5. Den multifunktionelle jord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5. Den multifunktionelle jord"

Transkript

1 5. Den multifunktionelle jord - jordressourcens fremtidige udnyttelse og kvalitet Hans Christian Bruun Hansen og Ole K. Borggaard Jordbunden i historisk perspektiv Jordressourcen og jordbundens frugtbarhed Jordbunden er Danmarks vigtigste naturressource. Uden jordbund ingen planter, ingen dyr, ingen jordbrug, ingen velfærdsstat. Jordressourcen har ud over at være et vigtigt grundlag for landbrugets primærproduktion og den danske samfundsøkonomi haft stor indflydelse på dansk kultur og levevis. Så sent som 1950 var 25 % af Danmarks befolkning stadigvæk beskæftiget med landbrugets primærproduktion eller dens forarbejdning, og de fleste skal kun ét eller nogle få slægtled tilbage for at finde bønder i familien; mennesker hvis levevilkår og traditioner har været præget af den årlige rytme i dyrkningen af jorden. Jordbunden har ligeledes været afgørende for bebyggelsesmønstret, egnsudviklingen og ikke mindst for landskabets udseende. På den sandede og næringsfattige hedejord var indtjeningen og befolkningstætheden ringe, og omvendt høj på den gode jord i det østlige Danmark. Spredte gårde i vest, store godser i øst. Som følge af skovfældning og udpining af jordbunden henlå ved 1800-tallets begyndelse store sandjordsområder som lynghede eller uproduktive sandflugtsarealer i Midt- og Vestjylland. I sidste halvdel af 1800-tallet iværksattes et stort arbejde med at opdyrke hedejorden og genskabe skov og agerland. Efter den omfattende mekanisering og effektivisering af landbruget i det 20. århundrede og særligt efter 2. verdenskrig, hvor agerjordernes frugtbarhed forbedredes ved dybdebearbejdning, dræning og kunstvanding, tilførsel af kalk og næringsstoffer samt forbedring af mikroklimaet, blev bonden i stigende grad uafhængig af jordbundens naturli- 83

2 Figur 5-1. Vestpå i landet er jorden sandet og mager; det er derude, hvor man førhen kunne finde En jysk fårehyrde på heden. Billledet viser også, hvordan landskabet så ud efter de store skovrydninger før hedeplantagerne blev etableret. Fr. Vermehren, Statens Museum for Kunst, SMK foto. ge frugtbarhed. Der er dog selv i dag betydelige regionale forskelle, der skyldes jordbundens egenskaber. Et eksempel herpå er bl.a. opkoncentreringen af husdyrbrugene i Vestdanmark, hvor rene planteavlsbrug sjældent er økonomisk levedygtige. I dag, hvor kun 7 % af befolkningen er direkte beskæftiget med landbruget, har mange stadigvæk et behov for at have jord under neglene ; ca. halvdelen af danskerne har en have, byboere flytter på landet for at have en stump jord og leve i det åbne land, og mange interesserer sig fortsat for landbrugets produktionsformer, miljø og fødevarekvalitet. Jordbunden i Danmark Jordbunden i Danmark er groft sagt domineret af sandjorder i den vestlige halvdel af Jylland og dele af Midt- og Nordjylland, mens jorderne i Østdanmark er mere lerholdige. I Danmark er det især geologien, vegetationen og den menneskeskabte påvirkning, som har bestemt jordbundstypen på forskellige lokaliteter, idet de andre faktorer af betydning for jordbundsdannelsen klima, tid og topografi ikke varierer meget fra sted til sted. Siden sidste istid har der udviklet sig forskellige jordbundstyper på de forskellige aflejringer. Jordbundstyperne kan skelnes fra hinanden ved de forskelli- 84

3 Figur 5-2. Peter Hansens billede Pløjemanden vender fra 1902 illustrerer forholdene længere mod øst i landet, hvor jorden er leret og frugtbar. Faaborg Museum, foto Studio Gunnar Larsen, Otterup. ge lag eller horisonter, de består af (figur 5-3). Som yderpunkter for almindelige danske jordbundstyper kan man betragte jordbunden på en kalkholdig, leret moræneaflejring og på et surt smeltevandseller flyvesandssediment (sand). Lerjorden består af en muldrig overfladehorisont (A-horisonten) og en lerberiget underjordshorisont (B-horisonten) oven på den kalkholdige undergrund (C-horisonten), som typisk findes i én meters dybde, hvortil kalken er blevet opløst pga. naturlig og menneskeskabt forsuring. Under landbrug vil lerjordens A-horisont være ekstra dyb, næringsrig og neutral pga. pløjning, gødskning og kalkning. En sådan jord vil have et højt produktionspotentiale og stor kapacitet til at neutralisere sur nedbør, til at binde tungmetaller og fosfat og til at nedbryde organiske forureninger, idet den mikrobielle aktivitet er stor. Stoffer, der er stærkt bundet til lerjordens partikler, kan sammen med partiklerne udvaskes ved transport ned gennem jordens store porer, fx regnormegange og sprækker. Nitratudvaskningen kan være høj, men undergrunden over grundvandsmagasinerne kan ofte fjerne nitrat ved reduktion til frit kvælstof. Er en sandjord dannet under lynghede 85

4 VISIONER FOR FREMTIDENS JORDBRUG A 0 A E E B B C C Figur 5-3. To typiske jordprofiler i Danmark. Til venstre en sjællandsk landbrugsjord udviklet på kalkholdig leret moræneaflejring (C) med et tykt pløjelag (A) øverst efterfulgt af en udvaskningshorisont (E) og en lerberiget B-horisont. Til højre en vestjysk sandjord udviklet på smeltevandsaflejring under lyng med et lag af dårligt omsatte planterester (O) og en meget tynd A-horisont øverst, efterfulgt af blegsandslag (E) og en udfældningshorisont (B) med sorte, gulbrune og gule udfældninger af humus og jernoxider over det lysegule udgangsmateriale (C). eller nåleskov, vil der oven på mineraljorden ligge et lag af dårligt omsatte vegetationsrester (O-horisonten), mens mineraljorden øverst har en ganske tynd, humusrig A-horisont efterfulgt af et lyst blegsandslag (E-horisonten) og en, ofte flerdelt, sort til rødbrun og gullig udfældningshorisont (B) beriget med humus og aluminium- og jernoxider. Denne B-horisont kan være mere eller mindre cementeret og kaldtes tidligere et al-lag. Det var det lag, Dalgas propaganderede for at bryde i forbindelse med hedens opdyrkning for godt 100 år siden. Nederst findes den sure undergrund af lysegult sand. I naturlig tilstand vil jorden være næringsfattig og have begrænset mikrobiel aktivitet samt ringe evne til at neutralisere syrer. Under landbrug vil pløjning have sammenblandet sandjordens O-, A- og E-horisonter og måske lidt af B-horisonten, og jorden vil være kalket og gødsket. Disse foranstaltninger vil have øget den mikrobielle aktivitet og dermed nedbrydningen af organisk stof, herunder xenobiotica 3, samt forbedret jordens syreneutraliserende kapacitet. Til gengæld har gødskningen medført en kraftig forøgelse af kvælstof- og fosforindholdet, som truer kvaliteten af det akvatiske miljø, især hvor der er gødsket med store 3. Xenobiotikum benyttes som betegnelse for organisk-kemiske forbindelser, der ikke er produkter af biosyntese (xeno- er græsk og betyder fremmed). 86

5 DEN MULTIFUNKTIONELLE JORD mængder naturgødning; jf. koncentrationen af husdyrbrug i Vestdanmark. Risikoen for udvaskning af tungmetaller, fx cadmium stammende fra atmosfærisk deposition, fosfatgødning og kalk, er pga. den sure undergrund stor, men mindskes hvor B-horisonten er humusrig. Imellem disse yderpunkter findes næsten alle mulige overgangsformer mht. jordernes indhold af ler, sand, humus, kalk osv. og dermed produktivitet og evne til at neutralisere forurenende stoffer. Desuden varierer jordernes dræningstilstand fra veldrænede sandjorder og lerede jorder på højbund til dårligt drænede mineral- og tørvejorder i ådale og på gammel hav- og søbund (lavbund), hvoraf mange er kunstigt drænede. Forhold som også har stor indflydelse på jordbundens øvrige egenskaber. Jordbunden er i praksis en ikke-fornybar ressource, idet det tager hundreder til tusinder af år, før en naturlig, velfungerende jord dannes ud fra frisk udgangsmateriale. Nyudvikling af jord finder sted der, hvor vind- og vanderosion har fjernet jordbunden. Endnu værre er det dog, når en jord ødelægges ved kemisk forurening. Her kan det være nødvendigt at fjerne eller rense den forurenede og døde jord, før en ny jord kan udvikles. Jordbunden og miljøet Jordbundens tilstand er stærkt afhængig af arealanvendelsen. Skovfældning har siden stenalderen ført til jordbundsdegeneration. En af danmarkshistoriens største miljøkatastrofer er den jordbundsforarmning og -erosion, der toppede i tallet, og som skyldtes et specielt koldt og regnfuldt klima (lille istid, ca ), ødelæggelse af skoven og en efterhånden mere og mere uhensigtsmæssig samfundsstruktur. I 1900-tallet iværksattes store dræningsprojekter, og lavbundsområder konverteredes til frugtbare landbrugsjorder, men i kølvandet heraf opstod problemer med udvaskning af surt og okkerholdigt (okker: blanding fortrinsvis af jernoxider og humusstoffer) drænvand til skade for vandløb og søer samt sætning af jorden som følge af, at mosernes humusmateriale (tørv) efter afvanding iltes og forsvinder op i luften som CO 2. Et af de bedste eksempler på den omtalte sætning er Skjern Å-projektet, hvor 4000 ha eng- og sumpområde i blev drænet og konverteret til landbrugsjord i forbindelse med udretning og regulering af den nedre del af Skjern Å. Ringkøbing Fjord belastedes som følge af projektet med betragtelige mængder okker, der ligesom andre følger af projektet var til skade for åens og fjordens fiskebestand. Efter 2. verdenskrig blev handelsgødning og pesticider for alvor taget i brug, og landbruget gennemgik en gennemgribende mekanisering og effektivisering. Der var på det tidspunkt ingen viden om mulige negative effekter af brug af gødningsstoffer og pesticider, og nogle af de stoffer, man brugte, er set med dagens øjne meget alvorlige miljøgifte som fx mange chlorerede forbindelser, arsen-, bly-, kobber- og kviksølvforbindelser. I løbet af 60 erne kom de første tegn på, at der kan opstå utilsigtede virkninger ved brug af gødningsstoffer og agrokemikalier. I 1962 udgav Rachel Carson sin bog Silent spring, som bl.a. beskrev ophobning af pesticidet DDT i fødekæden. Bogen, der blev en bestseller, fik en enorm indflydelse. Den markerede overgangen til en ny epoke, hvor miljø blev en del af den almindelige bevidsthed. Snart sporedes pesticider og andre 87

6 VISIONER FOR FREMTIDENS JORDBRUG Figur 5-4. Store marker og intensiv mekanisering plager moderne akroøkosystemer. Foto E.S. Jensen. forurenende stoffer i overflade- og grundvand, og fra 1990 startedes i Danmark en egentlig overvågning af grundvandets forurening med pesticider. Et andet stort problem var forurening med nitrat. Det skyldes ikke mindst den store husdyrtæthed og -koncentration i visse egne af landet, men naturligvis også det generelt høje kvælstofgødsknings-niveau. Der iværksattes i 1987 en Vandmiljøplan for at halvere nitratudvaskningen fra markerne svarende til tons; et mål det viste sig vanskeligt at opfylde. Planen fulgtes da også op af flere andre initiativer, og i 1997 iværksattes Vandmiljøplan II. Der opstod mange andre miljøproblemer, der ikke alle havde med landbruget at gøre, men som havde rod i forurening fra industrien og husholdninger, fx eutrofiering af søer som følge af store mængder fosfat (og organisk stof) i spildevand og luftforurening som følge af forbrænding af fossile brændstoffer. Interessen for miljøets tilstand steg stødt; i 1971 oprettedes Ministeriet for Forureningsbekæmpelse, der i 1973 omdøbtes til Miljøministeriet. Vore bedsteog oldeforældres princip om at røgte jorden vel, så den kunne opretholde sin produktivitet, blev fundet frem af mølposen, men nu i en udvidet betydning i form af begrebet bæredygtighed 4. Landbrugsproduktionen skulle foregå på en sådan måde, at kloden ikke tog skade, og så vi kunne videregive en lige så ren og righoldig natur til vore børn, som vi havde modtaget fra vore forældre. 4. Bæredygtighed er en udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare ( ). I sidste ende er bæredygtig udvikling dog ikke nogen endegyldig tilstand af harmoni, men snarere en ændringsproces, hvor udnyttelsen af ressourcerne, kommer i overensstemmelse med fremtidige såvel som nutidige behov (Brundtlandkomissionen, 1988). 88

7 DEN MULTIFUNKTIONELLE JORD Jordbundens funktioner Evnen til at frembringe føde, foder og fibre (primært træ) var indtil for nogle få årtier siden jordbundens eneste værdsatte funktion (boks 5-1). Jorden blev kun vurderet ud fra, hvor god eller dårlig den var til at forsyne befolkningen med animalske og vegetabilske fødevarer og med træ til brændsel og byggematerialer. Faktisk var det indtil for 200 år siden kun produktionen af føde og foder, som interesserede folk. Det fremgår af de gamle jordboniteringssystemer, som alene værdisatte jorden ud fra dens evne til at producere korn og græs. Den manglende opmærksomhed på fiberproduktionsevnen havde som bekendt den kedelige konsekvens, at Danmark i begyndelsen af 1800-tallet stod næsten uden egentlig højskov. Uvidenhed eller måske bevidst afvisning af andre jordbundsfunktioner har senere vist sig at have tilsvarende drastiske konsekvenser, som bl.a. brug af giftige tungmetaller og organiske stoffer har vist. Dette gælder for en anden af jordbundens hovedfunktioner, som er at neutralisere, filtrere eller nedbryde skadelige stoffer, så de ikke optages i planter, havner i grundvand, søer eller havet, eller fører til degenerering af jordbundens biologiske virkemåde. Vi kan overordnet tildele jordbunden seks funktioner (tabel 5-1). Nedenfor er de seks jordbundsfunktioner beskrevet kort. Derefter følger en mere detaljeret gennemgang af biomasse- og filterfunktionerne (F1, F2), som må anses for særligt vigtige for den danske jordbrugssektor, også om 25 år. Den konfliktfyldte jord De økologiske funktioner kræver naturligvis, at jorden er levende, og ikke mindst at den kan understøtte en artsrig og aktiv mikrobiel flora, der er en forudsætning for økosystemers næringsstofomsætning og stabilitet (F3). Forurenes jorden, så visse organismegrupper falder ud eller deres aktivitet nedsættes fx så bakterier, der indgår i omsætning af kvælstofforbindelser, mistrives, eller regnorme forsvinder så har det alvorli- Nr. Funktion Funktionsbeskrivelse Økologiske funktioner F1 Biomassefunktionen Produktion af føde, foder og fibre F2 Filterfunktionen Filtrering, nedbrydning og neutralisering F3 Habitatfunktionen Levested for dyr og planter (artsdiversitet, genreserve) Tekniske og kulturhistoriske funktioner F4 Fundamentfunktionen Fysisk medium for anlæg af veje, huse og pladser F5 Råstoffunktionen Kilde til råmaterialer (grus, sand, ler, tørv osv.) F6 Kulturfunktionen Beskyttelse af fortidsminder og kulturlandskaber Tabel 5-1. De seks jordbundsfunktioner. 89

8 VISIONER FOR FREMTIDENS JORDBRUG ge konsekvenser for biomasse- og filterfunktionerne (F1, F2). Den genpulje, der er til stede i jordbundens organismer, særligt mikroorganismerne, er meget betydelig. Den er kun lidet kendt og bl.a. derfor vigtig for eftertiden, så den må beskyttes. Store jordbundsarealer har ikke længere nogen biomasse- eller filterfunktion, idet de er dækket af huse, veje og andre installationer (F4); i Danmark bruges ca. 75 % af landarealet til jordbrugsproduktion incl. skovbrug; arealet formindskes dog konstant som følge af udvidelser af vejnettet og byer. Jordbunden dækker i Danmark over vigtige råstofreserver af grus, ler, sand, kalk, salt og visse mineraler som fx tungmineraler af titan og zirkon samt tidligere det jernog manganrige myremalm. Tidligere var også tørveskær i moser samt minedrift på brunkul af betydning (F5). Den kulturhistoriske funktion (F6) viser sig ved, at jordbunden ikke kun gemmer oldsager i form af redskaber, våben og smykker, men også rummer gravhøje og spor af tidligere bebyggelse, fæstningsanlæg, veje og agerdyrkningssystemer. Forskellige jorder er ikke lige gode i alle funktioner. En lerjord vil således være bedre til at beskytte mod nitratudvaskning end en sandjord, mens det vil være nemmere at anlægge en vej på en sandjord end en stiv lerjord for ikke at tale om en tørvejord. Én optimering af en jordbundsfunktion kan komme i konflikt med en anden. Optimering af produktionsfunktionen gennem gødskning vil uvægerligt komme i konflikt med filterfunktionen; det er i et tempereret fugtigt klima vanskeligt samtidigt at have en høj biomasseproduktion og en lav nitratudvaskning. Begrebet jordbundskvalitet benyttes til at udtrykke, hvor god jordbunden er i de forskellige funktioner (se senere). Jordbunden vil fremover i stigende grad tjene forskellige formål. Hvis alle disse formål skal tilgodeses, er der behov for en øget bevidsthed og nytænkning omkring jordbunden og dens udnyttelse, såvel globalt som lokalt. Biomasseproduktion Jord = mad Jordbunden står direkte eller indirekte for mere end 95 % af den globale fødevareforsyning. Det vil den givetvis også gøre om 25 år, men de produkter, der dyrkes, og måden, de dyrkes på, vil være markant anderledes end det, vi ser i dag. Det skyldes flere forhold, herunder at et stigende antal mennesker skal brødfødes, samtidig med at andre væsentlige forsyningskilder, fx fiskeriet, næppe kan forventes at øge produktionen, snarere tværtimod. Reduktion af de dyrkbare arealer pga. erosion, udpining, forurening og andre former for jordbundsødelæggelse og øgede forbrugerkrav til fødevaresikkerhed og -sundhed stiller nye krav til jordbundsudnyttelsen. Hertil kommer, at jordbunden fremover i stigende grad skal tjene andre formål. Vi vil ikke opleve udbyttestigninger i den størrelsesorden, som dem, vi har set i de foregående 50 år. Godt nok er der mulighed for yderligere udbyttestigninger, og en vis øgning kan da også realiseres ved tilpasning af gødskning og jordbehandling til den naturlige variation i jordbunden (se nedenfor) samt anven- 90

9 DEN MULTIFUNKTIONELLE JORD delse af mere højtydende plantesorter, herunder gensplejsede planter. Ligeledes vil optimering af dyrkningsmetoder samt et evt. varmere og fugtigere klima bidrage til en øget biomasseproduktion. Men hensynet til produktionens bæredygtighed, herunder input af næringsstoffer, energi og andre ressourcer, samt produktionens effekter på miljøet vil sætte den øvre grænse for udbyttet. Livscyklusvurderinger, hvor alle in- og outputs i et produkts cyklus fra jord bord jord tages i betragtning, vil blive brugt som kriterier for en produktions bæredygtighed og det acceptable udbytteniveau. Figur 5-5. Jord, fødevareproduktionens forudsætning. Foto E.S. Jensen. Kvalitet fra jord til bord Selvom vi inden for de senere år er blevet bevidste om, at jordbunden har andre funktioner end biomasseproduktion, så vil denne funktion ikke alene fortsat være central, men også afgørende for den generelle bevidstgørelse om jordbundens betydning som naturressource i år Men fremtidens biomasseproduktion vil afvige fra tidligere tiders ved, at der vil blive stillet store og målbare krav til produkternes kvalitet. Samtidig skal produktiviteten i dansk jordbrug optimeres dels af hensyn til en fortsat valutaindtjening gennem eksport og dels, fordi vi har et globalt medansvar for, at folk i u-landene får en tilstrækkelig forsyning med ernæringsrigtige fødevarer. Endelig skal jordbunden i Danmark naturligvis også fremover være hovedleverandøren af føde, foder og fibre til hjemmemarkedet. Vi skal også i 2025 have mad i munden, men om det bliver junk-food eller kvalitetsprodukter, vil i meget høj grad afhænge af velstandsniveauet og samfundsstrukturen. Den stigende fokus på kvalitet og sundhed, som allerede er til stede i dag, vil fortsætte, og samlet forventes øgede krav til fødevarekvaliteten og -sikkerheden. Det vil være en selvfølge, at fødevarerne er sikre og ikke indeholder giftstoffer, patogene organismer eller på anden måde er direkte helbredstruende. Fødevarernes sundhed vil endda i stigende grad være i fokus. Forskningen vil om 25 år have klarlagt, hvordan føden præcist skal sammensættes, for at kroppen kan fungere optimalt. Man vil også være langt fremme med udvikling af fø- 91

10 VISIONER FOR FREMTIDENS JORDBRUG Boks 5-1 Jordbonitering Jordbunden og dens ydeevne (bonitet) har fra gammel tid været et yndet beskatningsobjekt, og adskillige beskatningssystemer har været brugt gennem tiderne. Fælles for systemerne er, at de leder frem til en matrikel, dvs. en fortegnelse over de forskellige ejendomme og deres ydeevne (skatteevne). Erik Plovpenning har æren for plovskatten fra 1250, som var baseret på, at en plov kunne bearbejde et jordstykke, der var tilstrækkelig stort til at ernære en familie. Ved andre systemer benyttedes ejendommens handelsværdi eller den mængde udsæd, der skulle bruges ved tilsåning. Det mest gennemarbejdede system var 1844-matrikelboniteringen, som gennemførtes i begyndelsen af tallet. Jorderne blev tildelt en talværdi (takst) fra 0 (dårligst) til 24 (bedst). Taksten var fastsat som gennemsnit af tre deltakster omfattende over- og underjordens boniteter samt overjordens (muldlagets) tykkelse. Overjordens takst baseredes primært på en vurdering af jordens tekstur, struktur og humusindhold og blev fastsat i forhold til landets bedste jord med takst 24, som fandtes ved Karlslunde mellem Roskilde og Køge. Underjordens takst skønnedes ud fra en 7-trins skala med bedste takst for sandblandet, kalkholdig lerjord, og laveste takst for meget jernholdig (rustfarvet) sandjord. Ved at gange det geometriske areal for hver ejendom med gennemsnitstaksten og dividere med 24 fandtes det såkaldte boniterede areal, som angav det ækvivalerende areal takst-24 jord. Hvis fx jorden på en ejendom på 42 tønder land (1 td. land = 0,5516 ha) er bestemt til takst 18, vil denne jord have samme ydeevne som 31,5 tdr. land (42 18/24) af den bedste jord. Jordskatten blev som i tidligere matrikler beregnet i tønder hartkorn, hvor 1 td. hartkorn svarer til 139,12 liter rug eller byg. For at bevare den samlede beskatning for hele landet uændret i forhold til tidligere blev det fastsat, at der skulle svares 1 td. hartkorn i skat af 5,143 tdr. land boniteret areal. Denne sammenknytning af td. land og td. hartkorn medførte i øvrigt, at man i forbindelse med ejendomshandel angav ejendommens størrelse i tdr. hartkorn. Således fås for ovennævnte ejendom med et boniteret areal på 31,5 tdr. land, at den kan ansættes til 6,125 tdr. hartkorn. Ud fra en samfundsbetragtning må det princip, som afspejles i matrikelbeskatningen, være noget nær ideelt, idet det både opmuntrer til at yde en indsats og sikrer ligestilling. Det er jordens potentielle ydeevne, som beskattes, mens brugeren bestemmer den aktuelle ydeevne, dvs. den flittige belønnes, mens den dovne straffes. Selvom hartkorn som beskatningsgrundlag blev afskaffet i 1905, har begrebet været brugt som mål for jordens værdi (bonitet) indtil for få år siden. En væsentlig grund til at afskaffe 1844-matrikelboniteringen var, at den gav et mål for jordens naturlige ydeevne, som efterhånden forældedes som værdigrundlag i takt med, at jordbundens aktuelle ydeevne øgedes gennem bevidst jordbundsforbedring (dræ- 92

11 DEN MULTIFUNKTIONELLE JORD ning, jordbearbejdning, vanding, kalkning og gødskning), især på de lavboniterede sand- og lavbundsjorder. På den anden side kan den gamle bonitering vise sig nyttig, når man skal vurdere de langsigtede virkninger af omlægning af landbrugsjord til andre, mere naturvenlige formål, fx skov. Denne omlægning vil medføre, at jordbunden i hvert fald delvist vil vende tilbage til den oprindelige tilstand, når de jordbundsforbedrende foranstaltninger indstilles. Op gennem 1900-tallet var der flere tilløb til at få lavet en ny landsomfattende jordbonitering, men først i slutning af 1970 erne forelå et resultat, nemlig Den Danske Jordklassificering. Med en tæthed på ca. 1 prøve pr. km 2 bestemtes teksturen i 0-20 cm s dybde og blev angivet med såkaldte JB-numre fra 1 til 12. Desuden analyseredes for indhold af humus og calciumcarbonat, og for et mindre antal prøver bestemtes teksturen i dybden cm. Resultatet blev indtegnet på kort i skala 1:50.000, som også indeholder oplysninger om geologien, terrænhældningen og den naturlige afvandingstilstand. Kortene giver nyttige informationer om jordbundsforholdene regionalt, mens de er af meget begrænset værdi til vurdering af jordbunden lokalt. devarer, som pga. af særlige indholdsstoffer er helbredende på forskellige kroniske lidelser (functional food). Derfor vil fremtidens fødevarer stille nye og store krav til alle led i fra-jord-tilbord-kæden. Ikke mindst vil der være stærkt forøgede krav til råvarerne, først og fremmest de vegetabilske, idet forbruget af vegetabilier vil være væsentligt større om 25 år end nu både af hensyn til helbredet og ressourcerne og af etiske grunde. Der vil opstå en stigende modstand mod husdyrproduktion og mod fremstilling og indtagelse af animalske fødevarer. Dels fordi det er en energikrævende, kostbar og miljøbelastende produktion, og dels fordi animalske produkter fortsat er et stort problem for folkesundheden. Det forventes, at ca. 20 % af det areal, der i dag bruges til produktion af svinefoder, vil overgå til produktion af vegetabilske fødevarer. Vekselvirkningen mellem plante og jordbund vil på ny komme i fokus i forskningen, som skal lede til anvisninger på, hvordan afgrødekvaliteten kan maksimeres, samtidig med at miljøpåvirkningen minimeres, men vel at mærke på en fuldstændig kontrollerbar måde. Præcisionsjordbrug Da jordbunden er den primære fødevareproducent, er det nødvendigt at kende jordbunden og dens egenskaber indgående for at opfylde alle de ovenfor skitserede krav og ønsker (boks 5-2). Det har man for længst indset i 2025, hvor der foreligger en dansk jorddatabank med mulighed for udtegning af jordbundsegenskaber og kvalitetsdata på kort i skala 1:5000, og i skala 1:1000 for mere kuperede områder med store variationer i jordbunden. Denne registrering af jordbundsegenskaberne er bl.a. et resultat af en markant videreudvikling af det automatiserede kortlægningsudstyr, der introduceredes omkring år Desuden har en kraftig forskningsind- 93

12 VISIONER FOR FREMTIDENS JORDBRUG Boks 5-2 Kortlægning af jordbundsressourcen Formålet med en jordbundskortlægning er at få inddelt et vist areal, fx en mark eller en skov, i et større eller mindre antal delarealer, hvor jordbunden i hvert delareal er ens målt i forhold til en given funktion eller egenskab. I kortlægningen skal derfor inddrages både jordbundens forskelligartethed (variabilitet) og hvad den skal bruges til. Hvis man således alene er interesseret i jordbundens evne til at frembringe føde og foder, skal kortlægningen lede til en inddeling i delarealer eller dyrkningsenheder med ens produktionsevne (jf. boks 5-1). Inddrages både biomassefunktionen og filterfunktionen, skal kortlægningen tilrettelægges, så begge funktioner tilgodeses ved inddelingen i ensartede dyrknings- eller behandlingsenheder. Da jordbundens sammensætning og dermed egenskaber desuden kan variere meget selv inden for få meter, kan kortlægningen medføre, at en mark inddeles i et meget stort antal behandlingsenheder. Med moderne højteknologiske landbrugsmaskiner er det imidlertid muligt at drive præcisionslandbrug, hvor hver enkelt plets specielle krav og ydeevne tilgodeses. Skal såvel udbytte som miljøhensyn optimeres, må præcisionslandbruget baseres på en solid jordbundskortlægning. Ved traditionel jordbundskortlægning foregår inddelingen i ensartede enheder ved omhyggelige studier af geologiske, topografiske og andre kort, herunder matrikelkort og jordprofilog boreundersøgelser i felten samt laboratorieanalyser af udtagne jordprøver. Især den del af feltarbejdet, hvor grænserne mellem de enkelte dyrkningsenheder skal fastlægges, er meget arbejdskrævende og kostbar. Dette arbejde kan nu lettes betydeligt, idet geoelektriske målinger af de øverste jordlag har vist sig at kunne skelne mellem forskellige former for jordbundsvariabilitet, primært teksturen. Ved at koble disse målinger med præcise geografiske positionsbestemmelser (GPS) og computerbaserede informationssystemer (GIS) kan man fremstille meget detaljerede kort over fx en mark med en kapacitet på op til 150 ha/dag. Selvom metoden kan bruges til hurtigt og billigt at trække grænser mellem delområder, forestår et omfattende udviklings- og afprøvningsarbejde, således at målingerne ud over at vise teksturvariationer i overfladen også giver oplysninger om niveauet for miljøbelastende stoffer og andre jordbundsegenskaber, fx ph, humusindhold og præcis tekstur i forskellige jorddybder. Mange af disse nye metoder vil blive taget i brug i forbindelse med en kommende kortlægning af jordbundskvaliteten i Danmark. Dette kvalitetsregister vil ikke alene indholde oplysninger om permanente jordbundsegenskaber, men også dynamiske egenskaber så som ph, C, N, mikrobiel aktivitet og indhold af toksiske stoffer. 94

13 DEN MULTIFUNKTIONELLE JORD sats omkring jordbundssammensætning, -egenskaber og -processer givet et præcist billede af, hvordan jordbunden i de forskellige kortlægningsenheder påvirker væksten og kvaliteten af forskellige planter, som gror på jorden, og hvordan den reagerer på forskellige ydre påvirkninger. Det afgørende nye er imidlertid, at den enkelte bruger kan trække data og temakort direkte fra jorddatabanken. Tilstandsrapport på jordbunden Ingen vil i 2025 købe et stykke jord, stort eller lille, uden at der medfølger de nødvendige jordbundsdata for arealet med en detaljeret beskrivelse og analyse af jordens historie, tilstand og kvalitet. Denne jordbundskortlægning, som kan sammenlignes med den tilstandsrapport, som nu udfærdiges ved hushandler for bygningernes tilstand, vil komme til at omfatte en nøje registrering af jordens indhold af forurenende stoffer og andre begrænsninger for udnyttelsen, men den vil også angive jordbundens potentiale ved forskellige former for udnyttelse. Tilstandsrapporten vil også indeholde oplysninger om arealanvendelser, der ikke kan tillades på det pågældende areal, fx intensiv husdyrproduktion eller produktion af visse gensplejsede planter. Kortlægningen vil omfatte jordbunden på land og i by, såvel i have som på mark og i skov. Grand cru jordbunden Som spin-off af denne kortlægningsindsats og kvantificering af jordbundskvalitet har det i 2025 været muligt gennem en meget præcis lokalitetstilpasning af planten til jordbund og klima at fremavle afgrøder af specielt ernæringsrigtig og høj nydelsesmæssig kvalitet, som indbringer en særligt høj salgspris. Denne produktions-tilpasning kan sammenlignes med den sammenhæng, der kan påvises mellem en vins kvalitet og den jordbund, hvori vinstokken har groet. Som det har været praktiseret med vin i flere hundrede år, forsynes disse specialafgrøder med præcist oprindelsessted. Men her hører ligheden med nutidens vinproduktion også op. For mens kvalitet i år 2000 primært drejer sig om fravær af helbredstruende stoffer og angivelse af fedt-, protein- og sukkerindhold samt for vin en alkoholprocent og lidt lyrisk anprisning af vinens duft og smag, så er kvalitet en fuldstændig målbar størrelse i år Nye analyseteknikker og - programmer har muliggjort kvantificering også af de finere nuancer i lugt og smag. Derfor kan forbrugerne føle sig trygge det produkt, som de har købt til en højere pris, er bevisligt bedre, og produktionen er foregået under de korrekte omstændigheder, også i etisk henseende. Den nye og forbedrede analytik bruges også i forbindelse med jordbundsanalysen og til at finde den optimale kobling mellem plante, jordbund og klima for at sikre en afgrøde af topkvalitet, samtidig med at belastningen af de tilgrænsende vand- og luftmiljøer holdes på et acceptabelt og kontrolleret niveau. Denne udvikling frem til en ægte bæredygtig produktion skyldtes først og fremmest, at der er en bred folkelig forståelse i år 2025 for, at jordbunden er mindst lige så vigtig for den enkeltes velbefindende som luften og vandet. Folk har blankt erkendt, at jord ikke bare er noget, man tramper rundt på, Soil is not dirt. 95

14 VISIONER FOR FREMTIDENS LANDBRUG Den jordbundsbevidste plante At planter har forskellige krav til jordbunden, har man vidst i mange år. Således er der intet nyt i, at rhododendron, liljekonval, tranebær og andre surbundsplanter netop kræver en sur jord, mens planter som lucerne, bønner og ærter kun kan gro, hvis ph er over 5-6. Ej heller er det nyt, at hortensia får lyseblå blomster i sur jord, men lyserøde blomster i neutral jord. Til gengæld er det nyt, at man i 2025 præcist kender den enkelte plantes vækstkrav, og derfor nøjagtigt kan afstemme jordbund og plante. Det åbner helt nye muligheder ikke alene for en produktionsforøgelse, men også for frembringelse af specialprodukter i et omfang og af en beskaffenhed, som man vanskeligt kan forestille sig i år På udvalgte steder i skovene gror i år 2025 træer, som afhængig af træart og jordbunden på voksestedet giver tømmer, der er specielt velegnet og efterspurgt til forskellige formål. Der drejer sig om specialtømmer til specialkonstruktioner, møbler, kunsthåndværk eller musikinstrumenter af særligt høj kvalitet, men også om tømmer, som i vid udstrækning erstatter plast og andre syntetiske materialer i industriprodukter. Opdelingen af markerne i specielle, ofte arealmæssigt små behandlingssenheder, vil gøre dyrkningen af specialafgrøder attraktiv. Grænserne mellem kommercielt landbrug og havebrug udviskes, idet plantevalget først og fremmest er bestemt af jordbunden. Man vælger den plante-jordbund-kombination, som er mest optimal mht. kvalitet, pris og miljø. Bæredygtighed er nøgleordet for gødskning og kalkning, som nøje styres ud fra erstatningsprincippet, idet Figur 5-6. Der er et nøje samspil imellem planteog jordkvalitet. Foto E.S. Jensen. tilførslerne præcist matcher det, der fjernes med afgrøderne. Registrering og forbedring af jordbundskvaliteten i parcelhus- og kolonihaver har i år 2025 øget omfanget af egen produktion af grønsager og frugt, idet udnyttelsesmulighederne nu er helt klare. Brugeren vil ikke længere være i tvivl om afgrødernes kvalitet, og et plantevalg bestemt af jordbunden vil sikre sunde og stabile beplantninger. 96

15 DEN MULTIFUNKTIONELLE JORD Filterfunktionen Jordbunden spiller en nøglerolle i relation til miljøets tilstand. Det skyldes jordbundens udveksling af stof med vandmiljøet og atmosfæren. Jordbunden modtager forurenende stoffer fra atmosfæren eller med produkter så som gødning, pesticider, kompost, slam og kalk, som vi tilfører. Hvis jordbunden var inaktiv, ville de forurenende stoffer via vandfasen (jordvandet) føres til drænog grundvand, eller de ville blive optaget i planter eller jordboende makro- og mikroorganismer, fx regnorme, svampe og bakterier (figur 5-7). I den aktive og velfungerende jordbund vil forureningerne imidlertid bindes eller neutraliseres af stoffer i humusog lerfraktionerne eller nedbrydes af mikroorganismerne, så det gennemsivende vand renses. Humus kan binde organiske stoffer som pesticider og andre xenobiotica, mens lerfraktionens silikatmineraler via deres negative overfladeladning kan adsorbere positivt ladede ioner (kationer), og aluminium- og jernoxiderne er effektive fosfatadsorbenter. En neutral, næringsrig jordbund indeholder en ydedygtig og mangfoldig mikroflora og -fauna, som kan bortskaffe organiske forureninger ved at nedbryde dem til CO 2. På den anden side kan den dårligt fungerende jordbund være kilde til eller mediator af forurenende stoffer. Det sker, hvis mikroorganismerne via forgiftning er sat ud af spillet, eller hvis overfladerne på humus- og lerpartiklerne er mættet med forurenende stoffer. Under en jordbund med en ineffektiv filterfunktion vil grundvandet forurenes med pesticidrester, tungmetaller og gødningsstoffer og med sæbestoffer fra slam eller organiske opløsningsmidler. Desuden vil planter og dermed afgrøder, der gror på den dårligt fungerende jordbund, kunne forurenes med organiske og uorganiske giftstoffer. Jorden kan også være i en tilstand, hvor den binder eller neutraliserer nogle typer af forurenende stoffer, mens den er kilde til andre. Fx en engjord, der reducerer nitrat og binder tungmetaller, men samtidig afgiver lattergas og methan til atmosfæren. Jordbunden som bioreaktor Jordbunden kan jf. figur 5-7 betragtes som en kæmpestor bioreaktor, der fodres med stof eller affald i toppen, og som, når reaktoren kører godt, kan levere rent vand (jordvand) i bunden samt højkvalitets-biomasse i toppen. Desuden er reaktorens gasudveksling af interesse, ikke mindst dens forbrug af ilt og emission af klimagasser. Om reaktorens, dvs. jordbundens, ydeevne er tilfredsstillende og stabil over tid, afhænger i høj grad af driftsbetingelserne, herunder temperatur og vandindhold, og hvad vi hælder i den, hvilke krav vi sætter til udløbsvandets sammensætning, kvaliteten af den producerede biomasse samt arten og mængden af de gasser, der afgives fra reaktoren. Som ethvert andet biologisk filter kan jordreaktoren ikke tåle for høje koncentrationer af toksiske stoffer; så ophører mikroorganismernes aktivitet og reaktoren bryder sammen. Til alt dette kommer, at et filterelement har en vis levetid. Når filteret er fyldt med skidt, kan det ikke længere rense vandet. Det samme gælder jordbunden. Den vil i starten være god til at 97

16 Input Transport VISIONER FOR FREMTIDENS JORDBRUG Tilførsler Agrokemikalier, gødning, slam, nedbør, atmosfærisk deposition Gasfase i jord Organismer i jord Sorption, ionbytning Output Input Jordvand Output Biomasse Fældning, opløsning, kompleksdannelse Grundvand Drænvand Figur 5-7. Jordbunden som reaktor med skematisk fremstilling af processer, der påvirker jordvandets sammensætning. Jordvandet er den mobile fase, hvorfra stoffer optages i planter og jordboende organismer eller udvaskes til det akvatiske miljø. binde forurenende stoffer, men efter en vis tid kan den overgå fra at være et filter til at være en kilde til forurening. Så hvordan undgår vi at ødelægge vores jordreaktor? Grænseværdier Den måde, vi fastlægger kvalitetskriterier for jord og grundvand på, vil ændre sig fra det, vi kender i dag. I stedet for de nuværende kriterier, der angiver det tilladelige maksimale totalindhold af et givet forurenende stof i jord eller grundvand kriterier, der kan være mere eller mindre politisk fastsatte vil vi få fagligt forsvarlige kriterier, der afhænger af stoffernes speciering 5,deres toksisitet og biotilgængelighed. Det er 5. Speciering eller stoffets kemiske form. En kemisk forbindelse i jordvandet optræder oftest i forening med andre forbindelser. Fx vil en metalion danne komplekser med mange forskellige andre forbindelser, fx chlorid, sulfat og carbonat. Dette påvirker på afgørende måde metalionens reaktivitet og biologiske effekter. 98

17 DEN MULTIFUNKTIONELLE JORD disse forhold, der bestemmer, i hvor høj grad stofferne kan optages af, og påvirke, dyr og planter. Der vil ikke som i dag være en fast grænseværdi for pesticider i grundvand på 0,1 µg pr. liter; i stedet vil der være grænseværdier, der baserer sig på det enkelte pesticids giftighed i jorden og i grundvandet. Dette muliggøres bl.a. af, at kendskabet til de mange stoffers kemiske og sundhedsmæssige egenskaber øges betragteligt i de kommende år. Giftighed af tungmetaller vil blive relateret til den kemiske forbindelse, de optræder i. Det er således ikke ligegyldigt, om arsen og kviksølv optræder som uorganiske ioner eller som methylerede organiske forbindelser. Som følge af disse ændringer vil grænseværdier for forurenende stoffer i jord, der er lidet biotilgængelige og immobile i jordmaterialet, blive sat op, mens grænseværdierne for stoffer, som er til stede i lettilgængelig og på særligt giftige former, vil blive sat ned. Endelig vil vi se, at grænseværdier for forurenende stoffer i jord, drikkevand og foder/fødevarer vil blive afstemt efter hinanden, så der stilles sammenlignelige kvalitetskrav til de forskellige medier. Mange nye typer af forurenende stoffer i jord og grundvand vil blive identificeret, ikke mindst vil der være en stor indsats rettet mod metabolitter dannet under nedbrydning af kemikalierne. Vi har i dag kun detaljeret kendskab til binding, nedbrydning og toksikologi i jord af nogle få hundrede stoffer. Egenskaberne og herunder de sundhedsmæssige effekter af tusindvis af nye stoffer omfattende forskellige typer smitstoffer, toksiner fra planter, bakterier og svampe og stribevis af stoffer i husholdningsaffald (fx farvestoffer, lægemidler, plast) vil blive kortlagt. Kvælstof, fosfor og pesticider Der vil med sikkerhed opstå jordbundsrelaterede miljøproblemer, som vi i dag ikke har fantasi til at forestille os. Men der er også områder, hvor vi kan forudse problemerne. Og så er der de problemer, vi allerede har i dag, men som ikke er løst. Med det fortsat intensive husdyrhold og en stigende efterspørgsel på fødevarer vil kvælstofgødskningsniveauet fortsat være højt i 2025, og problemerne med styring af kvælstofomsætningen og nitratudvaskningen betragtelige. De nye jordbehandlingsmetoder og dyrkningsformer, der er omtalt ovenfor, vil i planteavlsbrug reducere kvælstofudvaskningen, men den gennemsnitlige udvaskning af NO 3 -kvælstof vil flere steder fortsat ligge et pænt stykke over 50 kg N pr. ha pr. år for landbrugsarealer. Grundet næringsstofubalance og sammenbrud af naturligt næringsfattige naturtyper, fx lyngheder, investeres betydelige ressourcer i at begrænse ammoniakfordampning og -deposition. Til trods for relativt høje fosfatindhold (P-indhold) i mange danske agerjorders pløjelag er den gennemsnitlige fosfatudvaskning fortsat ringe (mindre end 1 kg P pr. ha pr. år), idet underjorderne har stor fosfattilbageholdelsesevne. Det viser sig, at en stor del af den fosfat, der transporteres ud af jordbunden, ikke er umiddelbart biotilgængelig, og størstedelen af den udvaskede fosfat afsættes som partikler i dræn, vandløb og søer. Fosforgødskningsniveauet er fortsat faldende gennem de næste 25 år, og der indføres nye plantesorter, der er i stand til bedre at optage fosfat fra jordbunden.visse jordtyper (sandjorder, humusrige jorder) med lav P-bindingskapacitet, samt jorder med et højt potentiale for partikelbåren transport af P underkastes 99

18 VISIONER FOR FREMTIDENS JORDBRUG visse begrænsninger i tildeling af fosfatgødning. Pesticidforbruget målt ved behandlingshyppigheden vil falde ca. 25 %, både som følge af nye dyrkningsformer og øget anvendelse af biologiske bekæmpelsesmetoder, og som følge af stigende anvendelse af gensplejsede planter, der er mindre behandlingskrævende, eller som er blevet tilført effektive forsvarsmekanismer. Det fugtigere og varmere klima, der følger af drivhuseffekten, trækker dog i den anden retning; forbruget af midler mod svampeangreb stiger stærkt. De nye pesticider nedbrydes hurtigt i jorden, de udvaskes kun i begrænset omfang, restkoncentrationerne i fødevarer er acceptable, mens de negative effekter på flora og fauna stadigvæk udgør et problem i de kommende år. De pesticidforureninger, der fortsat registreres i grundvandet, vil primært kunne føres tilbage til tidligere tiders pesticidanvendelse. Denne inerti betyder, at overgang til pesticidfrie arealanvendelser som fx skovbrug og økologisk jordbrug, ikke kan spores i grundvandets pesticidindhold før om ganske mange år. Bioremediering Grundvandsforurening med kemikalier fra tankanlæg, nedgravede kemikalier, gamle industrigrunde og depoter, lossepladser o.lign. er fortsat et stort problem, og der investeres betydelige ressourcer i udvikling og etablering af modværgeforanstaltninger samt oprensningsteknologier. Der fremavles mikroorganismer og planter, der er særligt effektive til optagelse og/eller nedbrydning af giftstoffer i jorden. Denne form for jordrensning bioremediering bliver også populær på forurenet have- og landbrugsjord. Rensning af jord for tungmetaller er specielt problematisk, idet metallerne skal fjernes; de kan ikke som organiske forureninger nedbrydes af mikroorganismer. Ved oprensning af have- og landbrugsjord for tungmetaller benytter Figur 5-8. Almindelig pengeurt kan bruges til rensning af jord for tungmetaller. Tegning Jens Overgaard Christensen. 100

19 DEN MULTIFUNKTIONELLE JORD man sig af såkaldte hyperakkumulerende planter, som kan optage og koncentrere tungmetaller i de vegetative dele. Således kan koncentrationen af cadmium være 100 gange så høj i pengeurt (Thlaspi caerulescens) som i den forurenede jord. Efter høst af den hyperakkumulerende plante kan den afbrændes som energiafgrøde, og tungmetallet kan eventuelt genindvindes fra planteasken. Kulstofbinding Jordbunden rummer store mængder kulstof i organisk materiale, på globalt plan ca. dobbelt så meget som der er i atmosfæren. Ved en moderat stigning af jordens kulstofindhold kan en del af atmosfærens stigende kuldioxidindhold derfor blive absorberet her. Man regner med, at jordbunden over de næste 25 år kan binde ca. 10 % af den mængde kuldioxid, der skyldes menneskeskabte emissioner. Kulstofbindingen er størst dér, hvor der eksporteres mindst biomasse fra systemerne; det vil navnlig sige skovjorder, vådområder og visse agerdyrkningssystemer med begrænset biomasseudnyttelse, herunder økologiske jorder. Jordenes kulstofindhold øges også som følge af organisk affald (kompost, slam), der tilbageføres fra husholdningerne til jordbunden, særligt i nærheden af byområder. Endelig vil der også ske en videreudvikling af såkaldt reduceret jordbehandling, hvor der i stedet for pløjning sås direkte i stubben, hvilket ud over at spare traktorbrændstof også vil mindske ilttilgangen til jordbunden og dermed omdannelse af humus til CO 2. Samtidig med at jorden altså vil optage mere CO 2, vil der være et stigende ønske og behov for at erstatte en del af de fossile brændstoffer med andre energiog råstofkilder. Det vil medføre, at en større del af landbrugsjorden og ikke mindst af afgrøderne udnyttes til energiproduktion, dels pga. knaphed, og dels fordi afbrænding af biomasse er CO 2 - neutral. Non-food-produktion, dvs. fremstilling af råmaterialer til boligen, bilen og mange andre formål ud fra plantefibre, vil også lægge beslag på en større del af jordbundens biomasseproduktion. På den anden side vil de råmaterialer, som fremstilles ud fra plantebiomasse i stedet for naturgas og jordolie, spare atmosfæren for CO 2. Recykling, affaldsdeponering og global næringsstofhusholdning Kulstof og næringsstoffer fra husholdningerne skal tilbageføres til jordbunden, dels pga. knaphed på ressourcerne (fx fosfor, energi til gødningsfremstilling), dels for at bortskaffe affaldet og undgå forurening af havmiljøet og atmosfæren via udledninger fra spildevands- og forbrændingsanlæg og endelig for at binde kulstof i jordbunden. Fæces, urin og andet affald fra husholdningerne indeholder desværre en lang række kemikalier, herunder medicinrester, farvestoffer, blege- og vaskemidler, plastmaterialer, organiske opløsningsmidler og tungmetaller, som tilføres jordbunden med affaldet. En del af disse stoffer søges fjernet i særlige separationsanlæg før udbringningen (se også side 186). Dosering af affaldet reguleres efter et jordbundskvalitets-styringssystem. Der iværksættes kontrol med spredning af smitstoffer i form af bakterier, virus og parasitter. Som led i implementering af bæredygtighedsprincippet globalt rejses internationale krav om grænser for næringsstofeksport/-import over landegrænserne, specielt mht. fosfor og visse mikronæringsstoffer. Særligt arbejdes 101

20 VISIONER FOR FREMTIDENS JORDBRUG der på en indsats over for den netto-næringsstof-eksport, der foregår fra u-lande til i-lande. Lande inden for EU, som har en vedvarende høj nettoimport af næringsstoffer, pålignes en afgift. Klimaskift Slår forudsigelserne om drivhuseffektens klimaændringer igennem, påvirkes jordbundens anvendelse. Arealet med majs øges, og nye afgrøder som soja, solsikker og vin vil blive almindelige. Da der næppe bliver flere solskinstimer, forventes kun en mindre stigning i biomasseproduktionen. Til gengæld vil en stigning i jordbundens temperatur medføre en markant højere biologisk aktivitet og dermed omsætning af organisk materiale og dannelse af CO 2, hvilket vanskeliggør opfyldelse af intentionerne om opmagasinering af kulstof i jordbunden. På den anden side vil den hurtige omsætning medføre, at forurenende organiske stoffer hurtigere vil blive omsat og uskadeliggjort. En højere omsætningshastighed og et forventet større nedbørsoverskud vil øge udvaskningen af især nitrat. Et forøget nedbørsoverskud vil imidlertid også accelerere en forøgelse af den allerede i år 2000 påbegyndte udlægning af vådbundsområder, hvilket trækker i modsat retning, nemlig mod reduceret nitrat- og CO 2 -udslip (se nedenfor). I et varmere og fugtigere klima forekommer der stigende angreb af insekter og især svampe på afgrøderne, hvilket isoleret set vil øge pesticidforbruget. En højere temperatur vil også øge mineralforvitringen, hvorved en del stoffer bundet i jordbundens mineraler frigives på plantetilgængelig form. Det vil naturligvis øge jordbundens pulje af plantetilgængelige næringsstoffer og mindske gødningsudgifterne og udpiningsrisikoen på økologiske brug. Lækage fra vådområder Øgningen af vådområdernes antal og areal vil fortsætte, fortrinsvis ved at tidligere drænede vådområder, som i en årrække har været anvendt til almindelig landbrugsproduktion (og gødsket, kalket, sprøjtet), føres tilbage til deres naturlige tilstand. Ud over at øge diversiteten af landskabet og forbedre biotopstrukturen er der også rent miljømæssige årsager til denne omlægning eller tilbageføring, som disse arealforandringer lidt misvisende også kaldes. Vådområder kan binde store mængder kulstof, idet nedbrydningen af organiske stoffer næsten går i stå, når jorden sættes under vand og ilten udelukkes. Under disse, kemisk set stærkt reducerende forhold, vil der også foregå denitrifikation, hvorved nitrat, som primært tilføres området via drænvand fra omliggende kvælstofgødskede marker, nedbrydes (reduceres) til atmosfærisk N 2. Imidlertid er omlægningen af landbrugsarealer til vådområder ikke uden problemer. Et af de største problemer er, at denitrifikationen kan afspores under dannelse af lattergas (N 2 O). Lattergas er sammen med metan (CH 4 ), som også dannes i vådområder under reducerende forhold, meget kraftige drivhusgasser; faktisk er lattergas 300 gange og metan 15 gange så effektektfulde som CO 2. Et andet problem er forbundet med vådområdernes fortid som landbrugsarealer, hvor jorden er blevet gødsket, kalket, sprøjtet og måske tilført slam, hvilket har medført en ophobning af fosfat, tungmetaller og måske organiske xenobiotica. Arealer af denne type vil efter omlægning til vådbundsområder være nettoeksportører af fosfat og tungmetaller i varme sommerperioder med iltsvind. I disse perioder går jordbundens jernoxider nemlig i opløsning, og 102

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed

Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed Bent Tolstrup Christensen Afd. Plantevækst og Jord Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Indledning Jordens frugtbarhed tilhører sammen med beslægtede

Læs mere

University of Copenhagen. Den multifunktionelle jord Hansen, Hans Chr. Bruun; Borggaard, Ole Kragholm. Published in: Visioner for fremtidens jordbrug

University of Copenhagen. Den multifunktionelle jord Hansen, Hans Chr. Bruun; Borggaard, Ole Kragholm. Published in: Visioner for fremtidens jordbrug university of copenhagen University of Copenhagen Den multifunktionelle jord Hansen, Hans Chr. Bruun; Borggaard, Ole Kragholm Published in: Visioner for fremtidens jordbrug Publication date: 2002 Document

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16 1. Modul Uge 34 37 Intro til faget Danmarks kulturlandskab 1. Bebyggelsestyper. 2. Landsbyen. 3. Udskiftning. 4. Købstæder. 5. Stationsbyer. 6. landvinding. 7. Fakta om geografien. 8. Ud i geografien.

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Jordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Jordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Jordens frugtbarhed v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Jordens frugtbarhed! Den smalle definition: Jordens evne til varigt at understøtte en bæredygtig landbrugsproduktion Er der grund

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene

Læs mere

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST SOLLYS VAND ILT (O2) KULDIOXID (CO2) FOSFOR MICRONÆRINGSSTOFFER KVÆLSTOF Biogødning indeholder værdifulde næringsstoffer

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Mere optimal udnyttelse af forfor og kalium i såvel jord som alternative gødningskilder

Mere optimal udnyttelse af forfor og kalium i såvel jord som alternative gødningskilder Mere optimal udnyttelse af forfor og kalium i såvel jord som alternative gødningskilder - ved udfasning af konventionel husdyrgødning i økologisk jordbrug Lars Stoumann Jensen Professor (mso) Jordfrugtbarhed,

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål

Læs mere

Hvordan måles bæredygtighed? v/ økologikonsulent Thor Bjørn Kjeldbjerg Agri Nord, Planteavl

Hvordan måles bæredygtighed? v/ økologikonsulent Thor Bjørn Kjeldbjerg Agri Nord, Planteavl Hvordan måles bæredygtighed? v/ økologikonsulent Thor Bjørn Kjeldbjerg Agri Nord, Planteavl Respons-Inducing Sustainability Evaluation ( RISE ) Holistisk vurdering af bæredygtigheden af landbrugsproduktionen

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder

Læs mere

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!

Læs mere

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. november 2002 PE 319.376/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 319.376) Patricia McKenna Akvakultur

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING 3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke

Læs mere

Foto: Gert Hansen, KU

Foto: Gert Hansen, KU Alger lever oftest i vand og producerer biomasse ved fotosyntese hvor næringsstoffer, vand og CO2 omsættes til sukkerforbindelser, fedtstoffer eller proteiner ved hjælp af lys. Denne omsætning kan være

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

Forurenet jord i haven

Forurenet jord i haven Koncern Miljø Følg disse fem enkle forholdsregler så kan du undgå gener Indret haven, så du ikke har bar jord nogen steder Dyrk grøntsager og frugter, der vokser tæt på jorden, i ren jord Undgå at komme

Læs mere

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve

Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve Workshoppens indhold Hvordan kan en fællesfaglig naturfagsundervisning praktiseres i vekselvirkning med den enkeltfaglige undervisning?

Læs mere

Kvælstof i luften, på land og til vands

Kvælstof i luften, på land og til vands kapitel 4 Kvælstof i luften, på land og til vands Planterne har brug for kvælstof for at kunne gro og give et højt høstudbytte. De fleste væsentlige afgrøder er ikke kvælstoffikserende og kan ikke optage

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Hjælp til husdyrgodkendelser

Hjælp til husdyrgodkendelser Dato: 14. januar 2015 Sagsbehandler: Therese Nissen, tgdn@dn.dk, 31 19 32 31 Hjælp til husdyrgodkendelser Start med: Hvornår er der klagefrist (hvis der ikke står en dato, er det 4 uger fra godkendelsesdato)?

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1986L0278 DA 05.06.2003 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden,

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark.

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. 1 Trinity Fredericia 19. September Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. Lagdelt sand med rustudfældninger Stensbæk Plantage 2010 Geologi 2 Geologi i Danmark, kort oversigt Hvad kan jeg

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere