Ensilering af majs og græs. Intern rapport Husdyrbrug Nr. 21 marts 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ensilering af majs og græs. Intern rapport Husdyrbrug Nr. 21 marts 2010"

Transkript

1 Ensilering af majs og græs Intern rapport Husdyrbrug Nr. 21 marts 2010 Niels Bastian Kristensen (Red.)

2 Det jordbrugsviden - skabelige fakultet Institut for Husdyrbiologi og Sundhed Ensilering af majs og græs Niels Bastian Kristensen (Red.) Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Husdyrbiologi og Sundhed Blichers Allé 20 Postboks Tjele Interne rapporter indeholder hovedsagelig forskningsresultater og forsøgsopgørelser som primært henvender sig til DJF medarbejdere og samarbejdspartnere. Rapporterne kan ligeledes fungere som bilag til temamøder. Rapporterne kan også beskrive interne forhold og retningslinier for DJF. Trykt udgave af rapporterne kan købes ved henvendelse til: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus universitet Postboks Tjele Tlf.: Tryk:

3 Forord Ensilering har stor betydning som metode til konservering af foder i kvægbruget og Dansk kvægbrug investerer årligt omkring 2.7 mia. kr. i majs- og græsensilage. Der er derfor, meget naturligt, stor efterspørgsel på viden omkring betydningen af forskellige kvalitetsegenskaber i ensilage og mulighederne for at påvirke ensileringsprocessen f.eks. gennem brug af ensileringsmidler. Mange mælkeproducenter og rådgivere har følt sig usikre på, hvordan de skulle forholde sig til brugen af ensileringsmidler, når de blev stillet overfor salgsargumenter for anvendelse af netop dette eller hint produkt. En del af usikkerheden kan skyldes, at langt det meste arbejde med ensilering og ensileringsmidler er udført i laboratorieskala og pilotanlæg, hvilket betyder at resultaterne ikke nødvendigvis kan overføres direkte til praksis. Ligeledes har der til tider været hede diskussioner omkring betydningen af mykotoksiner og alkoholer i ensilage for malkekøers sundhed og ædelyst til ensilagebaseret foder. I perioden er bl.a. gennemført to forskningsprojekter omkring ensilering og ensilagekvalitet, hvor forskningen har været direkte forankret i ensilering under praktiske forhold hos danske mælkeproducenter. Mere end 80 mælkeproducenter har bidraget til undersøgelserne, hertil kommer en række maskinstationer, lokale rådgivere og virksomheder indenfor området. En række institutioner har været involveret i gennemførelsen af projekter: Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Plantedirektoratet, Dansk Kvæg, AgroTech, og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (DJF). I projekterne er der blevet arbejdet med: Forekomst af svampe og mykotoksiner i majsensilage. Forekomst og årstidsvariation i alkoholindhold og alkoholsammensætning i majsensilage. Intensive undersøgelser med køer i Foulum til belysning af hvordan alkohol fra ensilage påvirker køers stofskifte med særligt henblik på køer i perioden umiddelbart efter kælvning. Undersøgelser af hvordan tilsætning af mælkesyrebakterier påvirker ensilagekvaliteten i praksis (majs og græs). Opfølgende laboratorieforsøg på Foulum til belysning af hvordan de anvendte ensileringsmidler påvirker ensilagernes stabilitet (varmedannelse efter åbning) og mikrobiologi. Vurdering af effekten af ensileringsmidlerne på mælkeproduktion i praksis ud fra produktionsdata fra kvægdatabasen, registreringer af fodringen og besætningsbeskrivelser. Med nærværende rapport informeres fra såvel de ovennævnte projekter som fra beslægtede projekter. Der skal lyde en stor tak til alle involverede for en kompetent indsats og et godt samarbejde.

4 Tak Nærværende rapport er i væsentlig omfang et resultat af arbejdet i to større forskningsprojekter gennemført i nært samarbejde mellem mælkeproducenter, maskinstationer, firmaer der producerer ensileringsmidler, forskningsinstitutioner og Dansk Kvæg. Med denne rapport vil vi gerne benytte lejligheden til at sige tak til de involverede fra erhvervet for et godt og konstruktivt samarbejde. Tak til følgende mælkeproducenter og bestyrer for bidrag til projektet: Mycotoxin carry-over from maize silage via cattle into dairy products (Projekt finansiering fra Direktoratet for Fødevareerhverv ): Bodo Beier Holsted Bjarne Moustsen Viborg Bruno & Tonny Hyldal Rødding Erik Øllegård Johnsen Viborg Finn & Johan Haugård Høyer Viborg Frank Pedersen Kjellerup Freerslev Kotel I/S Gørløse Gjorslev Gods Store Heddinge Henning Jacobsen Rødkærsbro Herluf & Jesper Kaack Rødding Herman Nielsen Ulstrup J. & Elvin Larsen Ribe Jens Åge Fjordvald Tjele Jens Ole Nygaard Viborg Jørgen Haugård Tjele Kim Møller Christensen Rødkærsbro Leif Pedersen Tjele Mads Pedersen Ribe Martin Østergård Viborg Norman Hansen Tjele Per Vejlgård Pedersen Skals Peter & Søren Lundgård Bramming Steffen Jensen Gørding Sydjyllands Landbrugsskole Bramming Thøger N. Madsen Gredstedbro Thomas Askov Andreasen Lintrup Torben Andersen Skals Tak til følgende mælkeproducenter og maskinstationer for bidrag til projektet: Forbedret ensilagekvalitet og bedre produktivitet gennem styring af ensileringsprocessen (Dansk Kvæg ) Ensilering af majs 2008: Berend Jan Groen Nørager Brian Jeppesen Møldrup Claus Clausen Skive Cornelis Johannes Hilhorst Sommersted Erik Kühne Rødding Erik & Troels Hansen Rødding Esben Raun Larsen Spøttrup Gunnar & Axel Schrøder Lintrup Hans Olav Frederiksen Møldrup Hans Peter Hansen Vejen Henning Jensen Outrup Henning Skouboe Varde Henrik Petersen Vemb Henrik Haugaard Ålestrup Izaak Makker Føvling Jan Nielsen Løgstør Jens & Erik Andersen Ålestrup Jette og Jesper Thomsen Skive Johan Høyer Viborg Jørgen Jensen Nørre Nebel Kim Jørgensen Rødding Knud Lorentzen Varde Kresten Villadsen Rødding

