DAGPLEJEPOSTEN FREDENSBORG. januar/februar Læs blandt andet om: Kursus i girafsprog. Nye bøger for de mindste. Billeder fra julebag og julehygge

Transkript

1 DAGPLEJEPOSTEN FREDENSBORG januar/februar 2012 Læs blandt andet om: Kursus i girafsprog Nye bøger for de mindste Billeder fra julebag og julehygge Fernisering og Jule Åben Hus i Kokkedal d. 30. november Teater ASTA BASTA Læringsrum - Læring og udvikling Ase-mase lege Læring fra fødslen Børn har svært ved at gribe og kaste en bold 1

2 praktisk info Redaktionen: Leder Daglig af leder dagplejen Suzanne Suzanne Hey Hey Dagplejekontoret Boserupvej 101B, 3050 Humlebæk Dagplejepædagog Bettina Schuldt-Larsen, Dagplejer Mai-Britt Hartvig, Anette Lind. (Layout og opsætning) Indlæg til Dagplejeposten: Send tekst indskrevet i word. Billeder skal mailes separat som jpg filer (sæt dem ikke inde i word filen). Hvis du er i tvivl så send en mail til Anette, så finder vi ud af det. Du kan sende eller maile dit indlæg til alle i redaktionen. Forældre i bestyrelsen: Formand: Winnie Daugaard mobil: wdaugaard@gmail.com Næstformand: Martin Christensen mobil: josetequila@hotmail.com Heidi Sønderholm mobil: bh2980@gmail.com Kontakt til legestuerne: Bøllehuset, Nivå, tlf , dagplejehusetnord@karlebo.dk Regnbuen, Kokkedal, tlf , dagplejehusetsyd@karlebo.dk Legestuen i Humlebæk, tlf , Legestuen i Fredensborg, tlf Oplysninger om Dagplejen: Dagplejekontoret, Fredensborg Kommune, Boserupvej 101B, 3050 Humlebæk, tlf Leder Områdeleder Suzanne Anette Hey Westring Tlf shey@fredensborg.dk anwe@fredensborg.dk Souschef Daglig leder Jette Suzanne Fogtmann Hey Tlf jefo@fredensborg.dk shey@fredensborg.dk Åbningstider: Mandag - tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Husk - vi er altid parate med råd og vejledning! Klik også ind på 2

3 Kære forældre og dagplejere i Fredensborg kommune Kommunen skal jo spare mange steder og nogen af os vil nok mene, at nu må de besparelser snart være indfriet! Vores nabo kommune valgte det drastiske skridt at afskedige alle dagplejerne, bortset fra ganske få, og har efterfølgende måtte sande, at man ikke umiddelbart opnåede det man ville. Det var ganske enkelt kommunens intention, at tvinge forældrene over i institutionerne i stedet. Imidlertid fulgte forældrene ikke kommunes intentioner om at flytte deres børn i daginstitution. Dagplejerne nedsatte sig som selvstændige erhvervsdrivende og beholdt dermed børnene, oven i købet er der endnu flere der har valgt den private dagpleje end inden afskedigelserne. Da dagplejerne i nabo kommunen blev afskediget i januar 2011, var der 74 børn i privat dagpleje og i starten af november 2011, var der 145 børn i privat dagpleje. Nu står kommunen i den situation, at man må lukke daginstitutioner i stedet, samtidig med at kommunen må erkende, at dagplejens succes har haft en negativ virkning på daginstitutionerne. Det har længe været en velbevaret hemmelighed, at mange forældre søger de mindre pasningsordninger, det ser man også når der åbner en lille privat institution på forældre initiativ. Det er godt for de børn som ikke nødvendigvis kan begå sig optimalt i en daginstitution og hvem er bedre til at vurdere det end forældrene. Her i kommunen har man valgt, at beholde dagplejen dog i en mere reduceret udgave end hidtil pga. det faldende børnetal. Dagplejen er et almindeligt dagtilbud på lige fod med de øvrige dagtilbud, men det er et tilbud som også rummer plads til de børn som er for sårbare til at komme i institution, med andre ord er der rigtig meget fornuft i at bibeholde denne ordning. Bestyrelsen, forældrene og personalet i dagplejen er glade for, at politikkerne ikke bare kopierede nabo kommunen. Tak for det! Mvh. Suzanne K. Hey Daglig leder OBS - Vigtigt nyt vedr. dagplejeposten! Fremover vil bladet kun findes på dagplejens hjemmeside og ikke i papir form. Dagplejens hjemmeside er: hurra og tillykke Jytte Skelbæk fyldte 60 år den 7. januar 3

4 Kursus i girafsprog Dagplejen søgt i 2011 trepartst midler til at afholde et kursus for dagplejerne. Det lykkedes at få trepartsmidler og d. 1 oktober 2011 kunne Fredensborg dagplejere tage til LO skolen i Helsingør på kursus og emnet var Girafsprog. Grundet til at det netop blev girafsprog der blev valgt, var at Fredensborg Kommune havde kommunikation som et fokuspunkt for medarbejderne. Giraf sprog er en Ikke-voldelig kommunikation - en anerkendende proces Det handler om at få øje på det bedste i sig selv, andre og verden omkring os. Det betyder også, at stå ved sig selv som den man er. At bekræfte styrker, succeser og potentialer, at opfange det der skaber liv. At have tillid til i situationen at handle ud fra egne behov på den måde der i det øjeblik er meningsfuldt. Anerkendelse betyder at vi er ligeværdige. Der er fokus på at se, lytte til og høre den anden og sig selv. Gensidig respekt. At møde den anden der hvor hun er. Det kan være en vanskeligt at erkende andre, når deres handlinger ikke giver mening for os eller hvis de gør noget, vi vurderer som dumt, nedværdigende etc. Anerkendelse af andre kan forhindres af vore domme, vurderinger etc. De 2 undervisere fra Giraf4connexion guidede kursusdeltagerne gennem et forløb af konflikt forståelse. Kursusdeltagerne tog daglige problemstillinger op, og blev ført gennem forskellige etaper for at få en forståelse og et værktøj til at håndtere disse problemstillinger i deres dagligdag.. Det var en dejlig dag der både var sjov og hyggelig, men også gav stof til eftertanke og forskellige løsningsmodeller for problemstillingerne, som vi alle, kursusdeltagerne, vil kunne bruge fremover. 4

5 Nye bøger for de mindste Ellen og Ole-bøgerne af Catarina Kruusval Når billedbøger for de mindste er mest vellykkede, er de med søde og sjove tegninger i enkel streg. De er i et lille kvadrat-format i kraftigt papir eller pap. Og så er der kommet 5 bøger med Ellen og Ole, der synger fagte- og sanglege: Sådan nogle bøger er Catarina Kruusvals bøger om Ellen og Ole. Indtil nu der udkommet: Ellen og Ole kører Ellen og Ole kører Ellen og Ole svømmer Ellen og Ole leger Bjørnen sover I en skov en hytte lå En elefant balancerede Mæ, mæ hvide lam Edderkoppen En sjov og lærerig bog Lige da året 2011 var ved at rinde ud, udkom der en rigtig sjov og aktiverende bog for barnlige sjæle i alle aldre. Bogen starter med en gul prik og en opfordring til at trykke på prikken. Hvem har ikke lyst til det og se hvad der så sker? Det bliver til to gule prikker Men hermed slutter det naturligvis ikke. Vi får både mulighed for at trykke, ryste og puste og så sker der ting og sager med prikkerne. Der kommer røde og blå, de bliver blandet godt sammen og næsten pustet ud af bogen, de skifter størrelse alt sammen fordi du gør noget! Barn og voksen kan sammen have en underholdende stund, og samtidig lærer man om sanser og begreber. Hervé Tullet: En bog. Skrevet og illustreret af Hervé Tullet. ABC, sider. 5

6 julebag og julehygge Peter, Vilja, Oliver, Caroline og Sophie bager honningkager. Vi rører i dejen, vi ruller med en stor kagerrulle, vi former kagerne og bager dem. Færdigbagte kager pakker vi i poser og tager dem med hjem, så vi kan nyde dem med vores familie. Fokus på traditioner, social samvær, sanser og finmotorik. mvh. Adriana og Erik, Endrup 6

