Miljøvurdering og miljørapport

Transkript

1 Miljøvurdering og miljørapport Råstofplanlægning Forslag til graveområde Kongerslev Nord Aalborg Kommune

2 Miljøvurdering og Miljørapport Miljøvurdering og miljørapport for Forslag til graveområde Kongerslev Nord Aalborg Kommune Udgivet af Råstofgruppen Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Ø September 2011 Læs mere om Region Nordjylland på

3 Miljøvurdering og Miljørapport Registreringsblad Rekvirent: Titel: Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Ø. Miljøvurdering og miljørapport, Forslag til graveområde Kongerslev Nord, Aalborg Kommune. Journalnummer: Dato: September Region: Region Nordjylland, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø. Kommune: Rådgiver: Sagsbehandler: Kvalitetskontrol: Aalborg Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro. NIRAS A/S Sandie Lykke Pedersen, biolog. Rikke Ellemann-Biltoft, geolog. Sagsbehandler Kvalitetskontrol Sandie Lykke Pedersen Biolog Rikke Ellemann-Biltoft Geolog NIRAS A/S Vestre Havnepromenade 9, postboks 119, 9100 Aalborg Side 1

4 Miljøvurdering og Miljørapport Miljøvurdering og miljørapport Forslag til graveområde Kongerslev Nord Indholdsfortegnelse 1. Ikke-teknisk resumé Indledning Lovgrundlag...5 Miljøvurderingsloven...5 Hvordan er miljøvurderingen foretaget...5 Høring af berørte myndigheder Nuværende arealmæssig status for forslag til graveområde Kongerslev Nord...6 Forhold til anden planlægning Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer i det berørte område...8 Biologisk mangfoldighed, flora og fauna...8 Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv...9 Jordbund og vand...10 Menneskers sundhed...11 Luft, energiforbrug, klima og ressourceforbrug alternativet Overvågning Ordforklaring Referencer Scopingskema...17 Bilag 1. Scopingskema Side 2

5 Miljøvurdering og Miljørapport 1. Ikke-teknisk resumé Region Nordjylland har foretaget en vurdering af miljøpåvirkningerne forbundet med råstofindvinding på Kongerslev Nord graveområde. Rammerne for miljøvurderingen er en indledende scoping, hvor alle lovens parametre inddrages. Det foreslåede graveområde er dækket af dyrkede marker, og selv om der er meget værdifuld habitatnatur med høj biodiversitet i nærområdet vurderes naturområderne ikke at påvirkes negativt. Der bør dog foretages en nærmere undersøgelse af direkte og indirekte påvirkninger af disse inden råstofindvinding påbegyndes. Arealet ligger i en større landskabs/natur-kile og særligt værdifuldt landbrugsområde. Der vil være visse gener for den nære befolkning i form af støj, støv og vibrationer. Derudover vil øget tung trafik udgøre en sikkerhedsrisiko, særligt for bløde trafikanter. Det vurderes dog at relativt få menneske vil påvirkes, og disse primært af transporten. Øgningen af negative påvirkninger vurderes at være begrænset, da der er kalkværk på stedet i forvejen. På sigt vil ændringen fra landbrugsareal til natur muligvis være en fordel for befolkningen og naturen, men negativt for jordbrugserhvervet. Hele det foreslåede graveområde ligger i område med særlige drikkevandsinteresser, men ligger umiddelbart uden for indvindingsopland til vandværk. Der er dog flere vandforsyningsboringer i nærheden. Der skal således foretages særlige beskyttelsesforanstaltninger, og man bør være særligt opmærksom på disse forhold i en evt. råstoftilladelse. Der er altid en vis risiko for udledning af uønskede stoffer til natur, vandløb og grundvand. Hele graveområdet ligger i større uforstyrret landskab, hvor forstyrrelser jf. kommunens retningslinjer bør undgås, samt i geologisk interesseområde. En ganske lille del ligger i geologisk beskyttelsesområde. Grundlaget for vurderingen har været et scopingsskema, der indeholder miljøparametre i hovedgrupperne i tabellen nedenfor suppleret med ressourceforbrug. I tabellen herunder er nogle af disse parametre for oversigtlighedens skyld koblet sammen: Biologisk mangfoldighed, Fauna og flora Menneskers sundhed, Befolkningen Jordbund og vand Luft, Klima, Ressourceforbrug Kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv, Landskab Rød: væsentlig negativ påvirkning, gul: negativ påvirkning, grøn: ingen negativ påvirkning. Side 3

6 Miljøvurdering og Miljørapport 2. Indledning Denne miljørapport er udarbejdet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. /17/ Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af de planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøvurderingen er afgrænset til de planmæssige ændringer, som er vurderet væsentlige miljømæssigt. Afgrænsningen af planændringer og miljøparametre for miljøvurderingen er dels sket i en intern proces og dels gennem høring af berørte myndigheder i henhold til 7,stk. 4. Udover lovpligtige myndigheder er der taget kontakt til forskellige organisationer, som hver især kan bidrage til at kvalificere miljøvurderingen. Side 4

7 Miljøvurdering og Miljørapport 3. Lovgrundlag Miljøvurderingsloven Miljøvurderingsloven trådte i kraft den 21. juli 2004 (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer). Det indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 eller 4. /17/ Råstofplaner er som udgangspunkt omfattet af lovens krav om miljøvurdering, medmindre der er tale om ubetydelige ændringer af den pågældende plan. Ved mindre ændringer skal der dog foretages en screening med henblik på at undersøge, om ændringen må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, og at ændringen dermed skal miljøvurderes. Da det er vurderet, at råstofplanen er omfattet af lovens krav om miljøvurdering, skal det nærmere indhold af miljørapporten fastlægges denne fase kaldes også for scoping. I scopingfasen er berørte myndigheder endvidere hørt med hensyn til særlige forhold, der bør inddrages i miljøvurderingen. Se scopingskemaet bilag 1. Efter scopingfasen er miljørapporten udarbejdet og der er foretaget en egentlig miljøvurdering af planens indvirkning på omgivelserne i graveområdet og miljøet i øvrigt. Miljøpåvirkningen af de enkelte faktorer kan være både positive, negative, uvæsentlige/neutrale eller ikke relevante. Desuden skal der i miljøvurderingen tages hensyn til sekundære, kumulative, synergistiske, kort-, mellem og langsigtede, vedvarende og midlertidige virkninger. Hvordan er miljøvurderingen foretaget Grundlaget for vurderingen har været et scopingskema, der indeholder alle lovens miljøparametre. Scopingskemaet er anvendt til at foretage selve afgrænsningen af de planændringer der kan have væsentlig indvirkning på miljøet og de miljøparametre der potentielt vil blive påvirket positivt og negativt. Hvis en påvirkning er vurderet som værende væsentlig og negativ, er det vurderet, om de negative konsekvenser kan afbødes. Afbødende foranstaltninger kan være meget forskellige og omfatte alt fra ændring af planen til tekniske foranstaltninger, informationskampagner m.v. For de væsentlige negative konsekvenser er der givet forslag til afbødende foranstaltninger i miljørapporten. For de væsentlige negative påvirkninger skal der foretages en overvågning af miljøpåvirkningen. Overvågningen bygger i vidt omfang på eksisterende overvågningsprogrammer og metoder. Inden den endelige fastlæggelse af miljørapportens indhold og detaljeringsniveau har scopingen været sendt i høring hos en række myndigheder og organisationer. Side 5

8 Miljøvurdering og Miljørapport Høring af berørte myndigheder Der er i forbindelse med den indledende høring af offentlige myndigheder i henhold til 4, stk. 3 i miljøvurderingsloven modtaget høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening. Nedenstående høringssvar fremgår af hvidbogen til Råstofplan /1/ Part Høringssvar Regionens bemærkning Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling for Aalborg Region Nordjylland har fremlagt Råstofplan 2008 med beskrivelse af de nuværende og fremtidige råstofindvindingsområder. Efter gennemgang af det inspirerende materiale har Danmarks Naturfredningsforenings Lokalafdeling for Aalborg kommune følgende bemærkninger. Kort med kalkværk ved Kongerslev - område indtegnet 2005, men det er også Litorinakystskrænten, der bortgraves her. Det er særdeles uheldigt, men man kan sige, at skaden er sket med det nuværende kalkværk, derfor ingen kommentarer. Det må dog sikres, at der ikke brydes gennem kridtbakken til Sdr. Kongerslev. Beslutning Tages til efterretning. 4. Nuværende arealmæssig status for forslag til graveområde Kongerslev Nord Forhold til anden planlægning Regional planlægning: Råstofplan 2008 for Region Nordjylland Området er i forbindelse med Råstofplan 2008 for Region Nordjylland udlagt som graveområde. Kongerslev Nord graveområde har et samlet areal på i alt 91,38 ha og er beliggende mellem Kongerslev og Nørre Kongerslev mod øst, lige nord for det eksisterende graveområde Kongerslev. Se afgrænsningen på Figur 1. Side 6

9 Miljøvurdering og Miljørapport Figur 1: Oversigtskort over afgrænsningen det undersøgte område i forbindelse med forslaget til graveområde i Kongerslev Nord. Råstofplan 2008 beskriver i retningslinje 1 Anvendelse af graveområde : Indenfor de i råstofplanen udlagte graveområder må der ikke planlægges for eller etableres anlæg, der begrænser mulighederne for råstofudnyttelse. Efter endt råstofindvinding fastlægger den kommunale planlægning rammerne for den fremtidige arealanvendelse i området. Råstofferne skal udnyttes og oparbejdes optimalt, såvel over som under grundvandsspejlet, i overensstemmelse med deres kvalitet. En tilladelse til indvinding under grundvandspejlet kan gives på baggrund af en konkret vurdering af grundvands- og recipientkvalitetsforholdene. /7/ Kommunal planlægning: Kommuneplan for Aalborg Kommune I det følgende gennemgås relevante retningslinjer fra Aalborg kommunes kommuneplan. Arealregistreringerne illustreres på kort i afsnit 5, hvor graveområdets miljøforhold er beskrevet. Selve det foreslåede planlagte graveområde er så vidt vides ikke omfattet af lokal- eller kommuneplaner. /3/6/ Side 7

10 Miljøvurdering og Miljørapport 5. Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer i det berørte område Miljøstatus er en beskrivelse af den eksisterende miljøtilstand inden Råstofplanen gennemføres, jf. Lovens bilag 1, og derfor inden de planlagte ændringer i råstofplanen implementeres. Miljøstatus indeholder såvel eksisterende miljøproblemer som eksisterende kvaliteter. Miljøstatus er referencerammen som råstofplanen vurderes i forhold til og er baggrund for beskrivelse af 0-alternativet. 0-alternativet er den forventede udvikling, hvis Råstofplan 2012 ikke gennemføres. Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Forslaget til graveområdet ved Kongerslev Nord ligger ikke i Natura 2000 område. Det ligger dog kun ca. 450 m fra den nærmeste del af Natura 2000 nr. 17 (Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov) hvoraf en lille del ligger inden for det eksisterende graveområde Kongerslev. Det kan ikke udelukkes, at arter eller habitatnaturtyper i Natura 2000 område nr. 17 kan påvirkes negativt. Det er dog ikke sandsynligt at der vil ske vandstandsændringer, da der ikke forventes at graves under grundvandsspejlet, og der ikke er kendskab til problemer som følge af igangværende indvinding på naboarealerne. Der er ikke konkret kendskab til bilag IV arter, eller andre fredede, rødlistede eller sjældne dyrearter indenfor graveområdet. Dog er der jf. fugleognatur.dk på lokaliteten Kongerslev kalkværk registreret en lang række arter, bl.a. vandflagermus og damflagermus, hvoraf sidstnævnte er på både habitatdirektivets bilag II og IV, samt sjælden i Danmark. /12/ Ved lokaliteten Kongerslev er der registreret Blå kærhøg, som er sjælden og på udpegningsgrundlaget for det nærliggende fuglebeskyttelsesområde, samt Stor hornugle, som er relativt sjælden i Danmark og Næsten Truet på Den danske rødliste. Ved Nørre Kongerslev er der registreret Pibesvane, som er relativt sjælden. Flere af arterne fouragerer på marker, som arealet er nu, og stor hornugle kan yngle i grusgrave. /12/ Jf. faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007, kan følgende bilag IV arter yngle eller raste i området: vandflagermus, brunflagermus, sydflagermus, sværgflagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø. Dertil kommer damflagermus, der som nævnt oven for er observeret i nærområdet, samt brandts flagermus, langøret flagermus og troldflagermus, som er registreret i den 1010 km grid, der ligger umiddelbart øst for det foreslåede graveområde. /11/12/ Det vurderes at være sandsynligt, at beskyttede eller sjældne dyrearter kan yngle eller raste på eller nær det foreslåede graveområde. Det bør undersøges om de er tilstede inden en evt. råstoftilladelse gives, og det kan være nødvendige at stille vilkår til f.eks. ikke at påbegynde indvinding i ynglesæsonen. Side 8

11 Miljøvurdering og Miljørapport Figur 2: Oversigt over beskyttede naturtyper og Natura 2000 i og omkring undersøgelsesområdet. Hele det foreslåede graveområde ligger desuden i en større landskabs/natur-kile og særligt værdifuldt landbrugsområde jf. kommuneplanen. Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Der er ikke konstateret fredede eller ikke fredede fortidsminder inden for det foreslåede graveområde. /18/6/ Findes der under jordarbejdet spor af fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til kulturministeren eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum. Der er mindst 420 m til det store fredede areal Lille Vildmose. /6/ Hele det foreslåede graveområde ligger i større uforstyrret landskab, hvor forstyrrelser jf. kommunens retningslinjer bør undgås. /3/ Det foreslåede graveområde ligger i geologisk interesseområde og på grænsen til geologisk beskyttelsesområde, dog lige udenfor. /3/ Side 9

12 Miljøvurdering og Miljørapport Figur 3: Oversigt over landskab og kulturarv ved forslag til graveområde Kongerslev Nord. Desuden er hele det viste kortudsnit geologisk interesseområde og del af større uforstyrret landskab. Jordbund og vand Selve kalkværket, dvs. arealerne lige omkring bygningerne er kortlagt for jordforurening på vidensniveau 1. En udvidelse af kalkværkets indvindingsareal forventes ikke at forværre denne forurening, da det vil være en fortsættelse af den eksisterende drift. Hvis man derimod skal finde råstofferne andetsteds, og forarbejde dem på stedet, er der muligvis risiko for en lignende forurening dér. Forurening af jorden i forbindelse med råstofgravning kan sammenlignes med den uregulerede risiko for grundvandsforurening i forbindelse med jordbehandling med tunge maskiner i landbruget, eller ved almindelige bygge og anlægsopgaver. Der vil altid være en risiko for oliespild. Jf. seneste viden ligger forslaget til graveområde i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). /6/ Størstedelen ligger dog ikke i indvindingsopland til vandværk jf. nyeste oplysninger fra Miljøministeriet (sep. 2011). Det sydøstligste hjørne overlapper dog med indvindingsoplandet til det nærmeste aktive vandværk, VSK Kællingbjerggård Vandværk, som ligger 430 m mod sydøst. /13/ Side 10

13 Miljøvurdering og Miljørapport Der er ingen boringer inden for det foreslåede graveområde. Den nærmeste er en privat husholdningsboring ca. 60 m mod nord (DGU nr ). Der ligger en række private vandforsyningsboringer inden for en kilometer fra det foreslåede graveområde. I området hvor graveområdet er foreslået ligger grundvandet ca m under terræn. Det forventes ikke, at der vil blive gravet under grundvandsspejlet eller blive frilagt vandflade. Dette ville kunne udgøre en risiko for forurening af det ubeskyttede grundvand. Figur 4: Oversigt over grundvandsforhold og jordforurening omkring det foreslåede graveområde Kongerslev Nord. Menneskers sundhed Der er ikke kendskab til bygninger inden for det foreslåede graveområde. Nærmeste ligger ca. 30 m væk. Denne ejendom er den eneste der vurderes at påvirkes af støj fra selve graveområdet indendørs. Sandsynligvis vil beboerne langs transportvejene opleve indendørs støj, som følge af øget tung trafik. Kongerslev vil påvirkes, og muligvis Nørre Kongerslev, Østergårde og Kællingbjerggård Mark. Påvirkningen finder dog allerede sted, da der er et aktivt kalkværks på stedet. Der er således tale om en forlængelse af perioden for påvirkningen. Side 11

14 Miljøvurdering og Miljørapport Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid resultere i risiko for ulykker, bl.a. som følge af øget tung trafik på veje der ikke er forberedt til dette. Der vil være øget risiko for ulykker mellem lastbiler og bløde trafikanter, særligt på de veje der er del af Margueritruten og gennem Kongerslev. Der er ikke cykelsti. En planlagt sti, som skal være del af et eksisterende overordnet rekreativt stinet, skulle gå langs den sydlige grænse af det foreslåede graveområde, mellem dette og det eksisterende graveområde Kongerslev. Hvis der gives råstoftilladelse vil forløbet af den planlagte skulle ændres, så den går uden om graveområdet. Den kan gå nord om i tilsvarende skel mellem marker, eller syd om på landevejen, som er del af Margueritruten. Der vil forekomme vibrationer fra gravearbejde og kørsel med tunge køretøjer, samt af- og pålæsning af råstoffer. Primært vil beboerne tæt på det foreslåede graveområde påvirkes, i forbindelse med transport af råstoffer. Bygninger opført uden sokkel er følsomme overfor vibrationer. Luft, energiforbrug, klima og ressourceforbrug Råstofindvinding medfører emissioner af erkendte sundhedsskadelige partikler fra dieseldrevne køretøjer. Bidraget fra råstofindvinding og transport vil naturligvis bidrage til den samlede belastning. Det har stor betydning for koncentrationen af de luftforurenende stoffer, hvorvidt vejen er åben med spredt bebyggelse, eller om det er f.eks. et lukket gaderum. Indvindingen i Kongerslev Nord graveområde vil ske i åbent land, hvor der er god mulighed for spredningen af luftemissioner. Derfor vurderes emissionerne fra eventuelle aktiviteter i den fremtidige grusgrav ikke at påvirke områdets luftkvalitet væsentligt. Gravearbejde, forarbejdning og kørsel på ubefæstede veje vil resultere i støv i luften. Dette vil være tilfældet uanset hvor råstofindvindingen finder sted. Der vurderes at være relativt få beboere der vil opleve støvgener. Vilkår til imødegåelse af støvgener stilles af kommunen i forbindelse med en evt. råstoftilladelse. Vandforbruget til råstofindvinding afhænger af bl.a. forarbejdningsmetoden og forbrug til vanding af veje mv. Hvorvidt der skal bruges vand i forbindelse med en evt. råstofindvinding i området kommer an på ansøgningen og kommunens efterfølgende sagsbehandling. Arealanvendelsen vil ændre sig fra jordbrug til erhverv, og på sigt sandsynligvis naturområde, afhængigt af vilkårene til efterbehandlingsplanen. Dette er positivt for befolkningen og naturen, men negativt for jordbrugserhvervet. Graveområdet vil fremover kunne være med til at dække regionens behov for kalk. Side 12

15 Miljøvurdering og Miljørapport 6. 0-alternativet 0-alternativet udgør den situation, hvor råstofplanen ikke gennemføres hvor det foreslåede graveområde Kongerslev Nord vil forblive landbrugsområde. For den regionale råstofplanlægning betyder det, at Regionsrådet skal finde råstoffer i andre områder, som ikke er kendt på nuværende tidspunkt. Den forventede miljøbelastning i nye indvindingsområder vil formodentlig have samme karakter og niveau som for Kongerslev Nord området, men det vil muligvis betyde kortere eller længere transporter med lastbiler med deraf følgende belastning af miljø og klima. 0-alternativet kan derfor medføre miljøforringelse for regionen som helhed. 7. Overvågning Ifølge miljøvurderingsloven skal miljørapporten beskrive, hvordan Region Nordjylland vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. Ved fastlæggelse af overvågning er der taget udgangspunkt i, at den så vidt muligt skal baseres på den eksisterende overvågning af miljøforholdene i kommunen, og at planens miljøpåvirkninger i stort omfang afhænger af, hvordan retningslinjer og arealudlæg implementeres i den efterfølgende lokalplanlægning. Med dette udgangspunkt foreslås følgende overvågende foranstaltninger ved næste revision af Råstofplanen: Udlæg af graveområde Kongerslev Nord vil ikke i sig selv bevirke ændringer i miljøtilstanden for området. Det sker først, efter der er meddelt en indvindingstilladelse og ansøger har påbegyndt aktiviteterne. Overvågning af plantillæggets bestemmelser sker ved, at Aalborg Kommune sender fremtidige afgørelse i råstofsager til regionen. Regionen kan herefter gøre indsigelse mod afgørelser, hvis de er i strid med råstofplantillægget. Aalborg Kommune har tilsynet med selve råstofindvindingen. I henhold til råstoflovens 31 påser kommunalbestyrelsen, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes. Kommunen har desuden tilsynet med beskyttet natur, samt plante og dyreliv. /16/ Region Nordjylland gennemfører kontrollen ved at: - kontrollere det tilladte areal i de kommunalt udarbejdede tilladelser - kontrollere om der gives tilladelse til at grave under grundvandsspejl i de kommunalt udarbejdede tilladelser - kontrollere vilkårene i de kommunalt udarbejdede tilladelser Side 13

16 Miljøvurdering og Miljørapport 8. Ordforklaring Aktiv råstofgrav Bilag IV-arter Område hvor der indvindes råstoffer. Begrebet bilag IV stammer fra habitatdirektivet, hvor de særligt beskyttede arter fremgår af bilag IV. Der er 39 bilag IV-arter i Danmark, herunder en række padder, markfirben og alle danske flagermus. På bilag IV er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse. Medlemslandene skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke fanges ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområder må ikke forringes. Bilag IV arterne er således ikke kun beskyttet i habitatområderne, men overalt hvor de yngler eller raster. Forvaltningsmæssigt er bilag IV arterne meget vigtige. Der gælder et totalt forbud i habitatbekendtgørelsen og i naturbeskyttelseslovens 29a mod at forringe deres yngle- eller rasteområder. Der kan f.eks. ikke vedtages lokalplaner eller gives tilladelser, der medfører at disse områder forringes eller arterne forstyrres. DGU nr. Fuglebeskyttelsesområde Graveområde Habitatområde Habitatdirektivet Interesseområde Lavbundsareal Miljøvurderingen Ramsarområder Råstofloven Identifikationsnummer for en boring. Et fuglebeskyttelsesområde er ét af tre internationale naturbeskyttelsesområder, der samlet betegnes Natura Fuglebeskyttelsesområderne er udpeget for at beskytte og forbedre levevilkårene for vilde fuglearter i EU. Graveområder er arealer der er reserveret til råstofindvinding i planperioden Et habitatområde er ét af tre internationale naturbeskyttelsesområder, der samlet betegnes Natura Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Et direktiv, der har til formål at sikre sårbare og truede habitater og arter. (Direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992). Habitatdirektivet er implementeret i dansk lovgivning ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 om afgrænsning og administration af internationale beskyttelsesområder. Interesseområder er områder, der reserveres til råstofindvinding på længere sigt og hvor der skal ske en nærmere kortlægning af råstofforekomster samt en afvejning i forhold til andre arealinteresser. Områder hvor grundvandsstand høj, eller tidligere vådområder, f.eks. kunstigt afvandede og drænede ådale, sø- eller fjordarealer. Vurdering af hvilke miljøforhold en eventuel råstofindvinding kan påvirke væsentligt. Ramsarområder er beskyttede vådområder med særlig betydning for fugle. Ramsar områderne ligger alle inden for grænserne af fuglebeskyttelsesområderne og er således omfattet af EU-beskyttelsen. Råstofloven skal blandt andet sikre, at forsyning og indvinding af råstoffer sker på en natur- og miljømæssig forsvarlig måde. (Lovbekendtgørelse nr. 950 af 24. september 2009 om råstoffer). Side 14

17 Miljøvurdering og Miljørapport Råstofplan Scoping Screening Spredningskorridorer Råstofplanen er en ny plantype, som er fastlagt i Lovbekendtgørelsen om råstoffer som følge af kommunalreformen. Råstofplanen har til formål at sikre den fremtidige indvinding af primært ler, sand, grus og sten. Hvis en plan- eller programforslag vurderes at skulle miljøvurderes, er den første fase en scopingfase. Her fastlægges indholdet i miljøvurderingen. I denne fase vil de berørte myndigheder blive hørt, og det afgøres på baggrund heraf hvilke oplysninger og viden, der skal indgå i miljøvurderingen. Ikke alle plan- eller programforslag er obligatorisk omfattet af kravet om en miljøvurdering. Ved screening forstås en overordnet vurdering af, om et plan- eller programforslag, som ikke er obligatorisk omfattet af kravet om en miljøvurdering, skal miljøvurderes. Vurderingen foretages på baggrund af LBK nr. 936 af 24/09/ Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Spredningskorridorer/økologiske forbindelser forbinder adskilte biologiske kerneområder med hinanden. Spredningskorridorerne giver mulighed for at planter og dyr kan sprede sig over større afstande og imellem kerneområder. 3 områder Områder som er beskyttet ifølge jf. naturbeskyttelsesloven 3. Disse områder er defineret som søer og vandhuller, hvis de er på mindst 100 m 2. Moser, ferske enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe, hvis de hver for sig eller i sammenhæng har et areal på mindst m 2. Moser under m 2 er beskyttede, hvis de ligger ved beskyttede vandløb eller søer, og en mosaik af naturtyper, der tilsammen udgør et areal på mere end m 2, samt de fleste vandløb er ligeledes omfattet af beskyttelsen. Side 15

18 Miljøvurdering og Miljørapport 9. Referencer /1/. Hvidbog, Råstofplan 2008, Region Nordjylland /2/. Miljøministeriet, Vand- og naturplaner, sep /3/. Kommuneplan 09 for Aalborg Kommune (Kommuneplan) /4/. Miljøportalen september /6/. Arealinformation, /7/. Råstofplan 2008, Region Nordjylland /8/. Teknisk anvisning fra DMU nr. 23, 2006, Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser, /9/. Miljøministeriet, GIS til Natura 2000, /10/. Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 933 af 24/09/2009), /11/. Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007: Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning /12/. Danmarks Fugle og Natur, /13/. GEUS /14/. Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr , Beregning af ekstern støj fra virksomheder, /15/. Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr , Måling af ekstern støj fra virksomheder, /16/. Bekendtgørelse af lov om råstoffer (LBK nr. 950 af 24/09/2009), /17/. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24/09/2009), /18/. Kulturarvsstyrelsen, fund og fortidsminder /19/. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, (LBK nr. 936 af 24/09/2009) /20/. PRIOR, Side 16

19 Miljøvurdering og Miljørapport 10. Scopingskema Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens (nr. 936 af 24. september 2009) bilag 3 og/eller 4 Planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt Det foreslåede graveområde Kongerslev Nord er omfattet af Bilag 3, nr. 19: Stenbrud og minedrift, hvor minestedets areal er over 25 ha, eller tørvegravning på et areal over 150 ha, samt Bilag 4, nr. 2a: Stenbrud og minedrift i åbne brud samt tørvegravning, da området er et åbent kalkbrud på 34,81 ha. Forslaget til graveområdet ved Kongerslev Nord ligger ikke i Natura 2000 område. Det ligger dog kun ca. 450 m fra den nærmeste del af Natura 2000 nr. 17 (Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov) hvoraf en lille del ligger inden for det eksisterende graveområde Kongerslev. () () Det kan ikke udelukkes, at arter eller habitatnaturtyper i Natura 2000 område nr. 17 kan påvirkes negativt. Det er dog ikke sandsynligt at der vil ske vandstandsændringer, da der ikke forventes at graves under grundvandsspejlet, og der ikke er kendskab til problemer som følge af igangværende indvinding på naboarealerne. Der er ca. 6,9 km til næst nærmeste Natura 2000 område, nr.14 (Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord). Det vurderes, at hverken dette eller andre Natura 2000 områder vil påvirkes væsentlig pga. afstanden. Der er ikke vandløb, som forbinder det foreslåede graveområde direkte med Natura 2000 områder. Side 17

20 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Biologisk mangfoldighed - flora og fauna Dyreliv () Der er ikke konkret kendskab til bilag IV arter, eller andre fredede, rødlistede eller sjældne dyrearter indenfor graveområdet. () Dog er der jf. fugleognatur.dk på lokaliteten Kongerslev kalkværk registreret en lang række arter, bl.a. vandflagermus og damflagermus, hvoraf sidstnævnte er på både habitatdirektivets bilag II og IV, samt sjælden i Danmark. /12/ Ved lokaliteten Kongerslev er der registreret Blå kærhøg, som er sjælden og på udpegningsgrundlaget for det nærliggende fuglebeskyttelsesområde, samt Stor hornugle, som er relativt sjælden i Danmark og Næsten Truet på Den danske rødliste. Ved Nørre Kongerslev er der registreret Pibesvane, som er relativt sjælden. Flere af arterne fouragerer på marker, som arealet er nu, og stor hornugle kan yngle i grusgrave. /12/ () Jf. faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007, kan følgende bilag IV arter yngle eller raste i området: vandflagermus, brunflagermus, sydflagermus, sværgflagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø. Dertil kommer damflagermus, der som nævnt oven for er observeret i nærområdet, samt brandts flagermus, langøret flagermus og troldflagermus, som er registreret i den 1010 km grid, der ligger Side 18

21 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Planteliv () () umiddelbart øst for det foreslåede graveområde. /11/12/ Det vurderes at være sandsynligt, at beskyttede eller sjældne dyrearter kan yngle eller raste på eller nær det foreslåede graveområde. Det bør undersøges om de er tilstede inden en evt. råstoftilladelse gives, og det kan være nødvendige at stille vilkår til f.eks. ikke at påbegynde indvinding i ynglesæsonen. Der er ikke konkret kendskab til fredede, rødlistede eller sjældne planter indenfor det foreslåede graveområde. Selve det foreslåede graveområde er stort set dækket af dyrkede marker, kun med et levende hegn. Der er dog jf. naturdata på skrænterne i selve kalkbruddet registreret sjældne arter, f.eks. stor gyvelkvæler, som er næsten truet jf. Den danske rødliste, og hjertebladet pengeurt, samt en række relativt sjældne arter, som nikkende limurt, gul- og farve-reseda gul evighedsblomst, farve-gåsefod og lav tidsel. /4/ På over drevet inden for det eksisterende graveområde Kongerslev er det ligeledes registreret en lang liste af fine og sjældne arter knyttet til kalkrige overdrev, bl.a. ansvarsarten opret kobjælde. Det kan ikke udelukkes, at nogle af disse også findes inden for det foreslåede Side 19

22 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning graveområde. /4/ () På fugleognatur.dk på lokaliteten Kongerslev kalkværk registreret bl.a. dansk kambunke, som er sjælden og på rødlisten som næsten truet, seks andre arter sjældne arter og tyve relativt sjældne arter. /12/ Sjældne, udryddelsestruede el. fredede dyr, planter el. naturtyper () () Arealet inden for graveområdet består af landbrugsarealer, dvs. dyrkede marker. Det kan dog ikke udelukkes at der kan findes værdifuldt planteliv. Vegetationen bør dog undersøges inden evt. råstofindvinding påbegyndes. Der er, som nævnt ovenfor, registreret en lang række relativt sjældne, sjældne og næsten truede arter fra Den danske rødliste og bilag IV på og nær Kongerslev Kalkværk. Det vides dog ikke med sikkerhed om nogen af dem findes inden for det foreslåede graveområde. Det bør undersøges, forud for indvinding af råstoffer, om værdifulde arter yngler eller raster indenfor eller nær området. På luftfoto fra 2010 vurderes det dog at der er tale om dyrkede marker for størstedelens vedkommende. Eventuelle nærliggende naturbeskyttelses- og fuglebeskyttelsesområder Det nærmeste Natura 2000 er nr. 17 (Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov), som ligger ca. 450 m mod syd. En lille del ligger inden for det eksisterende graveområde Kongerslev, og er kalkoverdrev af habitatnaturtypen Side 20

23 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Natura 2000 området omfatter EF- habitatområde nr. 18 (Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov) og EFfuglebeskyttelsesområde nr. 7 (Lille Vildmose). () På udpegningsgrundlaget er stor vandsalamander, damflagermus og odder, samt en lang række naturtyper af blandet art. Nogen af landets mest artsrige kalkoverdrev, højmoser og skovbevoksede tørvemoser er de habitatnaturtyper, der ligger tættest på det foreslåede graveområde. Flere fuglearter, som er følsomme overfor forstyrrelser yngler i fuglebeskyttelsesområdet, f.eks. Lærkefalk, Blå Kærhøg og Sort Stork. Det vurderes dog, at afstanden på mere end 500 m til fuglebeskyttelsesområdet er tilstrækkeligt til, at eventuelle fugle ikke forstyrres væsentligt af råstofindvinding ved Kongerslev. () () Det foreslåede areal ligger i opland til sårbart Natura 2000 område. /6/ Vandstandssænkning kan påvirke de nærliggende, højtprioriterede habitatnaturtyper negativt. Det er dog ikke sandsynligt at der vil ske vandstandsændringer, da der ikke forventes at graves under grundvandsspejlet, og der ikke er kendskab til problemer som følge af igangværende indvinding på naboarealerne. Side 21

24 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Habitatområder () EF- habitatområde nr. 18 (Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov) ligger med flere mindre delområder ned til 450 m fra det foreslåede graveområde. Se beskrivelse ovenfor. Der er registreret habitatnaturtyper i nærheden af for forslaget til graveområde, men dog ikke inden for. De vurderes ikke at påvirkes væsentligt. /20/ Spredningskorridorer Jf. Grøn-blå Struktur i Aalborg Kommunes kommuneplan ligger det foreslåede graveområde ikke inden for en spredningskorridor/økologisk forbindelse. /3/ Det ligger dog inden for areal kortlagt som andre kiler. Disse er et net af kiler, landskabsbånd og forbindelser der kobler de overordnede landskabstræk, naturperlerne, og de karaktergivende naturområder i en sammenhængende struktur af rekreative og økologiske forbindelser. /3/ Det er tanken at Grøn-blå Struktur skal fremme sammenhæng og tilgængelighed for natur og friluftsliv og I de sårbare natur- og landskabsområder, herunder de økologiske forbindelser skal beskyttelse dog vægtes højt./3/ Kilen er netop et stort sammenhængende område, som det foreslåede graveområde ligger i udkanten af. Det vurderes derfor ikke, at ændringen fra Side 22

25 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Naturbeskyttelse jf. 3 landbrug til råstofgrav vil være en væsentlig forringelse af arealet i forhold til sammenhæng i naturmæssige og rekreative interesser. I så fald kun i selve graveperioden. Der er ikke registreret beskyttede naturområder inden for det foreslåede graveområde. Det nærmeste 3 beskyttede naturområde er det ovenfor omtalte overdrev, som ligger ca. 450 m syd for det foreslåede greveområde, i det eksisterende graveområde. Det er et meget fint og artsrigt kalkoverdrev, men det vurderes ikke at påvirkes af udvidelse af graveområdet. Heller ikke andre 3 områder vurderes at påvirkes af kalkindvindingen, da det ikke forventes at dette vil påvirke de hydrologiske forhold i området. Ud fra luftfoto fra 2010 vurderes det ikke, at der har udviklet sig beskyttelsesværdig natur inden for det foreslåede graveområde. Der er ca. 1 km til nærmeste 3 beskyttede vandløb. Det løber syd for Vildmosevej, med tilløb fra en række grøfter der starter nær det eksisterende graveområde. Vandløbet er B3-målsat, dvs. karpefiskevand. Grønne områder Jf. Aalborg Kommunes kommuneplan ligger det foreslåede graveområde ikke i grønt område, grønt indsatsområde, interesseområde eller område med Side 23

26 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning grøn funktion. /3/ Skovrejsning/skovnedlæggelse Fredning () () Arealanvendelsen er ikke naturområde eller Regionalt naturområde, men Regionalt jordbrugsområde. Forslaget til graveområde ligger hverken i skovrejsningsområde eller område, hvor skovrejsning er uønsket. /3/6/ Den eksisterende kalkgrav er registreret som område, hvor skovtilplantning er uønsket indtil endt råstofindvinding, herefter er skovtilplantning ønsket. Der er jf. luftfoto fra 2010 kun et levende hegn inden for arealet. En eksisterende skov ligger dog lige vest for. /6/ Nedlæggelse af ældre træer kan være skadelig/forstyrrende for f.eks. arter af flagermus. Det bør undersøges om der er flagermus i området, og hvis det er tilfældet, bør man som minimum undgå at arbejde i yngleperioder. Der er ikke fredskov inden for forslaget til graveområde, og de nærmeste skove er ikke fredskove. /6/ Der er ikke kendskab til naturfredninger inden for graveområdet. /3/6/ Se øvrige fredninger under Kulturhistoriske værdier nedenfor. Se fredskov ovenfor under skovrejsning/skovnedlæggelse. Side 24

27 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Befolkning, menneskers sundhed Indendørs støjpåvirkning () Der er ikke kendskab til bygninger inden for det foreslåede graveområde. Nærmeste bygning ligger ca. 30 m væk. Denne ejendom er den eneste der vurderes at påvirkes af støj fra selve graveområdet indendørs. Sandsynligvis vil beboerne langs transportvejene opleve indendørs støj, som følge øget tung trafik. Kongerslev by vil påvirkes, og muligvis Nørre Kongerslev, Østergårde og Kællingbjerggård Mark. Påvirkningen finder dog allerede sted, da der er et aktivt kalkværks på stedet. Der er således tale om en forlængelse af perioden for påvirkningen. Kongerslev er byzone, som starter ca. 650 m sydøst for det foreslåede graveområde. Nørre Kongerslev er jf. kommuneplanen kortlagt som landsby. Friluftsliv/rekreative interesser () En planlagt sti, som skal være del af et eksisterende overordnet rekreativt stinet, skulle gå langs den sydlige grænse af det foreslåede graveområde, mellem dette og det eksisterende graveområde Kongerslev. Hvis der gives råstoftilladelse vil forløbet af den planlagte skulle ændres, så den går uden om graveområdet. Den kan gå nord om i tilsvarende skel mellem marker, eller syd om på landevejen, som er del af Margueritruten. Der er ikke kendskab til øvrige fritidsin- Side 25

28 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning teresser inden for eller nær det konkrete område. Begrænsninger og gener overfor befolkningen Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid give gener for befolkningen. () () Selve det foreslåede graveområde dækker primært dyrkede marker, og befolkningens færden vil ikke begrænses væsentligt. Som ovenfor nævnt skal forløbet af en planlagt sti ændres. Landmanden der i dag dyrker markerne vil få begrænset sit dyrkningsareal, og må finde arealer andetsteds. Det vides ikke i hvor høj grad dette betragtes som en gene, men arealet er kortlagt som særligt værdifuldt landbrugsland. Påvirkning af erhvervsliv () Landmanden der dyrker markerne kan muligvis påvirkes negativt, hvis han ikke er i stand til a finde tilsvarende marker andetsteds. Ejerne har dog jf. ansøgningen godkendt forslaget. () Erhvervslivet i lokalområdet kan muligvis påvirkes positivt, idet der kan sikre arbejdspladser i graveperioden. Kongerslev Kalk A/S (indvinder) vil være sikret råstoffer til både jordbrugs-, foder- og humane formål i tiden fremover, hvilket selvsagt er en stor fordel. Der er ikke kendskab til virksomheder i nærområdet, som forventes at påvirkes negativt af en evt. råstofindvinding. Der er mere end 13 km til lufthavne, Side 26

29 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Trafikafvikling/belastning hvilket dog primært er relevant i forhold til flysikkerhed, hvis der frilægges vandflade. Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid resultere i øget trafik, uanset placering. () Der vil muligvis forekomme øget trafik i nærheden af forslaget til graveområde, hvilket kan medføre nedsat trafiksikkerhed på veje som ikke er forberedt til dette. Der er tale om smalle veje. Der er dog allerede råstofindvinding i området, hvorfor der muligvis ikke er tale om en øget belastning, men en forlængelse af perioden. Støj Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid resultere i forøget støjniveau i nærområdet. () () Meget få ejendomme vil påvirkes af udendørs støj nær selve det foreslåede graveområde. Beboerne langs transportvejene vil opleve øget støj fra tung trafik. Det er kommunen der i en evt. råstoftilladelse sætter vilkår for støj. Energiforbrug Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid resultere i øget energiforbrug. Sikkerhed Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid resultere i en sikkerhedsrisiko. () Da hovedtransportvejen til og fra forslaget til graveområde går gennem flere Side 27

30 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Risiko for ulykker mindre byer vil øget tung trafik resultere i nedsat sikkerhed, særligt for bløde trafikanter. Selve kalkværket ligger på Margueritruten, hvor der muligvis er cyklister/gående. Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid resultere i risiko for ulykker, bl.a. som følge af øget tung trafik på veje der ikke er forberedt til dette. () Der vil være øget risiko for ulykker mellem lastbiler og bløde trafikanter, særligt på de veje der er del af Margueritruten og gennem Kongerslev. Der er ikke cykelsti. Da det antages at uvedkommende ikke opholder sig eller færdes i graveområdet, bør den ikke i sig selv udgøre en risiko for beboerne i området. Vibrationer () Der vil forekomme vibrationer fra gravearbejde og kørsel med tunge køretøjer, samt af- og pålæsning af råstoffer. Primært vil beboerne tæt på det foreslåede graveområde påvirkes, i forbindelse med transport af råstoffer. Bygninger opført uden sokkel er følsomme overfor vibrationer. Jordbund og vand Jordforurening Der er ikke registret jordforurening eller områdeklassificering inden for det foreslåede graveområde. () Selve kalkværket, dvs. arealerne lige omkring bygningerne er kortlagt for Side 28

31 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning jordforurening på vidensniveau 1. En udvidelse af kalkværkets indvindingsareal forventes ikke at forværre denne forurening, da det vil være en fortsættelse af den eksisterende drift. Hvis man derimod skal finde råstofferne andetsteds, og forarbejde dem på stedet, er der muligvis risiko for en lignende forurening dér. Risiko for forurening Forurening af jorden i forbindelse med råstofgravning kan sammenlignes med den uregulerede risiko for grundvandsforurening i forbindelse med jordbehandling med tunge maskiner i landbruget, eller ved almindelige bygge og anlægsopgaver. Der vil altid være en risiko for oliespild. Jordhåndtering/flytning ( 52) I henhold til 52 i jordforureningsloven er det forbudt at tilføre jord til råstofgrave og tidligere råstofgrave. Overfladevand, herunder påvirkning af vandløb og vådområder Der er normalt ikke nævneværdigt vandforbrug forbundet med indvinding og forarbejdning af kalk/kridt. Ingen søer eller vandløb ligger så tæt på det foreslåede graveområde, at de vil kunne påvirkes af overfladeafstrømning. Udledning af spildevand Der forbruges normalt ikke vand ved indvinding af kalk/kridt, og der er derfor ikke vand der skal bortskaffes. Grundvandsforhold Jf. seneste viden ligger forslaget til graveområde i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). /6/ Side 29

32 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Risiko for forurening af grundvandsressourcen () () Størstedelen ligger dog ikke i indvindingsopland til vandværk jf. nyeste oplysninger fra Miljøministeriet (sep. 2011). Det sydøstligste hjørne overlapper dog med indvindingsoplandet til det nærmeste aktive vandværk, VSK Kællingbjerggård Vandværk, som ligger 430 m mod sydøst. /13/ Der er ingen boringer inden for det foreslåede graveområde. Den nærmeste er en privat husholdningsboring ca. 60 m mod nord (DGU nr ). Der ligger en række private vandforsyningsboringer inden for en kilometer fra det foreslåede graveområde. I området hvor graveområdet er foreslået ligger grundvandet ca m under terræn. Det forventes ikke, om der vil blive gravet under grundvandsspejlet eller blive frilagt vandflade. Dette ville kunne udgøre en risiko for forurening af det ubeskyttede grundvand. De der er relativt langt ned til grundvandet, vurderes risikoen for forurening at være lille. Råstofindvinding er ikke i sig selv en forurenede proces. Grundvandet vil, såfremt det ikke er beskyttet af mellemliggende gennemgående impermeable lerlag, generelt være sårbart overfor uheld som oliespild, efterfølgende arealanvendelse mv. Oversvømmelsesrisiko Indvinding af kalk/kridt giver normalt ikke anledning til oversvømmelsesrisiko Side 30

33 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning for naboarealer. Da grundvandet ligger relativt dybt, vurderes det at der ikke er risiko for oversvømmelser af naboarealer. Vandstandsændringer () Indvinding af kalk/kridt giver normalt ikke anledning til permanente vandstandssænkninger i vandløb, søer og andre våde naturtyper. Der er ikke kendskab til problemer på det nuværende aktive kalkværk umiddelbart syd for det foreslåede. Grundvandet ligger i ca. 20 m dybde, og det forventes ikke at der vil graves under grundvandsspejlet. Hvis der indvindes under grundvandsspejlet, er der en lille risiko for sænkning af vandstanden. Dette kan muligvis påvirke fugtige naturtyper, også udenfor selve det foreslåede graveområde. Okkerpotentielle områder Det foreslåede graveområde ligger ikke på lavbundsareal. Der vurderes ikke at være risiko for okkerudledning. Luft, Klima, Ressourceforbrug Eventuel påvirkning af klima Der vil altid være tale om udledning af CO 2 i forbindelse med energiforbrug. Om råstofferne udvindes på denne lokalitet eller en anden er i den forbindelse af underordnet betydning. Luftforurening (støv og andre emissioner) Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid resultere i støvpåvirkning i nærområdet, fra gravearbejdet og kørsel på Side 31

34 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning ubefæstede arealer. Vilkår til imødegåelse af støvgener stilles af kommunen i forbindelse med en evt. råstoftilladelse. () Afhængig af produktionsformen vil der endvidere forekomme luftforurening i form af NO, SO, NH 3, flygtige kulbrinter, dioxin og partikler, samt drivhusgasser CO 2, metan og lattergas. Området er dog åbent, og der er god mulighed for at partiklerne kan transporteres væk. Emissioner fra eventuel trafik til og fra området Der vil være udstødning fra tung trafik. Om råstofferne udvindes på denne lokalitet eller en anden er i den forbindelse af underordnet betydning. Det bør undersøges om der er råstofforekomster tættere på aftageren. Arealforbrug () Der er i forbindelse med denne screening undersøgt et areal på ca. 34,81 ha. Arealet er i dag kortlagt som særligt værdifuldt landbrugsområde jf. kommuneplanen. Jf. luftfoto fra 2010 er der i dag dyrkede marker på størstedelen af arealet. Det kan sandsynligvis ikke efterbehandles til almindelig jordbrugsdrift, men ekstensiv drift eller natur/rekreative formål. Dette vil være negativt for landbruget, men positivt for naturen og biodiversiteten, idet der med den rigtige efterbehandling kan skabes nye levesteder for sjældne dyr og planter. /3/ Side 32