Vores Skole i et globalt perspektiv

Transkript

1 Vores Skole i et globalt perspektiv Et politisk udspil Indledning Danmark oplever i disse år en række grundlæggende forandringer forårsaget af en øget globalisering og nye teknologiske landvindinger. Disse nybrud forandrer de kulturelle, politiske, organisatoriske og teknologiske rammer, som vi lever i, som vi uddanner os i, og som vi arbejder i. Den internationale arbejdsdeling er under kraftig forandring, og særligt i Asien sker der en imponerende stigning i vidensniveau og konkurrenceevne. Danske virksomheders konkurrencevilkår er ændret som følge af denne udvikling, hvor politiske magtforhold i verden forandres og påvirkes af nye klima- og miljømæssige problemstillinger. Alt dette betyder nye krav og udfordringer til fremtidens skole i Danmark. Med udgangspunkt i partnerskabet Vores Skole i et globalt perspektiv har Danske Skoleelever, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Skole og Samfund, KL og DI formuleret et politisk udspil med konkrete anbefalinger til et udsyn for folkeskolen i forhold til den globale nutid og fremtid. Titlen Vores Skole understreger, at vi alle har et medansvar for at styrke skolen og sikre, at alle elever lykkes i skolen. Håbet er, at fællesskabet om Vores Skole kan være med til at inspirere og motivere alle parter i og omkring folkeskolen til at indgå i partnerskaber med fokus på at udvikle skolen. Undertitlen i et globalt perspektiv er valgt, fordi der er behov for et globalt mind-set, der skal integreres i hele skolen, og som skal ruste eleverne til at begå sig i en global verden. Globalt mind-set skal her forstås, som en mental indstilling til globalisering, som blandt andet handler om at forstå globaliseringens udfordringer, være åben og imødekommende over for andre nationaliteter og kulturer samt blive bedre til fremmedsprog. Det handler også om at tage ansvar for sig selv og have vilje til at tage et medansvar for det fælles bedste. Udgangspunktet for Danmark er godt. Der er masser af dygtige og motiverede unge. Men det er helt afgørende, at vi får alle med. Vi har behov for, at alle unge i skolerne uanset national og kulturel baggrund bliver endnu dygtigere. Børn og unge er samfundets vigtigste ressource. Den ressource kan udfoldes bedre, hvis skolen indrettes efter det. 1

2 Indsatsområde 1 Bedre overgang til ungdomsuddannelserne Mål 1: Målet er elever, der indgår i meningsfulde fællesskaber og har muligheder for at udvikle egne potentialer så langt som muligt, og som alle er motiverede og rustede til at gennemføre en ungdomsuddannelse Regeringens målsætning om, at 95 pct. af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, er både nødvendig, ambitiøs og fremsynet, og det kræver en ekstraordinær indsats. Det er afgørende, at skolen løfter alle elever. Vi skal have en skole, hvor alle elever lykkes og bliver livsduelige mennesker. Det er ikke kun snæver faglighed, der skal i fokus. Det skal også lysten og motivationen til viden og læring, for faglighed og lysten til at lære hænger sammen. Vi deler således statsministerens ambition om, at eleverne når de forlader folkeskolen skal have samme videbegær og lyst til læring, som den første skoledag. Det er en særlig udfordring at løfte den svageste gruppe af elever, hvor næsten 20 procent af en ungdomsårgang ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Men skolen skal ikke være ene om at gøre alle elever uddannelsesparat. Forældre og virksomheder bør inddrages som positive ressourcer i forhold til at løfte opgaven. Samtidig er der behov for nytænkning og et langt bedre samarbejde og sammenhæng mellem skolerne, ungdomsuddannelserne og Ungdommens Uddannelsesvejledning omkring udskolingen. PISA-undersøgelserne viser, at eleverne gennemsnitligt klarer sig bedre i en velfungerende enhedsskole med reel undervisningsdifferentiering, end i skoler med tvungen niveaudeling. Den danske enhedsskole skal udvikles og indrettes efter, at alle elever har evner og potentialer, som skolen skal forstå at udfordre endnu bedre og udvikle så langt som muligt. Derfor bør der sikres gode muligheder for, at eleverne når deres mål f.eks. gennem bedre undervisningsdifferentiering. Hvis det generelle uddannelsesniveau skal løftes, skal alle elever opleve succes i skolen og være motiverede til at lære mere. Alle elever skal være en del af noget, som de synes giver mening, og hvor de har succes. Samtidig bør alle elever også være en del af noget, som er svært og udfordrende, så de både har en styrkeposition og noget at strække sig efter. 2

3 Indsatsområde 2 Styrket og bredere faglighed Mål 2: Målet er elever, der forstår og formår at samarbejde og kombinere viden med henblik på at skabe ny viden af værdi for sig selv og andre i og udenfor skolen I takt med den globale udvikling stiger kravene til at kunne analysere og forstå en mangfoldig omverden. At kunne bidrage til at løse globale problemer og at kunne tænke nyt bliver kvalifikationer, der i endnu højere grad skal udvikles i Danmark. Danske unge skal have stærke faglige, analytiske og praktiske færdigheder og kunne tænke ud af rammen for at være fremtidens opfindere af nye produkter og services. Det stiller krav om styrket faglighed, som handler om at kunne anvende de erhvervede kundskaber og færdigheder på en kreativ og innovativ måde. Sammen med analytisk evne, samarbejdsevne, selvstændighed, initiativtagen og evnen til kritisk tilgang til problemløsning er det alt sammen elementer i den faglighed, som eleverne skal udrustes med i skolen. Det fordrer en skole, hvor fagene integreres endnu mere, således at eleverne også opnår viden og færdigheder ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder og forstår enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensopfattelse. Eleverne skal i alle fag lære at tænke uden for boksen og være kreative. Og f.eks. rummer naturfagene gode muligheder for at styrke elevernes skabende og innovative kompetencer, og der kan derfor med fordel laves forløb, hvor de praktiske og naturfaglige fag med fordel integreres og kombineres. Kombinationen af fagene i et tværfagligt samarbejde kan være med til at give eleverne ny motivation og nye indgangsvinkler til fagområderne og lære elever med forskellige faglige eller praktiske styrker at samarbejde. 3

4 Indsatsområde 3 Kompetente medarbejdere Mål 3: Målet er elever, der bliver motiverede, inspirerede og udfordrede af kompetente medarbejdere Det er vigtigt, at skolen udnytter mangfoldigheden blandt medarbejderne og deres spidskompetencer i forhold til at understøtte skolens mange strategiske mål og opgaver, og bliver endnu bedre til at bringe forskellige professioner i spil for at styrke samarbejdet om børnene. Al forskning og undersøgelser peger på, at næst efter forældrenes opbakning om eget barn og skolen som helhed, er dygtige professionelle lærere den enkeltfaktor i skolen, der har størst betydning for elevernes udbytte af undervisningen. For at kunne håndtere undervisningen af forskellige elever i enhedsskolen, skal lærerne være dygtige til at undervisningsdifferentiere. Lærernes evner og muligheder for at undervisningsdifferentiere bør styrkes gennem forskning og efteruddannelse. Især tre lærerkompetencer har betydning for elevernes udbytte af undervisningen: Fagdidaktisk kompetence (at analysere den enkelte elevs behov og anvende de undervisningsmetoder m.v., der er bedst i den konkrete situation), klasseledelseskompetence, og relationskompetence. Disse kompetencer bør styrkes i fremtidens grunduddannelse og i lærernes efter- og videreuddannelse, og de skal bringes i anvendelse i skolens undervisning, hvor lærernes professionelle råderum danner udgangspunkt for prioriteringer i undervisningsopgaven i dialog med ledelsen. Det stiller krav til fremtidens læreruddannelse, der i højere grad skal være professionsrettet og bygge på forskning. Og det stiller krav til, at læreruddannelse og skolerne er i stand til at rekruttere de rigtige og de bedste kandidater. De nye udfordringer både indadtil og udadtil stiller også krav til skolens ledere. Det er dokumenteret, at god skoleledelse er afgørende for, at skolen lykkes. Skolelederne skal derfor have kompetencer inden for personaleledelse og strategisk, pædagogisk og administrativ ledelse. Lederne skal sikre retning og kvalitet i skolens arbejde, være værdisættende og udvikle strategier for skolens rammer og læringsmiljø i tæt samspil med skolebestyrelsen, forvaltning, skolens medarbejdere, elever og øvrige samarbejdsparter. Ledere og medarbejdere skal kunne udvikle skolens praksis ud fra analyse af viden og resultater fra forskning og praksis. Det forudsætter blandt andet et stærkt ledelsesmæssigt fokus på at omsætte viden til ny praksis folkeskolen. 4

5 Indsatsområde 4 Bedre organisering og udvikling af skolens arbejde Mål 4: Målet er elever, der bruger evalueringerne som udgangspunkt for at lære mere, og som anvender deres digitale færdigheder i et åbent læringsrum De globale forandringer sker med stor hastighed, og den øgede globalisering opløser kulturelle, geografiske og teknologiske grænser. Grænserne mellem skole, hjem og fritid er under forandring, og skolens opgaver bliver mere sammensatte. Den teknologiske udvikling herunder særligt brugen af IT - er kommet ind i skolen og giver mulighed for nye og differentierede lærings og arbejdsformer. Dette har naturligvis konsekvenser for organiseringen af skolen og dens læringsrum. Kommunerne, skolelederne og lærerne skal bruge deres muligheder og kompetence til at styre og organisere skolen som en moderne og fleksibel vidensarbejdsplads. Alle elever skal udnytte deres fulde potentiale. Det betyder, at skolen skal have de rigtige undervisningstilbud til alle. Vi skal fokusere på de arbejdsopgaver og organisationsformer, som er effektive og som fremmer målet om, at alle elever får størst muligt udbytte af undervisningen. Dokumentation indgår derfor som en vigtig del af kommunernes og skolernes arbejde med evaluering af undervisningen på elev-, klasse- og skoleniveau. Der skal fortsat være fokus på, at dokumentation skal være meningsfuld, så den kan bruges som grundlag for fremadrettede evalueringer af den enkelte elevs potentialer og dialog om skolens resultater på alle niveauer. Eleverne skal evalueres på deres samlede faglige færdigheder, der også omfatter sociale og personlige kompetencer. 5

6 Parternes fælles anbefalinger til fornyelse og fremtidssikring af folkeskolen På baggrund af målene i de 4 indsatsområder, har parterne i Vores Skole formuleret 9 handlingspunkter, der tager udgangspunkt i den eksisterende viden om, hvad der virker i skolerne, og som peger på konkret handling nu og her. Derudover har parterne formuleret 9 udviklingspunkter, der på forskellige måder understreger behovet for forsøg og forskning for at udvikle viden om, hvad der virker. Samlet set har punkterne til formål at medvirke til fornyelse og fremtidssikring af folkeskolen. Konkrete handlingspunkter 1. For at sikre bedre overgang til ungdomsuddannelserne og forberede alle elever til videre uddannelse, skal skolerne gøre brug af mulighederne for gennem eksempelvis holddannelse og valgfag at tilrettelægge differentierede undervisningsforløb kombineret med vejledning for eleverne i klasse, der imødekommer deres individuelle ønsker og behov. 2. Der skal øget fokus på, hvordan skolerne gennem en målrettet og prioriteret tidlig indsats kan sikre, at færre elever udskilles til specialiserede tilbud, så ressourcerne anvendes til at sikre bedre undervisning til alle elever. 3. På nationalt plan skal de gode erfaringer med en særlig indsats for bedre læsning i indskolingen videreføres på mellemtrinnet og i udskolingen. Der skal sættes konkrete mål for reduktion i antallet af langsomme og usikre læsere inden for en femårig periode. 4. Der skal etableres en ny model for en del af lærernes efteruddannelse, hvor der på tværs af kommuner og skoler udvikles fælles udviklingsforløb og aktionslæring, der bygger på viden fra forskning og undersøgelser. 5. Læreruddannelsen skal opprioritere de studerendes kompetencer og træning i at analysere og anvende undervisningsmetoder med dokumenteret effekt, samt undervise og kommunikere vha. IT. 6. Der skal udarbejdes evalueringsværktøjer, der kan støtte skolens ledelse i at skabe overblik over bl.a. trivsel og elevernes faglige progression til støtte for analyse og dialog med medarbejdere og forvaltning. 7. Naturfagene skal styrkes både ved at styrke naturfagsblokken og sikre linjefagsuddannede lærere i fagene. Her og nu skal der gøres en ekstra indsats for at sikre kvalificerede lærere til at undervise i naturfagene f.eks. ved at styrke de faglige miljøer i og på tværs af skolerne. 6

7 8. Kommunerne og skolerne skal indgå i et aktivt og strategisk samarbejde med skoler eller uddannelsesinstitutioner i andre lande for at styrke skolernes globale perspektiv og internationale relationer. 9. Skole- og virksomhedssamarbejdet skal intensiveres og udvikles, eksempelvis ved at de lokale virksomheder spiller en mere aktiv rolle, som en positiv ressource i skolens arbejde. Strategiske udviklingspunkter Vores Skole inviterer andre interesserede til et bredt samarbejde om folkeskolen, som vil diskutere skolens udvikling, fremme særlige indsatser og etablere laboratorier. Samarbejdet vil bl.a. fokusere på: 1. Behovet for en ny fagrække, måden at tænke fag på, integration af forskellige fagområder samt behovet for at udvide skolernes mulighed for at tilbyde differentierede forløb fra klasse. 2. Forskning i effekt af modersmålsundervisning i en dansk kontekst. 3. Forsøg med læreruddannelse, der bygger på forskning. 4. Inddragelse af viden fra forskning ind i skolernes praksisfelt, så lærerne i højere grad kan bygge deres undervisningsmetoder på forskningsbaseret viden om det, der er bedst for elevernes læring. 5. Hvordan kompetencerne kreativitet og innovation kan tydeliggøres i fagenes mål, og hvilke forskellige typer af prøver og evalueringer, der bør etableres som konsekvens af det. 6. Behovet for at sikre en større grad af internationalisering i den danske skole eksempelvis ved at give bedre muligheder for at tilbyde undervisning på andre sprog i alle fag, så det tilgodeser danske og udenlandske børn. 7. Hvordan kommunerne og skolerne kan hjælpes til at sikre et generelt IT-løft med henblik på at fremme elevernes læring, rationalisere skolens drift og sikre bedre kommunikation. 8. Udvikling af praksis for, hvordan skolerne kan inddrage forældrene og lokalsamfundet som positiv ressource i forhold til undervisningen. 9. Hvordan kvalitetsrapporten fastholdes som værktøj, der understøtter dialog, skolernes sammenligning, læring og udvikling. Hensigten er at afdække sammenhængen mellem rammer, pædagogiske processer og de gode resultater. 7