Onsdag d. 7. maj 2014, kl på CFU i Aalborg 1

Transkript

1 Onsdag d. 7. maj 2014, kl på CFU i Aalborg 1

2 Fælles: Kaffe: Fagene enkeltvis

3 Fælles: - Afklaring af prøveformer den gamle og de nye. - Fælles formalia om prøven - herunder opgivelser og prøveafviklingen. - Kan vi lære af andres fejl (forrige års PEU-hæftet)? Fagene hver for sig: - Hvad skal der helt præcist prøves i? - Opbygningen af det gode prøveoplæg. - Vurderingen og afslutning.

4 Ligesom sidste år har der været mulighed for, at tilmelde sig forsøg med to nye prøveformer. - Prøve med selvvalgt problemstilling (B-prøven) - Prøve med 24-timers forberedelse Fælles for de to nye prøveformer: - mulighed for gruppeprøve - eleverne laver et produkt - eleverne besvarer spørgsmål til kilder.

5

6 Tekstopgivelser, der fortæller, hvilke tekster, der har været brugt i året løb, skal være censor og elever i hænde senest Den ændrede prøvebekendtgørelse vil give mulighed for, at materiale til de mundtlige prøver skal være censor i hænde senest 14 kalenderdage inden eksaminationens afholdelse. Opgivelserne organiseres i emner/temaer, som eleverne har arbejdet med i 8. klasse (kan) og 9. klasse (skal) dækkende trinmålene. Der skal altså opgives både ikke-fiktion og fiktion. Opgivelserne skal omfatte et bredt udvalg af tekster og skal være på dansk. Eksempler på ikke-fiktion: Artikler, breve, lovtekster, baggrundstekster og uddrag af partiernes informationsmaterialer Eksempler på fiktion: Spillefilm, kunstbilleder og musikvideoer.

7 Intet krav om side-antal, som man kender det fra fx dansk. Husk kildeangivelse. Vær opmærksom på netbaseret materialer. Elevens adgang til materialer fra eksterne samlinger (fx CFU s Udlånssamling) i perioden op til afgangsprøven. Eleverne kan være medbestemmende ved udvælgelsen af opgivelser, - de skal have en kopi. Men det vigtigste for dig! Det er skolelederen, der i sidste ende har ansvaret for tekstopgivelserne. På UVMs webside kan du læse om prøven trin for trin 7. skarpe til læreren: Kilde:

8 Hvert år (dog ikke i år) udarbejdes et såkaldt PEUhæfte for de fag, der afsluttes med en prøve. Evalueringen for de tre fag gik (sidste år) konkret på: - Opgivelserne - Prøveoplæggene - Prøveafholdelsen.

9 Velstrukturerede opgivelser er mere overskuelige for eleverne og styrker deres muligheder for at forberede sig i tiden op til prøven. Den praktisk musiske dimension styrker elevernes oplevelse af og præstation i prøvesituationen.

10 Samfundsfag: EU og økonomi stadig ikke opgivet i tilstrækkelig form. Dog oplever færre censorer end tidligere denne mangel. Historie: Kun en ¼-del opgiver stof fra tidligere perioder. Problematisk at vise den kronologiske forståelse. Kristendomskundskab: Tværfaglighed faglighed eller tværhed.

11 Inddrag et bredt udvalg af tekster samt flere eksempler på andre materialer og udtryksformer herunder film og ekskursioner. Normalsidetal skal ikke opgives, men konkrete sidehenvisninger og kildehenvisninger til andre udtryksformer skal fremgå. Opgiv ikke flere sider end eleverne har mulighed for at læse op. Husk, at opgivelserne skal skrives under af skolens leder. Lav eventuelt en mappe til eleverne med kopier af tekster og tydelige henvisninger/links til andre udtryksformer og netbaserede materialer.

12

13 Opgivelserne. Spørgsmål omkring opgivelserne?

14 1. Det praktiske omkring prøven. 2. Forberedelseslokalet. 3. Evaluering af forrige års prøveafvikling.

15 Eleverne må til den mundtlige prøve medbringe optegnelser til brug i forberedelsestiden. Ved optegnelser forstås elevernes egne notater og optegnelser fra det daglige arbejde og notater, som er blevet uddelt til eleverne under arbejdet i klassen. Elevernes egne optegnelser er normalt håndskrevne eller skrevet på computer det vender vi tilbage til. Forberedelsestiden er 40 minutter. Til prøven, inklusive karakterfastsættelsen, afsættes der 20 minutter. Prøven består i elevens redegørelse for oplægget med efterfølgende samtale. Prøven er individuel. Ved selve prøven må eleverne kun benytte de notater, de har taget under forberedelsen. Som notater betragtes også eventuelle filmklip, som eleven har valgt under forberedelsen.

16 - Eleven må i forberedelsestiden benytte egne optegnelser (notater), opslagsværker, fx historisk leksikon, ordbøger og religionsleksikon. - Opslagsværker er enten alfabetiserede eller kronologiseret. Der er inden for de nævnte rammer tilladt for eleverne at tilgå hjælpemidler, som er tilgængelige via internettet. Eleverne må ikke benytte adgangen til internettet at kommunikere med andre via sociale medier, og de må ikke benytte internettet til at få adgang til andre end de tilladte hjælpemidler. Altså MINUS Wikipedia, Facebook, Twitter, Messenger, Snapchat og.

17 HUSK de to minusser! Bogen fra den daglige undervisning. Mobiltelefonen.

18 Internetadgang: Opslagsværker og egne optegnelser på nettet tilladt. Internetadgangen blev primært benyttet på skoler, hvor eleverne havde været vant til at have deres egne optegnelser og notater i samlemapper på skolens intranet. Egne notater og opgivelser: Stadig uklar hvad eleverne må medbringe. Flere censorer nævner, at de i en før-prøven-samtale med læreren i fællesskab fik etableret enighed om, hvad der forstås ved opslagsværker og egne optegnelser.

19 Opslagsværker: Vi er ved at kunne det. Censorerne melder tilbage, at der ved sommerens prøver ikke herskede tvivl om, hvad der ved prøven i de humanistiske fag forstås ved et opslagsværk. Samtalen under prøven: Husk hvem der prøves. Det kan virke forstyrrende og forvirrende for elever, hvis lærer eller censor afbryder deres fremlæggelse, og kun hvis eleven er på vej ud af et sidespor i forhold til emnet eller tydeligvis har misforstået et spørgsmål, bør læreren tidligt i forløbet hjælpe eleven på rette spor. Spørgsmål og kommentarer til rigtigheden af elevens iagttagelser bør almindeligvis vente til, at eleven er færdig med at fremlægge.

20 Prøveafviklingen Spørgsmål omkring prøveafviklingen indtil videre?

21 KAFFE Vi ses efter pausen, hvor vi mødes i fagene.

22 Prøven i historie formuleres på baggrund af fagets slutmål, og som fastsat i prøvebekendtgørelsen prøves eleverne i at: 1. Inddrage relevant viden og historie og kronologisk forståelse og 2. analysere, fortolke og anvende kilder.

23 1. Formalia 2. Hvor mange oplæg skal der fremstilles? 3. Kilderne hvilke og hvor findes de? 4. Hvordan skal oplæggene opbygges? 5. Et forslag til et oplæg skyd på pianisten 6. Kan vi selv lave nogle video-klip til vores prøveoplæg? (Historie og IT-feinschmeckeren) 7. Evalueringen af sidste års oplæg

24 Prøveoplæggene Oplæggene til prøven skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof. Det enkelte prøveoplæg består af lærerstillede spørgsmål samt 1-3 kilder. Kilderne skal have sammenhæng med opgivelserne, men være ukendte for eleven. Sproglige udtryk skal være på dansk. Spørgsmålene skal dels relatere sig til prøveoplæggets kilder, dels lægge op til, at eleven inddrager relevante elementer fra det opgivne stof samt eventuel viden, som eleven har erhvervet sig i andre fag og uden for undervisningen.

25 Antal prøveoplæg Antallet af oplæg skal være så stort, at den sidste elev har fire muligheder at vælge imellem ved lodtrækningen. Det er tilladt at gentage opgaver en gang (Kilde: Fagkonsulentens svar på skolekom, ). En ikke-matematikers formel antal elever + 3 : 2 rundet op - eks: 20 elever + 3 = 23:2 = 11,5 = 12 oplæg.

26 Hvilke kilder må man så bruge? -Der må ikke indgå kildetyper, som ikke indgår i opgivelserne og som sådan ikke har været genstand for undervisning. Har man for eksempel i undervisningen arbejdet med og opgivet film, må der også blandt prøveoplæggene være filmklip. -Husk: Alle kilder skal være på dansk (eller undertekstet).

27 Hvor finder man de kilder man skal bruge? - Gamle historiebøger - Skolekom - Infomedia (artikelbasen). - Polfoto (kæmpe billeddatabase). - De forskellige forlag fx. Gyldendal, Meloni, Alinea, Clio. - Klip DR og TV2 (dr.dk/skole og newsskole.dk) - Det store Internet, fx

28 Oplæggets sæt af spørgsmål danner udgangspunkt for elevens redegørelse for oplægget og den videre samtale. Spørgsmålene relaterer sig til: Data og beskrivelser Forklaringer og fortolkninger Vurderinger/perspektivering Prøveoplæg skal på den ene side være relativt nemme at gå til også for den svage elev men på den anden side skal de også indeholde noget for den dygtige elev at arbejde med.

29 Beskrivende plan -data/ læs og forstå -Spørgsmålstype: Sammenlign, gør rede for, beskriv Forklaring og fortolkning. -Spørgsmålstype: Hvilken holdning, hvorfor, fortæl om Vurdering perspektivering. -Spørgsmålstype Forestil dig, giv eksempler på, brug din historiske viden til at

30

31 Hvad er lovligt? næsten ingen ting. det lovlige, gråzonen, det så I ikke her To programmer: DVD Ripper betalingsprogram. Free YouTube Download kan opforme youtube-klip til MovieMaker (avi-filer). Et gratisprogram. Download.htm

32 Et par eksempler til fri afbenyttelse: Begge oplæg ligger på: Filmklippet er placeret på youtube: De fremmede Vietnam-krigen og den kolde krig.

33 En kildetype, der indgår i et oplæg, skal også indgå i opgivelserne. Forlagsproducerede oplæg Ifølge de beskikkede censorer var det igen i år primært de forlagsproducerede prøveoplæg, der blev anvendt ved prøverne i de tre fag. I mange tilfælde fungerede disse prøveoplæg efter hensigten. Dog var der prøveoplæg, der ikke i tilstrækkelig grad relaterede sig til det opgivne stof, og visse var ikke opdaterede. Lærerproducerede prøveoplæg Der er blandt censorerne en generel begejstring for de prøveoplæg, som lærerne selv har produceret, idet de har tydelig sammenhæng med opgivelserne, og dermed er målrettet den undervisning, der er foregået. Det havde været tidskrævende for de lærere, der havde udarbejdet prøveoplæg selv, men censorerne mente at kunne se en sammenhæng mellem elevernes præstationer og kvaliteten af prøveoplæggene.

34 Prøveoplæggene Spørgsmål omkring prøveoplæggene

35 Hvordan vurderes elevens indsats? Vurderingskriteringerne er beskrevet i Prøvevejledningen s , se link. Som lærer og censor kan med fordel lave et vurderingsskema til den mundtlige afgangsprøve. Disse findes, bl.a. på skolekom, i mange afskygninger. På CFUs webside, under fagenes idésider, findes et hjemmelavet eksemplar på et vurderingsskema. Se bilag 5.

36 Karaktergennemsnit (Kilde: PEU-hæftet)

37 Hold øje med vores side -og ikke mindst blogs: Vores kurser se dem i vores katalog, eller på vores web