ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk"

Transkript

1 En e-bog fra ANIS Se flere titler på Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe på, at andre personer ikke får adgang til en kopi af din fil, da du vil stå som ansvarlig.

2 At være muslim i Danmark

3 At være muslim i Danmark REDAKTION: LISE PAULSEN GALAL & INGE LIENGAARD Forlaget ANIS København 2012

4 At være muslim i Danmark Redaktion: Lise Paulsen Galal og Inge Liengaard Forfatterne og Forlaget ANIS, udgave 2012 Bogen er sat med Garamond på Religionspædagogisk Center ISBN Omslag: Mindgame Udgivet med støtte fra Litteraturrådet og Gangstedfonden Forlaget ANIS Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf fax

5 Indhold Introduktion 7 Lise Paulsen Galal og Inge Liengaard Dannelse Forestillinger om muslimsk børneopdragelse 15 Üzeyir Tireli Eksil, eksodus eller diaspora? 33 Jonathan Schwartz Medborgerskab Muslimske ungdomsforeninger i Danmark 51 Garbi Schmidt Islam og Demokrati 75 Mona Sheikh Islam via satellit 93 Ehab Galal Samtalerum Muslimsk kommunikation på internettet 109 Brian Jacobsen Fredagsprædiken 125 Lise Paulsen Galal og Ehab Galal Religion Omkring den femte søjle 143 Thomas Hoffmann Tro og praksis 161 Safet Bektovic Islam, etik og den sociale dynamik 175 Jørgen Bæk Simonsen

6 Dannelse 189 Lars Qvortrup Udfordringer Lighed og politisk orden 211 Kirsten Hvenegård-Lassen Folkelighed versus multikulturalisme 231 Ove Korsgaard Tolerance 251 Ditte Goldschmidt Religionens plads i det moderne samfund 267 Anne Ehlers Ordliste 281 Om forfatterne 285

7 I NTRODUKTION INTRODUKTION Af Lise Paulsen Galal og Inge Liengaard De seneste år har debatten om flygtninge og indvandrere i Danmark fyldt meget. Både i politiske diskussioner, i medier, på arbejdspladser, i uddannelsessystemet og i private hjem. Denne interesse for og lyst til at diskutere betydningen af, at Danmark har fået nye borgere, herunder nogle med andre religiøse praksisser end den kristne, har også sat sine spor på bogmarkedet, hvor en række udgivelser har behandlet emner og problemstillinger, som kan forbindes med flygtninge og indvandrere. Bøgerne har behandlet emnerne ud fra forskellige perspektiver: Integration, danskernes reaktioner på indvandrere, venstrefløjens (manglende) kritiske syn på sig selv i forhold til udlændingepolitikken, de indvandrende kulturers uforenelighed med den danske/ kristne/europæiske, kristendommen vs. islam osv. Det har været en underliggende præmis for en del af bøgerne at sætte lighedstegn mellem flygtninge og indvandrere og religionen islam. Dvs. man antager, at fordi hovedparten af de nye danske borgere kommer fra lande, hvor islam er den mest udbredte religion, er disse mennesker også selv troende muslimer. Det har betydet, at distinktionerne mellem flygtninge og indvandrere, kultur, etnicitet og religion har en tendens til at forsvinde af syne i de verbale kampes hede. Manglen på distinktioner har endda også påvirket opfattelsen af gammel-danskerne selv: Hvor man i 1970 erne og 1980 erne anså Danmark for ét af verdens mest sekulariserede samfund til glæde eller bekymring alt efter ståsted og temperament opfattes det danske i dag af mange som gennemsyret af kristendommen: det være sig det politiske system, institutionerne, værdierne eller skolesystemet. Men når det kommer til os selv og vor omgangskreds ved vi jo godt, at der er mange små og store forskelle og nuancer. Det gælder det religiøse tilhørsforhold, som det gælder alt andet, men når vi diskuterer med hinanden, springer disse forskelle naturligvis mere i øjnene, end når vi sammenligner os en masse med en anden gruppe. Vi ved fx godt, at der er mange måder at være kristne på. Og ofte er beskrivelsen af vort eget religiøse ståsted påvirket af 7

8 INTRODUKTION samtalepartnerens ståsted og perspektiv. Det samme gælder naturligvis mennesker, der stammer fra andre verdensdele. Man er ikke nødvendigvis religiøs eller religiøs på en bestemt måde, alene fordi man kommer fra et land, hvor flertallet bekender sig til en given religion. Kampen om, hvem der leverer sande og falske repræsentationer af islam og muslimer har været et underliggende omdrejningspunkt for de sidste to års bøger om islam. Der har været vigtige bidrag til at opløse forestillingen om, at muslimer mener det samme til hver en tid og sted, og der har været bøger, som viser, at muslimers holdninger til islam varierer lige så meget som folks holdninger til religion generelt. Vi har dog personligt savnet bøger, der har forsøgt at tage livtag med, hvordan muslimer i Danmark konkret fortolker, lever og praktiserer islam. Derfor synes vi, det er på tide at interessere sig for de vanskelige spørgsmål om muslimers identitetsdannelse og tro i Danmark. Selvom det er blevet almen viden, at kultur og religion ikke er statiske, men dynamiske fænomener, er det svært at vise, hvordan kultur og religion faktisk forandrer sig. Vi vil gerne med denne bog gøre et forsøg. Vi har villet undersøge, hvad (nogle) muslimer egentlig tror på, hvordan de tror, hvor de får viden om islam fra og hvad islam betyder for deres hverdag i en verden der er en anden, end den var i går. Netop fordi muslimer i Danmark er forskellige, kan svarene på disse spørgsmål ikke sættes på en enkel formel. Vi har måtte kigge på udvalgte aspekter set fra bestemte gruppers og individuelle muslimers synsvinkel. Denne bog er altså end ikke tilnærmelsesvist en fuldstændig afdækning af, hvad det vil sige at være muslim i Danmark. Det er en spæd begyndelse på arbejdet med at kortlægge nogle af de mange ruter, herboende muslimer følger i deres hverdag. Perspektivet betyder, at flere forhold og begrænsninger må tages i ed, inden man giver sig i kast med at læse artiklerne. Først og fremmest handler bogen ikke om alle flygtninge- og indvandrere, som i dag bor i Danmark. Den handler derimod om de mennesker i Danmark, som forstår sig selv som muslimer. Bogen stiller spørgsmål om, hvordan de danske muslimer opfatter og udtrykker deres religion. De bud, som gives, afspejler ikke alle muslimers opfattelse, lige så lidt som et menighedsråds-medlem fra Kliplev ville have samme opfattelse af kristendommen som købmanden fra Valby eller den teologistuderende i Århus. Ligesom de danske kristne har de danske muslimer forskellige måder at tro og praktisere islam på. Forskellene skyldes blandt andet opvækst og opdragelse, personligt temperament, uddannelse, social baggrund, politiske forhold, etniske traditioner og kulturel praksis. Antologiens forfattere forholder sig til bestemte segmenter af de muslimer, som bor i Danmark: fx forældrene, de exilerede, de unge, tv-seerne og fredagsprædikan- 8

9 I NTRODUKTION terne. Dermed kommer artiklerne samtidig til at beskrive muslimer med forskellig etnicitet, sprog og religiøs praksis. Artiklerne forsøger på den måde at sige noget præcist om en bestemt gruppe mennesker i en bestemt situation. Vi har valgt at belyse fire overordnede områder, som vi finder er centrale i et samfund som det danske: Dannelse, samfundssyn, kommunikation og religionens betydning. Som nævnt er artiklerne ikke et udtryk for, at alt herefter er sagt og skrevet om danske muslimers syn og færden på de givne områder. De skal snarere vise, at sådan ser nogle grupper på det. Men netop disse forskellige syn supplerer hinanden i forsøget på at nå en beskrivelse af muslimers liv i Danmark nærmere. Vi har i antologien bevidst tilstræbt en tværfaglig tilgang, fordi man må anvende mange faglige synsvinkler, hvis man gerne vil nærme sig den kompleksitet, et levet liv er. Statistik kan være en god ting, men giver en begrænset indsigt i virkeligheden. Det samme gælder teologi eller politologi, og sådan har alle faglige tilgange deres begrænsede udsyn på verden. Tværfagligheden i bogen kan forhåbentlig bibringe læseren en forståelse af de mangfoldige sider af en muslims religiøse liv i Danmark og dermed også af de synsvinkler, man må gribe til, hvis man vil nærme sig en forståelse af en muslims religiøse identitet og praksis. Man kan læse bogen med udgangspunkt i de overordnede tematikker om, hvordan islam formidles, fortolkes og institutionaliseres gennem dannelse, politisk engagement, kommunikation, tro og religiøs praksis. Man kan dog også finde andre sammenhænge artiklerne imellem, som går på tværs af den tematiske opdeling. Bogens fire første afsnit indledes med Üzeyir Tirelis artikel om Forestillinger om muslimsk børneopdragelse og afsluttes med Jørgen Bæk Simonsens artikel om Islam, etik og den sociale dynamik. De to artikler har det til fælles, at de begge forsøger at gøre op med stereotype opfattelser af muslimer som en ensartet masse, der i deres hverdag lader sig styre af en foreskreven muslimsk adfærd eller lov. Selv om dette opgør med en stereotyp repræsentation af muslimer og islam burde være et overstået kapitel, tyder Tirelis og Bæk Simonsens artikler på, at det stadig er nødvendigt med sådanne kritiske dekonstruktioner. Mona Sheikhs artikel om Demokratiets muligheder set med muslimske øjne er også til dels et opgør med stereotype forestillinger om islam. Men artiklen adskiller sig væsentligt fra de to førstnævnte ved samtidig at være et personligt bud på, hvordan man som muslim ser på demokratiet. Artiklen diskuterer det at være muslim i Danmark i et perspektiv, der kan betegnes som set indefra. Vi får i bogen også andre perspektiver set indefra, men de fleste artikler formidler dette gennem analyser af forskellige muslimers bud på det at være muslim i Danmark. Det gælder fx de tre artikler un- 9

10 INTRODUKTION der afsnittet Samtalerum, der alle indeholder forskellige muslimers stemmer. Ehab Galal skriver i artiklen Islam via satellit om religiøse programmer på arabisk sendt via satellit og set af arabisktalende muslimer i Danmark. Brian Jacobsen bevæger sig inden for samme tema i artiklen Muslimsk kommunikation på internettet. Begge artikler viser, hvordan islam formidles og fortolkes ved hjælp af moderne kommunikationsmidler, og hvordan religionen er til stadig debat blandt muslimer. Også artiklen af Ehab Galal og Lise Paulsen Galal om fredagsprædikenen belyser spørgsmålet om formidlingen af islam i en dansk hverdag. Artiklen viser samtidig, hvordan muslimer organiserer sig i indbyrdes forskellige menigheder. Den kan derfor også læses i sammenhæng med Garbi Schmidts artikel Muslimske ungdomsforeninger i Danmark og artiklen Eksil, eksodus eller diaspora Prespa i København som eksempel af Jonathan Schwartz. Schmidts artikel beskriver, hvordan unge muslimer, de fleste født i Danmark, organiserer sig i forskellige foreninger med forskellige politiske og religiøse mål. Heroverfor giver Schwartz artikel, der samler op på flere års forskning, et historisk og transnationalt perspektiv, ved at se på, hvordan jugoslaviske gæstearbejdere også kan være tyrkiske muslimer. Organiseringen viser sig snarere at følge en diaspora-rute end en religiøs dannelsesrute. Den religiøse dannelsesrejse findes til gengæld i Thomas Hoffmanns artikel om hadjdj, den muslimske pilgrimsfærd. Hoffmann giver forskellige bud på, hvordan man kan forstå et ritual som pilgrimsfærd, og viser samtidig som en række af de øvrige artikler hvordan danske muslimer ofte befinder sig i situationer og diskussioner, der rækker ud over den danske kontekst. Safet Bektovic artikel fremhæver et ofte overset men helt indlysende aspekt ved islam; nemlig troen. I de traditionelle sammenligninger mellem islam og kristendommen, fremhæves troen ofte som et kendetegn ved kristendommen, mens islam først og fremmest forstås som en handlingens religion. Bektovic viser, at troen er et uomgængeligt aspekt ved islam og dermed et oplagt udgangspunkt for samtale med kristne. Antologiens femte og afsluttende afsnit adskiller sig fra de foregående ved at anlægge et mere overordnet og fremadskuende perspektiv. I debatten om islam og muslimer refereres ofte til værdier og principper, der forstås som enten særligt danske eller med et særligt dansk indhold. Det er værdier som fx lighed, demokrati og tolerance. Men som blandt andet Kirsten Hvenegård- Lassen har gjort opmærksom på, må disse værdier snarere betegnes som universelle. Problemet er imidlertid, at når man henviser til universelle værdier, undgår man en diskussion om, hvordan det danske samfund er indrettet og hvilke værdier, det bygger på hvem kan være uenige om universelle værdier som frihed og lighed? I forsøget på at åbne for en sådan diskussion om 10

11 I NTRODUKTION grundlæggende værdier har vi bedt fire forskere om deres bud på universelle begrebers anvendelighed i et Danmark, der er blevet flerkulturelt og flerreligiøst. Det er blevet til fire udfordrende artikler om dannelse, folkelighed, lighed og tolerance af henholdsvis Lars Qvortrup, Ove Korsgaard, Kirsten Hvenegaard-Lassen og Ditte Goldschmidt. Artiklerne viser, at begreberne gives indhold afhængigt af tid og sted, og tvinger samtidig læseren til at overveje, hvordan universelle værdier på den mest frugtbare måde kan bruges i dag i Danmark. På samme måde er det nødvendigt at diskutere religionens rolle i det moderne samfund. Det er ikke en diskussion, som er forbeholdt de, der mener, at religionen alene skal forvises til det private rum for, at man kan kalde sig moderne. Det er heller ikke en diskussion, der alene er forbeholdt vestlige iagttagere. Det er en diskussion, som også er levende blandt muslimske lærde. Anne Ehlers diskuterer dette spørgsmål og giver i bogens sidste artikel et eksempel på den algiersk-franske idéhistoriker Muhammad Arkouns bud på islams plads i det moderne. Kort og godt kan man altså sige, at mens de fire første afsnit giver et konkret indblik i muslimers liv i Danmark, diskuterer det femte afsnit begreber og fænomener, som må gentænkes, fordi det danske samfund forandrer sig. Det er begreber, som vi mener, er nødvendige for et samfunds sammenhængskraft, men som på den anden side ikke har et indhold, som er givet en gang for alle. Det er i forsøget på at bevare deres relevans og anvendelighed, de her sættes til debat. Læseteknisk skal det nævnes, at antologien er forsynet med en ordliste bagerst i bogen. Når et arabisk ord optræder kursiveret i en artikel (kun første gang ordet optræder), betyder det, at ordet findes i ordlisten. 11

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Formativt evalueringsskema

Formativt evalueringsskema Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte

Læs mere

Etniske minoriteters netværk

Etniske minoriteters netværk Etniske minoriteters netværk I teori og praksis v/ Garbi Schmidt SFI Hvad er netværk og hvad kan de? Hvad ved vi om etniske minoriteters netværk i Danmark? Organisatoriske og institutionelle netværk: muslimske

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Professionelle læringsfællesskaber

Professionelle læringsfællesskaber Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling

Læs mere

PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse.

PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. Udgivet af UCSJ, Pædagoguddannelsen Slagelse. Redaktion: Mary

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Muligheder for gensidig anerkendelse 1

Muligheder for gensidig anerkendelse 1 Muligheder for gensidig anerkendelse 1 af Safet Bektovic, PhD filosof Religiøs og kulturel mangfoldighed som kendetegner de fleste moderne samfund, inklusive det danske, aktualiserer behovet for anerkendelse

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Samfundsfag C Jadwiga T. Thygesen

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Trivsel i udskolingen

Trivsel i udskolingen Trivsel i udskolingen Heidi Honig Spring Bettina Brandt-Nilsson 1 Heidi Honig Spring og Bettina Brandt-Nilsson AKTion Trivsel i udskolingen 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne Omslag:

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Årsplan for kristendom 2011/2012

Årsplan for kristendom 2011/2012 33-41 Kort introforløb om faget kristendom og prøven i faget Eleverne gøres bekendte med trinmålene for faget samt vejledningen til den mundtlige prøve i kristendom Livsfilosofi og etik Sokres, Plon og

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Præsentations øvelser frem til forumsnak.

Præsentations øvelser frem til forumsnak. Præsentations øvelser frem til forumsnak. Verdenskortet - en præsentationsøvelse Alle står i en cirkel og skal forestille sig at der mellem dem er et stort verdenskort. Bed nu alle om at tænke på et sted

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011/12 Institution VUC Holstebro/Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Religion C Camilla

Læs mere

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja!

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. oktober 2015 Kirkedag: 20.s.e.Trin/A Tekst: Matt 22,1-14 Salmer: SK: 291 * 416 * 175 * 475,1 * 589 LL: 291 * 612 * 416 * 175 * 475,1 * 589 Har I nogen

Læs mere

Modul 5 TværSund Forår 2014 1. Eftersyn på Tværs. 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid)

Modul 5 TværSund Forår 2014 1. Eftersyn på Tværs. 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid) Modul 5 TværSund Forår 2014 1 Eftersyn på Tværs 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid) Alle studerende læser alle aviser Hver avis (alle grupper) har derudover særlig fokus

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

SÅ ER DET SLUT MED PAPIR

SÅ ER DET SLUT MED PAPIR SÅ ER DET SLUT PREBEN MEJER Direktør for Innovation Lab MED PAPIR 8 SYSTIMES Fremtidens forlag må simpelthen leve og ånde i en elektronisk verden. En diskussion af undervisningsteknologi ville vel ikke

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University

Læs mere

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk En e-bog fra AROS Forlag Se flere titler på www.arosforlag.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

Digitale læremidler som forandringsmotor

Digitale læremidler som forandringsmotor Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen

Læs mere

Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg.

Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Uddybelse af idéer: Nobelprisen i litteratur - Et seminar om litterær kvalitet De fleste læsere kan fornemme, genkende og identificere litterær

Læs mere

Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad

Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad Lisbet Mikkelsen Buhl Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad Den tredje januar i år, demonstrerede op imod 2000 menne sker i København mod vold og overgreb og for fred i Gaza. Umiddelbart efter demonstrationerne

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion). Forslag til problemstillinger og produkter Dette hjælpeark kan inspirere til arbejdet med selvvalgt problemstilling og udarbejdelse af produkter/kulturteknikker. I kan sikkert selv finde på mange flere

Læs mere

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23 Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,

Læs mere

forord til 2. udgave Leif Andersen

forord til 2. udgave Leif Andersen forord til 2. udgave Da Credo Forlag og jeg i 2000-2001 arbejdede med den første udgivelse af ateistisk andagtsbog, var vi rimeligt sikre på, at det var ved at være i sidste øjeblik, hvis vi overhovedet

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskemaet mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Der kan max. vedhæftes ét bilag til ansøgningen Titel på projektet INDENFOR - Aalborg

Læs mere

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. 2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Bilag 3: Sundhed på dit sprog

Bilag 3: Sundhed på dit sprog Bilag 3: Sundhed på dit sprog Indledning De danske borgeres sundhed bliver i dag varetaget af landets regioner og kommuner. Sundhed på dit sprog er et gratis tilbud, der blandt andet findes i Albertslund

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016

Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016 Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016 Vi forventer følgende af kommende rektor: Vi ønsker os en rektor, der respekterer skolens helt særlige karakter og er enig i skolens værdigrundlag. Rektor skal

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen

Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen Oplæg ved Kvalitetspatruljens temakonference 2011 Hvordan skabes de bedste rammer for et grundforløb Pointerne Engagement i uddannelsen er

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER

Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer 1. udgave, 2015 Samfundslitteratur 2015 Omslag: Imperiet (Harvey

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark

Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Hvis man ønsker at være daglig leder af et område med stabil og uforstyrret drift, hvor opgaver, faglighed, teknologi, metoder, organisation, arbejdsdeling og økonomiske

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige

Læs mere

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik

Læs mere

2.1. RELIGIONSUNDERVISNING I GODKENDTE TROSSAMFUND

2.1. RELIGIONSUNDERVISNING I GODKENDTE TROSSAMFUND 2.1. RELIGIONSUNDERVISNING I GODKENDTE TROSSAMFUND Religiøs undervisning af børn og unge i Danmark Det er et velkendt faktum, at børn, der har modtaget en eller anden form for religiøs opdragelse, har

Læs mere

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer NFT 4/2005 TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer af Flemming Steffensen Alle uddannelsesinstitutioner arbejder intenst på at finde veje til at skabe større effekt i læring,

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere