herning Sygehusgrunden Herning iforundersøgelser

Transkript

1 herning Sygehusgrunden iforundersøgelser Herning

2

3 INDHOLD Kolofon 3 Indledning 5 Sygehusgrunden 12 Udviklingsstrategi Udarbejdet af: Bascon Åboulevarden Aarhus C Tlf.: [email protected] 21 Plusset 22 Hospitalet 24 Det gamle sygehus 27 Midlertidighed 29 Boliger 30 Udannelse, offentlige institutioner og kultur Sadolin & Albæk Store Torv 7, 2. sal 8000 Aarhus C 32 Erhverv og detailhandel Tlf.: [email protected] Planværkstedet Aps Birkerød Hovedgade 8, 2.b 3460 Birkerød Tlf.: [email protected] Med bidrag fra: Rambøll Olof Palmes Alle Aarhus N

4

5 INDLEDNING A + BEVARING B + BYGNINGER + + CMARKED + Forundersøgelsens 3 delanalyser. Herning by er dynamoen, der giver kraft til hele kommunens vækst. En investering i Hernings Bymidte er en investering i hele kommunen. En attraktiv bymidte understøttes af en kulturpolitik, der arbejder for at skabe meningsfulde fællesskaber og stærke identiteter samt underholde og tilbyde byens borgere store begivenheder og kulturelle oplevelser. Det nye bibliotek i Herning er et godt eksempel på et fyrtårnsprojekt, der kan være dynamo for en videre udvikling af byen. Omdannelsen af sygehusgrunden i Herning til en ny bydel, Herning+, har tilsvarende et stort potentiale til at styrke det offentlige byliv, kulturen og oplevelsen af de rekreative rum i Herning. Fyrtårnsrationalet er forbundet med tankegangen om, at en stor investering kan fungere som dynamo ikke kun for nærområdet, men for hele byen og kommunen. Projektet kræver fokus på samspillet mellem bymiljø, kultur og erhverv, som kan bidrage til at skabe tiltrækningskraft i samspil med de øvrige kvaliteter i bymidten. VISION H+, omdannelsen af sygehusgrunden I Herning er en kæmpe opgave med stor kompleksitet, hvor forskellige samvirkende rationaler, logikker, værdier og interesser er i spil. Omdannelsen af H+ forudsæt ter derfor en målrettet strategisk planlægning og en tværfaglig koordineret indsats. Byrådet har allerede vedtaget en vision for udviklingen af bymidten. Formålet med forundersøgelsen er, at omdanne visionen til en udviklingsstrategi. Det har dog vist sig nødvendigt at konkretisere den overordnede vision for bymidten i en mere konkret vision for H+ for bedre at kunne danne et billede af en ønskeposition et stykke ud i fremtiden. FORUNDERSØGELSEN Forundersøgelsen er gennemført med afsæt i tre specifikke analyser af omdannelsespotentialet i relation til henholdsvis bevaring, bygninger og markeder. Konklusionerne er samlet i nærværende dokument, som indeholder et oplæg til en samlet prioritering på tværs af de tre perspektiver. Forundersøgelsen indeholder samtidig første oplæg til en samlet udviklingsstrategi, som har til formål at udlægge principielle spor for den videre planlægning og udvikling af H+. De planer, der præsenteres i dokumentet, er således ikke en endelig masterplan, men har til formål at danne fundament for den videre udvikling. Der skal således ske en yderligere detaljering af planerne, inden de kan realiseres. PROCES Forundersøgelsen er gennemført med en involvering af både direktører og medarbejdere fra de forskellige forvaltninger i Herning Kommune, der har en aktie i, eller som kan bidrage til områdets udvikling. Involveringen er gennemført som to adskilte workshops, hvis indhold har dannet grundlag for oplæg til både visionen for H+ og den konkrete bystruktur, der lægges op til i forundersøgelsen. WORKSHOP I DIREKTIONEN, HERNING KOMMUNE WORKSHOP II FORVALTNINGER, HERNING KOMMUNE STYREGRUPPEMØDE I HERNING KOMMUNE, REGION MIDT- JYLLAND, REALDANIA BYRÅDSSEMINAR HERNING KOMMUNE STYREGRUPPEMØDE II HERNING KOMMUNE, REGION MIDT- JYLLAND, REALDANIA JAN FEB MAR APR MAJ Proces 3

6 4

7 SYGEHUSGRUNDEN Omdannelsen af sygehusgrunden i Herning er et nøgleprojekt i udviklingen af det centrale Herning. For lidt over 100 år siden blev Ringkøbing Amtssygehus placeret i Hernings nordlige bykant. Sygehuset erstattede Hernings daværende sygehus i Nørregade, og blev indviet i Det var Hernings første egentlige sygehus med både medicinsk og kirurgisk afdeling. Omkring sygehuset lå de åbne marker, men i tiden fra 1910 voksede byen op omkring sygehuset. Efterfølgende er en lang række ejendomme, sportsarealer og grønne områder blevet inddraget for at udvide sygehuset i takt med behovet for nye enheder og større bygninger. Sygehuset spiller en vigtig rolle i Hernings udvikling. Fra omkring år 1900 opføres der i Herning en række markante bygninger, der i dag er med til at tegne byen, heriblandt Amtssygehuset. Udviklingen i Herning var mest markant omkring Østergade og Bredgade og i feltet op til Gl. Landevej. Herimellem kom en række tværgader i de nord-/ sydgående markskel, bl.a. Skolegade, der i dag afgrænser sygehusområdet mod øst. SYGEHUSETS UDVIKLING Sygehusområdets udvikling er sket i to overordnede etaper. Del 1 rummer det gamle sygehus i området omkring de oprindelige sygehusbygninger og del 2 er det nye sygehus med de store moderne bygninger i sygehusområdets vestlige del. De første sygehusbygninger fra 1909/10 er opført i Herregårdsstil med svungne gavle, arkader og fine bygningsdetaljer. Allerede i 1919 bliver de oprindelige bygninger udvidet med to sidebygninger på den nordlige fløj. De tre boliger - Kommunehusene - er ligeledes fra 1919 og har været en del af en samlet bebyggelse langs den nu lukkede Nørgaards Alle. Det oprindelige sygehus blev over de kommende år udvidet løbende med en række andre bygninger, herunder flere fløje på hovedbygningerne i 1939 og 1959 samt to barakbygninger i 1939 og I slutningen af 1960 erne besluttedes det at udvide sygehuset, og der var behov for at inddrage nye arealer til udvidelserne. Det nye moderne sygehus bliver etableret på tilstødende arealer, der tidligere blev anvendt til stadion, friluftsbad, beboelse og landbrug. Med udvidelsen rykkede sygehusområdets afgrænsning mod vest frem til Møllegade. Lave målebordsblade (kort.arealinfo.dk). 5

8 I forbindelse med udvidelserne af sygehuset blev Nørgaards Alle lukket, og flere huse langs med alléen blev revet ned. Det fragmenterede flere af de sammenhænge, der var imellem sygehusområdet og byen, og muligheden for at komme på tværs af området i nord/sydlig retning reduceredes betragteligt. Det moderne sygehus blev etableret fra sidst i 1960 erne med de nye store sygehusbygninger, som blev bygget vest for Nørgaards Alle. I 1983 blev de nye bygninger yderligere udvidet mod vest, og i 1991 opførtes 2 bygninger mod Møllegade, herunder den kvadratiske atriumbygning. Akutbygningen ud til krydset Møllegade/Gl. Landevej er opført i Kapellet er fra 2001, psykiatribygningen er fra 2002 og senest er Onkologihuset bygget i Ind imellem de primære hospitalsbygninger er der over tid opført en lang række mindre bygninger, garager, kontorbarakker og forbindelsesgange. Området bærer præg af denne løbende tilbygning og knopskydning. Flere steder ses en række sammenstød mellem bygninger med forskellig stil og skala, med et mix af forsider, bagsider, materialer og restarealer. både relaterer sig til sygehusområdets udvikling, til fortællingen om velfærdsstaten og til arkitekturhistorien. Landskab og rum De grønne arealer og gårdrum er med til at give området identitet og et samlet grønt præg. Det er navnlig den ældre del af sygehusområdet, der rummer store træer og bevaringsværdige grønne træk. Terrænet har også stor betydning for oplevelsen af området og sammenhængen til den omkringliggende by. Terrænet i området falder jævnt fra det sydvestlige hjørne til det nordøstlige hjørne. Flere steder er terrænet blevet reguleret i forbindelser med byggeri i området, hvilket har givet en række terrænspring. I den gamle del er der et harmonisk samspil mellem ude og inde, mens der flere steder ved de nye bygninger er store terrænspring til omgivelserne og til den omgivende by. De grønne rum i området er velfungerende. I den gamle del er der mange snørklede stiforløb og forbindelser, der er med til at give området karakter. I den nye del er sammenhængen mellem bygninger og omgivelser mindre, og de fleste udearealer bliver anvendt til parkering. Samlet set formidler alle områdets bygninger sygehusgrundens udviklingshistorie, og selv om det primært er den ældste del af sygehusområdet, der indeholder bevaringsværdige bygninger og landskabstræk, så fortæller områdets samlede bebyggelse om en historisk udvikling, som 6

9 BEVARINGSPOTENTIALET Områdets arkitektur og kulturhistorie har potentiale til at sætte rammen for en ny disponering af sygehusgrunden gennem bevaring og nyfortolkning af de kulturhistoriske værdier. De bevaringsværdige bygninger, som identitetsmæssigt og kulturhistorisk tilfører området værdi, bør bevares. Det gælder i særlig grad for det gamle sygehus, herunder de gamle hovedbygninger og tilbyggede fløje samt have- og gårdrum, kommunehusene, de to barakbygninger og villaen Rosenvænget. Med hensyn til områdets udvikling og arkitekturhistorie ligger der spændende fortællinger i nogle af hospitalets nyere bygninger - eksempelvis sengebygningerne fra En formidling af områdets samlede bygningshistoriske udvikling kan udgøre et kulturhistorisk element i områdets fremtidige identitet. Derudover er der en række nyere bygninger som f.eks. atriumbygningen, onkologien m.m., som i kraft af deres alder og bygningskonstruktive muligheder også kan bevares ud fra en økonomisk synsvinkel. SIGNATUR: Bevaringsværdig bebyggelse - høj bevaringsværdi Bevaringsværdig bebyggelse - middel bevaringsværdigværdi Lav bevaringsværdi Bygninger med tidstypiske træk Nyere bebyggelse fra 1980 og frem Bevaringsværdigt grønt rum Bevaringsværdige træer Bevaringsværdige sammenhænge Rosenvænget GL. LANDEVEJ MØLLEGADE OVERGADE SKOLEGADE Bevaringsværdige bygninger registreret med afsæt i SAVE-metoden og nyere bygninger, som repræsenterer områdets tidsepoker. Der refereres til baggrundsrapport om kulturhistorie og kortlægning af bevaringsværdier for detaljeret gennemgang og beskrivelse af bygningerne på sygehusgrunden. 7

10 1. BEVAREDE BYGNINGER 2. FJERNEDE BYGNINGER VUC SKOLE SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLE Afkoblingsstrategi Flere bygninger på sygehusgrunden er sammenbygget med andre, eller er kommet til, som følge af en knopskydning over lang tid. Bebyggelsen fremstår mange steder rodet og tilfældig på bekostning af de arkitektoniske løsninger. For at øge bygningernes arkitektoniske værdi og fortælleværdi anbefales det at afkoble en stor del af de sammenbyggede bygninger. Således opnås en større opdeling af de enkelte tidsepoker og hvor bygningerne fremstår som tydelige enkeltelementer i helheden. ÅBEN BY HERNING+ KIRKE Afkoblingen åbner samtidig mulighed for øget transparens og gennemtrængelighed i området - f.eks. omkring den gamle hovedbygning. I det omfang, en sammenkobling af bygninger i området er nødvendig, bør det ske efter en overordnet arkitektonisk idé, som gerne tilføjer nyt, men samtidig understøtter det bevaringsværdige i områdets bebyggelse. TÆT BY SAMMENHÆNGE GÅGADE UDVIKLINGSPOTENTIALET MED UDGANGSPUNKT I KULTURHISTORIEN Forbindelser Der er store potentialer i at få skabt nye forbindelser ind og gennem det førhen lukkede sygehusområde. Det anbefales derfor at genåbne og nyfortolke den gamle forbindelse langs Nørgaards Alle mellem Gl. Landevej og Overgade/ Rolighedsvej. Med genetableringen kan der skabes en ny forbindelse gennem området, som forbinder boligbyen mod nord med bymidten mod syd. Der kan samtidig skabes en ny forbindelse fra Møllegade og Skolegade med direkte forbindelse fra uddannelsesinstitutioner i nord over det nye sygehus til forpladsen foran det gamle sygehus og videre til Torvet og Østergade. 8

11 3. FORBINDELSER OG SAMMENHÆNGE 4. SAMMENHÆNGENDE BYSKALA Krydsningen mellem de to forbindelser fortæller historien om det gamle sygehus og det nye hospital og iscenesætter det gamle sygehus og forpladsens historie som indgang til hele området fra øst. Aktive p-arealer Mange af de ubebyggede arealer bliver anvendt til parkering. Det giver mange ikke steder i området med bagsider, dominerende og ustruktureret parkering. De mange små arealer og veje med biler fylder området op, giver et rodet udtryk og fjerner fokus fra de historiske træk. Det anbefales at forskønne arealerne og gøre dem aktive f.eks. ved at tilføre flere funktioner. Bagside til forside Sygehuset orienterer sig i dag ikke mod den omkringliggende by, og særligt kanten mod nord og syd opleves som en fliget og ujævn kant, der ikke har sammenhæng med boligbebyggelserne på de omkringliggende veje. Det anbefales, at det lukkede sygehusområde åbnes op mod den omkringliggende by, så områdets bagsider vendes til forsider. Der kan synliggøres enkelte kig ind i området samtidig med, at områdets rammer styrkes, så området fortsat opleves som et samlet område - H+. Der kan ligeledes arbejdes med at synliggøre indgangene til området og markere områdets kanter f.eks. med beplantning. Derudover anbefales det, at der skabes et både fysisk og mentalt centrum i sygehusområdet, som kobler områdets forskellige kvarterer. Her er området mellem det gamle og det nye sygehus en oplagt mulighed. MARKEDSPOTENTIALET Herning forventes at opleve en fornuftig befolkningstilvækst de kommende år, men vil samtidig opleve markante forskydninger i befolkningens alderssammensætning. Antallet af ældre borgere over 70 år vil være stigende, mens der fortsat forventes en fraflytning af de årige, som kan være vanskelige at tiltrække efter endt uddannelse. Ændringerne i alderssammensætningen i kommunen forventes at medføre et ændret boligbehov samtidig med, at befolkningstilvæksten vil medføre et behov for nybyggeri. H+ vurderes at besidde nogle helt centrale kvaliteter i forhold til muligheden for at etablere attraktivt byggeri, der kan målrettes mod både nuværende og kommende borgere i Herning. På erhvervssiden vurderes efterspørgslen at være mere moderat, og der er allerede velfungerende erhvervsområder i byen langs med indfaldsvejene. Ligeledes understøtter erhvervsstrukturen med mange små virksomheder ikke byggeri af større domicilejendomme, men der kan være mulighed for at etablere enkelte flerbrugerejendomme. En vis andel af serviceerhverv i området kan desuden være med til at give området liv på flere tider af døgnet. H+ bør derfor i overvejende grad anvendes til boligformål, og det anbefales, at der bygges i flere forskellige typologier, der kan tiltrække såvel borgere, der flytter internt i Herning by, og potentielle nye tilflyttere. Samtidig anbefales det, at muligheden udnyttes for at tilføre Herning nye boligtypologier f.eks. town houses og urban villas, der både forholder sig til en bymæssig kontekst og samtidig rummer nogle af de attraktive træk, der findes i forstaden, i form af private haver, terrasser og andre uderum. 9

12 BEVARINGSPOTENTIALE MARKEDSPOTENTIALE BYGNINGSPOTENTIALET Bygningerne på sygehusgrunden er opført i mange etaper over meget langt tid og efter flere forskellige konstruktive principper. Bortset fra de oprindelige bygninger mod øst har bygninger opført efter 1970 betondæk, der primært bæres af søjler og bjælker. Hovedparten af indervæggene er således sekundære vægge, der umiddelbart fjernes, og det er generelt nødvendigt med energimæssig opdatering, hvis bygningerne skal leve op til aktuelle krav. I sengebygning I og II og i onkologibygningen kan facader udskiftes direkte, hvilket ikke er tilfældet i atriumhuset og akutmodtagelsen. Konstruktivt er det muligt at skabe bedre lysforhold i alle bygninger og evt. som gennemgående lysskakte, atrier og lignende. Bygningerne er generelt opført med et søjlemodul på højst 7-9 meter, hvilket umiddelbart gør anvendelse af kælderarealer til parkeringsformål problematisk uden ombygning. Beregninger viser, at der ikke umiddelbart er et økonomisk incitament til at omdanne eksisterende kældre til parkeringsformål i forbindelse med ny bebyggelse, bl.a. grundet de bindinger eksisterende kældre medfører for nyt byggeri, men dette bør undersøges yderligere i forbindelse med konkrete byggeplaner. Hvis eksisterende bygninger fremtidigt kan finde anvendelse uden væsentlige ændringer ud over energimæssig opdatering, må beslutning om bevarelse afhænge af disponeringen af området som helhed. ANBEFALING TIL BEVARING Ovenstående diagrammer viser bevaringspotentialet fra de 4 forskellige perspektiver, der er indeholdt i forundersøgelsen. Det vurderede potentiale varierer, men danner samlet grundlag for en anbefaling af, hvilke bygninger, der bør bevares i forbindelse med omdannelsen af H+. Anbefalingen balancerer sig således mellem flere forskellige perspektiver og er således ikke alene begrundet i f.eks. den bygningsmæssige stand, bevaringshensynet eller en økonomisk optik. Det gamle sygehus Samlet set anbefales det, at de gamle sygehusbygninger bevares. Anbefalingen bygger både på en vurdering af, at de kan tilføre H+ værdi i forhold til den fortælling og historie, der medfølger og at der i Herning er et markedsgrundlag for omdannelse af de gamle bygninger - særligt til boligformål. Foruden den direkte værdi i forbindelse med omdannelse af bygningsmassen rummer kulturmiljøet omkring det gamle sygehus også værdi i forhold til udviklingen af den øvrige del af H+. Det er ikke alene det gamle sygehus, der rummer et omdannelsespotentiale. Også de gamle barakbygninger, lægeboligerne og kommunehusene medvirker til at skabe et særligt område samtidig med, at det er en fornuftig businesscase i relation til omdannelsen. Sengeafsnittet Der lægges også op til, at det østlige sengeafsnit bevares. Bevaringen er primært begrundet i det bidrag bygningen giver til den samlede fortælling om H+. Som bygningen fremtoner i dag, har den et arkitektonisk udtryk, som vil give visse udfordringer i forhold til en fremtidig kommerciel udnyttelse. Rent konstruktivt kan den ryddes, så det kun er de bærende strukturer, der står tilbage. Den kan således gives en arkitektonisk 10

13 BYGNINGSPOTENTIALE GENANVENDELSE AF KÆLDRE bearbejdning, der både skaber en moderne bygning og vidner om dens tidligere historie i kraft af volumen og struktur. En god - og meget nærværende - reference er Hernings nye bibliotek, som har gennemgået en lignende transformation. SIGNATUR: Stort genanvendelsespotentiale Muligt genanvendelsespotentiale Lille genanvendelsespotentiale Bygningen vurderes primært at kunne anvendes til kommercielle, kulturelle eller uddannelsesmæssige funktioner. Øvrige bygninger Både atriumhuset og akutmodtagelsen har bærende facader, der kun svært lader sig transformere. Atriumhuset har et volumen og en bygningsdybde, der gør den anvendelig til mange forskellige formål, mens akutmodtagelsen, som er en meget stor bygning, er svær at omdanne til andre formål. Der lægges derfor op til, at akutmodtagelsen fjernes for at give plads til nye byggemuligheder. Atriumhuset anbefales derfor bevaret og kan anvendes til flere forskellige formål. Det samme gør sig gældende for onkologien, som ligeledes anbefales bevaret. Derudover bevares institutionsbygningen ved det gamle sygehus og sygeplejeboligerne ved krydset mellem Gl. Landevej og Skolegade. Begge bygninger er relativt nye og foreslået genanvendt til andre formål. Kældre Kældre under de bevarede bygninger bevares og ombygges om muligt til parkering. De øvrige kældre fjernes i forbindelse med nedrivning af bygninger og genanvendes som udgangspunkt ikke. BEVAREDE BYGNINGER Samlet set lægges der op til, at ovenstående bygninger bevares. 11

14 H+ UDVIKLINGSSTRATEGI VISION Med byrådets vision for Herning som en levende, attraktiv og dynamisk by skal H+ være et attraktivt sted at leve og arbejde. H+ skal danne ramme om et kreativt byområde i Herning, der har potentiale til at tiltrække spændende virksomheder, kultur- og fritidsaktiviteter, nye kulturoplevelser, kvalitetsboliger i byen og nye kreative erhverv, som tilsammen kan gøre H+ interessant for potentielle tilflyttere og nye kreative og innovative erhvervsmiljøer. Derudover kan udviklingen af en kreativ zone også stimulere de eksisterende erhverv i bymidten. De kreative vækstlag som driver I referenceprojekter som Godsbanen i Aarhus og i det hollandske NDSM-værft er de kreative vækstlag en driver for udviklingen og omdannelsen af gamle industriområder. I Herning kan vækstlagene bidrage til omdannelsen af sygehusgrunden og til en fortsat udvikling af Herning Bymidte. De kreative erhverv kan spille en væsentlig rolle i en fremtidig økonomisk udvikling både lokalt og regionalt. Ideen om et kommunalt projekt på sygehusgrunden er, at skabe forbindelse mellem kulturelle og kreative vækstlag, den offentlige sektor og private virksomheder. Vækstlagene har betydning for byens kunstneriske og kulturelle udvikling, og kan fungere som katalysator for et mangfoldigt byliv. Kulturelle og kreative iværksættere rummer samtidig selv kommercielle potentialer. H+ skal bidrage til at forløse det forretningsmæssige potentiale, der findes i det kunstneriske og kreative vækstlag, så der skabes bæredygtige virksomheder. H+ er Herning Kommunes målrettede satsning på at opbygge og udvikle et lokalt innovations- og inkubatormiljø med let tilgængelige lokaler til kontorer, værkstedsfaciliteter og lettere produktion. H+ tænkes at udgøre en platform for teater, innovative virksomheder, gallerier, kontorfællesskaber, studier med kunstnergrupper, musikere, designere, arkitekter, animatorer, spiludviklere, håndværkere, projektmagere og studerende SYGEHUSGRUNDEN I DAG BYGNINGER FJERNES NY INFRASTRUKTUR 12

15 FRA BYGNING TIL BYDEL H+ skal bidrage til at udvikle de kreative vækstlag, så forholdene forbedres for innovative miljøer og kulturelle projekter i Herning. H+ kan give de kreative vækstlag indflydelse på udviklingen af området. H+ skal udvikles med afsæt i en tiltrækningsstrategi og en markedsføringsplan, der er lokalt forankret med et bredt ejerskab blandt borgere, foreninger og erhvervsliv. En levende bydel H+ skal skabe sammenhæng som et nyt hængsel mellem bymidten og de omkringliggende bykvarterer og uddannelsesinstitutioner. Det skal være en bydel, hvor der er liv på flere forskellige tider i døgnet og henover året - men den skal ikke leve lige meget alle steder. Livet i bydelen skal koncentreres omkring bydelens vigtigste forbindelser og byrum, hvor bygninger og funktioner skal medvirke til at understøtte bylivet og den offentlige karakter. Fællesskabet i centrum Fællesskaber skal være i centrum i H+ både på bydels- og byggefeltniveau. Det skal være en bydel, hvor man kommer hinanden ved, og som er indrettet, så de naturlige møder i dagligdagen, der skaber vedkommenhed og tryghed, opstår. UDVIKLINGSSTRATEGI Sygehusgrunden skal omdannes fra at være et isoleret og monofunktionelt område på kanten af Herning Bymidte til at blive en integreret og multifunktionel ny bydel, der tilfører bymidten en lang række nye muligheder. Sygehusgrunden skal omdannes fra at være et bygningskompleks, der lukker sig omkring sig selv, til at blive en bydel, der åbner sig mod den omkringliggende by og inviterer indenfor - fysisk og i kraft af de nye funktioner, der får til huse i bydelen. Strategien er enkel (i teorien). En stor del af de eksisterende hospitalsbygninger - der enten er udtjente eller som i kraft af deres strukturer er svære at omdanne - fjernes for at give mulighed for ny udvikling. De bevaringsværdige bygninger omkring det oprindelige sygehus, der arkitektonisk og historist rummer et stor potentiale, bevares. Det samme gør sig gældende for det bevaringsværdige træk omkring den + = PLUSSET NYE BYKVARTERER H+ 13

16 Fremtidsbillede af sygehusgrunden set fra nord. gamle Nørgaards Alles oprindelige tracé, der skaber forbindelse gennem og opdeling af det store område. Samtidig bevares en af de første bygninger hospitalet (det gamle sengeafsnit) fra sygehusets anden vækstperiode som en del af fortællingen om bydelens opståen og historie. Endeligt bevares størstedelen af de nyere bygninger på området, som strukturelt, arkitektonisk og markedsmæssigt rummer et omdannelsespotentiale. Ny infrastruktur anlægges med udgangspunkt i de eksisterende vejadgange ind til området og skaber sammen med det nye samlende byrum Plusset et netværk af offentlige forbindelser og veje, der underopdeler H+ i mindre selvstændige kvarterer. Kvartererne kan udvikles uafhængigt af hinanden. FÆLLESSKABER PRIVAT Haver, tagterrasser m.m. HALVPRIVAT Forhaver HALVOFFENTLIGT Gårdrum, lommeparker, kantzoner OFFENTLIGT Plusset, gader m.m. FORELØBIG HELHEDSPLAN Den foreløbige helhedsplan er udarbejdet med afsæt i udviklingsstrategien og omsætter forundersøgelsernes anbefalinger til det grundlag, der udgør afsættet for de indledende beregninger af byggeretspriser, byggemodningsomkostninger, parkeringsbehov osv. Den foreløbige helhedsplan er således ikke en endelig plan for H+ og skal derfor kvalificeres yderligere. Hovedgreb Omdannelsen af sygehusgrunden tager udgangspunkt i 3 hovedelementer: Plusset, der er det det nye primære byrum i H+; Hospitalet, den omdannede sengebygning, der foreslås anvendt til offentlige og publikumsorienterede funktioner som kultur, uddannelse og lignende; og Det gamle sygehus, de bevaringsværdige bygninger i områdets østlige del, der primært omdannes til boligformål. De 3 hovedelementer beskrives nærmere på de efterfølgende sider. 8 nye bykvarterer Grundlaget for ny byudvikling på sygehusgrunden dannes af de 8 nye bykvarterer, der fremkommer, når de eksisterende bygninger fjernes, og bydelens nye infrastruktur anlægges. Målet med de 8 bykvarterer er at udvikle en sammensat bydel, der består af en stor variation i arkitektur, boligtypologier og ejerforhold. Hvert af de 8 bykvarterer skal derfor 14

17 Fremtidsbillede af sygehusgrunden set fra syd. udvikles som selvstændige enheder med hver sin identitet og egenart. Samtidig skal de udvikles med en klar bevidsthed om at skabe rammer for fællesskaber. Ny bebyggelse skal skabe en tæt by med klare gade- og byrum. Der lægges derfor op til, at ny bebyggelse opføres med facade i den byggelinje, der dannes af de enkelte kvarterer. En levende og attraktiv bydel Målet er, at H+ bliver en levende og attraktiv bydel med Plusset som primær offentligt byrum og forbindelse gennem bydelen. Bylivsskabende funktioner skal derfor placeres omkring Plusset. En levende og attraktiv bydel er både afhængig af kantzonen og indholdet i stueetagen. Der stilles derfor særlige krav til kantzonen omkring de bygninger, der orienterer sig mod Plusset, og ikke mindst til de funktioner, der placeres i bygningernes stueetager. Ved kantzoner forstås overgangen mellem bygning og byeller gaderum. Kantzonen forholder sig typisk til bygningen og aktiviteterne i stueetagen og har i høj grad sammenhæng med aktiviteterne bag facaderne. Kantzoner og stueetager skal prioriteres højt i H+, ikke kun fordi kantzonerne har betydning for det liv, der leves og opleves i bydelen, men fordi kantzonerne samtidig har stor betydning for oplevelsen af at færdes gennem bydelen - herunder oplevelsen af tryghed og offentlighed. For at opnå et aktivt byliv skal stueetager i bebyggelse mod Plusset etableres som enten aktive eller åbne. I de aktive stueetager er fokus rettet mod funktionen og kan eksempelvis være butikker, café, restaurant, kantine, publikumsorienterede erhverv, kultur osv. De aktive stueetager er særligt vigtige omkring Hospitalet og Det gamle sygehus hovedbygning. I de åbne stueetager er fokus rettet mod arkitekturen og deltaljeringen af den enkelte bygning for derigennem at sikre en sammenhæng mellem det private og det offentlige. De åbne stueetager er særligt vigtige i de dele af Plusset, som danner forbindelserne til den omkringliggende by. Kantzonen skal her udformes, så de giver mulighed for liv langs byrummets kanter - f.eks. med en forskydning i facaden, der muliggør ophold, en urban terrasse, plads til blomster osv. Målet er således ikke at skabe grundlag for lige meget byliv alle steder. Strategien sigter derimod efter, at bylivet prioriteres på de steder, hvor det er særligt vigtigt, og hvor det har betydning for planens offentlige byliv. Etager og høje huse Generelt ønskes der en tæt og bymæssig bydel, men betingelserne for de 8 bykvarterer er forskellige. Mod Gl. Landevej skal ny bebyggelse tale sammen med den lavere boligby på den anden side af vejen, mens ny bebyggelse mod Møllegade skal skærme de bagvedliggende områder mod trafikstøj. Der lægges op til, at der generelt kan bebygges i op til 3-4 etager, og at rækkehuse opføres som town houses efter 15

18 ROLIGHEDSVEJ A GL. LANDEVEJ MØLLEGADE SKOLEGADE NØRGAARDS ALLÉ N hollandsk model i 3 etager med integreret parkering og tagterrasse. Mod den nordlige kant reduceres byggehøjden til 2-3 etager. Enkelte steder kan opføres højere byggeri, bl.a. omkring Plusset, hvor en høj bygning kan danne afslutningen på områdets primære byrum og som markering af områdets indgange. SIGNATUR Eks. bygninger Byggefelter eksisterende kældre Aktive kantzoner Åbne kantzoner Forbindelser Vejadgang TRAFIK OG PARKERING Sygehusområdet er i dag karakteriseret ved at være et lukket område, hvor alle veje ender blindt på store parkeringspladser. Den oprindelige Nørgaards Alle - der historisk har skabt forbindelse gennem området - er for mange år siden blevet nedlagt, for at give plads til udvidelsen af sygehuset. Målet med vejene i H+ er at omdanne sygehusgrunden fra at være en lukket enklave i byen til at blive en åben og tilgængelig bydel for både lette trafikanter og bilister. Der lægges derfor op til, at de eksisterende vejadgange til sygehusgrunden opretholdes, men forbindes, så der skabes mulighed for funktionelle flows gennem området. Det er vigtigt, at veje ikke alene bliver funktionelle transportforbindelser, men at de får en funktion i forhold til bydelens liv og funktionalitet. Der lægges derfor op til, at der i vejudlægget gøres plads til bl.a. kantstensparkering, som dels kan bidrage til områdets parkeringsdækning, dels medvirke til at skabe de bevægelser, der kendetegner en levende bydel. Det anbefales samtidigt, at veje indrettes, så de indgår i håndteringen af eksempelvis regnvand ved anlæg af f.eks. 16

19 + + PLUSSET Plusset er Sygehusgrundens nye offentlige byrum, der skaber forbindelse mellem Herning+ og den omkringliggende by. DET GAMLE SYGEHUS Det gamle sygehus omdannes primært til boliger og fortæller om den tidlige udvikling i H+. HOSPITALET Hospitalet danner base for nye muligheder og har potentiale til at blive det nye hjerte i H+. regnbede, permeable belægninger ved kantstensparkering eller måske endda, at veje og fortove indrettes, så de i deres opbygning kan indgå i håndteringen af ekstremregn ( Forbindelser Sygehusområdet er et vigtigt hængsel mellem bymidten og den nordlige og nordvestlige del af Herning by. Udviklingsstrategien bygger bl.a. på, at forbindelserne for de lette trafikanter styrkes. Plusset skal styrke øst-vestforbindelsen fra Torvet via Skolegade og Pontoppidansvej forbi den gamle hovedbygning til Møllegade eller Gl. Landevej, så der skabes forbindelse til bl.a. uddannelsesinstitutionerne i den nordlige bydel. Samtidig genopstår nordsyd forbindelsen i Nørgaards Alles oprindelige tracé - dog uden mulighed for gennemkørende trafik. Boligområderne nord for sygehusgrunden sammenbindes således med bymidten. I krydsningen mellem øst-vest- og nord-syd-forbindelserne skabes samtidig det nye centrale byrum i H+, der kan blive områdets nye sammenbindende og identitetsskabende hjerte og en nyt urbant rum i Herning. Parkering Parkering er altid en udfordring i forbindelse med planlægning af tætte byområder. På den ene side er parkering et fundament for en attraktiv og velfungerende bydel - ikke mindst i Herning. På den anden side kan parkering have en række negative konsekvenser for eksempelvis den bymæssige kvalitet, byggemodningsomkostningerne osv. Ofte er ønsket, at parkeringen placeres i kælderkonstruktioner, hvor det ikke påvirker bymiljøet visuelt, men det er dyrt og ofte ikke økonomisk realiserbart. Målet er derfor at skabe basis for de billigste alternativer uden at gå på kompromis med f.eks. bymiljøet i H+. De gamle kælderkonstruktioner under de sygehusbygninger, der fjernes, genanvendes ikke direkte til parkering i den Fremtidsskitse af byrummet omkring Plusset set fra nord, med Hospitalet og en mulig høj bygning. foreløbige helhedsplan. Beregninger viser, at der ikke er et markant økonomisk incitament i at bevare disse, samtidig medfører de uhensigtsmæssige bindinger i forhold til disponeringen af ny bebyggelse. I forbindelse med den videre bearbejdning af bykvartererne bør det dog undersøges nærmere, om kældre kan genanvendes som lokal kælderparkering. Der lægges op til, at etablere et samlet parkeringshus centralt i området, samt at der som grundlag for beregning af parkeringsbehovet i bydelen åbnes mulighed for dobbeltudnyttelse af parkeringspladser mellem bydelens forskellige funktioner i den centrale del af området, hvilket samlet set reducerer behovet for parkeringspladser. Beregningen af dobbeltudnyttelse kan tage afsæt i internationale erfaringstal fra eksempelvis Holland. 17

20 ROLIGHEDSVEJ A D GL. LANDEVEJ C B H MØLLEGADE 15 F E SKOLEGADE G NØRGAARDS ALLÉ N SIGNATUR OMDANNELSESSTRATEGI Omdannelsen af H+ kommer til at tage mange år. Omdannelsesstrategien bygger på 3 adskilte elementer, hvis fundament bygger på den afkoblingsstrategi, der lægges op til i forundersøgelsen, hvor sammenbygningerne mellem det gamle og det nye sygehus fjernes. Herved opdeles det store område i to mindre enheder, som kan udvikles uafhængig af hinanden. Det første element i omdannelsesstrategien omfatter Plusset og Hospitalet, hvor der lægges op til, at der tidligt gennemføres en forundersøgelse og en videre programmæssig bearbejdning af både Plusset og Hospitalet. Forundersøgelsen skal indeholde en stillingtagen til det fremtidige, funktionelle indhold og de fremtidige aktører. Programmet skal viderebearbejde bygningsundersøgelser, dokumentation og værdisætning. Endelig skal programmet præcist gøre rede for projektets fokus, omfang og opbygning. Eks. parkering Ny parkering på terræm Parkeringshus Dobbeltudnyttelse Herudover kan der, i forbindelse med en mulig viderebearbejdning af et kommunalt projekt på H+ foretages analyser af den eksisterende ejendomsdrift i Herning Kommune. På baggrund heraf kan der udarbejdes et katalog med forslag til mulige modeller for den fremtidige arealforvaltning (optimering af kvadratmeter, lokaleoptimering, lokalerokader, reduktion af behov for lokaler) samt forvaltning af særlige udviklingsbehov og behov for innovative løsninger. Programmeringen skal samtidig danne basis for projektets arkitektoniske løsninger, og der lægges op til, at der - med afsæt i den videre forundersøgelse - afholdes en arkitektkonkurrence, parallelopdrag el. lign. med det formål, at få fastlagt hovedgrebet for omdannelsen af både Plusset 18

21 og Hospitalet. Konkurrencebesvarelserne skal efterfølgende danne fundamentet for udviklingen af et innovativt, kreativt og ikke mindst eksperimenterende projekt. Det andet element omfatter det gamle sygehus på den østlige del af sygehusgrunden. Her lægges der op til at de gamle sygehusbygninger omdannes primært til boliger. Målet er at sikre, at den ældste del af sygehuset kan omdannes uafhængig af den øvrige omdannelse af H+, så den kan fremstå færdigudviklet uafhængig af den øvrige omdannelse. En tidlig udvikling af det gamle sygehus vurderes bl.a. at kunne være med til at skabe et højere prisniveau fra starten. Der lægges derfor op til, at der udarbejdes en helhedsplan for det gamle sygehus med fokus på den arkitektoniske og konstruktive ombygning, udearealer osv. III I II Det sidste element i omdannelsesstrategien udgøres af den vestlige del af sygehusgrunden (der evt. kan underinddeles i to delområder), hvor enkelte bygninger - atriumbygningen og onkologien - omdannes til andre funktioner. Her lægges der op til, at der med afsæt i nærværende forundersøgelse udarbejdes en decideret udviklingseller helhedsplan, der kan udgøre det kommunale styringsredskab, der kan sikre omdannelsen af H+ til et attraktivt bykvarter i Herning. Udviklingsplanen skal bl.a. danne grundlag for grundsalg, udarbejdelse af kommuneplantillæg, lokalplaner osv. OMDANNELSESSTRATEGI Omdannelsesstragien lægger op til, at H+ udviklingsmæssigt opdeles i 3 overordnede enhender, der kan udvikles uafhængig af hinanden. Reference på højhus (MAS Museum, Antwerpen, Neutelings Riedijk) Parkeringshus i Ørestad Syd (Entasis) 19

22 Ophold Lyskunst, Hans E. Madsen, Lys over Lolland Supergrafik Kunst Sport 20

23 PLUSSET Plusset er den byrumsforbindelse, der skaber grundlag for de primære forbindelser gennem H+. Øst og vest fra Torvet til uddannelsesinstitutionerne og nord og syd fra boligområderne til gågaderne. Plusset bliver dermed bydelens primære offentlige byrum, der danner rygraden i bydelen og binder nyt og gammelt sammen til en helhed. Samtidig bliver Plusset det hængsel, der binder hele den nordvestlige del af bymidten sammen og genskaber den historiske forbindelse via Nørgaards Alle, som gradvist er blevet udvisket i forbindelse med sygehusets udvikling. Udviklingsstrategi Udviklingen af Plusset skal ske i tæt sammenhæng med udviklingen af Hospitalet. Der lægges derfor op til, at Hospitalet og Plusset idéudvikles på samme grundlag i en samlet forundersøgelse, der afklarer forhold som udviklingsmuligheder, behov lokalt og på byniveau, interessentanalyse, -inddragelse osv. Forundersøgelsen kan samtidig danne grundlag for budgettering, vurdering af muligheder for eksterne finansiering og evt. gennemførelse af arkitektkonkurrence, parallelopdrag og lignende. Udvikling af Plusset skal tage udgangspunkt i bylivet og de aktiviteter, der ønskes i H+. Det er målet, at Plusset danner grundlag for det hverdagsliv, der skal leves blandt bydelens kommende beboere. Hverdagslivet skal derfor danne udgangspunkt for indretning af H+ rekreative muligheder. Målet er, at der udvikles både grønne og urbane fællesrum og arealer i spændingsfeltet mellem det offentlige og det private rum. Plusset samler nye funktioner og tiltag i et offentligt tilgængeligt og multianvendeligt byrum, som kan indeholde forskellige rekreative elementer, der er målrettet hele Herning - f.eks. en bypark, opholdspladser, scener, aktive flader, der lægger op til leg og bevægelse, eller torvepladser, der kan bruges til markedsdage og lignende. Foruden aktiviteter, der kan stimulere til bevægelse og byliv, kan Plusset tilføres rekreative og oplevelsesmæssige elementer som f.eks. bakker, beplantning, regnbede osv., der både kan være med til at øge biodiversiteten i bymidten og lokalt medvirke til at klimasikre bydelen. University of Connecitut. Samlet set er det målet, at der i forbindelse med den videre udvikling af Plusset skabes nogle oplevelsesmæssige og rekreative værdier. Kickstart Ud over byrumspotentialet spiller Plusset desuden en vigtig funktion i relation til de kommercielle aspekter af byudviklingen. Sammen med Hospitalet rummer Plusset et kickstartpotentiale, der markerer en synlig og markant start på en samlet omdannelse af H+, som kan få afsmittende effekt på den øvrige omdannelse. Byrum har ikke i sig selv en egentlig kommerciel værdi og opfattes ofte som en omkostning frem for en investering. Med etablering af Plusset er der mulighed for at skabe et byrum, der understøtter de kommende funktioner i området, så området opfattes attraktivt af beboere og brugere. Dette øger områdets kommercielle værdi og forbedrer dets afsætningsmuligheder. Funen-park, Amsterdam. 21

24 Savonnerie Heymans, Bruxelles (MDW architecture) HOSPITALET Hospitalet består af den ene af de gamle sengeafsnit, der ligger centralt på sygehusgrunden, og vil i kraft af sin placering få en helt særlig betydning for oplevelsen af H+. Hospitalet danner den vestlige væg i det nye byrum, Plusset i H+, hvor det vil stå som en historisk kontrast til det gamle sygehus, der danner byrummets modsatte kant. Hospitalet har potentiale til at blive et helt særligt sted - ikke bare for H+ - men for hele Herning. Samtidig kan det blive en vital del af åbningstrækket, der kan være med til at kickstarte udviklingen af sygehusgrunden - i første omgang som fysisk ramme for en række midlertidige anvendelser og senere som en central ny funktion i områder, hvis publikumsrettede indhold kan medvirke til at skabe liv i bydelen. Funktioner Indholdsmæssigt kan Hospitalet rumme flere forskellige funktioner. Dog er det centralt, at det får en offentlig karakter og, at særligt bygningens stueetage fremstår som offentlig tilgængelig med et indhold, der orienterer sig mod og taler sammen med aktiviteterne i Plusset. Bygningen kan således anvendes til kulturelle funktioner som eksempelvis spillested eller teater, eller finde anvendelse til en kommende uddannelsesinstitution eller helt andre offentlige og kulturelle funktioner. Kultur Placeringen af kulturfunktioner i H+ vurderes at kunne få en positiv effekt på områdets attraktivitet. Samtidig har H+ potentiale til at blive en del af det åbningstræk, der kan igangsætte en positiv udvikling og omdannelse af området. Yderligere vil det medvirke til at signalere seriøsitet i relation til udviklingen af H+. Såfremt der er politisk opbakning, anbefales det, at der gennemføres en forundersøgelse specifikt for Hospitalet, som nærmere kan afklare det specifikke indhold, arealbehov, arkitektoniske omdannelsesstrategi osv. Placeringen af kulturformål i H+ er politisk bestemt, så det kommercielle grundlag for omfanget af etagemeter kan ikke skønnes alene ud fra markedsmæssige overvejelser, da virksomheder inden for kulturområdet ikke opererer på kommercielle vilkår. Arealbehovet til kulturformål er - sammen med realiserbarheden - således politisk bestemt, og kan absorberes indenfor en rimelig tidshorisont, såfremt der er politisk vilje til dette. Midlertidig anvendelse Der lægges op til, at der tidligt i udviklingsforløbet åbnes for en række anvendelser med en midlertidig karakter, der i omdannelsesfasen fysisk kan befolke den centrale bygning. 22 Anvendelserne kan have vidt forskellig karakter og afhænger af det behov, der lokalt findes i Herning. I andre byer i regionen findes der eksempler på tilsvarende

25 Midlertidig anvendelse Bygningsdele fjernes Nye etagedæk Ny facade midlertidighedsstrategier, hvor eksempelvis tomme produktionshaller i en periode anvendes af kunstnere, uddannelser og urban street sport som parkour, skate, trial osv. Hensigten er dels, at der skabes grobund for nye initiativer og dels, at der skabes opmærksomhed om udviklingen af H+ for derigennem mentalt at ændre områdets image og brand. Plusset og Hospitalet skal være med til at forankre kendskabet til byudviklingen hos den brede befolkning, og ejerskabet til stedet skal spire både hos kommende tilflyttere og hos Hernings borgere. Det handler således i høj grad om placemaking, og om at skabe et kvalitativt fysisk holdepunkt, som folk kan føle noget for. Omdannelsesstrategi Hospitalet tager udgangspunkt i bevaringen af en af de gamle sengeafdelinger, der sammen med de bevaringsværdige gamle røde hospitalsbygninger fortæller om sygehusgrundens historie, og som samtidig vidner om den arkitektoniske arv, området har. Omdannelsesstrategien tager afsæt i, at kun den oprindelige 3 etagers sengebygning bevares samt, at de tilbageblivende dele af det nuværende sengeafsnit ryddes, så kun de bærende konstruktioner står tilbage. Afhængig af de konkrete funktioner og det konkrete indhold kan etagedæk udspares for at skabe bedre lysforhold, andre rummeligheder osv. Afhængig af arealbehovet kan der tilføres yderligere etager, ligesom der kan være mulighed for tilbygninger på bygningens vestlige side. De eksisterende konstruktioner tilføres en ny let og transparent facade, der synliggør de oprindelige konstruktioner. Parkering Den eksisterende kælder under sengeafsnittet genanvendes og ombygges til parkeringskælder for den nye bygnings brugere. H+ koncert, Herning Kommune. Street Mekka (GAM3). Teater. Kreative virksomheder/ værksteder, Lynfabrikken Aarhus. 23

26 Det gamle sygehus set fra Pontoppidansvej. DET GAMLE SYGEHUS Det gamle sygehus er bygget i 1909/1910 og er senere bygget til med sidefløje i Bygningerne er tegnet af arkitekten Helge Bøjesen Møller og er opført i Herregårdsstil med svungne gavle, arkader og fine bygningsdetaljer. Ankomstgården med hovedbygning, sidefløje og den omkransende mur udgør et samlet miljø, som giver hele H+ identitet. Anlæggets planløsning er baseret på barokkens principper om symmetri, hvilket afspejles i både bygninger og sammenhæng til omgivelserne. Disse principper bør respekteres i en fremtidig indretning af gårdanlægget. Sygehusbyggeriets ydre mod ankomstgården bør bevares, som det er i dag. Dog kan der skabes adgang fra gårdanlægget til det bagvedliggende område, hvorved der opnås adgang til hospitalsområdets nye, centrale plads. Denne adgang bør ske i sammenbygningen mellem arkadebygningen og sidefløjene. Sammenbygningen i arkadebygningen er ikke er en del af det oprindelige byggeri og har tidligere kun bestået af selve arkaden. På sidefløjene har der tidligere været store hjørnealtaner. Dette tema kunne arbejdes ind i en restaurering af byggeriet. Mod de indre gårdanlæg kan også arbejdes med altaner. I begge tilfælde er det afgørende, at det gøres med stor respekt for bygningens stil, materiale og dimensioner. Omdannelsesstrategi Omdannelsesstrategien lægger op til, at de gamle sygehusbygninger bevares, men at senere på- og tilbygninger fjernes. Strukturelt vil det gamle sygehus således finde tilbage til sin oprindelige struktur, med den centrale hovedbygning som et solitært point de vue i Pontoppidanvejs akse. Ved at fjerne tilbygninger omkring den gamle hovedbygning opstår der samtidig passagemulighed fra Pontoppidanvej til den centrale del af H+. Omdannelsesstrategien skaber derved mulighed for en ny og direkte forbindelse for lette trafikanter mellem midtbyen og H+. Nye funktioner Bygningsmæssigt skønnes de gamle sygehusbygninger velegnet til virksomheder, boliger, hotel eller lignende funktioner, som kan indpasses i det eksisterende byggeri, og som kan drage fordel af sygehusets særlige brandingværdi. Særligt lægges der op til, at stueetagen i den centrale hovedbygning omdannes til publikumsrettede funktioner som restaurant, udadrettet erhverv, kulturelle funktioner eller lignende, som kan medvirke til at sikre en høj grad af offentlighed omkring hovedbygningen. 24

27 87m2 Bygning m2 87.5m2 105m2 105m2 105m2 160m2 87.5m2 Bygning m2 65m2 87.5m2 112m2 120m2 65m2 Bygning 04 83m2 100m2 100m2 65m2 73m2 60m2 83m2 83m2 Bygning 01 Bygning 05 83m2 65m2 100m2 97m2 73m2 105m2 73m2 60m2 Bygning 12 97m2 Bygning 13 97m2 105m2 83m2 83m2 73m2 143m2 143m2 Bygning 11 LEJLIGHEDER 130m2 130m2 BYGNING 1: 80m2 105m2 105m2 80m2 130m2 Bygning 10 10m 25m Type T1 (141 m m 2 ) Type T2 (105 m m 2 ) Type T3 (83 m m 2 ) Type T4 (60 m 2-80 m 2 ) 11 stk. 37 stk. 43 stk. 26 stk. Type T1 T2 T3 T Principiel lejlighedsinddeling. Stueetagen vil blive eksponeret i forhold til de passagemuligheder, der skabes gennem omdannelsen, og samtidig vil den eksisterende arkade medføre en trafik af gående, der ikke er hensigtsmæssig i forhold til en anvendelse til boliger. Miljøet omkring det gamle sygehus er ganske unikt, og det kan bl.a. danne rammerne om nogle meget spændende boliger, der vil blive opfattet som en naturlig udbygning af det attraktive boligområde omkring Nørre Allé og Østre Kirkevej. Bygningerne kan omdannes til attraktive boliger, og der forventes at være en ganske god business case i denne omdannelse, der bliver båret af bygningernes historie og sjæl. En principiel disponering til boliger viser, at de bevarede gamle sygehusbygninger kan omdannes til attraktive boliger, der både orienterer sig mod det offentlige byrum Plusset og mod mere semi-offentlige gårdrum osv. De gamle bygningers struktur danner basis for en høj variation af lejlighedsstørrelser - fra små lejligheder ned til ca. 60 m² og op til store lejligheder på mere end 150 m² eller større afhængig af markedet og efterspørgslen. allerede eksisterende adgange til elevatorer og lignende, hvorved en del af lejlighederne kan leve op til krav om tilgængelighed. Hovedparten af bygningerne indeholder desuden høje kældre og mulighed for udnyttelse af tagetager. Der kan etableres depotrum for alle lejligheder i kælderniveauerne. Parkering Parkering til det gamle sygehus tilvejebringes øst for bygningerne på de arealer, der allerede i dag anvendes til parkering. Omdannelsen af de gamle sygehusbygninger skal i vid udstrækning respektere den oprindelige arkitektur, men i forbindelse med omdannelsen vil det være nødvendigt at skabe nye ankomster og adgangsforhold til lejlighederne. Hvor det er muligt, bibeholdes de 25

28 Midlertidige aktiviteter, Carlsbergbyen. Fablab/ 3D værksted, Barcelona. Ildsjæle Midlertidige events Formidling og inddragelse 26

29 MIDLERTIDIGHED Udviklingen af H+ kommer til at tage lang tid. For at sikre, at området fremstår åbent og indbydende tidligt i omdannelsesperioden, lægges der op til en differentieret strategi for midlertidig anvendelse. Målet er, at udvælge de strategisk vigtigste steder i området til midlertidig anvendelse. Der skal sættes fokus på, hvordan tomme bygninger og områder kan aktiveres for en kortere eller længere periode og dermed give værdi for eksempelvis iværksættere, kulturentreprenører eller urban sports. Samtidig kan midlertidig anvendelse medvirke til, at området fysisk og mentalt bliver en aktiv del af bymidten og borgernes bevidsthed. Fra at være en lukket enklave skal H+ opleves som en del af byen - fysisk og mentalt. Det skal være muligt og meningsfuldt at færdes igennem området. Mentalt skal det være åbent i den forstand, at der skal være mange forskellige muligheder for såvel udøvende som beskuende. Kulturbærende aktiviteter kan yderligere have en social dimension, som understøtter områdets fællesskaber som oplevelsesrige og socialt inkluderende. Med udgangspunkt i området som Hernings Kreative zone kan der skabes et afsæt for at udvikle aktiviteter, som bidrager til et interessant byliv. Byidentitet skabes ikke kun af bygninger, men af de mennesker, der bruger stedet. Midlertidig anvendelse kan bidrage til H+ med oplevelser og værdiskabelse. Differentieret strategi H+ er et meget stort område med rigtig mange arealer. For at medvirke til at området opleves levende og aktivt udvælges Hospitalet og Plusset som særlige områder for midlertidig anvendelse. For det første lægges der op til, at den centrale forbindelse gennem området genskabes, så det rum, der i fremtiden skal tegne Plusset, træder frem og danner grundlag for den fremtidige bypark. Plusset som fysisk rum kan således danne grundlaget for en midlertidig byskabelse - en instant city - hvor der over de kommende år kan ske en række aktiviteter, af både midlertidig og blivende karakter. Målet er, at Plusset fæstner sig i Hernings bevidsthed og bliver et sted i byen, der tiltrækker mange forskellige grupper af brugere og besøgende. For det andet lægges der op til, at den gamle sengebygning ryddes, så der skabes en base for midlertidig anvendelse frem til, at bygningen omdannes til andet formål. Dele af bygningen kan eksempelvis anvendes som billige kontorarealer til iværksættere, mens andre dele kan anvendes til kulturformål, urban sports eller lignende. Det er nødvendigt at afsøge mulighederne for den midlertidige proces, som løber forud for den egentlige omdannelse, og der lægges derfor op til, at der i forbindelse med udarbejdelse af en forundersøgelse målrettet Hospitalet og Plusset udarbejdes en specifik midlertidighedsstrategi baseret på kortlægning af konkrete behov, organisering, økonomi osv. Formidling og inddragelse 27

30 Urban Villas, IJburg, Amsterdam. Town houses, Radiorækkerne Lejligheder, Hafen City, Hamborg Diagrammet viser, hvor det i forundersøgelsen vurderes at være hensigtsmæssigt at placere boliger. 28

31 BOLIGER Det vurderes, at der over de kommende år vil være et behov for nybyggeri i selve Herning by på ca etagemeter eller ca. 100 boliger pr. år. Efterspørgslen er størst i de første år, hvorefter den falder markant. Det vurderes, at ca. 1/3 af efterspørgslen i Herning by kan allokeres til H+, svarende til en årlig afsætning på ca etagemeter pr. år. Boliger kan placeres i størstedelen af H+. Kun den gamle sengebygning mod Plusset og onkologibygningen vurderes ikke at kunne anvendes til boliger. De gamle sygehusbygninger foreslås primært omdannet til boligformål, idet de vurderes at besidde den største kommercielle værdi og kan være med til at skabe højt prisniveau fra starten. Plusliv - et attraktivt byliv med en bolig midt i byen Det er vigtigt, at der bygges boliger, som er målrettet de forskydninger, som er i demografien. Nye forbrugergrupper og ændrede sociale mønstre sætter aftryk på boligefterspørgslen. Blandt dem er en hastigt voksende gruppe singler, nye børnefamilier med gode indkomster, børnefamilier med sammenbragte børn samt forældrekøb. Dertil kommer en voksende gruppe ældre borgere med god økonomi. Fælles for dem alle er, at de gerne vil være tæt på byen og dens oplevelsesmuligheder. Grupperne har samtidigt en række særlige krav til deres bolig, men uanset familiemønstre er det afgørende at være en del af fællesskabet. H+ tænkes at indeholde bebyggelser af varierende skala og med forskellige ejerforhold. H+ skal være en oplevelsesrig og socialt inkluderende bydel, hvor man bor tæt, sjovt og mere socialt midt i Herning. Boformer med vægt på fællesskaber Der lægges i forundersøgelsen op til, at der i H+ kan tilbydes boligtyper, der på forskelligvis kan styrke fællesskabet omkring boligen. I bebyggelsen kan der disponeres med fællesrum og andre faciliteter, der kan rumme et udvidet naboskab. Fremtidens bolig skal være et sted, hvor man har mulighed for at møde andre, men samtidig har sit eget hjem og kan opretholde friheden og det individuelle liv. Den viste struktur orienterer sig derfor omkring mindre og overskuelige enheder, som indpasser sig i det store fællesskab. Arkitektur Arkitekturen i Herning+ skal være legende og have en formgivning, der kombinerer nyt med gammelt, velkendt med ukendt samt forfinet med råt. Herning+ skal have et særligt udtryk, hvor det sammensatte og uformelle finder plads i overensstemmelse med områdets initiativkraft og mangfoldighed. Varierede boligtyper Målet med H+ er en varieret og sammensat bydel, der rummer mange forskellige borgere og boligtyper. Konkret anvises der mulighed for nye boligtyper, som både rummer fordelene ved at bo tæt og bynært, men som samtidig rummer nogle af de kvaliteter, der typisk hentes i forstaden som parkering integreret i den enkelte bolig eller store private friarealer i form af tagterrasser Grundstrukturen bygger overordnet set på en karréstruktur, der skaber en klar bymæssighed omkring bydelens gader og byrum og samtidig skaber indre grønne fælles(land) skaber. Boligtyperne veksler mellem traditionelle rækkehuse og byhuse i kvarterets nordlige og østlige del. I den centrale del af H+ introduceres bygningstypologier som town houses med en relativ høj tæthed. I hjørnet mod Møllegade og Gl. Landevej arbejdes med en afsluttende randbebyggelse, der kan indeholde etageboliger. Mod Overgade og Nørgaards Alle dannes en karré ligeledes med mulighed for varierende etageboliger. Karakteristisk for tæt-lavt boligbyggeri, større rækkehusbebyggelser og byhuse er inddelingen i mindre let aflæselige enheder, hvor den enkelte bygnings arkitektur kan variere, men hvor helheden er underordnet en samlet struktur og et fælles formsprog. Byhuse er ofte individuelle boliger langs et gadeforløb. Det giver området en rumlig variation, høj bebyggelsestæthed, social mangfoldighed og en særlig oplevelsesrigdom. Byhuset har været den almindelige boligform i de danske byer for en eller flere familier. Det moderne byhus i vor tids byggematerialer og udtryk, kaldes ofte for town house og refererer samtidig til de traditionelle, engelske, smalle og dybe byhuse fra midten af 1800-tallet. Town houses er i dag en meget eftertragtet boligform i internationale storbyer. En efterfølgende strukturplan for H+ skal beskrive boligtyperne nærmere og indeholde en bearbejdning af boligstrukturen samt give et arkitektonisk svar på udformning af fællesarealer, randzoner, private arealer og flowet mellem disse. Bebyggelser og byrum skal derudover beskrives og bearbejdes arkitektonisk. 29

32 UDDANNELSE, OFFENTLIGE INSTITU Det er Herning Kommunes mål, at H+ skal være en ny Kreativ zone, der kan danne rammerne om et kreativt byområde og dermed tiltrække spændende virksomheder samt kultur- og fritidsaktiviteter, som er interessante for udviklingen af nye kreative og innovative erhvervsmiljøer. Placering af kultur- og uddannelsesfunktioner i H+ udgør således et væsentligt element i at nå dette mål. Uddannelse Placeringen af en uddannelsesinstitution på sygehusgrunden vil give en god bymæssig sammenhæng med SOSU skolen, Erhvervsakademi Midtvest, Herning HF & VUC, Herning Gymnasium, Herningsholm HHX, HTX og Erhvervsskolen. En ny erhvervs- og videregående institution kan komplementere de uddannelsesinstitutioner, som allerede er i kommunen. Det kunne også være muligt at placere andre uddannelsesinstitutioner i området f.eks. en højskole, en daghøjskole, en privat, kreativ uddannelsesinstitution eller lignende. Offentlige institutioner og kultur Kunst og kultur har siden 60 erne været en tydelig del af Hernings DNA - måske især måden, hvorpå Herning har taget kunsten og kunstnerne til sig. Den åbenhed og de muligheder, som områdets erhvervsliv primært har mødt Performance House, SHL architects Le Centre Pompidou, Paris 30

33 TIONER OG KULTUR samtidens kunstnere med, kan med fordel indtænkes i H+. Det vil sandsynligvis kunne tjene som en løftestang for aktivitet og udvikling i området og i bymidten generelt. Med udlægning af en del af området og bygningerne til Kreativ zone med billige huslejer og ingen vedligehold af bygningerne, som alligevel skal nedrives, kan der skabes et rum (inde og ude) for kunst, kultur og kreative håndværkere/designere. Hvad det endelige rum skal indeholde, bør fastlægges via en proces med områdets kultur-, kunst-, uddannelses- og erhvervsinstitutioner og så i øvrigt præget af de ting, der opstår, når dele af området udlægges til midlertidig fri leg. Der kunne peges på scenekunsten som fokus for området. Der findes scenekunst på alle planer fra amatørteatre, ungdomsteater, scenekunstskole, musicalopførelser og professionelle teatre i Herning Kommune. De mindre scener kunne med fordel samles ét sted og blive et kraftcenter for udvikling af scenekunsten og et incubatormiljø inden for scenekunst i regionen. Man kunne forestille sig, at de funktioner, som understøtter scenekunsten, kunne have en interesse i at være i nærheden f.eks. designstuderende, der laver kostumer, scenografihåndværkere, multimediedesignere, film (og fotografi) skole, danseskole eller andre relaterede foreninger og entusiaster. og kulturen kan virke som løftestang for engagement i og åbenhed for områdets potentialer. Det kreative miljø vil dernæst fordre mødesteder eller alternative caféer/madsteder. Placering Der lægges op til, at Hospitalet ombygges til offentlige, publikumsorienterede funktioner. Her kan både kulturformål og uddannelse medvirke til at forløse det potentiale, som publikumsorienterede funktioner kan tilføre H+ i form af identitet, byliv osv. Alternativt - eller hvis der er behov for at placere flere forskellige funktioner - kan både atriumbygningen og onkologien også anvendes til offentlige, publikumsorienterede funktioner. I mindre omfang kan der også placeres kultur- og uddannelsesfunktioner i de gamle sygehusbygninger, hvor særligt den gamle hovedbygning vil være en mulighed. En af scenekunstgenrens styrker er muligheden for inddragende processer, ligesom der er basis for fællesskabsprojekter og arrangementer i det midlertidige rum. Kunsten Diagrammet viser, hvor det i forundersøgelsen vurderes at være hensigtsmæssigt at placere uddannelse. offentlige funktioner og kultur. 31

34 ERHVERV OG DETAILHANDEL Konklusionen i markedsanalysen er, at markedet for nybyggeri til kontorformål er svagt, og der er en betydelig tomgang i Herning. Hertil kommer et svagt udlejningsmarked med lejeniveauer under kr , hvilket vanskeliggør nybyggeri. Enkelte virksomheder kan være interesserede i H+, men på nuværende tidspunkt er efterspørgslen ikke stærk nok til at retfærdiggøre en udvikling af større delområder udelukkende til kontorbrug. Det betyder også, at ejendomme, som er vanskelige at konvertere til boligformål, skal anvendes til eksempelvis kulturelle formål eller undervisning, idet ombygning ikke nødvendigvis er rentabel. NDSM-werf, Amsterdam. I forbindelse med kontorbyggeri bør der satses på flerbrugerejendomme, idet efterspørgslen efter domiciler med den pågældende beliggenhed vurderes at være yderst svag. Der er Herning Kommunes mål, at H+ vil tiltrække komplementære kontorerhverv, dvs. erhverv som ikke er i byen i dag. Det kan særligt være virksomheder inden for brancher, hvor placering i tilknytning til produktion ikke har særlig betydning. Det fremgår af nedenstående figur, hvor det vurderes hensigtsmæssigt at placere erhverv i H+. Det kan bl.a. være i de bevarede bygninger i den nye del af sygehuskomplekset, staldbygningerne, kommunehusene og Martyna Barbara Golik, Tekstilkunst. Spinderihallen, Vejle. 32

35 hovedbygningen - særligt i stueetagen. Derudover anbefales det, at der kun i mindre omfang opføres ny bebyggelse til kontorformål. Det kan eksempelvis være i bygninger orienteret mod Plusset. Detailhandel Hvad angår detailhandel er der ikke foretaget en egentlig analyse af efterspørgslen på arealer til detailhandelsformål, men udvikling af området til boligformål vurderes dog at medføre et behov for flere butikker - primært dagligvarebutikker, idet der er kort afstand til gågaden. Det er p.t. ikke muligt, planlægningsmæssigt, at etablere dagligvarebutikker inden for projektområdet. Det skal i denne sammenhæng også bemærkes, at der ikke bør etableres en konkurrent til gågaden, idet området ikke vurderes at kunne bære et øget udbud af mindre butikker til udvalgsvarer. Hotel Herning byder på et af de største hotelmarkeder i regionen, og med en række stærke events har byen jævnligt et stort antal overnattende gæster. Herning har de senere år udmærket sig ved at trække et stort antal større sportsbegivenheder til byen, og det medfører fyldte hoteller i de perioder. Samtidig er der altid aktiviteter i Messecenter Herning, som primært tiltrækker erhvervslivet i hverdagene. Der er derfor en god spredning af gæsterne over ugen. De pæne stigninger i antallet af overnatninger i de senere år er blevet mødt af en stigning i udbuddet af hoteller, og umiddelbart virker det ikke som om, hotelmarkedet i Herning er modent til flere hoteller. Såfremt der skal placeres et hotel i H+, lægges der - bl.a. af driftshensyn - op til, at det placeres i en ny bygning mod Plusset. Der vurderes ikke driftsmæssigt rentabelt at omdanne de gamle sygehusbygninger til hotel. Der kan etableres enkelte mindre enheder til caféer eller restaurationer, men efterspørgslen vurderes at være forholdsvis begrænset. Der lægges i forundersøgelsen op til placering af 1 dagligvarebutik med et butiksareal på ca m2 med facade mod Møllegade. Parkering til den foreslåede dagligvarebutik kan eksempelvis ske på den eksisterende parkeringsplads vest for onkologibygningen. Diagrammet viser, hvor det i forundersøgelsen vurderes at være hensigtsmæssigt at placere erhverv. 33

36