DECEMBER 2013 SUNDHEDSSTYRELSEN EVALUERING AF KOMMUNALE FORSØGSPROJEKTER OM GRAVIDE OG ALKOHOL SLUTEVALUERING

Transkript

1 DECEMBER 2013 SUNDHEDSSTYRELSEN EVALUERING AF KOMMUNALE FORSØGSPROJEKTER OM GRAVIDE OG ALKOHOL SLUTEVALUERING

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk DECEMBER 2013 SUNDHEDSSTYRELSEN EVALUERING AF KOMMUNALE FORSØGSPROJEKTER OM GRAVIDE OG ALKOHOL SLUTEVALUERING PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION 4 UDGIVELSESDATO December 2013 UDARBEJDET LSPE, MAAQ, KBJO KONTROLLERET LIVE GODKENDT KBJO

4

5 EVALUERING AF KOMMUNALE FORSØGSPROJEKTER OM GRAVIDE OG ALKOHOL 5 INDHOLD 1 DEL Indledning Læsevejledning Formålet med satspuljen Evalueringens formål, aktiviteter og metode 10 3 Baggrund om graviditet og alkohol 12 4 Opsamling på evalueringen Udviklingsproces og ændring af projekternes fokus Væsentligste resultater og erfaringer COWI s anbefalinger til det fremadrettede arbejde med forebyggelse af føtale alkoholskader 25 5 DEL Vrå, Region Nordjylland Døgnbehandling og tilbageholdelse 29 7 Aarhus Spor 1 - Formidling og kompetenceudvikling Spor 2 - Organisering og samarbejde Spor 3 - Kontakt til de gravide Forankring 45 8 Odense Spor 1 - Formidling og kompetenceudvikling Spor 2 - Organisering og samarbejde 50

6 6 EVALUERING AF KOMMUNALE FORSØGSPROJEKTER OM GRAVIDE OG ALKOHOL 8.3 Samarbejde Spor 3 - Kontakt til de gravide Forankring 55

7 1 DEL 1 EVALUERING AF KOMMUNALE FORSØGSPROJEKTER OM GRAVIDE OG ALKOHOL 7

8 8 EVALUERING AF KOMMUNALE FORSØGSPROJEKTER OM GRAVIDE OG ALKOHOL 2 Indledning COWI har for Sundhedsstyrelsen gennemført en evaluering af tre kommunale forsøgsprojekter, der har fået midler fra satspuljen til en forebyggende indsats overfor gravide med et risikoforbrug af alkohol i forhold til fosteret. Tidsperiode Forsøgsprojekternes samlede projektperiode har strakt sig fra 1. september 2009 til 31. december Denne slutevaluering samler op på det samlede projektforløb. 2.1 Læsevejledning Denne afrapportering omfatter to dele: Del 1 er en anvendelsesorienteret del, der er målrettet aktører inden for svangre- og alkoholområdet. Formålet med denne del er at illustrere relevansen af indsatser på området og at videreformidle de erfaringer, forsøgsprojekterne har gjort sig om målgruppen, opsporing, viden, holdning, formidling, kompetenceudvikling og organisering. Del 1 er målrettet aktører, der arbejder med tilsvarende problemstillinger og den indeholder konkrete pejlemærker for den fremadrettede indsats for hver aktør på området: Alkoholbehandlingsinstitutioner Den regionale svangreomsorg Kommuner Praktiserende læger Centralt. Del 1 dækker kapitel 2-4 og kan læses som et selvstændigt dokument. Del 2 præsenterer mere detaljeret de erfaringer der er gjort i projekterne, samt de resultater, projekterne har frembragt. I Del 2 kan der derfor findes detaljer om projekternes aktiviteter og resultater, samt en mere detaljeret beskrivelse af de organisatoriske setups. Del 2 dækker kapitel 6-8. Gravide med et risikoforbrug forstås i rapporten som gravide, der drikker alkohol under graviditeten og dermed risikerer at påføre skader på fosteret.

9 EVALUERING AF KOMMUNALE FORSØGSPROJEKTER OM GRAVIDE OG ALKOHOL 9 Satspuljeformål Bevilling Forsøg med tvangstilbageholdelse Tredelt formål 2.2 Formålet med satspuljen Som led i udmøntningen af satspuljemidlerne på sundhedsområdet blev der afsat midler til at udvikle og afprøve metoder til tidlig opsporing af gravide med et risikoforbrug af alkohol med henblik på, at kvinden tager imod behandling og fastholdes i behandling. I satspuljeaftalen står der følgende om formålet med puljen 1 : 'En pulje for kommunerne til forsøgsprojekter, som skal udvikle og afprøve metoder dels til tidlig opsporing af gravide alkoholmisbrugere, dels til motivation til at gå i behandling og fastholdelse af gruppen i behandling. Med henblik på fastholdelsen vil der over puljen kunne opnås støtte til forsøgsprojekter med tvangstilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere.' Satspuljens samlede bevilling var på 20 mio. kroner i perioden Satspuljen åbnede således for, at der kunne gives støtte til dels en mere generel indsats vedrørende udvikling og afprøvning af metoder overfor målgruppen af gravide med et risikoforbrug af alkohol, dels at der kunne ydes støtte til et mere specifikt forsøg vedrørende tvangstilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere. I midten af 2008 indkaldte Sundhedsstyrelsen ansøgninger fra kommunerne til satspuljen vedrørende en forstærket indsats overfor gravide med et risikoforbrug af alkohol. Af Sundhedsstyrelsen ansøgningsmateriale fremgår det, at det overordnede formål med satspuljen er tredelt 2 : Tekstboks 2.1Overordnede formål jf. Sundhedsstyrelsens ansøgningsmateriale. at forebygge, at der fødes børn med fysiske, psykiske eller sociale alkoholrelaterede skader at reducere børns fysiske, psykiske eller sociale skader som følge af moderens og evt. hendes partners alkoholforbrug at afdække alkoholforbruget hos gravide systematisk med henblik på at opspore flest mulige gravide med et potentielt fosterskadende alkoholforbrug og sætte ind med en relevant forebyggende eller behandlende indsats. Udviklingsprojekter Af Sundhedsstyrelsens ansøgningsmateriale fremgår det også, at 'der er tale om udviklingsprojekter, idet der er begrænset viden om effektive metoder til opsporing, motivering og fastholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling. Formålet er derfor endvidere, at den opnåede viden fastholdes og formidles videre, så udviklingen inden for området kvalificeres'. Det fremgår også, at der med puljen skal opnås erfaring med at udvikle og afprøve metoder vedrørende forsøg med tilbageholdelse i henhold til bekendtgørelse (nr. 227 af 11. februar 2008) om lov om tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling. 1 Jf. 'Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse ', Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 27. oktober Se Sundhedsstyrelsens ansøgningsmateriale på:

10 10 EVALUERING AF KOMMUNALE FORSØGSPROJEKTER OM GRAVIDE OG ALKOHOL Familieambulatorierne Tre udvalgte forsøgsprojekter Sideløbende med satspuljeprojektet er der efter planen udmøntet midler til etablering af familieambulatorier i det regionale sundhedsvæsen. Sundhedsstyrelsen peger i ansøgningsmaterialet på, at de kommuner, der opnår støtte fra satspuljen, bør etablere et samarbejde med familieambulatorierne, hvor det er muligt og relevant. På baggrund af de indkomne ansøgninger besluttede Sundhedsstyrelsen at yde støtte til tre forsøgsprojekter i henholdsvis Odense Kommune, Aarhus Kommune og Region Nordjylland. Formålet med evalueringen Evalueringens metode Effektmåling har ikke været mulig Løbende ændring af evalueringsdesign Aktiviteter og dataindsamling 2.3 Evalueringens formål, aktiviteter og metode Satspuljen skal evalueres med henblik på, at der kan udledes erfaringer og anbefalinger om metoder vedrørende alkoholforebyggelse og -behandling for gravide på landsplan. Evalueringen skal frembringe systematisk viden om 3 : Målopfyldelsen inden for de enkelte projekter med udgangspunkt i beskrivelsen af de forskellige tilbud Organisatoriske aspekter af indsatsen i forhold til organiseringen internt i kommunerne og tværsektorielt Udviklingsprocessen i forsøgsprojekterne Effekten af indsatsen i forhold til målgruppen Evalueringen tager udgangspunkt i disse fire evalueringskriterier. Det skal dog bemærkes, at der oprindeligt var lagt op til, at forsøgsprojekterne skulle have en direkte kontakt til flere hundrede gravide med et risikoforbrug af alkohol, der skulle danne grundlag for en vurdering af effekten af projekterne. Forsøgsprojekterne har imidlertid kun i meget begrænset omfang haft direkte kontakt til målgruppen, hvorfor det ikke er muligt og giver mening at vurdere effekten af projekterne i forhold til målgruppen. Evalueringen har i stedet karakter af en lærende evaluering, med fokus på generering af erfaringer til den fremtidige praksis og indsats på området. Opsporing og rekruttering af gravide til alkoholbehandling har vist sig meget vanskelig. Derfor har forsøgsprojekterne - efter løbende dialog med Sundhedsstyrelsen - ændret deres design og indsats ganske betydeligt i projektperioden. Dette har medført, at evaluator løbende har måttet tilpasse evalueringsdesign og -indhold. Evalueringsdesign og -indhold er således ændret i henholdsvis november/december 2009 (i forbindelse med drøftelser i forlængelse af opstartsseminaret for satspuljeprojektet) og i november 2010 (efter udarbejdelse af projekternes baseline) samt i øvrigt løbende justeret 4. Nedenfor er vist en tids- og aktivitetstabel over de evalueringsaktiviteter, der er gennemført i løbet af projekterne. 3 Jf. udbudsmaterialet vedrørende evaluering af de kommunale forsøgsprojekter. 4 Jf. bl.a. 'Tillæg til COWIs evalueringsdesign', af 30. november 2010.

11 EVALUERING AF KOMMUNALE FORSØGSPROJEKTER OM GRAVIDE OG ALKOHOL 11 Tekstboks 2.2Aktiviteter og tidsplan. AKTIVITET Opstartsseminar med deltagelse af forsøgsprojekterne og Sundhedsstyrelsen X Skabelon og dataindsamling vedr. baseline samt opstilling af forandringsteorier X Telefoninterviewundersøgelse, samarbejdspartnere og interessenter X Baseline-rapporter fra projekterne X Seminar om implementering i Odense X Workshop med familieambulatorierne i Region Midt, Region Syd samt X videncenteret Midtvejsstatus fra projekterne X X Projektbesøg/workshop hos projekterne X X Evalueringsnotat, midtvejs X Interviews med samarbejdspartnere X Interviews med projekterne X Afsluttende evalueringsrapport. X Dataindsamling Til brug for evalueringen har COWI gennemført interview med samarbejdspartnere i henholdsvis Odense og Aarhus Kommuner, repræsentanter fra familieambulatorierne, projektmedarbejderne samt fagprofessionelle, der har deltaget i kompetenceudvikling, jf. bilag A. Interviewene har været baseret på en række semistrukturerede interviewguides, der var målrettet henholdsvis samarbejdspartnere eller projektet, jf. bilag B. Interviewene er gennemført som henholdsvis telefoninterview, gruppeinterview og enkeltinterview. Ud over interviews har COWI baseret evalueringen på projekternes midtvejs- og afslutningsrapporteringer, projekternes ansøgninger, forandringsteorier, workshops og andet materiale og aktiviteter, der har været afholdt i løbet af projekternes levetid.

12 12 EVALUERING AF KOMMUNALE FORSØGSPROJEKTER OM GRAVIDE OG ALKOHOL Sundhedsstyrelsen anbefalinger Alkohols skadesvirkninger 3 Baggrund om graviditet og alkohol Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide ikke drikker alkohol. Kvinder, der overvejer at blive gravide, bør heller ikke drikke alkohol. Sundhedsstyrelsens anbefalinger er baseret på et forsigtighedsprincip, idet der ikke er evidens for, hvor den nedre grænse for alkohols skadelige virkning på fosteret går. Det er påvist, at alkohol under graviditeten kan medføre skader på fosteret, f.eks.. lav fødselsvægt, kognitive problemer og misdannelser. Den alvorligste - foruden den øgede risiko for fosterdød - er Føtalt Alkohol Syndrom (FAS 5 ). En undersøgelse baseret på den nationale, danske fødseskohorte viser, at et indtag af alkohol på 2-3½ genstande om ugen øger risikoen for abort tidligt i graviditeten 6. En opgørelse af alkoholindtaget blandt danske gravide viser, at omkring 55 % af danske gravide kvinder er totalt afholdende i graviditeten, mens 2 % angiver, at de drikker mere end fire genstande alkohol om ugen 7. Risikogruppen for udvikling af alkoholskader hos fosteret omfatter ikke kun kvinder med en erkendt graviditet. Ofte vil graviditeten først være kendt noget tid efter konceptionen, og alkoholindtagelse kan således have nået at påføre fosteret skader, inden graviditeten erkendes. Derfor er ikke kun indtaget af alkohol blandt gravide, men generelt indtaget blandt kvinder i den fertile alder, relevant. Størstedelen af danske kvinder drikker alkohol, og andelen af kvinder, der binge-drikker, dvs. 5 Fetalt Alkohol Syndrom, en underkategori af FASD. 6 Nybo Andersen A, Kragh Andersen P, Olsen J, Grønbæk M, Strandberg-Larsen K. Moderate alcohol intake during pregnancy and risk of fetal death. Int. J. Epidemiol 2012; Nybo Andersen A, Kragh Andersen P, Olsen J, Grønbæk M, Strandberg-Larsen K. Moderate alcohol intake during pregnancy and risk of fetal death. Int. J. Epidemiol 2012; 1-9.

13 EVALUERING AF KOMMUNALE FORSØGSPROJEKTER OM GRAVIDE OG ALKOHOL 13 drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed i løbet af en måned, er mere end halvdelen blandt årige og en fjerdedel af de årige 8. Samfundsøkonomi Foruden de menneskelige omkostninger, der følger for både et alkoholskadet barn og dets familie, er der betydelige samfundsøkonomiske konsekvenser. For eksempel kan adfærds- og indlæringsproblemer som følge af alkoholskader medføre store omkostninger til særlige foranstaltninger for disse børn. Nogle af de rusmiddelskadede børn får aldrig en normal barndom eller voksenliv og kan gennem hele livet have behov for offentlige hjælpeforanstaltninger. Udgangspunktet for forsøgsprojekternes virksomhed er altså en vigtig problemstilling om skader som følge af alkohol under graviditet med potentielt store personlige og samfundsmæssige omkostninger. 8 Den nationale sundhedsprofil, 2010.

14 14 EVALUERING AF KOMMUNALE FORSØGSPROJEKTER OM GRAVIDE OG ALKOHOL 4 Opsamling på evalueringen Dette kapitel samler op på evalueringen af kommunale forsøgsprojekter, der i perioden har fået midler fra satspuljen til metodeudvikling af en forebyggende indsats overfor gravide med et risikoforbrug af alkohol. Kapitlet afsluttes med en række anbefalinger på baggrund af erfaringerne. Tre forsøgsprojekter Tre forsøgsprojekter fik af Sundhedsstyrelsen tildelt støtte til en indsats overfor gravide med henblik på at forebygge og reducere alkoholrelaterede skader på børn. De tre forsøgsprojekter var: Region Nordjylland/Døgnafdelingen i Vrå (med mulighed for frivillig kontrakt om tilbageholdelse) Alkoholbehandlingen ved Odense Kommune Alkoholbehandlingen i Aarhus Kommune I løbet af opstartsfasen blev det klart, at projektet ved døgnafdelingen i Vrå i Region Nordjylland ikke kunne rekruttere gravide fra målgruppen. Projektet var startet før etableringen af Familieambulatorierne, som ellers ville kunne henvise kvinder til behandling. Desuden forklaredes den manglende rekruttering af den geografiske placering af døgnafdelingen og af en relativ smal målgruppe. Endelig vurderede projektet, at muligheden for brug af frivillig kontrakt om tilbageholdelse med hjemmel i Sundhedslovens 141 fra 2007 i sig selv har udgjort en barriere for rekrutteringen. Se kapitel 4 for erfaringerne hermed. Sundhedsstyrelsen og projektet besluttede derfor, at aktiviteterne ikke skulle videreføres. 4.1 Udviklingsproces og ændring af projekternes fokus Forsøgsprojekterne i Odense og Aarhus har som i Vrå været påvirket af det i forhold til forventningen - lille antal gravide med et risikoforbrug af alkohol, som projekterne fik kontakt til. Desuden har de været påvirkede af forsinkelsen af familieambulatoriernes opstart. I løbet af projektperioden er projekternes fokus derfor løbende blevet tilpasset. Denne udviklingsproces har været væsentlig, idet den i høj grad har afdækket de barrierer, der er omkring arbejdet med gravide med et risikoforbrug af alkohol. I det følgende beskrives, hvordan udviklingsprocessen er forløbet.

15 EVALUERING AF KOMMUNALE FORSØGSPROJEKTER OM GRAVIDE OG ALKOHOL 15 Forandringsteori Forsøgsprojekterne ved alkoholbehandlingen i henholdsvis Odense og Aarhus fik tildelt satspuljemidler på baggrund af deres projektansøgninger til Sundhedsstyrelsen. Hvert af projekterne udarbejdede i opstartsfasen en forandringsteori. Ifølge projekternes forandringsteorier ville de arbejde efter følgende tre hovedspor: Formidlings- og kompetenceudviklingsspor: Formidling til og kompetenceudvikling af professionelle. Organisations-, samarbejds- og kvalitetsudviklingsspor: Organisations-, samarbejds- og kvalitetsudvikling via eksempelvis samarbejdsaftaler og handleplaner. Direkte kontakt til de gravide og behandling: Information, rådgivning og behandling af konkrete gravide i målgruppen. Behandlingsspor Med hensyn til behandlingssporet fremgik det af projektansøgningen fra forsøgsprojektet i Odense, at de forventede cirka 100 deltagende gravide i projektet årligt, mens projektet i Aarhus forventede cirka deltagende gravide årligt. Det viste sig imidlertid allerede i løbet af 2010, at opsporing af gravide med et risikoforbrug af alkohol er en vanskelig og omfattende opgave. Aarhus-projektet beskriver i et tillæg til deres projektbeskrivelse denne udfordring således: '[ ] projektets indsats forsøges afviklet blandt en gruppe professionelle, som endnu ikke er moden til effektivt at opspore gravide med et bekymrende alkoholforbrug. Blandt professionelle mangler der både en anerkendelse af problematikkens validitet i forhold til de officielle anbefalinger, omfang og konsekvenser for det ufødte barn'. De professionelles manglende opmærksomhed på målgruppen Med de professionelle tænkes på den kreds af mennesker, der typisk kommer i kontakt med gravide, og dermed potentielt kunne være i stand til at opspore gravide med et risikoforbrug af alkohol. Det drejer sig bl.a. om de praktiserende læger, jordemødrene, sundhedsplejerskerne og kommunale sagsbehandlere. Ifølge både Aarhus- og Odense-projektet udgør de professionelles manglende opmærksomhed på denne målgruppes problemstilling en væsentlig barriere i forhold til screening og opsporing af gravide med et risikoforbrug af alkohol. De kommunale forsøgsprojekter byggede på en antagelse om, at den kommunale alkoholbehandling via de professionelle kunne opspore og få adgang til gravide med et risikoforbrug af alkohol. Dette var kun i begrænset omfang muligt og må anses som hovedforklaringen på, at forsøgsprojekterne ikke kunne gennemføre deres projekter efter deres oprindelige projektplaner og opnå kontakt til målgruppen af gravide. Ændring af fokus nødvendig Med udgangspunkt i vanskelighederne ved at opspore og skabe kontakt til målgruppen af gravide via de professionelle blev der indledt en dialog mellem projek-

16 16 EVALUERING AF KOMMUNALE FORSØGSPROJEKTER OM GRAVIDE OG ALKOHOL terne og Sundhedsstyrelsen om ændring af fokus for projekterne. Aarhus-projektet konkluderede følgende i et notat til Sundhedsstyrelsen 9 : 'Det er gravidprojektets helt klare overbevisning, at den oprindelige projektbeskrivelse og forandringsteori vil være særdeles uhensigtsmæssig fortsat at anvende som styringsredskab. Det er i stedet nødvendigt at skabe et almengyldigt og bredt accepteret fundament for problematikken omkring gravide med et risikabelt alkoholforbrug, før det bliver muligt at udstyre de relevante professionelle med de nødvendige redskaber til tidlig opsporing af gravide i målgruppen. P.t. eksisterer for store og grundlæggende barrierer til, at en fortsættelse af samme vej vil gøre nytte.' Nedtoning af behandlingsspor og fokus på formidling og kompetencer Forsøgsprojektet i Odense oplevede de samme udfordringer som Aarhus-projektet i relation til opsporing og kontakt til målgruppen af gravide med et risikoforbrug af alkohol. Efter dialog med Sundhedsstyrelsen foretog begge projekter et skifte, så projekternes fokus på behandling af gravide i målgruppen blev vægtet lavere. Vægten på formidling til og kompetenceudvikling af professionelle blev derimod øget. Behandlingssporet i form af information, rådgivning og behandling af konkrete gravide i målgruppen blev således efter aftale med Sundhedsstyrelsen nedtonet i forsøgsprojekterne. Der var flere årsager hertil. I begyndelsen af projektperioden fik projekterne synliggjort, at der er behov for mere viden og kompetenceudvikling blandt de fagprofessionelle. Aarhus-projektets kortlægning af både jordemødre og praktiserende lægers viden, holdninger og adfærd ift. at rådgive gravide om alkohol viser blandt andet, at de fagprofessionelle ikke rådgiver de gravide i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger 10, 11. F.eks.. rådgiver kun ca. halvdelen af både de praktiserende læger og jordemødrene gravide til afholdenhed, selvom langt størstedelen kender til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Desuden viste Aarhus-projektet gennem kvalitative undersøgelser af 30 gravide, at de fleste af disse kvinder ikke har været fuld- 9 Se 'Status og fremtid for Gravidprojektet i Alkoholbehandlingen i Århus Kommune', 16. august 2010, Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Alkoholbehandlingen i Syd poerg_til_alkohol/~/media/subsites%20og%20weblight/subsites/alkolbehandli ngen/gravideprojektet/tfj_01_fagligt_indstik.ashx 11 poerg_til_alkohol/~/media/subsites%20og%20weblight/subsites/alkolbehandli ngen/gravideprojektet/ugeskriftforlger.ashx

17 EVALUERING AF KOMMUNALE FORSØGSPROJEKTER OM GRAVIDE OG ALKOHOL 17 stændigt afholdende før erkendt graviditet, og at der blandt de gravide er en holdning om, at det er i orden at drikke lidt i løbet af graviditeten 12. Dette er i tråd med udsagn fra både projekterne og de interviewede samarbejdspartnere om, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger til tider bliver udfordret og betvivlet både af fagprofessionelle og af gravide. Endelig er alkoholområdet tabuiseret og har i nogle sammenhænge lav status i forebyggelsespolitikken, hvilket kalder på en særlig fokuseret indsats. På denne baggrund var der enighed om, at projekterne i højere grad skulle fokusere deres indsats på formidling til og kompetenceudvikling af fagprofessionelle samt organisering af indsatsen og samarbejde med relevante kommunale og regionale parter. I denne forbindelse skulle projekterne endvidere arbejde med at udarbejde casebeskrivelser af de gravide, som projekterne opsporede, med henblik på at danne grundlag for en organisations- og kvalitetsudvikling af feltet. Gravide/KvalitativUndersoegelseGraviditetAlkohol.ashx 13 Se 'Evaluering af etableringsfasen for de landsdækkende familieambulatorier (2009/10- Familieambulatorierne Konkret har den sene opstart af familieambulatorierne haft betydning for projekternes udvikling. Familieambulatoriernes bevillings- og ansøgningsproces blev stærkt forsinket, så familieambulatorierne først kom i drift i perioden fra sommeren 2010 og frem til medio Ifølge aftalen om den kommunale og regionale økonomi skulle familieambulatorierne have påbegyndt deres etablering i sidste kvartal Dette har betydet, at der i løbet af projektperioden har eksisteret en gråzoneproblematik for behandlingsansvaret mellem familieambulatorierne og den kommunale alkoholbehandling: i starten var der ikke noget tilbud i familieambulatorierne, som forsøgsprojekterne kunne henvise til, hvorfor behandlingen foregik i den kommunale alkoholbehandling. Denne praksis fortsatte til dels i familieambulatoriernes opstartsfase, indtil der med samarbejdsaftalerne i regi af sundhedsaftalerne blev fastlagt retningslinjer for behandlingsansvaret. For døgnbehandlingen i Vrå kunne familieambulatorierne formodes at have fungeret som henvisende instans og dermed bidraget til rekrutteringen af gravide i målgruppen. Organisering i projekterne Odense-projektet har etableret en intern kommunal organisering, gravidteamet, der koordinerer den tværgående indsats overfor de gravide. Begge forsøgsprojekter har udarbejdet samarbejdsaftale i regi af sundhedsaftalerne, omend Aarhus Kommunes aftale stadig afventer endelig godkendelse. Odense har derudover udarbejdet en instruks for alkoholbehandling af gravide og partnere til gravide (se bilag F) og en organisering for håndtering af gravide med et stof- eller alkoholmisbrug, og Aarhus har udarbejdet, men ikke godkendt, en instruks for samarbejdet mellem Familie )', november 2011 (revideret marts 2012), COWI.

18 18 EVALUERING AF KOMMUNALE FORSØGSPROJEKTER OM GRAVIDE OG ALKOHOL ambulatoriet og hhv. CfA og Socialforvaltningen. Instruksen, såvel som samarbejdsaftalen tilsendes Sundhedsstyrelsen efter godkendelsen. Den ovennævnte udviklingsproces og de barrierer, der har ligget i den, har selvsagt fyldt meget i projekterne og har givet anledning til mange overvejelser om, hvordan opgaven skulle løses bedst muligt inden for satspuljens og virkelighedens rammer. 4.2 Væsentligste resultater og erfaringer Afsnittet er bygget op om: Målgruppen Opsporing Viden og holdninger Kompetenceudvikling Organisering af indsatsen i kommunen Få gravide opsporet Målgruppen Projekterne har erfaret, at omfanget af henviste kvinder med et risikoforbrug af alkohol har været mindre end først antaget. I kraft af projekterne er 6 og 14 gravide identificeret og behandlet i henholdsvis Aarhus og Odense i løbet af projektperioden. Hertil kommer partnere med et alkoholproblem og børn, der potentielt kunne have en føtal alkoholskade. Tallene skal ses i lyset af, at der før projektet kun blev identificeret meget få gravide med et alkoholproblem: i en periode på tre år før projektet er der eksempelvis opsporet og behandlet én gravid i alkoholbehandlingen i Odense. Erfaringerne peger altså på, at der er et potentiale for at øge den systematiske opsporingsindsats overfor målgruppen. Undersøgelser viser, at kvinder, der efter erkendt graviditet binge-drikker, hyppigere er: arbejdsløse gennem mere end et år, uplanlagt gravide eller ufaglærte. De har hyppigt psykiske problemer og et eller flere børn i forvejen 14. Projekterne har opsporet socialt belastede gravide Casebeskrivelserne viste i overensstemmelse hermed, at det er en socialt meget belastet gruppe gravide, som projekterne har opsporet i projektperioden. Gruppen omfatter kvinder, der alle har haft et længerevarende alkohol- og/eller stofproblematik bag sig, men hvoraf adskillige ikke tidligere har været i behandling. Det er endvidere kvinder, der har oplevet sociale vanskeligheder såsom forældres alkoholmisbrug, svigt, vold, incest, i løbet af deres opvækst og voksenliv. Ud over alkoholmisbruget nævnes hyppigt øvrige problemstillinger såsom psykiske problemer, stofmisbrug og tobak, og desuden har mange af kvinderne børn i forvejen. Gruppens problematikker er derfor komplicerede og mangefacetterede, og der er behov for tæt støtte og opfølgning. Forløbet bør være flerstrenget og in- 14 Strandberg-Larsen K, Grønbæk M. 'Notat vedrørende alkohol og graviditet'. 2007

19 EVALUERING AF KOMMUNALE FORSØGSPROJEKTER OM GRAVIDE OG ALKOHOL 19 volvere behandling såvel som sociale foranstaltninger, med henblik på at sikre en optimal støtte for kvinderne og det ufødte barn. Derfor skal de gravide hurtigst muligt henvises til Familieambulatoriet, der er ansvarlig for den videre koordination af indsatserne. Endelig indebærer løsning af en alkoholproblematik en vanskelig livsstilsændring, der, især i forbindelse med graviditet og tiden derefter, bør behandles over tid med henblik på at sikre et liv uden alkohol og på at sikre trivsel i familien. Projekterne har ikke opsporet ressourcestærke gravide Ingen af projekterne har opsporet mere ressourcestærke gravide med et risikoforbrug af alkohol. Denne gruppe er muligvis endnu mere vanskelig at opspore end de socialt udsatte, der som oftest har vist sig at have kontakt til kommunen i forvejen Opsporing i alkoholbehandlingen På ovenstående baggrund har opsporing vist sig som afgørende for indsatsen overfor gravide med et risikoforbrug. Systematisk spørgsmål om børn/graviditet Et væsentligt metodeudviklingsskridt har været introduktionen af systematisk opsporing af gravide i alkoholbehandlingen i Odense. Der blev anvendt en bred tilgang til målgruppen, således at alle, der indskrives til behandling, spørges "Har du/i eller venter du/i barn/børn" samt forventet termin. Dette har været med til at identificere: Gravide med et risikoforbrug af alkohol Partnere med et risikoforbrug Børn i familier med risikoforbrug af alkohol Denne form for opsporing har skærpet fokus på målgrupperne og har øget antallet af opsporede. I bilag E ses indskrivningsformularen for alkoholbehandlingen i Odense. Den systematiske opsporing af gravide, partnere og børn i alkoholsårbare familier med kan endvidere integreres i andre af kommunens funktioner, hvor der er størst sandsynlighed for at finde familierne. F.eks.. kan der indarbejdes spørgsmål om forældres alkoholforbrug i den børnefaglige undersøgelse, i jobcentrene eller på socialområdet generelt. Øge systematisk fokus på alkohol Opsporing i almen praksis og svangrekonsultationer Fagprofessionelle peger på, at introduktionen af et øget, systematisk fokus på alkohol i forbindelse med svangrekonsultationerne både i almen praksis og i jordemoderpraksis, kan være med til at opspore gravide med et risikabelt forbrug af alko- 15 Serviceloven 50.

20 20 EVALUERING AF KOMMUNALE FORSØGSPROJEKTER OM GRAVIDE OG ALKOHOL hol. Dette er særlig relevant for den målgruppe, der ikke i forvejen er kendt af det sociale system eller af alkoholbehandlingen. Et risikoforbrug af alkohol er omgivet af tabuer, og den kvalitative undersøgelse af gravide viser, at størstedelen af de interviewede kvinder ikke ser sig selv som den primære målgruppe for Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide om alkohol, men mod kvinder, der ikke kan styre deres alkoholforbrug 16. Dette kan være en forklaring på, at der var et meget lavt antal hits på Aarhus-projektets hjemmeside til trods for en ihærdig reklameindsats. Det er samtidig konklusionen, at de gravide finder det helt i orden at fagprofessionelle spørger til deres alkoholvaner, mere end blot det lukkede spørgsmål "hvor mange genstande drikker du", der typisk stilles i mødet med de fagprofessionelle. På nuværende tidspunkt er der et enkelt spørgsmål om den gravides aktuelle alkoholforbrug i svangrejournalen, som den praktiserende læge udfylder ved 1. konsultation. Herudover eksisterer der ikke nogen fast praksis for yderligere samtale eller spørgsmål om alkohol. Aarhus-projektets kvalitative interview med gravide viser, at man ikke altid kan regne med, at det præcise forbrug af alkohol angives ved lukkede spørgsmål. Derfor kan opsporingen styrkes ved at give fagprofessionelle - praktiserende læger, jordemødre og sundhedsplejersker redskaber til at varetage samtaler om alkohol. De fagprofessionelle beskriver det generelt som vanskeligt at tale med gravide om alkohol, særligt i forhold til de mere ressourcestærke gravide. Det er i den forbindelse væsentligt, at de fagprofessionelle f.eks.. er opmærksomme på at stille åbne frem for lukkede spørgsmål med det formål at åbne op for en samtale. Motivational Inquiry er blandt andet et brugbart redskab i den forbindelse Viden og holdninger Aarhus-projektet har i løbet af projektperioden arbejdet indgående med undersøgelser blandt jordemødre, praktiserende læger og gravide om holdninger og adfærd i forhold til alkohol. Halvdelen af praktiserende læger og jordemødre rådgiver om graviditet og alkohol Undersøgelserne viser, at størstedelen omend ikke alle - kender Sundhedsstyrelsens anbefalinger for graviditet og alkohol. Samtidig viser undersøgelserne, at der er stor forskel på, hvilken rådgivning gravide får. Kun omtrent halvdelen af de praktiserende læger og jordemødre angiver, at de rådgiver om alkohol og graviditet, faktisk er andelen af jordemødre der rådgiver herom faldet siden en tilsvarende undersøgelse i Samtidig er holdningen til alkohol og graviditet blandt de fagprofessionelle tankevækkende: kun omkring halvdelen af både jordemødre og praktiserende læger mener, at gravide bør være afholdende. Dette står i kontrast til 16 Gravidprojektet: Graviditet og alkohol Fortællinger baseret på 30 kvalitative interviews med gravide og mødre. Gravide/KvalitativUndersoegelseGraviditetAlkohol.ashx