UDMØNTNING AF GRUNDKAPITAL TIL ALMENE FAMILIE- OG UNGDOMSBOLIGER OKTOBER 2014

Transkript

1 UDMØNTNING AF GRUNDKAPITAL TIL ALMENE FAMILIE- OG UNGDOMSBOLIGER OKTOBER 2014 INDHOLD: BAGGRUND S. 2 PARTNERSKAB, FLEKSIBEL UDMØNTNING S. 3 UDMØNTINGSFORLØB Overordnet udmøntningsproces S. 4 Vejledende tidsplan S. 5 Overordnede målsætninger S. 6 FASE 1: PRÆKVALIFIKATION Proces S. 7 Kriterier S. 8 Aflevering S. 9 Bedømmelse S. 10 FASE 2: KONKURRENCE Proces S. 11 Kriterier S. 12 Aflevering S. 13 Bedømmelse S. 14 FASE 3: TILSAGN Proces S. 15 Kriterier S. 16 Aflevering S. 17 FORMELLE KRAV Familieboliger S. 18 Ungdomsboliger S. 19 Seniorbofællesskab S. 20 SMÅ OG MINDRE, BILLIGE BOLIGER S. 21 BEAUVAISGRUNDEN S. 22 NORDHAVN S. 23 KOMMENDE UDMØNTNINGSRUNDER S. 24 BILAG 1: SKABELON TIL IDEOPLÆG BILAG 2: ANSØGNINGSSKEMA, KOMMUNAL GRUNDKAPITAL 1

2 BAGGRUND Budget 2015 I Budget 2015 forventes Borgerrepræsentationen at afsætte 235 mio.kr. til kommunale grundkapitallån til nybyggeri af almene familieboliger, ungdomsboliger og bofællesskaber i Københavns Kommune. Disse midler udmøntes hermed. Budget 2014 samt Overførselssagen På Budget 2014 samt på Overførselssagen blev der afsat i alt 255 mio. kr. til almene familie- og ungdomsboliger. Disse midler blev udbudt i pjecen Udmøntning af Grundkapital til almene familie- og ungdomsboliger 2014 i foråret Midlerne anvendes til projekter, der er indkommet i den forbindelse. Det forventes imidlertid, at der vil være midler til overs, som kan anvendes i denne udmøntningsrunde. I ALT UDBYDES DER I DENNE UDMØNTNING: 167,7 mio. kr. til almene familieboliger (ca. 690 familieboliger) samt resterende midler fra sidste uddmøntningsrunde. 67,3 mio. kr. til almene ungdomsboliger (ca. 625 ungdomsboliger) samt resterende midler fra sidste udmøntningrunde. Samlet udmøntning af grundkapital Samlet set udbydes således minimum 235 mio. kr., der fordeler sig med 167,7 mio. kr. til ca. 690 almene familieboliger og 67,3 mio. kr. til op mod 625 almene ungdomsboliger. Hertil kommer de resterende midler fra Budget 2014 og Overførselssagen , som afgøres ved indstillingen af projekter i november / december Et eksempel på et af de boligbyggerier, der fik tildelt grundkapital i 2013: fsb s Dagmargården på Gormsvej. Illustration: KANT Familieboliger Ungdomsboliger I alt Budget ,7 mio. kr. 67,3 mio. kr. 235 mio. kr. Budget boliger 625 boliger 1315 boliger I alt 167,7 mio. kr. 67,3 mio. kr. 235 mio. kr. I alt min. 690 boliger min. 625 boliger min boliger Midler, der udbydes i denne udmøntning 2

3 PARTNERSKAB NYE BOLIGFORMER Københavns Kommune ønsker at bidrage til udviklingen af nye boligformer og vil således også fremover imødekomme initiativer til at udvikle nye måder at bo i byen på, sådan som det eksempelvis har været tilfældet med AlmenBolig+ og Basisboligen. Københavns Kommune opfordrer boligorganisationerne til at henvende sig, hvis de ønsker at indgå partnerskaber om nye boligformer og koncepter. Der vil på den baggrund kunne indgås partnerskaber om udviklingen af koncepterne. Grundkapital til realisering af koncepterne vil som udgangspunkt blive tildelt i forbindelse med den løbende udmøntning, men det vil bero på de konkrete aftaler og muligheder i partnerskabet Der gøres endvidere opmærksom på muligheden for at etablere bofællesskaber - se mere herom på side 20. Et eksempel på et af de boligbyggerier, der fik tildelt grundkapital i 2013: AABs Torveporten ved Grønttorvet. Illustration: Tegnestuen Vandkunsten FLEKSIBEL UDMØNTNING Individuel proces Teknik- og Miljøforvaltningen ønsker at imødekomme konkrete ønsker om en fleksibel og hurtig proces for bevilling af grundkapital. Det skal sikre, at boligorganisationerne kan handle hurtigt i forhold til tilbud om grundkøb og hurtig eksekvering af projekter. Den generelle udmøntning er derfor tilrettelagt i flere runder, som det fremgår af de følgende sider. Men det kan være nødvendigt eller ønskeligt at agere hurtigere eller mere fleksibelt. Det vil derfor i særlige tilfælde være muligt at bevilge grundkapital i en individuel proces. Den individuelle proces kan fx være relevant hvis et grundkøb kræver hurtigt tilsagn, et projekt gennemføres i tilknytning til en byudviklingsaftale eller er en del af et partnerskab, jf. ovenfor. I disse tilfælde opfordres boligorganisationerne til at kontakte forvaltningen, som hurtigt sammen med boligorganisationen vil tilrettelægge en proces, der passer til det konkrete projekt. Delegeret bygherre-model Boligorganisationernes opmærksomhed henledes endvidere på, at Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet en model for samarbejde mellem almene boligorganisationer og private bygherrer. Modellen kaldes den delegerede bygherre-model. Modellen giver mulighed for, at almene boliger under bestemte betingelser kan opføres i et tæt samarbejde med private bygherrer, hvor den private bygherrer overtager en betydelig del af bygherre-rollen. Modellen skal sikre almene boligorganisationer adgang til grunde og projekter, hvor private bygherrer står for byggeriet. Et notat om modellen kan downloades på kommunens hjemmeside sammen med denne pjece og bilag hertil på: Endeligt tilsagn om grundkapital vil altid ske efter politisk godkendelse. 3

