Referat, møde i DASSOS den 25. januar Godkendelse af dagsorden v. Jesper Thyrring Møller Referat: Godkendt.

Transkript

1 Deltagere: DASSOS-kredsen Afbud: Helle Bro, Lars Kirkegaard, Hans Henrik Gaardsøe Mødedato: 25. januar 2016 Mødetid: kl Januarkonference kl Mødested: Viborg Rådhus, Multisalen Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Dato: 28. januar 2016 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf Ved behandling af sidste punkt deltager fra Socialtilsyn Midt, Tilsynschef, Ulla B. Andersen, Stabsleder Simon Ø. Foldager samt fra Silkeborg Kommune, Børne- og Familiechef, Ken Engedal. kabi@viborg.dk Deltagere: Jesper Thyrring Møller (formand), Hedensted Kommune Inge Marie Vestergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune Ann-Britt Wetche, Region Midtjylland Anders Kirkedal, Hedensted Kommune Karin Holland, Horsens Kommune Kjeld Berthelsen, Struer Kommune Inge-Lise Katballe, Ikast-Brande Kommune Dorte Eastwood, Silkeborg Kommune Poul Erik Poulsen, Lemvig Kommune Kenneth Koed Nielsen, Norddjurs Kommune Kate Bøgh, Favrskov Kommune Steinar E. Kristensen, Randers Kommune Søren Liner Christensen, Herning Kommune Eva Glæsner, KKR-sekretariatet Bjarne Høyer Andreasen, Aarhus Kommune Lars Harder, Skive Kommune Hanne Beyer, Syddjurs Kommune Gitte Graversen, Sekretariat for rammeaftaler, økonomi Mette Vest Hansen, Sekretariat for rammeaftaler Karsten Binderup, Sekretariat for rammeaftaler (ref.). Referat, møde i DASSOS den 25. januar Godkendelse af dagsorden v. Jesper Thyrring Møller Godkendt. 2. Godkendelse af referat fra møde i DASSOS den 10. november 2015 v. Jesper Thyrring Møller - til godkendelse

2 - Bilag 1. Referat, DASSOS-møde den 10. november 2015 Godkendt. 3. Rammeaftale Udviklingsstrategi, kommunale indberetninger v/jesper Thyrring Møller I bekendtgørelse om Rammeaftaler mv. på det sociale område står: Udviklingsstrategien udarbejdes på baggrund af et samlet overblik over tilbud, jf. 2, der ligger i regionen, samt kommunalbestyrelsernes og regionsrådets overvejelser over sammenhængen mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud. Regionsrådet bidrager til udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etablere med henvisning til 5 i lov om social service. Herudover indgår konklusionerne fra socialtilsynets seneste årsrapport i drøftelserne om udviklingsstrategien, jf. 9 i lov om socialtilsyn. Ligeledes behandlingen af Socialstyrelsens Centrale Udmelding, jf. 9 i bekendtgørelsen om rammeaftaler. På møde i Koordinationsforum i KL den 27. november 2015 deltog Socialstyrelsen, jf. referat fra mødet (se punkt 7). Her orienterede Socialstyrelsen om, at de hvert år skal gennemføre en høring, hvor det er muligt at indmelde målgrupper og indsatser, hvor der er bekymring i forhold til at bevare højt specialiseret viden og indsatser. I høringsrunden er der fra forskelligt hold (organisationer/politikere) på tværs af landet blevet peget på kommunikationsområdet. Socialstyrelsen vil derfor i 2016 og 2017 sætte ekstra fokus på dette området evt. i form af en Central Udmelding (endnu ikke besluttet). Som følge af den ekstra fokus på Kommunikationsområdet, kan der være behov for at kunne dokumentere kommunernes indsats på kommunikationsområdet yderligere i Rammeaftale Derfor vil der i de kommunale indberetningsskemaer være tilføjet spørgsmål i forhold til kommunernes anvendelse af Kommunikationscentrene. Ligeledes vil der blive indhente data på aktiviteten i Kommunikationscentrene samt ydelsesbeskrivelser. Proces: Sekretariat for rammeaftaler udsender skemaer for kommunale indberetninger primo februar 2016 med indrapportering medio marts til godkendelse - Bilag 2. Skema vedr. kommunale indberetninger til Udviklingsstrategi Bilag 3. Årshjul 2016, udarbejdelse af Rammeaftale 2017 Godkendt. 2

3 4. Fokus- og udviklingsområder, Rammeaftale 2017 v/jesper Thyrring Møller KKR Midtjylland drøfter pejlemærker i Rammeaftale 2017 på møde den 8. februar Inden KKR-mødet drøfter DASSOS mulige fokus- og udviklingsområder. Efter drøftelse i KKR behandles Fokus- og udviklingsområderne i Forretningsudvalget den 1. marts Central Udmelding, borgere med svære spiseforstyrrelser: Socialstyrelsen har på baggrund af lov om social service kapitel 4 udsendt Central Udmelding vedr. borgere med svære spiseforstyrrelser, jf. DASSOS-møde den 10. november Ifølge lovgivningen behandles emnet i Udviklingsstrategi Voksenhandicapområdet: Temaet på årets politiske Januarkonference er voksenhandicapområdet. DASSOS nedsatte på møde den 10. november 2015 en styregruppe for udarbejdelse af et konkret rammepapir (formand, Socialchef Lotte Henriksen, Aarhus Kommune). Første møde i Styregruppen afholdes februar Hovedkonklusionerne fra rammepapiret kan indarbejdes som et fokus- og udviklingsområde i Rammeaftale Voksenpsykiatriområdet sammenhængende indsats: Rammepapir for Voksenpsykiatriområdet er udarbejdet i samarbejde med KOSU og indarbejdet i Rammeaftale En opfølgning på rammepapiret er på nuværende tidspunkt under udarbejdelse. For at holde fokus på voksenpsykiatriområdet kan emnet indarbejdes igen i Rammeaftale Fælles metodeudvikling-/anvendelse: DASSOS besluttede på møde den 10. november 2015, at et nyt fælles metodeudviklingsprojekt på handicapområdet i 2016 skal være Udvikling og afprøvning af tværsektorielle arbejdsmetoder i støtten til borgere med handicap inspireret af collective impacttilgangen. Ligeledes overføres fokus på Social Impact Investment (SII) til For at holde fokus på fælles metodeudvikling-/anvendelse kan emnet indarbejdes igen i Rammeaftale Til inspiration er vedhæftet en status på nuværende og tidligere fokus- og udviklingsområder. - DASSOS drøfter mulige fokus- og udviklingsområder for Rammeaftale 2017 med henblik på drøftelse i KKR og efterfølgende behandling i Forretningsudvalget. - Bilag 4. Status på fælleskommunale indsatsområder DASSOS anbefaler Voksenhandicapområdet som et fokus- og udviklingsområde i Rammeaftale 2017 med afsæt i drøftelserne på Januarkonferencen Handicappede så tæt som muligt i ordinær beskæftigelse samt hele rehabiliteringstankegangen er væsentlige elementer ind i arbejdet med rammepapiret på voksenhandicapområdet. Forretningsudvalget drøfter på næste møde opfølgningen på rammpapiret på Voksenpsykiatriområdet. Såfremt opfølgningen ikke giver anledning til særlige tiltag, anbefaler DAS- SOS ikke området som et fokus- og udviklingsområde i Rammeaftale Det konkrete arbejde fortsættes fremadrettet ude i kommunerne med hovedvægten lagt i sundhedsregi. 3

4 For at fastholde fokus på metodeudvikling-/anvendelse og de igangsatte fælleskommunale initiativer, anbefales det som et fokus- og udviklingsområde i Rammeaftale DASSOS anbefaler Kommunikationsområdet som et fælles fokus- og udviklingsområde. DASSOS fandt de sjællandske initiativer på Kommunikationsområdet spændende og inspirerende, jf. bilag 5. I første omgang foretages en analyse i forbindelse med de kommunale indberetninger, herunder en kortlægning af Kommunikationscentrenes aktiviteter og ydelser. Analysen vil danne grundlag for det videre arbejde på Kommunikationsområdet i DASSOS peger på en specialisering i Kommunikationscentrenes ydelser, som et væsentligt element. Vigtigt, at de ikke alle tilbyder de samme ydelser, men at der aftales en specialisering af konkrete ydelser på bestemte Kommunikationscentre. 5. Rammeaftale 2017, Styringsaftale v/jesper Thyrring Møller KKR Midtjylland drøfter pejlemærker i Rammeaftale 2017 på møde den 8. februar Kd.net drøfter pejlemærker på møde den 22. januar Der skal ske en re-godkendelse i Rammeaftale 2017 af takstaftalen i Rammeaftale 2016: Der foretages en samlet reduktion af taksterne med minimum 3% i perioden , med mulighed for at medregne den reduktion af taksterne, som er gennemført fra 2014 til DASSOS drøfter pejlemærker med henblik på drøftelse i KKR DASSOS anbefaler en re-godkendelse af takstaftalen i Rammeaftale Koordinationsforum, KL v/jesper Thyrring Møller Koordinationsforum i regi af KL afholdt den 27. november 2015 møde med repræsentanter fra landets 5 administrative Styregrupper, jf. vedhæftet referat. Socialstyrelsen og VISO deltog i en del af mødet. Følgende temaer blev drøftet: Kommunikationsområdet: Socialstyrelsen tilkendegav på mødet, at de i 2016 og 2017 ønsker at sætte ekstra fokus på Kommunikationsområdet som følge af henvendelser de har modtaget fra forskelligt hold (organisationer/politikere) i høringsrunde Dette kan evt. udmønte sig i en Central Udmelding i november Der udestår i DASSOS en drøftelse af, om Kommunikationsområdet i den midtjyske region kræver en særlig opmærksomhed. Drøftelsen kan evt. afvente resultatet af tillægsspørgsmålene om kommunikationsområdet i skemaerne for de kommunale indberetninger, jf. punkt 4. Til inspiration henvises endvidere til Rammeaftale 2016 i den sjællandske region, hvor der i 2016 vil være fokus på at udvikle en fælles strategi, der skal udgøre grundlaget for en mere solidarisk forpligtelse i rammeaftalesamarbejdet mellem kommunikationscentrene og kommunerne, jf. vedhæftet bilag. Kapacitet på sikrede institutioner: Jf. referatet fra møde i Koordinationsforum vil der bliver arbejdet i retning af en fælles tekst i landets fem Rammeaftaler, der opfordrer til en kapacitetsjustering på landets sik- 4

5 rede institutioner, der i højere grad matcher efterspørgslen naturligvis med respekt for de udsving i efterspørgslen (peak-perioder), der kan forekomme. Drøftelserne på mødet viste imidlertid også, at det kommunerne imellem kan blive en udfordring at nå til enighed om at udpege de institutioner, hvor en kapacitetsjustering konkret skal finde sted. VISO træk på generelle ydelser: VISO har pt. ikke overblik over hvilke kommuner, som trækker på VISO s generelle ydelser. Det er et overblik, som VISO er ved at gøre sig. Der er ikke fastsat grænser for den kommunale trækningsret. VISO kan ikke afgøre, om nogle kommuner spekulerer i at benytte en gratis rådgivning fra VISO i stedet for at betale for ydelsen hos et Kommunikationscenter. I givet fald kan det på sigt udhule centrenes økonomiske grundlag. Central Udmelding vedr. borgere med svære spiseforstyrrelser: Kommunikationsforum bemærkede, at Socialstyrelsens definition af målgruppen for den Centrale Udmelding efterlader et stort fortolkningsarbejde til kommunerne. Der er derfor enighed om, at der på tværs af de fem KKR er er et stort behov for fælles forpligtigelse til at arbejde med en fælles ramme for afrapportering, således den ikke eskaleres unødvendigt op. Rammeaftalesekretariaterne samarbejder om dette. - DASSOS drøfter, om kommunikationsområdet i den midtjyske region kræver en særlig opmærksomhed evt. afventer resultatet af tillægsspørgsmålene om kommunikationsområdet i de kommunale indberetninger, jf. punkt 4. - DASSOS drøfter hvilket mandat repræsentanterne fra den midtjyske region skal have i forhold til drøftelserne om konkrete kapacitetsjusteringer på de sikrede institutioner. - Bilag 5. Fælles strategi på kommunikationsområdet, kommissorium fra Sjælland - Bilag 6. Koordinationsforum, referat fra møde den 27. november Bilag 7. Sikrede institutioner, antal pladser i drift og belægningsprocent - Bilag 8. Sikrede institutioner, notat vedr. belægning og omkostningsreduceringer Kommunikationsområdet som fokus- og udviklingsområde, jf. punkt 4. DASSOS anbefaler, at antal pladser på landsplan på de sikrede institutioner reduceres. Væsentlige parametre i drøftelserne af hvor reduktionen konkret skal finde sted bør være lav belægning og høje priser. Forretningsudvalget drøfter på næste møde - i forbindelse med drøftelserne af rotation i Forretningsudvalget, om der også bør ske rotation i forhold til de midtjyske repræsentanter i Koordinationsforum. DASSOS fandt det vigtigt, at der ved afbud sendes andre deltagere fra Forretningsudvalget. De nuværende repræsentanter er henholdsvis Jesper Thyrring Møller og Lars Kirkegaard. 7. Input til ministeren på socialområdet v/steinar E. Kristensen Social- og Indenrigsminister, Karen Elleman, deltog før jul på Fælles direktionsseminar mellem kommunerne og Region Midtjylland. Ministeren efterspurgte ønsker til ændringer eller opmærksomhedspunkter, som hun kan arbejde videre med. - DASSOS drøfter, om der i fællesskab skal fremsendes temaer og i givet fald hvilke. 5

6 DASSOS drøftede en række relevante emner, herunder: - BPA-ordningen - Midlertidige tilbud - Magtanvendelse over for voksne - Afbureaukratisering og automatisering - Systematisk brug af handleplaner - Bedre styringsvilkår styrelse af voksenhandicapområdet - Manglende styringsmulighed ved ophold på krisecentre og forsorgshjem i andre kommuner - Forældrebetaling ved anbringelser - Lovgrundlag for botilbud til borgere med betydelig nedsat funktionsevne - Egenbetaling - Budgetskemaet. Favrskov, Horsens og Aarhus Kommuner sender materiale til Sekretariat for rammeaftaler for en fælles fremsendelse. Fremsendes hurtigst muligt. 8. Genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau v. Jesper Thyrring Møller Genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau er et nyt specialiseringsniveau, der fremgår af bekendtgørelse om genoptræning og rehabilitering. Sundhedskoordinationsudvalget skal på møde den 17. marts 2016 forelægges en status for implementeringen af den nye bekendtgørelse på kommune- og hospitalsniveau. Sundhedsstyregruppen behandler status herfor på møde den 1. februar Rehabilitering på specialiseret niveau omfatter indsatser, der udover sundhedsfaglige også omfatter socialfaglige indsatser samt indsatser, der retter sig mod undervisnings- og arbejdsmarkedsområdet. Hospitalerne udarbejder en genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau. Kommunerne er ansvarlige for tilrettelægge rehabilitering på specialiseret niveau, som kommunerne finansierer 100 %. Der ikke fulgt flere økonomiske midler med den nye bekendtgørelse. De væsentligste nye elementer er: Nye specialiseringsniveauer (almen genoptræning på basalt niveau, almen genoptræning på avanceret niveau, genoptræning på specialiseret niveau og rehabilitering på specialiseret niveau) Kommunen skal vurdere på baggrund af genoptræningsplan til almen genoptræning, om borgeren skal have genoptræning på basalt eller avanceret niveau Det er ikke længere et krav, at hospitalet skal beskrive patientens funktionsniveau ved indlæggelse i genoptræningsplanen Krav om at beskrive det samlede rehabiliteringsbehov for de patienter, som får en genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau Krav om at genoptræningsplanen angiver en tidsfrist for opstart af genoptræningen, hvis der er en sundhedsfaglig begrundelse herfor Krav om at kommunen tilrettelægger genoptræningsindsatsen i sammenhæng med andre indsatser, der kan bidrage til borgerens samlede rehabilitering i henhold til sundhedsloven og anden lovgivning Kommunen kan ikke tilsidesætte den lægefaglige vurdering af patientens genoptrænings- eller rehabiliteringsbehov, herunder specialiseringsniveau for indsatsen 6

7 Temagruppen vedr. behandling, pleje, træning og rehabilitering har arbejdet med følgende nye milepæle for træningsområdet: Hvornår har hospitalerne implementeret udarbejdelsen af genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau? 1. oktober Det vil primært være neurorehabiliteringsenhederne i Hospitalsenheden Midt og Hospitalsenheden Vest, som skal udarbejde genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau. Regionshospitalet Hammel Neurocenter har siden sommeren 2015 udarbejdet genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau. Hospitalsenheden Vest begynder at udarbejde genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau primo Hvornår har kommunerne og hospitalerne implementeret den nye MedCom Standard, som skal bruges til genoptræningsplaner? Hospitalerne: 1. oktober Kommunerne: 1. oktober Temagruppen vedr. behandling, pleje, træning og rehabilitering er ansvarlig for den organisatoriske implementering af MedCom Standarden. Den vil i første halvår 2016 udarbejde en retningslinje, som beskriver, hvordan hospitalerne og kommunerne skal anvende MedCom Standarden. Hvornår har kommunerne og Region Midtjylland implementeret de nye arbejdsgange vedr. rehabilitering på specialiseret niveau? 31. december Kommunerne oplyser, at de har myndighedsansvaret for rehabilitering på specialiseret niveau og er ved at implementere indsatsen. Opgaven ligger i at implementere Sundhedsstyrelsens visitationsretningslinje "Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade - en faglige retningslinje" og Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse, som forventes at udkomme i marts De borgere, som skal have rehabilitering på specialiseret niveau, fik også tilbud før den nye bekendtgørelse trådte i kraft. Det nye er, at borgerne nu får tilbuddet via en genoptræningsplan og, at der stilles særlige krav til tilbuddene, herunder til kompetencerne. Det er en indsats, som følges tæt i Temagruppen vedr. behandling, pleje, træning og rehabilitering. Genoptræningsgruppen, som er nedsat under temagruppen, vil i samarbejde med repræsentanter fra voksen-hjerneskadesamrådet og børne-hjerneskadesamrådet følge implementeringen af rehabilitering på specialiseret niveau tæt og præsentere en status for Temagruppen vedr. behandling, pleje, træning og rehabilitering, Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget ultimo Hvornår har kommunerne implementeret stratificeringen mellem almen genoptræning på basalt niveau og almen genoptræning på avanceret niveau? 1. januar Kommunerne har udarbejdet et fælles værdidokument, som beskriver de overordnede kriterier, der lægges til grund for stratificeringen. Det er kun forholdsvis få borgere, som skal tilbydes en genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau, og det vil primært være borgere med erhvervet hjerneskade, som har meget komplekse følger af deres skade. - DASSOS drøfter statusnotatet, herunder milepælsplan med henblik på at fremsende særlige DASSOS-relaterede bemærkninger til Sundhedsstyregruppen. - Bilag 9. Status for implementering af bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. - Bilag 10. Milepælsplan, træning 7

8 Godkendt. 9. Rotation i deltagerkreds i Forretningsudvalget v/jesper Thyrring Møller DASSOS besluttede på møde den 15. august 2013, at der indføres rotation i Forretningsudvalget, hvorved op til 3 kommuner efter 2 år udskiftes med et tilsvarende antal nye kommuner. Beslutningen er indarbejdet i Rammeaftalens bilag 5. Første møde i det nuværende Forretningsudvalg var den 24. april Første møde i det nye Forretningsudvalg vil være den 4. april I Rammeaftalens bilag 5 står følgende om deltagerkredsen: Deltagerkreds Forretningsudvalget består af én kommunaldirektør (formand), 7 kommunale socialdirektører udpeget af Kommunaldirektørnetværket, rammeaftalesekretariatskommunen, socialdirektør fra Region Midtjylland, KKR konsulent samt konsulent fra Sekretariat for rammeaftaler (referent). Der indføres rotation i Forretningsudvalget, hvorved op til 3 kommuner efter 2 år kan udskiftes med 3 nye kommuner. Kontinuitet i deltagerkredsen er afgørende, hvorfor der som udgangspunkt ikke sendes stedfortrædere. Kommunaldirektørnetværket har i udpegningen af socialdirektører til Forretningsudvalget tilstræbt en geografisk spredning. Forretningsudvalget vil også fremadrettet have for øje, at de repræsenterer alle kommuner i regionen samt helheden mellem kommunerne. Sekretariat for Rammeaftaler vil få afdækket, hvilke kommuner der ønsker at være medlem af Forretningsudvalget. På baggrund heraf vil der blive arbejdet videre med at få kredsen til Forretningsudvalget på plads. - til godkendelse Kd.-net har anmodet DASSOS om at stå for rotationen. Sekretariat for rammeaftaler rundsende er forespørgsel i DASSOS-kredsen for eventuelle kandidater - med henblik på at Forretningsudvalget kan drøfte emnet på næste møde. 10. Fælles redskab, apopleksipatienter Implementeringsgruppen for Apopleksiomlægningen besluttede på møde den 6. juni 2014, at man som led i omlægning af apopleksiforløb skal udvælge få valide test og screeningsredskaber, der kan anvendes i hospitalsregi og i kommunerne. Dette forpligter sektorerne til at bruge de samme redskaber på tværs af patientforløb. Et igangværende forskningsprojekt ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling har påvist, at der i Region Midtjylland langt fra er konsensus omkring hvilke redskaber, der anvendes hverken blandt de regionale enheder eller i kommunerne. På baggrund heraf blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af fagpersoner fra det specialiserede, hovedfunktion og kommunale niveau, med ledende overlæge på Regionshospitalet Hammel Neurocenter Merete Stubkjær Christensen som ledelsesansvarlig. Arbejdsgruppen fokuserer på områderne kognition, gang og dysfagi. Arbejdet er begrænset 8

9 til diagnosen apopleksi, men kan anbefales til alle diagnoser i forløbsprogrammerne for erhvervet hjerneskade. Arbejdsgruppens anbefalinger af testredskaber til vurderingen af funktionsevnen hos patienter med apopleksi, blev behandlet på Hjerneskadesamrådet for Voksenområdet den 27. oktober Hjerneskadesamrådet anbefaler, at testredskaberne implementeres i kommunerne og regionen. Indeværende notat behandles efterfølgende i KOSU og i Sundhedsstyregruppen den 1. februar 2016 med det formål, at beslutte, om testredskaberne skal implementeres i kommunerne og regionen. Arbejdsgruppens anbefalinger Arbejdsgruppen peger på nedenstående testredskaber til vurderingen af funktionsevnen hos patienter med apopleksi, som kan anvendes i overgange i rehabiliteringsforløb: Kognition: ved screening for kognitionsfunktionsevnenedsættelse anvendes MoCA. Gang: ved test af gangfunktion anvendes som førstevalg 10 meter gang test og Timed Up and Go. Derudover kan suppleres med 6 min gang test. Dysfagi: ved test af dysfagi anvendes GUSS under indlæggelse på hospital. Når patienten udskrives til kommunalt regi skal GUSS scoren være tilknyttet en faglig beskrivelse af dysfagiens sværhedsgrad (om det et let, moderat eller svær dysfagi) samt kostanbefalinger. Hvis der efter udskrivelse fra hospital er symptomer på dysfagi udredes med EAT-10 i samarbejde mellem kommuner og egen læge. De anvendte test angiver resultater på aktivitetsniveau, men det anbefales at formidling af resultaterne formidles på deltagelsesniveau til den enkelte borger. For yderligere information henvises til vedhæftede bilag. - DASSOS godkender Hjerneskadesamrådets anbefaling vedr. implementering af de fælles testredskaber til vurdering af funktionsevnen hos patienter med apopleksi. - Bilag 11. Fælles redskab til vurdering af funktionsevnen hos apopleksipatienter Godkendt. DASSOS bemærker, at testene giver god mening men understreger, at udredningen ikke er en kommunal opgave, jf. sundhedsaftalen. Opmærksomheden bør rettes mod, at der ikke sker et skred hen imod dette. MoCA-testen kan suppleres af andre. 11. Børnehus, budget v/bjarne Høyer Andresen, Aarhus Kommune Socialchef i Aarhus Kommune, Lotte Henriksen, orienterede på DASSOS-møde den 10. november 2015 om, at eventuelle ændringer i budget for Børnehuset fremadrettet altid drøftes i DASSOS inden effektuering. - Til drøftelse 9

10 - Bilag 12. Orientering om budget og takst, Børnehus Midt Taksten pr. sag fastholdes som i 2015, men da antallet af sager stiger vil kommunernes betaling stige tilsvarende. Taget til efterretning. Til orientering: 12. Afrapportering, ministertema 2015 Ministertemaet 2015 var Anbragte børn og unges undervisning og uddannelse. Sekretariat for rammeaftaler har udarbejdet vedhæftet afrapportering, der den 17. december 2015 blev fremsendt ministeriet fra de midtjyske kommuner. Afrapporteringen drøftes i Chefnetværk for børn og unge den 22. januar Det skal bemærkes, at ministeren ikke har udmeldt særlige temaer til behandling i Rammeaftalen for 2016 eller 2017, jf. 5 bekendtgørelse om rammeaftaler. I stedet fokuseres på de Centrale Udmeldinger fra Socialstyrelsen. - Til orientering: - Bilag 13: Afrapportering på ministertema Taget til efterretning. 13. Magtanvendelsesregler, ny teknologi overhaler lovgivningen. DASSOS drøftede på møde den 10. november 2015 en henvendelse fra Silkeborg og Viborg Kommuner vedr. magtanvendelsesreglerne. Kommunerne oplever, at ny teknologi har overhalet lovgivningen, idet Silkeborg Kommune har modtaget påbud fra Socialtilsyn Nord om at nedtage fire eksisterende døralarmer i et botilbud. Alarmerne er etableret efter aftale med pågældende handlekommuner for at sikre hensigtsmæssige og sikkerhedsmæssige forsvarlige løsninger. Alternativet til døralarmerne er døgnovervågning via personale, som vurderes at have en række uhensigtsmæssige og potentielt alvorlige konsekvenser for borgerne. Samtidig vil døgnovervågning medføre betydelige ressourcemæssige udfordringer for driften, hvilket alt andet lige vil påvirke taksten. Følgende blev skrevet til referat: DASSOS besluttede at sende en anmodning til KL om at løfte problematikken i den konkrete sag. Løftestangen skal være en ren sag, som eksemplet fra Silkeborg Kommune ellers er der fare for, at den drukner i lovgivningsmæssige forbehold. Efterfølgende kan sagen udvikle sig til en mere principiel drøftelse af problematikken i regi af KL samt på dialogmøderne med Socialstyrelsen. Sekretariat for rammeaftaler fremsender til KL på vegne af DASSOS med hjælp fra Silkeborg Kommune. Sekretariat for rammeaftaler fremsendte vedhæftet notat til KL den 20. november

11 KL tilkendegiver i en mail den 23. november 2015, at de er helt enig i, at magtanvendelsesreglerne på voksenområdet har brug for et eftersyn og til at blive opdateret ift. bl.a. den teknologiske udvikling. KL indsamler eksempler på, hvor magtanvendelsesreglerne på voksenområdet er uhensigtsmæssig med henblik på at rejse problemstillingerne over for Social- og Indenrigsministeriet. Sekretariat for rammeaftaler har via Myndighedsnetværk for voksenområdet indhentede vedhæftet eksempler og fremsendte til KL. Status i sagen: Mail fra KL den 16. december 2015: Henvendelsen behandles i KL's politiske udvalg i januar måned som en del af en samlet sag vedr. behovet for revision af servicelovens voksenbestemmelser, herunder også reglerne om magtanvendelse. Rigmor Lond og Janne Roesen fra KL's økonomiske sekretariat indgår i en arbejdsgruppe sammen med Finansministeriet og Social- og Indenrigsministeriet om lovrevisionen. KL har bragt behovet for at ændre magtanvendelsesreglerne op over for dem mundtligt allerede, og problematikken vil også være beskrevet i et notat KL afleverer til de to ministerier inden jul. - til orientering - Bilag 14. Magtanvendelse, den teknologiske udvikling, DASSOS til KL. - Bilag 15. Uhensigtsmæssigheder ved magtanvendelsesreglerne Taget til efterretning. Bilag 15 sendes med til ministeren, jf. punkt Regnskab 2015, Sekretariat for rammeaftaler Regnskab 2015 for Sekretariat for rammeaftaler er fremsendt til Kd.-net. Restmidler fra JYFE på kr. er indarbejdet. - til orientering - Bilag 16. Regnskab 2015, Sekretariat for rammeaftaler Taget til efterretning. 15. Uhensigtsmæssigheder ved kvalitetsmodellen På DASSOS-mødet den 19. maj 2015 drøftede DASSOS-kredsen samarbejde med Socialtilsyn Midt, herunder uhensigtsmæssigheder ved kvalitetsmodellen. På mødet blev det besluttet, at Sekretariatet for Rammeaftaler indhenter eksempler fra kommuner og region og udarbejder et notat, der beskriver de uhensigtsmæssigheder Regionen og kommunerne oplever, med henblik på dialog herom med Socialstyrelsen. 11

12 På vegne af DASSOS blev notatet fremsendt til Socialstyrelsen den 14. august Socialstyrelsen har fremsendt vedhæftet svar på henvendelse den 13. november Til orientering - Bilag 17. Notat om uhensigtsmæssigheder i kvalitetsmodellen - Bilag 18. Svar fra Socialstyrelsen, uhensigtsmæssigheder i kvalitetsmodellen Taget til efterretning. 16. Kapacitetsjustering, Sabroegaarden, Skive Kommune Grundet et faldende antal indskrevne børn og som følge heraf et akkumuleret underskud, har Skive Byråd besluttet at indstille institutionerne Sabroegaarden og Familiedøgn til lukning pr. 31. marts til godkendelse Bilag 19. Lukning af institutionerne Sabroegaarden og Familiedøgn Godkendt. 17. Eventuelt A. Nyt fra KOSU DASSOS har besluttet, at et fast punkt på dagsordenen er Nyt fra KOSU. Der har imidlertid ikke været afholdt møder i KOSU siden sidste DASSOS-møde, hvorfor punktet udgår. Næste møde i KOSU er den 1. februar B. Næste møde: Forretningsudvalget den 1. marts 2016, herunder bl.a.: - oplæg fra Metodecentret vedr. Collective Impact-tilgangen - status på kommunernes opfølgning på målene i rammepapir, Voksenpsykiatriområde DASSOS den 18. maj 2016, herunder bl.a.: - udkast til Rammeaftale udkast til afrapportering på Centrale Udmelding, spiseforstyrrelser (Da Ulla B. Andersen og Simon Ø. Foldager også deltager i den efterfølgende politiske Januarkonference, er nedenstående punkt placeret til slut) 18. Socialtilsyn Midt v. Jesper Thyrring Møller Tilsynschef, Ulla B. Andersen samt Stabsleder, Simon Ø. Foldager fra Socialtilsyn Midt deltager i drøftelserne. A. Aflastningsfamilier 12

13 DASSOS drøftede på seneste møde den 10. november 2015 manglen på aflastningsfamilier efter en henvendelse fra Chefnetværk for børn og unge. Chefnetværk for børn og unge efterlyser større hjælp fra Socialtilsyn Midt til at løse problematikken. Socialtilsyn Midt havde i en skriftlig redegørelse kommenteret på de forhold, som Sekretariat for rammeaftaler havde indsamlet i kommunerne, herunder lange godkendelsesprocedurer mv. Redegørelsen blev rundsendt til DASSOS inden mødet og er vedhæftet. Følgende blev skrevet til referat: DASSOS tog skriftlig redegørelse fra Socialtilsyn Midt til efterretning og kvitterer for, at Socialtilsyn Midt gerne indgår i yderligere drøftelser om aflastningsproblematikken. På tværs af kommuner genkendes problemstillingen med mangel på aflastningsfamilier. DASSOS ønsker en nærmere beskrivelse af opmærksomhedspunkterne inden problematikken drøftes med Socialtilsyn Midt. Sekretariat for rammeaftaler nedsatte efter DASSOS-mødet en arbejdsgruppe med relevante kommunale fagpersoner. Arbejdsgruppen har udarbejdet vedhæftet notat, der beskriver problemstillingerne nærmere, herunder forholder sig til den skriftlige redegørelse fra Socialtilsyn Midt. - DASSOS og Socialtilsyn Midt drøfter problemstillingen, herunder forslag til konkrete løsninger - Bilag 20. Mangel på aflastningsfamilier, notat fra arbejdsgruppe - Bilag 21. Socialtilsyn midt, svar vedr. interne skoler og aflastningsfamilier Socialtilsyn Midt gennemgik punktvis de forhold, som arbejdsgruppen havde oplistet - oplæg fra Socialtilsyn Midt vedhæftes referatet. Socialtilsyn Midt oplever pt. stor afgang i antallet af aflastningsfamilier. DASSOS tog gennemgangen til efterretning. DASSOS og Socialtilsyn Midt er enige om ikke sprogligt at fastholde problematikker, der allerede er løst. Omvendt er der også enighed om at fortsætte dialogen, hvis problematikkerne fortsat opleves af kommunerne. B. Interne skoler DASSOS drøftede på møde den 10. november 2015 Interne skoler og en eventuel problematik i, at tilsynet med de interne skoler og andre sociale tilbud således ikke længere er samlet under samme tag. DASSOS tog den skriftlig tilkendegivelse vedr. samarbejde om snitfalder fra Socialtilsyn Midt til efterretning, jf. bilag fra ovenstående punkt. DASSOS ønsker en beskrivelse af problemets omfang inden det afgøres, om emnet skal være genstand for en fælles drøftelse med Socialtilsyn Midt. Kun hvis omfanget er stort nok, skal emnet løftes fælleskommunalt sammen med Socialtilsyn Midt. Sekretariat for rammeaftaler kortlægger i samarbejde med Chefnetværk for børn og ungeområdet på tværs af de midtjyske kommuner. Chefnetværk for børn og unge drøfter emnet på møde den 22. januar Sekretariat for rammeaftaler giver en tilbagemelding herpå. 13

14 - DASSOS vurderer problemstillingens omfang og såfremt det vurderes at være relevant, drøfter snitfalder og fremadrettet samarbejde / styrkelse af koordineringen omkring de interne skoler med Socialtilsyn Midt. Chefnetværk for børn og unge kan genkende problemstillingen om end i mindre grad. DASSOS og Socialtilsyn Midt ser derfor tiden an, men vil være opmærksomme på eventuelle uhensigtsmæssigheder. I givet fald drøftes emnet igen. C. Egenbetaling På vegne af Kommunaldirektør, Jesper Thyrring Møller, fremsendte Sekretariat for rammeaftaler den 11. december 2015 en anmodning til Socialtilsyn Midt i forhold til at finde en midlertidig pragmatisk løsning. Socialtilsyn Midt fremsendte følgende: Socialtilsyn Midt har konstateret, at tilbuddets anvendte praksis vedrørende opkrævningen af borgernes egenbetaling ikke er lovmedholdelig jf. Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20, nr af 12. december & 5 og Styrelseslovens 41 a, hvilket som udgangspunkt medfører, at tilsynet ikke kan godkende denne praksis og dermed ikke kan godkende budget 2016 for tilbuddet. Tilbuddet har ligeledes ikke dokumenteret over for Socialtilsyn Midt, at man har fået overdraget myndighedsopgaven vedrørende fastsættelse og opkrævning af egenbetaling fra anbringelseskommunen for den enkelte borger. Socialtilsyn Midt er dog bekendt med, at der pågår drøftelser mellem KL og Socialministeriet om ændring af ovennævnte bekendtgørelse vedrørende egenbetaling. Socialtilsyn Midt har derfor godkendt budgettet for 2016 med den bemærkning, at tilbuddet skal indrette sin praksis vedrørende borgernes egenbetaling, så der fremadrettet er overensstemmelse med lovgivningen. Kommunerne og Socialtilsyn Midt afventer en tilbagemelding fra ministeriet og KL. - til orientering Taget til efterretning. D. Eventuel i forhold til Socialtilsyn Midt. Præcision i forhold til tidsfrister: DASSOS efterlyser større præcision i forhold til at udmelde tidsfrister for besøg af Socialtilsynet. Standardsvaret er 1-2 måneder, selvom besøget (stort set) altid kommer inden for én måned. Kommunen må derfor planlægge med 2 måneder. Socialtilsyn Midt tager dette med tilbage og forsøger at blive mere præcise. Videregivelse af udsagn fra borgere: 14

15 Kommunerne oplever, at Socialtilsyn Midt i visse tilfælde i deres rapporter kommer til at videregive udsagn fra borgerne uden at forholde sig til dem. Eventuelle særlige forhold omkring borgeren eller i borgerens akutelle tilstand/situation bliver ikke nævnt, hvorved udsagnet kommer til at stå uimodsagt i rapporten. DASSOS peger på vigtigheden af, at få løse ender eller uimodsagte udsagn lukket ned i rapporterne. Socialtilsyn Midt var enig heri. DASSOS nævnte vigtigheden af Socialtilsynets imødekommenhed i forhold til smidige løsninger på særlige vanskelige og akutte problemstillinger, ligesom da kommunerne havde tilsynsrollen i eget regi. Opmærksomheden henledes på, at fleksibilitet og smidighed er vigtige elementer, når akutte problemstillinger skal løses. Parterne var enige om dette. 15