Årstidsvariationens betydning for tilstandsvurdering af naturtypen overdrev i det nordøstlige Sjælland

Transkript

1 DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Biologisk Institut Sektion for Økologi og Evolution Specialerapport af Mette Nyerup Nielsen Årstidsvariationens betydning for tilstandsvurdering af naturtypen overdrev i det nordøstlige Sjælland Vejledere: Ib Johnsen og Signe Frederiksen Afleveret den 19. september 2008

2

3 Årstidsvariationens betydning for tilstandsvurdering af naturtypen overdrev i det nordøstlige Sjælland The impact of seasonal changes on nature quality evaluation of the biotope grassland in the north eastern Zealand 2. rettede udgave 24. oktober 2008 Specialerapport af Mette Nyerup Nielsen Afleveret 19. september 2008 Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige fakultet Biologisk Institut Sektion for Økologi og Evolution Vejledere: Ib Johnsen (Lektor) Københavns Universitet Biologisk Institut Sektion for Økologi og Evolution Signe Frederiksen (Lektor) Københavns Universitet Biologisk Institut Sektion for Økologi og Evolution Forsidefoto: Kystskrænt ud for Heatherhill 25. april 2007 Foto ved: Mette Nyerup Nielsen 1

4 2

5 Forord Jeg har valgt at arbejde med besigtigelsen af 3 naturområder udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser i samarbejde med Kommunernes Landsforening den tidligere Amtsrådsforening og Miljøministeriets regionale miljøcentre, fordi det er en ny metode, som på nuværende tidspunkt ikke er undersøgt med hensyn til om den giver de sammenlignelige resultater, metoden er udviklet til at give. Jeg har valgt at koncentrere mig om årstidens betydning for resultaterne af besigtigelsen, fordi det er relevant for de kommuner, som skal bruge metoden, at vide hvilken indflydelse det har på hvilket tidspunkt af året besigtigelsen udføres. Da det i dette projekt af tidsmæssige årsager har været nødvendigt at begrænse undersøgelsen til kun at omfatte en naturtype, har jeg af personlige årsager valgt at udføre undersøgelsen på hovednaturtypen overdrev. For at bevare en rød tråd i rapporten er to afsnit der på hver sin side har en særstatus taget ud af rapporten og vedlagt som appendiks. Appendiks 1 består af metodebeskrivelse og resultater af en model til klassifikation af habitatdirektivets græslandstyper, som er brugt til bestemmelsen af overdrevstypen af mine lokaliteter. Resultaterne af denne klassificering er behandlet under lokalitetsbeskrivelserne. I den indledende fase af dette projekt har jeg i samarbejde med min vejleder Ib Johnsen besluttet at undersøge en række jordbundsforhold, men da disse data ikke er sammenholdt med besigtigelsens afhængighed af årstiden er baggrundsviden og metoder til disse undersøgelser udformet som appendiks 2. Resultaterne af jordbundsanalyserne er behandlet under lokalitetsbeskrivelserne. Artsnavne som forekommer i denne rapport kommer for karplanternes vedkommende fra Dansk flora (Frederiksen et al. 2006), mens artsnavnene på mosserne kommer fra Danske navne for Tørvemosser, Sortmosser, og Bladmosser der forekommer i Danmark (Mogensen & Goldberg 2005). Alle foto, med undtagelse af luftfoto, som findes i denne rapport har jeg selv taget i forbindelse med feltarbejdet. Luftfoto stammer fra Google Earth. Hunde-viol Kornet stenbræk Due-skabiose Undervejs i specialet har mange været involveret gennem vejledning i projektbeskrivelsen, i bestemmelsen af de forskellige arter, i databehandlingen og i udformningen af rapporten. Det vil jeg meget gerne takke for. Jeg vil dog lige pointere at jeg har udført mine feltregistreringer alene, da dette er vigtigt for fortolkningen af mine resultater. Ib Johnsen har bidraget med gode råd og vejledning. Desuden har han været med en dag i felten og kikket på bestemmelseskarakterer. Aks-ærenpris 3

6 Signe Frederiksen har haft meget tålmodighed i forbindelse med gennemgangen af alle hjembragte karplanter, som jeg har været usikker på bestemmelsen af. Flere medarbejdere fra DMU i Kalø og særligt Rasmus Ejrnæs, Jesper Fredshavn og Bettina Nygaard har været meget hjælpsomme i flere forbindelser. Først ved udvælgelse af lokaliteter, og i samme forbindelse givet husly. Siden har Rasmus Ejrnæs svaret på opklarende spørgsmål og klassificeret mine lokaliteter indenfor de forskellige græslandstyper. Jesper Fredshavn har regnet strukturindekset og hjulpet med opklarende spørgsmål i forbindelse med beregning af artsindekset. Eigil Plöger biologisk konsulent /v Aglaja har brugt Langfredag 2007 på at tage med mig i felten og har siden svaret på mange opklarende spørgsmål angående bestemmelsen af diverse arter. Smalbladet klokke Blodrød storkenæb Irina Goldberg fra Bryologkredsen har brugt utallige mandag aftener på at hjælpe mig med bestemmelsen af alle mine hjembragte mosarter. Laboranterne på Økologisk Kemisk Laboratorium Niels Bruun, Esben Vedel Nielsen, Karna Heinsen og Gosha Sylvester har været en stor hjælp i laboratoriet. Klaus Peter Brodersen fra Ferskvandsbiologisk Laboratorium har svaret på opklarende spørgsmål og stillet sin computer til rådighed i forbindelse med multivariate analyser i programmet Primer. Nikkende kobjælde Jørgen Nyerup har instrueret i Google Earth og stillet sin computer til rådighed i forbindelse med brugen af dette program. Finn Gunnar Hansen, Thomas Nyerup Nielsen og Ditte Gammeltoft har stillet kritiske spørgsmål til rapportens indhold og læst korrektur. Anders Michelsen og Kristian Albert fra Sektion for Økologi og Evolution og Gösta Nachman fra Populationsbiologi har svaret på opklarende spørgsmål om statistik. Nikkende kobjælde Bredbladet timian 4

7 Sammenfatning Undersøgelsens formål er at afgøre hvilken betydning årstiden har på tilstandsvurderingen af hovednaturtypen overdrev. Tilstandsvurderingen er i denne sammenhæng en del af besigtigelsen af naturarealer, som en del af den nationale naturkvalitetsplanlægning. Metoden er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser i samarbejde med Kommunernes Landsforening, den tidligere Amtsrådsforening og Miljøministeriets regionale miljøcentre. Årstidsvariationen fra slutningen af april til starten af december er undersøgt på ti lokaliteter i det nordøstlige Sjælland. Karplanter, mosser og laver er registreret indenfor tre dokumentationscirkler med en radius på 5 m på hver lokalitet. Der er desuden registreret en række strukturparametre indenfor hver lokalitet. Registreringerne er foretaget fire gange i løbet af året i fire feltsekvenser med ca. 70 dages interval. Der er fundet signifikante forskelle mellem de fire feltsekvenser, med hensyn til hvilke arter der registreres på de forskellige tidspunkter af året, og på antallet af arter der registreres på de forskellige tidspunkter af året. Der er ligeledes fundet signifikante forskelle mellem de fire feltsekvenser, på det artsafhængige resultat af tilstandsvurderingen (artsindekset) og på det strukturafhængige resultat af tilstandsvurderingen (strukturindekset). Udsvingene af artsindekset og strukturindekset over året er af en størrelsesorden, som har betydning for tilstandsvurderingen. 11 % af overdrevslokaliteterne i det nordøstlige Sjælland vil stige en tilstandsklasse for artsindekset fra 1. feltsekvens (april/maj) til 3. feltsekvens (september) og 15 % vil falde en tilstandsklasse fra 3. feltsekvens (september) til 4. feltsekvens (november/december). Desuden vil 35 % af overdrevslokaliteterne i det nordøstlige Sjælland falde en tilstandsklasse for strukturindekset fra 1. feltsekvens (april/maj) til 2. feltsekvens (juli). Summary The aim of this research is to investigate the impact of seasonal changes on nature quality evaluation of the biotope grassland. Quality evaluation is in this context a part of the monitoring of nature sights which is a part of the national nature quality planning. The method is developed by the National Environmental Research Institute in collaboration with the Local Government Denmark, the former Association of County Councils of Denmark and the regional environmental centres of the Ministry of the Environment. The variation of the season from the end of April to the beginning of December is investigated at ten locations in the north eastern Zealand. Vascular plants, bryophytes and lichens are recorded in three circles with a radius of 5 m at the ten locations. Different parameters of structure are also recorded at each location. The registrations are recorded four times during the year in four field sequences with intervals of approximately 70 days. Significant differences are found between the four field sequences, on the species composition at different times of the year, and on the number of species that are recorded at different times of the year. Significant differences are also found between the four field sequences, on the species dependent results of the quality evaluation (species index) and on the structure dependent results of the quality evaluation (structure index). The fluctuations of the species index and the structure index during the year are of a magnitude which has impact on the quality evaluation. 11 % of the grasslands locations in the north eastern Zealand will increase a quality class for the species index from the 1 st field sequence (April/May) to the 3 rd field sequence (September) and 15 % will decline a quality class from the 3 rd field sequence (September) to the 4 th field sequence (November/December). In addition 35 % of the grasslands locations in the north eastern Zealand will decline a quality 5

8 class for the structure index from the 1 st field sequence (May/April) to the 2 nd field sequence (July). 6

9 Indholdsfortegnelse DEL 1: BAGGRUND OG PROBLEMFORMULERING... 9 INDLEDNING... 9 PROBLEMSTILLING OG HYPOTESER OVERDREV SOM NATURTYPE * - Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand (*) - Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (vigtige orkidélokaliteter) Åbne sandede overdrev * - Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Artsfattige sure overdrev OVERDREV EN BESKYTTET NATURTYPE? OVERDREVENES TRUSLER OG FORUDSÆTNINGER TILSTANDSVURDERINGEN Strukturparametre Vegetationsstrukturer Landbrugspåvirkning Naturtypekarakteristiske strukturer Hydrologi Artsregistrering BEREGNING AF NATURTILSTAND Beregning af strukturindekset Beregning af artsindekset Naturtilstandsindekset DEL 2: FORSØGETS PLANLÆGNING OG UDFØRELSE FORSØGSDESIGN UDVÆLGELSE AF LOKALITETER LOKALITETSBESKRIVELSER Dale Bro ved Tikøb Langesø (Da) Heatherhill (He) Alten Lille Lyngby Mose (Al) Ejby Ådal 1 3 (Ej) Ejby Ådal 4 6 (Ey) Skrænt ved Kyndbyværket (Ky) Lille Rørbæk Enge (Ro) Skuldelev Ås (Sk) Sigerslevvester Strand (Si) Jægersborg Dyrehave (Ja) DATAINDSAMLING -METODER I FELTEN Afgrænsning af naturtyper Placering af dokumentationscirkler Afmærkning Afgrænsning af dokumentationscirklerne Registrering Tidsforbrug De fire feltsekvenser Bestemmelse af arter DATABEHANDLING Statistiske metoder RESULTATER Multivariate Analyser Tilstandsvurderingen Strukturdata Artsdata Mosregistreringens betydning for tilstandsvurderingen DISKUSSION Problemer ved forsøgsdesignet

10 Resultaterne...86 Problemer ved tilstandsvurderingen...92 KONKLUSION...95 LITTERATURLISTE...97 APPENDIKS 1 KLASSIFIKATIONSMODEL TIL HABITATDIREKTIVETS GRÆSLANDSTYPER103 APPENDIKS 2 JORDBUNDSFORHOLD DATAINDSAMLING METODER I FELTEN Jordprøvetagning Jordstruktur ph bestemmelse på våd jord DATAINDSAMLING -METODER I LABORATORIET Prøveforberedelser Ledningsevne og ph Jordens organiske materiale Jordens næringsstoffer DATABEHANDLING BILAGS OVERSIGT

11 Del 1: Baggrund og Problemformulering Indledning Efter kommunalreformen, som trådte i kraft 1. januar 2007, er en stor del af besigtigelsen af naturarealer i Danmark overgået til kommunerne. For på landsplan at få en ensartet besigtigelse med sammenlignelige resultater har Danmarks Miljøundersøgelser i samarbejde med Kommunernes Landsforening, den tidligere Amtsrådsforening og Miljøministeriets regionale miljøcentre udviklet en besigtigelse af hovednaturtyperne fra 3 i naturbeskyttelsesloven. I denne forbindelse har de udvidet tilstandsvurderingen til også at omfatte 3 naturtyperne (Miljøministeriet 2008d). Tidligere var det kun habitatnaturtyperne fra habitatdirektivet, som var omfattet af tilstandsvurderingen, og den blev brugt i forbindelse med basisanalysen af Natura-2000 naturbeskyttelsesområderne. Kommunernes Landsforening har anbefalet kommunerne at bruge tilstandsvurderingen på deres 3 naturområder, hvilket har medført, at mange kommuner har valgt at bruge denne metode (Anon. 2007c). Indtil videre omfatter tilstandsvurderingen besigtigelse af hede, overdrev, mose, fersk eng, strandeng, vandhul (sø) og klit (Fredshavn et al. 2007a). Tilstandsvurderingen bygger på en række fysiske strukturer, vegetationsstrukturer og artsregistreringer. Ud fra disse registreringer kan man beregne fem indeksværdier; Et strukturindeks, et artsscoreindeks, et artsdiversitetsindeks, et artsindeks og et naturtilstandsindeks. Strukturindekset bygger på arealets strukturer, som omfatter fysiske strukturer og vegetationsstrukturer. Artsscoreindekset bygger på værdisætning af de fundne arter, mens artsdiversitetindekset både bygger på værdisætningen af de fundne arter og antallet af arter som er fundet. Artsindekset, som er et samlet indeks af de registrerede arters værdisætning og diversiteten, er en vægtning af artsscoreindekset og artsdiversitetsindekset, mens naturtilstandsindekset, som er et samlet indeks af arealets tilstand, er en vægtning af strukturindekset og artsindekset (Fredshavn & Ejrnæs 2007). Resultatet af tilstandsvurderingen er naturtilstandsindekset, men også strukturindekset og artsindekset, da disse indeks peger på forskellige problemstillinger, og derfor er relevante i forbindelse med naturforvaltningen. Danmarks Miljøundersøgelser har i forbindelse med NOVANA overvågningen af de terrestriske naturtyper sat overvågningsperioden for kalkoverdrev fra juni til august og for sure overdrev fra juni til september, for at få sammenlignelige resultater fra overvågningen, men der er ikke på samme måde sat grænser for hvornår besigtigelserne af 3 naturen skal udføres (Fredshavn et al. 2007b). I forbindelse med kommunernes sagsbehandling af sager som omfatter 3 naturområderne, kan det være nødvendigt at udføre en besigtigelse af et naturområde uden for sommermånederne. I en engelsk undersøgelse er det påvist, at årstiden har betydning for tilstedeværelsen af arter i skove, hvor der blev observeret signifikant færre arter i april end i august (Kirby et al. 1986). Da artsantallet er en af de parametre, som har indflydelse på artsindekset, er det også for de lysåbne naturtyper relevant at vide, om årstiden har indflydelse på hvor mange arter, det er muligt at registrere. Tilstandsvurderingen giver de forskellige arter forskellige værdier og det er derfor også relevant at vide hvilke arter man finder på de forskellige tidspunkter af året. Da tilstandsvurderingen også omfatter strukturindekset, er det ligeledes relevant at vide, om årstiden har indflydelse på de forskellige strukturer, som strukturindekset bygger på. Mange mosser opfattes som vigtige indikatorarter blandt andet på luftforurening (Hallingbäck & Holmåsen 1982), derfor er det lidt interessant at mosserne på nuværende tidspunkt har en meget reduceret betydning i tilstandsvurderingen. I de tekniske anvisninger til besigtigelse af naturarealer er det valgfrit om en udvidet registrering omfatter en 9

12 bestemmelse af mosarterne (Fredshavn et al. 2007b), derfor er det relevant at se hvilken betydning bestemmelsen af mosarter har for tilstandsvurderingen. Problemstilling og Hypoteser Hvis tilstandsvurderingen skal give sammenlignelige resultater skal den så vidt muligt ikke være afhængig af ydre faktorer (f.eks. årstid og vejrforhold), som ikke skyldes naturarealets tilstand. Jeg vil i dette projekt undersøge om tilstandsvurderingens resultater i form af naturtilstandsindekset, strukturindekset og artsindekset er afhængige af årstiden. Er det tilfældet, vil jeg undersøge elementerne, som de enkelte indeks består af for at afgøre hvilke faktorer, der ændrer sig i løbet af året. Desuden undersøger jeg årstidens indflydelse på hvilke arter man finder på forskellige tidspunkter. Hvis der ikke findes forskelle i artslisterne på forskellige tidspunkter, vil det ikke være forventeligt at finde en forskel i artsindekset. På den anden side vil en forskel på artslisterne kunne påvise artsindeksets stabilitet, hvis artsindekset på trods af forskellige artslister vil give den samme tilstandsvurdering på forskellige tidspunkter af året. For at begrænse variationen, som skyldes andre faktorer end årstiden, har jeg som udgangspunkt kun valgt at udføre mine undersøgelser på naturtypen kalkoverdrev For at min undersøgelse skal omfatte lokaliteter både med god og dårlig tilstand har jeg udvalgt mine lokaliteter ud fra data fra Devano; kortlægningen af de lysåbne naturtyper. Lokaliteterne er udvalgt, så de fordeler sig på en gradient med hensyn til artsscoreindekset. Lokaliteter med meget lavt artsscoreindeks er dog ikke repræsenteret, da det ikke er så interessant med et eventuelt fald i tilstandsvurderingen uden for sommermånederne for disse lokaliteter, som i forvejen får en dårlig tilstandsvurdering. De hypoteser, jeg ønsker at eftervise, er følgende: H1: Der er forskel på hvilke arter, som registreres på forskellige tidspunkter af året. Jeg forventer, at de forskellige arter ikke er fremme hele året rundt, og der vil være forskel på hvornår de forskellige planter kommer frem, blomstrer og visner væk. H2: Der er forskel på antallet af arter, som registreres på forskellige tidspunkter af året. Jeg forventer, at de fleste arter er fremme midt på vækstsæsonen 1. Se i øvrigt begrundelse for H1. H3: Der er forskel på antallet af enårige arter, som registreres på forskellige tidspunkter af året. Jeg forventer, at de enårige arter vil visne væk tidligt på vækstsæsonen, og derfor ikke vil blive registreret senere på året, fordi de i kraft af at være enårige ikke har nogen fordel af at vokse videre, efter at de har sat frugter. H4: Der er forskel på antallet af græslignende arter, det vil sige græsser, halvgræsser og siv, som registreres på forskellige tidspunkter af året. Jeg forventer, at de vegetativt er svære at adskille, og nogle derfor let kan blive overset, når de ikke blomstrer. H5: Der er forskel på resultatet af tilstandsvurderingen målt som artsindekset, afhængig af hvilken tid på året tilstandsvurderingen udføres. Jeg forventer, at der er forskel på hvor mange arter, der registreres på de forskellige tidspunkter (H2-4), og at der er forskel på hvilke arter, som registreres (H1). Jeg forventer desuden, at artsindekset er højest midt på vækstsæsonen, 1 Vækstsæsonen er den del af året hvor døgnets gennemsnitstemperatur er på minimum 6 C (Petersen & Vestergaard 2004). I Danmark vil vækstsæsonen typisk strække sig fra april til oktober. 10

13 fordi det er på dette tidspunkt, jeg forventer at de fleste arter er til stede og nemmest at registrere, hvilket vil medfører, at artsdiversitetsindekset bliver højest på dette tidspunkt. H6: Der er forskel på resultatet af tilstandsvurderingen målt som strukturindekset, afhængig af hvilken tid på året tilstandsvurderingen udføres. Jeg forventer at strukturindekset er højere tidligt på vækstsæsonen, end det er hen over sommeren. Desuden forventer jeg at strukturindekset stiger igen sent på året fordi jeg forventer at vegetationen vil være lavere tidligt på året, blive højere i løbet af vækstsæsonen og igen blive lav sent på året på områder med græsning eller høslæt. H7: Der er forskel på resultatet af tilstandsvurderingen afhængigt af om mosserne registreres, fordi en registrering af mosserne vil øge antallet af registrerede arter, hvilket vil medføre en stigning i artsdiversitetsindekset. H8: Registrering af mosserne vil mindske tilstandsvurderingens afhængighed af årstiden. Jeg forventer, at mosserne kan registreres hele året rundt og derved øge artsantallet relativt mere i de perioder, hvor artsantallet ellers er lavt (se H2). Overdrev som naturtype For at kunne forstå de enkelte elementer i tilstandsvurderingen på overdrevslokaliteter er det nødvendigt med en introduktion til naturtypen overdrev. Overdrevene er kulturhistorisk set landsbyfællesskabets udmarker, som blev brugt ekstensivt til græsning. Fra 1750 blev det samlede areal af græslandet reduceret da kvælstoffikserende arter indgik i sædskiftet, og på den måde var med til at tilføre næringsstoffer. Da næringsstofmangel ofte var den begrænsende faktor for produktionen, var det ved hjælp af de kvælstoffikserende arter muligt at få et fornuftigt udbytte fra jorde, som tidligere havde været for næringsfattige. Konsekvensen blev, at mange arealer blev pløjet op og inddraget i markdriften. Efter anden verdenskrig gødskede man mange overdrevsarealer som fortsat blev brugt til græsning (Ejrnæs et al. 2007). I 1996, da de tidligere amter havde kortlagt naturtyperne omfattet af naturbeskyttelsesloven, var resultatet, at 0,6 % af Danmarks areal var overdrev (Anon. 2002; Ejrnæs et al. 2007). Ifølge naturbeskyttelseslovens 3 er det de biologiske overdrev, som er omfattet af loven. Et biologisk overdrev er defineret som lysåben, græs- og urtedomineret vegetation på tør bund, typisk med græsning eller høslæt som kulturpåvirkning eller uden landbrugsmæssig drift. Intensiv opdyrkning skal normalt være opgivet for mindst år siden, for at der har indfundet sig en sammenhængende overdrevsvegetation (Anon. 2007b). Overdrevsvegetationen skal enten rumme mange typiske overdrevsarter, eller være domineret af enkelte typiske overdrevsarter (Anon. 1993). Overdrev rummer ofte også krat af vedplanter, især stikkende buske, som kan modstå græsning. Nogle overdrevstyper, som findes på stejle skrænter, kan holdes lysåbne ved hjælp af erosion. I 1992 vedtog Det Europæiske Råd Habitatdirektivet som har til formål at bidrage til sikring af den biologiske mangfoldighed gennem bevarelse af direktivets naturtyper og arter (Anon. 2002). Habitatdirektivet rummer tre overdrevs naturtyper, hvilket ikke er helt sammenfaldende med den variation, som er indenfor hovednaturtypen overdrev i Danmark. I Danmark er der således 2 overdrevstyper, som ikke er omfattet af habitatdirektivet. Overdrev kan opdeles i forskellige undertyper i forhold til forskellige faktorer. To af de vigtigste faktorer til opdeling af overdrev er ph og vandindhold. Ved høj ph, som forekommer på kalkrige jorde, finder man tørre overdrev, der svarer til habitat naturtypen Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand (6120) og kalkoverdrev der 11

14 svarer til habitat naturtypen Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (6210). De tørre overdrev findes ofte på sandede jorde på sydvendte skråninger og er karakteriseret ved at være mere tørre end kalkoverdrev. Ved lavere ph, som forekommer på kalkfattige jorde, finder man åbne sandede overdrev og sure overdrev. De sure overdrev er på grund af nedbørsoverskud blevet forsuret gennem tiden. De åbne sandede overdrev, som er mere tørre end sure overdrev, er som konsekvens af det tørre miljø, ikke blevet forsuret i samme grad som de sure overdrev (Ejrnæs et al. 2007; Petersen 1994). Sure overdrev kan igen opdeles i habitatnaturtypen Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund (6230) og Artsfattige sure overdrev (Ejrnæs et al. 2004; Buchwald & Søgaard 2000). Nogle af EU s habitatnaturtyper er prioriterede, hvilket vil sige, at der skal gøres en særlig indsats for at beskytte dem, hvis de ligger indenfor et Natura 2000 område. I det følgende er de prioriterede naturtyper markeret med *. Markeringen (*) henviser til at naturtypen kun er prioriteret, hvis det er en vigtig orkidélokalitet (Buchwald & Søgaard 2000). 6120* - Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand Naturtypen 6120 skal som et minimum rumme mindst en af de følgende karakteristiske arter fra EU s fortolkningsmanual: Pur-løg, Sandkarse ±2, Skrænt-star ±, Bakkenellike, Gul evighedsblomst, Brudurt, Klit kambunke ± eller Knopnellike ±. I Danmark er der således kun 8 arter hvoraf 4 er sjældne som er karakteristiske for naturtypen 6120 (Buchwald & Fredshavn 2004). Følgende arter kan desuden bruges som indikatorer på 6120: Mark-bynke, Bidende stenurt, Femhannet hønsetarm, Glat rottehale, Fladstrået rapgræs, Voldtimian, Bakkeforglemmigej, Sølv-potentil, Gul kløver, Bakke-svingel, Liden sneglebælg, Sand-løg, Stribet kløver, Grådodder ±, Due-skabiose, Kølle-valmue og Tandfri vårsalat (Ejrnæs 2004; Buchwald & Fredshavn 2004) (*) - Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (vigtige orkidélokaliteter) De karakteristiske arter for 6210 er ifølge EU s fortolkningsmanual: Rundbælg, Stivhåret kalkkarse, Bakke-stilkaks ±, Stakløs hejre, Nøgleblomstret klokke ±, Vår-star, Bakketidsel, Stor knopurt, Dansk kambunke ±, Stivhåret borst, Segl-sneglebælg, Flueblomst ±, Tyndakset gøgeurt, Salep-gøgeurt ±, Stor gøgeurt 3, Bakke-gøgeurt, Hulkravet kodriver, Blodstillende bibernelle ±, Due-skabiose, Opret hejre og klit-limurt ± (Buchwald & Fredshavn 2004). Følgende arter kan desuden bruges som indikatorer på 6210: Almindelig hundegræs, Almindelig knopurt, Eng-havre, Humle-sneglebælg, Knold-Ranunkel, Hjertegræs, Knoldrottehale, Blågrøn star, Knoldet mjødurt, Vild gulerod, Vild hør, Lav tidsel, Håret viol, Hvid okseøje, Dunet vejbred, Dunet havre, Almindelig agermåne, Smalbladet klokke ±, Merian, Skov-jordbær, Gul fladbælg og Bredbladet timian (Ejrnæs 2004; Buchwald & Fredshavn 2004). 2± indikerer at arten er temmelig sjælden eller sjældnere på Sjælland (Frederiksen et al. 2006) 3 indikerer at arten ikke findes på Sjælland (Frederiksen et al. 2006) 12

15 Åbne sandede overdrev De åbne sandede overdrev er ikke en af habitatdirektivets overdrevstyper. De karakteristiske arter for denne overdrevstype er Blåmunke, Sandskæg, Sand-star, Smalbladet høgeurt, Smalbladet timian, Tidlig dværgbunke, Flipkrave, Aks-ærenpris, Trefliget ærenpris ±, Vår-ærenpris ±, Baltisk svingel ±, Nikkende kobjælde Sand-frøstjerne ± og Strand-fladbælg (Ejrnæs 2004; Ejrnæs et al. 2007). 6230* - Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Naturtypen 6230 skal som et minimum rumme mindst en af de følgende karakteristiske arter fra EU s fortolkningsmanual: Kattefod ±, Guldblomme ±, Lyng-star ±, Bleg star, Hirse-star, Fåre-svingel, Lyng-snerre, Klokke-ensian ±, Kantet perikon, Plettet kongepen ±, Krat-fladbælg, Sækspore, Katteskæg, Mose-troldurt ±, Bakke-gøgelilje ±, Almindelig mælkeurt, Tormentil, Læge-ærenpris og Hunde-viol (Buchwald & Fredshavn 2004). Følgende arter kan desuden bruges som indikatorer på Almindelig hvene, Liden klokke, Vellugtende gulaks, Almindelig pimpinelle, Tandbælg, Bugtet kløver, Blåhat, Tveskægget ærenpris, Bidende ranunkel og Almindelig kamgræs (Ejrnæs 2004; Buchwald & Fredshavn 2004). Artsfattige sure overdrev De artsfattige sure overdrev er ligesom de åbne sandede overdrev ikke en af habitatdirektivets overdrevstyper. De karakteristiske arter for denne overdrevstype er Bølget bunke, Lyng-snerre, Sand-hvene og Engelsk visse (Ejrnæs 2004). Følgende arter findes ligeledes på artsfattige sure overdrev: Almindelig hvene, Markfrytle, Liden klokke, Håret høgeurt, Rødknæ, Hedelyng, Pille-star, Krybende hestegræs, Tandbælg og Smalbladet høgeurt (Bruun & Ejrnæs 1998). Overdrev en beskyttet naturtype? Tilstandsvurderingen skal bruges af kommunen til at registrere overdrevenes tilstand. Kommunernes forpligtigelse med hensyn til besigtigelse af overdrevslokaliteterne skyldes at der i dansk lovgivning er en beskyttelse af biologiske overdrev. Biologiske Overdrev har sammen med ferske enge været beskyttet siden 1992 hvor de blev taget med i naturbeskyttelsesloven (Anon. 1993). Biologiske overdrev er ifølge 3 i naturbeskyttelsesloven beskyttede mod handlinger, som medfører ændringer i deres tilstand, hvis deres areal alene eller i forbindelse med de andre 3 beskyttede naturtyper overstiger 2500 m 2. Vandløb indgår dog ikke i denne arealberegning. De andre 3-beskyttede naturtyper er vandløb som miljøministeren har udpeget, naturlige søer med et areal større end 100 m 2, heder, moser, strandenge, strandsumpe og ferske enge (Naturbeskyttelsesloven 3, 2007). Tre typer af de danske overdrev 6120, 6210 og 6230 er samtidigt beskyttet af EU s habitatdirektiv, hvis de ligger indenfor et af Natura 2000 områderne. Beskyttelsen består i at der ikke må gennemføres projekter i tilknytning til et Natura 2000 område, som kan skade de naturtyper som området er udpeget for at beskytte (Miljøministeriet 2008c). Tilstandsvurderingen kan bruges til at afgøre om handlinger på et overdrev har medført ændringer i overdrevets tilstand, og er derfor et redskab til at afgøre om loven er overholdt. Når et biologisk overdrev eller et overdrev indenfor natura 2000 områderne er ejet af en kommune er den pågældende kommune forpligtet til at pleje området 13

16 (Naturbeskyttelsesloven 53, 2007). Tilstandsvurderingen kan bruges til at evaluere om en pleje af et område har den ønskede virkning. Når tilstandsvurderingen bruges i denne forbindelse er den en kontrol udført af en kommune som viser om kommunen har overholdt sine forpligtigelser i forbindelse med plejen. Dette forhold kan selvsagt være problematisk. I en fredning kan der være krav om pleje af et område, men derudover bygger pleje af overdrevarealer og naturarealer generelt på frivillige aftaler mellem kommunerne og grundejerne. Så selv om de biologiske overdrev er beskyttet ifølge 3 er der ingen lov som forbyder at de vokser ud af deres status, og bliver til skov, hvis de er ejet af private og de ikke er omfattet af en fredning der har til formål at bevare overdrevet. Kommunalbestyrelsen er tilsynsførende myndighed på naturområder omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven (Naturbeskyttelsesloven 73, 2007). Det er derfor kommunalbestyrelsens ansvar at loven bliver overholdt. Der er ikke i lovgivningen noget krav om at tilsynet skal udføres med en bestemt hyppighed. Tilsynet skal dog finde sted så hyppigt at en reetablering af lovlige forhold ikke vanskeliggøres ud fra en betragtning om at de ulovlige forhold har været der så længe at det kan antages at kommunalbestyrelsen har accepteret forholdene. Kommunalbestyrelsen har til gengæld pligt til at reagere, hvis de bliver gjort opmærksomme på at loven er overtrådt (Anon. 2007b). Overdrevenes trusler og forudsætninger Tilgroning og næringsstoftilførsel er de største trusler mod den lysåbne natur (Bruus et al. 2007), mange af tilstandsvurderingens strukturparametre og problemarter er da også bygget omkring indikationer på at et givet naturareal er påvirket netop af tilgroning eller næringsstoftilførsel. Naturtypen overdrev er ikke en klimaks naturtype, det vil sige at hvis vegetationen ikke holdes nede vil overdrevene springe i skov. Hvor hurtigt det går for et område at blive til lukket skov afhænger af arealets produktivitet og afstanden til frøkilder (Buttenschøn & Buttenschøn 2001). For at bibeholde overdrev er fjernelse af vegetationen altså nødvendig, enten i form af græsning eller ved høslæt. Græsning har også indflydelse på artsrigdommen på et område, således at der forekommer flere arter, både totalt og per kvadratmeter på områder der græsses end på områder der er uden drift (Butttenschøn & Buttenschøn 2000). Forskellige dyrearter har forskellige foderpræferencer hvilket kommer til udtryk i den måde de påvirker overdrevenes vegetation. Heste medfører en artsrig urtevegetation, men de kan også fremme tilgroning af buske og træer. Kvæg foretrækker græsser, halvgræsser og neutralt smagende urter hvilket medfører en artsrig urtevegetation med stor strukturmæssig variation. Får er ikke så selektive hvad angår fødens vækstform og spiser i forhold til kvæg flere blade fra vedplanter, og andre urter end græsser og halvgræsser, til gengæld er de mere selektive på artsniveau. Geder er topgræssere, det vil sige at de helst græsser på høje urter, buske og lavthængende grene på træer. Får og geder medfører en artsfattig græsdomineret vegetation men de er samtidig bedre end heste og kvæg til at holde vedplanter nede (Buttenschøn 2007) Når et areal ikke bliver plejet ved hjælp af græsning eller høslæt vil arter der er gode til at formere sig vegetativt blive hyppigere, mens der vil være en nedgang i artsantallet af de lyskrævende arter. Nedgangen i artsantallet af de lyskrævende arter skyldes generelt lysmangel i vækstsæsonen, men også at jordbunden vil være ugunstig for frøspiring for mange lyskrævende urter, fordi der er mangel på bare pletter uden vegetation med tilstrækkelig lys. Som et eksempel på arter, der er gode til at formere sig ved vegetativ formering kan nævnes Draphavre og Krybende hestegræs (Butttenschøn & Buttenschøn 2000; Butttenschøn & Buttenschøn 2001). 14

17 Næringsstoftilførslen kan foregå gennem atmosfærisk deposition af nitrogen. Det skyldes blandt andet fordampning af ammoniak fra landbrugets husdyrgødning og nitrogenoxider som er biprodukter fra forbrændingsmotorer (Petersen 1994). Overdrev er naturligt næringsfattige og påvirkes derfor af tilførslen af nitrogen gennem den atmosfæriske deposition. Belastningen medfører at der sker en ændring i artssammensætningen hvor nøjsomhedsplanterne forsvinder til fordel for mere næringskrævende arter. Da mange næringskrævende planter er konkurrenceplanter der i kraft af deres størrelse udskygger lyskrævende arter vil man samtidigt se en nedgang i artsantallet. Denne sammenhæng er bl.a. påvist i en ny engelsk undersøgelse, hvor der var flest arter i områder med en lav kvælstofdeposition (Stevens et al. 2004). UNECE (FN's økonomiske kommission for Europa) har fastsat tålegrænser for den atmosfæriske deposition for de forskellige habitatnaturtyper. For kalkoverdrev (6210) er tålegrænsen bestemt til kg N/ha/år (Søgaard et al. 2005) hvor overskridelser vil føre til faldende diversitet, en stigning i hyppigheden af høje græsser, en øget mineralisering og nitrat udvaskning (UNECE 2004). For sure overdrev (6230) er tålegrænsen lidt lavere kg N/ha/år (Søgaard et al. 2005). Her vil overskridelser føre til en stigning i hyppigheden af græsser, halvgræsser og siv og et fald i hyppigheden af de for naturtypen typiske arter (UNECE 2004). Figur 1: Kvælstofdeposition og nedbørsmængde ved de fem hovedstationer i Figuren angiver deposition til den gennemsnitlige landoverflade i et område på km omkring målestationerne. Nedbørsmængden er angivet i mm og depositionen er afrundet til hele tal og angivet i kgn/ha (Gengivet efter Ellermann et al. 2007). 15

18 I 2006 var den atmosfæriske deposition omkring hovedmålestationerne kg N/ha. Ingen af hovedmålestationerne ligger på Sjælland (se Figur 1), men ved hjælp af modelberegninger har man bestemt fordelingen af den totale atmosfæriske kvælstofdeposition på de forskellige landsdele (se Figur 2). Den gennemsnitlige værdi for Sjælland i 2006 er beregnet til 14 kg N/ha. hvilket er en værdi som ligger inden for intervallet for tålegrænsen for sure overdrev, og altså kan have konsekvenser for denne naturtypes artssammensætning (Ellermann et al. 2007; Søgaard et al. 2005). Et kontrolleret gødskningsforsøg med NPK-gødning som forløb over 25 år i Sverige viste at gødskning og drift i form af græsning eller høslæt har stor betydning for hvilke arter man finder på et område, og hvor mange arter der er. Især de andre urter end græsser og halvgræsser, med undtagelse af nogle få konkurrenceplanter har vist sig at være meget følsomme overfor gødskning eller manglende Figur 2: Den samlede deposition af kvælstofforbindelser beregnet for Depositionen angiver en middelværdi for felterne. Depositionen er givet i kg N/ha. Gitterfelterne er på km (Gengivet efter Ellermann et al. 2007). pleje. Næringsstoftilførsel og drift virker forstærkende på hinanden, således at et område hurtigst ændrer karakter fra at være artsrigt med nøjsomhedsplanter til at være artsfattigt med konkurrenceplanter, hvis det både bliver gødsket og der ikke foretages høslæt eller græsning (se Figur 3) (Fogelfors et al. 1982). Figur 3: Udviklingen i artsantallet for et kontrolleret gødskningsforsøg der forløb i 25 år på et svensk overdrev med sandjord. Ændringen på det totale artsantal fra 1955 til 1980 på gødskede felter er for alle driftformer signifikant forskelligt fra ændringen på ugødede felter (p<0,01 x 2 -test på fordelingen af uddøde, overlevende og nye arter fra 1955 til 1980 (Gengivet efter Fogelfors & Steen 1982 i Plöger 1991). 16

19 En anden svensk undersøgelse af 30 græsningslokaliteter i det sydlige Skåne har også vist en sammenhæng mellem gødskning og antallet af arter. Det har vist sig at gødskningens hyppighed har betydning for artsantallet, således at der ved regelmæssig gødskning er færre arter end på lokaliteter der kun gødskes en gang imellem (se Figur 4) (Hasslöf 1990). Figur 4: Gødskningens effekt på artsantallet på græsningslokaliteter i det sydlige Skåne, vist som det totale artsantal og som arter per m 2 med 95 % konfidensgrænser. Ugødskede overdrev har signifikant flere arter end hyppigt gødskede overdrev (p<0,001, Students t-test), og signifikant flere arter end overdrev der gødskes af og til (p<0,01). Der er også signifikant flere arter på overdrev der gødskes af og til end på overdrev der hyppigt gødskes (p<0,02) (Gengivet efter Hasslöf 1990 i Plöger 1991). Tilstandsvurderingen Besigtigelsen af naturarealer starter med en identifikation og afgrænsning af de forskellige naturtyper inden for en lokalitet. Men da jeg ikke har besigtiget mine lokaliteter i den forstand men nøje udvalgt dem ud fra kendskab til deres kortlægning som kalkoverdrev har jeg ikke arbejdet med denne del af metoden. Inden for en lokalitet kan der være meget stor forskel på naturtilstanden. Derfor bygger besigtigelsen på en vurdering af hvor stor en del af området, som er relativt upåvirket natur, med typisk udviklede naturtyper (A), denne type skal indeholde mange typiske overdrevsarter og der skal være positiv-arter tilstede, mens problemarterne kun vil forekomme sporadisk. Det vurderes også hvor stor en del af området, som er tydeligt påvirket natur præget af eutrofiering, udtørring, tilgroning m.m. (B). Denne type vil sjældent indeholde positiv-arter, mens der vil være et tydeligt indslag af problemarter. Til sidst angives på hvor stor en del af området naturtilstanden ikke er vurderet (0). For hver af de tre arealandele vurderes om de opfylder 3 kravene. Denne del af besigtigelsen indgår ikke i beregningen af områdets tilstand, men angiver hvor stor en andel af det besigtigede område tilstanden dækker over. Selve tilstandsvurderingen bygger på en basisregistrering, hvor strukturparametrene vurderes sammen med en artsregistrering. Besigtigelsen kan suppleres med en udvidet registrering af arter indenfor en dokumentationscirkel. Da den udvidede registrering er uafhængig af områdets areal giver den mulighed for at sammenligne resultaterne af tilstandsvurderingen med andre områder. 17

20 Vurdering af de strukturelle indikatorer forventes at tage min pr. lokalitet. Tidsforbruget til artsregistreringen kan variere fra 5-45 min. afhængig af intensiteten af undersøgelsen og om der udføres en udvidet registrering. Ud fra de strukturelle indikatorer kan områdets tilstand beregnes som et strukturindeks, og ud fra registreringen af arter i en dokumentationscirkel kan områdets tilstand beregnes som et artsindeks. Som en afslutning på besigtigelsen af et område vurderes plejeindsatsen. Det vurderes om den igangværende pleje er tilstrækkelig, eller der skal foretages en mere vidtgående pleje. Det vurderes hvilken form en eventuel supplerende pleje bør have og om denne supplering vil kræve en mindre eller en omfattende indsats (Fredshavn et al. 2007a). Strukturparametre Strukturindekset bygger på en række strukturparametre, som ligger indenfor fire kategorier: Vegetationsstrukturer, landbrugspåvirkninger, naturtypekarakteristiske strukturer og hydrologi (se Figur 5). Hver af strukturkategorierne og strukturparametrene har en vægtning som afgør hvor betydningsfulde de er i beregningen af strukturindekset. Strukturindeks Uden Under 15 cm cm Over 50 cm Dværgbuske Vedplanter Invasive arter Græsning/høslæt Gødskning/sprøjteskader Positive Negative Kystsikring Vegetationsstrukturer Landbrugspåvirkninger Naturtypekarakteristiske strukturer Hydrologi Figur 5: Oversigt over strukturindeksets hierarkiske opbygning. Strukturparametrene registreres som dækningsgraden af de forskellige elementer i nogle veldefinerede intervaller (se Tabel 1 - Tabel 4). Til hvert af disse intervaller er der knyttet en score, som er givet ud fra eksperters vurdering af den optimale dækningsgrad af de forskellige elementer. Scorerne ligger mellem 0 og 1 hvor den optimale dækningsgrad får scoren 1, scorerne fremgår af Tabel 1 - Tabel 4. For langt de fleste elementer er scorerne de samme for hovednaturtypen overdrev (6200) og for habitatnaturtyperne kalkoverdrev (6210) og sure overdrev (6230), men med hensyn til dækningsgraden af dværgbuske skal der optimalt være en højere dækningsgrad på sure overdrev, end på de andre overdrevstyper. De forskellige vægte og scorer for hovednaturtypen overdrev (6200) er på nuværende tidspunkt 18