4 UDMØNTNINGSFORLØB OVERORDNET UDMØNTNINGSPROCES Udbudsform Udmøntningsprocessen følger samme proces som seneste runde og er tilrettelagt ud fra følgende: Dialog mellem boligorganisation og kommune Hurtigere proces med tidligere tilsagn Klare målsætninger, afleveringskrav og bedømmelseskriterier Formålet er at opnå en proces, hvor de potentielle projekter udvikles i et dialogbaseret samarbejde mellem de almene boligorganisationer og Teknik- og Miljøforvaltningen, og at projekterne kan få tilsagn om Skema A på et tidligere tidspunkt i processen. Udmøntningsforløbet indeholder derfor følgende tre faser: Fase 1: Prækvalifikation Fase 2: Konkurrence Fase 3: Tilsagn Individuel proces Det vil i særlige tilfælde være muligt at bevilge grundkapital i en individuel proces, hvis det skønnes nødvendigt. Se mere herom på side 3. Orienteringsmøde Boligorganisationerne inviteres til orienterings- og spørgemøde om udmøntningen. Mødet afholdes onsdag d. 8. oktober 2014 kl i Teknik- og Miljøforvaltningens mødecenter, Njalsgade 13, 2300 København S, mødelokale Kongens Nytorv. Proces og målsætninger I det følgende er Københavns Kommunes overordnede samlede målsætninger for udmøntningen, de enkelte faser i udmøntningsprocessen samt bedømmelseskriterier for hver fase beskrevet nærmere. Nærværende pjece inkl. målsætninger og krav omfatter to runder, hvor der kan ansøges om prækvalifikation og senere Skema A-tilsagn. Vejledende tidsplaner for de to runder er beskrevet på side 5. FASE 1: PRÆKVALIFIKATION FASE 2: KONKURRENCE FASE 3: TILSAGN AFLEVERING AF IDÉOPLÆG AFLEVERING AF DISPOSITIONS- FORSLAG AFKLARING AF PROJEKTERINGS- GRUNDLAG Bebyggelsesplan Facader Boligplaner og bolig arealer Materialer på udvendige bygningsdele INDIVIDUELLE DIALOGMØ- DER PRÆKVALIFIKATION/UD- VÆLGELSE UDARBEJDELSE Individuelle dialogmøder om projekter Grundkøbsaftale Udvikling af projekter BEDØMMELSE Bedømmelse Indstilling til BR Politisk behandling, hvor TMU bemyndiges til at give Skema A SKEMA A AFKLARING Plangrundlag samt anden evt. videre behandling PROJEKTUDVIKLING Projektering Myndighedsbehandling Licitation SKEMA A PROJEKTUDVIKLING Projektering Myndighedsbehandling Licitation SKEMA B SKEMA B BR TMU Proces for udmøntningsforløbet 4

5 UDMØNTNINGSFORLØB VEJLEDENDE TIDSPLAN Runde 1 Runde 2 1. oktober oktober oktober oktober 2014 Udbud af midler, herunder evt. overskydende midler og midler fra Budget 2015 Orienterings- og spørgemøde kl Njalsgade 13, 2300 København S, mødelokale Kongens Nytorv 20. oktober januar 2015 Ansøgning om prækvalifikation - Afleveringsfrist 30. oktober januar 2015 Meddelelse om prækvalifikation 30. oktober december januar februar 2015 Udarbejdelse af forslag - dialogmøder 5. december februar 2015 Ansøgning om Skema A - Afleveringsfrist for prissat dispositionsforslag 19. december marts 2015 Tilbagemelding om indstilling til Skema A tilsagn. februar marts 2015 maj juni 2015 Politisk behandling - Afklaring af projekteringsgrundlag april 2015 juli 2015 Meddelelse om Skema A tilsagn 5

6 UDMØNTNINGSFORLØB OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER PLACERING OG SAMSPIL MED BYEN SMÅ OG MINDRE, BILLIGE BOLIGER ARKITEKTUR OG BOKVALITET SAMLET BOLIGUDGIFT OG ØKONOMI ENERGI OG BÆREDYGTIGHED ARKITEKTUR OG BOKVALITET SAMLET BOLIGUDGIFT OG ØKO- NOMI ENERGI OG BÆREDYGTIGHED PLACERING OG SAMSPIL MED BYEN SMÅ OG MINDRE, BILLIGE BOLIGER Politisk målsætning: Boligerne skal have høj bokvalitet og være fleksible. Bygningen skal imødekomme ønsker om fællesskab, have høj arkitektonisk kvalitet samt gode udearealer. Politisk målsætning: Den samlede boligudgift bestående af husleje og forbrugsudgifter skal være lav. Projektets samlede økonomi og den kommende boligafdelings økonomi skal være sund og robust. Politisk målsætning: Projekterne skal så vidt muligt være 2020-byggeri og indeholde miljøtiltag, herunder et materialevalg der er bæredygtigt og har god totaløkonomi. Politisk målsætning: Forslagets boligtyper og boligstørrelser skal være tilpasset det omgivende byområde, og der skal sikres en god sammenhæng med den øvrige by. Forslag til projekter i byudviklingsområder og områder med få almene boliger prioriteres. Politisk målsætning: Forslagene skal indeholde små og mindre boliger, som kan betales af studerende samt lav- og mellemindkomstgrupper. Konkrete målsætninger: En klar overordnet arkitektonisk intention Tæt forbindelse mellem bygning, bolig, udearealer og byrum, der skaber en særlig identitet Materialevalg der understøtter arkitekturen Videreudvikling af byboligen Direkte adgang til det fri, fx ved altaner eller private haver Adgang til attraktive fællesarealer Gode dagslysforhold Optimerede boliger med god udnyttelse af boligarealet For familieboliger: Fleksible boliger, der fx kan deles af flere studerende og giver flest muligheder for den enkelte beboer For ungdomsboliger og bofællesskaber: Attraktiv identitet/historie i forhold til målgruppen og den bymæssige kontekst Gode rammer om det nære og det store fællesskab gennem nytænkning af organiseringen, tilbud om fælles faciliteter og ved at udnyttelse af lokale tilbud Konkrete målsætninger: Lav husleje Lave estimerede forbrugsudgifter God samlet økonomi i etableringen af boligafdelingen God økonomi i den fremtidige drift, herunder valg af sikker byggeteknik og holdbare materialer Samlet fordeling af de afsatte midler Eksekverbare projekter foretrækkes (i forhold til fx grundkøbsaftale, lokalplanforhold og lignende ) Konkrete målsætninger: Byggeri der så vidt muligt lever op til 2020-kravene Miljøtiltag og andre bæredygtige tiltag, herunder reduktion af ressourceforbrug og brug af bæredygtige materialer Projekterne overholder kravene i Miljø i Byggeri og Anlæg 2010 Konkrete målsætninger: Bidrag til udviklingen af København fx ved placering i et byudviklingsområde Varieret og blandet boligudbud tilpasset området Blandede ejerformer og funktioner Understøttelse af stedets topografiske, stedlige og bymæssige kvaliteter (stedets egenart) For ungdomsboliger: God beliggenhed i forhold til at opnå et levende studieog ungdomsmiljø og indgå i samspil med byen og lokalområdet For bofællesskaber: Bofællesskabet bidrager aktivt til byen og lokalområdet. Konkrete målsætninger: Der etableres 10 pct. små billige boliger i projekter i byudviklingsområder med en husleje på maks kr. pr. måned, så de er egnede til boligsocial anvisning Der indgår mindre boliger, som kan betales af studerende samt lav- og mellemindkomstgrupper De små boliger indgår i social og arkitektonisk sammenhæng med den samlede bebyggelse De små og mindre boliger samt ungdomsboligerne bygges, så de senere kan sammenlægges For ungdomsboliger: Der indgår både etrums- og torumsboliger inden for rammen på maks. 35 m2 i gennemsnit 6

7 FASE 1: PRÆKVALIFIKATION PROCES Der ønskes et idéoplæg med en kort beskrivelse af et potentielt boligprojekt med forslag til byggegrund eller en egnet erhvervsejendom til ombygning. Oplægget skal rumme oplysninger om koncept (boligtyper og -størrelser), placering, hensigtserklæring om grundkøb samt eventuelle relevante planforhold. Forud for aflevering af idéoplæg opfordres alle interesserede tilbudsgivere til at indlede en dialog med Københavns Kommune om de konkrete idéoplæg. Formålet med dialogen er at afklare eventuelle spørgsmål, der med fordel kan belyses, før idéoplægget indsendes med henblik på at gøre det muligt for Københavns Kommune at tage stilling til oplægget. Kriterier, afleveringskrav til idéoplægget og vilkår for prækvalifikation er beskrevet nærmere på side Skabelon til idéoplægget er vedlagt som bilag 1. Et eksempel på et af de boligbyggerier, der fik tildelt grundkapital i 2013: SAB s Vinkelhuset i Valby Idrætspark. Illustration: Mangor og Nagel FASE 1: PRÆKVALIFIKATION AFLEVERING AF IDÉOPLÆG PRÆKVALIFIKATION/UD- VÆLGELSE INDIVIDUELLE DIALOGMØ- DER 7

8 FASE 1: PRÆKVALIFIKATION KRITERIER Prækvalifikation af idéoplæg vil ske på det konceptuelle niveau, og under hensyn til at projekterne samlet set giver en balanceret sammensætning i forhold til placering, boligtyper og økonomisk ramme. Idéoplægget vil i denne fase blive bedømt ud fra fire af de fem overordnede målsætninger, som er beskrevet på side 6: Arkitektur og bokvalitet Samlet boligudgift og økonomi Placering og samspil med byen Små og mindre, billige boliger Herunder uddybes, hvilke kriterier der vægtes set i forhold til målsætningerne. Der er ikke tale om en lige vægtning af kriterierne, men om en helhedsbetragtning. Sidst i pjecen gennemgås desuden særlige formelle krav til henholdsvis familieboliger og ungdomsboliger. Et eksempel på almene familieboliger i København: SAB s Sømærk og Teglværkshavnen (Tegnestuen Vandkunsten) Arkitektur og bokvalitet Videreudvikling af byboligen Samlet boligudgift og økonomi Samlet fordeling af de afsatte midler Eksekverbare projekter foretrækkes (i forhold til fx grundkøbsaftale, lokalplanforhold og lignende ) Placering og samspil med byen Bidrag til udviklingen af København fx ved placering i et byudviklingsområde Varieret og blandet boligudbud tilpasset området Blandede ejerformer og funktioner Små og mindre, billige boliger Der etableres 10 pct. små billige boliger i projekter i byudviklingsområder med en husleje på maks kr. pr. måned, så de er egnede til boligsocial anvisning Der indgår mindre boliger, som kan betales af studerende samt lav- og mellemindkomstgrupper For ungdomsboliger: Der indgår både etrums- og torumsboliger inden for rammen på maks. 35 m2 i gennemsnit 8

9 FASE 1: PRÆKVALIFIKATION AFLEVERING Fristerne for aflevering af idéoplæg er henholdsvis mandag d. 20. oktober 2014 kl. 12 (runde 1) og tirsdag d. 6. januar 2015 kl. 12 (runde 2). Boligorganisationen skal indsende/ aflevere 10 eksemplarer af deres idéoplæg i papirudgave til: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling, Almene Boliger Njalsgade København S Derudover skal der sendes en digital udgave som pdf-fil eller word-fil på et mobilt lagermedie eller pr. mail til: grundkapitaludbud@tmf.kk.dk Ideoplægget skal indeholde følgende materiale: Kort beskrivelse af konceptet (max. én A4-side) Et udfyldt spørgeskema (skabelon vedlagt som bilag 1) Et kort i målestok 1:4000, der viser placeringen i byen En underskrevet hensigtserklæring om indgåelse af grundkøbsaftale fra grundsælger Bofællesskaber: Konceptuel beskrivelse, herunder et oplæg til kriterier for udlejning. Materiale ud over det nævnte vil ikke blive taget med i bedømmelsen. Materialet skal være Københavns Kommune i hænde senest mandag d. 20. oktober kl. 12 (runde 1) eller tirsdag d. 6. januar 2015 kl. 12 (runde 2). KØBENHAVNS KOMMUNE 3. Boligtyper og -størrelser Antal familieboliger Antal ungdomsboliger, heraf ungdomsboliger med husleje på max kr. pr. md. BILAG 1 Prækvalifikation Boligstørrelser - ideoplæg (evt. som vedlagt oversigt) Samlet etageareal og bebyggelsesprocent 4. Økonomi og Miljø Forventet samlet anskaffelsessum kr. Skemaet afleveres Forventet til Byens Udvikling, samlet anskaffelsessum Almene Boliger pr. m² sammen med det øvrige ansøgningsmateriale mandag den Evt. 20. særlige oktober forhold 2014 der klokken forventes 12. at medfø- kr. pr. m 2 re lav boligudgift Skemaet udfyldes kortfattet. Særlige miljøtiltag Proces og betingelser for prækvalifikation er beskrevet nærmere i folderen Udmøntning af grundkapital til familie- og ungdomsboliger 1. oktober Rådgivere Tilknyttede rådgivere (firmanavne samt rådgiveraftalens karakter og rækkevidde) ANSØGNINGSSKEMA (brug tab for at komme til næste felt) 6. Evt. bemærkninger 1. Ansøger Boligorganisation Adresse Telefon nr. Dato: Kontaktperson 2. Grund/ejendom Adresse Ansøgerens Matrikelnummer Underskrift Status for eventuelt grundkøb/ejendomskøb. Hensigtserklæring fra grundejer/bygningsejer skal vedlægges Lokalplanstatus og evt. behov for lokalplanændringer eller kommuneplantillæg Tilladt bebyggelsesprocent (og andre mulige væsentlige bindinger og retningslinjer) Væsentlige karakteristika ved området (fx offentlig transport, institutioner, naturområder el.lign.) stk. stk. stk. Til prækvalifikationen beskrives projektideen i skemaet, der er vedlagt som bilag 1. 9

10 FASE 1: PRÆKVALIFIKATION BEDØMMELSE De indsendte idéoplæg danner baggrund for prækvalifikationen. Et bedømmelsesudvalg bestående af stadsarkitekten i København, repræsentanter for Teknik- og Miljøforvaltningen samt Økonomiforvaltningen beslutter, hvilke idéoplæg der prækvalificeres. Bedømmelsesudvalgets meddelelse om prækvalifikation fremsendes til tilbudsgiver d. 30. oktober 2014 (runde 1) og 16. januar 2015 (runde 2). I forbindelse med prækvalifikationen udarbejdes en kort udtalelse om hvert idéoplæg. Heri peger bedømmelsesudvalget på særlige fokuspunkter i idéoplægget der forventes håndteret i det videre forløb. Ikke-prækvalificerede idéoplæg modtager ligeledes en kort begrundelse for afslaget. Et eksempel på et af de boligbyggerier, der fik tildelt grundkapital i 2013: Domeas Sommerlyst på Holmbladsgade. Illustration: Klar Arkitekter 10

11 FASE 2: KONKURRENCE PROCES På baggrund af bedømmelsesudvalgets udtalelser udvikles de prækvalificerede idéoplæg i denne fase til prissatte dispositionsforslag, der kan danne grundlag for bedømmelse samt tildeling af Skema A-tilsagn. Tildeling af Skema A til et potentielt projekt vil ske efter bedømmelsen, hvor hvert forslag vil blive bedømt ud fra de overordnede målsætninger. Kriterier, afleveringskrav samt vilkår for tildeling er beskrevet nærmere på side Det er kommunens mål, at flertallet af forslagene ved aflevering har et niveau, hvor de kan modtage Skema A ved indstilling. Dog kan der for enkelte projekter være planforhold og lignende, der skal afklares, inden tilsagnet kan gives. Der vil blive afholdt dialogmøder i to omgange: Første møderunde afholdes i starten af november 2014 (runde 1) og i slutningen af januar 2015 (runde 2). Møderne giver mulighed for at drøfte bedømmelsesudvalgets tilbagemeldinger og at sikre overensstemmelse mellem kommunens og boligorganisationernes forventninger til det videre forløb. Anden runde afholdes i slutningen af november 2014 (runde 1) og i midten af februar 2015 (runde 2). Her har boligorganisationerne har mulighed for at få feedback på det foreløbige forslag og indarbejde eventuelle ændringer inden aflevering henholdsvis d. 5. december 2014 (runde 1) og d. 16. februar 2015 (runde 2). FASE 2: KONKURRENCE AFLEVERING AF DISPOSITIONS- FORSLAG UDARBEJDELSE Individuelle dialogmøder om projekter Grundkøbsaftale Udvikling af projekter BEDØMMELSE Bedømmelse Indstilling til BR Politisk behandling, hvor TMU bemyndiges til at give Skema A BR TMU 11

12 FASE 2: KONKURRENCE KRITERIER I konkurrencefasen vil forslagene blive bedømt på samme kriterier som i prækvalifikationsfasen samt en række supplerende kriterier, der knytter sig til de fem overordnede målsætninger, som er beskrevet på side 6: Små og mindre, billige boliger De små boliger indgår i social og arkitektonisk sammenhæng med den samlede bebyggelse Arkitektur og bokvalitet Boligudgift og økonomi Energi og bæredygtighed Placering og samspil med byen Små og mindre, billige boliger Herunder uddybes, hvilke supplerende kriterier der lægges vægt på. Der er ikke tale om en lige vægtning af kriterierne, men om en helhedsbetragtning. Sidst i pjecen gennemgås desuden særlige formelle krav til henholdsvis familieboliger og ungdomsboliger. Arkitektur og bokvalitet En klar overordnet arkitektonisk intention Tæt forbindelse mellem bygning, bolig, udearealer og byrum, der skaber en særlig identitet Materialevalg der understøtter arkitekturen Direkte adgang til det fri, fx ved altaner eller private haver Adgang til attraktive fællesarealer Gode dagslysforhold For ungdomsboliger og bofællesskaber Attraktiv identitet/historie i forhold til målgruppen og den bymæssige kontekst Gode rammer om det nære og det store fællesskab gennem nytænkning af organiseringen, tilbud om fælles faciliteter og ved at udnyttelse af lokale tilbud Samlet boligudgift og økonomi Lav husleje Lave estimerede forbrugsudgifter God samlet økonomi i etableringen af boligafdelingen Energi og bæredygtighed Byggeri der så vidt muligt lever op til 2020-kravene Miljøtiltag og andre bæredygtige tiltag, herunder reduktion af ressourceforbrug og brug af bæredygtige materialer Placering og samspil med byen Understøttelse af stedets topografiske, stedlige og bymæssige kvaliteter (stedets egenart) For ungdomsboliger: God beliggenhed i forhold til at opnå et levende studieog ungdomsmiljø og indgå i samspil med byen og lokalområdet For bofællesskaber: Bofællesskabet bidrager aktivt til byen og lokalområdet. Dagslys er en boligkvalitet, der vægtes ved bedømmelsen. 12

13 FASE 2: KONKURRENCE AFLEVERING Det prissatte dispositionsforslag afleveres sammen med Skema A-ansøgningen. Fristen for indlevering af materiale til bedømmelse er fredag d. 5. december 2014 kl. 12 (runde 1) og mandag d. 16. februar 2015 kl. 12 (runde 2), hvor boligorganisationen skal aflevere 10 eksemplarer af materialet i papirudgave til: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling, Almene Boliger Njalsgade København S Derudover skal der sendes en digital udgave som pdf-fil eller word-fil på et mobilt lagermedie eller pr. mail til: grundkapitaludbud@tmf.kk.dk Københavns Kommune forbeholder sig ret til publicering af de indkomne forslag. Det indleverede materiale skal indeholde følgende: Tegninger og illustrationer Oversigtsplan i målestok 1:4000, som redegør for bebyggelsen og dens relationer til det omgivende område og byrummene, herunder infrastruktur Situationsplan i målestok 1:1000, der viser disponeringen af og sammenhængen mellem bygningernes stueetage, landskab og byrum Målfast facadeopstalt, der viser forslaget i forhold til konteksten En typisk etageplan i målestok 1:250 samt eventuelle diagrammer, der viser den overordnede disponering af de forskellige funktioner i forslaget, herunder nogle forskellige lejlighedstyper Maks. 2 rumlige visualiseringer af særlige træk i forslaget samt materialekarakteren Arealoversigt Eventuelle skitser og referencefotos En tidsplan for hele projektforløbet, der også beskriver, hvilke rådgivere der deltager frem til færdiggørelsen Ovennævnte materiale må max. omfatte 12 sider i A3 format. Materialet skal være Københavns Kommune i hænde senest fredag d. 5. december 2014 kl. 12 (runde 1) og mandag d. 16. februar 2015 kl. 12 (runde 2). Særlige forhold, der forventes at medføre lav boligudgift Underskrevet aftale vedr. betinget køb/salg af grundareal Dokumentation for afholdelse af EU-udbud af rådgiverydelser (evt. rammeudbud) Materiale derudover vil ikke blive medtaget i bedømmelsen. Dog forbeholder Københavns Kommune sig ret til at indhente supplerende oplysninger, hvor det er relevant. Vilkår for tildeling For at et prækvalificeret projekt kan få tildelt grundkapital forudsættes: at det er en almen boligorganisation, der er bygherre på projektet at der foreligger en betinget grundkøbsaftale at bygherren kan stå inde for, at det rådgiverteam, der har udarbejdet ideforslaget også er det rådgiverteam, som gennemfører det faktiske projekt at tilbuddet (herunder grundkøbsaftalen) skal være gældende, indtil støttetilsagn er meddelt. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling, Almene Boliger BILAG 2 Ansøgningsskema Ansøgningsskema ved udbud af kommunal grundkapital til opførelse af almene boliger Der udfyldes ét skema for hvert prækvalificeret projekt, der ønskes tildelt grundkapitalmidler. Skemaet afleveres til Byens Udvikling, Almene Boliger sammen med det øvrige projektmateriale fredag den 5. december 2014 klokken 12. Proces og betingelser for tildeling af grundkapitalmidler er beskrevet nærmere i folderen Udmøntning af grundkapital til almene familie- og ungdomsboliger 1. oktober Ansøger Boligorganisation Adresse Telefon nr. Kontaktperson Beskrivelse En kort skriftlig redegørelse, som supplerer tegningerne og som belyser: Forslagets hovedidé, herunder funktionelle, indretningsmæssige og arkitektoniske hovedtræk Materialevalg, herunder en beskrivelse af kvalitetsniveauet og relationerne til de omgivende bebyggelser Udfyldt ansøgningsskema (vedlagt som bilag 2) Skema A 2. Grundoplysninger Grund/ejendom Adresse Matrikelnummer Status for grundkøb/ejendomskøb. Underskrevet aftale vedrørende betinget køb/salg af grundareal/ejendom skal vedlægges. Lokalplanstatus og evt. behov for lokalplanændringer eller kommuneplantillæg Tilladt bebyggelsesprocent (og andre mulige væsentlige bindinger og retningslinjer) Væsentlige karakteristika ved området (fx offentlig transport, institutioner, naturområder el.lign.) Konkurrenceforslaget afleveres sammen med udfyldt ansøgningsskema, der er vedlagt som bilag 2. 13

14 FASE 2: KONKURRENCE BEDØMMELSE De afleverede, prissatte dispositionsforslag danner grundlag for bedømmelsen. Bedømmelsesudvalget vurderer forslagene og forelægger sin indstilling til godkendelse i Borgerrepræsentationen, som bemyndiger Teknik- og Miljøudvalget til at give Skema A-tilsagn. Tilsagn om Skema A meddeles i april 2015 (runde 1) og juli 2015 (runde 2) De valgte forslag gives umiddelbart herefter tilsagn om skema A. Herefter kan projektering, myndighedsbehandling og udbud i licitation finde sted. Det forventes, at de udvalgte dispositionsforslag kan modtage skema A-tilsagn i henholdsvis april 2015 (runde 1) og juli 2015 (runde 2). For de forslag hvor plangrundlaget endnu ikke er på plads eller anden bearbejdning udestår, fortsættes dialogen mellem Københavns Kommune og den almene boligorganisation, indtil Skema A-tilsagn kan tildeles. Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges i forbindelse med indstillingen til Borgerrepræsentationen til at tildele Skema A, når de formelle krav hertil er opfyldt. Friarealerne kan tilbyde særlige rammer for fællesskabet. 14

15 FASE 3: TILSAGN PROCES Efter endt bedømmelse og tilsagn om Skema A videreudvikles projekterne i tæt dialog mellem de almene boligorganisationer, rådgivere og Københavns Kommune. Planforhold, grundkøbsaftaler og lignende søges afklaret for de projekter, hvor de endnu ikke er på plads, hvorefter projekterne kan modtage tilsagn om Skema A og gennemgå den samme proces, som de øvrige projekter frem mod Skema B. Afklaring af projekteringsgrundlaget påbegyndes, når bedømmelsesudvalgets indstilling har været behandlet i Teknik- og Miljøudvalget. Den samlede proces indebærer reducerede krav til det materiale, der afleveres forud for skema A. Dette vil typisk medføre et behov for, at projekterne gennemgår en nærmere afklaring af projekteringsgrundlaget i dialog mellem boligorganisationen og Teknik- og Miljøforvaltningen med det mål at etablere grundlag for projektering af det fulde hovedprojekt og licitation, som forudsættes ved skema B. Afklaringen af projekteringsgrundlaget kan påbegyndes når projektet er forelagt Teknik- og Miljøudvalget (med forbehold for endelig politisk godkendelse) og afsluttes i begyndelsen af den maks. ni måneder lange periode, som er afsat til at fuldføre projekteringen og bringe projektet frem til Skema B-ansøgning. Kriterier og afleveringskrav er beskrevet nærmere på side FASE 3: TILSAGN AFKLARING AF PROJEKTERINGS- GRUNDLAG Bebyggelsesplan Facader Boligplaner og bolig arealer Materialer på udvendige bygningsdele SKEMA A PROJEKTUDVIKLING Projektering Myndighedsbehandling Licitation SKEMA B AFKLARING Plangrundlag samt anden evt. videre behandling SKEMA A PROJEKTUDVIKLING Projektering Myndighedsbehandling Licitation SKEMA B BR TMU 15

16 FASE 3: TILSAGN KRITERIER I tilsagnsfasen vil der være fokus på, hvorvidt projekterne fortsat lever op til kriterierne fra henholdsvis prækvalifikations- og konkurrencefasen. Desuden vil der i tilsagnsfasen være nogle supplerende kriterier, der lige som kriterierne i de foregående faser knytter sig til de overordnede målsætninger, der er beskrevet på side 6: Arkitektur og bokvalitet Boligudgift og økonomi Energi og bæredygtighed Placering og samspil med byen Små og mindre, billige boliger Herunder uddybes de kriterier, der ikke er beskrevet i de foregående faser: Arkitektur og bokvalitet Optimerede boliger med god udnyttelse af boligarealet For familieboliger Fleksible boliger, der fx kan deles af flere studerende og giver flest muligheder for den enkelte beboer Samlet boligudfgift og økonomi God økonomi i den fremtidige drift, herunder valg af sikker byggeteknik og holdbare materialer Energi og bæredygtighed Projekterne overholder kravene i Miljø i Byggeri og Anlæg 2010 Små og mindre, billige boliger De små og mindre boliger samt ungdomsboligerne bygges, så de senere kan sammenlægges I forbindelse med ansøgning om Skema B-tilsagn vil der desuden blive stillet krav om følgende: Niveaufri adgang til og fra alle etager Overholdelse af diverse lokalplankrav Overholdelse af bygningsreglementets krav, herunder brandredningskrav Krav i henhold til tilsagnsskrivelsen Affaldssortering Elevator 16

17 FASE 3: TILSAGN AFLEVERING Del 1: Afklaring af projekteringsgrundlag Udgangspunktet for afklaring af projekteringsgrundlaget vil være ønsket om et helt projektoverblik hvad angår boligudbud, materialer, og arealanvendelse samt evt. økonomiske konsekvenser heraf. Det afklarede projekteringsgrundlag forventes således at supplere det tidligere indsendte dispositionsforslag med følgende: Tilsagnsfasen strækker sig frem til tilsagn om Skema B. Tegningsmateriale Færdige hovedtegninger (alle etageplaner, relevante snit og alle facader, evt. revideret situationsplan) Revideret materialebeskrivelse, bestykning mv. (herunder eksempler på møblerede lejlighedsplaner) Revideret (kvalitetssikret) arealoversigt i henhold til ovenstående punkter Hvilket projektindhold der specifikt skal afklares i de enkelte projekter vil være individuelt, men bør tage tage udgangspunkt i ovenstående. Del 2: Ansøgning om Skema B Tilsagnsfasen afsluttes med ansøgning om Skema B-tilsagn. Afleveringskrav til Skema B-ansøgning er i overensstemmelse med normal praksis og omfatter: Hovedprojekt, der indeholder følgende: Arkitektbeskrivelse, evt. ingeniørbeskrivelse Situationsplan Plan af lejligheder med målangivelser Relevante snit med målangivelser Alle facader Detaljetegninger af tagfod, vinduer, døre, værn, ventilation m.v. Tegningsliste Udfyldt Skema B Beskrivelse hvor følgende faktuelle oplysninger indgår: Antal boliger Grundareal Bebygget areal Bruttoetageareal Boligbruttoetageareal Bebyggelsesprocent Friareal Antal P-pladser Licitationsresultat Billigste tilbud Totaløkonomisk vurdering Prissat besparelsesforslag Redegørelse for ændringer i forhold til Skema A Økonomiopstilling, der viser sammenhæng mellem billigste tilbud, spareforslag og poster m.m. 17

18 FORMELLE KRAV FAMILIEBOLIGER Der er i alt afsat ca. 160 mio. kr. til opførelse af ca. 720 almene familieboliger. Formelle krav, Kommuneplan 11 Nye familieboliger i eksisterende byområder skal være mindst 95 m 2 bruttoetagereal i gennemsnit, og ingen boliger, herunder boliger, der fremkommer ved opdeling af eksisterende boliger, må være mindre end 65 m 2 bruttoetagereal med mindre: Der i lokalplan fastlægges andre krav til boligstørrelser, idet boliger under 65 m 2 (brutto) dog normalt ikke må udgøre mere end 10 % af boligerne i lokalplaner til boligformål i B-, C- og S-områder Særlige bygningsmæssige forhold hindrer dette Der er tale om erstatningsbyggeri for boliger på samme ejendom Der er tale om boliger og botilbud tilvejebragt efter lovgivningen om social service (fx for udsatte grupper) Der kommer ny kommuneplan i Dette kan få betydning for områder, hvor der endnu ikke foreligger en lokalplan. Ungdomsboliger indgår ikke i beregningen af det gennemsnitlige boligareal. Nye familieboliger i byudviklingsområder skal være mindst 95 m 2 (brutto) i gennemsnit, og mindst 20 % af boligerne skal være mellem 50 m 2 og 70 m 2 (brutto) med mindre: Særlige bygningsmæssige forhold hindrer dette Der er tale om boliger og botilbud tilvejebragt efter lovgivningen om social service (fx for udsatte grupper) Ungdomsboliger indgår ikke i beregningen af det gennemsnitlige boligareal. Der er mål om små og mindre, billige boliger, jf. side 18. København vokser med ca borgere om måneden. De nye almene familieboliger skal bidrage til at huse de mange nye borgere. 18

19 FORMELLE KRAV UNGDOMSBOLIGER Der uddeles i alt op til 95,5 mio. kr. til opførelse af ca. 930 almene ungdomsboliger. Midlerne kan udmøntes til nybyggeri eller til etablering af almene ungdomsboliger gennem omdannelsen af eksisterende tomme bygninger, fx. tidligere plejehjem. Nybyggeri af ungdomsboliger kan ske i selvstændige ungdomsboligbebyggelser eller som en del af familieboligbebyggelser. Ungdomsboliger forventes fortrinsvist opført i rene ungdomsboligafdelinger. Ungdomsboliger kan dog også indgå i familieboligbebyggelser, ligesom familieboliger kan indgå i ungdomsboligafdelingerne. Der kommer ny kommuneplan i Dette kan få betydning for områder, hvor der endnu ikke foreligger en lokalplan. Krav i budgetaftaler Ungdomsboliger skal opføres som små og billige boliger, der er egnede til studerende og borgere med særlig lav betalingsevne Ungdomsboliger skal opføres med en gennemsnitlig størrelse på maks. 35 m² pr. bolig Ungdomsboligerne kan opføres som både et- og torumsboliger. Det ønskes som udgangspunkt, at der er varieret boligudbud i de enkelte projekter. Der ydes ungdomsboligbidrag til boligerne. Det forventes desuden at der kan ydes grundskyldstilskud til boligerne. Formelle krav, Kommuneplan 11, herunder tillæg nr. 25 Kollegie- og ungdomsboliger Kollegie- og ungdomsboliger kan etableres ved nybyggeri, ved omdannelse samt ved ommærkning af almene boliger. Disse boliger skal - med mindre særlige bygningsmæssige forhold forhindrer det - have en størrelse på mellem 25 og 50 m 2 bruttoetageareal. Dog skal nettoarealet for de enkelte boliger være min. 15 m²* Kollegie- og ungdomsboliger kan alene etableres i B-, C-, S-, O-områder, når den tilladte bebyggelsesprocent i kommuneplanrammen er mindst 110, samt i de kommuneplanrammer i centrum af byen, som ikke har en bebyggelsesprocent. Derudover også i V-områder, som ikke har en bebyggelsesprocent. Krav til lokalisering kan dog fraviges ved omdannelse af ældre- og plejeboliger. Ommærkning af almene boliger reguleres ikke i kommuneplanen, men i almenboligloven Friarealet til kollegie- og ungdomsboliger skal udgøre mindst 30 pct. af etagearealet, uanset bebyggelsestætheden I forbindelse med tilvejebringelse af kollegie- og ungdomsboliger skal der etableres i størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 300 m² etageareal. Krav til parkeringspladser i tilknytning til kollegie- og ungdomsboliger kan dog fastsættes efter en konkret vurdering på baggrund af ejendommens beliggenhed i forhold til kollektiv trafik og projektets karakteristika m.v. Der skal etableres 4 cykelparkeringspladser pr. 100 m² etageareal. Som udgangspunkt skal mindst 50 pct. af cykelparkeringspladserne etableres med overdækning, enten i skure eller som en integreret del af byggeriet. * ekskl. bade- og wc-rum samt køkken og andel af gangog fællesareal. Der er et stort behov for boliger, der kan huse de mange unge københavnere. 19

20 FORMELLE KRAV BOFÆLLESSKABER Det er med midler afsat i Budget 2015 muligt at opføre almene bofællesskaber. Ansøgninger om opførelse af bofællesskaber kan evt. udarbejdes i samarbejde med eller på grundlag af konkret henvendelse fra en gruppe borgere og skal, som en del af den konceptuelle beskrivelse, indeholde et oplæg til kriterier for udlejning. Formelle krav, Udlejningsaftalen Københavns Kommune og BL Danmarks Almene Boliger, 1. kreds, forventes inden udgangen af 2014 at indgå en udlejningsaftale for perioden , som bl.a. indeholder fælles retningslinjer for udlejning af bofællesskaber. I forbindelse med indgåelsen af partnerskabsaftalen skal der med udgangspunkt heri indgås en aftale mellem kommunen og boligorganisationen om, hvordan udlejningen konkret skal finde sted. Boligorganisationen skal oprette og offentliggøre en interesseliste fx på sin hjemmeside, hvor interesserede borgere kan tilkendegive, at de ønsker at blive holdt løbende informeret og inddraget i den videre proces. Formelle krav, Kommuneplan 11 Bofællesskabet skal følge rammerne for for nye boliger beskrevet i Kommuneplan 11. Nye boliger i eksisterende byområder skal være mindst 95 m 2 bruttoetagereal i gennemsnit, og ingen boliger, herunder boliger, der fremkommer ved opdeling af eksisterende boliger, må være mindre end 65 m 2 bruttoetagereal med mindre: Der i lokalplan fastlægges andre krav til boligstørrelser, idet boliger under 65 m 2 bruttoetagereal dog normalt ikke må udgøre mere end 10 % af boligerne i lokalplaner til boligformål i B-, C- og S-områder Særlige bygningsmæssige forhold hindrer dette eller Der er tale om erstatningsbyggeri for boliger på samme ejendom eller Der er tale om boliger og botilbud tilvejebragt efter lovgivningen om social service (fx for udsatte grupper) Nye boliger i byudviklingsområder skal være mindst 95 m 2 i gennemsnit (brutto), og mindst 20 % af boligerne skal være mellem 50 m 2 og 70 m 2 (brutto) med mindre: Særlige bygningsmæssige forhold hindrer dette eller Der er tale om boliger og botilbud tilvejebragt efter lovgivningen om social service (fx for udsatte grupper) Læs hele Kommuneplan 2011 på: 20