En opdagelsesrejse med kunst og videnskab

Transkript

1 32 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b En opdagelsesrejse med kunst og videnskab Foto: Bo Elberling Nordøstgrønland Ekspeditionen 2011 er som en gammeldags opdagelsesrejse, hvor videnskabsfolk, kunstnere og søfolk rejser ud med et skib for at se, forstå og beskrive nyt land og nye sammenhænge på nye måder. Af Bo Elberling og Morten Rasch Menneskets forståelse af sig selv og sine omgivelser har altid været baseret på oplevelser, tolkninger og gengivelser. Disse ord blev startskuddet for en usædvanlig ekspedition til Grønland i år, hvor et af formålene er at knytte videnskab og kunst sammen om bord på et ishavsskib. Vores egen rolle som naturvidenskabsfolk på ekspeditionens anden etape er at beskrive, kvantificere og fortolke en række processer i naturen. Men vi bliver klogere på andet end naturen. Selskabet af kunstnere på ekspeditionen giver os en usædvanlig oplevelse af en anden måde at formidle den verden, som vi alle gerne vil opleve og forstå. Rammen for vores ekspedition er den tre-mastede skonnert Activ, et gammelt ishavsskib fra 1951, som i sine unge dage blev brugt til transport af blandt andet sælskind, mælkepulver og lampeolie til og fra byer og bygder i Sydgrønland. Men denne gang går turen altså til Kong Oscars Fjord. Med om bord er fire videnskabsfolk, tre kunstnere og en besætning af garvede søfolk med hang til eventyr på kanten af den såkaldte civilisation. Vores mål er at studere, hvordan nutidens klima varierer fra yderkysten til indlandet, hvordan denne variation i klimaet påvirker naturen, og hvordan denne påvirkning på sigt vil kunne ændre sig, såfremt den årlige gennemsnitstemperatur i Nordøstgrønland stiger med i størrelsesordenen 6-8 ºC jf. de gængse klimamodeller. Som vores væsentligste redskaber

2 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b P E R S P E K T I V 33 Skibet Activ midt i den nordøstgrønlandske natur på vej mod Kong Oscars Fjord. Dragefl yveren på vej i aktion. medbringer vi en flyvemaskine, et motordrevet jordbor samt vores viden og erfaring om alt det, der er synligt på jordoverfladen. Overvældende udfordring Udfordringen er overvældende. Vi skal på blot fjorten dage forsøge at skabe et overblik over hyppigheden af forskellige landskabstyper og vegetationszoner i dette enorme fjordsystem. For en naturgeograf består Nordøstgrønland af gletsjere, bjergplateauer, stejle fjeldsider, talusskråninger, dale, søer og fjorde alt sammen med en meget varierende vegetation. Hver især vil disse forskellige landskabselementer blive påvirket forskelligt af de forudsagte klimaændringer, og afhængigt af vegetationen og jordens fugtighed vil de via deres kulstofomsætning i sig selv påvirke fremtidens klima vidt forskelligt. Vi kan derfor højst få et groft indtryk af Nordøstgrønlands påvirkning af fremtidens klima ved at skabe en naturvidenskabeligt baseret orden i det betagende bjerglandskab. Landskabet folder sig ud Turen ind i fjorden bliver brugt til at lære hinanden at kende. Det er nyt for os forskere at stifte bekendtskab med kunstnere, som søger forståelse af et bjergs visuelle udtryk i stedet for dets geologiske lagdeling, dets forskellige gletschere og plantesamfund. Et godt stykke inde i fjorden bliver den medbragte drageflyver samlet og sendt i luften. Vi drejer ind over land og flyver i lav højde over de landskaber, som er vores studieobjekt. Som i et puslespil falder brikkerne på plads. Uanset hvor meget vi går rundt i landskabet får vi kun dækket en brøkdel af landskabets helhed fra landjorden. Men i en drageflyver kan vi fra meters højde se landskabet folde sig ud i stor skala med en fantastisk variation af landskabsformer dannet af is, vand og vind gennem meget lang tid. Vi dykker ned i 100 meters højde, og de enkelte plantesamfund ligner nu stykker af stof i et kludetæppe. Her er heder og kær, afblæsningsflader og marsk. Blot små forskelle i landskabet skaber markante skift i vegetationen og giver os overblik til at vælge de få karakteristiske dele af landskabet, som vi fra landjorden kan gå i dybden med inden for ekspeditionens korte tidsramme. Permafrost Per defi nition er permafrost jordlag, som har været frosset i mindst to år i træk. Permafrost består af en blanding af jord, is og luftbobler. Når permafrost smelter frigives smeltevand og luften gasser af. Permafrosten bliver levende når den tør bakterier i permafrosten vågner op til dåd og ånder, fuldstændig som deres slægtninge i den ufrosne jord. Fra andre steder ved vi, at der kan frigives både kuldioxid, metan og lattergas, når permafrostlag tør men vi ved ikke, hvor stor en del, af disse gasser, der frigives til luften, og hermed kan bidrage til et øget indhold af drivhusgasser i atmosfæren. Som en bog Den frosne jord, som ligger cirka en meter under overfladen, er den naturlige bund og begrænsning for alt liv i dette kolde miljø. Men oven over lever planter og dyr, og igennem tiderne har her også levet nu uddøde folkeslag. I landskabet ligger spor af fortidens samspil mellem klima, planter, jord og landskabets dannelse alt sammen gemt på eller lige under jordoverfladen, som en bog, klar til at blive læst. Ved at sejle og flyve km på tværs fra Indlandsisen i øst mod havet i vest opleves i stor skala et samspil mellem landskab, klima og vegetation. Vi kigger specifikt efter landskabets oaser fugtige lavninger, hvor der dannes kær eller frodige heder, og hvor græsser, fjeldsimmer, kantlyng og kæruld kan bidrage til en tørvedannelse, som potentielt indeholder store mængder af de vigtige drivhusgasser metan, kuldioxid og lattergas. Men vi finder dem kun i meget begrænset omfang. Dette er i sig selv en vigtig observation. Vi ved, hvordan kær- og hedeområder vil reagere på fremtidens klimaændrin-

3 34 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b Borearbejde i Gletscherland tæt ved indlandsisen. Fotos: Simon Rubaudo ger, men vi ved slet ikke, hvor almindelige de er i Nordøstgrønland og dermed heller ikke, hvilken rolle Nordøstgrønland fremover vil spille i det globale drivhusgasregnskab. Vi går i dybden ved at bore. Ved hjælp af et diamantbesat borehoved på en benzindrevet boremaskine kommer vi cm efter cm ned i permafrosten. Vi indsamler de intakte kerner i stykker på op til 30 cm s længde og noterer løbende dybder og sedimenttyper. Vi går efter de øverste 2,5 meter, fordi det er den zone, som har størst sandsynlighed for at tø op i forbindelse med fremtidens klimaændringer. Prøverne skal holdes frosne, til de er hjemme i laboratoriet. Her vil kernerne blive skåret op og delprøver tøet, så smeltevandet kan analyseres for dets indhold af næringsstoffer og opløst kulstof, mens jordprøver vil blive analyseret for deres evne til at producere drivhusgasser både kuldioxid, metan og lattergas. Hvad laver vi her? Hvorfor nu alt dette besvær med at bore huller i jorden og tilbringe timer på bagsædet af en flyvemaskine, som Storm P. kunne have produceret i et anfald af vanvid og dette så endda i et af verdens mest mennesketomme områder? Fra studier ved de klassiske forskningsstationer i Grønland har vi i forvejen et detaljeret kendskab til processerne. Men Grønland er en kæmpe ø, og vi behøver supplerende undersøgelser på mange lokaliteter fjernt fra de velundersøgte områder, for at finde ud af, om processerne er generelle og om deres hastigheder varierer fra sted til sted. Denne ekspedition er vores første forsøg på at stikke fingeren i jorden i et område, hvor vi aldrig har været før. Vi håber, at vi på denne måde og ved tilsvarende undersøgelser i andre nye områder kan nuancere vores forståelse af, hvordan fremtidens klima og Grønland vil påvirke hinanden. Vi er her også for at fange årets gang og forskelle i klimaet fra år til år. De næste to år vil data om bl.a. temperatur og vandindhold i forskellige dybder tikke ind på et antal dataloggere, som vi har placeret på udvalgte lokaliteter. Derved forsøger vi at få vores korte besøg i området og vores videre analyse af de indsamlede prøver til at indgå i en helhedsbetragtning af samspillet mellem processer i både tid og rum. Og vi ønsker at komme igen med mere avanceret udstyr og med naturvidenskabsfolk, som ved noget andet end os. Landskabet på højkant Observationer, tolkninger og gengivelse er udgangspunktet for, at vi som mennesker kan forstå os selv og vores omgivelser. Ved at opleve og sanse den arktiske verden sker der noget inde i hovedet på de fleste. Måske kan det bedst forklares ved den følelse, der ofte rammer selv garvede grønlandsforskere, når den eneste lyd er isskosser, som gnaver mod hinanden, når en gletscher slynger sig fra en bjergtop til havoverfladen i midnatssolen, eller når en enlig sæl i morgensol stikker hovedet op for at byde den næste dag velkommen. Med den slags oplevelser bliver vi alle lige mennesker. Det særlige ved kunsten i forhold til videnskaben er måske netop, at det er disse øjeblikke og ikke alt det umiddelbart målbare, som bliver fanget, fortolket og gengivet. Når arbejdet kalder, bliver forskellen på videnskab og kunst mere udtalt ikke mindst i valg af metoder, kontekst og subjektivitet/objektivitet. Videnskaben vil have konkrete, præcise og repræsentative data/observationer. Data noteres, lagres og bearbejdes så objektivt som muligt, og både data, metodevalg og fortolkninger er umiddelbart genstand for en diskussion. Netop i dialog med kollegaer og senere i forbindelse med accept af resul-

4 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b P E R S P E K T I V 35 tatet skal der kunne argumenteres for metodevalg, resultater og fortolkning. På denne ekspedition er vi naturvidenskabsfolk blevet udfordret af de deltagende kunstnere. Det har givet nye perspektiver. Et landskab på højkant og et skinnede lyserødt bjerg er for os en uvant metode til formidling af de enestående omgivelser, vi befinder os i. Her opleves den personlige og subjektive fortolkning det rammer os som det første morgenlys i sin enkelhed og i sit udtryk. Og det gør bjergene, floderne og solen til fælles undersøgelsesobjekter. Kunstnerisk systematik Når man oplever kunstnernes systematik og ihærdighed med at lægge den for dem perfekte følelse ind i deres færdige tegninger og skitser, fornemmer man en tæt forbindelse til den eksperimentelle forskning og til den systematik, som vi som videnskabsfolk er blevet oplært i. Vi eksperimenterer og undersøger blot på hver vores præmisser. Og når vi som videnskabsfolk oplever, at det bliver netop en lyserød farve, som giver det gråbrune fjeld dets mest rammende udtryk, så fascineres vi over den fordomsfrihed, som tilhører deres verden men er utænkelig i vores. Samspillet med kunstnerne har beriget os, ikke blot med deres metodemæssige fordomsfrihed, men også med deres evne til at se på den grønlandske natur med et helt andet perspektiv end det traditionelt naturvidenskabelige. Og hvem ved? En dag vil dette perspektiv som ved første øjekast kan synes lige så uforståeligt for os, som fugle- og jordperspektivet må have syntes for de første naturvidenskabsfolk, som så jorden fra en flyvemaskine eller gravede et hul i jorden ja, måske vil dette perspektiv en dag være lige så gavnligt for vores evne til at forstå og formidle samspillet imellem menneske og natur, som vores hidtidige mere traditionelle naturvidenskabelige metoder. Det abstrakte landskab. Tegnet af Tal R med udsigt til den smukke natur i Nordøstgrønland. Arktisk ekspedition 2011 Hovedformålet med denne ekspedition er at bringe kunstnere og videnkabsfolk sammen i en klassisk udforskning af et de store fjordsystemer i området fra Kap Simpson til Kap Broer Ruys på Grønlands nordøstkyst. I dette fjordkompleks er det andet af ekspeditionens tre ben nu afsluttet efter to ugers arbejde med udgangspunkt i det klassiske ishavsskib Activ. På andet ben var deltagerne arkæologerne Jens Fog Jensen og Mariane Hartenberg, malerne Tal R og Daniel Richter, kunstfotografen Per Bak Jensen, videnskabelig leder Morten Rasch (Aarhus Universitet), professor Bo Elberling (Københavns Universitet), et fi lmhold samt skibets faste besætning. Ekspeditionen er primært fi nansieret via Skibsreder Carsten Brebøls Almennyttige Fond, Dr. Frederik Paulsen (Ferring), en række mindre fonde samt Københavns Universitet. Om forfatterne Bo Elberling er professor i miljøgeokemi ved Institut for Geografi og Geologi ved Københavns Universitet. Han har de sidste 20 år arbejdet i Arktis og de sidste fem år arbejdet med analyser af permafrost fra meget forskellige miljøer i det arktiske område. be@geo.ku.dk Morten Rasch er videnskabelig leder af forskningsprogrammet Greenland Ecosystem Monitoring. Han er ansat ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, og har siden 1995 arbejdet med analyser af økosystemer i Grønland. mras@dmu.dk Videre læsning Se mere på websiden Bo Elberling: Permafrost og lattergas, Aktuel Naturvidenskab nr Bog: Nordøstgrønland Ekspeditionen 2011, Forlaget Ehrhorn Hummerston Kunstneren Tal R.