Slutrapport: Unge på tværs,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slutrapport: Unge på tværs, 2013-2014"

Transkript

1 Slutrapport: Unge på tværs, INTRODUKTION BAGGRUND OG FORMÅL MED UNGE PÅ TVÆRS TVÆRGÅENDE KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER UNGE PÅ TVÆRS: ORGANISERING, PROCES OG GENNEMFØRTE AKTIVITETER... 5 a. Organisering og målgrupper... 5 b. Proces i Unge på tværs... 6 c. Projektteknisk udvikling PRODUKTER OG FAGLIGE RESULTATER... 8 a. Fire faglige temaer i Unge på tværs... 8 b. Projekternes slutprodukter c. Forskningsledsagelse og BROEN FORSKERNES BETRAGTNINGER AF DE FAGLIGE SLUTPRODUKTER ØVRIGE TVÆRGÅENDE POINTER a. Gruppevejledning b. Faglighed på tværs - tværorganisatorisk samarbejde c. Flerdobbelt didaktisk design af forløb d. Inklusion eller specialvejledning og personlige relationer FORANKRING a. Kommunikation b. Udbredelse c. Organisatorisk forankring EFFEKTER VESTERBROGADE 6D, 4. SAL, 1780 KBH. V. UUDANMARK.DK CVR:

2 1. INTRODUKTION Nærværende rapport udgør slutrapportering på projektet Unge på tværs. Ungdomsuddannelsesmuligheder ved valg af erhvervsuddannelser - en tværgående indsats, Projektnummer: , jf. bevillingsskrivelse af 26. september 2013, Deres sagsnummer P.391. Projektet indgår i EUD6807 Satspulje: indsats for bedre overgang til ungdomsuddannelse Nærværende rapport, inkl. det underskrevne originale regnskab og tilhørende revisionsprotokollater vil i underskrevet stand scannes ind og sendes til med angivelse af projektnummer, tilskudsmodtager og projektets titel senest 31. marts Til grund for nærværende slutrapport og slutregnskab ligger de enkelte projekters delrapporter og - regnskaber, samt slutrapporter og regnskaber, indhentet af UU DANMARK. I nærværende rapport indgår således en lang række eksempler og udsagn fra de lokale projekter. Alle projektbeskrivelser, produkter og slutrapporter er tilgængelige på projektets hjemmeside Udover at imødekomme de formelle krav i bevillingsskrivelsen er det nærværende rapports formål og hensigt at dokumentere projektets resultater og formidle projektets erfaringer. Nærværende rapport er udarbejdet af projektkoordinator Moeve Aps v/regina Lamscheck-Nielsen, med bidrag fra tilknyttet forskerteam v/rie Thomsen og evaluator Bech Andersen Consulting Aps. v/kristian Bech Andersen og sammenfattet af UU DANMARK v/pia Vigh. 2 Bilagsliste: 1. Rammer for produktbeskrivelser 2. Evalueringsrapport v/kristian Bech Andersen 3. Revideret regnskab og tilhørende revisionsprotokollater Pia Vigh UU DANMARK København 17. februar BAGGRUND OG FORMÅL MED UNGE PÅ TVÆRS Unge på tværs vil bidrage til at udvikle og implementere metoder for at styrke unges overgang til en erhvervsuddannelse uanset om de unge kommer direkte fra grundskolen eller fra andre stationer i deres liv. 11 projekter har bidraget med hver deres vinkel på at løse en del af det samlede projekt. Ungdommens Uddannelsesvejledningen (UU) spiller en afgørende rolle i denne sammenhæng. Således bygger indsatsen på effektiv vejledning med udgangspunkt i den enkelte unges livsverden. Men stærke broer kan kun bygges og bære, når man ved begge ender af broen er indstillet og fagligt forberedt på den fælles opgave. Dermed er der også skabt nye organisatoriske tiltag, der får de forskellige stationer i de unges liv til at hænge sammen. VESTERBROGADE 6D, 4. SAL, 1780 KBH. V. UUDANMARK.DK CVR:

3 Unge på tværs er gennemført i perioden september 2013 til december 2014 i regi af UU DANMARK. UU DANMARK har varetaget al projektadministration, understøttet projekternes samlede fremdrift mod fælles mål og sammenfattet de faglige resultater på tværs af projekterne, samt løbende formidlet de faglige resultater. 8 af de 11 projekter er fagligt centreret omkring UU, imens de resterende 3 projekter tager afsæt i en erhvervsskole, hhv. en produktionsskole, hhv. et samspil erhvervsskole/ UU/ ungdomsskoler. Unge på tværs indgår i en større ministeriel indsats som en del af satspuljeaftalen Her er det blevet vedtaget at etablere en pulje på 13 mio. kr. til en styrket indsats for bedre overgang til og fastholdelse i erhvervsuddannelse. Puljen var tiltænkt støtte til udvikling af projekter, der kunne medvirke til at flere udsatte unge får mulighed for at anvende deres potentialer, viden og kunnen med sigte på bedre overgang til og fastholdelse i en erhvervsuddannelse. 3. TVÆRGÅENDE KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Unge på tværs har bidraget til indsatsens overordnede formål ved at have skabt og implementeret operationelle metoder for at styrke unges overgange til en erhvervsuddannelse uanset om de unge kommer direkte fra grundskolen eller fra andre stationer i deres liv. De nye metoder består af Adskillige nye enkelte værktøjer, såvel som hensigtsmæssige metodekombinationer, begge dele ift. målgruppen udsatte unge. En lang række læringsforløb for unge, alle i en eller anden grad med karrierelæringsmål i fokus. De fleste forløb i form af gruppevejledning, suppleret med individuel vejledning og praktik. Desuden nye forløbstyper rettet mod klasselærere, forældre og virksomheder. Analyser af unges egne oplevelser, forskellige professionsgruppers oplevelser af de unge, samt nye screeningsmetoder. Arbejdsmodeller og organisationsbeskrivelser for et tværfagligt samspil mellem forskellige professionsgrupper. Forældresamarbejde i forskellige former omkring vejledning og udvikling af nye materialer til formålet. Virksomhedsinddragelse i form af både ungepraktik og bidrag til vejledningsarrangementer og undersøgelser. 3 Gruppevejledning blev praktiseret gennemgående, i mange forskellige varianter, og med gode resultater. Projekterne benyttede ved sammensætning af grupperne både en inklusionstilgang og en specialvejledningstilgang, samt diverse mellemformer. Alle sammensætninger viste sig til at have gode effekter. Et forskerteam fra Aarhus Universitet/DPU har vurderet, at Unge på tværs har bidraget til bevidsthed omkring vejledningsfagligheden i de enkelte projekter og sat fokus på, hvor og hvordan VESTERBROGADE 6D, 4. SAL, 1780 KBH. V. UUDANMARK.DK CVR:

4 vejledningsfagligheden bidrager, samt hvor og hvordan samarbejde med andre fagligheder er hensigtsmæssig. Denne bevidsthed har resulteret i innovative slutprodukter af høj kvalitet. Det tværfaglige/tværorganisatoriske aspekt vil med fordel kunne belyses yderligere. Både hvad angår det konkrete personlige samarbejde, og hvad angår den faglige mangfoldighed i samproducerede læringsforløb (se betragtninger om flerdidaktiske forløb ). Produkterne er for langt de flestes vedkommende overgået i varig lokal drift og integreret i organisationernes årsplaner. For de resterende produkters vedkommende er barriererne identificeret, og dialoger omkring løsninger er påbegyndt. De nye metoder er gjort tilgængelige i form af generiske produkter, der kan anvendes på hele UU sektoren, i samspil med grundskoleområdet såvel som med jobcentre, EUD og andre aktører fra berøringsfladen omkring udsatte unge. Til dette formål har UU DANMARK oprettet platformen BROEN på BROEN samler en række materialer, artikler, modeller, programmer, invitationer og guidelines m.v. til inspiration i arbejdet med unges uddannelsesvalg, afklaring, parathed og motivation. Materialerne er velafprøvede i løbet af indsatsen og redigeret af forskerteamet fra Unge på tværs. Den frit tilgængelige ressourcebank drives videres af UU DANMARK med sigte om fortsat at udvide antal materialer og generalisere de værdifulde opsamlinger også fra udviklingsprojekter med UU som hovedaktør. Unge på tværs har sammenlagt opnået en overbevisende høj kendskabsgrad på vejledningssektoren, hos beslutningstagerne og delvist også hos UUs øvrige samarbejdspartenere. 3 velbesøgte udvekslingsseminarer, midtvejs- og slutkonferencer med tilsammen 200 deltagere, infobreve og et stort antal besøgende på hjemmesiden samt en del lokal kommunikation har sikret stor udbredelse og en stor kendskab til projektet i vejledningssektoren. 4 Der er skabt kanaler for videre udbredelse af de nye metoder (BROEN) og god eksemplarisk praksis for at dele og tage imod andres resultater. Denne tilgang bør fortsat fremmes systematisk i indsatser og udviklingsprojekter. Den eksterne evaluator skønner, at Unge på tværs har haft en positiv effekt på vejledningssektoren, især på evnen til at forankre og dele faglige resultater. Også fokus på EUD er blevet øget på sektoren. Derimod var det vanskeligt at konstatere en entydig effekt på målgruppen udsatte unge, dels da der mangler måleværktøjer til dette formål, dels da effekterne fra de enkelte projekters indsats endnu ikke kunne måles i projektperioden. Ikke desto mindre har de effekter, der har kunnet måles lokalt, vist at ca. 80% af målgruppen vælger EUD efter endt forløb, og at der er en fastholdelsesgrad på 75-85% generelt for projekterne. Projekterne reagerede smidigt på kraftige eksterne påvirkninger i løbet af indsatsen. Aktørerne indstillede sig konstruktivt på de nye arbejdskonditioner efter EUD reformen (feb. 2014). Projekterne fortsatte deres VESTERBROGADE 6D, 4. SAL, 1780 KBH. V. UUDANMARK.DK CVR:

5 arbejde med stor seriøsitet og fokus og udviklede metoder, der i høj grad kan anvendes under de nye forhold. Afslutningsvis påpegede projekterne nytteværdien af det udførte udviklingsarbejde, men fremhævede samtidig det store ressourceforbrug, der er nødvendigt for at få et effektivt og tillidsfuldt tværorganisatorisk samarbejde til at fungere. Desuden er der leveret dokumentation for, at arbejdet med udsatte unge kræver langt mere indlevelse og tid, end der typisk er estimeret, da de unges livsverdener og adfærd ofte ikke forholder sig ifølge rationelle og traditionelle normer og mønstre. Det bør der tages højde for og afsættes ressourcer til, både ved store satsninger og i daglig drift ved arbejdet med denne målgruppe. 4. UNGE PÅ TVÆRS: ORGANISERING, PROCES OG GENNEMFØRTE AKTIVITETER a. Organisering og målgrupper Unge på tværs fungerer som en overordnet ramme på tværs af de 11 projekter. Denne ramme er designet af Undervisningsministeriet som bevillingsgiver, UU DANMARK som projektejer og administrator, i samspil med projektkoordinator Moeve aps. Projektkoordinatorens rolle har været at facilitere den samlede fremdrift af projekterne, at understøtte et spin-off projekterne imellem og at være forbindelsesleddet til projektets styregruppe. Rollen indebar ikke vurdering af projekternes faglige udvikling og resultater. Et eksternt forskerteam blev tilknyttet til dette formål. Desforuden engagerede UU DANMARK en ekstern evaluator til måling af projektindsatsens resultater. 5 Sammenlagt er og har omkring 100 organisationer og virksomheder været involvereret, med ca. 450 aktivt inddragede professionelle aktører fra stort set alle de unges kontaktflader. De professionelle aktører er typisk UU-vejledere, lærere, studevejledere og ledere på erhvervsskoler og produktionsskoler, mentorer og konsulenter på jobcentre, pædagoger fra ungdomsskoler og specialinstitutioner, deltagere fra øvrige enheder i kommuner, nøglepersoner fra interessentforeninger, samt embedsmænd og politikere. I denne sammenhæng er også forældre inddraget samt fagfolk fra virksomheder. Også forskningsverden har udvist aktiv interesse, og interessen fra faglige eksperter og ekspertorganisationer vokser støt. Aktiviteterne i Unge på tværs retter sig primært mod udsatte unge. Målgruppen er defineret forskelligt i de forskellige projekter med gennemgående kriterier om, at de unge var erklæret ikke-uddannelsesparate eller udviste andre tegn på at være uafklarede. Desuden var de unge vurderet til at have svært ved at gennemføre en uddannelse, og de havde typisk også personlige, faglige eller sociale problemer med i bagagen. I flere projekter bidrog samarbejdspartnerne til at udvælge unge til de givne aktiviteter. Et projekt benyttede et til lejligheden udviklet screeningsværktøj på uddannelsesparathed for at afdække målgruppen. VESTERBROGADE 6D, 4. SAL, 1780 KBH. V. UUDANMARK.DK CVR:

6 Nogle projekter arbejdede dybdegående og målrettet med relativt få unge, imens andre projekter sigtede bredere og involverede et større antal unge, også unge med en mere ressourcestærk baggrund. Det samlede antal aktivt involverede unge udgjorde ca , deraf ca. 725 unge direkte i målgruppen. Som generel tendens deltog typisk % færre unge i forsøgene end estimeret i projektplanerne. Reduktionerne blev begrundet i forskellige faktorer, typisk relateret til de unges ustabile livsverdener og personlige forhindringer, men også til omstændigheder som efterskolevalg, forældrenes ønsker eller nedgang i antal kontanthjælpsmodtagere. Alt i alt skønnes, at ca mennesker er og har været i direkte berøring med aktiviteterne i Unge på tværs, hvilket må formodes at have en multiplikatoreffekt på sigt. b. Proces i Unge på tværs Unge på tværs har haft stort fokus på kommunikation, både i betydningen ren informationsformidling til målgrupperne, og som interaktiv viden- og erfaringsdeling blandt de involverede, med henblik på at opnå spin-off effekter. Denne tilgang er realiseret på baggrund af en detaljeret kommunikationsplan med en forudgående interessentanalyse. Se afsnit 5a Kommunikation for resultater og effekter. Koordinator gennemførte op til flere personlige besøg hos samtlige projekter. Det samme gjorde i mindre omfang også evaluator. Yderligere havde projektkoordinator og UU DANMARK løbende distancekontakt til de lokale projektledere ang. projekternes fremdrift. Fremdriften blev drøftet på kvartalsvise møder med styregruppen, suppleret med løbende skriftlig og mundtlig dialog. Således blev dynamikken i indsatsen sikret, og selektive retningsændringer blev aftalt undervejs med styregruppen. 6 c. Projektteknisk udvikling Samlet set bestræbte Unge på tværs sig på at understøtte procesforbedringer og en forandringsproces, henimod en landsdækkende god praksis for udviklingsindsatser på vejledningssektoren. Overordnet kan det konstateres, at der er etableret grobund for at kunne gennemføre tilsvarende fremtidige indsatser på en effektiv og målrettet måde, inklusiv at kunne inkludere nye aktører i denne praksis. I løbet af processen blev observeret en markant udvikling hen imod en øget fælles forståelse for projektdrift, med stigende opmærksomhed på egne resultaters betydning for generel og landsdækkende praksis. Sammenholdt med andre større indsatser i EUD, er det projektkoordinators vurdering, at UU projekterne i starten udviste en relativt begrænset projektmodenhed 1, målt op imod den stringens og effektivitet, som der ellers kan iagttages hos indsatser på sammenlignelige sektorer med menneskelige forandringsprocesser i centrum. 1 Projektmodenhed er et udtryk for, i hvor høj grad en organisation har indarbejdet styringsprocesser, og at projektkulturen er gennemgående i hele organisationen. VESTERBROGADE 6D, 4. SAL, 1780 KBH. V. UUDANMARK.DK CVR:

7 Muligvis skyldtes den generelt lave projektmodenhed, at de fleste projekter fortrinsvis relaterede til lokale forhold og dermed i begrænset omfang relaterede til en bred landsdækkende udvikling. Som en relativ ung profession har UU sideløbende med egen identitetsudvikling været genstand for flere gennemgribende reformer og dermed været naturligt optaget af forandringsprocesser. Der spillede også aktuelle ydre faktorer ind, som i starten af indsatsen var uforudsigelige. Således ventede UU centrene EUDreformen og dermed en vejledingsreform. Da reformen blev realitet i februar , blev denne genstand for videre drøftelser og i efteråret 2014 anledning til at omlægge UU driften til de nye mål og konditioner, inkl. omlægning af personaleressourcer. Også de tætte samarbejdspartnere, folkeskolerne og EUD, var stærkt berørte. Ret afgørende betød de nye overenskomster på folkeskoleområdet 3, at grundskolernes overskud til at engagere sig i udviklingsprojekter blev begrænset. På trods af genvordighederne, udviste projekterne generelt stort ansvar over for deres projektmål og forpligtelser, hvilket dokumenteres af de afsluttende projektrapporter og faglige slutprodukter. Samtidig øjnede projekterne nytteværdien af deres arbejde, også under de nye vilkår for vejledning. Metodeudvikling i en travl drift er vanskelig men nødvendig! (UU Aalborg) Det er hårdt arbejde at finde de unge, praktikstederne og arrangere alt det praktiske omkring de unge i så intensivt et forløb. - Det samlede vejledningsforløb er alt arbejdet værd. Det er en helt særlig måde at vejlede på, når man følger de unge tæt gennem længere tid. Der opstår et helt særligt fællesskab blandt de unge. Og der opstår også et særligt fællesskab, blandt vejlederne og de unge. Sammen sætter det gang i en vigtig udvikling. (UU Nordvestsjælland, Ung på vej i fag) 7 Sammenlagt valgte Unge på tværs projektledelse at agere ud fra de eksisterende omstændigheder og rutiner på sektoren og satte fokus på: at opdyrke et fælles projektteknisk begrebsapparat at bidrage til at styrke projektbeskrivelserne (business cases), såvel som brug af værktøjer som arbejdsbudgetter, tidsplaner og kommunikationsplaner at afklare engagement af/beføjelser til aktiv lokal projektleder at overholde deadlines at opnå øget sikkerhed i brugen af faglige skabeloner at håndtere evalueringsprocesser at skitsere slutprodukter, samt at sikre udbredelse og organisatorisk forankring af samme Selvom en yderligere professionalisering altid kan anbefales, udviste projekterne generelt en overbevisende positiv udvikling siden start. Denne slog også igennem på den afsluttende konference i form af en lang række nytænkende slutprodukter, som blev leveret med stort omhu og en høj grad af ejerskab. 2 Erhvervsuddannelserne. Reform Den ny Folkeskole. Lovgrundlag VESTERBROGADE 6D, 4. SAL, 1780 KBH. V. UUDANMARK.DK CVR:

8 Samtlige workshops perspektiverede de faglige temaer via flere projekter, som i forvejen havde koordineret deres bidrag en avanceret form for formidling 4. Projekternes slutrapporter gengiver en tæt på eksemplarisk organisatorisk forankring. Rapporterne leverer nøje beskrivelser af, hvordan produkterne vil indgå i fremtidig daglig drift, med tidsfæstede aktiviteter, specificering af samarbejdspartnere og ansvarlige, under driftsøkonomi og gældende lovgivning. Der blev foretaget en række justeringer i løbet af projekterne; de fleste af administrativ karakter og uden betydning for de faglige resultater. Enkelte projekter var nødt til at omlægge delmål, når uoverkommelige forhindringer, såsom frafald af samarbejdspartner el.lign., måtte konstateres. Samtlige væsentlige justeringer blev foretaget i samråd med den overordnede projektledelse og den ministerielle styregruppe. Kun to projekter (UU Aabenraa og Viden Djurs) praktiserede konsekvent agil projektledelse via iterativt arbejde med deres forløb og bevidste justeringer af hvert nyt forløb ud fra evalueringer og læring undervejs. Endelig kunne flere projekter konstatere markante læringspunkter, som opstod i løbet af deres arbejdsprocesser og gav anledning til justeringer. Som en ikke tilsigtet effekt har vi ift. målgruppen udsatte unge i specialskoler, lavet en proces med skolens lærere og ledelse omkring viden om EUD, og viden om det at arbejde med valgkompetence som et læringsbegreb gennem hele skolegangen gennem UEA/UJ. (UU Center Syd) 8 Undervejs i projektet har vi valgt at opprioritere UU-vejledernes arbejde med at klargøre eleverne til valg af valgfag denne dimension var ikke tænkt ind fra starten. (Viden Djurs) Dette fænomen om at bryde ud af en given projektplan, gribe afgørende pointer undervejs og passe dem ind i det videre forløb, forekommer typisk på sektorer, hvor menneskelige udviklingsprocesser står som helt centrale. Under alle omstændigheder må der værnes om denne tilgang og autonomi, idet de sikrer lokal mening, fremmer engagement og øger ofte også innovationsværdi. Selvfølgelig skal de nye elementer herved holdes op imod de oprindelige projektmål. 5. PRODUKTER OG FAGLIGE RESULTATER Projektledelsen havde valgt at skabe fokus og målrette de 11 projekters forventede slutprodukter ved at inddele projekterne i 4 temagrupper. De 4 temaer relaterer til nogle af de centrale arbejdsområder for at optimere unges overgange til en erhvervsuddannelse. a. Fire faglige temaer i Unge på tværs Illustreret med en bro som symbol, arbejder de 11 projekter med 4 temaer: 4 VESTERBROGADE 6D, 4. SAL, 1780 KBH. V. UUDANMARK.DK CVR:

9 3) Nye vejledningsmetoder 4) Parathed hos aftagere i EUD 2) Brobygning 1) UEA/Uddannelse & Job Temaerne dækker over: 1. UEA et timeløst fag i folkeskolen: Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen i de ældste klasser, nu ændret til Uddannelse & Job. I Unge på tværs arbejder 3 projekter med bl.a. store kommunedækkende events i samarbejde mellem folkeskoler og virksomheder, med kvalificering af folkeskolelærere og forældresamarbejde, samt med nye erhvervsrettede valgfag i 8. og 9. klasse. Læs mere: 2. Brobygning har som formål at give de unge en konkret fornemmelse for den ungdomsuddannelse, som de muligvis vil søge ind på. Skolerne forsøger at give indtryk af deres undervisning, læringsmiljø, videreuddannelsesmuligheder og krav til eleverne. Brobygningen bidrager således til afklarethed omkring uddannelsesvalget. I Unge på tværs har 3 projekter udviklet og afprøvet bl.a. en summercamp med faglige aktiviteter på en teknisk skole, et screeningsværktøj for uddannelsesparathed, nye samarbejdsformer omkring frivillig brobygning for 15+ unge, samt systematisk inddragelse af ungdomsskoler, mentorer fra jobcenter og virksomheder. Læs mere: 3. Nye vejledningsmetoder På et UU center eller i en uddannelsesinstitution kan der praktiseres en lang række metodevariationer, både hvad angår individuel vejledning og gruppevejledning. Ofte er metodevalg afhængig af de professionelles personlige præferencer og kompetencer. Samtidigt skal vejlederne tage højde for de krav der kommer fra omverdenen, og i denne sammenhæng erhvervslivets behov som en markant kraft. I Unge på tværs har 3 projekter belyst, samlet og spredt vejledningsmetoder, der understøtter udsatte unge i deres vej til en erhvervsuddannelse med eksplicit perspektiv på at gennemføre uddannelsen. Læs mere: 4. Parathed hos aftagere i EUD Som aftager af unge skal erhvervsskoler og praktiksteder være indstillet på de nye elever og deres behov, kompetencer og forventninger. En modtagelse med en god introduktion, realistiske krav og konstruktiv forventningsafklaring formindsker risiko for frafald. I Unge på tværs har 2 projekters UU centre taget initiativ til at bringe de unge tættere på en realistisk forståelse af uddannelsernes krav, henholdsvis at få erhvervsskolerne og 9 VESTERBROGADE 6D, 4. SAL, 1780 KBH. V. UUDANMARK.DK CVR:

10 virksomhederne til at blive klar over de unges potentialer og udfordringer. Læs mere: De fleste projekter har aktiviteter inden for flere af temaerne, samt derudover hver især et hovedfokus i én af temagrupperne. For det samlede billede er det væsentligt at bemærke, at tema 4 Parathed hos aftagere umiddelbart er underrepræsenteret, både i antal aktiviteter i direkte samspil med aftagere, i antal involverede professionelle fra aftagere og i udvikling af metoder til at gøre EUD mere parat til at tage imod de unge. b. Projekternes slutprodukter Unge på tværs har resulteret i over 50 generiske slutprodukter 5. Produkterne består af analyser, nye vejledningsmetoder og kombinationer af samme, modeller for tværfagligt samarbejde, diverse typer forløb for unge, professionelle og forældre, samt værktøjer til brug i forløbene. Følgende sammenfatter produkterne i en kort oversigt (download mere detaljeret oversigt 6 ): Analyserne blev foretaget i fire forskellige projekter og omhandlede interview med unge ved overgang til EUD, brugerundersøgelser ved UEA, erhvervsskoleaktørers oplevelse af udsatte unge, hhv. virksomheders holdninger til unge i praktik. Et femte projekt udviklede et screeningsværktøj til måling af unges uddannelsesparathed og samlede resultater ved forskellige målinger. Nye forløb Projekterne genererede sammenlagt 25 nye forløb, fordelt på UEA/UJ forløb for klasser, nye typer brobygning og introkurser for unge med uddannelsespålæg. Man afprøvede de nye former inden for de mere konventionelle rammer på klassebasis: Situeret vejledning i klasserne med nye vejledningsværktøjer, hhv. dele af eller hele valgfag for målgruppen og med EUD-fokus. Men også helt nye UEA-former så dagens lys, såsom den opsigtsvækkende event HOP-in med flere hundrede elever og et omfattende virksomhedssamarbejde i Horsens / Hedensted. Målgruppeorienteret brobygning foregik til dels mere klassisk forankret på erhvervsskoler og/eller med mentorstøtte i virksomheder, dels under helt nye forhold, såsom summercampen i Audebo. Klasselærerne og andre professionelle fik også nye tilbud, fx webinarer om UEA, oplysning på specialskoler om de nye EUD-adgangskrav, hhv. temadage om udsatte unge. Også unge efter 9. kl. uden uddannelsesvalg blev givet særlige tilbud til afprøvning af EUD og samtidigt med en tryg ramme om personlig udvikling. Heri indgår EUD-rettede vejledningsforløb integreret i produktionsskoleophold. Flere af forløbene har genereret yderligere udvikling og ført til et UEA-katalog UU Horsens Hedensted), hhv. et valgfagskatalog (Viden Djurs) Optællingen er afhængigt af projekternes detaljeringsgrad i deres beskrivelse af produkterne. 6 VESTERBROGADE 6D, 4. SAL, 1780 KBH. V. UUDANMARK.DK CVR:

11 I forløbsansamlingen indgår også oplæg til rammer for UEA/UJ, gode råd til vejledning af tosprogede i udskolingen, et hæfte med anbefalinger til bedre overgange fra produktionsskoler til EUD og diverse skabeloner til konstruktion af nye forløb. Forældresamarbejde fandt praktisk sted i 5 projekter 7, heriblandt som inddragelse i UEA-udvikling og bidrag til en forældreguide. Forældre var også aktivt involveret i afprøvning af et nyt screeningsværktøj for uddannelsesparathed, i webinarer om vejledning af deres børn, i besøg hos den unge på summercampens brobygning, såvel som i den nye metode social pejling. Virksomhedspraktik og samarbejde med virksomheder var del af 3 projekter 8. Samstemmende tilkendegav projekterne, at virksomhederne var meget villige til at tage imod unge velvidende om de fleste unges tunge baggrund. Det blev fremhævet, at bureaukratiet, såsom formaliseringer og godtgørelsesprocedurer omkring korterevarende praktikker, udgjorde en betydelig forhindring, men kunne dog ikke afholde virksomhederne fra at deltage. Flere af projekterne måtte erkende, at deres egne organisationer ikke var forberedt optimalt til samarbejdet. Projektrapporterne videregiver anbefalinger til fremtidig videreudvikling. Eksplicitte modeller for tværorganisatorisk samarbejde blev udarbejdet af 5 projekter. Heri indgår en model for formaliserede funktioner hos samarbejdspartnerne i Aarhus Kommune, operationelle modeller til samkonstruktion af vejledningsforløb (Viden Djurs, UU Horsens Hedensted, UU Center Syd) og en model til analyse af kontekst for UU vejledning i uddannelsesinstitutioner (UU Vejle). 11 Nye vejledingsmetoder blev udviklet og afprøvet i stort set alle projekter, først og fremmest indlejret i gruppevejledning eller ledsagende til gruppevejledning. Metoderne har enten karaktér af enkeltstående metoder såsom Lego i vejledning, social pejling eller faktakort. Andre gengiver metodekombinationer, specifikt kombineret til målgruppen, såsom en vejledningsslange eller nye intensive vejledningsforløb med virksomhedspraktik (fx UU Vestsjælland og UU Nordvestsjælland). Det fremgår ikke umiddelbart, hvor vidt alle projekter arbejdede ud fra en eksplicit og gennemgående forståelse af lærings- vejledningsbegreber. Nogle projekter gik mere eksplorativt til værks og inddrog teorier undervejs, når relevant (fx UU Aabenraa med forløb for unge med uddannelsespålæg, hhv. UU Nordvestsjællands summercamp). Imens arbejdede andre projekter stringent ud fra overordnede principper eller teorier: Det er et bærende princip i projektet, at vejledning tænkes som en proces over tid, og at læringsudbyttet for den enkelte unge vil vokse i en mere kontinuerlig og situeret vejledningsproces. Det er ligeledes et bærende princip, at vejledning kan gøres mere værkstedspræget det vil sige, at vi bygger på det læringssyn, at viden og færdigheder udvikles 7 UU Nordvestsjælland, UU Horsens Hedensted, UU Aalborg, UU Vestsjælland, UU Center Syd 8 UU Nordvestsjælland, UU Vestsjælland, UU Horsens Hedensted VESTERBROGADE 6D, 4. SAL, 1780 KBH. V. UUDANMARK.DK CVR:

12 bedst i en vekslen mellem teori og praksis også når det gælder viden og færdigheder, som vejledningen tilstræber at medvirke til. (UU Aalborg) Metodisk forankret baggrund i de 5F : Fællesskaber, fingrene i praksis, forventninger, fleksibilitet, forskel (UU Horsens Hedensted, Erfaringer med gruppebaseret vejledning baseret på et norsk koncept Innsyn gir utsyn skulle afprøves på målgruppen (UU Nordvestsjælland, Ung på vej i fag) Det tilknyttede forskerteam har afslutningsvist vurderet produkternes kvalitet og videreforarbejdet dem til BROEN. c. Forskningsledsagelse og BROEN Unge på tværs var ikke designet som et forskningsprojekt, men udviklingsarbejdet blev fulgt af et vejledningsfagligt forskerteam fra Aarhus Universitet/DPU via deltagelse i og bidrag på udviklingsseminarer, løbende dialog med den overordnede projektledelse og personlig involvering i 3 af projekterne, heriblandt i form af forskningscirkler. Forskerne blev suppleret med ekstern ekspertinddragelse omkring specifikke emner, fx relationel koordinering, analyseresultater om unges veje til og fra en erhvervsuddannelse, en uddannelsesleders praksisberetning fra en erhvervsskole, samt om metoder for kvalitative undersøgelser. I den sidste fase indsamlede AU s forskerteam projekternes produkter med henblik på at redigere produkterne til publicering i BROEN en frit tilgængelig ressourcebank: 12 BROEN samler en række materialer, artikler, modeller, programmer, invitationer og guidelines m.v. til inspiration i arbejdet med unges uddannelsesvalg, afklaring, parathed og motivation. BROENS indhold er afprøvet i Unge på tværs projekter over hele landet af UU Centre eller med UU som samarbejdspartner. BROEN afspejler, at vejledning er et samarbejde mellem mange aktører, og den kan derfor også inspirere lærere i folkeskolen, se fx Uddannelse og Job samt Uddannelsesparathed, lærere og vejledere på ungdomsuddannelser, se fx Brobygning samt jobcentre, se fx Samarbejde om vejledningsaktiviteter. Med BROEN sætter UU DANMARK fokus på udvikling af meningsfulde og effektive aktiviteter omkring unges uddannelsesvalg, afklaring, parathed og motivation samt samarbejdet herom. BROEN bliver videreudviklet af UU DANMARK, også efter projektafslutningen af Unge på tværs; det er UU DANMARKs hensigt at BROEN vil kunne være et fremtidigt dynamisk ressourcekatalog også i forhold til andre projekter med UU som central aktør. VESTERBROGADE 6D, 4. SAL, 1780 KBH. V. UUDANMARK.DK CVR:

13 6. FORSKERNES BETRAGTNINGER AF DE FAGLIGE SLUTPRODUKTER I opstartsfasen bidrog forskerne med flere faglige betragtninger i forhold til projekterne, heriblandt vigtigheden af fokus på sammenhængen mellem mål for den givne indsats, hvad enten det er en vejledningsindsats, eller en anden indsats rettet mod udsatte unge, organiseringsform, aktiviteter og vejledningsteori og -metode. Model Organisationsform, aktiviteter og metoder i forhold til vejledning 9 13 Derudover var det relevant at drøfte potentialet ved et perspektivskifte i indsatsen fra fokus på valg til fokus på læring. Randi Skovhus bidrog med en artikel vedr. dette, se BROEN 10. Dertil kommer et perspektiv på karrierelæring, samt på muligheden for at de forskellige projektaktiviteter i Unge på tværs kan bidrage til de unges karrierekompetence forstået som kompetence til at forstå og udvikle sig selv udforske livet, læring og arbejde håndtere liv, læring og arbejde i forandringer og overgange 11 De faglige slutprodukter spænder bredt og afspejler en høj grad af vejledningsfaglighed og innovation i samarbejdet mellem mange parter om at udvikle og implementere metoder for at styrke unges overgange til en erhvervsuddannelse uanset om de unge kommer direkte fra grundskolen eller fra andre stationer i deres liv. 9 Thomsen, Skovhus og Buhl, Thomsen 2014, VESTERBROGADE 6D, 4. SAL, 1780 KBH. V. UUDANMARK.DK CVR:

14 Eksempelvis giver UU Vejles model til kontekstanalyse et godt udgangspunkt for at vælge og sammensætte vejledningsaktiviteter baseret på en analyse af den kontekst, som vejledningen skal virke i. Netop sammensætningen og samarbejdet omkring vejledning er væsentligt for indsatser rettet mod særlige målgrupper. Alle projekter gør brug af forskellige og mangeartede vejledningsaktiviteter, som er koordinerede og afstemt. Hvilket er i tråd med anbefalinger indenfor vejledningsområet 12. Projekterne udgør på den måde et godt afsæt for at inspirere andre, som ønsker at samarbejde om vejlednings-, brobygnings- og afklaringsindsatser rettet mod udsatte unge. Mange projekter har skabt nye strukturer for deltagernes mulighed for at gøre sig praktiske erfaringer - og reflektere over dem. Her ses en tydelig inspiration fra karrierelæringsteori, samt en opmærksomhed på at udnytte de læringspotentialer, som ligger i aktiviteterne. Fokus er på de unges eller forældrenes forberedelse forud for aktiviteter, samt på vigtigheden af refleksion og efterbehandling af de konkrete erfaringer, som aktiviteterne skaber. Med det afsæt bidrager flere slutprodukter til mulighed for ny læring for de unge, deres forældre og samarbejdspartnere. Dertil kommer, at flere projekter har udviklet nye organiseringer af samarbejdet om aktiviteterne og om de unge. Organiseringer som igen skaber vilkår for samarbejdet i form af beskrivelser, økonomi, modeller mv. Eksempelvis vidner flere projekter om fokus på, hvordan UU og andre indsatser indgår i kommunale uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsespolitikker med henblik på at skabe synergi og sammenhæng i de forskellige strategier og indsatser. Unge på tværs har bidraget til bevidsthed omkring vejledningsfagligheden hos alle involverede aktører og sat fokus på, hvor og hvordan vejledningsfagligheden bidrager, samt hvor og hvordan samarbejde med andre fagligheder er hensigtsmæssigt. Denne bevidsthed har resulteret i innovative slutprodukter af høj kvalitet ØVRIGE TVÆRGÅENDE POINTER Følgende pointer er samlet på tværs af projektrapporterne og underbygget af observationer og faglige diskussioner undervejs i forløbet. Diskussionerne fandt sted dels på de tre udviklingsseminarer, dels i projektledelsesgruppen. Pointerne skal ikke ses som fyldestgørende, men afspejler problemstillinger og tematikker, der igen og igen tonede frem i løbet af indsatsen. a. Gruppevejledning Sammenlagt berettes om velfungerende gruppevejledning med et stort udviklingspotentiale og øget ekspertise hos de professionelle angående denne form. Ungegrupperne blev generelt betegnet som værende meget heterogene, hvad angår ressourcer, problemstillinger såvel som deres personlige, sociale og faglige bagage, på trods af de fællesnævnere, som man havde udstukket for de enkelte forløb. De unges baggrund kan være kompleks med forskellige problemstillinger, og de kan både have et eller flere afbrudte uddannelsesforløb bag sig eller aldrig være kommet i gang med 12 Se fx: Viden om vejledning VESTERBROGADE 6D, 4. SAL, 1780 KBH. V. UUDANMARK.DK CVR:

15 uddannelse. Aldersspektret et ikke så vigtigt. Det er fællenævnere, som at være uafklarede, stille piger eller lignende, heller ikke. De unge vil under alle omstændigheder have dét til fælles, at de ikke er kommet videre med deres uddannelse. (UU Nordvestsjælland, Ung på vej i fag) Som væsentlig gennemgående pointe fremhæves, at de professionelle skulle kunne identificere, facilitere og drage nytte af de unges indbyrdes relationer i fællesskabet, til fordel for den enkelte unge: På de forløb, hvor der har været et rimeligt antal deltagere, har den sociale relation de unge imellem også haft en stor betydning. Håndholdt indsats, med opbygning af relation, hjælper den unge videre. (UU Aabenraa) En udnyttelse af elevernes fællesskab og gruppetilhørsforhold i vejledning om uddannelse og job betyder større indsigt i mangfoldighed af muligheder for den enkelte (UU Aalborg) De fleste projekter kombinerede med fordel gruppevejledning med andre metoder, ikke mindst baseret på vejlederens personlige kendskab til den enkelte: Vi har oplevelsen af, at denne type gruppevejledning kombineret med praktik og individuel vejledning fremover vil kunne gavne en sværere gruppe unge, som har brug for alternative vejledningsmetoder. På den måde kan vi samle langt flere op og få dem i gang. Vores vejledning skal ikke stå alene i forhold til denne gruppe. Det er kombinationen af vejledningsaktiviteter og vores kendskab til de unge, der gør forskellen. (UU Nordvestsjælland, Ung på vej i fag) 15 Flere projekter gjorde opmærksom på, at rekvirering af unge uden for uddannelsessystemet til fælles forløb er tids- og ressourcekrævende. Det blev nævnt, at de unge typisk befinder sig forskellige steder, har måske en ustabil livsform og svært ved at overskue planlagte sammenhænge. b. Faglighed på tværs - tværorganisatorisk samarbejde Stort set alle projekter har bidraget med refleksioner og anbefalinger på baggrund af det tværprofessionelle/tværorganisatoriske samarbejde. Konklusionerne relaterer dog til forskellige niveauer. Flere projekter kommenterede de personlige relationer mellem de professionelle: Øget relationel koordinering koordinering i det tværprofessionelle / tværorganisatoriske samarbejde, hvilket dels er med til at gøre samarbejdet hurtigere og mere fleksibelt, dels kvalificere de indsatser, der iværksættes (UU Aarhus) I forhold til den sekundære målgruppe de kommunale aktører - herunder UU og Jobcenteret - samt erhvervsuddannelserne, så er samarbejdet mellem UU, jobcenter og EUD blevet styrket både på det faglige og det personlige plan. (UU Aabenraa) VESTERBROGADE 6D, 4. SAL, 1780 KBH. V. UUDANMARK.DK CVR:

16 Vi mener at der set i lyset af den nye vejledningsreform er et behov for at udbrede modeller, hvor der samarbejdes langt mere på tværs af uddannelsesinstitutioner. Herunder er lærer- /lærersamarbejdet et betydeligt element. (Viden Djurs) Imens diverse projekter har skitseret arbejdsmodeller til et praktisk samspil mellem professionelle aktører (fx UU Horsens Hedensted og Viden Djurs), afprøvede kun et projekt (UU Aarhus) en decideret formalisering af funktioner for koordination mellem de professionelle. Denne formalisering kan konstateres at have virket understøttende: Etableringen af kontaktvejlederordningen bidrager til den relationelle koordinering og bevirker, at samarbejdet fungerer hurtigere og mere fleksibelt. (UU Aarhus) Andre projekter havde i det tværprofessionelle samarbejde størst fokus på den faglige samkonstruktion af vejledningsforløb og den kompetenceudviklende betydning for de professionelle (se afsnit 5.b): Metoden med samarbejde på tværs af faggrupper har givet inspiration til flere medarbejderes pædagogiske tilgang. (UU Nordvestsjælland, summercamp) Flere projekter gør opmærksom på, at det kræver tid og ressourcer at opbygge tværorganisatoriske relationer, at samkonstruere meningsfulde og måske nytænkende forløb, samt at kvalificere øvrige professionelle med vejledningskompetencer. Desuden kan der ligge forhindringer i at finde svar på vilkår for nytænkende aktiviteter i offentlige regelsæt. Konkret giver projekterne bl.a. udtryk for: 16 UJ-undervisningen bør skemasættes, således at der på hver årgang er et givet antal timer til rådighed til arbejdet med UJ både særskilt og som tværfagligt emne. Erfaringerne fra samarbejdet med skolerne har vist, at det kræver tid at organisere tværfaglige forløb. (UU Horsens Hedensted) UVM er rykket for svar vedr. taksametergodtgørelse for brobygningsaktivitet. Hvis Summercamp fremover skal være et vejledningsværktøj til elever, der i 8. eller 9. klasse er vurderet ikke uddannelsesparate tænkes at dette kan lade sig gøre, blot kræves afklaring om det er muligt at afvikle et sådant forløb med godtgørelse i uge 32. (UU Nordvestsjælland, summercamp) Netværkspleje, som er nødvendig i arbejdet med ikke-uddannelsesparate elever og unge, tager tid og det kan være en udfordring. (UU Vestsjælland) Kun et projekt perspektiverede undervejs deltagernes relationsarbejde via teori, nemlig omkring relationel koordinering (UU Aarhus), imens et par andre projekter foretog betragtninger ud fra forskellige didaktiske domæner (UU Nordvestsjælland/Odsherred og PS Favrskov). Sammenlagt er der skabt ny praksis for at personificere tværorganisatoriske faglige relationer, for at samskabe lærings-/vejledningsforløb ud fra forskellige faglige vinkler og for at formalisere snitflader. VESTERBROGADE 6D, 4. SAL, 1780 KBH. V. UUDANMARK.DK CVR:

17 De opnåede praksisresultater kunne muligvis videreudvikles via netværks- eller domæneteorier 13 og forskningsbaserede samarbejdsmodeller og effektmålinger af samarbejdet. c. Flerdobbelt didaktisk design af forløb At skabe en bro mellem grundskoler eller andre stationer på de unges liv hen imod erhvervsuddannelser kræver samarbejde mellem en lang række aktører og organisationer. Samarbejdet indebærer også at samskabe vejledning, typisk i form af gruppebaserede forløb, men også ved at organisere individuelle aktiviteter under en fælles ramme, fx virksomhedspraktik. Tidligt i Unge på tværs blev en særlig dobbelt (eller flerdobbelt ) didaktisk udfordring sporet. Når vejledere skal samskabe forløb med andre relevante aktører, kommer i bedste fald alle rationaler fra de involverede professionelle organisationer i spil. I rationalerne indgår værdier, arbejdsmåder, målsætning, arbejdskonditioner m.m. fra de givne organisationer og sammenhænge. Stort set alle projekter opnåede vigtige erkendelser ang. samarbejdspartnernes verdener (domæner). At opnå disse vigtige indsigter kræver tid og vilje til at sætte sig ind i hinandens konditioner, selvom de forskellige rationaler typisk ikke står så skarpt adskilte over for hinanden, som ofte umiddelbart antaget. Her forstås didaktik som det, at skabe et meningsfuldt samspil mellem alle de dimensioner, der indgår i design af læringsforløb for unge. Dimensionerne 14 kan omhandle deltagerforudsætninger, mål, indhold, metoder til undervisning og vejledning, fremme af læring, evaluering og rammer. Et meningsfuldt design af et forløb eller en aktivitet opstår, når alle partnere 15 kan relatere deres rationaler til den givne didaktik i et forløb og tager højde for dagsordener fra alle involverede organisationer. 17 Virksomheder og skoler befinder sig i to forskellige verdener, hvilket besværliggør samarbejdet selv når alle parter er velvillige. Forventningsafstemning og tydelige fælles mål for samarbejdet er nødvendigt. (UU Horsens Hedensted) Dagsorden hos UU, jobcenter og EUD er i og for sig ikke så forskellige. (UU Aabenraa) Unge på tværs forløb ser naturligt nok ud til at have været mest præget af UUs rationaler som dominerende for design af forløb og aktiviteter. De unges afklaring forud for valg af uddannelse har stået i forgrunden, med et læringsfokus der omhandlede dette. Imens har læringsfokus på faglige mål i 13 Domæneteorien er en systemisk forklaringsramme, der omhandler, hvilke domæner vi taler ud fra. Alle domæner vil altid være til stede i en samtale, et samarbejde eller en anden relation, men der kan være situationer eller relationer, hvor det ene domæne får større plads end det andet. Lang et al.: Den systemisk professionelle, Erhvervspsykologi, volume 6, nummer 2, maj Afhænger af definition. I Unge på tværs spillede bl.a. følgende materialer en rolle: Vejledningsdidaktik v/ Plant, Fogh Nielsen, Hansen (2011); Didaktik for fag- og professionslærere v/ Hiim, Hippe (2005); Læringsmålstyret undervisning på grundskole området, inkl. didaktisk model 15 Spørgsmålet er, hvor mange partnere med ikke nødvendigvis samklingende rationaler målsætningen om et fælles forløb kan bære. Mange aktører kan nok enes om unikke aktiviteter til unges gavn, så længe det fælles mål fremstår klart. I dette tilfælde kan det være en fordel når én af partnerne tager styring og definerer en dagsorden. VESTERBROGADE 6D, 4. SAL, 1780 KBH. V. UUDANMARK.DK CVR:

18 folkeskolen eller didaktiske dimensioner for professionsfaglige processer og læringsresultater været i baggrunden de er i hvert fald svære at identificere i de fleste af de leverede forløbsbeskrivelser. Af de få ikke-uu-ejede projekter kan aflæses, at der her fremhæves andre didaktiske dimensioner end vejledningsdidaktik med karrierelæringsmål som de centrale. Til gengæld har den professionsfaglige didaktik i projektet summercamp åbenbart domineret i en sådan grad, at man har besluttet fremover at integrere vejledningsaspektet mere hensigtsmæssigt i de faglige forløb. Lærerne i folkeskolerne har med udgangspunkt i afviklingen af valgfag i ungdomsuddannelserne skitseret en mulig plan for arbejdet med uddannelse og job i folkeskolen. Den tager udgangspunkt i at arbejde med fagets understøttende undervisning og med faglig fordybelse inden valg af valgfag. (erhvervsskole Viden Djurs) Vejledningen skal arbejdes grundigere ind i selve forløbet. Eleverne er for trætte efter en hel værkstedsdag til at arbejde med refleksionsarbejde om aftenen. Det tilstræbes at vejlederen er tilstede på værkstederne fast minimum nogle timer hver dag. (UU Nordvestsjælland, summercamp) Den samlede flerdidaktiske balance er bestemt ikke nemt at opnå. Men skal parterne også i fremtiden kunne se en mening og et outcome for hver deres eget faglige felt, skal alles rationaler inddrages, således at alle vinder ved at integrere hinandens rationaler. Virksomhedskaravanen var en øjenåbner for alle parter, især i forhold til hvor målrettet, grundskolerne nødvendigvis må arbejde med at inddrage eksterne aktører i undervisningen. (UU Horsens Hedensted) 18 Forskerne og koordinator udarbejdede ad hoc en flerdidaktisk beskrivelsesramme for projekternes lærings-/vejledningsforløb 16, som dog ikke kan hævdes at imødekomme udfordringen fyldestgørende. Fremtidigt kunne overvejes at udforske et samspil af forskellige domæner 17 ud fra de forskellige præmisser. Muligvis kunne et forskerteam med en multifaglig sammensætning berige arbejdet med et flerdidaktisk aspekt mere proaktivt. d. Inklusion eller specialvejledning og personlige relationer I starten af indsatsen kunne divergerende holdninger iagttages, hvad angår specialvejledning af udsatte unge i særlige grupper og tiltag, modsat inklusion i form af tiltag for udsatte unge sammen med mere ressourcestærke unge Se bilag Rammer for produktbeskrivelser, Thomsen, Skovhus og Lamscheck-Nielsen, juli Domæneteorien er en systemisk forklaringsramme, der omhandler, hvilke domæner vi taler ud fra. Alle domæner vil altid være til stede i en samtale, et samarbejde eller en anden relation, men der kan være situationer eller relationer, hvor det ene domæne får større plads end det andet. Lang et al.: Den systemisk professionelle, Erhvervspsykologi, volume 6, nummer 2, maj 2008 VESTERBROGADE 6D, 4. SAL, 1780 KBH. V. UUDANMARK.DK CVR:

19 Således praktiserede enkelte projekter konsekvent samvejledning, fx Viden Djurs, UU Horsens Hedensted og i et delprojekt af UU Vestsjælland, dog med særlig bevågenhed på målgruppen. De fleste projekter gennemførte deres hovedaktiviteter stort set udelukkende med udsatte unge, såsom UU Aabenraa, UU Aalborg, UU Aarhus, PS Favrskov, flere delprojekter af UU Vestsjælland og UU Vejle. Andre projekter valgte undervejs bevidst at åbne for mere ressourcestærke unge for at opnå en mere hensigtsmæssig dynamik, fx UU Nordvestsjællands summercamp og UU Nordvestsjællands Ung på vej til fag. Begge tilgange og deres varianter ser ud til at have haft berettigelse og alle med gode effekter. Flere projekter fremhævede udsatte unges evner til at arbejde med egen udvikling, men hvor der samtidig blev henvist til nødvendigheden af at øge de unges vejledningsparathed: Svage og marginaliserede unge ER i stand til at være aktivt reflekterende omkring deres egne valgkompetencer og uddannelsesvalg. (UU Vejle) Det giver mening at samle unge ikke-uddannelsesparate årige i intensive forløb, hvor de via vejledning og selverkendelse får et socialt, personligt og fagligt fundament for videre udvikling. (UU Vestsjælland) Dedikeret Uddannelse&Job-tid vil give lærerne bedre mulighed for at gennemføre systematisk kvalitets-uj, som kan danne grundlag for både øget uddannelsesparathed, valgparathed og vejledningsparathed. Sidstnævnte er vigtigere end nogensinde, da størstedelen af eleverne nu selv skal opsøge og anvende vejledningstilbud. (UU Horsens Hedensted) 19 Nogle projekter fremhævede eksplicit konteksten som en afgørende faktor: I den håndholdte ungevejledning er den kontekst-baserede vejledning helt essentiel. De mest sårbare unge kan ikke nås gennem samtaler, men gennem at man afprøver og gør ting, som man så snakker ud fra. (UU Aalborg) 8. FORANKRING Forankring af projektresultaterne relateres til flere faktorer: Kendskab til produkterne på vejledningssektoren, udbredelse af produkterne til andre aktører end de personligt involverede i Unge på tværs og endelig til den organisatoriske forankring og varig drift hos de involverede. a. Kommunikation Kendskabsgraden til produkterne er det endelige resultat af de samlede kommunikationsaktiviteter i Unge på tværs. Den overordnede kommunikation i Unge på tværs blev foretaget på baggrund af en detaljeret kommunikationsplan, udarbejdet på grundlag af en interessentanalyse. Overordnet har Unge på tværs opereret med følgende aktiviteter: 18 Kick-off 30. sept. 2013, samt i løbet af projektbesøg. VESTERBROGADE 6D, 4. SAL, 1780 KBH. V. UUDANMARK.DK CVR:

20 Websitet har været omdrejningspunktet, med repræsentation af alle projekter, annoncering af mellemresultater og BROEN. I perioden 10/09/ /01/2015 har sitet haft sidevisninger af brugere, med gæster fra 174 byer jævnt fordelt i hele Danmark. I gennemsnit har hver besøgende brugt ca. 4 min. pr. besøg og klikket sig ind på 3,5 sider. I alt 15 månedlige infobreve fra projektkoordinator til samtlige deltagere. 3 udvekslingsseminarer og et webinar, ca. 28 deltagere pr. seminar med repræsentation af stort set alle projekter hver gang, inkl. inddragelse af eksterne oplægsholdere: Uddannelsesleder fra handelsskole, forskerbidrag om undersøgelsesmetoder, projektleder fra sundhedsvæsen om relationel koordinering. 5 kvartalsvise online surveys, til besvarelse af de 11 projektledere, med formålet om at monitorere den løbende progression i Unge på tværs og samtidig at opnå projektledernes fokus på centrale punkter i indsatsen. Indeholdt desuden et par spørgsmål om effektmåling til evaluatorens dataindsamling. Udsolgt midtvejsarrangement Unge på tværs flasher, marts 2014 med 45 deltagere og udsolgt slutkonference, 9. dec. 2014, Brabrand med 155 deltagere. Bilaterale møder og udveksling blandt projekterne, hvor især enkelte projekter har været aktive. Indsamling og publicering af materialer og cases fra projekterne via ungepåtværs.dk. Et tilknyttet forskerteam, bestående af Rie Thomsen, Aarhus Universitet, og 3 studerende med studier på vejledningsområdet. Løbende information om Unge på tværs i UU DANMARKs eksterne nyhedsbrev, UU Posten, som månedligt udsendes til ca abonnenter. Løbende information og formidling af delresultater i UU DANMARKs interne nyhedsbrev, Vejledernyt, som månedligt udsendes til ca vejledere. Løbende publicering og formidling på UU DANMARKs hjemmeside uudanmark.dk 20 Alt i alt har Unge på tværs opnået at blive velkendt på vejledningssektoren, men også i et vist omfang hos aktører fra samarbejds- og interesseorganisationerne. Unge på tværs har i mere begrænset grad formået at kommunikere med og til aftagerne i erhvervsuddannelserne - erhvervsskoler og praktikvirksomheder -, hvilket til gengæld er blevet praktiseret i enkeltprojekterne. Det samme gælder grundskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner. En række interesseorganisationer udviser stor positiv opmærksomhed, såsom nogle af de faglige udvalg, forældrerepræsentanter og almennyttige fonde. Forskertilknytningen og interesse fra professionsmiljøer voksede støt igennem forløbet. Forskerne bidrog klart til at løfte slutprodukterne og gøre dem generiske. Desuden var forskerne med til at drøfte overordnede vejledningsspecifikke problematikker undervejs. Dermed betød forskertilknytningen en uundværlig kvalificering og perspektivering af de vejledningsfaglige resultater. Den konsekvente formidling af resultater og konklusioner vil muligvis få en fremtidig betydning for vejlederuddannelsen. VESTERBROGADE 6D, 4. SAL, 1780 KBH. V. UUDANMARK.DK CVR:

21 Tre enkeltprojekter havde på forskellig vis tilknyttet forskere. Her angav projekterne at have draget nytte af ledsagelsen i nogen grad op til i meget høj grad. UU DANMARK vil fortsætte den aktive formidling omkring Unge på tværs resultater. Således er der planlagt at udgive månedlige highlights fra projekternes resultater via UU DANMARKs nyhedsbreve. Desuden er der indgået aftale med emu.dk om publicering af U&J forløb efter afsluttet redigering af BROEN. BROEN er ligeledes forankret hos UU DANMARK, hvorfra den hostes, drives og udvikles videre. Den fremtidige udfordring vil bestå i fortsat at kunne skitsere faglige tematikker og generiske produkter på tværs af projekter, fremfor at formidle projektresultater og produkter som bundet til de oprindelige udviklere. Producenternes personlige ejerskab og den dermed forbundne energi kan ikke undværes, men det personlige ejerskab fremmer samtidig den fremherskende kultur med at alle forsøger at finde og opfinde de vise sten selv. b. Udbredelse Projekterne udviste en stigende bevidsthed om vigtigheden af at dele deres erfaringer, viden og produkter. Flere projekter tog således initiativ og opdyrkede bilaterale kontakter undervejs eller formede mindre netværk, såsom PS Favrskov og UU Aalborg med UU Vejle. Alle projekter bidrog med stor selvfølgelighed, når opfordret til det. Indsatsen havde gennemgående fokus på udvikling af generiske produkter til udbredelse på hele sektoren. Det resulterede i en produktansamling med en bred anvendelighed, hvilket man lokalt er bevidst om: 21 Det er vores opfattelse, at produkterne mere eller mindre direkte kan overføres og anvendes andre steder. (UU Aalborg) Det betyder måske et skridt videre for aktiv benyttelse af tidligere opdyrket viden 19 : Jamen dem har vi jo ikke prøvet her som svar på forslag om at kopiere andres eksempler på intensive vejledningsforløb Tilknytning af de i starten påtænkte eksterne interessentcentre viste sig til at være et for ambitiøst mål. Projekterne havde rigeligt travlt med at skabe nye samarbejdsformer med hver af deres mange lokale samarbejdspartnere og opdyrke bæredygtige relationer her. Samlet ligger der sandsynligvis en kulturel udfordring i at få andre UU centre udenfor Unge på tværs og fra hele landet til at tage de opnåede resultater i brug, men der består nu metoder og kanaler for udbredelse. c. Organisatorisk forankring De fleste projekter udviste afslutningsvist en bemærkelsesværdig bevidsthed om den fortsatte organisatoriske lokale forankring efter I slutrapporterne forholdt man sig konkret til: 19 Fx gjort nemt tilgængeligt via materialer fra bfau.dk VESTERBROGADE 6D, 4. SAL, 1780 KBH. V. UUDANMARK.DK CVR:

22 Hvem har ansvar for den videre drift af projektets produkter? Hvilke produkter går i vedvarende drift? Hvordan er den videre drift sikret økonomisk? Hvordan sikres den fremtidige vedligeholdelse/nødvendige videreudvikling? Unge på tværs havde fra starten rettet opmærksomhed på ønsket driftsliggørelse af de tilsigtede projektresultater. Projekterne tog i høj grad denne tilgang til sig. Enkelte projekter havde på eksemplarisk vis påbegyndt deres implementering af resultater allerede i projektforløbet: Hos UU Vejle afprøvede samtlige vejledere på et UU-internt seminar de midlertidige produkter i den sidste del af projektperioden. Herefter blev produkterne forædlet og indgår nu i den daglige vejledningsdrift på UU centret. Enkelte produkter viste sig så overbevisende i forsøgene, at de nærmest har implementeret sig selv (UU Vestsjællands screeningsværktøj på uddannelsesparathed), hhv. at alle implicerede påtog sig et exceptionelt stort organisatorisk og økonomisk ansvar for at drive forløbet videre i egen driftsramme (UU Nordvestsjællands summercamp). Andet steds blev der allerede tidligt i forløbet udvekslet nye metoder og løbende integreret i de lokale vejlederteams metodebrug, under teamledernes ansvar (UU Aalborg). Andre aktiviteter er gået i drift, baseret på økonomiske beregninger af en omlægning af vejledernes ressourceforbrug på årsbasis (UU Nordvestsjællands virksomhedspraktik for udsatte unge). Grundet de nye konditioner efter vejledningsreformen, er lokale forhandlinger om centrenes aktivitetsporteføljer i skrivende stund stadig igangværende. Flere af de nye produkter udbydes i denne sammenhæng til UU centrenes samarbejdspartnere (UU Vestsjællands intensive vejledningsforløb for årige og de valgfagsintegrerede GPS-timer, UU Center Syds U&J forløb til grundskolerne). Trods folkeskolereformens hæmmende effekt på grundskolernes engagement i den sidste tid af projekterne, blev der udarbejdet operationelle og realistiske planer for fremtidigt engagement af skolerne i de nye former for vejledning. 22 Flere projekter er stødt på økonomiske barrierer, grundet den nye lovgivnings konditioner for takster. Således kan nogle af de velafprøvede produkter ikke umiddelbart implementeres (bl.a. Viden Djurs valgfagsmodel med dobbeltlærerbesætning, UU Aabenraas introkurser for unge under uddannelsespålæg, UU Center Syds UJ-forløb med EUD på mellemtrinnet). I alle tilfælde har aktørerne beskrevet modeller på baggrund af projekterfaringerne og går videre med anmodning om midler i deres lokale sammenhænge. Et væsentligt argument i denne sammenhæng er alle parters vilje også til at bidrage med egne ressourcer. 9. EFFEKTER En ekstern evaluator har fulgt projekternes egne evalueringstiltag og foretaget en samlet måling af de effekter, som Unge på tværs har haft på målgrupperne. Se særskilt rapport, bilag 2. Evalueringen blev gennemført med udgangspunkt i et evalueringsdesign, der både indeholdt løbende målinger gennem de 5 surveys, og en eller flere referencemålinger og en specificering af projekternes egen VESTERBROGADE 6D, 4. SAL, 1780 KBH. V. UUDANMARK.DK CVR:

23 evaluering. De 5 surveys blev gennemført med besvarelser fra deltagerne. Referencemålingerne, der primært skulle se på fastholdelse og valg af UEA blev ikke gennemført, primært på grund af manglende adgang til data. Projekternes egen evaluering blev drøftet på i alt 10 projektbesøg og ved seminarerne. Projekterne slutrapporter og surveydataene er de primære datakilder for evalueringen. Projekterne skulle levere produkter bestående af metoder og praksis. Ved projektets afslutning har alle projekter udviklet deres produkter. Projekterne skulle ligeledes kvalificere og udbrede UEA. Det er dels sket gennem den intensive markedsføring og kommunikation, dels gennem de aktiviteter projekterne har gennemført. Evaluator har bl.a. spurgt til, om projekternes produkter havde effekt, så flere i målgruppen vælger EUD. Indledningsvist blev der ikke målt på dette i projekterne. Dette blev ændret, så der i sidste måling var 6 projekter ud af 9 der afleverede besvarelse, der oplevede en effekt. De effekter der har kunnet måles lokalt, har vist at ca. 80% af målgruppen vælger EUD efter endt forløb og at der er en fastholdelsesgrad på 75-85% generelt for projekterne. Projekterne skulle have fokus på målgruppen. I starten af forløbet havde ikke alle projekter dette fokus. Det ændrede sig ret hurtigt, så alle projekter ved projektets afslutning rapporterede, at de mindst i nogen grad havde dette fokus. Projekterne skulle ligeledes fra start have fokus på implementering og forankring. Det fik de i løbet af foråret 2014, og ved projekternes afslutning, var der kun 2 der ikke havde en implementeringsgrad på mindst 60%. 23 Flere af projekterne ændrede efter aftale en smule fokus på produkterne og det faglige indhold. De deraf afledte ændringer i egen evalueringen har været fornuftige. Generelt viser egen evalueringen at projekterne har haft effekt. Involvering af forskere har virket positivt. Nogle projekter har fået en akademisk referenceramme, og de gennemførte konferencer har herigennem fået et fagligt højere niveau. 3 velbesøgte udvekslingsseminarer, midtvejs- og slutkonferencer med tilsammen 200 deltagere, infobreve og et stort antal besøgende på hjemmesiden samt en del lokal kommunikation har sikret stor udbredelse og en stor kendskab til projekt UPT i vejledningssektoren. Sammenfattende er det er evaluators vurdering, at projekterne, på trods af store reformforandringer på hele uddannelsesområdet, har haft en positiv effekt på vejledningsområdet, herunder specielt på evnen til at forankre og dele resultater, samt har givet en erkendelse af vejledningsfaglige didaktiske udfordringer. Se i øvrigt den samlede evalueringsrapport, bilag 2. VESTERBROGADE 6D, 4. SAL, 1780 KBH. V. UUDANMARK.DK CVR:

24 juli 2014, vs. 1.0 RAMMER FOR PRODUKTBESKRIVELSER AFLEVERING AF PRODUKTBESKRIVELSER Deadline: 1. okt. Om overhovedet muligt, modtager vi MEGET gerne produkter før, da forskerteamet Rie Thomsen, Louise Hvitved, Randi Skovhus m.fl. går i gang med det redaktionelle arbejde af BROEN i løbet af september. Skulle der være produkter, der endnu ikke er færdigudviklet pr. 1. okt., leveres de selvfølgeligt bare senere. Men informér venligst gerne Regina. Aflevér til: Regina Indtil videre kunne vi identificere følgende produkttyper i jeres projekter: PRODUKTTYPER Modeller* til analyse og samarbejde Fx UU Vejles model til analyse af kontekst for vejledning i EUD, UU Aarhus model for at tilrettelægge vejledningsaktiviteter i samarbejde med EUD eller UU HH s model til tværsektorielt samarbejde om UEA-events. Modeller har typisk form af en grafisk oversigt. For at gøre modeller tilgængelige for andre, se nedenstående forslag til uddybelse*. Forløb** Guides Fx brobygning, UEA-forløb, introkurser i EUD, valgfag i grundskolen, produktionsskoleforløb, intensive vejledningsforløb inkl. praktik, klasselærerkurser, forældrearrangementer, opkvalificeringsaktiviteter for virksomhedsmentorer, etc. For didaktisk ramme til beskrivelse af forløb, se nederst. Materialer der er blevet fremstillet til brug i praksis. Fx UU Center Syds Forældreguide eller UU Vejles Faktakort. Ingen formkrav. Teoretiske betragtninger Fx UU Aalborgs betragtninger om uddannelsesparathed som proces eller Randi Skovhus foreløbige resultater fra sine PhD-undersøgelser. Ingen formkrav. Gode råd, erfaringer & læring Sammendrag af projekters læring og anbefalinger på baggrund af projekterfaringer. Fx UU Nordvestsjællands gode råd om inddragelse af forældre mhp. unges tilmelding til summercamp. Ingen formkrav. *MODELLER Modeller skal typisk give en hurtig (grafisk) oversigt. Men de er også ofte komplekse og sjældent selvforklarende. Uddyb derfor venligst med ledsagende tekst. Fx: Hvad beskriver modellen: Arbejdsgange, positioner, rettigheder, el.lign. Beskriv de enkelte elementer i modellen, også forkortelser o.lign. Hvordan kan modellen anvendes? Evt. betingelser? Hvad vil man opnå? I hvilken kontekst, til hvilke problemstillinger? Hvem skal anvende modellen? Kildehenvisninger, hvilke teorier er modellen evt. inspireret af? Hvem har udarbejdet modellen og hvornår? Rie Thomsen, Louise Hvitved, Regina Lamscheck-Nielsen

25 juli 2014, vs. 1.0 **DIDAKTISK RAMME FOR FORLØBSBESKRIVELSER VEJLEDNING Beskriv jeres forløb så kort som muligt, helst maks. 2 sider. Beskrivelsen skal være en opskrift for andre, der ønsker at gennemføre tilsvarende forløb. Derfor skal beskrivelsen være generel. Men tilføj gerne oplysninger fra jeres eget gennemførte forløb, fx antal deltagere, evalueringsresultater, citater, særlige problematikker etc. For eksempel, se her: (OBS - er p.t. under endelig tilretning til denne didaktiske ramme) DIDAKTISK RAMME 1. Titel 2. Målgruppe 3. Læringsmål for deltagerne For vejledning af unge: (se nederst)* For faglig undervisning/oplæring: Fælles Mål i grundskolen, Faglige mål i EUD, arbejdsopgaver i virksomheden For andre, fx for klasselærere, forældre, virksomhedsmentorer etc. 4. Varighed og praktiske ydre rammer 5. Praktisk forberedelse: Vejlederens og lærerens forberedelse, også forudgående forberedelse af deltagerne 6. Indhold: Hvordan gennemføres aktiviteten / vedlæg evt. timefordeling el.lign. ved længerevarende læringsforløb 7. Evalueringsmetode 8. Vejlederens og lærerens pædagogiske overvejelser 9. Vedlæg bilag, såsom timefordeling, arbejdsmaterialer, foldere, invitationer, præsentationer, modeller etc. Om relevant: Tilføj evt. en indledning, teoretisk inspiration og det vigtigste, som I har lært undervejs! * Vælg fra kategorien(erne) for læringsmål 1 af jeres forløb: Hvad skal deltageren fortrinsvist lære i forløbet? 1 Bill Law, dansk oversættelse af model: Rita Buhl Rie Thomsen, Louise Hvitved, Regina Lamscheck-Nielsen

26 Evaluering Revision number: 5.0 Dato: februar 2015 Antal sider: 21

27 Bech Andersen Consulting Aps UU Danmark Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Forløb og rammer Generelle resultater Målinger Formidling Specifikke projektevalueringer Metodeudvikling Favrskov Produktionsskole Charlotte Have UU Aalborg Anne Froberg UU Vejle Nadia Hvid Parathed hos aftagere UU NV Sjælland Jørgen Dan Pedersen Gribskov Birthe Pelz UU Åbenrå Svend Otto Jensen Brobygning UU Nordvestsjælland / Odsherred Mai-britt Buur UU Aarhus Anders Skov UU Vestsjælland Helle Jacobsen UEA UU Horsens Hedensted Merete Juul UU Center Syd Peter Winkler Viden Djurs Ingrid Skytte Afslutning Bilag 1 Evalueringsdesign Bilag 2 Formidling Kristian Bech Andersen Side 2 / 21

28 Bech Andersen Consulting Aps UU Danmark Undervisningsministeriet 1 Introduktion Rammerne for evalueringen af projekt Unge på tværs (UPT) er fastlagt i tæt samarbejde med UU DANMARK og Undervisningsministeriet, medens gennemførslen, (herunder indsamling af data) primært er sket i samarbejde med de enkelte projekter og projektkoordinator. Målgruppen for evalueringsrapporten er Undervisningsministeriet, UU DANMARK, samt øvrige interessenter, der måtte have interesse i UPT. Evalueringsrapporten læses bedst i sammenhæng med slutrapporteringen for projektet, der bl.a. indeholder dimensionerende fakta, beskrivelser af de enkelte projekter og deres resultater. Evalueringen tager sit udgangspunkt i indsamlede data, projekternes, -projektkoordinators afrapporteringer, et udkast til slutrapport UPT dateret januar 2015 og hjemmesiden Rapporten er struktureret i 3 hovedafsnit: Forløb Generelle resultater Evaluering af de enkelte projekter UPT og dermed evalueringsforløbet har været meget påvirket af de ændringer, der er sket både i UU og på vejledningsområdet i medfør af implementering af en række reformer på uddannelsesområdet. Det har bl.a. betydet, at det har været svært/umuligt at arbejde med referencemålinger ved målingen af effekten af de enkelte tiltag. De generelle resultater er primært indsamlet fra november 2013 til november 2014 gennem spørgeskemabesvarelser fra projektlederne, medens evalueringen af de enkelte projekter primært er uddrag fra de enkelte projekters egen evaluering. 2 Forløb og rammer Evaluator har i perioden besøgt 10 af de 12 projekter mindst en gang, enten som sambesøg med projektkoordinator eller alene. Evaluator har desuden deltaget i de afholdte seminarer og konferencer, som ressource. Formålet med besøgene har været at få en forståelse for de enkelte projekter, samt eventuelt at korrigere den selvevaluering, de enkelte projekter planlagde at foretage, med henblik på at evalueringen kunne indgå i slutevalueringen. Projektbesøgene og deltagelsen i de fælles aktiviteter har været givtige og givet en forståelse for projekterne. Ultimo 2013 blev der i samarbejde med UU DANMARK og ministeriet udarbejdet et evalueringsdesign, der fastlagde evalueringens områder og dybde. Det aftalte design med aftalte ændringer til selvevaluering i projekterne fremgår af den Bilag 1: Opdateret baseline og dataindsamling. Kristian Bech Andersen Side 3 / 21

29 Bech Andersen Consulting Aps UU Danmark Undervisningsministeriet Der er blevet gennemført 5 online surveys. Disse surveys havde dels til formål at måle fremdrift og fokus i projekterne, dels at kommunikere og fastholde projektlederne på fokusområderne. Der har i perioden været enkelte projekter, der ikke har besvaret surveyene. Det er ikke min vurdering, at det har haft signifikant indflydelse på konklusionerne i evalueringen. Indhentningen af data til Måleområde 4-8 fra Elevplan og/eller UVMs database (se bilag 1) blev mere problematisk end først antaget. Måleområderne skulle primært afdække, om projekterne bidrager til, at flere vælger EUD, og om de der vælger EUD, fastholdes på uddannelsen i en periode efter opstart (fastholdelsesgrad). Udfordringerne er på flere områder, herunder bl.a.: 1) Det er ikke muligt at give evaluator adgang til Elevplan 2) I nogle af målingerne kan man ikke afgrænse eleverne til projektet, uden at benytte cpr-numre 3) Eksterne påvirkninger af eleverne er stor 4) De store forandringer, der skete på området, herunder dagpengereform, EUD reform og effekterne af Bostonrapporten, bidrager alle til ændringer i adfærd Det har således ikke været muligt centralt at lave en kvantitativ måling, der sammenligner 2 nogenlunde ensartede grupper; en indsatsgruppe og en kontrolgruppe 1 på alle projekterne. Enkelte projekter har i deres egen evaluering kunnet foretage kvantitative effektmålinger på deres projekter, men uden kontrolgruppe. Evaluering opdelt på de enkelte temaer og på metode henholdsvis praksis er ikke umiddelbart mulig og har, efter min overbevisning, mistet noget af sin relevans som projekterne har udviklet sig. Stort set alle projekter arbejdede både med metode og praksis, ligesom en stor del af projekterne arbejdede med flere emner, der indeholder flere temaer. Opsamling (spotning) og behandling af langsigtede faglige spor virker struktureret og velgennemtænkt. Selv om forskerteamets indsats ikke er genstand for evaluering, er der ikke tvivl om, at deres deltagelse i processerne har bidraget til at højne niveauet og sikre en større effekt af de berørte projekter og ved seminarerne. 3 Generelle resultater Projekternes overordnede formål er gennem metode- og praksisprojekter at: Finde metoder og praksis der giver en bedre overgang til EUD Kvalificere og udbrede UEA Have fokus på udsatte unge og etniske minoriteter Have fokus på implementering og forankring fra starten 11 ud af 12 projekter gennemførte deres projekter. Projektkoordinators aktive indsats sikrede generelt stor aktivitet og læring mellem projekterne. Læringen blev brugt til både at forbedre de planlagte produkter og udvikle nye produkter, der ikke var planlagt på forhånd. 1 Kristian Bech Andersen Side 4 / 21

30 Bech Andersen Consulting Aps UU Danmark Undervisningsministeriet Koordinators intensive fokusering på faglige resultater i forandringsprocessen betød, at fremdriften efter en tøvende opstart blev meget tilfredsstillende. Resultaterne: de mange gode produkter, evnen til formidling og erfaringsudveksling beskrives i slutrapporten for Unge på tværs. 3.1 MÅLINGER Online surveyene blev gennemført 5 gange i projektet. Surveyene blev gennemført af projektkoordinator, og det var de enkelte projektledere, der besvarede. For at måle effekten på de overordnede formål har jeg valgt 4 spørgsmål fra surveyene som effektrepræsentanter. A: Finde metoder og praksis der giver en bedre overgang til EUD Projekterne har haft forskellige udviklingsforløb, men fælles for dem alle er, at de i sidste besvarelse har udviklet deres produkt. Fig. 1. På nuværende tidspunkt har vi UDVIKLET vores produkt(er) Figuren viser, at et af projekterne (UU Åbenrå) havde produkterne klar ved projektets start (Nov 13) og at alle svarer, at de har et produkt ved projekts afslutning. Et af projekterne (UUHH) får først produkterne udviklet færdig sent i forløbet. Af slutrapporten fremgår det, at projekterne har udviklet mere end 50 produkter. B: Kvalificere og udbrede UEA Formålet med at kvalificerer og udbrede UEA er, at flere vælger EUD. Spørgsmålet er, om projektets effekt (så flere i målgruppen vælger EUD) kan være en effektrepræsentant. Kristian Bech Andersen Side 5 / 21

31 Bech Andersen Consulting Aps UU Danmark Undervisningsministeriet Fig. 2. Har jeres projekt haft effekt så flere i målgruppen vælger EUD? De fleste projekter har over perioden indført målinger, der gør at de har målt, om der er en effekt på de unges valg af uddannelsesretning. 2/3 af projekterne rapporterer, at de gennemførte projekter har betydet at flere i målgruppen vælger EUD. C: Have fokus på udsatte unge og minoriteter Det er en del af grundlaget for tildeling af midler, at projekterne retter sig mod udsatte unge og etniske minoriteter. Der er derfor en forventning om, at projekterne har dette fokus. Fig. 3. Har jeres projekt fokus på målgruppen? Generelt ser det ud til at projekterne selv mener, at de lever op til kravet idet den laveste score er i nogen grad. Enkelte af projekterne har inddraget ressourcestærke elever i projekterne, for bl.a. at tilføre kapacitet, hvilket kan have indflydelse på svarene. Kristian Bech Andersen Side 6 / 21

32 Bech Andersen Consulting Aps UU Danmark Undervisningsministeriet D: Have fokus på implementering og forankring fra starten Fig. 4. På nuværende tidspunkt har vi sikret den fortsatte organisatoriske forankring af vores resultater i egen institution Projekternes opfattelse af, hvor langt de er med forankringen, svarer helt til forventningen. I slutningen af forløbet rapporterer alle, at de har projekterne mindst 50% implementeret og forankret i organisationen. Dette resultat understøttes af den fortsatte aktivitet på UPTs hjemmeside, og at flere af projekterne har fået eller benytter egne ressourcer til forsættelse af aktiviteterne efter det støttede projekts ophør (se også UPT slutrapport). 3.2 FORMIDLING Projekterne har i stor udstrækning gennemført en struktureret interessentanalyse ved projekternes start. Denne analyse har projekterne bl.a. benyttet til at udarbejde en kommunikationsplan. I forbindelse med delrapporteringen marts 2014 svarer alle på nær UU Center syd, at de har en helt eller delvis færdig kommunikationsplan. I den afsluttende rapport er projekterne ligeledes blevet bedt om at beskrive deres kommunikationsaktiviteter. Deres beskrivelser er samlet i bilag 2. Formidlingen har været en prioriteret aktivitet, og specielt de centralt styrede og prioriterede aktiviteter har været omfattende. De enkelte projekter har derudover i stor udstrækning også gennemført formidlingsaktiviteter, der primært er afstemt efter interessenter og projekternes indhold. De kvantitative tal på de centrale aktiviteter fremgår af slutrapporten. 3.3 SPECIFIKKE PROJEKTEVALUERINGER I de specifikke projektevalueringer er der taget udgangspunkt i de egenevalueringer projekterne har med i deres projektbeskrivelse. Der er i mellem rapporterne fra projekterne ikke foretaget en egen evaluering på de enkelte kriterier, men jeg har været i dialog med de fleste, og har fået afstemt/kontrolleret evalueringerne. Kristian Bech Andersen Side 7 / 21

33 Bech Andersen Consulting Aps UU Danmark Undervisningsministeriet 4 Metodeudvikling 4.1 FAVRSKOV PRODUKTIONSSKOLE CHARLOTTE HAVE Besøg: Evalueringsområder: 1) Rapport om muligheder og begrænsning i overgang Favrskov PS har fået udarbejdet en rapport 2 der detaljeret beskriver muligheder og begrænsninger i overgangene 2) Fokus interviews om udsatte produktionsskole elever Favrskov PS har gennemført fokus interview med 15 udsatte elever for her at kortlægge muligheder og begrænsning ved overgang fra produktionsskole til erhvervsskole indenfor et fokus på fastholdelse 3) De professionelle Temaerne blev benyttet ved gennemførsel af en række på 3 temadage med mere end 43 deltagere 4) Frafald i EUD Favrskov i forhold til gennemsnitlige antal i EUD pr måned 5) Frafald i en 4 måneders periode. Månedens frafald i forhold til gennemsnits antal i måneden Modtagne elever ved Favrskov PS elever med bopæl i Favrskov Kommune og med frafald fra EUD Indskrevne elever i EUD med bopæl i Favrskov Kommune PS gennemførte statiske målinger på 20 elever der blev sluset ud gennem projektet. Målingerne viste en fastholdelsesprocent på 80% over perioden. 4.2 UU AALBORG ANNE FROBERG Besøg: ; Evalueringsområder: I projektoplægget fra UU Aalborg var der lagt op til der skulle foretages 3 målinger 1) Uddannelses parathed hos den enkelte unge 2) Måling af elevers, læres og forældres kendskab til EUD 3) Måling af elevers, læres og forældres syn på EUD UU Aalborg har ikke rapporteret de anførte målinger men skriver i deres slutrapport; Kvalitativt har vi, undervejs i projektet, fulgt op og evalueret den enkelte unges udvikling og de enkelte aktiviteter, herunder ikke mindst evaluere sammen med lærere i udskolingen. Denne proces indikerer, at både lærere og elever i de involverede klasser: Har opnået et bredere kendskab til EUD og til alternative uddannelsesveje Har opnået en forståelse for, at ikke alle elever er HELT parate til uddannelse efter 9. klasse og at gymnasiet ikke er den eneste ungdomsuddannelse! Har opnået viden om og forståelse for, at uddannelsesparathed er en kompleks og subjektiv oplevelse og kompetence. 2 r.pdf?viewer=true Kristian Bech Andersen Side 8 / 21

34 Bech Andersen Consulting Aps UU Danmark Undervisningsministeriet Af de unge årige i Vejledningsværkstedet er ca. 40 % i perioden kommet videre i uddannelse på forskellige niveauer. ( UU-Aalborg Afsluttende rapport) 4.3 UU VEJLE NADIA HVID Besøg: Evalueringsområder: 1) Elevernes afklarethed før og efter projektet 2) Fokusinterview med interessenter UU Vejle har gennemført spørgeskemaundersøgelser med de 19 elever, der har deltaget i forløbet med Styrkekort og Ballonmodel. En signifikant (16 af de 19) stor del af eleverne svarer, at de ved mere om deres sociale og faglige styrker og svagheder 18 svarer at de nu ved, hvad der skal til for at komme deres uddannelsesvalg nærmere 13 svarer bekræftende på, at de efter forløbet ved mere om sig selv og deres kommende uddannelse Det fremgår ikke direkte af rapporten, at der er gennemført fokusinterview. Vejlederne har ifm. evaluering af såvel forskningscirkler som implementeringsforløb vurderet deres faglige udbytte af indholdet som meget værdifuldt. (UU Vejle afsluttende rapport) UU Vejle har desuden målt og evalueret på en række andre effekter og generelt er der meget stort sammenfald mellem de forventede og målte/vurderede effekter. 5 Parathed hos aftagere 5.1 UU NV SJÆLLAND JØRGEN DAN PEDERSEN Besøg: Unge på vej i fag. Evalueringsområder: 1) Sekundær målgruppe fokus interviews til temadagene 2) 75% af deltagere vil umiddelbart efter endt deltagelse i forløbet være klar til at påbegynde erhvervsuddannelse Det fremgår ikke af rapporten, at der er gennemført fokusinterviews, men af rapporten (Kogebog) fremgår det, at der er foretaget fokusinterview med eleverne, og der gengives et ekstrakt. Bilaget De Unges Evaluering er ikke medsendt. Kristian Bech Andersen Side 9 / 21

35 Bech Andersen Consulting Aps UU Danmark Undervisningsministeriet 5 måneder efter afslutningen af forløbet Unge på vej i fag viser en opgørelse, at 10 af de 12 elever er i et uddannelsesforløb. Fastholdelsesgraden ligner dermed det, der er opnået på bl.a. Favrskov Produktionsskole, og over målet på 75%. Besøg: UDGÅET 5.2 GRIBSKOV BIRTHE PELZ 5.3 UU ÅBENRÅ SVEND OTTO JENSEN Besøg ingen, men kontakter på et af udvekslingsseminarerne Evalueringsområder: 1) De unges grad af afklaring før uddannelsesforløb (fokus interview) 2) De unges grad af afklaring efter uddannelsesforløb (fokus interview) 3) Mødereferater fra møder med involverede aktører 4) De unges uddannelsesaktivitet 6 måneder efter uddannelsesstart (mål 70%) Det fremgår ikke af rapporten, om der er gennemført 1) -2). Der er som bilag til rapporten vedlagt et mødereferat, hvor de implicerede aktører evaluerer projektet og kommer med forslag til forbedringer Der er fulgt op på, hvor de unge befinder sig i systemet 6-11 måneder efter gennemført brobygningsforløb. Projektleder kommenterer resultatet således: 33 unge har deltaget. Oversigt over hver deltagers situation vedhæftet. Overgang til EUD = 33% (11/33) Unge, der viste sig ikke at være umiddelbart uddannelsesparate (personlig og psykiske udfordringer) kommer tættere på deres uddannelsesønske.(uu Åbenrå slutrapport) UU Åbenrås målte effekter er i forhold til de andre projekter der gennemfører målinger, således væsentlig dårligere. Det kan skyldes at andelen der er uddannelsesparate er lav (en stor del forsætter på sprogskole). 6 Brobygning 6.1 UU NORDVESTSJÆLLAND / ODSHERRED MAI-BRITT BUUR Besøg: Evalueringsområder: Kristian Bech Andersen Side 10 / 21

36 Bech Andersen Consulting Aps UU Danmark Undervisningsministeriet 1) De unges grad af afklaring før Summer Camp (fokus interview) 2) De unges grad af afklaring efter Summer Camp (fokus interview) 3) Andel af ikke uddannelsesparate som har gennemført Summer Camp Summer Camp august 2014_effektmåling er et bilag til afrapporteringen. Fig. 5 nedenfor er en tabel over deltagernes uddannelses valg før og efter summercampen. Af den fremgår det, at kun 3 ud af de 22 deltagere ikke vidste hvilken uddannelse, de ønsker før Campen, og at andelen der vælger EUD vokser signifikant fra 10 til 14. Fig. 5 uddannelsesvalg Tilkendegivet uddannelsesvalg før og under Summercamp Antal Renset for afbud Under Summer -camp 10. klasse Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse Produktionsskole Ved det ikke I alt Kilde: Summercamp august 2014_effektmåling Det fremgår ikke af afrapporteringen hvor stor en del af de ikke uddannelsesparate der gennemførte summercampen. 6.2 UU AARHUS ANDERS SKOV Besøg: Evalueringsområder: 1) Måling af frafald i projektgruppen 2) Tilfredshedsundersøgelse blandt deltagerne 3) Grad af samspil blandt aktørerne UU Aarhus-Samsø har valgt ikke at evaluere på alle de aftalte områder, men beskrive hvad eleverne, der har gennemført forløbet, nu beskæftiger sig med. Der er kun en elev, der har afbrudt uddannelsen ud af 54 elever. Mere end 50 % vælger den uddannelse de har deltaget i brobygningsforløb omkring. Nedenfor er gengivet de eksakte tal fra rapporten: Kristian Bech Andersen Side 11 / 21

37 Bech Andersen Consulting Aps UU Danmark Undervisningsministeriet I uge 4 og 5 i 2014 deltog 13 unge på afklarende brobygningsforløb på Mekaniker (bil, fly, etc.). Af dem går syv nu på uddannelsen. to fortsatte i 10. klasse, tre på uddannelsesforberedende aktiviteter. En er fritaget for uddannelsespligt 15 unge deltog i brobygningsforløbet på Bygge og Anlæg. Af dem går syv nu på uddannelsen. Tre går i 10. klasse, tre er i gang med uddannelsesforberedende aktivitet, en er startet på sosu, en på merkantil og en på dyr og planter 26 unge deltog på det afklarende brobygningsforløb på Aarhus Købmandsskole. Af dem går 19 nu på uddannelsen. En har afbrudt, 2 går i 10. klasse, to er i gang med uddannelsesforberedende aktivitet og tre går på VUC 6.3 UU VESTSJÆLLAND HELLE JACOBSEN Besøg: Evalueringsområder: 1) Succes case målinger 2) Måling af kooperativ læring i smågrupper UU Vestsjælland har valgt at beskrive de succeser, der er opnået i projektet bl.a. med kvantitative registreringer og kvalitative udtalelser. Gruppeforløb (Sorø) (10 elever mødte op og gennemførte) Alle elever gav på en skala fra 1-10, 10 i deres oplevelse af effekt af projektet Alle elever opnåede en forbedret uddannelsesparathed Projekt GPS (9 elever) Lærerne vurderer, at 8 af de 9 elever er meget bevidste om, hvad det vil sige at være uddannelsesparat og ved, hvad det vil sige at sætte sig et mål og nå det. (UU-Vestsjælland slutrapport) Intensivt vejledningsforløb (14 - >12 Elever) Havde i forløbet et frafald på 2 6 unge startede erhvervsuddannelse i maj og august. De øvrige 6 unge fortsatte i forskellige forberedende aktiviteter: 3 unge på produktionsskole, 2 unge på VUC (AVU-forløb) og ønsker efterfølgende HF. 1 ung i 10. klasse. (UU-Vestsjælland slutrapport) Pr. december 2014 er 11 af de 12 unge stadig i gang med den valgte aktivitet/ungdomsuddannelse. UU-vejlederen, som blev tilknyttet i forbindelse med projektet, følger stadig op ca. en gang om måneden. (UU-Vestsjælland slutrapport) Kristian Bech Andersen Side 12 / 21

38 Bech Andersen Consulting Aps UU Danmark Undervisningsministeriet 7 UEA 7.1 UU HORSENS HEDENSTED MERETE JUUL Besøg: Evalueringsområder: 1) Er der konkrete rammer for UEA undervisningen? 2) I hvor høj grad hænger erhvervspolitik og EUD sammen? 3) Tilfredshedsundersøgelse om UEA materiale blandt lærere 4) Fokusgruppe interview med elever om relevans af UEA materiale 5) Resultat af tilfredshedsundersøgelse WEBinar 6) I hvor høj grad føler lærerne sig parate til at undervise i UEA UU Horsens Hedensteds evalueringer er beskrevet i et selvstændigt dokument med reference til slutrapporten. 1) Undersøgelse blandt 80 lærer og 23 ledere i HH gav følgende resultat Resultaterne af UEA-undersøgelsen viste, at de færreste lærere har en systematisk tilgang til UEAundervisning, og at undervisningen derfor ofte er sporadisk og uden konkret sammenhæng til uddannelsesparathedsbegrebet (UU-HH slutrapport) 2) Der er ikke direkte foretaget en evaluering på dette område, men for at styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og skolerne, blev der i november gennemført en virksomhedskaravane. I alt har 17 ud af ca. 30 deltagere evalueret på Virksomhedskaravanen. Opsummering af evaluering: 100% af respondenterne følte, at de havde fået inspiration til deres UJ-undervisning som resultat af virksomhedsbesøgene. Over halvdelen af respondenterne følte, at de havde fået rigtig meget eller temmelig meget ud af at speeddate med virksomheder og ungdomsuddannelser 76% af respondenterne udtrykte at de følte sig bedre klædt på til at hjælpe deres elever med at blive klar til uddannelse og arbejde. (UU-HH evaluering) 3) Der er ikke foretaget en direkte evaluering af lærernes opfattelse af materialet, men i evalueringen af forløbet konkluderes det bl.a.: Materialerne har givet anledning til mange gode og udviklende snakke (UU-HH evaluering) 4) Der er ikke fokusgruppe interview med elever om relevans af UEA materiale 5) Webinar Størstedelen af respondenterne var positivt stemte over for webinarformen og kunne forestille sig at deltage i webinarer igen. En lille andel var usikre eller foretrak personligt fremmøde (UU- HH evaluering) Kristian Bech Andersen Side 13 / 21

39 Bech Andersen Consulting Aps UU Danmark Undervisningsministeriet 6) Der er ikke foretaget en egentlig evaluering af lærernes parathed til UEA undervisning efter forløbet, men en tilbagemelding fra 17 af de 30 deltagere i karavanen viser: Opsummering af evaluering: 100% af respondenterne følte, at de havde fået inspiration til deres UJ-undervisning om resultat af virksomhedsbesøgene. Over halvdelen af respondenterne følte, at de havde fået rigtig meget eller temmelig meget ud af at speeddate med virksomheder og ungdomsuddannelser 76% af respondenterne udtrykte at de følte sig bedre klædt på til at hjælpe deres elever med at blive klar til uddannelse og arbejde. (UU-HH evaluering) 7.2 UU CENTER SYD PETER WINKLER Besøg: ingen Evalueringsområder: 1) På hvilket tidspunkt formidles EUD muligheden i folkeskolen? 2) Er elevernes kompetencer blevet styrket? 3) Hvor mange metoder er blevet udviklet? UU Center Syd har ikke set på 1) og 2), men i stedet koncentreret sig metodeudvikling. Jeg kan umiddelbart se at der er udviklet 2 produkter: - Forældre guide - Besøgspakke Projektleders kvalitative vurdering er: Projektets tiltag er blevet mødt meget positivt af lærere, forældre og ikke mindst børnene. Det er lykkedes at give besøgene et fagligt indhold i relation til fagene i skolen, og derved vise fag på en praktisk måde, som giver en helt anden forståelse. ( UU Center Syd slutrapport) Projektlederen rapporterer eksplicit i slutrapporten at det har været en godt at anvende forskningscirklen som metode for udvikling af samarbejdsflade. I en tidligere delrapport fremgår det at udviklingen går på at brobygnings og informationsaktiviteterne med flere niveauer VIDEN DJURS INGRID SKYTTE Besøg: Evalueringsområder: 1) I hvor høj grad er folkeskolerne involveret i projektet? 2) Hvor aktive er folkeskolerne i projekterne? 3) Bruger andre skoler resultaterne? 3 Niveauer beskrevet i Bill Laws teori om karrierelæring Kristian Bech Andersen Side 14 / 21

40 Bech Andersen Consulting Aps UU Danmark Undervisningsministeriet Ad 1. Det fremgår af slutrapporten, at intentionen er at folkeskolelærernes rolle vil ændre sig fra passive tilskuere til aktive medejere. Af resultaterne kan ses, at lærerne både deltager i projekterne og aktivt er med til at udvikle nye elementer, som f.eks. Innovation. Det fremgår ikke af slutrapporten at andre, end de 2 skoler og viden Djurs, er involveret. 8 Afslutning Rammebetingelserne, herunder de mange reformændringer, har givet en dynamisk hverdag, der har gjort det svært for mange af projektlederne at holde fokus. Manglende, ufuldstændige eller sene afleveringer er tegn på, at nogle projektledere har været tvunget til at prioritere deres tid og fokus på organisatoriske og vejledningsfaglige ændringer i medfør af reformerne på uddannelsesområdet.. Kvantitative evalueringen af samlede effekter, med referencegrupper var ikke mulig. Til gengæld havde en stor del af projekterne målinger på resultatet af deres projekter, og nogle en før- og eftermåling i deres selvevaluering. Disse opgørelser viser, at alle projekter opnår at ca. 80 % i målgruppen opstarter et EUD forløb, og at der 5-6- måneder senere er en fastholdelsesgrad på 75-85%, uafhængig af projekterne. 3 velbesøgte udvekslingsseminarer, midtvejs- og slutkonferencer med tilsammen 200 deltagere, infobreve og et stort antal besøgende på hjemmesiden og uudanmark.dk, samt en del lokal kommunikation har sikret stor udbredelse og stort kendskab til projekt UPT i vejledningssektoren. Det er min vurdering, at projekterne, på trods af stor dynamik på området, har haft en positiv effekt på vejledningsområdet, herunder specielt på evnen til at forankre og dele resultater, samt har givet en erkendelse af vejledningsfaglige didaktiske udfordringer. 15 februar 2015/ Kristian Bech Andersen Side 15 / 21

41 Bech Andersen Consulting Aps UU Danmark Undervisningsministeriet Bilag 1 Evalueringsdesign Kristian Bech Andersen Side 16 / 21

42 Bech Andersen Consulting Aps UU Danmark Undervisningsministeriet Kristian Bech Andersen Side 17 / 21

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse 24. juni 2014 Frafaldet fra erhvervsuddannelserne og en stor søgning mod de gymnasiale ungdomsuddannelser bliver udpeget som centrale

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

At træde i de bedste fodspor fra produktionsskole til erhvervsuddannelse.

At træde i de bedste fodspor fra produktionsskole til erhvervsuddannelse. Projektplan 1. Projektets titel At træde i de bedste fodspor fra produktionsskole til erhvervsuddannelse. 2. Formål og mål Projektet vil skabe en bedre overgang fra produktionsskole til erhvervsuddannelse

Læs mere

Ændringer uddannelsesvejledning 2014

Ændringer uddannelsesvejledning 2014 Ændringer uddannelsesvejledning 2014 I forbindelse med skolereformen er der også kommet en ny vejledningsreform. Den er udarbejdet for at tilgodese blandt andet nævnte kriterier: - Fremrykket uddannelsesparathedsvurdering

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

NYHEDSBREV. Seminar skal være med til at nedsætte antal selvmordsforsøg. August 2013

NYHEDSBREV. Seminar skal være med til at nedsætte antal selvmordsforsøg. August 2013 Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland NYHEDSBREV August 2013 Velkommen tilbage efter sommeren. Jeg håber, I alle har nydt ferien. Nu er det så blevet tid til endnu et nyhedsbrev fra Ungdommens

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Fra Jobcenter til uddannelse

Fra Jobcenter til uddannelse Projekttitel Fra Jobcenter til uddannelse Ansøgningen sendes til: Jobcenter Skive Att. LBR Skive v. Stine Mark Mail: scma@skivekommune.dk Tlf.: 9915 7254 Mobil: 2498 4988 Ansøgningen skal sendes i underskrevet

Læs mere

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Baggrund: De seneste reformer på såvel grundskole som ungdomsuddannelser viser et konstant voksende behov for hurtigere fremdrift og øgede boglige kompetencer i det

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ANSØGNINGSSKEMA Ansøgningen sendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk. 1. Projektets navn og projektperiode Projektets navn: Fra faglig refleksion til innovation Projektperiode Starttidspunkt: 2. kvartal

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1: Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. Maj 2009 Notat Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger 1. Indledning Projektet Styrket

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0 P R O J EKTUDBUD Sæt skub i egu 2.0 Den 29. marts 2010 Indbydelse til projektansøgninger Landets kommuner indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk støtte til projekter, der sætter skub

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk

Læs mere

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Med baggrund i den ny lovgivning om Vurdering af uddannelsesparathed samt Pligt

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Årsplan 2015 Ungdomsskolen

Årsplan 2015 Ungdomsskolen SOLRØD KOMMUNE UNGDOMSSKOLEN Årsplan 2015 Ungdomsskolen Planen består af 6 områder: Ungebasen SSP-funktionen 10Solrød Almen fritidsundervisning Erhvervsklasserne Klubberne 1. Indledning Ungdomsskolen består

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Ansøgning om Ny Nordisk Campus

Ansøgning om Ny Nordisk Campus Ansøgning om Ny Nordisk Campus 2. Motivation og tilgang til forandringsprocessen Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution, og hvordan vil I skabe forandringen? Vi vil ikke alene være en Ny Nordisk

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Projekt: Unge på tværs, 2013-2014

Projekt: Unge på tværs, 2013-2014 Projekt: Unge på tværs, 2013-2014 Projektnr. og titel Projektejer 11-UUDK-UPT: At træde i de bedste fodspor fra Produktionsskole til Erhvervsuddannelse Favrskov Produktionsskole Søren Wistrup Samarbejdspartner(e)

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Ingen faglært håndværker vil mene, at han kan bygge et parcelhus effektivt alene, hjemme på eget værksted. Det

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281 Revideret projektansøgning som erstatter ansøgningerne Innovationsagenter der skaber værdi (ansøgt af CPH West) og Innovation i organisationer, undervisning og Det tredje rum (ansøgt af Roskilde Tekniske

Læs mere

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Med udgangspunkt i erfaringer med samarbejdsprojekt imellem Kolding Kommune og Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Afdeling,

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Projektplan bilag - Formål og mål revideret august 2013.

Projektplan bilag - Formål og mål revideret august 2013. Projektplan bilag - Formål og mål revideret august 2013. Formålet er at give udsatte unge uddannelse og kompetencer samt netværk, der kan give dem en fremtid som selvforsørgende. -Endvidere at unge bryder

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Fastholdelsespakken i Køge, Greve, Stevns og Solrød

Fastholdelsespakken i Køge, Greve, Stevns og Solrød august 2013 LÆRINGSPAPIR Fastholdelsespakken i Køge, Greve, INDHOLD Kort om projektet 3 Hvad er udviklet og afprøvet... 3 Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål 3 Overblik: Hvad har virket 4

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere