herning Sygehusgrunden Herning iforundersøgelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "herning Sygehusgrunden Herning iforundersøgelser"

Transkript

1 herning Sygehusgrunden iforundersøgelser Herning

2

3 INDHOLD Kolofon 3 Indledning 5 Sygehusgrunden 12 Udviklingsstrategi Udarbejdet af: Bascon Åboulevarden Aarhus C Tlf.: Plusset 22 Hospitalet 24 Det gamle sygehus 27 Midlertidighed 29 Boliger 30 Udannelse, offentlige institutioner og kultur Sadolin & Albæk Store Torv 7, 2. sal 8000 Aarhus C 32 Erhverv og detailhandel Tlf.: Planværkstedet Aps Birkerød Hovedgade 8, 2.b 3460 Birkerød Tlf.: Med bidrag fra: Rambøll Olof Palmes Alle Aarhus N

4

5 INDLEDNING A + BEVARING B + BYGNINGER + + CMARKED + Forundersøgelsens 3 delanalyser. Herning by er dynamoen, der giver kraft til hele kommunens vækst. En investering i Hernings Bymidte er en investering i hele kommunen. En attraktiv bymidte understøttes af en kulturpolitik, der arbejder for at skabe meningsfulde fællesskaber og stærke identiteter samt underholde og tilbyde byens borgere store begivenheder og kulturelle oplevelser. Det nye bibliotek i Herning er et godt eksempel på et fyrtårnsprojekt, der kan være dynamo for en videre udvikling af byen. Omdannelsen af sygehusgrunden i Herning til en ny bydel, Herning+, har tilsvarende et stort potentiale til at styrke det offentlige byliv, kulturen og oplevelsen af de rekreative rum i Herning. Fyrtårnsrationalet er forbundet med tankegangen om, at en stor investering kan fungere som dynamo ikke kun for nærområdet, men for hele byen og kommunen. Projektet kræver fokus på samspillet mellem bymiljø, kultur og erhverv, som kan bidrage til at skabe tiltrækningskraft i samspil med de øvrige kvaliteter i bymidten. VISION H+, omdannelsen af sygehusgrunden I Herning er en kæmpe opgave med stor kompleksitet, hvor forskellige samvirkende rationaler, logikker, værdier og interesser er i spil. Omdannelsen af H+ forudsæt ter derfor en målrettet strategisk planlægning og en tværfaglig koordineret indsats. Byrådet har allerede vedtaget en vision for udviklingen af bymidten. Formålet med forundersøgelsen er, at omdanne visionen til en udviklingsstrategi. Det har dog vist sig nødvendigt at konkretisere den overordnede vision for bymidten i en mere konkret vision for H+ for bedre at kunne danne et billede af en ønskeposition et stykke ud i fremtiden. FORUNDERSØGELSEN Forundersøgelsen er gennemført med afsæt i tre specifikke analyser af omdannelsespotentialet i relation til henholdsvis bevaring, bygninger og markeder. Konklusionerne er samlet i nærværende dokument, som indeholder et oplæg til en samlet prioritering på tværs af de tre perspektiver. Forundersøgelsen indeholder samtidig første oplæg til en samlet udviklingsstrategi, som har til formål at udlægge principielle spor for den videre planlægning og udvikling af H+. De planer, der præsenteres i dokumentet, er således ikke en endelig masterplan, men har til formål at danne fundament for den videre udvikling. Der skal således ske en yderligere detaljering af planerne, inden de kan realiseres. PROCES Forundersøgelsen er gennemført med en involvering af både direktører og medarbejdere fra de forskellige forvaltninger i Herning Kommune, der har en aktie i, eller som kan bidrage til områdets udvikling. Involveringen er gennemført som to adskilte workshops, hvis indhold har dannet grundlag for oplæg til både visionen for H+ og den konkrete bystruktur, der lægges op til i forundersøgelsen. WORKSHOP I DIREKTIONEN, HERNING KOMMUNE WORKSHOP II FORVALTNINGER, HERNING KOMMUNE STYREGRUPPEMØDE I HERNING KOMMUNE, REGION MIDT- JYLLAND, REALDANIA BYRÅDSSEMINAR HERNING KOMMUNE STYREGRUPPEMØDE II HERNING KOMMUNE, REGION MIDT- JYLLAND, REALDANIA JAN FEB MAR APR MAJ Proces 3

6 4

7 SYGEHUSGRUNDEN Omdannelsen af sygehusgrunden i Herning er et nøgleprojekt i udviklingen af det centrale Herning. For lidt over 100 år siden blev Ringkøbing Amtssygehus placeret i Hernings nordlige bykant. Sygehuset erstattede Hernings daværende sygehus i Nørregade, og blev indviet i Det var Hernings første egentlige sygehus med både medicinsk og kirurgisk afdeling. Omkring sygehuset lå de åbne marker, men i tiden fra 1910 voksede byen op omkring sygehuset. Efterfølgende er en lang række ejendomme, sportsarealer og grønne områder blevet inddraget for at udvide sygehuset i takt med behovet for nye enheder og større bygninger. Sygehuset spiller en vigtig rolle i Hernings udvikling. Fra omkring år 1900 opføres der i Herning en række markante bygninger, der i dag er med til at tegne byen, heriblandt Amtssygehuset. Udviklingen i Herning var mest markant omkring Østergade og Bredgade og i feltet op til Gl. Landevej. Herimellem kom en række tværgader i de nord-/ sydgående markskel, bl.a. Skolegade, der i dag afgrænser sygehusområdet mod øst. SYGEHUSETS UDVIKLING Sygehusområdets udvikling er sket i to overordnede etaper. Del 1 rummer det gamle sygehus i området omkring de oprindelige sygehusbygninger og del 2 er det nye sygehus med de store moderne bygninger i sygehusområdets vestlige del. De første sygehusbygninger fra 1909/10 er opført i Herregårdsstil med svungne gavle, arkader og fine bygningsdetaljer. Allerede i 1919 bliver de oprindelige bygninger udvidet med to sidebygninger på den nordlige fløj. De tre boliger - Kommunehusene - er ligeledes fra 1919 og har været en del af en samlet bebyggelse langs den nu lukkede Nørgaards Alle. Det oprindelige sygehus blev over de kommende år udvidet løbende med en række andre bygninger, herunder flere fløje på hovedbygningerne i 1939 og 1959 samt to barakbygninger i 1939 og I slutningen af 1960 erne besluttedes det at udvide sygehuset, og der var behov for at inddrage nye arealer til udvidelserne. Det nye moderne sygehus bliver etableret på tilstødende arealer, der tidligere blev anvendt til stadion, friluftsbad, beboelse og landbrug. Med udvidelsen rykkede sygehusområdets afgrænsning mod vest frem til Møllegade. Lave målebordsblade (kort.arealinfo.dk). 5

8 I forbindelse med udvidelserne af sygehuset blev Nørgaards Alle lukket, og flere huse langs med alléen blev revet ned. Det fragmenterede flere af de sammenhænge, der var imellem sygehusområdet og byen, og muligheden for at komme på tværs af området i nord/sydlig retning reduceredes betragteligt. Det moderne sygehus blev etableret fra sidst i 1960 erne med de nye store sygehusbygninger, som blev bygget vest for Nørgaards Alle. I 1983 blev de nye bygninger yderligere udvidet mod vest, og i 1991 opførtes 2 bygninger mod Møllegade, herunder den kvadratiske atriumbygning. Akutbygningen ud til krydset Møllegade/Gl. Landevej er opført i Kapellet er fra 2001, psykiatribygningen er fra 2002 og senest er Onkologihuset bygget i Ind imellem de primære hospitalsbygninger er der over tid opført en lang række mindre bygninger, garager, kontorbarakker og forbindelsesgange. Området bærer præg af denne løbende tilbygning og knopskydning. Flere steder ses en række sammenstød mellem bygninger med forskellig stil og skala, med et mix af forsider, bagsider, materialer og restarealer. både relaterer sig til sygehusområdets udvikling, til fortællingen om velfærdsstaten og til arkitekturhistorien. Landskab og rum De grønne arealer og gårdrum er med til at give området identitet og et samlet grønt præg. Det er navnlig den ældre del af sygehusområdet, der rummer store træer og bevaringsværdige grønne træk. Terrænet har også stor betydning for oplevelsen af området og sammenhængen til den omkringliggende by. Terrænet i området falder jævnt fra det sydvestlige hjørne til det nordøstlige hjørne. Flere steder er terrænet blevet reguleret i forbindelser med byggeri i området, hvilket har givet en række terrænspring. I den gamle del er der et harmonisk samspil mellem ude og inde, mens der flere steder ved de nye bygninger er store terrænspring til omgivelserne og til den omgivende by. De grønne rum i området er velfungerende. I den gamle del er der mange snørklede stiforløb og forbindelser, der er med til at give området karakter. I den nye del er sammenhængen mellem bygninger og omgivelser mindre, og de fleste udearealer bliver anvendt til parkering. Samlet set formidler alle områdets bygninger sygehusgrundens udviklingshistorie, og selv om det primært er den ældste del af sygehusområdet, der indeholder bevaringsværdige bygninger og landskabstræk, så fortæller områdets samlede bebyggelse om en historisk udvikling, som 6

9 BEVARINGSPOTENTIALET Områdets arkitektur og kulturhistorie har potentiale til at sætte rammen for en ny disponering af sygehusgrunden gennem bevaring og nyfortolkning af de kulturhistoriske værdier. De bevaringsværdige bygninger, som identitetsmæssigt og kulturhistorisk tilfører området værdi, bør bevares. Det gælder i særlig grad for det gamle sygehus, herunder de gamle hovedbygninger og tilbyggede fløje samt have- og gårdrum, kommunehusene, de to barakbygninger og villaen Rosenvænget. Med hensyn til områdets udvikling og arkitekturhistorie ligger der spændende fortællinger i nogle af hospitalets nyere bygninger - eksempelvis sengebygningerne fra En formidling af områdets samlede bygningshistoriske udvikling kan udgøre et kulturhistorisk element i områdets fremtidige identitet. Derudover er der en række nyere bygninger som f.eks. atriumbygningen, onkologien m.m., som i kraft af deres alder og bygningskonstruktive muligheder også kan bevares ud fra en økonomisk synsvinkel. SIGNATUR: Bevaringsværdig bebyggelse - høj bevaringsværdi Bevaringsværdig bebyggelse - middel bevaringsværdigværdi Lav bevaringsværdi Bygninger med tidstypiske træk Nyere bebyggelse fra 1980 og frem Bevaringsværdigt grønt rum Bevaringsværdige træer Bevaringsværdige sammenhænge Rosenvænget GL. LANDEVEJ MØLLEGADE OVERGADE SKOLEGADE Bevaringsværdige bygninger registreret med afsæt i SAVE-metoden og nyere bygninger, som repræsenterer områdets tidsepoker. Der refereres til baggrundsrapport om kulturhistorie og kortlægning af bevaringsværdier for detaljeret gennemgang og beskrivelse af bygningerne på sygehusgrunden. 7

10 1. BEVAREDE BYGNINGER 2. FJERNEDE BYGNINGER VUC SKOLE SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLE Afkoblingsstrategi Flere bygninger på sygehusgrunden er sammenbygget med andre, eller er kommet til, som følge af en knopskydning over lang tid. Bebyggelsen fremstår mange steder rodet og tilfældig på bekostning af de arkitektoniske løsninger. For at øge bygningernes arkitektoniske værdi og fortælleværdi anbefales det at afkoble en stor del af de sammenbyggede bygninger. Således opnås en større opdeling af de enkelte tidsepoker og hvor bygningerne fremstår som tydelige enkeltelementer i helheden. ÅBEN BY HERNING+ KIRKE Afkoblingen åbner samtidig mulighed for øget transparens og gennemtrængelighed i området - f.eks. omkring den gamle hovedbygning. I det omfang, en sammenkobling af bygninger i området er nødvendig, bør det ske efter en overordnet arkitektonisk idé, som gerne tilføjer nyt, men samtidig understøtter det bevaringsværdige i områdets bebyggelse. TÆT BY SAMMENHÆNGE GÅGADE UDVIKLINGSPOTENTIALET MED UDGANGSPUNKT I KULTURHISTORIEN Forbindelser Der er store potentialer i at få skabt nye forbindelser ind og gennem det førhen lukkede sygehusområde. Det anbefales derfor at genåbne og nyfortolke den gamle forbindelse langs Nørgaards Alle mellem Gl. Landevej og Overgade/ Rolighedsvej. Med genetableringen kan der skabes en ny forbindelse gennem området, som forbinder boligbyen mod nord med bymidten mod syd. Der kan samtidig skabes en ny forbindelse fra Møllegade og Skolegade med direkte forbindelse fra uddannelsesinstitutioner i nord over det nye sygehus til forpladsen foran det gamle sygehus og videre til Torvet og Østergade. 8

11 3. FORBINDELSER OG SAMMENHÆNGE 4. SAMMENHÆNGENDE BYSKALA Krydsningen mellem de to forbindelser fortæller historien om det gamle sygehus og det nye hospital og iscenesætter det gamle sygehus og forpladsens historie som indgang til hele området fra øst. Aktive p-arealer Mange af de ubebyggede arealer bliver anvendt til parkering. Det giver mange ikke steder i området med bagsider, dominerende og ustruktureret parkering. De mange små arealer og veje med biler fylder området op, giver et rodet udtryk og fjerner fokus fra de historiske træk. Det anbefales at forskønne arealerne og gøre dem aktive f.eks. ved at tilføre flere funktioner. Bagside til forside Sygehuset orienterer sig i dag ikke mod den omkringliggende by, og særligt kanten mod nord og syd opleves som en fliget og ujævn kant, der ikke har sammenhæng med boligbebyggelserne på de omkringliggende veje. Det anbefales, at det lukkede sygehusområde åbnes op mod den omkringliggende by, så områdets bagsider vendes til forsider. Der kan synliggøres enkelte kig ind i området samtidig med, at områdets rammer styrkes, så området fortsat opleves som et samlet område - H+. Der kan ligeledes arbejdes med at synliggøre indgangene til området og markere områdets kanter f.eks. med beplantning. Derudover anbefales det, at der skabes et både fysisk og mentalt centrum i sygehusområdet, som kobler områdets forskellige kvarterer. Her er området mellem det gamle og det nye sygehus en oplagt mulighed. MARKEDSPOTENTIALET Herning forventes at opleve en fornuftig befolkningstilvækst de kommende år, men vil samtidig opleve markante forskydninger i befolkningens alderssammensætning. Antallet af ældre borgere over 70 år vil være stigende, mens der fortsat forventes en fraflytning af de årige, som kan være vanskelige at tiltrække efter endt uddannelse. Ændringerne i alderssammensætningen i kommunen forventes at medføre et ændret boligbehov samtidig med, at befolkningstilvæksten vil medføre et behov for nybyggeri. H+ vurderes at besidde nogle helt centrale kvaliteter i forhold til muligheden for at etablere attraktivt byggeri, der kan målrettes mod både nuværende og kommende borgere i Herning. På erhvervssiden vurderes efterspørgslen at være mere moderat, og der er allerede velfungerende erhvervsområder i byen langs med indfaldsvejene. Ligeledes understøtter erhvervsstrukturen med mange små virksomheder ikke byggeri af større domicilejendomme, men der kan være mulighed for at etablere enkelte flerbrugerejendomme. En vis andel af serviceerhverv i området kan desuden være med til at give området liv på flere tider af døgnet. H+ bør derfor i overvejende grad anvendes til boligformål, og det anbefales, at der bygges i flere forskellige typologier, der kan tiltrække såvel borgere, der flytter internt i Herning by, og potentielle nye tilflyttere. Samtidig anbefales det, at muligheden udnyttes for at tilføre Herning nye boligtypologier f.eks. town houses og urban villas, der både forholder sig til en bymæssig kontekst og samtidig rummer nogle af de attraktive træk, der findes i forstaden, i form af private haver, terrasser og andre uderum. 9

12 BEVARINGSPOTENTIALE MARKEDSPOTENTIALE BYGNINGSPOTENTIALET Bygningerne på sygehusgrunden er opført i mange etaper over meget langt tid og efter flere forskellige konstruktive principper. Bortset fra de oprindelige bygninger mod øst har bygninger opført efter 1970 betondæk, der primært bæres af søjler og bjælker. Hovedparten af indervæggene er således sekundære vægge, der umiddelbart fjernes, og det er generelt nødvendigt med energimæssig opdatering, hvis bygningerne skal leve op til aktuelle krav. I sengebygning I og II og i onkologibygningen kan facader udskiftes direkte, hvilket ikke er tilfældet i atriumhuset og akutmodtagelsen. Konstruktivt er det muligt at skabe bedre lysforhold i alle bygninger og evt. som gennemgående lysskakte, atrier og lignende. Bygningerne er generelt opført med et søjlemodul på højst 7-9 meter, hvilket umiddelbart gør anvendelse af kælderarealer til parkeringsformål problematisk uden ombygning. Beregninger viser, at der ikke umiddelbart er et økonomisk incitament til at omdanne eksisterende kældre til parkeringsformål i forbindelse med ny bebyggelse, bl.a. grundet de bindinger eksisterende kældre medfører for nyt byggeri, men dette bør undersøges yderligere i forbindelse med konkrete byggeplaner. Hvis eksisterende bygninger fremtidigt kan finde anvendelse uden væsentlige ændringer ud over energimæssig opdatering, må beslutning om bevarelse afhænge af disponeringen af området som helhed. ANBEFALING TIL BEVARING Ovenstående diagrammer viser bevaringspotentialet fra de 4 forskellige perspektiver, der er indeholdt i forundersøgelsen. Det vurderede potentiale varierer, men danner samlet grundlag for en anbefaling af, hvilke bygninger, der bør bevares i forbindelse med omdannelsen af H+. Anbefalingen balancerer sig således mellem flere forskellige perspektiver og er således ikke alene begrundet i f.eks. den bygningsmæssige stand, bevaringshensynet eller en økonomisk optik. Det gamle sygehus Samlet set anbefales det, at de gamle sygehusbygninger bevares. Anbefalingen bygger både på en vurdering af, at de kan tilføre H+ værdi i forhold til den fortælling og historie, der medfølger og at der i Herning er et markedsgrundlag for omdannelse af de gamle bygninger - særligt til boligformål. Foruden den direkte værdi i forbindelse med omdannelse af bygningsmassen rummer kulturmiljøet omkring det gamle sygehus også værdi i forhold til udviklingen af den øvrige del af H+. Det er ikke alene det gamle sygehus, der rummer et omdannelsespotentiale. Også de gamle barakbygninger, lægeboligerne og kommunehusene medvirker til at skabe et særligt område samtidig med, at det er en fornuftig businesscase i relation til omdannelsen. Sengeafsnittet Der lægges også op til, at det østlige sengeafsnit bevares. Bevaringen er primært begrundet i det bidrag bygningen giver til den samlede fortælling om H+. Som bygningen fremtoner i dag, har den et arkitektonisk udtryk, som vil give visse udfordringer i forhold til en fremtidig kommerciel udnyttelse. Rent konstruktivt kan den ryddes, så det kun er de bærende strukturer, der står tilbage. Den kan således gives en arkitektonisk 10

13 BYGNINGSPOTENTIALE GENANVENDELSE AF KÆLDRE bearbejdning, der både skaber en moderne bygning og vidner om dens tidligere historie i kraft af volumen og struktur. En god - og meget nærværende - reference er Hernings nye bibliotek, som har gennemgået en lignende transformation. SIGNATUR: Stort genanvendelsespotentiale Muligt genanvendelsespotentiale Lille genanvendelsespotentiale Bygningen vurderes primært at kunne anvendes til kommercielle, kulturelle eller uddannelsesmæssige funktioner. Øvrige bygninger Både atriumhuset og akutmodtagelsen har bærende facader, der kun svært lader sig transformere. Atriumhuset har et volumen og en bygningsdybde, der gør den anvendelig til mange forskellige formål, mens akutmodtagelsen, som er en meget stor bygning, er svær at omdanne til andre formål. Der lægges derfor op til, at akutmodtagelsen fjernes for at give plads til nye byggemuligheder. Atriumhuset anbefales derfor bevaret og kan anvendes til flere forskellige formål. Det samme gør sig gældende for onkologien, som ligeledes anbefales bevaret. Derudover bevares institutionsbygningen ved det gamle sygehus og sygeplejeboligerne ved krydset mellem Gl. Landevej og Skolegade. Begge bygninger er relativt nye og foreslået genanvendt til andre formål. Kældre Kældre under de bevarede bygninger bevares og ombygges om muligt til parkering. De øvrige kældre fjernes i forbindelse med nedrivning af bygninger og genanvendes som udgangspunkt ikke. BEVAREDE BYGNINGER Samlet set lægges der op til, at ovenstående bygninger bevares. 11

14 H+ UDVIKLINGSSTRATEGI VISION Med byrådets vision for Herning som en levende, attraktiv og dynamisk by skal H+ være et attraktivt sted at leve og arbejde. H+ skal danne ramme om et kreativt byområde i Herning, der har potentiale til at tiltrække spændende virksomheder, kultur- og fritidsaktiviteter, nye kulturoplevelser, kvalitetsboliger i byen og nye kreative erhverv, som tilsammen kan gøre H+ interessant for potentielle tilflyttere og nye kreative og innovative erhvervsmiljøer. Derudover kan udviklingen af en kreativ zone også stimulere de eksisterende erhverv i bymidten. De kreative vækstlag som driver I referenceprojekter som Godsbanen i Aarhus og i det hollandske NDSM-værft er de kreative vækstlag en driver for udviklingen og omdannelsen af gamle industriområder. I Herning kan vækstlagene bidrage til omdannelsen af sygehusgrunden og til en fortsat udvikling af Herning Bymidte. De kreative erhverv kan spille en væsentlig rolle i en fremtidig økonomisk udvikling både lokalt og regionalt. Ideen om et kommunalt projekt på sygehusgrunden er, at skabe forbindelse mellem kulturelle og kreative vækstlag, den offentlige sektor og private virksomheder. Vækstlagene har betydning for byens kunstneriske og kulturelle udvikling, og kan fungere som katalysator for et mangfoldigt byliv. Kulturelle og kreative iværksættere rummer samtidig selv kommercielle potentialer. H+ skal bidrage til at forløse det forretningsmæssige potentiale, der findes i det kunstneriske og kreative vækstlag, så der skabes bæredygtige virksomheder. H+ er Herning Kommunes målrettede satsning på at opbygge og udvikle et lokalt innovations- og inkubatormiljø med let tilgængelige lokaler til kontorer, værkstedsfaciliteter og lettere produktion. H+ tænkes at udgøre en platform for teater, innovative virksomheder, gallerier, kontorfællesskaber, studier med kunstnergrupper, musikere, designere, arkitekter, animatorer, spiludviklere, håndværkere, projektmagere og studerende SYGEHUSGRUNDEN I DAG BYGNINGER FJERNES NY INFRASTRUKTUR 12

15 FRA BYGNING TIL BYDEL H+ skal bidrage til at udvikle de kreative vækstlag, så forholdene forbedres for innovative miljøer og kulturelle projekter i Herning. H+ kan give de kreative vækstlag indflydelse på udviklingen af området. H+ skal udvikles med afsæt i en tiltrækningsstrategi og en markedsføringsplan, der er lokalt forankret med et bredt ejerskab blandt borgere, foreninger og erhvervsliv. En levende bydel H+ skal skabe sammenhæng som et nyt hængsel mellem bymidten og de omkringliggende bykvarterer og uddannelsesinstitutioner. Det skal være en bydel, hvor der er liv på flere forskellige tider i døgnet og henover året - men den skal ikke leve lige meget alle steder. Livet i bydelen skal koncentreres omkring bydelens vigtigste forbindelser og byrum, hvor bygninger og funktioner skal medvirke til at understøtte bylivet og den offentlige karakter. Fællesskabet i centrum Fællesskaber skal være i centrum i H+ både på bydels- og byggefeltniveau. Det skal være en bydel, hvor man kommer hinanden ved, og som er indrettet, så de naturlige møder i dagligdagen, der skaber vedkommenhed og tryghed, opstår. UDVIKLINGSSTRATEGI Sygehusgrunden skal omdannes fra at være et isoleret og monofunktionelt område på kanten af Herning Bymidte til at blive en integreret og multifunktionel ny bydel, der tilfører bymidten en lang række nye muligheder. Sygehusgrunden skal omdannes fra at være et bygningskompleks, der lukker sig omkring sig selv, til at blive en bydel, der åbner sig mod den omkringliggende by og inviterer indenfor - fysisk og i kraft af de nye funktioner, der får til huse i bydelen. Strategien er enkel (i teorien). En stor del af de eksisterende hospitalsbygninger - der enten er udtjente eller som i kraft af deres strukturer er svære at omdanne - fjernes for at give mulighed for ny udvikling. De bevaringsværdige bygninger omkring det oprindelige sygehus, der arkitektonisk og historist rummer et stor potentiale, bevares. Det samme gør sig gældende for det bevaringsværdige træk omkring den + = PLUSSET NYE BYKVARTERER H+ 13

16 Fremtidsbillede af sygehusgrunden set fra nord. gamle Nørgaards Alles oprindelige tracé, der skaber forbindelse gennem og opdeling af det store område. Samtidig bevares en af de første bygninger hospitalet (det gamle sengeafsnit) fra sygehusets anden vækstperiode som en del af fortællingen om bydelens opståen og historie. Endeligt bevares størstedelen af de nyere bygninger på området, som strukturelt, arkitektonisk og markedsmæssigt rummer et omdannelsespotentiale. Ny infrastruktur anlægges med udgangspunkt i de eksisterende vejadgange ind til området og skaber sammen med det nye samlende byrum Plusset et netværk af offentlige forbindelser og veje, der underopdeler H+ i mindre selvstændige kvarterer. Kvartererne kan udvikles uafhængigt af hinanden. FÆLLESSKABER PRIVAT Haver, tagterrasser m.m. HALVPRIVAT Forhaver HALVOFFENTLIGT Gårdrum, lommeparker, kantzoner OFFENTLIGT Plusset, gader m.m. FORELØBIG HELHEDSPLAN Den foreløbige helhedsplan er udarbejdet med afsæt i udviklingsstrategien og omsætter forundersøgelsernes anbefalinger til det grundlag, der udgør afsættet for de indledende beregninger af byggeretspriser, byggemodningsomkostninger, parkeringsbehov osv. Den foreløbige helhedsplan er således ikke en endelig plan for H+ og skal derfor kvalificeres yderligere. Hovedgreb Omdannelsen af sygehusgrunden tager udgangspunkt i 3 hovedelementer: Plusset, der er det det nye primære byrum i H+; Hospitalet, den omdannede sengebygning, der foreslås anvendt til offentlige og publikumsorienterede funktioner som kultur, uddannelse og lignende; og Det gamle sygehus, de bevaringsværdige bygninger i områdets østlige del, der primært omdannes til boligformål. De 3 hovedelementer beskrives nærmere på de efterfølgende sider. 8 nye bykvarterer Grundlaget for ny byudvikling på sygehusgrunden dannes af de 8 nye bykvarterer, der fremkommer, når de eksisterende bygninger fjernes, og bydelens nye infrastruktur anlægges. Målet med de 8 bykvarterer er at udvikle en sammensat bydel, der består af en stor variation i arkitektur, boligtypologier og ejerforhold. Hvert af de 8 bykvarterer skal derfor 14

17 Fremtidsbillede af sygehusgrunden set fra syd. udvikles som selvstændige enheder med hver sin identitet og egenart. Samtidig skal de udvikles med en klar bevidsthed om at skabe rammer for fællesskaber. Ny bebyggelse skal skabe en tæt by med klare gade- og byrum. Der lægges derfor op til, at ny bebyggelse opføres med facade i den byggelinje, der dannes af de enkelte kvarterer. En levende og attraktiv bydel Målet er, at H+ bliver en levende og attraktiv bydel med Plusset som primær offentligt byrum og forbindelse gennem bydelen. Bylivsskabende funktioner skal derfor placeres omkring Plusset. En levende og attraktiv bydel er både afhængig af kantzonen og indholdet i stueetagen. Der stilles derfor særlige krav til kantzonen omkring de bygninger, der orienterer sig mod Plusset, og ikke mindst til de funktioner, der placeres i bygningernes stueetager. Ved kantzoner forstås overgangen mellem bygning og byeller gaderum. Kantzonen forholder sig typisk til bygningen og aktiviteterne i stueetagen og har i høj grad sammenhæng med aktiviteterne bag facaderne. Kantzoner og stueetager skal prioriteres højt i H+, ikke kun fordi kantzonerne har betydning for det liv, der leves og opleves i bydelen, men fordi kantzonerne samtidig har stor betydning for oplevelsen af at færdes gennem bydelen - herunder oplevelsen af tryghed og offentlighed. For at opnå et aktivt byliv skal stueetager i bebyggelse mod Plusset etableres som enten aktive eller åbne. I de aktive stueetager er fokus rettet mod funktionen og kan eksempelvis være butikker, café, restaurant, kantine, publikumsorienterede erhverv, kultur osv. De aktive stueetager er særligt vigtige omkring Hospitalet og Det gamle sygehus hovedbygning. I de åbne stueetager er fokus rettet mod arkitekturen og deltaljeringen af den enkelte bygning for derigennem at sikre en sammenhæng mellem det private og det offentlige. De åbne stueetager er særligt vigtige i de dele af Plusset, som danner forbindelserne til den omkringliggende by. Kantzonen skal her udformes, så de giver mulighed for liv langs byrummets kanter - f.eks. med en forskydning i facaden, der muliggør ophold, en urban terrasse, plads til blomster osv. Målet er således ikke at skabe grundlag for lige meget byliv alle steder. Strategien sigter derimod efter, at bylivet prioriteres på de steder, hvor det er særligt vigtigt, og hvor det har betydning for planens offentlige byliv. Etager og høje huse Generelt ønskes der en tæt og bymæssig bydel, men betingelserne for de 8 bykvarterer er forskellige. Mod Gl. Landevej skal ny bebyggelse tale sammen med den lavere boligby på den anden side af vejen, mens ny bebyggelse mod Møllegade skal skærme de bagvedliggende områder mod trafikstøj. Der lægges op til, at der generelt kan bebygges i op til 3-4 etager, og at rækkehuse opføres som town houses efter 15

18 ROLIGHEDSVEJ A GL. LANDEVEJ MØLLEGADE SKOLEGADE NØRGAARDS ALLÉ N hollandsk model i 3 etager med integreret parkering og tagterrasse. Mod den nordlige kant reduceres byggehøjden til 2-3 etager. Enkelte steder kan opføres højere byggeri, bl.a. omkring Plusset, hvor en høj bygning kan danne afslutningen på områdets primære byrum og som markering af områdets indgange. SIGNATUR Eks. bygninger Byggefelter eksisterende kældre Aktive kantzoner Åbne kantzoner Forbindelser Vejadgang TRAFIK OG PARKERING Sygehusområdet er i dag karakteriseret ved at være et lukket område, hvor alle veje ender blindt på store parkeringspladser. Den oprindelige Nørgaards Alle - der historisk har skabt forbindelse gennem området - er for mange år siden blevet nedlagt, for at give plads til udvidelsen af sygehuset. Målet med vejene i H+ er at omdanne sygehusgrunden fra at være en lukket enklave i byen til at blive en åben og tilgængelig bydel for både lette trafikanter og bilister. Der lægges derfor op til, at de eksisterende vejadgange til sygehusgrunden opretholdes, men forbindes, så der skabes mulighed for funktionelle flows gennem området. Det er vigtigt, at veje ikke alene bliver funktionelle transportforbindelser, men at de får en funktion i forhold til bydelens liv og funktionalitet. Der lægges derfor op til, at der i vejudlægget gøres plads til bl.a. kantstensparkering, som dels kan bidrage til områdets parkeringsdækning, dels medvirke til at skabe de bevægelser, der kendetegner en levende bydel. Det anbefales samtidigt, at veje indrettes, så de indgår i håndteringen af eksempelvis regnvand ved anlæg af f.eks. 16

19 + + PLUSSET Plusset er Sygehusgrundens nye offentlige byrum, der skaber forbindelse mellem Herning+ og den omkringliggende by. DET GAMLE SYGEHUS Det gamle sygehus omdannes primært til boliger og fortæller om den tidlige udvikling i H+. HOSPITALET Hospitalet danner base for nye muligheder og har potentiale til at blive det nye hjerte i H+. regnbede, permeable belægninger ved kantstensparkering eller måske endda, at veje og fortove indrettes, så de i deres opbygning kan indgå i håndteringen af ekstremregn (www.vandvejen.dk). Forbindelser Sygehusområdet er et vigtigt hængsel mellem bymidten og den nordlige og nordvestlige del af Herning by. Udviklingsstrategien bygger bl.a. på, at forbindelserne for de lette trafikanter styrkes. Plusset skal styrke øst-vestforbindelsen fra Torvet via Skolegade og Pontoppidansvej forbi den gamle hovedbygning til Møllegade eller Gl. Landevej, så der skabes forbindelse til bl.a. uddannelsesinstitutionerne i den nordlige bydel. Samtidig genopstår nordsyd forbindelsen i Nørgaards Alles oprindelige tracé - dog uden mulighed for gennemkørende trafik. Boligområderne nord for sygehusgrunden sammenbindes således med bymidten. I krydsningen mellem øst-vest- og nord-syd-forbindelserne skabes samtidig det nye centrale byrum i H+, der kan blive områdets nye sammenbindende og identitetsskabende hjerte og en nyt urbant rum i Herning. Parkering Parkering er altid en udfordring i forbindelse med planlægning af tætte byområder. På den ene side er parkering et fundament for en attraktiv og velfungerende bydel - ikke mindst i Herning. På den anden side kan parkering have en række negative konsekvenser for eksempelvis den bymæssige kvalitet, byggemodningsomkostningerne osv. Ofte er ønsket, at parkeringen placeres i kælderkonstruktioner, hvor det ikke påvirker bymiljøet visuelt, men det er dyrt og ofte ikke økonomisk realiserbart. Målet er derfor at skabe basis for de billigste alternativer uden at gå på kompromis med f.eks. bymiljøet i H+. De gamle kælderkonstruktioner under de sygehusbygninger, der fjernes, genanvendes ikke direkte til parkering i den Fremtidsskitse af byrummet omkring Plusset set fra nord, med Hospitalet og en mulig høj bygning. foreløbige helhedsplan. Beregninger viser, at der ikke er et markant økonomisk incitament i at bevare disse, samtidig medfører de uhensigtsmæssige bindinger i forhold til disponeringen af ny bebyggelse. I forbindelse med den videre bearbejdning af bykvartererne bør det dog undersøges nærmere, om kældre kan genanvendes som lokal kælderparkering. Der lægges op til, at etablere et samlet parkeringshus centralt i området, samt at der som grundlag for beregning af parkeringsbehovet i bydelen åbnes mulighed for dobbeltudnyttelse af parkeringspladser mellem bydelens forskellige funktioner i den centrale del af området, hvilket samlet set reducerer behovet for parkeringspladser. Beregningen af dobbeltudnyttelse kan tage afsæt i internationale erfaringstal fra eksempelvis Holland. 17

20 ROLIGHEDSVEJ A D GL. LANDEVEJ C B H MØLLEGADE 15 F E SKOLEGADE G NØRGAARDS ALLÉ N SIGNATUR OMDANNELSESSTRATEGI Omdannelsen af H+ kommer til at tage mange år. Omdannelsesstrategien bygger på 3 adskilte elementer, hvis fundament bygger på den afkoblingsstrategi, der lægges op til i forundersøgelsen, hvor sammenbygningerne mellem det gamle og det nye sygehus fjernes. Herved opdeles det store område i to mindre enheder, som kan udvikles uafhængig af hinanden. Det første element i omdannelsesstrategien omfatter Plusset og Hospitalet, hvor der lægges op til, at der tidligt gennemføres en forundersøgelse og en videre programmæssig bearbejdning af både Plusset og Hospitalet. Forundersøgelsen skal indeholde en stillingtagen til det fremtidige, funktionelle indhold og de fremtidige aktører. Programmet skal viderebearbejde bygningsundersøgelser, dokumentation og værdisætning. Endelig skal programmet præcist gøre rede for projektets fokus, omfang og opbygning. Eks. parkering Ny parkering på terræm Parkeringshus Dobbeltudnyttelse Herudover kan der, i forbindelse med en mulig viderebearbejdning af et kommunalt projekt på H+ foretages analyser af den eksisterende ejendomsdrift i Herning Kommune. På baggrund heraf kan der udarbejdes et katalog med forslag til mulige modeller for den fremtidige arealforvaltning (optimering af kvadratmeter, lokaleoptimering, lokalerokader, reduktion af behov for lokaler) samt forvaltning af særlige udviklingsbehov og behov for innovative løsninger. Programmeringen skal samtidig danne basis for projektets arkitektoniske løsninger, og der lægges op til, at der - med afsæt i den videre forundersøgelse - afholdes en arkitektkonkurrence, parallelopdrag el. lign. med det formål, at få fastlagt hovedgrebet for omdannelsen af både Plusset 18

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Ungdomsboliger Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009 Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Dette notat omhandler placeringen af nye ungdomsboliger i eller

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP Byers økonomiske præstationer G De 4 tematillæg BOLIGUDBYGNING

Læs mere

Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser

Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser VELKOMMEN TIL HESTESKOEN Hesteskoen er tegnet af Årstiderne Arkitekter og opføres, som en 5-11 etagers bebyggelse i de skønneste naturomgivelser. Byggeriet

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

Idekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen

Idekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen Idekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen RKITEKTFIRMET KJER & RICHTER 2 Indhold Hedeboskolen - Eksist. forhold forslag 1a forslag 1b forslag 1c forslag 2 forslag 3 Oplevelses/aktivitetscenter Udnyttelse

Læs mere

RENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Bellahøj som case. Tina Saaby, stadsarkitekt, København

RENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Bellahøj som case. Tina Saaby, stadsarkitekt, København RENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Bellahøj som case Tina Saaby, stadsarkitekt, København Foreningen bæredygtige byer Bellahøj 02.10.2012 KØBENHAVN VOKSER 100.000 nye Københavnere i 2025 1000 nye

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 TRAPPEN Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 ARKITEKT BYGHERRE Laplandsgade 4A, 2.sal 2300 København S Denmark TN Udvikling A/S Kong Christians Allé 43, 2. DK-9000 Aalborg

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 TIRSDAG D. 25. SEPTEMBER 2012 KL. 17-20 HEDEHUSENE STATION HOVEDGADEN 437 C 2640 HEDEHUSENE s.2 Forventningsafstemning Hvad er formålet med aftenen?

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg Frederiks Plads Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg 20130902 DAGSORDEN OMRAADETS POTENTIALE PROJEKT VISION BEVARINGS OVERVEJELSER KULTURHISTORISKE RELATIONER AARHUS C IDAG Området har med sin

Læs mere

Konkrete forslag til initiativer:

Konkrete forslag til initiativer: Konkrete forslag til initiativer: 1. At forsøge at involvere udvalgte erhvervsvirksomheder som kunne være relevante for projektet. Her drejer det sig om virksomheder indenfor lys, lyd og nye medier f.eks.

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

VISUALISERING H O U H A V N TILBUD. gpp Arkitekter 12. september 2016 HOU HAVN

VISUALISERING H O U H A V N TILBUD. gpp Arkitekter 12. september 2016 HOU HAVN gpp Arkitekter 12. TILBUD H O U H A V N VISUALISERING Strandvillaerne OVERSIGTSKORT HVOR ER VI? LUFT FOTO MED GRUNDENE Havneområdet 2 3 1 INTENTIONSBESKRIVELSE DET SAMLEDE FORSLAG Hou i fremtiden Hou er

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

DBH / DOP 4 / Ø3 FELT1+2+3

DBH / DOP 4 / Ø3 FELT1+2+3 DBH / DOP 4 / Ø3 FELT1+2+3 Aarhus Kommune / DBH / BINDENDE RETNINGSLINJER FOR PIER 4, Ø3 FELT1-2-3 / Arkitektfi rmaet Knud Fladeland Nielsen 010512, REV. 110512 Indhold - Lokation side 1 - Forudsætninger

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

BÆREDYGTIG BYFORNYELSE. Tina Saaby, stadsarkitekt, København

BÆREDYGTIG BYFORNYELSE. Tina Saaby, stadsarkitekt, København BÆREDYGTIG BYFORNYELSE Tina Saaby, stadsarkitekt, København SBI boligdag 23.10.2012 KØBENHAVN VOKSER 100.000 nye Københavnere i 2025 1000 nye borgere hver måned Kommuneplanens vision: Fokus på grøn vækst

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Torve- og pladser Mål Silkeborg Kommune vil: Udforme bymidtens torve og pladser, så de enkelte byrums særpræg og aktiviteter udvikles

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Bebyggelsen er placeret langs Carl Blochs Gade og langs en ny gade mellem lokalplanområdet og Godsbanegården, med et gårdrum imellem.

Bebyggelsen er placeret langs Carl Blochs Gade og langs en ny gade mellem lokalplanområdet og Godsbanegården, med et gårdrum imellem. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 30. august 2016 Lokalplan 1044, Etageboliger og erhverv ved Godsbanen - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr.

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Notat - Rammeændringer i KP16, som følge af Politik for Skanderborg Midtby mv.

Notat - Rammeændringer i KP16, som følge af Politik for Skanderborg Midtby mv. Notat - Rammeændringer i KP16, som følge af Politik for Skanderborg Midtby mv. I arbejdet med Politik for Skanderborg midtby er det vurderet, at der kan byfortættes ved at bygge højere på udvalgte steder

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd

Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd Udkast 12. juni 2015 Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd mellem Udviklingsselskabet By og Havn I/S og Københavns Kommune Indhold ASGER JORNS ALLÉ SOM AKTIV HOVEDGADE...

Læs mere

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden Campus Odense Campus Odense I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden CAMPUS ODENSE Campus Odense er Danmarks mest ambitiøse udviklingsområde for forskning, uddannelse og erhverv. Over de næste 10 år

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Studietur til Holland. Referencedokument for Hørsholm Kommune

Studietur til Holland. Referencedokument for Hørsholm Kommune Studietur til Holland Referencedokument for Hørsholm Kommune Holland 11 medlemmer af kommunalbestyrelsen var den 3. - 4. februar 2016 på studietur til Holland, hvor vi besøgte Amsterdam, Arnhem og Den

Læs mere

"strandpromenaden" Startredegørelse

strandpromenaden Startredegørelse "strandpromenaden" Startredegørelse Bilag 1 til indstilling om redegørelse for igangsætning af lokalplan "Strandpromenaden" Lokalplanområdet ligger i bydelen Ydre Østerbro Luftfoto af området set mod nordvest

Læs mere

Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby

Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby 1 Sundby Hvorups Masterplanstilgang - Vejen frem Sundby Hvorup Boligselskab har en vision for deres Nørresundby. Derfor arbejder man på en samlet masterplan

Læs mere

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,

Læs mere

CATALYST ARCHITECTURE

CATALYST ARCHITECTURE BYENS RUM OPLEV BÆREDYGTIG ARKITEKTUR I UDSTLLINGEN CATALYST ARCHITECTURE / UTZON CENTER 3. DECEMBER 2014-8. MARTS 2015 CATALYST ARCHITECTURE INDHOLD OM CATALYST ARCHITECTURE...3 DE FIRE VÆKSTBYER: KØBENHAVN...5

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 12. januar 2017 Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er beliggende på den tidligere ingeniørhøjskoles arealer

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet). Bilag 8 Økonomiudvalgets møde den 20. september 2012 Plan og Udvikling Sagsnr. 73182 Brevid. 1338739 Ref. MOKP Dir. tlf. 46 31 35 46 dorteo@roskilde.dk NOTAT: Bilag 1 Forslag til rammer og krav for udviklingen

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

2. januar 2014 UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET

2. januar 2014 UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET 2. januar 2014 UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Baggrund 1 2. Udbygningsscenarium for Bank-Mikkelsens

Læs mere

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Dato: 9. april 2015 Sagsnr.: 14/83874 1. Rammen for udvalgets arbejde Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Godsbanearealerne et nyt byområde

Godsbanearealerne et nyt byområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved

Læs mere

Notat. Vedr. SMARTE løsninger

Notat. Vedr. SMARTE løsninger Notat Dato: 08.05.2016 Center for Teknik Team Plan horsholm.dk Vedr. SMARTE løsninger Vedlagte notat beskriver mulige spørgsmål og tilgange, der kan inspirere til hvordan parallelopdragets visioner og

Læs mere

Rammer og handlinger for udvikling af Ballerup Bymidte

Rammer og handlinger for udvikling af Ballerup Bymidte Rammer og handlinger for udvikling af Ballerup Bymidte Forslag 30. august 2011 1 Kommunalbestyrelsen har besluttet at skabe muligheder for udvikling og omdannelse af Ballerup Bymidte til en attraktiv by

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

BÆREDYGTIG BYFORNYELSE. Tina Saaby, stadsarkitekt, København

BÆREDYGTIG BYFORNYELSE. Tina Saaby, stadsarkitekt, København BÆREDYGTIG BYFORNYELSE Tina Saaby, stadsarkitekt, København SBI boligdag 23.10.2012 KØBENHAVN VOKSER 100.000 nye Københavnere i 2025 1000 nye borgere hver måned Kommuneplanens vision: Fokus på grøn vækst

Læs mere

BILAG 1: FASTE BATTERI

BILAG 1: FASTE BATTERI BILAG 1: FASTE BATTERI ALMENE UNDGDOMSBOLIGER I EN BLANDET BEBYGGELSE INDHOLD: PLACERING I BYEN OG BAGGRUND S. 2-3 PROJEKTBESKRIVELSE BYGGEFELT J S. 4-5 ALMENE UNGDOMSBOLIGER ØKONOMI S. 6 1 PLACERING I

Læs mere