PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt

Transkript

1 PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt Statusrapport 2011 En landsdækkende informationsindsats, der har til formål at oplyse børn og unge om psykisk sygdom, at aftabuisere og forebygge psykiske sygdomme og problemer og at anvise relevante støtte- og behandlingstilbud. Fra: PsykiatriFonden Til: Bevillingsgivere og samarbejdspartnere Dato: 31. januar 2012

2 Indeks Resumé s Indledning s Baggrund s Formål s Metode s Målgruppe s Strategi s Indhold s Personalenormering s Informationsbussen s Undervisning af børn og unge i Informationsbussen s Undervisning af professionelle s Konferencer for professionelle s Hjemmeside og facebook s Synergi i forhold til PsykiatriFondens øvrige projekter s Formidling s Status for 2011 s Kerneydelser s Undervisning af elever s Undervisning af professionelle s Udviklingsaktiviteter 2011 s Ikke opfyldte målsætninger s Dokumentation s Baggrundsgruppe s Presse, tv, radio s Evaluering s Hvorfor virker det? s Undervisning af elever s Kontakten til lærerne og andre faggrupper s Videnbank s Hvad er lykkedes? s Perspektiver s Køreplan s Region Nordjylland s Undervisning af mellemtrinnet s Projekt Respekt s Pædagogisk udvikling af undervisningskonceptet s Evaluering s Hjemmeside s Praktik i bussen s Booking af bussen s Opkvalificeringstilbud til lærere og andre professionelle s Økonomi s Konklusion s.14 PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt Status 2011 Side 2

3 Bilag 1. Fotos af PsykiatriFondens Informationsbus 2. Eksempel på korrespondance fra brevkassen på 3. Undervisning, rådgivning og tabumails i Undervisning af professionelle i Oversigt over Børne- og Ungeprojektets baggrundsgruppe 6. Program for Verdens Mentale Sundhedsdag for unge 2011 PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt Status 2011 Side 3

4 PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt Den 31. januar 2012 Status pr. 31. december 2011 PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt blev igangsat i 2002 og er en landsdækkende informationsindsats, der har til formål at oplyse børn og unge om psykisk sygdom, at aftabuisere og forebygge psykiske sygdomme og problemer og at anvise relevante støtte- og behandlingstilbud. Jeg synes det har været en meget berigende dag hvor jeg har lært en masse nye ting og fået en smule forståelse for hvordan det føles at lide af en psykisk sygdom. Og hvor vigtigt det er at vise forståelse og tolerance. ( ). Jeg ville ønske at vi skulle være længere tid i bussen og lære mere. Mvh Isabella (Mail til underviserne i Informationsbussen fra elev på SOSU skole, januar 2012). Resumé I 2001 købte PsykiatriFonden en lastbil og indrettede den efter de mest moderne pædagogiske principper. Lastbilen blev omdannet til et rullende klasseværelse og døbt Informationsbussen. Ideen var at opsøge børn og unge på en anderledes og vedkommende måde og at komme i dialog med eleverne om psykiske sygdomme og psykisk sårbarhed. Fonden var på daværende tidspunkt opmærksom på, at børn, der vokser op med en psykisk syg forælder, har markant øget risiko for selv at udvikle psykosociale problemer senere i livet. Og meget tydede på, at netop information ville kunne gøre en forskel for denne gruppe børn og unge, herunder viden om deres forælders sygdom, generel aftabuisering i deres nærmiljø og anvisning af relevante støttetilbud. Informationsbussen dannede ramme om den første undervisning i januar 2002, og siden har bussen besøgt skoler i hele landet. Informationsbussen er blevet omdrejningspunktet i Psykiatri- Fondens Børne- og Ungeprojekt, som ud over undervisningsindsatsen består af bl.a. kurser og konferencer for lærere og andre professionelle, rådgivning af børn og unge samt udgivelser. Fra at være en indsats, der primært beskæftiger sig med børn af psykisk syge forældre, har Børne- og Ungeprojektet i dag et bredere fokus, hvor psykisk sygdom og psykiske problemer hos de unge selv også er indeholdt. Udvidelsen er sket ud fra et ønske om at forebygge mistrivsel blandt unge, uanset om de personlige problemer opstår som resultat af en syg forælder eller af andre årsager. Siden PsykiatriFonden startede projektet er flere end elever i alderen år blevet undervist i bussen. Desuden har flere end professionelle (primært lærere) deltaget i kursusaktiviteter med fokus på mistrivsel og psykiske problemer blandt børn og unge. PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt Status 2011 Side 4

5 I perioden har Børne- og Ungeprojektet været støttet af Indenrigs- og Socialministeriet og af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Projektet er blevet forlænget for perioden denne gang med midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 1.0 Indledning 1.1 Baggrund Ca danskere har en psykisk sygdom. Hver femte får en psykisk sygdom i løbet af livet, og hver anden familie er berørt af psykisk sygdom. På trods af et generelt højt oplysningsniveau, er psykisk sygdom stadig tabuiseret i det danske samfund. Tabuiseringen kan medføre berøringsangst, skam og manglende støtte og behandling. Derfor er der brug for oplysning, dialog og kvalificeret viden. Selv om de fleste børn og unge har det godt, så er der et betydeligt mindretal, der trives dårligt og har psykiske problemer. De seneste tal fra Skolebørnsundersøgelsen 2010 viser, at der er et stort mindretal af årige, som rapporterer psykiske symptomer mere end en gang ugentligt. Det kan være tristhed, nervøsitet eller dårligt humør. Ca. 21% af pig-erne og 16% af drengene har mindst ét psykisk symptom hver dag. En samlet opgørelse viser, at 23,3% af pigerne og 17,3% af drengene har tre eller flere indikatorer på psykisk mistrivsel, og 8,1% af pigerne og 4,2% af drengene lever et liv med meget alvorlig trivsels-mæssig belastning. Omkring 5% af de adspurgte elever ml. 11 og 15 år føler sig udenfor eller ensomme og omkring 15% af dem kan ikke lide at gå i skole. Derudover rapporterer 18% af pigerne og 13% af drengene lav livstilfredshed (Psykisk mistrivsel blandt årige - bidrag til belysning af skolebørns mentale sundhed. Holstein B, Damsgaard MT, Henriksen P, Kjær C, Meilstrup C, Nelausen M et al. København: Sundhedsstyrelsen, 2011). En stor del af de unge har svært ved at tale med andre om deres personlige problemer og føler ikke, at de har en fortrolig voksen at tale med. Det bekræftes af en undersøgelse udført blandt elever fra klasse i Frederiksberg Kommune i % af pigerne og 26% af drengene fortæller, at de ikke har nogen at tale med. Unge med tegn på mistrivsel (f.eks. ensomhed, selvskadende adfærd og selvmordstanker) svarer i højere grad end andre, at de har svært ved at tale med voksne om problemerne (Unges tryghed og trivsel i Frederiksberg Kommune, CEFU, 2008). Forskellige former for risikoadfærd er udbredt i ungegruppen. F.eks. viser en undersøgelse udført blandt gymnasielever i hovedstaden, at over 20% har skadet sig selv med vilje 16% inden for det sidste år (Møhl/Skandsen, 2009 upubliceret). Ifølge Sundhedsstyrelsen har en fjerdedel af de årige piger en adfærd i forhold til mad, krop og motion, der indebærer en risiko for udvikling af spiseforstyrrelser (Spiseforstyrrelser, Sundhedsstyrelsen, 2005). Ca. 10% af de unge har et storforbrug af illegale stoffer de fleste af hash, men amfetamin og kokain er også udbredt. Hver fjerde voksenpatient i psykiatrien har børn. Det anslås, at ca børn er pårørende til enten en psykisk syg far eller mor. Disse børn har selv en forhøjet risiko for at udvikle psykisk sygdom og psykiske problemer både pga. biologiske arvelige faktorer, men også pga. større risiko for omsorgssvigt, sociale problemer og en belastet hverdag (Børn af psykisk syge forældre, Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark, 2007). I mange familier bliver der ikke talt om forældrenes sygdom, hvilket skaber utryghed og skam blandt børnene. Viden kan forebygge, og viden kan bidrage til helbredelse. Derfor er det PsykiatriFondens ambition, at børn og unge fra en tidlig alder får viden om psykisk sygdom og psykisk sundhed, så de lærer at genkende tegnene på mistrivsel hos sig selv og kammeraterne og ved, hvor og hvordan de kan få hjælp. PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt Status 2011 Side 5

6 1.2 Formål Indsatsens overordnede formål er gennem undervisning, information og rådgivning at tilskynde til en tidlig opsporing af børn og unge med psykiske vanskeligheder og at forebygge psykiske problemer hos målgruppen. PsykiatriFondens delmål med Børne- og Ungeprojektet er at: Informere børn og unge om psykisk sygdom generelt for at udbrede viden på området og derved mindske berøringsangst og stigmatisering. Sætte fokus på børns handlekompetence, psykiske sundhed og trivsel gennem undervisning og vejledning. Synliggøre og skabe opmærksomhed om de alvorlige problemer, der i mange tilfælde opstår hos børn af psykisk syge forældre. Oplyse børn og unge om lokale støtte- og behandlingstilbud. Vejlede lærere og studievejledere i, hvordan de får øje på, kontakter og hjælper de elever, som har psykisk sygdom inde på livet i familien eller personligt. Gøre psykiske sygdomme og problemer til et emne, man kan tale om. Tilbyde opkvalificerende aktiviteter rettet mod lærere, PPR-psykologer, studievejledere, sagsbehandlere og andre professionelle. 2.0 Metode 2.1 Målgruppe Den primære målgruppe er børn og unge i alderen år fra folkeskolen, fri-, privat- og efterskoler og på ungdomsuddannelser. Den sekundære målgruppe er lærere og andre professionelle, der arbejder med børn og unge. 2.2 Strategi Den overordnede strategi er at tilbyde skoler og uddannelsesinstitutioner et undervisnings- og vejledningstilbud af høj faglig og didaktisk kvalitet, som samtidig er smidigt i sin form og nemt at bruge. I den forbindelse er mobiliteten, fleksibiliteten og de ikke-eksisterende udgifter for den enkelte skole afgørende. Med bussen som undervisningslokale har vi gjort det muligt at møde eleverne der, hvor de er, på skolens område. 2.3 Indhold Personalenormering Der er 3,5 undervisere knyttet til projektet på årsbasis. Derudover er der ansat en chauffør på deltid (30 timer ugentligt) samt en projektkoordinator halvtid. Underviserne er udvalgt ud fra en ambition om at kombinere viden om kommunikation med undervisningserfaring og erfaring inden for psykiatrien. Den aktuelle personalesammensætning betyder, at: bussen er til rådighed fire dage om ugen. der ved stor efterspørgsel er mulighed for dobbeltundervisning, hvor en klasse undervises i bussen, og en anden klasse undervises på samme skole eller andetsteds. opkvalificering og vejledning af professionelle (f.eks. lærere) prioriteres højt. Underviserne modtager ekstern supervision af psykiater Inge Eldrup og deltager desuden i workshops om den personlige samtale, håndtering af elevers reaktioner i undervisningen m.m. PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt Status 2011 Side 6

7 2.3.2 Informationsbussen PsykiatriFondens Informationsbus er meget synlig i gadebilledet. Den er 16 meter lang, vejer 20 ton og er et rullende klasseværelse, hvor undervisningen i psykisk sygdom og psykisk sundhed finder sted. Bussen holder typisk i skolegården og tiltrækker mange nysgerrige blikke. Se fotos af bussen, bilag Undervisning af børn og unge i Informationsbussen For mange børn og unge er psykisk sygdom et emne, de sjældent taler om. Alligevel oplever underviserne, at eleverne deltager engageret i busundervisningen, og at det er let at gå i dialog med eleverne omkring deres erfaringer, fordomme og forståelser. Interaktionen med eleverne er det bærende element i undervisningen, og der lægges særlig vægt på, at undervisningen hele tiden understøttes af konkrete eksempler. Undervisningen, der typisk varer 90 minutter, overværes af klassens lærer og indeholder bl.a.: Dialog omkring psykiske sygdomme. Information om antallet af mennesker i Danmark med psykisk sygdom. Kortspil, der bl.a. åbner op for en diskussion af fordomme om psykisk sygdom, dilemmaer i hverdagen og refleksioner over, hvordan psykisk sygdom opstår m.m. Case-øvelser, der munder ud i, at elever og undervisere i fællesskab tegner et netværkskort. Handlemuligheder, støtte- og behandlingstilbud og PsykiatriFondens net- og telefonrådgivning fremhæves. Undervisning i psykisk sundhed og forebyggelse Forevisning af film (10 min.) for de ældste elever. Brætspil som kombinerer leg og læring (for de yngste elever) Åben Bus efter undervisningen, hvor eleverne har mulighed for at få personlig vejledning hos underviserne. Programmet tilpasses altid den specifikke aldersgruppe. Lærerne kan downloade et undervisningsmateriale på som består af forskellige cases og øvelser omkring psykisk sygdom og psykisk sundhed. Materialerne kan bruges til at forberede eleverne på bussens besøg og til at afrunde eller arbejde videre med de temaer, der blev taget op i undervisningen. Undervisningen evalueres internt på planlagte evalueringsmøder, og i perioder evaluerer lærere og elever også Informationsbussens besøg. Evalueringerne tjener det formål, at undervisningen, dens form og indhold videreudvikles og tilpasses de klasser og elever, som underviserne møder Undervisning af professionelle PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt tilbyder også undervisning til lærere, studievej-ledere og andre professionelle, der arbejder med børn og unge. Samtlige lærerkollegier i det pågældende indsatsområde tilbydes eksempelvis opkvalificering på området. Der er både tale om temaspecifikke kurser med fokus på f.eks. unge med depressioner, herunder hvordan man som lærer støtter disse elever, samt mere praktiske kurser i f.eks. motiverende samtaleteknik. Otte-ti gange årligt inviteres lærere til eftermiddagskurser i relaterede emner i PsykiatriFonden. Møderne er af tre timers varighed og veksler mellem oplæg, workshopper og erfaringsudveksling. Undervisningen foregår i fondens lokaler, og der er plads til ca. 30 deltagere pr. møde. Sigtet med eftermiddagsmøderne er at give lærerne konkret viden om det pågældende tema, at give dem konkrete redskaber til at støtte sårbare elever og at skabe rum for refleksion og erfaringsudveksling på tværs af de enkelte skoler. PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt Status 2011 Side 7

8 Derudover fungerer underviserne også som eksterne foredragsholdere ved en række arrangementer, der afholdes af samarbejdspartnere rundt om i landet Konferencer for professionelle PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt arrangerer fire årlige konferencer for professionelle, som arbejder med børn og unge. Primært lærere, studievejledere, PPR-psykologer, pædagoger og sagsbehandlere benytter sig af dette tilbud. Der er plads til ca. 160 deltagere pr. konference. Konferencerne er af tre timers varighed, og foredragsholderne er ressourcepersoner og specialister inden for det specifikke emne. 2.4 Hjemmeside og facebook Hjemmeside tabu.dk indeholder bl.a. information om psykiske sygdomme og problemer, en præsentation af undervisningen i Informationsbussen, kalenderoversigt over kurser og bussens køreplan samt en brevkasse, hvor Børne- og Ungeafdelingens ansatte besvarer spørgsmål om psykisk sygdom og psykisk trivsel. I 2012 fik vi oprettet en facebookprofil for Børn og Unge, hvor der postes artikler og undersøgelser/forskning om sårbare børn og unge. Her annonceres også kursusaktiviteter samt nye indsatsområder. Hjemmeside og facebookside henvender sig til børn, unge, forældre og lærere. Se bilag 2 for eksempel på korrespondance på Tabus netrådgivning. 2.5 Synergi i forhold til PsykiatriFondens øvrige projekter Børne- og Ungeprojektets erfaringer og resultater har også virket som inspiration og katalysator for andre gode projekter både internt i fonden og eksternt. I Børn og Unge har projektet bl.a. inspireret til opstart af Ungdomsprojektet (et psykologtilbud til sårbare og frafaldstruede unge), Børnegrupperne (samtalegrupper for børn i alderen år med psykisk syge forældre) og Projekt Optur (et skolebaseret interventionsprojekt). Der samarbejdes på tværs af afdelingens projekter, f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af undervisningsmateriale, kurser og særlige arrangementer, men også på tværs af projekter i fonden, bl.a. med PsykiatriFondens Landsindsatser. Børne- og Ungeprojektet har en stor berøringsflade hver dag, og har i forlængelse heraf flere netværksaktiviteter i kommuner, offentlige institutioner, interesseorganisationer, foreninger og private tilbud. 2.6 Formidling Børn og Unge udsender et elektronisk nyhedsbrev ca. en gang månedligt, som omhandler information om egne kurser, konferencer og samtalegrupper. Nyhedsbrevet sendes ud via mailinglister til fagfolk inden for psykologi, pædagogik og undervisning. En til to gange om året modtager alle skoler og samarbejdspartnere i det pågældende indsatsområde et introduktionsbrev om undervisningstilbuddet i Informationsbussen. Brevet indeholder oplysninger om undervisningens indhold og formål, forudsætninger for et busbesøg og projektets øvrige tilbud. Derudover formidler vi vores undervisnings- og kursustilbud via hjemmeside, facebook, diverse foldere, tabu-visitkort og øvrigt informationsmateriale, der udleveres i bussen og på skolernes lærerværelser. 3.0 Status for 2011 De opstillede mål for PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt i 2011 er opfyldt tilfredsstillende. Vi oplever fortsat stor efterspørgsel på undervisning i Informationsbussen, og der er en PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt Status 2011 Side 8

9 god tilslutning til de opkvalificerende kurser. Det styrker os i troen på, at vores undervisningsog vejledningstilbud har den form og den fleksibilitet, som skal til, for at tilbuddet kommer flest muligt til gode. 3.1 Kerneydelser Undervisning af elever Aktiviteter Målsætning i 2011 Resultat i 2011 Underviste elever Underviste klasser Undervisningsdage Rådgivende samtaler /5% 478/8% Tabumails Deltagere Verdens Mentale Sundhedsdag for unge Undervisningen af elever i 2011 når langt over målsætningen. I efteråret besøgte bussen skoler og ungdomsuddannelser i Region Midtjylland, hvor der på en uge blev undervist elever. Da eleverne primært blev undervist i større forsamlinger registreres antallet af klasser ikke. Af oversigten fremgår det, at vi ikke når målet om antallet af klasser, men på baggrund af det høje elevantal, når vi altså ud til de elever, som vores målsætning anviser. Antallet af undervisningsdage i 2011 ligger et stykke under målsætningen. At vi alligevel når vores mål om undervisning skyldes, at der er booket undervisning flere steder samme dag. Resultatet for antallet af rådgivende samtaler og mails via netrådgivningen indikerer, at der er et stort behov, og at begge tilbud fortsat skal prioriteres højt. Informationsbussen har i 2011 udover skoler i Region Midtjylland og også besøgt skoler i Region Syddanmark (Fyn). Derudover har vi afholdt Verdens Mentale Sundhedsdag for unge og ca. 600 elever og lærere deltog i arrangementet. Se bilag 3 for detaljeret oversigt over undervisning af elever i Undervisning af professionelle Aktiviteter Målsætning i 2011 Resultat 2011 Opkvalificering ved eftermiddagsmøder (deltagere) Opkvalificering via kurser (deltagere) Opkvalificering via konferencer (deltagere) I alt har projektets ansatte i 2011 været i kontakt med professionelle i forbindelse med eftermiddagsmøder, kurser og konferencer. Der er afholdt ti eftermiddagsmøder, tre konferencer og 25 kurser. Derudover deltog undervisere fra Børne- og Ungeprojektet med to workshops ved en stor messe arrangeret af Ungdomsringen for frontpersonale med fokus på unge og mistrivsel. Opkvalificeringen af lærerne går hånd i hånd med undervisningstilbuddet til eleverne, da det i højere grad ruster lærerne til at tage kontakt til og støtte sårbare og udsatte elever. Hvis én lærer får tilført viden, vil det potentielt komme mange unge mennesker til gavn. Det er ikke lykkedes at ramme målsætningerne fuldstændigt for antallet af deltagere på konferencer og eftermiddagsmøder i I 2012 vil vi derfor afprøve nye temaer og anderledes måder at afholde eftermiddagsmøder på. Se bilag 4 for detaljeret oversigt over undervisning af professionelle i Udviklingsaktiviteter 2011 I det forgange år er der arbejdet med følgende udviklingsaktiviteter: Udarbejdelse af et spil til brug i undervisningen på mellemtrinnet. Indsats i forhold til at øge antallet af bookinger til mellemtrinnet. PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt Status 2011 Side 9

10 Samarbejde med Høje Taastrup Kommune, hvor Børne- og Ungeprojektet danner bro på tværs af forskellige kommunale aktører: Socialpsykiatrien, skolepsykolog og sundhedsplejerske. Samarbejde med Ungdomsbyen omkring udvikling af undervisningsmateriale og -program samt undervisning i Projekt Respekt, Rødovre. Udveksling af metode og måder at tænke organisering på med Ventilen og Børns Vilkår. Etablering af en Informationsbus i Region Nordjylland. Udvikling af et Børn og Unge-visitkort til uddeling i Informationsbussen og andre relevante steder. Udarbejdelse af en drejebog der detaljeret beskriver undervisningen i Informationsbussen og de pædagogiske og didaktiske tanker bag. 3.3 Ikke opfyldte målsætninger Det er ikke lykkes at ramme målet om, at 35-40% af de underviste klasser er fra mellemtrinnet. Kun 11,5% af de 299 klasser var således fra mellemtrinnet. Der er fra starten af 2012 nedsat en taskforce i undervisningsteamet, der skal udvikle en handleplan for at øge interessen om og bookingen af mellemtrinsundervisningen 3.4 Dokumentation Projektets aktiviteter - undervisning, rådgivende samtaler og kursusdeltagere - varetages af den enkelte underviser. Tallene rapporteres månedligt til projektkoordinatoren og gennemgås på planlagte kvartalsmøder, hvor fondens direktør, afdelingsleder og ansatte deltager. Ved kurser og konferencer indhenter vi information om brugertilfredsheden med vores opkvalificeringstilbud, og i Informationsbussen evalueres undervisningen i 2012 via mindre spørgeskemaer til lærere og elever. Resultaterne af disse evalueringer bruges løbende til at justere og kvalitetssikre indsatsens aktiviteter. 3.5 Baggrundsgruppe Børne- og Ungeprojektets baggrundsgruppe består af fagpersoner med viden om og erfaring i psykologi, psykiatri og pædagogik. Afdelingsleder og ansatte mødes to gange årligt i København med baggrundsgruppen, der bidrager med kvalitetssikring, faglig sparring og inspiration. Se bilag 5 for hele baggrundsgruppens sammensætning. 3.6 Presse, tv, radio Medieomtale er vigtig for Fondens Børne- og Ungeprojekt, for at projektets budskaber og kendskabet til vores tilbud kommer ud til så mange om muligt. I 2011 blev projektet omtalt i magasiner, lokal- og regionalaviser. Der har ligeledes været indslag i radio og tv om bussens besøg i Region Midtjylland. Særligt har bussen i Region Nordjylland fået opmærksomhed, da den som nystartet indsats har haft en interesseværdi for medierne. 4.0 Evaluering 4.1 Hvorfor virker det? Det er undervisernes erfaring, at emnet psykiske sygdomme og problemer generelt interesserer målgruppen. Mange har kendskab til eller er personligt berørte af problematikken og har derfor et udtalt behov for oplysning og ikke mindst åbenhed om emnet. Samtidig er en stor del af eleverne i en almindelig folkeskoleklasse ikke personligt berørt af psykisk sygdom. Alligevel vurderes indsatsen at have stor værdi for hele målgruppen. For det første i form af forebyggelse, idet hver anden dansk familie statistisk set på et tidspunkt kommer i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem. For det andet fordi hele klassen skal involveres, hvis målet om at aftabuisere og skabe åbenhed skal opfyldes til gavn for de børn og unge, der har eller får behov for at tale om svære psykiske problemer. Børn og unge, der har haft psykisk sygdom inde på livet, frem- PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt Status 2011 Side 10

11 hæver igen og igen netop viden og åbenhed som en afgørende faktor i forhold til at kunne magte og handle i den svære situation. Informationsindsatsen virker, fordi behovet eksisterer, og fordi bussen møder målgruppen under optimale omstændigheder og fastholder deres interesse med en anderledes under-visning, der indbyder til åbenhed og stor elevinddragelse. 4.2 Undervisning af elever Den store involvering af eleverne via spørgsmål, kortspil og filmvisning har vist sig at være en god måde at engagere og få eleverne i tale på. De oplever, at det pludselig bliver lovligt at tale om psykisk sygdom, og at de ikke står alene med deres problemer, spørgsmål og tanker. Eleverne udfordres i deres forforståelser og fordomme, og de rustes til at få øje på og imødekomme elever, der mistrives eller har psykisk sygdom inde på livet. Elevernes netværk kortlægges og underviserne informerer om konkrete tilbud i målgruppens kommune og lokalområde, så alle får overblik over, hvor de kan henvende sig, hvis det bliver nødvendigt. Tilbuddet om rådgivende samtaler gør det muligt for eleverne at tale ud om et problem i enrum eller at stille afklarende spørgsmål til den forudgående undervisning. Sammen med eleven afrunder underviserne altid samtalen med at udpege en voksen kontaktperson, hvis yderligere støtte eller aktiv handlen er påkrævet. Samtalerne vurderes som et væsentligt supplement til undervisningen. 4.3 Kontakten til lærerne og andre faggrupper Projektet har de seneste år haft særligt fokus på lærerne samt andre faggrupper, som arbejder med de unge. For det første er det blevet indskærpet over for lærerne, at deres deltagelse i elevundervisningen er påkrævet, så eleverne har en voksen kontaktperson, når bussen er kørt. Desuden har det hele tiden været intentionen at motivere lærerne til at tage psykisk sygdom og mistrivsel op både før og efter bussens besøg bl.a. via det undervisningsmateriale, der er tilgængeligt på hjemmesiden. Opkvalificeringstilbuddene ruster lærerne til at se de udsatte elever, tage kontakt og viderehenvise til de rette instanser. Målet er at gøre lærerne bevidste om deres rolle som støttende voksenperson, at give dem relevante henvisningsmuligheder og at give dem viden og konkrete redskaber, der kan kvalificere kontakten til de sårbare unge og deres familier. Som nævnt har opkvalificeringstilbuddet også omfattet en række andre faggrupper end lærere de seneste år. Det har betydet, at projektets gennemslagskraft er blevet styrket, og det har resulteret i en god faglig udvikling af projektet og dets personale. 4.4 Videnbank PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling har oparbejdet nogle væsentlige erfaringer siden Børne- og Ungeprojektets start i Vi modtager som resultat heraf ofte henvendelser fra fagpersoner, der beskæftiger sig med emnerne psykisk sygdom og psykiske problemer blandt børn og unge. Underviserne besøger mange forskellige skoler og uddannelsesinstitutioner, der alle er præget af forskellige arbejdsmiljøer, elevsammensætninger og kulturer. Hver dag får de derfor et godt indblik i, hvad der rører sig i målgruppen. 4.5 Hvad er lykkedes? PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt med til at skabe opmærksomhed om psykiske sygdomme og problemer generelt i det offentlige rum. Bussen vækker opsigt og bidrager til fondens overordnede målsætning om at gøre det mere acceptabelt at være psykisk syg i Danmark. PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt Status 2011 Side 11

12 Det er lykkedes at komme ud med vores tilbud og at informere de årige om, hvad psykisk sygdom er, at tilbyde et sprog om mistrivsel og psykisk sygdom og at anvise de relevante støtte- og behandlingstilbud. Det er lykkedes at gøre målgruppen opmærksom på, at de selv kan passe på deres psykiske sundhed, og at de altid skal kontakte en voksen, hvis de oplever uoverskuelige psykiske problemer. Henvendelsesmulighederne er blevet udpeget, og særligt forældre, andre voksne i familien, lærere, PPR-psykolog, sundhedsplejerske og den praktiserende læge er blevet fremhævet som mulige kontaktpersoner. Desuden er det lykkedes at få de relevante faggrupper involveret i særdeles tilfredsstillende grad. Lærere, PPR-psykologer, klubpersonale, kommunalt ansatte m.m. tager imod tilbuddet om opkvalificering i form af øget viden og tilegnelse af redskaber, der i forhold til den enkeltes specifikke praksis, kan støtte sårbare børn og unge. 5.0 Perspektiver 5.1 Køreplan Det primære indsatsområde for Informationsbussen er Hovedstadsområdet. Her er efterspørgslen størst, og det vurderes, at projektets ressourcer bruges mest effektivt i et samlet indsatsområde. Ture til andre regioner et par uger om året prioriteres stadig, og i 2012 er der afsat to uger, hvor bussen kan besøge andre steder i landet. Bussen stilles til rådighed fire dage om ugen. Eftersom efterspørgslen på opkvalificering af lærere og andre professionelle også er stor, forventes det, at bussen i gennemsnit vil besøge skoler trefire dage om ugen i 2012 (i de uger, hvor skolerne er aktive). Der vil også være dage med dobbeltbookinger, hvor der både undervises i bus og i klasselokale på samme eller forskellige skoler. 5.2 Region Nordjylland I 2011 indgik vi i et samarbejdsprojekt med TrygFonden, der muliggjorde etablering af en Informationsbus i Region Nordjylland. Projektet giver os muligheden for at udbrede vores tilbud og nå endnu flere elever og lærere og synliggøre vores informationsindsats. Samarbejdet mellem underviserne i de to Informationsbusser forventes at være et vigtigt bidrag til den kontinuerlige udvikling af undervisningsmaterialer og koncept. Underviserne vil på skift undervise klasser og observere hinanden på tværs af de to teams og udveksle idéer og erfaringer på fælles undervisningsmøder i fonden. I sensommeren 2012 færdiggøres en DSI s evaluering af den nye Informationsbus. Det forventes, at evalueringen vil kunne give et billede af elevernes oplevelse af undervisningen, dens relevans og effekt, og at evalueringen vil kunne bruges til at kvalificere undervisningen i Børne- og Unge-projektet i såvel Region Nordjylland som Region Hovedstaden. 5.3 Undervisning af mellemtrinnet Der udvikles som nævnt en handleplan for at intensivere booking af undervisning til mellemtrinsklasser. Der udarbejdes mellemtrinsbreve til skolerne, der udsendes og stiles til de relevante lærere, og der udvælges i foråret et antal kommuner, hvor vi i to uger vil tilbyde undervisning kun til mellemtrinnet. Derudover vil underviserne gå i dialog med lærerne for at få deres særlige vurdering af materialet til mellemtrinnet. 5.4 Projekt Respekt Samarbejdet med Ungdomsbyen omkring Projekt Respekt fortsættes i Det undervisningskoncept om trivsel og mistrivsel som blev udviklet af fondens ansatte i 2010 udbydes fortsat som en af de workshops Ungdomsbyen udbyder til elever i folkeskolens udskoling som PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt Status 2011 Side 12

13 led i kampagnen Projekt Respekt (et projekt som er støttet af Nordea-fonden). Vi deltager desuden i to regionale konferencer i Region Nordjylland og Region Midtjylland, som skal være med til at udbrede Projekt Respekt-konceptet, der på sigt skal være landsdækkende. 5.5 Pædagogisk udvikling af undervisningskonceptet En gang om måneden vil underviserne afprøve forskellige pædagogiske redskaber og teknikker i dialogen med eleverne. Formålet er at få styrket den pædagogiske del (kreative og konkrete øvelser) og få udviklet materiale, der kan styrke formidlingen og dynamikken i gruppen. 5.6 Evaluering Der arbejdes mod en mere struktureret tilgang til evaluering af undervisnings- og rådgivningsdelen. Specifikke uger udvælges til at afprøve spørgeskemaer, hvor forskellige dele af undervisningen vurderes og evalueres. 5.7 Hjemmeside Vores tilbud på hjemmesiden skal tydeliggøres, kvaliteten af opsætning og brug af billeder skal højnes, og siden skal opdateres mere jævnligt. Målet er at gøre hjemmesiden mere brugervenlig og nemmere at navigere på. Derudover vil vi arbejde på, at informationerne i højere grad henvender sig til børn og unge og forældre. 5.8 Praktik i bussen I starten af det nye år vil vi kigge på bussens inventar og mangler. Der vil bl.a. blive kigget på mulighederne for vand i bussen og opsætning af væg ind til bussens samtalerum. Derudover vil der blive arbejdet på at indrette bussens lokale som et læringsrum og ikke blot et undervisningslokale. 5.9 Booking af bussen En handlingsplan for booking af bussen skal øge antallet af bookinger (især med fokus på undervisning til mellemtrinet). Der skal iværksættes en detaljeret plan for, hvornår nyhedsbreve og andet markedsføringsmateriale udsendes i løbet af året, ud fra vores erfaringer om særlige perioder, hvor bookingerne er få Opkvalificeringstilbud til lærere og andre professionelle Der er planlagt otte eftermiddagsmøder for lærere i Forårets fire temaer er Sårbarhed hos børn og unge, De stressede unge, Støtte til sårbare børn og unge og At tale om traumer og store problemer. Efterårets temaer fastlægges i løbet af foråret. Der afholdes i 2012 fire tværfaglige konferencer for professionelle. Ud af de fire konferencetemaer er den første fastlagt: Depression hos børn og unge. Derudover skal underviserne holde foredrag ved en række eksterne møder, kurser og konferencer både på skoler, ungdomsuddannelsesinstitutioner og i diverse fora for professionelle, der arbejder med unge. 6.0 Økonomi Bussens besøg er et gratis tilbud til skolerne. PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt var i perioden sponseret af Stryhn Holding A/S. I var projektet støttet af Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. I støttede Indenrigs- og Socialministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse projektet med hver 1,1 mio. kr. I perioden 1. januar 2010 til 31. december 2013 er projektet støttet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt satspuljerne. I 2012 er det årlige budget på 3,45 mio. kr. (i 2013 er det årlige budget på 3,6 mio. kr.). Regnskab 2011 er vedlagt som separat bilag. PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt Status 2011 Side 13

14 7.0 Konklusion PsykiatriFondens Informationsbus har vist sig at være en yderst effektiv og opsigtsvækkende kommunikationsramme, der gør det muligt at informere børn og unge om psykiske sygdomme og problemer, der hvor de er. Efterspørgslen på skolerne har gennem årene været overvældende, og har med al tydelighed vist et ønske om at sætte fokus på psykisk sygdom og psykisk sundhed. Lærernes stigende involvering i bussens besøg er med til at sikre en mere permanent forankring på skolerne, og Børne- og Ungeprojektet kan derfor ses som et væsentligt bidrag til at sætte psykisk sygdom og psykisk sundhed på skolernes dagsorden på både kortere og længere sigt. Den stigende kontakt med lærerne og andre professionelle gennem kurser, eftermiddagsmøder og konferencer er efterhånden blev en central del af projektets samlede ydelser. Denne opkvalificering af professionelle anses for særdeles værdifuld og kommer de unge til gode, idet de voksne bliver bedre til at genkende tegn på mistrivsel og til at støtte børn og unge med psykiske problemer. Antallet af udsatte børn og unge er desværre stort. Med PsykiatriFondens Informationsbus er det lykkedes at komme i kontakt med børn og unge, at formidle viden om psykiske sygdomme og problemer samt i fællesskab med eleverne at stille spørgsmålstegn ved de mange fordomme, der fortsat eksisterer om mennesker med psykisk sygdom. PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt skaber åbenhed om psykiske sygdomme og problemer blandt børn og unge og bidrager dermed til afstigmatisering, forebyggelse samt tidlig indgriben, hvor det er påkrævet. Bilag 1. Fotos af PsykiatriFondens Informationsbus 2. Eksempel på korrespondance fra brevkassen på 3. Undervisning, rådgivning og tabumails i Undervisning af professionelle i Oversigt over Børne- og Ungeprojektets baggrundsgruppe 6. Program for Verdens Mentale Sundhedsdag for unge 2011 PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt Status 2011 Side 14

15 Bilag 1: Fotos af PsykiatriFondens Informationsbus PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt Status 2011 Side 15

16 Bilag 2: Eksempel på korrespondance fra brevkassen på Spørgsmål Hej. Jeg skriver til jer fordi jeg ikke tør at henvende mig til min egen læge. Jeg vil gøre mit bedste for at formulere mig kort. Jeg kan huske at siden jeg var de 11 år begyndte det at forandre sig for mig og mine følelser blev svære at håndtere. Da jeg var de år var jeg til skolepsykolog, men det udviklede sig kun til en samtale da jeg skjulte mine sande følelser godt. Da jeg var 16 år ville min mor have mig indlagt fordi jeg var i gang med at udvikle en spiseforstyrrelse samt en depression, og var også begyndt at skade mig selv, men indlæggelsen og kontakten til psykologer fik jeg igen rodet mig ud af. Så inderst inde har jeg i mange år haft det svært med selvmordstanker og alt det der følger med. Jeg kontaktede min læge for et ½ år siden og hun konstaterede en mild depression, hvilket jeg godt inderst inde vidste. Det eneste der var at gøre, var at tale med en psykolog, men det havde jeg ikke råd til og turde heller ikke. Men min tilværelse lige pt. har gjort at jeg mistænker en lidelse bag problemerne. (...)Jeg ser tit lysglimt om aften som kommer fra øjenkrogen, og kan godt blive lidt skræmt og kan tro folk forfølger eller overvåger mig. Derudover har jeg svært ved at studere da jeg har koncentrationsbesvær og min hukommelse også er ret dårlig. Jeg overvejer at droppe ud af studiet allerede, da jeg fagligt ikke kan følge med. Jeg græder tit når jeg er alene og mit humør skifter konstant. Kan sidde og stor tude, hvor jeg i det næste øjeblik smiler og pludselig har det godt. Det skifter tit ret hurtigt. Jeg føler også tit en uvirkelighedsfølelse, hvor jeg tit ikke kan genkende mig selv i de ting jeg gør eller siger. Tænker om det måske bare er en del af en personlig udvikling? Det hele sker i perioder og når jeg har det slemt kommer de gamle tanker om selvdestruktiv adfærd og spiseproblemer op i hverdagen.) Jeg tør ikke at henvende mig til min læge, men på den anden side er det svært at leve et normalt liv i den tilstand jeg er i nu. Jeg vil helst være alene når jeg er omgivet af folk, men har det værst psykisk når jeg er alene, så føler mig ikke tilpas nogle steder. Jeg tør ikke at snakke med nogle om mine problemer så håber i kan hjælpe med nogle råd. Hilsen en Anonym. Svar fra rådgivningen Hej Anonyme Tak for din mail, som meget tydeligt beskriver, hvor vanskeligt du har det. Du skriver, at du håber, at vi kan give dig nogle råd. Egentlig får jeg allermest lyst til at stille dig nogle spørgsmål i stedet for at give dig råd som sådan. Når man bliver fyldt op af psykisk mistrivsel vil der ofte være iblandet noget angst. Både angst som symptom på, at noget er svært og angst for at rode op i det svære. Det kan undre mig, hvad der får dig til at få dig rodet ud af den (psykolog)hjælp, der bliver stillet til rådighed? Du beskriver et stort dilemma mht. til at kontakte lægen eller fortsætte din svære hverdag som nu. Hvad mon der stopper dig fra at gå til din læge igen, når du selv beskriver, at det er svært at opretholde en hverdag og at du tænker, at det vil være en hjælp til at få det bedre? Der er mange, der har skrevet om, hvor svært det er at få sat gang i at få det bedre, selv når man har det meget tungt og svært. Man kender de problemer man har, men man ved ikke, hvordan man vil få det, når man får taget hul på, det der gemmer sig. Du beskriver, fysiske symptomer som 'tinnitus' og synsforstyrrelser, du fortæller om en uvirkelighedsfølelse, gentagne spise- og selvskadeproblematikker, psykisk ubehag ved at være alene. Disse symptomer og din beskrivelse i det hele taget viser meget tydeligt, at du har det alt for svært til at tumle med alene og at du har brug for hjælp til at få det bedre. Et sidste spørgsmål handler om, hvad du er mest bange for - at fortsætte med at opleve en nedturshverdag eller at få hjælp til at få det bedre? Jeg kan ikke anbefale dig nok at komme afsted til lægen hurtigt. Vi ved, at jo før man får hjælp og kommer i behandling, jo større chance er der, for at man hurtigere får det godt igen. Jeg håber, at du kan bruge mit svar og jeg ønsker dig held og lykke med at finde den gode hjælp. Mange hilsner Charlotte Diamant Cand. Psych. og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt Status 2011 Side 16

17 Bilag 3: Undervisning, rådgivning og tabumails i klasser elever samtaler u-dage tabumails Jan Feb Mar i alt 1. kvt klasser elever samtaler u-dage tabumails Apr Maj Jun i alt 2. kvt klasser elever samtaler u-dage tabumails Jul Aug Sep i alt 3. kvt klasser elever samtaler u-dage Tabumails Okt Nov Dec i alt 4. kvt klasser elever samtaler u-dage Tabumails 1. kvt kvt kvt kvt i alt I alt henvendte 5,6 % af eleverne i 2010 sig efter undervisningen til en af underviserne for personlig vejledning/rådgivning. PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt Status 2011 Side 17

18 Bilag 4: Undervisning af professionelle i antal EML deltagere kurser deltagere Jan Feb Mar April Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec i alt Note: EML = Eftermiddagsmøder for lærere (halvdagskurser som afholdes i PsykiatriFondens lokaler i København). Kurser dækker over undervisningsaktiviteter, hvor fondens undervisere har undervist på en skole eller institution. PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt Status 2011 Side 18

19 Bilag 5: Oversigt over Børne- og Ungeprojektets baggrundsgruppe Jørn Højer-Pedersen, konsulent i Danmarks Lærerforening Allan Fohlmann, Cand.psych.aut. Benedichte Schilling, cand.psych, Fagligt Selskab til støtte for Børn og Unge Elsebeth Stryhn, bestyrelsesformand, Stryhn Holding A/S Birgitte Bælum Høyrup, seniorkonsulent, Danske Regioner Inger Thormann, psykolog Iram Khawaja, cand.psych, DPU Jens Christian Nielsen, lektor, DPU Karen Glistrup, familie- og psykoterapeut MPF Tine Scaarup, cand.psych, Pædagogiske Psykologers Forening Lene Lier, overlæge Ole Pass, formand for Foreningen af Socialchefer Søren Gade Hansen, specialkonsulent, Børnerådet PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt Status 2011 Side 19

20 Bilag 6: Program for Verdens Mentale Sundhedsdag for unge 2011 Verdens Mentale Sundhedsdag 2011 Ungdomsliv og psykisk sygdom Langt de fleste unge kommer fint igennem ungdomsårene, men mere end hver tiende oplever at have psykiske problemer. Depression, angst og personlige problemer kan være med til at sætte et ungdomsliv i stå både i forhold til fritiden, skolen og det sociale liv. PsykiatriFonden markerer for sjette år i træk WHOs verdensdag for mental sundhed med en begivenhedsrig formiddag på Frederiksberg Gymnasium. Vel mødt! Tid: Fredag d. 7. oktober 2011 kl Sted: Frederiksberg Gymnasium, Falkoner Plads 2, 2000 Frederiksberg Pris: Gratis (der vil blive serveret frugt og vand efter arrangementet) Program Velkomst Afdelingsleder Hallur G. Thorsteinsson, PsykiatriFonden Dagens program Emil Thorup, dagens konferencier, kendt fra Casper Christensenshowet Aloha! og DR MAMA Ensom blandt andre Hvad vil det sige at være ung og ensom? Hvilke konsekvenser kan det have og hvad kan man selv og ens venner gøre for at bryde ensomheden? Rillo Snerup Rud, sekretariatsleder i Ventilen Om at være i sin egen verden Patricia Bull, kendt fra X-factor fortæller sin historie om at være ung og stemplet som mærkelig, fordi man ikke tænker som alle andre DRs Tværs-panel Publikum kan stille spørgsmål til vores Tværs-panel bestående af Ida Koch, Nicolai Køster, Sara Hagström og tovholder Emil Nørlund Læs mere om PsykiatriFonden på og om børne- og ungearbejdet på PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt Status 2011 Side 20