1. Godkendelse af dagsorden /25675 SSU - Budget Kend Assens Kommune...1

Transkript

1 Referat Social- og Sundhedsudvalget Tid Onsdag den 2. marts kl. 14:30 Sted Mødelokale 2 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden /25675 SSU - Budget Kend Assens Kommune /27962 Godkendelse af materiale vedr. strategiske drøftelser - forberedelse af budget (Lukket sag) Orientering Eventuelt Godkendelse af dagsorden Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 2. marts 2016 Dagsordenen godkendt. Fraværende: Rie Nielsen /25675 SSU - Budget Kend Assens Kommune Indstilling: Direktionen indstiller, at udvalgene orienteres om materialet Kend Assens Kommune som inspirationsmateriale til de kommende politiske drøftelser om budget i fagudvalgene. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 02. marts Kl. 14:30 Assens Kommune, 1 af 4

2 Beslutningstema: Der orienteres om materialet Kend Assens Kommune som inspirationsmateriale for de kommende politiske drøftelser om budget Sagsfremstilling: I forbindelse med vedtagelse af budgetprocessen for budget blev det besluttet, at udarbejde et grundmateriale til brug for den politiske proces. Materialet Kend Assens Kommune er tænkt som et undrings- / inspirationskatalog til udvalgene. Materialet tager udgangspunkt i følgende: Materialet fra Kommunal Økonomisk Forum (KØF), som blev publiceret i januar måned 2016, anvendes til beregning af nøgletal Indenfor hvert fagområde anvendes som udgangspunkt de sammenligningsklynger, som er udvalg i Fælleskommunalt LedelsesinformationsSystem (FLIS) på regionalt niveau samt landsgennemsnittet. Fagområder, hvor der ikke er sammenligningsklynger, anvender den tværgående klynge. Sammenligningsklyngerne fremgår af bilag 1 Derudover kan anden interessant sammenligning benyttes, eksempelvis: o Assens Kommunes egne regnskabstal f.eks. til sammenligning af udvikling over en årrække, eventuelt indekseret. o Den dyreste/billigste kommune o Sammenligning af takster m.v. for de øvrige fynske kommuner. Materialet indeholder også oversigt over godkendte budgettildelingsmodeller - bilag 2 - samt oversigt over antal sager pr. medarbejder/visitator bilag 3. Det skal understreges, at dette materiale er til inspiration for udvalgene og de politiske grupper og organisationer, derfor får alle udvalg sendt hele materialet. Lovgrundlag: Styrelsesloven. Beslutningskompetence: Social- og Sundhedsudvalget. Bilag: Samlet materiale - Kend Assens Kommune.pdf Bilag 1 - Klynger - Kend Assens Kommune.pdf Bilag 2 - Områder med tildelingsmodel.pdf Bilag 3. Samlet oversigt over sager pr. sagsbehandler.pdf Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 2. marts 2016 Social- og Sundhedsudvalget blev orienteret om materialet Kend Assens Kommune som inspirationsmateriale til de kommende politiske drøftelser om budget Socialog Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 02. marts Kl. 14:30 Assens Kommune, 2 af 4

3 3. 15/27962 Godkendelse af materiale vedr. strategiske drøftelser - forberedelse af budget (Lukket sag) 4. Orientering Sagsfremstilling: 1. Status og igangsætning af Prof-på-tværs flagskibet Fællesskab i bevægelse. 2. Status på udbud vedrørende fødevarer. 3. Orientering om anvendelsen af ledsagepuljen for KL s Social og Sundhedspolitiske Forum 12. og 13. maj Herunder planlægning af evt. studiebesøg den 11. maj Der er udvalgsmøde samme dag. Bilag: Pkt. 1 - Fællesskab i bevægelse Pkt. 2 - Status på udbud af fødevarer Pkt. 3 - Status på anvendelse af ledsagepuljen 2015 Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 2. marts 2016 Ad 3. Der orienteres desuden om afgørelsen i Favrskov-sagen. Timetallet reguleres i forhold til anvendelse af midlerne i Kvalitetsstandarden justeres ved den årlige godkendelse heraf. Ad 4. Social- og Sundhedsudvalgets møde den 11. maj afvikles i Aalborg kl i forbindelse med udvalgets deltagelse i KL s Social- og Sundhedspolitiske Forum den maj (fraværende Rie Nielsen). Der planlægges studiebesøg på turen, der foretages i bus. 5. Eventuelt Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 2. marts 2016 Næste møde i Social- og Sundhedsudvalget afholdes på Kildebakken i Vissenbjerg og vil blive indledt med en rundvisning. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 02. marts Kl. 14:30 Assens Kommune, 3 af 4

4 Underskriftsside Betina Signe Stick Henning Jensen Bodil Boesgaard Rie Nielsen Henrik Hansen Lars Søgaard Malene Rye Andersen Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 02. marts Kl. 14:30 Assens Kommune, 4 af 4

5 Bilag: 2.1. Samlet materiale - Kend Assens Kommune.pdf Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. marts Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 43356/16

6 Kend Assens kommune. I forbindelse med vedtagelsen af budgetprocessen for budget blev det besluttet, at udarbejde et grundmateriale til brug for den politiske proces. Materialet lanceres nu som en revideret udgave af materialet Kend din kommune, som herefter benævnes Kend Assens Kommune. Materialet er tænkt som et undrings- / inspirationskatalog til Byrådet. Det skal hjælpe til at give Byrådet ny viden eller nye ideer - ud fra objektive kriterier, blive nysgerrig på nye områder, som kan give anledning til yderligere analyse. En dybdegående analyse vil herefter vise om området fortsat er interessant, at arbejde videre med. Materialet Kend Assens Kommune tager afsæt i følgende: KØF-materialet, som blev publiceret i uge 2, anvendes til beregning af nøgletal Indenfor hvert fagområde anvendes som udgangspunkt de sammenligningsklynger, som er udvalgt i FLIS på regionalt niveau samt landsgennemsnittet. De fagområder hvor der ikke er sammenligningsklynger, anvender den tværgående klynge. (se bilag 1) Derudover kan anden interessant sammenligning benyttes, eksempelvis: o Assens kommunes egne regnskabstal f.eks. til sammenligning af udvikling over en årrække, eventuelt indekseret. o Den dyreste / billigste kommune for at se hvor Assens kommune ligger i forhold til det. o Sammenligning af takster m.v. for de øvrige fynske kommuner. Endvidere vil materialet indeholde følgende: Oversigt over godkendte tildelingsmodeller (Bilag 2) Oversigt over antal sager pr. medarbejder/visitator (Bilag 3) Kend Assens Kommune bliver et væsentligt værktøj i forbindelse med drøftelserne af budget

7 Kend Assens kommune Indholdsfortegnelse Økonomiudvalget 1 Innovations- og medborgerskabsudvalget 4 Miljø- og Teknikudvalget 7 Kultur- og Fritidsudvalget 10 Børne- og Uddannelsesudvalget 17 Social- og Sundhedsudvalget 43 Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget 55 Bilag 1 Klynger 71 Bilag 2 Godkendte tildelingsmodeller 72 Bilag 3 Antal sager pr. medarbejder /visitator 73

8 Kend Assens kommune - Økonomiudvalget Årsværk til ledelse og adm. pr indbyggere ,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 14,1 12,3 16,9 15,2 15,7 14,3 15,3 DATA : Personaleforbruget er opgjort som fuldtidsansatte (årsværk), og baseret på et særudtræk fra KRL. Personalet er afgrænset til overenskomstansatte, tjenestemænd og ansatte i fleksjob (½ vægt). Institutioner mv., der ikke anvender de kommunale lønanvisningssystemer, indgår ikke. Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar Udgifterne omfatter centrale og decentrale udgifter til administration og ledelse. 6,0 4,0 2,0 0,0 Assens Nordfyns Kommune Faaborg-Midtfyns Kommune Svendborg Kommune Odense Kommune Vejen Kommune Hele landet Kilde: KØF

9 Udgifter til central administration kr. pr. indbygger Data: Baseret på kommunernes nettodriftsudgifter på hovedfunktion 6.45 i regnskab Indbyggertallet er opgjort pr. 1. kvartal Assens Nordfyn Faaborg Midtfyn Kilde: Materiale fra KØF 2016 Svendborg Odense Vejen Hele landet Sygefravær pr. ordinært ansat fuldtidsmedarbejdere ,0 11,5 11,5 11,7 11,4 11,6 11,0 11,1 11,1 Data: 10,5 10,0 10,0 Baseret på kommunernes løndatakontor. Statistikken er tilgængelig online på statistikplatformen SIRKA. 9,5 9,0 Kilde: KRL syge-fraværsstatistik 2

10 ,6 Indikator for konkurrenceudsættelse i % 28,5 27,3 26,4 25,1 24,5 20,8 Assens Nordfyn Faaborg-Midtfyn Svendborg Odense Vejen Data: IKU måler summen af de faktiske konkurrenceudsatte udgifter som andel af summen af udgifter, det er muligt at konkurrenceudsætte. IKU svarer til Privatleverandør-indikator (PLI) justeret for kommunernes egne vundne udbud. Kilde: Social og indenrigsministeriet. Hele landet Kilde: KØF Andel af tilmeldte fælles forpligtende indkøbssamarbejder i % Data: Baseret på KL s og SKI s data. Procentsatsen er opgjort ud fra hvor mange ud af 17 aftaler kommunen er tilsluttet, hvor den højeste % er 100 og laveste er 18%. Eksempler på de 17 aftaler: Kopi og print Kontorvarer Vejsalt Servere Tele og data 3

11 Kend Assens kommune Innovations- og Medborgerskabsudvalget. Aktivt medborgerskab: Kr. Udgifter Frivilligt socialt arbejde - Regnskab 2014 Udgifter til Frivilligt socialt arbejde regnskab 2014 Regnskabstallene er hentet fra FLIS 2014 og er fremskrevet til 2016 tal Der ingen regnskabstal for Odense kommune på denne funktion Regnskabstal for Svendborg Kommune er ligeledes taget ud, da udgiften er på over 30 mio. kr. og indeholder regnskabstal som ikke hører til på denne funktion Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Nordfyns kommune Vejen Kilde: Materiale fra Flis 2014 Kr. Udgifter til landdistriktsudvikling - Regnskab Udgifter til Landdistriktsudvikling regnskab 2014 Regnskabstallene er hentet fra FLIS 2014 og er fremskrevet til 2016 tal Der ingen regnskabstal for Svendborg og Nordfyns kommune på denne funktion Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Nordfyns kommune Vejen Hele landet Kilde: Flis

12 IT-udgifter: Udgifterne til IT er ikke umiddelbart sammenlignelige i statistikudtræk, idet der er stor forskellighed på budgettering. Nogle kommuner budgetterer IT-udgifter centralt, mens andre kommuner budgetterer decentralt. Kr. Udvikling i IT driftsudgifter i Assens Kommune Kilde: Opus Regnskab 2013 Regnskab 2014 Regnskab 2015 Budget 2016 Udvikling i IT driftsudgifter i Assens Kommune Regnskabstallene er hentet fra Opus. Som følge af den fælleskommunale digitaliseringsstrategi og Assens Kommunes egne initiativer, har udgifterne til indkøb og drift af ITområdet været stigende i perioden Effekterne af IT-investeringerne realiseres på de enkelte fagområder. På baggrund af analyser og effektiviseringer i 2015 er forventningen, at udgifterne i 2016 vil blive mindre, på trods af den fortsatte udvikling på det digitale område. IT Benchmark: Assens Kommune har indgået i en afgrænset benchmark-undersøgelse på IT-området sammen med 11 andre kommuner: Assens, Favrskov, Frederikssund, Greve, Hedensted, Holstebro, Kalundborg, Lyngby-Taarbæk, Mariagerfjord, Nordfyn, Slagelse og Struer. Kr. Totale udgifter til central IT Totale udgifter til central IT Regnskabstallene er hentet fra IT Optima, TIP Benchmarking (2015) Assens Kommune Sammenligningskommuner Denne del af analysen viser, at Assens Kommune har lavere omkostninger i forhold til sammenligningskommunerne på den del af IT udgifterne, der vedrører vores centrale IT område. De centrale IT udgifter er bl.a. servere, backup, support, telefoni. Det kan også beskrives som de grundlæggende systemer i IT-afdelingen. Kilde: IT Optima, TIP Benchmarking (2015) 5

13 Kr. Totale udgifter til sytemer og sofware Totale udgifter til systemer og software (hele kommunens systemportefølje) Regnskabstallene er hentet fra IT Optima, TIP Benchmarking (2015) Her viser benchmarken, at Assens Kommune ligger over gennemsnittet for sammenligningskommunerne Assens Kommune Kilde: IT Optima, TIP Benchmarking (2015) Sammenligningskommuner Erfaringsmæssigt kan denne del af analysen være forbundet med usikkerhed, idet udgifterne vedrører de decentrale institutioner og dermed forskellig bogføring mv. i kommunerne 6

14 Kend Assens kommune - Miljø og teknikudvalget Kr. Vedligeholdelse af kommunale bygninger kr. pr. indb. - Regnskab Udgifter til Vedligeholdelse af kommunale bygninger pr. indbygger regnskab Regnskabstallene er hentet fra Flis 2014 og er fremskrevet til 2016 tal Benchmark tager ikke højde for udgiften pr. m2 til bygningsvedligeholdelse. Assens Kommune ligger på 48 kr. pr. m2 (bruttoetageareal), som er under landsgennemsnittet (110 kr. pr. m2) ifølge V & S Prisdatas standard beregning Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Nordfyns Kommune Svendborg Kommune Vejen Kommune Landsgennemsnit Kilde: Flis 2014 Gennemsnitlig byggesagsbehandlingstid 2015, dage Tallene er hentet fra Energistyrelsen Kr. 49 Gennemsnitlig byggesagsbehandlingstid, dage - Regnskab Sagsbehandlingstiderne viser den samlede sagsbehandlingstid, fra kommunen første gang modtager ansøgningen, og til der er truffet en endelig afgørelse i sagen dvs. bruttosagsbehandlingstiden. Men i den beregning indgår således også den tid, som det tager kommunerne at indhente fyldestgørende oplysninger fra ansøgeren, høringer af naboer og andre parter, eventuelle udtalelser fra andre myndigheder samt eventuelt en politisk behandling i kommunen i byggesagen Assens Kommune Kilde: Energistyrelsen Faaborg-Midtfyn Kommune Nordfyns Kommune Svendborg Kommune Vejen Kommune Landsgennemsnit Assens Kommune reelle byggesagsbehandlingstid er dog langt mindre end Energistyrelsens tal. En typisk byggesagsbehandlingstid for f.eks. enfamiliehuse er på omkring 5 hverdage, og en typisk byggesagsbehandlingstid for f.eks. erhvervsbyggeri er på omkring 10 hverdage fra kommunen har modtaget fyldestgørende materiale til der giver en byggetilladelse. 7

15 Kr. Vejvedligeholdelse kr. pr. indb. - Regnskab Udgifter til Vejvedligeholdelse pr. indbygger regnskab 2014 Regnskabstallene er hentet fra FLIS 2014 og er fremskrevet til 2016 tal. Dette er de disponible nøgletal; hvad der er afsat til vejvedligeholdelse pr. indbygger. Tallet siger ikke om den gennerelle tilstand af vejkapitalen eller udstrækning og belastning af strækningerne Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Nordfyns Kommune Svendborg Kommune Vejen Kommune Landsgennemsnit Kilde: Flis 2014 Kr. Længden af offentlige veje, km. pr Længden af offentlige veje km. pr. den 1. januar Landsgennemsnit (hele landet) km. Tallene er hentet fra Vejdirektoratet pr. den Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Nordfyns Kommune Svendborg Kommune Vejen Kommune Kilde: Vejdirektoratet 8

16 Kr. Kollektiv trafik inkl. teletaxa kr. pr. indb. - Regnskab Udgifter til kollektiv trafik inkl. teletaxa kr. pr. indbygger Regnskabstallene er hentet fra FLIS 2014 og er fremskrevet til 2016 tal Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Nordfyns Kommune Svendborg Kommune Vejen Kommune Landsgennemsnit Kilde: Flis 2014 Kr. Vandløbsvæsen kr. pr. indb. - Regnskab ,00 140, Udgifter til vandløbsvæsen kr. pr. indbygger 120,00 100, Regnskabstallene er hentet fra FLIS 2014 og er fremskrevet til 2016 tal. 80, ,00 40, ,00 0,00 Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Nordfyns Kommune Svendborg Kommune Vejen Kommune Landsgennemsnit Kilde: Flis

17 Kend Assens kommune Kultur- og Fritidsudvalget Udgifter til Kultur: Kr. Udgifter til Kultur - Regnskab 2014 Udgifter til Kultur pr. indbygger regnskab Regnskabstallene er hentet fra SIMs Kommunale Nøgletal 2014 og er fremskrevet til 2016 tal Bruttoudgifter pr. indbygger til museer, biografer, teatre, musikarrangementer og andre kulturelle opgaver. Biblioteket og Musikskolen er ikke med i opgørelsen Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Nordfyns Kommune Svendborg Kommune Vejen Landsgennemsnit Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal Kr. Udgifter til Museer - Regnskab Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Nordfyns Kommune Svendborg Kommune Vejen Kommune Landsgennemsnit Kilde: Flis

18 200 Museer - Regnskab Kr Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Nordfyns Kommune Svendborg Kommune Vejen Kommune Landsgennemsnit Kilde: Flis Kr. Andre kulturelle opgaver - Regnskab Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Nordfyns Kommune Svendborg Kommune Vejen Kommune Landsgennemsnit Kilde: Flis

19 250,00 Andre kulturelle opgaver - Regnskab ,00 Kr. 150,00 100,00 50,00 Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Nordfyns Kommune Svendborg Kommune Vejen Kommune Landsgennemsnit 0, Kilde: Flis Kr. Udgifter til Folkebiblioteker - Regnskab Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Nordfyns Kommune Svendborg Kommune Vejen Kommune Landsgennemsnit Kilde: Flis

20 510 Folkebiblioteker - Regnskab Kr Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Nordfyns Kommune Svendborg Kommune Vejen Kommune Landsgennemsnit Kilde: Flis 2014 Kr. Bibliotekudlån antal - Regnskab ,00 14,00 14,40 12,00 10,70 11,30 10,90 10,00 8,40 8,00 7,20 6,00 4,00 2,00 0,00 Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Nordfyns Kommune Svendborg Kommune Vejen Kommune Landsgennemsnit Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal 13

21 16,00 Bibliotekudlån - Regnskab ,00 14,00 Kr. 13,00 12,00 11,00 10,00 9,00 8,00 Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Nordfyns Kommune Svendborg Kommune Vejen Kommune Landsgennemsnit 7,00 6, Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal Udgifter til Fritid og Sport: Kr. Udgifter til Fritid og Sport - Regnskab Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Nordfyns Kommune Svendborg Kommune Vejen Landsgennemsnit Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal 14

22 Kr. Udgifter til Lokaltilskud - Regnskab Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Nordfyns Kommune Svendborg Kommune Vejen Kommune Landsgennemsnit Kilde: Flis Lokaltilskud - Regnskab Kr Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Nordfyns Kommune Svendborg Kommune Vejen Kommune Landsgennemsnit Kilde: Flis

23 Kr. Folkeoplysning - Regnskab Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Nordfyns Kommune Svendborg Kommune Vejen Kommune Landsgennemsnit Kilde: Flis 70 Folkeoplysning - Regnskab Assens Kommune Kr Faaborg-Midtfyn Kommune Nordfyns Kommune Svendborg Kommune 20 Vejen Kommune 10 Landsgennemsnit Kilde: Flis 16

24 Kend Assens kommune - Børn og uddannelsesudvalget Børn og Familie Anbringelsesudgifterne dækker over udgifter til børn og unge, der er socialt udsatte og handicappet: - alle typer plejefamilier, alle typer opholdssteder - døgninstitutioner - sikrede døgninstitutioner De anbringelsesudgifter, der er medtaget i Figur 1 er konteret på flg. funktionsområde: (dranst 1 og 2) (Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge) (dranst 1 og 2) (Døgninstitutioner for børn og unge) (dranst 1 og 2) (Sikrede døgninstitutioner mv. for børn og unge) Kilde: FLIS Rapport: Udg. anbringelser samlet pr år Bemærk at Ungepensionen i Assens Kommune også kører også funktion og dermed også er en del af anbringelsesudgifterne i Figur 1 Udgifter til forebyggende foranstaltninger, der er medtaget i Figur 2 er konteret på flg. funktionsområde: (dranst 1 og 2) (Forebyggende foranstaltninger til børn og unge) Kilde: FLIS Rapport: Udg. forebyg. foranstaltn. pr år I Assens Kommune konteres udgifter til familiehusene, Brahesholm og SSP også på funktion og er derfor er udgifterne hertil også indeholdt i Figur 2. Vær opmærksom på, at dette nødvendigvis ikke er gældende for de øvrige kommuner. 17

25 Kend Assens kommune Børn og uddannelsesudvalget Børn og Familie Figur 3 udgør de samlede udgifter til anbringelser og forebyggende foranstaltninger, som er en sammenlægning af udgifterne i Figur 1 og 2. Udgifterne der kører på funktion (særlige dagtilbud og særlig klubtilbud) er IKKE en del af udgifterne i Figur 3. Kilde: FLIS + beregnet data I Figur 3 gælder det for Assens kommune, at flg. beløb: kr. pr årige også indeholder udgifter til følgende indsatser: Regnskabstal 2014* *Fremskrevet til 2016-priser SSP (Social, Social, Politi) Brahesholm Familiehusene Syd og Nord Total for decentrale enheder Samlet udgifter til anbringelser og forebyggende foranstaltninger fratrukket decentrale enheder pr årige i 2014 for Assens Kommune Vær opmærksom på, at ovenstående beløb ikke kan henføres direkte til regnskabstallet for Børn og Familie i 2014, da der hertil skal lægges regnskabstallet for Børnehandicap + statsrefusion. Da det er op til den enkelte kommune at vurdere, hvorvidt tilbud som SSP, Brahesholm og Familiehuse skal konteres som en forebyggende foranstaltning, skal man være opmærksom på, at disse udgifter ikke nødvendigvis er indeholdt i Figur 3 for de øvrige kommuner. Såfremt udgifterne i Figur 3 skal bruges til en direkte sammenligning mellem kommunerne, kræver det en nærmere gennemgang af de udvalgte kommuners regnskabstal for

26 Kend Assens kommune Børn og uddannelsesudvalget Børn og Familie Figur 4 er beregnet ud fra de samlede udgifter i Figur 3 og udgifterne til forebyggende foranstaltninger, der fremgår af Figur 2 Kilde: FLIS + beregnet data Anbragte i plejefamilier dækker over netværksfamilier udenfor/indenfor slægten, kommunale og almindelig plejefamilier indenfor flg. paragraffer: - 52 stk. 3 nr. 7 jf. 66 stk. 1 nr stk. 3 nr. 1 jf. 66 stk. 1 nr. 1-3 Kilde: FLIS Alle anbragte børn og unge dækker over anbringelser indenfor: - Netværksfamilie udenfor/indenfor slægten - Almindelig plejefamilie - Kommunal plejefamilie - Eget værelse - Kollegium eller kollegielignende opholdssted - Døgninstitution, delvis lukket - Døgninstitution, sikret + alm. afdeling - Kost- og/eller efterskole - Socialpædagogisk opholdssted - Skibsprojekt - Kommunalt døgntilbud - Akutinstitution 19

27 Kend Assens kommune Børn og uddannelsesudvalget Ungeenheden - EGU Antal elever/studerende, der påbegynder en EGU Tabel 2: Data for EGU* opgjort for perioden 1/ / Antal elever, der har afbrudt** en EGU Antal studerende der har fuldført en EGU Assens Haderslev Middelfart Tønder Vejen Aabenraa Landsgennemsnit *Data for EGU er opgjort i antal personer og IKKE helårspersoner **Elever med afbrudsmarkering, men som genoptager samme uddannelse indenfor 15 måneder, regnes ikke som afbrudte. Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) er: En individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse til unge under 30 år, der er tilpasset den enkelte unges mål, interesser og evner En uddannelse med stor vægt på praktik, hvor skoleperioderne varer mellem 20 og 40 uger. Normalt en 2 årig uddannelse, men kan forlænges til 3 år. Alle kommuner har pligt til at tilbyde EGU til deres egne borgere. Kommunen kan lade produktionsskoler og erhvervsskoler oprette og gennemføre EGU. Kommunen modtager refusion og bloktilskud fra staten for EGU-eleverne. Kilde: uvm.dk 20

28 Kend Assens kommune Børn og uddannelsesudvalget Ungeenheden - STU Det antal elever/studerende, der påbegynder en STU Tabel 3: Data for STU opgjort for perioden 1/ / Antal elever, der har afbrudt* en STU Antal studerende der har fuldført en STU Assens 25 9 Haderslev Middelfart Tønder Vejen Aabenraa Landsgennemsnit * Elever med afbrudsmarkering, men som genoptager samme uddannelse indenfor 15 måneder, regnes ikke som afbrudte. Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU): Er en uddannelse for unge under 25 år med særlige behov, der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse, f.eks. unge udviklingshæmmede. Varer 3 år og indeholder undervisning på skole, praktisk træning og praktikophold i virksomheder eller institutioner. Visitation til STU sker gennem den unges UU Vejleder Kilde: uvm.dk 21

29 Kend Assens kommune Børn og uddannelsesudvalget Ungeenheden UUO Tabel 4: Data for UUO* opgjort pr. 31. marts 2014 for årige Afsluttet ungdomsuddannelse - Gymnasiet, EUD, EGU el. STU I gang med uddannelse - Gymnasiet, EUD, EGU, STU, 10. klasse, efterskole og 11./12. skoleår I gang med forløb, der skal give kompetence til at gennemføre en ungdomsuddannelse - Arbejde, Produktionsskole, VUC (HF/AVU), Højskole, Ophold i udlandet, TAMU Ikke i gang med uddannelse - Unge, der har afbrudt, afsluttet eller registreret tilmeldt eller unge der er registreret i offentlig forsørgelse *Pga. fejl i data er Odense Kommune fravalgt i oversigten Assens Nordfyns Kerteminde Nyborg 34,8 % 35,0 % 33,8 % 39,8 % 45,3 % 43,2 % 43,7 % 42,5 % 10,2 % 13,1 % 10,4 % 9,4 % 9,6 % 8,7 % 12,1 % 8,3 % Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og Omegn (UUO): - Et samarbejde mellem Assens, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense Kommune - Yder kollektiv vejledning til elever i folkeskolens klasser og individuel vejledning til unge, der er vurderet ikkeuddannelsesparate - Formidler og koordinerer introduktionsog brobygningsforløb i klasse. Kilde: Opgørelse udarbejdet af UUO,

30 Kend Assens kommune Børn og uddannelsesudvalget Ungeenheden UUO Tabel 5: Data for UUO opgjort pr. 31. marts 2014 for årige Afsluttet ungdomsuddannelse - Gymnasiet, EUD, EGU eller STU I gang med uddannelse - Gymnasiet, EUD, EGU, STU, 10. klasse, efterskole og 11./12. skoleår I gang med forløb, der skal give kompetence til at gennemføre en ungdomsuddannelse - Arbejde, Produktionsskole, VUC (HF/AVU), Højskole, Ophold i udlandet, TAMU Ikke i gang med uddannelse - Unge, der har afbrudt, afsluttet eller registreret tilmeldt Assens Nordfyns Kerteminde Nyborg 0,2 % 0,2 % 90,2 % 90,4 % 89,2 % 92,3 % 7,8 % 8,4 % 8,6 % 6,3 % 2,0 % 1,0 % 2,0 % 1,3 % Kilde: Opgørelse udarbejdet af UUO vedr. Uddannelsestal,

31 Kend Assens kommune Børn og uddannelsesudvalget Ungeenhed Uddannelseshjælp Uddannelseshjælp er en relativt ny offentlig forsørgelsesydelse, der blev indført med kontanthjælpsreformen i starten af Målgruppen for ydelsen er unge under 30 år, uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil sige unge, der ikke har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (EGU) eller en videregående uddannelse. Det er således en målgruppe som før kontanthjælpsreformen modtog kontanthjælp. Formålet med at udskille de unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse er, at der for målgruppen ønskes øget fokus på, at flest muligt unge uddanner sig. Baggrunden er at antallet af ufaglærte jobs bliver færre og færre på det danske arbejdsmarked. Således er uddannelse sigtet i mødet med de unge, da uddannelsen kan øge mulighederne for beskæftigelse og selvforsørgelse gennem hele livet, frem for et sigte på ufaglært beskæftigelse på den korte bane. I forbindelse med budgetforliget for vedtog Byrådet bl.a. en række handlingsscenarier vedrørende unge og uddannelse. Der er i Visionssporet: Alle får en uddannelse peget på en række yderligere udviklingsmuligheder, som har til formål at øge andelen af unge der får en uddannelse i Assens. Oplægget vedrørende visionssporet kunne med fordel tages med i drøftelserne af mulighederne for fortsat udvikling af området, så flest muligt unge kommer i gang med og gennemfører en uddannelse i Assens Kommune. Sammenligningsgrundlaget I det følgende materiale om uddannelseshjælpsmodtagere sammenlignes Assens Kommune med andre kommuner i en såkaldt klynge, der på området for uddannelseshjælp har nogle af de samme rammevilkår mm. Derfor kan det forventes, at kommunerne trods størrelsesforskelle, geografiske forskelle osv., kan opnå samme performance i forhold til at få de unge bragt videre ind i uddannelsessystemet. Forskelle mellem kommunernes performance er derfor så vidt muligt isoleret til de tiltag og indsatser, som gøres for de unge i de respektive kommuner. Uddannelseshjælpsmodtagere visiteres i tre overordnede grupper. Åbenlyst uddannelsesparate er unge, som vurderes ikke at have nogen barrierer og derfor ikke har behov for hjælp og støtte for at kunne starte en uddannelse på ordinære vilkår. Uddannelsesparate er unge, der vurderes med den rette støtte at kunne påbegynde en uddannelse indenfor ca. et år og som kan gennemføre uddannelsen på ordinære vilkår. Aktivitetsparate er unge, der ikke vurderes at være uddannelsesparate, fordi de har problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter. De aktivitetsparate har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden de kan påbegynde en uddannelse, de kan gennemføre på ordinære vilkår. Kommuner i Klyngen Assens, Billund, Frederikssund, Furesø, Greve, Ikast-Brande, Jammerbugt, Lemvig, Middelfart, Nordfyns, Ringkøbing-Skjern, Roskilde, Silkeborg, Stevns, Syddjurs og Vallensbæk Grundet antallet af kommuner i klyngen, sammenlignes Assens Kommune med gennemsnittet af den samlede klynge (inklusive Assens Kommune). Derudover sammenlignes med landsgennemsnittet og med gennemsnittet i Beskæftigelsesregion Syddanmark. 24

32 Fuldtidsydelsesmodtagere Kend Assens kommune Børn og uddannelsesudvalget Figur 11 Fuldtidsydelsesmodtagere på Uddannelseshjælp i Assens Kommune Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Unge på uddannelseshjælp Kilde: Assens Kommunes økonomisystem Figur 11 viser den månedsvise udvikling i antallet af uddannelseshjælpsmodtagere i Assens kommune opgjort i fuldtidsydelsesmodtagere i perioden januar 2014 til januar Figuren viser relativt store sæsonudsving. Omkring den store optagelsesperiode på uddannelserne ved starten af skoleåret i august-september sker reduktioner i antallet af fuldtidsydelsesmodtagere på uddannelseshjælp, mens der i de mellemlæggende måneder ses en løbende stigning. Dog ser januar 2016 ud til at bryde den tendens med et relativt stort fald, men man skal være opmærksom på, at den seneste måned ofte er genstand for en hvis efterregulering. I grafen er indsat værdier for antallet af fuldtidsydelsesmodtagere januar 2014 (334), januar 2015 (343) og januar 2016 (312). 25

33 Fuldtidspersoner Kend Assens kommune Børn og uddannelsesudvalget Figur 12 Visitationskategorier uddannelseshjælp i Assens Kommune Fuldtidspersoner henviser til, at en person har modtaget uddannelseshjælp fuld tid inden for en afgrænset tidsperiode. Et eksempel: En person modtager uddannelseshjælp i tre måneder i løbet af det seneste år. Vedkommende er da fuldtidsmodtager i hver af de pågældende tre måneder, men vedkommende tæller som en kvart fuldtidsperson, når referenceperioden er det seneste år Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Uddannelsesparat Åbenlys uddannelsesparat Aktivitetsparat Kilde: Jobindsats.dk Figur 12 viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i hver af de tre visitationskategorier Åbenlys Uddannelsesparat, Uddannelsesparat og Aktivitetsparat i perioden januar 2014 januar Der er indsat dataetiketter, der viser antallet af fuldtidspersoner i hver af de tre kategoriseringer hhv. januar 2014, januar 2015 og januar Det bemærkes, at Assens Kommunes økonomisystem og opgørelsen af fuldtidsydelsesmodtagere i figur 11 ikke er direkte sammenlignelig med den måde jobindsats.dk beregner fuldtidspersoner. Selvom antallet ikke er det samme, så tydeliggør Figur 11 og 12 den samme udvikling. For de Åbenlys Uddannelsesparate ses et nogenlunde konstant niveau på fuldtidspersoner på ydelse over hele perioden. I mødet med den unge er der et stærkt fokus på en uddannelsesrettet visitation og -vejledning, så flest unge hurtigst vendes i døren og udnytter muligheder for uddannelse frem for uddannelseshjælp. Det kan overvejes om der kan sættes kraftigere ind med virksomhedsrettet indsats, så de unge der er vurderet klar, ikke er på offentlig forsørgelse. For de Uddannelsesparate ses et lille fald i antallet af fuldtidspersoner fra januar 2014 til januar Samtidig viser grafens forløb de sæsonudsving der er omkring uddannelsesstarterne i august-september, hvor antallet falder, mens der generelt er en svag stigning henover de øvrige måneder i året. 26

34 Procent Kend Assens kommune Børn og uddannelsesudvalget For de Aktivitetsparate ses en stigning i antallet i 2014 mens der er et fald henover Således er antallet af fuldtidspersoner imellem januar 2014 og januar 2015 reduceret en smule. I forbindelse med budgetforliget for vedtog Byrådet et handlingsscenarie vedrørende De nye unge fra 0 26 uger, herunder indsatsen Blik for uddannelse. Investeringen har til formål, at der i mødet med den unge er et stærkt fokus på en uddannelsesrettet visitation og -vejledning, så flest unge hurtigst vendes i døren og udnytter muligheder for uddannelse frem for uddannelseshjælp. Figur 13 Indekseret udvikling i Uddannelseshjælpsmodtagere i Assens Kommune Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Uddannelsesparat Åbenlys uddannelsesparat Aktivitetsparat Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Grafen er Indekseret, så antallet af fuldtidspersoner hhv. januar 2014 og januar 2015 er lig 100 pct. Det betyder, at udviklingerne i de øvrige måneder inden for samme år angives som en procentvis ændring i antallet af fuldtidspersoner i forhold til antallet i januar det pågældende år. Figur 13 viser lidt forskellige udviklinger i henholdsvis 2014 og i I 2014 var der henover året et lavere antal åbenlyst uddannelsesparate og uddannelsesparate end i januar, mens antallet af aktivitetsparate steg jævnt over hele året. I 2015 er udviklingen vendt, så der nu er et løbende fald i antallet af aktivitetsparate, mens udviklingen for de uddannelsesparate og åbenlyst uddannelsesparate bærer mere præg af et stigende antal bortset fra faldet omkring august, hvor der er stort optag på de forskellige uddannelser. 27

35 Fuldtidspersoner Kend Assens kommune Børn og uddannelsesudvalget Faldet i aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere skal ses i sammenhæng med, at der er sket en stigning i antallet unge i ressourceforløb. Af figur 11 og 12 ses det antal fuldtidspersoner der ligger til grund for de procentvise udviklinger. Figur 14 unge under 30 år på Ressourceforløb Ressourceforløb er en individuel og helhedsorienteret indsats, for borgere, der er i risiko for at komme på førtidspension. Målet er at ressourceforløbet skal udvikle deres arbejdsevne og hjælpe dem i gang med arbejde eller uddannelse. Borgere i ressourceforløb modtager ressourceforløbsydelse Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec år år år Total år Kilde: Jobindsats.dk Figur 14 viser en stigning antallet af unge på ressourceforløb, fra 5 fuldtidspersoner i januar 2015 til 19 fuldtidspersoner december Ressourceforløbene iværksættes for de allersvageste unge. Formålet er, at de unge som har meget langt til uddannelse og arbejde gennem ressourceforløbet kan få den ekstra støtte, som de både har ret til jf. lovgivningen, og som de har brug for, så de kan udvikle deres arbejdsevne. Ungeenheden har i 2015 prioriteret den afklarende indsats for målgruppen, deraf også stigningen i antallet af unge på ressourceforløb. Det bemærkes, at den egentlige bevilling af ressourceforløb foregår i Rehabiliteringsteamet. I forbindelse med budgetforliget for vedtog Byrådet bl.a. et handlingsscenarie vedrørende De unge, som har en varighed på over 52 uger pr. januar Investeringen har til formål at knække kurven for den svageste gruppe af de 28

36 Procent Kend Assens kommune Børn og uddannelsesudvalget uddannelsesparate og aktivitetsparate unge. Indsatsen har særligt fokus på at støtte gruppen af unge på år til uddannelse og/eller faglært beskæftigelse, så de ved det 30. år ikke overgår til kontanthjælp og fortsætter deres forløb i på offentlig forsørgelse på Jobcentret (under EBU). Figur 15 Udvikling i Uddannelseshjælp Sammenligning Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Klyngen Syddanmark Hele landet Assens Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Grafen er indekseret, så antallet af fuldtidspersoner hhv. januar 2014 og januar 2015 er lig 100 pct. Det betyder, at udviklingerne i de øvrige måneder inden for samme år angives som en procentvis ændring i antallet af fuldtidspersoner i forhold til antallet i januar det pågældende år. Figur 15 viser, at Assens Kommune i 2014 og 2015, havde en udvikling, hvor udviklingen i antallet af unge på uddannelseshjælp henover året lå forholdsvist lidt lavere end gennemsnittet i både klyngen, gennemsnittet i Syddanmark og gennemsnittet på landsplan. Det kan indikere, at Assens Kommune har forholdsvist mere succes med at få de unge ud af offentlig forsørgelse på uddannelseshjælp. Datamaterialet kan dog ikke give endegyldigt svar herpå. Af figur 11 og 12 ses det antal fuldtidspersoner der ligger til grund for de procentvise udviklinger i Assens Kommune. 29

37 Procent Kend Assens kommune Børn og uddannelsesudvalget Figur 16 Udvikling i Åbenlyst Uddannelsesparate Sammenligning Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Klyngen Syddanmark Hele landet Assens Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Grafen er indekseret, så antallet af fuldtidspersoner hhv. januar 2014 og januar 2015 er lig 100 pct. Det betyder, at udviklingerne i de øvrige måneder inden for samme år angives som en procentvis ændring i antallet af fuldtidspersoner i forhold til antallet i januar det pågældende år. Figur 16 viser, at Assens Kommune i 2014 og 2015, havde en udvikling, hvor udviklingen i antallet af unge kategoriseret som Åbenlys Uddannelsesparat hen over året lå forholdsvist lavere end gennemsnittet for klyngen, og i anden halvdel af 2015 lå udviklingen i antallet også forholdsvist under den gennemsnitlige udvikling i Syddanmark og på landsplan. Der kan være i hvert fald to mulige forklaringsårsager. At de åbenlyst uddannelsesparate i Assens Kommune i højere grad starter på en uddannelse (her kan effektiv sagsbehandling spille ind) eller der kan være et fald i kategorien, samtidig med at der er stigninger i de øvrige to kategorier (altså at de unge er længere fra at kunne uddanne sig på ordinære vilkår, og i lavere grad kan kategoriseres som Åbenlys Uddannelsesparate). Af figur 12 ses det antal fuldtidspersoner, der ligger til grund for den procentvise udvikling i Assens Kommune. 30

38 Procent Kend Assens kommune Børn og uddannelsesudvalget Figur 17 Udvikling i Uddannelsesparate Sammenligning Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Klyngen Syddanmark Hele landet Assens Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Grafen er indekseret, så antallet af fuldtidspersoner hhv. januar 2014 og januar 2015 er lig 100 pct. Det betyder, at udviklingerne i de øvrige måneder inden for samme år angives som en procentvis ændring i antallet af fuldtidspersoner i forhold til antallet i januar det pågældende år. Figur 17 viser, at Assens Kommune i 2014 og 2015, følger nogenlunde samme trend som sammenligningen med klyngen, Syddanmark og med landsgennemsnittet. I 2014 var der et fald i antallet kategoriseret som uddannelsesparate, mens der i 2015 var en stigning hen over året. Der kan være i hvert fald to mulige forklaringsårsager. At de unge i Assens Kommune i højere grad kategoriseres som Uddannelsesparat fremfor Åbenlys Uddannelsesparat, eller at de unge i højere grad kategoriseres som Uddannelsesparate frem for Aktivitetsparate. Af figur 12 ses det antal fuldtidspersoner der ligger til grund for den procentvise udvikling i Assens Kommune. 31

39 Procent Kend Assens kommune Børn og uddannelsesudvalget Figur 18 Udvikling i Aktivitetsparate Sammenligning Aktivitetsparate Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Klyngen Syddanmark Hele landet Assens Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Grafen er indekseret, så antallet af fuldtidspersoner hhv. januar 2014 og januar 2015 er lig 100 pct. Det betyder at udviklingerne i de øvrige måneder inden for samme år angives som en procentvis ændring i antallet af fuldtidspersoner i forhold til antallet i januar det pågældende år. Figur 18 viser, at Assens Kommune i 2014 og 2015, følger nogenlunde samme trend som sammenligningen med klyngen, Syddanmark og med landsgennemsnittet. I 2014 var der en stigning i antallet af unge kategoriseret som aktivitetsparate, mens der i 2015 var et fald hen over året. I 2015 ses det også at Assens Kommune har den mest positive udvikling med det største forholdsmæssige fald i antallet af aktivitetsparate unge. Der kan igen være i hvert fald to mulig forklaringsårsager. At de unge i Assens Kommune i højere grad kategoriseres som Uddannelsesparat eller Åbenlys Uddannelsesparat, eller at der er en afgang relativt stor afgang til ressourceforløb. Jf. Figur 14 vedrørende ressourceforløb og Figur 12 vedrørende udviklingen i det faktiske antal fuldtidspersoner, ser sidstnævnte mulighed ud til at være en væsentlig del af forklaringen. Den resterende udvikling må skyldes, at flere kategoriseres som Uddannelsesparate. Overordnet er det positivt med en udvikling, hvor de unge i mindre grad kategoriseres som Aktivitetsparate, da det betyder afklaring af, om de unge er i målgruppen for en ordinær uddannelse, eller om der skal særlige indsatser til. Af figur 12 ses det antal fuldtidspersoner, der ligger til grund for den procentvise udvikling i Assens Kommune. 32

40 Kend Assens kommune Børn og uddannelsesudvalget PPR Udgifter til PPR, der er medtaget i figur 19 er konteret på flg. funktionsområde: I disse tal er udgifter til private specialskoler medtaget. Kilde: FLIS - Rapport: Udg. PPR mv., Komm. Tandpleje, Rapport: Udvikling antal 7-17 årige. Tandplejen Udgifter til tandplejen, der er medtaget i figur 20 er konteret på flg. funktionsområde: Tjenestemandspension er ikke medtaget i udgifterne. Kilde: FLIS - Rapport: Udg. Komm. Sund.tjen., Rapport: Udvikling antal 0-6 årige, Rapport: Udvikling antal 7-17 årige. 33

41 Kend Assens kommune Børn og uddannelsesudvalget Sundhedsplejen Udgifter til Sundhedsplejen, der er medtaget i figur 21 er konteret på flg. funktionsområde: Tjenestemandspension er ikke medtaget i udgifterne. Kilde: FLIS Rapport: Udg. Komm. Tandpleje, Rapport: Udvikling antal 0-6 årige, Rapport: Udvikling antal 7-17 årige. 34

42 Kend Assens kommune Børn og uddannelsesudvalget Dagtilbud Figuren viser fordelingen af børn i 0-6 års alderen i Assens Kommune, med udgangspunkt i hvilke dagtilbud børnene er indskrevet i. Privat pasning dækker over privatpersoner, der har nedsat sig i private pasningstilbud. Kilde: Budget 2016 Dagtilbud Bruttodriftsudgift pr. barn Bruttodriftsudgifterne i figuren er regnet på baggrund af oplyste takster i de forskellige kommuners takstblad for Kilde: assens.dk, fmk.dk, nordfynskommune.dk, odense.dk, svendborg.dk, vejen.dk 35

43 Kend Assens kommune Børn og uddannelsesudvalget Dagtilbud Størrelse på integrerede institutioner Figuren viser den gennemsnitlig størrelse på de integrerede institutioner for En integreret institution er en institution der både har vuggestue og børnehave. Kilde: KØF 2016 Dagtilbud Andel af uddannet pædagogisk personale Pædagogisk personale er defineres som medhjælpere, dagplejer, pædagoger og pædagogassistenter m.v. Kilde: KØF

44 Kend Assens kommune Børn og uddannelsesudvalget Skoler Fordeling af elever Figur 26 Antallet af elever i Assens Kommune fordelt efter skoletype Antallet af elever sep. 2015, fordelt efter skoletype. Diagrammet viser fordelingen af elever i Assens Kommune, med udgangspunkt i hvilken type skole eleverne går i. I opgørelsen er elever i alt Kilde: FLIS, Rapport 0330 afstemning elever på udvalgte skoler 37

45 Kend Assens kommune Børn og uddannelsesudvalget Skole Karaktergennemsnit Figur 27 - Karaktergennemsnit i bundne prøver 9. klasse Karaktergennemsnit af den bundne afgangsprøve i 9. klasse Udviklingen i karakter gennemsnittet for skoleårene 2012/13, 2013/14 og 2014/15. Kilde: Ministeriet for Børn, undervisning og ligestilling - Uddannelsesstatistik 38

46 Kend Assens kommune Børn og uddannelsesudvalget Skole Gennemsnitlig udgift pr elev i folkeskolen Figur 28 - Beløb pr barn i folkeskolen Beløb pr barn i folkeskolen: Tæller: udgifter til folkeskolen, fællesudgifter, efterskoler og kompetenceuddannelse. Funk og Funk og Funk Nævner: Alle elever klasse under følgende områder. - almindelige klasser - Specialklasse Specialklasse 20.3 og 20.5 Priserne er fremskrevet til 2016 prisniveau Kilde: FLIS - Nøgletal, Udgift pr. elev i folkeskoler 39

47 Kend Assens kommune Børn og uddannelsesudvalget Skole Inklusionskvotient Figur 29 Inklusionskvotient Inklusionskvotient viser anedelen af elever inkluderet i den almindelige folkeskole. Tæller: Antal elever i folkeskoler. Næver: Antal elever i folkeskoler, specialskoler, på interne skoler i dagbehandlingstilbud og kommunale ungdomsskoler (specialklasser og almindelige klasser). Kilde: FLIS 40

48 Kend Assens kommune Børn og uddannelsesudvalget Figur 30 - Skoler - Kompetencedækning Kompetencedækning er opgjort, efter hvor mange procent af undervisningstimer lærerne har, hvor de underviser i fag, de har dokumenteret undervisningskompetence. Kilde: Ministeriet for Børn, undervisning og ligestilling Uddannelsesstatistik 41

49 Kend Assens kommune Børn og uddannelsesudvalget Skoler - Andel af unge i uddannelse 9 md. efter afslutning. Figur 31 Andel af unge i gang med en ungdomsuddannelse, 9 md. efter afsluttet folkeskole Nøgletallet viser andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 mdr. efter 9. eller 10.klasse er afsluttet. Med ungdomsuddannelse menes gymnasiale og erhvervsfaglige (EUD) ungdomsuddannelser samt STU. Kilde: Ministeriet for Børn, undervisning og ligestilling Uddannelsesstatistik 42

50 Kr. Kend Assens kommune - Social og sundhedsudvalget Det specialiserede voksenområde Det specialiserede voksenområde omfatter tilbud til bl.a. voksenhandicappede, sindslidende, og socialt udsatte. Tilbuddene omfatter botilbud, aktivitetstilbud, anden støtte, hjælpemidler m.v. Samlede udgifter til det specialiserede voksenområde pr årig i regnskab Kr. pr (2016 p/l) årig Assens Haderslev Nordfyn Svendborg Tønder Aabenraa Hele landet Kilde: Tabel fra KØF 2015 opdateret med 2014-tal fra FLIS Nedenfor er tallene illustreret grafisk: Samlede udgifter til det specialiserede voksenområde pr årig i regnskab 2014 (2016 p/l) Assens Kommune brugte i 2014 samlet 187,0 mio. kr. til det specialiserede voksenområde. Det samlede budget 2014 for Social- og Sundhedsudvalget var på 932 mio. kr. Det specialiserede socialområde udgjorde 20 % af udgifterne i Assens Haderslev Nordfyn Svendborg Tønder Aabenraa Hele landet Grafen viser, at Assens Kommune ligger under landsgennemsnittet, Nordfyn, Svendborg og Tønder. Haderslev og Aabenraa ligger under Assens. 43

51 Kr. Udgifter til botilbud, socialpædagogisk bistand og behandling ( 85 støtte) udgør 68 % af det specialiserede voksenområde i Assens Kommune. Samlede udgifter til botilbud, socialpædagogisk bistand og behandlinger pr Kr. pr. årig i regnskab 2014 (2016 p/l) årig Assens Haderslev Nordfyn Svendborg Tønder Aabenraa Hele landet Kilde: Tabel fra KØF 2015 opdateret med 2014-tal fra FLIS Nedenfor er tallene illustreret grafisk: Udgifter til botilbud og socialpædagogisk bistand og behandling pr årig i regnskab 2014 (2016 p/l) Assens Haderslev Nordfyn Svendborg Tønder Aabenraa Hele landet Grafen viser, at Assens Kommune ligger højere end både landsgennemsnittet og de andre sammenligningskommuner, på nær Haderslev og Nordfyn, der har et højere niveau end Assens. Følgende kan drøftes: - Udgifterne på dette område udgør en væsentlig del af det samlede specialiserede voksenområde. Det betyder, at mindre justeringer kan have relativt stort gennemslag. Hvordan kan Assens Kommune nedbringe sine udgifter på dette område? (serviceniveau, adgang, effektivisering m.v.) 44

52 Kr. Udgifter til hjælpemidler og rådgivning udgør 16 % af det specialiserede voksenområde i Assens Kommune. Samlede udgifter til hjælpemidler og rådgivning pr årig i regnskab 2014 Kr. pr. (2016 p/l) årig Assens Haderslev Nordfyn Svendborg Tønder Aabenraa Hele landet Kilde: Tabel fra KØF 2015 opdateret med 2014-tal fra FLIS Nedenfor er tallene illustreret grafisk: Udgifter til hjælpemidler og rådgivning pr årig i regnskab 2014 (2016 p/l) 0 Assens Haderslev Nordfyn Svendborg Tønder Aabenraa Hele landet Grafen viser, at Assens Kommune ligger lavere end alle sammenligningskommunerne, men højere end landsgennemsnittet. Følgende kan drøftes: - Kan øget fokus og bedre brug af hjælpemidler og teknologi reducere arbejdsskader og borgernes behov for hjælp? 45

53 Kr. Ældre Tilbud til ældre omfatter hjemmehjælp, plejeboliger og sygepleje. Nedenfor vises den samlede udgift til ældrepleje per borger over 65. Samlede udgifter til ældrepleje pr. 65+ årige i regnskab 2014 (2016 p/l) Kr. pr. 65+ årig Assens Billund Haderslev Middelfart Tønder Aabenraa Hele landet Kilde: Tabel fra KØF 2015 opdateret med 2014-tal fra FLIS Nedenfor er tallene illustreret grafisk: Samlede udgifter til ældrepleje pr. 65+ årige i regnskab 2014 (2016 p/l) Assens Kommune brugte i mio. kr. på ældreområdet. Det svarede til 39 % af det samlede budget 2014 for Social- og Sundhedsudvalget Assens Billund Haderslev Middelfart Tønder Aabenraa Hele landet Primo 2008 var der borgere på 65+ år i Assens kommune. Ultimo 2015 er der i samme aldersgruppe. Det svarer til en stigning på 27 %. Grafen viser, at Assens ligger under landsgennemsnittet og Billund, men over de øvrige sammenligningskommuner. 46

54 Kr. pr. 65+ årig Registrerings- og konteringsforskelle mellem kommunerne gør det vanskeligt at sammenligne hjemmehjælp og sygepleje direkte. Nedenfor er de to ydelser slået sammen, for at give en mere retvisende sammenligning. Til sammen udgør de 46 % af udgiften til ældrepleje i Assens Kommune. Samlede udgifter til fritvalgshjælp og hjemmesygepleje pr. 65+ årig i regnskab Kr. pr. 65+ årig 2014 (2016 p/l) Assens Billund Haderslev Middelfart Tønder Aabenraa Hele landet Kilde: Egen opgørelse tal fra FLIS Nedenfor er tallene illustreret grafisk: Samlede udgifter til fritvalgshjælp og hjemmesygepleje pr. 65+ årig i regnskab 2014 (2016 p/l) Assens Billund Haderslev Middelfart Tønder Aabenraa Hele landet Grafen viser, at Assens ligger højt i forhold til både landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. For Billund mangler udgifter til fritvalgsområdet (hjemmehjælp), og for Middelfart er tallet for fritvalgsområdet usikkert. Men også i forhold til Haderslev, Tønder og Aabenraa ligger Assens højt. 47

55 Pct. Udgiften til hjemmehjælp afhænger dels af antal modtagere, og dels af hvor mange timer de får. Nedenstående tabel viser andelen af 65+årige der modtager hjemmehjælp. Andelen der modtager hjemmehjælp 65+ årige i regnskab 2014 Assens 12,4 Billund 9,2 Haderslev 11,1 Middelfart 9,1 Tønder 11,9 Aabenraa 10,4 Hele landet 11,9 Kilde: Tabel fra KØF 2015 opdateret med 2014-tal fra FLIS Nedenfor er tallene illustreret grafisk: Pct. 14,0 12,0 10,0 Andelen der modtager hjemmehjælp 65+ årige i regnskab 2014 Tal for 2015 viser, at andelen er svagt faldende både i Assens og i de øvrige kommuner. Andelen falder en anelse mere i Assens Kommune end på landsplan, men ikke så meget at det ændrer på rangfølgen. 8,0 6,0 4,0 De nyeste opgørelser viser at andelen er faldet til 10,4 % i Assens. Dette tal er baseret på uge 2 i ,0 0,0 Assens Billund Haderslev Middelfart Tønder Aabenraa Hele landet Grafen viser, at Assens har den højeste andel af borgere over 65, der modtager hjemmehjælp. Følgende kan drøftes: - Hvad skal der til at Assens Kommune kommer på niveau med sammenligningskommunerne? - - serviceadgang - - visitationspraksis - - bedre brug af hjælpemidler og teknologi - - videreudvikling af den rehabiliterende indsats 48

56 Timer/uge Timer/uge Nedenstående viser hvor mange timer pr. uge hver modtager i gennemsnit har modtaget i Gennemsnitlig visiteret tid hjemmehjælp pr. 65+ årige i regnskab 2014 Timer/uge Assens 4,4 Billund 6,2 Haderslev 4,6 Middelfart 3,6 Tønder 3,1 Aabenraa 3,9 Hele landet 3,8 Kilde: Tabel fra KØF 2015 opdateret med 2014-tal fra FLIS Nedenfor er tallene illustreret grafisk: 7,0 Gennemsnitlig visiteret tid hjemmehjælp pr 65+ årige regnskab ,0 Gennemsnitlig visiteret tid hjemmehjælp 65+årige jan-nov ,0 6,0 5,0 5,0 4,0 4,0 3,0 3,0 2,0 2,0 1,0 1,0 0,0 Assens Billund Haderslev Middelfart Tønder Aabenraa Hele landet 0,0 Assens Billund Haderslev Middelfart Tønder Aabenraa Hele landet Grafen til venstre viser, at 65+årige i Assens i 2014 fik forholdsvis mange timers hjælp per uge. Billund og Haderslev ligger højere. En tilsvarende opgørelse for januar til november 2015 er gengivet i grafen til højre. Den viser, at Assens ligger lavest sammen med Tønder på 3,2 timer, mens landsgennemsnittet er faldet til 3,65. Reduktionen for Assens skyldes en gennemgang og korrektion af indsatserne samt effekt af den rehabiliterende indsats. Følgende kan drøftes: - Hvad skal der til for at fortsætte reduktionen i antallet af timer pr. modtager? - Serviceniveauer i sammenligning med andre kommuner - Bedre brug af teknologi og hjælpemidler - Videreudvikling af den rehabiliterende indsats 49

57 Alder - 5-års interval Figuren nedenfor er inddelt efter alder fra 15 til 104 år. For hver aldersgruppe viser den blå søjle, hvor mange modtagere af hjemmehjælp der er, og den røde søjle viser, hvor mange timer de modtager om ugen. Figuren er baseret på uge 2 i Alderspyramide - hjemmehjælpsmodtagere og antal timer pr. uge Uge 2 i 2016: ,5 % af modtagerne modtog 47 % af timerne. 92,5 % af modtagerne modtog altså 53 % af timerne. 49 personer - svarende til 4 % af modtagerne - modtog 15 timer eller mere om ugen. 15 timer svarer omtrent til udgiften til en plejebolig. Tilsammen modtog de timer om ugen svarende til 32 % af timerne. Omvendt modtog 67 % af modtagerne under 2 timer, og de modtog samlet 13 % af timerne. Kilde: Eget udtræk af 83 og 94 i uge fra Assens Kommunes EOJ (Avaleo). Delegeret sygepleje og natteam er ikke medtaget. 50

58 I nedenstående figur sammenlignes opgørelsen for uge 2 i år med en tilsvarende opgørelse fra uge 6 sidste år. Tallene fra sidste år vises med gult. 51

59 Kr. En anden stor del af ældreområdet udgøres af plejeboligerne med 34 % af udgifterne til ældrepleje i Assens Kommune. Samlede udgifter til plejebolig pr. 65+ årige i regnskab 2014 (2016 p/l) Kr. pr. 65+ årig Assens Billund Haderslev Middelfart Tønder Aabenraa Hele landet Kilde: Tabel fra KØF 2015 opdateret med 2014-tal fra FLIS Nedenfor er tallene illustreret grafisk: Samlede udgifter til plejbolig pr. 65+ årige regnskab 2014 (2016 p/l) I budgetaftalen for 2016 er aftalt at øge antallet af plejeboliger med ca. 16 boliger. Dermed vil den aktuelle venteliste kunne nedbringes til ca Assens Billund Haderslev Middelfart Tønder Aabenraa Hele landet Der er venteliste til plejebolig i Assens Kommune. Tabellen nedenfor viser ventelistens udvikling gennem Venteliste Dec Mar Juni 2015 Sep Dec Jan Somatisk plejebolig Demens plejebolig Heraf på garantiventeliste Heraf venter i midl. ophold I alt Følgende kan drøftes: - Anvendelse af finanslovspuljerne ældremilliard (bloktilskud øget med 8,4 mio. kr. i 2016) hhv. værdighedsmilliard (8,4 mio. kr. i 2016 for Assens Kommune) - Adgangen til at opnå visitation til plejebolig - Hjemmesygepleje blev medtaget i opgørelsen af fritvalgshjælp og hjemmesygepleje ovenfor, men gengives her separat. Området udgør 7,5 % af ældreområdet. 52

60 Kr. Samlede udgifter til hjemmesygepleje pr. 65+ årige i regnskab 2014 (2016 p/l) Kr. pr. 65+ årig Assens Billund Haderslev Middelfart Tønder Aabenraa Hele landet Kilde: Tabel fra KØF 2015 opdateret med 2014-tal fra FLIS. Nedenfor er tallene illustreret grafisk: Samlede udgifter til hjemmesygepleje pr. 65+ årige i regnskab 2014 ( 2016 p/l) Assens Billund Haderslev Middelfart Tønder Aabenraa Hele landet Grafen viser, at Assens Kommunes udgifter til sygepleje ligger under landsgennemsnittet ligesom Middelfart og Billund. Den delegerede sygepleje, som udføres af hjemmeplejen, er ikke medregnet. Følgende kan drøftes: - Er der en sammenhæng til genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser? - Udvikling og effekt af akutsygeplejen 53

61 Antal indlæggelser Sundhed De forebyggelige indlæggelser er interessante, fordi de potentielt kan forebygges. Medfinansieringsudgifterne til sundhedsvæsenet kan formentlig ikke ændres meget, men der kan være afledte effekter for hjemme- og sygeplejen i Assens Kommune. Forebyggelige indlæggelser af 65+ årige pr årige i 2014 Antal indlæggelser Assens 63 Faaborg-Midtfyn 57 Nordfyn 47 Odense 58 Svendborg 60 Vejen 57 Hele landet 64 Kilde: esundhed KØS og Danmarks Statistik folketal pr Nedenfor er tallene illustreret grafisk: Forebyggelige indlæggelser af 65+ årige pr årige i 2014 Borgerne i Assens Kommune havde indlæggelser i Heraf var andelen af indlæggelser blandt de 65+årige på indlæggelser (47 %) af de indlæggelser var potentielt forebyggelige indlæggelser og heraf var ca. halvdelen af borgerne kendt i forvejen i hjemme- og sygeplejen Assens Faaborg-Midt Nordfyn Odense Svendborg Vejen Hele landet Grafen viser, at Assens Kommune ligger på niveau med landsgennemsnittet, men højere end de øvrige sammenligningskommuner. I 2015 er der systematisk arbejdet med forebyggelse af indlæggelser gennem triage. Akutsygeplejen skal ligeledes understøtte dette arbejde. Den hyppigste forebyggelig diagnose, som 65+årige borgere i Assens Kommune, blev indlagt med i 2014: Sygdomme i forbindelse med de nedre luftveje (bl.a. lungebetændelse) Der var 291 indlæggelser Det kostede i gennemsnit knap kr. pr. indlæggelse i 2014 i medfinansiering til Regionen. Følgende kan drøftes: - Generel prioritering af forebyggelse og opkvalificering af sundhedsfaglige indsatser også før behovet for hjælp opstår 54

62 Kend Assens kommune - Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Den 4. januar 2016 blev reglerne for refusion på offentlige forsørgelsesydelser omlagt. Omlægningen betyder, at refusion af udgifter til overførselsindkomster nu alene afhænger af borgernes tid på offentlig forsørgelse jo længere tid en borger modtager offentlig forsørgelse, jo lavere er refusionen. Formålet med refusionsreformen er således, at understøtte at personer på offentlig forsørgelse kommer i varig selvforsørgelse hurtigst muligt og at sikre, at kommunerne i højere grad tilbyder ledige den indsats, som hjælper den enkelte tættere på arbejdsmarkedet, fremfor en indsats baseret på den højeste refusionsprocent. Refusionsreformen samt de senere års andre reformer på beskæftigelsesområdet (reform af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen, beskæftigelsesreformen og sygedagpengereformen) har alle fokus på den tidlige indsats i forhold til Jobcentrets forskellige målgrupper og flere har desuden et tværfagligt sigte i arbejdet med udsatte ledige/sygemeldte. Disse sigtelinjer har betydet, at Jobcenter Assens igennem den seneste tid har arbejdet på, at udvikle og implementere nye arbejdsgange, der sikrer at ledige og sygemeldte kan tilbydes en tidlig og målrettet indsats med det samme, de henvender sig til Jobcentret. Dette har endvidere medført en mindre omorganisering internt i Jobcentret, således at de nye arbejdsgange organiseres så hensigtsmæssigt som muligt bl.a. etableres der en ny modtagelse i Jobcentret, som skal tage imod alle borgere, der træder ind i Jobcentret og hjælpe dem med den indledende jobsøgning, jobformidling, vejledning ift. uddannelsesmuligheder og økonomisk rådgivning, samt en tidligere, målrettet indsats når der er behov for det Sammenligningsgrundlaget I det følgende materiale er det valgt at sammenligne Assens kommune med Beskæftigelsesregion Syddanmark og hele landet samt 4 andre fynske kommuner Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Kerteminde og Nordfyns. Disse kommuner er valgt, da de tilnærmelsesvis har sammenlignelige rammevilkår som Assens kommune indenfor beskæftigelsesområdet på tværs af de forskellige ydelsestyper. 55

63 De ledige tættest på arbejdsmarkedet Udviklingen i ledighed i Assens kommune i fuldtidspersoner Dagpenge Særlig uddannelsesydelse og Arbejdsmarkedsydelse Kontanthjælp jobparate I alt netto Kilde: Jobindsats. Anm.: Antallet opgøres i fuldtidspersoner Anm.: Særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse er overgangsordninger, der blev indført med halveringen af dagpengeperioden. Tabellen viser udviklingen i antallet af ledige fuldtidspersoner på dagpenge og fuldtids jobparate kontanthjælpsmodtagere fra Det fremgår, at Assens kommune næsten er på samme niveau som før den økonomiske krise. I 2007 var der 607 dagpengemodtagere og 204 jobparate kontanthjælpsmodtagere i 2015 var der hhv. 727 dagpengemodtagere (inkl. overgangsordningerne) og 205 jobparate kontanthjælpsmodtagere. De 932 ledige dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere svarer ca. til, at der med udgangen af 2015 var en ledighed på 4,9% i Assens kommune. I forbindelse med budgetforliget for vedtog Byrådet et handlingsscenarie Uddannelsesløft af jobparate ledige, der har fokus på at sikre, at ledige dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, der ikke har de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet modtager vejledning om uddannelsesmuligheder samt tilbud om jobrettet opkvalificering, således at de er i spil til kommende jobåbninger. Målet med investeringen er, at 80 ledige kommer i job. Indfries disse mål vil antallet af ledige være reduceret til 862 i 2019, hvilket er ca. 50 flere end i Kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2014 medførte, at unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse overgik til en ny ydelse uddannelseshjælp. I 2015 var der 169 uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, dvs. personer, som ville være kategoriseret som jobparate kontanthjælpsmodtagere under de gamle regler. Uddannelseshjælpsmodtagere er ikke medtaget i ovenstående, da fokus for dem ikke er job, men uddannelse (indsatsen for denne gruppe hører under Ungeenheden, som hører under BUU) Ledighedsprocenten viser hvor mange bruttoledige dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, der er ift. arbejdsstyrken i et afgrænset geografisk område fx en kommune. Arbejdsstyrken består af beskæftigede og ledige, der står til rådighed for arbejdsmarkedet indenfor det samme geografiske område. Bruttoledigheden omfatter både ledige og ledige i aktivering, som er på dagpenge eller er jobparate kontanthjælpsmodtagere. 1. januar 2013 trådte halveringen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år i kraft. De første år herefter var der dog en række overgangsordninger for at lempe konsekvenserne. Halveringen af dagpengeperioden har indflydelse på den efterfølgende mængdeudvikling på dagpenge. 56