Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler. Indholdsfortegnelse

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Lovgivning... 2 Kommunens godkendelsesprocedure... 4 Sammenlægning med eksisterende daginstitution... 4 Økonomi... 5 Bygninger... 6 Forsikringer... 6 Vedtægter... 6 Ledelse og medarbejdere... 7 Indskrivning, optagelse og udmeldelse... 8 Den daglige pædagogiske praksis... 8 Overgang fra børnehave til heltids-sfo eller børnehaveklasse... 9 Tilsyn Indledning Frie grundskoler har i medfør af Friskoleloven mulighed for at oprette og drive børnehave i form af en såkaldt privatinstitution for børn, der er fyldt 2½ år, og indtil de begynder i børnehaveklasse, efter bestemmelserne i Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven). Daginstitutionen oprettes som en såkaldt privatinstitution, men vil herefter i n benævnes børnehave. I forbindelse med oprettelsen af en børnehave i tilknytning til skolen er der en række emner, som skolen skal forholde sig til og være opmærksom på. Denne gennemgår de vigtigste temaer omkring opstarten, således at skolen kan træffe valg om en eventuel oprettelse af børnehave ud fra de bedst mulige forudsætninger samt bruge startpakken som en huskeliste i processen omkring opstarten af børnehaven. Lilleskolerne tilbyder naturligvis skolerne yderligere vejledning i forbindelse hermed. Der kan være både fordele og ulemper ved at oprette en børnehave i tilknytning til skolen. Derfor bør der foretages en grundig analyse, hvor følgende emner kan indgå i skolens overvejelser, inden beslutningen om oprettelse af børnehaven træffes: Børnehaven kan ses som en fremtidssikring af skolen, da det giver tryghed mht. indskrivning af elever. Det kræver, at børnehaven er pædagogisk velfunderet, således at den er et attraktivt dagtilbud for forældre i lokalområdet. Hvis en stor del af eleverne på skolen har gået i børnehaven, kan det til gengæld afholde andre forældre fra at opskrive deres børn til skolestart, da deres børn ikke allerede er en del af det etablerede fællesskab omkring skolen. Lilleskolerne Ny Kongensgade 10, København K Tlf Fax side 1 af 10

2 Skolen påtager sig en ny pædagogisk opgave, som er ligeværdig i forhold til skolens undervisningsvirksomhed, og som kræver en særskilt indsats og opmærksomhed - specielt de første år. Der skal tages stilling til børnehavens pædagogiske linje skal den afspejle skolens pædagogiske grundlag, eller skal den have en selvstændig pædagogik på nogle punkter? Under alle omstændigheder skal børnehavens pædagogiske linje leve op til bestemmelserne i Dagtilbudsloven. Udviklingen af fælles kultur og aktiviteter mellem børnehave og skole giver tryghed og letter overgangen for både børn, forældre og ansatte. Skolen får desuden tidligt kendskab til kommende elever med særlige behov. Der er en del investeringer i forbindelse med opstarten særligt de første par år som skolen skal have økonomi til at påtage sig. Der vil være øgede krav til administrationen, blandt andet fordi skole og børnehave skal have separate budgetter og regnskaber. Børnehaven må ikke belaste skolens økonomi, da skolens midler kun må anvendes til skoledrift. Børnehavens økonomi skal derfor i princippet balancere i sig selv hvert år. Der bør tidligt i forløbet udarbejdes en oversigt over økonomiske muligheder og risici i forbindelse med etablering af en børnehave. At drive børnehave og skole sammen kan give visse stordriftsfordele på områder som rengøring, pedel, administration m.v. Dertil kommer optimering af de ledelses- og personalemæssige ressourcer, når skolen både har børnehave og SFO. Der skal tages stilling til ledelsen af børnehaven, blandt andet bør ansvarsfordelingen mellem skoleleder og afdelingsleder være tydeliggjort. I opstartsfasen vil skolelederen desuden have mange ekstra opgaver i forbindelse med udvikling, planlægning, forhandlinger, økonomi m.v. Flere pædagoger på skolen kan give et bedre pædagogisk rum for de ansatte og børnene. Skolens SFO kan holde åbent hele året, da børnehave og SFO kan slås sammen i ferieperioder m.v. Mens skolen er omfattet af statens lovgivning og tilsyn, er børnehaven underlagt kommunale regler og tilsyn. Man skal derfor vænne sig til at navigere i to forskellige lovgivninger og samarbejde med to forskellige myndigheder, som i nogle tilfælde kan opstille modsatrettede krav. Lovgivning Friskolelovens 36 a giver mulighed for, at en fri grundskole kan oprette en børnehave som privatinstitution efter Dagtilbudslovens 20 eller som en privat dagpasningsordning efter Dagtilbudslovens 78 og 80. Er der tale om en privat dagpasningsordning, skal forældrebetaling og eventuelle private tilskud dække alle driftsudgifter, idet det kommunale tilskud gives direkte til forældrene, hvorimod en privat daginstitution fungerer på lige vilkår med kommunale institutioner med forældrebetaling, kommunale tilskud samt eventuelle private tilskud. Friskoleloven: 36 a. En fri grundskole kan for børn, der er fyldt mindst 2 år og 6 måneder, for tiden, indtil de begynder i børnehaveklasse, varetage opgaver som privatinstitution eller privat dagpasning efter bestemmelserne herom i Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven). Skolens bestyrelse har den overordnede ledelse af pasningsordningen. Stk. 2. Ved varetagelse af opgaven som privatinstitution skal forældrebetaling sammen med kommunale og eventuelle private tilskud dække alle direkte driftsudgifter. Ved privat dagpasning skal forældrebetaling og eventuelle private tilskud dække alle direkte driftsudgifter. Skolen skal udfærdige et særskilt budget og føre et særskilt regnskab for pasningsordningerne. Regnskabet skal være en del af skolens samlede regnskab. Lilleskolerne Ny Kongensgade 10, København K Tlf Fax side 2 af 10

3 Da langt de fleste skoler opretter børnehaver som privatinstitutioner, gennemgår n denne mulighed. Skulle skolen i stedet være interesseret i at oprette en privat dagpasningsordning, kan der indhentes yderligere vejledning om dette ved henvendelse til Lilleskolerne. Dagtilbudsloven: 20. Kommunalbestyrelsen i institutionskommunen skal godkende privatinstitutioner. En privatinstitution, som opfylder lovgivningens og kommunalbestyrelsens betingelser for godkendelse, har krav på godkendelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør kriterier for godkendelse efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om driftsgaranti. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilbagekalde godkendelsen af en privatinstitution, hvis institutionen ikke opfylder de kriterier, som institutionen blev godkendt på baggrund af. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan opkræve et depositum i forbindelse med ansøgning om godkendelse efter stk. 1. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1-4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Som det fremgår af Dagtilbudsloven, skal en kommune godkende en privatinstitution, hvis den lever op til de kriterier, som kommunen opstiller. Det vil sige, at privatinstitutioner overordnet set skal efterleve de samme love, regler og rammer som kommunale dagtilbud. Godkendelseskriterierne for private daginstitutioner skal være tilgængelig på kommunens hjemmeside. Private daginstitutioner er i øvrigt omfattet af: Formålsbestemmelsen for dagtilbud jf. Dagtilbudslovens 1 og 7 Bestemmelsen om pædagogiske læreplaner jfr. Dagtilbudslovens 8 Sprogvurdering og sprogstimulering jf. Dagtilbudslovens 11 Tilbud om frokostmåltid jfr. Dagtilbudslovens 16 a Samme myndighedskrav og standarder som kommunale institutioner i forbindelse med bygningsforhold, brandværnsmæssige forhold, sikringsrum, arbejdsmiljøforhold, sundhedsmæssige forhold, køkkenmæssige forhold, bestemmelser vedr. befordring af børn m.v. Lokalt fastsatte kriterier, som f.eks. kommunale politikker og målsætninger, krav til personalenormeringen, åbenhed og tilgængelighed for det kommunale tilsyn, afrapportering vedr. læreplaner m.v. Bekendtgørelser og vejledninger på børneområdet, herunder fra Social- og Integrationsministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Arbejdsmiljøloven, herunder udarbejdelse af APV (arbejdspladsvurdering) Reglerne i Forvaltningsloven og Offentlighedsloven i forhold til institutionens forhold til borgeren i relation til den opgave, der udføres for kommunen, jf. Lov om retssikkerhed 43, stk. 2. Forvaltningslovens regler om partshøring, begrundelse m.v. for ansættelser og afskedigelser gælder imidlertid ikke for institutionen. Institutionen skal sikre forældreindflydelse svarende til en selvejende institution. Lilleskolerne Ny Kongensgade 10, København K Tlf Fax side 3 af 10

4 Kommunens godkendelsesprocedure Som nævnt skal en kommune godkende en privat daginstitution, der opfylder kommunens kriterier for oprettelse af privatinstitutioner. Kommunen skal fastsætte kriterier for godkendelse af privatinstitutioner med udgangspunkt i de generelle krav, der stilles til kommunens egne institutioner. Leverandørkravene skal forefindes på kommunens hjemmeside, hvor man også bør kunne finde oplysninger om ansøgningsfrister i forbindelse med godkendelsesproceduren samt tilskudsniveau m.v. vedrørende private dagtilbud. Det er naturligvis vigtigt at overholde alle beskrevne tidsfrister for at sikre sig, at børnehaven kan godkendes og opstartes til det ønskede tidspunkt. Ofte vil kommunen kunne træffe afgørelse indenfor tre måneder fra ansøgningens indsendelse, såfremt alle krævede oplysninger er medsendt. Kommunen har mulighed for at stille krav om en driftsgaranti, svarende til op til 3 måneders drift af en almindelig kommunal institution med samme antal børn. For en børnehave med eksempelvis 20 børn kan driftsgarantien derfor let udgøre en betragtelig sum (ca kr.). Læs mere om finansieringsmuligheder i afsnittet om økonomi. Kommunen har desuden mulighed for at stille krav om et depositum på op til kr. i forbindelse med godkendelsesprocessen for ansøgningen. Beløbet tilbagebetales, når kommunen har truffet sin afgørelse. Eksempler på krav til privatinstitutioner, som kommunen selv fastsætter, kan fx være: Bestemte krav til de fysiske rammer, både udendørs og indendørs, fx i form af et bestemt bruttoareal pr. barn. Krav om en bestemt personalenormering, som kan være forskellig, afhængig af børnenes alder. Ofte vil børn under 2 år og 10 måneder udløse en væsentlig højere normering, end børn i alderen 2 år og 10 måneder til 6 år. Krav om at lederen og/eller en bestemt procentdel af personalet skal være uddannede pædagoger Krav om at lederen og/eller en bestemt procentdel af personalet skal være ansat i ordinære fuldtidsstillinger Krav om en bestemt ugentlig åbningstid for at modtage fuldt driftstilskud, ofte omkring 50 timer i alt Krav om at privatinstitutionen højest må have samme antal lukkedage som de kommunale institutioner Eksempler på kommunale godkendelseskriterier: Hjørring Kommune Næstved Kommune Sammenlægning med eksisterende daginstitution I nogle tilfælde kan skolen ønske at overtage en allerede eksisterende børnehave eller en børnehave, som kommunen nedlægger. Hvis børnehaven er placeret enten på eller i umiddelbar nærhed af skolens matrikel, kan der ske en sammenlægning af de to institutioner, hvorefter børnehaven bliver en afdeling under skolen. Daginstitutionens og skolens drift fortsætter derefter, men er nu én enhed med fælles ledelse. I forbindelse med sammenlægningen kan lov om virksomhedsoverdragelse gøres gældende, hvorefter skolen overtager børnehavens forpligtelser, herunder de ansatte medarbejder. Hvis børneha- Lilleskolerne Ny Kongensgade 10, København K Tlf Fax side 4 af 10

5 ven i stedet er blevet nedlagt, og skolen efterfølgende har oprettet en ny børnehave med nyt formål, ny profil og ny børnegruppe, vil der normalt ikke være tale om en virksomhedsoverdragelse, og der er dermed mulighed for at udskifte dele af personalet for at imødekomme de nye behov. Det kan i enkelte tilfælde være en fordel at oprette børnehaven som en selvejende institution i et samarbejde med skolen. Det kan for eksempel være, hvis skole og daginstitution har meget forskellige profiler, hvis der er en geografisk afstand mellem matriklerne, eller hvis skolens økonomi ikke giver mulighed for at finansiere opstarten af børnehaven. I øvrige tilfælde vil en sammenlægning normalt være at foretrække. Sammenlægningen gennemføres lettest ved at børnehaven efter sine vedtægter beslutter nedlæggelse med henblik på en sammenlægning med skolen, og skolens bestyrelse eller generalforsamling beslutter sammenlægning med børnehaven. Sammenlægningen betyder, at skolen overtager samtlige aktiver og passiver i børnehaven. Såfremt det af børnehavens vedtægter fremgår, at aktiver ved institutionsophør skal tilfalde et andet formål, må børnehavens vedtægter først ændres for at gøre sammenlægningen mulig. De økonomiske og ledelsesmæssige konsekvenser af sammenlægningen bør tillige undersøges grundigt, inden beslutningen træffes. Økonomi Alle direkte driftsudgifter vedrørende børnehaven skal dækkes af forældrebetaling, kommunale tilskud og eventuelle private tilskud. Der er ikke loft over forældrebetalingen i privatinstitutioner, men i praksis vælger de fleste at opkræve et beløb, der nogenlunde svarer til prisen på egenbetalingen i en tilsvarende kommunal daginstitution. Hvis børnehaven optager børn fra flere kommuner, kan kommunetilskuddet være forskelligt. Derfor kan bestyrelsen beslutte at lade forældrebetalingen variere, alt efter kommunetilskuddets størrelse. Forældrebetalingens størrelse skal offentliggøres på hjemmesiden eller ligneende. Børnehaven skal selv opkræve forældrebetalingen, med mindre der er indgået en aftale med kommunen om at administrere dette. Børnehaven modtager et driftstilskud pr. indskrevet barn, svarende til de gennemsnitligt budgetterede nettodriftsudgifter pr. barn i et tilsvarende kommunalt dagtilbud. Ligeledes yder kommunen et administrationsbidrag og et bygningstilskud svarende til det gennemsnitlige administrationsbidrag og bygningstilskud pr. barn, som kommunen yder til selvejende daginstitutioner. Der ydes desuden fripladstilskud og søskendemoderation til børn i privatinstitutioner på lige vilkår med tilsvarende kommunale institutioner. Vær opmærksom på, at kommunen kan stille krav om et minimum antal ugentlige åbningstimer for at udbetale den fulde driftsstøtte. Det er ikke tilladt at indføre søskendemoderation for søskende, der går i hhv. børnehaven og skolen, da skolens midler jf. Friskoleloven udelukkende må anvendes til skoledrift. Søskendemoderation kan således kun finde sted mellem søskende, der går i børnehave sammen, eller søskende, der går i skole sammen. Som nævnt i afsnittet om kommunens godkendelsesprocedure har kommunen ret til at stille krav om en driftsgaranti svarende til op til 3 måneders drift af en almindelig kommunal institution med samme antal børn. Kommunen har desuden mulighed for at opkræve et depositum på op til kr. i forbindelse med godkendelsesprocessen for ansøgningen. Depositum tilbagebetales, når kommunen har truffet sin afgørelse, mens sikkerhedsstillelsen i forbindelse med driftsgarantien skal Lilleskolerne Ny Kongensgade 10, København K Tlf Fax side 5 af 10

