Erhvervsøkonomiske nøgletal i dansk kystturisme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsøkonomiske nøgletal i dansk kystturisme"

Transkript

1 Erhvervsøkonomiske nøgletal i dansk kystturisme

2 ERHVERVSØKONOMISKE NØGLETAL I DANSK KYSTTURISME Undersøgelsen er del af projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme ERDFK Forsidefoto: Henning Stein, Niclas Jessen og i VisitDenmark Mediacenter og VisitAarhus Videncenter for Kystturisme Bredgade 5 DK-6960 Hvide Sande August 2014

3 FORORD Til brug for arbejdet i projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme har Videncenter for Kystturisme bedt NIRAS i samarbejde med KvistgaardConsulting og Hird&Ko om at udarbejde en erhvervsøkonomisk analyse af dansk kystturisme. præsenterer delresultater af dette analysearbejde. Rapporten giver et indblik i den generelle økonomiske tilstand blandt danske virksomheder i udvalgte kystturismeerhverv i perioden Som følge af væsentlige metodiske svagheder i datagrundlaget skal rapporten ses som et første skridt, der bør følges op af mere omfattende og detaljerede analyser, inden der kan træffes endegyldige konklusioner om økonomien hos kystturismevirksomheder i Danmark. Som et andet resultat af den erhvervsøkonomiske er udarbejdet rapporten 13 forretningsmodeller i dansk kystturisme, hvor man går i dybden med udvalgte og tilsyneladende succesfulde virksomheders strategier og valg. Begge rapporter er udarbejdet af Videncenter for Kystturisme i samarbejde med NIRAS, KvistgaardConsulting og Hird&Ko som led i projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme ERDFK Al dataindsamling, interview og analyse er forestået af NIRAS, KvistgaardConsulting og Hird&Ko. Vi vil gerne takke de mange virksomheder og organisationer, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelse, metodediskussioner, bidraget til udarbejdelsen af cases og givet interview, råd og sparring. En særlig tak til følgende personer: Jan Haapanen, Novasol Anne-Mette Hjalager, Syddansk Universitet Albrecht Kurbjuhn, German Riviera e. V., Ostseebad Kühlungsborn Helge Søgaard, direktør, VisitAalborg Ole Kjær Mansfeldt, Wonderful Copenhagen Morten Strange, Top Attraktioner John Heeley, Best Destination Marketing Hans Jørgen Olsen, Odsherred Colin Seymour, VisitWestDenmark Bjarne Bøgh Jensen, Dayz Resort Sune K. Jensen, DI s Turismeindsats, DI Susanne Nordenbæk, Oplevelse & velfærd, Dansk Erhverv Carlos Villaro Lassen, Feriehusudlejernes brancheforening Poul Fejer Christiansen, Campingrådet Kenneth L. Hjorth-Hansen, Campingrådet Mads Zahle Østergaard, VisitDenmark Paul Lubson, VisitDenmark 3

4 INDHOLD Resume Indledning Fokus på virksomheden Formål Vigtige forbehold Læsevejledning Metode Afgrænsning af kystturisme Registerudtræk Nøgletal for kystturismebrancherne Et overblik Soliditet og afkastningsgrad Overskudsgrad Vækstrate Andel vækstvirksomheder i kystturismen Nøgletal for kystturismebrancher i regioner Et overblik Afkastningsgrad pr region Soliditetsgrad pr region Overskudsgrad pr region Vækstrate pr region og kommune Særanalyse af brancher i detailhandlen Afkast, indtjening og vækst i detailbrancher Nøgletal pr delbranche i detailhandlen Lokale udsving i vækstrate...30 Bilag A. Antal kystturismevirksomheder i analysen...32 Bilag B. Antal detailvirksomheder i analysen

5 RESUME Virksomhederne inden for kystturisme har set som en gennemsnitsbetragtning været kendetegnet ved tilfredsstillende soliditet (16,2 pct.), men negativ indtjening og vækst i perioden Med en gennemsnitlig, årlig afkastningsgrad på -7,8 pct., overskudsgrad på -2,1 pct. og vækstrate på godt -8 pct. har branchen været udfordret i en periode, som var præget af afmatning i økonomien og svage økonomiske resultater, også i andre brancher. I gennemsnit synes kystturismen dog at have præsteret dårligere end andre byerhverv. Rapporten tegner imidlertid et billede af en heterogen sektor med store forskelle internt, også når det gælder de økonomiske resultater: Lidt under halvdelen af virksomhederne har præsteret negativt afkast, mens 31 pct. har været kendetegnet af både positivt afkast, soliditet og vækst. Overnatningsfaciliteter præsterer bedre end andre brancher, særligt når det gælder evnen til at skabe overskud, mens særligt brancherne kultur, forlystelser og sport samt lystbåde, færger, sø- og kysttransport er kendetegnet ved meget stor polarisering mellem virksomhederne. Inden for gruppen af 17 kommuner med stor kritisk masse inden for kystturisme, præsterer virksomhederne lidt bedre på alle fire nøgletal. Restaurationsvirksomhed er den branche, der præsterer dårligst på alle nøgletal. Da branchen udgør en for stor andel af den undersøgte population, påvirker restauranterne det generelle billede af kystturismen tegnet i denne rapport i uhensigtsmæssig høj grad. Inden for de 17 kystturismekommuner viser restauranterne tegn på at være bedre til at skabe overskud. Store kystturismevirksomheder har positive nøgletal på alle fire undersøgte parametre og befinder sig på et niveau, der ligger over gennemsnittet for andre byerhverv. De mange mikrovirksomheder i kystturismen står bag de i gennemsnit negative resultater. Detailhandlen klarer sig bedre end gennemsnittet af kystturismebrancherne. Soliditeten er meget høj, virksomhederne skaber overskud og har positivt afkast, dog ikke på et tilfredsstillende niveau. Inden for de 17 destinationskommuner klarer især virksomheder med over fem ansatte og specialforretninger sig godt. Rapporten identificerer andelen af vækstvirksomheder i kystturismen til at udgøre 3 pct., hvilket nogenlunde svarer til niveauet i andre brancher. Rapporten er udformet på grundlag af en analyse af regnskaber fra kystturismevirksomheder i erhvervsdatabasen NN Markedsdata, dækkende perioden

6 1 INDLEDNING 1.1 Fokus på virksomheden Dansk turisme har siden 1996 gennemført en række analyser af turisternes direkte og indirekte forbrug og herigennem belyst turismens økonomi og struktur i Danmark. Disse analyser går nu under betegnelsen turismesatellitregnskaber. Der bruges mange ressourcer på at kortlægge turismens økonomiske betydning i Danmark. Til sammenligning bruges der ikke mange ressourcer på at kortlægge danske turismevirksomheders adfærd, økonomiske resultater, indtjening, strategier, forretningsmodeller mv. Årsagen hertil er enkel: Turisme er en aktivitet, og turismesektoren defineres og beskrives derfor mest korrekt med udgangspunkt i turisten selv. Metodemæssigt er det meget vanskeligt at belyse turismen ud fra virksomhedernes perspektiv, fordi turismevirksomheden eller branchen ikke findes slet ikke i gængs erhvervsstatistik. I stedet er virksomhederne registreret under en lang række (andre) brancher, og virksomhederne betjener turister i større eller mindre omfang. Skal man give en komplet redegørelse for turismen, er turismesatellitmetoden derfor den mest korrekte, da der her tages højde for de forskellige andele af turismen, som findes inden for forskellige brancher. En negativ sideeffekt af det gængse fokus på at beskrive turismen, og herunder kystturismen, ud fra en forståelse af turismen som en aktivitet, er, at der generelt hersker begrænset indsigt i turismevirksomheders økonomi, værdiskabelse, forretningsmodeller og strategier. En viden, der imidlertid er yderst relevant for innovation og udvikling af turismen. 1.2 Formål har til formål at give indsigt i kystturismevirksomheders og branchers økonomi og styrke, herunder deres evne til at skabe indtjening og vækst. Som særligt formål skal analysen afklare, om i hvilket omfang der findes vækstvirksomheder i kystturismen og hvilke modeller og strategier, der kendetegner vækstvirksomhederne. Mens nærværende rapport belyser branchens erhvervsøkonomiske formåen, vurderet ud fra økonomiske nøgletal, dykker 13 forretningsmodeller i dansk kystturisme ned i virksomhedernes maskinrum for at skabe indsigt i forretningsmodeller og strategier, der kendetegner især succesfulde kystturismevirksomheder. Den samlede erhvervsøkonomiske analyse er udformet på grundlag af følgende kilder: Erhvervsøkonomisk registerudtræk fra primært NN Markedsdata Interview med branchen i ind- og udland Litteratur og rapporter 6

7 1.3 Vigtige forbehold At belyse den erhvervsøkonomiske situation blandt kystturismevirksomheder er en meget stor opgave, vanskeliggjort af kendte metodiske udfordringer med at indkredse relevante virksomheder og yderligere begrænset af mangel på aktuelle og præcise data. Analysen bygger derfor på en række valg og fravalg, som har været nødvendige at foretage af tidsmæssige eller metodiske årsager: Analysen fremlægger umiddelbart tilgængelige data for virksomheder inden for hele, overordnede branchegrupper. Ideelt set burde rapporten udvælge dele af brancherne ud fra en vurdering af virksomhedernes relevans i forhold til kystturismen samt tilføje andre turismevirksomheder fra andre brancher. Dette har imidlertid ikke været muligt inden for rapportens ramme. Konsekvensen er, at der i rapporten indgår en lang række virksomheder, som ikke lever af turisme, ligesom væsentlige turismevirksomheder ikke er medtaget. Rapporten fokuserer på fire, udvalgte regnskabsmæssige nøgletal, da der her har foreligget tilgængelige data. Resultaterne fremlægges som en gennemsnitsbetragtning hvor hver virksomhed tæller lige som én virksomhed uanset om denne består af en eller 100 ansatte. Herved dominerer de mange, små virksomheder resultatet uhensigtsmæssigt meget. Rapporten skal derfor ses som en begyndelse, som giver et første indtryk af tendenser inden for økonomiske forhold, vækst og værdiskabelse blandt kystturismevirksomhederne, men kan ikke ses som en komplet erhvervsøkonomisk analyse. Rapporten bør følges op af mere omfattende undersøgelser, herunder af de enkelte delbrancher og virksomheder, før der drages endegyldige konklusioner om tilstanden blandt virksomhederne. 1.4 Læsevejledning Rapporten redegør i det følgende kapitel for kilder og metode i undersøgelsen (kapitel 2). Herefter præsenteres resultaterne af undersøgelsen i tre kapitler. Det første kapitel gennemgår de erhvervsøkonomiske nøgletal for de fire brancher, som er defineret som primære kystturismebrancher. Herefter redegør rapporten for regionale udsving (kapitel 4). Til sidst præsenteres analysen af detailsektorens nøgletal (kapitel 5), da denne sektors økonomiske resultater er nært forbundet med den økonomiske præstation hos de traditionelle kystturismevirksomheder. 7

8 2 METODE 2.1 Afgrænsning af kystturisme Rapporten tager udgangspunkt i en bred definition af kystturisme som al turismeaktivitet i hele Danmark uden for de fire store byer. Inden for denne definition dykker rapporten ned i fire udvalgte brancher, som vurderes at være mest turismerelaterede. Disse omfatter overnatningsfaciliteter, attraktion og forlystelser, restauranter og caféer samt transport, og den erhvervsøkonomiske analyse af nøgletal dækker således udelukkende de fire brancher. Derudover belyser rapporten særskilt dele af detailbranchen (se senere). De fire overordnede branchegrupperinger består af i alt 15 delbrancher, jf. tabel 1. Bilag A giver et samlet overblik over de 15 underbrancher i analysen og herunder af, hvor stort et antal virksomheder, der ligger bag hvert enkelt nøgletal. Tabel 1. Fire kystturismebrancher i fokus Branche Underbranche Antal virksomheder Lystbåde, færger, sø- og kysttransport Sø- og kysttransport af passagerer Transport af passagerer af indre vandveje Lystbådehavne 138 Overnatningsfaciliteter Hoteller Konferencecentre og kursusejendomme Ferieboliger o.a. indlogeringsfaciliteter til kortvarige ophold Campingpladser Andre overnatningsfaciliteter 38 Restaurationsvirksomhed Restauranter og levering af mad ud af huset Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv Kultur, forlystelser og sport Museer Historiske monumenter og bygninger o.l. attraktioner Botaniske og zoologiske haver samt naturreservater Forlystelsesparker o.l Andre forlystelser og fritidsaktiviteter 411 I alt Kilde: Danmarks Statistik Valget af de fire brancher som udtryk for kystturismen indebærer metodiske problemer, som kan skævvride resultaterne, og som derfor er vigtige at holde sig for øje i fortolkningen af tallene. For det første ligger et relativt lavt antal virksomheder bag udvalgte nøgletal, hvilket betyder, at der er en vis usikkerhed knyttet til opgørelserne. For det andet indgår en del virksomheder, som reelt set ikke har noget med kystturisme at gøre. Dette gælder alle brancherne, herunder i særligt omfang kultur, forlystelser og sport, hvor der i delbrancher fx indgår medborgerhuse og beboerforeninger. Det største problem er dog, at restaurationsvirksomhederne i antal udgør en meget stor andel 8

9 af hele populationen, hvoraf flere selvsagt befinder sig i områder uden turisme. Da branchen udgør hele 67 pct. af virksomhederne analyseret i denne rapport, påvirker det resultatet af analyserne markant. For det tredje opfanger analysen ikke nogle for kystturismen vigtige virksomheder. Det gælder eksempelvis enkelte større virksomheder inden for feriehusudlejning, som i statistikken er registreret under andre brancher eller andet geografisk område. Det gælder også detailhandelsbutikker, som jf. VisitDenmarks turismeregnskab udgør en stor del af turismeomsætningen. Detailbutikker udgør så mange i antal, at det ville skævvride resultaterne yderligere, hvis de var indarbejdet i hovedundersøgelsen. Derfor har vi valgt at gennemføre en helt egen analyse af udvalgte brancher inden for detailsektoren. Geografisk afgrænsning Analysen beskæftiger sig systematisk med to geografiske områder. Det ene område, omtalt som det samlede kystturismeområde, omfatter de udvalgte brancher i alle kommuner uden for de 4 storbyer, dvs. ekskl. kommunerne Aalborg, Odense, Aarhus og Storkøbenhavn 1. Et så bredt geografisk område rummer en stor del virksomheder, som selv inden for de udvalgte brancher kun har meget lidt at gøre med kystturister. Derfor fremlægger analysen systematisk resultater for virksomhederne inden for et mindre område, kaldet de 17 destinationskommuner. Dette område består af 17 kommuner, der har stor kritisk masse af kystturisme. 2 Kommunerne er hjemsted for de 20 særlige feriesteder, der deltager i projektet Oplevelsesbaseret Kystturisme, og blev i 2012 udvalgt af centret ud fra kriterier om at rumme stærk kritisk masse af kystturisme. Tabel 2. Særanalyse af 17 destinationskommuner Særanalyse af kommuner for de 20 særlige feriesteder 813 Frederikshavn 540 Sønderborg 849 Jammerbugt 706 Syddjurs Kommune 760 Ringkøbing-Skjern 479 Svendborg 573 Varde 306 Odsherred 530 Billund 270 Gribskov 400 Bornholm 390 Vordingborg 787 Thisted 376 Guldborgsund 563 Fanø 860 Hjørring 550 Tønder 1 defineret som gruppe DK012 i DST/Eurostats NUTS. Følgende kommuner indgår således ikke i analysen: København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby, Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk, Århus, Odense, Aalborg. 2 Jf. Udvælgelse af 20 særlige feriesteder til projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme, CKT

10 Særanalyse af detailbrancher For at belyse den erhvervsøkonomiske situation i den del af kystturismen, som finder sted i detailhandlen, indeholder rapporten som nævnt en supplerende analyse af dele af detailhandelsbranchen. l denne analyse indgår i alt 21 udvalgte delbrancher, som efterfølgende er blevet kategoriseret i 6 større branchegrupper. Delbrancherne er udvalgt efter skøn over mulig relevans i forhold til turisme. De 6 hovedbrancher og antallet af virksomheder i hver af disse fremgår af tabel 3. Bilag B viser datagrundlaget i form af antal virksomheder pr nøgletal for alle 21 brancher. Tabel 3. Detailhandelsanalyse: Virksomheders fordeling i seks hovedbrancher Hovedbrancher Antal Procent Detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger % Detailhandel med føde-, drikke- og tobaksvarer i specialforretninger % Servicestationer % Detailhandel med husholdningsudstyr i specialforretninger % Detailhandel med varer til kulturelle formål og til fritid % Detailhandel med andre varer i specialforretninger % i alt % Kilde: NN Markedsdata Definition af små, mellemstore og store virksomheder Analysen forholder sig endelig systematisk til forskelle i resultaterne mellem store og små virksomheder. Der findes ikke nogen universel inddeling af virksomheder efter størrelse, hvorfor der til denne analyse er foretaget en inddeling, der er fundet hensigtsmæssig i forhold til formålet med analysen. EU inddeler virksomheder i fire størrelser: Mikro, små, mellemstore og store virksomheder 3. Denne inddeling baseres på såvel antal ansatte som årlig omsætning og balance. Anvendelse af pågældende inddeling ville imidlertid for indeværende analyse betyde, at langt størstedelen af de danske virksomheder klassificeres som enten mikrovirksomheder eller små virksomheder. Vi har derfor i denne rapport valgt at inddele virksomhederne størrelsesmæssigt som angivet i nedenstående tabel: Tabel 4. Inddeling af virksomheder ift. virksomhedsstørrelse Antal ansatte Årlig omsætning Årlig balance Mikrovirksomheder Under 5 Under 7,5 mio. Under 7,5 mio. Små virksomheder Mellem 5 og 19 Mellemstore virksomheder Mellem 20 og 99 Mellem 7,5 mio. og under 30 mio. Mellem 30 mio. og under 150 mio. Mellem 7,5 mio. og under 30 mio. Mellem 30 mio. og under 150 mio. Store virksomheder 100 eller flere Over 150 mio. Over 150 mio. 3 EU-kommissionen fremlagde i 2003 deres definition i henstilling 2003/361/EF. 10

11 Ud fra denne definition er datamaterialet fortsat meget domineret af mikrovirksomheder, og basen fordeler sig om følger: Mikrovirksomheder (78 pct.), små virksomheder (17 pct.), mellemstore virksomheder (4 pct.) og store virksomheder (0,3 pct.). Af de virksomheder, som er analyseret i detailhandlen, kan 77 pct. klassificeres som mikrovirksomheder, mens yderligere 19 pct. falder under kategorien små virksomheder. De mellemstore virksomheder udgør 3,5 pct. af den samlede gruppe, mens de store virksomheder udgør de resterende 0,5 pct. 2.2 Registerudtræk Analysens hovedkilde er regnskabsdata og nøgletal fra NN Markedsdata, suppleret af udtræk fra Danmarks Statistiks firmastatistik. NN Markedsdata er en erhvervsdatabase, som indeholder opdaterede data fra kilder som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og CVRregistret. Valget af en erhvervsdatabase (NN Markedsdata) som primær kilde er begrundet med, at data er nyere og at de er tilgængelige på virksomhedsniveau. Som en svaghed skal dog nævnes, at NN Markedsdata dog kun rummer nøgletal for mellem en tredjedel til halvdelen af virksomhederne. Derfor skal analyseresultaterne ses som udtryk for tendenser blandt et udpluk af virksomhederne og ikke som et resultat af en totalanalyse. Ifølge oplysninger fra Danmarks Statistik er registreret i alt virksomheder under de udvalgte brancher. Analysen har imidlertid ikke haft adgang til regnskabsoplysninger fra alle virksomhederne under hver branche. NN Markedsdata har givet oplysninger om virksomheder inden for kystturismeafgrænsningen, heraf befinder knap halvdelen sig inden for de 17 destinationskommuner. Til grund for detailhandelsanalysen ligger oplysninger fra virksomheder. Udtræk fra Danmarks Statistik har den begrænsning, at data først frigives efter to år, dvs. dataudtræk omhandler Fordelen er til gengæld, at der for nogle branchegrupper eksisterer flere regnskabsdata end fra NN Markedsdata. Analysen har forsøgt at kombinere de to kilder, hvor det har været muligt. Analysen er gennemført blandt alle relevante virksomheder med status som private virksomheder, hvad enten de er aktieselskaber, andelsselskaber, enkeltmandsvirksomheder, anparter, interessenter, erhvervsdrivende fonde eller kommanditselskaber. Der er taget udgangspunkt i data fra de enkelte arbejdssteder, hvor disse var tilgængelige. For virksomheder, hvor der kun eksisterer data på CVR-nummer niveau (hvor der kan være flere arbejdssteder spredt over flere kommuner), er CVR-data benyttet. Simple gennemsnit Analysen er foretaget på virksomhedsniveau, hvorfor de beregnede nøgletal er almindelige gennemsnit fremfor vægtede gennemsnit. Da hver virksomhed således tæller lige meget i analysen uanset størrelse og omsætning indebærer dette, at beregninger af gennemsnit på tværs af branchegrupper fx er påvirket af de mange, ofte meget små, 11

12 restaurationsvirksomheder, som tilmed i flere tilfælde kun i mindre omfang betjener turister. Tiden er et gennemsnit af Med mindre andet er angivet, er nøgletallene beregnet som et årligt gennemsnit af perioden Det har været nødvendigt at lægge oplysninger for denne periode sammen som følge af huller i datamaterialet. Samtidig bidrager sammenlægningen til at udjævne markante, årlige udsving. Tiden er kendetegnet ved at være en periode, hvor mange virksomheder (stadig) er påvirket af finanskrisen og den efterfølgende afmatning i økonomien, hvilket er vigtigt at holde for øje i forbindelse med fortolkningen af resultaterne. Definition af nøgletal Analysen benytter 4 centrale nøgletal for virksomhedernes præstation: Afkastningsgrad, soliditetsgrad, overskudsgrad og vækstrate (vækst i bruttoavance). Valget af de fire nøgletal giver mulighed for at anskue brancherne fra forskellige vinkler: Forrentes den indskudte kapital (afkastningsgrad)? Er man god til at holde omkostningerne nede (overskudsgrad)? Kan man bære et tab (soliditetsgrad)? Og hvordan er udviklingen (vækstrate)? Kun få virksomheder har oplyst overskudsgrad til NN Markedsdata, hvorfor dette nøgletal er behæftet med nogen usikkerhed i rapporten. 12