7 7

8 Fernisering og Jule Åben Hus i Mariehønsene prøvede denne gang at holde fernisering samtidig med deres julearrangement. Der var billeddokumentation af forskellige aktiviteter som børn og dagplejere havde hygget sig med på legestuedagene. Der var blandt andet en tur i skoven, hvor der blev samlet blade, som senere blev til en stor collage. En anden dag blev der bagt kager i lange baner til vores Jule Åben Hus. De fleste børn brugte kagerullen og kageformene, som om de ikke havde lavet andet og glæden var stor da kagerne var færdige og klar til at smage. Man kan vist godt sige at alle kompetencer blev berørt denne dag. På selve dagen blev hele legestuen brugt. Der var mulighed for at se film fra bondegårdsturen og de fantastiske dage på Fredtoften i det ene rum, og i et andet blev der spist æbleskiver og julekager. Juletræet blev beundret og snakken gik livligt blandt forældre, søskende, dagplejebørn og dagplejere. Næste fernisering i Kokkedal med Mariehønsene er planlagt til d. 2. maj. Kom og se hvilke kompetencer vi fremviser denne gang 8

9 Kokkedal d. 30. november 9

10 10

11 11

12 Teater ASTA BASTA På foranledning af forældrebestyrelsen fik vi mulighed for en ekstra oplevelse. I Humlebæk valgte vi at invitere Karina fra teater ASTA BASTA ud og spille Bamsehistorier for os. Hvad børnene oplevede viser billederne.. Kurt og Mai-Britt. Jeg må have det hele med Karina fra teater ASTA BASTA Hvad sker der mon nu 12

13 Nej, hvor sjovt Uh, det er spændende Nej, hvad nu Her leger vi med alle dyrene efter forestillingen 13

14 læringsrum - Læring og udvikling Artiklen tager udgangspkt. i et flerårigt DPU forskningsprojekt Læring og udvikling, som handler om at optimere læring via optimerede lærings rum. Vi skal optimere de fysiske rammer til læring + tænke i aktiviteter der styrker børnenes evne til at koncentrere sig sammen med andre, det ville også styrke sproget. 1) De siger væk med for meget stole borde politik, men skab rum for bevægelse, så børnene kan få styrket det sansemotoriske. 2) Rummet skal signalere hvad kan jeg her og hvad må jeg her. 3) Aktiviteter skal ikke blandes sammen men adskilles, så man ikke behøver være så irettesættende overfor børnene. 4) 50% skal være voksen input og de sidste 50% skal være input fra de andre børn. 5) Børnenes leg og læring skal være interessedrevet, i stedet for noget alle børn skal på samme tidspunkt. Fysioterapeut Joan Larsen. Skolen starter da i børnehaven Hvis læreren skal have en chance for at holde skolebørns opmærksomhed fanget, skal daginstitutionerne gøre forarbejdet. De skal gøre børnene skoleparate gennem målrettede aktiviteter, der styrker deres evne til at koncentrere sig sammen med andre, og lokalerne skal optimeres til læring. Charlotte Ringsmose, læringsforsker på DPU, og designeren Susanne Staffeldt har indrettet to børnehaver i Køge efter alle læringskunstens regler. Træder man ind i en dansk børnehave, minder den ofte om stuen derhjemme med sofa, stearinlys og spisebord. Hjemlighed er det organiserende princip, og hvad er mere hjemligt end spisesituationen, der kræver plads og helst en plads i centrum? Men det store spisebord og de mange Tripp Trapp-stole omkring det ødelægger børnehaverummet forstået som læringsrum. I mange børnehaver går alt for meget af den sparsomme plads til spilde til garderober, gangarealer og gennemgående trafik af børn, der skal ud på legepladsen eller andre steder hen og det er ikke optimeret til læring. Sådan lyder det fra lektor ved DPU Charlotte Ringsmose og indretningsdesigner Susanne Staffeldt. Charlotte Ringsmose leder forskningsprojektet Læring og udvikling i daginstitutioner (LUDVI), der omsætter teori og empirisk funderet viden om læring og udvikling i daginstitutioner til handling. Som en del af projektet har Susanne Staffeldt designet to børnehaver i Køge Kommune, der nu er indrettet efter alle læringskunstens regler. Som optakt besigtigede Charlotte Ringsmose og Susanne Staffeldt en halv snes danske børnehaver. Her så de, at mange daginstitutioner fysisk bærer præg af, at de skal ligne børnenes hjem. Vi er ikke begejstrede for tanken om hjemlighed, hvor stuerne fyldes op med spiseborde, sofaer, stearinlys og potteplanter. Selvfølgelig skal der være rart men det er ikke hjemme, og vi har lagt vægt på, at indretningen skal signalere overgang fra hjem til daginstitution, siger Susanne Staffeldt. Det har været vigtigt, at de signalerer hjemlighed. I dag ser vi, hvordan daginstitutionen i højere grad tænkes som et særligt vigtigt udviklingsforløb, men vi mener, at daginstitutionerne bør være endnu 14

15 Vi så nogle daginstitutioner, hvor børnene ikke kunne se ud af vinduerne! De kunne så kigge opad på himlen! Man har simpelthen ikke tænkt i børneperspektiv. mere bevidste om deres rolle, når det kommer til at gøre børnene klar til skolestart. Preschooltankegangen har endnu ikke rigtig vundet indpas herhjemme, og det er da også symptomatisk, at vi kalder personalet for pædagoger og pædagogmedhjælpere hvor man i andre lande ikke er bange for at tale om educators og teachers i daginstitutionen, siger Charlotte Ringsmose. Klar til skolestart Charlotte Ringsmose mener, at børnehavens opgave er at gøre børnene klar til skolestart. Manglende evne til fokuseret at være opmærksom på noget sammen med andre er et af de største problemer, når danske børn starter i skolen. Kernen i vores projekt er, hvordan daginstitutionen kan være med til at afhjælpe dette problem. I daginstitutionen kan børn lære at indgå i en fælles opmærksomhed med andre børn og med voksne omkring meningsfulde aktiviteter, siger Charlotte Ringsmose. Det særlige ved vores projekt er, at vi undersøger, hvordan man kan indrette læringsmiljøer i børnehaver, der helt naturligt giver anledning til den fælles opmærksomhed. Teoretisk forklaret betyder fælles opmærksomhed, at et selv (jeg) sammen med en anden (du) retter opmærksomheden mod et objekt (et fælles tredje). I praksis kan det være at læse en bog eller bygge en borg sammen men hvor det afgørende er, at barnet bliver optaget af aktiviteten sammen med andre. Charlotte Ringsmose har forsket i sammenhængen mellem børns socioøkonomiske baggrund og deres skolepræstationer. Og de udsatte børn fra resursesvage hjem har flere koncentrationsproblemer, flere konflikter og flere psykiske problemer allerede ved skolestarten. Det gik op for mig, at vi må meget tidligere i gang, hvis vi vil gøre en forskel for de børn. Hvordan får vi læring på programmet, sådan at daginstitutionerne gør børnene skoleparate både i forhold til udsatte børn, men også helt generelt? Daginstitution og skole bør opfattes som et kontinuum, men preschool-området er uopdyrket land i Danmark, siger hun. Når Charlotte Ringsmose taler om læring før skolen, mener hun ikke børnehave-abc og begynder-aritmetik. Det handler snarere om sprog, relationer og evnen til at kunne koncentrere sig om noget andet end sine egne svingende behov. Det drejer sig ikke om, at nu skal børnene undervises eller lære bestemte færdigheder. Vores forståelse af førskolelæring tager udgangspunkt i den kognitive udviklingspsykologi: Hvordan kan daginstitutionen bedst understøtte barnets udvikling og behov frem mod skolestarten? Det 15

16 kan den ved at arbejde med sociale og kognitive kompetencer som sprog, sociale relationer og fokuseret, fælles opmærksomhed, siger Charlotte Ringsmose. Rummet skal indbyde til læring Da Charlotte Ringsmose og Susanne Staffeldt besøgte børnehaver, blev det tydeligt for dem, at mange af børnehavelokalerne ikke er optimeret til læring. Vi så nogle institutioner, hvor børnene ikke kunne se ud af vinduerne! De kunne så kigge opad på himlen! Man har simpelthen ikke tænkt i børneperspektiv, for det betyder meget læringsmæssigt at kunne se aktiviteter, der foregår derude, og snakke om dem: en maskine, der graver ting ud; et tog, der kører forbi, siger Charlotte Ringsmose. I mange børnehaver er stuen typisk ét stort åbent rum, der er lagt an på, at pædagogen kan overvåge lokalet i stedet for at deltage. Og den kalder ikke naturligt på aktiviteter. Hvis personalet vil sætte gang i en aktivitet, skal de først planlægge den, hente redskaber og legetøj fra skabe eller depot, sætte det frem og rydde det væk igen bagefter. I den ideelle børnehave er lokalerne derfor zoneopdelte i en række funktionsrum, der naturligt kalder på hver sin målrettede aktivitet, og hvor børnene enten foretager sig noget på egen hånd, eller hvor den voksne naturligt foretager sig noget, som børnene kan deltage i. Mange institutioner har jo bestemte temaer oppe, men der kan gå lang tid imellem. Det meste af tiden går med at mødes på stuen, sidde ved det samme bord og lege med det samme legetøj. Vi lægger op til, at de enkelte rum har funktioner, der kalder på bestemte aktiviteter. Rummet har både betydning for, hvad der foregår, og at der foregår noget, siger Charlotte Ringsmose. Uanset hvilken aktivitet et barn kaster sig ud i med andre, skal det kunne foregå uforstyrret og uden at pædagogerne er nødt til at tysse eller sige hold op med det der, fordi aktiviteten forstyrrer andres aktiviteter. Udbudet af aktiviteter skal afspejle, at alle børns behov og interesser anerkendes i deres forskellighed. Børnenes leg og læring skal være interessedrevet. En række af de aktiviteter, vi lægger op til, foregår allerede i dag, men typisk som noget, alle børnene skal deltage i på bestemte tidspunkter. Men aktiviteten skal være et tilbud, noget børnene får lyst til at deltage i og selv opsøger. Rummet skal signalere klart over for børnene: hvad kan jeg her, og hvad må jeg her så de ikke føler, de dummer sig og gør noget forkert. Som når de for eksempel i atelieret selv kan få fat i tusser og papir men ikke kan nå malingen, fordi det er meningen, at de ikke må male uden at spørge først, siger Susanne Staffeldt. Voksenkontakt er vigtig Kernen i LUDVI-projektet er at skabe rammer, der naturligt lægger op til, at børnene mødes med hinanden eller med en voksen om et objekt et fælles tredje. I aktiviteterne foregår det dialogiske møde, der udvikler børnenes sprog og deres evne til opmærksomhed og til at indgå i relationer. Mødet kan sagtens finde sted i børnenes frie leg med hinanden, men ifølge Charlotte Ringsmose er det afgørende for børnenes læring, at de også deltager i vokseninitierede aktiviteter. Børn tilbringer mange timer i institutionen. Det er helt essentielt, at børn er i kontakt med voksne. Pædagogerne skal være meget opmærksomme på, hvordan børnene leger. Hvis et barn næsten kun leger alene, eller dets relationer til andre primært er konfliktfyldte, er det bekymrende. Forestil dig et barn, der går hele dagen i børnehaven uden at tale med nogen, og hvad det betyder for dets sproglige udvikling. State of the art i forskningen på området siger, at det er vigtigt med en fifty-fifty-fordeling mellem barn/barn- og barn/voksen-aktiviteter. De voksne kan tilbyde noget, de andre børn ikke kan, siger hun. For Charlotte Ringsmose forudsætter læring i daginstitutionen, at de voksne vil noget med børnene. En lærer går ikke ind i en skoleklasse uden at vide, hvad han vil 6med børnene. Den samme tankegang skal ind i alle daginstitutioner. Vi har en ide om, at blot vi bringer børnene sammen, så lærer de noget af hinanden. Men det er ikke tilstrækkeligt. Groft sagt skal middelklassens børn nok klare sig deres forældre bager jo med dem og snakker med dem hen over middagsbordet. Men jeg er bekymret for de socialt udsatte børn og børnene med anden etnisk baggrund, hvis dag- 16

17 institutionerne ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på, hvor vigtigt det er for børn med voksenkontakt. Man behøver ikke frygte for modvillige børn, der ikke gider de voksne, men hellere bare vil lege med hinanden. Børn er videnshungrende. De er ubevidst opmærksomme på, at voksne kan give dem noget, de ikke kan få fra hinanden. En voksen, der bager eller producerer legetøj for eksempel boller af trylledej er interessant for børnene. En voksen, der følger børnenes initiativer som medudvikler af gode ideer, er en interessant sparringspartner for en hjerne i udvikling. Rent instinktivt synes de, at voksne er spændende!, siger Charlotte Ringsmose. LUDVI-projektet lukker og slukker ikke med nyindretningen af de to børnehaver. Tilbage står at følge op på, om de optimerede læringsrum faktisk optimerer læringen. Designet er et eksperiment, hvor vi afprøver, om børn får en bedre skolestart, hvis daginstitutionerne indrettes efter nogle særlige læringsprincipper. Og forskningen tyder på, at det er tilfældet, siger Charlotte Ringsmose. Læs mere på Af Carsten Henriksen cahe@dpu.dk Hopla idéer Ase-mase lege Her får du ideer til, hvordan»ase og mase«kan blive en naturlig del af den daglige leg. Musklernes udvikling er fundamentet for at bevæge sig hensigtsmæssigt og have kontrol over sine bevægelser. Gennem leg er det godt at børn øver sig i at spænde sine muskler, specielt ryg og mavemuskler, da de er vigtige for at kunne koordinere sine bevægelser. Det er fx svært at kaste en bold, hvis ikke man kan spænde musklerne i kroppen. Børn skal udfordres til at»ase-mase«med kroppen både i institutionen og derhjemme. Få gode ideer i det følgende til hvordan. Vend en voksen Vend en blæksprutte... Den voksne ligger som en blæksprutte på maven og har med sine sugekopper, suget sig fast til gulvet, så de små fiskere næsten ikke kan få ham fanget og vendt om. 1 voksen deltager pr. 1-6 små fiskere. Der kræves kun lidt gulvplads eller ude på græsplænen/ i sandkassen AKTIVE IDÉER FRA Vende Umulius - en ase-mase leg Orangutangen Umulius er helt slap i dag. Prøv om du kan vende ham fra maven om på ryggen! En kamp leg, hvor børnene er sammen to og to. Den ene er en Umulius, som ligger tungt på maven. Den anden skal forsøge at vende Umulius om på ryggen. 17

18 Læring fra fødslen Hvis intelligens er evnen til at lære, så er små børn de aller bedste, fordi et barns hjerne har potentialet til at lære næsten alt. Barnehjernen har stort set ingen begrænsning i forhold til, hvad den kan modtage og bearbejde. Begrænsningen handler i virkeligheden om os forældre og den rolle vi udfylder. I de fleste vestlige lande starter skolegang og undervisning i syv års alderen, men selve barnets indlæring starter allerede ved fødslen. Den lille tumling skal lære at sanse sine omgivelser, kravle, gå, løbe og bruge sine hænder. Barnet skal på rekordtid lære at omsætte de mange indtryk og tanker til et sprog, der kan forstås af andre. Dette sker for alle raske børn i stort set alle lande og kulturer. Vel at bemærke uden særlig hjælp fra en voksen. Dette arbejde klarer hjernen selv med lidt hjælp fra mor eller far eller de voksne, som varetager barnets tidlige opvækst. Ved syv års alderen er hjernen fuldt ud modnet og barnet skal i skole for at modtage undervisning. Nu er synet så perfekt, at det kan se de små bogstaver. Hjernen er organiseret og har valgt side. Barnet kan nu lære at læse struktureret fra venstre mod højre ved at pege på ordet og sige det højt ved hjælp af talesproget. Hørelsen kan acceptere og filtrere klassens mange lyde. Fingrene kan holde på et blyant og balancenerven er så tilpas udviklet at barnet kan sidde på en stol i længere tid og er i stand til at løbe og lege med de andre børn. Denne model til udvikling af det menneskelige potentiale har været benyttet af den vestlige verden i godt og vel 100 år og har formået at skabe en relativ civiliseret verden. Børn vil lære mere end alt andet I grove træk forhindrer vi altså barnet i at lære noget væsentligt i syv år. Hjernen skal have fred og ro til at modne, ved hjælp af leg og de aktiviteter den selv kan finde på. Forældrenes primære opgaver er hensat til at forsyne barnet med føde og sørge for at det ikke kommer til skade. Vi har generelt ikke den store tiltro til, at små børn kan andet end det som små nu kan. Hvis man spørger en tilfældig voksen person: Hvordan er en typisk treårig? Vil han formentlig sige, at de er nogle herlige små størrelser, der kan lide at lege med Lego og fjolle rundt. Faktisk har nogle voksne med meget lange uddannelser givet børn i den alder, tilnavnet tumlinge. En slags diagnose, der cementerer deres ubegavede og naive væremåde. Men hænger det sådan sammen? Lad os give børnene et valg for at bevise mit synspunkt. Hvis vi giver dem valget mellem at lege med Lego eller blive isolationsfængslet i en kravlegård, hvad ville de så vælge? De vælger naturligvis at lege med Lego. Herefter kan vi konkludere, at små børn på tre år elsker at lege med Lego. Fornyelig så jeg i fjernsynet nogle udenlandske diplomater i håndjern med bind for øjnene lænket til en stol, så de ikke kunne bevæge sig. Hvad ville de mon svare, hvis de fik spørgsmålet, om ikke de hellere ville lege med Lego end at sidde der? Selvfølgelig vil de hellere lege med Lego og vi kan hermed konkludere at diplomater elsker at lege med Lego. Hvis vi derimod giver barnet valget mellem at lege med Lego eller lære græsk. Hvad ville det så vælge? Ja, jeg er overbevist om, at langt de fleste ville vælge at lære græsk. Hvorfor? Fordi børn elsker opmærksomhed fra en voksen. Ægte og inspirerende samvær med fuld opmærksomhed. Det er i denne situation, at de kan lære næsten alt, for børn vil hellere lære end noget andet i hele verden. Hvorfor er tidlig indlæring så vigtig Hjernen udvikler sig mest fra 0 til 3 år. Nye hjerneceller aktiveres i milliontal fra dag til dag. I denne periode dannes hjerneceller hurtigere end nogen andre celler i et barns krop. Denne hurtige udvikling af barnehjernen fortsætter indtil barnet er omkring 8 år. Ved fødslen, vejer hjernen 25 procent af sin udvoksede vægt. ved et års alderen vejer den 50 procent. Ved to års alderen vejer den 75 procent 18

19 og efter tre års alderen vejer hjernen 90 procent af dens endelige vægt. Hvis vi sammenholder disse fakta med viden om, at hjernen er mest modtagelig når den gror, kan vi konkludere, at jo yngre hjernen er, jo mere formbar er den. Et barns hjerne bygger sig selv ved at danne nye forbindelser, som reaktion på den stimulation den modtager. Små børns hjerner er som svampe, der suger al den kraft og saft den kan komme i nærheden af. Fosteret begynder at reagere på lyde i løbet af måneden fem i livmoderen, da hendes hørelse bliver fuldt udviklet. Det betyder, at læring begynder før fødslen. Efter fødslen fortsætter barnets hjerne med suge til sig, som reaktion på de oplevelser som omgivelserne tilbyder. Læring er på dette tidspunkt hurtigere og mere ubesværet, end det nogensinde vil blive igen. Derfor handler om at udnytte kraften i barnets hjerne. Noget alle forældre gør i forhold til vort modersmål. Det ligger i den accepterede undervisningsnorm, at sprogstimulering er tilladt lige fra fødslen. Derimod er det streng forbudt at undervise små børn i for eksempel læsning eller matematik. Et barns hjerne er skabt til at lære, hvilket gør små børn til de mest inkarnerede studenter i verden. Dertil kommer, at de ikke bærer rundt med traumatiserede oplevelser fra skolegangen. De er endnu ikke blevet udsat for mistro, test og eksamen. For små børn er læring ren leg og nydelse. Børn har svært ved at gribe og kaste en bold Mange børn har enten svært ved at holde balancen, stå på et ben eller gribe eller kaste en bold. En ny undersøgelse blandt børn i hovedstadsområdet viser, at 30 procent har mindst et problem ved den motoriske undersøgelse, de kommer igennem, når de starter i skole, skriver Politiken. For mange af børnene har de motoriske vanskeligheder fra de var helt små, og de er ikke vokset fra problemerne, når de skal starte i skole. Det har konsekvenser for børnenes dagligdag, sociale liv og indlæring. Motorik skal stimuleres - Vi skal nu finde ud af, hvordan vi bedst bruger denne viden og sikrer, at sundhedsplejersker, forældre og pædagoger bliver klar over, at motorikken skal stimuleres - det kommer ikke bare af sig selv, siger Lene Møller, ledende sundhedsplejerske i Rødovre Kommune og næstformand for styregruppen, der står bag undersøgelsen. Undersøgelsen er baseret på sundhedsplejerskers journaldata. - For flertallet er der heldigvis tale om banale småting. Men både sundhedsplejersker, forældre og pædagoger bør have mere fokus på de børn, som har motoriske vanskeligheder i 8-10-måneders alderen, fastslår professor Bjørn Holstein fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Artikel fra Alt om børn 19

20 Næste nummer af Dagplejeposten udkommer april/maj på vores hjemmeside. Deadline for aflevering er 1. april. Vi ønsker alle en dejlig vinter og spirende forår! Med venlig hilsen Redaktionen HUSK: Alle indlæg er velkomne. Send/mail dit indlæg til os, vores mailadresser er på side 2! 20