6 være til stede i hele børnehavens levetid. Det er vigtigt, at skolen meget tidligt i forløbet indleder en dialog med pengeinstituttet med henblik på at sikre finansiering af driftsgaranti og øvrige udgifter i opstartsfasen. Børnehavens økonomi skal i princippet balancere hvert år. Det vil sige, at skolens midler ikke må anvendes til børnehaven, bortset fra at skolen i forbindelse med opstarten kan dække en del af børnehavens udgifter. Disse udgifter skal regnskabsføres som lån, der skal tilbagebetales til skolen indenfor få år. Ligeledes skal driftsgarantien herefter stilles med børnehavens egne midler. Et eventuelt overskud i driften af privatinstitutionen kan alene tilføres skolen til skoleformål i henhold til dens vedtægter. Skolen skal udfærdige et særskilt budget og føre et særskilt regnskab for daginstitutionen. Regnskabet skal være en del af skolens samlede regnskab. Er der tale om en sammenlægning mellem skole og en eksisterende børnehave, bør der i forbindelse hermed udarbejdes et slutregnskab for børnehavedriften, som kan danne grundlag for budgetteringen i den nye institution. Desuden bør skole og børnehave i god tid inden sammenlægningen aftale rammerne for drift og økonomi i fasen op til sammenlægningen, således at der træffes fornuftige økonomiske disponeringer i denne periode. Et udkast til budget i forbindelse med den indledende undersøgelse af mulighederne for oprettelse af en børnehave kan findes på Bygninger En fri grundskole må ikke erhverve bygninger og arealer med henblik på udlejning til andre, for eksempel en selvejende daginstitution. Til gengæld må skolen leje, erhverve eller opføre en særlig bygning til egen børnehavedrift, men i så fald skal udgiften hertil indgå i den særlige opgørelse af børnehavens udgifter. Der skal i den forbindelse laves en fordelingsnøgle mellem skole og børnehave i forhold til bl.a. varme, el, vand, forsikringer m.v. Kommunen vurderer og godkender børnehavens lokaler og legeplads i overensstemmelse med gældende regler. Godkendelsesbetingelser for privatinstitutioners fysiske rammer og legeplads vil ofte fremgå af kommunens kravspecifikation. Kommunen kan blandt andet stille bestemte krav til indretning, toiletforhold, bruttoareal m.v. Forsikringer Skolen skal sikre, at børnehaven er omfattet af skolens forskellige forsikringer, ligesom skolen kan vælge at tegne en særskilt ulykkesforsikring for børnehavebørnene. Bemærk, at kommunen kan stille krav om, at børnehaven er omfattet af bestemte forsikringer. Vedtægter Skolens bestyrelse har den overordnede ledelse af børnehaven og vedtager for eksempel forældrebetalingens størrelse. Når skolen opretter en børnehave, skal der ved førstkommende vedtægtsrevision indføjes i skolens vedtægt, at skolen driver en børnehave, herunder hvilken type børnehave, der er tale om. Vedtægtsændringen træder først i kraft, når den nye vedtægt er godkendt af besty- Lilleskolerne Ny Kongensgade 10, København K Tlf Fax side 6 af 10

7 relsen eller generalforsamlingen i overensstemmelse med skolens vedtægter, og vedtægten er offentliggjort på skolens hjemmeside. Forældre til børnehavebørn har ikke stemmeret som forældre på skolen i forbindelse med skolens generalforsamling, med mindre de via skolens vedtægter sikres stemmeret som skolekredsmedlemmer. I modsætning til skolens forældrekreds kan skolekredsmedlemmer ikke deltage i valg af tilsynsførende m.v. Skolens bestyrelse er ansvarlig for, at der nedsættes en særlig forældrebestyrelse, der giver forældrene til børn i børnehaven indflydelse på børnehaven svarende til forældreindflydelsen i selvejende daginstitutioner. Børnehavens forældrebestyrelse kan betragtes som et forældreråd, der refererer til skolens bestyrelse og har tale- og indstillingsret i forbindelse med områder, der vedrører børnehaven. Forældrerådet har som minimum ret til at deltage ved ansættelse af børnehavens leder, samt indstillingsret ved ansættelse af det øvrige personale i børnehaven. Der bør udarbejdes et bilag til skolens vedtægt, som danner grundlag for børnehavens formål, dagligdag og forældrebestyrelsens arbejde samt tydeligt angiver ansvarsfordelingen mellem skole og børnehave. Vær opmærksom på at kommunen ofte vil ønske at godkende bilaget til skolens vedtægt. Det er muligt at rekvirere et forslag til vedtægtsbilaget ved henvendelse til Lilleskolerne. Ledelse og medarbejdere Den overordnede ledelse af skole og børnehave varetages af bestyrelsen, som er ansvarlig overfor børne- og undervisningsministeren i forhold til skoledriften, samt ansvarlig overfor kommunen i forhold til børnehaven. Den daglige ledelse vil oftest blive delt mellem skoleleder og en afdelingsleder i børnehaven, således at skolelederen har det overordnede pædagogiske ansvar. Især i opstartsfasen vil skolelederen have mange opgaver omkring strategiudvikling, forhandling og finansiering, men derefter vil afdelingslederen normalt kunne varetage børnehavens daglige ledelsesopgaver. Mange steder vil afdelingslederen tillige varetage ledelsen af skolens SFO. Der skal naturligvis være en klar ansvarsfordeling mellem skoleleder og afdelingsleder i forhold til personaleledelse, pædagogisk ledelse, drift og økonomi m.v. Det pædagogiske personale ansættes i den samlede institution, og skolen har derfor mulighed for at samtænke børnehave og SFO i forhold til åbningstider og bemanding. Hvis en medarbejder både arbejder i børnehaven og SFO en, skal der laves en fordeling/beregning af arbejdstiden i de to afdelinger, således at udgifterne hertil kan regnskabsføres korrekt. Lilleskolerne indgår i samarbejde med de øvrige skoleforeninger en overenskomst med BUPL om løn- og ansættelsesvilkår for pædagogisk personale ved frie grundskoler. Skolen kan vælge at tilslutte sig denne overenskomst, men er ellers henvist til at lave egne regler. Overenskomsten omfatter alt pædagogisk personale på skolen, herunder ansatte i børnehaven, uanset om der er tale om uddannede eller ikke uddannede pædagoger. Bemærk at kommunen kan stille krav om, at afdelingslederen og/eller bestemt procentdel af personalet er uddannede pædagoger. Overenskomsten findes på I forbindelse med en eventuel sammenlægning med en eksisterende børnehave, vil denne ofte være omfattet af en kommunal overenskomst med både BUPL (pædagoger) og FOA (pædagogmedhjælpere). Skolen skal derfor sikre sig, at børnehavebestyrelsen får opsagt disse overenskomster, da det Lilleskolerne Ny Kongensgade 10, København K Tlf Fax side 7 af 10

8 vil være en fordel at tilslutte sig Lilleskolernes BUPL-overenskomst, der er baseret på de statslige regler og omfatter pædagogisk personale i både børnehave og SFO. Vær opmærksom på, at børnehaven skal overholde Forvaltningsloven og Offentlighedsloven, mens skolen kun er omfattet af reglerne om habilitet og tavshedspligt i Forvaltningsloven. For børnehaven gælder således, at den skal overholde reglerne i Forvaltningsloven og Offentlighedsloven i forhold til institutionens forhold til borgeren, jf. Lov om retssikkerhed 43, stk. 2. Det indebærer bl.a., at børnehaven skal overholde god forvaltningsskik, fx i forbindelse med notatpligt og aktindsigt. Forvaltningslovens regler om partshøring og begrundelse m.v. for ansættelser og afskedigelser gælder dog ikke for privatinstitutioner. Indskrivning, optagelse og udmeldelse Private daginstitutioner er ikke underlagt den kommunale pladsanvisning. Det vil sige, at børnehaven kan oprette venteliste og optage børn efter kriterier fastsat af skolen. Disse kriterier skal være offentligt tilgængelige. Hvis børnehaven har et særligt formål, kan dette for eksempel medføre, at der gives fortrinsret til optagelse af bestemte børn. Samtidig skal optagelsesreglerne dog sikre, at børnehaven har den samme rummelighed som kommunale institutioner, dvs. at den skal være åben for børn med særlige behov. Børnehaven kan ikke afvise at optage et barn, såfremt der er plads i børnehaven, men kommunen har ikke anvisningsret til den private institution. Børnehaven kan tidligst optage børn, der er fyldt 2 år og 6 måneder og beholde dem indtil børnehaveklassens start. Nogle børnehaver vælger dog først at optage børnene året før skolestart, hvis pædagogikken primært er målrettet større børnehavebørn. Der skal fastsættes opsigelsesfrister i forbindelse med udmelding af børn fra børnehaven, både hvis det er forældrene og børnehaven, der opsiger pladsen. Fristen for udmeldelse fra forældrenes side kan være på 1-3 måneder, og der er mulighed for at opkræve et depositum ved indmeldelse, som dækker opsigelsesperioden. Reglerne herfor skal fremgå af vedtægterne og være offentligt tilgængelige. Bemærk, at det jf. Dagtilbudslovens 29 stk. 2 fra børnehavens side kun er muligt at opsige børn fra en plads i en privatinstitution i ganske særlige tilfælde. Skyldes opsigelsen manglende betaling for pladsen, er restancen og et evt. tab en sag mellem forældre og børnehave, da kommunen ikke dækker den manglende betaling. Kommunen har til gengæld ansvaret for at tilbyde barnet en plads i en anden daginstitution. Den daglige pædagogiske praksis Børn i børnehaver skal ifølge Dagtilbudsloven have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring og bidrager til, at børn får en god og tryg opvækst. Institutionen skal desuden fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver dem mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Endelig skal institutionen give børnene medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati, evne til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Der skal i alle børnehaver udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan, som beskriver institutionens mål for børnenes læring inden for følgende temaer: alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan, som ligeledes skal evalueres mindst hvert andet år. Lilleskolerne Ny Kongensgade 10, København K Tlf Fax side 8 af 10

9 Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. I forbindelse med evalueringen af læreplanen, skal børnemiljøet vurderes i et børneperspektiv, hvilket vil sige, at børnenes oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Børnehaven skal i samarbejde med kommunen tilbyde en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives sprogstimulering til de børn, som på baggrund af en sprogvurdering vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Børnehaven skal være åben for børn med særlige behov og samarbejde med de relevante kommunale instanser om de nødvendige tiltag overfor disse børn. Børnehaven er underlagt underretningspligt, jf. Servicelovens 35, hvilket betyder, at institutionen skal tage kontakt til kommunen med henblik på at få en vurdering af behovet for støtte til børn med særlige behov eller handicap. Kommunen skal i den forbindelse tilbyde bistand fra PPR, talehørepædagog, fysioterapeut m.v. Proceduren for ansøgning om ekstra resurser til børn med særlige behov følger proceduren, som er gældende for bevilling af støttepædagoger i den pågældende kommune. For børn fra andre kommuner er det barnets opholdskommune, der træffer beslutningen. Eventuelle udgifter til støttepædagogforanstaltninger m.v. betales af barnets opholdskommune ud over det normale driftstilskud. Børnehaven skal servere et dagligt, sundt frokostmåltid for alle børnene. Forældrene skal dog have mulighed for at fravælge frokostordningen via en afstemning, der skal finde sted min. hvert andet år. Om børnehaven skal have en frokostordning afgøres ved simpelt flertal, hvor hvert barn udløser én stemme. Hvis kommunen yder tilskud til et sundt frokostmåltid i de kommunale institutioner, skal kommunen yde et tilsvarende tilskud til privatinstitutioner, der har en frokostordning. Tilskuddet skal anvendes til at nedsætte forældrebetalingen til frokostmåltidet. Hvis børnehaven har en reel frokostordning eller serverer et forholdsvis forarbejdet mellemmåltid til børnene, vil børnehaven falde ind under reglerne om fødevarekontrol og Smileyordning for fødevarevirksomheder. Serverer børnehaven kun mellemmåltider, der kræver en begrænset forbehandling/bearbejdelse, falder dette til gengæld under bagatelgrænsen. Ligeledes må børnehaven udlevere et supplement til børnenes egen frokostmadpakke i form af mælk, frugt eller lignende, uden at den vil blive opfattet som en fødevarevirksomhed. Overgang fra børnehave til heltids-sfo eller børnehaveklasse Børnehaven skal bidrage til at skabe kontinuitet og gøre overgangen til skole og SFO sammenhængende. Børn i børnehaven kan fortsætte i børnehaven indtil skolestart eller overføres til heltids-sfo i en periode, inden de starter i skolens børnehaveklasse. Perioden, hvor barnet er i heltids-sfo, kan højst løbe fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen i barnets bopælskommune begynder overflytning af børn fra de kommunale dagtilbud til folkeskolens SFO, og indtil barnet begynder i den frie grundskoles børnehaveklasse. Skolen indgår jf. Friskoleloven 36 b, stk. 2 aftale med kommunalbestyrelserne i børnenes bopælskommuner om tilskud til skolens heltids-sfo. Tilskuddet betales direkte til skolen. Forældrebetaling skal sammen med eventuelle kommunale tilskud dække alle direkte driftsudgifter ved ordnin- Lilleskolerne Ny Kongensgade 10, København K Tlf Fax side 9 af 10

10 gen. Skolen skal føre et særskilt regnskab for denne ordning, og regnskabet skal være en del af skolens samlede regnskab. Det kommunale tilskud til børn i børnehaven er normalt højere end tilskuddet til børn i heltids-sfo, men samtidig er der andre krav til normering m.v. i en heltids-sfo. Det bør derfor undersøges nøje, om det er en fordel at overføre børnene til heltids-sfo eller beholde dem i børnehaven indtil skolestart. Det bør ligeledes i forbindelse med oprettelsen af børnehaven klart beskrives, om børn i skolens børnehave har fortrinsret til en plads i skolens børnehaveklasse. Dette vil normalt være en fordel, men kan i nogle tilfælde være begrænsende for skolen, fx hvis søskendegaranti og garanti for optagelse af børnehavebørn tilsammen kan tælle flere børn, end der er plads til i børnehaveklassen. Tilsyn Kommunen skal løbende føre tilsyn med, at de krav, som børnehaven bliver godkendt efter, til stadighed overholdes, herunder at tilskuddene anvendes til lovlige formål. Kommunen fører dog ikke tilsyn med børnehavens økonomi generelt - dette ansvar påhviler skolens bestyrelse. Kommunens tilsyn omfatter også tilsyn med de fysiske rammer samt en sikring af, at børn med særlige behov får den fornødne hjælp og støtte, herunder at de af kommunen bevilgede midler hertil også anvendes til formålet. Rammerne for tilsynet skal offentliggøres af kommunen, som også afholder alle udgifter vedrørende tilsynet. I modsætning til på skolen føres der ikke forældretilsyn eller forældrevalgt tilsyn med børnehaven. Lilleskolerne Ny Kongensgade 10, København K Tlf Fax side 10 af 10