herning Sygehusgrunden Herning iforundersøgelser
|
|
- Bjørn Vestergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 herning Sygehusgrunden iforundersøgelser Herning
2
3 INDHOLD Kolofon 3 Indledning 5 Sygehusgrunden 12 Udviklingsstrategi Udarbejdet af: Bascon Åboulevarden Aarhus C Tlf.: bascon@bascon.dk 21 Plusset 22 Hospitalet 24 Det gamle sygehus 27 Midlertidighed 29 Boliger 30 Udannelse, offentlige institutioner og kultur Sadolin & Albæk Store Torv 7, 2. sal 8000 Aarhus C 32 Erhverv og detailhandel Tlf.: sa@sadolin-albaek.dk Planværkstedet Aps Birkerød Hovedgade 8, 2.b 3460 Birkerød Tlf.: mgb@planvaerkstedet.dk Med bidrag fra: Rambøll Olof Palmes Alle Aarhus N
4
5 INDLEDNING A + BEVARING B + BYGNINGER + + CMARKED + Forundersøgelsens 3 delanalyser. Herning by er dynamoen, der giver kraft til hele kommunens vækst. En investering i Hernings Bymidte er en investering i hele kommunen. En attraktiv bymidte understøttes af en kulturpolitik, der arbejder for at skabe meningsfulde fællesskaber og stærke identiteter samt underholde og tilbyde byens borgere store begivenheder og kulturelle oplevelser. Det nye bibliotek i Herning er et godt eksempel på et fyrtårnsprojekt, der kan være dynamo for en videre udvikling af byen. Omdannelsen af sygehusgrunden i Herning til en ny bydel, Herning+, har tilsvarende et stort potentiale til at styrke det offentlige byliv, kulturen og oplevelsen af de rekreative rum i Herning. Fyrtårnsrationalet er forbundet med tankegangen om, at en stor investering kan fungere som dynamo ikke kun for nærområdet, men for hele byen og kommunen. Projektet kræver fokus på samspillet mellem bymiljø, kultur og erhverv, som kan bidrage til at skabe tiltrækningskraft i samspil med de øvrige kvaliteter i bymidten. VISION H+, omdannelsen af sygehusgrunden I Herning er en kæmpe opgave med stor kompleksitet, hvor forskellige samvirkende rationaler, logikker, værdier og interesser er i spil. Omdannelsen af H+ forudsæt ter derfor en målrettet strategisk planlægning og en tværfaglig koordineret indsats. Byrådet har allerede vedtaget en vision for udviklingen af bymidten. Formålet med forundersøgelsen er, at omdanne visionen til en udviklingsstrategi. Det har dog vist sig nødvendigt at konkretisere den overordnede vision for bymidten i en mere konkret vision for H+ for bedre at kunne danne et billede af en ønskeposition et stykke ud i fremtiden. FORUNDERSØGELSEN Forundersøgelsen er gennemført med afsæt i tre specifikke analyser af omdannelsespotentialet i relation til henholdsvis bevaring, bygninger og markeder. Konklusionerne er samlet i nærværende dokument, som indeholder et oplæg til en samlet prioritering på tværs af de tre perspektiver. Forundersøgelsen indeholder samtidig første oplæg til en samlet udviklingsstrategi, som har til formål at udlægge principielle spor for den videre planlægning og udvikling af H+. De planer, der præsenteres i dokumentet, er således ikke en endelig masterplan, men har til formål at danne fundament for den videre udvikling. Der skal således ske en yderligere detaljering af planerne, inden de kan realiseres. PROCES Forundersøgelsen er gennemført med en involvering af både direktører og medarbejdere fra de forskellige forvaltninger i Herning Kommune, der har en aktie i, eller som kan bidrage til områdets udvikling. Involveringen er gennemført som to adskilte workshops, hvis indhold har dannet grundlag for oplæg til både visionen for H+ og den konkrete bystruktur, der lægges op til i forundersøgelsen. WORKSHOP I DIREKTIONEN, HERNING KOMMUNE WORKSHOP II FORVALTNINGER, HERNING KOMMUNE STYREGRUPPEMØDE I HERNING KOMMUNE, REGION MIDT- JYLLAND, REALDANIA BYRÅDSSEMINAR HERNING KOMMUNE STYREGRUPPEMØDE II HERNING KOMMUNE, REGION MIDT- JYLLAND, REALDANIA JAN FEB MAR APR MAJ Proces 3
6 4
7 SYGEHUSGRUNDEN Omdannelsen af sygehusgrunden i Herning er et nøgleprojekt i udviklingen af det centrale Herning. For lidt over 100 år siden blev Ringkøbing Amtssygehus placeret i Hernings nordlige bykant. Sygehuset erstattede Hernings daværende sygehus i Nørregade, og blev indviet i Det var Hernings første egentlige sygehus med både medicinsk og kirurgisk afdeling. Omkring sygehuset lå de åbne marker, men i tiden fra 1910 voksede byen op omkring sygehuset. Efterfølgende er en lang række ejendomme, sportsarealer og grønne områder blevet inddraget for at udvide sygehuset i takt med behovet for nye enheder og større bygninger. Sygehuset spiller en vigtig rolle i Hernings udvikling. Fra omkring år 1900 opføres der i Herning en række markante bygninger, der i dag er med til at tegne byen, heriblandt Amtssygehuset. Udviklingen i Herning var mest markant omkring Østergade og Bredgade og i feltet op til Gl. Landevej. Herimellem kom en række tværgader i de nord-/ sydgående markskel, bl.a. Skolegade, der i dag afgrænser sygehusområdet mod øst. SYGEHUSETS UDVIKLING Sygehusområdets udvikling er sket i to overordnede etaper. Del 1 rummer det gamle sygehus i området omkring de oprindelige sygehusbygninger og del 2 er det nye sygehus med de store moderne bygninger i sygehusområdets vestlige del. De første sygehusbygninger fra 1909/10 er opført i Herregårdsstil med svungne gavle, arkader og fine bygningsdetaljer. Allerede i 1919 bliver de oprindelige bygninger udvidet med to sidebygninger på den nordlige fløj. De tre boliger - Kommunehusene - er ligeledes fra 1919 og har været en del af en samlet bebyggelse langs den nu lukkede Nørgaards Alle. Det oprindelige sygehus blev over de kommende år udvidet løbende med en række andre bygninger, herunder flere fløje på hovedbygningerne i 1939 og 1959 samt to barakbygninger i 1939 og I slutningen af 1960 erne besluttedes det at udvide sygehuset, og der var behov for at inddrage nye arealer til udvidelserne. Det nye moderne sygehus bliver etableret på tilstødende arealer, der tidligere blev anvendt til stadion, friluftsbad, beboelse og landbrug. Med udvidelsen rykkede sygehusområdets afgrænsning mod vest frem til Møllegade. Lave målebordsblade (kort.arealinfo.dk). 5
8 I forbindelse med udvidelserne af sygehuset blev Nørgaards Alle lukket, og flere huse langs med alléen blev revet ned. Det fragmenterede flere af de sammenhænge, der var imellem sygehusområdet og byen, og muligheden for at komme på tværs af området i nord/sydlig retning reduceredes betragteligt. Det moderne sygehus blev etableret fra sidst i 1960 erne med de nye store sygehusbygninger, som blev bygget vest for Nørgaards Alle. I 1983 blev de nye bygninger yderligere udvidet mod vest, og i 1991 opførtes 2 bygninger mod Møllegade, herunder den kvadratiske atriumbygning. Akutbygningen ud til krydset Møllegade/Gl. Landevej er opført i Kapellet er fra 2001, psykiatribygningen er fra 2002 og senest er Onkologihuset bygget i Ind imellem de primære hospitalsbygninger er der over tid opført en lang række mindre bygninger, garager, kontorbarakker og forbindelsesgange. Området bærer præg af denne løbende tilbygning og knopskydning. Flere steder ses en række sammenstød mellem bygninger med forskellig stil og skala, med et mix af forsider, bagsider, materialer og restarealer. både relaterer sig til sygehusområdets udvikling, til fortællingen om velfærdsstaten og til arkitekturhistorien. Landskab og rum De grønne arealer og gårdrum er med til at give området identitet og et samlet grønt præg. Det er navnlig den ældre del af sygehusområdet, der rummer store træer og bevaringsværdige grønne træk. Terrænet har også stor betydning for oplevelsen af området og sammenhængen til den omkringliggende by. Terrænet i området falder jævnt fra det sydvestlige hjørne til det nordøstlige hjørne. Flere steder er terrænet blevet reguleret i forbindelser med byggeri i området, hvilket har givet en række terrænspring. I den gamle del er der et harmonisk samspil mellem ude og inde, mens der flere steder ved de nye bygninger er store terrænspring til omgivelserne og til den omgivende by. De grønne rum i området er velfungerende. I den gamle del er der mange snørklede stiforløb og forbindelser, der er med til at give området karakter. I den nye del er sammenhængen mellem bygninger og omgivelser mindre, og de fleste udearealer bliver anvendt til parkering. Samlet set formidler alle områdets bygninger sygehusgrundens udviklingshistorie, og selv om det primært er den ældste del af sygehusområdet, der indeholder bevaringsværdige bygninger og landskabstræk, så fortæller områdets samlede bebyggelse om en historisk udvikling, som 6
9 BEVARINGSPOTENTIALET Områdets arkitektur og kulturhistorie har potentiale til at sætte rammen for en ny disponering af sygehusgrunden gennem bevaring og nyfortolkning af de kulturhistoriske værdier. De bevaringsværdige bygninger, som identitetsmæssigt og kulturhistorisk tilfører området værdi, bør bevares. Det gælder i særlig grad for det gamle sygehus, herunder de gamle hovedbygninger og tilbyggede fløje samt have- og gårdrum, kommunehusene, de to barakbygninger og villaen Rosenvænget. Med hensyn til områdets udvikling og arkitekturhistorie ligger der spændende fortællinger i nogle af hospitalets nyere bygninger - eksempelvis sengebygningerne fra En formidling af områdets samlede bygningshistoriske udvikling kan udgøre et kulturhistorisk element i områdets fremtidige identitet. Derudover er der en række nyere bygninger som f.eks. atriumbygningen, onkologien m.m., som i kraft af deres alder og bygningskonstruktive muligheder også kan bevares ud fra en økonomisk synsvinkel. SIGNATUR: Bevaringsværdig bebyggelse - høj bevaringsværdi Bevaringsværdig bebyggelse - middel bevaringsværdigværdi Lav bevaringsværdi Bygninger med tidstypiske træk Nyere bebyggelse fra 1980 og frem Bevaringsværdigt grønt rum Bevaringsværdige træer Bevaringsværdige sammenhænge Rosenvænget GL. LANDEVEJ MØLLEGADE OVERGADE SKOLEGADE Bevaringsværdige bygninger registreret med afsæt i SAVE-metoden og nyere bygninger, som repræsenterer områdets tidsepoker. Der refereres til baggrundsrapport om kulturhistorie og kortlægning af bevaringsværdier for detaljeret gennemgang og beskrivelse af bygningerne på sygehusgrunden. 7
10 1. BEVAREDE BYGNINGER 2. FJERNEDE BYGNINGER VUC SKOLE SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLE Afkoblingsstrategi Flere bygninger på sygehusgrunden er sammenbygget med andre, eller er kommet til, som følge af en knopskydning over lang tid. Bebyggelsen fremstår mange steder rodet og tilfældig på bekostning af de arkitektoniske løsninger. For at øge bygningernes arkitektoniske værdi og fortælleværdi anbefales det at afkoble en stor del af de sammenbyggede bygninger. Således opnås en større opdeling af de enkelte tidsepoker og hvor bygningerne fremstår som tydelige enkeltelementer i helheden. ÅBEN BY HERNING+ KIRKE Afkoblingen åbner samtidig mulighed for øget transparens og gennemtrængelighed i området - f.eks. omkring den gamle hovedbygning. I det omfang, en sammenkobling af bygninger i området er nødvendig, bør det ske efter en overordnet arkitektonisk idé, som gerne tilføjer nyt, men samtidig understøtter det bevaringsværdige i områdets bebyggelse. TÆT BY SAMMENHÆNGE GÅGADE UDVIKLINGSPOTENTIALET MED UDGANGSPUNKT I KULTURHISTORIEN Forbindelser Der er store potentialer i at få skabt nye forbindelser ind og gennem det førhen lukkede sygehusområde. Det anbefales derfor at genåbne og nyfortolke den gamle forbindelse langs Nørgaards Alle mellem Gl. Landevej og Overgade/ Rolighedsvej. Med genetableringen kan der skabes en ny forbindelse gennem området, som forbinder boligbyen mod nord med bymidten mod syd. Der kan samtidig skabes en ny forbindelse fra Møllegade og Skolegade med direkte forbindelse fra uddannelsesinstitutioner i nord over det nye sygehus til forpladsen foran det gamle sygehus og videre til Torvet og Østergade. 8
11 3. FORBINDELSER OG SAMMENHÆNGE 4. SAMMENHÆNGENDE BYSKALA Krydsningen mellem de to forbindelser fortæller historien om det gamle sygehus og det nye hospital og iscenesætter det gamle sygehus og forpladsens historie som indgang til hele området fra øst. Aktive p-arealer Mange af de ubebyggede arealer bliver anvendt til parkering. Det giver mange ikke steder i området med bagsider, dominerende og ustruktureret parkering. De mange små arealer og veje med biler fylder området op, giver et rodet udtryk og fjerner fokus fra de historiske træk. Det anbefales at forskønne arealerne og gøre dem aktive f.eks. ved at tilføre flere funktioner. Bagside til forside Sygehuset orienterer sig i dag ikke mod den omkringliggende by, og særligt kanten mod nord og syd opleves som en fliget og ujævn kant, der ikke har sammenhæng med boligbebyggelserne på de omkringliggende veje. Det anbefales, at det lukkede sygehusområde åbnes op mod den omkringliggende by, så områdets bagsider vendes til forsider. Der kan synliggøres enkelte kig ind i området samtidig med, at områdets rammer styrkes, så området fortsat opleves som et samlet område - H+. Der kan ligeledes arbejdes med at synliggøre indgangene til området og markere områdets kanter f.eks. med beplantning. Derudover anbefales det, at der skabes et både fysisk