Bilag 1 Ejendoms portefølje

Transkript

1 Bilag 1 Ejendoms portefølje Oversigt over CBS ejendomsportefølje: Figur 1 - ejendomsportefølje Side 1 af 1

2 Bilag 2 Studerende og ansatte Antal af studerende på CBS Figur 2 studerende på CBS CBS Alle heltidsuddanelser Bachelor Kandidat Bacheloruddannelser Erhvervsøkonomi HA BSc International Business HA(dat.) HA(it.) HA(jur.) HA(mat.) HA(fil.) HA(kom.) BSc Business, Language and Culture BSc Asian Business, Language and Culture BSc Business Administration and Service Management HA(psyk.) BSc International Business and Politics BSc Business Administration and Sociology I alt erhvervsøkonomi Bachelor Erhvervshumaniora BA Information Management BA Int. Virksomhedskommunikation (IVK) BA Engelsk og Organisationskommunikation (EOK) BA Interkulturel Markedskommunikation (IMK) I alt erhvervshumaniora Bachelor I alt Bachelor Kandidatuddannelser Erhvervsøkonomi Cand.merc Cand.merc.(dat.) Cand.merc.(it.) Cand.merc.(fil.) Cand.merc.(jur.) Cand.merc.(mat.) Cand.merc.(kom.) Cand.merc.(psyk.) Cand.merc.aud Cand.merc.int (jap.) Side 1 af 7

3 MSc in Business, Language and Culture MSc in International Business and Politics Cand.soc. Human Ressource Management Cand.soc. i Politisk Kommunikation og Ledelse MSocSc in Management of Creative Business Processes MSocSc in Organisational Innovation and Entrepreneurship MSocSc in Service Management MSc in Advanced Economics and Finance (cand.oecon.) I alt erhvervsøkonomi kandidat Erhvervshumaniora Cand.ling.merc I alt erhvervshumaniora Kandidat I alt Kandidat Diplom ED 1. del ED 2. del HD 1. del HD 2. del - Afsætningsøkonomi og Udenrigshandel HD 2. del - Finansiel Rådgivning HD 2. del - Finansiering HD 2. del - Økonomistyring og Procesledelse HD 2. del - Supply Chain Management (Logistik) HD 2. del - Organisation og Ledelse HD 2. del - Regnskab og Økonomistyring I alt Executive Masters MBA MBA Full Time MBA in Shipping and Logistics MBA - Teknologi, Marked og Organisation Master of Management Development Master of Public Administration Master of Corporate Communication Master of Health Management Master of Public Governance I alt Uddannelser udbudt i samarbejde med andre institutioner Master i Fremmedsprogspædagogik MLA I alt Side 2 af 7

4 Antal optagede studerende på CBS I afsnittet er der opstillet tabeller, der viser tallene for studerende fra 2004 til 2010 på CBS. Antal studerende optaget på Bachelor/Kandidat på hele CBS: Figur Hele CBS Bachelor Kandidat På kandidat har der været en stigning i optaget på 43,3 %, fra år 2004 til 2010, mens bachelor har haft en fremgang på 11,1 % i den samme periode. Antal studerende optaget på Diplom/Executive Masters: Figur Hele CBS Diplom Executive masters På diplomuddannelsen er der ikke sket nogen væsentlig ændringer i optaget, mens der Antal udenlandske studerende I tabellen ses der hvordan udviklingen har været, for antal udenlandske studerende. Figur Bachelor Kandidat CBS total Også antallet af de udenlandske studerende er steget, især på kandidat. Side 3 af 7

5 Antal ansatte på CBS Figur 6 viser hvordan antallet af ansatte har udviklet sig de seneste år. Figur 6 ansatte på CBS Kvinder Mænd Total Kvinder Mænd Total Kvinder Mænd Total Kvinder Mænd Total Videnskabeligt personale Professorer Lektorer Adjunkter Post doc Ph.d Øvrige I alt VIP Deltidsundervisere (DVIP) Eksterne lektorer Undervisningsassistenter Gæsterforelæsere Studerende Censorer I alt DVIP Administrativt personale Administrativt personale I alt TAP Studentermedhjælp Eksamenstilsyn I alt CBS Total Side 4 af 7

6 På samtlige afdelinger, har der været en kraftig stigning i personalet, grundet det stigende antal studerende. Optagelse Dette afsnit omhandler optagelsen og afvisninger på CBS uddannelser. Bachelor uddannelserne I sommeren 2011 er der ansøgere på CBS bacheloruddannelser, hvor af ansøgerne er 1. prioriteringsansøgninger. Dette svarer til en stigning på 14 % i forhold til året før. Enkelte uddannelser oplever stigninger mellem %. Selvom CBS har øget antal studiepladser, så er det kun knap halvdelen der er blevet tilbudt studieplads på CBS. Figur 7 viser en samlet oversigt over optagelse på de enkelte bacheloruddannelser 1 : Figur 7 optagelse på bachelor uddannelserne Ansøgninger 1. prio. 1. prio. ansøgninger Uddannelse Antal pladser total ansøgninger - ændring HA Almen Erhvervsøkonomi % HA(it.) % HA(jur.) % HA(mat.) % HA(fil.) % HA(kom.) % HA(psyk.) % BA i Engelsk og Organisationskommunikation % BA i International Virksomhedskommunikation - Sprog og Amerikanske Studier % BA i Interkulturel Markedskommunikation % BSc in Business, Language and Culture % BSc in International Business % BSc in International Business and Politics % Bsc in Business Administration and Sociology % BSc in Business Administration and Service Management % Asian Studies Programme (Japanese) % Asian Studies Programme (Chinese) % 1 Side 5 af 7

7 BA in Information Management % Total % Figur 7 viser, at antallet af studiepladser ligger langt under antal ansøgere. Hvis alle ansøgere blev optaget, ville det faglige niveau iblandt de studerende falde. Dette vil kunne resultere i et mindre attraktivt studie. Kandidat uddannelserne Her gør det samme sig gældende, som på bachelor uddannelserne, nemlig for få studiepladser. CBS bestyrelse har dog drøftet, om det ville være den korrekte strategi, at hæve antallet af studerende, på forskellige linjer, da bestyrelsen endnu ikke har klarlagt en vision om, hvorvidt CBS skal være et Eliteuniversitet, hvor kun de bedste går, eller om de skal være et alment universitet, hvor de fleste kan komme ind. Dette vil have en effekt på antallet af studerende, da et højere adgangskrav vil betyde, at færre studerende har mulighed for at komme ind. Her er en oversigt over optagelserne på de enkelte kandidatuddannelser 2 : Figur 8 procenterne viser ændringen i forhold til forgangne år PROGRAMME 1ST PRIORITIES NUMBER OF PLACES STATUS 15/6 Qualified applicants rejected - MSc EBA - Applied Economics & Finance % 150 overbooked MSc EBA - Accounting, Strategy & Control % 120 All qualified applicants accepted - no available places MSc EBA - Finance & Strategic Management 485-3% 120 Qualified applicants rejected - overbooked MSc EBA - International Business % 150 Qualified applicants rejected - overbooked MSc EBA - International Marketing & Management % 150 All qualified applicants accepted - overbooked MSc EBA - Management of Innovation & Business Development % 120 MSc EBA - Marketing Communication Management 201-1% 120 MSc EBA - Strategic Market Creation % 120 All qualified applicants accepted - overbooked All qualified applicants accepted - no available places All qualified applicants accepted - no available places 2 Side 6 af 7

8 MSc EBA - Strategy, Organisation & Leadership % 120 MSc EBA - Supply Chain Management % 120 Cand.merc. - Økonomisk Markedsføring 148-9% 150 Cand.merc. - Finansiering & Regnskab % 150 Cand.merc. - Human Ressource Management % 120 MSocSc Management of Creative Business Processes % 60 MSocSc Organisational Innovation & Entrepreneurship 101-2% 65 All qualified applicants accepted - no available places All qualified applicants accepted - no available places All qualified applicants accepted - no available places Qualified applicants rejected - overbooked All qualified applicants accepted - no available places Qualified applicants rejected - overbooked Qualified applicants rejected - overbooked MSocSc Service Management 76-1% 80 All qualified applicants accepted Qualified applicants rejected - Cand.soc. Politisk Kommunikation & Ledelse % 80 overbooked Cand.soc. Human Ressource Management % 80 Qualified applicants rejected - overbooked MSc in International Business & Politics % 120 All qualified applicants accepted Qualified applicants rejected - MSc in Advanced Economics & Finance % 25 overbooked MSc in Business, Language & Culture % No limit All qualified applicants accepted MSc in Business Administration & Information Systems/cand.merc.(it.) % No limit All qualified applicants accepted Cand.merc.(fil.) 24-20% No limit All qualified applicants accepted Cand.merc.(jur.) 92-25% No limit All qualified applicants accepted Cand.merc.(kom.) % No limit All qualified applicants accepted Cand.merc.(mat.) % No limit All qualified applicants accepted Cand.merc.(psyk.) % No limit All qualified applicants accepted Cand.merc.aud % No limit All qualified applicants accepted Cand.ling.merc % No limit All qualified applicants accepted Figur 8 viser, at der er flere af disse uddannelser der er overbooket, og hvor man har været nødsaget til at afvise kvalificeret ansøgere. Side 7 af 7

9 Bilag 3 Befolkningsudvikling Befolkningsudvikling nationalt Der har i de seneste par årtier, været en støt befolkningsstigning i Danmark. Fra 1970 til 2010, er befolkningstallet steget fra 5,0 millioner til 5,5 millioner. En stigning på ca over 40 år, selvom der faktisk var et lille fald i befolkningstallet i 80erne, grundet lav fødselstal. Udviklingen i befolkningstallet er vist i grafen for neden 1 : Figur 9 Der er fire faktorer der bestemmer befolkningstallet, fødselsrate, dødsrate, indvandring og udvandring. Fødselsrate/dødsrate Ses der isoleret på fødsel kontra dødsfald, så vil der være en markant ændring igennem de seneste årtier. Med den nuværende dødelighed, kræves der en fertilitet på 2,08 børn pr. kvinde, men dette tal er kun blevet overholdt, indtil 60erne. Derefter er fertiliteten begyndt at falde, og Danmark har ikke kunnet reproducere sig selv. Fertiliteten nåede det absolut laveste i 1983, med 1,38 barn pr. kvinde, men steg så støt der efter, til et niveau i dag på 1,85. Der har de seneste 10 år, været et gennemsnit på levendefødte om året. 1 Side 1 af 10

10 Siden midten af 90erne, har dødeligheden været på nedafgående. Dette skyldes overordnet mest, at danskerne og resten af verdenen generelt, er blevet mere fokuserede på sundhed og livsstil. Dette ses ved, at middellevetiden for mænd, er steget med 2,5 år og 2,0 hos kvinder, så danskerne ikke længere ligger langt bag andre vestlige lande, der de seneste par årtier, har haft markant højere middellevetid. I de seneste par år, har dødeligheden ligget på ca personer pr. år, dette er ca færre om året, end der bliver født om året. Denne tendens har været fortsat de seneste par år, hvor befolkningen er steget med ca om året, alene på fødsler i forhold til dødelighed. Indvandring/udvandring De sidste to faktorer, der har en indvirkning på befolkningstallet, er antallet af mennesker der indvandre og udvandre. Der bliver så yderligere skildret imellem, om de ind-/udvandrende har danskstatsborgerskab eller udenlandskstatsborgerskab, da der er en stor del af de udvandrende dansker, der kommer tilbage til landet, efter en kort periode i udlandet, der ofte er grundet studie eller arbejde i udlandet. Dog har der været samlet set, en større udvandring af danske statsborgere, end indvandring de seneste 30 år. Statistikken ser modsat ud, når der ses på ind- /udvandre, der ikke har dansk statsborgerskab. Her er der en større indvandring, end der er udvandring, der dermed er en afgørende faktor, i befolkningsvæksten. På grafen for neden, vises indvandring for danske statsborgere og ikke statsborger, samt udvandring af samme 2 : Figur Side 2 af 10

11 Af den samlede befolkning den 1. januar 2010, udgjorde indvandrerne og efterkommere 9,8 % ( personer). af disse, er ca. 7,5 % indvandre og 2,3 % efterkommere. Flytninger indenrigs I Danmark sker der også en ind- og udvandring på kommune og byplan. I år 2009 blev der registreret ca flytninger, der svarer til at hver syvende person i landet flyttede. Af disse flytninger, blev 34 % foretaget over kommunegrænsen. Kombineres dette med fødsler og dødsfald, kan der laves en fremtidig analyse af, hvilke kommuner der kan forvente stigninger og fald i befolkningstallet: Figur 11 Side 3 af 10

12 Af de kommuner, der kommer til at få en tilvækst i befolkningstallet, er København, syd- og Vestsjælland, Østjylland og Fyn, mens resten af landet, især udkants Danmark, vil opleve stilstand eller en tilbagegang. Delkonklusion Det meste tyder på, at Danmark i den nærmeste fremtid, vil opleve en fremgang i befolkningstallet. Nogle kommuner vil opleve fremgang, mens andre vil opleve en tilbagegang. Fremgangen er især fokuseret i de kommuner, der har større byer beliggende i dem, så som København, Aarhus, Odense, Randers, Silkeborg, Horsens, Vejle, Roskilde, Køge m.m. Nogle af hovedårsager til at flere flytter til storbyerne er, at disse har job- og uddannelsesmuligheder, der ikke er i mindre byer.. Befolkningsudvikling København Side 4 af 10

13 Historisk udvikling Ses der isoleret på københavnsområdet, så har det også været en generel tendens, når det kommer til befolkningsudviklingen. Da København er en attraktiv by for erhverv og uddannelse, tiltrækkes mange fra de mindre kommuner, der enten mangler uddannelsesmuligheder eller mangler arbejde. På grafen for neden vises befolkningsudviklingen i København, fra 2004 til 2011 inddelt i kvartaler. Søjlerne viser, om der har været en tilflytning eller fraflytning, i det givne kvartal 3 : Figur 12 Grafen viser en vækst i København, i de seneste år, mens der i år 2004 og 2005 har været nogen lunde stilstand. En grund til at der er sket en tilvækst, over de seneste par år er, at aldersfordelingen har ændret sig en smule, så København har fået en lavere gennemsnitsalder pr. indbygger. Dette kan illustreres ved at sammenligne dødsfald med fødselsraten. 3 ner/befolkningogfremskrivninger/befolkningogbevaegelser.aspx Side 5 af 10

14 Grafen for neden illustrere, hvordan dødsraten og fødselsraten har udviklet sig fra 2004 til 2011, inddelt i kvartaler 4 : Figur 13 Igennem de seneste syv år, har dødstallet været stødt faldene, mens fødselstallet er steget. Dette kunne være en illustration af, at befolkningsmassen i København har haft en mindre tilvækst i den ældre befolkning, mens der derimod har været en positiv vækst, i den yngre befolkning, da fødselstallet er stigende. For at få et overblik over, hvilke af aldersgrupperne i den yngre generation, der er stigende og faldende, skal befolkningsvæksten inddeles i aldersgrupper: 4 ner/befolkningogfremskrivninger/befolkningogbevaegelser.aspx Side 6 af 10

15 Antal personer Figur Befolkning efter alder i København år 5-9 år år år år Aldersgrupperne mellem 5 9 år, ligger meget stabilt med en lille stigning, mens aldersgrupperne 0 4 år og år, er støt stigende. Studieoptag på CBS Optagelsesstatistik på CBS Grundet den høje lokaleudnyttelse på CBS, er det relevant at se på de antal studerende, der går på skolen og som der vil komme i fremtiden. De seneste par år, har der været en støt fremgang i optagelsen på de forskellige uddannelser, og analyser viser, at udvikling vil fortsætte. På grafen for neden, ses den udvikling der har været på CBS, fra 2004 til : Figur Side 7 af 10

16 Antal studerende Antal studerende optaget Diplom Executive Masters Bachelor Kandidat År Grafen foroven illustrere, at der på alle af de fire uddannelser, er en fremgang i antallet af de studerende, men nogle af uddannelserne har haft større fremgang, når der alene ses på antallet af studerende, der er blevet optaget. Det er især på kandidatuddannelsen, hvor optagelsen er steget markant, hen over de seneste par år, mens den nye oprettede Executive Master og Diplom uddannelsen, kun har en mindre fremgang. Ses der derimod på en stigning i procenter, kommer der et andet billede af optagelsen: Figur 16 Side 8 af 10

17 Antal studerende Procent 25 Gennemsnitlig vækst i procent Diplom Executive Masters Bachelor Kandidat Denne graf viser en anden tendens, end den forrige, hvor det før var kandidat uddannelsen, der havde den markant største fremgang. I dette tilfælde, er det Executive Maste, der har den største fremgang, og det skyldes, at i forhold til den mængde studerende der går på uddannelsen, så er det ekstra antal studerende forholdsvis stort, og det svarer til, at uddannelsen næsten vokser med en fjerdedel hvert år 6. De to viste grafer for oven viser, et detaljeret billede af, hvordan optagelsen er på de forskellige uddannelser på CBS, men for at få det store overblikover CBS, skal resultaterne vises som en helhed: Figur Total antal optagede på CBS Studerende År 6 Bilag 15 Side 9 af 10

18 Grafen viser den samlede optagelse, på hele CBS over en 7årig periode. Det illustreres, at der er en støt stigning af studerende overordnet, men mere præcist, så er optagelsestallet for 2004 på 5799 studerende, mens der i år 2010 var en optagelse på 7517 studerende. Dette er en stigning på 718 studerende over 7 år, der samtidig giver en stigning på 4,5 % årligt. Side 10 af 10

19 Bilag 4: Udregning for fremtidige bebore i KBH Fra årig top år slut år fald 0, , , , Antal indbyggere Prognoso for KBH År 21 årige 22 årige 23 årige 24 årige årige årige årige årige total Stigningsfaktor 1, , , , , , , , , , , , , , , Kilde: Statistik, Koncernservice, Københavns Kommune, 1

20 Bilag 5: Prognoser for fremtidige studerende på CBS Del 1 Del 1: Stigning i procent pr. år for de fire uddannelsesretninger, samt total. Stigning(%) Del 2: Fremskrivning af antal studerende pr. år for de fire uddannelsesretninger, samt total. Bachelor 0,90% Kandidat 7,10% Del 3: Prognose for totalantal studerende på CBS, med stigningsfaktoren fra Bilag 4 Diplom 2,40% Executuve Master 23,20% total 4,50% Del 2 År Bachelor Kandidat Diplom Executive Master Total Del 3 År Stigningsfaktor fra bilag 4 1,05 1,05 1,03 1,03 1,02 1,02 1,01 1,00 1,00 0,99 0,99 1,00 0,99 0,99 1,00 Total antal med stigningsfaktor

21 Prognose af antal studerende (1) Antal studerende Bachelor Kandidat Diplom Executive Masters År Prognose af antal studerende (2) Prognose af antal studerende (3) Antal studerende CBS total Antal studerende Antal studerende År Årstal

22 Kalkulation Kalkulation Sigma Cost Estimation STUDENT EDITION - NOT FOR COMMERCIAL USE Pos Tekst Nr Kategori Enhed Mængde Enhedspris Kostpris Samlet EP Samlet KP Regul. Projektnavn , ,00 1. Ny komponent , , Parkeringshuse. Orienterende m2 priser. (99)05.85,00 m , , , ,00 1, Bygningsbasis, parkeringshuse ,22 m ,17 866,17 866,17 866,17 1, Leje/UE ifm. Bygningsbasis, parkeringshuse leje m , ,00 866,17 866,17 0, Primære bygningsdele, parkeringshuse ,22 m , , , ,59 1, Leje/UE ifm. Primære bygningsdele, parkeringshuse leje m , , , ,59 0, Komplettering, parkeringshuse ,22 m ,63 663,63 663,63 663,63 1, Leje/UE ifm. Komplettering, parkeringshuse leje m ,00 770,00 663,63 663,63 0, Overflader, parkeringshuse ,22 m ,85 755,85 755,85 755,85 1, Leje/UE ifm. Overflader, parkeringshuse leje m ,00 877,00 755,85 755,85 0, Spildevandsinstallationer, parkeringshus ,22 m ,61 33,61 33,61 33,61 1, Leje/UE ifm. Spildevandsinstallationer, parkeringshus leje m ,00 39,00 33,61 33,61 0, Sanitet, parkeringshuse ,22 m ,75 32,75 32,75 32,75 1, Leje/UE ifm. Sanitet, parkeringshuse leje m ,00 38,00 32,75 32,75 0, Vandinstallationer, parkeringshuse ,22 m ,86 25,86 25,86 25,86 1, Leje/UE ifm. Vandinstallationer, parkeringshuse leje m ,00 30,00 25,86 25,86 0, Fjernvarmeanlæg, parkeringshuse ,22 m ,79 13,79 13,79 13,79 1, Leje/UE ifm. Fjernvarmeanlæg, parkeringshuse leje m ,00 16,00 13,79 13,79 0, Elinstallationer, parkeringshuse ,22 m ,73 263,73 263,73 263,73 1, Leje/UE ifm. Elinstallationer, parkeringshuse leje m ,00 306,00 263,73 263,73 0, Ventilation, parkeringshuse ,19 m ,20 36,20 36,20 36,20 1,000 C:\Users\Martin\Desktop\hjkl.sli Side 1 af 2

23 Kalkulation Pos Tekst Nr Kategori Enhed Mængde Enhedspris Kostpris Samlet EP Samlet KP Regul Leje/UE ifm. Ventilation, parkeringshuse leje m ,00 42,00 36,20 36,20 0, Fast inventar, parkeringshuse ,22 m ,27 154,27 154,27 154,27 1, Leje/UE ifm. Fast inventar, parkeringshuse leje m ,00 179,00 154,27 154,27 0, VVS-anlæg, øvrige, parkeringshuse ,22 m ,85 206,85 206,85 206,85 1, Leje/UE ifm. VVS-anlæg, øvrige, parkeringshuse leje m ,00 240,00 206,85 206,85 0,862 Sigma Cost Estimation STUDENT EDITION - NOT FOR COMMERCIAL USE C:\Users\Martin\Desktop\hjkl.sli Side 2 af 2

24 Lokalplan nr. 133 For et område mellem Nordre Fasanvej og Solbjerg Plads

25 Indhold Redegørelse Lokalplanens baggrund... 3 Eksisterende forhold i lokalplanområdet... 4 Lokalplanens indhold... 7 Forholdet til den øvrige planlægning...12 Lokalplan nr. 133 for et område mellem Nordre Fasanvej og Solbjerg Plads Afsnit 1. Formål...14 Afsnit 2. Områdets afgrænsning...14 Afsnit 3. Områdets Anvendelse...15 Afsnit 4. Vej-, sti- og parkeringsforhold...16 Afsnit 5. Bebyggelsens placering og omfang...17 Afsnit 6. Bebyggelsens ydre fremtræden...18 Afsnit 7. Ubebyggede arealer...19 Afsnit 8. Varmeforsyning...19 Afsnit 9. Miljøforanstaltninger...19 Afsnit 10. Transformerstation og andre forsyningsanlæg...19 Afsnit 11. Forudsætninger for ibrugtagning af bebyggelse...20 Afsnit 12. Ophævelse af lokalplan...20 Afsnit 13. Lokalplanens retsvirkninger...20 Bilag 1. Områdeinddeling og arealudlæg

26 INDLEDNING En hel ny bydel er under udvikling mellem Falkoner Allé og Nordre Fasanvej. Bydelen vil med sine aktiviteter og med sin centrale placering i forhold til Metro-stationerne Frederiksberg og Solbjerg, trafikvejene og den regionale, grønne cykel- og gangsti komme til at udgøre et levende centerområde på Frederiksberg. Lokalplanen fastlægger de overordnede rammer for byudviklingen af området mellem Nordre Fasanvej og Copenhagen Business School (Handelshøjskolen) ved Solbjerg Plads. For et underområde fastlægger lokalplanen detaljerede retningslinier for udformning og bebyggelse i byggeafsnit 2 af Copenhagen Business School s udbygning. REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund Med beslutningen om at føre Metroen i tunnel fra Frederiksberg Station til vestsiden af Nordre Fasanvej åbnede der sig nye muligheder for en byudvikling på det tidligere baneareal, samtidig med at det blev muligt at sænke Nordre Fasanvej på strækningen fra Howitzvej til Lyøvej. Frederiksberg Kommune afholdt i 1999 en indbudt arkitektkonkurrence om byomdannelse af området øst og vest for Nordre Fasanvej og Solbjerg (Fasanvej) station. På baggrund af konkurrencens resultater og aktualiseret af åbningen af Nordre Fasanvej blev de overordnede rammer for anvendelsen, bebyggelsen og trafikbetjeningen af den østlige del af området i 2002 lagt fast i en rammelokalplan, lokalplan nr Rammelokalplanen skulle senere suppleres af en eller flere detaljerede lokalplaner, når byggerier blev aktuelle. Copenhagen Business School (CBS) gennemførte en 2-delt konkurrence om en idémæssig belysning af bebyggelsesmulighederne på CBS område samt forslag til et nybyggeri i byggeafsnit 2. Konkurrencen blev vundet af arkitektfirmaet Lundgaard & Tranberg A/S. I juni 2003 forelå der et dispositionsforslag for denne næste etape af CBS udbygning udarbejdet på grundlag af vinderforslaget. Dispositionsforslaget omfatter opførelse af en ny bygning i 5 etager på ca m 2 ekskl. kælder i byggeafsnit 2 - betegnet Kilen. Bygningen er formet som et trapez med et centralt placeret atrium i bygningens fulde højde og med stueetagen som en transparent base, der for- 3

27 binder ude- og indearealer. Bygningens facader består overvejende af glas med en solafskærmning af lodretstillede, drejelige lameller. Bygningen får hovedindgang fra nord og sekundær indgang fra syd. Kørende adgang til parkering og vareindlevering sker fra Kilevej via en nedkørselsrampe. Forslaget giver mulighed for en senere bygningsudvidelse ved Howitzvej 60 med f.eks. et auditorium eller lignende på ca. 400 m 2 placeret under terræn. Samtidig med opførelse af Kilen er det hensigten at CBS vil færdiggøre selve campusområdet, anlægge veje og parkering, forgængerpromenade, pladser og beplantning m.m. fra byggeafsnit 1 i øst til Vandtårnet i vest, således at området kommer til at fremstå som et fuldt færdigt byområde. Nærværende lokalplan er udarbejdet dels for at fastlægge detaljerede bestemmelser for den nye bebyggelse samt for at erstatte lokalplan nr. 114 og fastlægge justerede overordnede rammer for byudviklingen af det øvrige område. Når der opstår konkrete byggeplaner for det øvrige område, vil der ligeledes blive udarbejdet en ny lokalplan med detaljerede bestemmelser til afløsning af nærværende lokalplan, således at lokalplanen hele tiden vil være ajourført. Eksisterende forhold i lokalplanområdet Lokalplanområdet omfatter den fremtidige Solbjerg (Fasanvej) station beliggende ud til Nordre Fasanvej, det tidligere baneareal mellem Nordre Fasanvej og CBS byggeafsnit 1 ved Solbjerg Plads, etagebebyggelsen langs Nordre Fasanvej og Kilevej, den tidligere vandværksgrund samt ejendommen Howitzvej 60, som rummer en afdeling af CBS. Udbygning af CBS CBS opførte bygningskomplekset ved Solbjerg Plads, som rummer Det Erhvervsøkonomiske Fakultet med et etageareal på ca m 2 (byggeafsnit 1). Ejendommen Howitzvej 60 er opført i 1965 og har et etageareal på ca m 2. Den tidligere funktionærbolig i forbindelse med Vandtårnet er i 2003 ombygget til boliger for gæsteprofessorer og har et etageareal på ca. 200 m². CBS planlægger en etapevis udbygning af et uddannelsesmiljø i parklignende omgivelser. Etaperne omfatter først opførelse af ca m 2 ekskl. kælder (ca m²) øst for den fremtidige stationsplads og Howitzvej 60 (byggeafsnit 2), dernæst ca m 2 i sammenhæng med Vandtårnet, der tænkes inddraget til undervisningsformål, og slutteligt ca m 2 placeret i området mellem byggeafsnit 1 og 2. Solbjerg (Fasanvej) station Solbjerg (Fasanvej) station forventes taget i brug i slutningen af Stationsarealet vil foruden selve stationspladsen med nedgange til Metroen m.v. komme til at omfattet en parkeringsplads i tilknytning til sta- 4

28 tionen med mulighed for korttidsparkering samt afsætning og afhentning af passagerer (kiss & ride). Markant byrum omkring stationen Det er intentionen i forbindelse med stationspladsen at opføre en ny centerbebyggelse, der tilpasset den omkringliggende bebyggelse er med til at skabe et attraktivt og spændende bytorv som en markant adgang til stationen. Bebyggelsen tænkes opført hhv. nord, syd og øst for stationsarealet - dvs. på den sydligste del af Vandværksgrunden og på en del af Kilegrunden, evt. med en bebyggelse hen over stationspladsen. De eksisterende etageejendomme Nordre Fasanvej 14 (A-D) - 26 samt Kilevej 1, 3 og 4 bibeholdes, og bebyggelsen ved Kilevej søges indpasset i stationstorvsbebyggelsen. Fodgængerpromenade og den grønne cykel- og gangsti 5

29 Som led i en overordnet fodgængerforbindelse etableres en fodgængerpromenade fra Solbjerg (Fasanvej) station mod sydøst. Hvor promenaden møder den grønne cykel- og gangsti, der forløber langs områdets sydlige afgrænsning, etableres en tilslutning mellem stierne. Herfra fortsætter fodgængerpromenaden mod øst til Solbjerg Plads. Den fremtidige bebyggelse til undervisningsformål - herunder det fredede vandtårn - er med til at skabe varierede rumoplevelser langs fodgængerpromenaden mv., ligesom træer og anden beplantning og belysning er med til at skabe et indholdsrigt byområde. Både fodgængerpromenaden og den grønne cykel- og gangsti kan o- verbygges, dog forudsættes minimum 5 m fri højde. Hele området - herunder også promenaden og stien - friholdes for motoriseret trafik på tværs. Der kan dog åbnes mulighed for begrænset trafik med vare- og renovationskørsel o.lign. til butikkerne på stationsforpladsen og CBS bygninger. Vandværksgrunden som grønt område På den tidligere Vandværksgrund er vandbassinerne fjernet, arealet er planeret, og der er foretaget en oprensning af jorden. Den nordlige del af Vandværksgrunden friholdes for bebyggelse og anlægges som et offentligt grønt område med mulighed for parkering i mindre omfang. I den nordøstlige del bibeholdes to vandboringer med et beskyttelsesareal omkring boringerne. Frederiks Have s friarealer Nord for lokalplanområdet ligger boligbebyggelsen Frederiks Have. En del af bebyggelsens friareal har hidtil omfattet et ca. 25 m bredt grønt område på den nordligste del af det tidligere baneareal. Der foretages et mageskifte, således at friarealet på dette sted reduceres og erstattes af et tilsvarende areal mellem Frederiks Have-bebyggelsen og funktionærboligen. Lokalplanens indhold Formålet med lokalplanen Lokalplanens overordnede formål er at sikre, at området efter udbygning i samspil med den omgivende bebyggelse kommer til at fremstå som et levende og aktivt centerområde, der udgør en attraktiv ramme for bylivet. Derudover er lokalplanens formål at muliggøre opførelse af byggeafsnit 2 af CBS udbygning og at fastlægge overordnede rammer for byudviklingen af det øvrige lokalplanområde. Lokalplanområdets anvendelse Området omkring Nordre Fasanvej og Solbjerg (Fasanvej) station fastlægges til stations- og centerformål. 6

30 Den fremtidige centerbebyggelse skal i de to nederste etager rumme publikumsorienterede servicefunktioner i form af f.eks. billetsalg og kiosk, mindre butikker, caféer, restauranter o.lign. samt kulturelle og offentlige formål. De øvrige etager kan anvendes til kontor- og serviceerhverv, liberale erhverv, særlige undervisningsformål samt helårsboliger i form af kollegieboliger, ungdoms- og ældreboliger samt andre lejligheder. Den eksisterende bebyggelse langs Nordre Fasanvej og Kilevej bibeholdes til boligformål med mulighed for etablering af butikker og kontor- og serviceerhverv samt liberale erhverv i de to nederste etager. Anvendelsen af CBS-Handelshøjskolen s campus ved Solbjerg Plads - inklusive Vandtårnet og den tidligere funktionærbolig - fastlægges til undervisningsformål samt boliger i tilknytning hertil i form af gæsteprofessorboliger o.lign (midlertidige boliger). Udsigten til vandtårnet søges sikret i den videre planlægning. Den nordvestlige del af lokalplanområdet - del af den tidligere Vandværksgrund - udlægges som offentligt grønt område med mulighed for parkering i mindre omfang. Langs lokalplanområdets nordlige afgrænsning udlægges to mindre arealer som friarealer for den nord for liggende boligbebyggelse Frederiks Have. Områdets bebyggelse Der fastlægges en bebyggelsesprocent på 130 for hele lokalplanområdet under ét og en maksimal bebyggelseshøjde på 6 etager. Ny bebyggelse skal være placeret inden for nærmere angivne byggefelter. Lokalplanen giver mulighed for at opføre byggeafsnit 2 for CBS, samt en udvidelse til Howitzvej 60 placeret under terræn og et auditorium syd for vandtårnet/den tidligere funktionærbolig, ligeledes placeret under terræn. Områdets trafikbetjening Lokalplanen fastlægger de overordnede principper for den fremtidige trafikbetjening af området med vejadgang fra vest ad Kilevej og adgang fra øst via en forlængelse af CBS eksisterende vej fra Solbjerg Plads. Vejadgangen fra Kilevej skal betjene parkeringsarealet i tilknytning til Solbjerg (Fasanvej) station og den sydlige del af den fremtidige stationstorvsbebyggelse og kælderparkeringen i den ny bebyggelse Kilen (CBS) syd for fodgængerpromenaden. Den nordlige adgangsvej skal betjene den eksisterende del af CBS, Vandtårnet og den tidligere funktionærbolig, de kommende bebyggelser i byggeafsnit 3 og 4 til CBS, samt den nordlige del af den fremti- 7

31 dige stationstorvsbebyggelse. Fra den nordlige adgangsvej anlægges en afsætningsplads og vendeplads ved fodgængerpromenaden ud for hovedindgangen til byggeafsnit 2. Vejadgangen til CBS afdeling ved Howitzvej vil fortsat ske fra Howitzvej, mens den nuværende hovedindgang mod syd påregnes flyttet til nordfacaden af bygningen. Endvidere fastlægges placeringen af en 5-10 m bred fodgængerpromenade fra det fremtidige stationstorv ved Solbjerg (Fasanvej) station mod sydøst til Solbjerg Plads. Forløbet af den grønne cykel- og gangsti fra krydset Nordre Fasanvej og Howitzvej til Solbjerg Plads fastlægges langs lokalplanområdets sydlige afgrænsning. Umiddelbart øst for den ny bebyggelse i byggeafsnit 2 forbindes denne gangsti med promenaden. Der planlægges et nord-sydgående stiforløb for gående fra Frederiksberg Have til Nyelandsvej. Stien forløber ad fortove langs eksisterende veje samt nye strækninger i eget tracé. I dette stiforløb indgår en stistrækning fra Howitzvej, vest om Kilen og frem til det grønne område nord for Vandtårnet med direkte forbindelse til Solbjerg (Fasanvej) station. Herfra er det hensigten at etablere en stistrækning til det nord for liggende område mellem Lyøvej og Nyelandsvej. Fremtidige trafikale forhold i lokalplanområdet. Med sorte prikker er vist lokalplanområdets afgrænsning. Med bred, grå streg er vist tilkørselsveje til lokalplanomådet, og med stiplet grå streg er vist stiforbindelser. Parkering Der skal for beboelse udlægges parkeringsareal til mindst 1 bilplads pr. bolig, 1 bilplads pr. 100 m 2 erhverv, 1 bilplads pr. 150 m 2 til institutioner og 1 bilplads pr. 150 m² kollegiebyggeri. Mindst 75% af parkeringspladserne skal anlægges i konstruktion. Til CBS, byggeafsnit 1 udlægges 89 parkeringspladser i konstruktion. 8

32 I alt anlægges på campus 114 parkeringspladser på terræn. Byggeafsnit 2 ( Kilen ) udløser et behov på 68 pladser, svarende til 1 bilplads pr. 150 m² etageareal, heraf etableres 60 pladser i kælder. Der skal etableres 1 cykelparkeringsplads pr. 30 m² bruttoetageareal (nybyggeri). Til byggeafsnit 2 etableres i alt 320 cykelparkeringspladser på ejendommen Howitzvej 60. Kilen er dimensioneret til i alt personer, og heraf er ca studerende. Dækningen med cykelparkeringspladser til studerende er således ca. 1/3. Herudover etableres der på campus (nord for Kilen ) 120 cykelparkeringspladser. Disse pladser skal også betjene fremtidige byggeafsnit. Endvidere skal der i tilknytning til stationen etableres en parkeringsplads med mulighed for afsætning og afhentning af passagerer til Metroen samt korttidsparkering. Ændringer i forhold til lokalplan 114 De væsentligste ændringer i forhold til lokalplan 114 er detaljerede bestemmelser for CBS byggeafsnit 2 ( Kilen ) og omgivelser. I forbindelse med den detaljerede planlægningen af campusområdet, er den i lokalplan 114 viste torveplads udgået. Forholdet til den øvrige planlægning Lokalplaner Nærværende lokalplanområde er i dag omfattet af lokalplan nr. 114, som er en rammelokalplan, der fastlægger de overordnede rammer for byudviklingen af området mellem Nordre Fasanvej og CBS ved Solbjerg Plads. Der er planlagt en stiforbindelse fra Frederiksberg Have til Nyelandsvej. Stien forløber ad fortove langs eksisterende veje samt ad nye stistrækninger i eget tracé. 9

33 Campusområde for CBS I forbindelse med opførelse af byggeafsnit 2 for CBS er det hensigten at anlægge fodgængerpromenade, cykel- og gangsti samt de grønne områder på campus. Campusområdet vil komme til at fremstå som et åbent, græsklædt areal med lunde af f.eks. rødeg. Herudover er det hensigten at anlægge en torveplads mellem byggeafsnit 2 og CBS ejendom Howitzvej 60. På dette opslag vises en række foreløbige skitser af den påtænkte udformning. Udformingen af campusområdet kan dog blive ændret under den endelige projektering. Byggeafsnit 2. Interiør. Området ved Frederiksberg metrostation Frederiksberg Kommune har udført en grøn planlægning af området ved Frederiksberg metrostation med bistand af landskabsarkitekt Stig L. Andersson. Planen omhandler bl.a. torvedannelser mv. omkring Frederiksberg Station, Hovedbiblioteket, det nye gymnasium og ved CBS hovedindgang. Planerne for CBS campusområde er afstemt med planen for området ved Frederiksberg metrostation. Byggeafsnit 2 (Kilen), indgang nord Byggeafsnit 2 (Kilen), indgang syd 10

34 Oversigtsplan over CBS campusområde. På - planen ses det nuværende byggeafsnit 1 til højre, til venstre ses byggeafsnit 2 (Kilen) og Howitzvej 60. På planen er endvidere vist fodgængerpromenade og cykel- og gangsti samt en række lunde af rødeg. Snittet nederst viser Kilen til venstre og ejendommen Howitzvej 60 til højre. Perspektivskitse af lunde med rødeg. Perspektivskitse af promenade. Byggeafsnit 2 (Kilen). Facade mod syd. Facader udføres som glasfacader med udenpåliggende solafskærmning i form af lodrette, drejelige skodder i træ, råglas og metal. 11

35 Lokalplan nr. 114 ophæves med vedtagelsen af nærværende lokalplan. Regionplanlægningen I Regionplan 2001 for Hovedstadsområdet udpeges området ved Frederiksberg og Solbjerg metrostationer under ét som trafikknudepunkt. I den overordnede centerstruktur indgår området omkring Frederiksberg og Solbjerg metrostationer i Frederiksberg kommunecenter sammen med de primære centerstrøg (Lokalplan 115 for de centrale dele af Gammel Kongevej, Falkoner Allé og Godthåbsvej). Nærværende lokalplan er i overensstemmelse med regionplanen. Kommuneplanen I tillæg nr. 13 til Kommuneplan 1997 er området fra Nordre Fasanvej til Solbjerg Plads udlagt til Centerområde, område 2.C.15. Områdets fremtidige anvendelse er fastlagt til centerformål, station med tilknyttede funktioner, offentlige formål (undervisning, kulturelle og offentlige institutioner og lignende) og erhvervsformål (kontor- og serviceerhverv, butikker, restaurant og lignende publikumsorienterede funktioner) samt boliger. Bebyggelsesprocenten er på maksimalt 150 for området beregnet under ét, og bebyggelsens højde på maksimalt 6 etager. Jf. Tillæg til Kommuneplan Centerstruktur og detailhandel - er lokalplanområdet beliggende i kommunecentret. For kommunecentret, der også omfatter de primære centerstrøg, er der fastsat en ramme på m 2 bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse til butiksformål. Efter udlæg af arealer til butiksformål i allerede gældende lokalplaner (lokalplan m 2 og lokalplan m 2 samt lokalplan m2 ) og med udlæg af m 2 areal til butiksformål i nærværende lokalplan vil der restere m 2 bruttoetageareal af rammer til butiksformål i kommunecentret. Nærværende lokalplan er i overensstemmelse med kommuneplan 1997 med tillæg. Fredede og bevaringsværdige bygninger Det tidligere vandtårn på Vandværksgrunden er fredet efter Lov om bygningsfredning. I 1994 er der i samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen og Frederiksberg Kommune udarbejdet et kommuneatlas. I den forbindelse er der foretaget en registrering af alle bygninger opført før 1940, og de enkelte bygninger er klassificeret efter deres bevaringsværdi inden for en skala fra 1 til 9 med 1 som højeste bevaringsværdi og inden for kategorier som fredet eller høj bevaringsværdi (kategori 1-3), middel bevaringsværdi (kategori 4-6) eller lav bevaringsværdi (kategori 7-9). Klassificeringen er kun vejledende, men indgår i kommunens sagsbehandling. Bebyggelsen langs Nordre Fasanvej og Kilevej samt den tidligere funktionærbolig og den tidligere vandværksbygning på Vandværksgrunden er klassificeret som værende af middel bevaringsværdi. Denne bebyggelse bevares bortset fra den tidligere vandværksbygning (er nedrevet). 12

36 Miljøforhold Lokalplanområdet er omfattet af Frederiksberg Kommunes Miljøforhold ved bygge- og anlægsarbejder. Lokalplanområdet er desuden omfattet af Forskrift vedr. Miljøkrav ved indretning og drift af restaurationer, som vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 23. maj Lokalplanområdet er endvidere omfattet af Lov om forurenet jord, for så vidt angår håndtering af forurenet jord mv. Endelig fastsætter vandforsyningsloven en beskyttelseszone på 10 m (radius) omkring eksisterende vandboringer. Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Der må intet foretages på ejendomme, som er omfattet af forslaget, der kan foregribe indholdet af den endelige plan (jf. planlovens 17). Dette forbud gælder, indtil forslaget er endeligt vedtaget og offentliggjort, dog højst et år. Eksisterende lovlig anvendelse af ejendomme kan dog fortsætte som hidtil. 13

37 LOKALPLAN NR. 133 for et området mellem Nordre Fasanvej og Solbjerg Plads I henhold til lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002, fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2 nævnte område: Afsnit 1. Formål Lokalplanens formål er at erstatte lokalplan nr. 114 og at muliggøre opførelse af en ny bebyggelse til undervisningsformål for Handelshøjskolen inden for et underområde samt at fastlægge detaljerede bestemmelser for udformning og bebyggelse af dette område. Lokalplanens formål er endvidere at fastlægge de overordnede rammer for hele lokalplanområdets anvendelse, bebyggelse samt trafikbetjening herunder: at fastlægge den vestlige del af området omkring Nordre Fasanvej og Solbjerg Station til stationsplads og centerbebyggelse, at fastlægge området mellem Solbjerg Station og CBS/Handelshøjskolen ved Solbjerg Plads til undervisningsformål mv., at fastlægge den nordligste del af den tidligere Vandværksgrund til offentligt grønt område, at fastlægge Kilevej som adgangsvej til den sydlige del af lokalplanområdet og en forlængelse af Handelshøjskolens nuværende indkørselsvej fra Solbjerg Plads som adgangsvej til den nordlige del af lokalplanområdet, at fastlægge den principielle placering af hhv. en fodgængerpromenade og den grønne cykel- og gangsti. Afsnit 2. Områdets afgrænsning 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på vedhæftede kortbilag nr. 1 og omfatter følgende ejendomme, matrikelnumre og herunder opdelte ejerlejligheder samt alle parceller og ejerlejligheder, der efter den udstykkes og opdeles fra disse: 239a, 46a, 46aa, 46ad, 46bc, 46bd, 46bv, 46e, 46h, 46o, 46p, 46q, 46r, 46y. 2.2 Lokalplanen opdeles i delområder mrk. A, B1, B2, B3, C1, C2 og C3, som vist på vedhæftede kortbilag nr. 1. Den nærmere afgrænsning mellem delområderne A, B1, B2, B3 og C3 vil blive fastlagt i en supplerende lokalplan. 14

38 Afsnit 3. Områdets anvendelse 3.1 Området, der på kortbilag nr. 1 er angivet med mrk. A, udlægges til stationsplads og dertil knyttede funktioner samt centerformål og boligformål. Stueetagen i den fremtidige bebyggelse må kun indrettes til publikumsorienterede servicefunktioner i form af f.eks. billetsalg og kiosk, mindre butikker, caféer, restauranter o.lign. samt kulturelle og offentlige formål. De øvrige etager i den fremtidige bebyggelse kan anvendes til kontorog serviceerhverv, liberale erhverv (virksomhed som advokat, arkitekt, ingeniør, læge o.lign.), særlige undervisningsformål, kulturelle og offentlige formål samt helårsboliger, herunder af kollegieboliger, ungdoms- og ældreboliger, bofællesskaber samt enkelte andre lejligheder. Indretning af bebyggelse må ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse ske således, at erhverv, institutioner og lignende placeres over etager med boliger. I de eksisterende ejendomme Nordre Fasanvej 14 (A-D) 26 og Kilevej 1-3 og 4 må de to nederste etager udover til beboelse benyttes til butikker, caféer, restauranter og andre publikumsorienterede serviceerhverv. De øvrige etager forbeholdes helårsbeboelse herunder til ungdomsboliger og kollegier. Endvidere kan der i de enkelte beboelseslejligheder af lejlighedens indehaver udøves sådanne erhverv, der efter kommunalbestyrelsens skøn almindeligvis udøves i beboelseslejligheder, herunder liberale erhverv, når der opretholdes en beboelse på mindst 3 værelser, omfattende mindst 2/3 af lejlighedens areal, ekskl. trapper m.v. Der må ikke indrettes ensidige boliger i de eksisterende ejendomme ud mod Nordre Fasanvej. Bruttoetagearealet for den enkelte butiksenhed må for dagligvarebutikker ikke overstige m 2 og for udvalgsvarebutikker m 2. Det samlede bruttoetageareal til butikker må ikke overstige m Områderne, der på kortbilag 1 er angivet med lys gråtone og mrk. B, skal friholdes for bebyggelse og udlægges til: B 1 offentligt grønt område med parkering på en mindre del af området. B 2 friareal til den nord for liggende boligbebyggelse Frederiks Have, matr. nr. 46a. B 3 beskyttelsesareal omkring eksisterende vandboringer. 15

39 3.3 Områderne, der på kortbilag 1 er angivet med mrk. C 1, C 2 og C 3, udlægges til undervisningsformål og dertil knyttede funktioner såsom forsknings- og kollegieformål, administration, bibliotek, auditorier, kantine o.lign. samt parkering, legepladser, loppetorv, café samt enkelte boliger. Den på kortbilaget angivne fredede bygning - vandtårn - samt den øst for liggende funktionærbolig kan anvendes til hhv. auditorier og gæsteboliger i tilknytning til undervisningsinstitutionen. Afsnit 4. Vej-, Sti- og Parkeringsforhold 4.1 Der udlægges en ny vej D-E-F med en kørebane i en bredde af 6 m langs nordgrænsen af underområde C 3 fra den eksisterende adgangsvej fra Solbjerg Plads til Vandtårnet, i princippet som vist på kortbilag 1. Fra punkt E etableres en adgangsvej med vendeplads/afsætningsplads ved punkt G. 4.2 I forlængelse af Kilevej etableres vejadgang H-I i en kørebanebredde af 6 m til den sydlige del af underområde A og herfra til underområde C 1, som vist på kortbilag Der opretholdes som hidtil vejadgang til Howitzvej 60 direkte fra Howitzvej ved punkt f som vist principielt på kortbilag Der etableres en fodgængerpromenade a-b-c med en fast belægning i en bredde af max. 10 m som vist principielt på kortbilag 1. På mindre strækninger kan promenaden udføres med en fast belægning reduceret til en bredde på 5 m. Promenaden tilkobles cykel- og gangstien d-b-e i pkt. b. Den nærmere placering og udformning af stier og veje skal godkendes af Frederiksberg kommune. 4.5 Der etableres en gangsti f-h med offentlig adgang med fast belægning i en bredde af min. 2,5 m. Denne stiforbindelse søges forlænget til Lyøvej. 4.6 Den Grønne sti føres igennem som en offentlig tilgængelig dobbeltrettet cykelsti d-b-e med en fast belægning i en bredde af max. 3,0 m fast belægning langs områdets sydskel og i en afstand af 1,0 m fra dette. Der etableres en offentlig tilgængelig parallel gangsti d-b med en fast belægning i en bredde af max. 3,0 m, som tilkobles fodgængerpromenaden a-b-c ved pkt. b. 16

40 4.7 Parkering kan etableres som både parkering i parkeringskonstruktion og parkering på terræn. Mindst 75 % af parkeringspladserne skal anlægges i parkeringskonstruktion (f.eks. i parkeringskælder). 4.8 Der skal for nybyggeri udlægges mindst én parkeringsplads pr. bolig, én parkeringsplads pr. 150 m 2 bruttoetageareal for kollegier, én parkeringsplads pr. 100 m 2 bruttoetageareal til erhvervsformål og én parkeringsplads pr. 150 m 2 bruttoetageareal til offentlige institutioner. 4.9 Inden for underområderne C1, C2 og C3 skal etableres cykelparkering for 400 cykler til betjening af CBS/Handelshøjskolens byggeafsnit 2 Kilen Inden for underområde C3 udlægges areal til 89 parkeringspladser (kan evt. placeres i konstruktion som f.eks. parkeringskælder) til dækning af CBS, byggeafsnit 1. Afsnit 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Opførelse af større nybebyggelse i underområde A og C3 bortset fra underjordiske auditorier må ikke finde sted, før der er fastsat nærmere bestemmelser herom i en supplerende lokalplan. 5.2 Bebyggelsesprocent For lokalplanområdet som helhed gælder, at den samlede bebyggelsesprocent ikke må overstige Bebyggelsens placering Ny bebyggelse skal placeres inden for byggefelter som vist på kortbilag 1. Bebyggelse i område C1 skal endvidere placeres mindst 14 m fra skel mod vest. I område C2 og C3 kan der opføres op til ca. 400 m 2 etageareal placeret under terræn inden for byggefeltet. 5.4 Bebyggelsens højde Bebyggelsens højde må ikke overstige 6 etager. Bebyggelse i område C1 må endvidere ikke gives en større højde end 6 m + 1 m x afstanden til skel eller 0,8 m x afstanden til nabobebyggelsen. Inden for områderne kan der ses bort fra bygningsreglementets bestemmelser om bebyggelsens højde- og afstandsforhold til vej, naboskel og bebyggelse på samme grund, idet bebyggelsen ikke må opføres med en højde, der overstiger afstanden til nærmeste bygning inden for området 17

41 Inden for område A kan ny bebyggelse uanset bestemmelserne i byggelovens 8 og 9 opføres i fuld højde i almindelig husdybde i naboskel mod matr. nr. 46aa, 46h, 46q og 46ax. Auditorier, bibliotek og lignende funktioner, der er nødvendige for bebyggelsens anvendelse samt lager, parkering mv. kan placeres under terræn. Kældre må kun benyttes til omklædnings- og motionsrum, parkering, lager for virksomheder i bebyggelsen samt til rum, som er nødvendige for selve bygningens funktion. 5.5 Fredet bygning Det på kortbilag 1 angivne fredede vandtårn må ikke uden kommunalbestyrelsens og Kulturarvsstyrelsens tilladelse ombygges eller på anden måde ændres. 5.6 Opholdsarealer Der skal for nybebyggelse til boligformål udlægges et opholdsareal på mindst 50% af boligbruttoetagearealet, og ved nybebyggelse til erhverv og undervisningsformål på mindst 10% af bruttoetagearealet. Afsnit 6. Bebyggelsens ydre fremtræden 6.1 Til udvendige bygningssider samt tagflader må ikke anvendes materialer, som efter kommunalbestyrelsens skøn virker skæmmende, og som medfører generende reflekser. Bygningernes materialer, udformning, farver og øvrige ydre fremtræden skal være samstemmende med omgivelserne og områdets karakter, og skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Ved ændringer af udvendige bygningssider og tagflader skal det sikres, at den hidtidige karakter bibeholdes. 6.2 Ventilationsanlæg og andre tekniske installationer på taget skal i udformning og materialer udføres som en integreret del af bygningens arkitektur. 6.3 Skiltning og reklamering skal tilpasses områdets funktioner og bygningens arkitektoniske udtryk og må kun finde sted med kommunalbestyrelsen tilladelse i det enkelte tilfælde. 6.4 Opsætning af større radio- og TV-antenner, herunder parabolantenner, som efter kommunalbestyrelsens skøn virker skæmmende, må ikke finde sted. 18

42 Afsnit 7. Ubebyggede arealer 7.1 Udformning af de ubebyggede arealer skal med hensyn til befæstelse, beplantning, møblering og belysning m.v. ske efter kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse. 7.2 Træer, der er mere end 25 år gamle, må ikke fældes eller beskæres uden kommunal-bestyrelsens godkendelse. Afsnit 8. Varmeforsyning Ny bebyggelse må ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter kommunalbestyrelsens anvisning. Afsnit 9. Miljøforanstaltninger 9.1 Bebyggelsen skal efter kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse i overensstemmelse med miljømyndighedernes krav udføres og indrettes således, at brugerne i fornødent omfang skærmes mod støj fra veje og p-anlæg. 9.2 Kommunalbestyrelsen kan stille krav om afværgeforanstaltninger for evt. jordforurenede områderherunder krav om jordforureningsundersøgelser, og påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejde på jordforurenede områder må ikke ske uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. 9.3 Kommunalbestyrelsen kan stille krav om udarbejdelse af jordplaner for håndtering og bortskaffelse af overskudsjord. 9.4 Anlæg af underjordiske parkeringskældre og lignende må ikke give anledning til forurening eller beskadigelse af grundvandsressoursen. Nævnte skal dokumenteres ved undersøgelse inden anlæggene påbegyndes. Grundvandssænkninger må ikke foretagesuden Kommunalbestyrelsens tilladelse. 19

43 Afsnit 10. Transformatorstationer og andre forsyningsanlæg 10.1 Bestemmelserne i nærværende lokalplan er ikke til hinder for etablering af de for området fornødne transformatorstationer og andre forsyningsanlæg m.v. Disse skal ved materialevalg og udformning søges tilpasset områdets karakter Det skal sikres, at Forsyningsmyndigheden har mulighed for adgang til beskyttelsesarealet omkring vandboringerne (område B3) med tunge køretøjer. Afsnit 11. Forudsætninger for ibrugtagen af bebyggelse 11.1 Det er en forudsætning for ibrugtagning af bebyggelse i underområde C 1, at der er etableret vejadgang fra Kilevej, at der er etableret vejadgang til vendeplads/afsætningsplads ved pkt. G, at der er etableret parkering jf Afsnit 12. Ophævelse af lokalplan Lokalplan nr. 114, tinglyst den 26. juni 2002, ophæves af nærværende lokalplan. Afsnit 13. Lokalplanens retsvirkninger Når kommunalbestyrelsen har endeligt vedtaget og offentliggjort lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, kun anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser, (jf. planlovens 18). Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan dog fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører således ikke, at den eksisterende lovlige anvendelse, der vil stride mod planens bestemmelser, skal stoppe. Kommunalbestyrelsen kan give dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanen under forudsætning af, at dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kræver, at der bliver vedtaget en ny lokalplan. 20

44 I henhold til 27 i lov om planlægning vedtages nærværende lokalplan endeligt. Frederiksberg Kommunalbestyrelse, den 15. marts Mads Lebech Borgmester / Torben Nøhr Teknisk direktør Lokalplanen begæres herved i henhold til 31, stk. 2, i lov om planlægning tinglyst på samtlige de af lokalplanen, jf. afsnit 2, omfattede ejendomme. Samtidig begæres herved lokalplan nr. 114, tinglyst den aflyst for de af lokalplanen omfattede ejendomme. Frederiksberg Kommune, Teknisk Direktorat, den Per Hard Poulsen Vicedirektør / Karl Topsøe-Jensen Projekt- og Planchef 21

45 22

46 Solbjerg (Fasanvej) station Områdeinddeling Byggefelt for underjordiske auditorier 23

47 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN 69

48 70

49 Rammer indledning for Lokalplanlægningen Rammebestemmelserne Kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen udgøres af generelle rammebestemmelser og af rammebestemmelser for enkeltområderne. Rammerne gælder sammen med retningslinjerne for kommuneplanens temaer som administrationsgrundlag for kommunens sagsbehandling og lokalplanlægning. De fremtidige lokalplaner skal være i overensstemmelse med retningslinjer og rammer, således at lokalplanerne kan være mere restriktive end retningslinjer og rammer, men det modsatte kan ikke være tilfældet. Rammerne for enkeltområderne er delt op i afsnit - ét for hver af syv kvarterer på Frederiksberg. I rammeskemaerne har hvert enkelt område en farve, der angiver anvendelsen, samt en betegnelse bestående af en tal- og bogstavkombination, som henviser til kvarter- og rammeområde. Samme tal- og bogstavkom bination kan genfindes på kortene over hvert enkelt kvarter. Der fastslægges rammer for områdets anvendelse maksimal bebyggelsesprocent maksimalt etageantal eventuelle, særlige bestemmelser for det pågældende område, f.eks. om områdets placering i hhv. bystrukturen og detailhandelsstrukturen samt supplerende bestemmelser om bebyggelse. Rammerne for lokalplanlægningen omfatter desuden en samlet oversigt over hhv. de nye udlæg til detailhandel, de samlede rammer for detailhandelen og de maksimale butiksstørrelser inden for kommunens detailhandelsstruktur med henvisning til hvilke af kommuneplanens rammeområder, der omfatter bymidter, bydelscentre og bydelsstrøg samt lokalstrøg. Oversigten er vist sidst i rammedelen. Kvartererne De enkelte kvartersafsnit indledes med en overordnet beskrivelse af kvarteret. Endvidere er kvarterets fredede og bevaringsværdige bygninger udpeget - ligesom det er angivet, hvilke områder, der er omfattet af bevarende lokalplaner. Kvartersinddelingen 1) Det centrale Frederiksberg 2) Kvarteret syd for Peter Bangs Vej 3) Kvarteret omkring Flintholm 4) Kvarteret omkring Femte Juni Plads og Fuglebakken 5) Kvarteret omkring Kronprinsesse Sofies Vej og Svømmehallen 6) Kvarteret nord for Gammel Kongevej 7) Kvarteret syd for Gammel Kongevej 71

50 generelle rammebestemmelser Boliger Boliger generelt Eksisterende og ny boligbebyggelse, skal - hvor ikke andet er bestemt - anvendes til helårsbeboelse i selvstændige lejligheder. Boligbebyggelse må ikke, hvis ikke andet er bestemt, anvendes til nogen form for erhverv, hotel, pensionat, klublejligheder eller lignende form for udlejningsvirksomhed. En mindre del af en bolig må dog udlejes til logerende. I den enkelte bolig må endvidere et enkelt værelse, som samtidig bruges til beboelse, anvendes til erhverv af lejlighedsindehaveren uden medhjælp. Erhvervet må ikke bestå i produktionsvirksomhed, være led i en sådan eller kræve lagerplads. I områder, der er udlagt til boligformål, kan der dog indrettes mindre butikker og serviceerhverv med henblik på betjening af lokalområdet, ligesom der kan etableres offentlige servicefunktioner af mindre omfang, som naturligt finder plads i et boligområde. I områder, der er udlagt til boligformål, må der ikke indrettes forlystelser. Ved opførelse af ny boligbebyggelse skal det sikres: - at boligbebyggelsen indrettes med boliger på minimum 80 m2 bruttoareal og som hovedregel med en gennemsnitsstørrelse på mindst 100 m 2 bruttoareal. Ved indretning af boliger i en eksisterende ejendom, hvor det ikke er muligt at overholde kravet om en gennemsnitsstørrelse af lejlighederne på 100 m2 bruttoareal, kan gennemsnitsstørrelsen efter en konkret vurdering nedsættes. Minimumsstørrelsen på 80 m2 bruttoareal gælder dog fortsat. - at ældreboliger skal være på minimum 60 m2 bruttoareal, - at kollegieboliger skal være på minimum 20 m2 nettoareal inklusive bad og toilet. I boligbyggeriet skal der sikres størst mulig tilgængelighed for handicappede, ligesom der skal være direkte adgang til de bygningsnære opholdsarealer, herunder legepladser, og mulighed for at komme rundt på disse. Boliger skal være gennemlyste. Dog kan små boliger, såsom kollegieboliger og plejeboliger være ensidigt belyste, medmindre boligerne er nordvendte eller beliggende ud mod stærkt trafikerede veje og jernbaner. Der skal være direkte adgang til de bygningsnære opholdsarealer. Her fælles opholdsarealer i Flintholm Have. 72

51 generelle rammebestemmelser Der er indrettet tagboliger i Lauritz Sørensens Gård. Tagboliger Eksisterende lejligheder kan udvides med rum i tagetagen, såfremt de forbindes med en indvendig trappe. Endvidere kan der indrettes selvstændige tagboliger i etageboligbebyggelse, såfremt krav til parkerings- og opholdsarealer på ejendommen kan løses tilfredsstillende. I bygninger over to etager er det en forudsætning, at der etableres elevator, hvis der ikke i forvejen er elevator til etagen umiddelbart under tagboligen. Der kan dog dispenseres fra kravet om elevator efter forudgående høring af Handicaprådet. Villa- og rækkehusområder Villa- og rækkehusområderne fastholdes med åben-lav og tæt-lav bebyggelse. Det skal sikres: - at mindste grundstørrelse for åben-lav bebyggelse er min. 700 m2, - at der på hver ejendom kun opføres én beboelsesbygning med højst 2 etager og højst 2 boliger. Eksisterende tagetage kan udnyttes til boligformål i sammenhæng med den underliggende bolig under forudsætning af, at bygningens ydre udformning ikke ændres, og at det arkitektoniske udtryk mod gadesiden opretholdes. Mod havesiden kan der under hensyntagen til områdets arkitektur og omgivelserne i øvrigt opsættes tagvinduer og kviste. Områder vest for Fasanvejslinien Villa- og rækkehusområderne vest for Fasanvejslinien fastholdes som rene boligområder. Områder øst for Fasanvejslinien I villaområderne øst for Fasanvejslinien kan der ud over boliger også tillades forskellige former for institutioner og erhverv, idet det skal sikres: - at det ikke medfører en væsentlig øget trafikbelastning, - at der ved indretning af erhverv opretholdes en bolig på mindst 120 m2 for virksomhedens ejer. Ved indretning af institutioner kræves der ikke opretholdt en bolig. 73

52 generelle rammebestemmelser ERHVERV Kontor- og serviceerhverv i etageboligområder I facadebebyggelsen langs hele eller dele af vejene i oversigten til højre (se endvidere Retningslinjer for kontor- og serviceerhverv, side 27) kan der foruden boliger etableres kontor- og serviceerhverv under m2 i hhv. nederste* og de to nederste** etager. For facadebebyggelsen langs samtlige nævnte veje gælder, at der åbnes mulighed for etablering af caféer og restauranter, mens der ikke åbnes mulighed for etablering af forlystelser i øvrigt - herunder spillehaller. Endvidere kan der i beboelseslejlighederne i de øvrige etager udøves liberale erhverv. En forudsætning er dog, at der opretholdes en bolig på mindst 80 m2. - Danasvej* - Godthåbsvej* - H.C. Ørsteds Vej - Alhambravej** - Rosenørns Allé - Vodroffsvej** - Frederiksberg Allé** - Vesterbrogade** - Borups Allé** - Nordre Fasanvej** - Nyelandsvej** - Finsensvej** - Peter Bangs Vej** - Søndre Fasanvej** - Roskildevej** detailhandel Indenfor detailhandelsstrukturens Bymidter, Bydelscentre/Bydelsstrøg og Lokalcentre/Lokalstrøg (se Retningslinjer for detailhandel side 31) kan der etableres butikker jf. rammebestemmelser for de enkelte områder og det tilknyttede skema med rammer for detailhandel og maksimale butiksstørrelser. I bydels- og lokalstrøg kan butikker etableres i facadebebyggelsen langs strøgene samt langs tilstødende veje, i de tilfælde hvor facadebebyggelsen inden for samme ejendom fortsætter om hjørnet. Endvidere kan der i mindre omfang etableres butiksareal bag facadebebyggelsen. I bydelsstrøgene kan den enkelte butik indrettes i flere etager og omfatte kælder, stue og 1. sal, såfremt adgang sker fra gadeniveau. I lokalstrøgene kan den enkelte butik indrettes i nederste etage. Udenfor detailhandelsstrukturen kan der placeres enkeltstående butikker, der alene tjener til lokalområdets daglige forsyning. Udenfor detailhandelsstrukturen kan der endvidere udlægges arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Butikker, der forhandler pladskrævende varer, skal placeres inden for detailhandelsstrukturen. Størrelsen af disse butikker skal holde sig inden for de maksimale butiksstørrelser, der gælder for udvalgsvarebutikker for hhv. Bymidter, Bydelscentre/Bydelsstrøg, Lokalcentre/Lokalstrøg. Butikker kan etableres indenfor detailhandelsstrukturen. 74

53 generelle rammebestemmelser Høj arkitektonisk og materialemæssig kvalitet skal præge nybyggeriet på Frederiksberg. Byens huse Arkitektonisk og materialemæssig kvalitet Byggeri skal gennemføres med høj arkitektonisk og materialemæssig kvalitet. Høj arkitektonisk kvalitet betyder, at byggeriet skal udtrykke gennemarbejdede æstetisk og byggeteknisk sikre valg i overordnet disponering, i komposition, i detaljeringsgrad og i finish. Høj materialemæssig kvalitet betyder, at byggeriet skal fremstå med gode, holdbare materialer, der kan tåle vejrligets påvirkninger og som patinerer smukt. Huludfyldning i karrébebyggelse Karrébebyggelser skal bevares. Kommunalbestyrelsen kan således modsætte sig opførelse af ny etagebebyggelse, som ikke opføres i sammenhæng med den eksisterende etagebebyggelse. Tilladelse til en bygningsmæssig huludfyldning i en karrebebyggelse forudsætter i øvrigt: - at bygningen sammenbygges i skel med nabobygninger, - at bygningen tilpasses den tilstødende bebyggelses højde og husdybde, - at bygningen skal opføres under hensyntagen til de omgivende huses karakter og arkitektur, gadebilledet og lokale behov for lys og luft, - at der ikke i karreens indre findes bag- og sidehuse i mere end ubetydeligt omfang, - at der i fornødent omfang udføres støjdæmpende foranstaltninger til beskyttelse af bygningen og dets opholdsarealer. En bygningsmæssig huludfyldning kan medføre krav om, at bagvedliggende gårdrum gøres grønne og planlægges til gavn for beboerne. Huller i karrestrukturen skal friholdes for parkering. 75

54 generelle rammebestemmelser Ved renovering skal der tages hensyn til bygningens arkitektoniske kvalitet og bevaringsværdi. Her det tidligere Fuglebakkens Børnehospital, der i dag er boliger. Nybyggeri Nybyggeri skal med hensyn til bygningsform, husdybder, gesimshøjde, tagform, bygningsdetaljer og materialevalg indpasses i den omkringliggende bebyggelse. Nybyggeri kan nyfortolke lokalområdets arkitektur. I en nyfortolkning indgår bygningens væsentlige arkitektoniske elementer, såsom bygningens overordnede disponering, forholdet mellem murflade og murhuller, lodret og vandret opdeling af facaden, lys- og skyggeforhold på facaden, profileringer af vindues- og dørpartier, facadens detaljering, gesimser og tagflade samt materialevalg. Stueetageplanet skal tilpasses områdets øvrige bebyggelse og skal i boligbebyggelse normalt være hævet 1,5 m over terræn. Dette gælder dog ikke pleje- og ældreboliger, hvor stueetageplanet af hensyn til tilgængeligheden kan være i niveau med det omgivende terræn eller mindre end 1,5 m over terræn. Renovering Ved renovering skal der tages hensyn til bygningens arkitektoniske kvalitet og bevaringsværdi. Der skal udvises særlig omhu omkring vinduer, facadeafrensning, farvevalg, materialer og tagbelægninger. Der skal i forbindelse med bygnings- og boligforbedring anvendes sikre byggetekniske løsninger for at fastholde bygningens kvalitet og sikre et godt indeklima. Bæredygtigt nybyggeri og renovering Urban vedvarende energi (solceller, tagvindmøller o.l.), lokal håndtering af regnvand (LAR) og lokale affaldsløsninger samt bæredygtige og energirigtige løsninger skal designes, så de passer til hhv. bygningens og områdets arkitektur og til bygningens bevaringsværdi. Nybyggeri til boliger, erhverv mv. skal opføres som mindst Lavenergibygning klasse Lavenergibygning klasse 2015 defineres i henhold til bygningsreglementet. 22) Ved kommunale nybygninger, større renoveringer mv. anvendes mindst tilsvarende krav. Ved støttet byggeri gælder som udgangspunkt tilsvarende. 22) 76

55 generelle rammebestemmelser Ved nybyggeri kan der efter en konkret vurdering stilles krav om genbrug af regnvand til toiletskyl og tøjvask. Ved nybyggeri skal tage med en taghældning på 30 0 eller derunder så vidt muligt søges etableret som grønne tage, medmindre andre forhold - f.eks. brandkrav eller andet - taler imod det. Facader og skilte Skilte, markiser, belysning mv. på bygningsfacader skal udføres i overensstemmelse med kommunens skilte- og facadepjece. Der gælder følgende retningslinjer 19) : - Skilte, udhængsskabe, belysning, markiser og andet facadeudstyr skal tilpasses bygningens arkitektur og omgivelserne i øvrigt, og skal respektere facadens opdeling med døre og vinduer, materialer og farvesætning. - Sokler, gesimser og andre karakteristiske facadeelementer skal holdes fri for skilte. - Facadeskilte skal begrænses til stueetagen og skal så vidt muligt samordnes med den øvrige skiltning inden for samme facade. - Lysskilte eller belyste skilte skal være dæmpet og afstemt efter forholdene og må ikke blænde, pulsere eller blinke. - Store permanente skilte, udskiftelige skilte (billboards) må ikke opsættes. - Stilladsreklamer må kun opsættes i korte perioder i forbindelse med renoveringer og lignende tidsbegrænsede aktiviteter. - Gavludsmykning/gavlmalerier kan kun tillades efter en vurdering af den kunstneriske værdi i hvert enkelt tilfælde. Kunst på bygninger Der kan gives tilladelse til midlertidig og permanent kunstnerisk udsmykning på bygninger efter en konkret vurdering af kunstværkets kvalitet og kunstværkets samspil med bygningen og bymiljøet. Graffiti I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner for områder, hvor der er bygningsæstetiske formål at varetage og som vurderes at være særligt udsat for graffiti, kan der indarbejdes bestemmelser for bebyggelsens udformning, som sikrer at graffiti kan kræves fjernet. Facadeudstyr skal tilpasses bygningens arkitektur. 77

56 generelle rammebestemmelser Bevaring Kulturmiljøer Lokalplaner, som omfatter kulturmiljøer, skal indeholde bestemmelser, som sikrer bevaring af bebyggelsernes væsentlige, karakteristiske hovedtræk. En vurdering af bebyggelsens væsentlige hovedtræk kan f.eks. omfatte bebyggelsens art og funktion, bebyggelsesform, bebyggelsens samspil med samfundsudviklingen og byudviklingen, udvikling af den kommunale bebyggelsesregulering, samt særligt betydningsfulde enkeltbygninger eller enkeltbebyggelser i det kulturhistoriske miljø. Det er samtidig vigtigt, at områderne fremstår som levende, nutidige bymiljøer. Bevaringsværdige bygninger I bevarende lokalplaner skal det sikres: - at den bevaringsværdige bebyggelse ikke må nedrives uden Kommunalbestyrelsens tilladelse, - at bebyggelsen ikke må ombygges eller på anden måde ændres, dog undtaget indvendig ombygning som ikke ændrer bebyggelsens ydre karakter, - at eksisterende bygninger ved konstruktive ændringer, ved ændret facadeudformning samt ved udskiftning af tag, vinduer og døre får en sådan ydre udformning, at den oprindelige karakter bibeholdes, - at karakteristisk beplantning bevares og at grønne strukturer, grønne forhaver mv. bibeholdes og indrettes på en måde som understøtter oplevelsen af den bevaringsværdige bebyggelse. I forbindelse med ombygning og renovering af bevaringsværdige bygninger skal energiforbedrende tiltag søges realiseret. Tiltagene må ikke gå ud over bygningens bevaringsværdige udtryk. Bevaring af villaområder I lokalplaner for villaområder skal sikres: - at der til hver grund kun er én indkørsel. - at der ikke opsættes hegn højere end 1,80 m, og at hegning primært sker som levende hegn eller efter nærmere godkendelse. - at det grønne præg bibeholdes i forhaver og på forpladser. - at carporte og garager trækkes 5 m tilbage fra fortovslinien. Lokalplaner for villaområder skal indeholde bestemmelser for bebyggelsens og bygningernes arkitektoniske udformning, bygningernes farver og materialer samt rammer for nybyggeri og tilbygninger. Lokalplaner for villaområder skal bl.a. indeholde bestemmelser for bebyggelsens og bygningernes arkitektoniske udformning. 78

57 generelle rammebestemmelser I villaområder skal præget af villakvarter med forhaver og beplantning mv. bibeholdes. grønne områder og beplantning Byrum og grønne områder Der skal være handicapadgang til hvert byrum. Eksisterende bunkers kan fjernes, hvor arealerne med fordel kan anvendes til rekreative formål. Ved etablering af lokale anlæg til håndtering af regnvand skal anlæggene tilpasses områdernes rekreative og æstetiske karakter. Træer Træer, der er over 25 år gamle, må på såvel offentligt som privat areal ikke fældes eller beskæres uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Værdifulde privatejede træer og beplantningsstrukturer skal beskyttes gennem bevaringsbestemmelser i lokalplaner. Ved etablering af parkeringskældre skal det sikres, at friarealer på terræn over parkeringskældrene kan beplantes med træer. Grønne forhaver I villaområder skal præget af villakvarter med forhaver og beplantning mv. bibeholdes, ligesom hegningen skal indpasses i villakvarteret og fortrinsvis være levende hegn. Dette gælder især ved indretning af institutioner og erhvervsvirksomheder i villaområder. I etageboligområder, hvor der er grønne forarealer, skal disse bevares med grøn karakter. Inventar til affaldshåndtering skal, hvis dette placeres i forhaver eller på grønne forarealer, gives en udformning og placeres, så det grønne præg fastholdes. 79

58 generelle rammebestemmelser PARKERING Ved opførelse af ny bebyggelse eller nyindret ning af bebyggelse skal der etableres følgende antal pladser til bil- og cykelparkering. Flere bilparkeringspladser end disse skal etableres i konstruktion. Bilparkering Cykelparkering Familieboliger 1 pr. bolig 2 pr. bolig Kollegie- og ungdomsboliger 1 pr. 200 m 2 2 pr. bolig Ældre- og plejeboliger 1 pr. 200 m2 * 1 pr. 100 m 2 * Institutioner og undervisning 1 pr. 150 m 2 * 1 pr. 25 m 2 * Andre erhvervsformål 1 pr. 50 m 2 * 1 pr. 25 m 2 * *Krav til antal parkeringspladser til biler og cykler i tilknytning til offentlige servicetilbud og almennyttige formål - herunder plejeboliger, daginstitutioner, skoler samt uddannelsesinstitutioner mv. kan fastsættes på baggrund af en konkret vurdering. Antallet af bil- og cykelparkeringspladser til erhvervsformål, institutions- og undervisningsformål kan fastsættes større eller mindre ud fra en vurdering af virksomhedens art og beliggenhed, antallet af beskæftigede, samt behovet for kun deparkering og lignende. 6) I de stationsnære kerneområder kan bilparkeringskravet i forbindelse med bebyggelse til erhvervs-, institutions- og undervisningsformål evt. nedsættes til 1 plads pr. 100 m2 for erhverv og 1 plads pr. 200 m 2 for institutioner og undervisning efter en vurdering i det konkrete tilfælde. 6) Ved nybyggeri med bebyggelsesprocenter større end 110 skal en del af parkeringen som minimum etableres i konstruktion efter følgende retningslinjer: Bebyggelsesprocent for bebyggelsen Parkeringsandel i konstruktion* Fra 110 og indtil % Fra 130 og indtil % Fra 150 og indtil % Fra 170 og derover 100 % *Krav til andel af bilparkeringspladser, der skal etableres i konstruktion, i tilknytning til offentlige servicetilbud og almennyttige formål, herunder plejeboliger, daginstitutioner og skoler samt uddannelsesinstitutioner mv. kan fastsættes på baggrund af en konkret vurdering. Såfremt der på den enkelte ejendom ikke kan udlægges det nødvendige antal parkeringspladser, kan Kommunalbestyrelsen forlange, at der for de manglende parkeringspladser indbetales til en parkeringsfond. 6) 80

59 generelle rammebestemmelser Altaner, tagterrasser og taghaver samt opholdsarealer indrettet på flade tage på minimum 2,5 m2 kan indgå i beregningen af opholdsarealet. Opholds- og legearealer Ved opførelse af ny bebyggelse eller nyindretning af bebyggelse skal det sikres at en del af opholdsarealet indrettes til legepladser og/eller idrætsformål, og at opholdsarealet anlægges efter en samlet godkendt plan. Der skal som minimum sikres følgende procentdel af bruttoetagearealet til opholdsarealer: % af bruttoetageareal Familieboliger 50 % Kollegie- og ungdomsboliger samt ældre- og plejeboliger 30 %* Institutioner til børn og unge 50 %* Andre institutioner, erhverv og undervisning 10 % * Krav til opholdsarealer i tilknytning til offentlige servicetilbud og almennyttige formål, herunder plejeboliger samt daginstitutioner og skoler mv., kan fastsættes på baggrund af en konkret vurdering. Altaner, tagterrasser og taghaver samt opholdsarealer indrettet på flade tage på minimum 2,5 m 2 kan indgå i beregningen af opholdsarealet. STØJFORHOLD Såfremt den udendørs støjbelastning er over de vejledende grænseværdier (mere end 58 db fra vejtrafik eller 64 db fra jernbanetrafik) skal det ved indretning af grund og ejendom samt ved støjisolering sikres, at det indendørs støjniveau med delvist åbne vinduer ikke overstiger 46 db fra vejtrafik og 52 db fra jernbanetrafik i sove- og opholdsrum. For at undgå støjgener skal det sikres, at erhverv ikke indrettes over bolig. 81

60 82

61 1. 1 Det det centrale frederiksberg Peter Bangs Vej Søndre Fasanvej ZOO Nordre Fasanvej Handelshøjskole Pocelænsgrunden FASANVEJ Den Grønne Sti Smallegade FREDERIKSBERG HAVE Frederiksberg Slot Nyelandsvej Frederiksberg Centret RÅDHUSET Pile Allé Allégade Falkoner Allé FREDERIKS- BERG ZOO Roskildevej Bag Søndermarken SØNDERMARKEN Valby Langgade Bymidten omkring Frederiksberg og Fasanvej stationer rummer en lang række byfunktioner - herunder funktioner af regional betydning. Det drejer sig om Frederiksberg Centret med et stort udvalg af butikker, Falkoner Centeret, CBS og Retten på Frederiksberg. Endvidere rummer bymidten Rådhuset, Frederiksberg Gymnasium, Hovedbiblioteket, Falkonerbiografen samt caféer og restauranter foruden boliger, bl.a. et nyt kollegium. Frederiksberg station vil i de kommende år blive udbygget som krydsningsstation i forbindelse med anlæg af Cityringen. Der vil blive etableret en ny stationsforplads i Holger Tornøes Passage. Foruden Bymidten omfatter den nordlige del af kvarteret både ældre og nyere etage boligområder, et mindre vil la område samt Por ce lænshaven, der er blevet omdannet til et attraktivt, blandet byområde med boliger og funktioner for CBS. Frederiksbergs ældste bebyggelse - hovedsageligt fra 1800-tallet - ligger langs Allégade. Allégade er en del af Frederiksbergs kulturstrøg. Vestsiden af Allégade og Pile Allé er præget af det grønne Allégadeanlæg, Lorry, Frederiksberg Rundel, Storm P. Museet og De små haver. Den sydlige del af kvarteret rummer Frederiksberg Have og Søn der mar ken samt boligbebyggelsen ved Søndre Fasanvej - Bag Søndermarken. De to parker udgør sammen med Frederiksberg Slot og Zoologisk Ha ve udflugts- og turistmål. I Zoologisk Have er der inden for de senere år opført markant ny bebyggelse. Zoologisk Haves nye elefanthus tegnet af Foster + Partners blev indviet i juni

62 1. det centrale frederiksberg Bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer Bevaringsvædige bygninger Godthåbs Kirke Kulturmiljø Fas a nve j Lokalplan nr P. Andersens Vandtårn Lokalplan nr. 123 dre Frederiksberg Station Nor Frederiksberg Domhus Lokalplan nr. 106 Small egade Møstings Hus Hassagers Kollegium 1.4 Porcelænsgrunden Lokalplan nr. 97 Falkoner Allé Solbjerg Kirke Frederiksberg Rådhus 1.1 Allégade 4. maj kollegie Lokalplan nr. 79 Det Kinesiske Lysthus Morskabs museet Materialgården Fasangården Frederiksberg Runddel Kavalerbygningerne Frederiksberg Have Storm P. Museet Brøndsalen Sweizerhuset Pile All é Sønd re Fa sanv ej 1.2 Allégade 11 Allégade 9 Lorry 1.3 Pile Allé 6 Apistemplet Zoologisk Have Hansens gamle Familiehave Frederiksberg Slot Lakajgården Roskild e KB s anlæg M.G. Petersens Familiehave vej Zoologisk Have Det Norske Hus Søndermarken Mål 1:

63 1. det centrale frederiksberg Kulturmiljøer Følgende bebyggelser og byområder i det centrale Frederiksberg er udpeget som kulturmiljøer: 1.1 Landsbyen Solbjerg ved Frederiksberg Bredegade 1.2 Landsbyen Ny Amager omkring Allégade 1.3 Frederiksberg Slot, Frederiksberg Have og Søndermarken 1.4 Kvarteret omkring Steen Blichers Vej 1.5 Centrum omkring Frederiksberg Centret For disse bebyggelser og byområder gælder kommuneplanens retningslinjer og rammer for kulturmiljøer. De udpegede kulturmiljøer er beskrevet i redegørelsen til Kommuneplan Bevaringsværdige bygninger Fredede bygninger og de udpegede bevaringsværdige bygninger i kvarteret er markeret på kortet overfor. Kulturarvsstyrelsen skal godkende alle ændringer på de fredede bygninger. For de bevaringsværdige bygninger gælder kommuneplanens retningslinjer og rammer for bevaringsværdige bygninger. Bevarende lokalplaner Et antal bygninger er omfattet af bevarende lokalplaner. Disse bygninger kan være omfattet af lokalplanens bevarende bestemmelser. De vedtagne bevarende lokalplaner er vist på kortet. Facadeejendommene langs Falkoner Allé er omfattet af temalokalplanen for de primære centerstrøg, Lokalplan 115, som fastsætter bestemmelser for butikker og skiltning. De bevarende lokalplaner for villaområder skal sikre, at det grønne præg i forhaver og på forpladser bibeholdes. Brøndsalen i Frederiksberg Have. 85

64 1.O.1 1.B.1 Fas anv ej 1.O.2 Nor dre 1.C.1 1.C.3 1.C.2 Small egade 1.C.4 1.O.8 1.C.5 1.A.1 1.B.3 re Fa sanv ej 1.C.6 Allégade 1.B.2 Pile All é Sønd 1.R.1 1.R.4 1.O.3 1.O.6 1.O.5 Roskild e vej Signaturforklaring til rammekort 1.R.5 1.R.3 1.O.4 1.R.2 1.B.4 1.O.7 Boligområder - åben-lav/tæt-lav B Boligområder - etageboliger C Blandede byfunktioner D Blandet bolig- og erhvervsområde E Erhvervsområder O Offentlige formål R Rekreative formål T Tekniske anlæg J Banearealer Målestok 1: B.5 86 A 1.B.4

65 1. det centrale frederiksberg Områdets nummer og navn 1.A.1 Steen Blichers Vej m.fl. Områdets anvendelse Boligområde: åben-lav (villaer) / tæt-lav (rækkehuse og dobbelthuse) Max. bebyggelsesprocent Max. etageantal Supplerende bestemmelser 40 / 60 3 etager Den tredje etage kan kun være udnyttet tagetage i forbindelse med den underliggende bolig. Ved eksisterende bebyggelse må tagformen ikke ændres. 1.B.1 Nordre Fasanvej/ Nyelandsvej 1.B.2 Frederik VI s Allé 1.B.3 Løvgården 1.B.4 Søndre Fasanvej/ Bag Søndermarken 1.B.5 Kirstinedalsvej (Kong Frederik IX s Hjem) 1.C.1 Bymidten Nord Boligområde: etageboliger etager Detailhandel: Nordre Fasanvej er bydelsstrøg - se skema med samlet ramme og maksimale butiksstørrelser for Nordre Fasanvej sidst i rammedelen. Kontor- og serviceerhverv kan etableres i de nederste 2 etager langs Nyelandsvej og Nordre Fasanvej. Boligområde: etageboliger etager Boligområde: etageboliger etager Kontor- og serviceerhverv kan etableres i de nederste 2 etager langs Søndre Fasanvej. Boligområde: etageboliger etager Boligområde: etageboliger etager Blandede byfunktioner - herunder byfunktioner af regional betydning - såsom detailhandel, kontor- og serviceerhverv, offentlige institutioner, undervisnings- og forskningsinstitutioner, kulturelle aktiviteter, idræts- og bevægelsesaktiviteter, caféer og restaurationer, forlystelser, hotel- og konferencefaciliteter samt tæt boligbebyggelse. I forbindelse med CBS kan der desuden etableres kollegieboliger - også for udenlandske studerende - gæsteboliger til gæstelærere og udvekslingsstuderende samt sociale samlingssteder og erhvervskuvøser. 250 for området under ét 8 etager Stationsnært kerneområde: Bymidten. Detailhandel: Den centrale bymidte - se skema med samlet ramme og maksimale butiksstørrelser for Det primære centerområde sidst i rammedelen. Bebyggelse over 6 etager forudsætter, at der foreligger et arkitektonisk velbegrundet projekt i sammenhæng med omgivelserne. P-pladser i konstruktion. Der skal sikres areal til Den Grønne Sti. Inden for et delområde kan eta bleres en underjordisk metrostation med tilhørende overfladelementer. Byrummet omkring stationen skal udformes som en velfungerende arkitektonisk helhed med god indpasning i omgivelserne og skal opleves som trygt at færdes i. Delområdet er omfattet af Lokalplan C.2 Bymidten Syd Blandede byfunktioner - herunder byfunktioner af regional betydning - såsom detailhandel, kontor- og serviceerhverv, offentlige institutioner, undervisnings- og forskningsinstitutioner, kulturelle aktiviteter, idræts- og bevægelsesaktiviteter, caféer og restaurationer, forlystelser, hotel- og konferencefaciliteter samt tæt boligbebyggelse etager Stationsnært kerneområde: Bymidten. Detailhandel: Den centrale bymidte - se skema med samlet ramme og maksimale butiksstørrelser for Det primære centerområde sidst i rammedelen. 87

66 1. det centrale frederiksberg Områdets nummer og navn 1.C.3 Falkoner Center 1.C.4 Porcelænshaven/ Smallegade 1.C.5 Frederiksberg Rådhus 1.C.6 Pile Allé 1.O.1 Nyelandsvej (Frederiksberg Seminarium) 1.O.2 Skolen på Nyelandsvej Områdets anvendelse Blandede byfunktioner - herunder byfunktioner af regional betydning - såsom detailhandel, kontor- og serviceerhverv, offentlige institutioner, undervisnings- og forskningsinstitutioner, kulturelle aktiviteter, idræts- og bevægelsesaktiviteter, caféer og restaurationer, forlystelser, hotel- og konferencefaciliteter samt tæt boligbebyggelse. Blandede byfunktioner - herunder byfunktioner af regional betydning - såsom detailhandel, kontor- og serviceerhverv, offentlige institutioner, undervisnings- og forskningsinstitutioner, kulturelle aktiviteter, idræts- og bevægelsesaktiviteter, caféer og restaurationer, forlystelser, hotel- og konferencefaciliteter samt tæt boligbebyggelse. I forbindelse med CBS kan der desuden etableres kollegieboliger - også for udenlandske studerende - gæsteboliger til gæstelærere og udvekslingsstuderende samt sociale samlingssteder og erhvervskuvøser. Blandede byfunktioner - herunder byfunktioner af regional betydning - såsom detailhandel, kontor- og serviceerhverv, offentlige institutioner, undervisnings- og forskningsinstitutioner, kulturelle aktiviteter, idræts- og bevægelsesaktiviteter, caféer og restaurationer, forlystelser, hotel- og konferencefaciliteter samt tæt boligbebyggelse. Blandede byfunktioner - foruden boliger især kulturelle aktiviteter, caféer og restauranter, forlystelser samt kontor- og serviceerhverv - herunder specielt publikumsorienterede serviceerhverv. Offentlige formål og undervisningsformål Offentlige formål: undervisnings- og idrætsformål, institutioner samt rekreative og lign. formål med offentlig adgang Max. bebyggelsesprocent Max. etageantal Supplerende bestemmelser 345 Stationsnært kerneområde: Bymidten. Detailhandel: Den centrale bymidte - se skema med samlet ramme og maksimale butiksstørrelser for Det primære centerområde sidst i rammedelen etager Stationsnært kerneområde: Bymidten. Detailhandel: Den centrale bymidte - se skema med samlet ramme og maksimale butiksstørrelser for Det primære centerområde sidst i rammedelen etager Stationsnært kerneområde: Bymidten. Detailhandel: Den centrale bymidte - se skema med samlet ramme og maksimale butiksstørrelser for Det primære centerområde sidst i rammedelen. Der kan etableres offentligt parkeringsanlæg i form af parkeringshus eller parkeringskælder etager Stationsnært kerneområde: De klassiske kulturstrøg. Allégadeanlægget friholdes for bebyggelse etager etager 88

67 1. det centrale frederiksberg Områdets nummer og navn 1.O.3 Zoologisk Have (Frederiksberg Have) 1.O.4 Zoologisk Have (Søndermarken) 1.O.5 Frederiksberg Slot 1.O.6 Lakajgården 1.O.7 Søndre Fasanvej/ Bag Søndermarken 1.O.8 Virginiavej 1.R.1 Frederiksberg Have 1.R.2 Søndermarken 1.R.3 Pile Allé 1.R.4 Pile Allé 1.R.5 Pile Allé/Roskildevej Områdets anvendelse Max. bebyggelsesprocent Max. etageantal Supplerende bestemmelser Offentlige formål 100 Der kan etableres offentligt parkeringsanlæg i form af parkeringshus eller parkeringskælder. Offentlige formål 100 Der kan etableres offentligt parkeringsanlæg i form af parkeringshus eller parkeringskælder. Offentlige formål: undervisningsformål Offentlige formål: undervisningsformål Offentlige formål: fritidsaktiviteter, parkering Offentlige formål: institutioner, rekreative og lign. formål med offentlig adgang Rekreative formål: park, restaurationer Rekreative formål: park Rekreative formål: restaurationer Rekreative formål: kolonihaver Rekreative formål: idræt 50 Der må ikke opføres ny bebyggelse af væsentligt omfang. Der må ikke opføres ny bebyggelse af væsentligt omfang. Kun bebyggelse, der knytter sig til områdets funktion etager Den tredje etage skal opføres som enten udnyttet tagetage eller tilbagetrukket tagetage. Kun bebyggelse, der knytter sig til områdets funktion. Frederiksberg Have er fredet. Stilleområde. Kun bebyggelse, der knytter sig til områdets funktion. Søndermarken er fredet. Stilleområde. Kun bebyggelse, der knytter sig til områdets funktion. Kun mindre bygninger, der knytter sig til områdets funktion. 89

68 Bilag 10 oversigt til byggeprogram Illustration af områder beskrevet i byggeprogrammet afsnit Gul: Placering af indgange Sort: Bebyggelsesområde Rød: ind-/udkørselsområde til parkeringskælder Blå: område til cykelpark ering

69 Bilag 11 Materialer Der vurderes 2 typer gulve. Vurderingen går på af vedligehold, rengøring, bæredygtighed og arkitektonisk udtryk. Linoleum generelt Linoleum er et blandingsprodukt af linolie, kalk, kork, sten og træmel. Linoleum findes i forskellige blandingsforhold af disse. Linoleum bruges til gulve og bordoverflader. Det er muligt i produktionen at tilføje farve og mønstre efter eget ønske. Et linoleumsgulv er på fagsprog kaldet halvhårde gulvbelægninger, som også omfatter andre gulvbelægninger, såsom vinylgulve, korkgulve og gummigulve som eksempler. Eksempel på linoleumsgulv Vedligehold Linoleumsgulves levetid vurderes til år 1. Gulvet skal vedligeholdes, hvis den daglige rengøring ikke giver det ønskede resultat. Det gøres ved at fjerne at fjerne den beskyttelsesfilm, som den løbende rengøring har givet. Dette gøres ved grundrengøring. Gulvet, vaskes derefter med lunkent vand, når gulvet er helt tørt, vaskes det enten med vaske-/plejemiddel eller behandles med emulsionsvoks, som vil efterlade en beskyttelsesfilm. Dette kræver 1-2 behandlinger. Der kan foretages polishbehandling af gulvet, som vil gøre det mere rengøringsvenligt, tilføje glans og det kan beskytte gulvet. Dette kan anbefales ved ældre belægninger, da det er mere ru og støv vil binde sig til belægningen. Graden af tilført glans er afhængig er hvilke omdrejningshastighed der anvendes: omdr./min. - Low Speed omdr./min. - High Speed omdr./min. - Super High Speed omdr./min. - Ultra High Speed 1 Side 1 af 8

70 Jo højere omdrejningshastighed, jo højere glans. Rengøring Rengøringen af linoleumsgulve er afhængig af belastningen. I nybyggeriet er der areal med høj belastning og middel belastning, som det fremgår af figur Figur 18 I planlægningen af rengøringen bør der tages højde for belastningen er varierende i forskellige arealer i bygningen. For at begrænse rengøringen, så kan der laves tiltag til at tilgodese dette. Dette gøres ved at begrænse snavs og støv udefra, dette gøres ved at kombinere skraberiste og smudsmåtter i indgangspartier. Måtterne skal være så store at der tages 4-5 skridt på disse. Måttearrangementer kan placeres mellem arealer med stor belastning og til arealer med mindre belastning. Dette gøres for at minimere transporten af støv og snavs. 2 Side 2 af 8