5 Kurt Christensen Varde Lars Tobiasen Janderup Maria & Marcel Van Lankveld Års Morten Thiese Struer Niels Peter Trillingsgaard Lemvig Ole Olsen Års Paul Doorn Lemvig Peder Nørmark Madsen Vemb Petro Pelgrum Struer Poul Andersen Ålestrup Poul Thomsen Varde Preben Helth Jensen Varde Søren Gundesen Varde Steen & Eva Nielsen Møldrup Torben Andersen Skals Torsten Brink Rødding Bjerregrav Maskinstation Kristian Nørskov Møldrup Fam Kühne I/S Erik Kühne Rødding Martin Børsting Maskinstation Martin Børsting Skive Offersgård Maskinstation Kristian Birkkjær Struer Rostgård Maskinstation Ole Rostgård Rødding Varde Maskinstation Amba Anker Vestergaard Varde Vesterbølle Maskinstation Jørgen Kynæb Ålestrup Tak til følgende mælkeproducenter og maskinstationer for bidrag til projektet: Forbedret ensilagekvalitet og bedre produktivitet gennem styring af ensileringsprocessen (Dansk Kvæg ) Ensilering af græs 2009: Arno Van Beest Varde Erling Urup Outrup Hans Olav Frederiksen Møldrup Henning Jensen Outrup Henning Skouboe Varde Jakob Haaijer Varde Jørgen Jensen Nørre Nebel Jørgen Andersen Varde Karl Kjær Jensen Outrup Knud Lorentzen Varde Knud R. Thomsen Janderup Kristian Knudsen Varde Kurt Christensen Varde Kurt Jepsen Outrup Lars Tobiasen Janderup Laust Bendix Jensen Esbjerg N Leif Kjærgaard Tjele Niels Rasmussen Varde Per Pedersen Skals Poul Thomsen Varde Poul Nielsen Møldrup Preben Helth Jensen Varde Richard Butterhuis Varde Sjoerd Koudenberg Varde Søren Gundesen Varde Søren Andersen Tjele Steen & Eva Nielsen Møldrup Stefan Nielsen Varde Torben Jessen Varde Uffe Henriksen Nørre Nebel Viggo Bloch Varde Bjerregrav Maskinstation Kristian Nørskov Møldrup Varde Maskinstation Amba Anker Vestergaard Varde

6 Temamøde om Ensilering af Majs og Græs Forbedret ensilagekvalitet og bedre produktivitet gennem styring af ensileringsprocessen Torsdag den 25. marts 2010 kl Auditoriet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus Universitet, Forskningscenter Foulum Ankomst, registrering og kaffe/te og rundstykker Velkomst og introduktion til dagen v/niels Bastian Kristensen, Institut for Husdyrbiologi og Sundhed, DJF og mødeleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter Virkning af ensileringsmidler i majs ensilering 2008 v/niels B. Kristensen, DJF Giver ensileringsmidler i majs mere mælk i tanken og sundere køer? v/karen Helle Sloth, AgroTech Kaffepause Svampe og mykotoksiner i majsensilage v/ulf Thrane, DTU Hvordan påvirkes malkekoen af alkohol i ensilage? v/birgitte M.L. Raun, DJF Frokost Tab ved ensilering, opbevaring og udfodring v/charlotte Jensen, Dansk Kvæg Ensilering og foderværdi af nye græsmarksafgrøder v/martin R. Weisbjerg, DJF Virkning af ensileringsmidler i græs ensilering 2009 v/niels B. Kristensen, DJF Pause kaffe og kage Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventning til fremtidig anvendelse v/rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg EU-regler for godkendelse og anvendelse af ensileringsmidler v/mads Mourier, Plantedirektoratet Afsluttende diskussion Ensilage, ensilering og ensilagefodring af kvæg Fremtidens interaktive forskningsaktivitet vedr. fodring af malkekøer, hvad kan vi gøre bedre i samarbejdet mellem kvægerhverv og forskning v/ Forsøgsværter og øvrige deltagere ca Fremvisning af nye forskningsfaciliteter på Kvægbrugets Forsøgscenter (KFC) bl.a. udstyr til forskning i forbedret foderudnyttelse, skåneopstaldning af nykælvere, ensilage behandlet med ensileringsmiddel og Herd Navigator. v/ Centerleder Christian Børsting og medarbejdere Optimal ernæring af nykælvere diskussion til kaffen (på KFC) v/ Mogens Larsen, DJF Forfriskninger til hjemturen (på KFC) 4

7 Indholdsfortegnelse Virkning af ensileringsmidler i majs - ensilering Niels Bastian Kristensen, Ole Højberg, Niels Henrik Spliid & Rudolf Thøgersen Giver ensileringsmidler i majs mere mælk i tanken og sundere køer?.. 22 Karen Helle Sloth, Niels Bastian Kristensen & Rudolf Thøgersen Svampe og mykotoksiner i majsensilage 29 Ulf Thrane, Ida M.L Drejer Storm, Rie Romme Rasmussen & Jens Laurids Sørensen Hvordan påvirkes malkekoen af alkohol i ensilage? Niels Bastian Kristensen & Birgitte Marie Løvendahl Raun Tab ved ensilering, opbevaring og udfodring 45 Charlotte Jensen Ensilering og foderværdi af nye græsmarksafgrøder 47 Martin Riis Weisbjerg, Niels Bastian Kristensen, Karen Søegaard & Rudolf Thøgersen Virkning af ensileringsmidler i græs - ensilering Niels Bastian Kristensen, Ole Højberg & Rudolf Thøgersen Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventning til fremtidig anvendelse 74 Rudolf Thøgersen EU-regler for godkendelse og anvendelse af ensileringsmidler 77 Mads Mourier Optimal ernæring af nykælvere 80 Mogens Larsen & Niels Bastian Kristensen Plads til noter 83

8 Virkning af ensileringsmidler i majs ensilering 2008 N. B. Kristensen 1, O. Højberg 1, N. H. Spliid 1 og R. Thøgersen 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 2 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg Sammendrag Undersøgelsen baseret på ensilering af majs hos 39 mælkeproducenter viste, at majshelsædsensilage behandlet med heterofermentative mælkesyrebakterier () har en forbedret stabilitet sammenlignet med såvel kontrolensilage som ensilage behandlet med homofermentative mælkesyrebakterier. Den bedre stabilitet kan skyldes et ændret gæringsmønster og et lavere indhold af gær. Behandling med homofermentativt ensileringsmiddel () var uden nogen påviselig overordnet effekt på gæring af majsensilage. Nærværende undersøgelse giver ikke anledning til revurdering af den Danske anbefaling om ikke at anvende homofermentative ensileringsmidler i majsensilage, men viser at der er et potentiale i anvendelse af heterofermentative mælkesyrebakterier til forbedring af den aerobe stabilitet. Introduktion Ensilering er fra et praktisk udgangspunkt forholdsvist nemt at forholde sig til, idet det helt overordnet kan defineres med Nørgaard Pedersens ord fra 1972 som opbevaring af en afgrøde under tilstræbt anaerobe forhold (Pedersen, 1972). Som det dog vil være de fleste bekendt sker der noget i ensilagestakken når vi vender ryggen til, ensilagen er levende, og det vi opnår ved at afdække ensilagen er at vi på et meget overordnet plan sætter nogle nye rammer for det liv der udspiller sig i ensilagen. Processerne i ensilagestakken er ikke som sådan simplere end den omsætning der sker f.eks. i den ko der indtager ensilagen, men livet udfolder sig bare under nogle helt andre rammebetingelser. Den væsentligste forskel er netop som påpeget af Nørgaard Pedersen, at der skabes et miljø med meget lav adgang for ilt. Skabelse af de anaerobe forhold er dog ikke målet i sig selv, men et middel til at opnå en række ønskede virkninger gennem det at anvende ensilering som konserveringsmetode: Stabil opbevaring af foderplanterne med mindst muligt tab af næringsstoffer ved såvel fysiske som biologiske tabsprocesser Sikring mod uønsket vækst af gær, svampe og bakterier og dermed hindring af ophobning af uønskede kemiske stoffer i ensilagen, tab af næringsstoffer og/eller forgiftning af husdyrene Mulighed for løbende udfodring uden at ødelægge beholdningen Foder med høj smagbarhed og næringsværdi for husdyr Omkostningseffektivitet Det næste og svære spørgsmål er så hvordan man bedst sikrer sig at alle disse krav optimeres for den enkelte afgrøde og ensilage. Som udgangspunkt har god (vellykket) ensilage en lav ph værdi (høj surhedsgrad) og højt indhold af mælkesyre, hvorimod en ringe ensilage (mislykket ensilering) traditionelt set kan defineres ved de modsatte forhold (ikke sur nok og lavt indhold af mælkesyre, figur 1). Der er dog en række forhold omkring majsensilage, der betyder at denne klassiske tilgang til vurdering af ensilagekvalitet er utilstrækkelig. For det første er det ikke til meget gavn at have en høj Temamøde om Ensilering af Majs og Græs marts

9 N. B. Kristensen et al. kvalitet af ensilage i stakken hvis den er så ustabil at opformering af gær og eddikesyrebakterier gør ensilagen uegnet som foder i den periode hvor den får adgang til ilt fra skærefladen i stakken, i mikservogn og på foderbordet. Så ensilagens stabilitet efter eksponering for ilt er en parameter vi er nødt til at inddrage i vurderingen af ensilagen. Også i stakken kan der være andre stabilitetsegenskaber af betydning f.eks. hvor godt et medium ensilagen er for fremvækst af potentielt toksinproducerende svampe. Generelt er der langt mindre viden omkring betydningen af gæringen i majsensilage for kvægs ædelyst til ensilagen sammenlignet med gæring i græsensilage. Dette kan skyldes, at gæring i majs reelt er af mindre betydning, men det kan også skyldes, at de markante effekter, der er kendt for græsensilage (se bilag om ensilering af græs), har ansporet dem med interesse for området til at fokusere indsatsen mod græs. Faktum er, at vi ikke ved ret meget om hvordan ædelysten til majsensilager påvirkes af gæringen til trods for, at vi alene i Danmark opfodrer ca. 1,2 mia FE majsensilage/år til malkekvæg. Brug af ensileringsmidler er et af de værktøjer som potentielt kan tages i anvendelse til optimering af ensilering, men hvis man ser på verden med Dansk kvægbrug som udgangspunkt synes der at foreligge meget lidt dokumentation for hvor stor en effekt man kan forvente under praktiske forhold. Ensileringsforsøg og udvikling af ensileringsmidler er præget af forsøg i laboratorie- og småskala og det har generelt været op til brugeren at gætte på om resultaterne kunne overføres til praksis. Hertil kommer at nogle ensileringsmidler baseret på homofermentative mælkesyrebakterier måske nedsætter stabiliteten af majsensilage (Kleinschmit et al., 2005), hvilket kan være problematisk netop fordi majsensilage er forholdsvist ustabil sammenlignet med græsensilage. Målet med nærværende undersøgelse var at undersøge, hvordan ensileringsmidler baseret på henholdsvis homofermentative () og heterofermentative (Lasil Fresh) mælkesyrebakterier påvirker aerob stabilitet, gæringsvariable og mikrobiel sammensætning af majsensilage under praksisforhold sammenlignet med kontrol. Figur 1. Klassisk karakteristik af god (vellykket) og ringe (mislykket) ensilage. Den gode ensilage har lav ph (høj surhedsgrad) og højt indhold af mælkesyre (Pedersen, 1972). Temamøde om Ensilering af Majs og Græs 25. marts

10 N. B. Kristensen et al. Materialer og Metoder Ensilering I forsøget indgik den samlede høst af majsensilage hos 39 mælkeproducenter fordelt på 7 maskinstationer. Der var mellem 3 og 9 mælkeproducenter for hver maskinstation og der var altid lige mange (1 til 3) gentagelser af hver behandling indenfor den enkelte maskinstation. Mælkeproducenter blev tildelt 1 af 3 behandlinger ved tilfældig udtrækning. Behandlingerne var (inaktivt bærestof), (Chr. Hansen A/S, Hørsholm, Danmark) og (Lallemand Animal Nutrition, Blagnac, Frankrig). Forsøget blev udført som et blindforsøg. Det homofermentative ensileringsmiddel () bestod af mælkesyrebakterierne Lactobacillus pentosus (nær slægtning af Lactobacillus plantarum, der anvendes i andre homofermentative ensileringsmidler) og Pediococcus pentosaceus. De to mælkesyrebakterier blev tilsat ensilagen med henholdsvis 1 x og 2.5 x kolonidannende enheder pr ton frisk afgrøde (1 x 10 5 og 2.5 x 10 4 CFU/g afgrøde). Det heterofermentative ensileringsmiddel () bestod også alene af mælkesyrebakterier, men de heterofermentative mælkesyrebakterier har et andet stofskifte end de homofermentative mælkesyrebakterier og de to behandlinger er dermed udtryk for to væsentligt forskellige ensileringsstrategier. Den heterofermentative mælkesyrebakterie var Lactobacillus buchneri og blev tilsat med 3 x kolonidannende enheder pr ton frisk afgrøde (3 x 10 5 CFU/g afgrøde). Der er findes andre produkter på markedet, der ligner de ensileringsmidler der er anvendt i nærværende undersøgelse. Ensileringsmidlerne blev appliceret ved brug af 1 L vand / ton afgrøde og det estimeredes at der blev høstet 40 tons grønmasse/ha. Den enkelte maskinstation foretog selv udbyttejustering af dosering i henhold til egne procedurer. Der blev tilsat henholdsvis 1, 1 og 5 g produkt / ton grønmasse for kontrol, og. Alle mælkeproducenter blev besøgt mindst én gang i forbindelse med ensilering hvor der blev udtaget prøver af såvel planter i marken (dog kun 24 producenter) som prøver fra siloen (alle producenter) under ensilering (prøver fra mindst 2 læs). Prøveudtagning Der blev udtaget ensilageprøver hos alle deltagende mælkeproducenter i januar (uge 4), april (uge 17) og august (uge 35). Ved alle besøg blev der udtaget boreprøver i fuld dybde ca. 1 m bag skærefladen for at opnå en prøve der modsvarede sammensætningen af den ensilage der reelt blev udfodret til køerne omkring prøveudtagningstidspunktet. Der blev i alt udtaget ca g ensilage som straks blev pakket i plastposer og nedkølet (men beskyttet mod frysning). Der blev anvendt boreudstyr fra Frøsalget (Frøsalget a.m.b.a., Brørup) med 39 mm skærehoved idet skærehoved med reduceret diameter ikke var tilgængeligt ved første opsamlingsrunde. Centertemperaturen i stakken blev foretaget med et termometer monteret med 1 m lang temperaturprobe (Thermistor thermometer, EcoScan Temp 5 with 1 m temperature probe, Buch & Holm A/S, Herlev). Ensilageprøverne blev Temamøde om Ensilering af Majs og Græs 25. marts

11 N. B. Kristensen et al. straks neddelt, ekstraheret og aerob stabilitetstest startet ved ankomst af prøverne til Foulum om aftenen. Analysemetoder Vandige ekstrakter af ensilagerne blev fremstillet ved at blende 250 g ensilage med 1000 g deioniseret vand i en kraftig blender i 2 30 sek (Waring 24CB10; Waring Commercial, New Hartford, CT). Homogenatet blev holdt nedkølet på is i processen og centrifugeret (2300 g ved 4 C i 20 min). ph blev målt i det supernataten med en kominationselektrode (PHC2002-8; Hach Lange APS, Brønshøj) og et ph meter kalibreret ved ph og (PHM 240; Hach Lange APS). Ekstrakter blev opbevaret ved -20 C. En delprøve blev stabiliseret ved tilsætning af meta-fosforsyre til en slutkoncentration på 5%. Mikrobielle variable blev bestemt efter behandling af prøverne i stomacher og udpladning. Indhold af eddikesyre blev bestemt ved gas kromatografi (Kristensen et al., 1996). Gas kromatografi / masse spektrometri blev anvendt til analyse af alkoholer og estre (Kristensen et al., 2007), DLmælkesyre og aminosyrer (Kristensen et al., 2000) og propylenglykol (uden derivatisering). Indholdet af Fusarium toksiner blev bestemt i alle ensilager ved metoden beskrevet af Nicolaisen et al. (2009). Næringsværdi af ensilagerne blev bestemt ved NIR af Eurofins Steins Laboratorium A/S (Holstebro). Aerob stabilitet Den aerobe stabilitet blev bestemt ved inkubation af luftet ensilage i 3-L spande med en temperaturprobe placeret i centrum af prøven. Temperaturen blev målt kontinuerligt og den gennemsnitlige temperatur pr. time blev efterfølgende beregnet. De angivne værdier er antal timer til temperaturstigning på 2.5 C over omgivelsernes temperatur (19.0 ± 0.5 C). Figur 2 viser et eksempel på temperaturprofiler for 2 ensilager med forskellig stabilitet. 40 Ensilage med lav stabilitet Ensilagetemperatur, C Ensilage med høj stabilitet Rumtemperatur Inkubationstid, timer Figur 2. Temperaturprofil for ensilage med høj og lav stabilitet fra aerob stabilitetstest. Testen baseres på forskellen i temperatur mellem rumtemperatur og ensilagens temperatur og ensilagens stabilitet defineres som antal timer til opnåelse af temperaturforskel på 2,5 C mellem ensilage og rumtemperatur. Temamøde om Ensilering af Majs og Græs 25. marts

12 N. B. Kristensen et al. Beregninger og statistisk analyse Ensilagernes indhold af plante- og gæringsprodukter er angivet som g / kg tørstof (ikke korrigeret, 60 C i 48 timer). Data blev analyseret ved anvendelse af Proc MIXED i SAS (Statistical Analysis System version 9.1 (TS1M3), SAS Institute Inc., Cary, NC). Modellen beskrev effekten af behandling (,, ), udtagningstidpunkt (januar, april og september), vekselvirkning behandling udtagningstidspunkt. Maskinstation behandling var inkluderet som tilfældig effekt. Udtagningstidspunkt blev analyseret som gentagne målinger (CS). Ved analyse af centertemperaturen i ensilagestakkene blev stakhøjden medtaget i modellen som kovariat. Log transformering af en række variable blev foretaget for test af robustheden af de præsenterede statistiske analyser, men log transformering gav ikke anledning til ændrede konklusioner på de enkelte test og analyser baseret på ikke transformerede data er præsenteret. De angivne gennemsnit er angivet som mindste kvadraters estimater ± residual fejl på gennemsnittet. Signifikans er accepteret ved sandsynlighed P 0.05 og behandlingsforskelle er analyseret ved PDIFF optionen i LSMEANS under forudsætning af overordnet effekt af behandling. Resultater og Diskussion Ensilering og bakterier i grønmasse Det samlede majsareal der indgik i forsøget var knapt 2200 ha (ca. 1,4% af Danmarks majsareal i 2008) og den tilfældige udtrækning af mælkeproducenter til de enkelte behandlinger resulterede i et rimeligt balanceret forsøg (tabel 1). Tabel 1. Gennemsnitligt majsareal pr. producent, mælkesyrebakterier og coliforme bakterier i planteprøver og prøver af grønmasse udtaget i silo samt tørstofindhold i prøver fra siloerne på høsttidspunktet og fra ensilagen. Data for majs høstet i 2008 behandlet med inaktivt bærestof (kontrol), homofermentativt ensileringsmiddel () eller heterofermentativt ensileringsmiddel (). Boreprøver af ensilagerne blev udtaget i januar, april, og august. Behandling Variabel SEM P-værdi Majsareal, ha 55,8 65,4 49,9 6,6 0,25 Planteprøver Mælkesyrebakt., log 10 CFU/g 4,56 4,36 4,94 0,29 0,20 Coliforme bakt., log 10 CFU/g 6,31 6,68 6,61 0,25 0,56 Prøver fra grønmasse i silo Mælkesyrebakt., log 10 CFU/g 5,55 5,72 5,93 0,18 0,20 Coliforme bakt., log 10 CFU/g 7,07 7,20 7,04 0,17 0,73 Tørstofindhold i grønprøver, % 33,1 33,5 33,5 0,9 0,91 Ensilageprøver Tørstofindhold i ensilage, % 36,3 36,8 35,6 0,5 0,30 Som det fremgår af Tabel 1 var der ingen forskel mellem behandlingerne med hensyn til dyrkbare mælkesyrebakterier eller coliforme bakterier (aerobe bakterier), men antallet af både mælkesyrebakterier og coliforme bakterier var væsentligt højere (P < 0.05; parret t-test) i prøverne udtaget i siloen sammenlignet med planteprøverne. Denne effekt var ikke knyttet til brugen af Temamøde om Ensilering af Majs og Græs 25. marts

13 N. B. Kristensen et al. ensileringsmiddel. Resultaterne illustrerer hvor vigtigt det er at få ensilagen sammenkørt hurtigt og få ensilagen tildækket effektivt, idet antallet af mælkesyrebakterier, der er dem der skal gære ensilagen fra starten, er langt mindre end både antallet af gær og coliforme bakterier der vil kunne nedbryde specielt de lettilgængelige komponenter i ensilage under anvendelse af luftens ilt. Tørstof i ensilage Forsøget var velbalanceret med hensyn til den målte TS% i de indhentede prøver (Tabel 1). Derimod bekræfter de fundne afvigelser mellem TS% i grønprøver og ensilageprøver antagelsen om at prøver udtaget med ensilagebor i våde ensilager kan lede til en alvorlig overestimering af ensilagens reelle TS%. En test på Kvægbrugets Forsøgscenter (Niss og Thøgersen, 2009) har beskrevet problemet og i den periode hvor nærværende undersøgelse er blevet gennemført er det anbefalede skærehoved til ensilageboret blevet ændret. Nu anbefales et skærehoved med 33 mm i stedet for 39 mm, men de fejl i rationssammensætning med begår ved at overestimere tørstofindholdet i specielt de våde ensilager er så fundamentale, at det for nærværende ikke kan anbefales at stole blindt på boreprøver og specielt ikke i ensilager med lavt tørstofindhold. Ingen effekt af Der er ingen af de målte variable hvor vi fandt en overordnet effekt af sammenlignet med. Dette kan skyldes at ensilagerne ved naturlig gæring alle var relativt homofermentative og derfor ændrer tilsætning af bakterier der ligner dem der i forvejen sidder på majsplanterne ikke rigtigt noget. I teorien kunne man forestille sig, at en afgrøde der vil udvikle sig heterofermentativt under ensileringen kunne skubbes i mere homofermentativ retning ved anvendelse af et homofermentativt ensileringsmiddel ved at udkonkurrere de mere heterofermentative mælkesyrer i den tidlige fase af ensileringen. Det er ikke umuligt at tilsætning af homofermentativt ensileringsmiddel kunne have sin berettigelse i en afgrøde der er skadet af hård frost eller vejr og vind generelt. Det homofermentative ensileringsmiddel testet i denne undersøgelse er udvalgt blandt produkter hos Chr Hansens A/S af medarbejdere ved Chr Hansen A/S. Der er andre homofermentative produkter i handelen som ikke er testet i denne undersøgelse, men der findes ingen dokumentation for at de giver større effekter under danske produktionsforhold og generelt må mælkeproducenter der præsenteres for salgsmateriale for ensileringsmidler til anvendelse i majs opfodres til at forholde sig kritisk til produkternes effekt under produktionsforhold og gøre sig helt klart hvad det er man ønsker at opnå gennem investering i ensileringsmidler før man sender penge efter produkterne. Effekter af Effekterne af på ensilagens sammensætning og aerobe stabilitet var betydelige og modsat situationen for var næsten alle de variable vi målte påvirket af behandling med (toksiner undtaget). Tabel 2 viser de overordnede behandlingseffekter for udvalgte målevariable. I gennemsnit blev den aerobe stabilitet fordoblet ved anvendelse af. Som det fremgår af figur 3 var der dog en ikke uvæsentlig variation i stabiliteten gennem forsøget og også en ikke ubetydelig variation i stabiliteten henover udfodringssæsonen hos de enkelte producenter hvor Lalsil Fresh blev anvendt. Det har ikke været muligt at få fuld klarhed over hvilke forhold der har været afgørende for denne variation i stabilitet, men overordnet giver behandling med den heterofermentative mælkesyrebakterie der er i højere stabilitet af majsensilagen. Temamøde om Ensilering af Majs og Græs 25. marts

14 N. B. Kristensen et al. I ensilagerne behandlet med var indholdet af mælkesyre reduceret og omsat til bl.a. eddikesyre, propylenglykol, propanol og propylacetat. Der blev fundet en beskeden stigning i ensilagerne ammoniakindhold ved behandling med hvorimod indholdet af fri glukose faldt. ensilager havde flere mælkesyrebakterier og færre gær end de øvrige ensilager. Aerob stabilitet, timer 120 Januar April 100 August Behandling Figur 3. Aerob stabilitet af majsensilage behandlet med uvirksomt bærestof (), homofermentativt ensileringsmiddel () eller heterofermentativt ensileringsmiddel (). Den aerobe stabilitet er målt ved en laboratorieopstilling efter beluftning af ensilageprøven. Der blev fundet statistisk sikker forøgelse af stabiliteten ved anvendelse af ved udtagning af prøver i både januar, april og august 2009 til trods for at effekten varierede med udtagning. Der blev ikke fundet forskel i aerob stabilitet mellem behandlingen og behandling med homofermentativt ensileringsmiddel (). Stabiliteten er defineret som tiden i timer til en forøgelse af ensilagens temperatur med 2,5 C i forhold til den omgivne temperatur. Anvendelse af ensileringsmidler påvirkede ikke Fusarium toksiner Der har cirkuleret anekdoter omkring en gavnlig effekt af ensileringsmidler på indholdet af Fusarium toksiner. Der blev dog ikke fundet effekter af nogen af de anvendte ensileringsmidler på det målte indhold af Fusarium toksiner i ensilagerne og indholdet af Fusarium toksiner var stabilt henover udfodringssæsonen. Næringsstofsammensætning Der var generelt ingen effekter af behandlingerne på næringsstofindhold målt ved NIR (Eurofins Steins Laboratorium A/S), men overraskende var der en klar forskel mellem behandlinger i det målte råprotein indhold og indholdet blev bestemt højere ved behandling med sammenlignet med de øvrige behandlinger (tabel 2). Vi er ikke overbeviste om at NIR kalibreringen er robust overfor de ændringer i indhold af frie aminosyrer, ammoniak m.v. som inducerer og resultatet indikerer, at der kan være behov for at arbejde med NIR kalibreringen for råprotein i ensilage. Temamøde om Ensilering af Majs og Græs 25. marts

15 N. B. Kristensen et al. Tabel 2. Gennemsnitsværdier for aerob stabilitet, ph, gæringsvariable, toksiner og foderværdi i majsensilage (udvalgte variable). Data for majsensilage høstet i 2008 og behandlet med inaktivt bærestof (kontrol), homofermentativt ensileringsmiddel () eller heterofermentativt ensileringsmiddel (). Boreprøver af ensilagerne blev udtaget i januar, april, og august Behandling Variabel SEM P-værdi Aerob stabilitet, timer 37 a 38 a 80 b 6 < 0,01 ph 3,84 a 3,85 a 4,07 b 0.02 < 0,01 DL-mælkesyre, g/kg TS 54 a 53 a 33 b 2 < 0,01 Eddikesyre, g/kg TS 16,0 a 14,4 a 32,1 b 1,0 < 0,01 Ethanol, g/kg TS 10,1 9,8 9,9 1,0 0,98 Propanol, g/kg TS 1,12 a 0,54 a 4,84 b 0,39 < 0,01 Propyl acetat, g/kg TS 0,51 a 0,20 a 3,46 b 0,27 < 0,01 Propylenglykol, g/kg TS 1,21 a 1,25 a 8,29 b 0,86 < 0,01 Ammoniak, g/kg TS 0,80 a 0,83 a 0,97 b 0,03 < 0,01 Glukose, g/kg TS 2,56 a 2,51 a 0,57 b 0,36 < 0,01 Mikrobiologi Mælkesyrebakterier, log 10 CFU/g 7,11 a 6,98 a 7,86 b 0,16 < 0,01 Gær, log 10 CFU/g 5,84 a 5,83 a 4,56 b 0,20 < 0,01 Toksiner DON toksin, µg/kg TS ,80 Zearalenon toksin, µg/kg TS ,69 Foderværdi Stivelse, g/kg TS ,56 Råprotein, g/kg TS 72,1 a 72,8 a 76,3 b 0,8 < 0,01 Organisk stof fordøjelighed, % 73,1 72,9 72,3 0,4 0,43 Konklusion Behandling af majsensilage med det homofermentative ensileringsmiddel var uden nogen påviselig overordnet effekt på de målte ensilagevariable sammenlignet med. Behandling med resulterede i en generelt forbedret aerob stabilitet trods nogen variation mellem producenter og over udfodringssæsonen. Behandling med påvirkede ensilagernes indhold af en lang række gæringsprodukter herunder reduceret indhold af mælkesyre og fri glukose samt et øget indhold af eddikesyre, propylenglykol, propanol, propyl acetat og ammoniak. Antallet af gær i ensilagen var ligeledes lavere ved behandling med. Nærværende undersøgelse giver ikke anledning til revurdering af den Danske anbefaling om ikke at anvende homofermentative ensileringsmidler i majsensilage, men viser at der er et potentiale i anvendelse af heterofermentative mælkesyrebakterier til forbedring af den aerobe stabilitet. Temamøde om Ensilering af Majs og Græs 25. marts

16 N. B. Kristensen et al. Referencer Kleinschmit, D. H., R. J. Schmidt, and L. Kung Jr The effects of various antifungal additives on the fermentation and aerobic stability of corn silage. J. Dairy Sci. 88: Kristensen, N. B., A. Danfær, V. Tetens, and N. Agergaard Portal recovery of intraruminally infused short-chain fatty acids in sheep. Acta Agric. Scand. Sect. A 46: Kristensen, N. B., S. G. Pierzynowski, and A. Danfær Portal-drained visceral metabolism of 3- hydroxybutyrate in sheep. J. Anim. Sci. 78: Kristensen, N. B., A. Storm, B. M. L. Raun, B. A. Røjen, and D. L. Harmon Metabolism of silage alcohols in lactating dairy cows. J. Dairy Sci. 90: Nicolaisen, M., S. Suproniené, L. K. Nielsen, I. Lazzaro, N. H. Spliid, and A. F. Justesen Realtime PCR for quantification of eleven individual Fusarium species in cereals. J. Microbiol. Methods 76: Niss, D. B., and R. Thøgersen Nyt og bedre skærehoved til ensilageboret. Pages in Grovfoderseminar Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Aarhus, Denmark. Pedersen, E. J. N Ensileringsprincipper. DSR Forlag, Frederiksberg. Appendiks Appendiksfigurer giver oversigt over udvalgte variable som gennemsnit af prøver udtaget hos den enkelte producent. Data-præsentationen er anonymiseret ved at den enkelte producent alene er identificeret ved den forsøgsspecifikke producentidentitet. Hver enkelt forsøgsdeltager er gjort bekendt med egen identitet. Forsøgsbehandlingen er angivet øverst i hver figur og den stiplede linje i figurerne angiver det globale gennemsnit. Data er sorteret for hver figur efter stigende værdi. Temamøde om Ensilering af Majs og Græs 25. marts

17 N. B. Kristensen et al. Tørstof i majsensilage % Producent Temamøde om Ensilering af Majs og Græs 25. marts

18 N. B. Kristensen et al. Aerob stabilitet i majsensilage Timer Producent Temamøde om Ensilering af Majs og Græs 25. marts

19 N. B. Kristensen et al. Eddikesyre i majsensilage g / kg TS Producent Temamøde om Ensilering af Majs og Græs 25. marts

20 N. B. Kristensen et al. Propylenglykol i majsensilage g / kg TS Producent Temamøde om Ensilering af Majs og Græs 25. marts

Svampe og mykotoksiner i majsensilage Ensilering af majs ogf græs

Svampe og mykotoksiner i majsensilage Ensilering af majs ogf græs Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 15, 2015 Svampe og mykotoksiner i majsensilage Ensilering af majs ogf græs Thrane, Ulf; Storm, Ida Marie Lindhardt Drejer; Andersen, Birgitte; Rasmussen, Rie Romme;

Læs mere

Hvad er ensilage? Opbevaring af en afgrøde under tilstræbt anaerobe forhold (Pedersen, 1972)

Hvad er ensilage? Opbevaring af en afgrøde under tilstræbt anaerobe forhold (Pedersen, 1972) Hvad er ensilage? Opbevaring af en afgrøde under tilstræbt anaerobe forhold (Pedersen, 1972) Målet med ensilering: Stabil opbevaring af næringsstofferne høstet i foderplanterne med mindst mulig tab af

Læs mere

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om grovfoder Bygholm Landbrugsskole, den 8. marts

Læs mere

Hvad betyder alkoholgæring i ensilage for koen?

Hvad betyder alkoholgæring i ensilage for koen? Hvad betyder alkoholgæring i ensilage for koen? Niels B. Kristensen & Birgitte M.L. Raun A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ensilage er ikke bare ensilage! Forskellige

Læs mere

Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse

Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om ensilering Forskningscenter Foulum, den 25. marts 2010 Ensileringsmidler

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.

Læs mere

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage 1 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer De 2 mælkesyrer bakteriestammer i TOPSIL max er alle

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder Niels Bastian Kristensen og Per Warming Kompakt fuldfoder = SAMMENHÆNG Foderplan Foderblanding Det koen reelt æder 26. 2... februar 2014 Her har koen ikke

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse

Læs mere

Kvæg nr. 69 2009. FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften

Kvæg nr. 69 2009. FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Kvæg nr. 69 2009 FarmTest Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Titel: Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Forfatter: Johanne Lindstrøm og Ole Green, Århus Universitet, Institut for Jordbrugsteknik,

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Stort potentiale for krydsning i praksis

Stort potentiale for krydsning i praksis Ny KvægForskning Nr. 3 8. årgang, juni 2010 Nykælvere mangler protein Side 4 Stort potentiale for krydsning i praksis. Side 2 Ensileringsmidler køb ikke katten i sækken Side 6 Arrangementer Temadag om

Læs mere

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af den aerobe stabilitet i majs, kornhelsæd og græs ensilage

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af den aerobe stabilitet i majs, kornhelsæd og græs ensilage Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af den aerobe stabilitet i majs, kornhelsæd og græs ensilage 1 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer Bakteriestammen Lactobacillus fermentum i

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Danmarksturnering. 10 meter riffel

Danmarksturnering. 10 meter riffel Danmarksturnering 10 meter riffel Resultatliste 2012-2013 1. omgang Startet i 1980 1. omgang total 1. Division A Særslev 1 1763 2 1763 2 B Trehøje 1 1751 2 1751 2 C Viborg 1 1749 2 1749 2 c ÅRK 1 1699

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER KOMPAKT FULDFODER Foderplanen til hele besætningen hele døgnet, ugen.! Mindst 2 % foderrest (1 kg/ko) Kompakt fuldfoder (TMR

Læs mere

Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger

Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger Af Karen Helle Sloth og Flemming Skjøth, AgroTech Sammendrag

Læs mere

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 25-05-2014

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 25-05-2014 Placering Nr Navn Foreningsnr Foreningsby Skydning Dame Hold Træf Skud Træf Skud 1 6 Sevel Dame 2 102 128 21 Kristina Christensen 2418 Sevel 37 43 23 Kristine Madsen 2409 Sevel 33 42 22 Solveig Madsen

Læs mere

RESULTATLISTE DDS midt 15 meter pistol stævne 2 runde 2011-2012

RESULTATLISTE DDS midt 15 meter pistol stævne 2 runde 2011-2012 Side 1 af 8 01-12-2011 07:44:33 - DDS SP v.3.11.11.8 RESULTATLISTE DDS midt 15 meter pistol stævne 2 runde 2011-2012 Holdkonkurrence: 15 meter call 22 1 Aulum Skytteforening 31309 Keld Jeppesen Klasse:

Læs mere

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning. Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret

Læs mere

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5 Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015 Placering Nr Navn Foreningsnr Foreningsby Skydning Junior Hold Træf Skud Træf Skud 1 23 Vamdrup Junior 87 128 94 Kasper Hjorth 4308 Vamdrup og Omegns Jagtforening 35 42 100 Mikkel Dall 4308 28 43 96 Frederik

Læs mere

Velkommen Info- og visionsmøde for Danmarks Kvægforskningscenter

Velkommen Info- og visionsmøde for Danmarks Kvægforskningscenter Velkommen Info- og visionsmøde for Danmarks Kvægforskningscenter Formålet med mødet: Markere at vi nu er en kvægenhed Dialog med jer omkring jeres behov for faciliteter og information Fælles ejerskab til

Læs mere

Aktuelt om ensilering

Aktuelt om ensilering Aktuelt om ensilering Hanne Bang Bligaard og Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg - 61 - Ensilagekvalitet i forhold til høst- og opbevaringsform Hanne Bang Bligaard, Dansk Kvæg Sammendrag En opgørelse af mere

Læs mere

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde 8-10 2014. Jehan Ettema og Morten Kargo

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde 8-10 2014. Jehan Ettema og Morten Kargo Fremtidens avlsmål Informationsmøde 8-10 2014 Jehan Ettema og Morten Kargo 1 Plan - State of the art -Baggrund for NTM - Den optimale ko -Metode forbedringer -Foreløbige resultater 2 Avlsmål Definition

Læs mere

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE Fodringsdagen, Herning 2015-09-01 Betina Amdisen Røjen, bro@seges.dk Niels Bastian Kristensen Jim Christensen, Specialestud. AU BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE BAGGRUND

Læs mere

Klubbens Snit 119 7 0,973 34,5-74,5 2039 4307 0,473

Klubbens Snit 119 7 0,973 34,5-74,5 2039 4307 0,473 Person Antal Kampe H. S. Bedste snit Vundet - Tabt Score Indgange Gennemsnit Pierre Otkjær 2 5,645 2-8 38,579 Steffan Rasmussen 23 6,973 6-7 693 285,539 Ole Thomsen 2 5,625 5-7 45 878,472 Per Larsen 5

Læs mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales

Læs mere

Matcher. Stilling. Gruppe H1

Matcher. Stilling. Gruppe H1 Matcher 1 : Køge OK - O-63/NFR/Maribo : 55-64 2 : Køge OK - OK Skærmen Værløse : 66-50 3 : Køge OK - DSR/Fredensborg/Vinderød : 66-47 4 : O-63/NFR/Maribo - OK Skærmen Værløse : 60-47 5 : O-63/NFR/Maribo

Læs mere

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs KVÆG Reference 1: Malkekvæg DK Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk Afgrøde: Græs, majs Problem: En forventning om at kunne stabilisere celletallet i en besætning, der går i dybstrøelse og dermed har

Læs mere

Kompakt fuldfoder, foderblandere, snitlængde og KMP-fuldfoder

Kompakt fuldfoder, foderblandere, snitlængde og KMP-fuldfoder Kompakt fuldfoder, foderblandere, snitlængde og KMP-fuldfoder Niels Bastian Kristensen Fodringsdagen 2/9 2014 Herning Kongrescenter Kompakt fuldfoder + KMP-fuldfoder Det store loop Foder Reelt indtaget

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Af Karen Helle Sloth og Marlene Trinderup, AgroTech INDHOLD 1. Sammendrag... 3 2. Baggrund...

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk Mette Marie Løkke, Postdoc, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Rikke Engelbrecht, Kalveekspert, Vestjysk Landboforening Mere fokus

Læs mere

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

Landsmesterskab 2014-2015. A-rækken

Landsmesterskab 2014-2015. A-rækken A-rækken A-rækken Hold Årgang Navn Haderslev GF Licens 1 2 Total Plac. I Maj 63 Erich Sønnichsen 020341 181 144 325 I Maj 80 Torben Breinbjerg 150859 150 165 315 I Juni 71 Jon de Taeje 171 133 304 I Jan

Læs mere

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Aftenens program 19.00 20.00 Aftensmad 20.00 20.10 Baggrund + præsentation af besætninger 20.10 21.30 Hvad kan jeg se i klovregistreringer?

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Mættet fedt til malkekøer

Mættet fedt til malkekøer FORSØGSRAPPORT Mættet fedt til malkekøer Produktionseffekt af Lipitec Bovi LM sammenlignet med palmitinsyrerig mættet fedt Forsøg udført af NLM i samarbejde med Jens Sproegel, Nordjysk Andel Version 2

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Herreklub torsdagsmatch 6. juni 2013, frit valg af teested

Herreklub torsdagsmatch 6. juni 2013, frit valg af teested Herreklub torsdagsmatch 6. juni 2013, frit valg af teested Tee 1 Rasmus Jønson 6 9 41 hvid 2 Kim Nielsen 9,3 13 38 hvid 3 Dan Christensen 12,2 14 37 gul 4 Lars Peter Mølvang 4,9 6 36 gul 5 Kurt Pedersen

Læs mere

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Peter Lund A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Generalforsamling Økologisk Landsforening 05-03-00 Disposition Hvad

Læs mere

Resultat. Decemberstævne i Bredebro Idrætscenter 6-7. december 2014

Resultat. Decemberstævne i Bredebro Idrætscenter 6-7. december 2014 Resultat Decemberstævne i Bredebro Idrætscenter 6-7. december 2014 1 Resultatliste Hold Klasse A M.Com HFFS 584 Morten E. Kristensen 199,07 Børge Hansen 194,09 Kjeld Østergaard 191,05 Anders Jeppesen 177,00

Læs mere

Deltagere i 3 km. løb

Deltagere i 3 km. løb Deltagere i km. løb 0 Jakob Thorgaard Balling 0 Spøttrup : :0:0 0::0 Wiliam Dalgaard Roslev 0 Roslev : :: 0:: 0 Sabrina Pedersen 0 Spøttrup : ::0 0::0 Inge Pedersen Rødding 0 Spøttrup : ::0 0::0 Sine Pedersen

Læs mere

Klubmesterskab i cykling Brande Motion. Hvis der er fejl og mangler modtager jeg gerne henvendelser/jan Svendsen

Klubmesterskab i cykling Brande Motion. Hvis der er fejl og mangler modtager jeg gerne henvendelser/jan Svendsen Klubmesterskab i cykling Brande Motion. Hvis der er fejl og mangler modtager jeg gerne henvendelser/jan Svendsen Tour de Uhre Rasing/Jens Lyns Mindeløb Vi har ikke resultaterne 1984-89. I 1989 fik løbet

Læs mere

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Jørgen Madsen 1, Martin R. Weisbjerg 2 og Torben Hvelplund 2 1 Inst. for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Rapport nr 98 Forfattere Lorenzo Misciattelli Torben Hvelplund Martin R. Weisbjerg Danmarks JordbrugsForskning Jørgen Madsen Den Kgl.

Læs mere

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1 DELTAGERLISTE HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. 1. HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. GRUPPE A Aarøsund 2 stemme Stemmeberettiget Tildelt ekstra Antal v/fuldmagt Assens Bestyrelsesformand

Læs mere

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

SENSSILAGE. Temperatur, Manuel konfigurering. SENSSILAGE. Brugervejledning. Anvendelse. SENSSILAGE må kun anvendes til græs- og majsensilage i stak.

SENSSILAGE. Temperatur, Manuel konfigurering. SENSSILAGE. Brugervejledning. Anvendelse. SENSSILAGE må kun anvendes til græs- og majsensilage i stak. SENSSILAGE Temperatur, manuel konfigurering Anvendelse SENSSILAGE må kun anvendes til græs- og majsensilage i stak. 1 Temperatur, Manuel konfigurering. SENSSILAGE Udstyr 1 basestation udstyret med SIM-kort

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015 Placering Nr Navn Foreningsnr Foreningsby Skydning Dame Hold Træf Skud Træf Skud 1 39 Sevel Damer 2 105 125 183 Solveig Madsen 2204 Sevel Jagtforening 38 41 185 Kristine Madsen 2204 Sevel Jagtforening

Læs mere

Alletiders bedste mænd

Alletiders bedste mænd 100m. Thomas Hultmann, 59 10,72s 83 Jørn Petersen, 61 10,9s 84 Teddy Jensen, 65 10,9s 84 Frank Engmark, 57 11,2s 77 Tomas Jensen, 64 1,2s 82 Michael Friborg, 66 1,3s 84 Bjarne Vedel, 66 11,3s 89 Carsten

Læs mere

GARDERNES INDIVIDUELLE LANDSMESTERSKABER 2015 200 M LIGGENDE KLASSE A

GARDERNES INDIVIDUELLE LANDSMESTERSKABER 2015 200 M LIGGENDE KLASSE A GARDERNES INDIVIDUELLE LANDSMESTERSKABER 2015 KLASSE A 200 M LIGGENDE 1 148/8 Nicolai Henriksen Vestlolland 2 148/7 Rasmus Fisker Viborg 3 147/5 Ib Henriksen Vestlolland 4 145/2 Morten Olsen Frederiksborg

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Ole Aaes.ppt Høj ydelse opnås kun,

Læs mere

DeLaval Focus. Efterår 2011. Din løsning hver dag www.delaval.dk

DeLaval Focus. Efterår 2011. Din løsning hver dag www.delaval.dk DeLaval Focus Efterår 2011 Din løsning hver dag www.delaval.dk 1 Ensileringsmidler til majs Med Feedtech Silage tilbyder DeLaval et stærkt og komplet sortiment af ensileringsmidler til majshelsæd, kolbe-

Læs mere

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering 2014 - Senior

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering 2014 - Senior 60 liggende 5. omgang total 1. division 1 Ballerup 1 1872,6 10 9378,1 50 2 Kolding 1 1865,0 7 9277,0 31 3 DSB/ASF 1 1865,2 7 7431,0 29 4 Viborg 1 1852,7 4 9247,6 22 5 Bredstrup-Pjedsted 1 1843,9 0 9195,7

Læs mere

Dyrevelfærd kan måles!

Dyrevelfærd kan måles! Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum

Læs mere

Notat vedrørende ikke saftgivende ensilage

Notat vedrørende ikke saftgivende ensilage Notat vedrørende ikke saftgivende ensilage LK-meddelelse Landskontoret for Kvæg Nr.: 745 Genudgivelse af nr.131-1991 7.september 2000 K-arkiv 4233 Notat vedrørende ikke saftgivende ensilage Herværende

Læs mere

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %

Læs mere

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

AM Auto Løbet 2015. Søndag den 17. maj 2015 R E S U L T A T P R. P R Ø V E. Randers Auto Sport

AM Auto Løbet 2015. Søndag den 17. maj 2015 R E S U L T A T P R. P R Ø V E. Randers Auto Sport 01 SS1 DLG Skørring 1 Brian Rasmussen Gert B. Pedersen KR7 1 1 01:07 4 Jonas Bjerregaard Gad Bjarke Gad KR7 2 2 01:08 00:01 00:01 9 Henrik Vestergaard Søren Lind Andersen KR7 3 3 01:09 00:02 00:01 8 Jess

Læs mere

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR Skyttens Navn Bane 1. 2. 3. 4. 5. mel / 1 6. 7. 8. mel /2 9. 1. slut e 1. e 2. e 3. e 4 Peter Hvidbjerg 1,1 1,1 Kim Jensen 99,8 99,8 Birger Groesmeyr 99,7 99,7 Niels

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

BOWLING PROGRAM EFTERÅR 2015 HUSK!! FINALESTÆVNE I DECEMBER

BOWLING PROGRAM EFTERÅR 2015 HUSK!! FINALESTÆVNE I DECEMBER BOWLING PROGRAM EFTERÅR 2015 HUSK!! FINALESTÆVNE I DECEMBER Bowling Turnerings- og spilleregler 1 Der skal skiftes til anerkendt bowlingsko, og i øvrigt skal enhver hal s ordensregler følges. 2 Der skal

Læs mere

HOLE IN ONE. Hul. Navn

HOLE IN ONE. Hul. Navn HOLE IN ONE Hul 1 1 1 1 1 1 År 174 176 177 177 178 17 17 17 17 181 181 181 181 181 183 186 186 186 186 186 186 186 187 187 187 188 188 188 188 18 18 10 10 10 10 10 10 11 11 11 11 11 11 11 11 1 1 1 1 13

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Sæt mål for indsatsområder

Sæt mål for indsatsområder Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

Middelfart Resort og konferencecenter. Samlet deltagerantal på kurset: 121. Christian Heine Lerche Møller

Middelfart Resort og konferencecenter. Samlet deltagerantal på kurset: 121. Christian Heine Lerche Møller Kursusnummer 927 Kursusnavn Chaufførkonferencen 2011 Afholdelsessted Middelfart Resort og konferencecenter Startdato 30/05-11 Slutdato 31/05-11 Mødetid Kursusleder AMUkursus Fuldt booket Preben Mandrup,

Læs mere

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Grovfoderseminar 2005 V/ konsulent Jens Møller Afdeling for Specialviden Tidlig høst og ensilering af korn Høst ca. 3 uger før sædvanlig høst med vandindhold på godt 30%

Læs mere

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Troels Kristensen, Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indledning Mælkens sammensætning

Læs mere

Veteraner mænd 2014. 100 m M30

Veteraner mænd 2014. 100 m M30 100 m 12,66s 0,0 Claus Landal, 82 2014 12,7s Frank Engmark, 57 1987 13,0s 0,5 Michael Pedersen, 73 2007 13,5s Søren K Jacobsen, 70 2002 13,5s Jens Holm, 51 1983 13,6s Claus Berentsen, 57 1991 13,7s Erik

Læs mere

Fuldfoder oven fra. v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup. Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen

Fuldfoder oven fra. v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup. Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen Fuldfoder oven fra v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen Er dette fuldfoder? Langt halm Græs (Roe)piller Majs Mange køer tror, de skal bruge dagen ved foderbordet!

Læs mere