og mentalt centrum i sygehusområdet, som kobler områdets forskellige kvarterer. Her er området mellem det gamle og det nye sygehus en oplagt mulighed. MARKEDSPOTENTIALET Herning forventes at opleve en fornuftig befolkningstilvækst de kommende år, men vil samtidig opleve markante forskydninger i befolkningens alderssammensætning. Antallet af ældre borgere over 70 år vil være stigende, mens der fortsat forventes en fraflytning af de årige, som kan være vanskelige at tiltrække efter endt uddannelse. Ændringerne i alderssammensætningen i kommunen forventes at medføre et ændret boligbehov samtidig med, at befolkningstilvæksten vil medføre et behov for nybyggeri. H+ vurderes at besidde nogle helt centrale kvaliteter i forhold til muligheden for at etablere attraktivt byggeri, der kan målrettes mod både nuværende og kommende borgere i Herning. På erhvervssiden vurderes efterspørgslen at være mere moderat, og der er allerede velfungerende erhvervsområder i byen langs med indfaldsvejene. Ligeledes understøtter erhvervsstrukturen med mange små virksomheder ikke byggeri af større domicilejendomme, men der kan være mulighed for at etablere enkelte flerbrugerejendomme. En vis andel af serviceerhverv i området kan desuden være med til at give området liv på flere tider af døgnet. H+ bør derfor i overvejende grad anvendes til boligformål, og det anbefales, at der bygges i flere forskellige typologier, der kan tiltrække såvel borgere, der flytter internt i Herning by, og potentielle nye tilflyttere. Samtidig anbefales det, at muligheden udnyttes for at tilføre Herning nye boligtypologier f.eks. town houses og urban villas, der både forholder sig til en bymæssig kontekst og samtidig rummer nogle af de attraktive træk, der findes i forstaden, i form af private haver, terrasser og andre uderum. 9
12 BEVARINGSPOTENTIALE MARKEDSPOTENTIALE BYGNINGSPOTENTIALET Bygningerne på sygehusgrunden er opført i mange etaper over meget langt tid og efter flere forskellige konstruktive principper. Bortset fra de oprindelige bygninger mod øst har bygninger opført efter 1970 betondæk, der primært bæres af søjler og bjælker. Hovedparten af indervæggene er således sekundære vægge, der umiddelbart fjernes, og det er generelt nødvendigt med energimæssig opdatering, hvis bygningerne skal leve op til aktuelle krav. I sengebygning I og II og i onkologibygningen kan facader udskiftes direkte, hvilket ikke er tilfældet i atriumhuset og akutmodtagelsen. Konstruktivt er det muligt at skabe bedre lysforhold i alle bygninger og evt. som gennemgående lysskakte, atrier og lignende. Bygningerne er generelt opført med et søjlemodul på højst 7-9 meter, hvilket umiddelbart gør anvendelse af kælderarealer til parkeringsformål problematisk uden ombygning. Beregninger viser, at der ikke umiddelbart er et økonomisk incitament til at omdanne eksisterende kældre til parkeringsformål i forbindelse med ny bebyggelse, bl.a. grundet de bindinger eksisterende kældre medfører for nyt byggeri, men dette bør undersøges yderligere i forbindelse med konkrete byggeplaner. Hvis eksisterende bygninger fremtidigt kan finde anvendelse uden væsentlige ændringer ud over energimæssig opdatering, må beslutning om bevarelse afhænge af disponeringen af området som helhed. ANBEFALING TIL BEVARING Ovenstående diagrammer viser bevaringspotentialet fra de 4 forskellige perspektiver, der er indeholdt i forundersøgelsen. Det vurderede potentiale varierer, men danner samlet grundlag for en anbefaling af, hvilke bygninger, der bør bevares i forbindelse med omdannelsen af H+. Anbefalingen balancerer sig således mellem flere forskellige perspektiver og er således ikke alene begrundet i f.eks. den bygningsmæssige stand, bevaringshensynet eller en økonomisk optik. Det gamle sygehus Samlet set anbefales det, at de gamle sygehusbygninger bevares. Anbefalingen bygger både på en vurdering af, at de kan tilføre H+ værdi i forhold til den fortælling og historie, der medfølger og at der i Herning er et markedsgrundlag for omdannelse af de gamle bygninger - særligt til boligformål. Foruden den direkte værdi i forbindelse med omdannelse af bygningsmassen rummer kulturmiljøet omkring det gamle sygehus også værdi i forhold til udviklingen af den øvrige del af H+. Det er ikke alene det gamle sygehus, der rummer et omdannelsespotentiale. Også de gamle barakbygninger, lægeboligerne og kommunehusene medvirker til at skabe et særligt område samtidig med, at det er en fornuftig businesscase i relation til omdannelsen. Sengeafsnittet Der lægges også op til, at det østlige sengeafsnit bevares. Bevaringen er primært begrundet i det bidrag bygningen giver til den samlede fortælling om H+. Som bygningen fremtoner i dag, har den et arkitektonisk udtryk, som vil give visse udfordringer i forhold til en fremtidig kommerciel udnyttelse. Rent konstruktivt kan den ryddes, så det kun er de bærende strukturer, der står tilbage. Den kan således gives en arkitektonisk 10
13 BYGNINGSPOTENTIALE GENANVENDELSE AF KÆLDRE bearbejdning, der både skaber en moderne bygning og vidner om dens tidligere historie i kraft af volumen og struktur. En god - og meget nærværende - reference er Hernings nye bibliotek, som har gennemgået en lignende transformation. SIGNATUR: Stort genanvendelsespotentiale Muligt genanvendelsespotentiale Lille genanvendelsespotentiale Bygningen vurderes primært at kunne anvendes til kommercielle, kulturelle eller uddannelsesmæssige funktioner. Øvrige bygninger Både atriumhuset og akutmodtagelsen har bærende facader, der kun svært lader sig transformere. Atriumhuset har et volumen og en bygningsdybde, der gør den anvendelig til mange forskellige formål, mens akutmodtagelsen, som er en meget stor bygning, er svær at omdanne til andre formål. Der lægges derfor op til, at akutmodtagelsen fjernes for at give plads til nye byggemuligheder. Atriumhuset anbefales derfor bevaret og kan anvendes til flere forskellige formål. Det samme gør sig gældende for onkologien, som ligeledes anbefales bevaret. Derudover bevares institutionsbygningen ved det gamle sygehus og sygeplejeboligerne ved krydset mellem Gl. Landevej og Skolegade. Begge bygninger er relativt nye og foreslået genanvendt til andre formål. Kældre Kældre under de bevarede bygninger bevares og ombygges om muligt til parkering. De øvrige kældre fjernes i forbindelse med nedrivning af bygninger og genanvendes som udgangspunkt ikke. BEVAREDE BYGNINGER Samlet set lægges der op til, at ovenstående bygninger bevares. 11
14 H+ UDVIKLINGSSTRATEGI VISION Med byrådets vision for Herning som en levende, attraktiv og dynamisk by skal H+ være et attraktivt sted at leve og arbejde. H+ skal danne ramme om et kreativt byområde i Herning, der har potentiale til at tiltrække spændende virksomheder, kultur- og fritidsaktiviteter, nye kulturoplevelser, kvalitetsboliger i byen og nye kreative erhverv, som tilsammen kan gøre H+ interessant for potentielle tilflyttere og nye kreative og innovative erhvervsmiljøer. Derudover kan udviklingen af en kreativ zone også stimulere de eksisterende erhverv i bymidten. De kreative vækstlag som driver I referenceprojekter som Godsbanen i Aarhus og i det hollandske NDSM-værft er de kreative vækstlag en driver for udviklingen og omdannelsen af gamle industriområder. I Herning kan vækstlagene bidrage til omdannelsen af sygehusgrunden og til en fortsat udvikling af Herning Bymidte. De kreative erhverv kan spille en væsentlig rolle i en fremtidig økonomisk udvikling både lokalt og regionalt. Ideen om et kommunalt projekt på sygehusgrunden er, at skabe forbindelse mellem kulturelle og kreative vækstlag, den offentlige sektor og private virksomheder. Vækstlagene har betydning for byens kunstneriske og kulturelle udvikling, og kan fungere som katalysator for et mangfoldigt byliv. Kulturelle og kreative iværksættere rummer samtidig selv kommercielle potentialer. H+ skal bidrage til at forløse det forretningsmæssige potentiale, der findes i det kunstneriske og kreative vækstlag, så der skabes bæredygtige virksomheder. H+ er Herning Kommunes målrettede satsning på at opbygge og udvikle et lokalt innovations- og inkubatormiljø med let tilgængelige lokaler til kontorer, værkstedsfaciliteter og lettere produktion. H+ tænkes at udgøre en platform for teater, innovative virksomheder, gallerier, kontorfællesskaber, studier med kunstnergrupper, musikere, designere, arkitekter, animatorer, spiludviklere, håndværkere, projektmagere og studerende SYGEHUSGRUNDEN I DAG BYGNINGER FJERNES NY INFRASTRUKTUR 12
15 FRA BYGNING TIL BYDEL H+ skal bidrage til at udvikle de kreative vækstlag, så forholdene forbedres for innovative miljøer og kulturelle projekter i Herning. H+ kan give de kreative vækstlag indflydelse på udviklingen af området. H+ skal udvikles med afsæt i en tiltrækningsstrategi og en markedsføringsplan, der er lokalt forankret med et bredt ejerskab blandt borgere, foreninger og erhvervsliv. En levende bydel H+ skal skabe sammenhæng som et nyt hængsel mellem bymidten og de omkringliggende bykvarterer og uddannelsesinstitutioner. Det skal være en bydel, hvor der er liv på flere forskellige tider i døgnet og henover året - men den skal ikke leve lige meget alle steder. Livet i bydelen skal koncentreres omkring bydelens vigtigste forbindelser og byrum, hvor bygninger og funktioner skal medvirke til at understøtte bylivet og den offentlige karakter. Fællesskabet i centrum Fællesskaber skal være i centrum i H+ både på bydels- og byggefeltniveau. Det skal være en bydel, hvor man kommer hinanden ved, og som er indrettet, så de naturlige møder i dagligdagen, der skaber vedkommenhed og tryghed, opstår. UDVIKLINGSSTRATEGI Sygehusgrunden skal omdannes fra at være et isoleret og monofunktionelt område på kanten af Herning Bymidte til at blive en integreret og multifunktionel ny bydel, der tilfører bymidten en lang række nye muligheder. Sygehusgrunden skal omdannes fra at være et bygningskompleks, der lukker sig omkring sig selv, til at blive en bydel, der åbner sig mod den omkringliggende by og inviterer indenfor - fysisk og i kraft af de nye funktioner, der får til huse i bydelen. Strategien er enkel (i teorien). En stor del af de eksisterende hospitalsbygninger - der enten er udtjente eller som i kraft af deres strukturer er svære at omdanne - fjernes for at give mulighed for ny udvikling. De bevaringsværdige bygninger omkring det oprindelige sygehus, der arkitektonisk og historist rummer et stor potentiale, bevares. Det samme gør sig gældende for det bevaringsværdige træk omkring den + = PLUSSET NYE BYKVARTERER H+ 13
16 Fremtidsbillede af sygehusgrunden set fra nord. gamle Nørgaards Alles oprindelige tracé, der skaber forbindelse gennem og opdeling af det store område. Samtidig bevares en af de første bygninger hospitalet (det gamle sengeafsnit) fra sygehusets anden vækstperiode som en del af fortællingen om bydelens opståen og historie. Endeligt bevares størstedelen af de nyere bygninger på området, som strukturelt, arkitektonisk og markedsmæssigt rummer et omdannelsespotentiale. Ny infrastruktur anlægges med udgangspunkt i de eksisterende vejadgange ind til området og skaber sammen med det nye samlende byrum Plusset et netværk af offentlige forbindelser og veje, der underopdeler H+ i mindre selvstændige kvarterer. Kvartererne kan udvikles uafhængigt af hinanden. FÆLLESSKABER PRIVAT Haver, tagterrasser m.m. HALVPRIVAT Forhaver HALVOFFENTLIGT Gårdrum, lommeparker, kantzoner OFFENTLIGT Plusset, gader m.m. FORELØBIG HELHEDSPLAN Den foreløbige helhedsplan er udarbejdet med afsæt i udviklingsstrategien og omsætter forundersøgelsernes anbefalinger til det grundlag, der udgør afsættet for de indledende beregninger af byggeretspriser, byggemodningsomkostninger, parkeringsbehov osv. Den foreløbige helhedsplan er således ikke en endelig plan for H+ og skal derfor kvalificeres yderligere. Hovedgreb Omdannelsen af sygehusgrunden tager udgangspunkt i 3 hovedelementer: Plusset, der er det det nye primære byrum i H+; Hospitalet, den omdannede sengebygning, der foreslås anvendt til offentlige og publikumsorienterede funktioner som kultur, uddannelse og lignende; og Det gamle sygehus, de bevaringsværdige bygninger i områdets østlige del, der primært omdannes til boligformål. De 3 hovedelementer beskrives nærmere på de efterfølgende sider. 8 nye bykvarterer Grundlaget for ny byudvikling på sygehusgrunden dannes af de 8 nye bykvarterer, der fremkommer, når de eksisterende bygninger fjernes, og bydelens nye infrastruktur anlægges. Målet med de 8 bykvarterer er at udvikle en sammensat bydel, der består af en stor variation i arkitektur, boligtypologier og ejerforhold. Hvert af de 8 bykvarterer skal derfor 14
17 Fremtidsbillede af sygehusgrunden set fra syd. udvikles som selvstændige enheder med hver sin identitet og egenart. Samtidig skal de udvikles med en klar bevidsthed om at skabe rammer for fællesskaber. Ny bebyggelse skal skabe en tæt by med klare gade- og byrum. Der lægges derfor op til, at ny bebyggelse opføres med facade i den byggelinje, der dannes af de enkelte kvarterer. En levende og attraktiv bydel Målet er, at H+ bliver en levende og attraktiv bydel med Plusset som primær offentligt byrum og forbindelse gennem bydelen. Bylivsskabende funktioner skal derfor placeres omkring Plusset. En levende og attraktiv bydel er både afhængig af kantzonen og indholdet i stueetagen. Der stilles derfor særlige krav til kantzonen omkring de bygninger, der orienterer sig mod Plusset, og ikke mindst til de funktioner, der placeres i bygningernes stueetager. Ved kantzoner forstås overgangen mellem bygning og byeller gaderum. Kantzonen forholder sig typisk til bygningen og aktiviteterne i stueetagen og har i høj grad sammenhæng med aktiviteterne bag facaderne. Kantzoner og stueetager skal prioriteres højt i H+, ikke kun fordi kantzonerne har betydning for det liv, der leves og opleves i bydelen, men fordi kantzonerne samtidig har stor betydning for oplevelsen af at færdes gennem bydelen - herunder oplevelsen af tryghed og offentlighed. For at opnå et aktivt byliv skal stueetager i bebyggelse mod Plusset etableres som enten aktive eller åbne. I de aktive stueetager er fokus rettet mod funktionen og kan eksempelvis være butikker, café, restaurant, kantine, publikumsorienterede erhverv, kultur osv. De aktive stueetager er særligt vigtige omkring Hospitalet og Det gamle sygehus hovedbygning. I de åbne stueetager er fokus rettet mod arkitekturen og deltaljeringen af den enkelte bygning for derigennem at sikre en sammenhæng mellem det private og det offentlige. De åbne stueetager er særligt vigtige i de dele af Plusset, som danner forbindelserne til den omkringliggende by. Kantzonen skal her udformes, så de giver mulighed for liv langs byrummets kanter - f.eks. med en forskydning i facaden, der muliggør ophold, en urban terrasse, plads til blomster osv. Målet er således ikke at skabe grundlag for lige meget byliv alle steder. Strategien sigter derimod efter, at bylivet prioriteres på de steder, hvor det er særligt vigtigt, og hvor det har betydning for planens offentlige byliv. Etager og høje huse Generelt ønskes der en tæt og bymæssig bydel, men betingelserne for de 8 bykvarterer er forskellige. Mod Gl. Landevej skal ny bebyggelse tale sammen med den lavere boligby på den anden side af vejen, mens ny bebyggelse mod Møllegade skal skærme de bagvedliggende områder mod trafikstøj. Der lægges op til, at der generelt kan bebygges i op til 3-4 etager, og at rækkehuse opføres som town houses efter 15
18 ROLIGHEDSVEJ A GL. LANDEVEJ MØLLEGADE SKOLEGADE NØRGAARDS ALLÉ N hollandsk model i 3 etager med integreret parkering og tagterrasse. Mod den nordlige kant reduceres byggehøjden til 2-3 etager. Enkelte steder kan opføres højere byggeri, bl.a. omkring Plusset, hvor en høj bygning kan danne afslutningen på områdets primære byrum og som markering af områdets indgange. SIGNATUR Eks. bygninger Byggefelter eksisterende kældre Aktive kantzoner Åbne kantzoner Forbindelser Vejadgang TRAFIK OG PARKERING Sygehusområdet er i dag karakteriseret ved at være et lukket område, hvor alle veje ender blindt på store parkeringspladser. Den oprindelige Nørgaards Alle - der historisk har skabt forbindelse gennem området - er for mange år siden blevet nedlagt, for at give plads til udvidelsen af sygehuset. Målet med vejene i H+ er at omdanne sygehusgrunden fra at være en lukket enklave i byen til at blive en åben og tilgængelig bydel for både lette trafikanter og bilister. Der lægges derfor op til, at de eksisterende vejadgange til sygehusgrunden opretholdes, men forbindes, så der skabes mulighed for funktionelle flows gennem området. Det er vigtigt, at veje ikke alene bliver funktionelle transportforbindelser, men at de får en funktion i forhold til bydelens liv og funktionalitet. Der lægges derfor op til, at der i vejudlægget gøres plads til bl.a. kantstensparkering, som dels kan bidrage til områdets parkeringsdækning, dels medvirke til at skabe de bevægelser, der kendetegner en levende bydel. Det anbefales samtidigt, at veje indrettes, så de indgår i håndteringen af eksempelvis regnvand ved anlæg af f.eks. 16
19 + + PLUSSET Plusset er Sygehusgrundens nye offentlige byrum, der skaber forbindelse mellem Herning+ og den omkringliggende by. DET GAMLE SYGEHUS Det gamle sygehus omdannes primært til boliger og fortæller om den tidlige udvikling i H+. HOSPITALET Hospitalet danner base for nye muligheder og har potentiale til at blive det nye hjerte i H+. regnbede, permeable belægninger ved kantstensparkering eller måske endda, at veje og fortove indrettes, så de i deres opbygning kan indgå i håndteringen af ekstremregn ( Forbindelser Sygehusområdet er et vigtigt hængsel mellem bymidten og den nordlige og nordvestlige del af Herning by. Udviklingsstrategien bygger bl.a. på, at forbindelserne for de lette trafikanter styrkes. Plusset skal styrke øst-vestforbindelsen fra Torvet via Skolegade og Pontoppidansvej forbi den gamle hovedbygning til Møllegade eller Gl. Landevej, så der skabes forbindelse til bl.a. uddannelsesinstitutionerne i den nordlige bydel. Samtidig genopstår nordsyd forbindelsen i Nørgaards Alles oprindelige tracé - dog uden mulighed for gennemkørende trafik. Boligområderne nord for sygehusgrunden sammenbindes således med bymidten. I krydsningen mellem øst-vest- og nord-syd-forbindelserne skabes samtidig det nye centrale byrum i H+, der kan blive områdets nye sammenbindende og identitetsskabende hjerte og en nyt urbant rum i Herning. Parkering Parkering er altid en udfordring i forbindelse med planlægning af tætte byområder. På den ene side er parkering et fundament for en attraktiv og velfungerende bydel - ikke mindst i Herning. På den anden side kan parkering have en række negative konsekvenser for eksempelvis den bymæssige kvalitet, byggemodningsomkostningerne osv. Ofte er ønsket, at parkeringen placeres i kælderkonstruktioner, hvor det ikke påvirker bymiljøet visuelt, men det er dyrt og ofte ikke økonomisk realiserbart. Målet er derfor at skabe basis for de billigste alternativer uden at gå på kompromis med f.eks. bymiljøet i H+. De gamle kælderkonstruktioner under de sygehusbygninger, der fjernes, genanvendes ikke direkte til parkering i den Fremtidsskitse af byrummet omkring Plusset set fra nord, med Hospitalet og en mulig høj bygning. foreløbige helhedsplan. Beregninger viser, at der ikke er et markant økonomisk incitament i at bevare disse, samtidig medfører de uhensigtsmæssige bindinger i forhold til disponeringen af ny bebyggelse. I forbindelse med den videre bearbejdning af bykvartererne bør det dog undersøges nærmere, om kældre kan genanvendes som lokal kælderparkering. Der lægges op til, at etablere et samlet parkeringshus centralt i området, samt at der som grundlag for beregning af parkeringsbehovet i bydelen åbnes mulighed for dobbeltudnyttelse af parkeringspladser mellem bydelens forskellige funktioner i den centrale del af området, hvilket samlet set reducerer behovet for parkeringspladser. Beregningen af dobbeltudnyttelse kan tage afsæt i internationale erfaringstal fra eksempelvis Holland. 17
20 ROLIGHEDSVEJ A D GL. LANDEVEJ C B H MØLLEGADE 15 F E SKOLEGADE G NØRGAARDS ALLÉ N SIGNATUR OMDANNELSESSTRATEGI Omdannelsen af H+ kommer til at tage mange år. Omdannelsesstrategien bygger på 3 adskilte elementer, hvis fundament bygger på den afkoblingsstrategi, der lægges op til i forundersøgelsen, hvor sammenbygningerne mellem det gamle og det nye sygehus fjernes. Herved opdeles det store område i to mindre enheder, som kan udvikles uafhængig af hinanden. Det første element i omdannelsesstrategien omfatter Plusset og Hospitalet, hvor der lægges op til, at der tidligt gennemføres en forundersøgelse og en videre programmæssig bearbejdning af både Plusset og Hospitalet. Forundersøgelsen skal indeholde en stillingtagen til det fremtidige, funktionelle indhold og de fremtidige aktører. Programmet skal viderebearbejde bygningsundersøgelser, dokumentation og værdisætning. Endelig skal programmet præcist gøre rede for projektets fokus, omfang og opbygning. Eks. parkering Ny parkering på terræm Parkeringshus Dobbeltudnyttelse Herudover kan der, i forbindelse med en mulig viderebearbejdning af et kommunalt projekt på H+ foretages analyser af den eksisterende ejendomsdrift i Herning Kommune. På baggrund heraf kan der udarbejdes et katalog med forslag til mulige modeller for den fremtidige arealforvaltning (optimering af kvadratmeter, lokaleoptimering, lokalerokader, reduktion af behov for lokaler) samt forvaltning af særlige udviklingsbehov og behov for innovative løsninger. Programmeringen skal samtidig danne basis for projektets arkitektoniske løsninger, og der lægges op til, at der - med afsæt i den videre forundersøgelse - afholdes en arkitektkonkurrence, parallelopdrag el. lign. med det formål, at få fastlagt hovedgrebet for omdannelsen af både Plusset 18
HERNING+ Sygehusgrunden i Herning
HERNING+ Sygehusgrunden i Herning NYE MULIGHEDER MIDT I HERNING 55 1 ET PLUS I BYEN 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereUngdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune
Ungdomsboliger Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009 Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Dette notat omhandler placeringen af nye ungdomsboliger i eller
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereOPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde
OPSAMLING - WORKSHOP Borgermøde 06.02.2018 WORKSHOPPENS TEMAER HVORDAN SER LIVET & BYEN UD OMKRING ISS GRUNDEN UD I FREMTIDEN? BOLIG ERHVERV HVORDAN ER DE UDADVENDTE BOLIGER OG ERHVERV? HVORDAN ER BEBYGGELSES
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereApplebys plads Karréen
Applebys plads Karréen Placering i byen Applebys Plads karréen ligger indenfor gåafstand af 500 m til Christianshavns Torv med indkøbsmuligheder, metro og gode busforbindelser. Langs med Christianshavns
Læs mereKonkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde
Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets
Læs mereKira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016
Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse
Læs mereNY BYDEL I VORDINGBORG
NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,
Læs mereNY BYDEL I VORDINGBORG
NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereAssens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING
Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 1. april 2019 Bilag 6 Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej Arkitekturpolitik København 2017-2025 Københavns Kommunens arkitekturpolitik
Læs mereForslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015
Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store
Læs mereToftegårds Plads en ny vision
Louise Vogel Kielgast 19-01-2017 1 Toftegårds Plads en ny vision Opsamling fra konference Making Cities for People Indledning Dette notat er en opsamling på konferencen En ny vision for Toftegårds Plads
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereHOLBÆK HAVE HELHEDSPLAN OG UDBUD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED
HOLBÆK HAVE HELHEDSPLAN OG UDBUD Baggrund og formål Som følge af realiseringen af planerne for Holbæk Sportsby frigøres arealerne ved det nuværende idrætsanlæg ved Holbæk Have til andre formål. Det første
Læs merePROGRAM. Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind. Præsentation af planforslaget. + spørgsmål og debat. Temaborde. Opsamling og afrunding
HVAD SKAL DER PROGRAM SKE PÅ ODENSE HAVN? Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind Præsentation af planforslaget + spørgsmål og debat Temaborde Opsamling og afrunding Tak for i aften Havnen er en
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereReferat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 11 Godkendelse af dagsorden 3 12 Opsamling på tema om byens rolle - nu og frem
Læs mereByplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 20. februar 2018 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale
Læs mere04. FEB UDVIKLINGSPROJEKT - MASTERPLAN GIMBELGRUNDEN SDR. HAVNEGADE, KOLDING
04. FEB. 2016 UDVIKLINGSPROJEKT - MASTERPLAN GIMBELGRUNDEN SDR. HAVNEGADE, KOLDING IBA SDU GIMBELGRUNDEN RAMMER FOR LIVET/MANGFOLDIGHED Gimbelgrunden et nyt udviklingsområde i Kolding midtby, vis a vis
Læs mereHvidovre Bymidte. Risbjerggaardgrunden. Oplæg til byggeprogram. Bymidteudvalgsmøde d. 10. maj 2017
Risbjerggaardgrunden Oplæg til byggeprogram 1 AFSÆT Helhedsplanen for samt høringssvar fra høringsproces i december 2016 Kommunalbestyrelsens beslutning den 24. juni 2015: At der arbejdes videre med et
Læs mereHØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning
HERNING + 78 meter 55 meter FORELØBIG ILLUSTRATION HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning 16. maj 2019
Læs mereSØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Læs mereTillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan
Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde Herning 11.C1, 11.C23 og 11.C31 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen.
Læs mereKOM MED IDÉER OG FORSLAG til udviklingen af et område mellem Værnedamsvej, Gl. Kongevej, Frederiksberg Allé og Skt. Thomas Allé
KOM MED IDÉER OG FORSLAG til udviklingen af et område mellem Værnedamsvej, Gl. Kongevej, Frederiksberg Allé og Skt. Thomas Allé Høringsperiode fra den 30.05.2018 27.06.2018 1 Området Matrikler 2 GRUNDKORT
Læs mereBYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016
BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter
Læs mereKOM MED IDEER OG KOMMENTARER til byudvikling af et område mellem Nordre Fasanvej, Finsensvej og metroens banetracé Høringsperiode fra den
KOM MED IDEER OG KOMMENTARER til byudvikling af et område mellem Nordre Fasanvej, Finsensvej og metroens banetracé Høringsperiode fra den 26.09.2017-24.10.2017 1 Metroens banetracé Nordre Fasanvej Kommuneplan
Læs mereHøiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011
Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret
Læs mereHØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Læs mereHåndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015
Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst
Læs mereBillede indsættes i størrelsen 14,86 x 25,41 cm
Billede indsættes i størrelsen 14,86 x 25,41 cm OMRÅDET I NUVÆRENDE STRUKTUR Anlægget Harboe Arena Slagelse Sports College Stadionområdet Tenniscenter UV hallen Frederikshøj Slagelse Svømmehal Spar Nord
Læs mereDebat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Debat om Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale område
Læs mereBYOMDANNELSESPLAN 2.0 ODENSE HAVN
BYOMDANNELSESPLAN 2.0 ODENSE HAVN 22 JUNI 2016 32 PROMENADEBYEN Med skoven i ryggen og udsigt til vandet går byens borgere på opdagelse i havnen, mens små butikker og caféer servicerer de forbipasserende.
Læs mereFremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter
Fremtidens Skalborg Byudviklingsplanen for Skalborg skal skabe en fælles vision og rammen for en helhedsorienteret udvikling af Skalborg som bydel. Byudviklingsplanen har til formål at skabe rammerne for
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mereTillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan
Forslag Tillæg nr. 40 til Rammeområder 11.C1 og 11.C13 Centerområde Vestlige del af Bethaniagade og Bredgade i Herning og Centerområde ved Bredgade og Møllegade i Herning Fremlægges fra xx. måned 20xx
Læs mereKONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010
KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden
Læs mereGodkendelse af opsamling på fordebatten og anbefalinger for visionen for Sygehus Nord og Gåsepigen
Punkt 13. Godkendelse af opsamling på fordebatten og anbefalinger for visionen for Sygehus Nord og Gåsepigen 2018-044263 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender opsamling på fordebatten
Læs mereVisioner for Ny by ved St. Rørbæk
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et
Læs mereTobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1
TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv
Læs merethurøvej
thurøvej 13-15 Skitseforslag 03.02.2015 1 EKSISTERENDE FORHOLD Frederiksberg er en tæt og stort set færdig bygget by, og kommunegrænsen er hele vejen omkranset af København. Derfor er det på Frederiksberg
Læs mereDesislava Mincheva Ida Willadsen Bang Kjeldsen den regulerende by. Program
Desislava Mincheva 140232 Ida Willadsen Bang Kjeldsen 915843 den regulerende by Program Kandidatprogram Kunst og Arkitektur Institut for Bygningskunst og Kultur Forår 2019 Vejleder: Peter Bertram Indhold
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER FLEKSIBEL UDVIKLING PLADS TIL NYE BOLIGOMRÅDER
UDVIKLINGSOMRÅDER PLADS TIL NYE BOLIGOMRÅDER For at skabe plads til nye blandede boligområder udpeges en række udviklingsområder helt tæt på bykernen. Disse potentielle bebyggelser kan både give en tiltrængt
Læs mereGENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013
GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst
Læs mereResumé af indkomne bemærkninger til Forslag til lokalplan L02 for boliger i den sydlige del af Billum samt Byrådets vurdering af disse
Dato 31-05-2018 Dok.nr. 40580-18 Sagsnr. 16/9854 Ref. SSTA Resumé af indkomne bemærkninger til Forslag til lokalplan 04.01.L02 for boliger i den sydlige del af Billum samt Byrådets vurdering af disse I
Læs mereindkaldelse af idéer og forslag
indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mere13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereNotat, december Opdatering af helhedsplan for stationsområdet i Vinge
Notat, december 2018 Opdatering af helhedsplan for stationsområdet i Vinge Indhold 1. Indledning... 3 2. Opdateret helhedsplan for stationsområdet i Vinge... 4 3. Planer for Vinge... 8 4. Vinges vision
Læs mereS t o r e K r o Ombygning og nybygning
Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester
Læs mereArkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011
Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder
Læs mereFremtidens Nordøst Amager
WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5
Læs mereGodkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Alfred Nobels Vej og James Tobins Allé, Universitetsområdet (2.
Punkt 7. Godkendelse af Kommuneplantillæg 4.057 og Lokalplan 4-4-117 Boliger, Alfred Nobels Vej og James Tobins Allé, Universitetsområdet (2. forelæggelse) 2017-041843 By- og Landskabsforvaltningen indstiller,
Læs mereLEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP Byers økonomiske præstationer G De 4 tematillæg BOLIGUDBYGNING
Læs mereTidsplan CENTRALE SPØRGSMÅL DET MENER BYRÅDET BYGGE BÆREDYGTIGT
Tidsplan DET MENER BYRÅDET Udbygningen af området skal ske i etaper og afstemmes med en udvikling af bymidten i øvrigt CENTRALE SPØRGSMÅL Hvordan kan området fungere som bydel, selv om det udbygges i etaper?
Læs mereBæredygtig byudvikling i Slagelse
Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs mereBaggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk
Baggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk Byrådet blev på temamøde i juni måned 2014 præsenteret for en gennemgang af alle gældende planer og vedtagne visioner for havneområdet.
Læs mereKommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema
Kommuneplan 2017 - Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Generelle rammer: Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2017 1. Boliger Boliger generelt Boliger - Boliger generelt (side 6) Boligstørrelsen for
Læs merekongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg
kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg 2 Gode boliger midt i byen tæt på naturen 3 4 5 Central beliggenhed i attraktivt kvarter Området har tidligere huset Silkeborg
Læs mereT E K N I S K U D V A L G 8. M A J U d v i k l i n g s p l a n f o r S Y D H A V N S K V A R T E R E T
T E K N I S K U D V A L G 8. M A J 2 0 1 7 U d v i k l i n g s p l a n f o r S Y D H A V N S K V A R T E R E T Sydhavnskvarteret Sydhavnskvarteret skal være en levende og spændende sydligste etape i den
Læs mereNye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser
Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser VELKOMMEN TIL HESTESKOEN Hesteskoen er tegnet af Årstiderne Arkitekter og opføres, som en 5-11 etagers bebyggelse i de skønneste naturomgivelser. Byggeriet
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereFrederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg
Frederiks Plads Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg 20130902 DAGSORDEN OMRAADETS POTENTIALE PROJEKT VISION BEVARINGS OVERVEJELSER KULTURHISTORISKE RELATIONER AARHUS C IDAG Området har med sin
Læs mereVESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereSKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:
SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP dato: 18.03.2014 sagsnr.: 1723-300 revision: A GRUNDEN Høje Kejlstrup hører til de nordligst beliggende boligområder i Silkeborg inden det
Læs mereTRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015
TRAPPEN Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 ARKITEKT BYGHERRE Laplandsgade 4A, 2.sal 2300 København S Denmark TN Udvikling A/S Kong Christians Allé 43, 2. DK-9000 Aalborg
Læs mereVISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG
VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret
Læs mereRENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Bellahøj som case. Tina Saaby, stadsarkitekt, København
RENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Bellahøj som case Tina Saaby, stadsarkitekt, København Foreningen bæredygtige byer Bellahøj 02.10.2012 KØBENHAVN VOKSER 100.000 nye Københavnere i 2025 1000 nye
Læs mereLOKALPLAN Udkast. Startredegørelse - Detailhandel, Klarupvej, Klarup
LOKALPLAN 7-1-109 Startredegørelse - Detailhandel, Klarupvej, Klarup 12.06.2017 Udkast Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Baggrund 2 Området 3 Eksisterende planforhold 4 Projektet 5 Til lokalplanforslaget
Læs mereHERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur
HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads
Læs mereEBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden
EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden Vi udvikler Ebeltoft sammen Sammen med borgere og andre aktører i Ebeltoft, udarbejdede Realdania i 2016 en analyse af byen. Analysen pegede på, at der med fordel
Læs merePhoto: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune
Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt
Læs mereHØRSHOLM ALLÉ NORD. Analyse og skitsering. Scenarier for Hørsholm Allé Nord Hørsholm Kommune Juni SvendborgArchitects
HØRSHOLM ALLÉ NORD Analyse og skitsering Scenarier for Hørsholm Allé Nord Hørsholm Kommune Juni 2016 Helhedsplan/ Med nærværende analyse og skitsering af en ny helhedsplan for Hørsholm Allé Nord er formålet
Læs mereDen 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan
Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og
Læs mereHAVEJE-ATELLIERNE 27681
HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker
Læs mereIdékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby
Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene
Læs mereUdviklingsprojekt GINNERUPARKITEKTER DISPOSITIONSFORSLAG TORVEKARRÉEN, HORSENS ARKITEKT DATO SAGS-NR
ARKITEKT Udviklingsprojekt To r v e k a r r é e n H o r s e n s RÅDHUSGADE 10 DK 8700 HORSENS FON. 7562 0500 FAX. 7562 4955 WWW..DK INFO@.DK Fakta om oplægget: Formål. Projektet der er placeret centralt
Læs mereKulturtovet idéoplæg
Kulturtovet idéoplæg 21.10.2018 Indhold Kulturaksen - - en del af Kulturaksen - Ideen om Kulturaksen - som hængsel - Forskellige rumlige oplevelser - Sammenhæng i Kulturaksen - Forudsætninger - Udfordringer
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,
Læs mereFORENINGEN FOR BYGNING- OG LANDSKABSKULTUR PÅ FREDERIKSBERG (FBLF)
Frederiksberg Kommune By og Miljøområdet Bygge-, Plan og Miljøområdet Rådhuet 2000 Frederiksberg bpm@frederiksberg.dk Frederiksberg den 25.02.2016 Frederiksstrategien Foreningen for Bygnings-og Landskabskultur
Læs mereSTRATEGISK MIDTBYPLAN
STRATEGISK MIDTBYPLAN RANDERS MIDTBY INDSATSER RANDERS MIDTBY FORANDRER SIG DETAILHANDEL Detailhandel er med til at skabe byliv og grundlag for andre funktioner fx restauranter og service. Hvor vil vi
Læs mereFORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.
FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereIdekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen
Idekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen RKITEKTFIRMET KJER & RICHTER 2 Indhold Hedeboskolen - Eksist. forhold forslag 1a forslag 1b forslag 1c forslag 2 forslag 3 Oplevelses/aktivitetscenter Udnyttelse
Læs mereReferat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 23 Godkendelse af dagsorden 3 24 Opsamling på byvandring og anbefalinger 4 25
Læs mereBymidteprojekter 2015-2018
Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede
Læs mereLokalplaner på vej. 26. september 2016
Lokalplaner på vej Heliports ved AUH, Tillæg Kp13,VVM, Lp nr. 1027 EV Gl. Egå, Bevarende Lp nr. 985 EV Boligbyggeri i Valdemarsgade, Lp nr. 1039 FO Etageboliger og erhverv, Godsbanen Lp nr. 1044 FO 26.
Læs mereSØBORG MØBELFABRIK VOLUMENSTUDIE
VOLUMENSTUDIE 15.09.2015 BOLIGER OG ERHVERV PÅ S GRUND Det planlagte boligbyggeri opføres på de arealer, der frigøres bag den nuværende Søborg Møbelfabriks hovedbygning. Der opføres ca. 160 boliger med
Læs mereGODSBANEAREALERNE OPLÆG TIL UDVIKLINGSPLAN AARHUS KOMMUNE
20. 01. 2015 2 INDHOLD FORORD INDLEDNING VISIONEN STRATEGIEN DEN FYSISKE PLAN ETAPERNE ØKONOMIEN DEN VIDERE PROCESS 3 FORORD Aarhus Kommune har igennem de senere år opkøbt en række udviklingsom- - undervisnings-
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mere