Erhvervsøkonomiske nøgletal i dansk kystturisme

Transkript

1 Erhvervsøkonomiske nøgletal i dansk kystturisme

2 ERHVERVSØKONOMISKE NØGLETAL I DANSK KYSTTURISME Undersøgelsen er del af projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme ERDFK Forsidefoto: Henning Stein, Niclas Jessen og i VisitDenmark Mediacenter og VisitAarhus Videncenter for Kystturisme Bredgade 5 DK-6960 Hvide Sande August 2014

3 FORORD Til brug for arbejdet i projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme har Videncenter for Kystturisme bedt NIRAS i samarbejde med KvistgaardConsulting og Hird&Ko om at udarbejde en erhvervsøkonomisk analyse af dansk kystturisme. præsenterer delresultater af dette analysearbejde. Rapporten giver et indblik i den generelle økonomiske tilstand blandt danske virksomheder i udvalgte kystturismeerhverv i perioden Som følge af væsentlige metodiske svagheder i datagrundlaget skal rapporten ses som et første skridt, der bør følges op af mere omfattende og detaljerede analyser, inden der kan træffes endegyldige konklusioner om økonomien hos kystturismevirksomheder i Danmark. Som et andet resultat af den erhvervsøkonomiske er udarbejdet rapporten 13 forretningsmodeller i dansk kystturisme, hvor man går i dybden med udvalgte og tilsyneladende succesfulde virksomheders strategier og valg. Begge rapporter er udarbejdet af Videncenter for Kystturisme i samarbejde med NIRAS, KvistgaardConsulting og Hird&Ko som led i projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme ERDFK Al dataindsamling, interview og analyse er forestået af NIRAS, KvistgaardConsulting og Hird&Ko. Vi vil gerne takke de mange virksomheder og organisationer, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelse, metodediskussioner, bidraget til udarbejdelsen af cases og givet interview, råd og sparring. En særlig tak til følgende personer: Jan Haapanen, Novasol Anne-Mette Hjalager, Syddansk Universitet Albrecht Kurbjuhn, German Riviera e. V., Ostseebad Kühlungsborn Helge Søgaard, direktør, VisitAalborg Ole Kjær Mansfeldt, Wonderful Copenhagen Morten Strange, Top Attraktioner John Heeley, Best Destination Marketing Hans Jørgen Olsen, Odsherred Colin Seymour, VisitWestDenmark Bjarne Bøgh Jensen, Dayz Resort Sune K. Jensen, DI s Turismeindsats, DI Susanne Nordenbæk, Oplevelse & velfærd, Dansk Erhverv Carlos Villaro Lassen, Feriehusudlejernes brancheforening Poul Fejer Christiansen, Campingrådet Kenneth L. Hjorth-Hansen, Campingrådet Mads Zahle Østergaard, VisitDenmark Paul Lubson, VisitDenmark 3

4 INDHOLD Resume Indledning Fokus på virksomheden Formål Vigtige forbehold Læsevejledning Metode Afgrænsning af kystturisme Registerudtræk Nøgletal for kystturismebrancherne Et overblik Soliditet og afkastningsgrad Overskudsgrad Vækstrate Andel vækstvirksomheder i kystturismen Nøgletal for kystturismebrancher i regioner Et overblik Afkastningsgrad pr region Soliditetsgrad pr region Overskudsgrad pr region Vækstrate pr region og kommune Særanalyse af brancher i detailhandlen Afkast, indtjening og vækst i detailbrancher Nøgletal pr delbranche i detailhandlen Lokale udsving i vækstrate...30 Bilag A. Antal kystturismevirksomheder i analysen...32 Bilag B. Antal detailvirksomheder i analysen

5 RESUME Virksomhederne inden for kystturisme har set som en gennemsnitsbetragtning været kendetegnet ved tilfredsstillende soliditet (16,2 pct.), men negativ indtjening og vækst i perioden Med en gennemsnitlig, årlig afkastningsgrad på -7,8 pct., overskudsgrad på -2,1 pct. og vækstrate på godt -8 pct. har branchen været udfordret i en periode, som var præget af afmatning i økonomien og svage økonomiske resultater, også i andre brancher. I gennemsnit synes kystturismen dog at have præsteret dårligere end andre byerhverv. Rapporten tegner imidlertid et billede af en heterogen sektor med store forskelle internt, også når det gælder de økonomiske resultater: Lidt under halvdelen af virksomhederne har præsteret negativt afkast, mens 31 pct. har været kendetegnet af både positivt afkast, soliditet og vækst. Overnatningsfaciliteter præsterer bedre end andre brancher, særligt når det gælder evnen til at skabe overskud, mens særligt brancherne kultur, forlystelser og sport samt lystbåde, færger, sø- og kysttransport er kendetegnet ved meget stor polarisering mellem virksomhederne. Inden for gruppen af 17 kommuner med stor kritisk masse inden for kystturisme, præsterer virksomhederne lidt bedre på alle fire nøgletal. Restaurationsvirksomhed er den branche, der præsterer dårligst på alle nøgletal. Da branchen udgør en for stor andel af den undersøgte population, påvirker restauranterne det generelle billede af kystturismen tegnet i denne rapport i uhensigtsmæssig høj grad. Inden for de 17 kystturismekommuner viser restauranterne tegn på at være bedre til at skabe overskud. Store kystturismevirksomheder har positive nøgletal på alle fire undersøgte parametre og befinder sig på et niveau, der ligger over gennemsnittet for andre byerhverv. De mange mikrovirksomheder i kystturismen står bag de i gennemsnit negative resultater. Detailhandlen klarer sig bedre end gennemsnittet af kystturismebrancherne. Soliditeten er meget høj, virksomhederne skaber overskud og har positivt afkast, dog ikke på et tilfredsstillende niveau. Inden for de 17 destinationskommuner klarer især virksomheder med over fem ansatte og specialforretninger sig godt. Rapporten identificerer andelen af vækstvirksomheder i kystturismen til at udgøre 3 pct., hvilket nogenlunde svarer til niveauet i andre brancher. Rapporten er udformet på grundlag af en analyse af regnskaber fra kystturismevirksomheder i erhvervsdatabasen NN Markedsdata, dækkende perioden

6 1 INDLEDNING 1.1 Fokus på virksomheden Dansk turisme har siden 1996 gennemført en række analyser af turisternes direkte og indirekte forbrug og herigennem belyst turismens økonomi og struktur i Danmark. Disse analyser går nu under betegnelsen turismesatellitregnskaber. Der bruges mange ressourcer på at kortlægge turismens økonomiske betydning i Danmark. Til sammenligning bruges der ikke mange ressourcer på at kortlægge danske turismevirksomheders adfærd, økonomiske resultater, indtjening, strategier, forretningsmodeller mv. Årsagen hertil er enkel: Turisme er en aktivitet, og turismesektoren defineres og beskrives derfor mest korrekt med udgangspunkt i turisten selv. Metodemæssigt er det meget vanskeligt at belyse turismen ud fra virksomhedernes perspektiv, fordi turismevirksomheden eller branchen ikke findes slet ikke i gængs erhvervsstatistik. I stedet er virksomhederne registreret under en lang række (andre) brancher, og virksomhederne betjener turister i større eller mindre omfang. Skal man give en komplet redegørelse for turismen, er turismesatellitmetoden derfor den mest korrekte, da der her tages højde for de forskellige andele af turismen, som findes inden for forskellige brancher. En negativ sideeffekt af det gængse fokus på at beskrive turismen, og herunder kystturismen, ud fra en forståelse af turismen som en aktivitet, er, at der generelt hersker begrænset indsigt i turismevirksomheders økonomi, værdiskabelse, forretningsmodeller og strategier. En viden, der imidlertid er yderst relevant for innovation og udvikling af turismen. 1.2 Formål har til formål at give indsigt i kystturismevirksomheders og branchers økonomi og styrke, herunder deres evne til at skabe indtjening og vækst. Som særligt formål skal analysen afklare, om i hvilket omfang der findes vækstvirksomheder i kystturismen og hvilke modeller og strategier, der kendetegner vækstvirksomhederne. Mens nærværende rapport belyser branchens erhvervsøkonomiske formåen, vurderet ud fra økonomiske nøgletal, dykker 13 forretningsmodeller i dansk kystturisme ned i virksomhedernes maskinrum for at skabe indsigt i forretningsmodeller og strategier, der kendetegner især succesfulde kystturismevirksomheder. Den samlede erhvervsøkonomiske analyse er udformet på grundlag af følgende kilder: Erhvervsøkonomisk registerudtræk fra primært NN Markedsdata Interview med branchen i ind- og udland Litteratur og rapporter 6

7 1.3 Vigtige forbehold At belyse den erhvervsøkonomiske situation blandt kystturismevirksomheder er en meget stor opgave, vanskeliggjort af kendte metodiske udfordringer med at indkredse relevante virksomheder og yderligere begrænset af mangel på aktuelle og præcise data. Analysen bygger derfor på en række valg og fravalg, som har været nødvendige at foretage af tidsmæssige eller metodiske årsager: Analysen fremlægger umiddelbart tilgængelige data for virksomheder inden for hele, overordnede branchegrupper. Ideelt set burde rapporten udvælge dele af brancherne ud fra en vurdering af virksomhedernes relevans i forhold til kystturismen samt tilføje andre turismevirksomheder fra andre brancher. Dette har imidlertid ikke været muligt inden for rapportens ramme. Konsekvensen er, at der i rapporten indgår en lang række virksomheder, som ikke lever af turisme, ligesom væsentlige turismevirksomheder ikke er medtaget. Rapporten fokuserer på fire, udvalgte regnskabsmæssige nøgletal, da der her har foreligget tilgængelige data. Resultaterne fremlægges som en gennemsnitsbetragtning hvor hver virksomhed tæller lige som én virksomhed uanset om denne består af en eller 100 ansatte. Herved dominerer de mange, små virksomheder resultatet uhensigtsmæssigt meget. Rapporten skal derfor ses som en begyndelse, som giver et første indtryk af tendenser inden for økonomiske forhold, vækst og værdiskabelse blandt kystturismevirksomhederne, men kan ikke ses som en komplet erhvervsøkonomisk analyse. Rapporten bør følges op af mere omfattende undersøgelser, herunder af de enkelte delbrancher og virksomheder, før der drages endegyldige konklusioner om tilstanden blandt virksomhederne. 1.4 Læsevejledning Rapporten redegør i det følgende kapitel for kilder og metode i undersøgelsen (kapitel 2). Herefter præsenteres resultaterne af undersøgelsen i tre kapitler. Det første kapitel gennemgår de erhvervsøkonomiske nøgletal for de fire brancher, som er defineret som primære kystturismebrancher. Herefter redegør rapporten for regionale udsving (kapitel 4). Til sidst præsenteres analysen af detailsektorens nøgletal (kapitel 5), da denne sektors økonomiske resultater er nært forbundet med den økonomiske præstation hos de traditionelle kystturismevirksomheder. 7

8 2 METODE 2.1 Afgrænsning af kystturisme Rapporten tager udgangspunkt i en bred definition af kystturisme som al turismeaktivitet i hele Danmark uden for de fire store byer. Inden for denne definition dykker rapporten ned i fire udvalgte brancher, som vurderes at være mest turismerelaterede. Disse omfatter overnatningsfaciliteter, attraktion og forlystelser, restauranter og caféer samt transport, og den erhvervsøkonomiske analyse af nøgletal dækker således udelukkende de fire brancher. Derudover belyser rapporten særskilt dele af detailbranchen (se senere). De fire overordnede branchegrupperinger består af i alt 15 delbrancher, jf. tabel 1. Bilag A giver et samlet overblik over de 15 underbrancher i analysen og herunder af, hvor stort et antal virksomheder, der ligger bag hvert enkelt nøgletal. Tabel 1. Fire kystturismebrancher i fokus Branche Underbranche Antal virksomheder Lystbåde, færger, sø- og kysttransport Sø- og kysttransport af passagerer Transport af passagerer af indre vandveje Lystbådehavne 138 Overnatningsfaciliteter Hoteller Konferencecentre og kursusejendomme Ferieboliger o.a. indlogeringsfaciliteter til kortvarige ophold Campingpladser Andre overnatningsfaciliteter 38 Restaurationsvirksomhed Restauranter og levering af mad ud af huset Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv Kultur, forlystelser og sport Museer Historiske monumenter og bygninger o.l. attraktioner Botaniske og zoologiske haver samt naturreservater Forlystelsesparker o.l Andre forlystelser og fritidsaktiviteter 411 I alt Kilde: Danmarks Statistik Valget af de fire brancher som udtryk for kystturismen indebærer metodiske problemer, som kan skævvride resultaterne, og som derfor er vigtige at holde sig for øje i fortolkningen af tallene. For det første ligger et relativt lavt antal virksomheder bag udvalgte nøgletal, hvilket betyder, at der er en vis usikkerhed knyttet til opgørelserne. For det andet indgår en del virksomheder, som reelt set ikke har noget med kystturisme at gøre. Dette gælder alle brancherne, herunder i særligt omfang kultur, forlystelser og sport, hvor der i delbrancher fx indgår medborgerhuse og beboerforeninger. Det største problem er dog, at restaurationsvirksomhederne i antal udgør en meget stor andel 8

9 af hele populationen, hvoraf flere selvsagt befinder sig i områder uden turisme. Da branchen udgør hele 67 pct. af virksomhederne analyseret i denne rapport, påvirker det resultatet af analyserne markant. For det tredje opfanger analysen ikke nogle for kystturismen vigtige virksomheder. Det gælder eksempelvis enkelte større virksomheder inden for feriehusudlejning, som i statistikken er registreret under andre brancher eller andet geografisk område. Det gælder også detailhandelsbutikker, som jf. VisitDenmarks turismeregnskab udgør en stor del af turismeomsætningen. Detailbutikker udgør så mange i antal, at det ville skævvride resultaterne yderligere, hvis de var indarbejdet i hovedundersøgelsen. Derfor har vi valgt at gennemføre en helt egen analyse af udvalgte brancher inden for detailsektoren. Geografisk afgrænsning Analysen beskæftiger sig systematisk med to geografiske områder. Det ene område, omtalt som det samlede kystturismeområde, omfatter de udvalgte brancher i alle kommuner uden for de 4 storbyer, dvs. ekskl. kommunerne Aalborg, Odense, Aarhus og Storkøbenhavn 1. Et så bredt geografisk område rummer en stor del virksomheder, som selv inden for de udvalgte brancher kun har meget lidt at gøre med kystturister. Derfor fremlægger analysen systematisk resultater for virksomhederne inden for et mindre område, kaldet de 17 destinationskommuner. Dette område består af 17 kommuner, der har stor kritisk masse af kystturisme. 2 Kommunerne er hjemsted for de 20 særlige feriesteder, der deltager i projektet Oplevelsesbaseret Kystturisme, og blev i 2012 udvalgt af centret ud fra kriterier om at rumme stærk kritisk masse af kystturisme. Tabel 2. Særanalyse af 17 destinationskommuner Særanalyse af kommuner for de 20 særlige feriesteder 813 Frederikshavn 540 Sønderborg 849 Jammerbugt 706 Syddjurs Kommune 760 Ringkøbing-Skjern 479 Svendborg 573 Varde 306 Odsherred 530 Billund 270 Gribskov 400 Bornholm 390 Vordingborg 787 Thisted 376 Guldborgsund 563 Fanø 860 Hjørring 550 Tønder 1 defineret som gruppe DK012 i DST/Eurostats NUTS. Følgende kommuner indgår således ikke i analysen: København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby, Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk, Århus, Odense, Aalborg. 2 Jf. Udvælgelse af 20 særlige feriesteder til projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme, CKT

10 Særanalyse af detailbrancher For at belyse den erhvervsøkonomiske situation i den del af kystturismen, som finder sted i detailhandlen, indeholder rapporten som nævnt en supplerende analyse af dele af detailhandelsbranchen. l denne analyse indgår i alt 21 udvalgte delbrancher, som efterfølgende er blevet kategoriseret i 6 større branchegrupper. Delbrancherne er udvalgt efter skøn over mulig relevans i forhold til turisme. De 6 hovedbrancher og antallet af virksomheder i hver af disse fremgår af tabel 3. Bilag B viser datagrundlaget i form af antal virksomheder pr nøgletal for alle 21 brancher. Tabel 3. Detailhandelsanalyse: Virksomheders fordeling i seks hovedbrancher Hovedbrancher Antal Procent Detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger % Detailhandel med føde-, drikke- og tobaksvarer i specialforretninger % Servicestationer % Detailhandel med husholdningsudstyr i specialforretninger % Detailhandel med varer til kulturelle formål og til fritid % Detailhandel med andre varer i specialforretninger % i alt % Kilde: NN Markedsdata Definition af små, mellemstore og store virksomheder Analysen forholder sig endelig systematisk til forskelle i resultaterne mellem store og små virksomheder. Der findes ikke nogen universel inddeling af virksomheder efter størrelse, hvorfor der til denne analyse er foretaget en inddeling, der er fundet hensigtsmæssig i forhold til formålet med analysen. EU inddeler virksomheder i fire størrelser: Mikro, små, mellemstore og store virksomheder 3. Denne inddeling baseres på såvel antal ansatte som årlig omsætning og balance. Anvendelse af pågældende inddeling ville imidlertid for indeværende analyse betyde, at langt størstedelen af de danske virksomheder klassificeres som enten mikrovirksomheder eller små virksomheder. Vi har derfor i denne rapport valgt at inddele virksomhederne størrelsesmæssigt som angivet i nedenstående tabel: Tabel 4. Inddeling af virksomheder ift. virksomhedsstørrelse Antal ansatte Årlig omsætning Årlig balance Mikrovirksomheder Under 5 Under 7,5 mio. Under 7,5 mio. Små virksomheder Mellem 5 og 19 Mellemstore virksomheder Mellem 20 og 99 Mellem 7,5 mio. og under 30 mio. Mellem 30 mio. og under 150 mio. Mellem 7,5 mio. og under 30 mio. Mellem 30 mio. og under 150 mio. Store virksomheder 100 eller flere Over 150 mio. Over 150 mio. 3 EU-kommissionen fremlagde i 2003 deres definition i henstilling 2003/361/EF. 10

11 Ud fra denne definition er datamaterialet fortsat meget domineret af mikrovirksomheder, og basen fordeler sig om følger: Mikrovirksomheder (78 pct.), små virksomheder (17 pct.), mellemstore virksomheder (4 pct.) og store virksomheder (0,3 pct.). Af de virksomheder, som er analyseret i detailhandlen, kan 77 pct. klassificeres som mikrovirksomheder, mens yderligere 19 pct. falder under kategorien små virksomheder. De mellemstore virksomheder udgør 3,5 pct. af den samlede gruppe, mens de store virksomheder udgør de resterende 0,5 pct. 2.2 Registerudtræk Analysens hovedkilde er regnskabsdata og nøgletal fra NN Markedsdata, suppleret af udtræk fra Danmarks Statistiks firmastatistik. NN Markedsdata er en erhvervsdatabase, som indeholder opdaterede data fra kilder som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og CVRregistret. Valget af en erhvervsdatabase (NN Markedsdata) som primær kilde er begrundet med, at data er nyere og at de er tilgængelige på virksomhedsniveau. Som en svaghed skal dog nævnes, at NN Markedsdata dog kun rummer nøgletal for mellem en tredjedel til halvdelen af virksomhederne. Derfor skal analyseresultaterne ses som udtryk for tendenser blandt et udpluk af virksomhederne og ikke som et resultat af en totalanalyse. Ifølge oplysninger fra Danmarks Statistik er registreret i alt virksomheder under de udvalgte brancher. Analysen har imidlertid ikke haft adgang til regnskabsoplysninger fra alle virksomhederne under hver branche. NN Markedsdata har givet oplysninger om virksomheder inden for kystturismeafgrænsningen, heraf befinder knap halvdelen sig inden for de 17 destinationskommuner. Til grund for detailhandelsanalysen ligger oplysninger fra virksomheder. Udtræk fra Danmarks Statistik har den begrænsning, at data først frigives efter to år, dvs. dataudtræk omhandler Fordelen er til gengæld, at der for nogle branchegrupper eksisterer flere regnskabsdata end fra NN Markedsdata. Analysen har forsøgt at kombinere de to kilder, hvor det har været muligt. Analysen er gennemført blandt alle relevante virksomheder med status som private virksomheder, hvad enten de er aktieselskaber, andelsselskaber, enkeltmandsvirksomheder, anparter, interessenter, erhvervsdrivende fonde eller kommanditselskaber. Der er taget udgangspunkt i data fra de enkelte arbejdssteder, hvor disse var tilgængelige. For virksomheder, hvor der kun eksisterer data på CVR-nummer niveau (hvor der kan være flere arbejdssteder spredt over flere kommuner), er CVR-data benyttet. Simple gennemsnit Analysen er foretaget på virksomhedsniveau, hvorfor de beregnede nøgletal er almindelige gennemsnit fremfor vægtede gennemsnit. Da hver virksomhed således tæller lige meget i analysen uanset størrelse og omsætning indebærer dette, at beregninger af gennemsnit på tværs af branchegrupper fx er påvirket af de mange, ofte meget små, 11

12 restaurationsvirksomheder, som tilmed i flere tilfælde kun i mindre omfang betjener turister. Tiden er et gennemsnit af Med mindre andet er angivet, er nøgletallene beregnet som et årligt gennemsnit af perioden Det har været nødvendigt at lægge oplysninger for denne periode sammen som følge af huller i datamaterialet. Samtidig bidrager sammenlægningen til at udjævne markante, årlige udsving. Tiden er kendetegnet ved at være en periode, hvor mange virksomheder (stadig) er påvirket af finanskrisen og den efterfølgende afmatning i økonomien, hvilket er vigtigt at holde for øje i forbindelse med fortolkningen af resultaterne. Definition af nøgletal Analysen benytter 4 centrale nøgletal for virksomhedernes præstation: Afkastningsgrad, soliditetsgrad, overskudsgrad og vækstrate (vækst i bruttoavance). Valget af de fire nøgletal giver mulighed for at anskue brancherne fra forskellige vinkler: Forrentes den indskudte kapital (afkastningsgrad)? Er man god til at holde omkostningerne nede (overskudsgrad)? Kan man bære et tab (soliditetsgrad)? Og hvordan er udviklingen (vækstrate)? Kun få virksomheder har oplyst overskudsgrad til NN Markedsdata, hvorfor dette nøgletal er behæftet med nogen usikkerhed i rapporten. 12

13 Tabel 5. Definition af nøgletal Beskrivelse Formel Afkastningsgrad Afkastningsgraden er et nøgletal for udviklingen i en virksomhed. Det viser, hvor meget virksomheden er i stand til at forrente den samlede kapital i firmaet. Almindeligvis vurderes det, at et afkast på over 10 pct. er af tilfredsstillende karakter, og alt under er betragtet som lavt. ( ) Soliditetsgrad Soliditetsgraden er et nøgletal til at vurdere værdien i en virksomhed. Soliditetsgrad viser, hvor stor evnen er til at bære et større tab. Hvis soliditetsgraden er høj, kan virksomheden bedre klare større tab uden at gå konkurs. Hvis en virksomhed har belånt stort set alle sine værdier er soliditetsgraden lav. Almindeligvis vurderes det at en soliditetsgrad på over 15 pct. er af tilfredsstillende karakter. Overskudsgrad/ EBIT-margin Overskudsgraden viser, hvor meget virksomheden tjener per krone og herunder, hvor god virksomheden er til at holde omkostningerne nede. Hvis overskudsgraden eksempelvis er 12 pct. betyder det, at virksomheden tjener 0,12 DKK hver gang de omsætter for 1 DKK. ( 4 ) Vækstrate Vækstraten beskriver stigning i bruttofortjeneste i forhold til året før, dvs. evnen til at generere udvikling i virksomhedens fortjeneste. Bruttofortjeneste svarer til omsætningen ekskl. moms, fratrukket udgifter til varer. Når vækstraten skal belyses, er det mere retvisende at vise udviklingen i bruttofortjeneste i stedet for omsætningen, da bruttofortjenesten tager højde for evt. tilsvarende vækst i udgifter til varen. 4 EBIT kan oversættes til indtjening før renteudgifter og skatter 13

14 3 NØGLETAL FOR KYSTTURISMEBRANCHERNE Dette kapitel belyser den overordnede erhvervsøkonomiske situation i kystturismebrancherne inden for to geografiske områder hhv. det samlede kystturismeområde og et mindre område bestående af 17 kommuner med stor kritisk masse af kystturisme. Kapitlet giver indledningsvis et overblik over branchens samlede resultat på tværs af brancheskel og set i forhold til de fire valgte nøgletal. Herefter går analysen i dybden med resultater for delbrancher og pr. nøgletal. 3.1 Et overblik Brancherne inden for kystturisme har samlet set markant dårligere nøgletal sammenlignet med byerhverv generelt. På tværs af de udvalgte brancher har kystturismen i perioden i gennemsnit haft en negativ afkastningsgrad (-7,8 pct.), overskudsgrad (-2,1 pct.) og vækstrate (-8,3 pct.). Soliditeten, dvs. evnen til at bære et tab, ligger på et lavt, men tilfredsstillende niveau. Anskues virksomhederne inden for de 17 udvalgte kommuner, hvor kystturismen er meget fremherskende, er billedet lidt bedre, dog fortsat kendetegnet ved en del røde tal. Virksomhedernes evne til at forrente den indskudte kapital (afkastningsgrad) samt vækstraten er fortsat negativ på næsten samme lave niveau. Dog præsterer virksomhederne i området med en i gennemsnit positiv overskudsgrad en bedre, dog ikke tilfredsstillende, evne til at holde omkostningerne nede og tjene penge. Derudover har de bedre soliditet. Tabel 6. Gennemsnitlige, årlige nøgletal for perioden Samlet Kystturismeområde 17 Destinationskommuner Byerhverv generelt Afkastningsgrad (%) -7,8-7,7 6,0 Soliditetsgrad (%) 16,2 19,1 42,2 Overskudsgrad (%) -2,1 1,0 5,9 Vækstrate (%) -8,3-7,9 3,0 Anm.: Nøgletallene er indekseret til 2013-tal for at udligne prisforskelle. Kilde: NN Markedsdata, DST samt egne beregninger. Byerhverv generelt er udtryk for Markedsmæssige byerhverv ekskl. boliger og udlejning af erhvervsejendomme og tallet vedrører Næsten alle interviewede eksperter bekræfter billedet af dårlige økonomiske resultater for mange kystturismevirksomheder i Danmark. Eksperterne peger på stigende omkostninger som årsag det kan omfatte generelt stigende inputpriser, lønninger, stigende udgifter til markedsføring samt udgifter til at drive forretningen i lav- og skuldersæsonen. Som medvirkende årsag fremhæver eksperterne endvidere de særlige rammevilkår, som påvirker mulighederne for vækst i kystturisme, herunder skattetryk, højt betalt arbejdskraft, høje afgifter på fødevarer, dyre byggematerialer og stram regulering i forhold til fx planlovgivning. 14

15 Store virksomheder klarer sig godt Forskellen mellem kystturismevirksomhederne og virksomhederne i byerhverv generelt kan i vid udstrækning forklares ved forskelle i virksomhedernes størrelse. Inden for kystturisme præsterer de mange mikro og små virksomheder dårligst, mens de største virksomheder har positive resultater på alle nøgletal. Mellemstore virksomheder synes ligesom de små at præstere dårligt, især på afkastningsgraden. Dette skyldes, at der i denne gruppe findes en relativt stor andel nystartede virksomheder, som ofte er kendetegnet ved negative afkastningsgrader i de første driftsår. Tabel 7. Gennemsnitlige, årlige nøgletal for perioden , fordelt på virksomhedsstørrelse Vækstrate (%) -11,4-4,2-1,5 6,2 Kilde: NN Markedsdata, DST samt egne beregninger. Kategoriseringen i størrelser udelader virksomheder, hvor der manglede data på deres beskæftigelses størrelse. Restauranter trækker ned Alle branchegrupperinger inden for kystturisme er kendetegnet ved negative fortegn i perioden. Især er vækstraten og afkastningsgraden negativ næsten over hele linjen. En generel tendens er, at branchegruppen Restaurationsvirksomhed på alle parametre har lavere nøgletal end gennemsnittet for kystturismebrancherne. Det er altså i høj grad de mange restauranter, som står bag billedet af en kystturismesektor med lav afkastning, negativt overskud og vækst. En sandsynlig forklaring kunne være, at denne branche består af mange små, relativt unge virksomheder, hvor de lave barrierer for at starte virksomhed op medfører, at mange ikke i tilstrækkelig grad er baseret på en økonomisk levedygtig forretningsplan. Der er dog enkelte undtagelser fra det negative billede: Overnatningsområdet er den eneste af de fire brancher, som i perioden fra 2009 til 2012 formår at producere en overskudsgrad, som gennemsnitligt er positiv for virksomhederne i det samlede kystturismeområde. En forklaring herpå er, som en ekspert også fremhæver, at virksomheder inden for overnatningsbranchen, særligt campingpladser, har vist sig bedre til at trimme forretningen. Effektivisering er fx fremhævet som årsag til dette, herunder automatisering og indførsel af selvbetjeningssystemer. Der er dog uenighed på området. To eksperter vurderer, at hele overnatningsbranchen synes at være i stagnation og angiver som årsag, at mange campingpladser og hoteller er for små til at kunne skaleres til den nødvendige tiltrækning af turisme. Mikro Små Mellemstore Store Afkastningsgrad (%) -10,1-1,3-5,6 7,4 Soliditetsgrad (%) 13,1 22,4 26,9 42,2 Overskudsgrad (%) -1,8-3,2-2,9 5,5 15

16 Tabel 8. Gennemsnitlige, årlige nøgletal perioden , fordelt på delbrancher Samlet kystturismeområde Afkastningsgrad (%) Soliditets grad (%) Overskudsgrad (%) Vækstrate (%) Antal virksomheder i alt Lystbåde, færger, sø- og kysttransport -3,2 36,8-2,5-17,0 236 Overnatningsfaciliteter -6,7 22,2 3,2-5, Restaurationsvirksomhed -9,2 10,5-4,6-8, Kultur, forlystelser og sport -3,4 29,3-5,0-12,3 340 I ALT -7,8 16,2-2,1-8, Destinationskommuner Lystbåde, færger, sø- og kysttransport -7,4 33,1 7,9-21,8 94 Overnatningsfaciliteter -6,8 23,8-4,4-2,0 684 Restaurationsvirksomhed -10,1 10,9 1,4-10, Kultur, forlystelser og sport 2,3 41,8 8,4-10,1 276 I ALT -7,7 19,1 1,0-7, Kilde: NN Markedsdata, DST samt egne beregninger Note: nøgletal baseret på mindre end 5 observationer er ikke medtaget. Bemærk, at overskudsgraden inden for de 17 destinationskommuner er beregnet på grundlag af få virksomheder (i alt 95) og der derfor behæftet med stor statistisk usikkerhed. For kystturismevirksomhederne i destinationskommunerne synes der at være større evne til at skabe overskud større i alle delbrancher, herunder også blandt restaurationsvirksomhederne. Ligeledes er soliditeten højere. Overnatningsfaciliteter præsterer dog her en lavere overskudsgrad, hvilket dog vurderes at hænge sammen med svagt statistisk grundlag, hvor enkelte nystartede virksomheder påvirker resultatet. I det følgende gås i dybden med hvert af de fire nøgletal med henblik på at afdække, hvordan spredningen er i brancherne i forhold til de præsenterede gennemsnitlige resultater. 3.2 Soliditet og afkastningsgrad Soliditetsgraden er et af de mest benyttede nøgletal til at vurdere en virksomheds modstandsdygtighed i forhold til uforudsete tab. Den måles i procent og beregnes som egenkapitalen divideret med de samlede aktiver. Jo mere en virksomhed har belånt sine værdier, des lavere vil soliditetsgraden være. Afkastningsgraden er et udtryk for en virksomheds evne til at generere overskud af de indsatte ressourcer. Som det fremgik tidligere er en gennemsnitlig soliditet på 16,2 pct. for kystturismebrancherne overordnet set tilfredsstillende. Figur 1 uddyber, hvordan virksomhederne fordeler sig i forhold til soliditetsgraden. Her fremgår det, at 27 pct. af virksomhederne er teknisk insolvente, en mindre andel sårbare, og at over halvdelen har en tilfredsstillende soliditet. Figuren bekræfter også sammenhængen mellem soliditet og virksomhedsstørrelse. Hele 31 pct. af de mange mikrovirksomheder i analysen men ingen store virksomheder - fremstår som teknisk insolvente. 16

17 Figur 1. Fordeling af virksomheder i kystturismeområdet i forhold til gennemsnitlig, årlig soliditetsgrad for perioden 2009 til 2012 set i forhold til virksomhedsstørrelse Kilde: NN Markedsdata, beregnede data Også i forhold til afkastningsgraden er der stor spredning mellem kystturismevirksomhederne. Knap halvdelen af virksomhederne har en negativ afkastningsgrad, men den resterende halvdel giver positivt afkast. Mellem pct. af virksomhederne har en flot afkastningsgrad på over 10 pct., og det er uanset om der er tale om en stor eller lille virksomhed. Igen ses dog, at andelen af virksomheder med negativ afkastningsgrad er størst blandt mikrovirksomhederne. Figur 2. Fordeling af virksomheder i kystturismeområdet i forhold til gennemsnitlig, årlig afkastningsgrad for perioden 2009 til 2012 set i forhold til virksomhedsstørrelse Kilde: NN Markedsdata, beregnede data De to nøgletal hænger tæt sammen, idet et tilfredsstillende afkast på sigt forbedrer soliditeten, mens et negativt afkast forværrer den. Derfor har det værdi at se, hvordan virksomhederne er placeret i forhold til begge. Figur 3 indplacerer virksomhederne i forhold til de to nøgletal. 17

18 Soliditetetsgrad Figur 3. Fordeling af virksomheder i forhold til gennemsnitlig, årlig soliditetsgrad og afkastningsgrad for perioden 2009 til 2012 Afkastningsgrad Antal Lavere en 0 % Mellem 0 og 10 % Højere end 10 % Højere end 15 % 16% 17% 13% 45% Mellem 0 og 15 % 3% 23% 1% 28% Lavere end 0 % Kilde: NN Markedsdata, egne beregninger 19% 6% 3% 27% 37% 46% 17% 100% Matricen viser, at kun 13 pct. har opnået både meget tilfredsstillende afkast og soliditet i perioden 2009 til 2012, mens yderligere 18 pct. har positive nøgletal. De øvrige virksomheder har i perioden haft et gennemsnitligt niveau på de to nøgletal, der gør dem mere eller mindre skrøbelige. 28 pct. af branchens virksomheder er i en situation med alvorlige faresignaler. Det er dog værd at bemærke, at der er forskelle i situationens alvor, afhængig af i hvilket af de orange felter, man er placeret. Er man placeret i den nederste højre kvadrant, er situationen fortrøstningsfuld. På trods af at man er teknisk insolvent, præsterer man positive afkast, som på sigt kan forbedre ens soliditetsposition. Hvis man omvendt befinder sig i den øverste venstre kvadrant, vil man opleve en fortsat forværring af ens soliditet, såfremt man ikke formår at vende den negative afkastningsgrad. Et eksempel på en virksomhed, som netop har formået at vende en situation med teknisk insolvens ved hjælp af en vedvarende positiv afkastningsgrad, beskrives i delrapport 2 i casen om Hotel Faaborg. 3.3 Overskudsgrad Virksomhedens indtjeningsevne måles ved hjælp af overskudsgraden, som angiver, hvor meget af virksomhedernes omsætning, der reelt bliver til overskud. Overskudsgraden kaldes også EBIT-marginen (hvor EBIT er "Earnings before interest and tax"). Bemærk stor statistisk usikkerhed er knyttet til resultaterne, da oplysningerne stammer fra en mindre del af virksomhederne. I gennemsnit for perioden var overskudsgraden for hele kystturismeområdet jf. ovenfor -2,1 pct., dog + 1 pct. for virksomhederne i de 17 kystturismekommuner. Som det fremgår af figur 4 er der imidlertid også stor spredning mellem virksomhederne, når det gælder overskudsgraden. 27 pct. af virksomhederne skaber et højt overskud 18

19 på over 10 pct. årligt, mens næsten samme andel (25 pct.) har en markant negativ overskudsgrad på under -10 pct. Igen har en større andel (58 pct.) af de største virksomheder positive overskudsgrader, dog er der ikke her en entydig sammenhæng mellem virksomhedsstørrelse og overskudsgrad. Den generelle tendens er, at der er flere ekstremer og større spredning i virksomhedernes resultat mht. overskudsgrad, jo mindre virksomhederne er. Figur 4. Fordeling af virksomheder i kystturismeområdet i forhold til årlig, gennemsnitlig overskudsgrad for perioden 2009 til 2012, fordelt på virksomhedsstørrelse Kilde: NN Markedsdata, beregnede data Af Figur 5 ses, at den store spredning blandt virksomhederne i høj grad hænger sammen med, hvilken delbranche, man tilhører. Overnatningsbranchen synes at have færrest meget underskudsgivende virksomheder, men til gengæld stor spredning mellem virksomheder i begge ender. Restaurantbranchen har en stor mellemgruppe på 40 pct. af virksomhederne med lav, dog ikke negativ overskudsgrad. Lystbåde/færgebranchen og kultur/forlystelsesbranchen har en stor andel virksomheder med negativ indtjening. Nærmere analyser af registerudtrækket viser, at mange virksomheder kæmper med at få større omsætning, men at dette sker på bekostning af indtjeningen. Virksomhederne synes i de undersøgte tre år at have haft svært ved at få styr på omkostningerne et billede, som især kendetegner restauranter, grillbarer mm. Her synes omsætningen flere steder generelt at gå i den rigtige retning, mens bundlinjen er blevet dårligere. 19

20 Figur 5. Fordeling af virksomheder i kystturismeområdet i forhold til gennemsnitlig, årlig overskudsgrad for perioden 2009 til 2012, fordelt på branche Kilde: NN Markedsdata, beregnede data 3.4 Vækstrate Vækstraten er et udtryk for virksomhedernes årlige vækst i bruttofortjenesten. En positiv vækstrate kan enten frembringes gennem et øget salg ved en tilsvarende avance eller ved en større avance på den eksisterende omsætning. Kystturismevirksomhederne har i den undersøgte periode haft en i gennemsnit negativ vækstrate på ca. -8 pct. Analysen når frem til, at kystturismebrancherne synes at være fragmenteret nærmest polariseret når det gælder vækstrate, hvilket er illustreret i figur 6 og 7. Her fremgår det, at knap en tredjedel af virksomhederne har oplevet positiv vækstrate på over 5 pct. årligt, mens 45 pct. har meget negative vækstrater. Analysen bekræfter, at virksomhedsstørrelse er afgørende for vækst. Mens 52 pct. af mikrovirksomhederne oplever en negativ vækst på mere end -5 pct., er det tilsvarende tilfældet for 20 pct. af de store virksomheder. Omvendt har kun 29 pct. af mikrovirksomhederne oplevet vækst på mere end 5 pct., mens det tilsvarende er tilfældet for 60 pct. af de store virksomheder. Også inden for hver delbranche spreder virksomhederne i forhold til vækstraten, jf. figur 7. Særligt virksomhederne inden for branchen Kultur, forlystelser og sport samler sig i hver sin pol med hhv. meget høj vækst eller meget negativ vækst. 20

21 Figur 6. Fordeling af virksomheder på gennemsnitlig, årlig vækstrate for perioden 2010 til 2012 i kystturismeområdet set i forhold til virksomhedsstørrelse Kilde: NN Markedsdata, beregnede data Figur 7. Fordeling af virksomheder i forhold til gennemsnitlig, årlig vækstrate for perioden 2010 til 2012 set i forhold til på delbrancher Kilde: NN Markedsdata, beregnede data 3.5 Andel vækstvirksomheder i kystturismen Et formål med undersøgelsen har været at identificere vækstvirksomheder i kystturismen og pege på, hvorvidt kystturisme har en større eller mindre andel vækstvirksomheder end andre erhverv. 21