Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den Kl. 15:00 Udvalgsværelse 5

Transkript

1 Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den Kl. 15:00 Udvalgsværelse 5 Deltagere: Hanne Klit, Arne Ebsen, Pia Dam, Henrik Nielsen, Masoum Moradi, Lise-Lotte Tilsted, Mette Kristensen, Birger Jensen, Jesper Kiel Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Budget 2012 fortsat Den midlertidige madordning på Nymarkskolen Ansøgning om tilskud til oprettelse af Juniorklub i Ollerup Børneergoterapeut Meddelelser...7

2 Udvalget for Børn og Unge s møde den Godkendelse af dagsorden 11/171 Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. 2. Budget 2012 fortsat 11/12903 Beslutningstema: Drøftelse af tematiseringer i Budget Sagsfremstilling: I forlængelse af udvalgets behandling af Budget 2012 den , er en række fagudvalg inviteret til drøftelse af tværgående initiativer i udvalgets prioriterede temaer: Program: Kl : Unge og rusmidler, herunder styrkelse af tværgående initiativer og øget borgerinddragelse. Socialudvalget (tovholder) samt Sundheds- og forebyggelsesudvalget er inviteret til drøftelse af temaet, herunder parallelt, prioriteret tema i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget samt Socialudvalget: Alkoholforebyggelse. Kl : Udrulning af skoleidrætskonceptet ("Svendborgprojektet") samt Sportsklasser klasse. Udvalget for Kultur og Planlægning (tovholder) samt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget er inviteret til drøftelse af temaerne. Kl : Sikring af trafikfarlige skoleveje. Udvalget for Miljø og Teknik (tovholder) samt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget er inviteret til drøftelse af temaet, herunder parallelt, prioriterede temaer i Udvalget for Miljø og Teknik: a) Forebyggelse - trafiksikkerhed og b) Forebyggelse - Cykelpolitik. Udover drøftelser af tværgående temaer med de inviterede fagudvalg, fremstilles nyt budgettema : "LOMA", omhandlende særligt koncept for madordning på Nymarkskolen. Økonomiske konsekvenser: Se bilag. Indstilling: Det indstilles, at punktet drøftes. 1

3 Udvalget for Børn og Unge s møde den Bilag: Åben - SU august - Budget 2012 Åben - SFU august - Budget 2012 Åben - Bilag fra S&S: SU - Unge og Rusmidler Åben - Bilag fra S&S: Notat vedr. Ungeenhed Åben - Bilag fra S&S: SFU - Alkoholforebyggelse Åben - Udvalget for Kultur og Planlægning august - Budget 2012 Åben - Bilag fra K&P: Tema Udrulning af Svendborgprojektet Åben - Bilag fra K&P: Tema Sportsklasser klasse Åben - Bilag fra K&P: Kort resume af koncept for Sportsklasser Åben - Bilag fra K&P: Koncept Sportsklasser Åben - Bilag fra K&P : Koncept for idrætsskoler i Svendborg Kommune Åben - Dagsordenspunkt i M&T: Trafiksikkerhed og cykelfremme Åben - Bilag fra M&T: Byg, Vej og Miljø - Forebyggelse - Trafiksikkerhed og Cykelfremme Åben - Bilag fra M&T : Skolestruktur TrafikProjekter Åben - Bilag fra M&T :Trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser Skolestruktur - samlet. Åben - Bilag fra B&U: TEMA Konsolidering af nye strukturer på børne- og ungeområdet Åben - Beskrivelse af tema LOMA Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Ud over ovennævnte, inviterede fagudvalg, deltog også Arbejdsmarkedsudvalget i temadrøftelsen vedrørende unge og rusmidler, budgettemaerne, inklusiv "konsolidering af nye strukurer på børne- og ungeområdet" samt "LOMA". Oversendes til videre behandling i budgetproceduren uden stillingtagen, idet udvalget ønskede, at det er samtlige byrådets partier, der tager videre stilling til materialet i budgetproceduren. Bilaget "Beskrivelse af tema LOMA" tilrettes efter nye forudsætninger, hvor drifts- og anlægssiden har ændret sig markant i nedadgående retning. Jesper Kiel (Ø) kunne ikke støtte beslutningen og ønskede udvalget havde taget stilling til indholdet i forslaget til budget 2012, fordi Enhedslisten ikke kunne støtte oplægget til sportsklasser og ønskede en mere klar prioritering af at udbrede ekstra idræt til flere skoler og fordi at enhedslisten vil have, at sikre skoleveje skal være gennemført langt tidligere end Den midlertidige madordning på Nymarkskolen 11/14341 Beslutningstema: Orientering om den midlertidige madordning på Nymarkskolen. Sagsfremstilling: På mødet den præciserede Udvalget for Børn og Unge under orienteringspunktet om Tilbygning/ombygning/ udearealer/inventar i forbindelse med ny skolestruktur på skolerne i Svendborg, at Ungeskolen - Nymarkskolen skal prioriteres først med kantine og sciencelokaler. En projektgruppe har gennem et stykke tid arbejdet med etablering af en madordning på Nymarkskolen. Der arbejdes med projekt LOMA- lokal 2

4 Udvalget for Børn og Unge s møde den mad, hvis formål er at udvikle et fleksibelt og flerfunktionelt køkken og kantine modul, der kan medvirke til at fremme maddannelse for børn, unge og voksne. Projektbeskrivelsen tager afsæt i Svendborg Kommunes sammenhængende Børn og Ungepolitik fra I 2012 siger 90 % af de unge i Svendborg Kommune, at de har kendskab til det sunde liv og træffer sunde valg og oplever følelsen af sundhed og sammenhæng i eget og familiens liv. Børn og Unge har dagligt mulighed for at få et sundt måltid mad i deres institution eller skole LOMA er et koncept for et flerfunktionelt produktionskøkken med kantine og læringsrum, der lokalt kan dække behovet for produktion og indtagelse af sund mad i et ungdomspædagogisk læringsmiljø. Projektet kræver en anlægsetablering og kan derfor tidligst stå klar til skoleåret 2012/2013. Der arbejdes for tiden med at afklare forudsætningerne for den varige ordning, hvorefter den endelig tidsplan kan foreligge. Der er nedsat en projektgruppe, der arbejder på at beskrive disse forudsætninger. Da LOMA projektet først kan stå klar til skoleåret 2012/2013, etableres i skoleåret 2011/2012 en midlertidig madordning for eleverne på Nymarkskolen. Der er indgået aftale med Det gode Madhus om levering af mad til de elever, der ønsker at deltage i ordningen. Prisen på et måltid mad er 19 kr. Økonomiske konsekvenser: LOMA projektets økonomi vil foreligge som Tema til budget Udgifterne til den midlertidige ordning med levering fra Det gode Madhus forventes afholdt indenfor eksisterende budgetramme for Nymarkskolen herunder betaling fra eleverne. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Organisationsplan Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Til efterretning. 4. Ansøgning om tilskud til oprettelse af Juniorklub i Ollerup 11/9931 Beslutningstema: Ny Juniorklub i Ollerup pr. 1. januar Sagsfremstilling: 3

5 Udvalget for Børn og Unge s møde den Der har flere gange været tiltag til opstart af et efter-skole-tilbud til de 9-12 årige i Ollerup og omegn. Senest i 2008 var en initiativgruppe tæt på at etablere en juniorklub, det blev på daværende tidspunkt ikke gennemført, da der ikke var mulighed for at opnå tilskud fra Svendborg Kommune. Initiativgruppen påpeger, at klubben stadig er aktuel for områdets børn, da der mangler tilbud til denne aldersgruppe i Ollerup. Klubben ønskes oprettet som en selvstændig enhed, som ikke har en fastlåst forankring til en bestemt skole, men som et tilbud til børn fra begge byens skoler samt andre omkringliggende skoler. Initiativtagerne til juniorklubben i Ollerup fremsender projektbeskrivelse for en institution for skolesøgende børn fra klasse, der bl.a. vil søge at: skabe rammer, som kan give børnene en tryg hverdag, også efter skoletid give børnene et sted, hvor de kan mødes i en større gruppe, hvor der også er plads til de børn, der ikke er så gode til legeaftaler. skabe et værested med plads til aktiviteter både udendørs og indendørs, både som "voksentilbud" og som selvarrangerede aktiviteter. give børnene mulighed for lektiehjælp give børnene et sted, hvor der er voksne som kan hjælpe og vejlede dem efter behov støtte op omkring de børn, som måtte have særlige behov - det være sig både psyko/socialt som fysisk give børnene mulighed for at skabe brede relationer Som fundament for juniorklubben er der allerede i 2008 etableret en selvejende institution med tilhørende vedtægter, som der vil tages udgangspunkt i ved oprettelse af juniorklub, herunder, at klubben oprettes efter folkeoplysningslovens bestemmelser. Initiativtagerne oplyser, at et væsentligt vilkår for driften af juniorklubben er, at brugerne (børn og unge) tager aktivt del i klubben og sætter dagsordenen for, hvad der skal sættes i gang. Der forventes, at der startes med mindst 30 børn pr. 1. januar 2012, dette forventes øget til ca. 60 børn i løbet af det første år. Juniorklubbens tanker er nærmere beskrevet i vedlagte ansøgning. Juniorklubben i Ollerup er indforstået og har underskrevet aftale grundlag til Vilkår for etablering og drift af Juniorklub i Svendborg Kommune. Økonomiske konsekvenser: Der er i budget 2012 og 2013 afsat budget til ny juniorklub på ca kr. årligt svarende til tilskud til én klub med op til 60 indskrevne. I år 2014 og frem er der intet budget afsat. Dette skyldes, at der i budgetforliget for 2011 blev fjernet en del af det budget til opstart af nye juniorklubber, der var blevet tilført området i forbindelse med budgetforliget for

6 Udvalget for Børn og Unge s møde den I budgetforliget for 2010 blev der således tilført budget svarende til oprettelse af én ny juniorklub pr. 1. august hvert år i en årrække med start 1. august 2010 (ca kr. afsat pr. juniorklub årligt). I forbindelse med genåbning af budget 2010 besluttede Udvalget for Børn og Unge d. 3. marts 2010, at der skete en omorganisering af det fremlagte forslag til juniorklubområdet, herunder at der blev foretaget en besparelse, som bl.a. bevirkede, at der kunne startes i alt 3 juniorklubber, hvor den første kunne startes 1. januar Efter besparelsen var der således kr. til rådighed i 2011, i år 2012 samt kr. i 2013 og frem. I forbindelse med budgetforliget for 2011 blev der foretaget en yderligere besparelse på opstart af nye juniorklubber, idet der blev fjernet kr. i 2011, kr. i 2012, kr. i 2013 samt kr. i 2014 og frem. Dette har bevirket, at der kun resterer budget til ny juniorklub i 2012 og En godkendelse af nævnte juniorklub i Ollerup vil derfor kræve, at der i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2012 tilføres budget i overslagsårene fra 2014 til videreførelse af denne klub, dog jf. Økonomiudvalgets beslutning af 25. maj 2011 om budget 2012 temaer skal udvidelser finansierieres inden for udvalgets egen ramme. Tilskuddet fra kommunen består af et grundbeløb på ca kr. til de første 60 børn, mens indskrevne børn derudover udløser ekstra grundtilskud samt yderligere et tilskud pr. barn. Antal indskrevne børn opgøres 1. september og danner grundlag for tilskuddets størrelse i det pågældende skoleår. Når tilskuddet udbetales i henhold til folkeoplysningsloven kan kommunen bl.a. ikke stille krav til størrelsen af forældrebetalingen. Indstilling: Det indstilles, at: Juniorklubben i Ollerup godkendes pr. 1. januar 2012 efter Vilkår for etablering og drift af Juniorklub i Svendborg Kommune. der i samarbejde med klubben undersøges muligheder for fysisk placering. at finansiering af drift pr. 1. januar 2014 og frem effektueres med en tilsvarende besparelse i budget 2014 og frem indenfor Udvalgets område. Besparelsen konkretiseres senest i budgetproceduren Bilag: Åben - Ansøgning - juniorklub i Ollerup.doc Åben - Aftalegrundlag.doc Åben - klubbudget.xls Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. 5

7 Udvalget for Børn og Unge s møde den Børneergoterapeut 11/17099 Beslutningstema: Flytning af børneergoterapeut-stilling på hjælpemiddelområdet fra Børn og Unge til Social og Sundhed. Sagsfremstilling: Svendborg Kommune har ansat en børneterapeut, der visiterer hjælpemidler til børn. Ved kommunesammenlægningen blev denne stilling organisatorisk placeret i direktørområdet Børn og Unge, sammen med de øvrige medarbejdere på børneområdet. Der er i Social og Sundhed ansat 9 terapeuter, der visiterer hjælpemidler til voksne borgere i Svendborg Kommune. Der skal nu ansættes en ny medarbejder i børneergoterapeutstillingen. I den forbindelse ønsker Børn og Unge og Social og Sundhed at flytte stillingen tilbage til Hjælpemiddelafdelingen i Social og Sundhed. Dette skyldes primært, at alle kommunens hjælpemiddelterapeuter organisatorisk er placeret her, så den nye medarbejder kan derfor få kollegial sparring og oplæring i systemerne. Desuden er budget- og ledelsesansvaret for det samlede hjælpemiddelområde placeret her. Da der er tale om en omplacering mellem to direktørområder, skal den organisatoriske ændring godkendes politisk. Bilag med uddrag af referat fra møde i MED, Børn og Unge eftersendes. Økonomiske konsekvenser: Lønomkostningerne til børneergoterapeuten er pt. på kr., der overflyttes fra Børn og Unge til Social og Sundhed. Indstilling: Administrationen indstiller, at børneergoterapeutstillingen flyttes fra Børn og Unge til Social og Sundhed Bilag: Åben - Uddrag af referat fra møde i A-MED, Myndighedsafdelingen, Social og sundhed Åben - Referat af MED_udvalgsmøde i Familieafd., Børn og Unge Beslutning i Socialudvalget den : Indstilling følges. Tina Petersen (O) var fraværende. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Udsat. 6

8 Udvalget for Børn og Unge s møde den Meddelelser 11/175 Sagsfremstilling: Udvalgsformanden: Udvalgsmedlemmerne Direktøren: Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Intet til orientering. 7

9 Udvalget for Børn og Unge s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 18:00 Hanne Klit Arne Ebsen Pia Dam Henrik Nielsen Masoum Moradi Lise-Lotte Tilsted Mette Kristensen Birger Jensen Jesper Kiel 8

10 Bilag: 2.1. SU august - Budget 2012 Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 10. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

11 Socialudvalget s møde den SU august - Budget /12903 Beslutningstema: Fortsat drøftelse af budget 2012, herunder temaer og høringssvar. Sagsfremstilling: Med udgangspunkt i udvalgets tidligere drøftelser af temaer for budget 2012 samt beslutningen om at sende følgende materiale i høring frem til 1. juli 2011 SU egenfinansierede temaer: Frivilligområdet Udsatte team Fælles finansierede temaer: Unge og rusmidler Udmøntning af handicappolitik, tilgængelighed Økologisk mad i institutioner (UMT tovholder) Alkoholindsats voksenområdet (SFU finansierer) Sundhedsaktivitet på pyskiatri- og handicapområdet (SFU finansierer) anmodes udvalget om, at drøfte og beslutte den videre proces for behandlingen af temaerne. Udvalget for Miljø og Teknik besluttede på møde den 6. juni 2011, at der ikke skal arbejdes videre med økologisk mad i institutioner som tema. Dette tema er derfor taget ud af den videre budgetproces. Den 10. august 2011 afholdes fællesmøde mellem Børn og Ungeudvalget, Socialudvalget samt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget vedr. "Unge og rusmidler". De indkomne høringssvar vedlægges. Økonomiske konsekvenser: Finansieringsmodel via grønthøsteren svarende til 1,0 mio. kr. har ligeledes været sendt i høring. Indstilling: Direktionen indstiller, at udvalget tager stilling til den videre proces i forhold til behandlingen af temaerne, herunder finansiering. Bilag: Åben - SU august - budget 2012 temaer Åben - SU - Unge og Rusmidler Åben - SFU - Psykiatri og handicap Åben - SU - Udsatte Team Åben - SU - Frivilligpolitik - frivilligpulje Åben - SU - Handicappolitik - tilgængelighed 1

12 Socialudvalget s møde den Åben - SFU - Alkoholforebyggelse Åben - SU - grønthøster besparelse Åben - Høringssvar - Svendborg Frivilligråd v/karen Strandhave Åben - Høringssvar - medarbejderrepr. i S-MED Åben - Høringssvar - Ældrerådet Beslutning i Socialudvalget den : Temaerne fremsendes til budgetforhandlingerne, idet udvalget ikke umiddelbart kan pege på finansiering. Tina Petersen (O) var fraværende. 2

13 Bilag: 2.2. SFU august - Budget 2012 Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 10. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

14 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den SFU august - Budget /12903 Beslutningstema: Fortsat drøftelse af budget 2012, temaer. Sagsfremstilling: Med udgangspunkt i udvalgets tidligere drøftelser af temaer for budget 2012: SFU finansierede temaer Indsatser for overvægt (livsstilsforandring) Sundhedsaktivitet på psykiatri og handicapområdet Aktiv transport blandt børn og unge Alkohol voksenområdet Fælles finansierede temaer Unge og rusmidler anmodes udvalget om, at drøfte og beslutte den videre proces for behandlingen af temaerne. Den 10. august 2011 afholdes fællesmøde mellem Børn og Ungeudvalget, Socialudvalget samt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget vedr. "Unge og rusmidler" samt "Svendborgprojektet". Sundheds- og Forebyggelsesudvalget ønsker, at "Svendborgprojektet" sendes direkte til budgetforhandlingerne, jvfr. sidste udvalgsmøde. Økonomiske konsekvenser: Finansieringsbehovet fra Sundheds- og Forebyggelsesudvalget vil være i alt 1,050 mio. kr. i 2012 faldende til 0,300 mio. i 2013 og 0,150 mio. fra 2014 og frem. Det er kun temaet unge og rusmidler der er delt finansiering, hvorimod de øvrige temaer foreslås finansieret fuldt ud af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, også selv om der indholdsmæssigt er flere udvalg involverede. Finansieringen af temaerne foreslås via sundhedsfremmepuljen, hvor der i 2012 er 2,2 mio. kr. og fra 2013 og frem 0,6 mio. kr., som ikke er disponerede pt. Indstilling: Direktionen indstiller, at udvalget tager stilling til den videre proces i forhold til behandlingen af temaerne, herunder finansiering. Bilag: 1

15 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Åben - SFU budget temaer Åben - SU - Unge og Rusmidler Åben - SFU - alkoholforebyggelse Åben - SFU - trafiksikkerhed skoleveje Åben - SFU - psykiatri og handicap Åben - SFU - indsatser for overvægt (livsstil) 2

16 Bilag: 2.3. Bilag fra S&S: SU - Unge og Rusmidler Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 10. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

17 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING UNGE & RUSMIDLER ETABLERING AF UNGEENHED (SU, B&U, SFU) Styrket indsats over for unge i alderen år, der har et narkotika- eller alkoholforbrug med fysiske, psykiske eller sociale følger, eller som udviser særlig risiko for at udvikle et egentligt misbrug. FORMÅL (TEMA) Der etableres en særlig ungeenhed, der forener og udbygger kommunens eksisterende indsatser for målgruppen i relation til forebyggelse, rådgivning og vejledning samt behandling. AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET) Indsatserne er i dag organiseret under fagudvalgene SU, SFU og B&U. Med etablering af ungeenheden er det hensigten at nedbryde sektorbarrierer, udvikle eksisterende indsatser og opprioritere området generelt. Finansieringen deles ligeligt mellem de tre fagudvalg. EFFEKT (MÅL) En integreret ungeenhed vil fremme koordinering og samtidigt medvirke til at forene og udvikle kommunens eksisterende tilbud. Ungeenheden vil således udgøre det bærende fundament for realiseringen af en række af kommunens strategier og politikker på området samt understøtte Unge & Rusmidler som tværgående tema i Svendborg Kommune. Svendborg Kommune har bl.a. følgende strategier og politikker på området: Politik for socialt udsatte borgere Rusmiddelpolitik Sundhedspolitik Alkoholstrategien Strategierne og politikkerne nævner blandt andet følgende temaer, som vil udgøre naturlige fixpunkter i ungeenheden: Borgere i Svendborg Kommune har fornuftige alkoholvaner Hæve debutalderen for afprøvning af alkohol Reducere tilgængeligheden til rusmidler Mindske forbruget af alkohol blandt unge Styrke og udvikle det tværfaglige samarbejde Fokus på børn og unge i misbrugsfamilier Let adgang til rådgivning og behandling

18 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING INVOLVEREDE/PROCES Der arbejdes pt på en konkretisering af ungeenheden i forhold til indhold og organisering. Konkretiseringen forventes at foreligge i løbet af juni måned ØKONOMI Mio. kr. Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Drift 0,450 0,450 0,450 Anlæg 0,45 Finansiering Finansieringen deles ligeligt mellem de tre fagudvalg med kr. pr. udvalg.

19 Bilag: 2.4. Bilag fra S&S: Notat vedr. Ungeenhed Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 10. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

20 Socialafdelingen Ungeenhed En udvidet og særlig koordineret indsats målrettet unge, der har problemer i forhold til alkohol og narko. Indsatsen består af tre hovedelementer: Gruppesamtaler med unge Der oprettes - i ungdomsrådgivningens lokaler - et gruppesamtaletilbud målrettet unge med et stort forbrug af alkohol eller blandingsmisbrug af alkohol og andre rusmidler. Målgruppen er unge, hvor forbruget stadig ikke er dagligt eller langvarigt. Der er tale om et rådgivende og motiverende tilbud. Herudover oprettes der et tilsvarende gruppesamtaleforløb - i ungeafdelingens lokaler - målrettet unge, der ikke kan profitere i at deltage i det rådgivende og motiverende gruppeforløb. Dette måske på grund af problemets tyngde, eller fordi de har behov for et mere struktureret forløb, og hvor der eventuelt skal inddrages læge og psykolog. For begge grupper gælder det, at den rusmiddelmæssige hovedproblemstilling ikke er et egentligt alkohol /stofmisbrug. Disse unge skal visiteres til egentlig behandling. Gruppesamtalerne er således et udtryk for en tidligere intervention end de eksisterende behandlingstilbud. Case manager Det afsættes ressourcer til ansættelse af en deltids case manager, der følger konkrete unge med alkohol- og misbrugsproblemstillinger gennem systemet. Case manageren har en særlig tildelt kompetence og kan sikre optimal helhedsindsats for den unge på tværs af forvaltningsbarrierer. Samarbejde på tværs Der opbygges et forpligtende organisatorisk samarbejde på tværs af direktørområderne med relevante fagfolk fra det opsøgende, forbyggende, rådgivende og behandlende felt. Indsatser, faglighed, udvikling, kampagner m.v. - på det generelle plan - koordineres her.

21 Bilag: 2.5. Bilag fra S&S: SFU - Alkoholforebyggelse Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 10. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

22 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING FOREBYGGELSESINDSATS PÅ ALKOHOLOMRÅDET FOR VOKSNE SFU & SU & BU Beskrivelse af mulige forebyggelsesindsatser på alkoholområdet for voksne FORMÅL (TEMA) Resultater fra den regionale sundhedsundersøgelse Hvordan har du det? viser, at Svendborg Kommune skiller sig negativt ud på alkoholområdet, fx ift. at der i Svendborg Kommune er en høj andel af borgere, der drikker mere end genstandsgrænsen. Der ses særligt højt alkoholforbrug blandt de årige. På baggrund af dette har SFU på mødet den 7. april 2011 besluttet, at der skal udarbejdes en oversigt over, hvordan kommunen eventuelt kan iværksætte initiativer til forebyggelse af alkoholforbruget i den voksne befolkning. Der tages udgangspunkt i nationale anbefalinger og evidens på området. Der tages desuden afsæt i erfaringer og indsatser fra det igangværende projekt Alkoholforebyggelse i kommunen, som Svendborg, Ærø og Langeland Kommuner deltager i. Projektet afsluttes primo Formålet er at mindske alkoholforbruget blandt voksne borgere i Svendborg Kommune. I denne sammenhæng tænkes primært på storforbrugere, dvs. de borgere, der har et alkoholforbrug over højrisiko-genstandsgrænserne ( de gamle genstandsgrænser ). Men også gruppen af borgere, der overskrider lav-risikogruppen ( de nye genstandsgrænser ) vil kunne påvirkes af indsatserne. AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET) Maj-juni 2011: Juni-august 2011: August februar 2012: Oversigt over mulige indsatser udarbejdes Udvalget vurderer, hvilke indsatser der eventuelt kan igangsættes Projekt Alkoholforebyggelse i kommunen afsluttes, og der udarbejdes en evalueringsrapport samt en status på arbejdet med alkoholforebyggelse i Svendborg Kommune Der udarbejdes mere konkrete beskrivelse af de indsatser, SFU peger på. Forår 2012 og frem: Indsatser igangsættes EFFEKT (MÅL) På området alkoholforebyggelse er der ikke mange indsatser, som der er evidens for virker. De indsatser, der er stærkest evidens for virker, er primært indsatser vedr. prisregulering, aldersgrænser for køb af alkohol, begrænsning af reklamer. Dette er områder, som reguleres via lovgivning fra nationalt hold. I kommunen er der dog også mulighed for at gøre en indsats på alkoholområdet. Der kan særligt peges på to områder: normative forandringer i befolkningens opfattelse af og indstilling til alkohol både hos voksne og unge indførelse af metoden Brief intervention i samtalen med borgere i kommunen

23 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING Normative forandringer og strukturel forebyggelse Strukturel forebyggelse handler om at sætte rammerne for en bestemt adfærd. Med andre ord at gøre det lette valg til det sundeste valg. I forbindelse med alkohol er den primære interventionstype at begrænse tilgængeligheden, da det sundeste valg er at drikke mindre end lav-risiko-genstandsgrænserne. I kommunalt regi kan man ikke ændre på tilgængeligheden ved at fjerne muligheden for køb af alkohol eller øge prisen. Men man kan fra kommunal side understøtte en kultur, hvor man signalerer en lav grad af tilgængelighed. Hvis kommunen er tydelig i udmeldinger omkring brugen af alkohol kan kommunen understøtte en udvikling, så borgerne i kommunen langsomt ændrer holdning til alkohol. Som det blev nævnt på alkoholkonferencen den 16. maj 2011, så kræver indsatser på alkoholområdet et langt sejt træk. Forslag til indsatser: Fjernelse af al alkohol på alle kommunale arbejdspladser i kantiner mm. Nul-alkohol-politik på alle institutioner, hvor der er børn. Dvs. der må ikke indtages alkohol i sammenhænge med børn på kommunale institutioner, herunder forældremøder, skolefester, fællesspisning mm. Udarbejdelse af betingelser i relation til alkoholudskænkning ved uddeling af 18-midler og folkeoplysningsmidler (foreninger, sportsklubber mm.) Brief intervention og normative forandringer Metoden brief intervention (BI) betyder, at frontmedarbejdere i mødet med borgeren stiller få spørgsmål om alkohol. Spørgsmålene i sig selv giver anledning til refleksion hos borgeren, og denne refleksion har i sig selv vist at kunne medføre et fald i alkoholforbruget. Brugen af BI skal følges op med handlevejledninger, der hjælper frontpersonalet, såfremt spørgsmålene giver anledning til, at borgeren skal henvises til fx alkoholbehandling. Brugen af BI kan også udbredes til alle ledere i kommunen, da det kan forventes, at der vil være en stor andel af kommunens medarbejdere, der ligeledes har et stort alkoholforbrug En anden forventet effekt ved at udbrede brugen af BI i kommunen er, at de ansatte også vil reflektere over eget og andres alkoholforbrug, og dermed potentielt mindske deres forbrug. Uddanner man de ansatte får man samtidig fat i rigtig mange borgere i kommunen, da mange af de ansatte også bor i kommunen. De ansattes viden omkring alkohol vil endvidere kunne påvirke den ansattes familie og øvrige netværk, således at man ad denne vej kan få igangsat normative forandringer blandt kommunens borgere. Disse forandringer vil potentielt kunne betyde, at borgerne nedsætter deres alkoholforbrug. Forslag til indsatser: Kurser for medarbejdere vedr. metoden BI samt håndtering af alkoholproblemer, herunder handlevejledninger (fortsættelse af det, der allerede er i gang i regi af projekt Alkoholforebyggelse i kommunen). Løbende understøttelse af, at der spørges systematisk til alkoholforbrug på alle områder i kommunen fx i Sundhedsplejen, Jobcenteret, Hjemmeplejen mm. Samarbejde med de praktiserende læger om at understøtte den kommunale indsats Som supplement til ovennævnte indsatser, kan der også peges på en forstærket indsats over for unge i udskolingen og deres forældre. En indsats med fokus på de unges alkoholforbrug kan potentielt have en afsmittende positiv effekt på alkoholforbruget blandt forældrene. En sådan indsats skulle tage afsæt i flg.

24 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING Uddannelse af forældrene, så de bliver bevidste om deres betydning ift. at sætte grænser for de unge og at være rollemodeller. Fx brug af alkoholkontrakter, hvor der opstilles mål for alkoholadfærden både blandt de unge og forældrene (a la røgfri kontrakter, som har været benyttet ift. forebyggelse af rygestart) Normativ påvirkning af forældrene, så de indser betydningen af et tidligt og stort alkoholforbrug både blandt de unge og dem selv Et forslag kunne være at tilbyde kurset Forstå din teenager til forældre med børn i udskolingen, fx 5 kurser om året. Kurset er allerede afholdt flere gange og er meget populært. INVOLVEREDE/PROCES Indsatserne iværksættes i tæt samarbejde mellem Forebyggelsessekretariatet, projektlederen for Alkoholforebyggelse i kommunen (indtil februar 2012), centerlederen for rusmidler og forsorg, Børn og Unge samt andre relevante parter. ØKONOMI Udgifterne til indsatser vedr. alkoholforebyggelse i kommunen vil primært bestå af medarbejdertimer. Det vil med andre ord sige, at alkoholforebyggelse skal prioriteres højt i alle kommunens afdelinger for at opnå en effekt. Både til udvikling af nye tiltag og til at indføre fx metoden BI i den daglige opgaveløsning. Konkrete udgifter til fx Forstå din teenager foreslås finansieret af Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets ramme/pulje. Mio. kr. Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Drift 0,075 0,075 Anlæg Finansiering

25 Bilag: 2.6. Udvalget for Kultur og Planlægning august - Budget 2012 Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 10. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

26 Udvalget for Kultur og Planlægning s møde den Udvalget for Kultur og Planlægning august - Budget /12903 Beslutningstema: LON Fortsat drøftelse af budget 2012, herunder temaer. Sagsfremstilling: Med udgangspunkt i udvalgets tidligere drøftelser af temaer for budget 2012 Udvalget for Kultur og Planlægnings eget tema: Svendborgprojektet Fælles tema: Aktiv transport blandt børn og unge (Udvalget for Kultur og Planlægning deltager i arbejdet, ingen økonomi for udvalget) anmodes udvalget om, at drøfte og beslutte den videre proces for behandlingen af temaerne. Den 10. august 2011 afholdes fællesmøde mellem Udvalget for Børn og Unge, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget samt Udvalget for Kultur og Planlægning vedr. "Svendborgprojektet". Økonomiske konsekvenser: Under Udvalget for Børn og Unge udgør den nuværende budget til projektet kr. i 2012, stigende til kr. fra 2013 og frem. Indstilling: Direktionen indstiller, at udvalget tager stilling til den videre proces i forhold til behandlingen af temaerne, herunder finansiering. Bilag: Åben - Tema: Udrulning af Svendborgprojektet, UKP, BU, SFU Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den : Fremsendes til Byrådet til videre drøftelse. Morten Petersen (V) var fraværende. 1

27 Bilag: 2.7. Bilag fra K&P: Tema Udrulning af Svendborgprojektet Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 10. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

28 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING UDRULNING AF IDRÆTSSKOLEPROJEKTET UKP, BU, SFU FORMÅL (TEMA) Ifm. budget 2011 blev det vedtaget, at videreføre kommunens nuværende 7 idrætsskoler iht. det vedtagne idrætsskolekoncept. Idrætsskoleprojektet foreslås udrullet over en 3-årig periode således, at alle skoler fra klasse incl. specialklasserne har 6 lektioners idræt om ugen. AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET) Udrulning af Idrætsskoleprojektet foreslås udrullet over en 3-årig periode efter nedenstående plan: 2012/ kl. på nuværende idrætsskoler kl. på øvrige skoler 7. kl. på Nymarkskolen 2013/ kl. på nuværende idrætsskoler kl. på øvrige skoler kl. på Nymarkskolen 2014/ kl. på nuværende idrætsskoler kl. på øvrige skoler kl. på Nymarkskolen Herudover skal en udrulning for specialklasserne indarbejdes i ovenstående plan. Idrætsskolekonceptet og rammerne for helhedsskolen betyder, at for klasserne tillægges skoledagen yderligere 2 ugentlige lektioner således, at der er gode muligheder for at udvikle skolerne indenfor helhedsskolens rammer samtidig med de 6 lektioners idræt. For de lærere og pædagoger, der endnu ikke har gennemført uddannelsen i det aldersrelaterede træningskoncept vil der blive gennemført et koncentreret forløb i efteråret For lærerne i overbygningen vil der blive tale om et kortere forløb, der bygger videre på det eksisterende. Der søges ekstern finansiering til uddannelsesdelen. Herudover vil der blive arbejdet med videndeling skolerne imellem. EFFEKT (MÅL) Svendborg fremstår som mønstereksempel i andre kommuner og ønsket fra skolerne er, at alle folkeskoler i Svendborg bliver idrætsskoler således, at alle elever i klasse får 6 lektioners idræt om ugen.

29 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING Svendborg kommune har sammen med forskerne i Svendborgprojektet vist, hvordan man i skolerne kan lave sundhedsfremme og forebyggende tiltag for alle børn og dermed vist, hvordan idræt i skolen kan være et fundament for øget folkesundhed. Forskningsresultaterne viser blandt andet at: Børnene får nedsat risikoen for type II diabetes med 45% Børnene bliver i bedre fysisk form Børnene får bedre koordination og balance Børnene bliver stærkere Børnene bliver mindre fede Fede børn har størst risiko for overbelastningsskader Børnene får lavere risiko for rygproblemer Effekten er især markant for de børn, der normalt ikke dyrker idræt i fritiden. Fra andre undersøgelser ved man, at disse børn ofte kommer fra svage familier uden tradition for foreningsidræt, og idrætsskolerne er derfor især en gevinst hos børn fra disse familier. Ud over de rent forskningsmæssige resultater er nogle af konklusionerne fra skolelederne på idrætsskolerne: Der er mere udeliv på skolerne Færre konflikter i skolegården Mere samarbejde mellem lærere og pædagoger Et tættere netværk mellem idrætslærerne Mere bevægelse og mere koncentration i flere fag Mere ro i timerne Skolerne skal i de kommende år arbejde mere med inklusion. Idrætsskolerne kan i et samspil med Helhedsskolen medvirke til at børn med særlige behov i højere grad kan inkluderes i normalklasserne. INVOLVEREDE/PROCES Idrætsskoleprojektet er et tværgående projekt med involverede parter fra direktørområderne Børn og Unge, Sundhed og Forebyggelse og Kultur, Erhverv og Udvikling. Til arbejdet med udrulningsplanerne er der nedsat en styregruppe og arbejdsgruppe. Herudover skal der arbejdes med implementeringsplan, videndeling og øget samarbejde med idrætsforeningerne.

30 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING ØKONOMI Mio. kr. Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Normalklasser Specialklasser Personlig assistance ATK - lærertimer ATK kursusudgifter Ekstra rengøring i hallerne Samlet udgift Nuværende budget Finansieringsbehov Bemærkninger I ovenstående beregninger er der indregnet: ekstra idræt til specialklasserne, hvoraf nogle har en del af idrætsundervisningen sammen med normalklasserne ekstra timer til personlig assistance for de handicappede elever udgifter til kompetenceudvikling i ATK for lærere og pædagoger i både normal- og specialklasser (fra 2015 er der afsat udgifter til 4 nytilkomne lærere/pædagoger) I takt med udrulningen af idrætsskolekonceptet til alle skoler og alle klasser, vil der være et øget pres på kommunens idrætshaller. I aftalen med hallerne råder skolerne dagligt over hallerne i tidsrummet kl. 8-15, men har hidtil ikke udnyttet alle timerne. Det har været til fordel for andre brugergrupper, som fremover må henvises til efter kl. 15 eller andre lokaler. Da der vil være en øget belægning i hallerne, vil der også være øget slidtage og ekstra rengøring. Det forslås derfor, at der årligt afsættes kr til dækning af de øgede omkostninger. Beløbet fordeles via det store haludvalg. Den nye skolestruktur medfører, at der tilføres elever fra Vestre Skole og samtidig med udrulning af idrætsskoleprojektet vil der blive mangel på omklædningsfaciliteter i Rantzausmindehallen. Der skal derfor udarbejdes en nærmere afdækning af behovet for omklædningsfaciliteter og de afledte økonomiske forhold omkring dette. I de første 3 år har idrætsskolerne haft egenfinansiering af den ekstra idræt svarende til ca. 1,5 lektioner pr. klasse. Da udrulningen fremover omfatter alle skoler vil et krav om egenfinansiering være identisk med en rammebesparelse. (1,5 lektions egenfiansiering vil svare til en rammebesparelse på kr (4.-10.kl.), når projektet er fuld udrullet). I ovenstående beregninger er rammebesparelsen ikke indregnet.

31 Bilag: 2.8. Bilag fra K&P: Tema Sportsklasser klasse Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 10. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

32 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING SPORTSKLASSER KLASSE UDVALGET FOR KULTUR OG PLANLÆGNING FORMÅL (TEMA) I Svendborg Kommunes samarbejdsaftale med Team Danmark er det en forudsætning, at der etableres et idrætsspecifikt tilbud for klasse. I Svendborg benævnes disse klasser Sportsklasser. Der oprettes sportsklasser på klassetrin med en placering på Ungeskolen. AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET) Sportsklasserne for klasse oprettes over en 3-årig periode startende med 7. klasse i skoleåret 2012/2013, klasse i 2013/2014 og klasse i 2014/2015. EFFEKT (MÅL) Vision: At skabe Danmarks bedste uddannelsesmiljø for idrætstalenter i klasse Sportsklasserne skal lære eleverne at håndtere de udfordringer, som et liv med sport på højt plan fører med sig i forhold til skole, træning, familie, venner m.v. Der lægges stor vægt på at uddanne eleverne til et godt liv med deres sport samt medvirke til at eleverne videreuddanner sig til et godt liv efter deres fremtidige sportskarriere. Miljøet omkring eleverne skal medvirke til at styrke elevernes selvværd, og suppleret med værdier som sundhed, kost, fællesskab, glæde og mentale kompetencer vil dette være med til at forme eleverne til fremtidens borgere og medskabere af et sundt samfund, hvor de på sigt vil give deres viden og kompetencer videre til andre børn og unge i skoler, klubber og foreninger. Sportsklasserne skal bygge på en helhedsorienteret træning af idrætsudøveren med grundlæggende sociale, psykiske og fysiske elementer. Konceptet for sportsklasserne har fokus på samspillet mellem skole og sport, og vil ikke være på bekostning af undervisning i de øvrige fag, ligesom der skal bygges bro til ungdomsuddannelserne. Grundtanken i konceptet er identisk med grundtanken i Svendborgprojektet. Vi vil udvikle i stedet for at udvælge, og der er derfor en rød tråd mellem de to projekter. Konceptet adskiller sig væsentligt fra andre elitekommuners tilbud til klasse. Svendborgs koncept for Sportsklasser bygger på basistræning, og modsat de andre elitekommuner kan elever fra alle idrætsgrene søge optagelse i Sportsklasserne. INVOLVEREDE/PROCES Sportsklasserne er et tværgående projekt med involverede parter fra direktørområderne Børn og Unge, Kultur, Erhverv og Udvikling, uddannelsesinstitutioner og idrætsklubber.

33 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING ØKONOMI Mio. kr. Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Drift Forudsætninger: Sportsklasserne for klasse oprettes over en 3-årig periode startende med 7. klasse i skoleåret 2012/2013, klasse i 2013/2014 og klasse i 2014/2015 Kompetenceudvikling lærere Koordinator 4 lektioners ekstra idræt Salg af 2 pladser på hver årgang fra 2013/2014

34 Bilag: 2.9. Bilag fra K&P: Kort resume af koncept for Sportsklasser Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 10. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

35 Sportsklasser i Svendborg Kommune kort resume af koncept Samarbejdsaftale med Team Danmark: Samarbejdsaftalen mellem Team Danmark og Svendborg Kommune har som hovedformål at fremme talentudviklingen i Svendborg Kommune. En væsentlig del af denne samarbejdsaftale omhandler idrætsskoler, hvor der skal indføres ekstra idræt fra klasse. I modsætning til mange andre elitekommuner valgte Svendborg at starte med det brede koncept, hvor den ekstra idræt blev indført i klasse på 7 af kommunens skoler. Sideløbende hermed blev der på idrætsskoler og kontrolskoler iværksat verdens største forskningsprojekt af sin art tilsammen benævnt Svendborgprojektet. I samarbejdsaftalens 3 omhandlende idrætsskoler præciseres det, at der efter det generelle aldersrelaterede træningstilbud i klasse stiles imod etablering af idrætsspecifik aldersrelateret morgentræning for relevante aktive og relevante klubber i (10.) klasse i samarbejde med de lokale eliteklubber. I Svendborg Kommune benævnes dette koncept Sportsklasser netop for at have fokus på talentudviklingen. Konceptet lægger op til en udrulning fra 7. klasse med opstart i Koncept for sportsklasser: Ligesom da Svendborgprojektet for klasse blev indført går man i Svendborg Kommune også efter kvalitet i konceptet for den idrætsspecifikke overbygning. Derfor er visionen for sportsklasserne: At skabe Danmarks bedste uddannelsesmiljø for idrætstalenter i klasse. Udtræk af hovedindholdet i konceptet: At udvikle i stedet for at udvælge At undervisningen baseres på helhedsorienteret grundtræning først krop og hoved, siden sport - dvs. alsidig opbyggende motorisk og teknisk træning på tværs af idrætter, mentaltræning, restitution m.v. At skabe et stærkt fysisk og skadesforebyggende fundament for eleverne At talenter fra alle idrætsgrene kan søge optagelse på lige vilkår At eleverne uddannes til et godt liv med deres sport og medvirke til at eleverne videreuddanner sig til et godt liv efter deres fremtidige idrætskarriere At integrere det sportspsykologiske aspekt (Life Skills) at eleverne kender egne styrker og svagheder, bliver i stand til at planlægge og organisere deres tid i forhold træning, kost, hvile, skole, familie, venner m.v. At undervisningen baseres på det aldersrelaterede træningskoncept, som i forvejen danner grundlag for undervisningen på idrætsskolerne At undervisningen foretages af højtuddannede idrætslærere (i de andre elitekommuner er det klubberne der udvælger eleverne og varetager undervisningen i skoletiden) At samarbejde med mange idrætsklubber både bredde og elite At bygge bro til ungdomsuddannelserne At sikre at forskningen i Svendborgprojektet kan fortsættes i overbygningen en ekstern finansiering er klar

36 Bilag: Bilag fra K&P: Koncept Sportsklasser Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 10. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

37 Koncept for Sportsklasser i Svendborg Kommune klassetrin Baggrund Den 17. marts 2007 underskrev Svendborg Kommune og Team Danmark en samarbejdsaftale, som har til formål at fremme talentudviklingen i Svendborg Kommune, herunder etablere et antal idrætsskoler efter Team Danmarks model. I august 2008 igangsatte Svendborg Kommune et 3-årigt idrætsskoleprojekt Svendborgprojektet - hvor eleverne i klasse på 7 af kommunens folkeskoler har 270 minutters idræt om ugen. I henhold til samarbejdsaftalen skal projektet udrulles til at omfatte klasse samt et idrætsspecifikt tilbud til særlige talenter. I Svendborg Kommune er titlen for det idrætsspecifikke projekt Sportsklasser. Konceptet har fokus på samspillet mellem skole og sport, og den særlige idrætsundervisning i Sportsklasser. Dette fokus finder ikke sted på bekostning af undervisningen i de øvrige fag, som minimum skal være på niveau med undervisningen i de almindelige klasser. Vision At skabe Danmarks bedste uddannelsesmiljø for idrætstalenter i klasse i Svendborg Kommune. Målsætning I Sportsklasserne for klasse i Svendborg Kommune skal idrætstalenter have de bedste muligheder for at udvikle sig til sunde, kompetente og glade eliteidrætsudøvere og samfundsborgere. Sportsklasserne skal bygge på en helhedsorienteret træning af idrætsudøveren med grundlæggende sociale, psykiske, fysiske og koordinerende elementer på et generelt og specifikt niveau. Konceptet for Sportsklasserne bygger på, at eleverne skal træne for at kunne træne - eleverne skal i forbindelse med Talentidrætsskolen opbygge et stærkt fysisk fundament og skabe sportslig stabilitet. En stabilitet der forebygger skader, giver bedre timing, bedre balance, bedre bevægelsesmønstre og koordination, større kreativitet og mulighed for improvisation i egen sportsgren kompetencer der samtidig vil forbedre elevernes færdigheder i deres specifikke sportsgren markant, og således forbedre den idrætsspecifikke træning i klubberne. Side 1 af 11

38 Sportsklasserne tilgodeser de særlige behov, idrætstalenter har for at træne meget, og samtidig sikre at dette sker på en fysisk og psykisk forsvarlig måde, idet eleverne ikke blot får tilført mere træning af samme karakter, som de oplever i deres øvrige træning. Gennem Sportsklassernes grundtræning bliver eleverne rustet til at kunne omsætte en stigende træningsmængde i deres specialidræt uden at blive skadede. Træningen i Sportsklasserne vil være medvirkende til at mindske presset på eleverne, og dermed også mindske antallet af talenter, der stopper med deres sport allerede i ungdomsårene. Sportsklasserne skal samtidig lære eleverne at håndtere de udfordringer, som et liv med sport på højt plan fører med sig i forhold til skole, træning, familie, venner m.v. Der skal lægges stor vægt på at uddanne eleverne til et godt liv med deres sport samt medvirke til at eleverne videreuddanner sig til et godt liv efter deres fremtidige sportskarriere. Miljøet omkring eleverne skal medvirke til at styrke elevernes selvværd, og suppleret med værdier som sundhed, kost, fællesskab, glæde, og mentale kompetencer vil dette være med til at forme eleverne til fremtidens borgere og medskabere af et sundt samfund, hvor de på sigt vil give deres viden og kompetencer videre til andre børn og unge i skoler, klubber og foreninger. Sportsklasserne i Svendborg Kommune skal være førende og nyskabende i forhold til uddannelse af unge idrætstalenter, og Sportsklasserne vil således være en gevinst for både skole(r) og det sydfynske område. Idrætsgrene I Svendborg Kommunes aftale med Team Danmark er det målsætningen, at der etableres talentudviklingsmiljøer indenfor badminton, sejlsport, golf, ridning, håndbold og basketball. Konceptet for Sportsklasser i Svendborg Kommune bygger på grundtræning - som bl.a. fysisk træning på tværs af idrætter, mentaltræning, restitution og uddannelse i at håndtere udfordringerne som ungt idrætstalent (Life Skills) - og er derfor ikke forbeholdt talenter fra ovennævnte satsidrætter. I Svendborg Kommune kan talenter fra alle idrætsgrene søge om optagelse på lige vilkår. Idrætsfagligt indhold i undervisningen Undervisningen af den enkelte elev tilrettelægges i et samarbejde mellem alle elevens faglærere. Træningen i idrætstimerne varetages i det daglige af højtuddannede trænere og idrætslærere, og tilgodeser både den generelle aldersrelaterede træning og den individuelle træning, der understøtter den enkelte elevs specifikke idrætsgren. Undervisningen skal opfylde formål og læseplan for faget idræt i folkeskolen. Undervisningens indhold skal bygges op omkring konceptet Først krop og hoved siden sport, og skal bære præg af at være opbyggende træning med motorisk og teknisk træning set ud fra et alsidigt idrætssyn. Den fysiske træning skal vedblivende indeholde en stor portion Side 2 af 11

39 koordinationstræning, herunder øvelser der er relateret til idrætsdiscipliner. Der findes en mængde øvelser indenfor de enkelte idrætsdiscipliner, der er velegnede til at træne generelle færdigheder. En kombination af Kroppens og Sportens ABC. Der skal også i stigende grad indgå øvelser, der træner de grundlæggende fysiske faktorer styrke, iltoptagelse og bevægelighed fysikkens ABC. Formålet med træningen i denne periode er såvel fysisk som mentalt at kunne udholde stigende mængder træning. Kroppen skal bygges op, og psyken skal udvikles. Desuden skal såvel krop som psyke hos eleverne styrkes for at kunne være klar til at præstere optimalt, når det kræves. Derfor skal eleven også i stigende grad tage ansvar for sin træning og sine præstationer og tage mod feedback på begge dele. Trænere og lærere kan tilrettelægge øvelser og situationer for klassen/holdet, der udvikler elevernes kompetencer til at præstere og konkurrere og til at give og modtage feedback. I denne periode arbejder eleverne meget med deres identitetsudvikling. Derfor er det vigtigt, at de kommer til at arbejde med de elementer, der præger deres opfattelser af sig selv og andre som idrætsudøvere. Grundlæggende færdigheder kan trænes med hjælp af mange forskellige idrætter. Man skal have fokus på udvidet motorik, reaktionsevne, grundstyrke, smidighed, balance, udholdenhed, hurtighed, koordination og timing. I Sportsklasserne skal idræt tænkes bredt, så eleverne træner grundlæggende færdigheder i mange forskellige sportsgrene. Udover at medvirke til at styrke eleverne yderligere i deres egen sportsgren, vil denne træning medføre at eleverne bliver i stand til at skifte sportsgren på et relativt sent tidspunkt, i stedet for at specialisere sig for tidligt i talentforløbet. Talenttræningen skal fylde atletens værktøjskasse op med fysiske kompetencer, som går igen i mange forskellige idrætsgrene, så alsidighed og sportsspecifikke færdigheder tænkes sammen. Træningen skal baseres på udtræk af basale sportsfærdigheder med udgangspunkt i gymnastiske helkropsøvelser og udtræk af basale atletiske færdigheder samt styrketræning. Den enkelte elevs sportsgren kan inkorporeres gennem funktionelle øvelser i de tre træningsformer. Eleverne får igennem undervisningen udviklet viden om deres egen fysik og psyke. De skal opnå en forståelse for de regler og krav der sættes til dem som et idrætstalent. Ved at satse på færdigheder som er beskrevet ovenfor, stilles eleverne overfor krav som at skulle samarbejde og opbygge nye relationer, og eleverne får en forståelse og indsigt i andre idrætter og sportsgrene end deres egen. Erfaringer fra træning af eliteidrætsudøvere på højeste plan viser, at mange er toptrænede men ikke basistrænede - selvom de er på internationalt niveau, mangler de grundtræning i forhold til smidighed, balance, kropsbevidsthed og koordination. Dette giver især problemer i forhold til skader. Eleverne i Sportsklasserne træner i forvejen mange timer om ugen i deres klub, og træningen i Sportsklasserne sigter mod at træne og styrke eleverne på en sådan måde, at de får færre skader end de ville have fået, hvis de var fortsat med at gå i deres oprindelige klasser. Indholdet i Sportsklassernes grundtræning sikrer at eleverne kan fortsætte med at træne selvom Side 3 af 11

40 de har pådraget sig en overbelastningsskade eller en akut idrætsskade i forbindelse med deres sport. For at denne skadesforebyggende træning kan tilrettelægges efter den enkelte elevs fysik, foretages der kort efter skolestart fysioterapeutiske screeninger af alle elever. I den idrætsfaglige undervisning anvendes en elektronisk træningsdagbog 1, som er tilgængelig på skolens elev-intra. Dagbogen indeholder en række funktioner, der bl.a. sikrer at både lærere, trænere og elever kan kommunikere og tilrettelægge træningen i fællesskab. Integreret i idrætsundervisningen undervises eleverne i de mentale faktorer, der har indflydelse på deres træning. De undervises i taktiske og mentale principper, så de får lettere ved at forstå og omsætte instruktioner og derved lære nye momenter og teknikker. Et andet vigtigt element i idrætsundervisningen i Sportsklasserne er, at eleverne vil få mulighed for at undervise hinanden på tværs af idrætter. Ved at videregive egen viden og erfaringer med træning vil eleverne reflektere og sætte ord på deres egen bevidste og ubevidste viden, og eleverne vil derigennem tilegne sig yderligere læring om træningsmetoder. Udover de fysiske og mentale aspekter, skal undervisningen være en del af en dannelsesproces. Det kræver engagement og commitment at blive en eliteidrætsudøver, og samtidig har eleverne brug for at deres identitet defineres bredere end sporten at deres selvværd ikke kun afhænger af sportslige resultater. Derfor integreres det sportspsykologiske aspekt i idrætsundervisningen, således at eleverne uddannes til at håndtere de mentale udfordringer, et liv som talent - og senere eliteidrætsudøver - byder på, herunder at kende egne styrker og svagheder, planlægge og organisere deres tid og deres liv i forhold til en hverdag med træning, kost, hvile, skole, familie og venner m.v. Eleverne får herigennem udviklet psykologiske kompetencer, som de kan drage nytte af både indenfor deres sport og deres liv generelt. Eleverne i Sportsklasserne kommer fra mange forskellige skoler, og det sociale liv i klasserne skal derfor vægtes højt. Det er vigtigt at der afsættes tid til introforløb og fælles oplevelser med og uden sport både for elever og forældre. Samtidig sigtes der mod at etablere lektiecafe to til tre dage om ugen for både Sportsklasser og de øvrige klasser i overbygningen. Udover at eleverne her får rum og hjælp til deres lektier, skal cafeen fungere som et opholdsrum, eleverne kan benytte inden de skal videre til træning efter skoletid. Udover lærere vil cafeen kunne bemandes med undervisningsassistenter. For at få det optimale udbytte af idrætsundervisningen og egne fysiske kompetencer, er det vigtigt, at eleverne får en rigtig sammensat kost både i og udenfor skolen. Eleverne skal lære selvstændigt at tage ansvar for deres ernæring, og vil derfor gennem teori og praksis blive uddannet til selv at kunne sammensætte og tage vare på denne del af deres hverdag som idrætstalent. Undervisningen i ernæring kan i 7. klasse eventuelt kobles til faget hjemkundskab, og i klasse kan den indgå i faguger eller i klassens time. Det er vigtigt at hjemmet bakker op omkring elevens ernæring, og der tilbydes derfor kurser specielt for elevernes forældre. 1 Åke Fiskerstrand og Erling Rimeslåtten, Veien til toppidrett Side 4 af 11

41 Optag af talenter I sportsklasserne kan optages talenter fra alle idrætsgrene. Konceptet giver eleverne mulighed for at afprøve sig selv og deres talent på en sikker og forsvarlig måde. Konceptet for Sportsklasser i Svendborg Kommune lægger vægt på at udvikle i stedet for at udelukke. For at blive optaget skal eleven og dennes forældre udfylde ansøgningsskema om optagelse som ledsages af en udtalelse fra henholdsvis elevens nuværende klasselærer samt fra dennes træner/klub. Herudover skal eleverne formulere et brev, hvor de redegør for, hvorfor de gerne vil gå i en talentidrætsklasse, og hvordan de vurderer sig selv i forhold til lyst og motivation til både at træne og passe sin skole. Elevens egen vurdering skal have stor vægt i optagelsesprocessen, da det er viljen og motivationen, der skal være drivkraften. Det er således ikke afgørende, om eleven fx er den bedste i sin årgang, ligesom elevens ansøgning heller ikke må være et udslag af forældrenes ambitioner. De indkomne ansøgninger vurderes af et udvalg bestående af en skoleleder, idrætslærere og trænere, som efterfølgende meddeler eleverne om de er optagede. Af hensyn til det sociale liv sammensættes klasserne så der er en rimelig fordeling i forhold til køn og idrætsgren. Hvis der er flere ansøgere, end klasserne kan rumme, vil udvalget afgøre om ansøgerne kan sættes på venteliste. Hvis der er tomme pladser i en klasse eller hvis der sker frafald i løbet af et skoleår, vil det være muligt at tage elever ind fra ventelisten, såfremt de passer ind i klassens sammensætning i forhold til køn og idrætsgren. Definition og motivering af modeller Konceptet bygger på 6 lektioners idræt om ugen. Lektionerne kan fordeles med enten 3 gange 2 lektioner eller 2 gange 2 lektioner og 2 gange 1 lektion pr. uge. Forskere og andre eksperter anbefaler daglig træning. Timerne skal ligge som morgentræning, så eleverne har optimal restitutionstid inden de skal træne i deres klubber om eftermiddagen. For at sikre mulighed for træning og samarbejde på tværs af klassetrin, bør idrætstimerne for Sportsklasserne skemalægges så de ligger samtidig. Konceptet vil med fordel kunne udrulles så 7. og 8. klasse starter fra skoleåret 2011/2012, og 9. klasse i 2012/2013. I et samarbejde med ungdomsuddannelserne er det målet på sigt at etablere et tilbud om mere idræt - både indenfor det brede sundhedsmæssige område, og det mere idrætsspecifikke. Side 5 af 11

42 Model 1: På en eller flere af kommunens folkeskoler etableres Sportsklasser for årgang, hvor talenter fra alle kommunens skoler kan søge optagelse. Sportsklasserne fungerer i dagligdagen som selvstændige klasser, og dette vil bevirke optimale muligheder for at skabe et godt miljø for eleverne. Da alle fag i Sportsklasserne skal understøtte talenternes uddannelse, vil det være en stor fordel at samle eleverne i rene klasser på hver årgang, hvor mulighederne for tværfagligt samarbejde er optimale. Talenter, der tager deres idræt og skole alvorligt, vil være meget fokuserede på at opnå gode resultater, og vil derfor søge at fravælge mange af de ting, der ellers kendetegner deres årgang, fx alkohol og fester. Dette vil være langt lettere i et miljø af ligesindede, hvor det er normen mere end undtagelsen at være målrettet i forhold til sin sport. Rene idrætsklasser vil gøre det lettere for eleverne at sige fra og holde fokus i en hverdag med stort pres og mange fristelser. Koordineringen af idrætsundervisningen vil i model 1 være enkel. Model 2: Kommunens idrætstalenter forbliver i de klasser, hvor de i forvejen går, og følger i alle andre timer end idræt deres egen klasse. I 2 af lektionerne skal eleverne følge deres egen klasse. De resterende 4 lektioner skal bruges til grundtræning i henhold til nærværende koncept, og her skal talenterne fra alle kommunens skoler mødes til fælles morgentræning. Der vil derfor være brug for at samle alle talenter fra alle kommunens skoler minimum 2 gange om ugen til morgentræning. For at eleverne ikke skal gå glip af dele af undervisningen i deres respektive klasser, skal de kunne nå fra hjemmet til det fælles træningssted og videre til deres egen skole inden skolestart. Dette vil kræve at morgentræningen ligger fra kl. 6:00 7:30, så de kan nå at møde i deres respektive klasser kl. 8:00. Model 2 vil udsætte eleverne for et urimeligt stort pres i en i forvejen stramt tilrettelagt hverdag, og vil kun være mulig for talenter, der bor i Svendborg by, da transporten til og fra landdistrikterne ikke vil være mulig inden for ovennævnte tidsramme. Der vil være mulighed for at 2 af de 4 idrætstimer sidestilles med de andre elevers valgfag. For at undgå at miste obligatoriske timer med klassen, vil dette kræve at valgfag på alle kommunens folkeskoler ligger som morgentimer, og de sidste 2 timer vil stadig ikke være indeholdt i det almindelige skema. Da eleverne skiftevis vil være i deres egen klasse og sammen med de øvrige talenter i kommunen, vil det ikke være muligt at skabe en fælles kultur for eleverne, og der vil være fare for at eleverne vil føle sig marginaliserede. Modellen vil desuden være yderst krævende i forhold til koordinering af timer, træning og transport og der skal samarbejdes med et meget stort antal skoler, lærere, trænere og forældre. Side 6 af 11

43 Det er arbejdsgruppens klare opfattelse, at model 2 vil være i modstrid med konceptets målsætning, og den kan derfor ikke anbefales. Arbejdsgruppen anser i stedet model 1 for at være en optimal model. Krav til talentidrætsskoler og samarbejde på tværs af klasser og skoler Begge modeller: For begge modeller er det afgørende, at der sikres fleksible ordninger for eleverne, så de ikke kommer bagefter i forbindelse med fravær til kampe, turneringer m.v. Skoledagen skal derfor tilrettelægges, så eleverne når mest muligt af deres skolearbejde i skoletiden og har færrest mulige lektier i fritiden. Mange elever vil være væk hjemmefra i weekender, og har derfor svært ved at skulle lave for mange lektier i fritiden. Et vigtigt element for at opnå denne fleksibilitet er lektiecafé. Denne tilrettelægges sammen med de øvrige elever i overbygningen på skolen. Optimalt skal caféen være åben dagligt - alternativt 3 dage om ugen indtil fx kl. 16. Udover at fungere som læringsmiljø, skal lektiecaféen være elevernes frirum, hvor de kan hvile og tilbringe tiden mellem skoledelen og træningen i klubben. Når eleverne er færdige med deres morgentræning, har de brug for restitution i form af hvile og ernæring. Det er derfor vigtigt at skolen sørger for at eleverne får denne mulighed inden deres næste lektioner begynder. I forbindelse med Sportsklasserne udnævnes en koordinator på skolen/skolerne. Koordinatorens opgaver vil være mange blandt andet i det daglige at have kontakt til elever, forældre og lærere, at repræsentere skolen i forbindelse med optag af elever, at koordinere samarbejdet mellem skoler, klubber, ungdomsuddannelser, specialforbund og andre samarbejdspartnere samt at koordinere tiltag til gavn for det sociale samvær klasser og skoler i mellem. Koordinatorens rolle er nærmere beskrevet i bilag til konceptet. Model 1: Det er særdeles vigtigt, at Sportsklasserne oprettes på en skole, hvor skolelederen og lærerne synes det er et spændende projekt. Derudover skal Sportsklasserne ligge på en skole med en placering der gør det muligt for elever fra alle kommunens skoler at komme dertil på cykel eller med offentlige transportmuligheder. På skolen skal der være adgang til rimelige idrætsfaciliteter i form af gymnastiksal og gerne hal, og indenfor cykelafstand fra skolen skal der være gode idrætsfaciliteter i form af hal og lejlighedsvis svømmehal. En stor del af idrætsundervisningen kan foregå udendørs, og der skal derfor være adgang til egnede områder i tilknytning til skolen. Side 7 af 11

44 For ikke at skabe skel mellem eleverne i Sportsklasserne og eleverne i de andre klasser på skolen, er det nødvendigt at sørge for fælles aktiviteter og oplevelser. Udover lektiecafé kan der fx arrangeres fælles temadage, emneuger og lejrskoler. Model 2: Skoler, der har elever der optages i en Talentidrætsklasse, skal være indstillede på at sørge for fleksible løsninger for eleverne i henhold til model 2 beskrevet i afsnittet Definition og motivering af modeller. Skolen skal sørge for at eleverne har mulighed for at samles med talenter fra de øvrige skoler et centralt beliggende træningssted. Det fælles træningssted skal ligge så alle elever fra kommunen har mulighed for at cykle dertil eller kunne anvende offentlige transportmidler. Stedet skal have gode idrætsfaciliteter både indendørs og udendørs, og der skal være kort afstand til svømmehal. Da eleverne i model 2 kun samles i forbindelse med de fælles morgentræninger, og derfor skal bruge lang tid på at lære hinanden at kende, er det vigtigt også at sørge for fælles oplevelser udenfor idrætstimerne. Der henvises i øvrigt til afsnittet Definition og motivering af modeller. Krav til undervisere - uddannelse og efteruddannelse Idrætslærerne i Sportsklasserne skal varetage undervisning og træning, der styrker elevernes fysiske og psykiske grundlag for at træne og præstere optimalt indenfor deres respektive idrætsgrene. Derfor skal lærerne kunne tilrettelægge, gennemføre og evaluere (teste) grundlæggende træning af eleverne. Nogle elever kommer fra idrætsskoler, hvor idrætslærerne er uddannede i ATK 2, og andre gør ikke derfor vil eleverne komme med forskellige forudsætninger. Desuden skal lærerne kunne inddrage eksterne undervisere i undervisningen på en hensigtsmæssig måde. Træningen kan indeholde øvelser som beskrevet i Sportsbasic konceptet 3 og øvelser, der bygger videre på ATK kurserne. Desuden kan der i grundtræningen anvendes øvelser fra forskellige idrætsgrene. Derved bliver grundtræningen mere varieret og dermed også mere funktionel og motiverende. Udover den fysiske træning bør undervisningen i Sportsklasserne også bestå af elementer, der træner og udvikler elevernes psykiske egenskaber. Det kræver psykisk robusthed at kunne træne og præstere samtidig med at man i perioder oplever nederlag og modgang. Det handler også om den åbenhed der skal til for at kunne lære af andre både lærere, trænere og de andre deltagere. 2 Team Danmark, Aldersrelateret Træningskoncept. Målrettet og forsvarlig træning af børn og unge 3 Mats Mejdevi, Basic. En bok om grundträning Side 8 af 11

45 Endelig er det vigtigt at eleverne styrker deres evner til at etablere relationer til de mennesker, de er sammen med. Sportsklasserne er et godt sted at øve sig og skabe sig et netværk, man kan støtte sig til igennem hårde perioder, og fejre sammen med, når man har succes. I Sportsklasserne konkurrerer man ikke i sin egen idrætsgren her ligger præstationerne i nogle andre felter. Konceptet lægger op til ansættelse af i første omgang 2 idrætslærere, som skal være i besiddelse af stor viden og erfaring med delelementerne beskrevet i afsnittet Idrætsfagligt indhold. Såfremt det ikke er muligt at ansætte lærere med de fornødne kvalifikationer, vil der blive iværksat den fornødne efteruddannelse. Det er vigtigt, at der løbende sker en videndeling med de øvrige idrætslærere på skolen/skolerne, så disse efterhånden rustes til at kunne varetage dele af undervisningen. Samtidig skal de andre faglærere opgraderes i forhold til implementering af viden om træning og kost i andre fag, fx biologi og hjemkundskab. Eksempler på indhold i en evt. efteruddannelse af lærerne beskrives særskilt. Samarbejdspartnere Idrætsklubberne i området er vigtige samarbejdspartnere, både når eleverne søger om optagelse i en Talentidrætsklasse, og i særdeleshed i koordineringen af den daglige undervisning. Igennem denne koordinering sikres det at træningen i skole og klub supplerer hinanden, så eleverne får den bedst mulige træning begge steder. Da Sportsklasserne bygger på træning af grundlæggende fysiske færdigheder på tværs af idrætter, vil der være behov for samarbejde med mange forskellige idrætsklubber og på forskellige niveauer. Den gensidige videndeling og inspiration til træningen af eleverne vil medvirke til en kompetenceudvikling af både lærere og trænere. Derfor vil ikke kun eliteklubber men også idrætsklubber på lavere niveau blive styrket. Det vil endvidere være til gavn for eleverne i Sportsklasserne at dele af undervisningen finder sted, hvor eliteidrætsudøvere fra klubberne har deres daglige træning. Team Danmark, specialforbund og eksterne specialister er vigtige samarbejdspartnere, især igennem tilrettelæggelsen af den aldersrelaterede træning af eleverne, men også ad hoc i tilrettelæggelsen af undervisningen indenfor forskellige temaer i træningen. I forbindelse med en eventuel efteruddannelse af idrætslærerne i Sportsklasserne vil dette kunne iværksættes i samarbejde med specialforbund, Team Danmark, UCL samt eksterne konsulenter og firmaer med kompetencer indenfor de forskellige områder, som undervisningen i Sportsklasserne skal spænde over. Sport Study Sydfyns partnere indenfor sport og uddannelse er vigtige institutioner, som har velkendte kompetencer som både tænkes med i Sportsklasserne, og i forhold til at lette elevernes Side 9 af 11

46 overgang til ungdomsuddannelserne. I den forbindelse vil det være oplagt at dele af idrætsundervisningen i 9. klasse tilrettelægges sammen med fx 1. års elever fra gymnasiet, ligesom elever på højskolernes instruktørlinjer kan have udbytte af inddragelse i undervisningen i Sportsklasserne. RICH SDU Odense, Rygcenter Syddanmark, UCL og H.C. Andersens Børnehospital er samarbejdspartnere i forhold til det igangværende forskningsprojekt under Svendborgprojektet. I fortsættelse heraf forbereder RICH et forskningsprojekt på Sportsklasserne, som gennem forebyggelse, behandling og rigtig træning har til sigte at minimere konsekvenserne af idrætsskader. Skoler, som ikke har Sportsklasser vil fungere som kontrolgruppe. I dette projekt er det planen, at der etableres en klinik, hvor eleverne kan tilses og behandles for eventuelle skader. Samtidig vil der blive set på elevernes talent, som inkluderer fysiske og mobile tests minimum en gang om året. Klinikken vil være eksternt finansieret, og ansøgningsfasen til fonde er i gang. Såfremt forskningsprojektet igangsættes vil dette blive beskrevet detaljeret i et særskilt koncept. For at sikre en stadig udvikling i Sportsklasserne er det afgørende at der løbende tilvejebringes ny viden til Sportsklasserne. I den forbindelse er det derfor vigtigt at der netværkes med mange samarbejdspartnere - både nationalt og internationalt. Der vil omkring Sportsklasserne blive samlet megen viden om idrætsundervisning, som vil kunne tjene til inspiration for mange skoler, klubber og kommuner. Økonomi Der udarbejdes særskilt indstilling i forhold til økonomien i Sportsklasserne. Succeskriterier Fuld udrullet etableres der hele sportsklasser på hvert af klassetrinene klasse. Den elektroniske træningsdagbog er et vigtigt værktøj, som bruges hele vejen rundt om eleven. At frafaldet i sportsklasserne er max 2 elever pr årgang. På baggrund af konceptet foretages et år efter opstart en tilfredshedsundersøgelse, hvor både elever, forældre og klubber adspørges, og konceptet rettes efterfølgende ind i forhold til undersøgelsens resultater. Hvert år tiltrækkes specialforbund og andre elitekommuner, som ønsker at se nærmere på Svendborg Kommunes særlige model for Sportsklasser i løbet 3 år besøges vi gennemsnitlig af 3-5 forbund og kommuner pr år. I samarbejde med forskerne i Svendborgprojektet tilknyttes ved opstart af Sportsklasserne en eksternt finansieret medicinsk klinik, der gør det muligt at dokumentere resultaterne af Svendborgs særlige model for Sportsklasser. Side 10 af 11

47 Konsulenter: Følgende eksterne eksperter har ydet arbejdsgruppen stor hjælp med oplæg og sparring under udarbejdelsen af konceptet: Professor og forskningsleder på Svendborgprojektet Niels Wedderkopp - sundhed og skadesforebyggelse. Idrætslærer, tidl. landstræner i gymnastik m.m. Mats Mejdevi - fysisk træning og skadesforebyggelse. Sportspsykolog og ph.d. stipendiat Kristoffer Henriksen - talentudvikling og sportspsykologi. Kilder: Team Danmark, Aldersrelateret træning målrettet og forsvarlig træning af børn og unge Mats Mejdevi, Basic. En bok om grundträning Kristoffer Henriksen, Inspiration til talentudvikling. Et psykologisk perspektiv Lise Kissmeyer, Jagten på glæden og det bedste talentliv Åke Fiskerstrand og Erling Rimeslåtten m.fl., Veien til toppidrett Styregruppe: Helle Hansen - skolechef, Svendborg Kommune Birthe Christensen - skoleleder Hømarkskolen Lars Hansen - skoleleder Gudme Skole Jakob Landtved - håndbold og Skolerne i Oure Sport & Performance Michael Bjørn - gymnastik og UCL Skårup Seminarium Martin Andersen - chef Udvikling og Erhverv, Svendborg Kommune Arbejdsgruppe: Nicolai Iversen - basket Kasper Jørgensen - håndbold Aksel Bendsen - UCL Skårup Seminarium Bo Lüders - UCL Skårup Seminarium Thomas Ørneborg Christensen - Hømarkskolen Lars Tjørnelund Nissen - Rantzausminde Skole Torben Jensen - Vester Skerninge Skole Mette Skov Hansen - Svendborg Kommune Jannie Kaae - Svendborg Kommune Side 11 af 11