DECEMBER Lisbeth Zornig. Jeg er nok lidt af en kold skid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DECEMBER 2012. Lisbeth Zornig. Jeg er nok lidt af en kold skid"

Transkript

1 DECEMBER 2012 Lisbeth Zornig Jeg er nok lidt af en kold skid

2 INDHOLD TAK FOR I ÅR PRESTIGEPROJEKT LADER VENTE PÅ SIG SDU Scribble er stadig forsinket, og der vil i januar stadig blive afholdt eksaminer med blyant og viskelæder. NYE TANKER STANDSER SNYD Når de studerende snyder til eksamen, skriver de for det meste af fra internettet. Det skal stoppes med nye former for eksaminer, antiplagieringsprogrammer og mere kontakt med vejlederne. IKKE UD OVER PENSUM Studerende fokuserer for meget på pensum og udenadslære. Der mangler plads til at fejle, mener forsker. VÆRKTØJER, VEJLEDNING OG VELVILJE Man skal ikke føle, at man har opbrugt sin kvote, hvis man går til Vejlednings- Centret på SDU med sine problemer. Vejlederne er klar. SÅDAN OVERLEVER DU EKSAMENSPERIODEN Prioritering og planlægning er et par af de råd, der kan hjælpe dig igennem den svære tid. Men der skal også være plads til belønninger undervejs og efter. HOW TO GET THE FLOW IN THE SNOW Lær, hvordan du kan bruge eksamensperiodens overspringshandlinger mere aktivt. ER JULEN BARE ENDNU EN EKSAMEN? Julen er de stressede hjerters tid, og eksaminerne kan fylde så meget, at de forhindrer julefreden i at sænke sig. JUL MED KALOT, HAMMER OG KORAN Hvordan føles det at skulle vade rundt i juleklejner, når man er muslim, jøde eller bare gerne vil fejre solhverv? MANDEN BAG GRØDNISSEN Hvilket forhold har skuespiller Flemming Jensen til jul, efter at han har spillet Nissebandens Lunte? POLITISKE BUDSKABER GEMT I NISSEHUEN Det er gået op for de færreste, men Flemming Jensen leverer i Nissebanden en skarp kritik af vores samfund og tidsånd. EARL GREY AD OMVEJE En varm kop te er sjælens lindring i de kolde vintermåneder, men de små blade har også udløst krige, bygget imperier og slået et slag for kvindefrigørelsen. IK SÅ LANGT FRA LOLLAND Lisbeth Zornig har stadig Lolland i sig. Usikkerheden og udholdenheden. Dialekten og den familie hun, på trods af alt, holder ved. ET FLØJLSBLØDT MØRKE Hun er bange, når alt ser anderledes ud, som når en stol med noget tøj over pludselig bliver til et monster. Katrine Peytz Hansen er mørkeræd. (4) TIL JULEFERIEN SDU-studerende Peter Staal Liberoth og udenrigsminister Villy Søvndal tipper om film, sang, mad og traditioner til juleferien. HELLIGE SVIN OG RISTEDE NISSER Novelle: For den internationale studerende Nueng er den danske julehygge ét stort mysterium. FOTOREPORTAGE Der er meget mere end kroner på spil, når de fynske værtshuse dyster mod hinanden i billardturneringen Albani Pot. TELEGRAM FRA EN CAMPUSBY Mike F. Christiansen har et næsten uskyldigt juleønske fra SDU i Kolding. JULETID ER QUIZTID Hvilken film er rektors yndlings? Vejede den tungeste nyfødte baby virkelig mere end ti kilo? Og hvad skete der egentlig med Dovne Robert?

3 oprettelse kr. 99 STØRSTE OPLEVELSE BEDSTE LYD BEDSTE BILLEDE BEDSTE 4K-BIOGRAF VERDENSPREMIERE I SAL 1 Odense Banegård Center biocity.dk tlf

4 TAK FOR I ÅR Er du bange for mørke? Så kan december og januar føles uoverkommeligt lange. For dagene er kortere, så der er mere af det. Mørket. Prøv at kigge udenfor. Der er stor risiko (eller chance, om man vil) for, at der er mørkt. Og der bliver kun mørkere. Indtil den 21. december. Så lysner det. I bogstaveligste forstand. Om et par måneder er det igen lyst, når du cykler i skole, og først mørkt når læselampen slukkes. En rar tanke, ikke sandt? Men før den drøm bliver til virkelighed, er der bøgerne, overspringshandlingerne og sidst men ikke mindst; eksamen. Og så er der RUST. Netop her kan du måske blive lidt bedre rustet til januars strabadser og svedeture. Du kan blandt andet læse om overspringshandlinger. Nogle mener, at man hverken kan leve med eller uden dem. I nummeret her kan du finde ud, hvordan du får mest muligt ud af dem. Desuden råder en professor til, at man ikke læser mere end to timer af gangen. Lyder det ikke som nyttig læsning? Det skal dog heller ikke være sådan, at man bliver eksamensstresset over at læse RUST. For bladet og livet som studerende er mere end tiden på campus. I denne omgang kan du finde ud af, om Lisbeth Zornig virkelig er en kold skid, og hvordan noget så uskyldigt som et tebrev kan ende i historiebøgerne. Du kan også tage med derind, hvor der er mørkt, selv når solen skinner. På Vognhjulet i Odense. Her bliver brudt baller og skålet, mens køerne stanger, som var de netop kommet på græs. Inden det overhovedet kan betale sig at gå i panik over pensum, er der jo kartofler, brun sovs, rødkål, and, flæskesteg og meget mere på menuen. Spørgsmålet er imidlertid, om vi studerende får andet ud af julen end forstoppelse og bløde pakker. Grundet de lidet ventede eksamener er mange studerende nemlig slet ikke mentalt til stede i juledagene. Det kan du læse om inde i bladet, hvor du også kan møde studerende, der slet ikke holder jul. Og så er der mørket. Før du bevæger du i det, skulle du måske prøve at dykke endnu længere ned i det, her i bladet. I artiklen Et fløjlsblødt mørke har vi taget skridtet ind bag mørket, rodet rundt i det og forsøgt at forstå det. Noget helt andet, der er svært at forstå, er, at dette blad er denne redaktions sidste. Der er gået et år, siden vi tog over, og hvilket et det har været. Fra starten og flere gange undervejs har vi proklameret og oprigtigt ment, at vi er til for jer, de studerende. Vi skriver vores historier med jer i tankerne og med som jer som primær målgruppe. Derfor håber vi også, at I har kunnet se jer selv i artiklerne og at I føler, I er blevet hørt. Hvis I har ris, ros eller kommentarer til vores regeringstid, er I som altid velkomne til at kontakte os på rustonline.dk, eller på facebook. God jul og godt nytår Anne Katrine, Nina, Mads, Sebastian & Christian Christian Birk Ansv. chefredaktør Sebastian Abrahamsen Chefredaktør Anne Katrine Gregersen Redaktør Mads Frimann Redaktør Nina Aagaard Redaktør Fotograf: Simon Johansen Forsidefoto Gitte Post Udgiver Serviceområdet Kontakt Layout Rosendahls Print - Design - Media Oplag 2.500, 8 gange årligt Web Annonceansvarlig Charlotte Harlev Rosendahls Print - Design - Media Tryk Rosendahls Print - Design - Media Distribution Alle afdelinger af SDU Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M ISSN

5 Garanti for gåsehud Oplev bruset fra det STore symfoniorkester Symfoniorkestret skal opleves i koncertsalen et rum udenfor digital rækkevidde, hvor man kan give sig hen i oplevelser, der sidder i kroppen længe efter koncertens sidste toner har lydt. Et symfoniorkester kan på få sekunder sætte dig i en given stemning. Koncerter med Odense Symfoniorkester giver adgang til de helt store musikoplevelser, hvor orkestret nærmest spiller taget af Koncerthuset men også muligheden for at forholde sig til alt det, den klassiske musik også har at byde på: nærvær, koncentration, dybde og gåsehud. Se alle koncerter på odensesymfoni.dk Studie- og ungerabat 65% Gælder unge til og med 26 år og studerende med studiekort ung/stud normalpris kr kr. odensesymfoni.dk Billettelefon

6 Prestigeprojekt lader vente på sig Syddansk Universitets egen digitale pen, SDU Scribble, skulle allerede nu have gjort de sidste stedprøver på universitetet digitale. Men projektet er forsinket, og til januar bliver der stadig afholdt eksaminer med blyant og viskelæder. Af Mads Frimann Egentlig var der deadline for en færdigudviklet version af SDU Scribble allerede i sommerferien Men der findes fortsat ikke en fuldt funktionel version af den digitale pen, der skulle gøre SDU s eksamensafvikling 100 procent digital. Personligt har jeg ikke troet på de deadlines, der er blevet sat, fortæller en af SDU Scribbles idemænd, Søren Sten Hansen. Han har som udviklingskonsulent for Det Naturvidenskabelige Fakultet stået for at finde ud af, hvilke krav pennen skulle opfylde. Projektet, der indtil videre har kostet omkring en halv million kroner, har været ramt af knappe udviklingsresurser, sygdom og tekniske problemer, der skyldtes et ønske om at tilpasse SDU Scribble til både Mac, Linux og Windows. Vi har haft høje mål, og vi har kørt i et meget højt tempo. Nu har vi valgt at finde et realistisk niveau, så vi har tid til at finpudse det hele, siger Søren Sten Hansen og understreger, at man er kommet langt i udviklingen. UDSKØD DEADLINE FLERE GANGE Det høje tempo skyldes, at SDU Scribble er helt afgørende for, at Syddansk Universitet kan gøre alle stedprøver digitale. Faktisk var det grunden til, at projektet overhovedet blev søsat. En fuldstændig digital eksamensafvikling vil give universitetet en fornem profilering, fordi ingen andre universiteter i Danmark kan prale af netop det. Oprindeligt var slagplanen, at eksaminerne i januar 2012 skulle være de sidste med blyant og papir. Siden har SDU måttet udskyde deadline i flere omgange. Først til februar 2012, så efter sommerferien samme år og igen til udgangen af I skrivende stund forventes SDU Scribble at komme i en Version 1 efter eksaminerne i januar Pennen er i første omgang målrettet mod de sundheds- og naturvidenskabelige studeren- de, der har behov for at tegne grafer og formler ved eksamen. Det kan man med SDU Scribble, der fungerer som den studerendes forlængede digitale arm, forklarer Søren Sten Hansen. På Det Naturvidenskabelige Fakultet bruger de studerende allerede en testversion af SDU Scribble til både undervisning og eksamen. De har brugt pennen siden foråret, fordi fakultetet har vurderet, at den allerede nu indeholder de nødvendige funktioner til deres behov. VENTER PÅ DEN FÆRDIGE VERSION Anderledes ser det ud på det Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Her har man nedsat en følgegruppe, der har til opgave at vejlede fakultetsledelsen om digitaliseringen af eksaminerne. Tidligere på året indgav gruppen en indstilling til fakultetets dekan, hvor man bad om dispensation, så de studerende kunne få lov til at bruge kuglepen til de eksaminer, hvor de ellers skulle have brugt testversionen af SDU Scribble. En indstilling som dekanen valgte at følge. Dermed afholdes der til januar 12 stedprøver på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, som ikke er digitale. Vi har mange gange fået at vide, at den færdige version er tæt på. Vi er bare nødt til at sige: Enten virker det, eller også virker det ikke. Vi skal være sikre på, at vi har et program, der fungerer, siger Per Æbelø, projektleder på fakultetet og medlem af den følgegruppe, der gav indstillingen om dispensation for brug af SDU Scribble. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet vil ikke gøre brug af den nuværende testversion, fordi fakultetet har særlige funktionskrav, og fordi produktet endnu ikke eksisterer i en færdig version. Det er først, når den rigtige version kommer, at vi kan begynde at bruge den. Vi vil ikke ødelægge en eksamen for studerende, forklarer Per Æbelø. Men vi har ikke mistet tilliden til SDU Scribble. Vi er i tæt dialog med udviklerne og følger processen tæt, fastslår han. EN LANG PROCES Selvom SDU Scribble skulle være klar i starten af det nye år, så er der ingen garanti for, at den digitale pen bliver en fast del af undervisningen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet lige med det samme. Inden vi kan implementere det i vores undervisning, så skal vores pædagogiske enhed instrueres i, hvordan SDU Scribble bruges i undervisningssammenhæng. De studerende er heller ikke vant til at bruge den, og vi har ikke nogen erfaring med, hvordan vi får SDU Scribble ind i undervisningen, siger Per Æbelø. Jeres dispensation udløber efter eksaminerne i januar. Har I tænkt jer at søge om den igen, så I undgår at bruge SDU Scribble ved næste eksamensrunde? Det ved jeg ikke. Det afhænger helt af, hvor langt udviklingen er med den, slutter han. SDU SCRIBBLE - Software til digital håndstift - Lige nu findes der en beta 3 version. Næste skridt er en fuldendt version, der efter planen skal udkomme i løbet af januar næste år. - Udviklet af Peter Schneider-Kamp, lektor i datalogi, og Søren Sten Hansen, udviklingskonsulent ved Det Naturvidenskabelige Fakultet i samarbejde med IT-service, sammen med en håndfuld studenterprogrammører. - Der er flere danske og skandinaviske universiteter, der har vist interesse for at købe den færdig version af SDU Scribble. 6

7 snyd Nye tanker standser Når studerende snyder til eksamen, stjæler de fra andres tekster. Men anderledes eksaminer kan måske stoppe plagieringen. Af: Nina Aagaard I gamle dage kunne det være sådan noget med små sedler ude på toilettet. Det er der ikke noget af nu. 90 % af alt snyd, som vi opdager, er afskrift fra internettet, fortæller Preben Sørensen, studiechef på Aalborg Universitet. Når de studerende snyder til eksamen, skriver de for det meste af. På nettet er der mange gode citater, man kan gøre til sine egne, siger Preben Sørensen. På Syddansk Universitet er tendensen den samme, fortæller studieleder Per Christian Andersen. Når studerende plagierer, tager de tekststykker, som de ikke selv har skrevet, med i deres opgaver uden at angive, at det er en anden, der har skrevet det. Mens Aalborg Universitet har omkring 20 sager om eksamensnyd om året, havde RUC sager mod 13 personer sidste år, Aarhus Universitet 55 til 60 sager, Københavns Universitet 51 og Syddansk Universitet havde sager mod 105 studerende. Det har ikke været muligt at finde en forklaring på, hvorfor Syddansk Universitet har flere sager end de andre universiteter, men universitet mener, det måske er fordi, de er gode til at opdage snyd. BARE LIGE GOOGLE DET Internettet betyder, at det er muligt at skaffe viden på en ny måde, fortæller Hanne Leth Andersen, der er uddannelsesforsker og prorektor med ansvar for uddannelse på RUC. Når de studerende er i tvivl om noget, kan de bare tage computeren frem og google det. Derfor må universiteterne indføre eksaminer, hvor de studerende ikke kan hente svaret på nettet. Hun mener, at universiteterne skal bruge færre eksaminer, hvor de studerende skal vise, at de ved noget om et emne. For eksempel når de studerende redegøre for, hvad der findes af markedsføringsteorier. De studerende bør ikke kun redegøre. I stedet skal eksaminerne være bygget op omkring problemer, de studerende skal løse. Så findes svaret ikke noget andet sted, og de studerende skal tænke selv. Det kunne for eksempel være en eksamen, hvor den studerende skal tilrettelægge en markedsføringsstrategi for Danish Crown. Desuden mener hun også, at de studerende skal have mere kontakt med vejlederne. Både så de ikke blive hægtet af undervisningen og får brug for at snyde, og fordi vejlederne bedre vil kunne spotte snyd, hvis de kender deres studerende. LÆRE MEST MULIGT, IKKE SNYDE BEDST MULIGT Aalborg Universitet har allerede moderne eksamensformer, fortæller Preben Sørensen. En stor del af uddannelsen er projektrapporter, hvor de studerende skal tænke selv hele vejen igennem. Til eksamen denne vinter vil Aalborg Universitet scanne alle afgangsprojekter med deres antiplagieringsprogram, Ephorus, som de bruger kroner på om året. På den måde håber de at kunne skræmme studerende fra overhovedet at tænke på at plagiere. Også Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet bruger antiplagieringsprogrammmer. Programmerne sammenligner eksamensopgaverne med tekster på internettet og opgaver, der tidligere er blevet scannet. Hanne Leth Andersen mener, at antiplagieringsprogrammerne kan være en falsk tryghed og, at universiteterne bør arbejde for, at de studerende ikke snyder i første omgang. Det gør studerende til modstandere, som vi skal tjekke hele tiden. Vi skal arbejde for, at de ikke snyder. Jeg går ind for et universitetsmiljø, hvor vi samarbejder om, at de studerende lærer mest muligt og ikke lærer at snyde bedst muligt. HVAD VI KAN FÅ Studienævnet for pædagogik på Syddansk Universitet har de sidste år arbejdet med anderledes eksamensformer, fortæller studieleder Herdis Toft. Studienævnet har prøvet at indføre flere eksaminer, hvor de studerende skal tænke selv. Eksaminer der forholder sig til, hvad der sker på studiet lige nu og her, og hvor svaret ikke kan findes andres steder. Det har studienævnet gjort, fordi de mener, at det er en bedre måde at holde eksaminer på. Men det har også spillet ind, at det på den måde bliver sværere at plagiere. Studienævnet har indført case-eksaminer, hvor underviserne opfinder en case, som de studerende skal arbejde med. Desuden har de indført porteføljeeksaminer, hvor den studerende skal samle nogle af de produkter, de har lavet i løbet af året, og mundtlige prøver hvor de studerende forsvarer deres arbejde. Til januar kan de studerende på Institut for Kulturvidenskaber på SDU også vælge at arbejde i grupper til nogle af eksaminerne. Det vil typisk være en studerende, der skriver en eneopgave, der laver eksamenssnyd. Medstuderende er jo meget retfærdighedsbevidste, og de er jo ikke interesserede i, at én snyder. Så skal de jo i hvert fald være enige om det. Den mest brugte eksamensform er skriftlige opgaver, som de studerende skriver derhjemme. Det er her, det er nemmest at hente svaret på nettet, fortæller Herdis Toft. Men det er også den billigste måde at holde eksamen. Så i sparetider kommer der flere skriftlige hjemmeopgaver, fortæller hun. Der er mange måder, vi gerne ville gøre det på, men enten må vi ikke, eller også har vi ikke penge nok. Man går ind og kigger på sit budget og siger: Hvad vil vi gerne have? Og hvad kan vi få? 7

8 pensum Ikke ud over Studerende fokuserer for meget på pensum og udenadslære. Der mangler plads til at fejle, mener forsker. Af: Nina Aagaard Nogle gange glemmer jeg lidt, hvorfor det egentlig er, jeg læser. Alt det spændende bliver begravet i, at man skal kunne en masse detaljer udenad til eksamen. Når jeg læser, tænker jeg på, hvad der kræves af læringsmål. Så jeg er sikker på, jeg kan bestå til eksamen, siger Louise Lundbye Kristiansen, der studerer klinisk biomekanik på Syddansk Universitet. En undersøgelse fra ForskerForum, bladet for danske universitetsansatte, viser, at 65 % af underviserne på universiteterne mener, at de studerende fokuserer for meget på det, der er eksamenspensum. Laura Louise Sarauw har en ph.d. i pædagogik fra Københavns Universitet. Ifølge hende gør de studerende bare det, de mener, der bliver forventet af dem. Faren er jo, at man kommer til at uddanne nogle mekaniske nikkedukker. Man bomber uddannelsessystemet tilbage til noget meget gammeldags, hvor man går glip af de tanker og visioner, der ligger i, at vi skal være et videnssamfund I sin afhandling har Laura Louise Sarauw undersøgt studieordninger på humaniorauddannelser før og efter den nye universitetslov i Studieordninger beskriver, hvordan uddannelsen er skruet sammen, og hvordan eksamen skal holdes. Det er her, læringsmålene er opridset. Hvor studieordningerne før havde fokus på indholdet af studiet og indre erkendelse, lægger de nu vægt på anvendelse og arbejdsmarkedet. Tidligere var fokus på indre værdier, i dag lægger de studieordninger, Laura Louise Sarauw har undersøgt, typisk vægt på, at studiet er rettet mod specifikke jobs. IKKE TID TIL AT FEJLE Studieordningerne fortæller, hvad studierne kan bruges til på arbejdsmarkedet. Og dele af uddannelsen, der ikke umiddelbart kan bruges, når de studerende skal have et job, presses ud af studierne. Også de studerende bliver fokuserede på, at de har de rigtige kompetencer, me- ner Laura Louise Sarauw. I sine undersøgelser har hun talt med undervisere, der mener, at de studerende fokuserer på, at de kan det, de bliver målt på til eksamen. Så de kan sætte et hak ved punkterne på studieordningen. Både universitetsloven, finanskrisen samt den stigende tendens til at fokusere på individet i samfundet har bidraget til en mentalitetsændring, mener Laura Louise Sarauw. Gennem opvæksten har de studerende fået at vide, at de kan alt, de vil. Og dermed også, at det er deres egen skyld, hvis de fejler. Samtidig ved de, at konkurrencen på arbejdsmarkedet er hård. Derfor bruger de studieordningen som en opskrift på, hvordan de kan studere på den rigtige måde. Der er ikke tid til at fejle, de skal jo både gennemføre på normeret tid og helst få tolv i det hele. De søger sikkerhed for, at det, de gør til eksamen, er rigtigt, og mange forfalder til skabeloner, og til de løsninger der er afprøvet, i stedet for at søge nye muligheder og gøre uddannelsen til deres eget projekt. Ingen sætter spørgsmålstegn ved, at uddannelserne skal kunne bruges på arbejdsmarkedet, understreger Laura Louise Sarauw. Men hun mener, der mangler plads til, at de studerende motiveres til at tænke selv og prøve ting af. Faren er jo, at man kommer til at uddanne nogle mekaniske nikkedukker. Man bomber uddannelsessystemet tilbage til noget meget gammeldags, hvor man går glip af de tanker og visioner, der ligger i, at vi skal være et videnssamfund. ANERKENDT FOR EKSTRA INDSATS I systemet mangler der en måde at give stu- Faren er jo, at man kommer til at uddanne nogle mekaniske nikkedukker. Man bomber uddannelsessystemet tilbage til noget meget gammeldags, hvor man går glip af de tanker og visioner, der ligger i, at vi skal være et videnssamfund derende, der går uden for pensum, anderkendelse. Laura Louise Sarauw mener, universiteterne kunne give studerende nogle værktøjer til at arbejde selvstædigt, og så sende dem ud i øvelser. Og sørge for, at de studerende med det samme får feedback, så de kommer til at føle, at deres arbejde bliver anderkendt. Som det er nu, er det for det meste op til den enkelte underviser, fortæller Laura Louise Sarauw. Lige nu er der ikke noget parameter, hvor de studerende kan få anderkendelse for at gøre noget selvstændigt og gå ud over pensum. Og så er det langt fra sikkert, man gør det af sig selv. Ifølge rektor på Syddansk Universitet, Jens Oddershede, var intentionerne med universitetsloven at sætte fokus på, hvilke færdigheder der skal opnås gennem uddannelsen, i stedet for hvilket pensum de studerende skal nå at læse. Men hvis der stadig fokuseres meget på pensum på universitetet, er reformen ikke kommet i mål, mener han. Det kan være, studieordningerne skal kigges igennem igen for at se, om de fokuserer på pensum eller på læringsmål. Vi har i hvert fald en fælles opgave om at få overbevist hinanden om, at man ikke går her for et bestå, men for at lære noget. Og det er ikke nødvendigvis det samme som at bestå eksamen. Derimod mener Laura Louise Sarauw, at de nye studieordninger er et paradoks. Det er svært for både undervisere og studerende at tænke selvstændigt, når målene stort set er defineret på forhånd Hvis man skal have nye ideer, bliver man nødt til at have et frirum til at afsøge hjørner af noget, der ikke allerede er defineret. 8

9 Værktøjer, vejledning og velvilje RUST På VejledningsCentret på Syddansk Universitet i Odense skal man ikke være bange for at komme med både stort og småt. Vejlederne Rune Mastrup Lauridsen og Trine Fenger trækker nemlig værktøjskassen frem ved selv den mindste tvivl. Af Maja Mackintosh og Nanna Nagy Man skal komme herop, hvis lokummet brænder, siger Rune Mastrup Lauridsen og skubber lidt af sit kreative kaos på skrivebordet til side for at få plads til entusiasmen. Han er uddannet coach og vejleder studerende i Vejlednings- Centret på Syddansk Universitet i Odense. Hvis du står med tårer i øjnene, så tager vi dig med det samme. Så finder vi tiden, istemmer Trine Fenger, som er centrets primære vejleder omkring studiekompetencer og planlægning. Begge står de med sænkede skuldre og kigger en i øjnene, når de taler. Men man kan også komme og få en samtale, hvis man bare står og skal træffe et valg, som man synes er svært, fortsætter hun. VejledningsCentret, som ligger lige til højre på Gydehutten efter campustorvet, er et tilbud til de studerende på Syddansk Universitet om at få vejledning af både studiemæssig og privat karakter. Der er otte vejledere tilknyttet centret, og hver dag er to på arbejde bare for at tage imod folk, der kommer ind fra gaden. Både Rune Mastrup Lauridsen og Trine Fenger betoner vigtigheden af, at det er et tilbud, som tager udgangspunkt i individet. Det er den enkelte persons behov, baggrund og problemer, der bliver taget op. For hvor et problem med eksamensangst for én kan handle om manglende selvværd, kan det for andre dreje sig om noget helt andet. Her må de føle sig frem, spørge ind og bruge deres uddannelse. Vi bruger selvfølgelig vores erfaring, men det handler i høj grad om den enkelte, siger Trine Fenger. De konkrete værktøjer, man får med fra en vejledning, varierer derfor også meget. Spændvidden går fra en erkendelse eller realisering til en komplet strukturering af et forløb. Vi har et princip om, at man altid skal have noget med herfra. Enten helt konkret i form af studietekniske værktøjer eller en form for erkendelse, siger Rune Mastrup Lauridsen, og Trine Fenger fortsætter. Vi sidder med en værktøjskasse, som vi kan dele ud af. Vi kender til redskaberne, som vi kan hjælpe den enkelte med at finde frem. Når man kommer med problemer eller spørgsmål, er der samtidig fokus på, at der bliver arbejdet med dem, så længe der er behov for det. Nogle kommer herop én gang, andre to og nogle flere gange i løbet af et semester. Vi ser det i høj grad som en proces. Der er ikke noget quick fix, påpeger Rune Mastrup Lauridsen. Trine Fenger oplever indimellem, at de studerende, som kommer ind til hende, undskylder for deres behov for vejledning og siger ting som jeg skal heller ikke tage din tid. Det forbavser hende, for den følelse er der ingen grund til at have. På VejledningsCentret er de nemlig til for at vejlede de studerende og det i det omfang, den enkelte har behov for. Man skal i hvert fald ikke sidde med en følelse af, at man har opbrugt sin kvote, siger hun. Det er en pointe, som ikke er til at komme udenom på VejledningsCentret. De arbejder for, at der er plads til at komme med det, man finder problematisk og samtidig blive taget alvorligt. For som Rune Mastrup Lauridsen siger; Vejledningscentret, Syddansk Universitet Åbent alle hverdage fra Telefon: Mail: Det er vigtigt at de studerende kan mærke, at vi synes, de er vigtige. Der er selvfølgelig også de studerende, der vælger at droppe ud. Uanset om de har været forbi vejlederne eller ej. Mange fordi de ikke har sat sig ordentlig ind i det studie, de er i gang med. SDU kæmper, ligesom andre universiteter, med at minimere antallet af frafald. Rune Mastrup Lauridsen lægger dog vægt på, at der kan være mange valide grunde til, at folk dropper ud, og det er for VejledningsCentret ikke muligt eller ønskværdigt at holde på studerende, der har indset, at de hellere vil læse noget andet, end det de er begyndt på. De skal naturligvis skifte studie, hvis deres indsigt kræver det. Det er bedst for dem selv, SDU og for samfundet, siger han. Det er specielt i de mørke måneder, at studiet kan overrumple de studerende og få dem til at blive en del af frafaldsstatistikkerne, men ifølge Rune Mastrup Lauridsen, er det ikke udelukkende de korte dage, der får de studerende til at kvitte læselivet. Jeg har talt med adskillige studerende gennem tiden, som synes, det hele er lidt trist og surt her i efteråret og vinteren. Men vi kan ikke aflæse det statistisk. Vi har dog bevidst lagt vores Motivationsboost arrangement 20. november og ikke 20 maj, siger han og fortsætter. Læs mere på: Årsagerne, til at folk vælger at droppe ud, er en mega kompleks størrelse. Frafald kan skyldes 1000 ting, og udfordringerne er helt forskellige uddannelserne og institutionerne imellem. 9

10 Sådan overlever du eksamensperioden Eksamen venter forude som en faretruende sky, men med de rette råd kan den tunge tid måske blive lidt lettere. Af: Stine Voigt de Klauman og Didde Venzel Lindholdt Illustration: Valdemar Glahn-Abrahamsen Dingelingeling!! - Vækkeuret ringer. Eksamen er på skemaet, og du har egentlig mest lyst til bare at kaste hovedet hårdt ned i puden igen af bar protest over verdens urimeligheder og krav, den stiller til dig. Den nussede pyjamas bliver på, lidt godt skal man vel have det i den lede juletid. Dvask går du i gang, og første side er knap nok vendt, før øjenlågene føles tungere end den tykkeste bog. Det kan være svært at læse til eksamen. Eksperterne giver deres råd til, hvordan du undgår frustration over tabte timer. FÅ RYGRAD Det vigtigste er, at eksamensstoffet opleves meningsfuldt. Gør stoffet relevant for dig. Du kan starte med at finde de områder og emner, som du er særligt optaget af. Hvis ikke du formår at få det til at skabe mening, slukker systemet fuldstændig, forklarer Reinhard Stelter, som er professor i coaching og psykologi. Det er vigtigt, at du er i stand til at skabe den fornødne motivation, allerede inden du går i gang med at læse. Det kan derfor være en god idé, hvis du sætter dig ned og tænker over, hvad netop du synes er interessant indenfor dit pensum. Du kan eventuelt skrive det ned på post-its og hænge dem op ved dit skrivebord, så de fungerer som en påmindelse, mens du høvler dig gennem de tykke bøger. UMULIGT AT LÆSE I MERE END TO TIMER Struktur, struktur, struktur. Du kender sikkert remsen bedre end udsigten fra dit vindue. Men det er ikke uden grund, at denne lærersætning er gået hen og blevet en kliché. Netop struktur er alfa omega, når du skal ud at danse med dit tunge pensum. Først og fremmest skal du lægge en overordnet plan, bagefter skal du prioritere dit stof. Hvad er centralt, og hvad kan du til nøds undvære? Hold pauser i løbet af dagen. Ingen kan læse i mere end to timer ad gangen, råder Reinhard Stelter. Han understreger derfor, at det er vigtigt, at du deler din læsning op i bidder og husker at slappe af og koble fra, når du holder pause. Dit hoved har brug for hvile, også selvom du ikke føler, du har tid. SPADSERETUR FREM FOR FITNESS Benene er tunge, og hovedet fortæller dig, at fitness er godt i en travl tid. Men bøgerne læser ikke sig selv, og du har dårlig samvittighed. Det er ikke ny, banebrydende viden, at motion fremmer koncentrationen, men at der ikke partout skal tre timers crossfit og to timers maveballe-lår til for at fokusere kan måske komme bag på nogen. Det bedste, man kan gøre i en presset eksamensperiode, er at gå en tur på 20 minutter hver dag. Fitnesscenteret tager en masse tid, man ikke har mentalt. Hård fysisk træning kan i øvrigt stresse kroppen yderligere. En gåtur er den bedste antistress-motion, fortæller Martin Kreutzer, som er ernæringskonsulent og træningsekspert. Du kan derfor som et afbræk i din eksamensperiode gå en tur i vinterkulden med lidt musik i ørene for at lede tankerne hen mod et andet sted end bøger i bunker. GULERØDDER PÅ SKEMAET Psykologisk set er det vigtigt, at man husker at belønne sig selv for det hårde slid. Der skal ikke kun være pisk, men også gulerødder i eksamensperioden, forklarer Reinhard Stelter, som mener, at det vil kunne intensivere læsningen. Det er altså vigtigt at belønne dig selv. Så når du har terpet, kan du med god samvittighed smække benene op på sofabordet og se et afsnit af din yndlingsserie eller læse i et Anders And-blad. Martin Kreutzer erklærer sig enig. Han var selv hyperbevidst om sin planlægning, da han læste til eksamen, så det var muligt at holde studiefri om aftenen med god samvittighed. Hvis man ikke planlægger sin tid, vil man konstant jagte slutmålet, og det vil føre til unødig stress. Har man siders læsning, som skal klares på ti dage, så er det 100 sider om dagen, så simpelt er det, siger Martin Kreutzer. FLØDEKAGER ER HELT OKAY God eksamenslæsning handler ikke bare om at været struktureret og huske at holde pauser. Der skal mad indenbords. Rigtig mad. Og det kan være helt fint med en lille flødekage, så længe man generelt husker at spise ordentlige måltider og holde blodsukkeret stabilt. Kroppen har brug for næring flere gange om dagen, for at koncentrationen ikke falder. Det er essentielt at spise energirigtigt, det vil sige reelle måltider. Junkfood gør dig dvask, fordi du hælder kalorier i kroppen, som ingen næring har. Man skal ikke gå på kompromis med kvaliteten, men hellere med variationen, fortæller Martin Kreutzer. 10

11 How to get the fl ow in the snow De er forstyrrende elementer og kan ikke undgås. Overspringshandlingerne. De er fast inventar i eksamens perioden og ødelægger the flow. Men ved at bruge dem som en planlagt pause kan de være inspirerende og gøre den krævende bestigning af eksamensbjerget til en bagatel-agtig udflugt over en græsbeklædt bakketop. Så træk en gammel sweater på, lad stressen stå og tag med os ud i snelegens A-Å. Af Peter Blæsild og Lars Düwelt Illustration: Valdemar Glahn-Abrahamsen Du kører nu på 17. time. Eksamensopgaven virker lige så uoverskuelig som et maratonløb for en benamputeret med hofteskred. Rystende fingre får stavekontrollen på overarbejde, og de røde streger matcher dine blodsprængte øjne. En måned med eksamensopgaver og stillesiddende adfærd sætter sine spor. Dine muskelfunktioner bliver reduceret, iltoptagelseshastigheden bliver langsommere, og du får en dårligere fysisk kapacitet, siger lektor ved Institut for Folkesundhed i Aarhus, Kristian Overgaard. Han har forsket i, hvad det betyder for kroppen at sidde stille i lang tid hver dag i en længere periode. Efter tre uger i sengen, hvor du ikke bevæger dig, har du mistet 25 procent af din fysiske form, siger Kristian Overgaard. Forhåbentlig tilbringer du ikke hele eksamensperioden i sengen, men at have enden dybt begravet i et stofsæde i en hel måned kan umuligt være meget bedre. Det er nu, du skal acceptere, at du og din krop har ramt bunden. Giv plads til den planlagte pause, og drop de små overspringshandlinger. Lad være med at fare vild i beklagende statusopdateringer på Facebook, Dylans panderynker i eller skabshyldernes sliksortiment. Slip knasterne fra tasterne, tag ja-huen på og skift tungtliggende pulverkoffein ud med let faldende himmelheroin. Følg disse bud, der giver dig en rødmosset tud. A. Sneboldskampe er altid sjove og en god mulighed for at komme af med aggressioner. Arrangér en kamp med dine medstuderende over Facebook (Vær her opmærksom på, at du KUN må fokusere på arrangementet og ikke lade dig forstyrre af diverse likes og billeder af cupcakes). Skrig af grin i snekrigen, og smid din bekymring over opgaven af sted i form af en hårdt presset kryskalklump. jumper, der springer ud med en fladskærm, så har det positive følger. Du kan blandt andet se, at du får noget arbejde gjort. Du kan se en udvikling. Og i modsætning til din opgave er det måske meget rart at føle en vis fremgang i et projekt. C Byg en snemand. Lad derefter dine frustrationer over opgaven få frit slag. Smadr den til ukendelighed. Du bliver kreativt stimuleret i opbygningsfasen, mens du får blodomløb og muskler sat i værk, idet du destruerer den igen. Lav den gerne, så den ligner én, du ikke kan lide eller ligefrem hader. Det gør aktiviteten lettere, og du vil føle dig som genfødt. Centerleder på Journalistik, Peter Bro, vil dog hellere vise næstekærlighed til den fastfrosne skabning: Lav en snemand eller kvinde, der ligner den underviser, som skal rette din opgave, og giv den derpå et knus med tanke på, hvor mange eksamensopgaver underviseren skal rette. Det er en god måde at overføre eget psykologisk og fysisk pres til andre. Vær dog opmærksom på, at sidstnævnte bud ikke stimulerer lige så mange muskler som det første. Med mindre det er et meget hårdt kram. Pas her på, at det ikke bliver et overgreb. D. Sneengle er en barnlig beskæftigelse, der tager dig med ned af nostalgiens sti. Du bruger dine muskler i både arme og ben samtidig med, at du bliver kold i røven over for dagens stress og jag. Engle af sne er også en god lejlighed til at nyde vinterens smukke blå himmel. Tag et billede af din sneengel, og læg den ind i den nyoprettede Facebookgruppe Sneengle på SDU. løber tør for kaffe. Det er en af de sundeste idrætsgrene og hylende morsomt. Det kræver dog besiddelse af et par langrendsski, men en kælk kan også gøre det. Kælken kræver dog en skubber, eller en god, jævn nedadgående hældning. Du kan også bare gå. Å. Hvis du til gengæld er helt dernede, hvor en bestået karakter virker lige så urealistisk som at få en spastiker til at holde takten i en calypsorytme, så er der kun én ting, der kan redde dig: Vinterbadning. Tag ned til den lokale sø, bryd hul på isen og hop i. Der er intet, der sætter kroppen og hjernen i gang som en iskold dukkert. Vær dog opmærksom på, hvor du laver hullet, for hvis du laver et vertikalt hovedspring uden først at orientere dig, kan det få katastrofale følger. Og det hjælper dig IKKE til en bedre karakter. Det sidste bud fra denne side skal ikke komme fra os, men derimod fra Peter Bro: Invitér et andet menneske, som du elsker eller er forelsket i, på en gåtur i et knitrende, smukt snelandskab, og fortæl hende eller ham om dine følelser - og savner du en undskyldning for invitationen, så henvis gerne til, at det var et råd fra din centerleder. Bonus. Vi håber, at du med denne guide vil finde ro og inspiration til at udnytte din tid og dit potentiale på bedste vis. Eksamen kræver fuld koncentration, og når the flow bliver afbrudt af overspringshandlinger, er det tid til at tage en pause i the snow. Om du vil benytte dig af vores meget aktive råd eller Peter Bros mere bløde ideer, er helt op til dig. Men husk, tag ikke sneen med ind i lejligheden. Det kan give slemme vandskader, da sne ikke kan tåle varme. Så smelter den. Og bliver til vand. Eller det er jo altid vand, men der findes forskellige former for vand. Frossen, flydende og kogende. Det er nok ikke så varmt hjemme hos dig, så sneen ender med at koge. Så skal du i hvert fald skrue ned for termostaten, for så er der alt for varmt i din stue. Det er i øvrigt også virkelig svært at flytte en snemand. B. Find en snedrive og jævn den ud. Selvom det kan virke lige så dumt som en ordblind base- E. Tag langrendsskiene ned i supermarkedet, når du 11

12 Af Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen Den kommende tids hovedtemaer er jul og eksaminer. Umiddelbart to ting, der ligger milevidt fra hinanden, men faktisk har de mere til fælles, end man lige går og tror. Eksaminerne kan endda fylde så meget, at de forhindrer julefreden i at sænke sig. 12

13 December har gjort sit indtog. Chokolade, pebernødder og klementiner har erstattet den sædvanlige pastadiæt. I flere måneder har supermarkeder og indkøbscentre bombarderet kunder med nisser, julekalendere og gran af ægte plastik. På samme vis har januars eksaminer spøgt i baghovedet siden semesterstart. Begge dele er ting, man prøver at fornægte, men som man i sidste ende bliver nødt til at engagere sig i. Julen skal være en hyggelig stund i familiens skød, mens eksamen skriger præstationsangst, stress og søvnunderskud. Men hvis man nærstuderer begge fænomener, har de overraskende meget til fælles. Julen påstår at være en højtid, men hvis man skræller ind til benet, finder man idéen om den perfekte jul frem for den egentlig perfekte jul. At kalde vintereksaminer for et højdepunkt ville også være en skam. Når alt kommer til alt, handler det jo bare om at overleve. FORVENTNINGENS PRES Mange har forventninger om, at julen i år skal være noget helt specielt. Måske skulle man vie sin tid til de hjemløse juleaften eller for en gang skyld arrangere den der klippe klistre-dag med kvalmende mange æbleskiver til læsegruppen. Eller måske en hjemmelavet adventskrans og et juletræ der kunne være trykt på Bo Bedres glinsende sider. Intentionerne er de bedste, men alligevel finder vi os selv hundsende rundt blandt tusinde andre sidste øjebliks-shoppere lille juleaften for at finde en gave, der kan udtrykke bare en smule kærlighed til mor i bedste fald en Guldbarre og et skrabelod. En panikløsning som de fleste universitetsstuderende nok kan nikke genkende til. Fra 1. september havde man de bedste intentioner om for en gangs skyld at læse hele pensum og ikke skippe nogen forelæsninger. Men så åbnede den der nye fredagsbar Nedenunder, og så blev det også så koldt og mørkt om morgenen. Før man fik set sig om, så stod man der, dagen inden at den lettere halvhjertede synopsis skulle forsvares, og måtte improvisere - igen. JULEN ER DE STRESSEDE HJERTERS FEST Julens og eksaminernes mest markante lighed er netop stressen. Eksamensstress kræver formegentlig ikke nærmere forklaring. Det nye år er skudt i gang, og foran dig ligger siders pensum det er da ikke umuligt at nå på en uge. Julen burde være tid for afslapning og samvær. Men i dag er stress og jag velsagtens det mest karakteristiske ved den ellers så idylliske højtid. Julens formål er blevet vendt 180 grader. I dag skal alt afvikles, men i tidernes morgen handlede julen om at forberede. I dag byder december på juleafslutninger i børnehaver, skoler de går i øvrigt også i kirke. Men alt skal afsluttes inden jul, og så fyrer vi det hele af juleaften. Før i tiden skulle man ikke afslutte i december måned, der skulle man forberede, fortæller universitetspræst på Syddansk Universitet, Jens Buchwald Andersen, og fortsætter: Der havde man travlt med alle de ting, der skulle laves, så man kunne slappe af, når man kom til den 24. Man havde forberedt sig i overflod, så man havde tid til at gå på besøg hos hinanden og tage imod gæster. Stress er i dag julens hovedtema, og det må de studerende lide under. ET BUMP PÅ VEJEN Jens Buchwald mener, at de studerende har en tendens til at springe julen over. De studerende dropper julen for at læse igennem. De er meget mere optaget af, at de skal op 4. eller 6. januar, end de er af at være sammen med familien, vurderer præsten. Han mener, at mange simpelthen er for stressede over januars eksaminer til at lade julefreden falde over sig. Julen bliver en ekstra stressfaktor, fordi der også her skal præsteres og leves op til familieidyllens uskrevne regler et bump på vejen. Man tager hjem til mors hjemmebag, men samværet er halvhjertet, og så snart juledagene og de obligatoriske familiejulefrokoster er overstået, er det om at skynde sig tilbage til bøgerne. Koncentrationen er et andet sted og engagementet derfor ikke tilstedeværende. Ingen eksaminer uden konsekvenser Som studerende må man måske bare affinde sig med, at juleferie er et ikke- eksisterende fænomen igennem årene på universitetets gange. Juleferie er læseferie, og det eneste selskab, der virkelig kan mærkes, er fra de måske ikke så på forhånd læste-bøger. Og så banker den dårlige samvittighed på døren. Det er jo ikke, fordi vi ikke kan lide fars perfekt-sprøde flæskesvær. Samvær er ikke så slemt endda. Men samvittigheden tynger, for man vil jo gerne udtrykke sin kærlighed til den kære slægt. Julefred og eksamensstress er bare to meget modstridende ting. Januar er højtid for dårlig samvittighed. Overspringshandlingerne bliver flere og flere. Det gulv, der aldrig vaskede sig selv, fik endelig en hjælpende hånd. Det er pludselig en fornøjelighed at sætte samtlige cd er i alfabetisk orden. Alt sammen for at undgå læsningen. Når man så endelig har taget hul på forberedelserne, så fortjener man da en komediefilm jeg var jo så dygtig at komme i gang. FOR ALL THE RIGHT REASONS Men den dårlige samvittighed er ikke kun en ond dæmon, der æder overskuddet indefra. Det er også en selverkendelse, for man er jo udmærket klar over, at det ikke er godt nok. Man kan alligevel godt mærke, at julen betyder noget. Måske kommer det til udtryk, fordi man ærgrer sig over ikke at være til stede. Det er en omvendt måde, det viser sig på, mener Jens Buchwald. For at trække linjer tilbage til julens budskab, bag alle guirlanderne, handler det om samvær. Man ærgrer sig jo, fordi man ikke engagerer sig i onkel Svends jagthistorier. Det er ikke, fordi det er uinteressante historier, men den der formel er bare virkelig vigtig at kunne udenad. Præsten er enig. Det, der betyder noget, synes jeg at erfare, er, at man skal være sammen. Altså for all the right reasons. Det helt afgørende ved julen som kristen højtid er tanken om, at julefreden skal sænke sig mellem mennesker, man ikke har mulighed for at se til daglig. AT ÅNDE LETTET OP Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Man vågner op 27. december, og julens hellige dage er officielt overstået. En smule salig kan man ikke lade være med at være. Mormor rynkede da kun en smule på næsen, da hun så en pose pasta under avispapiret (man er vel på SU). Juleræset er overstået, og nu er det kun læsningen, det gælder. Det første punkt på eksamensagendaen har fået et hak, og nu venter den totale forløsning, når sidste eksamen er afviklet. Du forlader eksamenslokalet og det grønne bord. Det blev ikke 12, men et 7-tal er ikke at kimse af på universitetet. Vigtigst af alt: Du overlevede. Du kan nu ånde lettet op. Det er overstået, og nu kan du endelig slappe af. I højst fem dage inden næste semester går i gang. Men alligevel. Det hele gentager sig. Flere gange. Alt på universitetet handler om præstationer. Men når det ser sortest ud, og du virkelig ikke kan se en ende på både de faglige og de sociale eksaminer, så husk på universitetspræstens ord: Livet er mere end eksaminer. 13

14 Jul med kalot, hammer og koran Når man ikke er vokset op med kristendommen, kan juletraditioner godt fylde meget i december. For de tre studerende Mathias, Ortal og Edris ser julemåneden en del anderledes ud. Af Caroline Gundesen og Louise Uberg Foto: Louise Koustrup og Malte Lillelund Nørregaard December er for de fleste en tid, hvor der hænger nissemænd på væggene, hvor kalenderlysene tændes, og hvor julekalenderen kører i fjernsynet. Duften af gran og kanel fylder de danske hjem, andestegen syder i ovnen, og juletræet pyntes op. Men sådan er det ikke for alle. For hvordan føles det at skulle vade rundt i juleklejner, når man er muslim, jøde eller bare gerne vil fejre solhverv? RUST har talt med tre studerende, der alle har en anderledes tilgang til den søde juletid. EN ANDERLEDES JULEAFTEN Selvom man ikke fejrer den klassiske juleaften, findes der andre vigtige traditioner. De tre studerende har alle et bud på en hyggelig højtid, hvor familien samles. Mathias: En klassisk solhvervsaften starter ud med, at vi inviterer familie på besøg, og så servereres der en kæmpestor gåsesteg, og vi laver nogle gamle retter. For eksempel nogle æbler, der er bagt i ovnen, og vi laver generelt maden lidt anderledes. Når vi har spist, tændes der et kæmpe bål ude på marken, så kigger vi så på det her bål og siger ofte sådan noget med: Ja, det var så denne mørke tid, nu går vi mod lysere tider. Vi pynter også træ, og der er også gaver og så videre, der bliver bare ikke sunget julesange og danset rundt om. Men vi giver da lige hinanden nogle gaver. Ortal: Chanukkah er en jødisk fest i december, hvor familien mødes og spiser mad sammen, ligesom man gør juleaften. Vi spiser faktisk andesteg, men det er en tradition, vi har taget fra juleaften. Normalt skal man spise olieret mad til Chanukkah. Børnene får gaver, og man laver nogle forskellige lege og synger sange og så videre. Det minder ret meget om jul, tror jeg, men det her er med en helt andet baggrund. Jeg tror i bund og grund, at når man holder Chanukkah, så minder det rigtig meget om jul. Edris: Vi har noget, der hedder Eid. Det varer i tre dage og er lidt á la jul, kan man sige. Når man fejrer Eid, får man nyt tøj, går rundt til familien og får noget mad, kaffe eller te. Børnene får en lille smule penge, og vi leger lidt med fyrværkeri. Det kan godt minde om jul, men det er ikke lige så udbredt med hensyn til gaver, og at der skal pyntes op. Selvfølgelig er det en stor ting for muslimer at holde Eid. Man siger også, at det er en mulighed for, at fjender skal blive til venner. JUL, JESUS OG KRISTENDOM De tre studerende har deres egne højtider, men når folk omkring en render rundt med nissehuer og synger Glade Jul, er det svært ikke at lade sig påvirke af stemningen på trods af, det er modstridende med deres religion. Mathias: Hverken jeg eller mine søskende er døbt, konfirmeret eller medlem af folkekirken. Det er mine forældre heller ikke. Min lillesøster har fødselsdag den 25. december, så derfor holder vi rimelig meget afstand til juleaften og ham der Jesus. Engang sang vi Højt Fra Træets Grønne Top og sådan noget, men det er ikke noget, vi gør mere, kun hvis min farmor gerne lige vil synge en sang. Der er i hvert fald ikke nogen stjerne på toppen af træet. Det skal der ikke være. Ortal: Jeg holder jul. Måske ikke lige i den ånd man skal, hvor man fejrer alt det med Jesu fødsel, men jeg er med på hele gaveræset, oppyntning, træet og så videre. Jeg er begyndt at holde det med min kærestes familie, hvor vi får andesteg og danser om træet. Jeg tror, jeg holder jul på samme måde som mange andre. Når jeg gør det, er det ikke for at fejre Jesu fødsel. Jeg tror, at der, hvor det måske bliver lidt en gråzone for mig, er, hvis man skal i kirke i forbindelse med jul, eller hvis jeg skal stå og synge med på salmer, der handler om at prise Jesus. Der kan det godt blive lidt mærkeligt for mig, for det er slet ikke derfor, jeg gør det. Men jeg ser ikke rigtig noget alvorligt problem i, at jeg holder jul med min kæreste eller køber julegaver eller pynter op og laver juledekorationer. Fordi for mig er det ikke noget religiøst. For mig er det bare en hyggelig tradition. Og det er noget, der ligesom gør decembermåned lidt hyggeligere. 14

15 Edris: Religionsmæssigt vil det være forkert for mig at sige, at jeg vil holde jul. Min religion siger, at jeg skal tro på Jesus, men som en profet. Jeg skal tro på, hvad han har sagt. Men der, hvor det adskiller sig fra Kristendommen, er, at den siger, han var Guds søn, hvor vi siger, at han ikke var. Han var fuldstændig ligesom vores profet Muhammed. Han var bare en budbringer. Derfor kan jeg ikke tro på jul. JUL, JUL, JUL ALLE VEGNE JUL Når mørket lægger sig over december, holder julelys og julepynt gaderne tændte. Julen er overalt, og det kan godt være lidt af en stor pebernød at sluge, mener de tre studerende. Mathias: Det er pisseirriterende. Det er blevet kørt helt vildt op, især når man ikke selv fejrer det. Som sådan føler jeg, at alle de julesituationer og julekalendere ikke har noget med mig at gøre. Man kan godt nyde, at der er juleoppyntning i forskellige byer og så videre, men bare det at der kommer julebryg den 2. november, det synes jeg efterhånden er så kommercielt. Coca- Cola bruger julemanden i deres reklamer, og Sankt Nikolaus er en gammel tysk opfindelse, ligesom juletræet. Det har ikke særlig meget med jul at gøre. Det er ikke så meget jul som sådan, hvor folk sætter sig ned d. 24. december og er sammen, det er mere alt det udenom. Den samme julecd, hvor der er kommet et nyt nummer på hvert år, eller de samme forbandede reklamer, juletilbud og lange reklamepauser. Man kan ikke rigtig gå nogen steder uden at høre jul, jul, jul! Ortal: Jeg synes, julepynt, julekalendere og så videre er enormt hyggelige. Det er en del af julen og december. Men man bliver hurtigt træt af det, når de begynder med det allerede i oktober og november. Edris: Man går altid voldsomt meget til den i byen, men altså jeg synes, det er flot. Jeg synes, det er godt, at man gør det. Der er jo julestemning over alt. Når man snakker med venner og familier, er der jo den der spænding. På Facebook skriver folk, hvordan de glæder sig til jul tre måneder før, det kommer. Jeg synes, det er fedt nok. Det er spændende. Og så er det jo bare hygge. Det er en god måde at få folk til at være sammen på. Edris Sadat på 22 år læser til farmaceut på Syddansk Universitet. Han kom fra Afghanistan til Danmark som 10-årig. Siden da har han oplevet december måned som en hyggelig tid, på trods af at jul ikke er noget, han og hans muslimske familie fejrer. Foto: Malte Lillelund Nørgaard Mathias Rolschau Rasmussen på 23 år læser nordisk sprog og litteratur på Aarhus Universitet. Han er født og opvokset i Danmark og er flasket op med Thor og Odin. Siden han var knægt, har han derfor brugt slutningen af december på at fejre Solhverv. Foto: Louise Koustrup Ortal Knudsen på 23 år læser mellemøststudier på Københavns Universitet og har sin baggrund i jødedommen. Med en jødisk mor og en dansk far har hun haft travlt med at nå både Chanukkah og jul i december. Foto: Privat EID I islam tror man på én Gud. Hans ord er kendt gennem den hellige bog Koranen, som blev viderebragt gennem profeten Muhammed. Eid er afslutningen af Ramadanen og er en af de vigtigste helligdage i islam. SOLHVERV Vintersolhverv, som fejres på årets korteste dag, som i år er den 21. december, bliver i asetroen fejret som en af fire store højtider. Asetroen kendes bedst fra den nordiske mytologi med sagnene om Odins ravne og Thors hammer, men religionen praktiseres stadig af et fåtal i Danmark i dag. CHANUKKAH Jødedommen tror kun på, der findes én Gud og går til gudstjeneste i synagoger. Mændene skal dække deres hoveder ved at bære kalot. Af jødiske helligdage fejres blandt andet Chanukkah, som også kendes som den jødiske lysfestival. Højtiden falder som regel omkring den kristne jul. 15

16 Sidste år ved juletid var der skruet op for nostalgien på DR1. Her var det nemlig blevet tid til et gensyn med Nissebanden. De var der alle sammen. Hr. Mortensen, Skipper, Pil, Gemyse og naturligvis også Lunte. Inden i Lunte gemmer sig Flemming Jensen. Ham har RUST mødt til en snak om rollen som Lunte, julen, hans dejlighedsgren og om at revse sin samtid i en julekalender. Manden bag grødnissen De fleste kender ham som Lunte fra julekalenderne om Nisse banden. Men han hedder i virkeligheden Flemming Jensen. Og hvordan er hans forhold til julen egentlig? Og til kontrasten mellem julenissen på skærmen og manden i virkeligheden. Jeg er hoppet i tøjet og har spillet rollen med glæde men det har ikke været særligt vigtigt for mig. Det har været vigtigt for mig at fortælle historien, forklarer Flemming Jensen om sit forhold til rollen som Lunte. Selv om han snakker med seriøsitet i stemmen, afbrydes det alligevel af det samme ubekymrede og smittende grin som altid. Det er en af de ting, som Flemming Jensen har tilfælles med grødnissen Lunte. Det kan han aldrig løbe fra, og det har han egentlig heller ikke lyst til. Selv om hans karriere har budt på alt lige fra revy til politisk satire, har han intet problem med at blive husket som Lunte. Han synes, at karakteren har gode egenskaber, som han også kender fra sig selv. Jeg synes, naivitet er en undervurderet egenskab. Jeg synes, vi savner naivitet, for der er noget troskyldighed. Den forsøger jeg selv at mane frem og skære ned på det gustne overlæg, siger han. Der er dog én væsentlig forskel på ham selv og Lunte, som han lægger vægt på: Han er ikke så klog! Man kan sige, at der er andet i verden end grød, griner den rutinerede skuespiller. Flemming Jensen synes, han har flere facetter end Lunte, men samtidig møder de begge folk med tillid. For når det dybest set handler om at leve op til andres forventninger, kan man lige så godt forvente noget godt, og det er her, deres fælles umiddelbarhed sætter ind. Af Christina Mia Vinter & Morten Bank Foto: Malte Lillelund Nørgaard Politiske budskaber gemt i nissehuen Flemming Jensen har forfattet og spillet mange samfundsrevsende stykker. Det er dog gået op for de færreste, at han i de tre julekalendere om Nissebanden leverer en skarp kritik af vores samfund, og den tidsånd vi lever i. Når Nissebanden eller andre julekalendere ruller over skærmen, forventer mange at se skuespillere i rødt tøj, der er på mission for at redde julen. Politiske budskaber om materialisme og den politiske tone virker som en fjern virkelighed. Men ifølge Flemming Jensen, der er manden bag de tre julekalendere om Nissebanden: Nissebanden (1984), Nissebanden i Grønland (1989) og Nissernes Ø (2003), indeholder hans julekalendere også tydelige politiske budskaber. Især i den tredje (Nissernes Ø, red.) er der meget stor afstandstagen til vækstfilosofien, men jeg tror aldrig, nogen har forstået det, smiler han sarkastisk. Julekalenderne kan på mange måder fange os med paraderne nede. Og det er ikke tilfældigt, hvis den gør. Men hvad prøver den garvede satiriker egentlig at fortælle os? Historien er et forsøg på at bruge julen som en varm kile ind i et samfund, der er for koldt og konfrontatorisk. Vi er blevet polariseret, og 16

17 AT GIVE HISTORIEN VIDERE Man kunne fristes til at tro, at 28 års berømmelse som Lunte ville give lyst til en distance til rollen. Sådan er virkeligheden ikke. Han har det godt med karakteren og lægger vægt på, at rollen ikke var det vigtigste. Lunte betød ikke så meget for mig. Nissebanden betød noget for mig. Det gør den stadig. Han har alle Nissebandens karakterer helt inde under huden. Det mærker de på Odense Teater, hvor han er i gang med en ny opsætning af samme julekalender, nemlig Nissebanden i Julemandens land. Da han under en prøve afbrød en scene for at rette på Luntes kostume, kunne skuespillerne ikke holde latteren tilbage. Jeg sagde det som en selvfølgelighed. Det skal sgu være lidt krøllet, for før han var grødnisse, var han jo pulternisse. Det falder naturligt for ham, og mens han konstaterer, at han har det godt med Luntes identitet, fastslår han samtidig, at den tid er forbi. Nu er han instruktøren, men når han sidder i teatersalen og kigger op, bliver han også en smule rørt. Det er som at give den videre til næste generation. Det er dejligt, det er trygt, og det er fint. At identificere sig med en nisse har aldrig været en hæmsko for Flemming Jensen. Tidligere nægtede han op til jul at optræde i storcentre og lignende, som mange andre af hans kollegaer ellers har gjort. Sidste år hoppede han alligevel ud i projektet. Jeg troede, det blev et helvede at stå i et storcenter. Det blev det fedeste, jeg havde oplevet i lang tid. Jeg havde fuldstændig glemt, at børn er søde. Der var stuvende fuldt, og de havde lavet en rigtig scene og det hele. Hele torvet stod og levede med. JULEN ER DET BEDSTE, DER FINDES Når Flemming Jensen taler om jul, lyser han helt op. Som en ledestjerne, og så viser han sin kærlighed til højtiden. Jeg elsker jul. Overkill is the word. Jeg har boet i England i nogle år, og smagløsheden - jeg elsker smagløsheden. Han har været vild med, hvad han selv kalder alt det mekaniske lort, og når hans kone slukkede for det, gik han rundt og tændte det igen. Efter nogle år blev det mere moderat, men nu hvor børnebørnene er kommet til, gjalder de mekaniske toner igen i hjemmet. Det var dog ikke den største udfordring for familien Jensen. På et tidspunkt var materialismen ved at tage overhånd, og som han selv beskriver det, så var familiens jul ved at sande til. Derfor tog de en beslutning om at udelade gaverne. Vores børn var blevet store teenagere. Til sidst kunne vi ikke se træet for bare gaver. På min ældste søns initiativ tog vi gaverne ud af julen. Det er det vigtigste, der er sket i min juletid. Nu møder alle familiemedlemmer i stedet op med én pakke, og så spiller de om dem, så alle sidder tilbage med hver sin pakke. På den måde undgår de alt præstationsræset. Ved at fjerne gaverne skabte de plads til sig selv i julen og mærkede pludselig en stor kvalitetsforskel. Flemming Jensen er ikke bange for at ændre på julens faste traditioner, men han har stadig nogle, som han holder særligt af. Blandt andet hænger der en såkaldt dejlighedsgren i hans hjem. Vi har en dejlighedsgren, som vi pynter sammen hvert år. Nu har vi samlet julepynt i mange år, og så kan vi fortælle børnebørnene om hver lille ting, der har sin egen historie. Det synes vi gerne om. Dejlighedsgrenen vidner om en mand, som godt kan lide en god historie. Der må gerne være en mening og et eventyr at spore, så vi ikke forfalder helt til det, han kalder et nissefrit samfund, hvor der ikke er plads til hverken naivitet eller letsindighed. samfundsdebatten er blevet meget sort-hvid. Alle debatter skal helst være skænderier. Konfrontationer er altid målet, fordi underholdningsværdien er stor. Men udbyttet er ringe, sukker Flemming Jensen, der selv har følt den hårde tone. Når han tidligere har behandlet emner som Irak-krigen og udlændingepolitik, har det været med dødstrusler som resultat. Det er utroligt, hvor meget had der ligger derude. Jeg synes, man møder flinke mennesker, men hvis man giver udtryk for humanisme - specielt omkring indvandrere eller krig, så er der en meget stor vrede rundt omkring. Det er lidt skræmmende. MATERIALISMEN HAR FORGIFTET SAMFUNDET Flemming Jensen fokuserer meget på det materialistiske samfund, som han ofte har behandlet i sine julekalendere. Tidsånden er blevet meget materiel. Vi råber og skriger på vækst, men det er væksten, der har bragt os derud, hvor vi er. Vi bliver ved med at puste i en ballon og sige: Nej, hvor er den flot. Vi bliver ved med at puste, og den bliver større og større, men enhver idiot ved jo, hvad, der sker, konstaterer han. Pointen træder frem i Nissebanden, hvor julen trues af, at alle ønsker sig større og flere gaver, som ingen kan udstede. Skurken, Fiffy Jørgensen, bliver figuren, der levendegør dette billede. Han ligger under for det, der har forgiftet hele samfundet de sidste 30 år. Den stigende tro på markedskræfterne og materialismen. Der er intet ondt skabt i ham. Han er bare faret vild. ALVORLIG HUMOR Humoren er det element, som er blevet anvendt til at servere de politiske budskaber. Flemming Jensen har ofte præsenteret sine meninger med et smil og et glimt i øjet. Han mener dog ikke, at det gør budskabet mindre seriøst. Folk spørger: Er det sjov, eller er det alvor? Det er ikke modsætninger! Humor er vejen ad hvilken. Det er en måde at fortælle noget alvorligt på. Han mener, at der før har været mangel på personer, som tør blande politik med humor. Han glæder sig dog over, at det så småt vinder indpas og fremhæver blandt andet stand-upkomikere som Michael Schøt, Jan Gintberg og Omar Marzouk som værende repræsentanter for denne type humor. Sidstnævnte spillede han tidligere på året sammen med i den politiske komedie Mogens og Mahmoud. Efter at være kendt som den glade og lettilgængelige grødnisse Lunte, kunne han i 2002 bruge rollen som kontrast og chokere den danske teaterverden. Jeg havde en meget stor rolle i et stykke, der hed Spindoctor. Der havde jeg et lille skæg og var en skiderik. Der tror jeg, at folk fik et chok, for de havde Lunte -identiteten liggende, og pludselig stod der en helt anden og var meget ubehagelig og meget begavet, husker han og griner tilfreds over muligheden for at vise en anden side af sig selv. 17

18 om Teen forvoldte, at Mænd mistede deres statelige Holdning og deres gode Udseende og Kvinderne deres Skønhed. På det tidspunkt var teen dog så stor en indtægtskilde for staten, at et forbud var udelukket. Borgerskabet drak derfor ufortrødent videre, mens også de lavere klasser så småt begyndte at slubre i sig. Earl Grey ad omveje En varm kop te er sjælens lindring i de kolde vintermåneder. Men gennem historien har de små blade også udløst krige, bygget imperier og slået et slag for kvindefrigørelsen. Af Sebastian Abrahamsen Foto: Simon Johansen BOSTON TEA PARTY I midten af 1700-tallet sad Storbritannien og Holland stadig tungt på eksporten til resten af verden. Og i 1773 lykkes det for det magtfulde Eastindia Company at presse et lovforslag igennem det britiske parlament, som giver dem eneret på eksport af te til kolonierne i Amerika. De i forvejen hårdt pressede kolonister føler sig så krænkede, at det fører til opstandelser blandt købmænd og tedrikkere mod det gamle imperium. Da tre britiske skibe ankommer til havnen i Boston med lasten fuld af te i 1773, bliver de således mødt af en rasende menneskemængde, som beslutter sig for at smide den dyrebare last i havnen. Gruppen bliver senere døbt The Boston Tea Party (hvorfra nutidens Tea Party på den amerikanske højrefløj har hentet inspiration til deres navn). Scenariet gentager sig i New York, Philadelphia og en række andre havnebyer. Begge sider optrapper konflikten. Og kort efter fører præsident George Washington an i åben krig mod Storbritannien. En krig, som fører til amerikansk løsrivelse fra det britiske imperium i Ifølge nogle er det selve grunden til, at USA aldrig for alvor er blevet en tedrikkende nation. Det kan være svært at gennemskue, hvad en kop Medova har at gøre med den amerikanske uafhængighedskrig eller udspekuleret britisk spionage. Tekulturen er for de fleste forbundet med sjælefred og ceremoniel samhørighed. Men de fredelige teblade har en omtumlet fortid som en af kolonitidens vigtigste handelsvarer. Det var Holland og Storbritannien, der som de første europæiske nationer opdagede perspektiverne i at importere te fra Kina. Her havde man drukket te i små år. Først som en form for medicin. Og et par tusind år senere som nydelsesmiddel der blev indtaget under stor andægtighed til alle dagens måltider. Den første te bliver hentet hjem til Europa i løbet af 1600-tallet, hvor den hurtigt vinder indpas blandt det trendsættende aristokrati. Især i Storbritannien bliver det moderne for adelen OPIUM OG ÆDRUELIGHED I Storbritannien fortsætter efterspørgslen på te med at stige i slutningen af 1700-tallet og beat mødes over en kande five o clock tea, og den store søfartsnation begynder en voldsom import af teblade fra Kina. Også i Danmark får det bedre borgerskab nys om denne eksotiske nye drik. Og efter britisk forbillede trækker pæne mænd og kvinder i søndagstøjet for at mødes sidst på eftermiddagen til te dansant. Her drikker man et par kander te, danser til omkring klokken otte og går så ellers hjem i seng. Som med de fleste andre nydelsesmidler, der blev introduceret i denne periode, er teens fordømmere ikke sene til at melde sig på banen. Der var ikke den ondskab, som ikke kunne forklares med teens fordærvelige indvirkning på folkemoralen. Respekterede læger dukker også op i koret af kritikere og kræver den skadelige drik forbudt. I 1757 skriver den engelske debattør Jonas Hanway, at det forekom ham som Amerikanerne har i årene forinden gjort det til en dyd at lege kispus med de britiske myndigheder. Indsmugling af varer uden om de strikse toldbarrierer bliver set som en patriotisk heltedåd. Og til at løbe om hjørner med skattefar har amerikanerne udviklet de lynhurtige sejlskibe kendt som clippers : aerodynamiske skonnerter, der skærer gennem vandet i hidtil uset høj fart. Da de amerikanske kolonier opnår deres uafhængighed efter krigen, virker det derfor nærliggende at blande sig i den lukrative tehandel. De hurtige clippers kan klare turen fra Kina til havnen i London på omkring 80 dage, og der går ikke længe, før amerikanerne har sat sig tungt på tesejladsen. 18

19 gyndelsen af 1800-tallet. Uheldigvis for de britiske myndigheder har de ikke nogen handelsvarer, som Kina er interesserede i at bytte med. Kineserne vil kun have sølv. Og langsomt bliver den britiske statskasse støvsuget, i takt med at teskibene sejler ud. Der er dog én anden ting, som de kejserligt bemyndigede Hongkongkøbmænd også gerne bytter med: Opium. Briterne begynder derfor at dyrke opium i stor stil i kolonierne. Og i en kort periode virker alle parter tilfredse. De europæiske bedsteborgere skænker fortsat mere te i koppen, og købmændene i Hongkong får al den opium, de kan sælge. I Danmark lander hollandske skibe med jævne mellemrum i Christianshavns Kanal fra omkring Med sig har de luksusvarer fra det eksotiske Fjernøsten. De ofte mere eller mindre bindegale skibskaptajner risikerer liv og lemmer på den farefulde færd til Kina og tilbage igen. Og som belønning får de råderet over en lille del af skibets last: silke, krydderier, porcelæn og te, som de sælger videre til købmændene på havnen i Europa. I København begynder tesaloner at skyde op, blandt andet i Tivoli. Her mødes især kvinderne til selskabelig snak om løst og fast, og på den måde bliver teen også en uventet katalysator for den spæde kvindefrigørelse. Som forfatteren Ludvig Holberg i sin tid skrev: Nu kand vore Hustruer og Døttre giøre 10 Visiter en Eftermidag, og komme gandske ædru tilbage. I 1835 slår købmanden Niels Broch Perch dørene op til Perchs Tehandel i København. Den bliver senere solgt til familien Hincheldey, som stadig driver forretningen, og i dag er Christian Hincheldey sammen med sin søster femte generation af ejere. Ifølge ham fik kvinderne med teen en legitim undskyldning for at forlade hjemmet og blande sig i det sociale liv. Kvinderne havde ikke et offentligt socialt liv. Det var mændene, der sad og hang på værtshusene, og kvinderne passede hjemmet. Men teen og dermed også tesalonerne havde den indvirkning, at kvinderne begyndte at komme ud i det offentlige rum, fortæller han over en kop Darjeeling på den gamle butiks førstesal. På det tidspunkt er det stort set kun grøn kinesisk te, der serveres. UNDERCOVER BOTANIKER I begyndelsen af 1800-tallet opdager briterne, at teplanten Camellia sinensis også kan gro uden for Kina, nærmere bestemt i kolonierne Indien og Ceylon (Sri Lanka). Det er en kærkommen nyhed, idet det stadig bliver sværere for myndighederne at holde trit med den folkelige efterspørgsel. Og Storbritannien lægger straks en plan for, hvordan man kan begynde at blive selvforsynende med te. Der er bare ét problem. Briterne har ikke den fjerneste forstand på, hvordan man dyrker te. Derfor bliver botanikeren Robert Fortune sendt på en undercover mission til Kina, hvor han skal opsnappe kinesernes hemmeligheder. Forklædt som kineser opsøger han en række lokale tebønder og indsamler den nødvendige viden, som han tager med sig til Indien, hvor en storstilet produktion går i gang. Samtidig er den kinesiske kejser blevet en smule træt af al den opium, som flyder ind over Kinas grænser og ned i lungerne på befolkningen. Men efter lange diskussioner med briterne bliver Kina overrendt af Storbritanniens mægtige flåde i opiumskrigen i Kina er nu på britiske hænder, og Hongkong må åbne endnu flere havne for eksport af te. De grådige briter begynder at overlaste skibene. I 1840 rapporteres gennemsnitligt om halvandet skibsforlis om dagen. Kort efter bliver de amerikanske skibe kaldt hjem til den omfattende borgerkrig. Og Storbritannien sidder igen tungt på handelsruterne. Lille Danmark vil også være med i tekapløbet. Omkring 1850 stævner skibet Kronprins Christian ud fra København med kurs mod Kina. Skibet er en ombygget skonnert, som Tordenskjold havde hugget fra svenskerne. Og snart er den på vej tilbage med den fineste te. Det danske forbrug er dog det rene vand i forhold til de svimlende mængder, der bliver hældt indenbords på den anden side af Nordsøen. I 1840 køber briterne 13 millioner kilo teblade. Størstedelen bliver importeret fra Kina. Gennem anden halvdel af 1800-tallet stiger forbruget i Storbritannien, så der i 1900 bliver importeret 113 millioner kilo te. Men nu kommer kun 6 millioner kilo fra Kina. Resten dyrker man selv i kolonierne. TE TAGER TID I Ceylon kunne man høste af tebusken gange om året mod kun 3-4 gange i Kina. Briterne begynder at eksportere fra deres kolonier til resten af verden, og fra at have dækket 80 procent af hele verdens forbrug i 1880 dækker Kina kun 10 procent af verdens import i I Danmark topper kulturen omkring tesalonerne og de fine selskaber i mellemkrigstiden. Teen mister lidt af sit luksuriøse skær, og i modsætning til i Storbritannien har arbejderklassen ikke taget fænomenet til sig. Vi kan gå helt op til tv-serien Matador. Der bliver også drukket te i de finere hjem. Og kaffe nede i køkkenregionerne, fortæller Christian Hincheldey. Først i 1960 erne vinder den varme drik igen popularitet. Denne gang er det blandt andet hippierne, der bliver begejstrede for teen, som emmer af Østens mystik og indbyder til samtale og løs filosofferen. I de mere eksperimenterende kollektiver finder teen også praktisk anvendelse som fartøj for stærkere nydelsesmidler. Men især blandt de unge universitetsstuderende bliver der bællet kander med Earl Grey, siger Christian Hincheldey. Ligesom kaffe indeholder te koffein. Men det er de færreste, der ved, at den koffein, der er i teen, bliver længere tid i kroppen end kaffens. Med kaffe får du et hurtigt kick. Men teens koffein bliver længere i kroppen, hvilket måske har været årsag til, at kinesiske og japanske munke har kunnet meditere i dagevis uden at føle sult. Og det har man jo også haft brug for på universiteterne, hvor man har kunnet sidde og læse hele natten uden at falde i søvn. Teen fanger dog aldrig for alvor an som i England, hvor five o clock teen stadig holdes i hævd. Eller i Kina hvor ethvert måltid akkompagneres af en varm kop te. Til gengæld tilbyder forskningen en renæssance for teen som sundhedsfremmer gennem 80 erne og 90 erne. Særligt hvid og grøn te er godt for helbredet, finder man ud af. Og de seneste 20 års spa- og wellnesskultur har holdt ekstra gang i salget. Men nogen nation af tedrikkere er Danmark aldrig blevet. Espressomaskinerne har for længst indtaget samtlige caféer i kongeriget. Og enhver større arbejdsplads med respekt for sig selv har en kaffeautomat stående i hjørnet. Kaffen er det hurtige kick i en travl hverdag. Te tager tid. Og den er svær at finde i en verden, hvor tid er blevet den mest værdifulde handelsvare. Kilder: Niels P. Bjerregaard, Te, 1946 Christian Heilskov Rasmussen, Tid til te, 2005 Chris A. Thorn, Te En kejserlig drik, 1988 Tage Voss, Den gyldne the-bog,

20 20

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

SATELLITTEN SCT. KNUDS SKOLE Julen 2008

SATELLITTEN SCT. KNUDS SKOLE Julen 2008 SATELLITTEN SCT. KNUDS SKOLE Julen 2008 INDHOLD Side 3-4 Side 5-6 - 7 Side 8-9 - 10 Side 11 Leder v/ Alice Møberg, 9. klasse Julemarked Lucia-optog og krybbespil Juledigte Til alle jer fra alle os her

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

julestemning www.in.dk 171

julestemning www.in.dk 171 Jul i Vedbæk I den smukke, hvide villa har familien Palm Svaneeng Mertz pyntet op til jul med julekugler, kogler og hjemmebag. Der er lagt op til en klassisk jul tilsat et moderne twist med turkise detaljer

Læs mere

Det lover jeg dig -3

Det lover jeg dig -3 Det lover jeg dig -3 Søg det, som Gud lover. Mål: Børnene forstår, at Gud belønner dem, der søger ham. Gud har lovet, at de, der søger og bliver ved med at søge, også vil finde. Opmuntr børnene til at

Læs mere

Nyhedsbrev fra klynge 2

Nyhedsbrev fra klynge 2 Nyhedsbrev fra klynge 2 Så blev det til det sidste nyhedsbrev i år 2014. Den har stået på masser af julehygge i december måned, hvilket nyhedsbrevet også bærer præg af. Der har været en fantastisk opbakning

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP Mere end blot lektiehjælp Få topkarakter i din SRP 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP Hjælp til SRP-opgaven Sidste år hjalp vi 3.600 gymnasieelever med en bedre karakter i deres SRP-opgave. Oplev

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Forudsigelige regler og rutiner

Forudsigelige regler og rutiner 1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Du må være med! -4. Børn må være med

Du må være med! -4. Børn må være med Du må være med! -4 Børn må være med Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor, men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning, at de er

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR kæreste sexpartner legekammerat www.erotichotspot.dk Nej! Jeg ser heller ikke så godt ud, og jeg kan heller ikke bare lade mit gode

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver 1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Skal bleen af så lad den blive på

Skal bleen af så lad den blive på Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

Nyhedsbrevet. December

Nyhedsbrevet. December Nyhedsbrevet December Indhold: Leder.... Side 3 Nyt fra Holme.... Side 5 Nyt fra Absalonsgade. Side 6 Nyt fra Boenheden.. Side 7 Nyt fra KopITryk. Side 8 KopITryks julearrangement... Side 10 Tanker om..

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

EN E-BOG FRA MIG TIL DIG

EN E-BOG FRA MIG TIL DIG EN E-BOG FRA MIG TIL DIG 8 GYLDNE GENVEJE TIL MERE ALENETID UDEN DÅRLIG SAMVITTIGHED. Apropos børn, så har vi sammen smukke Aia på 6 år, charmerende Villads på 3 år og bedårende Vega på 1 år. 3 verdensstjerner

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Guide. Red parforholdet inden jul. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Red parforholdet inden jul. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Red parforholdet inden jul Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan redder I parforholdet INDHOLD I DETTE HÆFTE:

Læs mere

Kapitel 1. Noget om årets gang

Kapitel 1. Noget om årets gang Kapitel 1 Noget om årets gang 1 4. Mennesker og måneder VOXPOP Er der en måned, du særlig godt kan lide, eller er der en, du ikke bryder dig om? Nina Ja... Jeg kan rigtig godt lide september. Efterårsmånederne

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia. Dag Dato Aktivitet Personale Tirs 4. nov Model for en dag vol. 2 To, Ki, Ja, Tr, Ti Tors 6. nov Butterflymøde Ki, Ja, Ca, Tirs Tors 11. nov 13. nov Svanesang Julegaveværksted Drengerøvsaften FIFA på PlayStation

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen 1 Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen Kære konfirmander, I træder i dag ind i de voksnes rækker sådan sagde man engang. Og man ser

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie.

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) Af 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. SC. 1 INT. S VÆRELSE [PLEASEINSERT\PRERENDERUNICODE{ÂĂŞ}INTOPREAMBLE]

Læs mere

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE SKØNNE DU! Tak for din interesse til mig og kurset 'Det bare mad' vejen til større frihed og indre madro. En ting er at læse Sofias,

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Gud har en plan -1. Plan nr.1: Jeg elsker dig altid!

Gud har en plan -1. Plan nr.1: Jeg elsker dig altid! Gud har en plan -1 Plan nr.1: Jeg elsker dig altid! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 1: At elske mennesker - altid. Gud har skabt os i kærlighed, og han fortsætter med at elske os, selvom vi fejler. Tekst:

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Sådan overlever du - og din krop - julen

Sådan overlever du - og din krop - julen Sådan overlever du - og din krop - julen Kontante trænings- og kostråd: Krisztina Maria er unik i sin tilgang til sundhed, træning og livsstilsændring. Af Mette Gert, december 2012 03 Sådan overlever du

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121 1 Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl. 14.30. Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121 Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 2,1-20 Bøn. Lad os bede!

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

2.2 Du har potentiale

2.2 Du har potentiale 22 DU HAR POTENTIALE - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 22 Du har potentiale Introduktion til denne lovsangsaften Denne aften handler om reflektion, over vores betydning for Gud Når Gud elsker

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Læsefidusen vil gerne lave et ord træ med modsatte ord: tyk tynd, lille stor. Det er svært at finde modsatte ord. Kender du nogle modsatte ord?

Læsefidusen vil gerne lave et ord træ med modsatte ord: tyk tynd, lille stor. Det er svært at finde modsatte ord. Kender du nogle modsatte ord? 1 LÆSEFIDUSENS ORDSKOV Som supplement til elevhæftet Læsefidusens Ordskov er her en række oplæg. Det er en del af idegrundlaget, at oplæg til nye ordtræer præsenteres gennem en lille fortælling. Her er

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

Min Gud er en stor, stor Gud -2

Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er min Konge! Mål: At lære børnene, at Gud er vores konge og forsørger. Han ønsker at regere i os. Tekst: 1. Kongebog 17, 6-16 (Elias og enken i Sarepta). Visualisering:

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Halleluja, mere af dig -4

Halleluja, mere af dig -4 Halleluja, mere af dig -4 Mere af Guds kraft Mål: At give børn en længsel efter at blive fyldt med (mere af) Guds kraft. Tekst: 2. Kongebog 4, 18 37 (Elisa vækker en dreng op fra de døde). Visualisering:

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Jeg bygger kirken -3

Jeg bygger kirken -3 kirken - Bøn og fællesskab Mål: Kirken forbindes ofte med en bygning, men kirken er meget mere end det. Kirken består af mennesker. Kirken er til for, at vi kan have fællesskab med Gud og med hinanden.

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Nis. skal giftes. Medvirkende: I skal bruge: Nis. Tre rotter Søren Banjomus En kat Mille Gamle Nis En masse nisser Tea Teas mor Teas far En fortæller

Nis. skal giftes. Medvirkende: I skal bruge: Nis. Tre rotter Søren Banjomus En kat Mille Gamle Nis En masse nisser Tea Teas mor Teas far En fortæller Et nisseskuespil for børn i indskolingen Nis skal giftes Medvirkende: Nis Tre rotter Søren Banjomus En kat Mille Gamle Nis En masse nisser Tea Teas mor Teas far En fortæller I skal bruge: To store puder

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning 1. Int. Jakobs værelse. Dag. Jakob (14 år, kedeligt tøj: matte farver, gør ikke noget ud af sit hår) sidder ved sit skrivebord. Der ligger en stak

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

December 2010 7. årgang, nr. 11

December 2010 7. årgang, nr. 11 Der er kommet nye billeder i nogle af vores fotomapper på reolen. Indtil videre kan man nu nyde og evt. genopleve de gode minder fra: December 2010 7. årgang, nr. 11 Fristedet Valby Søndergade 2 2630 Taastrup.

Læs mere

Hjælp Julemanden. Lærerark

Hjælp Julemanden. Lærerark Hjælp Julemanden Lærerark Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 60 min. I bliver budt velkommen af Tivolis underviser, der viser jer til rette i julemandens stue. Eleverne får at vide,

Læs mere

5.3 Will you follow? din by. Check-in. Introduktion til denne Ud-aften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer

5.3 Will you follow? din by. Check-in. Introduktion til denne Ud-aften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer 53 Will you follow? - Udaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 5 53 Will you follow? Introduktion til denne Ud-aften I aften skal vi hænge flødeboller op i træerne og sige tak for, at vi har en dejlig by - og

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere