Den danske holdning til Barsebäckværket og dens baggrund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den danske holdning til Barsebäckværket og dens baggrund"

Transkript

1 Den danske holdning til Barsebäckværket og dens baggrund Af Niels Henrik Hooge, NOAH Friends of the Earth Denmark s energigruppe Baggrunden for den danske modstand overfor Barsebäckværket kan henføres til tre niveauer, der i en vis udstrækning overlapper hinanden: A. Skepsis overfor kernekraft i al almindelighed B. Skepsis overfor kernekraften i Sverige generelt 1. Sikkerhedsniveauet på de svenske kernekraftværker er for lavt 2. Den høje ulykkesfrekvens er i overensstemmelse med billedet af et presset kernekraftinspektorat 3. Den høje ulykkesfrekvens og det pressede kernekraftinspektorat er i overensstemmelse med billedet af en kernekraftindustri i økonomisk krise 4. Den fysiske beskyttelse af de svenske kernekraftværker, som i forvejen er mangelfuld, er ikke blevet opgraderet efter 11. september 2001 C. Skepsis overfor Barsebäckværket i særdeleshed 1. Definitionen på den værst tænkelige ulykke på Barsebäckværket 2. Hvad bestemmer konsekvenserne af et reaktorhavari? 3. Følgerne af den værst tænkelige ulykke af Barsebäckværket - en kort gennemgang af nogle de vigtigste undersøgelser: 4. En sammenligning mellem de radioaktive udslip fra Tjernobylreaktoren og de mulige udslip fra Barsebäckværket 5. De sundheds- og miljømæssige følger af Tjernobylkatastrofen 6. Hvor store økonomiske tab vil den værste tænkelige ulykke på Barsebäckværket kunne påføre det danske samfund? 7. I hvilket omfang vil de økonomiske tab for det danske samfund som følge af den værste tænkelige ulykke på Barsebäckværket blive erstattet? 8. Risikoscenarier: Hvordan kan den værste tænkelige ulykke på Barsebäckværket tænkes at ske? a. Et terroristangreb i form af et flystyrt b. Andre årsager til en alvorlig ulykke på Barsebäckværket 1

2 A. Modstand overfor kernekraft i al almindelighed. Kernekraftværker er farlige selv under den daglige drift (eks. Tjernobyl, TMI) Kernekraftværker kan blive terrormål Problemerne med kerneaffald er ikke løst Kernekraften lægger beslag på knappe forskningsressourcer, der kunne være brugt til udvikling af fornybar energi Kernekraften er ikke økonomisk konkurrencedygtig B. Skepsis overfor kernekraften i Sverige fire hovedargumenter Argument 1: Sikkerhedsniveauet på de svenske kernekraftværker er for lavt. 15 % af alle INES 2 hændelser i verden skete på de svenske kernekraftreaktorer i perioden (svarende til 2,9 % af det samlede antal reaktorer i verden) I hele verden 3 alvorlige hændelser på niveau 3 registreret siden 1991, hvoraf 1 er forekommet i et svensk kerneteknikanlæg. I hele verden 46 INES niveau 2 hændelser 1991 til 2002, hvoraf 7 er forekommet på svenske kernekraftværker. Argument 2: Den høje ulykkesfrekvens er i overensstemmelse med billedet af et presset kernekraftinspektorat Ifølge Kernesikkerhedskonventionen er den svenske regering forpligtet til at opretholde en uafhængig og kompetent tilsynsmyndighed, der har tilstrækkelige økonomiske og personelle ressourcer til sin rådighed (Artikel 8), og sørge for, at kernekraftoperatørerne anvender tilstrækkelige økonomiske og personelle ressourcer til sikkerhedsarbejdet på værkerne (Artikel 11). De to eneste rapporter om emnet, der hovedsageligt er forfattet af udenlandske eksperter, betvivler det svenske kernekraftinspektorats effektivitet. 2

3 Undersøgelse nr. 1: Undersökning av svensk reaktorsäkerhet fra 1978 (SRSS) Undersøgelsens konklusion: Det svenske kernekraftinspektorat er underbemandet i forhold til det amerikanske Nuclear Regulatory Commission (NRC) måske med en faktor så stor som 10. Er denne faktor gældende i dag? I SKI og den kernekraftrelaterede del af SSI er der i dag 13,4 ansatte pr. reaktor, i NRC 27,5. Det amerikanske kernekraftinspektorat anvender med andre ord 2,1 gange mere personale pr. reaktor end det svenske. SKI og den kernekraftrelaterede del af SSI råder over ca. 19,7 mio. SEK pr. reaktor i drift, mens NRC råder over 41,3 millioner SEK pr. reaktor i drift, dvs. 2,1 gange flere økonomiske ressourcer pr. reaktor i drift. Konklusion: I USA er det 104 reaktorer i drift, i Sverige 11, men basisfunktionerne er de samme. Man vil derfor kunne forvente flere ansatte i kernekraftinspektoratet pr. reaktor i Sverige end i USA. Hvis SKI var underbemandet i 1978, er inspektoratet det stadigvæk i dag kun den faktor, der bestemmer forholdet, er ubekendt. Endvidere kaster SRSS tvivl over kernekraftinspektoratets undersøgelseskriterier. Undersøgelse nr. 2: Svensk kärnteknisk tillsynsverksamhet fra 1996 De fleste af de ovennævnte iagttagelser bliver bekræftet af den anden internationale rapport, som blev publiceret atten år senere. Undersøgelsens konklusion: Tilsynene er gode men kan blive bedre. Konklusionerne er imidlertid holdt i så almene vendinger, at de er vanskelige at forholde sig til, og desuden er de ikke i overensstemmelse med rapportens problemanalyser. Den svenske Naturbeskyttelsesforening (SNF) rejste endvidere tvivl om undersøgelsens uafhængighed. Rapporten nævner bl.a. følgende alvorlige mangler i myndighedernes tilsyn: a) SKI mangler tydelige kriterier til at bedømme de kernetekniske anlægs sikkerhedsmæssige status, jf. s. 60. b) i de sidste to år er det ikke lykkedes for SKI at gennemføre sin inspektionsplan, jf. s

4 c) resultaterne af SKIs inspektioner ( ) af reaktorer ( ) ikke er blevet systematisk stillet sammen på en sådan måde, at de er tilgængelige for andre end de enkelte inspektører, jf. s. 62. d) Endelig konstaterer rapporten, at SKI synes at være en stresset organisation, hvis stress dels beror på en meget stor arbejdsbelastning, men også på vanskeligheder, der hænger sammen med prioritering og delegering, og det noteres, at der findes tegn på frustration hos et antal ansatte. SNF konkluderede i sit remissvar, at tilsynsmyndighederne måtte tilføres de ressourcer, som behøvedes for at forbedre tilsynenes kvalitet. En tilnærmet sammenligning mellem de svenske tilsynsmyndigheder og andre europæiske myndigheder: Reservationer Tilsynsmyndighederne er organiseret forskelligt. Funktioner som inspektion, anlægsovervågning, forskning, etc. ofte fordelt over flere organisationsstrukturer. Oplysningerne er ikke lette og skaffe og ofte er meget lidt transparente. NOAH har ikke ressourcerne og ekspertisen til at gennemføre den grundige sammenlignende analyse, problemstillingen fortjener. Vi kan højst påpege, at der muligvis foreligger et alvorligt problem. En sammenligning mellem hele SKI og SSI og den finske Strålesikkerhedscentralen (STUK): De finske sikkerhedsmyndigheder anvender 3,7 gange flere ansatte pr. reaktor end de svenske og 1,9 gange flere økonomiske midler. En sammenligning mellem hele SKI og SSI og det franske L'Institut de radioprotection et de sûreté nucléaire (IRSN) og l'autorité de sûreté nucléaire (ASN): De franske sikkerhedsmyndigheder anvender 1,5 gange flere ansatte pr. reaktor end de svenske og 1,9 gange flere økonomiske midler. Konklusion: I forbindelse med allokation af mandskab og økonomiske ressourcer ligger det svenske kernekraftinspektorat betydeligt under et antal øvrige landes kernekraftinspektorater. 4

5 Argument 3: Den høje ulykkesfrekvens og det pressede kernekraftinspektorat er i overensstemmelse med billedet af en kernekraftindustri i økonomisk krise Den høje ulykkesfrekvens falder sammen med en periode, hvor de svenske kernekraftværker kørte med store økonomiske underskud. Underskuddet fik kernekraftværkerne til at beskære de totale omkostninger med omkring 20 % i perioden , hvoraf 5-7 % blev taget fra drift, vedligeholdelse og forskning og udvikling. I samme periode steg skatterne og afgifterne på kernekraftselskaberne fra mindre end 1 % af værkernes samlede omkostninger til over 15 %. Selskaberne betaler kernekraftsskat, ejendomsskat, afgifter i medfør af den såkaldte Studsviklagen og afgifter for at dække fremtidige omkostninger for håndtering af anvendt kernebrændsel og nedrivning af reaktoranlæggene. SKIs virksomhed finansieres via disse afgifter. Det er Kärnsäkerhetsutredningens vurdering, at det økonomiske pres på kernekraftværkerne har en negativ indvirkning på sikkerhedsniveauet. Staten har en dobbeltrolle: Som øverste myndighed i samfundet har staten ansvaret for borgernes sikkerhed, men som virksomhedsejer ønsker den at producere med størst muligt økonomisk overskud. Konklusion: Det ovennævnte billede er konsistent med de mulige årsager til en underbemanding og underfinansiering af det svenske kernekraftinspektorat. Argument 4: Den fysiske beskyttelse af de svenske kernekraftværker, som i forvejen er mangelfuld, er ikke blevet opgraderet efter 11. september 2001 De nuværende sikkerhedsbestemmelser blevet indført i Sverige i de sene halvfjerdsere og er ikke blevet ændret siden. De svenske sikkerhedsmyndigheder går uden videre ud fra, at terrorister vil være i stand til at overtage kontrolrummet for reaktoren, idet man indser, at intet beskyttelsessystem kan garantere, at reaktoren kan beskyttes mod et maksimalt angreb. SKI vurderer, at en terroristaktion, under hvilken der fremsættes trusler om at anrette skade og i løbet af hvilken, disse kan anrettes, er mere 5

6 sandsynlig en aktion, der udelukkende går ud på at forrette skade på reaktoren. Man har forkastet ideen om at have bevæbnede vagter på værket til at neutralisere en mulig angriber. Det fysiske beskyttelsessystem er baseret på specifikt indenlandske erfaringer. Nye strammere bestemmelser skal først træde i kraft i løbet af C. Skepsis overfor Barsebäckværket i særdeleshed To ting interesserer befolkningen og politikerne i Danmark, når talen drejer sig om Barsebäckværket: Hvor farligt er værket og her tænker vi på den værst tænkelige ulykke og hvilke følger vil denne ulykke have i Danmark? 1. Hvad er definitionen på den værst tænkelige ulykke på Barsebäckværket? Ifølge rapporten Konsekvenser i Sverige av en stor kärnkraftolycka, der til grund for det danske atomberedskab: Stort bundbrud i BWR (Barsebäck) i kombination med bortfald af al ydre kraftmætning, al reservekraftmætning samt med fejlfungerende trykdæmpningsfunktion, som medfører tidligt indeslutningsbrud, jf. rapportens Bilag 1, SKI PM, Representative källtermer vid haverier i svenska reaktorer, s. 4. Dette scenario skaber baggrunden for et såkaldt restrisikoudslip, dvs. et meget stort udslip, hvorunder hele inventaret af ædelgasser foruden en tiendedel af reaktorens indhold af jod, cæsium og tellur slippes ud. Mere sværtflygtige emner tilbageholdes i højere grad. 2. Hvad bestemmer konsekvenserne af et reaktorhavari? Meget vanskeligt at besvare. Afhængigt af i hvert fald 5 faktorer: 1. Indholdet af radioaktivt materiale i reaktoren 2. Den fraktion af reaktorindholdet, der slippes ud, og formen af udslipsmaterialet i løbet af ulykken 3. Spredningen af de radioaktive emner i miljøet 4. Koncentrationen af radionuklider i miljøet og de radioaktive doser for mennesker og 6

7 5. Befolkningstætheden i de berørte områder 3. Følgerne af den værst tænkelige ulykke på Barsebäckværket - en kort gennemgang af nogle de vigtigste undersøgelser: Undersøgelse 1: SRSS (se ovenfor under A.2) Den eneste analyse af risiko- og konsekvensscenarier, der ikke er foretaget af de svenske eller danske myndigheder eller Barsebäckværket selv. 1. Spredningen af radioaktivitet efter en ulykke ved Barsebäckværket vil kunne være så omfattende, at næsten 20 lande i Europa, inklusive flere lande i Østeuropa samt (det tidligere) Sovjetunionen, ligger indenfor det forurenede område. 2. Under typiske forhold vil gennemsnitsstørrelsen af det område, der er forurenet med radioaktive emner hidrørende fra en stor ulykke, kunne blive så stort som km2, dvs. det dobbelte af Danmarks samlede areal. 3. Skade på fremtidige generationer som følge af den lange levetid for de radioaktive emner. Permanent adgangsforbud til store landområder (de såkaldte udelukkelseszoner). 4. Store mængder radioaktivitet lækker ned til grundvandet. Den totale forurening med strontium-90 kan i princippet forårsage, at over 800 km3 vand får det maksimalt tilladte koncentrationsniveau. Dette modsvarer mere end 1 % af vandindholdet i Østersøen. Lige så opsigtsvækkende er konklusionerne af en sammenligning mellem konstruktioner og licensgivning i Sverige og USA: SRSS konkluderer, at anlægget Barsebäck 2 ikke ville have fået driftslicens i De Forenede Stater, hvor det legale grundlag for licensgivning er i overensstemmelse med NRC s kriterier. Undersøgelse 2: En sekretariatsrapport om samhällets åtgärder mot allvarliga olyckor, SSI 1987 (Fö 1987:01). Rapporten er lavet efter Tjernobylkatastrofen. Konsekvenserne af en alvorlig reaktorulykke med radioaktivt udslip til omgivelserne under ugunstige vejrforhold: 7

8 Hvis filteranlægget ikke fungerer: Evakuering ud til 60 km (hele Øresundsregionen) i vindretningen ved stor risiko for et udslip. Fraflytning for altid ud til 60 km (hele Øresundsregionen) i vindretningen indenfor nogle timer - og ud til 100 km (halvdelen af Sjælland) i løbet af 1 døgn. Fraflytning i flere år ud til ca. 500 km (hele Danmark) i vindretningen indenfor 1 måned. Evakuering af gravide ud til 500 km i vindretningen indenfor 1 døgn - og ud til 1000 km (Nordeuropa, en stor del af Skandinavien) indenfor 1 måned. Anbefaling om at opholde sig indendørs og spise jod tabletter ud til ca.1000 km (Nordeuropa, en stor del af Skandinavien) i vindretningen, inden den radioaktive sky passerede. Begrænsninger for bl.a. græssende køer ud til km (hele Europa) i vindretningen fra værket. Undersøgelse 3: Samhällets åtgärder mot allvarliga olyckor, Betänkande av utredningen om kärnkraftsberedskapen, Statens offentliga utredningar 1989: 86, Stockholm 1989 Betænkningen førte til et lovforslag (proposition 1991/92:41 om samhällets åtgårder mot allvarliga olyckor. Betænkningen bakker Sekretariatsrapporten op hvad angår konsekvensberegningerne. Undersøgelse 4: Konsekvenser i Sverige av en stor kärnkraftolycka Den rapport, den danske Beredskabsstyrelse henviser til, når den skal gøre rede for de risiko- og konsekvensberegninger, der ligger til grund for det danske atomberedskab. Rapportens alvorligste vurdering tager udgangspunkt i udslippet af cæsium-137. Den definerer den udelukkelseszoner baseret på et kbq/m2 kontaminationsniveau indenfor 20, 60 eller 100 kilometer fra udslipskilden afhængigt af vejrbetingelserne i mere end 50 år, og bekræfter hermed scenarierne for det værst tænkelige uheld i Sekretariatsrapporten fra 1987 og Betænkningen fra En sammenligning mellem de radioaktive udslip fra Tjernobylreaktoren og de mulige udslip fra Barsebäckværket 8

9 Barsebäck 2 s reaktorkerne: 76.4 tons uran. Tjernobyl 4 s reaktorkerne: 200 tons uran. Frisættelse af 7,7 % af reaktorbrændslet i Barsebäck 2 svarer til 3 % af brændslet i Tjernobylreaktoren (6 tons fragmenteret brændsel). En frisættelse af 12,8 % svarer til 5 % af brændslet i Tjernobylreaktoren (10 tons fragmenteret brændstof) to af de mest sandsynlige faktiske udslipsscenarier for Tjernobylkatastrofen. Konklusion: Scenariet for et restrisiko-udslip, sådan som det er beskrevet i 1995 rapporten fra SKI og SSI, er sammenlignelig med de ovenfor beskrevne faktiske udslipsscenarier for Tjernobyl. Udslippet af fragmenteret brændstof i al almindelighed er imidlertid underordnet udslippet af cæsium-137 den vigtigste af de isotoper, der blev frisat under Tjernobylulykken. 15 år efter ulykken var cæsium- 137 ansvarlig for 80 % af den verdensomspændende kollektivdosis. Indholdet af cæsium-137 i Barsebäck 2 s reaktorkerne: Ca. 105 kg. Indholdet af cæsium-137 i Tjernobyl 4 s reaktorkerne: 87 kg. Inventaret af cæsium-137 i Barsebäck 2 er ca. 20 % mere end i Tjernobylreaktoren. 26,4 kg cæsium-137 blev sluppet ud af Tjernobylreaktoren, dvs. 33 % af inventaret i reaktorkernen. Udslippet af cæsium-137 fra Tjernobylreaktoren svarer til et udslip på 25 % af Barsebäck 2 s inventar af cæsium-137. Et scenario af denne type for et udslip af cæsium-137 understøttes af 1995 rapporten fra SKI og SSI. Konklusion: Når det drejer sig om udslip af cæsium-137, vil et restrisikoudslip med en kernefusion og tab af udslipsbegrænsende barrierer kunne sammenlignes med Tjernobylulykken og endog være alvorligere. Usikkerhedsfaktorer i denne forbindelse: 1. Tallene er ikke officielle på samme måde som dem, der stammer fra en sikkerhedsanalyse af Barsebäckværket. Nøjagtige opgørelser kan ikke findes i en ydre kilde. 2. Den ukrainske Tjernobyl reaktor er en RMBK, helt forskellig fra de svenske designs. 3. Mønstret i udslipsscenariet. 4. Mængderne af brugt kernebrændsel, som er oplagret i Barsebäckværket. 9

10 Under alle omstændigheder og specielt under hensyntagen til et udslip af cæsium-137 er det værst tænkelige scenario for en alvorlig ulykke på Barsebäck 2 sammenligneligt med Tjernobylkatastrofen. 5. Hvad er de sundheds- og miljømæssige følger af Tjernobylkatastrofen? Ifølge FN-hjemmesiden er virkningerne af Tjernobylkatastrofen følgende: Et område større end 3 gange Danmarks areal. er kontamineret med cæsium- 137 på niveauer over 1 curie (Ci) eller 3.7 x 1010 becquerel (Bq) per kvadratkilometer. På tidspunktet for ulykken levede 7 mio. mennesker i de kontaminerede områder, inklusive 3 mio. børn personer blev genhusede eller forlod disse områder. 5,5 mio. mennesker, inklusive mere end en mio. børn, fortsætter med at bo i de forurenede områder. 31 arbejdere døde kort tid efter katastrofen. Omkring mennesker var involverede i saneringsarbejdet frem til Ifølge regeringsbureauer er af disse såkaldte likvidatorer døde. Ifølge likvidatorernes egen komité er antallet Mindst 1800 børn og unge i de mest forurenede områder pådrog sig skjoldbruskkræft. Det befrygtes, at antallet af skjoldbruskkræfttilfælde vil nå op på i de kommende årtier. WHO sætter tallet til Den tyske specialist i radioaktiv medicin, Professor Edmund Lengfelder fra Otto Hug Strahleninstitut i München, der har ledet et center for behandling af skjoldbruskkræft i Hviderusland siden 1991, har advaret om, at op til yderligere tilfælde af skjoldbruskkræft vil kunne opstå. 6. Hvor store økonomiske tab vil den værste tænkelige ulykke på Barsebäckværket kunne påføre det danske samfund? De tre lande, Tjernobylkatastrofen har påført det største økonomiske tab Ukraine, Hviderusland og Rusland har foreløbig mistet 3523 milliarder SEK, dvs. mere end det dobbelte af Danmarks bruttonationalprodukt i år I modsætning til Tjernobyl kernekraftværket, der ligger i et tyndt befolket landbrugsområde, er Barsebäckværket placeret i det tættest befolkede område i Skandinavien. Hovedstadsområdet er den økonomisk mest produktive region i Danmark. I 2001 var bruttonationalproduktet pr. indbygger i København og 10

11 Frederiksberg næsten 16 gange mere end bruttonationalproduktet pr. indbygger i Ukraine i år 2000 og 8 gange mere end bruttonationalproduktet pr. indbygger i Hviderusland i år En rapport fra NRC vurderede i 1982, at de økonomiske tab som følge af et alvorligt reaktorhavari på et amerikansk kernekraftværk kunne ligge i omegnen af 5000 milliarder SEK. Siden denne rapport har NRC udviklet mere realistiske modelanalyser. En revision af rapporten nåede frem til, at de økonomiske tab ville blive dobbelt så store som dem, der blev anslået i 1982, alene på grundlag af forbedringer i beregningsmetoderne, 7. I hvilket omfang vil de økonomiske tab for det danske samfund som følge af den værste tænkelige ulykke på Barsebäckværket blive erstattet? I forhold til et ulykkes-scenario som f.eks. Tjernobylkatastrofen vil nuklearskader i Danmark kun blive erstattet med et beløb i størrelsesordenen en kvart procent (beregnet 0,26 %) i medfør af Lov om kernekraftansvar og under den forudsætning, at der ikke anmeldes krav fra finske, norske og svenske skadelidte. Dette svarer til 12 % af den erstatning, de skadelidte efter en alvorlig kernekraftulykke i USA er berettigede til at få udbetalt efter den såkaldte Price- Anderson lov. Hvis ulykken sker som følge af et terroristangreb er hverken operatøren eller den svenske stat erstatningsansvarlig for skader påført tredjemand. 8. Risikoscenarier: Hvordan kan den værste tænkelige ulykke på Barsebäckværket tænkes at ske? (A) Et terroristangreb i form af et flystyrt: Terrorangreb på kernekraftværker kan efter 11. september 2001 ikke længere henføres til restrisikokategorien. Internationalt er der en konsensus om, at kernekraftværker ikke er bygget til at modstå flystyrt. Det antages også, at ikke blot et flystyrt i reaktorbygningen men også i de eksterne elektriske eller nedkølingsfaciliteter kan udløse en nedsmeltning af reaktorkernen. 11

12 WISE-Paris har skønnet, at et udslip af cæsium-137 kan være op til 100 % (fra 50 %) i tilfælde af et flystyrt. For Barsebäck vil udslippet af cæsium- 137 i givet fald være 2-4 gange højere end fra Tjernobylreaktoren. (B) Andre årsager til en alvorlig ulykke på Barsebäckværket En ulykke på Barsebäckværket behøver ikke at være forårsaget af et terrorangreb. SRSS gik ud fra, der ud fra en beregnet levetid på 40 år være en sandsynlighed på op til 2 % for at den ene af reaktorerne på Barsebäckværket ville smelte ned i løbet af sin levetid. Risikoen kunne endog tænkes at ligge højere. Statistisk set er Barsebäckværket det farligste kernekraftværk i Sverige. Ifølge SKI forekom der i perioden INES 1 uregelmæssigheder og 2 INES 2 hændelser på Barsebäck 2. Værket bliver heller ikke yngre. Det viser tydelige tegn på nedslidning. Gennem firserne og op til 1991 var tilgængeligheden fraværet af driftspauser som følge af reparationer, etc. på mere end 90 %. I perioden var den nede på 70 %. For tiden ligger Barsebäck 2 stille på femte måned og tilgængeligheden for reaktoren kan for 2003 komme ned på under 50 %. Sikkerhedskulturen blandt de ansatte på Barsebäckværket er mangelfuld. Ledelsen og de ansatte på Barsebäck 2 offentligt blevet irettesat af SKI for mangel på motivation i udførelsen af deres arbejde. For nyligt er der indledt en straffesag mod ledelsen på Barsebäckværket. SKI anmeldte ledelsen til politiet. Den offentlige anklager forventer at retssagen vil vare mindst et år. Hvis de anklagede dømmes, risikerer de bøder og fængselsstraf i op til to år. - 16/ Notaterne til dette foredrag kan rekvireres elektronisk ved en henvendelse til 12

13 Referencer og ordforklaringer A. Skepsis overfor kernekraften i Sverige fire hovedargumenter Argument 1: Sikkerhedsniveauet på de svenske kernekraftværker er for lavt Hvad er INES? Hvert ulykkestilfælde på et kernekraftværk kategoriseres efter bestemte kriterier efter en syvtrinskala ( International Nuclear Event Scale eller INES, der har fungeret siden 1991). Niveau 7 er en Tjernobyl-ulykke og niveau 5 en ulykke som i Harrrisburg. Siden 1991 er ingen katastrofe eller ulykke indtruffet i noget atomkraftværk i verden, derimod et antal afvigelser (niveau 1), hændelser (niveau 2) og alvorlige hændelser (niveau 3). For niveau 1 findes der ingen klar rapporteringspligt, hvorfor tallene ikke er umiddelbart sammenlignelige for de enkelte lande, men det kan dog konstateres, at østlandene rapporterer ofte. Hændelser på niveau 2 skal rapporteres indenfor 24 timer, og dette sker forholdsvis ensartet over hele verden. Kilder: Fredrik Lundberg, Världens dårligaste kärnkraft, Ordfront 6/2002. Ifølge forfatteren er INES rapporteringen ikke offentlig tilgængelig fra IAEA, men er i dette tilfælde frigivet af SKI. Ifølge Lundbergs artikel har SKI modsat sig internationale sammenligninger mellem såvel PSA tal som INES hændelser, hvorimod kernekraftoperatørernes egen organisation WANO fører sammenlignende statistikker, der dog ikke offentliggøres. Efter artiklen er blevet offentliggjort, har SKI imidlertid lagt de svenske INES tal ud på sin hjemmeside (http://www.ski.se/extra/tools/parser/index.cgi?url=/html/parse/index.html&selected=5&mainurl=ht tp://www.ski.se:80/extra/document/%3fmodule_instance%3d1%26action%3dshow_category%26i d%3d62). SKIs tal stemmer ikke helt overens med Lundbergs. For samme periode nævner SKI i alt 29 INES 1 uregelmæssigheder for de svenske kernekraftværker, men kun 5 INES 2 hændelser. Den sjette INES hændelse er sket på kerneteknikanlægget i Studsvik. Til gengæld er der registreret en alvorlig hændelse på INES 3 niveau også på kerneteknikanlægget i Studsvik i 2002, hvor høje radioaktivitetsniveauer blev målt på en pakke, indeholdende irridium-192. Argument 2: Den høje ulykkesfrekvens er i overensstemmelse med billedet af et presset kernekraftinspektorat I Sverige retter begge myndigheders tilsyn i forbindelse med kernekraftrelaterede emner sig mod de samme anlæg og de samme arbejdsprocesser, men med udgangspunkt i forskellige regelsæt og med forskellige formål for øje Statens Kärnkraftinspektion (SKI): Formålet med tilsyn er at eliminere ulykkesrisici gennem tekniske barrieresystemer, sikkerhed i driften og i håndteringen af kerneemnerne. Alle SKIs funktioner gælder kernekraft Statens Strålskyddsinstitut (SSI): Tilsynet gælder først og fremmest virkninger af bestråling af mennesker og miljø ved normal drift, dvs. personstrålebeskyttelse og strålebeskyttelsesspørgsmål ved transporter og håndtering af kerneaffald. Halvdelen af SSIs økonomiske ressourcer går til og 1/3 af de ansatte arbejder med kernekraftrelaterede aktiviteter. Undersøgelse nr. 1: Undersökning av svensk reaktorsäkerhet, (SRSS) Riskbedömning for Barsebäck, Utförd av MHB Technical Associates Palo Alto, Kalifornien, Januari 1978, Ds I 1978:33 - er kommissioneret af den Svenska Energikommissionens Arbetsgrupp för Säkerhet och Miljö. Undersøgelsen (SRSS) af reaktorsikkerheden lededes på vegne af Energikommissionen af MHB. 13

14 Undersøgelse nr. 2: I 1994 gav den svenske regering en international komité den opgave at undersøge de svenske tilsynsmyndigheder indenfor kernekraftområdet. Komitéens arbejde resulterede i rapporten Betänkande av Kommittén för internationell granskning av den svenska tillsynen inom kärnteknikområdet: Svensk kärnteknisk tillsynsverksamhet, (SOU 1996:73-74). Rapporten blev i et remissvar af den svenske Naturbeskyttelsesforening (SNF) kritiseret for ikke at være tilstrækkeligt uvildig. Af direktivet for undersøgelsen fremgik det, at rapporten skulle udføres af en uafhængig gruppe af svenske og udenlandske eksperter (jf. s. 16), men samtidigt blev SKNs ( Statens Kärnbränslenämnd ) tidligere cheftjenestemand konstitueret som formand for komitéen, uagtet at han tidligere i såvel SKN som NAK ( Nämnden for Använt Kärnbränsle ) havde deltaget i håndteringen af og tilsynet med de fænomener, som komitéen skulle undersøge. Af 6 nævnte direktiver (jf. s. 15) havde han i en eller anden kapacitet haft ansvar eller medansvar for forhold, som direkte angik direktiverne 2,3 og 4, jf. Naturskyddsföreningens remissvar af 20. januar 1997 på OM SKIs budgetter: age/1/2.html OM SSIs budgetter: OM NRCs budgetter: og En sammenligning mellem hele SKI og SSI og den finske Strålesikkerhedscentralen (STUK): Kilde: En sammenligning mellem hele SKI og SSI og det franske L'Institut de radioprotection et de sûreté nucléaire (IRSN) og l'autorité de sûreté nucléaire (ASN): Kilder: og Argument 3: Den høje ulykkesfrekvens og det pressede kernekraftinspektorat er i overensstemmelse med billedet af en kernekraftindustri i økonomisk krise Kilder: Kärnkraftverkens säkerhet och strålskydd, SOU 2003:100, Betänkande av Kärnsäkerhetsutredningen, Stockholm 2003 (http://miljo.regeringen.se/propositionermm/sou/pdf/sou2003_100.pdf), særligt s Argument 4: Den fysiske beskyttelse af de svenske kernekraftværker, som i forvejen er mangelfuld, er ikke blevet opgraderet efter 11. september 2001 Kilder: Stig Isaksson, The concept of physical protection of nuclear facilities in Sweden, Swedish Nuclear Power Inspectorate (SKI), SE Stockholm, Sweden, som præsenteret ved EUROSAFE forum 4-5. november 2002 i Berlin (http://www.eurosafeforum.org/ipsn/pdf/euro2_5_10_phys_prot_sweden.pdf) 14

15 SKI har baseret reglerne for fysisk beskyttelse af de svenske kernekraftværker på følgende trusselsbillede: (a) Angriberen har kendskab til værkets indretning, dets tekniske funktioner og overvågningsrutiner. (b) Angriberen er bevæbnet og i besiddelse af sprængstoffer. Våbentyperne og mængden af sprængstoffer kan henføres til, hvad der er almindeligt i Sverige. (c) Angriberen kan bestå af adskillige personer, der tiltvinger sig adgangen til værket. (d) Den tiltvungne adgang vil udløse en alarm. (e) Angriberen vil nogen tid efter alarmen er udløst besætte kernekraftværkets vigtigste driftscenter, kontrolrummet. (f) En gidsel kan blive udnyttet. Gidslet formodes at udføre beordrede handlinger indenfor hans kompetenceområde, men uden at den pågældende har adgang til informationer, der er fortrolige. (g) Angriberen kan blive hjulpet af en insider. (h) Angriberen er i stand til at erhverve kontrol med resten af værkets vitale områder efter en vis defineret tidsgrænse. Tidsgrænsen er baseret på den tid, som er nødvendig for at få kontrol med områderne udenfor kontrolrummet, og den tid, som er nødvendig for at sikre reaktorens drift, og den tid, som er nødvendig for at få personel bragt til stedet og overtage driften af reaktoren fra disse områder. (i) Eksplosioner udenfor vigtige områder kan finde sted. (j) Kernekraftværkets personale er ubevæbnet, Isaksson, s. 2. Security Gap: A Hard Look at the Soft Spots in Our Civilian Nuclear Reactor Security, (http://www.house.gov/markey/iss_nuclear_rep pdf), dvs. den såkaldte Markey-rapport. Igennem tiden har NRC udført styrke-mod-styrke øvelser kendt som Operational Safeguards Response Evaluations (OSRE) for at vurdere sikkerhedseffektiviteten ved kernekraftreaktorerne. I 37 ud af 81 OSREs (46 % af sikkerhedsprøverne) udført mellem august 1991 og august 2001 identificerede NRC svagheder, som tillod den angribende styrke at nå frem til et målsæt og simulere ødelæggelse af dette udstyr ( ), dvs. det udstyr, som det er nødvendigt at beskytte for at forhindre skade på reaktorkernen (siderne i svarene fra NRC som citeret i Markey rapporten). NRC identificerede alvorlige svagheder på 9 ud af 15 OSRE steder. Som nævnt ovenfor blev der identificeret alvorlige svagheder på 46 % af de testede steder mellem august 1991 og august Derudover blev der identificeret alvorlige svagheder på 47 % af de testede steder mellem august 2000 og august 2001 og korrektioner blev forlangt på 60 % af disse steder. Mest foruroligende er den omstændighed, at tre kernekraftværker, der blev undersøgt kort tid før 11. september 2001, Farley, Oyster Creek og Vermont Yankee, er de, der klarede sig dårligst. I en anden undersøgelse konstaterer NRC, at mellem 15 og 20 % af de amerikanske kernekraftværker ville blive påført skader, der kunne true deres sikkerhed, af bilbomber anbragt tæt ved værkernes overvågede områder Svenska Dagbladet, Skärpt såkerhet för kärnkraft d. 24/ Pressmeddelande: Svenska kärnkraftverk är tåliga mot flygplansstörtningar, , B. Skepsis overfor Barsebäckværket i særdeleshed 1. Hvad er definitionen på den værst tænkelige ulykke på Barsebäckværket? Kilder: Konsekvenser i Sverige av en stor kärnkraftolycka, En utredning utförd av Statens strålskyddsinstitut i samråd med Statens kärnkraftinspektion, september 1995, 43 sider, Bilag 1, s Hvad bestemmer konsekvenserne af et reaktorhavari? 3. Følgerne af den værst tænkelige ulykke af Barsebäckværket - en kort gennemgang af nogle de vigtigste undersøgelser: Undersøgelse 1: Undersökning av svensk reaktorsäkerhet, (SRSS) Riskbedömning for Barsebäck, Utförd av MHB Technical Associates Palo Alto, Kalifornien, Januari 1978, Ds I 1978:33 Undersøgelse 2: Som følge af Tjernobykatastrofen, der også ramte Sverige, bemyndigede den svenske regering den 11. juni 1987 chefen for Forsvarsministeriet at danne en komité, der skulle 15

16 udarbejde en rapport om det svenske beredskab for radioaktive og kemiske ulykker. Resultatet blev En sekretariatsrapport om samhällets åtgärder mot allvarliga olyckor, SSI 1987 (Fö 1987:01), 369 s., som bl.a. beskriver de beredskabsmæssige følger af en alvorlig ulykke på et svensk atomkraftværk. De centrale dele af rapporten er gengivet i Hvad er et filteranlæg? Filteranlægget installeret på Barsebäckværket har den funktion, at et radioaktivt udslip ledes gennem en bygning fyldt med sten og grus, som hvis det virker - vil kunne holde en stor del af det radioaktive udslip (på nær de luftbårne) tilbage. Undersøgelse 3: De beredskabsmæssige evalueringer i Sekretariatsrapporten fra 1987 behandles senere i en betænkning fra 1989, Samhällets åtgärder mot allvarliga olyckor, Betänkande av utredningen om kärnkraftsberedskapen, Statens offentliga utredningar 1989: 86, Stockholm 1989, 303 s. Personkredsen bag Betænkningen, der i det store og hele var den samme som den, der stod bag Sekretariatsrapporten, havde til opgave at drage de praktiske følger både af Sekretariatsrapporten og endnu en rapport fra juni 1988 med præliminære slutsætninger til brug for betænkningen og udmønte disse opgørelser i forslag til dermed korresponderende lovændringer. Undersøgelse 4: Konsekvenser i Sverige av en stor kärnkraftolycka, En utredning utförd av Statens strålskyddsinstitut i samråd med Statens Kärnkraftinspektion, september 1995, 43 sider, se særligt Tabel 8, Deponering af Cs-137 en måned efter udslip MW (termisk) reaktor, restrisikoudslip, s. 31, jf. s En sammenligning mellem de radioaktive udslip fra Tjernobylreaktoren og de mulige udslip fra Barsebäckværket Om indholdet af uran i Barsebäckreaktoren: Om Tjernobyl 4 udslipsscenarierne: CHERNOBYL, Assessment of Radiological and Health Impacts, 2002 Update of Chernobyl: Ten Years On, NUCLEAR ENERGY AGENCY, ORGANISATION FOR ECONOMIC CO- OPERATION AND DEVELOPMENT (OECD) 2002, s. 157, jf. Særligt om udslippet af cæsium-137 fra Tjernobyl 4: UNSCEAR 1988 REPORT, ANNEX D, Exposures from the Chernobyl accident, p. 5, CHERNOBYL TEN YEARS ON, RADIOLOGICAL AND HEALTH IMPACT, An Assessment by the NEA Committee on Radiation Protection and Public Health, November 1995, s. 18 og 20, Om mængden af cæsium-137 i Barsebäckreaktoren: En femårs cyklus for brændslet i reaktorkernen indikerer, at opbrændningen af brændslet ligger mellem 40 og 50 GWd/t med et middeltal på 45 GWd/t. Med en opbrænding af brændslet på 45 GWd/t vil inventaret af cæsium-137 i Barsebäck 2 ligge på 1,4 kg pr. ton af anvendt brændsel, dvs. en samlet mængde på omkring 105 kg i reaktorkernen, dvs. ca. 20 % mere end i Tjernobylreaktoren. 16

17 Hvad er GWd/t? GWd/t er den enhed, som udmåler opbrændingen af kernebrændslet. Den kan bruges som indikator for mængden af den energi, der produceres af reaktorbrændslet. En højere opbrænding betyder, at den samme mængde brændstof, dvs. et brændselselement, kan levere mere energi, hvilket i praksis tillader en reaktor at producere ved fuld kraft gennem længere tid med det samme brændselssæt. Som ved enhver anden energi-måleenhed, defineres den energi, der leveres af en brændselsenhed (målt i tons materiale), gennem multiplikation af kraft (GW) med en tidslængde (dag). En opbrænding på 50 GWd/t betyder, at hvert ton anvendt kernebrændsel i gennemsnit har produceret hvad der svarer til 50 GW energi på en enkelt dag i løbet af tusinds dages placering i reaktoren (4 til 5 år). Om mængden af anvendt kernebrændsel i Barsebäck 2: Swedish implementation of the obligations of the Joint Convention, Ds 2003:20, 180 sider, (http://www.ski.se/dynamaster/file_archive/030423/3ac68b07a100a3ab0d4c74e968a02cba/ski%5f K%e4rnavfallskonventionsrapport.pdf). Rapporten opgiver følgende inventarliste for de svenske kernekraftværker (Brugt kernebrændsel oplagret 31/ : Antal positioner til brugte brændselselementer, antal brugte brændselselementer, tons): Barsebäck 2: , Oskarshamn 1: , Oskarshamn 2: , Oskarshamn 3: , Forsmark 1: 1) , Forsmark 2: 1) , Forsmark 3: 1) , Ringhals 1: , Ringhals 2: , Ringhals 3: , Ringhals 4: Noter 1) Data fra 10/ Hvad er de sundheds- og miljømæssige følger af Tjernobylkatastrofen? Kilder: 6. Hvor store økonomiske tab vil den værste tænkelige ulykke på Barsebäckværket kunne påføre det danske samfund? BARSEBÄCKSOFFENSIV, Risiko- og konsekvensscenarier for den værst tænkelige ulykke på Barsebäckværket, København 2003, De amerikanske opgørelser: Efter ulykken på kernekræftværket Three Mile Island i 1979 bestilte det amerikanske kernekraftinspektorat (NRC) en rapport hos den regeringsfinansierede forskningsinstitution Sandia National Laboratory - Calculation of Reactor Accident Consequences (CRAC-2) for U.S. Nuclear Power Plants (Health Effects and Costs), Washington, DC: Nuclear Regulatory Commission, 1982 om følgerne af et alvorligt reaktorhavari på de amerikanske kernekraftværker. Keith O. Fultz, A Perspective on Liability Protection for a Nuclear Plant Accident, Government Accounting Office, GAO/RCED87-124, June 1987, side 40, jf. og 7. I hvilket omfang vil de økonomiske tab for det danske samfund som følge af den værste tænkelige ulykke på Barsebäckværket blive erstattet? Hvad angår erstatningsansvaret for en alvorlig ulykke på et kernekraftværk, der berører en international tredjepart, findes der to ansvarsniveauer: Et for ejeren af værket og et for staten. Ifølge Annex to Sweden s second national report under the Convention on Nuclear Safety, Ds 2001:41(http://www.ski.se/extra/tools/parser/index.cgi?url=/html/parse/index.html&selected=5&mainurl=/extra/docum ent/%3fmodule_instance=1%26action_show_category.1.%3d1), er loven om kernekraftansvar den lov i Sverige, som implementerer pligterne i forbindelse med de praktiske betingelser for forsikring af kernekraftværker, som de er defineret i Pariserkonventionen og den supplerende Bruxelleskonvention i den nationale ret. Ifølge denne lov er 17

18 operatøren af en nuklear Installation, som er kilden til en nuklear ulykke, forpligtet til at yde erstatning til dem, der lider personlig skade eller et økonomisk tab som en følge heraf. Erstatningsbeløbet er blevet hævet til stadighed siden loven blev vedtaget i Den nuværende overgrænse, som trådte i kraft d. 1. april 2001, er på 300 millioner Specielle Trækningsrettigheder (SDR), hvad der svarer til omkring 2,67 milliarder DKK (3,3 milliarder SEK). Loven skaber rammerne for en erstatning, der er højere end den, som Pariserkonventionen og den supplerende Bruxelleskonvention garanterer. Hvis der finder en nuklear hændelse sted, som en operatør af en nuklear installation i Sverige er ansvarlig for, og de beløb, som er til rådighed i medfør af de to konventioner, ikke er tilstrækkelige til at yde fuld erstatning, vil staten kompensere ofrene ud fra et maksimumbeløb på 4,86 milliarder DKK (6 milliarder SEK) pr. hændelse. Denne ekstra erstatningsrække er kun til rådighed i forbindelse med nukleare skader i Sverige, Danmark, Finland, Norge eller i territorier tilhørende andre undertegnere af den supplerende Bruxelleskonvention (og det kun i den udstrækning, at denne underskrivende part tilbyder lignende yderligere erstatning for skader lidt i Sverige). En person, som ønsker at kræve erstatning efter loven om kernekraftansvar må gøre det inden tre år efter at være blevet klar over hans eller hendes ret til erstatning eller under alle omstændigheder inden 10 år efter den nukleare ulykke, der forårsagede det tab, der gav anledning til kravet. Loven fastlægger også hvilke svenske domstole, der har jurisdiktion i forbindelse med et bestemt krav om erstatning. For nyligt har EU-kommissionen givet grønt lys for en udvidelse af den internationale dækning af risikoen ved kernekraft (IP/03/1000, Brussels, 11 juli 2003, Kerneenergi: Kommissionen godkender udvidelse af den internationale risikodækning, 0 RAPID&lg=EN&display). Kommissionen har godkendt to forslag til afgørelser om bemyndigelse af de medlemsstater, der er kontraherende parter i Paris-konventionen, til at undertegne og ratificere protokollen om ændring af Paris-konventionen. Konventionen fastlægger vilkårene for det civilretlige ansvar, der påhviler indehaveren af et nukleart anlæg, og reglerne om erstatning til ofre for nukleare ulykker. Den nye protokol vil gøre det muligt at øge erstatningen til ofre for nukleare ulykker og at udvide konventionens anvendelsesområde. Således er begrebet nuklear skade i protokollen til Paris-konventionen udvidet til at omfatte miljøskader, immaterielle skader og udgifter til forebyggende foranstaltninger. Beløbet for operatørens erstatningsansvar hæves således fra 15 millioner særlige trækningsrettigheder (cirka 21 mio. EUR den 1. januar 2002) til mindst 5,2 milliarder DKK (700 millioner EUR). Operatøren skal have en forsikring eller anden økonomisk garanti, der dækker dette beløb. Sideløbende forhøjes de supplerende erstatningsbeløb, der er fastsat i Bruxelles-konventionen, så det maksimale erstatningsbeløb bliver 11,1 milliarder DKK (1.500 millioner EUR). Rådet for den Europæiske Union har endnu ikke udtalt sig om forslagene. Det amerikanske erstatningsniveau: Price-Anderson Loven, der trådte i kraft i 1957 (Section 170 of the Atomic Energy Act of 1954, 42 U.S.C som forlænget i the Energy Policy Act of 2003 H.R. 2983), fritager ligesom sit svenske modstykke kernekraftindustrien for at skulle betale fuld erstatning udover en vis grænse i tilfælde af ulykke på et kernekraftværk. Loven yder finansiel beskyttelse imod følgerne af en ulykke på to områder: Det primære og det sekundære. Lovens primære beskyttelsesniveau implicerer, at alle reaktoroperatører skal tegne en ansvarsforsikring på ca. 1,36 milliarder DKK (200 millioner USD) pr. reaktor. Den primære forsikringsgrænse blev senest hævet i 1988, men har ikke siden været inflationssikret. Den primære forsikring leveres af American Nuclear Insurers (ANI), en sammenslutning af forsikringsselskaber. Loven foreskriver, at kernekraftoperatørerne deltager i et sekundært retrospektivt vurderingsprogram for at kunne dække skader over grænsen på 1,36 milliarder DKK. Skader over denne grænse dækkes ligeligt i forhold til det samlede antal reaktorer op til en grænse på ca. 570 millioner DKK (83,9 millioner USD) pr. reaktor pr. ulykke (en afgift på 5 % ville også kunne afkræves til dækning af juridiske omkostninger). Disse såkaldte retrospektive forsikringspræmier vil blive udbetalt i rater på ca. 68 millioner DKK om året (10 millioner USD) indtil maksimumbeløbet nås. De retrospektive præmier justeres i forhold til inflationsraten hvert femte år. Price-Anderson loven dækker for tiden 106 reaktorer, hvoraf 103 er i drift. Som et resultat heraf vil loven kunne garantere omkring 62 milliarder DKK (9,09 milliarder USD) i erstatning i tilfælde af en nuklearulykke. Betaling af erstatninger over dette kombinerede primære og sekundære loft vil forudsætte intervention fra den amerikanske kongres. Ifølge loven er kun ejerne og operatørerne af kernekraftreaktorer erstatningsansvarlige i tilfælde af en reaktorulykke. Virksomheder, som har designet reaktorer eller leveret reaktordele eller andre ydelser, er fritaget for ansvar jf. Som i Pariserkonventionen er det fastsat i den svenske lov om kernekraftansvar, at operatøren af en nuklear installation er erstatningsansvarlig, selvom han ikke har handlet uagtsomt (det såkaldte objektive ansvar). Operatøren er imidlertid ikke ansvarlig for nuklearskader, forårsaget af en ulykke direkte opstået som følge af krig, væbnet konflikt, borgerkrig eller oprør eller opstået som følge af en alvorlig naturkatastrofe af exceptionel karakter. (Jf. Swedish Nuclear Liability Act, Section 11, paragraph a and b, Dette vil formentlig betyde, at operatøren af Barsebäck 2 ikke vil være ansvarlig for nuklearskader i Danmark 18

19 forårsaget af et terroristangreb på værket. Hvis operatøren ikke er ansvarlig for nuklearskader i Danmark, er den svenske stat det heller ikke. 8. Risikoscenarier: Hvordan kan den værste tænkelige ulykke på Barsebäckværket tænkes at ske? (A) Et terroristangreb i form af et flystyrt: Kilder: John Large & Mycle Schneider, International Terrorism - The Vulnerabilities and Protection of Nuclear Facilities, First presented at the Oxford Research Group Nuclear Terrorism in Britain: Risks and Realities seminar at Rhodes House, Oxford of 4 December 2002, s. 4-5, Dr Helmut Hirsch, Danger to German nuclear power plants from crashes by passenger aircraft, Hannover, November 2001,http://archive.greenpeace.org/nuclear/germannucplantsafety.pdf Ifølge den tyske rapport bør man se på følgende ting, når man diskuterer virkninger af et styrt af et stort passagerfly: (1) De mekaniske påvirkninger fra selve styrtet på de berørte bygninger, (2) ødelæggelse på grund af flyvende vragdele og (3) virkningerne af ild der, hvor flyets brændstof brænder. Virkningen af et styrt afhænger af massen og farten på flyet og det område, som bliver ramt og den udstrækning, i hvilken bygningsstrukturerne bliver brudt ned (jo mindre område, desto mere koncentreret og større virkning). En større masse på et passagerfly spreder virkningen af styrtet over et større område. Samtidigt udgør maskinerne kompakte missiler, som kan veje adskillige tons. Afhængigt af de valgte forudsætninger vil hastigheden af styrtet sandsynligvis være lavere i tilfælde af et uforsætligt styrt, eftersom ulykker først og fremmest indtræffer ved start og landing. I tilfælde af et forsætligt udført styrt, hvad der kan betyde et brat dyk fra stor højde, må højere hastigheder forventes. F.eks. anslår Markey rapporten, at de fly, der blev brugt i terroristangrebene mod World Trade Center og Pentagon fløj med en fart på mellem 533 km/t og 818 km/t, da de ramte deres mål. I al almindelighed kan det siges ud fra den viden, der for øjeblikket findes om emnet at selv ved et uforsætligt styrt af et stort passagerfly vil reaktorbygningen sandsynligvis blive penetreret, hvis der sker et direkte træf. Denne mulighed kan ikke udelukkes selv med et passagerfly af mellemstørrelse (f.eks. Airbus A-320). Sandsynligheden vokser i tilfælde af et forsætligt styrt med højere hastighed, jf. s De flytyper, der må frygtes i denne sammenhæng er de følgende (flytype, maksimum startvægt, maksimum brændstofreserver): Boeing ,090 kg 26,035 l, Boeing , 396,890 kg, 216,840 l, Boeing ER, 204,120 kg, 90,770 l, Airbus A ,000 kg 29,660 l, Airbus A ,000 kg 194,880 l, Airbus A-380-F, 590,000 kg, 310,000 l. Security Gap: A Hard Look at the Soft Spots in Our Civilian Nuclear Reactor Security, (http://www.house.gov/markey/iss_nuclear_rep pdf), dvs. den såkaldte Markey-rapport. WISE-Paris har skønnet, at et udslip af cæsium-137 kan være op til 100 % (fra 50 %) i tilfælde af et flystyrt, selvom instituttet er blevet stærkt kritiseret for denne vurdering: Muligheden for en zirconium ild, efterfulgt af et tab af vand, stammer fra pakningen af brændselsbassiner til høj tæthed [Thompson, 2000a]. En vandtabsulykke i D kølebassinet kunne lede til en frisætning af op til 100 % af den samlede mængde af cæsium-137 indeholdt i de oplagrede 1,745 tons anvendt brændsel på grund af exotermiske oxideringsreaktioner i zirconium og andre metaller [NRC, 2000], Schneider, M. (Dir.), POSSIBLE TOXIC EFFECTS FROM THE NUCLEAR REPROCESSING PLANTS AT SELLAFIELD AND CAP DE LA HAGUE, ANNEX 19, Comparison of Caesium-137 Contained in Spent Fuels Stored at La Hague and Released During the Chernobyl Accident, s WISE-Paris, Report commissionned by STOA, European Parliament, 2001, (B) Andre årsager til en alvorlig ulykke på Barsebäckværket Platts: Barsebaeck-2 may have broken nuclear law, Stockholm (Nuclear News Flashes)--23Oct2003. I en avisartikel med overskriften Sløsethed i Barsebäck bekymrer myndighederne i Dagens Industri 1/9 2001, er Christer Viktorsson, chefen for SKI s afdeling for reaktorsikkerhed, citeret for følgende udtalelse: Vi var dernede (på 19

20 Barsebäckværket) i maj måned og mærkede, at der var sket noget, at deres holdning til tingene var ændret. Og artiklen fortsætter: Viktorsson mener, at årsagen til den manglende motivation er, at det stadigvæk er usikkert, hvad der vil ske med kernekraftværket. Det er noget, Barsebäcks informationschef Lars-Gunnar Fritz er enig i: Problemet er usikkerheden. Det hjælper ikke, at man er god til sit job. Politikerne kan stadigvæk beslutte sig til at lukke værket. En inspektion af kernekraftværket i juli viste af et antal sprængskiver havde været forkert installeret i et år. Dette undersøges nu af SKI, men så tidligt som i maj udtrykte tilsynsmyndigheden et ønske om, at værkets ledelse påbegyndte et sikkerhedsprogram. SKI har planer om at følge Barsebäckværkets sikkerhedsaktiviteter nærmere her til sommer, jf. Dow Jones Newswires, ET, og klagare.pdf 20

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 Kernekraft - i dag og i morgen Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 DTU og Risø DTU Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 7000 studerende, 4200 ansatte, omsætning 3,2 mia. kr. Risø DTU er nationallaboratorium

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF)

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF) 1985L0374 DA 04.06.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Forsikringsgarantiordninger: Status og tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde (Diskussionsoplæg)

Forsikringsgarantiordninger: Status og tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde (Diskussionsoplæg) EUROPA-KOMMISSIONEN Generaldirektoratet for Det Indre Marked FINANSIERINGSINSTITUTTER Forsikring MARKT/2517/02 DA Orig. EN Forsikringsgarantiordninger: Status og tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Hver af myndighederne meddeler afgørelse om accept af sikkerhedsniveauet inden for hver deres kompetenceområde.

Hver af myndighederne meddeler afgørelse om accept af sikkerhedsniveauet inden for hver deres kompetenceområde. Vattenfall A/S Generation Nordic, Thermal Power Fynsværket Havnegade 120 5100 Odense C Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00066 Ref. Klhou/rukso 27. november 2007 Sikkerhedsvurdering og afgørelse

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler 1)

Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler 1) Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler BEK nr 1185 af 06/12/2004 (Gældende) Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring,

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

ANSVARSFORSIKRING TIL ADVOKATVIRKSOMHED SPØRGESKEMA

ANSVARSFORSIKRING TIL ADVOKATVIRKSOMHED SPØRGESKEMA ANSVARSFORSIKRING TIL ADVOKATVIRKSOMHED 1. generel info SPØRGESKEMA Virksomhedens navn: Telefon: Virksomhedens adresse: CVR nummer: _ Kontaktperson: Mailadresse: Website: Betjener (forsikringsmægler eller

Læs mere

Miljørejsen. Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk

Miljørejsen. Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk Miljørejsen Grønnere reiser for privatreisen Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk Travellink er repræsenteret både i Danmark, Norge,

Læs mere

1.1.2 skibets eller fartøjets stranding, grundstødning, synken eller kæntring,

1.1.2 skibets eller fartøjets stranding, grundstødning, synken eller kæntring, Vareforsikring - Begrænsede danske betingelser 2010 21.04.2010 skal gøre opmærksom på, at disse betingelser er vejledende. Der er således ikke noget til hinder for, at forsikringsselskabet og forsikringstageren

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

1.0 De sikrede Forsikringen dækker forsikringstageren og de i forsikringstagerens tjeneste værende personer.

1.0 De sikrede Forsikringen dækker forsikringstageren og de i forsikringstagerens tjeneste værende personer. ERHVERVSANSVARSFORSIKRING Almindelige forsikringsbetingelser EA-05-01 i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler 1.0 De sikrede Forsikringen dækker forsikringstageren og de i forsikringstagerens

Læs mere

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten September 2014 /Vibsyl Sag Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten I Danmark har små og mellemstore virksomheder siden 2006 kunnet fravælge lovpligtig

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

afgivet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet

afgivet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet Rapport om gennemførelse i dansk ret af ændringsprotokollerne af 12. februar 2004 til Pariskonventionen og Tillægskonventionen om erstatning for atomskade afgivet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.12.2008 SEK(2008) 2938 C6-0470/08 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN Ledsagedokument til KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Læs mere

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser 25. marts 2004 A5-0155/37 ÆNDRINGSFORSLAG 37 37 Betragtning 10 (10) En sådan lovgivning bør forbyde forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og. Tjenesteydelser

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

ERHVERVSANSVARSFORSIKRING

ERHVERVSANSVARSFORSIKRING ERHVERVSANSVARSFORSIKRING FORSIKRINGSBETINGELSER 290-1 ALMINDELIGE FORSIKRINGSBETINGELSER i tilslutning til lov om forsikringsaftaler AFSNIT NR. HOVEDAFSNIT 1. De sikrede 2. Omfang 3. Skader forvoldt af

Læs mere

Konsekvensanalyse/Data Protection Impact Assessment (DIA)

Konsekvensanalyse/Data Protection Impact Assessment (DIA) /Data Protection Impact Assessment (DIA) Nye instrumenter i persondataretten Janne Glæsel (Gorrissen Federspiel) Max Sørensen () Oversigt 01 Kort om konsekvensanalyse/data Protection Impact Assessment

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0592 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0592 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0592 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. maj 2006 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om transportørers erstatningsansvar

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Notat om. Skoleledernes

Notat om. Skoleledernes Notat om Skoleledernes tilsyns ansvar 2013 tilsynsansvar Skolelederforeningen har udarbejdet et notat som en hjælp for medlemmerne til at få afklaret skoleledernes tilsynsansvar over for eleverne ved skolerejser

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

ANSVARSFORSIKRING TIL EJENDOMSMÆGLERE SPØRGESKEMA

ANSVARSFORSIKRING TIL EJENDOMSMÆGLERE SPØRGESKEMA ANSVARSFORSIKRING TIL EJENDOMSMÆGLERE 1. generel info SPØRGESKEMA Virksomhedens navn: Telefon: Virksomhedens adresse: CVR nummer: Kontaktperson: Mailadresse: Website: Betjener (forsikringsmægler eller

Læs mere

Salgs og leveringsbetingelser Solido Networks

Salgs og leveringsbetingelser Solido Networks 1 Konsulent- og serviceydelser Salgs og leveringsbetingelser Solido Networks Omfang Nærværende dokument fastlægger de almindelige betingelser for firmaet Solido Networks ( Leverandøren ) leverance til

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg

Bekendtgørelse om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg Bekendtgørelse om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg I medfør af 60 a, stk. 2, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 948 af

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for erhvervsansvar

Almindelige forsikringsbetingelser for erhvervsansvar Almindelige forsikringsbetingelser for erhvervsansvar Indholdsfortegnelse 1.0 De sikrede... 2 2.0 Erhvervsansvar/dækningsomfand... 2 4.0 Afværgelse af skade... 3 5.0 Aftaler om ansvar og erstatning...

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg i koncernen Scandic Hotels Holding AB Mellem Scandic Hotels Holding AB og det europæiske udvalg for ansatte i hotel-, catering- samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien

Læs mere

Forsikringstageren skal have udvist almindelig agtpågivenhed i forbindelse med tyveriet/tabet.

Forsikringstageren skal have udvist almindelig agtpågivenhed i forbindelse med tyveriet/tabet. REGLER OM OMFANG SKI OG SNOWBOARD SSDK2011:1 Forsikringen dækker Forsikringen dækker det beløb (selvrisikoen), med hvilket forsikringstagerens hjem/hus- eller fritidshusforsikringsselskab har nedsat skadeserstatningen

Læs mere

Codan Care Forsikringsbetingelser

Codan Care Forsikringsbetingelser Fællesbetingelser for Codan Care - gruppeforsikringer i Codan Forsikring A/S (i det følgende kaldet Codan) i tilslutning til lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986 om forsikringsaftaler med senere

Læs mere

Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed.

Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed. Kendelse af 27. november 1996. 96-89.925. Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed. Lov om forsikringsvirksomhed

Læs mere

Kombineret landbrug Entreprise forsikring

Kombineret landbrug Entreprise forsikring Vilkår for Kombineret landbrug Entreprise forsikring 5888-2 April 1990 Topdanmark Forsikring A/S Vilkår for Kombineret landbrug Entrepriseforsikring 5888-2 April 1990 NemKonto Topdanmark benytter NemKonto-systemet

Læs mere

Renter af forsikringsydelsen erstattes dog, selvom dækningssummen derved overskrides.

Renter af forsikringsydelsen erstattes dog, selvom dækningssummen derved overskrides. Side 1 af 6 PROFESSIONEL ANSVARSFORSIKRING Almindelige forsikringsbetingelser MI-95-02 i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler 1.0 Forsikringens omfang Forsikringen dækker det erstatningsansvar,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II")

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED (SOLVENS II) DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II") 1 Formål og ikrafttræden Solvens II udgør grundstenen i den europæiske regulering af forsikrings-

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. november 2013 Kommissionens grønbog om naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, KOM(2013) 213 1.

Læs mere

Lejeaftale. Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre. (I det følgende udlejer ) Hvidovre Produktionsskole Stevnsbovej 1 2650 Hvidovre

Lejeaftale. Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre. (I det følgende udlejer ) Hvidovre Produktionsskole Stevnsbovej 1 2650 Hvidovre Udkast Lejeaftale mellem Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre (I det følgende udlejer ) og Hvidovre Produktionsskole Stevnsbovej 1 2650 Hvidovre (I det følgende lejer ) vedrørende Sprøjtehuset,

Læs mere

2. BESKRIVELSE AF STØTTEORDNINGEN (N 77/2008)

2. BESKRIVELSE AF STØTTEORDNINGEN (N 77/2008) EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.07.2009 C(2009)6136 Vedr.: Statsstøttesag nr. N 229/2009 Danmark Ændring af programmet for brugerdreven innovation Hr. udenrigsminister 1. SAGSFORLØB (1) Ved elektronisk

Læs mere

7161/03 HV/hm DG H I DA

7161/03 HV/hm DG H I DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 25. marts 2003 7161/03 FRONT 22 COMIX 139 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik på vedtagelse af Rådets direktiv

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

CHUBB INSURANCE COMPANY OF EUROPE SE

CHUBB INSURANCE COMPANY OF EUROPE SE CHUBB INSURANCE COMPANY OF EUROPE SE Strandvejen 104 B, DK-2900 Hellerup, Denmark Tlf: +45 39 25 65 00 Fax: +45 39 25 65 75 www.chubb.com/dk FORSIKRING FOR NETBANKINDBRUD ALMINDELIGE BETINGELSER For forsikringen

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i skibe som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer

Bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i skibe som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer Bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i skibe som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer I medfør af 152 h, stk. 1, nr. 1-3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel

Læs mere

WHOIS-politik for.eu-domænenavne

WHOIS-politik for.eu-domænenavne WHOIS-politik for.eu-domænenavne 1/7 DEFINITIONER Termer, der er defineret i Vilkårene og/eller.eu-konfliktløsningsreglerne, skrives med stort begyndelsesbogstav heri. 1. POLITIK TIL BESKYTTELSE AF PRIVATLIVETS

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Hvorledes indføres og anvendes ISOkriterier. i forbindelse med dekommissionering i de forskellige nordiske lande.

Hvorledes indføres og anvendes ISOkriterier. i forbindelse med dekommissionering i de forskellige nordiske lande. Hvorledes indføres og anvendes ISOkriterier for kvalitets- og miljøcertificering i forbindelse med dekommissionering i de forskellige nordiske lande. Certificering? Akkreditering? Certificering Hverken

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Forsikringen dækker Forsikringen dækker udgifterne til udskiftning af låsen i forsikringstagerens bolig, hvis nøglerne er blevet stjålet.

Forsikringen dækker Forsikringen dækker udgifterne til udskiftning af låsen i forsikringstagerens bolig, hvis nøglerne er blevet stjålet. REGLER OM OMFANG LÅSESKIFTE LÅDK2011:1 Forsikringen dækker Forsikringen dækker udgifterne til udskiftning af låsen i forsikringstagerens bolig, hvis nøglerne er blevet stjålet. Forsikringssum Forsikringssummen

Læs mere

Professionel ansvarsforsikring for kommuner

Professionel ansvarsforsikring for kommuner Betingelser nr. 508506 Forsikringsbetingelser for Professionel ansvarsforsikring for kommuner KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr. 25 79 25 64 Forsikringsbetingelser

Læs mere

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser Bekendtgørelse om overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser 1) I medfør af 30, stk. 1, 32 stk. 3, 32 a, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

ANSVARSFORSIKRING TIL EJENDOMSADMINISTRATIONSVIRKSOMHED SPØRGESKEMA

ANSVARSFORSIKRING TIL EJENDOMSADMINISTRATIONSVIRKSOMHED SPØRGESKEMA ANSVARSFORSIKRING TIL EJENDOMSADMINISTRATIONSVIRKSOMHED SPØRGESKEMA 1. Virksomhedens navn: Virksomhedens adresse: Telefon nummer: CVR-nummer: Kontaktperson: Mailadresse: Website: Hvornår blev virksomheden

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Landstingsforordning nr. 12 af 3. november 1994 om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel.

Landstingsforordning nr. 12 af 3. november 1994 om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel. Side 1 af 5 Landstingsforordning nr. 12 af 3. november 1994 om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel. I medfør af l, 4 og 13 i Lov for Grønland nr. 943 af 23. december 1986 om el, vand og varme,

Læs mere

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN )

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) Denne aftale er forhandlet og indgået af de europæiske foreninger af henholdsvis forbrugersammenslutninger

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

POLICE. Forsikringstager. Policenummer : VAS1200756-2. Forsikring : Professionel ansvarsforsikring. Forsikringstager : Implement Consulting Group P/S

POLICE. Forsikringstager. Policenummer : VAS1200756-2. Forsikring : Professionel ansvarsforsikring. Forsikringstager : Implement Consulting Group P/S POLICE Forsikringstager Policenummer : VAS1200756-2 Forsikring : Professionel ansvarsforsikring Forsikringstager : Implement Consulting Group P/S Adresse : Strandvejen 56, 2900 Hellerup Virksomhedens CVR.

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 8. januar 1998. 97-28.199. Spørgsmål vedrørende lovpligtig arbejdsskadeforsikring. Lov om forsikringsvirksomhed 210 g. (Holger Dock, Eskil Trolle og Niels Larsen) Advokat D har i skrivelse

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Sydbank MasterCard med forsikringen udvidet reklamationsret

Sydbank MasterCard med forsikringen udvidet reklamationsret Sydbank MasterCard med forsikringen udvidet reklamationsret Sydbank MasterCard med udvidet reklamationsret Sydbank har indgået en samarbejdsaftale med Forsik - ringsselskabet AIG Europe Limited, således

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

Vilkår for Olieforureningsforsikring. i tilknytning til lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4.12.2009, Lov om forurenet jord 48 og 49.

Vilkår for Olieforureningsforsikring. i tilknytning til lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4.12.2009, Lov om forurenet jord 48 og 49. Vilkår for Olieforureningsforsikring i tilknytning til lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4.12.2009, Lov om forurenet jord 48 og 49. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning....3 2. Hvem er sikret....3 3. Hvad

Læs mere

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER NYE FINANSPOLITISKE RAMMER Den statsgældskrise, der truer stabiliteten i Den Økonomiske og Monetære Union, fremhæver det presserende behov for væsentlige forbedringer af den finanspolitiske ramme. En omfattende

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. PRÆSIDIET 545. møde 11. marts 2008 TIL ORIENTERING

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. PRÆSIDIET 545. møde 11. marts 2008 TIL ORIENTERING Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg Punkt 7 a) PRÆSIDIET 545. møde 11. marts 2008 Ang.: Dagsordenens punkt 7 a) Medlemmernes forsikringsordning TIL ORIENTERING På mødet i oktober 2007 principgodkendte

Læs mere

Den Europæiske Unions Tidende. (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr.

Den Europæiske Unions Tidende. (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 30.4.2004 L 138/1 I (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 785/2004 af 21. april 2004 om forsikringskrav til luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører

Læs mere

Hus- og grundejeransvarsforsikring

Hus- og grundejeransvarsforsikring Betingelser nr. Forsikringsbetingelser for Hus- og grundejeransvarsforsikring KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr. 25 79 25 64 Forsikringsbetingelser for hus- og grundejeransvarsforsikring

Læs mere

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk Reservedelssalget TEMA I FOKUS #1 6. december Side 1 bil.di.dk I har flere led i værdikæden været under pres, herunder også salget af reservedele. Årsagerne hertil er flere. I denne første udgave af Bilbranchens

Læs mere

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde 10.00-10.10 Velkomst og godkendelse af dagsorden 10.10-11.00 Status for INSPIRE-direktivforslaget og relaterede emner Direktivforslag (status på aktiviteter)

Læs mere

Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa En økonomisk analyse Virksomhedsanalyserapport, Juni 2015

Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa En økonomisk analyse Virksomhedsanalyserapport, Juni 2015 Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa En økonomisk analyse Virksomhedsanalyserapport, Juni 2015 RESUMÉ Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa

Læs mere

Velkommen. Pressebriefing om CE-godkendt fyrværkeri

Velkommen. Pressebriefing om CE-godkendt fyrværkeri Velkommen Pressebriefing om CE-godkendt fyrværkeri Fyrværkeribrancheforeningen Etableret den 17. april 1923. Idet produktion af fyrværkeri i Danmark stort set er ophørt, er navnet ændret til Fyrværkeribrancheforeningen.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER SEK(2005) 479 ENDELIG BRUXELLES, DEN 15.04.2005 DET ALMINDELIGE BUDGET REGNSKABSÅRET 2005 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 01 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC11/2005

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.12.2008 KOM(2008) 870 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

Læs mere