Miljøvurdering og miljørapport. Råstofplanlægning. Sandmosen graveområde Jammerbugt Kommune

Transkript

1 Miljøvurdering og miljørapport Råstofplanlægning Sandmosen graveområde Jammerbugt Kommune

2 Miljøvurdering og Miljørapport Miljøvurdering og miljørapport for Sandmosen graveområde Jammerbugt Kommune Udgivet af Råstofgruppen Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Ø Juli 2011 Læs mere om Region Nordjylland på

3 Miljøvurdering og Miljørapport Registreringsblad Rekvirent: Titel: Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Ø. Miljøvurdering og miljørapport, Sandmosen graveområde, Jammerbugt Kommune. Journalnummer: Dato: Juli Region: Region Nordjylland, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø. Kommune: Rådgiver: Sagsbehandler: Kvalitetskontrol: Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro. NIRAS A/S Sandie Lykke Pedersen, biolog. Rikke Ellemann-Biltoft, geolog. Sagsbehandler Kvalitetskontrol Sandie Lykke Pedersen Biolog Rikke Ellemann-Biltoft Geolog NIRAS A/S Vestre Havnepromenade 9, postboks 119, 9100 Aalborg Side 1

4 Miljøvurdering og Miljørapport Miljøvurdering og miljørapport Sandmosen graveområde Indholdsfortegnelse 1. Ikke-teknisk resumé Indledning Lovgrundlag...5 Miljøvurderingsloven...5 Hvordan er miljøvurderingen foretaget...5 Høring af berørte myndigheder Nuværende arealmæssig status for Sandmosen graveområde...7 Forhold til anden planlægning Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer i det berørte område...10 Biologisk mangfoldighed, flora og fauna...10 Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv...13 Jordbund og vand...14 Menneskers sundhed...16 Luft, energiforbrug, klima og ressourceforbrug Alternativet Overvågning Ordforklaring Referencer Scopingskema...23 Bilag 1. Scopingskema Bilag 2. Høringssvar Side 2

5 Miljøvurdering og Miljørapport 1. Ikke-teknisk resumé Region Nordjylland har foretaget en vurdering af miljøpåvirkningerne forbundet med råstofindvinding i Sandmosen graveområde. Rammerne for miljøvurderingen er en indledende scoping, hvor alle lovens parametre inddrages. Sandmosen graveområde ligger i et område med store naturværdier, og er omfattet af en række forvaltningsmæssige retningslinier, som sigter til at beskytte eller fremme naturen og den biologiske mangfoldighed. Arealet omfatter 3 beskyttede naturtyper og skovbevoksede arealer, som efter al sandsynlighed indeholder værdifulde arter af dyr og planter. Der er fundet en række sjældne arter i Tranum Klitplantage. Området ligger mindre end 1 km fra Natura 2000 område, med forbindelse til graveområdet via vandløb. Graveområdet ligger endvidere inden for Blå og grønne korridorer og Regionale naturområder, og størstedelen af graveområdet er fredskov. En lille del af graveområdet ligger indenfor en søbeskyttelseslinie. Størstedelen af Sandmosen graveområde ligger inden for større uforstyrret landskab, hvorfor det jf. kommunens retningslinjer bør undgås at forstyrrelser som råstofindvinding finder sted. Endvidere grænser graveområdet til særligt værdifuldt landskab. Der vil være en midlertidig påvirkning så længe råstofgraven er aktiv, til gene for dyre- og planteliv, lokalbefolkningen og turister. Der vil være visse gener for den nære befolkning i form af støj, støv og vibrationer. Derudover vil øget tung trafik udgøre en sikkerhedsrisiko, særligt fordi Rødhusvej både er hovedtransportvej for råstoffer og regional cykelrute, der leder til bl.a. campingplads og sommerhusområder. De rekreative muligheder vil begrænses og naturoplevelsen forringes for cyklister, fodgængere og ryttere i Tranum Klitplantage. Arealet ligger på lavbundsarealer i okkerklasse I (stor risiko for okkerudledning), og i område med begrænsede drikkevandsinteresser. Der er dog boringer på grænsen til området. Der er altid en vis risiko for udledning af uønskede stoffer til natur, vandløb og grundvand. Grundlaget for vurderingen har været et scopingskema, der indeholder miljøparametre i hovedgrupperne i tabellen nedenfor suppleret med ressourceforbrug. I tabellen herunder er nogle af disse parametre for oversigtlighedens skyld koblet sammen: Biologisk mangfoldighed, Fauna og flora Menneskers sundhed, Befolkningen Jordbund og vand Luft, Klima, Ressourceforbrug Kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv, Landskab Rød: væsentlig negativ påvirkning, gul: negativ påvirkning, grøn: ingen negativ påvirkning. Side 3

6 Miljøvurdering og Miljørapport 2. Indledning Denne miljørapport er udarbejdet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. /17/ Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af de planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøvurderingen er afgrænset til de planmæssige ændringer, som er vurderet væsentlige miljømæssigt. Afgrænsningen af planændringer og miljøparametre for miljøvurderingen er dels sket i en intern proces og dels gennem høring af berørte myndigheder i henhold til 7,stk. 4. Udover lovpligtige myndigheder er der taget kontakt til forskellige organisationer, som hver især kan bidrage til at kvalificere miljøvurderingen. Side 4

7 Miljøvurdering og Miljørapport 3. Lovgrundlag Miljøvurderingsloven Miljøvurderingsloven trådte i kraft den 21. juli 2004 (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer). Det indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 eller 4. /17/ Råstofplaner er som udgangspunkt omfattet af lovens krav om miljøvurdering, medmindre der er tale om ubetydelige ændringer af den pågældende plan. Ved mindre ændringer skal der dog foretages en screening med henblik på at undersøge, om ændringen må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, og at ændringen dermed skal miljøvurderes. Da det er vurderet, at råstofplanen er omfattet af lovens krav om miljøvurdering, skal det nærmere indhold af miljørapporten fastlægges denne fase kaldes også for scoping. I scopingfasen er berørte myndigheder endvidere hørt med hensyn til særlige forhold, der bør inddrages i miljøvurderingen. Se scopingskemaet bilag 1. Efter scopingfasen er miljørapporten udarbejdet og der er foretaget en egentlig miljøvurdering af planens indvirkning på omgivelserne i graveområdet og miljøet i øvrigt. Miljøpåvirkningen af de enkelte faktorer kan være både positive, negative, uvæsentlige/neutrale eller ikke relevante. Desuden skal der i miljøvurderingen tages hensyn til sekundære, kumulative, synergistiske, kort-, mellem og langsigtede, vedvarende og midlertidige virkninger. Hvordan er miljøvurderingen foretaget Grundlaget for vurderingen har været et scopingskema, der indeholder alle lovens miljøparametre. Scopingskemaet er anvendt til at foretage selve afgrænsningen af de planændringer der kan have væsentlig indvirkning på miljøet og de miljøparametre der potentielt vil blive påvirket positivt og negativt. Hvis en påvirkning er vurderet som værende væsentlig og negativ, er det vurderet, om de negative konsekvenser kan afbødes. Afbødende foranstaltninger kan være meget forskellige og omfatte alt fra ændring af planen til tekniske foranstaltninger, informationskampagner m.v. For de væsentlige negative konsekvenser er der givet forslag til afbødende foranstaltninger i miljørapporten. For de væsentlige negative påvirkninger skal der foretages en overvågning af miljøpåvirkningen. Overvågningen bygger i vidt omfang på eksisterende overvågningsprogrammer og metoder. Inden den endelige fastlæggelse af miljørapportens indhold og detaljeringsniveau har scopingen været sendt i høring hos en række myndigheder og organisationer. Side 5

8 Miljøvurdering og Miljørapport Høring af berørte myndigheder Der er i forbindelse med den indledende høring af offentlige myndigheder i henhold til 4, stk. 3 i miljøvurderingsloven ikke modtaget høringssvar fra Jammerbugt kommune. Nedenstående høringssvar fremgår af hvidbogen til Råstofplan /1/ Part Høringssvar Regionens bemærkning Danmarks Naturfredningsforening Samrådet Aalborg Portland Kaas sand og briketter - Vi støtter at ikke sker udvidelse af områder ved Tranum Klitplantage. Aalborg Portland har ved gennemgangen af Forslag til Råstofplan 2008 bemærket, at regionen i høringsforslaget indstiller et afslag til udvidelse af arealet til råstofindvinding ved Tranum klitplantage/sandmosen tilhørende Kaas sand og briketter. Aalborg Portland vil i den sammenhæng tilkendegive, at det af hensyn til fabrikkens strategiske forsyningssikkerhed er af stor interesse, at området medtages i råstofplanen, da Aalborg Portland dermed kan sikres en ekstra 10 års tidshorisont for forsyningen af sand til vores hvide produktion. Aalborg Portland ønsker derfor, at arealet bliver inddraget til sandindvinding i Råstofplan Kaas sand og briketter har ved nærmere gennemgang af Forslag til Råstofplan 2008 bemærket, at Region Nordjylland indstiller et afslag til udvidelse af vores areal til råstofindvinding ved Tranum klitplantage/sandmosen. Vi vil hertil gerne bemærke, at vi ved tidligere dialog med råstofmyndighederne er blevet meddelt, at en se- Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. (Se nedenfor). Vurdering: I vurderingen af forslaget ved udarbejdelsen af forslaget til råstofplan hed det: "Området ligger langs den nordvestsydøstgående vej, der fører nord om det samlede graveområde. Det udgør en sammenhængende afskærmning fra vejen ind mod råstofindvindingen, og en sammenhængende klitrække er y- dermere med til at fastholde den afskærmning." Administrationen fastholder denne vurdering, og med den udvidelse af graveområdet, der skete med Regionplan 2005, vurderes det, at der er tilstrækkelige ressourcer i forhold til råstofplanens tidshorisont. Beslutning: Afvisningen af forslaget til graveområde fastholdes i den endelige plan. Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. (Se nedenfor). Side 6

9 Miljøvurdering og Miljørapport Samlet vurdering: nere udvidelse af det nuværende graveområde ud mod vejen ville være mulig. Endvidere har vi i det tidligere graveområde øst for det nuværende haft tilladelse til at gå helt ud til vejen, og vi har derfor svært ved at se noget problem i, at arealet udvides. Vi vil ligeledes henvise til, at det er af en væsentlig forsyningsmæssig betydning for vores aftager af sandet, Aalborg Portland, at leverancerne kan fortsætte, når det nuværende indvindingsområde er udgravet. Vi håber, at Region Nordjylland vil vurdere udvidelsen endnu en gang, og hvis der er spørgsmål til vores henvendelse, er I velkomne til at kontakte Poul Knudsen på tlf eller undertegnede på tlf I vurderingen af forslaget ved udarbejdelsen af forslaget til råstofplan hed det: "Området ligger langs den nordvest-sydøstgående vej, der fører nord om det samlede graveområde. Det udgør en sammenhængende afskærmning fra vejen ind mod råstofindvindingen, og en sammenhængende klitrække er ydermere med til at fastholde den afskærmning." Denne vurdering fastholdes, og med den udvidelse af graveområdet, der skete med Regionplan 2005, vurderes det, at der er tilstrækkelige ressourcer i forhold til råstofplanens tidshorisont. Regionsrådets beslutning: Afvisningen af forslaget til graveområde fastholdes i den endelige plan. 4. Nuværende arealmæssig status for Sandmosen graveområde Forhold til anden planlægning Regional planlægning: Råstofplan 2008 for Region Nordjylland Side 7

10 Miljøvurdering og Miljørapport Området er i forbindelse med Råstofplan 2008 for Region Nordjylland udlagt som graveområde. Sandmosen graveområde består af to delområder med et samlet areal på i alt 270,47 ha i Tranum Klitplantage syd for Rødhusvej, hhv. mellem Bratbjergvej og Halvrimmenvej, og øst for Udholmvej. Se afgrænsningen på Figur 1. Figur 1: Oversigtskort over afgrænsningen af Sandmosen graveområde. Råstofplan 2008 beskriver i retningslinje 1 Anvendelse af graveområde : Indenfor de i råstofplanen udlagte graveområder må der ikke planlægges for eller etableres anlæg, der begrænser mulighederne for råstofudnyttelse. Efter endt råstofindvinding fastlægger den kommunale planlægning rammerne for den fremtidige arealanvendelse i området. Råstofferne skal udnyttes og oparbejdes optimalt, såvel over som under grundvandsspejlet, i overensstemmelse med deres kvalitet. En tilladelse til indvinding under grundvandspejlet kan gives på baggrund af en konkret vurdering af grundvands- og recipientkvalitetsforholdene. /7/ Da der muligvis vil indvindes under grundvandsspejlet er Retningslinie 6 relevant: Efterbehandling og arealanvendelse efter indvinding /7/ Arealer med tilladelse til at indvinde råstoffer skal efterbehandles etapevis/ løbende, så de hurtigst mulig kan overgå til andre formål. Af hensyn til risikoen for Side 8

11 Miljøvurdering og Miljørapport grundvandsforurening skal færdigafgravede arealer i områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandværker efterbehandles til rekreative formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift eller ekstensiv skovdrift, der ikke udgør nogen forureningsrisiko. Hvor der graves under grundvandsspejl, skal der altid efterbehandles til natur eller rekreativ anvendelse.. /7/ Kommunal planlægning: Helhedsplan09 for Jammerbugt Kommune I det følgende gennemgås relevante retningslinjer fra Jammerbugt kommunes helhedsplan. Arealregistreringerne illustreres på kort i afsnit 5, hvor graveområdets miljøforhold er beskrevet. Graveområdet ligger på lavbundsareal, dvs. grundvandsstanden er høj, og der skal ved byggeri og anlæg tages højde for evt. vandstandsændringer. /3/ Der er registreret 3 beskyttet natur inden for graveområdet, og der er mindre end 1 km til nærmeste Natura 2000 område. Kommunens retningslinjer for natur lyder bl.a.: Ved ændret arealanvendelse skal der tages hensyn til bevarelse og forbedring af landskabs- og naturværdierne, herunder levesteder for planter og dyr, samt kulturhistoriske interesser knyttet til arealerne. og Indenfor arealer omfattet af fredning eller af Naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser skal hensynet til natur, landskab og geologi respekteres. Gennem planlægning og administration skal sikres, at arealerne opnår den målsætning der fastlægges i henhold til kommunens naturplanlægningssystem. /3/ Graveområdet ligger indenfor blå og grønne korridorer karakteriseret som en skovforbindelse. Se kommunens retningslinie under afsnittet Biologisk mangfoldighed nedenfor. Fjernelse af skov eller naturtyper påvirker midlertidigt arealets funktion som spredningsvej for dyr og planter. /3/ På arealet er skovrejsning uønsket, hvilket kan blive relevant i efterbehandlingsfasen. Hele graveområdet ligger i større uforstyrret landskab. Kommunens retningslinjer siger følgende: De større uforstyrrede landskaber skal så vidt muligt holdes fri for etablering eller udvidelse af anlæg og støjkilder med stor påvirkning af omgivelserne. Kan et anlæg ikke undgås skal det placeres og udformes, så det præger landskabet mindst muligt. /3/ Råstofindvinding vil være en midlertidig kilde til støj og forstyrrelser. En del af arealet ligger inden for kystnærhedszonen, men er klassificeret som C- område, hvilket vil sige at arealet må anvendes planlagte formål, i dette tilfælde råstofindvinding. /3/ Ud over den kommunale planlægning er store dele af Sandmosen graveområde registreret som fredskov, og beliggende indenfor byggelinjer. Naturstyrelsen er ansvarlig myndighed på området. Se yderligere under Biologisk mangfoldighed nedenfor. Der er ikke kendskab til anden planlægning med relevans for arealet inden for eller i umiddelbar nærhed af Sandmosen graveområde. Side 9

12 Miljøvurdering og Miljørapport 5. Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer i det berørte område Miljøstatus er en beskrivelse af den eksisterende miljøtilstand inden Råstofplanen gennemføres, jf. Lovens bilag 1, og derfor inden de planlagte ændringer i råstofplanen implementeres. Miljøstatus indeholder såvel eksisterende miljøproblemer som eksisterende kvaliteter. Miljøstatus er referencerammen som råstofplanen vurderes i forhold til og er baggrund for beskrivelse af 0-alternativet. 0-alternativet er den forventede udvikling, hvis Råstofplan 2012 ikke gennemføres. Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Graveområdet Sandmosen ligger i Tranum Klitplantage, og store dele er jf. luftfoto fra 2010 dækket af ældre nåletræsplantager. Andre dele er lysåbne arealer med heder, søer og enge (se nedenfor). Inden for området ligger en aktiv råstofgrav, samt efterbehandlede graveområder. /6/ Graveområdet Sandmosen ligger ikke i Internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000). Se figur 3. /9/ Der er mere end 7 km til øvrige Natura 2000 områder, som derfor vurderes ikke at påvirkes af råstofindvinding ved Sandmosen. /9/ Der er ikke kendskab til habitatnaturtyper inden for Sandmosen graveområde. /20/ Følgende bilag IV arter formodes at kunne forekomme i området: odder, markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø. Ingen bilag IV arter er registreret inden for graveområder. /11/ Inden for Sandmosen graveområde findes en række 3 beskyttede naturtyper, og flere grænser op til området. Det mindste, sydlige delområde omfatter registreringerne af tre beskyttede hede og to søer. Derudover grænser arealet til fem heder, to søer og en fersk eng. Se figur 2. I den østlige del af det store, nordlige delområde ligger, helt eller delvist, tre heder, tre registrerede søer og en ikke-registreret sø, som kan have udviklet sig til 3 natur, dvs. et naturligt dyre- og planteliv. Det er den faktiske tilstand i søen der afgør om der er tale om beskyttet natur. Endnu en hede, en sø en fersk eng samt en mose grænser til eller ligger umiddelbart uden for graveområdet. Disse 3 beskyttede naturtyper, som findes indenfor og nær graveområdet, påvirkes naturligvis negativt ved fjernelse, og kan muligvis påvirkes direkte eller indirekte af f.eks. grundvandssænkning eller udledning/tilstrømning af forurenet eller uklart vand. Dette glæder i særlig grad de fugtige naturtyper som søer, moser og enge, men også hederne. Selv natur længere væk kan påvirkes. Det kræver dispensation fra Jammerbugt Kommune, at ændre tilstanden i 3 beskyttede naturtyper. Gravearbejde indenfor 3 områderne vil være en væsentlig og irreversibel påvirkning af naturværdierne. De beskyttede naturområder kan være hjemsted for sjældne, fredede eller beskyttede arter af dyr eller planter. En række af disse er, som beskrevet ovenfor, registreret i nærområdet. I april 2011 er et hedeareal indenfor graveområdet besigtiget, og der er noteret følgende: Mosaik af tør og våd hede på gamle indlandsklitter af flyvesand delvist bevokset. Den våde hede bærer præg af dræning fra igangværende tilstø- Side 10

13 Miljøvurdering og Miljørapport dende råstofindvinding. og Naturkvalitet negativt påvirket af grusgravsaktivitet, dræning og bevoksning Meters BESKYTTET NATUR FREDSKOV Graveområde Sandmosen Jammerbugt Kommune Sandmosen råstofområde - sand og grus Aktiv område Efterbehandlet område Sø Fredskov Beskyttede naturtyper Sø Mose Fersk Eng Overdrev Hede Beskytet vandløb Miljøvurdering og miljørapport Råstofplanlægning Kort: Udf. af: Dato: 2 SPN Juli 2011 Udsnit af Kort og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd DDO2006 COWI. Figur 2: Oversigt over beskyttede naturtyper og fredskov i og omkring undersøgelsesområdet. Jf. Jammerbugt Kommunes helhedsplan ligger størstedelen af begge delområder indenfor blå eller grøn korridor kategoriseret som skovforbindelse. Se figur 2. Disse korridorer er typisk udpeget fordi de har en høj koncentration af naturarealer, dog med strækninger der trænger til forbedring af spredningsmuligheder for dyr og planter. Retningslinien for blå og grønne korridorer siger: I de blå og grønne korridorer, skal planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden forbedre levesteder og spredningsmuligheder for de dyr og planter, som korridorerne skal sikre.... Fjernelse af skov har dermed negativ effekt i den periode råstofgraven er aktiv. Dog er der i området som helhed gode spredningsmuligheder, og det vurderes at påvirkningen vil være begrænset og midlertidig. /3/ Hele Sandmosen graveområde ligger inden for Regionale naturområder, som jf. kommunens retningslinier er defineret som De regionale naturområder rummer kommunens største koncentrationer af landskabs- og naturværdier. Det nordvestlige delområde grænser til Naturområde som defineres som følger Naturområderne rummer ligeledes store landskabs- og naturværdier, men her er oftest flere andre interesser i områderne. Se figur 3. Retningslinien for for- Side 11

14 Miljøvurdering og Miljørapport valtning inden for de regionale naturområder lyder som følger: I de regionale naturområder, skal planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden tjene til at fremme beskyttelsen af eksisterende og potentiel natur, og skabe sammenhæng mellem de enkelte naturområder. og De regionale naturområder rummer også vigtige elementer og formationer, der er af afgørende betydning for forståelse af landskabsdannelsen. De må ikke forstyrres af f.eks. råstofudnyttelse, tekniske anlæg, regionalt betydende ferie- og fritidsanlæg og kulturtekniske indgreb. /3/ Størstedelen af begge delområder er registreret som fredskov, og hele området ligger inden for skovbyggelinjer. Se figur 2. Fredskove administreres af Naturstyrelsen efter skovloven. Jf. arealinfo gælder følgende: Når et areal er fredskovspligtigt, betyder det, at den, der ejer arealet, til enhver tid har pligt til at anvende det til skovbrugsformål. Skovdrift er en meget langsigtet dyrkningsform. Med fredskovspligten følger en række regler, der tilsammen sikrer den langsigtede skovdyrkning, så skovene også bliver til gavn for efterfølgende generationer. De fredskovspligtige arealer kaldes fredskove. En fredskov skal bestå af træer, som enten danner eller er i færd med at vokse op til sluttet skov af højstammede træer. Det betyder dog ikke, at der ikke kan være ubevoksede arealer i en fredskov. /6/ Meters NATURA 2000 KORRIDORER AREAL- ANVENDELSER Graveområde Sandmosen Jammerbugt Kommune Sandmosen råstofområde - sand og grus Aktiv område Efterbehandlet område Sø Beskytet vandløb Natura 2000 EF habitat omrade Blå og grøn korridor - skovforbindelse Arealanvendelse Regionale naturområder Naturområder Jordbrugsområder Miljøvurdering og miljørapport Råstofplanlægning Kort: Udf. af: Dato: 3 SPN Juli 2011 Udsnit af Kort og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd DDO2006 COWI. Side 12

15 Miljøvurdering og Miljørapport Figur 3: Oversigt over Natura 2000 områder, blå og grønne korridorer og arealanvendelser i og nær Sandmosen graveområde. Dele af begge delområder er registreret som områder hvor skovrejsning er uønsket. Det gælder primært de 3 beskyttede naturtyper. I kommunens retningslinier står der følgende: Udpegningen af områder, hvor skovrejsning er uønsket, betyder, at der i disse områder ikke kan plantes skov. Eksisterende, lovligt anlagte skove og fredskovspligtige arealer berøres ikke af udpegningen. Læhegn og juletræs og pyntegrøntsproduktion er ikke omfattet af forbudet. Dette er dog først relevant i en evt. efterbehandlingsfase. Idet der sandsynligvis findes naturværdier indenfor Sandmosen graveområde bør det undersøges, inden der gives tilladelse til råstofindvinding, om der er arter af dyr eller planter, som i særlig grad kræver beskyttelse eller afværgeforanstaltninger. Dette kan f.eks. være at igangsætte arbejdet udenfor yngleperioder. Ligeledes bør det vurderes, om der vil blive tale om sænkning af grundvandet i området, der kan føre til varige ændringer i naturområderne. /3/ Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Dele af begge delområder er reetablerede tidligere råstofgraveområder, hvoraf dele er registreret som 3 hede, samt en sø. /3/ Hele graveområdet er jf. kommunens helhedsplan registreret som større uforstyrret landskab, med undtagelse af den nordvestligste spids. I det mindste i selve graveperioden vil der være forstyrrelser, hvilket jf. kommunens retningslinjer bør undgås. Graveområdet grænser til særligt værdifuldt landskab, som strækker sig mod nord og øst og ind mellem de to delområder. Disse landskaber vil ikke i sig selv påvirkes, men udsigten fra f.eks. den nærliggende hede vil. /3/ Det nordvestligste hjørne af det nordvestlige delområde ligger inden for kystnærhedszonen, men jf. kommunens retningslinjer kategoriseret som et B- område. Dette omfatter arealer, som herefter kun må anvendes til planlagte formål som f.eks. byudvikling, tekniske anlæg eller råstofindvinding. Der er således ikke tale om en negativ påvirkning. /3/ Delvist inden for det nordvestlige delområdet ligger mod øst en søbeskyttelseslinje. Søen er 3 beskyttet og dannet som følge af efterbehandling af en tidligere råstofgrav. /6/ Jf. arealinfo.dk har søbeskyttelseslinjen dette formål: at sikre søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Inden for beskyttelseslinjen er der generelt forbud mod ændringer, dvs. der må ikke placeres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l. /10/ Side 13

16 Miljøvurdering og Miljørapport Meters LANDSKABS- KARAKTERISTIKA Graveområde Sandmosen Jammerbugt Kommune Graveområde Sandmosen - Sand og grus Aktiv område Efterbehandlet område Sø Søbeskyttelseslinie Kystnærhedszone Særligt vaerdifuldt landskab Større uforstyrrede landskaber Miljøvurdering og miljørapport Råstofplanlægning Kort: Udf. af: Dato: 4 SPN Juli 2011 Udsnit af Kort og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd DDO2006 COWI. Figur 4: Oversigt over landskabskarakteristika ved Sandmosen graveområde. Arealet ligger inden for større uforstyrrede landskaber, grænser til større uforstyrret landskab, og delvist inden for søbeskyttelseslinje og kystnærhedszonen. Jordbund og vand I området hvor graveområde er beliggende, ligger grundvandsspejlet højt, kun ca. 3-4 m under terræn. Da råstofressourcen ligger dybere vil der bliver gravet under grundvandsspejlet, og dermed frilagt vandflade. Dette udgør en risiko for forurening af det ubeskyttede grundvand. Råstofindvinding er ikke i sig selv en forurenede proces. Ved indvinding af sand, grus og sten fjernes typisk let gennemtrængelige lag, der ikke har ydet en særlig god beskyttelse af grundvandet. Grundvandet vil, såfremt det ikke er beskyttet af mellemliggende gennemgående impermeable lerlag, generelt være sårbart overfor uheld som oliespild, efterfølgende arealanvendelse mv. I området er der visse steder lerlag, dog primært under det øverste grundvandsmagasin. /13/ Hele området ligger jf. kommunens helhedsplan på lavbundsareal, og er jf. arealinfo okkerklassificeret som klasse I stor risiko for okkerudledning. Idet grundvandsspejlet ligger højt, og der graves under grundvandsspejlet kan dette medføre en risiko for forurening af grundvandsressourcen. /3/ Side 14

17 Miljøvurdering og Miljørapport Da der graves under grundvandsspejlet vil der opstå søer hvor der graves. Figur 5: Oversigt over drikkevandsinteresser, grundvandspotentiale, indvindingsoplande, boringer, vandværker og søer i og omkring undersøgelsesområdet. Graveområdet ligger i område med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) og ligger ikke i indvindingsopland. /6/ Det nærmeste indvindingsopland med et aktivt vandværk er ved Rødhus Vandværk ca. 1,2 km nordvest, Feriebyens Vandværk ca. 2,3 km mod vest, samt flere vandværker ved Moseby ca. 3 km mod øst. De nærmeste vandforsyningsboringer er DGU nr og , som begge er beliggende på grænsen til det mindste delområde. I sidstnævnte boring er grundvandsspejlet spændt og målt til ca. 1,42 m u.t. Grundvandsstrømningen i området er overvejende mod syd og vest. Desuden ligger der en boring med ukendt formål og anvendelse linde for området. Ca. 250 m nord for det største delområde ved Rødhusvej ligger ligeledes en vandforsyningsboring, nr her ligger grundvandet ca. 3,5 m under terræn. /13/ I forbindelse med evt. vådsortering sker der en nedsivning af vaskevand til grundvandet (recirkulation). Det er kommunen, der giver en evt. nedsivningstilladelse i medfør af miljøbeskyttelsesloven. Ligeledes er det kommunen, der gi- Side 15

18 Miljøvurdering og Miljørapport ver en vandindvindingstilladelse i medfør af vandforsyningsloven i forbindelse med en evt. råstoftilladelse. Jf. kommunens webgis er et område nord for Rødhusvej omfattet af spildevandsrensekrav: spildevandsrenseklasse O (organisk stof). /5/ Menneskers sundhed Graveområdet Sandmosen er sparsomt bebygget. Der findes to ejendomme inden for det sydøstlige delområde, og nogle få langs Rødhusvej inden for få hundrede meter fra det nordvestlige delområde. Nærmeste samlede bebyggelse er et sommerhusområde ved Rødhus ca.400 m mod nord og nærmeste byzoner er Moseby og Kaas ca. 3 km mod østnordøst. /6/ Støjkravene fastlægges i råstoftilladelsen med udgangspunkt i de vejledende grænseværdier (Miljøstyrelsens vejledninger nr. 5/93 og 6/84). Såfremt der fremkommer klager over støjgener fra virksomheden, skal virksomheden på tilsynsmyndighedens forlangende lade udføre målinger af støjniveauet efter de retningslinjer, som er angivet i Miljøstyrelsens ovenfor nævnte vejledninger. /14/15/ Uden for graveområdet vil støjbelastningen skyldes transport med lastbiler til og fra området via offentlige veje. Kørsel igennem landsbyer vil medføre, at boliger langs vejen påvirkes af vibrationer samt kan blive generet af støv. Der kan være tale om mindsket trafiksikkerhed i nærområdet idet mindre veje, som ikke er forberedt til tung trafik, i højere grad vil blive benyttet af i forbindelse med råstoftransport. Særligt beboerne på Rødhusvej vil opleve mere trafik. Denne er en overordnet vej, men er også en del af en regional cykelrute, og fører til sommerhusområde og campingplads. Dette kan give trafikale problemer og nedsat sikkerhed. En cykelsti langs Rødhusvej kan evt. afhjælpe problemet. Trafikken på offentlig vej kan ikke reguleres i medfør af råstofloven, men Jammerbugt Kommune kan evt. gennemføre trafikregulering med anden lovgivning. I forbindelse med råstofindvinding kan aktiviteter inden for graveområdet endvidere medføre gener i form af vibrationer og støv for naboer til graven. Det vurderes, at periodevise gener primært vil være mærkbare indenfor det sydøstlige delområde, men også på ejendommene der ligger langs Rødhusvej. Det er forhold Jammerbugt Kommune skal tage højde for i en konkret råstoftilladelse. Tranum Klitplantage benyttes til rekreative formål og friluftsliv, grundet de høje naturværdier. Sandmosen graveområde omfatter jf. kommunens helhedsplan ridestier, og Rødhusvej som ligger lige nord for graveområdet er kortlagt som en Regional cykelrute. Der ligger en campingplads 1,8 km mod vestnordvest. Sandmosen graveområde ligger inden for en registrering af større uforstyrrede landskaber, med undtagelse af det nordvestligste hjørne. Arealet grænser til særligt værdifuldt landskab. Disse tjener som rekreative områder, og disse vil påvirkes negativt af råstofindvinding, så længe gravearbejdet står på. De rekreative udfoldelsesmuligheder vil være begrænsede i graveperioden, og indtil arealet er efterbehandlet. Dette vil påvirke lokalbefolkningen, samt turister og besøgende på den nærliggende campingplads, samt sommerhusområdet ved Rødhus. Side 16

19 Miljøvurdering og Miljørapport Erhvervslivet i området vil påvirkes på forskellige måder som følge af råstofindvinding ved Sandmosen. Kaas sand og briketter indvinder råstoffer i Sandmosen, og har således stor fordel af at det nuværende graveområde udvides. Aalborg Portland er aftager af råstoffer. De tilkendegiver i deres høringssvar at fabrikken ved inddragelse af Sandmosen graveområde sikres en ekstra 10 års tidshorisont for forsyningen af sand til deres hvide produktion. Regionen vurderede dog at der er tilstrækkelige ressourcer i forhold til råstofplanens tidshorisont uanset. Om turisterhvervet kan påvirkes negativt som følge af en mindre naturskøn oplevelse samt øget trafiksikkerhed vides ikke. Samlet vurderes det, at råstofindvinding i Sandmosen vil resultere i gener i form af støv, støj og vibrationer. Der er relativt få lokale beboere i og nær graveområdet, men også turister der besøger Tranum Klitplantage, sommerhusområderne i Rødhus eller den nærliggende campingplads kan påvirkes midlertidigt. Øget tung trafik på en regional cykelrute udgør en væsentlig sikkerhedsrisiko. Luft, energiforbrug, klima og ressourceforbrug Råstofindvinding medfører emissioner af erkendte sundhedsskadelige partikler fra dieseldrevne køretøjer. Bidraget fra råstofindvinding og transport vil naturligvis bidrage til den samlede belastning. Det har stor betydning for koncentrationen af de luftforurenende stoffer, hvorvidt vejen er åben med spredt bebyggelse, eller om det er f.eks. et lukket gaderum. Indvindingen i Sandmosen graveområde vil ske i åbent land, dog omgivet af plantager som muligvis i nogen grad kan begrænse spredningen af luftemissioner. Dog vurderes emissionerne fra eventuelle aktiviteter i den fremtidige grusgrav ikke at påvirke områdets luftkvalitet væsentligt. Gravearbejde, forarbejdning og kørsel på ubefæstede veje vil resultere i støv i luften. To ejendomme ligger indenfor eller nær området, og vil sandsynligvis opleve støvgener. Dette vil dog være tilfældet uanset hvor råstofindvindingen finder sted. Der vurderes at være mange besøgende med rekreative interesser i Tranum Klitplantage, og i de nærliggende camping- og sommerhusområder, som muligvis vil opleve støvgener. Vilkår til imødegåelse af støvgener stilles af kommunen i forbindelse med en evt. råstoftilladelse. Vandforbruget til råstofindvinding afhænger af bl.a. forarbejdningsmetoden der benyttes, f.eks. vådsigtning, og der bruges ofte vand til vanding af veje mv. Derudover vil der ske en øget fordampning fra området, hvis der graves under grundvandsspejlet, og der dermed skabes åben vandflade. Hvorvidt der skal bruges vand i forbindelse med en evt. råstofindvinding i området kommer an på ansøgningen og kommunens efterfølgende sagsbehandling. Graveområde vil kunne være med til at dække regionens behov for sand, og i mindre grad tørv, grus og sten og ler. Aalborg Portland er den eneste danske producent af cement, og Sandmosen bidrager med materialer til hvid cement, som Aalborg Portland er verdens største eksportør af. Side 17

20 Miljøvurdering og Miljørapport 6. 0-Alternativet 0-alternativet udgør den situation, hvor råstofplanen ikke gennemføres hvor graveområdet Sandmosen vil forblive udlagt som jordbrugsområde. For den regionale råstofplanlægning betyder det, at Regionsrådet skal finde råstoffer i andre områder, som ikke er kendt på nuværende tidspunkt. Den forventede miljøbelastning i nye indvindingsområder vil formodentlig have samme karakter og niveau som for Sandmosen området, men det vil muligvis betyde kortere eller længere transporter med lastbiler med deraf følgende belastning af miljø og klima. 0-alternativet kan derfor medføre miljøforringelse for regionen som helhed. 7. Overvågning Ifølge miljøvurderingsloven skal miljørapporten beskrive, hvordan Region Nordjylland vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. Ved fastlæggelse af overvågning er der taget udgangspunkt i, at den så vidt muligt skal baseres på den eksisterende overvågning af miljøforholdene i kommunen, og at planens miljøpåvirkninger i stort omfang afhænger af, hvordan retningslinjer og arealudlæg implementeres i den efterfølgende lokalplanlægning. Med dette udgangspunkt foreslås følgende overvågende foranstaltninger ved næste revision af Råstofplanen: Udlæg af et graveområde ved Sandmosen vil ikke i sig selv bevirke ændringer i miljøtilstanden for området. Det sker først, efter der er meddelt en indvindingstilladelse og ansøger har påbegyndt aktiviteterne. Overvågning af plantillæggets bestemmelser sker ved, at Jammerbugt Kommune sender fremtidige afgørelse i råstofsager til regionen. Regionen kan herefter gøre indsigelse mod afgørelser, hvis de er i strid med råstofplantillægget. Jammerbugt Kommune har tilsynet med selve råstofindvindingen. I henhold til råstoflovens 31 påser kommunalbestyrelsen, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes. Kommunen har desuden tilsynet med beskyttet natur, samt plante og dyreliv. /16/ Region Nordjylland gennemfører kontrollen ved at: - kontrollere det tilladte areal i de kommunalt udarbejdede tilladelser - kontrollere om der gives tilladelse til at grave under grundvandsspejl i de kommunalt udarbejdede tilladelser - kontrollere vilkårene i de kommunalt udarbejdede tilladelser Side 18

21 Miljøvurdering og Miljørapport 8. Ordforklaring Aktiv råstofgrav Bilag II-arter Bilag IV-arter Område hvor der indvindes råstoffer. På bilag II findes arter, der kræver så streng beskyttelse, at EUmedlemslandene skal udpege habitatområder, hvor der skal tages særlige hensyn og der ikke må foretages indgreb, der forringer artens udbredelse og bevaringsstatus. I Danmark er der udpeget 260 af disse habitatområder. Artslisten for hvert område er det man kalder områdets "udpegningsgrundlag". /21/ Begrebet bilag IV stammer fra habitatdirektivet, hvor de særligt beskyttede arter fremgår af bilag IV. Der er 39 bilag IV-arter i Danmark, herunder en række padder, markfirben og alle danske flagermus. På bilag IV er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse. Medlemslandene skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke fanges ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområder må ikke forringes. Bilag IV arterne er således ikke kun beskyttet i habitatområderne, men overalt hvor de yngler eller raster. Forvaltningsmæssigt er bilag IV arterne meget vigtige. Der gælder et totalt forbud i habitatbekendtgørelsen og i naturbeskyttelseslovens 29a mod at forringe deres yngle-eller rasteområder. Der kan f.eks. ikke vedtages lokalplaner eller gives tilladelser, der medfører at disse områder forringes eller arterne forstyrres. /21/ Bilag V-arter DGU nr. Fuglebeskyttelsesområde Graveområde Habitatområde Habitatdirektivet Interesseområde På bilag V er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, hvis indsamling i naturen og udnyttelse vil kunne blive genstand for forvaltningsforanstaltninger. Hvis en overvågning viser at disse arters udbredelse er i tilbagegang, kan der f.eks. iværksættes tiltag som forbud mod indsamling eller forbud mod adgang til visse arealer. /21/ Identifikationsnummer for en boring. Et fuglebeskyttelsesområde er ét af tre internationale naturbeskyttelsesområder, der samlet betegnes Natura Fuglebeskyttelsesområderne er udpeget for at beskytte og forbedre levevilkårene for vilde fuglearter i EU. Graveområder er arealer der er reserveret til råstofindvinding i planperioden Et habitatområde er ét af tre internationale naturbeskyttelsesområder, der samlet betegnes Natura Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Et direktiv, der har til formål at sikre sårbare og truede habitater og arter. (Direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992). Habitatdirektivet er implementeret i dansk lovgivning ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 om afgrænsning og administration af internationale beskyttelsesområder. Interesseområder er områder, der reserveres til råstofindvinding på længere sigt og hvor der skal ske en nærmere kortlægning af råstofforekomster samt en afvejning i forhold til andre arealinteresser. Side 19

22 Miljøvurdering og Miljørapport Lavbundsareal Miljøvurderingen Ramsarområder Råstofloven Råstofplan Scoping Screening Områder hvor grundvandsstand høj, eller tidligere vådområder, f.eks. kunstigt afvandede og drænede ådale, sø- eller fjordarealer. Vurdering af hvilke miljøforhold en eventuel råstofindvinding kan påvirke væsentligt. Ramsarområder er beskyttede vådområder med særlig betydning for fugle. Ramsar områderne ligger alle inden for grænserne af fuglebeskyttelsesområderne og er således omfattet af EU-beskyttelsen. Råstofloven skal blandt andet sikre, at forsyning og indvinding af råstoffer sker på en natur- og miljømæssig forsvarlig måde. (Lovbekendtgørelse nr. 950 af 24. september 2009 om råstoffer). Råstofplanen er en ny plantype, som er fastlagt i Lovbekendtgørelsen om råstoffer som følge af kommunalreformen. Råstofplanen har til formål at sikre den fremtidige indvinding af primært ler, sand, grus og sten. Hvis en plan- eller programforslag vurderes at skulle miljøvurderes, er den første fase en scopingfase. Her fastlægges indholdet i miljøvurderingen. I denne fase vil de berørte myndigheder blive hørt, og det afgøres på baggrund heraf hvilke oplysninger og viden, der skal indgå i miljøvurderingen. Ikke alle plan- eller programforslag er obligatorisk omfattet af kravet om en miljøvurdering. Ved screening forstås en overordnet vurdering af, om et plan- eller programforslag, som ikke er obligatorisk omfattet af kravet om en miljøvurdering, skal miljøvurderes. Vurderingen foretages på baggrund af LBK nr. 936 af 24/09/ Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer. 3 områder Områder som er beskyttet ifølge jf. naturbeskyttelsesloven 3. Disse områder er defineret som søer og vandhuller, hvis de er på mindst 100 m 2. Moser, ferske enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe, hvis de hver for sig eller i sammenhæng har et areal på mindst m 2. Moser under m 2 er beskyttede, hvis de ligger ved beskyttede vandløb eller søer, og en mosaik af naturtyper, der tilsammen udgør et areal på mere end m 2, samt de fleste vandløb er ligeledes omfattet af beskyttelsen. Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser/spredningskorridorer forbinder adskilte biologiske kerneområder med hinanden. Spredningskorridorerne giver mulighed for at planter og dyr kan sprede sig over større afstande og imellem kerneområder. Side 20

23 Miljøvurdering og Miljørapport 9. Referencer /1/. Hvidbog, Råstofplan 2008, Region Nordjylland /2/. Miljøministeriet, Vand- og naturplaner, juli /3/. Helhedsplan 09 for Jammerbugt Kommune (Kommuneplan) /4/. Miljøportalen Juli /5/. Jammerbugt Kommunes webgis, /6/. Arealinformation, /7/. Råstofplan 2008, Region Nordjylland /8/. Teknisk anvisning fra DMU nr. 23, 2006, Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser, /9/. Miljøministeriet, GIS til Natura 2000, /10/. Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 933 af 24/09/2009), /11/. Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007: Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning /12/. Danmarks Fugle og Natur, /13/. GEUS /14/. Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr , Beregning af ekstern støj fra virksomheder, /15/. Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr , Måling af ekstern støj fra virksomheder, /16/. Bekendtgørelse af lov om råstoffer (LBK nr. 950 af 24/09/2009), /17/. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24/09/2009), /18/. Kulturarvsstyrelsen, fund og fortidsminder /19/. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, (LBK nr. 936 af 24/09/2009) /20/. PRIOR, Side 21

24 Miljøvurdering og Miljørapport /21/. Habitatarter.dk, Side 22

25 Miljøvurdering og Miljørapport 10. Scopingskema Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens (nr. 936 af 24. september 2009) bilag 3 og/eller 4 Sandmosen graveområde er omfattet af Bilag 3, nr. 19: Stenbrud og minedrift, hvor minestedets areal er over 25 ha, eller tørvegravning på et areal over 150 ha, samt Bilag 4, nr. 2a: Stenbrud og minedrift i åbne brud samt tørvegravning, da området er et åbent stenbrud på 270,47 ha. Planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt () Graveområdet Sandmosen ligger 975 m fra det nærmeste Natura 2000 område (Nr. 21, Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien). Det er usikkert om råstofindvindingen kan føre til vandstandssænkninger i området, eller om miljøfremmende stoffer kan transporteres via vandløb, hvilket kan påvirke naturområdet negativt. Dette bør undersøges nærmere inden råstofindvinding påbegyndes. Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Biologisk mangfoldighed - flora og fauna Dyreliv () Der er ikke konkret kendskab til bilag IV arter, eller andre fredede, rødlistede eller sjældne dyrearter indenfor graveom- Side 23

26 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Planteliv rådet. Jf. faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007, kan følgende bilag IV arter yngle eller raste i området: stor vandsalamander, markfirben, odder og spidssnudet frø. Sommerfuglearten Hedepletvinge er registreret ca.300 m fra området, og det kan ikke udelukkes at den yngler eller raster inden for graveområdet. /4/ Der er på lokaliteter i Tranum klitplantage indenfor få hundrede meter registreret en lang række sjældne dyrearter, bl.a. fugle, sommerfugle og andre insekter, som er truede eller sårbare ifølge den danske rødliste. f.eks. Gråbåndet bredpande, som er en sjælden sommerfugl som på rødlisten står registreret som truet. /12/ Sandsynligvis vil indtil flere af disse arter yngle eller raste inden for graveområdet, og dermed påvirkes negativt hvis naturværdierne fjernes fra det relativt store område. Forekomsten og mulige påvirkninger bør derfor undersøges inden råstofindvinding. Der er ikke konkret kendskab til fredede, rødlistede eller sjældne planter indenfor graveområdet. () Der er på lokaliteter i Tranum klitplantage indenfor få hundrede meter registreret en række sjældne plantearter, bl.a. femradet ulvefod, som er på habitatdirektivets bilag V og vigtig i naturforvalt- Side 24

27 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Sjældne, udryddelsestruede el. fredede dyr, planter el. naturtyper ningen, klokke-vintergrøn og klokkeensian og fin bunke. /12/4/ Vegetationen bør undersøges inden evt. råstofindvinding påbegyndes. Der er ikke registreret sjældne eller beskyttede arter indenfor graveområdet. En lang række sjældne, sårbare og truede arter er dog registreret inden for 1 km derfra. Der er ikke registreret habitatnaturtyper inden for graveområdet. Den nærmeste habitatnaturtype er hhv. tørre og våde heder i Natura 2000 området ca. 975 m mod vest og en fugtig klitlavning ved Overklitten Sø ca. 1 km mod sydvest. /20/ () Der kan på arealet have udviklet sig karakteristiske eller værdifulde naturtyper. Fjernelse af levesteder, eller væsentlig påvirkning som f.eks. vandstandssænkning vil på virke arterne og dermed biodiversiteten negativt. Dette bør undersøges forud for indvinding af råstoffer, samt om værdifulde arter yngler eller raster indenfor eller nær området. Eventuelle nærliggende naturbeskyttelses- og fuglebeskyttelsesområder Det nærmeste Natura 2000 område er nr. 21, Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien som ligger ca. 975 m mod vest. Dette omfatter EF-habitatområde nr. Side 25

28 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning 193, Ejstrup klit og Egvands Bakker. () En mulig påvirkning kan være vandstandssænkning, hvis der f.eks. graves under grundvandsspejlet. Dette kan have en negativ effekt i visse fugtige naturtyper, som klitlavninger, rigkær og søer. Øvrige Natura 2000 områder ligger så langt væk, at det vurderes at de ikke vil påvirkes af råstofindvindingen. Habitatområder Det nærmeste EF-habitatområde er nr. 193, Ejstrup klit og Egvands Bakker975m væk. Se ovenfor. Spredningskorridorer () Jf. Jammerbugt Kommunes helhedsplan ligger størstedelen af begge delområder indenfor blå eller grøn korridor kategoriseret som skovforbindelse. Fjernelse af skov har dermed negativ effekt, men kun midlertidigt og i begrænset omfang. Naturbeskyttelse jf. 3 En lang række beskyttede naturtyper ligger helt eller delvist inden for graveområdet. Gravearbejdet indenfor 3 områderne vil være en væsentlig og irreversibel negativ påvirkning af naturområderne. Naturtyperne er følsomme overfor vandstandssænkninger, hvilket kan forekomme når der graves under grundvandsspejlet. Nærmeste beskyttede vandløb ligger Side 26