herning Sygehusgrunden Herning iforundersøgelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "herning Sygehusgrunden Herning iforundersøgelser"

Transkript

1 herning Sygehusgrunden iforundersøgelser Herning

2

3 INDHOLD Kolofon 3 Indledning 5 Sygehusgrunden 12 Udviklingsstrategi Udarbejdet af: Bascon Åboulevarden Aarhus C Tlf.: Plusset 22 Hospitalet 24 Det gamle sygehus 27 Midlertidighed 29 Boliger 30 Udannelse, offentlige institutioner og kultur Sadolin & Albæk Store Torv 7, 2. sal 8000 Aarhus C 32 Erhverv og detailhandel Tlf.: Planværkstedet Aps Birkerød Hovedgade 8, 2.b 3460 Birkerød Tlf.: Med bidrag fra: Rambøll Olof Palmes Alle Aarhus N

4

5 INDLEDNING A + BEVARING B + BYGNINGER + + CMARKED + Forundersøgelsens 3 delanalyser. Herning by er dynamoen, der giver kraft til hele kommunens vækst. En investering i Hernings Bymidte er en investering i hele kommunen. En attraktiv bymidte understøttes af en kulturpolitik, der arbejder for at skabe meningsfulde fællesskaber og stærke identiteter samt underholde og tilbyde byens borgere store begivenheder og kulturelle oplevelser. Det nye bibliotek i Herning er et godt eksempel på et fyrtårnsprojekt, der kan være dynamo for en videre udvikling af byen. Omdannelsen af sygehusgrunden i Herning til en ny bydel, Herning+, har tilsvarende et stort potentiale til at styrke det offentlige byliv, kulturen og oplevelsen af de rekreative rum i Herning. Fyrtårnsrationalet er forbundet med tankegangen om, at en stor investering kan fungere som dynamo ikke kun for nærområdet, men for hele byen og kommunen. Projektet kræver fokus på samspillet mellem bymiljø, kultur og erhverv, som kan bidrage til at skabe tiltrækningskraft i samspil med de øvrige kvaliteter i bymidten. VISION H+, omdannelsen af sygehusgrunden I Herning er en kæmpe opgave med stor kompleksitet, hvor forskellige samvirkende rationaler, logikker, værdier og interesser er i spil. Omdannelsen af H+ forudsæt ter derfor en målrettet strategisk planlægning og en tværfaglig koordineret indsats. Byrådet har allerede vedtaget en vision for udviklingen af bymidten. Formålet med forundersøgelsen er, at omdanne visionen til en udviklingsstrategi. Det har dog vist sig nødvendigt at konkretisere den overordnede vision for bymidten i en mere konkret vision for H+ for bedre at kunne danne et billede af en ønskeposition et stykke ud i fremtiden. FORUNDERSØGELSEN Forundersøgelsen er gennemført med afsæt i tre specifikke analyser af omdannelsespotentialet i relation til henholdsvis bevaring, bygninger og markeder. Konklusionerne er samlet i nærværende dokument, som indeholder et oplæg til en samlet prioritering på tværs af de tre perspektiver. Forundersøgelsen indeholder samtidig første oplæg til en samlet udviklingsstrategi, som har til formål at udlægge principielle spor for den videre planlægning og udvikling af H+. De planer, der præsenteres i dokumentet, er således ikke en endelig masterplan, men har til formål at danne fundament for den videre udvikling. Der skal således ske en yderligere detaljering af planerne, inden de kan realiseres. PROCES Forundersøgelsen er gennemført med en involvering af både direktører og medarbejdere fra de forskellige forvaltninger i Herning Kommune, der har en aktie i, eller som kan bidrage til områdets udvikling. Involveringen er gennemført som to adskilte workshops, hvis indhold har dannet grundlag for oplæg til både visionen for H+ og den konkrete bystruktur, der lægges op til i forundersøgelsen. WORKSHOP I DIREKTIONEN, HERNING KOMMUNE WORKSHOP II FORVALTNINGER, HERNING KOMMUNE STYREGRUPPEMØDE I HERNING KOMMUNE, REGION MIDT- JYLLAND, REALDANIA BYRÅDSSEMINAR HERNING KOMMUNE STYREGRUPPEMØDE II HERNING KOMMUNE, REGION MIDT- JYLLAND, REALDANIA JAN FEB MAR APR MAJ Proces 3

6 4

7 SYGEHUSGRUNDEN Omdannelsen af sygehusgrunden i Herning er et nøgleprojekt i udviklingen af det centrale Herning. For lidt over 100 år siden blev Ringkøbing Amtssygehus placeret i Hernings nordlige bykant. Sygehuset erstattede Hernings daværende sygehus i Nørregade, og blev indviet i Det var Hernings første egentlige sygehus med både medicinsk og kirurgisk afdeling. Omkring sygehuset lå de åbne marker, men i tiden fra 1910 voksede byen op omkring sygehuset. Efterfølgende er en lang række ejendomme, sportsarealer og grønne områder blevet inddraget for at udvide sygehuset i takt med behovet for nye enheder og større bygninger. Sygehuset spiller en vigtig rolle i Hernings udvikling. Fra omkring år 1900 opføres der i Herning en række markante bygninger, der i dag er med til at tegne byen, heriblandt Amtssygehuset. Udviklingen i Herning var mest markant omkring Østergade og Bredgade og i feltet op til Gl. Landevej. Herimellem kom en række tværgader i de nord-/ sydgående markskel, bl.a. Skolegade, der i dag afgrænser sygehusområdet mod øst. SYGEHUSETS UDVIKLING Sygehusområdets udvikling er sket i to overordnede etaper. Del 1 rummer det gamle sygehus i området omkring de oprindelige sygehusbygninger og del 2 er det nye sygehus med de store moderne bygninger i sygehusområdets vestlige del. De første sygehusbygninger fra 1909/10 er opført i Herregårdsstil med svungne gavle, arkader og fine bygningsdetaljer. Allerede i 1919 bliver de oprindelige bygninger udvidet med to sidebygninger på den nordlige fløj. De tre boliger - Kommunehusene - er ligeledes fra 1919 og har været en del af en samlet bebyggelse langs den nu lukkede Nørgaards Alle. Det oprindelige sygehus blev over de kommende år udvidet løbende med en række andre bygninger, herunder flere fløje på hovedbygningerne i 1939 og 1959 samt to barakbygninger i 1939 og I slutningen af 1960 erne besluttedes det at udvide sygehuset, og der var behov for at inddrage nye arealer til udvidelserne. Det nye moderne sygehus bliver etableret på tilstødende arealer, der tidligere blev anvendt til stadion, friluftsbad, beboelse og landbrug. Med udvidelsen rykkede sygehusområdets afgrænsning mod vest frem til Møllegade. Lave målebordsblade (kort.arealinfo.dk). 5

8 I forbindelse med udvidelserne af sygehuset blev Nørgaards Alle lukket, og flere huse langs med alléen blev revet ned. Det fragmenterede flere af de sammenhænge, der var imellem sygehusområdet og byen, og muligheden for at komme på tværs af området i nord/sydlig retning reduceredes betragteligt. Det moderne sygehus blev etableret fra sidst i 1960 erne med de nye store sygehusbygninger, som blev bygget vest for Nørgaards Alle. I 1983 blev de nye bygninger yderligere udvidet mod vest, og i 1991 opførtes 2 bygninger mod Møllegade, herunder den kvadratiske atriumbygning. Akutbygningen ud til krydset Møllegade/Gl. Landevej er opført i Kapellet er fra 2001, psykiatribygningen er fra 2002 og senest er Onkologihuset bygget i Ind imellem de primære hospitalsbygninger er der over tid opført en lang række mindre bygninger, garager, kontorbarakker og forbindelsesgange. Området bærer præg af denne løbende tilbygning og knopskydning. Flere steder ses en række sammenstød mellem bygninger med forskellig stil og skala, med et mix af forsider, bagsider, materialer og restarealer. både relaterer sig til sygehusområdets udvikling, til fortællingen om velfærdsstaten og til arkitekturhistorien. Landskab og rum De grønne arealer og gårdrum er med til at give området identitet og et samlet grønt præg. Det er navnlig den ældre del af sygehusområdet, der rummer store træer og bevaringsværdige grønne træk. Terrænet har også stor betydning for oplevelsen af området og sammenhængen til den omkringliggende by. Terrænet i området falder jævnt fra det sydvestlige hjørne til det nordøstlige hjørne. Flere steder er terrænet blevet reguleret i forbindelser med byggeri i området, hvilket har givet en række terrænspring. I den gamle del er der et harmonisk samspil mellem ude og inde, mens der flere steder ved de nye bygninger er store terrænspring til omgivelserne og til den omgivende by. De grønne rum i området er velfungerende. I den gamle del er der mange snørklede stiforløb og forbindelser, der er med til at give området karakter. I den nye del er sammenhængen mellem bygninger og omgivelser mindre, og de fleste udearealer bliver anvendt til parkering. Samlet set formidler alle områdets bygninger sygehusgrundens udviklingshistorie, og selv om det primært er den ældste del af sygehusområdet, der indeholder bevaringsværdige bygninger og landskabstræk, så fortæller områdets samlede bebyggelse om en historisk udvikling, som 6

9 BEVARINGSPOTENTIALET Områdets arkitektur og kulturhistorie har potentiale til at sætte rammen for en ny disponering af sygehusgrunden gennem bevaring og nyfortolkning af de kulturhistoriske værdier. De bevaringsværdige bygninger, som identitetsmæssigt og kulturhistorisk tilfører området værdi, bør bevares. Det gælder i særlig grad for det gamle sygehus, herunder de gamle hovedbygninger og tilbyggede fløje samt have- og gårdrum, kommunehusene, de to barakbygninger og villaen Rosenvænget. Med hensyn til områdets udvikling og arkitekturhistorie ligger der spændende fortællinger i nogle af hospitalets nyere bygninger - eksempelvis sengebygningerne fra En formidling af områdets samlede bygningshistoriske udvikling kan udgøre et kulturhistorisk element i områdets fremtidige identitet. Derudover er der en række nyere bygninger som f.eks. atriumbygningen, onkologien m.m., som i kraft af deres alder og bygningskonstruktive muligheder også kan bevares ud fra en økonomisk synsvinkel. SIGNATUR: Bevaringsværdig bebyggelse - høj bevaringsværdi Bevaringsværdig bebyggelse - middel bevaringsværdigværdi Lav bevaringsværdi Bygninger med tidstypiske træk Nyere bebyggelse fra 1980 og frem Bevaringsværdigt grønt rum Bevaringsværdige træer Bevaringsværdige sammenhænge Rosenvænget GL. LANDEVEJ MØLLEGADE OVERGADE SKOLEGADE Bevaringsværdige bygninger registreret med afsæt i SAVE-metoden og nyere bygninger, som repræsenterer områdets tidsepoker. Der refereres til baggrundsrapport om kulturhistorie og kortlægning af bevaringsværdier for detaljeret gennemgang og beskrivelse af bygningerne på sygehusgrunden. 7

10 1. BEVAREDE BYGNINGER 2. FJERNEDE BYGNINGER VUC SKOLE SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLE Afkoblingsstrategi Flere bygninger på sygehusgrunden er sammenbygget med andre, eller er kommet til, som følge af en knopskydning over lang tid. Bebyggelsen fremstår mange steder rodet og tilfældig på bekostning af de arkitektoniske løsninger. For at øge bygningernes arkitektoniske værdi og fortælleværdi anbefales det at afkoble en stor del af de sammenbyggede bygninger. Således opnås en større opdeling af de enkelte tidsepoker og hvor bygningerne fremstår som tydelige enkeltelementer i helheden. ÅBEN BY HERNING+ KIRKE Afkoblingen åbner samtidig mulighed for øget transparens og gennemtrængelighed i området - f.eks. omkring den gamle hovedbygning. I det omfang, en sammenkobling af bygninger i området er nødvendig, bør det ske efter en overordnet arkitektonisk idé, som gerne tilføjer nyt, men samtidig understøtter det bevaringsværdige i områdets bebyggelse. TÆT BY SAMMENHÆNGE GÅGADE UDVIKLINGSPOTENTIALET MED UDGANGSPUNKT I KULTURHISTORIEN Forbindelser Der er store potentialer i at få skabt nye forbindelser ind og gennem det førhen lukkede sygehusområde. Det anbefales derfor at genåbne og nyfortolke den gamle forbindelse langs Nørgaards Alle mellem Gl. Landevej og Overgade/ Rolighedsvej. Med genetableringen kan der skabes en ny forbindelse gennem området, som forbinder boligbyen mod nord med bymidten mod syd. Der kan samtidig skabes en ny forbindelse fra Møllegade og Skolegade med direkte forbindelse fra uddannelsesinstitutioner i nord over det nye sygehus til forpladsen foran det gamle sygehus og videre til Torvet og Østergade. 8

11 3. FORBINDELSER OG SAMMENHÆNGE 4. SAMMENHÆNGENDE BYSKALA Krydsningen mellem de to forbindelser fortæller historien om det gamle sygehus og det nye hospital og iscenesætter det gamle sygehus og forpladsens historie som indgang til hele området fra øst. Aktive p-arealer Mange af de ubebyggede arealer bliver anvendt til parkering. Det giver mange ikke steder i området med bagsider, dominerende og ustruktureret parkering. De mange små arealer og veje med biler fylder området op, giver et rodet udtryk og fjerner fokus fra de historiske træk. Det anbefales at forskønne arealerne og gøre dem aktive f.eks. ved at tilføre flere funktioner. Bagside til forside Sygehuset orienterer sig i dag ikke mod den omkringliggende by, og særligt kanten mod nord og syd opleves som en fliget og ujævn kant, der ikke har sammenhæng med boligbebyggelserne på de omkringliggende veje. Det anbefales, at det lukkede sygehusområde åbnes op mod den omkringliggende by, så områdets bagsider vendes til forsider. Der kan synliggøres enkelte kig ind i området samtidig med, at områdets rammer styrkes, så området fortsat opleves som et samlet område - H+. Der kan ligeledes arbejdes med at synliggøre indgangene til området og markere områdets kanter f.eks. med beplantning. Derudover anbefales det, at der skabes et både fysisk og mentalt centrum i sygehusområdet, som kobler områdets forskellige kvarterer. Her er området mellem det gamle og det nye sygehus en oplagt mulighed. MARKEDSPOTENTIALET Herning forventes at opleve en fornuftig befolkningstilvækst de kommende år, men vil samtidig opleve markante forskydninger i befolkningens alderssammensætning. Antallet af ældre borgere over 70 år vil være stigende, mens der fortsat forventes en fraflytning af de årige, som kan være vanskelige at tiltrække efter endt uddannelse. Ændringerne i alderssammensætningen i kommunen forventes at medføre et ændret boligbehov samtidig med, at befolkningstilvæksten vil medføre et behov for nybyggeri. H+ vurderes at besidde nogle helt centrale kvaliteter i forhold til muligheden for at etablere attraktivt byggeri, der kan målrettes mod både nuværende og kommende borgere i Herning. På erhvervssiden vurderes efterspørgslen at være mere moderat, og der er allerede velfungerende erhvervsområder i byen langs med indfaldsvejene. Ligeledes understøtter erhvervsstrukturen med mange små virksomheder ikke byggeri af større domicilejendomme, men der kan være mulighed for at etablere enkelte flerbrugerejendomme. En vis andel af serviceerhverv i området kan desuden være med til at give området liv på flere tider af døgnet. H+ bør derfor i overvejende grad anvendes til boligformål, og det anbefales, at der bygges i flere forskellige typologier, der kan tiltrække såvel borgere, der flytter internt i Herning by, og potentielle nye tilflyttere. Samtidig anbefales det, at muligheden udnyttes for at tilføre Herning nye boligtypologier f.eks. town houses og urban villas, der både forholder sig til en bymæssig kontekst og samtidig rummer nogle af de attraktive træk, der findes i forstaden, i form af private haver, terrasser og andre uderum. 9

12 BEVARINGSPOTENTIALE MARKEDSPOTENTIALE BYGNINGSPOTENTIALET Bygningerne på sygehusgrunden er opført i mange etaper over meget langt tid og efter flere forskellige konstruktive principper. Bortset fra de oprindelige bygninger mod øst har bygninger opført efter 1970 betondæk, der primært bæres af søjler og bjælker. Hovedparten af indervæggene er således sekundære vægge, der umiddelbart fjernes, og det er generelt nødvendigt med energimæssig opdatering, hvis bygningerne skal leve op til aktuelle krav. I sengebygning I og II og i onkologibygningen kan facader udskiftes direkte, hvilket ikke er tilfældet i atriumhuset og akutmodtagelsen. Konstruktivt er det muligt at skabe bedre lysforhold i alle bygninger og evt. som gennemgående lysskakte, atrier og lignende. Bygningerne er generelt opført med et søjlemodul på højst 7-9 meter, hvilket umiddelbart gør anvendelse af kælderarealer til parkeringsformål problematisk uden ombygning. Beregninger viser, at der ikke umiddelbart er et økonomisk incitament til at omdanne eksisterende kældre til parkeringsformål i forbindelse med ny bebyggelse, bl.a. grundet de bindinger eksisterende kældre medfører for nyt byggeri, men dette bør undersøges yderligere i forbindelse med konkrete byggeplaner. Hvis eksisterende bygninger fremtidigt kan finde anvendelse uden væsentlige ændringer ud over energimæssig opdatering, må beslutning om bevarelse afhænge af disponeringen af området som helhed. ANBEFALING TIL BEVARING Ovenstående diagrammer viser bevaringspotentialet fra de 4 forskellige perspektiver, der er indeholdt i forundersøgelsen. Det vurderede potentiale varierer, men danner samlet grundlag for en anbefaling af, hvilke bygninger, der bør bevares i forbindelse med omdannelsen af H+. Anbefalingen balancerer sig således mellem flere forskellige perspektiver og er således ikke alene begrundet i f.eks. den bygningsmæssige stand, bevaringshensynet eller en økonomisk optik. Det gamle sygehus Samlet set anbefales det, at de gamle sygehusbygninger bevares. Anbefalingen bygger både på en vurdering af, at de kan tilføre H+ værdi i forhold til den fortælling og historie, der medfølger og at der i Herning er et markedsgrundlag for omdannelse af de gamle bygninger - særligt til boligformål. Foruden den direkte værdi i forbindelse med omdannelse af bygningsmassen rummer kulturmiljøet omkring det gamle sygehus også værdi i forhold til udviklingen af den øvrige del af H+. Det er ikke alene det gamle sygehus, der rummer et omdannelsespotentiale. Også de gamle barakbygninger, lægeboligerne og kommunehusene medvirker til at skabe et særligt område samtidig med, at det er en fornuftig businesscase i relation til omdannelsen. Sengeafsnittet Der lægges også op til, at det østlige sengeafsnit bevares. Bevaringen er primært begrundet i det bidrag bygningen giver til den samlede fortælling om H+. Som bygningen fremtoner i dag, har den et arkitektonisk udtryk, som vil give visse udfordringer i forhold til en fremtidig kommerciel udnyttelse. Rent konstruktivt kan den ryddes, så det kun er de bærende strukturer, der står tilbage. Den kan således gives en arkitektonisk 10

13 BYGNINGSPOTENTIALE GENANVENDELSE AF KÆLDRE bearbejdning, der både skaber en moderne bygning og vidner om dens tidligere historie i kraft af volumen og struktur. En god - og meget nærværende - reference er Hernings nye bibliotek, som har gennemgået en lignende transformation. SIGNATUR: Stort genanvendelsespotentiale Muligt genanvendelsespotentiale Lille genanvendelsespotentiale Bygningen vurderes primært at kunne anvendes til kommercielle, kulturelle eller uddannelsesmæssige funktioner. Øvrige bygninger Både atriumhuset og akutmodtagelsen har bærende facader, der kun svært lader sig transformere. Atriumhuset har et volumen og en bygningsdybde, der gør den anvendelig til mange forskellige formål, mens akutmodtagelsen, som er en meget stor bygning, er svær at omdanne til andre formål. Der lægges derfor op til, at akutmodtagelsen fjernes for at give plads til nye byggemuligheder. Atriumhuset anbefales derfor bevaret og kan anvendes til flere forskellige formål. Det samme gør sig gældende for onkologien, som ligeledes anbefales bevaret. Derudover bevares institutionsbygningen ved det gamle sygehus og sygeplejeboligerne ved krydset mellem Gl. Landevej og Skolegade. Begge bygninger er relativt nye og foreslået genanvendt til andre formål. Kældre Kældre under de bevarede bygninger bevares og ombygges om muligt til parkering. De øvrige kældre fjernes i forbindelse med nedrivning af bygninger og genanvendes som udgangspunkt ikke. BEVAREDE BYGNINGER Samlet set lægges der op til, at ovenstående bygninger bevares. 11

14 H+ UDVIKLINGSSTRATEGI VISION Med byrådets vision for Herning som en levende, attraktiv og dynamisk by skal H+ være et attraktivt sted at leve og arbejde. H+ skal danne ramme om et kreativt byområde i Herning, der har potentiale til at tiltrække spændende virksomheder, kultur- og fritidsaktiviteter, nye kulturoplevelser, kvalitetsboliger i byen og nye kreative erhverv, som tilsammen kan gøre H+ interessant for potentielle tilflyttere og nye kreative og innovative erhvervsmiljøer. Derudover kan udviklingen af en kreativ zone også stimulere de eksisterende erhverv i bymidten. De kreative vækstlag som driver I referenceprojekter som Godsbanen i Aarhus og i det hollandske NDSM-værft er de kreative vækstlag en driver for udviklingen og omdannelsen af gamle industriområder. I Herning kan vækstlagene bidrage til omdannelsen af sygehusgrunden og til en fortsat udvikling af Herning Bymidte. De kreative erhverv kan spille en væsentlig rolle i en fremtidig økonomisk udvikling både lokalt og regionalt. Ideen om et kommunalt projekt på sygehusgrunden er, at skabe forbindelse mellem kulturelle og kreative vækstlag, den offentlige sektor og private virksomheder. Vækstlagene har betydning for byens kunstneriske og kulturelle udvikling, og kan fungere som katalysator for et mangfoldigt byliv. Kulturelle og kreative iværksættere rummer samtidig selv kommercielle potentialer. H+ skal bidrage til at forløse det forretningsmæssige potentiale, der findes i det kunstneriske og kreative vækstlag, så der skabes bæredygtige virksomheder. H+ er Herning Kommunes målrettede satsning på at opbygge og udvikle et lokalt innovations- og inkubatormiljø med let tilgængelige lokaler til kontorer, værkstedsfaciliteter og lettere produktion. H+ tænkes at udgøre en platform for teater, innovative virksomheder, gallerier, kontorfællesskaber, studier med kunstnergrupper, musikere, designere, arkitekter, animatorer, spiludviklere, håndværkere, projektmagere og studerende SYGEHUSGRUNDEN I DAG BYGNINGER FJERNES NY INFRASTRUKTUR 12

15 FRA BYGNING TIL BYDEL H+ skal bidrage til at udvikle de kreative vækstlag, så forholdene forbedres for innovative miljøer og kulturelle projekter i Herning. H+ kan give de kreative vækstlag indflydelse på udviklingen af området. H+ skal udvikles med afsæt i en tiltrækningsstrategi og en markedsføringsplan, der er lokalt forankret med et bredt ejerskab blandt borgere, foreninger og erhvervsliv. En levende bydel H+ skal skabe sammenhæng som et nyt hængsel mellem bymidten og de omkringliggende bykvarterer og uddannelsesinstitutioner. Det skal være en bydel, hvor der er liv på flere forskellige tider i døgnet og henover året - men den skal ikke leve lige meget alle steder. Livet i bydelen skal koncentreres omkring bydelens vigtigste forbindelser og byrum, hvor bygninger og funktioner skal medvirke til at understøtte bylivet og den offentlige karakter. Fællesskabet i centrum Fællesskaber skal være i centrum i H+ både på bydels- og byggefeltniveau. Det skal være en bydel, hvor man kommer hinanden ved, og som er indrettet, så de naturlige møder i dagligdagen, der skaber vedkommenhed og tryghed, opstår. UDVIKLINGSSTRATEGI Sygehusgrunden skal omdannes fra at være et isoleret og monofunktionelt område på kanten af Herning Bymidte til at blive en integreret og multifunktionel ny bydel, der tilfører bymidten en lang række nye muligheder. Sygehusgrunden skal omdannes fra at være et bygningskompleks, der lukker sig omkring sig selv, til at blive en bydel, der åbner sig mod den omkringliggende by og inviterer indenfor - fysisk og i kraft af de nye funktioner, der får til huse i bydelen. Strategien er enkel (i teorien). En stor del af de eksisterende hospitalsbygninger - der enten er udtjente eller som i kraft af deres strukturer er svære at omdanne - fjernes for at give mulighed for ny udvikling. De bevaringsværdige bygninger omkring det oprindelige sygehus, der arkitektonisk og historist rummer et stor potentiale, bevares. Det samme gør sig gældende for det bevaringsværdige træk omkring den + = PLUSSET NYE BYKVARTERER H+ 13

16 Fremtidsbillede af sygehusgrunden set fra nord. gamle Nørgaards Alles oprindelige tracé, der skaber forbindelse gennem og opdeling af det store område. Samtidig bevares en af de første bygninger hospitalet (det gamle sengeafsnit) fra sygehusets anden vækstperiode som en del af fortællingen om bydelens opståen og historie. Endeligt bevares størstedelen af de nyere bygninger på området, som strukturelt, arkitektonisk og markedsmæssigt rummer et omdannelsespotentiale. Ny infrastruktur anlægges med udgangspunkt i de eksisterende vejadgange ind til området og skaber sammen med det nye samlende byrum Plusset et netværk af offentlige forbindelser og veje, der underopdeler H+ i mindre selvstændige kvarterer. Kvartererne kan udvikles uafhængigt af hinanden. FÆLLESSKABER PRIVAT Haver, tagterrasser m.m. HALVPRIVAT Forhaver HALVOFFENTLIGT Gårdrum, lommeparker, kantzoner OFFENTLIGT Plusset, gader m.m. FORELØBIG HELHEDSPLAN Den foreløbige helhedsplan er udarbejdet med afsæt i udviklingsstrategien og omsætter forundersøgelsernes anbefalinger til det grundlag, der udgør afsættet for de indledende beregninger af byggeretspriser, byggemodningsomkostninger, parkeringsbehov osv. Den foreløbige helhedsplan er således ikke en endelig plan for H+ og skal derfor kvalificeres yderligere. Hovedgreb Omdannelsen af sygehusgrunden tager udgangspunkt i 3 hovedelementer: Plusset, der er det det nye primære byrum i H+; Hospitalet, den omdannede sengebygning, der foreslås anvendt til offentlige og publikumsorienterede funktioner som kultur, uddannelse og lignende; og Det gamle sygehus, de bevaringsværdige bygninger i områdets østlige del, der primært omdannes til boligformål. De 3 hovedelementer beskrives nærmere på de efterfølgende sider. 8 nye bykvarterer Grundlaget for ny byudvikling på sygehusgrunden dannes af de 8 nye bykvarterer, der fremkommer, når de eksisterende bygninger fjernes, og bydelens nye infrastruktur anlægges. Målet med de 8 bykvarterer er at udvikle en sammensat bydel, der består af en stor variation i arkitektur, boligtypologier og ejerforhold. Hvert af de 8 bykvarterer skal derfor 14

17 Fremtidsbillede af sygehusgrunden set fra syd. udvikles som selvstændige enheder med hver sin identitet og egenart. Samtidig skal de udvikles med en klar bevidsthed om at skabe rammer for fællesskaber. Ny bebyggelse skal skabe en tæt by med klare gade- og byrum. Der lægges derfor op til, at ny bebyggelse opføres med facade i den byggelinje, der dannes af de enkelte kvarterer. En levende og attraktiv bydel Målet er, at H+ bliver en levende og attraktiv bydel med Plusset som primær offentligt byrum og forbindelse gennem bydelen. Bylivsskabende funktioner skal derfor placeres omkring Plusset. En levende og attraktiv bydel er både afhængig af kantzonen og indholdet i stueetagen. Der stilles derfor særlige krav til kantzonen omkring de bygninger, der orienterer sig mod Plusset, og ikke mindst til de funktioner, der placeres i bygningernes stueetager. Ved kantzoner forstås overgangen mellem bygning og byeller gaderum. Kantzonen forholder sig typisk til bygningen og aktiviteterne i stueetagen og har i høj grad sammenhæng med aktiviteterne bag facaderne. Kantzoner og stueetager skal prioriteres højt i H+, ikke kun fordi kantzonerne har betydning for det liv, der leves og opleves i bydelen, men fordi kantzonerne samtidig har stor betydning for oplevelsen af at færdes gennem bydelen - herunder oplevelsen af tryghed og offentlighed. For at opnå et aktivt byliv skal stueetager i bebyggelse mod Plusset etableres som enten aktive eller åbne. I de aktive stueetager er fokus rettet mod funktionen og kan eksempelvis være butikker, café, restaurant, kantine, publikumsorienterede erhverv, kultur osv. De aktive stueetager er særligt vigtige omkring Hospitalet og Det gamle sygehus hovedbygning. I de åbne stueetager er fokus rettet mod arkitekturen og deltaljeringen af den enkelte bygning for derigennem at sikre en sammenhæng mellem det private og det offentlige. De åbne stueetager er særligt vigtige i de dele af Plusset, som danner forbindelserne til den omkringliggende by. Kantzonen skal her udformes, så de giver mulighed for liv langs byrummets kanter - f.eks. med en forskydning i facaden, der muliggør ophold, en urban terrasse, plads til blomster osv. Målet er således ikke at skabe grundlag for lige meget byliv alle steder. Strategien sigter derimod efter, at bylivet prioriteres på de steder, hvor det er særligt vigtigt, og hvor det har betydning for planens offentlige byliv. Etager og høje huse Generelt ønskes der en tæt og bymæssig bydel, men betingelserne for de 8 bykvarterer er forskellige. Mod Gl. Landevej skal ny bebyggelse tale sammen med den lavere boligby på den anden side af vejen, mens ny bebyggelse mod Møllegade skal skærme de bagvedliggende områder mod trafikstøj. Der lægges op til, at der generelt kan bebygges i op til 3-4 etager, og at rækkehuse opføres som town houses efter 15

18 ROLIGHEDSVEJ A GL. LANDEVEJ MØLLEGADE SKOLEGADE NØRGAARDS ALLÉ N hollandsk model i 3 etager med integreret parkering og tagterrasse. Mod den nordlige kant reduceres byggehøjden til 2-3 etager. Enkelte steder kan opføres højere byggeri, bl.a. omkring Plusset, hvor en høj bygning kan danne afslutningen på områdets primære byrum og som markering af områdets indgange. SIGNATUR Eks. bygninger Byggefelter eksisterende kældre Aktive kantzoner Åbne kantzoner Forbindelser Vejadgang TRAFIK OG PARKERING Sygehusområdet er i dag karakteriseret ved at være et lukket område, hvor alle veje ender blindt på store parkeringspladser. Den oprindelige Nørgaards Alle - der historisk har skabt forbindelse gennem området - er for mange år siden blevet nedlagt, for at give plads til udvidelsen af sygehuset. Målet med vejene i H+ er at omdanne sygehusgrunden fra at være en lukket enklave i byen til at blive en åben og tilgængelig bydel for både lette trafikanter og bilister. Der lægges derfor op til, at de eksisterende vejadgange til sygehusgrunden opretholdes, men forbindes, så der skabes mulighed for funktionelle flows gennem området. Det er vigtigt, at veje ikke alene bliver funktionelle transportforbindelser, men at de får en funktion i forhold til bydelens liv og funktionalitet. Der lægges derfor op til, at der i vejudlægget gøres plads til bl.a. kantstensparkering, som dels kan bidrage til områdets parkeringsdækning, dels medvirke til at skabe de bevægelser, der kendetegner en levende bydel. Det anbefales samtidigt, at veje indrettes, så de indgår i håndteringen af eksempelvis regnvand ved anlæg af f.eks. 16

19 + + PLUSSET Plusset er Sygehusgrundens nye offentlige byrum, der skaber forbindelse mellem Herning+ og den omkringliggende by. DET GAMLE SYGEHUS Det gamle sygehus omdannes primært til boliger og fortæller om den tidlige udvikling i H+. HOSPITALET Hospitalet danner base for nye muligheder og har potentiale til at blive det nye hjerte i H+. regnbede, permeable belægninger ved kantstensparkering eller måske endda, at veje og fortove indrettes, så de i deres opbygning kan indgå i håndteringen af ekstremregn (www.vandvejen.dk). Forbindelser Sygehusområdet er et vigtigt hængsel mellem bymidten og den nordlige og nordvestlige del af Herning by. Udviklingsstrategien bygger bl.a. på, at forbindelserne for de lette trafikanter styrkes. Plusset skal styrke øst-vestforbindelsen fra Torvet via Skolegade og Pontoppidansvej forbi den gamle hovedbygning til Møllegade eller Gl. Landevej, så der skabes forbindelse til bl.a. uddannelsesinstitutionerne i den nordlige bydel. Samtidig genopstår nordsyd forbindelsen i Nørgaards Alles oprindelige tracé - dog uden mulighed for gennemkørende trafik. Boligområderne nord for sygehusgrunden sammenbindes således med bymidten. I krydsningen mellem øst-vest- og nord-syd-forbindelserne skabes samtidig det nye centrale byrum i H+, der kan blive områdets nye sammenbindende og identitetsskabende hjerte og en nyt urbant rum i Herning. Parkering Parkering er altid en udfordring i forbindelse med planlægning af tætte byområder. På den ene side er parkering et fundament for en attraktiv og velfungerende bydel - ikke mindst i Herning. På den anden side kan parkering have en række negative konsekvenser for eksempelvis den bymæssige kvalitet, byggemodningsomkostningerne osv. Ofte er ønsket, at parkeringen placeres i kælderkonstruktioner, hvor det ikke påvirker bymiljøet visuelt, men det er dyrt og ofte ikke økonomisk realiserbart. Målet er derfor at skabe basis for de billigste alternativer uden at gå på kompromis med f.eks. bymiljøet i H+. De gamle kælderkonstruktioner under de sygehusbygninger, der fjernes, genanvendes ikke direkte til parkering i den Fremtidsskitse af byrummet omkring Plusset set fra nord, med Hospitalet og en mulig høj bygning. foreløbige helhedsplan. Beregninger viser, at der ikke er et markant økonomisk incitament i at bevare disse, samtidig medfører de uhensigtsmæssige bindinger i forhold til disponeringen af ny bebyggelse. I forbindelse med den videre bearbejdning af bykvartererne bør det dog undersøges nærmere, om kældre kan genanvendes som lokal kælderparkering. Der lægges op til, at etablere et samlet parkeringshus centralt i området, samt at der som grundlag for beregning af parkeringsbehovet i bydelen åbnes mulighed for dobbeltudnyttelse af parkeringspladser mellem bydelens forskellige funktioner i den centrale del af området, hvilket samlet set reducerer behovet for parkeringspladser. Beregningen af dobbeltudnyttelse kan tage afsæt i internationale erfaringstal fra eksempelvis Holland. 17

20 ROLIGHEDSVEJ A D GL. LANDEVEJ C B H MØLLEGADE 15 F E SKOLEGADE G NØRGAARDS ALLÉ N SIGNATUR OMDANNELSESSTRATEGI Omdannelsen af H+ kommer til at tage mange år. Omdannelsesstrategien bygger på 3 adskilte elementer, hvis fundament bygger på den afkoblingsstrategi, der lægges op til i forundersøgelsen, hvor sammenbygningerne mellem det gamle og det nye sygehus fjernes. Herved opdeles det store område i to mindre enheder, som kan udvikles uafhængig af hinanden. Det første element i omdannelsesstrategien omfatter Plusset og Hospitalet, hvor der lægges op til, at der tidligt gennemføres en forundersøgelse og en videre programmæssig bearbejdning af både Plusset og Hospitalet. Forundersøgelsen skal indeholde en stillingtagen til det fremtidige, funktionelle indhold og de fremtidige aktører. Programmet skal viderebearbejde bygningsundersøgelser, dokumentation og værdisætning. Endelig skal programmet præcist gøre rede for projektets fokus, omfang og opbygning. Eks. parkering Ny parkering på terræm Parkeringshus Dobbeltudnyttelse Herudover kan der, i forbindelse med en mulig viderebearbejdning af et kommunalt projekt på H+ foretages analyser af den eksisterende ejendomsdrift i Herning Kommune. På baggrund heraf kan der udarbejdes et katalog med forslag til mulige modeller for den fremtidige arealforvaltning (optimering af kvadratmeter, lokaleoptimering, lokalerokader, reduktion af behov for lokaler) samt forvaltning af særlige udviklingsbehov og behov for innovative løsninger. Programmeringen skal samtidig danne basis for projektets arkitektoniske løsninger, og der lægges op til, at der - med afsæt i den videre forundersøgelse - afholdes en arkitektkonkurrence, parallelopdrag el. lign. med det formål, at få fastlagt hovedgrebet for omdannelsen af både Plusset 18

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Sundholm Syd Skema A AB+

Sundholm Syd Skema A AB+ Sundholm Syd Skema A AB+ september 2010 Bertelsen & Scheving arkitekter Almen Bolig + Sundholm Skema A 1 Helhedsplan AB+ 2 AB+ 1 2 Almen Bolig + Sundholm Skema A Bertelsen & Scheving arkitekter Introduktion

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer Byudvikling på havnearealer 26. maj 2015 2 Indhold 1. Sadolin & Albæk kort fortalt 2. Projekterfaring 3. Områdets kvaliteter 4. Potentiale 5. Havneprojekter 6. Anbefalinger 3 Sadolin & Albæk - kort fortalt

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Struer bymidte & havn

Struer bymidte & havn Struer bymidte & havn Forundersøgelse Sammenhæng Bymidte & Havn UDDRAG Forbindelsen mellem bymidte og havn skal styrkes Formålet med forundersøgelsen af sammenhængen bymidte og havn er at belyse, hvordan

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1 Jessens Mole 7-9 Prospekt for Byggefelt 1 december 2014 Fremtidens Havn Udviklingsplan for Svendborg Havn Område 2 Nordre Kaj ØSTRE HAVNEVEJ Område 3 Østre Kaj TOLDBODVEJ JESSENS MOLE Område1 Jessens mole

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE KIRKEBJERG BYDELSCENTER projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE 1 KIRKEBJERG BYCENTER BELIGGENHED Med sin unikke placering er der mulighed for en fantastisk eksponering til de omkring 33.000 bilister, der

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

"strandpromenaden" startredegørelse

strandpromenaden startredegørelse "strandpromenaden" startredegørelse Bilag 1 til indstilling om redegørelse for igangsætning af lokalplan "Strandpromenaden" Lokalplanområdet ligger i bydelen Østerbro Luftfoto af området set mod nordvest

Læs mere

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen 2 Introduktion Introduktion Byudvikling er en multidisciplinær opgave med mange interessenter og faggrupper Sadolin & Albæks indgangsvinkel

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Byen og stedet. Byomdannelse. Gågadens forlængelse

Byen og stedet. Byomdannelse. Gågadens forlængelse Byen og stedet Pladsdannelser i tilknytning til gågaden: 1) Klostertorv, 2) Lilletorv, 3) Kirketorvet, 4) Rådhustorvet, 5) N. A. Christensens Plads og 6) Støberitorvet. Byomdannelse Morsø Jernstøberi forlod

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Planstrategi 2011 - forslag til revideret tekst i cases for de tre stationsnære områder NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Teknisk Forvaltning Plan- og Miljøafdelingen Sagsbehandler: Henrik Nielsen j.nr. 11/39550

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af 1.1.01 Kastanievejskarreen Plannummer 1.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Kastanievejskarreen Centerområde Bycenter Kgs. Lyngby Bebyggelsesprocent

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1 2000 Frederiksberg C Frederiksberg forenede Boligselskaber, Betty Nansens Allé 57-61

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

REFERAT Dato: 26. marts 2008

REFERAT Dato: 26. marts 2008 VORES BY REFERAT Dato: 26. marts 2008 Dialogmøde (4) med beboere og andre interesserede Deltagere: 20-25 repræsentanter fra nabo- og interessentgrupper. Inviterede var Beboere Vesterfælledvej 66, Beboere

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder + = + = Parcelhuse 176 parcelhuse med egen have og private

Læs mere

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 er fremlagt i perioden 05.03.203 til 07.05.203. Har du indsigelser eller ændringsforslag

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Bygherrestrategi STRATEGI FOR NYBYGGERI OG RENOVERINGER, LEJERBO KØBENHAVN, 2014 SIDE 1

Bygherrestrategi STRATEGI FOR NYBYGGERI OG RENOVERINGER, LEJERBO KØBENHAVN, 2014 SIDE 1 AF T Bygherrestrategi 20 14 0- -1 FI 03 NA L DR STRATEGI FOR NYBYGGERI OG RENOVERINGER, LEJERBO KØBENHAVN, 2014 SIDE 1 Lejerbo vil bygge rum for liv Rum for liv Flere flytter til København i disse år,

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5.

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1 Jørgen Madsen Emma Gads Vej 6 Jørgen

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310 Fasanparken Lækre familieboliger i Ishøj 62 boliger med gode udearealer, parkeringsmuligheder og fælleshus Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

Olof Palme Parken Arkitekttegnede boliger

Olof Palme Parken Arkitekttegnede boliger Olof Palme Parken Arkitekttegnede boliger - Arkitekttegnede boliger - Fantastisk udsigt til skov, eng og Århus bugt - Attraktiv beliggenhed i grøn park - God forbindelse til midtby og motorvej - Tæt på

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Indsigelsesnotat vedr. forslag til lokalplan 12.B12.6 bevarende lokalplan for Nørre Allé og Østre Kirkevej

Indsigelsesnotat vedr. forslag til lokalplan 12.B12.6 bevarende lokalplan for Nørre Allé og Østre Kirkevej Indsigelsesnotat vedr. forslag til lokalplan 12.B12.6 bevarende lokalplan for Nørre Allé og Østre Kirkevej 1. Energi Midt 2. Bent Mosgaard 3. Ellis Daniel Kristensen 4. Michael Høltermand 5. Pia Væver

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Markedsorienteret byudvikling Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Byudvikling skaber samfundsværdier og flytter rundt på mia. af kroner Øget fokus på: Hvem betaler for

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020. VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt

VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020. VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020 VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt HARALDSGADEKVARTERET Jagtvej UNIVERSITETS- PARKEN Nørre Allé FÆLLEDPARKEN Det Farmaceutiske Fakultet Det Naturvidenskabelige

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED

lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED 15 LEJLIGHEDER MED UDSIGT 02. marts 2015 indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Situationsplan...3 Bygning 1...4-9 Bygning 2...10-14 Bygning

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte Teknik- og Miljøudvalget Plan og Udvikling Sagsnr. 96895 Brevid. 1219799 Ref. MOKP Dir. tlf. 4631 3549 monakp@roskilde.dk NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 4. april 2011 Parkeringsstrategien

Læs mere

slke.dk Charlottenlund Slot Teamchef Niels Flach-Jensen Kulturvision Charlottenlund 20.06.15

slke.dk Charlottenlund Slot Teamchef Niels Flach-Jensen Kulturvision Charlottenlund 20.06.15 Charlottenlund Slot Teamchef Niels Flach-Jensen Kulturvision Charlottenlund 20.06.15 SLKE Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme SLKE formål Vedligeholde, nyttiggøre og formidle den bygnings- og havekulturelle

Læs mere

Udviklingsstrategier for bymidter

Udviklingsstrategier for bymidter Udviklingsstrategier for bymidter Konference om planlægning og provinsbyer 25. november 2013 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 En mellemstor by på Sjælland, september 2013 3 4 5 6

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 1 BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 2 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING SIDE INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING Indholdsfortegnelse 2 Om udbuddet af grundkapital i Nordhavn 2 GRUNDKAPITAL

Læs mere

Reference: Udvalgt projekterelse.

Reference: Udvalgt projekterelse. Reference: Udvalgt projekterelse. Opgave: Bygherre: Areal: Økonomi: Å-husene, Århus C (2010-14) 9 højhuse, 432 boliger SFV K/S 27.000 m² 450.000.000,- Jens Baggesens Vej, Århus (2012) 4 etagers boligblok,

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere