Årstidsvariationens betydning for tilstandsvurdering af naturtypen overdrev i det nordøstlige Sjælland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årstidsvariationens betydning for tilstandsvurdering af naturtypen overdrev i det nordøstlige Sjælland"

Transkript

1 DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Biologisk Institut Sektion for Økologi og Evolution Specialerapport af Mette Nyerup Nielsen Årstidsvariationens betydning for tilstandsvurdering af naturtypen overdrev i det nordøstlige Sjælland Vejledere: Ib Johnsen og Signe Frederiksen Afleveret den 19. september 2008

2

3 Årstidsvariationens betydning for tilstandsvurdering af naturtypen overdrev i det nordøstlige Sjælland The impact of seasonal changes on nature quality evaluation of the biotope grassland in the north eastern Zealand 2. rettede udgave 24. oktober 2008 Specialerapport af Mette Nyerup Nielsen Afleveret 19. september 2008 Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige fakultet Biologisk Institut Sektion for Økologi og Evolution Vejledere: Ib Johnsen (Lektor) Københavns Universitet Biologisk Institut Sektion for Økologi og Evolution Signe Frederiksen (Lektor) Københavns Universitet Biologisk Institut Sektion for Økologi og Evolution Forsidefoto: Kystskrænt ud for Heatherhill 25. april 2007 Foto ved: Mette Nyerup Nielsen 1

4 2

5 Forord Jeg har valgt at arbejde med besigtigelsen af 3 naturområder udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser i samarbejde med Kommunernes Landsforening den tidligere Amtsrådsforening og Miljøministeriets regionale miljøcentre, fordi det er en ny metode, som på nuværende tidspunkt ikke er undersøgt med hensyn til om den giver de sammenlignelige resultater, metoden er udviklet til at give. Jeg har valgt at koncentrere mig om årstidens betydning for resultaterne af besigtigelsen, fordi det er relevant for de kommuner, som skal bruge metoden, at vide hvilken indflydelse det har på hvilket tidspunkt af året besigtigelsen udføres. Da det i dette projekt af tidsmæssige årsager har været nødvendigt at begrænse undersøgelsen til kun at omfatte en naturtype, har jeg af personlige årsager valgt at udføre undersøgelsen på hovednaturtypen overdrev. For at bevare en rød tråd i rapporten er to afsnit der på hver sin side har en særstatus taget ud af rapporten og vedlagt som appendiks. Appendiks 1 består af metodebeskrivelse og resultater af en model til klassifikation af habitatdirektivets græslandstyper, som er brugt til bestemmelsen af overdrevstypen af mine lokaliteter. Resultaterne af denne klassificering er behandlet under lokalitetsbeskrivelserne. I den indledende fase af dette projekt har jeg i samarbejde med min vejleder Ib Johnsen besluttet at undersøge en række jordbundsforhold, men da disse data ikke er sammenholdt med besigtigelsens afhængighed af årstiden er baggrundsviden og metoder til disse undersøgelser udformet som appendiks 2. Resultaterne af jordbundsanalyserne er behandlet under lokalitetsbeskrivelserne. Artsnavne som forekommer i denne rapport kommer for karplanternes vedkommende fra Dansk flora (Frederiksen et al. 2006), mens artsnavnene på mosserne kommer fra Danske navne for Tørvemosser, Sortmosser, og Bladmosser der forekommer i Danmark (Mogensen & Goldberg 2005). Alle foto, med undtagelse af luftfoto, som findes i denne rapport har jeg selv taget i forbindelse med feltarbejdet. Luftfoto stammer fra Google Earth. Hunde-viol Kornet stenbræk Due-skabiose Undervejs i specialet har mange været involveret gennem vejledning i projektbeskrivelsen, i bestemmelsen af de forskellige arter, i databehandlingen og i udformningen af rapporten. Det vil jeg meget gerne takke for. Jeg vil dog lige pointere at jeg har udført mine feltregistreringer alene, da dette er vigtigt for fortolkningen af mine resultater. Ib Johnsen har bidraget med gode råd og vejledning. Desuden har han været med en dag i felten og kikket på bestemmelseskarakterer. Aks-ærenpris 3

6 Signe Frederiksen har haft meget tålmodighed i forbindelse med gennemgangen af alle hjembragte karplanter, som jeg har været usikker på bestemmelsen af. Flere medarbejdere fra DMU i Kalø og særligt Rasmus Ejrnæs, Jesper Fredshavn og Bettina Nygaard har været meget hjælpsomme i flere forbindelser. Først ved udvælgelse af lokaliteter, og i samme forbindelse givet husly. Siden har Rasmus Ejrnæs svaret på opklarende spørgsmål og klassificeret mine lokaliteter indenfor de forskellige græslandstyper. Jesper Fredshavn har regnet strukturindekset og hjulpet med opklarende spørgsmål i forbindelse med beregning af artsindekset. Eigil Plöger biologisk konsulent /v Aglaja har brugt Langfredag 2007 på at tage med mig i felten og har siden svaret på mange opklarende spørgsmål angående bestemmelsen af diverse arter. Smalbladet klokke Blodrød storkenæb Irina Goldberg fra Bryologkredsen har brugt utallige mandag aftener på at hjælpe mig med bestemmelsen af alle mine hjembragte mosarter. Laboranterne på Økologisk Kemisk Laboratorium Niels Bruun, Esben Vedel Nielsen, Karna Heinsen og Gosha Sylvester har været en stor hjælp i laboratoriet. Klaus Peter Brodersen fra Ferskvandsbiologisk Laboratorium har svaret på opklarende spørgsmål og stillet sin computer til rådighed i forbindelse med multivariate analyser i programmet Primer. Nikkende kobjælde Jørgen Nyerup har instrueret i Google Earth og stillet sin computer til rådighed i forbindelse med brugen af dette program. Finn Gunnar Hansen, Thomas Nyerup Nielsen og Ditte Gammeltoft har stillet kritiske spørgsmål til rapportens indhold og læst korrektur. Anders Michelsen og Kristian Albert fra Sektion for Økologi og Evolution og Gösta Nachman fra Populationsbiologi har svaret på opklarende spørgsmål om statistik. Nikkende kobjælde Bredbladet timian 4

7 Sammenfatning Undersøgelsens formål er at afgøre hvilken betydning årstiden har på tilstandsvurderingen af hovednaturtypen overdrev. Tilstandsvurderingen er i denne sammenhæng en del af besigtigelsen af naturarealer, som en del af den nationale naturkvalitetsplanlægning. Metoden er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser i samarbejde med Kommunernes Landsforening, den tidligere Amtsrådsforening og Miljøministeriets regionale miljøcentre. Årstidsvariationen fra slutningen af april til starten af december er undersøgt på ti lokaliteter i det nordøstlige Sjælland. Karplanter, mosser og laver er registreret indenfor tre dokumentationscirkler med en radius på 5 m på hver lokalitet. Der er desuden registreret en række strukturparametre indenfor hver lokalitet. Registreringerne er foretaget fire gange i løbet af året i fire feltsekvenser med ca. 70 dages interval. Der er fundet signifikante forskelle mellem de fire feltsekvenser, med hensyn til hvilke arter der registreres på de forskellige tidspunkter af året, og på antallet af arter der registreres på de forskellige tidspunkter af året. Der er ligeledes fundet signifikante forskelle mellem de fire feltsekvenser, på det artsafhængige resultat af tilstandsvurderingen (artsindekset) og på det strukturafhængige resultat af tilstandsvurderingen (strukturindekset). Udsvingene af artsindekset og strukturindekset over året er af en størrelsesorden, som har betydning for tilstandsvurderingen. 11 % af overdrevslokaliteterne i det nordøstlige Sjælland vil stige en tilstandsklasse for artsindekset fra 1. feltsekvens (april/maj) til 3. feltsekvens (september) og 15 % vil falde en tilstandsklasse fra 3. feltsekvens (september) til 4. feltsekvens (november/december). Desuden vil 35 % af overdrevslokaliteterne i det nordøstlige Sjælland falde en tilstandsklasse for strukturindekset fra 1. feltsekvens (april/maj) til 2. feltsekvens (juli). Summary The aim of this research is to investigate the impact of seasonal changes on nature quality evaluation of the biotope grassland. Quality evaluation is in this context a part of the monitoring of nature sights which is a part of the national nature quality planning. The method is developed by the National Environmental Research Institute in collaboration with the Local Government Denmark, the former Association of County Councils of Denmark and the regional environmental centres of the Ministry of the Environment. The variation of the season from the end of April to the beginning of December is investigated at ten locations in the north eastern Zealand. Vascular plants, bryophytes and lichens are recorded in three circles with a radius of 5 m at the ten locations. Different parameters of structure are also recorded at each location. The registrations are recorded four times during the year in four field sequences with intervals of approximately 70 days. Significant differences are found between the four field sequences, on the species composition at different times of the year, and on the number of species that are recorded at different times of the year. Significant differences are also found between the four field sequences, on the species dependent results of the quality evaluation (species index) and on the structure dependent results of the quality evaluation (structure index). The fluctuations of the species index and the structure index during the year are of a magnitude which has impact on the quality evaluation. 11 % of the grasslands locations in the north eastern Zealand will increase a quality class for the species index from the 1 st field sequence (April/May) to the 3 rd field sequence (September) and 15 % will decline a quality class from the 3 rd field sequence (September) to the 4 th field sequence (November/December). In addition 35 % of the grasslands locations in the north eastern Zealand will decline a quality 5

8 class for the structure index from the 1 st field sequence (May/April) to the 2 nd field sequence (July). 6

9 Indholdsfortegnelse DEL 1: BAGGRUND OG PROBLEMFORMULERING... 9 INDLEDNING... 9 PROBLEMSTILLING OG HYPOTESER OVERDREV SOM NATURTYPE * - Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand (*) - Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (vigtige orkidélokaliteter) Åbne sandede overdrev * - Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Artsfattige sure overdrev OVERDREV EN BESKYTTET NATURTYPE? OVERDREVENES TRUSLER OG FORUDSÆTNINGER TILSTANDSVURDERINGEN Strukturparametre Vegetationsstrukturer Landbrugspåvirkning Naturtypekarakteristiske strukturer Hydrologi Artsregistrering BEREGNING AF NATURTILSTAND Beregning af strukturindekset Beregning af artsindekset Naturtilstandsindekset DEL 2: FORSØGETS PLANLÆGNING OG UDFØRELSE FORSØGSDESIGN UDVÆLGELSE AF LOKALITETER LOKALITETSBESKRIVELSER Dale Bro ved Tikøb Langesø (Da) Heatherhill (He) Alten Lille Lyngby Mose (Al) Ejby Ådal 1 3 (Ej) Ejby Ådal 4 6 (Ey) Skrænt ved Kyndbyværket (Ky) Lille Rørbæk Enge (Ro) Skuldelev Ås (Sk) Sigerslevvester Strand (Si) Jægersborg Dyrehave (Ja) DATAINDSAMLING -METODER I FELTEN Afgrænsning af naturtyper Placering af dokumentationscirkler Afmærkning Afgrænsning af dokumentationscirklerne Registrering Tidsforbrug De fire feltsekvenser Bestemmelse af arter DATABEHANDLING Statistiske metoder RESULTATER Multivariate Analyser Tilstandsvurderingen Strukturdata Artsdata Mosregistreringens betydning for tilstandsvurderingen DISKUSSION Problemer ved forsøgsdesignet

10 Resultaterne...86 Problemer ved tilstandsvurderingen...92 KONKLUSION...95 LITTERATURLISTE...97 APPENDIKS 1 KLASSIFIKATIONSMODEL TIL HABITATDIREKTIVETS GRÆSLANDSTYPER103 APPENDIKS 2 JORDBUNDSFORHOLD DATAINDSAMLING METODER I FELTEN Jordprøvetagning Jordstruktur ph bestemmelse på våd jord DATAINDSAMLING -METODER I LABORATORIET Prøveforberedelser Ledningsevne og ph Jordens organiske materiale Jordens næringsstoffer DATABEHANDLING BILAGS OVERSIGT

11 Del 1: Baggrund og Problemformulering Indledning Efter kommunalreformen, som trådte i kraft 1. januar 2007, er en stor del af besigtigelsen af naturarealer i Danmark overgået til kommunerne. For på landsplan at få en ensartet besigtigelse med sammenlignelige resultater har Danmarks Miljøundersøgelser i samarbejde med Kommunernes Landsforening, den tidligere Amtsrådsforening og Miljøministeriets regionale miljøcentre udviklet en besigtigelse af hovednaturtyperne fra 3 i naturbeskyttelsesloven. I denne forbindelse har de udvidet tilstandsvurderingen til også at omfatte 3 naturtyperne (Miljøministeriet 2008d). Tidligere var det kun habitatnaturtyperne fra habitatdirektivet, som var omfattet af tilstandsvurderingen, og den blev brugt i forbindelse med basisanalysen af Natura-2000 naturbeskyttelsesområderne. Kommunernes Landsforening har anbefalet kommunerne at bruge tilstandsvurderingen på deres 3 naturområder, hvilket har medført, at mange kommuner har valgt at bruge denne metode (Anon. 2007c). Indtil videre omfatter tilstandsvurderingen besigtigelse af hede, overdrev, mose, fersk eng, strandeng, vandhul (sø) og klit (Fredshavn et al. 2007a). Tilstandsvurderingen bygger på en række fysiske strukturer, vegetationsstrukturer og artsregistreringer. Ud fra disse registreringer kan man beregne fem indeksværdier; Et strukturindeks, et artsscoreindeks, et artsdiversitetsindeks, et artsindeks og et naturtilstandsindeks. Strukturindekset bygger på arealets strukturer, som omfatter fysiske strukturer og vegetationsstrukturer. Artsscoreindekset bygger på værdisætning af de fundne arter, mens artsdiversitetindekset både bygger på værdisætningen af de fundne arter og antallet af arter som er fundet. Artsindekset, som er et samlet indeks af de registrerede arters værdisætning og diversiteten, er en vægtning af artsscoreindekset og artsdiversitetsindekset, mens naturtilstandsindekset, som er et samlet indeks af arealets tilstand, er en vægtning af strukturindekset og artsindekset (Fredshavn & Ejrnæs 2007). Resultatet af tilstandsvurderingen er naturtilstandsindekset, men også strukturindekset og artsindekset, da disse indeks peger på forskellige problemstillinger, og derfor er relevante i forbindelse med naturforvaltningen. Danmarks Miljøundersøgelser har i forbindelse med NOVANA overvågningen af de terrestriske naturtyper sat overvågningsperioden for kalkoverdrev fra juni til august og for sure overdrev fra juni til september, for at få sammenlignelige resultater fra overvågningen, men der er ikke på samme måde sat grænser for hvornår besigtigelserne af 3 naturen skal udføres (Fredshavn et al. 2007b). I forbindelse med kommunernes sagsbehandling af sager som omfatter 3 naturområderne, kan det være nødvendigt at udføre en besigtigelse af et naturområde uden for sommermånederne. I en engelsk undersøgelse er det påvist, at årstiden har betydning for tilstedeværelsen af arter i skove, hvor der blev observeret signifikant færre arter i april end i august (Kirby et al. 1986). Da artsantallet er en af de parametre, som har indflydelse på artsindekset, er det også for de lysåbne naturtyper relevant at vide, om årstiden har indflydelse på hvor mange arter, det er muligt at registrere. Tilstandsvurderingen giver de forskellige arter forskellige værdier og det er derfor også relevant at vide hvilke arter man finder på de forskellige tidspunkter af året. Da tilstandsvurderingen også omfatter strukturindekset, er det ligeledes relevant at vide, om årstiden har indflydelse på de forskellige strukturer, som strukturindekset bygger på. Mange mosser opfattes som vigtige indikatorarter blandt andet på luftforurening (Hallingbäck & Holmåsen 1982), derfor er det lidt interessant at mosserne på nuværende tidspunkt har en meget reduceret betydning i tilstandsvurderingen. I de tekniske anvisninger til besigtigelse af naturarealer er det valgfrit om en udvidet registrering omfatter en 9

