Den danske holdning til Barsebäckværket og dens baggrund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den danske holdning til Barsebäckværket og dens baggrund"

Transkript

1 Den danske holdning til Barsebäckværket og dens baggrund Af Niels Henrik Hooge, NOAH Friends of the Earth Denmark s energigruppe Baggrunden for den danske modstand overfor Barsebäckværket kan henføres til tre niveauer, der i en vis udstrækning overlapper hinanden: A. Skepsis overfor kernekraft i al almindelighed B. Skepsis overfor kernekraften i Sverige generelt 1. Sikkerhedsniveauet på de svenske kernekraftværker er for lavt 2. Den høje ulykkesfrekvens er i overensstemmelse med billedet af et presset kernekraftinspektorat 3. Den høje ulykkesfrekvens og det pressede kernekraftinspektorat er i overensstemmelse med billedet af en kernekraftindustri i økonomisk krise 4. Den fysiske beskyttelse af de svenske kernekraftværker, som i forvejen er mangelfuld, er ikke blevet opgraderet efter 11. september 2001 C. Skepsis overfor Barsebäckværket i særdeleshed 1. Definitionen på den værst tænkelige ulykke på Barsebäckværket 2. Hvad bestemmer konsekvenserne af et reaktorhavari? 3. Følgerne af den værst tænkelige ulykke af Barsebäckværket - en kort gennemgang af nogle de vigtigste undersøgelser: 4. En sammenligning mellem de radioaktive udslip fra Tjernobylreaktoren og de mulige udslip fra Barsebäckværket 5. De sundheds- og miljømæssige følger af Tjernobylkatastrofen 6. Hvor store økonomiske tab vil den værste tænkelige ulykke på Barsebäckværket kunne påføre det danske samfund? 7. I hvilket omfang vil de økonomiske tab for det danske samfund som følge af den værste tænkelige ulykke på Barsebäckværket blive erstattet? 8. Risikoscenarier: Hvordan kan den værste tænkelige ulykke på Barsebäckværket tænkes at ske? a. Et terroristangreb i form af et flystyrt b. Andre årsager til en alvorlig ulykke på Barsebäckværket 1

2 A. Modstand overfor kernekraft i al almindelighed. Kernekraftværker er farlige selv under den daglige drift (eks. Tjernobyl, TMI) Kernekraftværker kan blive terrormål Problemerne med kerneaffald er ikke løst Kernekraften lægger beslag på knappe forskningsressourcer, der kunne være brugt til udvikling af fornybar energi Kernekraften er ikke økonomisk konkurrencedygtig B. Skepsis overfor kernekraften i Sverige fire hovedargumenter Argument 1: Sikkerhedsniveauet på de svenske kernekraftværker er for lavt. 15 % af alle INES 2 hændelser i verden skete på de svenske kernekraftreaktorer i perioden (svarende til 2,9 % af det samlede antal reaktorer i verden) I hele verden 3 alvorlige hændelser på niveau 3 registreret siden 1991, hvoraf 1 er forekommet i et svensk kerneteknikanlæg. I hele verden 46 INES niveau 2 hændelser 1991 til 2002, hvoraf 7 er forekommet på svenske kernekraftværker. Argument 2: Den høje ulykkesfrekvens er i overensstemmelse med billedet af et presset kernekraftinspektorat Ifølge Kernesikkerhedskonventionen er den svenske regering forpligtet til at opretholde en uafhængig og kompetent tilsynsmyndighed, der har tilstrækkelige økonomiske og personelle ressourcer til sin rådighed (Artikel 8), og sørge for, at kernekraftoperatørerne anvender tilstrækkelige økonomiske og personelle ressourcer til sikkerhedsarbejdet på værkerne (Artikel 11). De to eneste rapporter om emnet, der hovedsageligt er forfattet af udenlandske eksperter, betvivler det svenske kernekraftinspektorats effektivitet. 2

3 Undersøgelse nr. 1: Undersökning av svensk reaktorsäkerhet fra 1978 (SRSS) Undersøgelsens konklusion: Det svenske kernekraftinspektorat er underbemandet i forhold til det amerikanske Nuclear Regulatory Commission (NRC) måske med en faktor så stor som 10. Er denne faktor gældende i dag? I SKI og den kernekraftrelaterede del af SSI er der i dag 13,4 ansatte pr. reaktor, i NRC 27,5. Det amerikanske kernekraftinspektorat anvender med andre ord 2,1 gange mere personale pr. reaktor end det svenske. SKI og den kernekraftrelaterede del af SSI råder over ca. 19,7 mio. SEK pr. reaktor i drift, mens NRC råder over 41,3 millioner SEK pr. reaktor i drift, dvs. 2,1 gange flere økonomiske ressourcer pr. reaktor i drift. Konklusion: I USA er det 104 reaktorer i drift, i Sverige 11, men basisfunktionerne er de samme. Man vil derfor kunne forvente flere ansatte i kernekraftinspektoratet pr. reaktor i Sverige end i USA. Hvis SKI var underbemandet i 1978, er inspektoratet det stadigvæk i dag kun den faktor, der bestemmer forholdet, er ubekendt. Endvidere kaster SRSS tvivl over kernekraftinspektoratets undersøgelseskriterier. Undersøgelse nr. 2: Svensk kärnteknisk tillsynsverksamhet fra 1996 De fleste af de ovennævnte iagttagelser bliver bekræftet af den anden internationale rapport, som blev publiceret atten år senere. Undersøgelsens konklusion: Tilsynene er gode men kan blive bedre. Konklusionerne er imidlertid holdt i så almene vendinger, at de er vanskelige at forholde sig til, og desuden er de ikke i overensstemmelse med rapportens problemanalyser. Den svenske Naturbeskyttelsesforening (SNF) rejste endvidere tvivl om undersøgelsens uafhængighed. Rapporten nævner bl.a. følgende alvorlige mangler i myndighedernes tilsyn: a) SKI mangler tydelige kriterier til at bedømme de kernetekniske anlægs sikkerhedsmæssige status, jf. s. 60. b) i de sidste to år er det ikke lykkedes for SKI at gennemføre sin inspektionsplan, jf. s

4 c) resultaterne af SKIs inspektioner ( ) af reaktorer ( ) ikke er blevet systematisk stillet sammen på en sådan måde, at de er tilgængelige for andre end de enkelte inspektører, jf. s. 62. d) Endelig konstaterer rapporten, at SKI synes at være en stresset organisation, hvis stress dels beror på en meget stor arbejdsbelastning, men også på vanskeligheder, der hænger sammen med prioritering og delegering, og det noteres, at der findes tegn på frustration hos et antal ansatte. SNF konkluderede i sit remissvar, at tilsynsmyndighederne måtte tilføres de ressourcer, som behøvedes for at forbedre tilsynenes kvalitet. En tilnærmet sammenligning mellem de svenske tilsynsmyndigheder og andre europæiske myndigheder: Reservationer Tilsynsmyndighederne er organiseret forskelligt. Funktioner som inspektion, anlægsovervågning, forskning, etc. ofte fordelt over flere organisationsstrukturer. Oplysningerne er ikke lette og skaffe og ofte er meget lidt transparente. NOAH har ikke ressourcerne og ekspertisen til at gennemføre den grundige sammenlignende analyse, problemstillingen fortjener. Vi kan højst påpege, at der muligvis foreligger et alvorligt problem. En sammenligning mellem hele SKI og SSI og den finske Strålesikkerhedscentralen (STUK): De finske sikkerhedsmyndigheder anvender 3,7 gange flere ansatte pr. reaktor end de svenske og 1,9 gange flere økonomiske midler. En sammenligning mellem hele SKI og SSI og det franske L'Institut de radioprotection et de sûreté nucléaire (IRSN) og l'autorité de sûreté nucléaire (ASN): De franske sikkerhedsmyndigheder anvender 1,5 gange flere ansatte pr. reaktor end de svenske og 1,9 gange flere økonomiske midler. Konklusion: I forbindelse med allokation af mandskab og økonomiske ressourcer ligger det svenske kernekraftinspektorat betydeligt under et antal øvrige landes kernekraftinspektorater. 4

5 Argument 3: Den høje ulykkesfrekvens og det pressede kernekraftinspektorat er i overensstemmelse med billedet af en kernekraftindustri i økonomisk krise Den høje ulykkesfrekvens falder sammen med en periode, hvor de svenske kernekraftværker kørte med store økonomiske underskud. Underskuddet fik kernekraftværkerne til at beskære de totale omkostninger med omkring 20 % i perioden , hvoraf 5-7 % blev taget fra drift, vedligeholdelse og forskning og udvikling. I samme periode steg skatterne og afgifterne på kernekraftselskaberne fra mindre end 1 % af værkernes samlede omkostninger til over 15 %. Selskaberne betaler kernekraftsskat, ejendomsskat, afgifter i medfør af den såkaldte Studsviklagen og afgifter for at dække fremtidige omkostninger for håndtering af anvendt kernebrændsel og nedrivning af reaktoranlæggene. SKIs virksomhed finansieres via disse afgifter. Det er Kärnsäkerhetsutredningens vurdering, at det økonomiske pres på kernekraftværkerne har en negativ indvirkning på sikkerhedsniveauet. Staten har en dobbeltrolle: Som øverste myndighed i samfundet har staten ansvaret for borgernes sikkerhed, men som virksomhedsejer ønsker den at producere med størst muligt økonomisk overskud. Konklusion: Det ovennævnte billede er konsistent med de mulige årsager til en underbemanding og underfinansiering af det svenske kernekraftinspektorat. Argument 4: Den fysiske beskyttelse af de svenske kernekraftværker, som i forvejen er mangelfuld, er ikke blevet opgraderet efter 11. september 2001 De nuværende sikkerhedsbestemmelser blevet indført i Sverige i de sene halvfjerdsere og er ikke blevet ændret siden. De svenske sikkerhedsmyndigheder går uden videre ud fra, at terrorister vil være i stand til at overtage kontrolrummet for reaktoren, idet man indser, at intet beskyttelsessystem kan garantere, at reaktoren kan beskyttes mod et maksimalt angreb. SKI vurderer, at en terroristaktion, under hvilken der fremsættes trusler om at anrette skade og i løbet af hvilken, disse kan anrettes, er mere 5

6 sandsynlig en aktion, der udelukkende går ud på at forrette skade på reaktoren. Man har forkastet ideen om at have bevæbnede vagter på værket til at neutralisere en mulig angriber. Det fysiske beskyttelsessystem er baseret på specifikt indenlandske erfaringer. Nye strammere bestemmelser skal først træde i kraft i løbet af C. Skepsis overfor Barsebäckværket i særdeleshed To ting interesserer befolkningen og politikerne i Danmark, når talen drejer sig om Barsebäckværket: Hvor farligt er værket og her tænker vi på den værst tænkelige ulykke og hvilke følger vil denne ulykke have i Danmark? 1. Hvad er definitionen på den værst tænkelige ulykke på Barsebäckværket? Ifølge rapporten Konsekvenser i Sverige av en stor kärnkraftolycka, der til grund for det danske atomberedskab: Stort bundbrud i BWR (Barsebäck) i kombination med bortfald af al ydre kraftmætning, al reservekraftmætning samt med fejlfungerende trykdæmpningsfunktion, som medfører tidligt indeslutningsbrud, jf. rapportens Bilag 1, SKI PM, Representative källtermer vid haverier i svenska reaktorer, s. 4. Dette scenario skaber baggrunden for et såkaldt restrisikoudslip, dvs. et meget stort udslip, hvorunder hele inventaret af ædelgasser foruden en tiendedel af reaktorens indhold af jod, cæsium og tellur slippes ud. Mere sværtflygtige emner tilbageholdes i højere grad. 2. Hvad bestemmer konsekvenserne af et reaktorhavari? Meget vanskeligt at besvare. Afhængigt af i hvert fald 5 faktorer: 1. Indholdet af radioaktivt materiale i reaktoren 2. Den fraktion af reaktorindholdet, der slippes ud, og formen af udslipsmaterialet i løbet af ulykken 3. Spredningen af de radioaktive emner i miljøet 4. Koncentrationen af radionuklider i miljøet og de radioaktive doser for mennesker og 6

7 5. Befolkningstætheden i de berørte områder 3. Følgerne af den værst tænkelige ulykke på Barsebäckværket - en kort gennemgang af nogle de vigtigste undersøgelser: Undersøgelse 1: SRSS (se ovenfor under A.2) Den eneste analyse af risiko- og konsekvensscenarier, der ikke er foretaget af de svenske eller danske myndigheder eller Barsebäckværket selv. 1. Spredningen af radioaktivitet efter en ulykke ved Barsebäckværket vil kunne være så omfattende, at næsten 20 lande i Europa, inklusive flere lande i Østeuropa samt (det tidligere) Sovjetunionen, ligger indenfor det forurenede område. 2. Under typiske forhold vil gennemsnitsstørrelsen af det område, der er forurenet med radioaktive emner hidrørende fra en stor ulykke, kunne blive så stort som km2, dvs. det dobbelte af Danmarks samlede areal. 3. Skade på fremtidige generationer som følge af den lange levetid for de radioaktive emner. Permanent adgangsforbud til store landområder (de såkaldte udelukkelseszoner). 4. Store mængder radioaktivitet lækker ned til grundvandet. Den totale forurening med strontium-90 kan i princippet forårsage, at over 800 km3 vand får det maksimalt tilladte koncentrationsniveau. Dette modsvarer mere end 1 % af vandindholdet i Østersøen. Lige så opsigtsvækkende er konklusionerne af en sammenligning mellem konstruktioner og licensgivning i Sverige og USA: SRSS konkluderer, at anlægget Barsebäck 2 ikke ville have fået driftslicens i De Forenede Stater, hvor det legale grundlag for licensgivning er i overensstemmelse med NRC s kriterier. Undersøgelse 2: En sekretariatsrapport om samhällets åtgärder mot allvarliga olyckor, SSI 1987 (Fö 1987:01). Rapporten er lavet efter Tjernobylkatastrofen. Konsekvenserne af en alvorlig reaktorulykke med radioaktivt udslip til omgivelserne under ugunstige vejrforhold: 7

8 Hvis filteranlægget ikke fungerer: Evakuering ud til 60 km (hele Øresundsregionen) i vindretningen ved stor risiko for et udslip. Fraflytning for altid ud til 60 km (hele Øresundsregionen) i vindretningen indenfor nogle timer - og ud til 100 km (halvdelen af Sjælland) i løbet af 1 døgn. Fraflytning i flere år ud til ca. 500 km (hele Danmark) i vindretningen indenfor 1 måned. Evakuering af gravide ud til 500 km i vindretningen indenfor 1 døgn - og ud til 1000 km (Nordeuropa, en stor del af Skandinavien) indenfor 1 måned. Anbefaling om at opholde sig indendørs og spise jod tabletter ud til ca.1000 km (Nordeuropa, en stor del af Skandinavien) i vindretningen, inden den radioaktive sky passerede. Begrænsninger for bl.a. græssende køer ud til km (hele Europa) i vindretningen fra værket. Undersøgelse 3: Samhällets åtgärder mot allvarliga olyckor, Betänkande av utredningen om kärnkraftsberedskapen, Statens offentliga utredningar 1989: 86, Stockholm 1989 Betænkningen førte til et lovforslag (proposition 1991/92:41 om samhällets åtgårder mot allvarliga olyckor. Betænkningen bakker Sekretariatsrapporten op hvad angår konsekvensberegningerne. Undersøgelse 4: Konsekvenser i Sverige av en stor kärnkraftolycka Den rapport, den danske Beredskabsstyrelse henviser til, når den skal gøre rede for de risiko- og konsekvensberegninger, der ligger til grund for det danske atomberedskab. Rapportens alvorligste vurdering tager udgangspunkt i udslippet af cæsium-137. Den definerer den udelukkelseszoner baseret på et kbq/m2 kontaminationsniveau indenfor 20, 60 eller 100 kilometer fra udslipskilden afhængigt af vejrbetingelserne i mere end 50 år, og bekræfter hermed scenarierne for det værst tænkelige uheld i Sekretariatsrapporten fra 1987 og Betænkningen fra En sammenligning mellem de radioaktive udslip fra Tjernobylreaktoren og de mulige udslip fra Barsebäckværket 8

9 Barsebäck 2 s reaktorkerne: 76.4 tons uran. Tjernobyl 4 s reaktorkerne: 200 tons uran. Frisættelse af 7,7 % af reaktorbrændslet i Barsebäck 2 svarer til 3 % af brændslet i Tjernobylreaktoren (6 tons fragmenteret brændsel). En frisættelse af 12,8 % svarer til 5 % af brændslet i Tjernobylreaktoren (10 tons fragmenteret brændstof) to af de mest sandsynlige faktiske udslipsscenarier for Tjernobylkatastrofen. Konklusion: Scenariet for et restrisiko-udslip, sådan som det er beskrevet i 1995 rapporten fra SKI og SSI, er sammenlignelig med de ovenfor beskrevne faktiske udslipsscenarier for Tjernobyl. Udslippet af fragmenteret brændstof i al almindelighed er imidlertid underordnet udslippet af cæsium-137 den vigtigste af de isotoper, der blev frisat under Tjernobylulykken. 15 år efter ulykken var cæsium- 137 ansvarlig for 80 % af den verdensomspændende kollektivdosis. Indholdet af cæsium-137 i Barsebäck 2 s reaktorkerne: Ca. 105 kg. Indholdet af cæsium-137 i Tjernobyl 4 s reaktorkerne: 87 kg. Inventaret af cæsium-137 i Barsebäck 2 er ca. 20 % mere end i Tjernobylreaktoren. 26,4 kg cæsium-137 blev sluppet ud af Tjernobylreaktoren, dvs. 33 % af inventaret i reaktorkernen. Udslippet af cæsium-137 fra Tjernobylreaktoren svarer til et udslip på 25 % af Barsebäck 2 s inventar af cæsium-137. Et scenario af denne type for et udslip af cæsium-137 understøttes af 1995 rapporten fra SKI og SSI. Konklusion: Når det drejer sig om udslip af cæsium-137, vil et restrisikoudslip med en kernefusion og tab af udslipsbegrænsende barrierer kunne sammenlignes med Tjernobylulykken og endog være alvorligere. Usikkerhedsfaktorer i denne forbindelse: 1. Tallene er ikke officielle på samme måde som dem, der stammer fra en sikkerhedsanalyse af Barsebäckværket. Nøjagtige opgørelser kan ikke findes i en ydre kilde. 2. Den ukrainske Tjernobyl reaktor er en RMBK, helt forskellig fra de svenske designs. 3. Mønstret i udslipsscenariet. 4. Mængderne af brugt kernebrændsel, som er oplagret i Barsebäckværket. 9

10 Under alle omstændigheder og specielt under hensyntagen til et udslip af cæsium-137 er det værst tænkelige scenario for en alvorlig ulykke på Barsebäck 2 sammenligneligt med Tjernobylkatastrofen. 5. Hvad er de sundheds- og miljømæssige følger af Tjernobylkatastrofen? Ifølge FN-hjemmesiden er virkningerne af Tjernobylkatastrofen følgende: Et område større end 3 gange Danmarks areal. er kontamineret med cæsium- 137 på niveauer over 1 curie (Ci) eller 3.7 x 1010 becquerel (Bq) per kvadratkilometer. På tidspunktet for ulykken levede 7 mio. mennesker i de kontaminerede områder, inklusive 3 mio. børn personer blev genhusede eller forlod disse områder. 5,5 mio. mennesker, inklusive mere end en mio. børn, fortsætter med at bo i de forurenede områder. 31 arbejdere døde kort tid efter katastrofen. Omkring mennesker var involverede i saneringsarbejdet frem til Ifølge regeringsbureauer er af disse såkaldte likvidatorer døde. Ifølge likvidatorernes egen komité er antallet Mindst 1800 børn og unge i de mest forurenede områder pådrog sig skjoldbruskkræft. Det befrygtes, at antallet af skjoldbruskkræfttilfælde vil nå op på i de kommende årtier. WHO sætter tallet til Den tyske specialist i radioaktiv medicin, Professor Edmund Lengfelder fra Otto Hug Strahleninstitut i München, der har ledet et center for behandling af skjoldbruskkræft i Hviderusland siden 1991, har advaret om, at op til yderligere tilfælde af skjoldbruskkræft vil kunne opstå. 6. Hvor store økonomiske tab vil den værste tænkelige ulykke på Barsebäckværket kunne påføre det danske samfund? De tre lande, Tjernobylkatastrofen har påført det største økonomiske tab Ukraine, Hviderusland og Rusland har foreløbig mistet 3523 milliarder SEK, dvs. mere end det dobbelte af Danmarks bruttonationalprodukt i år I modsætning til Tjernobyl kernekraftværket, der ligger i et tyndt befolket landbrugsområde, er Barsebäckværket placeret i det tættest befolkede område i Skandinavien. Hovedstadsområdet er den økonomisk mest produktive region i Danmark. I 2001 var bruttonationalproduktet pr. indbygger i København og 10

11 Frederiksberg næsten 16 gange mere end bruttonationalproduktet pr. indbygger i Ukraine i år 2000 og 8 gange mere end bruttonationalproduktet pr. indbygger i Hviderusland i år En rapport fra NRC vurderede i 1982, at de økonomiske tab som følge af et alvorligt reaktorhavari på et amerikansk kernekraftværk kunne ligge i omegnen af 5000 milliarder SEK. Siden denne rapport har NRC udviklet mere realistiske modelanalyser. En revision af rapporten nåede frem til, at de økonomiske tab ville blive dobbelt så store som dem, der blev anslået i 1982, alene på grundlag af forbedringer i beregningsmetoderne, 7. I hvilket omfang vil de økonomiske tab for det danske samfund som følge af den værste tænkelige ulykke på Barsebäckværket blive erstattet? I forhold til et ulykkes-scenario som f.eks. Tjernobylkatastrofen vil nuklearskader i Danmark kun blive erstattet med et beløb i størrelsesordenen en kvart procent (beregnet 0,26 %) i medfør af Lov om kernekraftansvar og under den forudsætning, at der ikke anmeldes krav fra finske, norske og svenske skadelidte. Dette svarer til 12 % af den erstatning, de skadelidte efter en alvorlig kernekraftulykke i USA er berettigede til at få udbetalt efter den såkaldte Price- Anderson lov. Hvis ulykken sker som følge af et terroristangreb er hverken operatøren eller den svenske stat erstatningsansvarlig for skader påført tredjemand. 8. Risikoscenarier: Hvordan kan den værste tænkelige ulykke på Barsebäckværket tænkes at ske? (A) Et terroristangreb i form af et flystyrt: Terrorangreb på kernekraftværker kan efter 11. september 2001 ikke længere henføres til restrisikokategorien. Internationalt er der en konsensus om, at kernekraftværker ikke er bygget til at modstå flystyrt. Det antages også, at ikke blot et flystyrt i reaktorbygningen men også i de eksterne elektriske eller nedkølingsfaciliteter kan udløse en nedsmeltning af reaktorkernen. 11

12 WISE-Paris har skønnet, at et udslip af cæsium-137 kan være op til 100 % (fra 50 %) i tilfælde af et flystyrt. For Barsebäck vil udslippet af cæsium- 137 i givet fald være 2-4 gange højere end fra Tjernobylreaktoren. (B) Andre årsager til en alvorlig ulykke på Barsebäckværket En ulykke på Barsebäckværket behøver ikke at være forårsaget af et terrorangreb. SRSS gik ud fra, der ud fra en beregnet levetid på 40 år være en sandsynlighed på op til 2 % for at den ene af reaktorerne på Barsebäckværket ville smelte ned i løbet af sin levetid. Risikoen kunne endog tænkes at ligge højere. Statistisk set er Barsebäckværket det farligste kernekraftværk i Sverige. Ifølge SKI forekom der i perioden INES 1 uregelmæssigheder og 2 INES 2 hændelser på Barsebäck 2. Værket bliver heller ikke yngre. Det viser tydelige tegn på nedslidning. Gennem firserne og op til 1991 var tilgængeligheden fraværet af driftspauser som følge af reparationer, etc. på mere end 90 %. I perioden var den nede på 70 %. For tiden ligger Barsebäck 2 stille på femte måned og tilgængeligheden for reaktoren kan for 2003 komme ned på under 50 %. Sikkerhedskulturen blandt de ansatte på Barsebäckværket er mangelfuld. Ledelsen og de ansatte på Barsebäck 2 offentligt blevet irettesat af SKI for mangel på motivation i udførelsen af deres arbejde. For nyligt er der indledt en straffesag mod ledelsen på Barsebäckværket. SKI anmeldte ledelsen til politiet. Den offentlige anklager forventer at retssagen vil vare mindst et år. Hvis de anklagede dømmes, risikerer de bøder og fængselsstraf i op til to år. - 16/ Notaterne til dette foredrag kan rekvireres elektronisk ved en henvendelse til 12

13 Referencer og ordforklaringer A. Skepsis overfor kernekraften i Sverige fire hovedargumenter Argument 1: Sikkerhedsniveauet på de svenske kernekraftværker er for lavt Hvad er INES? Hvert ulykkestilfælde på et kernekraftværk kategoriseres efter bestemte kriterier efter en syvtrinskala ( International Nuclear Event Scale eller INES, der har fungeret siden 1991). Niveau 7 er en Tjernobyl-ulykke og niveau 5 en ulykke som i Harrrisburg. Siden 1991 er ingen katastrofe eller ulykke indtruffet i noget atomkraftværk i verden, derimod et antal afvigelser (niveau 1), hændelser (niveau 2) og alvorlige hændelser (niveau 3). For niveau 1 findes der ingen klar rapporteringspligt, hvorfor tallene ikke er umiddelbart sammenlignelige for de enkelte lande, men det kan dog konstateres, at østlandene rapporterer ofte. Hændelser på niveau 2 skal rapporteres indenfor 24 timer, og dette sker forholdsvis ensartet over hele verden. Kilder: Fredrik Lundberg, Världens dårligaste kärnkraft, Ordfront 6/2002. Ifølge forfatteren er INES rapporteringen ikke offentlig tilgængelig fra IAEA, men er i dette tilfælde frigivet af SKI. Ifølge Lundbergs artikel har SKI modsat sig internationale sammenligninger mellem såvel PSA tal som INES hændelser, hvorimod kernekraftoperatørernes egen organisation WANO fører sammenlignende statistikker, der dog ikke offentliggøres. Efter artiklen er blevet offentliggjort, har SKI imidlertid lagt de svenske INES tal ud på sin hjemmeside (http://www.ski.se/extra/tools/parser/index.cgi?url=/html/parse/index.html&selected=5&mainurl=ht tp://www.ski.se:80/extra/document/%3fmodule_instance%3d1%26action%3dshow_category%26i d%3d62). SKIs tal stemmer ikke helt overens med Lundbergs. For samme periode nævner SKI i alt 29 INES 1 uregelmæssigheder for de svenske kernekraftværker, men kun 5 INES 2 hændelser. Den sjette INES hændelse er sket på kerneteknikanlægget i Studsvik. Til gengæld er der registreret en alvorlig hændelse på INES 3 niveau også på kerneteknikanlægget i Studsvik i 2002, hvor høje radioaktivitetsniveauer blev målt på en pakke, indeholdende irridium-192. Argument 2: Den høje ulykkesfrekvens er i overensstemmelse med billedet af et presset kernekraftinspektorat I Sverige retter begge myndigheders tilsyn i forbindelse med kernekraftrelaterede emner sig mod de samme anlæg og de samme arbejdsprocesser, men med udgangspunkt i forskellige regelsæt og med forskellige formål for øje Statens Kärnkraftinspektion (SKI): Formålet med tilsyn er at eliminere ulykkesrisici gennem tekniske barrieresystemer, sikkerhed i driften og i håndteringen af kerneemnerne. Alle SKIs funktioner gælder kernekraft Statens Strålskyddsinstitut (SSI): Tilsynet gælder først og fremmest virkninger af bestråling af mennesker og miljø ved normal drift, dvs. personstrålebeskyttelse og strålebeskyttelsesspørgsmål ved transporter og håndtering af kerneaffald. Halvdelen af SSIs økonomiske ressourcer går til og 1/3 af de ansatte arbejder med kernekraftrelaterede aktiviteter. Undersøgelse nr. 1: Undersökning av svensk reaktorsäkerhet, (SRSS) Riskbedömning for Barsebäck, Utförd av MHB Technical Associates Palo Alto, Kalifornien, Januari 1978, Ds I 1978:33 - er kommissioneret af den Svenska Energikommissionens Arbetsgrupp för Säkerhet och Miljö. Undersøgelsen (SRSS) af reaktorsikkerheden lededes på vegne af Energikommissionen af MHB. 13

14 Undersøgelse nr. 2: I 1994 gav den svenske regering en international komité den opgave at undersøge de svenske tilsynsmyndigheder indenfor kernekraftområdet. Komitéens arbejde resulterede i rapporten Betänkande av Kommittén för internationell granskning av den svenska tillsynen inom kärnteknikområdet: Svensk kärnteknisk tillsynsverksamhet, (SOU 1996:73-74). Rapporten blev i et remissvar af den svenske Naturbeskyttelsesforening (SNF) kritiseret for ikke at være tilstrækkeligt uvildig. Af direktivet for undersøgelsen fremgik det, at rapporten skulle udføres af en uafhængig gruppe af svenske og udenlandske eksperter (jf. s. 16), men samtidigt blev SKNs ( Statens Kärnbränslenämnd ) tidligere cheftjenestemand konstitueret som formand for komitéen, uagtet at han tidligere i såvel SKN som NAK ( Nämnden for Använt Kärnbränsle ) havde deltaget i håndteringen af og tilsynet med de fænomener, som komitéen skulle undersøge. Af 6 nævnte direktiver (jf. s. 15) havde han i en eller anden kapacitet haft ansvar eller medansvar for forhold, som direkte angik direktiverne 2,3 og 4, jf. Naturskyddsföreningens remissvar af 20. januar 1997 på OM SKIs budgetter: age/1/2.html OM SSIs budgetter: OM NRCs budgetter: og En sammenligning mellem hele SKI og SSI og den finske Strålesikkerhedscentralen (STUK): Kilde: En sammenligning mellem hele SKI og SSI og det franske L'Institut de radioprotection et de sûreté nucléaire (IRSN) og l'autorité de sûreté nucléaire (ASN): Kilder: og Argument 3: Den høje ulykkesfrekvens og det pressede kernekraftinspektorat er i overensstemmelse med billedet af en kernekraftindustri i økonomisk krise Kilder: Kärnkraftverkens säkerhet och strålskydd, SOU 2003:100, Betänkande av Kärnsäkerhetsutredningen, Stockholm 2003 (http://miljo.regeringen.se/propositionermm/sou/pdf/sou2003_100.pdf), særligt s Argument 4: Den fysiske beskyttelse af de svenske kernekraftværker, som i forvejen er mangelfuld, er ikke blevet opgraderet efter 11. september 2001 Kilder: Stig Isaksson, The concept of physical protection of nuclear facilities in Sweden, Swedish Nuclear Power Inspectorate (SKI), SE Stockholm, Sweden, som præsenteret ved EUROSAFE forum 4-5. november 2002 i Berlin (http://www.eurosafeforum.org/ipsn/pdf/euro2_5_10_phys_prot_sweden.pdf) 14

15 SKI har baseret reglerne for fysisk beskyttelse af de svenske kernekraftværker på følgende trusselsbillede: (a) Angriberen har kendskab til værkets indretning, dets tekniske funktioner og overvågningsrutiner. (b) Angriberen er bevæbnet og i besiddelse af sprængstoffer. Våbentyperne og mængden af sprængstoffer kan henføres til, hvad der er almindeligt i Sverige. (c) Angriberen kan bestå af adskillige personer, der tiltvinger sig adgangen til værket. (d) Den tiltvungne adgang vil udløse en alarm. (e) Angriberen vil nogen tid efter alarmen er udløst besætte kernekraftværkets vigtigste driftscenter, kontrolrummet. (f) En gidsel kan blive udnyttet. Gidslet formodes at udføre beordrede handlinger indenfor hans kompetenceområde, men uden at den pågældende har adgang til informationer, der er fortrolige. (g) Angriberen kan blive hjulpet af en insider. (h) Angriberen er i stand til at erhverve kontrol med resten af værkets vitale områder efter en vis defineret tidsgrænse. Tidsgrænsen er baseret på den tid, som er nødvendig for at få kontrol med områderne udenfor kontrolrummet, og den tid, som er nødvendig for at sikre reaktorens drift, og den tid, som er nødvendig for at få personel bragt til stedet og overtage driften af reaktoren fra disse områder. (i) Eksplosioner udenfor vigtige områder kan finde sted. (j) Kernekraftværkets personale er ubevæbnet, Isaksson, s. 2. Security Gap: A Hard Look at the Soft Spots in Our Civilian Nuclear Reactor Security, (http://www.house.gov/markey/iss_nuclear_rep pdf), dvs. den såkaldte Markey-rapport. Igennem tiden har NRC udført styrke-mod-styrke øvelser kendt som Operational Safeguards Response Evaluations (OSRE) for at vurdere sikkerhedseffektiviteten ved kernekraftreaktorerne. I 37 ud af 81 OSREs (46 % af sikkerhedsprøverne) udført mellem august 1991 og august 2001 identificerede NRC svagheder, som tillod den angribende styrke at nå frem til et målsæt og simulere ødelæggelse af dette udstyr ( ), dvs. det udstyr, som det er nødvendigt at beskytte for at forhindre skade på reaktorkernen (siderne i svarene fra NRC som citeret i Markey rapporten). NRC identificerede alvorlige svagheder på 9 ud af 15 OSRE steder. Som nævnt ovenfor blev der identificeret alvorlige svagheder på 46 % af de testede steder mellem august 1991 og august Derudover blev der identificeret alvorlige svagheder på 47 % af de testede steder mellem august 2000 og august 2001 og korrektioner blev forlangt på 60 % af disse steder. Mest foruroligende er den omstændighed, at tre kernekraftværker, der blev undersøgt kort tid før 11. september 2001, Farley, Oyster Creek og Vermont Yankee, er de, der klarede sig dårligst. I en anden undersøgelse konstaterer NRC, at mellem 15 og 20 % af de amerikanske kernekraftværker ville blive påført skader, der kunne true deres sikkerhed, af bilbomber anbragt tæt ved værkernes overvågede områder Svenska Dagbladet, Skärpt såkerhet för kärnkraft d. 24/ Pressmeddelande: Svenska kärnkraftverk är tåliga mot flygplansstörtningar, , B. Skepsis overfor Barsebäckværket i særdeleshed 1. Hvad er definitionen på den værst tænkelige ulykke på Barsebäckværket? Kilder: Konsekvenser i Sverige av en stor kärnkraftolycka, En utredning utförd av Statens strålskyddsinstitut i samråd med Statens kärnkraftinspektion, september 1995, 43 sider, Bilag 1, s Hvad bestemmer konsekvenserne af et reaktorhavari? 3. Følgerne af den værst tænkelige ulykke af Barsebäckværket - en kort gennemgang af nogle de vigtigste undersøgelser: Undersøgelse 1: Undersökning av svensk reaktorsäkerhet, (SRSS) Riskbedömning for Barsebäck, Utförd av MHB Technical Associates Palo Alto, Kalifornien, Januari 1978, Ds I 1978:33 Undersøgelse 2: Som følge af Tjernobykatastrofen, der også ramte Sverige, bemyndigede den svenske regering den 11. juni 1987 chefen for Forsvarsministeriet at danne en komité, der skulle 15

16 udarbejde en rapport om det svenske beredskab for radioaktive og kemiske ulykker. Resultatet blev En sekretariatsrapport om samhällets åtgärder mot allvarliga olyckor, SSI 1987 (Fö 1987:01), 369 s., som bl.a. beskriver de beredskabsmæssige følger af en alvorlig ulykke på et svensk atomkraftværk. De centrale dele af rapporten er gengivet i Hvad er et filteranlæg? Filteranlægget installeret på Barsebäckværket har den funktion, at et radioaktivt udslip ledes gennem en bygning fyldt med sten og grus, som hvis det virker - vil kunne holde en stor del af det radioaktive udslip (på nær de luftbårne) tilbage. Undersøgelse 3: De beredskabsmæssige evalueringer i Sekretariatsrapporten fra 1987 behandles senere i en betænkning fra 1989, Samhällets åtgärder mot allvarliga olyckor, Betänkande av utredningen om kärnkraftsberedskapen, Statens offentliga utredningar 1989: 86, Stockholm 1989, 303 s. Personkredsen bag Betænkningen, der i det store og hele var den samme som den, der stod bag Sekretariatsrapporten, havde til opgave at drage de praktiske følger både af Sekretariatsrapporten og endnu en rapport fra juni 1988 med præliminære slutsætninger til brug for betænkningen og udmønte disse opgørelser i forslag til dermed korresponderende lovændringer. Undersøgelse 4: Konsekvenser i Sverige av en stor kärnkraftolycka, En utredning utförd av Statens strålskyddsinstitut i samråd med Statens Kärnkraftinspektion, september 1995, 43 sider, se særligt Tabel 8, Deponering af Cs-137 en måned efter udslip MW (termisk) reaktor, restrisikoudslip, s. 31, jf. s En sammenligning mellem de radioaktive udslip fra Tjernobylreaktoren og de mulige udslip fra Barsebäckværket Om indholdet af uran i Barsebäckreaktoren: Om Tjernobyl 4 udslipsscenarierne: CHERNOBYL, Assessment of Radiological and Health Impacts, 2002 Update of Chernobyl: Ten Years On, NUCLEAR ENERGY AGENCY, ORGANISATION FOR ECONOMIC CO- OPERATION AND DEVELOPMENT (OECD) 2002, s. 157, jf. Særligt om udslippet af cæsium-137 fra Tjernobyl 4: UNSCEAR 1988 REPORT, ANNEX D, Exposures from the Chernobyl accident, p. 5, CHERNOBYL TEN YEARS ON, RADIOLOGICAL AND HEALTH IMPACT, An Assessment by the NEA Committee on Radiation Protection and Public Health, November 1995, s. 18 og 20, Om mængden af cæsium-137 i Barsebäckreaktoren: En femårs cyklus for brændslet i reaktorkernen indikerer, at opbrændningen af brændslet ligger mellem 40 og 50 GWd/t med et middeltal på 45 GWd/t. Med en opbrænding af brændslet på 45 GWd/t vil inventaret af cæsium-137 i Barsebäck 2 ligge på 1,4 kg pr. ton af anvendt brændsel, dvs. en samlet mængde på omkring 105 kg i reaktorkernen, dvs. ca. 20 % mere end i Tjernobylreaktoren. 16

17 Hvad er GWd/t? GWd/t er den enhed, som udmåler opbrændingen af kernebrændslet. Den kan bruges som indikator for mængden af den energi, der produceres af reaktorbrændslet. En højere opbrænding betyder, at den samme mængde brændstof, dvs. et brændselselement, kan levere mere energi, hvilket i praksis tillader en reaktor at producere ved fuld kraft gennem længere tid med det samme brændselssæt. Som ved enhver anden energi-måleenhed, defineres den energi, der leveres af en brændselsenhed (målt i tons materiale), gennem multiplikation af kraft (GW) med en tidslængde (dag). En opbrænding på 50 GWd/t betyder, at hvert ton anvendt kernebrændsel i gennemsnit har produceret hvad der svarer til 50 GW energi på en enkelt dag i løbet af tusinds dages placering i reaktoren (4 til 5 år). Om mængden af anvendt kernebrændsel i Barsebäck 2: Swedish implementation of the obligations of the Joint Convention, Ds 2003:20, 180 sider, (http://www.ski.se/dynamaster/file_archive/030423/3ac68b07a100a3ab0d4c74e968a02cba/ski%5f K%e4rnavfallskonventionsrapport.pdf). Rapporten opgiver følgende inventarliste for de svenske kernekraftværker (Brugt kernebrændsel oplagret 31/ : Antal positioner til brugte brændselselementer, antal brugte brændselselementer, tons): Barsebäck 2: , Oskarshamn 1: , Oskarshamn 2: , Oskarshamn 3: , Forsmark 1: 1) , Forsmark 2: 1) , Forsmark 3: 1) , Ringhals 1: , Ringhals 2: , Ringhals 3: , Ringhals 4: Noter 1) Data fra 10/ Hvad er de sundheds- og miljømæssige følger af Tjernobylkatastrofen? Kilder: 6. Hvor store økonomiske tab vil den værste tænkelige ulykke på Barsebäckværket kunne påføre det danske samfund? BARSEBÄCKSOFFENSIV, Risiko- og konsekvensscenarier for den værst tænkelige ulykke på Barsebäckværket, København 2003, De amerikanske opgørelser: Efter ulykken på kernekræftværket Three Mile Island i 1979 bestilte det amerikanske kernekraftinspektorat (NRC) en rapport hos den regeringsfinansierede forskningsinstitution Sandia National Laboratory - Calculation of Reactor Accident Consequences (CRAC-2) for U.S. Nuclear Power Plants (Health Effects and Costs), Washington, DC: Nuclear Regulatory Commission, 1982 om følgerne af et alvorligt reaktorhavari på de amerikanske kernekraftværker. Keith O. Fultz, A Perspective on Liability Protection for a Nuclear Plant Accident, Government Accounting Office, GAO/RCED87-124, June 1987, side 40, jf. og 7. I hvilket omfang vil de økonomiske tab for det danske samfund som følge af den værste tænkelige ulykke på Barsebäckværket blive erstattet? Hvad angår erstatningsansvaret for en alvorlig ulykke på et kernekraftværk, der berører en international tredjepart, findes der to ansvarsniveauer: Et for ejeren af værket og et for staten. Ifølge Annex to Sweden s second national report under the Convention on Nuclear Safety, Ds 2001:41(http://www.ski.se/extra/tools/parser/index.cgi?url=/html/parse/index.html&selected=5&mainurl=/extra/docum ent/%3fmodule_instance=1%26action_show_category.1.%3d1), er loven om kernekraftansvar den lov i Sverige, som implementerer pligterne i forbindelse med de praktiske betingelser for forsikring af kernekraftværker, som de er defineret i Pariserkonventionen og den supplerende Bruxelleskonvention i den nationale ret. Ifølge denne lov er 17

18 operatøren af en nuklear Installation, som er kilden til en nuklear ulykke, forpligtet til at yde erstatning til dem, der lider personlig skade eller et økonomisk tab som en følge heraf. Erstatningsbeløbet er blevet hævet til stadighed siden loven blev vedtaget i Den nuværende overgrænse, som trådte i kraft d. 1. april 2001, er på 300 millioner Specielle Trækningsrettigheder (SDR), hvad der svarer til omkring 2,67 milliarder DKK (3,3 milliarder SEK). Loven skaber rammerne for en erstatning, der er højere end den, som Pariserkonventionen og den supplerende Bruxelleskonvention garanterer. Hvis der finder en nuklear hændelse sted, som en operatør af en nuklear installation i Sverige er ansvarlig for, og de beløb, som er til rådighed i medfør af de to konventioner, ikke er tilstrækkelige til at yde fuld erstatning, vil staten kompensere ofrene ud fra et maksimumbeløb på 4,86 milliarder DKK (6 milliarder SEK) pr. hændelse. Denne ekstra erstatningsrække er kun til rådighed i forbindelse med nukleare skader i Sverige, Danmark, Finland, Norge eller i territorier tilhørende andre undertegnere af den supplerende Bruxelleskonvention (og det kun i den udstrækning, at denne underskrivende part tilbyder lignende yderligere erstatning for skader lidt i Sverige). En person, som ønsker at kræve erstatning efter loven om kernekraftansvar må gøre det inden tre år efter at være blevet klar over hans eller hendes ret til erstatning eller under alle omstændigheder inden 10 år efter den nukleare ulykke, der forårsagede det tab, der gav anledning til kravet. Loven fastlægger også hvilke svenske domstole, der har jurisdiktion i forbindelse med et bestemt krav om erstatning. For nyligt har EU-kommissionen givet grønt lys for en udvidelse af den internationale dækning af risikoen ved kernekraft (IP/03/1000, Brussels, 11 juli 2003, Kerneenergi: Kommissionen godkender udvidelse af den internationale risikodækning, 0 RAPID&lg=EN&display). Kommissionen har godkendt to forslag til afgørelser om bemyndigelse af de medlemsstater, der er kontraherende parter i Paris-konventionen, til at undertegne og ratificere protokollen om ændring af Paris-konventionen. Konventionen fastlægger vilkårene for det civilretlige ansvar, der påhviler indehaveren af et nukleart anlæg, og reglerne om erstatning til ofre for nukleare ulykker. Den nye protokol vil gøre det muligt at øge erstatningen til ofre for nukleare ulykker og at udvide konventionens anvendelsesområde. Således er begrebet nuklear skade i protokollen til Paris-konventionen udvidet til at omfatte miljøskader, immaterielle skader og udgifter til forebyggende foranstaltninger. Beløbet for operatørens erstatningsansvar hæves således fra 15 millioner særlige trækningsrettigheder (cirka 21 mio. EUR den 1. januar 2002) til mindst 5,2 milliarder DKK (700 millioner EUR). Operatøren skal have en forsikring eller anden økonomisk garanti, der dækker dette beløb. Sideløbende forhøjes de supplerende erstatningsbeløb, der er fastsat i Bruxelles-konventionen, så det maksimale erstatningsbeløb bliver 11,1 milliarder DKK (1.500 millioner EUR). Rådet for den Europæiske Union har endnu ikke udtalt sig om forslagene. Det amerikanske erstatningsniveau: Price-Anderson Loven, der trådte i kraft i 1957 (Section 170 of the Atomic Energy Act of 1954, 42 U.S.C som forlænget i the Energy Policy Act of 2003 H.R. 2983), fritager ligesom sit svenske modstykke kernekraftindustrien for at skulle betale fuld erstatning udover en vis grænse i tilfælde af ulykke på et kernekraftværk. Loven yder finansiel beskyttelse imod følgerne af en ulykke på to områder: Det primære og det sekundære. Lovens primære beskyttelsesniveau implicerer, at alle reaktoroperatører skal tegne en ansvarsforsikring på ca. 1,36 milliarder DKK (200 millioner USD) pr. reaktor. Den primære forsikringsgrænse blev senest hævet i 1988, men har ikke siden været inflationssikret. Den primære forsikring leveres af American Nuclear Insurers (ANI), en sammenslutning af forsikringsselskaber. Loven foreskriver, at kernekraftoperatørerne deltager i et sekundært retrospektivt vurderingsprogram for at kunne dække skader over grænsen på 1,36 milliarder DKK. Skader over denne grænse dækkes ligeligt i forhold til det samlede antal reaktorer op til en grænse på ca. 570 millioner DKK (83,9 millioner USD) pr. reaktor pr. ulykke (en afgift på 5 % ville også kunne afkræves til dækning af juridiske omkostninger). Disse såkaldte retrospektive forsikringspræmier vil blive udbetalt i rater på ca. 68 millioner DKK om året (10 millioner USD) indtil maksimumbeløbet nås. De retrospektive præmier justeres i forhold til inflationsraten hvert femte år. Price-Anderson loven dækker for tiden 106 reaktorer, hvoraf 103 er i drift. Som et resultat heraf vil loven kunne garantere omkring 62 milliarder DKK (9,09 milliarder USD) i erstatning i tilfælde af en nuklearulykke. Betaling af erstatninger over dette kombinerede primære og sekundære loft vil forudsætte intervention fra den amerikanske kongres. Ifølge loven er kun ejerne og operatørerne af kernekraftreaktorer erstatningsansvarlige i tilfælde af en reaktorulykke. Virksomheder, som har designet reaktorer eller leveret reaktordele eller andre ydelser, er fritaget for ansvar jf. Som i Pariserkonventionen er det fastsat i den svenske lov om kernekraftansvar, at operatøren af en nuklear installation er erstatningsansvarlig, selvom han ikke har handlet uagtsomt (det såkaldte objektive ansvar). Operatøren er imidlertid ikke ansvarlig for nuklearskader, forårsaget af en ulykke direkte opstået som følge af krig, væbnet konflikt, borgerkrig eller oprør eller opstået som følge af en alvorlig naturkatastrofe af exceptionel karakter. (Jf. Swedish Nuclear Liability Act, Section 11, paragraph a and b, Dette vil formentlig betyde, at operatøren af Barsebäck 2 ikke vil være ansvarlig for nuklearskader i Danmark 18

19 forårsaget af et terroristangreb på værket. Hvis operatøren ikke er ansvarlig for nuklearskader i Danmark, er den svenske stat det heller ikke. 8. Risikoscenarier: Hvordan kan den værste tænkelige ulykke på Barsebäckværket tænkes at ske? (A) Et terroristangreb i form af et flystyrt: Kilder: John Large & Mycle Schneider, International Terrorism - The Vulnerabilities and Protection of Nuclear Facilities, First presented at the Oxford Research Group Nuclear Terrorism in Britain: Risks and Realities seminar at Rhodes House, Oxford of 4 December 2002, s. 4-5, Dr Helmut Hirsch, Danger to German nuclear power plants from crashes by passenger aircraft, Hannover, November 2001,http://archive.greenpeace.org/nuclear/germannucplantsafety.pdf Ifølge den tyske rapport bør man se på følgende ting, når man diskuterer virkninger af et styrt af et stort passagerfly: (1) De mekaniske påvirkninger fra selve styrtet på de berørte bygninger, (2) ødelæggelse på grund af flyvende vragdele og (3) virkningerne af ild der, hvor flyets brændstof brænder. Virkningen af et styrt afhænger af massen og farten på flyet og det område, som bliver ramt og den udstrækning, i hvilken bygningsstrukturerne bliver brudt ned (jo mindre område, desto mere koncentreret og større virkning). En større masse på et passagerfly spreder virkningen af styrtet over et større område. Samtidigt udgør maskinerne kompakte missiler, som kan veje adskillige tons. Afhængigt af de valgte forudsætninger vil hastigheden af styrtet sandsynligvis være lavere i tilfælde af et uforsætligt styrt, eftersom ulykker først og fremmest indtræffer ved start og landing. I tilfælde af et forsætligt udført styrt, hvad der kan betyde et brat dyk fra stor højde, må højere hastigheder forventes. F.eks. anslår Markey rapporten, at de fly, der blev brugt i terroristangrebene mod World Trade Center og Pentagon fløj med en fart på mellem 533 km/t og 818 km/t, da de ramte deres mål. I al almindelighed kan det siges ud fra den viden, der for øjeblikket findes om emnet at selv ved et uforsætligt styrt af et stort passagerfly vil reaktorbygningen sandsynligvis blive penetreret, hvis der sker et direkte træf. Denne mulighed kan ikke udelukkes selv med et passagerfly af mellemstørrelse (f.eks. Airbus A-320). Sandsynligheden vokser i tilfælde af et forsætligt styrt med højere hastighed, jf. s De flytyper, der må frygtes i denne sammenhæng er de følgende (flytype, maksimum startvægt, maksimum brændstofreserver): Boeing ,090 kg 26,035 l, Boeing , 396,890 kg, 216,840 l, Boeing ER, 204,120 kg, 90,770 l, Airbus A ,000 kg 29,660 l, Airbus A ,000 kg 194,880 l, Airbus A-380-F, 590,000 kg, 310,000 l. Security Gap: A Hard Look at the Soft Spots in Our Civilian Nuclear Reactor Security, (http://www.house.gov/markey/iss_nuclear_rep pdf), dvs. den såkaldte Markey-rapport. WISE-Paris har skønnet, at et udslip af cæsium-137 kan være op til 100 % (fra 50 %) i tilfælde af et flystyrt, selvom instituttet er blevet stærkt kritiseret for denne vurdering: Muligheden for en zirconium ild, efterfulgt af et tab af vand, stammer fra pakningen af brændselsbassiner til høj tæthed [Thompson, 2000a]. En vandtabsulykke i D kølebassinet kunne lede til en frisætning af op til 100 % af den samlede mængde af cæsium-137 indeholdt i de oplagrede 1,745 tons anvendt brændsel på grund af exotermiske oxideringsreaktioner i zirconium og andre metaller [NRC, 2000], Schneider, M. (Dir.), POSSIBLE TOXIC EFFECTS FROM THE NUCLEAR REPROCESSING PLANTS AT SELLAFIELD AND CAP DE LA HAGUE, ANNEX 19, Comparison of Caesium-137 Contained in Spent Fuels Stored at La Hague and Released During the Chernobyl Accident, s WISE-Paris, Report commissionned by STOA, European Parliament, 2001, (B) Andre årsager til en alvorlig ulykke på Barsebäckværket Platts: Barsebaeck-2 may have broken nuclear law, Stockholm (Nuclear News Flashes)--23Oct2003. I en avisartikel med overskriften Sløsethed i Barsebäck bekymrer myndighederne i Dagens Industri 1/9 2001, er Christer Viktorsson, chefen for SKI s afdeling for reaktorsikkerhed, citeret for følgende udtalelse: Vi var dernede (på 19

20 Barsebäckværket) i maj måned og mærkede, at der var sket noget, at deres holdning til tingene var ændret. Og artiklen fortsætter: Viktorsson mener, at årsagen til den manglende motivation er, at det stadigvæk er usikkert, hvad der vil ske med kernekraftværket. Det er noget, Barsebäcks informationschef Lars-Gunnar Fritz er enig i: Problemet er usikkerheden. Det hjælper ikke, at man er god til sit job. Politikerne kan stadigvæk beslutte sig til at lukke værket. En inspektion af kernekraftværket i juli viste af et antal sprængskiver havde været forkert installeret i et år. Dette undersøges nu af SKI, men så tidligt som i maj udtrykte tilsynsmyndigheden et ønske om, at værkets ledelse påbegyndte et sikkerhedsprogram. SKI har planer om at følge Barsebäckværkets sikkerhedsaktiviteter nærmere her til sommer, jf. Dow Jones Newswires, ET, og klagare.pdf 20

Barsebäcksoffensivs (BBOFF) remissvar af 27/2 2004 til Kärnsäkerhetsutredningens rapport Kärnkraftverkens säkerhet och strålskydd

Barsebäcksoffensivs (BBOFF) remissvar af 27/2 2004 til Kärnsäkerhetsutredningens rapport Kärnkraftverkens säkerhet och strålskydd Barsebäcksoffensivs (BBOFF) remissvar af 27/2 2004 til Kärnsäkerhetsutredningens rapport Kärnkraftverkens säkerhet och strålskydd Baggrunden for remissvaret: Fredag d. 7/11 2003 blev rapporten Kärnkraftverkens

Læs mere

Risiko- og konsekvensscenarier for den værst tænkelige ulykke på Barsebäckværket

Risiko- og konsekvensscenarier for den værst tænkelige ulykke på Barsebäckværket Risiko- og konsekvensscenarier for den værst tænkelige ulykke på Barsebäckværket Barsebäcksoffensivs (BBOFF s) udkast af d. 31/8 2003 til et notat om Beredskabsstyrelsens svar i Folketinget på spørgsmål

Læs mere

SKIs synspunkter i forbindelse med Den danske holdning til Barsebäckværket og dens baggrund

SKIs synspunkter i forbindelse med Den danske holdning til Barsebäckværket og dens baggrund OBS: DET FØLGENDE ER IKKE EN ELEKTRONISK KOPI, MEN EN OVERSÆTTELSE AF DEN OPRINDELIGE TEKST FORETAGET AF MILJØORGANISATIONEN NOAH. STATENS KÄRNKRAFTINSPEKTION Dato/Date: 2004-8-30 Swedish Nuclear Power

Læs mere

Fukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik

Fukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Fukushima Daiichi Nuclear Accident Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Source:DOE/ EIA IEO 2011 Source:DOE/ EIA IEO 2011 Hvorfor kernekraft? Vi mangler energi Hensyn til klima og miljø Forsyningssikkerhed

Læs mere

Europaudvalget 2011 3097 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 3097 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 3097 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Forsvarsministeriet Klima- og Energiministeriet 26. maj 2011 SAMLENOTAT 4. Stress test af kernekraftværker KOM-dokument foreligger

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

24. maj 2004 Barsebäckværket er fejlplaceret Barsebäck 2 skal ikke miljøgodkendes det skal lukkes! Indledning

24. maj 2004 Barsebäckværket er fejlplaceret Barsebäck 2 skal ikke miljøgodkendes det skal lukkes! Indledning 24. maj 2004 Barsebäckværket er fejlplaceret Barsebäck 2 skal ikke miljøgodkendes det skal lukkes! Indledning Det er grotesk og en uhørt provokation i Danmark at Barsebäckværkets ejere nu vil ansøge om

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS DIREKTIV KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.4.2003 KOM(2003) 186 endelig 2003/0075 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 92/79/EØF og 92/80/EØF med henblik på at bemyndige

Læs mere

Afsnit Indhold Side nr.

Afsnit Indhold Side nr. Udvidede Danske Betingelser Bilag nr. 02.10 lbnr. 01 Afsnit Indhold Side nr. 1.0 Forsikringens omfang... 1 2.0 Havari Grosse... 1 3.0 Forsikringen dækker særlige omkostninger... 1 4.0 Forsikringens undtagelser...

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

Forsikringsbetingelser for ERHVERVSANSVARSFORSIKRING

Forsikringsbetingelser for ERHVERVSANSVARSFORSIKRING Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for ERHVERVSANSVARSFORSIKRING i tilslutning til dansk lovgivning om forsikringsaftaler m.v. Indholdsfortegnelse: 10 Hvem er

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 09.04.2001 KOM(2001)197 endelig BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om anvendelse af forskellige ventilationssystemer

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Artikel 1. Genstand og anvendelsesområde

Artikel 1. Genstand og anvendelsesområde L 107/76 25.4.2015 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2015/656 af 4. februar 2015 om betingelserne, hvorunder kreditinstitutter har tilladelse til at medregne foreløbige overskud og overskud ved

Læs mere

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern 6. marts 2009 /pkj Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning Den nuværende finansielle krise påvirker det danske og internationale

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

3) Beskatning til kommunerne af faste ejendomme (den amtskommunale grundskyldpromille for landbrugsejendomme og lignende ejendomme og for skovbrug).

3) Beskatning til kommunerne af faste ejendomme (den amtskommunale grundskyldpromille for landbrugsejendomme og lignende ejendomme og for skovbrug). EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 02.VI.2006 K(2006)2288 Vedrørende: Statsstøtte nr. N 214/2006 - Danmark Beskatning til kommunerne af faste ejendomme (den amtskommunale grundskyldpromille for landbrugsejendomme

Læs mere

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

Med nye roamingpriser bliver det igen billigere at ringe hjem, men (endnu) ikke at sms'e over grænserne

Med nye roamingpriser bliver det igen billigere at ringe hjem, men (endnu) ikke at sms'e over grænserne IP/08/1276 Bruxelles, den 28. august 2008 Med nye roamingpriser bliver det igen billigere at ringe hjem, men (endnu) ikke at sms'e over grænserne Den 30. august bliver det billigere at ringe op og blive

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

RÅDETS AFGØRELSE 2014/512/FUSP

RÅDETS AFGØRELSE 2014/512/FUSP 31.7.2014 L 229/13 RÅDETS AFGØRELSE 2014/512/FUSP af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537. Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation. Hr. minister, 1.

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537. Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation. Hr. minister, 1. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537 Vedr.: Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation Hr. minister, 1. PROCEDURE Ved brev af 11. april 2001, der blev registreret samme

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 Kernekraft - i dag og i morgen Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 DTU og Risø DTU Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 7000 studerende, 4200 ansatte, omsætning 3,2 mia. kr. Risø DTU er nationallaboratorium

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II")

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED (SOLVENS II) DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II") 1 Formål og ikrafttræden Solvens II udgør grundstenen i den europæiske regulering af forsikrings-

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0546 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0546 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0546 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.10.2015 COM(2015) 546 final 2015/0254 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om tilladelse til Letland til

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne har 3,8 km til nærmeste apotek, og det er 90 procent af danskerne tilfredse

Læs mere

Kontrakt. Afbrydelighedsaftale for 2011/ Grundlag. (Samlet betegnet som "Parterne")

Kontrakt. Afbrydelighedsaftale for 2011/ Grundlag. (Samlet betegnet som Parterne) Kontrakt Energinet.dk Lautruphøj 5-7 2750 Ballerup ( Energinet.dk Gastransmission ) og Navn: Adresse: ( Forbrugeren ) (Samlet betegnet som "Parterne") Afbrydelighedsaftale for 2011/2012 1 Grundlag Nærværende

Læs mere

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser 25. marts 2004 A5-0155/37 ÆNDRINGSFORSLAG 37 37 Betragtning 10 (10) En sådan lovgivning bør forbyde forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og. Tjenesteydelser

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 28.06.2013 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0677/2009 af Maria Luise Rau, tysk statsborger, om det spanske elselskab Iberdrolas opkrævning

Læs mere

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0387/2002),

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0387/2002), P5_TA(2002)0594 Beskyttelse af forsøgsdyr Europa-Parlamentets beslutning om Rådets direktiv 86/609/EØF om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål (200/2259(INI)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

1.1.2 skibets eller fartøjets stranding, grundstødning, synken eller kæntring,

1.1.2 skibets eller fartøjets stranding, grundstødning, synken eller kæntring, Vareforsikring - Begrænsede danske betingelser 2010 21.04.2010 skal gøre opmærksom på, at disse betingelser er vejledende. Der er således ikke noget til hinder for, at forsikringsselskabet og forsikringstageren

Læs mere

Sikkerhedsvurderinger

Sikkerhedsvurderinger Sikkerhedsvurderinger CERTA har specialiseret sig i at yde uafhængig og sagkyndig bistand til virksomheder i forbindelse med håndteringen af sikkerhedsmæssige trusler og risici. Et væsentlig element i

Læs mere

Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler 1)

Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler 1) Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler BEK nr 1185 af 06/12/2004 (Gældende) Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring,

Læs mere

Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1)

Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1) Bekendtgørelse nr. 192 af 2. april 2002 Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1) I medfør af 1, stk. 2, i lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi-

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erstatning for atomskader (nukleare skader)

Bekendtgørelse af lov om erstatning for atomskader (nukleare skader) LBK nr 993 af 09/09/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-702-0019 Senere ændringer til forskriften LOV nr 492 af 17/06/2008

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

DEKOMMISSIONERINGEN AF DE NUKLEARE ANLÆG PÅ RISØ

DEKOMMISSIONERINGEN AF DE NUKLEARE ANLÆG PÅ RISØ DEKOMMISSIONERINGEN AF DE NUKLEARE ANLÆG PÅ RISØ HVEM ER VI? Dansk Dekommissionering [DD] er ansvarlig for afviklingen af de nukleare anlæg på Risø. Vi er en selvstændig, statslig virksomhed under Uddannelses-

Læs mere

ANSVARSFORSIKRING TIL ADVOKATVIRKSOMHED SPØRGESKEMA

ANSVARSFORSIKRING TIL ADVOKATVIRKSOMHED SPØRGESKEMA ANSVARSFORSIKRING TIL ADVOKATVIRKSOMHED 1. generel info SPØRGESKEMA Virksomhedens navn: Telefon: Virksomhedens adresse: CVR nummer: _ Kontaktperson: Mailadresse: Website: Betjener (forsikringsmægler eller

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.01.2002 KOM(2002) 19 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Grækenland til at træffe en foranstaltning, der fraviger artikel

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Industri, Forskning og Energi FORELØBIG 2005/2027(INI) 31.5.2005 UDKAST TIL BETÆNKNING om anvendelsen af de finansielle ressourcer beregnet til nedlukning

Læs mere

Salgs og leveringsbetingelser Solido Networks

Salgs og leveringsbetingelser Solido Networks 1 Konsulent- og serviceydelser Salgs og leveringsbetingelser Solido Networks Omfang Nærværende dokument fastlægger de almindelige betingelser for firmaet Solido Networks ( Leverandøren ) leverance til

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.7.2010 KOM(2010)399 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om Kongeriget Sveriges gennemførelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at tobak,

Læs mere

Statsstøtte nr. N 314/2006 Danmark Eftergivelse af gæld for socialt udsatte personer til offentlige virksomheder

Statsstøtte nr. N 314/2006 Danmark Eftergivelse af gæld for socialt udsatte personer til offentlige virksomheder EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 06.XII.2006 K(2006)5844 endelig Vedr.: Statsstøtte nr. N 314/2006 Danmark Eftergivelse af gæld for socialt udsatte personer til offentlige virksomheder Hr. udenrigsminister

Læs mere

Omkring 2-3 virksomheder forventes at være berettiget til afgiftslettelsen.

Omkring 2-3 virksomheder forventes at være berettiget til afgiftslettelsen. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.IV.2005 C (2005)1309 Vedr.: Statsstøtte N 317/A/2004 Danmark "Energiafgiftslettelse for visse former for fremstilling af aminosyrer" Hr. minister, 1. SAGSFREMSTILLING

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.3.2015 COM(2015) 76 final 2015/0040 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i det blandede udvalg, der er nedsat

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. 2) Ved brev af 28. september 2012 anmeldte de danske myndigheder en ændring af foranstaltningen.

EUROPA-KOMMISSIONEN. 2) Ved brev af 28. september 2012 anmeldte de danske myndigheder en ændring af foranstaltningen. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.7.2013 C(2013) 4772 final TIL OFFENTLIGGØRELSE Dette dokument er et internt kommissionsdokument, som der udelukkende gives indsigt i til orientering. Emne: Statsstøtte

Læs mere

Klage over Energistyrelsens afgørelse af 20. oktober 2009 om tilladelse

Klage over Energistyrelsens afgørelse af 20. oktober 2009 om tilladelse Estonian Naturalists' Society Att.: Ivar Puura P.O. Box 43 Struve str. 2 TARTU 51003 Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til KOMMISSIONENS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til KOMMISSIONENS FORORDNING DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2003) Forslag til KOMMISSIONENS FORORDNING af [ ] om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til tilbagekøbsprogrammer

Læs mere

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Dekommissioneringen af de nukleare anlæg på Risø. Udgivet januar 2010

Dekommissioneringen af de nukleare anlæg på Risø. Udgivet januar 2010 Dekommissioneringen af de nukleare anlæg på Risø Udgivet januar 2010 Vejen til greenfield Dekommissionering betyder at tage ud af drift. Ved nukleare anlæg dækker det over nedbrydning og rensning af anlæggene,

Læs mere

Almindelige leveringsbetingelser

Almindelige leveringsbetingelser Såfremt der ikke er aftalt andet gælder følgende leveringsbetingelser for produkter, der bliver leveret af HAGENS FJEDRE A/S: Almindelige leveringsbetingelser Anvendelse 1.Nedenstående, almindelige leveringsbetingelser

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0713 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0713 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0713 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.11.2016 COM(2016) 713 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udgifter under EGFL Alarmsystemet

Læs mere

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. november 2016 (OR. en) 14166/16 FISC 187 ECOFIN 1014 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 8. november 2016 til: delegationerne

Læs mere

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR KK-METAL P/S

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR KK-METAL P/S SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR KK-METAL P/S 1. Anvendelse 1.1 Almindelige salgs- og leveringsbetingelser ( Betingelserne ) gælder for alle aftaler om KK-Metal P/S s, CVR-nummer 37841676, ( Virksomheden

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 2010/2167(DEC) 1.2.2011 UDKAST TIL BETÆNKNING om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg

Bekendtgørelse om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg Bekendtgørelse om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg I medfør af 60 a, stk. 2, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 948 af

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 29. januar 2002 FORELØBIG 2001/0282(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og

Læs mere

SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002

SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002 NOTAT 50 02.12.2015 SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002 Hvordan ser SU en ud i landene omkring os, hvor stor er den sociale mobilitet i uddannelsessystemerne, og hvad har den norske

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Bilag 17 - Benchmarking

Bilag 17 - Benchmarking Bilag 17 - Benchmarking Version 0.9 05-05-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 3 2 BILAGETS INDHOLD... 4 3 DEFINITIONER... 4 4 BENCHMARKINGENS OMFANG... 4 5 PRISERNES KONKURRENCEDYGTIGHED... 4

Læs mere

Greenpeace kommentarer til VVM-program 2013 for Fennovoima

Greenpeace kommentarer til VVM-program 2013 for Fennovoima København, 22. november 2013 Greenpeace kommentarer til VVM-program 2013 for Fennovoima Indledende bemærkninger I forhold til Fennovoima s planlagte atomkraft-projekt skal Finland ifølge Espoo konventionens

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.4.2015 COM(2015) 148 final 2015/0074 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om bemyndigelse af Danmark til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger

Læs mere

Oversvømmelsesdirektivet

Oversvømmelsesdirektivet Oversvømmelsesdirektivet Kirsten Flemming Hansen By- og Landskabsstyrelsen Oversvømmelsesdirektivet Europa-parlamentets og rådets direktiv om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser Trådte

Læs mere

(2014/434/EU) AFSNIT 1 PROCEDURE FOR ETABLERING AF ET TÆT SAMARBEJDE. Artikel 1. Definitioner

(2014/434/EU) AFSNIT 1 PROCEDURE FOR ETABLERING AF ET TÆT SAMARBEJDE. Artikel 1. Definitioner 5.7.2014 L 198/7 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 31. januar 2014 om et tæt samarbejde med de kompetente nationale myndigheder i deltagende medlemsstater, der ikke har euroen som valuta (ECB/2014/5)

Læs mere

Kernekraft Udnyttelse af kernekraft til elfremstilling

Kernekraft Udnyttelse af kernekraft til elfremstilling Kernekraft Udnyttelse af kernekraft til elfremstilling Det svenske kernekraftværk ved Oskarshamn Kernereaktoren (kontrolleret kædereaktion) Efter 2. verdenskrig skete der en intensivering af forskningen

Læs mere

Forsikringsbetingelser for

Forsikringsbetingelser for Gjensidige Forsikring Otto Mønsteds Plads 11 DK-1563 København V Tlf. +45 70 10 90 09 Fax +45 70 10 10 09 CVR-nr. 33 25 92 47 info@gjensidige.dk www.gjensidige.dk dansk filial af Gjensidige Forsikring

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

L 66/38 Den Europæiske Unions Tidende

L 66/38 Den Europæiske Unions Tidende L 66/38 Den Europæiske Unions Tidende 8.3.2006 AFTALE mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig

Læs mere

Undersøgelse af kommunikationsindsats ifm. Fukushima-hændelsen

Undersøgelse af kommunikationsindsats ifm. Fukushima-hændelsen Undersøgelse af kommunikationsindsats ifm. Fukushima-hændelsen Tabelrapport EPINION KØBENHAVN EPINION AARHUS EPINION SAIGON RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK SØNDERGADE

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi FORELØBIG 2003/0282(COD) 12. februar 2004 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Industripolitik,

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod at bringe skæreudstyr af slagletypen til bærbare håndholdte buskryddere i omsætning 1)

Bekendtgørelse om forbud mod at bringe skæreudstyr af slagletypen til bærbare håndholdte buskryddere i omsætning 1) BEK nr 681 af 10/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20120245305 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Miljøregulering af virksomheder. Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus

Miljøregulering af virksomheder. Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus Miljøregulering af virksomheder Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus Kategorisering 1. Godkendelsespligtige a) Bilag 1-virksomheder ( de store ) a1) IPPC a2) Få andre typer b) Bilag 2 ( de forenklede )

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 28.07.2004 KOM(2004) 524 endelig SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om anvendelsen af artikel 4 og 5

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 24.10.2012 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0230/2009 af Spiridon Andriopoulos, græsk statsborger, om de græske myndigheders manglende hensyntagen

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2013 COM(2013) 776 final 2013/0384 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

10/01/2012 ESMA/2011/188

10/01/2012 ESMA/2011/188 Retningslinjer og henstillinger Samarbejde, herunder delegation, mellem ESMA, de kompetente myndigheder og de kompetente sektormyndigheder i henhold til forordning (EU) nr. 513/2011 om kreditvurderingsbureauer

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

EVAKUERING AF SÅREDE

EVAKUERING AF SÅREDE ,, EVAKUERING AF SÅREDE Sygehuset skal gøres klart til at tage imod strømme af sårede. Derfor skal vi have flyttet de mindre akutte patienter til midlertidigt ophold på nødhospital på Morten Børup Skolen,

Læs mere