13 Tabel 5. Definition af nøgletal Beskrivelse Formel Afkastningsgrad Afkastningsgraden er et nøgletal for udviklingen i en virksomhed. Det viser, hvor meget virksomheden er i stand til at forrente den samlede kapital i firmaet. Almindeligvis vurderes det, at et afkast på over 10 pct. er af tilfredsstillende karakter, og alt under er betragtet som lavt. ( ) Soliditetsgrad Soliditetsgraden er et nøgletal til at vurdere værdien i en virksomhed. Soliditetsgrad viser, hvor stor evnen er til at bære et større tab. Hvis soliditetsgraden er høj, kan virksomheden bedre klare større tab uden at gå konkurs. Hvis en virksomhed har belånt stort set alle sine værdier er soliditetsgraden lav. Almindeligvis vurderes det at en soliditetsgrad på over 15 pct. er af tilfredsstillende karakter. Overskudsgrad/ EBIT-margin Overskudsgraden viser, hvor meget virksomheden tjener per krone og herunder, hvor god virksomheden er til at holde omkostningerne nede. Hvis overskudsgraden eksempelvis er 12 pct. betyder det, at virksomheden tjener 0,12 DKK hver gang de omsætter for 1 DKK. ( 4 ) Vækstrate Vækstraten beskriver stigning i bruttofortjeneste i forhold til året før, dvs. evnen til at generere udvikling i virksomhedens fortjeneste. Bruttofortjeneste svarer til omsætningen ekskl. moms, fratrukket udgifter til varer. Når vækstraten skal belyses, er det mere retvisende at vise udviklingen i bruttofortjeneste i stedet for omsætningen, da bruttofortjenesten tager højde for evt. tilsvarende vækst i udgifter til varen. 4 EBIT kan oversættes til indtjening før renteudgifter og skatter 13

14 3 NØGLETAL FOR KYSTTURISMEBRANCHERNE Dette kapitel belyser den overordnede erhvervsøkonomiske situation i kystturismebrancherne inden for to geografiske områder hhv. det samlede kystturismeområde og et mindre område bestående af 17 kommuner med stor kritisk masse af kystturisme. Kapitlet giver indledningsvis et overblik over branchens samlede resultat på tværs af brancheskel og set i forhold til de fire valgte nøgletal. Herefter går analysen i dybden med resultater for delbrancher og pr. nøgletal. 3.1 Et overblik Brancherne inden for kystturisme har samlet set markant dårligere nøgletal sammenlignet med byerhverv generelt. På tværs af de udvalgte brancher har kystturismen i perioden i gennemsnit haft en negativ afkastningsgrad (-7,8 pct.), overskudsgrad (-2,1 pct.) og vækstrate (-8,3 pct.). Soliditeten, dvs. evnen til at bære et tab, ligger på et lavt, men tilfredsstillende niveau. Anskues virksomhederne inden for de 17 udvalgte kommuner, hvor kystturismen er meget fremherskende, er billedet lidt bedre, dog fortsat kendetegnet ved en del røde tal. Virksomhedernes evne til at forrente den indskudte kapital (afkastningsgrad) samt vækstraten er fortsat negativ på næsten samme lave niveau. Dog præsterer virksomhederne i området med en i gennemsnit positiv overskudsgrad en bedre, dog ikke tilfredsstillende, evne til at holde omkostningerne nede og tjene penge. Derudover har de bedre soliditet. Tabel 6. Gennemsnitlige, årlige nøgletal for perioden Samlet Kystturismeområde 17 Destinationskommuner Byerhverv generelt Afkastningsgrad (%) -7,8-7,7 6,0 Soliditetsgrad (%) 16,2 19,1 42,2 Overskudsgrad (%) -2,1 1,0 5,9 Vækstrate (%) -8,3-7,9 3,0 Anm.: Nøgletallene er indekseret til 2013-tal for at udligne prisforskelle. Kilde: NN Markedsdata, DST samt egne beregninger. Byerhverv generelt er udtryk for Markedsmæssige byerhverv ekskl. boliger og udlejning af erhvervsejendomme og tallet vedrører Næsten alle interviewede eksperter bekræfter billedet af dårlige økonomiske resultater for mange kystturismevirksomheder i Danmark. Eksperterne peger på stigende omkostninger som årsag det kan omfatte generelt stigende inputpriser, lønninger, stigende udgifter til markedsføring samt udgifter til at drive forretningen i lav- og skuldersæsonen. Som medvirkende årsag fremhæver eksperterne endvidere de særlige rammevilkår, som påvirker mulighederne for vækst i kystturisme, herunder skattetryk, højt betalt arbejdskraft, høje afgifter på fødevarer, dyre byggematerialer og stram regulering i forhold til fx planlovgivning. 14

15 Store virksomheder klarer sig godt Forskellen mellem kystturismevirksomhederne og virksomhederne i byerhverv generelt kan i vid udstrækning forklares ved forskelle i virksomhedernes størrelse. Inden for kystturisme præsterer de mange mikro og små virksomheder dårligst, mens de største virksomheder har positive resultater på alle nøgletal. Mellemstore virksomheder synes ligesom de små at præstere dårligt, især på afkastningsgraden. Dette skyldes, at der i denne gruppe findes en relativt stor andel nystartede virksomheder, som ofte er kendetegnet ved negative afkastningsgrader i de første driftsår. Tabel 7. Gennemsnitlige, årlige nøgletal for perioden , fordelt på virksomhedsstørrelse Vækstrate (%) -11,4-4,2-1,5 6,2 Kilde: NN Markedsdata, DST samt egne beregninger. Kategoriseringen i størrelser udelader virksomheder, hvor der manglede data på deres beskæftigelses størrelse. Restauranter trækker ned Alle branchegrupperinger inden for kystturisme er kendetegnet ved negative fortegn i perioden. Især er vækstraten og afkastningsgraden negativ næsten over hele linjen. En generel tendens er, at branchegruppen Restaurationsvirksomhed på alle parametre har lavere nøgletal end gennemsnittet for kystturismebrancherne. Det er altså i høj grad de mange restauranter, som står bag billedet af en kystturismesektor med lav afkastning, negativt overskud og vækst. En sandsynlig forklaring kunne være, at denne branche består af mange små, relativt unge virksomheder, hvor de lave barrierer for at starte virksomhed op medfører, at mange ikke i tilstrækkelig grad er baseret på en økonomisk levedygtig forretningsplan. Der er dog enkelte undtagelser fra det negative billede: Overnatningsområdet er den eneste af de fire brancher, som i perioden fra 2009 til 2012 formår at producere en overskudsgrad, som gennemsnitligt er positiv for virksomhederne i det samlede kystturismeområde. En forklaring herpå er, som en ekspert også fremhæver, at virksomheder inden for overnatningsbranchen, særligt campingpladser, har vist sig bedre til at trimme forretningen. Effektivisering er fx fremhævet som årsag til dette, herunder automatisering og indførsel af selvbetjeningssystemer. Der er dog uenighed på området. To eksperter vurderer, at hele overnatningsbranchen synes at være i stagnation og angiver som årsag, at mange campingpladser og hoteller er for små til at kunne skaleres til den nødvendige tiltrækning af turisme. Mikro Små Mellemstore Store Afkastningsgrad (%) -10,1-1,3-5,6 7,4 Soliditetsgrad (%) 13,1 22,4 26,9 42,2 Overskudsgrad (%) -1,8-3,2-2,9 5,5 15

16 Tabel 8. Gennemsnitlige, årlige nøgletal perioden , fordelt på delbrancher Samlet kystturismeområde Afkastningsgrad (%) Soliditets grad (%) Overskudsgrad (%) Vækstrate (%) Antal virksomheder i alt Lystbåde, færger, sø- og kysttransport -3,2 36,8-2,5-17,0 236 Overnatningsfaciliteter -6,7 22,2 3,2-5, Restaurationsvirksomhed -9,2 10,5-4,6-8, Kultur, forlystelser og sport -3,4 29,3-5,0-12,3 340 I ALT -7,8 16,2-2,1-8, Destinationskommuner Lystbåde, færger, sø- og kysttransport -7,4 33,1 7,9-21,8 94 Overnatningsfaciliteter -6,8 23,8-4,4-2,0 684 Restaurationsvirksomhed -10,1 10,9 1,4-10, Kultur, forlystelser og sport 2,3 41,8 8,4-10,1 276 I ALT -7,7 19,1 1,0-7, Kilde: NN Markedsdata, DST samt egne beregninger Note: nøgletal baseret på mindre end 5 observationer er ikke medtaget. Bemærk, at overskudsgraden inden for de 17 destinationskommuner er beregnet på grundlag af få virksomheder (i alt 95) og der derfor behæftet med stor statistisk usikkerhed. For kystturismevirksomhederne i destinationskommunerne synes der at være større evne til at skabe overskud større i alle delbrancher, herunder også blandt restaurationsvirksomhederne. Ligeledes er soliditeten højere. Overnatningsfaciliteter præsterer dog her en lavere overskudsgrad, hvilket dog vurderes at hænge sammen med svagt statistisk grundlag, hvor enkelte nystartede virksomheder påvirker resultatet. I det følgende gås i dybden med hvert af de fire nøgletal med henblik på at afdække, hvordan spredningen er i brancherne i forhold til de præsenterede gennemsnitlige resultater. 3.2 Soliditet og afkastningsgrad Soliditetsgraden er et af de mest benyttede nøgletal til at vurdere en virksomheds modstandsdygtighed i forhold til uforudsete tab. Den måles i procent og beregnes som egenkapitalen divideret med de samlede aktiver. Jo mere en virksomhed har belånt sine værdier, des lavere vil soliditetsgraden være. Afkastningsgraden er et udtryk for en virksomheds evne til at generere overskud af de indsatte ressourcer. Som det fremgik tidligere er en gennemsnitlig soliditet på 16,2 pct. for kystturismebrancherne overordnet set tilfredsstillende. Figur 1 uddyber, hvordan virksomhederne fordeler sig i forhold til soliditetsgraden. Her fremgår det, at 27 pct. af virksomhederne er teknisk insolvente, en mindre andel sårbare, og at over halvdelen har en tilfredsstillende soliditet. Figuren bekræfter også sammenhængen mellem soliditet og virksomhedsstørrelse. Hele 31 pct. af de mange mikrovirksomheder i analysen men ingen store virksomheder - fremstår som teknisk insolvente. 16

17 Figur 1. Fordeling af virksomheder i kystturismeområdet i forhold til gennemsnitlig, årlig soliditetsgrad for perioden 2009 til 2012 set i forhold til virksomhedsstørrelse Kilde: NN Markedsdata, beregnede data Også i forhold til afkastningsgraden er der stor spredning mellem kystturismevirksomhederne. Knap halvdelen af virksomhederne har en negativ afkastningsgrad, men den resterende halvdel giver positivt afkast. Mellem pct. af virksomhederne har en flot afkastningsgrad på over 10 pct., og det er uanset om der er tale om en stor eller lille virksomhed. Igen ses dog, at andelen af virksomheder med negativ afkastningsgrad er størst blandt mikrovirksomhederne. Figur 2. Fordeling af virksomheder i kystturismeområdet i forhold til gennemsnitlig, årlig afkastningsgrad for perioden 2009 til 2012 set i forhold til virksomhedsstørrelse Kilde: NN Markedsdata, beregnede data De to nøgletal hænger tæt sammen, idet et tilfredsstillende afkast på sigt forbedrer soliditeten, mens et negativt afkast forværrer den. Derfor har det værdi at se, hvordan virksomhederne er placeret i forhold til begge. Figur 3 indplacerer virksomhederne i forhold til de to nøgletal. 17

18 Soliditetetsgrad Figur 3. Fordeling af virksomheder i forhold til gennemsnitlig, årlig soliditetsgrad og afkastningsgrad for perioden 2009 til 2012 Afkastningsgrad Antal Lavere en 0 % Mellem 0 og 10 % Højere end 10 % Højere end 15 % 16% 17% 13% 45% Mellem 0 og 15 % 3% 23% 1% 28% Lavere end 0 % Kilde: NN Markedsdata, egne beregninger 19% 6% 3% 27% 37% 46% 17% 100% Matricen viser, at kun 13 pct. har opnået både meget tilfredsstillende afkast og soliditet i perioden 2009 til 2012, mens yderligere 18 pct. har positive nøgletal. De øvrige virksomheder har i perioden haft et gennemsnitligt niveau på de to nøgletal, der gør dem mere eller mindre skrøbelige. 28 pct. af branchens virksomheder er i en situation med alvorlige faresignaler. Det er dog værd at bemærke, at der er forskelle i situationens alvor, afhængig af i hvilket af de orange felter, man er placeret. Er man placeret i den nederste højre kvadrant, er situationen fortrøstningsfuld. På trods af at man er teknisk insolvent, præsterer man positive afkast, som på sigt kan forbedre ens soliditetsposition. Hvis man omvendt befinder sig i den øverste venstre kvadrant, vil man opleve en fortsat forværring af ens soliditet, såfremt man ikke formår at vende den negative afkastningsgrad. Et eksempel på en virksomhed, som netop har formået at vende en situation med teknisk insolvens ved hjælp af en vedvarende positiv afkastningsgrad, beskrives i delrapport 2 i casen om Hotel Faaborg. 3.3 Overskudsgrad Virksomhedens indtjeningsevne måles ved hjælp af overskudsgraden, som angiver, hvor meget af virksomhedernes omsætning, der reelt bliver til overskud. Overskudsgraden kaldes også EBIT-marginen (hvor EBIT er "Earnings before interest and tax"). Bemærk stor statistisk usikkerhed er knyttet til resultaterne, da oplysningerne stammer fra en mindre del af virksomhederne. I gennemsnit for perioden var overskudsgraden for hele kystturismeområdet jf. ovenfor -2,1 pct., dog + 1 pct. for virksomhederne i de 17 kystturismekommuner. Som det fremgår af figur 4 er der imidlertid også stor spredning mellem virksomhederne, når det gælder overskudsgraden. 27 pct. af virksomhederne skaber et højt overskud 18

19 på over 10 pct. årligt, mens næsten samme andel (25 pct.) har en markant negativ overskudsgrad på under -10 pct. Igen har en større andel (58 pct.) af de største virksomheder positive overskudsgrader, dog er der ikke her en entydig sammenhæng mellem virksomhedsstørrelse og overskudsgrad. Den generelle tendens er, at der er flere ekstremer og større spredning i virksomhedernes resultat mht. overskudsgrad, jo mindre virksomhederne er. Figur 4. Fordeling af virksomheder i kystturismeområdet i forhold til årlig, gennemsnitlig overskudsgrad for perioden 2009 til 2012, fordelt på virksomhedsstørrelse Kilde: NN Markedsdata, beregnede data Af Figur 5 ses, at den store spredning blandt virksomhederne i høj grad hænger sammen med, hvilken delbranche, man tilhører. Overnatningsbranchen synes at have færrest meget underskudsgivende virksomheder, men til gengæld stor spredning mellem virksomheder i begge ender. Restaurantbranchen har en stor mellemgruppe på 40 pct. af virksomhederne med lav, dog ikke negativ overskudsgrad. Lystbåde/færgebranchen og kultur/forlystelsesbranchen har en stor andel virksomheder med negativ indtjening. Nærmere analyser af registerudtrækket viser, at mange virksomheder kæmper med at få større omsætning, men at dette sker på bekostning af indtjeningen. Virksomhederne synes i de undersøgte tre år at have haft svært ved at få styr på omkostningerne et billede, som især kendetegner restauranter, grillbarer mm. Her synes omsætningen flere steder generelt at gå i den rigtige retning, mens bundlinjen er blevet dårligere. 19

20 Figur 5. Fordeling af virksomheder i kystturismeområdet i forhold til gennemsnitlig, årlig overskudsgrad for perioden 2009 til 2012, fordelt på branche Kilde: NN Markedsdata, beregnede data 3.4 Vækstrate Vækstraten er et udtryk for virksomhedernes årlige vækst i bruttofortjenesten. En positiv vækstrate kan enten frembringes gennem et øget salg ved en tilsvarende avance eller ved en større avance på den eksisterende omsætning. Kystturismevirksomhederne har i den undersøgte periode haft en i gennemsnit negativ vækstrate på ca. -8 pct. Analysen når frem til, at kystturismebrancherne synes at være fragmenteret nærmest polariseret når det gælder vækstrate, hvilket er illustreret i figur 6 og 7. Her fremgår det, at knap en tredjedel af virksomhederne har oplevet positiv vækstrate på over 5 pct. årligt, mens 45 pct. har meget negative vækstrater. Analysen bekræfter, at virksomhedsstørrelse er afgørende for vækst. Mens 52 pct. af mikrovirksomhederne oplever en negativ vækst på mere end -5 pct., er det tilsvarende tilfældet for 20 pct. af de store virksomheder. Omvendt har kun 29 pct. af mikrovirksomhederne oplevet vækst på mere end 5 pct., mens det tilsvarende er tilfældet for 60 pct. af de store virksomheder. Også inden for hver delbranche spreder virksomhederne i forhold til vækstraten, jf. figur 7. Særligt virksomhederne inden for branchen Kultur, forlystelser og sport samler sig i hver sin pol med hhv. meget høj vækst eller meget negativ vækst. 20

21 Figur 6. Fordeling af virksomheder på gennemsnitlig, årlig vækstrate for perioden 2010 til 2012 i kystturismeområdet set i forhold til virksomhedsstørrelse Kilde: NN Markedsdata, beregnede data Figur 7. Fordeling af virksomheder i forhold til gennemsnitlig, årlig vækstrate for perioden 2010 til 2012 set i forhold til på delbrancher Kilde: NN Markedsdata, beregnede data 3.5 Andel vækstvirksomheder i kystturismen Et formål med undersøgelsen har været at identificere vækstvirksomheder i kystturismen og pege på, hvorvidt kystturisme har en større eller mindre andel vækstvirksomheder end andre erhverv. 21

Kystturismebranchers indtjening og vækst ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE, DEL 1

Kystturismebranchers indtjening og vækst ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE, DEL 1 Kystturismebranchers indtjening og vækst ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE, DEL 1 KYSTTURISMEBRANCHERS INDTJENING OG VÆKST - Erhvervsøkonomisk analyse, del 1 Undersøgelsen er del af projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning 17. september 2014 Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning Indledning Denne analyse indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark der

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Beskæftigelsen i turisterhvervet

Beskæftigelsen i turisterhvervet DI ANALYSE Marts 2015 Beskæftigelsen i turisterhvervet Turisterhvervet har en dobbelt så høj andel af ufaglærte og indvandrere end det øvrige erhvervsliv. Turisterhvervet er derved med til at fastholde

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning 7. juli 2015 Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning Indledning Denne analyse indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark der kan

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit Oktober 2013 Analyse af hoteller og overnatningsfaciliteter i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Analyse 23. september 2013

Analyse 23. september 2013 23. september 2013 Børns muligheder for at bryde negativ social arv varierer på tværs kommuner Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, om mulighederne for at bryde den økonomiske arv blandt

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok September 2013 Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok Byrådene i hovedstadsregionen har ikke været gode nok til at lytte til erhvervslivet og træffe beslutninger, der fremmer den private beskæftigelse

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

P R E S S E M E D D E L E L S E

P R E S S E M E D D E L E L S E P R E S S E M E D D E L E L S E Boligmarkedet: Fremgang i langt de fleste kommuner I 76 kommuner er både priser og antallet af handler steget. Det er ret usædvanligt, og kun i tre kommuner er hverken priser

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Fraflytninger i den almene boligsektor

Fraflytninger i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2016:6 Fraflytninger i den almene boligsektor 2011-2015 Antallet af eksterne fraflytninger i den almene boligsektor i 2015 udgør knap 74.000, og er næsten 2 % lavere sammenlignet med 2011.

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark Danskerne vil til hovedstaden! Analysen bygger på knap 160.000 boligsøgninger fra Danmarks største boligportaler Boligdeal.dk og Boligønsker.dk. Søgningerne er foretaget i tidsrummet fra d. 01/10 2015

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER BILAG 1 FIGURER OG TABELLER Projekt Undersøgelse af årsager til lav kompetencedækning i historiefaget Kunde Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Bilag nr. 1 Dato August 215 1. Introduktion

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20453044

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Renholdelsesudgifter i den almene boligsektor

Renholdelsesudgifter i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2016:5 Renholdelsesudgifter i den almene boligsektor 2008-2014 De almene afdelinger betalte til sammen over 3 mia. kr. til renholdelse i 2014, hvilket svarer til knapt 60 % af boligafdelingernes

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Fattigdommens Danmarkskort

Fattigdommens Danmarkskort 16. april 2009 af Sigrid Dahl, Jarl Quitzau og senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 Fattigdommens Danmarkskort Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere hænger fast i

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre - 2015 Ældre Sagen Juli 2016/januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Voksende fattigdom deler Danmark

Voksende fattigdom deler Danmark Voksende fattigdom deler Danmark yderkanter og hovedstaden hårdest ramt Flere og flere mennesker lever et liv i fattigdom i Danmark. Fattigdommens danmarkskort viser, at der er markante forskelle i andelen

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og rnes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Experians RKI-analyse 2014 Juli 2014

Experians RKI-analyse 2014 Juli 2014 Experians RKI-analyse 2014 Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Analyse Personer Vækst person Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50

Læs mere

Iværksætterate Sorø den 3. januar Fremgangsmåde for beregning af iværksætterrate for Kolonne 1 Angivelse af det geografiske område

Iværksætterate Sorø den 3. januar Fremgangsmåde for beregning af iværksætterrate for Kolonne 1 Angivelse af det geografiske område Iværksætterate 2011 Sorø den 3. januar 2011 Fremgangsmåde for beregning af iværksætterrate for 2011 Kolonne 1 Angivelse af det geografiske område Kolonne 2: Det samlede antal CVR numre der er, inden for

Læs mere

N OTAT. Eksempler på betydningen af valget af sammenvejning af indikatorer i DI s erhvervskl i- maundersøgelse.

N OTAT. Eksempler på betydningen af valget af sammenvejning af indikatorer i DI s erhvervskl i- maundersøgelse. N OTAT Eksempler på betydningen af valget af sammenvejning af indikatorer i DI s erhvervskl i- maundersøgelse. 1. Indledning I DI s Erhvervsklimaundersøgelse er valgt en metode, hvor kommunerne rangeres

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere