2013 Jobåbninger og virksomhedsindsatsen. Analysenotat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2013 Jobåbninger og virksomhedsindsatsen. Analysenotat"

Transkript

1 213 Jobåbninger og virksomhedsindsatsen i København Analysenotat

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING SAMMENFATNING INDSATSMÆSSIGE PERSPEKTIVER BESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVSSTRUKTUREN I KØBENHAVN JOBÅBNINGER OG JOBOMSÆTNING I KØBENHAVN OG PÅ SJÆLLAND DATAGRUNDLAGET VEDRØRENDE JOBÅBNINGER MANGE JOBÅBNINGER I OG OMKRING KØBENHAVN HVOR FINDES DE MANGE JOBÅBNINGER HØJ JOBOMSÆTNING I KØBENHAVN SYNLIGHEDEN AF JOBÅBNINGER LEDIGE OG JOBÅBNINGER SAMARBEJDET MELLEM JOBCENTER KØBENHAVN OG VIRKSOMHEDER VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE OG JOBMULIGHEDER... 1

3 1. Indledning Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune (BIF) har bedt mploy a/s om at udarbejde et analysenotat om jobåbninger, jobomsætning og virksomhedsindsatsen i Københavns Kommune. Formålet med analysenotatet er at belyse omfanget af jobåbninger i København og hovedstadsområdet, herunder omfanget af synlige og usynlige jobåbninger. Desuden skal analysenotatet belyse omfang, målretning og indhold i samarbejdet med virksomhederne. Mere præcist belyser analysenotatet følgende: Udviklingen i beskæftigelsen for dag- og natbefolkningen i Københavns Kommune Omfanget af jobåbninger i Købehavns Kommune, omegnskommunerne, storbykommunerne og de sjællandske kommuner Omfanget af jobåbninger fordelt på brancher i Københavns Kommune Jobåbninger pr. ledig fordelt på målgrupper i Københavns Kommune Jobomsætningen i Københavns Kommune, omegnskommunerne og de sjællandske kommuner Jobsætningen fordelt på brancher i Københavns Kommune, omegnskommunerne og de sjællandske kommuner Synligheden af jobåbningerne i Københavns Kommune, omegnskommunerne, storbykommunerne og de sjællandske kommuner Virksomhedsstrukturen i Københavns Kommune og de øvrige storbykommuner Udviklingen i og omfanget af samarbejdsgraden med virksomhederne i Københavns Kommune, omegnskommunerne, storbykommunerne og de sjællandske kommuner Samarbejdsgraden med virksomhederne fordelt på brancher og virksomhedsstørrelser i Københavns Kommune Omfanget af borgere i virksomhedsrettet aktivering i omegnskommunerne, storbykommuner og de sjællandske kommuner Nedenfor findes en sammenfatning af analysenotatets konklusioner. Herefter indledes analysenotatet med et kapitel om den aktuelle beskæftigelses- og erhvervsstruktur i København. Herefter følger 3 kapitler om jobåbningerne i København og resten af hovedstadsområdet, herunder antal og sammensætning af jobåbningerne, omfanget af jobomsætning og synligheden af jobåbninger. Endvidere belyses omfanget af relevante jobåbninger i hovedstadsområdet for de ledige københavnere. Samarbejdet mellem Jobcenter København og de lokale virksomheder analyseres i kapitel 7. Analysenotatet afsluttes med et kapitel, som binder analysen af jobåbninger og virksomhedssamarbejdet sammen, idet udbredelsen af virksomhedssamarbejde og jobåbninger i hver branche belyses i sammenhæng. 2

4 2. Sammenfatning I det følgende sammenfattes hovedresultaterne af analysen: Beskæftigelsen er stigende i de københavnske virksomheder Beskæftigelsen i de københavnske virksomheder er steget i de senere år trods den generelle krise på arbejdsmarkedet. Alene det seneste år er der ansat ca. 1. flere personer i de københavnske virksomheder. Det afspejler blandt andet, at Købehavn har en hastigt voksende befolkning og dermed et stigende afsætningsmarked inden for detailhandel samt offentlig og privat service. Den stigende beskæftigelse i de københavnske virksomheder giver alt andet lige gode rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen. Københavnernes beskæftigelse er steget svagt under lavkonjunkturen De københavnske borgere har haft en stigende beskæftigelse under lavkonjunkturen. Fra 28 til 212 er ca. 3. flere københavnere kommet i arbejde. Denne udvikling skiller markant sig ud, når udviklingen i omegnskommunerne og de fleste af landets øvrige kommuner tages i betragtning. Københavnerne har et stort og mangfoldigt arbejdsmarked inden for km. De københavnske borgere har årligt adgang til over 22. jobåbninger inden for en afstand af km. fra København. Mangfoldigheden af jobåbningerne betyder, at der er et stort antal jobåbninger inden for alle brancheområder (pånær landbrug), og at der er mere end 3 jobåbninger pr. ledighedsberørt om året - uanset branche. De mange jobåbninger giver gode rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen. Jobomsætningen er høj i København Det storkøbenhavnske arbejdsmarked er kendetegnet ved en høj jobomsætning, hvor der hvert år kommer mange jobåbninger, fordi nye stillinger oprettes eller eksisterende stillinger genbesættes. Det kommer til udtryk ved, at ca. hvert tredje job i københavnske virksomheder årligt bliver genbesat. Især de mange arbejdspladser med høj jobomsætning inden for handel og privat service giver løbende københavnerne mange jobåbninger - uanset konjunkturudviklingen. Konkurrencen om de københavnske job er stor Der er stor konkurrence om jobåbningerne i København. Virksomhederne i kommunen beskæftiger ca. 31. lønmodtagere, hvoraf over halvdelen pendler ind til kommunen. Det er udtryk for, at borgere fra store dele af Sjælland og det sydlige Sverige har København som pendlingsmål. Konkurrencen om jobåbningerne har bl.a. betydet, at de københavnske borgere kun i begrænset grad har fået del i de 1. ekstra job, som er kommet til i de københavnske virksomheder inden for det seneste år. Kun hvert sjette job er umiddelbart synlige for de ledige De årlige ca. 22. jobåbninger inden for km. af København er ikke alle til rådighed for beskæftigelsesindsatsen. Udfordringen er, at der ikke er fuld synlighed af jobåbningerne, og at synligheden falder markant i perioder med lavkonjunktur, hvor mange arbejdsgivere rekrutterer via lukkede rekrutteringskanaler, f.eks. ved at ansætte tidligere medarbejdere eller uopfordrede ansøgere. I København synliggøres knap hver femte jobåbning på Jobnet.dk, og andelen er endnu lavere i omegnskommunerne. Det betyder, at kun ca pct. af jobåbningerne er synlige for ledige og jobsøgere i hovedstadsområdet. 3

5 Virksomhedsstrukturen er ens i storbykommunerne Virksomhedsstrukturen er stort set ens i storbykommunerne. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at der er marginale forskelle i størrelsesfordelingen blandt virksomhederne og relativt små forskelle i branchesammensætningen. Det er kendetegnende, at København og Frederiksberg kommuner har flere virksomheder inden for privat service og færre virksomheder inden for fremstilling end de øvrige storbykommuner. Der er imidlertid tale om mindre forskelle, som endda til dels opvejes, når virksomhedsstrukturen i omegnskommunerne medregnes. Stigende samarbejde med virksomhederne i København Over de seneste tre år er samarbejdsgraden med virksomhederne i København steget mærkbart fra knap 2 pct. til knap 3 pct. Det betyder, at næsten hver tredje virksomhed i Købehavn i dag medvirker i aktiveringsindsatsen. Samarbejdet er øget med både private og offentlige virksomheder, dog mest med sidstnævnte. Der er dog trods stigningen fortsat tale om, at samarbejdsgraden med virksomhederne er lavere i København end i de øvrige storbykommuner. Det vidner om, at der fortsat er et potentiale for at øge samarbejdet med virksomhederne Indsatsmæssige perspektiver Den stigende beskæftigelse i de københavnske virksomheder og de mange jobåbninger i hovedstadsområdet giver gode rammevilkår for både de ledige og beskæftigelsesindsatsen i København. Grundlæggende øger de gode rammevilkår chancerne for, at de ledige i København generelt vender hurtigt tilbage til beskæftigelse enten af egen drift eller via beskæftigelsesindsatsen. Det er derfor centralt, at beskæftigelsesindsatsen i videst mulig omfang forfølger og udløser potentialerne i de gode rammevilkår. Der er perspektiver i at følge en strategi, der på den ene side sigter på at understøtte de ledige i at gennemføre en målrettet, aktiv jobsøgning og på den anden side sigter på aktivt at kanalisere ledige ud til konkrete jobåbninger i hovedstadsområdet. Der er imidlertid to store udfordringer for beskæftigelsesindsatsen, der kan begrænse mulighederne for at få de ledige københavnere hurtigt i beskæftigelse. Det er en udfordring, at konkurrencen om jobåbningerne i hovedstadsområdet er særdeles stor, idet både sjællændere og svenskere i stor stil søger mod københavnsområdet for at få del i jobmarkedet. Det kan betyde, at en del ledige københavnere kan få svært ved at vende hurtigt tilbage til beskæftigelse på trods af en målrettet, aktiv jobsøgning. Derudover er det en udfordring, at mange arbejdsgivere i den aktuelle konjunktursituation vælger at anvende lukkede rekrutteringskanaler, hvor jobåbningerne ikke umiddelbart synliggøres for de ledige og for beskæftigelsesindsatsen. Det kan betyde, at beskæftigelsesindsatsen får svært ved at målrette både jobsamtaler, vejledning og aktiviteter, som skal kanalisere de ledige ud til jobåbningerne. 4

6 Analysen af jobåbningerne i København, hovedstadsområdet og Sjælland peger på, at der er følgende potentialer at forfølge for beskæftigelsesindsatsen i København: Mange jobmuligheder for alle typer ledige Grundlæggende er de københavnske ledige begunstiget af et omfattende og mangfoldigt arbejdsmarkedet inden for en geografisk kort afstand, og derfor er der gode perspektiver i at investere i en beskæftigelsesindsats, der øger, styrker og målretter de lediges aktive jobsøgning på arbejdsmarkedet. Hvis dette potentiale skal indfries, skal der bl.a. være fokus på at sætte de ledige i stand til at søge de mange jobåbninger på arbejdsmarkedet. Det vil bl.a. kræve følgende af beskæftigelsesindsatsen: Øget fokus på job i kontaktforløbet med de ledige, dvs. fokus på rådgivning om aktuelle jobmuligheder og information om konkrete jobåbninger i de løbende samtaler med de ledige Øget synlighed af jobåbninger, dvs. et tættere samarbejde med virksomhederne om at annoncere eller synliggøre ledige job for ledige personer Øget rådgivning om jobomsætning, dvs. synliggørelse af brancher/virksomheder med høj jobomsætning og løbende rekrutteringsbehov Et effektivt pejlemærke for indsatsen vil uden tvivl være aktuelle, præcise informationer om jobåbningerne i hovedstadsområdet. En præcis viden om konkrete jobåbninger vil både kunne anvendes direkte i jobsamtalerne med de ledige, til udplaceringsaktiviteter og til at målrette indholdet af aktiveringsindsatsen. Det kan være en udfordring at udvide grundlaget for den jobrettede dialog med de ledige, da mange arbejdsgivere i den aktuelle situation ikke ser et behov for eller tøver med at synliggøre deres jobåbninger. Af denne grund kan der være behov for at styrke dialogen med arbejdsgiverne eller arbejdsgiverorganisationerne om behovet for at synliggøre flest mulige jobåbninger. Gode muligheder for at sætte fokus på job Tilstedeværelsen af mange jobåbninger i hovedstadsområdet øger jobcenterets muligheder for at sætte fokus på job i jobsamtalerne og den løbende vejledning af de ledige. Omvendt kan det være en udfordring at få skabt en god og effektiv videndeling om udviklingen på jobmarkedet internt i jobcenteret. Hvis potentialet skal indfries, kan der med fordel sættes fokus på at optimere grundlaget for jobrådgivningen og metoder til at omsætte viden i organisationen. Det vil bl.a. kræve følgende: En systematisk videndeling i organisationen om udviklingen i jobmarkedet, jobmuligheder og jobåbninger Oversættelse og omsætning af viden om jobmarkedet, jobmuligheder og jobåbninger til brugbare input for medarbejdernes jobsamtaler Systematisk formidling af lister mv. med konkrete jobåbninger, virksomheder med rekrutteringsbehov mv.

7 Udfordringen i ovennævnte tiltag og initiativer er at finde modeller, der lægger realistiske rammer og former for videndeling med medarbejderne, herunder både i forhold til hvor komplekse, hvor anvendelsesorienterede og hvor tidskrævende de valgte løsninger bliver for organisationen. Gode muligheder for at etablere samarbejde med virksomhederne Den høje jobomsætning i de københavnske virksomheder øger i sig selv mulighederne for, at beskæftigelsesindsatsen kan lykkes med at kanalisere de ledige ud i virksomhedsrettet aktivering. Da ca. hvert tredje job i København genbesættes i løbet af et år, er der gode chancer for at skabe plads til langtidsledige eller andre udsatte på arbejdsmarkedet. Den store udfordring vil være at få virksomhederne i tale, når de har rekrutteringsbehov eller har plads til at indgå i opkvalificering af ledige til kommende jobåbninger. Derfor kan det med fordel overvejes modeller og metoder, der kan øge dialogen med virksomhederne generelt eller tilskynde virksomhederne til at tage kontakt til jobcenteret, når de er åbne for samarbejde. For at øge kontakten og dialogen med virksomhederne kan jobcenteret overveje: Dialogen og samarbejde med arbejdsgiverorganisationer, erhvervsorganisationer om behovet for synlige jobåbninger Øget direkte kontakt til virksomhederne med henblik på at spotte jobåbninger Brug af virksomhedspaneler til at øge den løbende overvågning af efterspørgslen på arbejdskraft Tilbud til virksomhederne om rekrutteringsmodeller, der gør det attraktivt for virksomhederne at synliggøre deres jobåbninger, f.eks. samarbejde om screening af ansøgere, matchning af ledige eller jobformidling af egnede kandidater. I disse overvejelser kan naturligt indgå en afvejning af, hvordan dialogen med arbejdsgiverne bedst og mest effektivt kan øges. Erfaringerne fra beskæftigelsesindsatsen i 2 erne viser, at det langt fra er en gratis omgang at øge dialogen med arbejdsgiverne om jobåbninger. Erfaringen var bl.a., at der var muligt at skabe en omfattende kontakt til arbejdsgiverne via opsøgende virksomhedsbesøg, men at det indebar en betydelig ressourcemæssig investering og var en relativ omkostningsfuld metode til at opdyrke dialogen med arbejdsgiverne. Disse erfaringer taler for, at der i en strategi om øget dialog med arbejdsgiverne vil være behov for at prioritere ressourcer til en opsøgende indsats overfor virksomhederne, og at der overvejes metoder til at effektivisere virksomhedskontakten, herunder f.eks. forudgående screening af virksomheder, andre kontaktformer end besøg, virksomhedspaneler, brug af døråbnere mv. 6

8 1kv8-4kv8 2kv8-1kv9 3kv8-2kv9 4kv8-3kv9 1kv9-4kv9 2kv9-1kv1 3kv9-2kv1 4kv9-3kv1 1kv1-4kv1 2kv1-1kv11 3kv1-2kv11 4kv1-3kv11 1kv11-4kv11 2kv11-1kv12 3kv11-2kv12 4kv11-3kv12 3. Beskæftigelses- og erhvervsstrukturen i København Analysenotatet indledes med et afsnit om beskæftigelses- og erhvervsstrukturen i Københavns kommune. Kapitlet beskriver således de strukturelle rammer for nyansættelser og andre bevægelser på arbejdsmarkedet samt for samarbejdet med virksomhederne omkring beskæftigelsesindsatsen. Sammenfatning af arbejdsmarkedsudviklingen i København Samlet set har arbejdsmarkedet i København de seneste 2 år været kendetegnet ved en i historisk perspektiv meget stabil udvikling mht. ledighed og beskæftigelse. Ledigheden har været nogenlunde uændret omkring 23. fuldtidspersoner, og antallet af beskæftigede københavnere er steget svagt til godt 22. fuldtidspersoner. Aktuelt er beskæftigelsessituationen for københavnerne tilbage på niveauet fra før finanskrisen. Den københavnske arbejdsstyrke er vokset under finanskrisen, mens ledigheden har bidt sig fast på et stabilt højt niveau. København er gunstigt stillet med et overskud af lønmodtagerjob indenfor alle serviceerhvervene, som skaber et samlet joboverskud i København på knap. stillinger. Det skaber stor nettoindpendling til kommunen. Der er det seneste år sket en betragtelig stigning i den samlede beskæftigelse i københavnske virksomheder, som kun i mindre grad er kommet københavnerne til gode. Stigende ledighed og beskæftigelse i København Antallet af beskæftigede med arbejde i København er i dag knap 29., hvilket er flere end før finanskrisen. Det seneste år er beskæftigelsen i københavnske virksomheder steget med omkring 1. fuldtidspersoner. Beskæftigelsen blandt københavnere har igennem det seneste år ligget på godt 22. fuldtidspersoner, jf. figur 1. Beskæftigelsesstigningen i københavnske virksomheder er således kun i mindre grad kommet københavnerne til gode. Den aktuelle beskæftigelse blandt københavnere er på niveau med beskæftigelsen i 28 og lidt højere end lavpunktet på godt 21. fuldtidsbeskæftigede i Figur 1: Beskæftigelse og ledighed i København beskæftigede 1 ledige , Beskæftigede med bopæl i København Beskæftigede med arbejde i København Ledige med bopæl i København Ledigheden i København er i dag på niveau med ledigheden for 2-3 år siden, Kilde: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik Anm.: Beskæftigede og bruttoledige fuldtidspersoner omkring 23. fuldtidspersoner. Aktuelt er der dog tegn på en svagt stigende ledighed i København. Den stabile ledighed står i stærk kontrast til udvikling i fra 28 til 21, hvor ledigheden i København steg med omkring 1. fuldtidspersoner. I løbet af det seneste år var i alt knap 7. københavnere ledige i kortere eller længere tid. Fordelt på Jobcenter Københavns fire målgrupper udgjorde de unge under 3 år godt 7

9 Unge Kontanthjælpsmodtagere Akademikere Øvrige dagpengemodtagere 17. ledighedsberørte (svarende til 31 pct.), og derudover var der knap 8. kontanthjælpsmodtagere over 3 år. Der var godt 9. ledighedsberørte akademikere, mens øvrige dagpengemodtagere udgjorde den største gruppe med knap 22. berørte (svarende til 39 pct.), jf. figur 2. Blandt de ledighedsberørte var godt 23. ufaglærte (41 pct.) og godt 11. var faglærte (2 pct.), jf. figur 3. Knap 4 pct. af de ledighedsberørte havde en videregående uddannelse, deriblandt omkring 1. med henholdsvis en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Figur 2: Ledighedsberørte seneste år i København fordelt på målgruppe Antal Antal Figur 3: Ledighedsberørte seneste år i København fordelt på uddannelse Antal Antal Kilde: Danmarks Statistik og AMS Dream Anm.: Ledighedsberørte er opgjort 4. kvt kvt Unge er 18-3 årige ekskl. akademikere. Kontanthjælpsmodtagere er 3+ år Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Kilde: Danmarks Statistik og AMS Dream Anm.: Antallet af ledige er opgjort medio august (uge 33) i 212. Uddannelse er de ledighedsberørte højeste uddannelse ultimo 211. Københavnsk joboverskud i de fleste brancher Virksomhederne i København beskæftiger i alt knap 31. lønmodtagere, heraf flest indenfor offentlig og privat service, jf. tabel 1. Over halvdelen af stillingerne i København er besat af personer, som pendler ind til byen. Størst indpendling er der til industrien, byggeriet og de private serviceerhverv. Omvendt bor der i alt 267. lønmodtagere i København, heraf omkring 4 pct. i offentlige brancher. I de fleste brancher pendler omkring 4 pct. af de beskæftigede københavnerne ud af byen, men indenfor industri, byggeri og landbrug gælder det hele 72 pct. Tabel 1: Lønmodtagere med arbejdssted og bopæl i København, fordelt på branche Lønmodtagere med arbejdssted i København Lønmodtagere med bopæl i København Personer Heraf indpendling Personer Heraf udpendling Industri, byggeri og landbrug % % Handel og transport mv % % Privat service % % Offentlige brancher % % Uoplyst branche % % I alt % % Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsdatabase Dream Anm.: Opgjort i august 212. Opgørelsen omfatter ikke personer med bopæl eller arbejde i udlandet, Øresundspendlere og andre udlandspendlere til og fra København indgår således ikke i opgørelsen. Bemærk at forskellen på antallet af lønmodtagere og beskæftigelsen i København (jf. Figur 1) skyldes, at beskæftigelsen er opgjort i fuldtidspersoner per år, mens antal lønmodtagere er alle personer, som i august 212 havde lønindkomst. 8

10 Samlet set er der en betragtelig nettoindpendling til København. Overskuddet af lønmodtagerjob i København udgør knap. stillinger, jf. tabel 1. Der er således et stort potentiale i at sikre, at flere job i København besættes af københavnere. Det aktuelle joboverskud svarer til knap 2 stillinger per aktuelt ledig i København. Overskuddet af job i København findes i langt overvejende grad indenfor de private serviceerhverv. Der er således et joboverskud i København på over 1. stillinger indenfor henholdsvis information og kommunikation, finanssektoren samt erhvervsservice, jf. figur 4. Og dertil kommer et joboverskud indenfor handel og transport og ejendomshandel. Omvendt er der et mindre underskud af job i København indenfor fremstillingserhvervene industri og byggeri mv. I de offentlige brancher offentlig administration, undervisning, social og sundhed, kultur og fritid mv. er der samlet set et joboverskud på knap 1. stilliner, jf. figur 4. Figur 4: Joboverskud i København fordelt på branche, august 212 Tusinder ,2-2, -3, 6,6 12,6 1,3 Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsdatabase Dream Anm.: Joboverskud er forskellen på antal lønmodtagere med henholdsvis arbejdssted og bopæl i København. Lønmodtagere med arbejdssted i Kbh. omfatter personer med bopæl i Danmark. 1,3 13,7 8,8 Tusinder, Store virksomheder tegner sig for størstedelen af beskæftigelsen i København Knap ⅔ af alle med beskæftigelse i København arbejder i virksomheder med mindst ansatte, jf. figur. Der er godt 1. virksomheder i København med over ansatte, og de udgør under 4 pct. af det samlede antal virksomheder. De mindre virksomheder med under 1 ansatte udgør over 8 pct. af det samlede antal virksomheder, men beskæftiger kun 1 pct. af de ansatte i København. De mindste arbejdssteder med 2-4 ansatte udgør 44 pct. af de københavnske arbejdssteder med mindst 2 ansatte, jf. figur 6. Det er lidt færre end på Frederiksberg, men 2- pct. flere end i storbyerne vest for Storebælt. Omvendt er der flere virksomheder med -19 ansatte i de vestdanske storbyer (4-43 pct.) end i København (38 pct.). Andelen af større virksomheder med 2-49 ansatte eller over ansatte i København er på niveau med gennemsnitligt for danske storbyer, i alt 17 pct. af virksomhederne. Generet er der tale om, at virksomhedernes størrelse i København og de øvrige storbykommuner er stort set ens. Figur : Antal virksomheder og beskæftigede i København fordelt på virksomhedsstørrelse, 21 Virksomheder Kilde: Danmarks Statistik Virksomheder, venstre akse Beskæftigede Beskæftigede, højre akse

11 Figur 6: Arbejdssteder i København og andre storbykommuner 21, fordelt på størrelse Figur 7: Arbejdssteder i København og andre storbykommuner samt Københavns omegn 21, fordelt på brancher ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte Offentlige brancher Erhvervsservice Finansiering og forsikring Information og kommunikation Handel og transport mv. Industri, byggeri og landbrug Kilde: Danmarks Statistik Anm.: Kun virksomheder med mindst 2 ansatte. Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Kun virksomheder med mindst 2 ansatte. Omegnen er Københavns omegn ekskl. Frederiksberg Mens der generet er der tale om, at virksomhedernes størrelse i København og de øvrige storbykommuner er stort set ens, er der forskelle på branchesammensætningen i de 7 største byer. I København er der flest virksomheder indenfor handel og transport mv. (34 pct.), offentlige brancher (26 pct.) og erhvervsservice (17 pct.), jf. figur 7. I København og på Frederiksberg er der flere offentlige og private servicevirksomheder end i provinsstorbyerne, særligt de mindste storbyer, Esbjerg og Randers, jf. figur 7. Omvendt fylder virksomheder indenfor industri, byggeri og landbrug 2-3 gange så meget i provinsstorbyerne i sammenligning med København og Frederiksberg. Kun handel og transport udgør en nogenlunde lige stor andel af virksomhederne i København og provinsstorbyerne. Når de københavnske omegnskommuner tages med i betragtning opvejes disse forskelle på branchesammensætningen Københavnsområdet og provinsstorbyerne til dels, idet branchesammensætningen i omegnskommunerne svarer nogenlunde til branchesammensætningen i Odense og Aarhus, jf. figur 7. 1

12 4. Jobåbninger og jobomsætning i København og på Sjælland Ovenstående analyse af beskæftigelses- og erhvervsstrukturen viser, at der er gode strukturelle rammevilkår i København i forhold til at sikre at ledige kommer i job. Dels i kraft af stigende beskæftigelse og et stort joboverskud i byen. Samtidig viser analysen, at de seneste år har været kendetegnet ved en meget stabil udvikling med kun få strukturelle forskydninger på det københavnske arbejdsmarked. Den strukturelle stabilitet dækker imidlertid over en stor bevægelighed på det københavnske arbejdsmarked. Bevægelserne betyder, at der løbende er mange jobåbninger og sker nyansættelser i københavnske virksomheder, som giver fortsatte muligheder for at ledige kommer i job. Dette kapitel analyserer omfanget og sammensætningen af jobåbningerne i København og på det øvrige Sjælland og beskriver dermed jobmulighederne for de københavnske ledige i den aktuelle konjunktursituation. Generelt viser analysen, at der sker mange nyansættelser og er bevægelser på alle dele af arbejdsmarkedet i og omkring København. Det åbner muligheder i beskæftigelsesindsatsen overfor alle grupper af ledige, særligt indenfor handel og transport samt erhvervsservice og den offentlige sektor Datagrundlaget vedrørende jobåbninger Jobåbninger defineres i dette notat således, at der finder en jobåbning sted, når en virksomheden ansætter en person, som ikke tidligere var ansat i virksomheden. Tekstboks 1: Opgørelse af jobåbninger Antallet af jobåbninger i 21 er opgjort af Danmarks Statistik således: Statistikken opgør antallet af personer, der ultimo 21 havde deres primære ansættelse i en virksomhed, som de ikke havde deres primære ansættelse i et år tidligere. Oplysninger om ansættelser er baseret på Danmarks Statistiks RAS-opgørelser. En virksomhed er defineret ved CVR-nummeret, så flere arbejdssteder kan udgøre én virksomhed. Hver person kan kun bidrage med 1 jobåbning per år. Det gælder også hvis personen har skiftet primær arbejdsgiver 2 eller flere gange, f. eks. i forbindelse med vikarjobs. Skift af deltidsjob indgår i opgørelsen på lige fod med skift af fuldtidsjob, for så vidt deltidsjobbet udgør personens primære ansættelse. Hvis f. eks. en studerende skifter studiejob regnes det således for en jobåbning. Jobskift internt i virksomheder indgår ikke i opgørelsen. Således medtælles f. eks. ikke: Forfremmelser Hvis en fuldtidsansat går på ned deltid i samme virksomhed, eller hvis en deltidsansat går op på fuld tid i samme virksomhed Skift af arbejdssted/afdeling indenfor samme virksomhed (samme CVR-nummer) Tilbagevenden fra barselsorlov Skift af formel arbejdsgiver (CVR-nummer) i forbindelse med fusioner o. lign. 11

13 Datagrundlaget for analysen af jobåbninger er baseret på Danmarks Statistiks IDAdatabases årlige opgørelse heraf, jf. tekstboks 1. Den seneste måling er fra 21 og belyser dermed bevægeligheden i begyndelsen af den aktuelle konjunktursituation med stabil ledighed og beskæftigelse. I opgørelsen af jobåbninger indgår ikke jobskifte og lignende indenfor samme virksomhed, jf. tekstboks 1. Det betyder dog ikke, at alle jobåbninger reelt er tilgængelige og synlige for alle ledige. Det afhænger af den pågældende virksomheds måde at rekruttere ansatte på. Stillinger, som besættes af tidligere ansatte, via netværk eller headhunting, på baggrund af en uopfordret ansøgning eller i snævert samarbejde med jobcenteret eller en akasse vil i modsætninger til stillinger der opslås bredt på f. eks. Jobnet være tilgængelige for et mindre antal potentielle ansøgere. Virksomheder anvender alternativerne til at slå stillinger bredt op for blandt andet at opnå en hurtigere eller mindre ressourcekrævende rekrutteringsproces med færre ansøgere Mange jobåbninger i og omkring København I 21 var der i København i alt 17. jobåbninger. På baggrund af udviklingen i antallet af nyopslåede stillinger på Jobnet (jf. nedenfor) må det formodes, at der særligt i København har været en stigning i antallet af jobåbninger de seneste 3 år. I 212 var det formodede antal jobåbninger i København derfor højere end 17. jobåbninger. Medregnes jobåbningerne på Frederiksberg, var der i 21 godt 12. jobåbninger i en radius af cirka 1 km fra Københavns centrum, jf. figur 8. Dertil kommer cirka 1. jobåbninger i Københavns omegn indenfor en radius af cirka km fra København. På resten af Sjælland og øerne var der yderligere knap 12. jobåbninger i 21, i alt 337. jobåbninger. Figur 8: Antal jobåbninger i Østdanmark, 21 Samlet set betyder det, at de ledige i København står overfor et arbejdsmarked med rigtig mange muligheder lokalt i Storkøbenhavn og med ekstra muligheder i det område, som rådighedsforpligtigelsen omfatter. Kilde: Danmarks Statistiks IDA-database Anm.: Ekskl. Bornholm. Afstandene er omtrentlige afstande ved kørsel i bil fra Københavns centrum. 12

14 Handel og transport mv. Offentlig adm. og service Erhvervsservice Kultur, fritid og anden service Information og kommunikation Finansiering og forsikring Industri mv. Bygge og anlæg Landbrug mv Hvor findes de mange jobåbninger Jobåbningerne i København og omegn findes især inden for handel og transport, offentlig administration og velfærdsservice samt erhvervsservice, hvor der årligt er cirka 2-3 tusinde jobåbninger i alene København, jf. figur 9. Men også i brancherne kultur og fritid, information og kommunikation samt i finansverdenen var der op imod 1. jobåbninger i 21. Figur 9: Antal jobåbninger i København og omegn fordelt på branche, 21 Tusinder København Omegnen Tusinder Figur 1: Antal jobåbninger i Østdanmark fordelt på område og branche, 21 Tusinder Tusinder København Omegnen Resten af Sjælland Industri, byggeri og landbrug Finansiering og forsikring Handel og transport mv. Erhvervsservice Information og kommunikation Offentlige brancher Kilde: Danmarks Statistiks IDA-database Anm.: Ekskl. Bornholm Derimod var der i København kun få jobåbninger indenfor industrien og byggeriet samt i den mindre betydningsfulde landbrugssektor, jf. figur 9. Industri- og bygge-jobbene findes i væsentligt større antal i omegnskommunerne og på resten af Sjælland, jf. figur 1. Omvendt er Figur 11: Geografisk midtpunkt for jobåbninger i Østdanmark fordelt på branche, 21 branchemønsteret i København sammenlignet med omegnen og resten af Sjælland kendetegnet ved en stor andel jobåbninger indenfor erhvervsservice, information og kommunikation samt i finanssektoren. Det betyder dog ikke, at de ledige københavnere har dårlige jobmuligheder i industrien end andre sjællændere, for jobåbningerne i industrien er geografisk centreret omkring Vestegnen, jf. figur 11. Det geografiske midtpunkt for jobåbningerne i de fleste andre brancher findes også på Vestegnen eller i centrum af København. Undtagelserne er jobåbningerne i byggeog anlægssektoren, som ligger lidt længere mod vest. Mens jobåbningerne i landbruget har midtpunkt på Midtsjælland. Samlet set viser analysen af jobåbninger i de respektive brancher i Østdanmark, at københavnerne møder en stor mangfol- Kilde: Danmarks Statistiks IDA-database Anm.: Ekskl. Bornholm. Inden for ringene findes de geografisk midtpunkter for jobåbninger i Østdanmark. Nord, syd, øst og vest for det geografiske midtpunkt er der lige mange jobåbninger. 13

15 Landbrug mv. Industri m.v Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og komm. Finans og ejendom Erhvervsservice Off. adm. og service Kultur og fritid Uoplyst Ledelsesarbejde Arbejde på højt niveau Arbejde på mellemniveau Kontor og kundeservice Håndværk og transport mv. Service- og salgsarbejde Andet manuelt og militært arbejde dighed af lokale jobåbninger indenfor næsten alle brancher. Antallet af jobåbninger i København og omegn i 21 svarer indenfor alle brancher til mere end 3 job per ledighedsberørt københavner i det seneste år (med undtagelse af landbrugssektoren), jf. figur 12. Til sammenligning var der eksempelvis i Helsingør og Slagelse henholdsvis 1, og 1,1 jobåbning per ledighedsberørt i 21. Med godt 1. ledighedsberørte og godt 14. jobåbninger er der flest jobåbninger per ledig i finans- og ejendomssektoren. Også indenfor industrien samt handel- og transporterhvervene, som typisk beskæftiger mange ufaglærte medarbejdere, er der flere jobåbninger per ledig end i andre brancher. Samlet set var der i 21 omkring 6. jobåbninger i København og omegn indenfor jobtypen Andet manuelt arbejde, som retter sig mod ufaglærte. Jobåbninger indenfor jobtyperne Kontor og kundeservice, Håndværk, montering og transport mv. samt Service- og salgsarbejde besættes typisk med faglært eller ufaglært arbejdskraft og i nogle tilfælde af personer med en kort videregående uddannelse. I denne kategori var der i København og omegn over 8. jobåbninger i 21, jf. figur 13. Figur 12: Jobåbninger i København og omegn samt ledighedsberørte i København per år Tusinde Tusinde Figur 13: Antal jobåbninger i Østdanmark fordelt på jobtype, Højt komp.niveau Tusinder Lavt komp.niveau Tusinder Jobåbninger i Omegnen Jobåbninger i København Ledighedsberørte Kilde: Danmarks Statistiks IDA-database og AMS Dream Anm.: Jobåbninger er opgjort i 21 og ledighedsberørte er opgjort i 4. kvt kvt Ledighedsberørtes branche er deres seneste branchetilknytning siden 28 København Omegnen Resten af Sjælland Kilde: Danmarks Statistiks IDA-database Anm.: Ekskl. Bornholm Jobåbninger indenfor Arbejde på mellemniveau, Arbejde på højt niveau og Ledelsesarbejde kræver kompetencer svarende til en kort, mellemlang eller lang eller videregående uddannelse. Arbejde på højt niveau besættes typisk af akademikere. I alt var der i 21 knap 8. jobåbninger indenfor disse tre jobtyper i København og omegn, heraf. indenfor Arbejde på højt niveau, jf. figur 13. Opgørelsen af jobåbninger fordelt på jobtype viser samlet set, at der findes jobåbninger i Københavnsområdet på alle kompetenceniveauer, også de lavere kompetenceniveauer. Således retter omkring ⅔ af jobåbninger sig imod faglærte og ufaglærte, mens faglærte og ufaglærte udgør godt 6 pct. af de ledighedsberørte i København (jf. ovenfor). I tillæg til jobåbningerne i København og omegn er der især mange jobåbninger på resten af Sjælland, som retter sig imod ufaglærte og faglærte. I alt var der i 21 over 9. faglær- 14

16 Sjælland Frederiksberg Gribskov Solrød Vallensbæk Gentofte København Rødovre Greve Stevns Odsherred Allerød Lyngby-Taarbæk Helsingør Dragør Holbæk Guldborgsund Ishøj Vordingborg Egedal Næstved Sorø Lejre Køge Hørsholm Roskilde Frederikssund Faxe Furesø Ringsted Lolland Rudersdal Halsnæs Høje Tåstrup Fredensborg Hvidovre Slagelse Gladsaxe Hillerød Brøndby Glostrup Albertslund Herlev Tårnby Ballerup Kalundborg te og ufaglærte jobåbninger på det øvrige Sjælland, hvilket svarer til 78 pct. af jobåbningerne på det øvrige Sjælland, jf. figur Høj jobomsætning i København Mens antallet af jobåbninger er et mål for den samlede mængde af bevægelser på arbejdsmarkedet, angiver jobomsætningen bevægeligheden på arbejdsmarkedet. Jobomsætningen er antallet jobåbninger per beskæftiget og angiver således andelen af virksomhedernes ansatte, der udskiftes hvert år. Jo højere jobomsætningen er, jo flere jobåbninger vil der være ved et givet beskæftigelsesniveau. En høj jobomsætning giver således alt andet lige bedre rammer for beskæftigelsesindsatsen overfor de ledige end en lav jobomsætning. Jobomsætningen på hele Sjælland lå i 21 på 3 pct., idet der var 3 jobåbninger per 1 job, jf. figur 14. Det høje antal jobåbninger i København skyldes til dels en relativt stor jobomsætning, idet der var en jobomsætning på 33 pct. i københavnske virksomheder. Figur 14: Jobomsætning i østdanske kommuner, 21 Jobåbninger per 1 job København og omegn Øvrige Sjælland Jobåbninger per 1 job Kilde: Danmarks Statistiks IDA-database og Statistikbanken Anm.: Jobomsætning er antal jobåbninger per beskæftiget med arbejdssted i den pågældende kommune. Ekskl. Bornholm Frederiksberg havde den højeste jobomsætning (38 pct.), og jobomsætningen var ligeledes høj i et par af Københavns nabokommuner. Omvendt havde en række kommuner i Københavns omegn markant lavere jobomsætning (23- pct.), jf. figur 14. Samlet set var jobomsætningen i Københavns omegn på 28 pct., jf. figur 16. Der er markante forskelle på jobomsætningen i de forskellige brancher. Jobomsætningen er størst indenfor handel og transport mv. (41 pct.) og andre private serviceerhverv (31 pct.). I industrien og byggeriet samt i de offentlige brancher ligger jobomsætningen på mere beskedne pct., jf. figur 1. Grunden til den højere jobomsætning i København end i omegnen og på resten af Sjælland er dog ikke branchesammensætningen på det københavnske arbejdsmarked. Den højere jobomsætning i København skyldes derimod, at jobomsætningen i hver enkelt branche er 3-6 procentpoint højere i København end på resten af Sjælland, dog ikke i industrien og byg- 1

17 geriet. Således er jobomsætningen indenfor eksempelvis handel og transport mv. hele 47 pct. i København. Figur 1: Jobomsætning i Østdanmark fordelt på branche, Industri, byggeri og landbrug 41 Handel og transport mv. Kilde: Danmarks Statistiks IDA-database Anm.: Jobomsætning er antal jobåbninger per beskæftiget i pågældende branche. Ekskl. Bornholm. 31 Privat service Offentlige brancher 3 I alt Figur 16: Jobomsætning i Østdanmark fordelt på område og branche, 21 Jobåbninger per 1 job Industri, Handel og Privat service byggeri transport mv. og landbrug Offentlige brancher København Omegnen Resten af Sjælland Jobåbninger per 1 job Kilde: Danmarks Statistiks IDA-database Anm.: Jobomsætning er antal jobåbninger per beskæftiget pågældende arbejdssted. Ekskl. Bornholm. I alt

18 4. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 212. Synligheden af jobåbninger Som nævnt er ikke alle jobåbninger reelt tilgængelige og synlige for alle potentielle ansøgere, hvilket beror på virksomhedernes måde at rekruttere nye medarbejdere på. Men med henblik på at sikre optimale muligheder for de lediges jobsøgning, er det vigtigt at flest mulige jobåbninger er synlige. Derfor stiller jobcentrene Jobnet.dk til rådighed, for at virksomhederne kan synliggøre jobåbningerne der. Offentlige virksomheder er forpligtet til at offentliggøre sine ledige stillinger på Jobnet. Der er en stigende tendens i antallet af københavnske stillinger på Jobnet, men også et fortsat stort potentiale for at forbedre synligheden af både offentlige og private jobs i København. Under krisen har der været færre synlige job Antallet af nyopslåede stillinger på jobnet.dk, er et udsnit af jobåbningerne. I 4. kvartal 212 var der godt 7.2 nye stillinger i København på Jobnet. Det er flere jobopslag end i Københavns omegn (knap 4.) og på resten af Sjælland (knap.), jf. figur 17. De 7.2 jobopslag i København er 1. færre end før finanskrisen, i 4. kvartal 27. Og det er 6 pct. flere end ved lavpunktet i 4. kvartal 29 under finanskrisen. Til sammenligning er antallet af jobopslag på Jobnet på Københavns omegnen og resten af Sjælland kun steget med cirka 1 pct. de seneste 3 år. Udviklingen i antallet af jobopslag på Jobnet er, især for Københavns vedkommende, et udtryk for stigende aktivitet og bevægelse på det østdanske arbejdsmarked i løbet af de forgange år, hvor der har været et stabilt højt ledighedsniveau. Figur 17: Antal nye jobopslag i Østdanmark per kvartal på Jobnet, Antal København Omegnen Resten af Sjælland Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Ekskl. Bornholm. Frederiksberg indgår i Omegnen Antal Antallet af jobopslag er dog fortsat markant lavere end i 1. halvår af 28, hvor der var omkring 1. nye job på Jobnet per kvartal i København. Fra 1. kvartal 28 til 4. kvartal 29 faldt antallet af nye jobopslag med over pct. i København og omegn, og med ⅔ på resten af Sjælland. I København falder antallet nyopslåede stillinger på Jobnet markant fra 2. kvartal 28 til 4. kvartal 29 indenfor alle erhvervsgrupper. Største er faldet indenfor fremstilling, hvor antallet af nyopslåede stillinger faldt til under pct. af niveauet i 2. kvartal 28, jf. tabel 2. Herefter stiger antallet af nyopslåede stillinger, især i løbet af 212. Indenfor kontor og administration sætter stigningen dog først ind i løbet af 211, og indenfor offentlig service sker det først i løbet af 212. I 4. kvartal 212 er antallet af nyopslåede stillinger i Jobnet indenfor akademisk arbejde og kontor og administration tilbage omkring niveauet i 2. kvartal 28, jf. tabel 2. Det laveste 17

19 Offentlig sektor niveau i forhold til 2. kvartal 28 findes indenfor privat service (8 pct.), hvor der har været et fald igennem 211 og 212. Tabel 2: Udvikling i nyopslåede stillinger på Jobnet.dk i København , fordelt på erhvervsgrupper (eksklusiv elevstillinger) Erhvervsgrupper 2K kvartal Fremstilling Kontor og adm Off. service Privat service Transport og handel Akademisk arbejde I alt Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Antal 2. kvartal Indekseret udvikling i antal stillinger i 4. Antal 4. kvartal Potentiale for større synlighed på Jobnet i København Generelt er jobsynligheden på Jobnet dog begrænset i forhold til det samlede antal jobåbninger. I 21 var således kun 12 pct. af jobåbningerne i private virksomheder og 2 pct. jobåbningerne på offentlige arbejdspladser på Sjælland synlige på Jobnet, jf. figur 18. Og i december 212 var der i gennemsnit knap 7.6 ledige stillinger på Jobnet, mens den kommercielle jobportal Jobindex.dk til sammenligning aktuelt (januar 213) har knap det dobbelte antal 1. For Københavns vedkommende er synligheden på Jobnet højere end for hele Sjælland, både hvad angår offentlige stillinger (22 pct.) og især private stillinger (17 pct.), jf. figur 18. I sammenligning med landets øvrige storbykommuner er synligheden af private job på Jobnet derimod lavest i København. Samlet set peger ovenstående på, at der er et stort potentiale for at sikre en højere grad af synlighed på Jobnet i København. Det gælder både for private jobs, hvor andre storbyer har opnået en væsentlig højere synlighed. Og det gælder for offentlige jobs, som i princippet alle bør være synlige på Jobnet. Figur 18: Andel af jobåbninger i storbykommuner og østdanske kommuner, som er synlige på Jobnet, Kilde: Anm.: Rudersdal Albertslund Lejre Lyngby-Taarbæk Herlev Tårnby Gribskov Ishøj Glostrup Randers København Hele Sjælland Lolland Hillerød Esbjerg Odense Guldborgsund Frederiksberg Aarhus Aalborg Privat sektor 1 Ifølge jobindex.dk omfatter stillingsoplagene på Jobindex dels Jobnets stillingsopslag og dels jobannoncer på over jobbørser og private firmaers jobsider i Danmark. I hvor høj grad der kan være tale om dubletter og forældede stillingsopslag afhænger af Jobindex kvalitetssikring. 18

20 Landbrug mv. Industri m.v Bygge og anlæg Handel og trans. mv. Information og kom. Finans og ejendom Erhvervsservice Off. adm. og service Kultur og fritid Ingen/uoplyst Ledige og jobåbninger På baggrund af de lediges tidligere branchetilknytning er det muligt at opgøre antallet af relevante jobåbninger relevante jobåbninger for hver ledig. Blandt de knap 7. ledighedsberørte i København har flest senest været ansat indenfor offentlig administration og service (godt 14.) eller handel og transport (knap 13.), og knap 1. har senest været indenfor erhvervsservice, jf. figur 19. Godt 6. har ikke har haft kendt lønmodtagerbeskæftigelse siden 28. Det svarer til at omkring ¼ af de ledighedsberørte seneste har været ansat henholdsvis indenfor offentlig administration og service eller indenfor handel og transport, jf. figur 2. På tværs af Jobcenter Københavns 4 målgrupper er der store forskelle på de ledighedsberørte tidligere branchetilknytning, især kontanthjælpsmodtagerne og akademikerne skiller sig ud. Figur 19: Ledighedsberørte i København seneste år, fordelt på brancher Antal Antal Figur 2: Ledighedsberørte i København seneste år fordelt på målgruppe og branche Ingen/uoplyst Kultur og fritid Off. adm. og service Erhvervsservice Finans og ejendom Information og komm. Handel og trans. mv. Bygge og anlæg Industri m.v Landbrug mv. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsdatabase Dream Anm.: Ledighedsberørte er opgjort i 4. kvt kvt Ledighedsberørtes branche er deres seneste branchetilknytning siden 28 Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsdatabase Dream Anm.: Ledighedsberørte er opgjort i 4. kvt kvt Ledighedsberørtes branche er deres seneste branchetilknytning siden 28 Blandt kontanthjælpsmodtagerne har 29 pct. ikke har haft kendt lønmodtagerbeskæftigelse siden 28, mod 11 pct. af alle de ledighedsberørte. De ledighedsberørte akademikeres branchetilknytning er kendetegnet ved mange tidligere ansatte inden for offentlig administration og service (39 pct.) og få med en bagrund i handel og transport (1 pct.), jf. figur 2. I 21 var der i gennemsnit godt 41. jobåbninger København og omegn indenfor de lediges tidligere branche, jf. figur 21. Dette antal relevante jobåbninger er opgjort for ledighedsberørt det seneste år i København. Fordelt på Jobcenter Københavns fire målgrupper var der flest relevante jobåbninger til de unge (godt 44.) og kontanthjælpsmodtage (godt 43.), jf. figur 21. Det hænger sammen med at af de unge og kontanthjælpsmodtagerne med kendt branchetilknytning har en fortid i brancher med et stort antal jobåbninger, særligt handel og transport. Omvendt var der færre relevante jobåbninger (omkring 4.) for akademikere og andre dagpengemodtagere over 3 år. 19

2013 Jobåbninger og virksomhedsindsatsen. Analysenotat

2013 Jobåbninger og virksomhedsindsatsen. Analysenotat 213 Jobåbninger og virksomhedsindsatsen i København Analysenotat Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. SAMMENFATNING... 3 2.1. INDSATSMÆSSIGE PERSPEKTIVER... 4 3. BESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVSSTRUKTUREN

Læs mere

Bilag til Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1-6

Bilag til Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1-6 Bilag til Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1-6 April 2014 De 6 jobcenternetværk Bilagsoversigt 1. STRUKTURELLE KENDETEGN FOR RAMMERNE FOR INDSATSEN I JOBCENTRENE... 3 2. UDVIKLING

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen?

Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen? Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato: 10. september 2010 Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen? Der sættes i notatet fokus på, om manglende rettidighed i de enkelte jobcentre

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Pendling i Østdanske kommuner

Pendling i Østdanske kommuner Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Pendling i Østdanske kommuner November 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Vil manglen på arbejdskraft bremse væksten i Region Hovedstaden De fremtidige beskæftigelsespolitiske udfordringer Oplæg

Læs mere

Ledighedstal og Resultatopfølgning for september Halsnæs Kommune. Job og Arbejdsmarked

Ledighedstal og Resultatopfølgning for september Halsnæs Kommune. Job og Arbejdsmarked Notat Sagsnr.: 2012/0005116 Dato: 20. september 2013 Titel: Ledighedstal og Resultatopfølgning Sept. 2013 Sagsbehandler: Karsten Guldbæk Borg Arbejdsmarkedskonsulent Ledighedstal og Resultatopfølgning

Læs mere

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 17. august 2009 J.nr.: Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Konklusion Udviklingen i antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år i Østdanmark fra juni

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012. Kontorchef Kirsten Thomsen

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012. Kontorchef Kirsten Thomsen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012 Kontorchef Kirsten Thomsen Befolkningen opgjort på uddannelsesbaggrund pr. okt. 2010 (16-66-årige)

Læs mere

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Marts 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Ledighedsydelse og fleksjob i Østdanmark

Ledighedsydelse og fleksjob i Østdanmark HOVEDS TADEN & SJÆLLAND Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ledighedsydelse og fleksjob i Østdanmark - Udvikling fra februar 2008 til februar 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland April

Læs mere

Nøgletal for Beskæftigelsesindsatsen hos

Nøgletal for Beskæftigelsesindsatsen hos Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal for Beskæftigelsesindsatsen hos Andre Aktører (ny betalingsmodel) Serviceudbuddet 3. kvartal 2009 Indholdsfortegnelse Side: Tabel: Antal ledige i forløb

Læs mere

ETNISK LEDIGHED - AKTUELT

ETNISK LEDIGHED - AKTUELT ETNISK LEDIGHED - AKTUELT BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE NIVEAU OG UDVIKLING FOR ETNISKE GRUPPER 1 STIGENDE LEDIGHED, ISÆR BLANDT IKKE-VESTLIGE NYDANSKE 2

Læs mere

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 11. november 2011 J.nr. : Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregionen følger i øjeblikket omfanget af

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 5 Albertslund Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Østdanmark Høje-Taastrup Vallensbæk Rødovre Vallensbæk Rødovre

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger Bilaget til HK s Ledighedsrapport omfatter ledighedsstatistik for medlemmer af HK s a-kasse fra Statistikbanken og jobindsats.dk opdelt på afdelingerne. Bilaget omfatter følgende tabeller: Tabel 1: Fuldtidsledige

Læs mere

LBR NØGLETAL 4/2010 GULDBORGSUND JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL 4/2010 GULDBORGSUND JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 4/2010 GULDBORGSUND JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk

Læs mere

LBR NØGLETAL 1/2011 BORNHOLM JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL 1/2011 BORNHOLM JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 1/2011 BORNHOLM JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 17. januar 2012 J.nr. : Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregionen følger i øjeblikket omfanget af

Læs mere

LBR NØGLETAL 1/2012 ALBERTSLUND HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL 1/2012 ALBERTSLUND HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 1/2012 ALBERTSLUND HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk HVORFOR

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-04-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland April 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

LBR NØGLETAL 3/2011 BORNHOLM JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL 3/2011 BORNHOLM JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 3/2011 BORNHOLM JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk

Læs mere

LBR NØGLETAL 2/2011 BORNHOLM JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL 2/2011 BORNHOLM JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2/2011 BORNHOLM JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Netværksmøde for ledere og medarbejdere på sygedagpenge området. Tema: Den virksomhedsrettede indsats

Netværksmøde for ledere og medarbejdere på sygedagpenge området. Tema: Den virksomhedsrettede indsats Netværksmøde for ledere og medarbejdere på sygedagpenge området Tema: Den virksomhedsrettede indsats Program 09.00-09.05 Velkomst og præsentation af dagens program 09.05-10.00 Status på implementering

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2012

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2013 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Resultatoversigt - Holbæk

Resultatoversigt - Holbæk Resultatoversigten Data opdateret den 09-02-2011 Resultatoversigt - Holbæk Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Arbejdskraftreserve i alt Dec 2010 921 2 14-6 12 A-dagpenge Dec

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Indsatsen hos Andre Aktører i Østdanmark - 1. kvartal 2008

Indsatsen hos Andre Aktører i Østdanmark - 1. kvartal 2008 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Indsatsen hos Andre Aktører i Østdanmark - 1. kvartal 2008 2. juli 2008 1. Indledning I dette notat gennemgås resultaterne af indsatsen i Østdanmark hos Andre

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OVERBLIK MINISTERMÅL 2

OVERBLIK MINISTERMÅL 2 OVERBLIK MINISTERMÅL 2 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 21. september 2011 J.nr.: / ESO Ledige på kanten af arbejdsmarkedet - Status efter 2. kvartal 2011 Resultater af indsatsen for at begrænse

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

LBR NØGLETAL HILLERØD JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL HILLERØD JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 HILLERØD JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Vordingborg. Marts 2008

Nydanskere i Jobcenter Vordingborg. Marts 2008 Nydanskere i Jobcenter Vordingborg Marts 2008 1. Indledning Dette er et notat med fakta om nydanskere i det område, som jobcenteret omfatter. Notatet har flere formål: Input til beslutningstagere og beskæftigelsesplan

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Notat - Forsørgertrykket.

Notat - Forsørgertrykket. SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat - Forsørgertrykket. Indledning. BSK Sekretariat Rådhuset, Torvet 7400 Tlf.: 9628 2828 bskps@herning.dk www.herning.dk Kontaktperson: Peter Sønderby Dato: 10. februar

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Kend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal for Vordingborg Kommune

Kend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal for Vordingborg Kommune Kend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal for Vordingborg Kommune En effektiv beskæftigelsesindsats gør en forskel. Det kan mærkes på bundlinjen, hvis kommunen investerer i en effektiv

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2008 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2008 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2008 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport

Læs mere

Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.

Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe

Læs mere