12 bestemmelse af mosarterne (Fredshavn et al. 2007b), derfor er det relevant at se hvilken betydning bestemmelsen af mosarter har for tilstandsvurderingen. Problemstilling og Hypoteser Hvis tilstandsvurderingen skal give sammenlignelige resultater skal den så vidt muligt ikke være afhængig af ydre faktorer (f.eks. årstid og vejrforhold), som ikke skyldes naturarealets tilstand. Jeg vil i dette projekt undersøge om tilstandsvurderingens resultater i form af naturtilstandsindekset, strukturindekset og artsindekset er afhængige af årstiden. Er det tilfældet, vil jeg undersøge elementerne, som de enkelte indeks består af for at afgøre hvilke faktorer, der ændrer sig i løbet af året. Desuden undersøger jeg årstidens indflydelse på hvilke arter man finder på forskellige tidspunkter. Hvis der ikke findes forskelle i artslisterne på forskellige tidspunkter, vil det ikke være forventeligt at finde en forskel i artsindekset. På den anden side vil en forskel på artslisterne kunne påvise artsindeksets stabilitet, hvis artsindekset på trods af forskellige artslister vil give den samme tilstandsvurdering på forskellige tidspunkter af året. For at begrænse variationen, som skyldes andre faktorer end årstiden, har jeg som udgangspunkt kun valgt at udføre mine undersøgelser på naturtypen kalkoverdrev For at min undersøgelse skal omfatte lokaliteter både med god og dårlig tilstand har jeg udvalgt mine lokaliteter ud fra data fra Devano; kortlægningen af de lysåbne naturtyper. Lokaliteterne er udvalgt, så de fordeler sig på en gradient med hensyn til artsscoreindekset. Lokaliteter med meget lavt artsscoreindeks er dog ikke repræsenteret, da det ikke er så interessant med et eventuelt fald i tilstandsvurderingen uden for sommermånederne for disse lokaliteter, som i forvejen får en dårlig tilstandsvurdering. De hypoteser, jeg ønsker at eftervise, er følgende: H1: Der er forskel på hvilke arter, som registreres på forskellige tidspunkter af året. Jeg forventer, at de forskellige arter ikke er fremme hele året rundt, og der vil være forskel på hvornår de forskellige planter kommer frem, blomstrer og visner væk. H2: Der er forskel på antallet af arter, som registreres på forskellige tidspunkter af året. Jeg forventer, at de fleste arter er fremme midt på vækstsæsonen 1. Se i øvrigt begrundelse for H1. H3: Der er forskel på antallet af enårige arter, som registreres på forskellige tidspunkter af året. Jeg forventer, at de enårige arter vil visne væk tidligt på vækstsæsonen, og derfor ikke vil blive registreret senere på året, fordi de i kraft af at være enårige ikke har nogen fordel af at vokse videre, efter at de har sat frugter. H4: Der er forskel på antallet af græslignende arter, det vil sige græsser, halvgræsser og siv, som registreres på forskellige tidspunkter af året. Jeg forventer, at de vegetativt er svære at adskille, og nogle derfor let kan blive overset, når de ikke blomstrer. H5: Der er forskel på resultatet af tilstandsvurderingen målt som artsindekset, afhængig af hvilken tid på året tilstandsvurderingen udføres. Jeg forventer, at der er forskel på hvor mange arter, der registreres på de forskellige tidspunkter (H2-4), og at der er forskel på hvilke arter, som registreres (H1). Jeg forventer desuden, at artsindekset er højest midt på vækstsæsonen, 1 Vækstsæsonen er den del af året hvor døgnets gennemsnitstemperatur er på minimum 6 C (Petersen & Vestergaard 2004). I Danmark vil vækstsæsonen typisk strække sig fra april til oktober. 10

13 fordi det er på dette tidspunkt, jeg forventer at de fleste arter er til stede og nemmest at registrere, hvilket vil medfører, at artsdiversitetsindekset bliver højest på dette tidspunkt. H6: Der er forskel på resultatet af tilstandsvurderingen målt som strukturindekset, afhængig af hvilken tid på året tilstandsvurderingen udføres. Jeg forventer at strukturindekset er højere tidligt på vækstsæsonen, end det er hen over sommeren. Desuden forventer jeg at strukturindekset stiger igen sent på året fordi jeg forventer at vegetationen vil være lavere tidligt på året, blive højere i løbet af vækstsæsonen og igen blive lav sent på året på områder med græsning eller høslæt. H7: Der er forskel på resultatet af tilstandsvurderingen afhængigt af om mosserne registreres, fordi en registrering af mosserne vil øge antallet af registrerede arter, hvilket vil medføre en stigning i artsdiversitetsindekset. H8: Registrering af mosserne vil mindske tilstandsvurderingens afhængighed af årstiden. Jeg forventer, at mosserne kan registreres hele året rundt og derved øge artsantallet relativt mere i de perioder, hvor artsantallet ellers er lavt (se H2). Overdrev som naturtype For at kunne forstå de enkelte elementer i tilstandsvurderingen på overdrevslokaliteter er det nødvendigt med en introduktion til naturtypen overdrev. Overdrevene er kulturhistorisk set landsbyfællesskabets udmarker, som blev brugt ekstensivt til græsning. Fra 1750 blev det samlede areal af græslandet reduceret da kvælstoffikserende arter indgik i sædskiftet, og på den måde var med til at tilføre næringsstoffer. Da næringsstofmangel ofte var den begrænsende faktor for produktionen, var det ved hjælp af de kvælstoffikserende arter muligt at få et fornuftigt udbytte fra jorde, som tidligere havde været for næringsfattige. Konsekvensen blev, at mange arealer blev pløjet op og inddraget i markdriften. Efter anden verdenskrig gødskede man mange overdrevsarealer som fortsat blev brugt til græsning (Ejrnæs et al. 2007). I 1996, da de tidligere amter havde kortlagt naturtyperne omfattet af naturbeskyttelsesloven, var resultatet, at 0,6 % af Danmarks areal var overdrev (Anon. 2002; Ejrnæs et al. 2007). Ifølge naturbeskyttelseslovens 3 er det de biologiske overdrev, som er omfattet af loven. Et biologisk overdrev er defineret som lysåben, græs- og urtedomineret vegetation på tør bund, typisk med græsning eller høslæt som kulturpåvirkning eller uden landbrugsmæssig drift. Intensiv opdyrkning skal normalt være opgivet for mindst år siden, for at der har indfundet sig en sammenhængende overdrevsvegetation (Anon. 2007b). Overdrevsvegetationen skal enten rumme mange typiske overdrevsarter, eller være domineret af enkelte typiske overdrevsarter (Anon. 1993). Overdrev rummer ofte også krat af vedplanter, især stikkende buske, som kan modstå græsning. Nogle overdrevstyper, som findes på stejle skrænter, kan holdes lysåbne ved hjælp af erosion. I 1992 vedtog Det Europæiske Råd Habitatdirektivet som har til formål at bidrage til sikring af den biologiske mangfoldighed gennem bevarelse af direktivets naturtyper og arter (Anon. 2002). Habitatdirektivet rummer tre overdrevs naturtyper, hvilket ikke er helt sammenfaldende med den variation, som er indenfor hovednaturtypen overdrev i Danmark. I Danmark er der således 2 overdrevstyper, som ikke er omfattet af habitatdirektivet. Overdrev kan opdeles i forskellige undertyper i forhold til forskellige faktorer. To af de vigtigste faktorer til opdeling af overdrev er ph og vandindhold. Ved høj ph, som forekommer på kalkrige jorde, finder man tørre overdrev, der svarer til habitat naturtypen Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand (6120) og kalkoverdrev der 11

14 svarer til habitat naturtypen Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (6210). De tørre overdrev findes ofte på sandede jorde på sydvendte skråninger og er karakteriseret ved at være mere tørre end kalkoverdrev. Ved lavere ph, som forekommer på kalkfattige jorde, finder man åbne sandede overdrev og sure overdrev. De sure overdrev er på grund af nedbørsoverskud blevet forsuret gennem tiden. De åbne sandede overdrev, som er mere tørre end sure overdrev, er som konsekvens af det tørre miljø, ikke blevet forsuret i samme grad som de sure overdrev (Ejrnæs et al. 2007; Petersen 1994). Sure overdrev kan igen opdeles i habitatnaturtypen Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund (6230) og Artsfattige sure overdrev (Ejrnæs et al. 2004; Buchwald & Søgaard 2000). Nogle af EU s habitatnaturtyper er prioriterede, hvilket vil sige, at der skal gøres en særlig indsats for at beskytte dem, hvis de ligger indenfor et Natura 2000 område. I det følgende er de prioriterede naturtyper markeret med *. Markeringen (*) henviser til at naturtypen kun er prioriteret, hvis det er en vigtig orkidélokalitet (Buchwald & Søgaard 2000). 6120* - Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand Naturtypen 6120 skal som et minimum rumme mindst en af de følgende karakteristiske arter fra EU s fortolkningsmanual: Pur-løg, Sandkarse ±2, Skrænt-star ±, Bakkenellike, Gul evighedsblomst, Brudurt, Klit kambunke ± eller Knopnellike ±. I Danmark er der således kun 8 arter hvoraf 4 er sjældne som er karakteristiske for naturtypen 6120 (Buchwald & Fredshavn 2004). Følgende arter kan desuden bruges som indikatorer på 6120: Mark-bynke, Bidende stenurt, Femhannet hønsetarm, Glat rottehale, Fladstrået rapgræs, Voldtimian, Bakkeforglemmigej, Sølv-potentil, Gul kløver, Bakke-svingel, Liden sneglebælg, Sand-løg, Stribet kløver, Grådodder ±, Due-skabiose, Kølle-valmue og Tandfri vårsalat (Ejrnæs 2004; Buchwald & Fredshavn 2004) (*) - Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (vigtige orkidélokaliteter) De karakteristiske arter for 6210 er ifølge EU s fortolkningsmanual: Rundbælg, Stivhåret kalkkarse, Bakke-stilkaks ±, Stakløs hejre, Nøgleblomstret klokke ±, Vår-star, Bakketidsel, Stor knopurt, Dansk kambunke ±, Stivhåret borst, Segl-sneglebælg, Flueblomst ±, Tyndakset gøgeurt, Salep-gøgeurt ±, Stor gøgeurt 3, Bakke-gøgeurt, Hulkravet kodriver, Blodstillende bibernelle ±, Due-skabiose, Opret hejre og klit-limurt ± (Buchwald & Fredshavn 2004). Følgende arter kan desuden bruges som indikatorer på 6210: Almindelig hundegræs, Almindelig knopurt, Eng-havre, Humle-sneglebælg, Knold-Ranunkel, Hjertegræs, Knoldrottehale, Blågrøn star, Knoldet mjødurt, Vild gulerod, Vild hør, Lav tidsel, Håret viol, Hvid okseøje, Dunet vejbred, Dunet havre, Almindelig agermåne, Smalbladet klokke ±, Merian, Skov-jordbær, Gul fladbælg og Bredbladet timian (Ejrnæs 2004; Buchwald & Fredshavn 2004). 2± indikerer at arten er temmelig sjælden eller sjældnere på Sjælland (Frederiksen et al. 2006) 3 indikerer at arten ikke findes på Sjælland (Frederiksen et al. 2006) 12

15 Åbne sandede overdrev De åbne sandede overdrev er ikke en af habitatdirektivets overdrevstyper. De karakteristiske arter for denne overdrevstype er Blåmunke, Sandskæg, Sand-star, Smalbladet høgeurt, Smalbladet timian, Tidlig dværgbunke, Flipkrave, Aks-ærenpris, Trefliget ærenpris ±, Vår-ærenpris ±, Baltisk svingel ±, Nikkende kobjælde Sand-frøstjerne ± og Strand-fladbælg (Ejrnæs 2004; Ejrnæs et al. 2007). 6230* - Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Naturtypen 6230 skal som et minimum rumme mindst en af de følgende karakteristiske arter fra EU s fortolkningsmanual: Kattefod ±, Guldblomme ±, Lyng-star ±, Bleg star, Hirse-star, Fåre-svingel, Lyng-snerre, Klokke-ensian ±, Kantet perikon, Plettet kongepen ±, Krat-fladbælg, Sækspore, Katteskæg, Mose-troldurt ±, Bakke-gøgelilje ±, Almindelig mælkeurt, Tormentil, Læge-ærenpris og Hunde-viol (Buchwald & Fredshavn 2004). Følgende arter kan desuden bruges som indikatorer på Almindelig hvene, Liden klokke, Vellugtende gulaks, Almindelig pimpinelle, Tandbælg, Bugtet kløver, Blåhat, Tveskægget ærenpris, Bidende ranunkel og Almindelig kamgræs (Ejrnæs 2004; Buchwald & Fredshavn 2004). Artsfattige sure overdrev De artsfattige sure overdrev er ligesom de åbne sandede overdrev ikke en af habitatdirektivets overdrevstyper. De karakteristiske arter for denne overdrevstype er Bølget bunke, Lyng-snerre, Sand-hvene og Engelsk visse (Ejrnæs 2004). Følgende arter findes ligeledes på artsfattige sure overdrev: Almindelig hvene, Markfrytle, Liden klokke, Håret høgeurt, Rødknæ, Hedelyng, Pille-star, Krybende hestegræs, Tandbælg og Smalbladet høgeurt (Bruun & Ejrnæs 1998). Overdrev en beskyttet naturtype? Tilstandsvurderingen skal bruges af kommunen til at registrere overdrevenes tilstand. Kommunernes forpligtigelse med hensyn til besigtigelse af overdrevslokaliteterne skyldes at der i dansk lovgivning er en beskyttelse af biologiske overdrev. Biologiske Overdrev har sammen med ferske enge været beskyttet siden 1992 hvor de blev taget med i naturbeskyttelsesloven (Anon. 1993). Biologiske overdrev er ifølge 3 i naturbeskyttelsesloven beskyttede mod handlinger, som medfører ændringer i deres tilstand, hvis deres areal alene eller i forbindelse med de andre 3 beskyttede naturtyper overstiger 2500 m 2. Vandløb indgår dog ikke i denne arealberegning. De andre 3-beskyttede naturtyper er vandløb som miljøministeren har udpeget, naturlige søer med et areal større end 100 m 2, heder, moser, strandenge, strandsumpe og ferske enge (Naturbeskyttelsesloven 3, 2007). Tre typer af de danske overdrev 6120, 6210 og 6230 er samtidigt beskyttet af EU s habitatdirektiv, hvis de ligger indenfor et af Natura 2000 områderne. Beskyttelsen består i at der ikke må gennemføres projekter i tilknytning til et Natura 2000 område, som kan skade de naturtyper som området er udpeget for at beskytte (Miljøministeriet 2008c). Tilstandsvurderingen kan bruges til at afgøre om handlinger på et overdrev har medført ændringer i overdrevets tilstand, og er derfor et redskab til at afgøre om loven er overholdt. Når et biologisk overdrev eller et overdrev indenfor natura 2000 områderne er ejet af en kommune er den pågældende kommune forpligtet til at pleje området 13

16 (Naturbeskyttelsesloven 53, 2007). Tilstandsvurderingen kan bruges til at evaluere om en pleje af et område har den ønskede virkning. Når tilstandsvurderingen bruges i denne forbindelse er den en kontrol udført af en kommune som viser om kommunen har overholdt sine forpligtigelser i forbindelse med plejen. Dette forhold kan selvsagt være problematisk. I en fredning kan der være krav om pleje af et område, men derudover bygger pleje af overdrevarealer og naturarealer generelt på frivillige aftaler mellem kommunerne og grundejerne. Så selv om de biologiske overdrev er beskyttet ifølge 3 er der ingen lov som forbyder at de vokser ud af deres status, og bliver til skov, hvis de er ejet af private og de ikke er omfattet af en fredning der har til formål at bevare overdrevet. Kommunalbestyrelsen er tilsynsførende myndighed på naturområder omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven (Naturbeskyttelsesloven 73, 2007). Det er derfor kommunalbestyrelsens ansvar at loven bliver overholdt. Der er ikke i lovgivningen noget krav om at tilsynet skal udføres med en bestemt hyppighed. Tilsynet skal dog finde sted så hyppigt at en reetablering af lovlige forhold ikke vanskeliggøres ud fra en betragtning om at de ulovlige forhold har været der så længe at det kan antages at kommunalbestyrelsen har accepteret forholdene. Kommunalbestyrelsen har til gengæld pligt til at reagere, hvis de bliver gjort opmærksomme på at loven er overtrådt (Anon. 2007b). Overdrevenes trusler og forudsætninger Tilgroning og næringsstoftilførsel er de største trusler mod den lysåbne natur (Bruus et al. 2007), mange af tilstandsvurderingens strukturparametre og problemarter er da også bygget omkring indikationer på at et givet naturareal er påvirket netop af tilgroning eller næringsstoftilførsel. Naturtypen overdrev er ikke en klimaks naturtype, det vil sige at hvis vegetationen ikke holdes nede vil overdrevene springe i skov. Hvor hurtigt det går for et område at blive til lukket skov afhænger af arealets produktivitet og afstanden til frøkilder (Buttenschøn & Buttenschøn 2001). For at bibeholde overdrev er fjernelse af vegetationen altså nødvendig, enten i form af græsning eller ved høslæt. Græsning har også indflydelse på artsrigdommen på et område, således at der forekommer flere arter, både totalt og per kvadratmeter på områder der græsses end på områder der er uden drift (Butttenschøn & Buttenschøn 2000). Forskellige dyrearter har forskellige foderpræferencer hvilket kommer til udtryk i den måde de påvirker overdrevenes vegetation. Heste medfører en artsrig urtevegetation, men de kan også fremme tilgroning af buske og træer. Kvæg foretrækker græsser, halvgræsser og neutralt smagende urter hvilket medfører en artsrig urtevegetation med stor strukturmæssig variation. Får er ikke så selektive hvad angår fødens vækstform og spiser i forhold til kvæg flere blade fra vedplanter, og andre urter end græsser og halvgræsser, til gengæld er de mere selektive på artsniveau. Geder er topgræssere, det vil sige at de helst græsser på høje urter, buske og lavthængende grene på træer. Får og geder medfører en artsfattig græsdomineret vegetation men de er samtidig bedre end heste og kvæg til at holde vedplanter nede (Buttenschøn 2007) Når et areal ikke bliver plejet ved hjælp af græsning eller høslæt vil arter der er gode til at formere sig vegetativt blive hyppigere, mens der vil være en nedgang i artsantallet af de lyskrævende arter. Nedgangen i artsantallet af de lyskrævende arter skyldes generelt lysmangel i vækstsæsonen, men også at jordbunden vil være ugunstig for frøspiring for mange lyskrævende urter, fordi der er mangel på bare pletter uden vegetation med tilstrækkelig lys. Som et eksempel på arter, der er gode til at formere sig ved vegetativ formering kan nævnes Draphavre og Krybende hestegræs (Butttenschøn & Buttenschøn 2000; Butttenschøn & Buttenschøn 2001). 14

17 Næringsstoftilførslen kan foregå gennem atmosfærisk deposition af nitrogen. Det skyldes blandt andet fordampning af ammoniak fra landbrugets husdyrgødning og nitrogenoxider som er biprodukter fra forbrændingsmotorer (Petersen 1994). Overdrev er naturligt næringsfattige og påvirkes derfor af tilførslen af nitrogen gennem den atmosfæriske deposition. Belastningen medfører at der sker en ændring i artssammensætningen hvor nøjsomhedsplanterne forsvinder til fordel for mere næringskrævende arter. Da mange næringskrævende planter er konkurrenceplanter der i kraft af deres størrelse udskygger lyskrævende arter vil man samtidigt se en nedgang i artsantallet. Denne sammenhæng er bl.a. påvist i en ny engelsk undersøgelse, hvor der var flest arter i områder med en lav kvælstofdeposition (Stevens et al. 2004). UNECE (FN's økonomiske kommission for Europa) har fastsat tålegrænser for den atmosfæriske deposition for de forskellige habitatnaturtyper. For kalkoverdrev (6210) er tålegrænsen bestemt til kg N/ha/år (Søgaard et al. 2005) hvor overskridelser vil føre til faldende diversitet, en stigning i hyppigheden af høje græsser, en øget mineralisering og nitrat udvaskning (UNECE 2004). For sure overdrev (6230) er tålegrænsen lidt lavere kg N/ha/år (Søgaard et al. 2005). Her vil overskridelser føre til en stigning i hyppigheden af græsser, halvgræsser og siv og et fald i hyppigheden af de for naturtypen typiske arter (UNECE 2004). Figur 1: Kvælstofdeposition og nedbørsmængde ved de fem hovedstationer i Figuren angiver deposition til den gennemsnitlige landoverflade i et område på km omkring målestationerne. Nedbørsmængden er angivet i mm og depositionen er afrundet til hele tal og angivet i kgn/ha (Gengivet efter Ellermann et al. 2007). 15

18 I 2006 var den atmosfæriske deposition omkring hovedmålestationerne kg N/ha. Ingen af hovedmålestationerne ligger på Sjælland (se Figur 1), men ved hjælp af modelberegninger har man bestemt fordelingen af den totale atmosfæriske kvælstofdeposition på de forskellige landsdele (se Figur 2). Den gennemsnitlige værdi for Sjælland i 2006 er beregnet til 14 kg N/ha. hvilket er en værdi som ligger inden for intervallet for tålegrænsen for sure overdrev, og altså kan have konsekvenser for denne naturtypes artssammensætning (Ellermann et al. 2007; Søgaard et al. 2005). Et kontrolleret gødskningsforsøg med NPK-gødning som forløb over 25 år i Sverige viste at gødskning og drift i form af græsning eller høslæt har stor betydning for hvilke arter man finder på et område, og hvor mange arter der er. Især de andre urter end græsser og halvgræsser, med undtagelse af nogle få konkurrenceplanter har vist sig at være meget følsomme overfor gødskning eller manglende Figur 2: Den samlede deposition af kvælstofforbindelser beregnet for Depositionen angiver en middelværdi for felterne. Depositionen er givet i kg N/ha. Gitterfelterne er på km (Gengivet efter Ellermann et al. 2007). pleje. Næringsstoftilførsel og drift virker forstærkende på hinanden, således at et område hurtigst ændrer karakter fra at være artsrigt med nøjsomhedsplanter til at være artsfattigt med konkurrenceplanter, hvis det både bliver gødsket og der ikke foretages høslæt eller græsning (se Figur 3) (Fogelfors et al. 1982). Figur 3: Udviklingen i artsantallet for et kontrolleret gødskningsforsøg der forløb i 25 år på et svensk overdrev med sandjord. Ændringen på det totale artsantal fra 1955 til 1980 på gødskede felter er for alle driftformer signifikant forskelligt fra ændringen på ugødede felter (p<0,01 x 2 -test på fordelingen af uddøde, overlevende og nye arter fra 1955 til 1980 (Gengivet efter Fogelfors & Steen 1982 i Plöger 1991). 16

19 En anden svensk undersøgelse af 30 græsningslokaliteter i det sydlige Skåne har også vist en sammenhæng mellem gødskning og antallet af arter. Det har vist sig at gødskningens hyppighed har betydning for artsantallet, således at der ved regelmæssig gødskning er færre arter end på lokaliteter der kun gødskes en gang imellem (se Figur 4) (Hasslöf 1990). Figur 4: Gødskningens effekt på artsantallet på græsningslokaliteter i det sydlige Skåne, vist som det totale artsantal og som arter per m 2 med 95 % konfidensgrænser. Ugødskede overdrev har signifikant flere arter end hyppigt gødskede overdrev (p<0,001, Students t-test), og signifikant flere arter end overdrev der gødskes af og til (p<0,01). Der er også signifikant flere arter på overdrev der gødskes af og til end på overdrev der hyppigt gødskes (p<0,02) (Gengivet efter Hasslöf 1990 i Plöger 1991). Tilstandsvurderingen Besigtigelsen af naturarealer starter med en identifikation og afgrænsning af de forskellige naturtyper inden for en lokalitet. Men da jeg ikke har besigtiget mine lokaliteter i den forstand men nøje udvalgt dem ud fra kendskab til deres kortlægning som kalkoverdrev har jeg ikke arbejdet med denne del af metoden. Inden for en lokalitet kan der være meget stor forskel på naturtilstanden. Derfor bygger besigtigelsen på en vurdering af hvor stor en del af området, som er relativt upåvirket natur, med typisk udviklede naturtyper (A), denne type skal indeholde mange typiske overdrevsarter og der skal være positiv-arter tilstede, mens problemarterne kun vil forekomme sporadisk. Det vurderes også hvor stor en del af området, som er tydeligt påvirket natur præget af eutrofiering, udtørring, tilgroning m.m. (B). Denne type vil sjældent indeholde positiv-arter, mens der vil være et tydeligt indslag af problemarter. Til sidst angives på hvor stor en del af området naturtilstanden ikke er vurderet (0). For hver af de tre arealandele vurderes om de opfylder 3 kravene. Denne del af besigtigelsen indgår ikke i beregningen af områdets tilstand, men angiver hvor stor en andel af det besigtigede område tilstanden dækker over. Selve tilstandsvurderingen bygger på en basisregistrering, hvor strukturparametrene vurderes sammen med en artsregistrering. Besigtigelsen kan suppleres med en udvidet registrering af arter indenfor en dokumentationscirkel. Da den udvidede registrering er uafhængig af områdets areal giver den mulighed for at sammenligne resultaterne af tilstandsvurderingen med andre områder. 17

20 Vurdering af de strukturelle indikatorer forventes at tage min pr. lokalitet. Tidsforbruget til artsregistreringen kan variere fra 5-45 min. afhængig af intensiteten af undersøgelsen og om der udføres en udvidet registrering. Ud fra de strukturelle indikatorer kan områdets tilstand beregnes som et strukturindeks, og ud fra registreringen af arter i en dokumentationscirkel kan områdets tilstand beregnes som et artsindeks. Som en afslutning på besigtigelsen af et område vurderes plejeindsatsen. Det vurderes om den igangværende pleje er tilstrækkelig, eller der skal foretages en mere vidtgående pleje. Det vurderes hvilken form en eventuel supplerende pleje bør have og om denne supplering vil kræve en mindre eller en omfattende indsats (Fredshavn et al. 2007a). Strukturparametre Strukturindekset bygger på en række strukturparametre, som ligger indenfor fire kategorier: Vegetationsstrukturer, landbrugspåvirkninger, naturtypekarakteristiske strukturer og hydrologi (se Figur 5). Hver af strukturkategorierne og strukturparametrene har en vægtning som afgør hvor betydningsfulde de er i beregningen af strukturindekset. Strukturindeks Uden Under 15 cm cm Over 50 cm Dværgbuske Vedplanter Invasive arter Græsning/høslæt Gødskning/sprøjteskader Positive Negative Kystsikring Vegetationsstrukturer Landbrugspåvirkninger Naturtypekarakteristiske strukturer Hydrologi Figur 5: Oversigt over strukturindeksets hierarkiske opbygning. Strukturparametrene registreres som dækningsgraden af de forskellige elementer i nogle veldefinerede intervaller (se Tabel 1 - Tabel 4). Til hvert af disse intervaller er der knyttet en score, som er givet ud fra eksperters vurdering af den optimale dækningsgrad af de forskellige elementer. Scorerne ligger mellem 0 og 1 hvor den optimale dækningsgrad får scoren 1, scorerne fremgår af Tabel 1 - Tabel 4. For langt de fleste elementer er scorerne de samme for hovednaturtypen overdrev (6200) og for habitatnaturtyperne kalkoverdrev (6210) og sure overdrev (6230), men med hensyn til dækningsgraden af dværgbuske skal der optimalt være en højere dækningsgrad på sure overdrev, end på de andre overdrevstyper. De forskellige vægte og scorer for hovednaturtypen overdrev (6200) er på nuværende tidspunkt 18

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

Naturtilstandssystemet Muligheder og begrænsninger

Naturtilstandssystemet Muligheder og begrænsninger Jesper Fredshavn Naturtilstandssystemet Muligheder og begrænsninger FOTO: JESPER FREDSHAVN Gode resultater kræver god planlægning Kortlægning Dokumentation Målopfyldelse Tilstandsvurdering Behovsanalyse

Læs mere

Vurdering af naturtilstand på 3-arealer

Vurdering af naturtilstand på 3-arealer Vurdering af naturtilstand på 3-arealer Jesper Fredshavn Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet /..1 sklasser 5 kvalitetsklasser for tilstand og målsætning I Høj naturtilstand, tæt på det i dag

Læs mere

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus. Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige

Læs mere

ÆNDRINGER I 3-AREALET

ÆNDRINGER I 3-AREALET ÆNDRINGER I 3-AREALET 1995-2014 RESULTATER FRA NATURSTYRELSENS OPDATERINGSPROJEKT BETTINA NYGAARD, ANDERS JUEL OG JESPER FREDSHAVN AFTALEN MELLEM MIM OG KL DEFINERER RAMMERNE DE TEKNISKE ANVISNINGER DEFINERER

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen.

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen. e er intensivt udnyttede, fugtige græsmarker, der jævnligt drænes og gødskes og er domineret af udsåede kulturgræsser og kløver. findes på intensivt udnyttede lavbundsjorder i hele landet. Arterne i kultureng

Læs mere

Naturforhold og cykelsti

Naturforhold og cykelsti POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ

Læs mere

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? 12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,

Læs mere

NATURTILSTAND PÅ TERRESTRISKE NATURAREALER - BESIGTIGELSER AF 3-AREALER

NATURTILSTAND PÅ TERRESTRISKE NATURAREALER - BESIGTIGELSER AF 3-AREALER NATURTILSTAND PÅ TERRESTRISKE NATURAREALER - BESIGTIGELSER AF 3-AREALER Faglig rapport fra DMU nr. 736 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] NATURTILSTAND PÅ TERRESTRISKE NATURAREALER

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Databaseret naturforvaltning

Databaseret naturforvaltning Databaseret naturforvaltning FOTO: JESPER FREDSHAVN En generel metode til vurdering af naturtilstand Hvor der er behov for en vurdering af tilstand og udvikling i naturindhold Den kommunale naturforvaltning

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Rekvirent: Frederikssund Kommune Dato: 2. udgave, 9. januar 2012 Tekst: Thomas Vikstrøm Kvalitetssikring: Martin Hesselsøe

Rekvirent: Frederikssund Kommune Dato: 2. udgave, 9. januar 2012 Tekst: Thomas Vikstrøm Kvalitetssikring: Martin Hesselsøe Registrering af 3-natur på del af Kulhusvej 21 m.fl., matr. nr. 1c, 1d, 2d, 4g, 14, 15c og 16b, Slagelsesgårdene, Dråby, og matr. nr. 5, Troldegårde, Dråby, i Frederikssund Kommune Rekvirent: Frederikssund

Læs mere

StedID: 136e energinet.dk NBJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV

StedID: 136e energinet.dk NBJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV Stednavn: Tjæreborg Dato: 20140922 Inventør: Peter Witt StedID: 136e energinet.dk NJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV eskrivelse: Fersk eng langs den øvre kant af strandengen.

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Tidvis våd eng. Tidvis våd eng med klokkeensian, klokkelyng og hirse-star. Foto: Peter Wind, DMU.

Tidvis våd eng. Tidvis våd eng med klokkeensian, klokkelyng og hirse-star. Foto: Peter Wind, DMU. Den tidvis våde eng finder man typisk i lavninger i hedeområder, ved kanten af søer og vandløb, hvor vandstanden er høj i dele af året, i kanten af moser og på landsiden af strandenge. Plantesamfundet

Læs mere

NATURTILSTAND PÅ TERRESTRISKE NATURAREALER - BESIGTIGELSER AF 3-AREALER

NATURTILSTAND PÅ TERRESTRISKE NATURAREALER - BESIGTIGELSER AF 3-AREALER NATURTILSTAND PÅ TERRESTRISKE NATURAREALER - BESIGTIGELSER AF 3-AREALER 2. udgave Faglig rapport fra DMU nr. 792 2010 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] NATURTILSTAND PÅ TERRESTRISKE

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

Skov 11 - Lodbjerg Plantage

Skov 11 - Lodbjerg Plantage Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet

Læs mere

Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland.

Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland. Våde hede findes typisk som større eller mindre flader i lavninger på heder eller som fugtige bælter mellem mose og hede på indlandsheder og klitheder og i kanten af højmoser. Typen omfatter således både

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev

LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev Mikkel Bornø Clausen, NST Storstrøm AFSLUTNINGSSEMINAR den 9-10. september 2013 Historien Natura2000- område: 163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds

Læs mere

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober

Læs mere

Skov 43 Vilsbøl Plantage

Skov 43 Vilsbøl Plantage Skov 43 Vilsbøl Plantage Det store engområde Tuekær ved vestenden af Nors Sø behandles i den særlige plejeplan for Hanstholmreservatet. 1. 674bef (HED 4.9 ha, SØ 0.2 ha, MOS 0.7 ha) i alt 5.8 ha. Oprindelig,

Læs mere

Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 mv. Version 1.04, Juni 2010

Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 mv. Version 1.04, Juni 2010 Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 mv. Version 1.04, Juni 2010 Jesper Fredshavn, Bettina Nygaard og Rasmus Ejrnæs Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus

Læs mere

OVERDREV, ENGE OG MOSER

OVERDREV, ENGE OG MOSER OVERDREV, ENGE OG MOSER Håndbog i naturtypernes karakteristik og udvikling samt forvaltningen af deres biodiversitet Faglig rapport fra DMU nr. 727 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup

Læs mere

Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø.

Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø. J. nr. LIFE02/ef.: LCA Lyngby-Tårbæk Kommune Att1: Gert Juhl og Att2: Lone Güldner Kolenda Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af ny og overset 3-natur

Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af ny og overset 3-natur Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Forfattere: Anders Juel og Bettina Nygaard Sider: 1 af 11 Dokumenttype: Teknisk anvisning Version: 1.3 Oprettet:

Læs mere

Natur- og skovtilstand på Naturstyrelsens arealer

Natur- og skovtilstand på Naturstyrelsens arealer og skovtilstand på Naturstyrelsens arealer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. oktober 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder

Læs mere

TILSTANDSVURDERING AF HABITATNATURTYPER 2010-11

TILSTANDSVURDERING AF HABITATNATURTYPER 2010-11 TILSTANDSVURDERING AF HABITATNATURTYPER 2010-11 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 39 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

Har vores afgrænsning/opfattelse af rigkær ændret sig i første programperiode? Kan man ud fra data i Naturdatabasen se en tendens?

Har vores afgrænsning/opfattelse af rigkær ændret sig i første programperiode? Kan man ud fra data i Naturdatabasen se en tendens? Har vores afgrænsning/opfattelse af rigkær ændret sig i første programperiode? Kan man ud fra data i Naturdatabasen se en tendens? Er jyder og fynboer mere ambiøse på rigkærenes vegne end sjællændere?

Læs mere

REFERATFRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING 25. Maj 2014

REFERATFRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING 25. Maj 2014 REFERATFRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING 25. Maj 2014 Der var mødt 21 personer og heraf stemmeberettigede i foreningen. stemmeberettigede 13 eller 12,20 % af de mulige Formand Bent Jakobsen bød velkommen,

Læs mere

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU.

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU. Plantesamfundet å-mudderbanke findes på mudret bund ved bredden af dynamiske vandløb og langs bredden af søer, hvor jordbunden er forstyrret, fx som følge af en svingende vandstand og/eller optrampning.

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013

AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013 AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013 Nedenfor finder du de kurser, som AGLAJA tilbyder i foråret og sommeren 2013. I år er der flere nye kurser bl.a. til Småland (sommerfugle- og sphagnumkurser) samt kursus i udarbejdelse

Læs mere

Idom Å og Ormstrup Hede N 64, del 2 Indholdsfortegnelse

Idom Å og Ormstrup Hede N 64, del 2 Indholdsfortegnelse Idom Å og Ormstrup Hede N 64, del 2 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området... 2 2. Udpegningsgrundlag... 3 3. Foreløbig trusselsvurdering... 3 4. Naturforvaltning og pleje... 10 5. Nykonstaterede

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer

Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 506 Offentligt Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 599, 2007 Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer

Læs mere

AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR. Effekter på overdrev, heder og klitter. Knud Erik Nielsen Bioscience Aarhus Universitet

AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR. Effekter på overdrev, heder og klitter. Knud Erik Nielsen Bioscience Aarhus Universitet AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR Effekter på overdrev, heder og klitter Knud Erik Nielsen ken@dmu.dk Bioscience Aarhus Universitet total NO y Kvælstofnedfald 1980 2007 total NO y 10 kg N /ha total NHx total

Læs mere

Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer

Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 599, 2007 Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer 2.udgave [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28.

Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. januar 2008 Seniorforsker Rasmus Ejrnæs (naturtyper). Biolog Bjarne Søgaard (arter). En status over naturens tilstand

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Blomsterne i din natur

Blomsterne i din natur NATUR, MILJØ OG TRAFIK Blomsterne i din natur En botanisk gennemgang af hver enkel ejendom i området omkring Diesebjerg Blomsterne i din natur En botanisk gennemgang for hver enkelt ejendom i området omkring

Læs mere

Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder 1)

Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder 1) (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4100-00005 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om klassificering

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

NATURMÆSSIGE UDFORDRINGER I NATURA 2000-FORVALTNINGEN

NATURMÆSSIGE UDFORDRINGER I NATURA 2000-FORVALTNINGEN 12. NOVEMBER 2014 NATURMÆSSIGE UDFORDRINGER I NATURA 2000-FORVALTNINGEN RASMUS EJRNÆS Typer af udfordringer Rumlig prioritering Målsætninger og virkemidler Fysisk-kemiske rammebetingelser Biotiske tilbygninger

Læs mere

HNV kortet AARHUS UNIVERSITET

HNV kortet AARHUS UNIVERSITET HNV kortet High Nature Value (HNV) kortet har til formål at udpege de arealer, der rummer de største naturværdier i det åbne land. Udviklingen af kortet er baseret på EU s vejledning om HNV indikatorer,

Læs mere

Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.

Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen. er et almindeligt plantesamfund på næringsrige og relativt tørre jorder i hele landet. I ådale ses samfundet typisk på veldrænede jorder på ådalsskrænten, hvor vegetationen er under udvikling fra dyrket

Læs mere

NATURTILSTAND I HABITATOMRÅDERNE

NATURTILSTAND I HABITATOMRÅDERNE NATURTILSTAND I HABITATOMRÅDERNE Habitatdirektivets lysåbne naturtyper Faglig rapport fra DMU nr.735 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] NATURTILSTAND I HABITATOMRÅDERNE Habitatdirektivets

Læs mere

Feltskema til overdrev Basisregistrering af strukturelle forhold Lokalitetsnavn Arealstørrelse i ha. Inventør Dato Tidsforbrug

Feltskema til overdrev Basisregistrering af strukturelle forhold Lokalitetsnavn Arealstørrelse i ha. Inventør Dato Tidsforbrug Feltskema til overdrev Basis af strukturelle forhold Lokalitetsnavn Arealstørrelse i ha. Inventør Dato Tidsforbrug Område-ID Delområde-ID Sagsnummer Naturarealets sammensætning kode Arealtype Andel i pct.

Læs mere

%LODJI + MNYDOLWHWVN\VWRYHUGUHYXGWLO DWWHJDWN\VWHQLXQGHUV JHOVHVRPUnGHWIRU3LORWSURMHNW 1DWLRQDOSDUN RQJHUQHV1RUGVM OODQG Artens : A: i hele landet. : relativt almindelig lokalt, men i landet som hel. V:

Læs mere

TILSTANDSVURDERING AF NI HABITAT- NATURTYPER

TILSTANDSVURDERING AF NI HABITAT- NATURTYPER TILSTANDSVURDERING AF NI HABITAT- NATURTYPER Strandvolde, klinter, strandenge og kystklitter Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 113 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT

Læs mere

Våd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert

Våd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert Plantesamfundet våd eng dækker over uomlagte naturenge, der kun er drænede og gødskede i et begrænset omfang. De våde enge vil sammenlignet med rigkær og tidvis våd eng have en højere tilgængelighed af

Læs mere

Odder Ådal - besigtigelsesnotat

Odder Ådal - besigtigelsesnotat Odder Ådal - besigtigelsesnotat Delområde 1: Område 1, traceet langs det gamle åløb, hvor der skal skrabes jord ned i åen fra området umiddelbart sydvest for det nuværende åløb. Området langs åløbet i

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 235 Jægerspris Skydeterræn Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.

Læs mere

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn

Læs mere

Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder1)

Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder1) BEK nr 144 af 20/01/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: 26-02-2011 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Senere ændringer til forskriften Vis mere... Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Lovgivning forskriften

Læs mere

Natura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015. Saltum Bjerge

Natura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015. Saltum Bjerge Natura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015 Saltum Bjerge Habitatområde H248 Natura 2000-område nr. 216 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 1. planperiode 2010-2015 Saltum Bjerge Natura 2000-område

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Naturbeskyttelseslovens 3

Naturbeskyttelseslovens 3 Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor

Læs mere

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for hedepletvinge Euphydryas aurinia

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for hedepletvinge Euphydryas aurinia Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Torben Ebbensgaard, Flemming Helsing & Bjarke Huus Jensen Dokumenttype: Teknisk anvisning

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 1. udkast, august 2012/ARP U D K A S T Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen

Læs mere

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. februar

Læs mere

Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. xxx, 2014

Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. xxx, 2014 Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. xxx, 2014 Tilstandsvurdering af ni habitatnaturtyper strandvolde, klinter, strandenge og kystklitter Jesper Reinholt Fredshavn,

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Kortlægning af naturplejebehov

Kortlægning af naturplejebehov Kortlægning af naturplejebehov Notat vedr. delprojekt 1 i projektet: Sikring af plejekrævende lysåbne naturtyper i Danmark Af: Bettina Nygaard 1 Gregor Levin 2 Rita Buttenschøn 3 Rasmus Ejrnæs 1 1 Afdeling

Læs mere

NSTs 3 Registreringsprojekt

NSTs 3 Registreringsprojekt NSTs 3 Registreringsprojekt Natur- og Miljøkonference 2012 Spor F om 3 beskyttet natur Tine Nielsen Skafte Serviceeftersyn UDSAGN Den danske natur forsvinder Der bliver ikke passet på naturen Kommunerne

Læs mere

Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej

Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området har været i græsning siden 2012. De ca. 5.2 ha er indhegnet i

Læs mere

Natura 2000-handleplan 2012-2015. Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131

Natura 2000-handleplan 2012-2015. Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 Natura 2000-handleplan 2012-2015 Køge Å Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 1 Indholdsfortegnelse Vedtagelse af naturhandleplan... 3 Baggrund... 4 Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan...

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

Natura 2000-handleplan Hesselø med omliggende stenrev. Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112

Natura 2000-handleplan Hesselø med omliggende stenrev. Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hesselø med omliggende stenrev Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112 Titel: Hesselø med omliggende stenrev Udgiver: Halsnæs Kommune År: 2016 Forsidefoto: Habitatnaturtype

Læs mere

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift.

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift. Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts 2016. Naturhistorisk Museum, Aarhus Eksempler fra landbrugsdrift. Anna Bodil Hald 1 Landbrugsdriften har skabt Landbrugs-/skovdriften har taget igen

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels

Læs mere

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.

Læs mere

Foto: Mogens Holmen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Foto: Mogens Holmen. Kort: ISBN nr. [xxxxx] Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N144 Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave Titel: Natura 2000-plejeplan

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs

Læs mere