birth of the cool Bauhausarven: Ulm-designskolen & dansk produktdesign Eftermiddag på skolens terasse, Foto: Klaus Wille

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "birth of the cool Bauhausarven: Ulm-designskolen & dansk produktdesign Eftermiddag på skolens terasse, 1960. Foto: Klaus Wille"

Transkript

1 birth of the cool Bauhausarven: Ulm-designskolen & dansk produktdesign Eftermiddag på skolens terasse, Foto: Klaus Wille Skoletjenesten Kunstindustrimuseet 2004

2 Bauhausarven: Ulm-designskolen & dansk produktdesign 2 I 2003 var det 50 år siden, at Hochschule für Gestaltung i Ulm ( ) blev grundlagt. Skolen blev en af de første, som definerede den moderne designprofession og baserede produktudvikling på videnskab og samarbejde med industrien. Skolens radikalt funktionalistiske, globale design fik afsmittende virkning over det meste af verden, også i Danmark. Kunstindustrimuseet gør i disse år status over dansk design i det 20. århundrede og forsøger at skabe debat om fremtiden for de danske designuddannelser. Udstillingen birth of the cool er et af initiativerne. Design er i dag en yderst tvivlsom sag. Design opfattes som salgspromotion, noget der gør tingene pæne, en smule pomade, lidt mere rouge, et par linjer mere på skjorten og nogle bogstaver her og der alt dette er nok til at skabe kompensation, en kompensation for bevidsthed om verden, som den er i virkeligheden. Citatet stammer fra et interview i 1991 med Otl Aicher, en af grundlæggerne af Hochschule für Gestaltung, HfG Ulm. Sommeren 1945 cyklede han rundt mellem ruinerne i hjembyen Ulm i Sydtyskland. Her manglede alt, ikke blot boliger, veje og næringsmidler, men også nye ideer. Den unge grafiker satte plakater op for foredrag, som han havde fået lov at arrangere sammen med sin senere kone, Inge Scholl. Hun var søster til frihedskæmperne Hans og Sophie Scholl, som blev henrettet af nazisterne, og hun beskrev deres skæbne i bogen Den hvide Rose. Foredragene blev i 1946 starten til en højskole i Ulm, hvor antifascistisk overbevisning blev kombineret med erkendelsen af behovet for en total genopbygning og nytænkning af det tyske samfund. Inge Scholl oprettede en fond, Geschwister-Scholl-Stiftung, og det lykkedes hende at få såvel den amerikanske højkommissær som den tyske industri til at yde afgørende støtte til også at grundlægge et universitet til demokratisk opdragelse. Benzinstander, 1964 Design: ULM-Skolen,Docent: Franco Clivio, Horst Edmunds og en række studenter Et demokratisk og politisk forsvarligt Tyskland Målet var at uddanne en ny demokratisk elite. En af Scholls støtter var Hans Werner Richter, lederen af den tyske forfattersammenslutning Gruppe 47. Han var fascineret af skolens fremtidsorienterede program, som kombinerede 1920 ernes kulturelle og pædagogiske tiltag med en uddannelse inden for verbale og visuelle udtryksmidler. Den litterære del af programmet faldt dog ud, da den tidligere Bauhaus-elev, schweizeren Max Bill, kom med i projektet. Han mente ikke, at civilisationsarbejdet skulle tage udgangspunkt i politisk dannelse, men i hverdagen. Man måtte tilbage til tingene, til produkterne, til gaden og menneskene. Målet var at opfinde et nyt menneske, hvis æstetiske dannelse ikke begyndte med Goethe, men med formgivning af alt fra skeer til højhuse. HfG indgik i bestræbelserne på at skabe et nyt politisk forsvarligt Tyskland. Tyske efterkrigsdesigneres kompromisløse afvisning af ornamentik og æstetisk forførelse skal forstås i forlængelse af filosoffen Theodor Adornos tanker om, at al finkultur var forgæves efter Auschwitz. At systematisk planlagt menneskeudryddelse kunne finde sted i en tradition for filosofi, kunst og oplysende videnskab viste, at ånden ikke formåede at nå menneskene og ændre dem. Mange historikere har peget på kulturlivets passivitet i udviklingen af en tysk nation op til 2. verdenskrig. Digteren Thomas Mann mente, at det spe-

3 Bauhausarven: Ulm-designskolen & dansk produktdesign 3 Køkkenur Design: ULM-skolen Max Bill og studerende fra 3. studieår Autonowa fam, Karosseri-design, 1965 Design: ULM-skolen, Michael Conrad, Pio Manzú og Fritz b. Busch Bordlampe, 1924 Design:Wilhelm Wagenfeldt Bauhaus kulative og socialt-politiske element i tyskernes menneskelige energi var faldet fra hinanden, og at det spekulative, dvs. det åndeligt intellektuelle, dominerede. De tyske revolutioner, hvor borgerne forsøgte at overtage magten, var slået fejl op gennem historien, og Tyskland havde aldrig fået det store koloniherredømme, som tilsvarende stormagter som Frankrig og England besad. Hver gang tyskerne havde måttet acceptere manglende frihed udadtil, havde de arbejdet på deres frihed indadtil, deres åndelighed eller inderlighed. Det var denne kulturtradition, som ophøjede kunsten og metafysikken, man nu ville gøre op med. HfG blev en fortsættelse af oplysningstænkningen, rationaliteten og videnskaben, men forbundet med den virkelighed, man befandt sig i, nemlig det industrialiserede og spirende demokratiske samfund. Industri og videnskab skulle være kulturbærende i det samfund, man ville skabe. Bauhaus og Good Design Max Bill, som blev den første leder af HfG, ønskede, at skolen skulle fortsætte, hvor mellemkrigstidens Bauhaus-skole havde sluppet. Som arvtager til Bauhaus fremstod den som en ny generation i rækken af de utopi- og reformbevægelser, som var opstået som følge af industrialiseringen tallets arts and crafts-bevægelse i England førte til kunstindustriskoler, der skulle forbedre kvaliteten af industrielle produkter og på den måde skabe bedre sociale forhold, et nyt moderne samfund. Ideerne blev videreført på kontinentet af bl.a. det tyske Werkbund i begyndelsen af det 20. århundrede. Werkbund var en sammenslutning af tyske forretningsfolk, kunstnere og arkitekter, der ville forbedre forbrugsprodukterne. De ville skabe industriprodukter, der afspejlede deres tilblivelsesproces og altså ikke så ud, som om de var fremstillet af en håndværker og stammede fra en anden stilepoke. Den amerikanske arkitekt Louis Sullivans slogan form follows function blev betegnelsen for essensen af funktionalismens etik. Hverdagsgenstande skulle ikke udvikles med afsæt i æstetiske koncepter, men udelukkende afspejle deres brug, fremstillingsproces og materialer. Rigtige designløsninger var baseret på fornuft, brug og teknologiske muligheder. Walter Gropius, et af Werkbund-medlemmerne, griber tilbage til ideerne fra før Werkbund ved grundlæggelsen af Bauhaus i 1919, idet skolen i sine første år i Weimar betonede, at grundlaget for uddannelsen af fremtidens formgiver var opøvelsen af håndværksmæssige færdigheder. Selvom skolen fokuserede på sammensmeltningen af håndværket og kunstarterne, og selvom begreber som intuition, subjektivitet og bevidsthed om det åndelige gav skolen et skær af ekspressionisme og romantik, så var der elementer, der pegede fremad mod modernistisk industridesignpædagogik. En hjørnesten i uddannelsen var forkurset, som udvikledes af kunstpædagogen Johannes Itten. Kernen var form-, farve- og materialestudier, nøgleordene var modsætning og kontrast. Man arbejdede med grundformerne cirkel, kvadrat og trekant og analyserede grundfarvernes egenskaber. De studerende vænnedes til en abstrakt og analytisk tænkemåde, forudsætningen for de senere funktionsanalyser. Da Bauhaus i 1925 flyttede til Dessau, blev skolens motto kunst og teknik en ny enhed; man vendte tilbage til Werkbunds idealer. Målet var nu formgivning for industrien, som skulle producere standardiserede hverdags-

4 Bauhausarven: Ulm-designskolen & dansk produktdesign 4 B3 Vassily- stolen" 1925 Design: Marcel Breuer Bauhaus kubus madboxe, 1938 Design:Wilhelm Wagenfeldt Modulbyggeri 1956/57 Fra afdeling for byplanlægning, ULM-Skolen varer, der kunne forbedre den brede befolknings livskvalitet. Den subjektive oplevelse nedtonedes til fordel for objektiv erkendelse. De mange store kunstnerpersonligheder, som skolen tiltrak, frembragte nye hverdagsgenstande, som måske i virkeligheden i højere grad tog afsæt i avantgardens abstrakte former end funktionsanalyser og industriel produktion, som det postuleredes. Der var et utopisk skær over skolens dybt progressive visioner, og de fleste af de produkter, som udvikledes af skolens lærere og elever, fik status som kunstgenstande og blev kun produceret i et lille antal i samtiden. Bauhaus fik aldrig den betydning for industrien og den sociale udbredelse, som det havde været hensigten. Skolen har efter sin lukning af nazisterne i 1933 opnået en myteagtig status som arnested for al modernistisk design. Flere af dens lærere og elever udbredte såvel det modernistiske formsprog som den funktionalistiske pædagogik i USA i efterkrigstiden. Mest kendt er nok den skole, som Bauhaus sidste direktør Mies van der Rohe ledede i Chicago, New Bauhaus, senere Illinois Institute of Technology. Bauhaus realiserede Werkbunds ideer om at opgive al tradition og udvikle nye produkter til industrien helt fra grunden, produkter hvis form primært var bestemt af funktionen. Den moralske bagtanke var, at samfundet skulle reformeres gennem gode industriprodukter. Efter 2. verdenskrig blev den funktionalistiske doktrin markedsført af bl.a. det schweiziske Werkbund under navnet Die Gute Form.Arkitekten og kunstneren Max Bill havde fået frie hænder til en stor udstilling, efter han havde holdt et foredrag om skønhed som funktion og baseret på funktion. Gute Form, som også blev navnet på en berømt designpris, var den centraleuropæiske betegnelse for det, som de amerikanske modernister kaldte Good Design, design udviklet til sin funktion og brug, i passende farver og ægte industrielle materialer, der var behandlet i overensstemmelse med en økonomisk optimal produktionsproces. Designet skulle være klasseløst noget, som kun meget få Good Design-produkter har levet op til. Kernen i funktionalisme-evangeliet er ærlighedsbegrebet: Ornament, dekoration og unødvendige detaljer bandlyses, materialer, farver og former skal afspejle funktion og tilblivelsesproces. Good Design er ikke trend, styling, nostalgi eller retro og vil ikke forføre for at skabe profit. Stræben efter tidløshed er et implicit mål. HfG et elitært designkloster Walter Gropius støttede Max Bills ideer om et nyt Bauhaus i Tyskland og opfordrede ham til at kalde skolen Bauhaus Ulm. Men man valgte det mere anonyme navn Hochschule für Gestaltung, som var Bauhaus Dessaus undertitel. På den måde signalerede man, at skolen ville fokusere på kunstnerisk baseret industriformgivning. For at blive optaget på skolen måtte hver ansøger udfylde et omfattende spørgeskema, som afslørede ens personlighed og (ud)dannelsesniveau. I de lette spørgsmål ønskedes fx bedømmelse af forskellige samtidige og historiske møblers funktion, konstruktion og æstetik, eller man skulle tage stilling til forskellige boformer. Aspiranter skulle redegøre for, hvad fjernsynet betød for samfundet. Man blev bedt om at nævne 10 nulevende, offentlige personer, som havde betydning for en, og vurdere forholdet mellem parlament og regeringschef i en række lande. Det var oplyste, selvbevidste og fordomsfrie mennesker, der fik lov at komme på prøve i et kvartal på skolen, men ikke

5 Bauhausarven: Ulm-designskolen & dansk produktdesign 5 Fjernsynsmodel, Docent: Hans Gugelot Student: Helmut Müller-Kühn Babersmaskine, Sixtant 31, 1962 Design: ULM-Skolen, Hans Gugelot Producent: Braun alle var så heldige at gennemføre det første års grundlære og blive udvalgt til videre uddannelse på en af skolens afdelinger. Optagelsen havde karakter af en overgangsrite. Studenterne klippede hinandens hår kort samme længde på hele hovedet af funktionelle grunde, for de enkelte hår vokser lige langt. Alle lærte at skrive med småt. Store bogstaver var udtryk for borgerlig og ureflekteret vane, kun til besvær for hånd og øje. Formerne var frigjort af sociale skel og herkomst. Man tiltalte kun hinanden med fornavn og du uhørt i datidens Tyskland. HfGstudenterne smed de blomstrede kjoler og mønstrede strømper ud og klædte sig i sort eller gråt. De samtidsbevidste unge læste franske romaner og hørte cool jazz. Efter amerikansk model tegnede Max Bill skolen, som var indflytningsklar i 1955, et college med studenterværelser, lærerboliger, auditorium, værksteder og cafeteria. Arkitekturen engagerede alle i det fælles projekt hele døgnet. Bygningerne fremstod som et manifest: En rationelt tænkt, retlinet betonkonstruktion med en klar struktur præget af systemtænkning. I modsætning til Walter Gropius eksklusive Bauhaus-bygninger i Dessau fik Ulmskolen et meget asketisk udtryk, som afspejler materiale- og ressourceknapheden i begyndelsen af 1950 erne. Den puritanske HfG-taburet, som blev tegnet til skolen, udtrykker den spartanske livsstil og den nødvendighedstænkning, som gennemsyrede skolen. Det simple nåletræsmøbel dækkede flere behov: Siddemøbel, natbord, forelæsningspult på et bord og transportabel bog- og værktøjskasse. Kun baren, det eneste sted, hvor afslappet livsførelse dyrkedes, slangede sig organisk. Her genoprettedes den mentale balance med diskussion, jazz og dans efter dagens strenge og nøgterne tænkearbejde. Netop jazzen, som lever af improvisationen, var modsætningen til det rationelle og metodiske arbejde. Det første, som de nye studerende måtte vænne sig til, var den fordomsfrie og kritiske tænkemåde. Alt skulle begrundes. Den store engelske kunsthistoriker Rayner Banham, som forelæste på skolen flere gange og i øvrigt knyttede prædikatet cool til den, fortalte om sine besøg: Jeg følte mig dum med min mangel på dialektisk metodik, og jeg fik hovedpine ved søgen efter intellektuelle begrundelser for sætninger som Ja, tak, jeg ville gerne bede om et rundstykke mere. Selvom skolen lå tilbagetrukket, og arbejdet med at skabe fremtidens ansigt foregik i et konkurrencepræget fællesskab, var HfG alt andet end en åndeligt lukket skole. Såvel frasorteringen som det internationale udsyn afspejler sig i statistikkerne. 44 procent af de 637 studerende, som blev optaget i løbet af skolens 15-årige levetid, kom fra udlandet, kun 226 afsluttede deres uddannelse med diplom. Skolens undervisere, med en fast kerne på 20 docenter fordelt over perioden, heriblandt Otl Aicher, Hans Gugelot og Walter Zeischegg, udgjorde et intellektuelt kraftcenter sammen med 282 fagfolk fra hele verden. Gæsteundervisere som Richard Buckminster Fuller, Charles og Ray Eames, Mies van der Rohe, Hans Martin Enzensberger, Richard Hamilton, Martin Heidegger og Horst Rittel var med til at give skolen et internationalt perspektiv. Kun to andre designskolers betydning for udviklingen af den moderne designprofession kan sammenlignes med HfG s, New Bauhaus (IIT) i Chicago og Royal College i London, men HfG var på alle planer den mest ra-

6 Bauhausarven: Ulm-designskolen & dansk produktdesign 6 dikale, nådesløst funktionalistisk. Der var tale om et træningscenter for en kreativ og demokratisk elite. Gadebelysning, 1966 Afdeling for produktformgivning, ULM Docent: ULM-skolen,Walter Zeischnegg, Studerende:Thomas Menzel og Werner Zemp mfl Produktdesign er ingen kunst Under Max Bills ledelse lagde skolen sig tæt op ad Bauhaus i Dessau, og dogmet om enheden mellem kunst og teknik videreførtes.tidligere Bauhauslærere som Walter Peterhans, Joseph Albers og Johannes Itten prægede den generelle, etårige indføring i elementær formgivningslære. I 1955 blev undervisningen overtaget af den unge argentinske konstruktivist Tomás Maldonado, som drejede den i retning af det tekniske og videnskabelige. Maldonado henviste til, at også Gropius efterfølger som leder af Bauhaus, Hannes Meyer, i 1928 havde erkendt, at der var fare for, at formgivning kørte fast i akademisk formalisme, når man anskuede design som kunst. Maldonado ville udvide designbegrebet med nye kategorier: Den æstetiske faktor er kun en faktor blandt mange, som produktformgiveren arbejder med. Det er hverken den vigtigste faktor eller den herskende. Ved siden af den findes produktionsmæssige, konstruktive, økonomiske og måske også symbolske faktorer. Produktformgivning er ingen kunst. Maldonado fordybede sig i det komplekse forhold mellem bytte- og brugsværdi. Under forskellige økonomiske systemer ændrer forholdet mellem forbruger og producent sig, hvilket bevirker, at produktformgiveren får forskellige roller i forskellige tidsaldre. Under bilindustriens første økonomiske boom var formgiverne konstruktører og opfindere som Henry Ford. Derefter fulgte formgivere, som opfattede sig selv som kunstnere. Maldonado mente ikke, at der var den store forskel på de amerikanske konsulentdesigneres kommercielle styling og good design-bevægelsens moralsk begrundede funktionalisme, idet begge lagde hovedvægten på det æstetiske, og producenter interesserer sig kun for æstetik i det omfang, at det øger salgspotentialet. I produktformgivningens tredje fase, Ulm-skolens samtid, skulle formgiveren være koordinator. Han skulle i nært samarbejde med en række fagfolk koordinere de forskellige krav til fremstilling og brug. Designeren skulle være ansvarlig for en optimal produktion og opfylde forbrugerens behov for materielle og kulturelle produkter. Maldonados udvidede forståelse af designprofessionen gjorde det nødvendigt, at studerende ud over indsigt i det planlægnings- og formgivningsmæssige tilegnede sig kendskab til en række videnskabelige discipliner. Det kom i 1957 til et opgør mellem de yngre docenter og Max Bill, som forlod skolen, og fra 1958 indførtes et nyt uddannelseskoncept med Maldonado som bannerfører.tankerne bag den ny uddannelse fremlagde han samme år i et foredrag på verdensudstillingen i Bruxelles og efterfølgende i London, Stockholm og også på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Radiogrammofon, 1960, Design: ULM- skolen Hans Gugelot og Dieter Rams Producent: Braun Design på et videnskabeligt grundlag Man distancerede sig nu fra Bauhaus og erstattede enheden kunst og teknik med videnskab og teknik. Det er kendetegnende, at man på HfG ikke brugte ordet design, dels pga. smagen af amerikansk konsulentdesign, styling, men også fordi ordets rødder går tilbage til det italienske renæssancebegreb, disegno, som betegnede den skabende fase, hvor den geniale

7 Bauhausarven: Ulm-designskolen & dansk produktdesign 7 Lommeregner, Et Design: ULM-skolen, Dieter Rams & Dietrich Lubs Producent: Braun kunstner nedskrev den guddommelige ide. Man gjorde endegyldigt op med forestillingen om kunstnerens håndskrift. Målet var at udvikle systematiske metoder til planlægning af designprocessen.ved hjælp af videnskab og indsigt i samtidens tekniske civilisation mente man at kunne undgå tilfældigheder og individuelle præferencer. De studerende trænedes i at arbejde analytisk sammen med fagspecialister i teams. Ingen anden designskole har siden integreret så mange teoretiske og praktiske videnskabelige discipliner i uddannelsen: Fag som fx økonomi, sociologi, psykologi, semiotik, statistik, kombinatorik, matematik, fysik, kemi, produktionsteknik, kybernetik, organisationslære, automatisering, ergonomi, filosofi, informationsteori etc. På HfG var design lig med planlægning, dvs. forberedelse af handlinger. Målet var rationelt at analysere sig frem til en metode, der kunne udgøre et grundlag for formgivningsbeslutninger. Hvis design kunne gøres til en metode, så var det ikke blot en profession, det var også et fag, som kunne læres. Op gennem 1960 erne forskede man i udvikling af modeller for beslutningstagning i de forskellige problemløsningsfaser, et område som i dag er en hjørnesten i forskningen på de mest indflydelsesrige designskoler verden over. Omkring 1962 protesterede de studerende over den megen boglige fordybelse. Man havde nedtonet den praktiske formgivningsgerning for meget. Det førte til afskaffelse af grundlæreåret, så man nu begyndte direkte i en af skolens fire afdelinger: Produktdesign, visuel kommunikation, industrialiseret byggeri og information. Udvikling samarbejde med industrien De største og mest indflydelsesrige afdelinger var produktdesign og visuel kommunikation. Afdelingerne for industrialiseret byggeri og information fik ikke samme betydning, selvom deres idegrundlag var banebrydende. Informationsafdelingen skulle eksempelvis skabe nye udtryksformer for presse, radio, fjernsyn og film. Den blev senere integreret i det filminstitut, som var knyttet til skolen under Alexander Kluges ledelse. Ulm-modellen var kendetegnet ved det begreb, Otl Aicher kaldte udvikling. De teorier og metoder, som skolens eksperimenter og forskning mundede ud i, blev hele tiden afprøvet i praksis. De studerende indgik sammen med docenterne i udviklingsteams med den offentlige sektor og industrien. De til skolen knyttede institutter var yderst produktive designfirmaer, der skabte tidens bedste tyske design. Brauns produktdesign, Lufthansas samlede designprofil fra flyservice til bemaling af flyene og Hamborgs metrosystem var nogle af de store projekter. Det blev til en vis grad samfundets bestillinger, som afstak rammerne for de konkrete opgaver på skolen. Kodak Carusel s Design: ULM-skolen, Hans Gugelot Producent: Kodak Formen følger funktionalismen Det radikalt neutrale HfG-formsprog kom til at præge mange af Forbundsrepublikkens produkter langt op i 1980 erne, og virksomheder som Audi, Lamy, Gardena og Zwilling står stadig i gæld til HfG. Hvor de fleste Bauhausprodukter er kendetegnet ved en formal elegance og skabt til at tjene i boligen, er Ulm-stilen mere asketisk, nøgtern, laboratorieagtig, og den afspejler skolens neopositivistiske ånd. Der er tale om teknisk-industrielle genstande,

8 Bauhausarven: Ulm-designskolen & dansk produktdesign 8 Haveslangefittings 1968 Design: ULM-skolen, Franco Clivio mfl. Producent: Gardena som kræver ingeniørmæssig indsigt hos designeren: Radioer, håndmiksere, tandlægeudstyr, biler, busser, gaffeltrucks, gadebelysning, tanksøjler, tog, piktogramsystemer og køreplaner. En tidligere HfG-studerende fortæller: Den dokumentation som ledsagede afgangsprojekterne var omfattende tekniske afhandlinger. Men den egentlige formgivning af genstandene blev overhovedet ikke tematiseret: Form follows function. Form follows function var i 1950 erne en veletableret stil.allerede i 1932 påpegede Henry Russel Hitchkock og Philip Johnson i kataloget til udstillingen The International Style på Museum of Modern Art i New York, at det nye funktionalistiske formsprog nærmere var baseret på tidens abstrakte kunst end på funktioner, som hævdet på Bauhaus. Den abstrakte kunst forblev i virkeligheden det vigtigste forbillede for den kølige stil også selvom man netop ikke ville skabe stil og basere design på videnskab og teknologi. De bedste designs fra Ulm-skolen overskred deres tekniske fastlåsning i samtiden og nærmede sig det tidløse, netop fordi de har æstetiske kvaliteter. Bag placeringen af kontrolknapperne eller perforeringen på en Braun-radio ligger minutiøse æstetiske studier. Også samtidens kunstnere dyrkede det reduktionistiske, minimale, matematiske, metodiske og eksakte. Rayner Banham måtte med skuffelse konstatere, at:...kun få af de produkter som lærere og studenter skabte kunne tåle sammenligning med tænkningen. Selvom de var gode, så var de alle stadig forbundet med Bauhaus stiliserede synsmåde, som var blevet overtaget af Bill, og videreført af lærere som Hans Gugelot. Køkkenmaskine, km 32, 1969 Design: ULM-Skolen, Gerd A. Müller R. Oberheim Producent: Braun Opgøret med genstandenes moral I slutningen af 1960 erne var opgøret med den semantiske kyskhed, som HfG Ulm eksponerede, i fuld gang overalt. I England var netop Rayner Banham den første til at anerkende pop som folkekunst. Han talte for, at objektivitet og universalitet skulle erstattes af en symbolsk bestemt æstetik, der kunne imødekomme masseforbrugerens krav.theodor Adorno kritiserede udtryksfattigdommen i funktionalismens formålsrationalitet og betegnede den tyske neofunktionalisme som charmeforladt afstumpethed. Funktionalisterne havde fundet en logisk uangribelig form, men det emotionelle engagement og fantasien var sat ud af spillet. Black box-æstetikken blev, da postmodernismen kort efter slog igennem, kritiseret for at være lidenskabsløs, anonym og upersonlig. Bekendelsen til den rigtige form, det gode, det sande og det skønne, genstandenes moral, som de sagde på HfG, forekom snart naiv. Ulm ernes stræben efter det tidløse og en ressourceøkonomisk produktion harmonerede desuden dårligt med de glade 1960 eres brug og smid væk-kultur. Økonomisk uføre kombineret med afmatning og begyndende lærerflugt fik i 1968 den højreorienterede Baden-Württembergske ministerpræsident Hans Filbinger til at lukke skolen. Ulm-modellen og Ulm-stilen lever Teorierne rakte langt videre end formsproget. HfG var et eksperiment og blev begyndelsen på definitionen af et nyt felt og en ny profession, som stadig er i rivende udvikling. Skolens store internationale kontaktflade gjorde, at Ulm-modellen hurtigt blev udbredt. HfG var en smeltedigel, der produ-

9 Bauhausarven: Ulm-designskolen & dansk produktdesign 9 Bordtelefon 73. e 1973 Design: Henning Andreasen Radio Mini Ultra 607, 1960 Design: Ib Fabiancen Producent: Bang & Olufsen A/S cerede designprofessorer 18 procent af de 902 personer, som arbejdede eller studerede ved skolen, kom til at bestride designprofessorater, heraf halvdelen spredt i udlandet. I lande som Indien og Brasilien har HfG sat sig spor ved oprettelsen af institutioner som NID i Ahmadabad og Esdi i Rio de Janeiro. HfG var et af de første steder, hvor man erkendte, at design ikke bare var en pæn ting i hjemmet, men at hele samfundet havde behov for design. I dag er alt fra landbrug til informationsteknologi utænkeligt uden design-modeller. Kunsthistorikere taler i dag om Ulm-stilen, et reduktionistisk formsprog, hvor alt overflødigt er skrællet af, og geometrisk rene former, simpel orden og klarhed er fremherskende. Det neoplatoniske formsprog lever og har det godt. Apple Computer har i de seneste år haft stor succes med en klinisk renset designprofil. På de strengt proportionerede, minimalistisk og rationelt gennemarbejdede kompakte grå og hvide kabinetter er hjørnerne afstemt med den rette rundingsradius, og kabinetperforeringer til køling og højtalere udgør velovervejede matematiske cirkelmønstre. Men Apple og andre designbaserede virksomheders dyrkelse af det, som efterkrigstyskerne kaldte tingenes stille orden bygger på overvejelser, som ville være utænkelige for Ulm erne. Lifestyle, branding, added values, story telling og andre kommercielle begreber, der skal få den kapitalistiske pengestrøm til at flyde, var tabu for de uskyldigt utopisk tænkende idealister på HfG. Ulm ernes søgen efter fundamenter og systemer og fornuftens dominans hang sammen med, at de havde oplevet fascismen og forsøget på at frarøve mennesket dets fornuft og bevidst gøre det til slave ved hjælp af symboler og irrationalitet, mener den tidligere HfG-student og -docent Herbert Lindinger. Cool Danish Design I Danmark har designuddannelserne indtil for få år siden primært fokuseret på det kunstneriske og håndværksmæssige. I disse år stræber de efter at blive universitære forskningsinstitutioner med forbindelser til industrien. Den danske designtradition har siden Klint-skolens grundlæggelse i 1920 erne været præget af analytisk metode. Selvom Klint-skolen arbejdede med begreber som funktionel proportionering, enkel konstruktion og fuld materialeudnyttelse ligesom de radikale udenlandske modernister, så afviste man dog Bauhaus, fordi man her kastede al tradition over bord og begyndte på bar bund. Dansk design er midt i det 20. århundrede blevet verdensberømt for at forny et sublimt håndværks former. Der har været en stor enighed blandt mange skrivende danske arkitekter om at afvise Bauhaus-traditionen. Steen Eiler Rasmussen er et eksempel. Han påstod i 1960 i tidsskriftet Dansk Kunsthåndværk, at dansk brugskunst var mere orienteret mod brug end Bauhaus-traditionen, som interesserede sig mere for formens æstetiske virkninger. Rasmussen argumenterede med Kaare Klint som eksempel for, at dansk brugskunst skulle fokusere mindre på synsmæssige oplevelser end den centraleuropæiske modernisme, men derimod primært være gode redskaber.tyskernes formgivning skulle være effektfuld, mens den danske skulle være mere effektiv. Tesen om, at dansk formgivning skulle være redskabsagtig og mere brugervenlig og med varmere overflader end Bauhaus-traditionens produkti-

10 Bauhausarven: Ulm-designskolen & dansk produktdesign 10 Armatur Vola Design: Arne Jacobsen Producent:Vola a/s onsæstetik, virker utilstrækkelig ved betragtning af de mest succesfulde danske industridesign-ikoner. Flere af de mest anerkendte danske produktdesignere har kastet blikket mod vor sydlige nabos designtradition, og de har tilmed radikaliseret eller forfinet formsproget. Tænk på Arne Jacobsens laboratorieagtige Vola-armatur, Erik Magnussens skarpt geometriserede Stelton-kaffekande, Knud Holschers konsekvent detaljerede og industriprægede D-line-grebsserier, Henning Andreasens velordnede DanMark-telefon og forenklede LK-stikkontakter. Ingen kan se, at Jan Trägårdhs musegrå Eskofot-kopimaskiner eller hans ingeniøragtige radiodesign for Linnet & Laursen ikke er skabt på HfG Ulm. Den engelske designhistoriker Peter Dormer mener ligefrem, at Bang & Olufsen med Jacob Jensen i 1960 erne og 1970 erne fuldendte, hvad Braun havde påbegyndt i 1950 erne. Dansk industridesigns store anerkendelse i de internationale good design-kredse skyldes en udpræget sans for kunsten at rendyrke kølig formalisme i funktionalismens navn. Og måske er det også en af årsagerne til, at dansk produktdesign i lang tid har haft sit største afsætningsmarked i netop Tyskland. Martin Christiansen og Christian Holmsted Olesen Termokande 1985 Design: Erik Magnussen 1 Producent: Stelton Tangentiel Grammofon 1972 Beogram 4000 Design: Jacob Jensen Producent: Bang & Olufsen

11 Bauhausarven: Ulm-designskolen & dansk produktdesign 11 Udstillingen i Kunstindustrimuseet Kunstindustrimuseets store efterårsudstilling birth of the cool er blevet til i nært samarbejde med HfG-arkivet i Ulmer Museum. Udstillingen viser for første gang designprocesser fra HfG: Baggrund, skitser, modeller, løsninger, afgangsprojekter og lærernes forskningsprojekter. Et bredt udvalg af cool design produceret af tyske virksomheder fra 1920 erne og frem til postmodernismens gennembrud dokumenterer den globalt orienterede, tyske stilskole. Sammenligning af danske og tyske produktdesigns fra efterkrigstiden viser, at også danske produktdesignere tænker køligt. På Danmarks Designskole og Kunstakademiets Arkitektskole har en gruppe studerende i foråret tumlet med Ulm-metodernes gyldighed i dag udvalgte projekter indgår i udstillingen. Udstillingen vises på Kunstindustrimuseet fra den 8. oktober 2004 til den 9. januar Udstillingskatalog på engelsk og tysk fra Ulmer Museum/HfG-Archiv o Rinker, Dagmar; Quijano, Marcela; Reinhardt, Brigitte (ed.): Ulmer Modelle Modelle nach Ulm Hochschule für Gestaltung , Hatje Cantz Verlag Større publikationer på engelsk og tysk om HfG Ulm o Krampen, Martin; Hörmann, Günther: Die Hochschule für Gestaltung Ulm Anfänge eines Projektes der unnachgiebigen Moderne, Ernst & Sohn o Lindinger, Herberg (ed.): Hochschule für Gestaltung Ulm: die Moral der Gegenstände, Ernst & Sohn o Spitz, René: hfg ulm The View behind the Foreground, Edition Axel Menges 2002.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

TEKTONIK. AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur

TEKTONIK. AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur TEKTONIK AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur 1.Hvad er tektonik 2.Hvorfor arbejde med tektonik 3.Eksempler på tektoniske visioner tekton;gr. tømrer, håndværker techni

Læs mere

ERIK MAGNUSSEN SHORTCUTS

ERIK MAGNUSSEN SHORTCUTS ERIK MAGNUSSEN SHORTCUTS SKOLETJENESTEN / KUNSTINDUSTRIMUSEET 2 I mere end fire årtier har designeren Erik Magnussen tegnet brugsting til hjemmet, det offentlige rum og arbejdspladsen, som har placeret

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Arne Emil Jacobsen... 4 En unik designer... 9 Kubeflex sommerhus... 10 ARNE EMIL JACOBSEN 1902-1971 Arne Emil Jacobsen blev født d. 11. februar 1902 i København og døde d. 24. marts

Læs mere

FRITS HENNINGSEN SIGNATURE CHAIR FH429

FRITS HENNINGSEN SIGNATURE CHAIR FH429 FRITS HENNINGSEN SIGNATURE CHAIR FH429 SIGNATURE CHAIR KOMFORT OG ELEGANCE every piece comes with a story Når du vælger et møbel fra Carl Hansen & Søn, får du mere end bare et møbel. Du får en stolt tradition

Læs mere

AAGAARD ANDERSEN I BRUG VÆRKER FRA 1950'ERNE OG FREM - KURATERET AF VIBEKE PETERSEN OG JØRGEN MICHEALSEN

AAGAARD ANDERSEN I BRUG VÆRKER FRA 1950'ERNE OG FREM - KURATERET AF VIBEKE PETERSEN OG JØRGEN MICHEALSEN En lærerguide AAGAARD ANDERSEN I BRUG VÆRKER FRA 1950'ERNE OG FREM - KURATERET AF VIBEKE PETERSEN OG JØRGEN MICHEALSEN 17. august 6. oktober 2013 Introduktion I perioden 17. august til 6. oktober 2013

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2009-2011 Institution Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Vibenhus Design B Line Høyer Hold 3.a Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit! Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den

Læs mere

Vigtige stilarter i det 20. århundrede

Vigtige stilarter i det 20. århundrede OVERBLIK - DESIGN, KUNST & ARKITEKTUR TIDSLINIE 1900 ART NOUVEAU (SKØNVIRKE - DK) 1910 RUSSISK KONSTRUKTIVISME 1919 BAUHAUS 1920 ART DECO 1940 CINEMA NOIR 1948 BLUE NOTE 1950 SWISS STYLE 1957 SAUL BASS

Læs mere

KUNST 12. SEP. 2013 KL. 11.52 Kunst og design har lagt sig i ske på Den Frie Udstillingsbygning

KUNST 12. SEP. 2013 KL. 11.52 Kunst og design har lagt sig i ske på Den Frie Udstillingsbygning Politiken Kultur KUNST 12. SEP. 2013 KL. 11.52 Kunst og design har lagt sig i ske på Den Frie Udstillingsbygning Gunnar Aagaard Andersen formåede at kombinere billedkunst og design SLIDT. Skumsofaen har

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2010/2011 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj / juni 2015 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Design B Mette Maria

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2014. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2014. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

PIET HEIN (1905-1996) BRUNO MATHSSON (1907-1988) ARNE JACOBSEN (1902-1971) DESIGN BESKRIVELSE GARANTI

PIET HEIN (1905-1996) BRUNO MATHSSON (1907-1988) ARNE JACOBSEN (1902-1971) DESIGN BESKRIVELSE GARANTI BORD SERIE Bordserien omfatter Super-Elliptiske og Super-Cirkulære borde designet af Piet Hein og Bruno Mathsson samt cirkulære, kvadratiske og rektangulære borde designet af Arne Jacobsen Inspirationen

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

DANISH RETRO. - en hyldest til de ukendte hænder

DANISH RETRO. - en hyldest til de ukendte hænder DANISH RETRO - en hyldest til de ukendte hænder OM DANISH RETRO DANISH RETRO en hyldest til de ukendte hænder er et dansk design-brand, som producerer og markedsfører retro-stole fra 1940 erne og 50

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

Forord...3. Formål...4 Mission/Vision/Børne- og Ungdomssyn...4 Filosofi/...5 Værdier/Mål/Indhold...6-7. Organisation...8 Vedtægter...

Forord...3. Formål...4 Mission/Vision/Børne- og Ungdomssyn...4 Filosofi/...5 Værdier/Mål/Indhold...6-7. Organisation...8 Vedtægter... VIRKSOMHEDSPLAN Indhold Forord...3 Formål...4 Mission/Vision/Børne- og Ungdomssyn...4 Filosofi/...5 Værdier/Mål/Indhold...6-7 Organisation...8 Vedtægter...9-20 Estimeret budget og elevtal...21 2 FORORD:

Læs mere

Arkitektur og rumforståelse

Arkitektur og rumforståelse Sløjdfaget som udgangspunkt for et tværfagligt samarbejde mellem de musisk-kreative- og de humanistiske- /samfundsvidenskabelige fag. Arkitektur og rumforståelse Indledningsvis 2 3 Vi er i hverdagen omgivet

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 Indledende bemærkninger Dette arbejdsdokument har til hensigt at simplificere refleksionerne over undervisning i matematik på et fremmesprog, især inden for

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

T R A P H O L T A F D E L I N G E N F O R M O D E R N E D A N S K M Ø B E L D E S I G N

T R A P H O L T A F D E L I N G E N F O R M O D E R N E D A N S K M Ø B E L D E S I G N V E R N E R P A N T O N L Y S E T O G F A R V E N T R A P H O L T A F D E L I N G E N F O R M O D E R N E D A N S K M Ø B E L D E S I G N INDHOLD / CONTENT Forord Preface 4 8 Verner Panton Lyset og farven

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Tekniske Gymnasium Htx Design C Claus

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC.

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC. LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! Giver dig et fremtidigt fundament Og åbner op for nye muligheder... VIAUC.DK/LAERERISKIVE

Læs mere

Fotos: Lissy Boesen, Heine Pedersen

Fotos: Lissy Boesen, Heine Pedersen Fotos: Lene K LISSY BOESEN Lissy Boesens værker står overalt i det offentlige rum, i ind- og udland, på torve og gågader, i skolegårde, boligområder og parker. Men hvem er kvinden bag de kendte og populære

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

BUSAKTIVITETER efterår 2015

BUSAKTIVITETER efterår 2015 BUSAKTIVITETER efterår 2015 HEART & Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. Tilbuddene er opdelt efter: Aktiviteter på HEART

Læs mere

Styrke & Helbred. Forord

Styrke & Helbred. Forord Forord I 2011 lavede Bengt og jeg bogen Kunsten at give slip som fik en overvældende god modtagelse af både anmeldere og læsere. Fordi processen var så givende for os begge, besluttede vi at lave endnu

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

GESAMTKUNST- WERK ET OG DE MODERNE KUNSTFORMER

GESAMTKUNST- WERK ET OG DE MODERNE KUNSTFORMER 48 8 GESAMTKUNST- WERK ET OG DE MODERNE KUNSTFORMER Af ANDERS V. MUNCH PROFESSOR, DR.PHIL., DESIGNSTUDIER, INSTITUT FOR DESIGN OG KOMMUNIKATION, SYDDANSK UNIVERSITET, KOLDING Den romantiske drøm om en

Læs mere

TAKTILE KOMPETANCER Af/ Vibeke Riisberg & Anne Louise Bang

TAKTILE KOMPETANCER Af/ Vibeke Riisberg & Anne Louise Bang TAKTILE KOMPETANCER Af/ Vibeke Riisberg & Anne Louise Bang Der er ingen tvivl om at taktil sansning, altså det at opleve gennem følesansen, spiller en stor rolle i tekstildesignerens faglige virke. Man

Læs mere

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale museum jorn S I L K E B O R G Undervisningsmateriale Nogle gange kan en enkelt sætning udfolde

Læs mere

GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART PROCESORIENTEREDE FORMIDLINGSEKSPERIMENTERR Gennem Kunsten er en række formidlingseksperimenter, som afprøver rammerne for,

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes

Læs mere

Hans J. Wegner Katalog 2009

Hans J. Wegner Katalog 2009 Hans J. Wegner Katalog 2009 Hans J. Wegner Mange udlændinge har spurgt mig, hvordan vi skabte den danske stil og jeg må svare at der overhovedet ikke var tale om noget sådant. Det var vel nærmere en videregående

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kunstskolen November 2014 Kunstskolen Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i billedkommunikation og i billedanalyse

Læs mere

Børnekultur i bevægelse

Børnekultur i bevægelse 12 Børnekultur i bevægelse Tema I Lokale og Anlægsfonden skaber bedre rammer for børn og børnekulturel udfoldelse. Af vedtægterne fremgår det, at projekter, der inddrager børn skal tilgodeses. Vi er kommet

Læs mere

Hvad står øverst fysik eller metafysik?

Hvad står øverst fysik eller metafysik? og så var den logisk organiseret. Som en organiseret helhed kunne videnskaben opfattes som en enhed, der leverede al den viden i verden, der var at levere. Alt andet var meningsløshed eller overtro. I

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Portræt artikel af Sanne Kofoed på KunstOnline.dk

Portræt artikel af Sanne Kofoed på KunstOnline.dk Portræt artikel af Sanne Kofoed på KunstOnline.dk Sanne Kofoed rektor på det kongelige kunstakademi København, tidligere rektor på Det Fynske Kunstakademi og direktør på museet for samtidskunst. Portræt

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Konstruktion og design

Konstruktion og design Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Konstruktion og design November 2014 Fælles mål Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i konstruktion og design

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Først og fremmest vil jeg sige tak, tak for de mange smukke ord fra Per og Inger

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST?

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Scenekunstens Udviklingscenter KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Diplomuddannelsen i Kunst- og Kulturformidling Scenekunstens Udviklingscenter Kompetencegivende aktiviteter OSLO Kunst og Kulturformidling

Læs mere

Aristoteles og de athenske akademier

Aristoteles og de athenske akademier lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.

Læs mere

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet

Læs mere

KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID

KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID 24.11.2015 SOPHIA Spørgetid er blevet til Søgetid Konference på Vartov, Farvergade, København, Tirsdag, den 24. november 2015, kl. 09.30 16.00 SOPHIA følger nu

Læs mere

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet

Læs mere

25 tekster om udviklingen af Danish Design

25 tekster om udviklingen af Danish Design 25 tekster om udviklingen af Danish Design Vil vi gøre os gældende internationalt må vi også agere internationalt! Vi kan ikke løse Danish Designs udfordringer alene - nationalt! Det handler om at udbrede

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig.

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig. Test til de fire tænkestile Jeg har rubriceret spørgsmålene ved hjælp af Robert Dilts og Gregory Bateson s logiske niveauer. Spørgsmålene retter sig derfor mod: Hvilke omgivelser og rammer tænkestilen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Københavns Tekniske Skole, Afd. Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærere Htx Design

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

ærlighed gennem enkelhed

ærlighed gennem enkelhed Paustian Arkitekt ærlighed gennem enkelhed 2 Paustian Arkitekt arbejder ud fra et ønske om, at funktion, arkitektur og byggeøkonomi skal gå op i en højere enhed. Paustian Arkitekt, ærlighed gennem enkelhed

Læs mere

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Sølvgade v. SMK : 28 meter x 2 = 56 m / 11 pieces à 20 spray = 240 spray à 50 DKK = 11.000 DKK ex. moms

Sølvgade v. SMK : 28 meter x 2 = 56 m / 11 pieces à 20 spray = 240 spray à 50 DKK = 11.000 DKK ex. moms Graffiti & Kunst i det offentlige rum 5 t u n n e l l e r i K ø b e n h a v n : L a n g e b r o / S ø l v g a d e v e d S M K / S ø l v g a d e v e d K g s H a v e / B l e g d a m s v e j / Ø s t e r b

Læs mere

Spørgeramme til beskrivelse af egen læringsprofil ved starten på dit højskoleophold

Spørgeramme til beskrivelse af egen læringsprofil ved starten på dit højskoleophold Spørgeramme til beskrivelse af egen læringsprofil ved starten på dit højskoleophold 2 HJV, 13. juli 2009, 2. udgave Indhold Om beskrivelsen af din læringsprofil... 3... 4 1.1 /autenticitet... 4 1.2 /autonomi...

Læs mere