Hvorfor kan jeg ikke blive udredt?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor kan jeg ikke blive udredt?"

Transkript

1 Leverforeningen Nr. 3 August 2015 Side 8 Hvorfor kan jeg ikke blive udredt? Mai-Britt Corsini, 54 FRIVILLIGE FOLKEMØDET PÅRØRENDE SOMMERTUR KRONIKERE

2 2 LEDER Lidt eftertænksomhed Af Lone McColaugh, landsformand for Leverforeningen I dette nummer af Levernyt har vi en beretning om et af vore medlemmers otte års lange sygdomsforløb. Et forløb, som ulykkeligvis ikke har ledt frem til en diagnosticering, og som har bevaret Mai-Britt Corsini i et ingenmandsland, som hun selv udtrykker det. Det er et nærmest grotesk forløb at læse om, og som automatisk får læseren til at stille spørgsmålet Hvad er der gået galt? - for noget må være gået galt. Vores sundhedssystem skulle være gearet til at hjælpe borgere, som er syge på den ene eller anden måde. Det er i hvert fald det, vi alle forventer. At der så er personer som Mai-Britt med så mange og komplicerede symptomer, som ikke kan diagnosticeres 100%, viser kun med al tydelighed, at systemet skal leve op til de forventninger om samarbejde, vi som brugere af systemet har behov for. Der skal gøres alt for, at vi som brugere får en hurtig, smidig og effektiv behandling og en oplevelse af, at systemet er til for os. Hverken patienter eller pårørende skal bruge helt unødvendige ressourcer, såvel personlige som økonomiske, i et krævende sygdomsforløb, hvor måske alle ens livsforhold er under stærkt pres. En anden artikel viser desværre, at praktiserende læger ikke ved nok om de sygdomme, som kroniske patienter kommer med. Mange patienter udtrykker, at deres egen læge bruger alt for lang tid, før de får afklaret et sygdomsforløb. Mange mener, at de praktiserende læger bør få styrket deres kompetencer. Nok igen et område, der bør sættes ressourcer ind på. Et tredje emne, der skaber lidt eftertænksomhed, er dét, at der skal dyre kampagner i medierne, for at danskerne får sig tilmeldt donorregistret. I den uge i juni, hvor der var kampagne i medierne om organdonation, tilmeldte personer sig til registeret. Det er jo dejligt, men det skulle gerne være sådan, at alle borgere selv var tvunget til at tage stilling til spørgsmålet om organdonation. Men så længe, vi skal have spørgsmålet serveret direkte ex. gennem medierne, er det nødvendigt med den aktive indsats. Som vi også ser frivillige gør ved f.eks. at udbrede emnet i skolerne og på uddannelsesinstitutioner. En stor tak til dem. God læsning. INDHOLD 2 Leder 3 Frivillige oplyser om organdonationen 4 IT-fejl i donorregistret 5 Vi vil gerne spare penge 5 Sommertur til Randers Regnskov Patienterne og de pårørende 6 Kronisk syge tvivler på egen læges evner 7 Portræt af Mai-Britt Corsini 8 Efterårsmøde med spændende foredrag 11 Julearrangement 12 Opstart af pårørendegruppe 12 LEVERNYT nr Udgives af Leverforeningen Åløkkehaven 30, 5000 Odense C Facebook.com/leverforeningen LEVERNYT udsendes fire gange årligt til Leverforeningens medlemmer samt til leverafsnit på landets hospitaler. Redaktion Per Baltzersen Knudsen, redaktør Tlf.: , Redaktionsudvalg Lone McColaugh, Per Baltzersen Knudsen Forsidefoto Mai-Britt Corsini (privatfoto) Layout / tryk Per Baltzersen Knudsen / Faxe Bogtryk - Grafisk Oplag 450 Næste nummer / redaktionel deadline Oktober 2015 / 1. oktober 2015 Annoncer Kæthe Jørgensen Tlf.: , Information om Leverforeningen Leverforeningen er en landsdækkende patientforening, der blev startet af levertransplanterede i har til formål at varetage interesserne for leversyge, levertransplanterede og deres pårørende.... arbejder sammen med andre patientforeninger og repræsenterer medlemmerne overfor det offentlige - bl.a. Sundhedsstyrelsen.... er medlem af Oplysning om Organdonation, der arbejder for større donortilgang.... har efter behov en socialrådgiver og en psykolog tilknyttet. Patient-til-patient ordning. Har du eller en af dine nærmeste brug for at tale med én, der har været et sygdomsforløb igennem, der ligner dit? Gennem Leverforeningen har du mulighed for at blive sat i kontakt med andre patienter. Socialt samvær. Leverforeningens general forsamling afholdes hvert år i februar/marts. Derudover arrangerer Leverforeningen hvert år sammenkomster for medlemmerne og deres pårørerende. Levernyt. Som medlem får du tilsendt Levernyt 4 gange om året. Hvad koster det at være medlem af Leverforeningen? Enkeltkontingent: Kr. 200,- pr. år Familiekontingent: Kr. 275,- pr. år Information og indmeldelse: Landsformand: Lone McColaugh Åløkkehaven 30, 5000 Odense C Tlf.: Bankreg.nr.: 1551, Kto.nr.: Giro: Hjemmeside:

3 ARTIKEL 3 Frivillige oplyser unge om organdonationens betydning Der er helt stille i klassen af handelsstuderende, når ordene fra os siges: Familien og jeg har fortrudt, vi sagde nej til organdonation, men vi var ikke forberedt. Hvad en ny lever gjorde for mig? At jeg ikke skulle dø indenfor nogle få år, og at jeg fik et nyt liv. Dette er udtalelser fra to frivillige fra Leverforeningen, der holder foredrag på skoler og gymnasier sammen med andre frivillige fra bl.a. nyre-, hjerte- og lungeforeningen. Fælles for de frivillige er, at de alle har haft organdonation tæt inde på livet. Af Britt Poulsen og Per Baltzersen Knudsen, Leverforeningen Foredragene sker i det såkaldte Infoteam, som foreningen Oplysning om Organdonation står bag - en forening Leverforeningen er medlem af. De intense beretninger vækker til eftertanke I november sidste år gik besøget til Niels Brock Handelsgymnasium i København. Her stod lærer, Helga König Jacobsen, der selv er hjertetransplanteret, bag dagen, hvor de unge studerende får et helt specielt emne på skemaet - organdonation. Hver af de 7 klasser fik 6-7 helt personlige beretninger fra frivillige om formiddagen, og efter frokost skulle de arbejde i grupper om forskellige områder indenfor emnet. Overordnet var eleverne meget positive over dagens forløb og emne. Som de sagde, kunne vi ikke i bøger, foldere eller lignende have fået den samme (intense) viden, som vi fik på baggrund af de forskellige beretninger. Emnet fandt de meget interessant og vigtigt, men de var også ærlige og sagde, at de aldrig villet have beskæftiget sig med det, hvis det ikke havde været en del af den tvungne undervisning. Jeg forklarede dem nemlig, at vi som en del af faget Sundhed skulle behandle emnet Organdonation. Noget af en hård kost vi præsenterede eleverne for fra kl 8 om morgenen... liv, død, sygdom osv. osv., udtaler Helga König Jacobsen. Organdonation diskuteres derhjemme Helga König Jacobsens kollega, Bonnie Falck, fortæller videre, at alle de foredragsholdere, som besøgte 1S var alle gode til at tale lige ud af posen til/med eleverne med hver deres indfaldsvinkel og historie. Klassen var dog ikke super engagerede, da de skulle løse deres klasseopgave. Jeg ser alligevel dagen som en meget stor succes, for i den efterfølgende snak med klassen havde rigtig mange elever noget at sige i retning af at de havde talt om emnet derhjemme, så nu kendte deres forældre deres holdning osv. Eleverne er jo primært under 18 år, hvorfor andre skal kende deres holdning. Mange tanker om et svært emne blev sat i gang, og det er jo i min optik faktisk hovedformålet med dagen. Hvis vi kan få unge til at tage stilling Britt Poulsen var en af de to frivillige fra Leverforeningen, der holdt foredrag. Det var første gang, jeg var ude som frivillig informatør. Sammen med en anden frivillig, en kvinde, der har doneret en nyre til sit barnebarn, var vi ude i tre forskellige klasser. Det var en stor oplevelse at stå foran de store elever - de var lidt morgentrætte at se på. Så vi var spændte på, om vi kunne fange deres interesse? Jeg skal da lige love for, de var lydhøre, da vi fortalte vores historier - og spørgelystne om alt omkring organdonation. Vi nåede også at tale om abortlovgivning - tja, vi kom meget vidt omkring, og lige der ser jeg det som en fordel, at jeg ikke er helt ung mere. For jeg har jo været med, fra før det overhovedet var muligt at transplantere. Jeg tror, at det er godt med flere forskellige vinkler. Den indfaldsvinkel, der kommer på organdonation, når der bliver sat ansigter, navne og rigtige mennesker på, er vigtige indslag i debatten om organdonation, afslutter Britt. (fortsættes næste side)

4 4 ARTIKEL Den personlige historie brænder mest igennem Den 3. februar var Britt og Per så på ny ude og fortælle. Denne gang inviteret ud i en 10. klasse på Øresundsskolen i Helsingør. Liselotte Pilgaard, lærer på Øresundsskolen, udtaler: Vi har i 10. klassen i Medie- og Samfundslinjen arbejdet med menneskerettigheder og medborgerskab. Målet var at give eleverne en viden om rettigheder og pligter som borger, men også åbne deres øjne for, hvordan man selv kan blive aktiv medborger. Vi var så heldige at have besøg af Amnesty International, Røde Kors og så Oplysning om Organdonation. Som lærere kan vi undersøge og videreformidle det meste stof, men den personlige historie som patient eller pårørende brænder mest igennem, når den fortælles af mennesker, som selv har gennemlevet det. Derfor var vi glade for at have besøg af Britt og Per, som kunne fortælle om deres erfaringer med organdonation. Frivillige sår frø Forud for besøget havde en gruppe elever fordybet sig i emnet og videreformidlet det til resten klassen, så alle havde en mindre viden om emnet. Ikke overraskende havde de færreste elever tænkt over organdonation, og de havde derfor ikke taget stilling til hverken at modtage organer eller lade sig registrere som donor. Besøget gjorde indtryk på de unge mennesker og nogle stykker har efterfølgende talt med deres familie om organdonation. For flere var det en øjenåbner for, hvor vigtigt det er at tage stilling til emnet, og hvilken betydning det har for de mennesker, som modtager organer. Det har sået frø hos de unge mennesker, og det skal have tid til at spire. Til august starter et nyt kuld elever, og vi ser frem til, i løbet af det kommende skoleår, igen at kunne invitere gæster, som kan fortælle den personlige historie om organdonation, afslutter Liselotte Pilgaard. IT-fejl i donorregistret Kilder: Sundhed.dk og TV2 Nyhederne Online/ ; redigeret af Per Baltzersen Knudsen En teknisk fejl på sundhed.dk har betydet, at personer tilmeldt i donorregistret siden april i år har været midlertidigt blokeret fra at donere organer. 318 tilmeldinger er aldrig blevet registreret. Det oplyser Ministeriet for Sundhed og Ældre. Tvivl om registreringer Sundhed.dk - det offentlige sundhedsvæsen på nettet - opdagede i forbindelse med en teknisk opdatering i februar i år, at registreringer eller ændringer i Donorregisteret ikke altid slog igennem i databasen på Rigshospitalet. Det betød, at borgerne ikke automatisk har fået besked, hvis deres tilmelding eller ændring, ikke er blevet registreret, udtaler direktør for sundhed.dk, Morten Elbæk Petersen. Den 2. juli i år fik danskere derfor et brev med besked om, at der er opstået tvivl om, hvorvidt de er registreret i donorregisteret, som de ønsker, og deres tilmelding er derfor midlertidigt blevet markeret som et nej til organdonation fra april i år. Markeringen ophører den 15. september i år, med mindre de berørte selv går ind og bekræfter, at de er registreret korrekt inden den dato. Livsvigtige organer kan gå tabt Karin Riis-Jørgensen, der er formand for foreningen 7liv, mener, at det er dybt beklageligt, at sådan en fejl kan ske: Der kunne være tilfælde, hvor en person var omkommet, og de pårørende ikke kendte hans eller hendes holdning. Dermed kan man ende med at tilsidesætte den afdødes ønske om at ville donere og redde liv. Det er i forvejen svært at få folk til at melde sig til, og her er der altså en masse mennesker, der har gjort sig nogle tanker og en indsats for at være i registret - og så tilsidesætter man deres ønsker i en periode på grund af en fejl. Det synes jeg er noget sløseri og uansvarligt, siger Karin Riis-Jørgensen Foreningen 7liv arbejder for, at alle danskere automatisk skal være tilmeldt donorregisteret fra fødslen - så man i stedet for at melde sig aktivt til, skulle melde sig aktivt fra. Undersøgelser har vist, at ni ud af ti danskere er positive over for organdonation, men mindre end 20 procent af os står i donorregisteret. Det vil være ubærligt Mange lever-, nyre-, hjerte- og lungepatienter har stået på venteliste til et nyt organ i kortere og længere tid. Det er under al kritik, at der kan ske sådan en fejl, som potentielt kan have alvorlige konsekvenser for disse mennesker. Hvis nogen, som gerne ville have givet deres organer videre, er blevet forhindret i det på grund af en it-fejl, og hvis nogen kunne have fået et bedre liv eller have overlevet deres sygdom, så er det selvfølgelig ubærligt, udtaler Lone McColaugh, formand for Leverforeningen, til sagen.

5 ARRANGEMENT 5 Det er beklageligt (fortsat fra s. 4) Ministeriet for Sundhed og Ældre, der står bag Sundhed.dk, oplyser i en kommentar: Det er beklageligt, at teknikken på sundhed.dk har fejlet, så der er opstået tvivl om registreringerne i Donorregisteret. Derfor har vi også i samarbejde med medarbejderne på sundhed.dk arbejdet på hurtigt at få afdækket, hvor mange registreringer der er tale om og få sikret, at oplysningerne i registret er korrekte. Der står aktuelt 423 danskere på venteliste til et nyt organ. Cirka hver anden uge dør en person på venteliste. Vi vil gerne spare penge I takt med portoens stigning er vores udgifter til udsendelse af breve også steget. Vi ønsker derfor at gå over til udsendelse via til de af vores medlemmer, der ønsker dette. Det vil også lette arbejdsbyrden ift. pakning og spare på kuvertudgifterne. Der var på generalforsamlingen i marts opbakning om denne tanke. Gælder kun breve Det vil kun gælde breve f.eks. indkaldelse til generalforsamlingen med opkrævning af kontingent og evt. rykkere. Det gælder ikke Levernyt, som vi fortsat gerne vil bevare og sende med fysisk post. Levernyt har en værdi at have liggende synligt og at kunne give videre til andre, der ønsker at læse det. Endvidere vil vi gerne have det liggende på leverafdelingerne på landets hospitaler til leversyge og deres pårørende, der ikke kender foreningen og måske derfor bliver nye medlemmer. Sidst men ikke mindst - har bladet også opmærksomhed hos personalet på hospitalerne. Det skal du gøre Hvis du gerne vil bakke op om dette, skal du sende os den mailadresse, som du ønsker fremtidig post sendt til. Send adressen og dit navn og efternavn til leverforeningen.dk Hvad mener du om dette? På forhånd tak - bestyrelsen Sommertur til Randers Regnskov - uden regnvejr Ved årets sommerudflugt lørdag d. 21. juni deltog ca. 50 personer - medlemmer fra nær og fjern med pårørende og børn/børnebørn. Imponerende anlæg Inden spisning kunne vi alle gå rundt og nyde de fantastiske omgivelser med eksotiske planter, fugle og dyr. Hovedattraktionerne var i år det ny anlæg til jaguarerne. Et imponerende anlæg de store katte trives godt i. Andre attraktioner var alle de virkelig flotte sommerfugle, der er i Regnskoven. Et meget smukt syn. Men det, der nok gjorde størst indtryk, var alle de små aber, der var overalt. Sjove er de og slet ikke bange for alle de besøgende, som de ser dagligt snager i deres liv. Buffet bød op til en livlig snak Kl. 13 dannede restaurant Frilandsgården i DanmarksParken rammerne om vores frokost. Vi fik en dejlig buffet og snakken gik livligt blandt deltagerne om alt. Efter frokosten fik alle igen lejlighed til at gå en tur rundt og måske se andre dyr, man ikke nåede at se inden frokosten, og der var nok at gå efter. Også for fotograferne, ja - det var det rene slaraffenland. Nye ansigter Vi fornemmede bagefter, at alle fik en oplevelsesrig dag i de flotte og spændende omgivelser. Igen var der flere, der i Facebook-gruppen takkede for en hyggelig og spændende dag. Og der var heldigvis en række nye ansigter, som det var en stor glæde for os at møde og få talt med. Til alle skal dog lyde en rigtig STOR tak for, at I bakkede op om arrangementet.

6 6 ARTIKEL Patienterne og de pårørende på Folkemødets dagsorden For femte år i træk indtog tusinder af mennesker over fire dage de to små bysamfund Allinge og Sandvig på Bornholm. Leverforeningen var inviteret til at være med i et debatmøde arrangereret af avisen Dagens Medicin og Kommunikationsbureauet Effector. Jeg deltog i mødet som repræsentant for foreningen og indgik her og ved et par andre arrangementer med frivillige fra andre patientforeninger. Af Per Baltzersen Knudsen, Leverforeningen Folkemødet er en helt unik platform Folkemødet foregik den juni, og det var en folkefest uden lige: Over besøgende, 2300 arrangementer og over 700 arrangører. Folkemødet i Allinge er en unik platform med åbne debatter, hvor politikerne møder borgere, erhvervsfolk og organisationer under uformelle former. Det er her, der planlagt eller tilfældigt, kan skabes kontakter på kryds og tværs. Det skete også for mig. De fem debatdeltagere i Patientrådet udfordres af ordstyreren. Foto: Effector Patientrådet Min deltagelse i et af debatmøderne hos Dagens Medicin/Effector varede 45 minutter, hvilket er en typisk varighed ved de forskellige arrangementer. Det foregik i et stort telt, kaldt SundhedsParlamentet, i en forhave til en privat ejendom. Ja, sådan udnyttes ALLE frie arealer i den lille by under Folkemødet. Debatmødet havde følgende overskrift: PATIENTRÅDET Tre patienter udfordrer politikerne på sundhed, hvor der var tre overordnede temaer: 1. Hvordan får patienterne bedre mulighed for at have et arbejde? 2. Hvordan undgår vi, at familien får rollen som sygehjælper? 3. Hvordan kan patienten bedre inddrages i behandlingen, så fejl minimeres? Deltagerne var Lise Müller (SF), regionsrådsmedlem, Region Hovedstaden; Ole Glahn (RV), medlem af KL s Social- og Sundhedsudvalg og kommunalbestyrelsesmedlem i Kalundborg; Kirstine Bukhave, psoriasispatient; Jette Bay, sclerosepatient og jeg som levertransplanteret. De to andre patienter, var som jeg, også medlem af deres respektive patientforening. Tiden er kort, men der lyttes Den effektive taletid for hver enkelt patients emne blev vel minutter, som inkluderede kort spørgsmål fra ordstyreren, svar fra de to politikere og evt. kommentarer fra de andre patienter ud fra deres erfaringer. Jeg fik fra ordstyreren stillet spørgsmål omkring emnet Hvordan får patienterne bedre mulighed for at have et arbejde, og jeg fremførte dels mine egne erfaringer, og dels viden jeg havde om enkelte andre patienters udfordringer ifm. at være i eller at komme i arbejde og forslag til en løsning. Medlemmer gav input på Facebook Inden jeg tog til Folkemødet, havde jeg skrevet i Leverforeningens Facebookgruppe om forslag til spørgsmål indenfor de tre områder, som jeg kunne stille, hvis jeg fik nok taletid. Jeg fik stillet et spørgsmål til begge politikere, om hvad der kan gøres i.f.t. de pårørendes situation bl.a. fra kommunernes side. Et spørgsmål, som Hanne Dalsager havde stillet. Ole Glahn svarede bl.a., at han tillagde dette stor vigtighed, og at det både menneskeligt og økonomisk ikke gik, at pårørende også endte med at blive syge. Han lovede, at han vil tage dette område op på næste KLmøde i august. Han synes ligeledes, det er vigtigt, at patienter og pårørende er med i en patientforening for ikke at føle sig alene med sygdommen, for at kunne få gode råd og hjælp. Politikerne noterede ned, svarede og ville tage vores spørgsmål med i deres arbejde. Efter debatten Jeg fik også meget kort talt med de to politikere efter debatten og fik her aftalt at sende dem et eksemplar af Levernyt, som jeg viste dem, samt nogle ekstra spørgsmål jeg ikke fik stillet. Et halvt minut efter debatmødets afslutning kom to kvinder fra foreningen Pårørende i Danmark op til mig. De sagde, de med stor interesse havde lyttet til det, jeg havde sagt om de pårørende, og meget gerne ville i dialog med Leverforeningen. De kunne måske hjælpe os, da de jo arbejdede for bedre muligheder/forhold for de pårørende. Det passede rigtig godt, kunne jeg fortælle, da vi pt. havde stiftet en Pårørendegruppe i Leverforeningen (læs side 12). Der var vel ca. 50 tilhørere bl.a. praktiserende læger, frivillige fra forskellige patientforeninger og direktøren for Kræftens

7 ARTIKEL 7 Bekæmpelse, som skulle på i den efterfølgende debat. Patientforeninger i samarbejde Dagen efter kom jeg tilfældigt forbi et telt, kaldt LøsningsLaboratoriet, hvor kommunikationsbureauet LEAD sammen med seks patientforeninger havde debatmøde - men i form af fire arbejdsgrupper. Jeg syntes, at emnerne lød særdeles interessante og relevante ift. egne og medlemmer i Leverforeningens udfordringer og kom med i to af disse grupper. Det er patientforeningerne for Psoriasis, Morbus Bechterew (gigt), Colitis Crohn (mave/tarm), Foreningen Unge med Gigt, Gigtramte Børns Forældreforening og HS Danmark (hudsygdom), som er gået sammen i et patientnetværk De autoimmune. Der er mere end 1,7 millioner danskere, der lever med en kronisk sygdom herunder med en autoimmun lidelse, så de seks foreninger repræsenterer mange, mange flere end dem, der er i deres respektive foreninger. Seriøst forarbejde Titlen for debatmødet var Et kronikerliv i Kontrol, hvor der så var arrangeret fire debatområder/debatgrupper - Arbejdsfastholdelse, Den gode konsultation, Uddannelse og Det sociale felt hvor jeg deltog i de to første. Her sad jeg sammen med frivillige medlemmer fra de seks foreninger samt enten en politiker, en repræsentant fra en kommune eller en fra Kommunernes Landsforening og diskuterede løsninger til nogle af de udfordringer, patienterne møder i hverdagen indenfor de fire områder. Jeg vidste IKKE, at de seks foreninger var i dette netværk, og der var foretaget en undersøgelse blandt kronikere og deres pårørende fra de seks foreninger, som så var grundlaget for debatmødets EN FRISK LILLE FYR LEVER-LIVET Vi bliver rigtig glade for at få input og kreative henvendelser fra medlemmerne. Vi har bl.a. fået tegningen af denne lille friske figur fra et medlem, Mette Juel Christensen, fra Greve. Det er sønnen, Martin, der har tegnet den. Han et ungt, kreativt menneske, som holder af at tegne. Navnet, med en fin dobbeltbetydning, har han også fundet på. Vi siger 1000 tak til Martin for sit sjove bidrag. fire debatområder. Men jeg gav mine input og lyttede ivrigt efter, hvad der blev sagt og oplevede, at jeg og andre fra Leverforeningen må have oplevet meget af det, de diskuterede. Løsningerne skal realiseres Forslagene/løsningerne fra de fire arbejdsgruppers debat er efter Folkemødet blevet opsamlet i et Løsningskatalog. Målet var, at debatterne skulle konkretisere, hvad der skal til før otte løsninger bliver omsat fra forslag til konkrete ændringer. Det lykkedes rigtig godt, og der kom en stribe forslag til konkrete anvisninger til videre handling overfor bl.a. politikere og kommuner. De praktiserende læger ved ikke nok, mener mange kronisk syge patienter Hver anden kronisk syg er utryg ved de praktiserende lægers kendskab til deres sygdom, viser ny undersøgelse, som paraplyorganisationen Danske Patienter har foretaget blandt patienter. Et særdeles interessant arrangement og ikke mindst samarbejde, som Leverforeningen nu overvejer mulighederne i. Leverforeningen kom således på dagordenen i den politiske debat ja, sådanne muligheder giver Folkemødet. Personligt var deltagelsen i Folkemødet en stor oplevelse i en kæmpe politisk folkefest på alle niveauer og i fantastisk vejr og natur. Hvert år har slået rekord i publikum og antal arrangører for det SKAL virkelig opleves live. Det er ikke forkert, når Folkemødet markedsføres som Danmarks festival om samfundets muligheder og udfordringer. Såfremt du vil vide mere om Folkemødet gå ind på Kronisk syge tvivler på egen læges evner Kilde: Dagensmedicin.dk/ De fire arbejdsgrupper i fire forskellige workshops i LøsningsLaboratoriet. Gruppen forrest diskuterer Arbejdsfastholdelse. Foto: LEAD Mere end hver tredje patient svarer i undersøgelsen, at deres egen læge ikke vidste nok om deres sygdom, og hver anden svarer, at lægen ikke kendte nok til deres symptomer.»patienterne oplever, at der i dialogen med egen læge går alt for lang tid, før man kommer ind til kernen af, hvad de fejler,«siger direktør i Danske Patienter Morten Freil til Ritzau. Danske Patienter efterlyser, at de praktiserende læger får styrket kompetencerne. I de praktiserende lægers organisation, PLO, henviser næstformand Niels Ulrich Holm til, at mange læger er pressede, fordi både patienter og sygehuse stiller store krav. Dertil kommer ifølge næstformanden, at sygehuslægerne ofte er meget hurtige til at kaste ansvaret for behandlingen tilbage til de praktiserende læger. Hvad mener du?

8 8 PORTRÆT Hvorfor kan jeg ikke blive udredt? I Gilleleje i Nordsjælland træffer vi 54-årige Mai-Britt Corsini. Mai-Britt har i over otte år levet med lammelser, træthed, konstante smerter, kramper, svimmelhed og udtalt hukommelsesbesvær. Hun har kæmpet i og udenfor det danske sygehussystem for at få stillet en diagnose på sin sygdom, men lægerne har ikke kunnet stille en og har desværre heller ikke bevist, at de meget gerne vil, mener Mai-Britt. Oveni de fysiske lidelser har det været et ulideligt psykisk pres og haft store økonomiske og familiære konsekvenser. Mai-Britts to børn, som i dag er 19 og 22 år, måtte i 2007 flytte til deres far i London pga. hendes sygdom. Redigeret af Per Baltzersen Knudsen, Leverforeningen Levet et sundt liv Mit sygdomsforløb starter i januar 2007, hvor jeg vågner med en frygtelig hovedpine. Jeg har aldrig lidt af hovedpine og i de tyve år, jeg var ansat hos British Airways som stewardesse, havde jeg meget få sygedage. Jeg har altid levet meget sundt. Jeg drikker yderst sjældent alkohol og har aldrig røget. Ydermere løb jeg gerne over 30 km om ugen, cyklede og svømmede. Men hovedpinen tager til i styrke, og i marts 2007 begynder jeg at få syns- og føleforstyrrelser. Min hukommelse bliver meget svækket - så svækket, at jeg går forbi mit eget hus, fordi jeg ikke kan genkende det. Det hele er meget skræmmende, og i august 2007 bliver jeg indlagt med lammelser på Rigshospitalets neurologiske afdeling. Under indlæggelsen mister jeg totalt førligheden og ender i en kørestol. Jeg bliver udskrevet efter en uge med diverse prøver til trods for, at jeg ikke kan holde mig selv oprejst. Jeg er i chok over den behandling. Jeg fornemmer, at lægerne hvisker lidt i krogene om sklerose. Noget jeg også selv har mistanke om. Jeg får ingen yderligere hjælp, men via egen læge bliver jeg henvist til en neurolog i Charlottenlund. Neurologen mener, at det er en viral hjernebetændelse, og at vi skal se tiden an. Jeg indlægges også på Gentofte Hospital i oktober 2007, men udskrives uden opfølgning. Herefter er det ambulante besøg hos tropemedicinsk, næse-hals på Gentofte, samt frem og tilbage til Herlev og Glostrup hospital. Sammenlægning af hospitalerne er i fuld gang, så der er kaos allevegne. De første alvorlige konsekvenser Fra maj måned 2007 er jeg nødt til at sygemelde mig fra mit elskede job. British Airways gør alt for at støtte mig, men når jeg med jævne mellemrum sidder i kørestol, er det ikke muligt at udføre mit job. I april 2011 bliver jeg opsagt p.g.a. sygdommen. Det var British Airways lægers opfattelse, at jeg IKKE havde en chance for at få min licens igen pga. lammelserne. Jeg tudede i 14 dage, for jeg har elsket at gå på arbejde og ville gerne have haft muligheden for selv at bestemme. I december 2007 er jeg så syg, at mine børn må flytte over til min eksmand i London. Det var den hårdeste beslutning i mit liv, men mine børn havde fundet mig i kramper på gulvet, hvor jeg kunne mærke, at jeg var ved at miste bevidstheden. Min sygdom måtte under ingen omstændigheder blive mine børns ansvar. Deres tårer over, at se deres mor så syg, var ubærligt. Mange gange har jeg bandet over, at sygdommen har frastjålet mig at opleve mine børns barndom/ungdom. Mai-Britt har kæmpet i otte år. Foto: Privat En arvelig sygdom? Mai-Britt har oplevet flere mystiske dødsfald i sin mors del af familien, hvor visse symptomer/sygdomstegn hos disse familiemedlemmer er nogle, Mai-Britt kan genkende hos sig selv. Tanken om det kunne være noget arveligt, har hun og nogle læger været inde på og er noget, hun frygter i forhold til hendes børn. Min søster, Mariann, dør i 2001 under en bypass operation, 42 år. Hun havde influenzalignende symptomer og inden en uge var hun død. Før hendes død havde hun været til diverse læger, hvor hun klagede over, at hun ikke havde det så godt. Min fætter, Martin, dør i kun 30 år gammel. Ved Martins begravelse siger min morbror til mig; Mai-Britt nu må du ikke blive bange, men den måde du støtter dig til dine krykker på, er den måde, Martin gik på, lige inden han døde? Dér går det op for mig, at det her er for mærkeligt, min søsters alt for tidlige død. Min mormor dør som 51-årig. Min kusine Jette fik en halvsidig lammelse som 31-årig. Min anden fætter Johnny fik en blodprop i hjernen som 50-årig, Johnny fik en bypass operation, men døde senere i forløbet kun 51 år. Min morbror Leif har således mistet to sønner

9 PORTRÆT 9 og rammes også selv af blodpropper. Min datter, Mia, har fået bortopereret over 30 cyster fra sine æggestokke. Mia er normal/tangeret til lidt undervægtig. Cyster på æggestokkene er normalt for svært overvægtige?? Mia besvimer ofte,, og hun har forhøjet kobber i blodet?? Igen alle disse mærkelige symptomer, som stritter i alle retninger?? Otte år i helvede og i ingenmandsland Siden 2007 og frem til nu kan jeg kun beskrive som OTTE ÅR I HELVEDE. Ingen læger følger 100% op på symptomer og undersøgelser, og jeg befinder mig i ingenmandsland. Ind og ud af hospitalerne uden en udredningsplan og uden en diagnose - og med de mest forfærdelige symptomer. I 2008 var jeg også tvunget til at sælge mit hus til langt under salgsprisen og købe et mindre. Jeg flytter i august 2008 til Gilleleje i en anden region, så nu er det forfra efter det kaotiske forløb i 2007 med indlæggelser på fire hospitaler i Hovedstaden. I oktober 2008 bliver jeg indlagt på Helsingør Hospital, fordi min lever ikke producerer ceruloplasmin (ceruloplasmin er et kobberindholdende protein. Ligger niveauet under normal, kan det indikere kronisk lever- eller Wilson sygdom. Kilde: MedlinePlus). Jeg får også foretaget en leverbiopsi, som viser, at jeg har begyndende fibrose i leveren. Lægen, der foretager biopsien, udtrykker bekymring over leverens farve og konsistens. Desværre skulle Helsingør Hospital lukkes, så udredningen blev tabt mellem diverse sygehuse, da de flytter patienter ud på andre hospitaler. Hjerte og blodårer undersøges I bliver jeg undersøgt hos forskellige læger for mine andre symptomer. Under en yoga time gik jeg i alvorlige kramper, så hele kroppen krøllede sammen. Jeg var lam i benene og måtte bæres ud i min bil. En læge mente, at jeg skulle udredes for hjertet, da jeg også havde kramper i mit hjerte. Så jeg kom på Hillerød Hospital, Hjerteafdelingen, til en 7-dages undersøgelse, men den viste intet resultat. Jeg kom også til en alternativ privatlæge, hvor jeg fik målt gennemstrømningen i mine blodårer. Resultatet var, at jeg havde gennemstrømning som en 80-årig?? Det samme sagde læger om min søster efter hendes obduktion, hvor de fleste blodårer var meget tilkalkede. Jeg fik tilbudt EDTAbehandling og blev voldsomt syg af behandlingen, men jeg turde ikke lade være. Efter 6 måneder kunne jeg for første gang i 5 år mærke trangen til at gå på toilettet. Jeg var nærmest euforisk. Ydermere kunne jeg gå lidt bedre, så jeg også kunne køre bil - UDEN krykkerne i bagagerummet. Jeg var stadig syg, men for første gang i sygdomsforløbet var der små fremskridt. Lægen forsøgte også at få mig undersøgt for sygdomme, der kunne forårsage mine lammelser, men det var svært for en alternativ læge at komme igennem det etablerede system. Jeg gik også hos en neurolog for at finde svaret på min sygdom - uden held. 3 måneder at leve i Jeg pressede dog på og blev tilbudt en udredning i Århus. Men personalet her glemte at indkalde mig, og jeg blev samtidig tilbudt udredning på Kennedy Centeret i Glostrup i marts En privat læge henviste mig også til en scanning på Gentofte Hospital. Her man fandt cyste i halsen, i bryst, og i underlivet og over 100 cyster på min lever. Cysten i halsen blev fjernet på Gentofte Hospital for at undersøge cysten for noget malignt (cancer). Dette var heldigvis ikke tilfældet. På Kennedy Centeret er de 99,9 procent sikre på, at familien har den arvelige sygdom Cadasil, som kun vil give mig 3 måneder at leve i. Men desværre tager testen over et halvt år at få svar på, fordi kræftpatienter har førsteprioritet. Lægerne på Kennedy frarådede mig at tage til Århus, som ville udrede mig for Wilson, fordi Wilson ikke er en autosomal sygdom, og Cadasil passer bedre til familiens sygdomsbillede. Dette meddelte jeg Århus. Prøven for Cadasil kom heldigvis tilbage negativ. Men hvad fejler jeg/vi i familien så? Kennedy stoppede bare udredningen efter Cadasilprøven? Mistroiske læger I februar 2011 kommenterede Rigshospitalets leverafdeling også på lægernes udtalelser og undersøgelser fra Helsingør Hospital. De mente ikke, der kunne være tale om begyndende fibrose, for de havde nok stukket nålen ind et forkert sted?? Jeg svarede hertil, at de faktisk tog to nålebiopsier, og begge nålebiopsier viste begyndende fibrose. De mente heller ikke, at jeg har forhøjet kobber, som min egen læge havde målt til 12 gange over normal niveauet?? Jeg fik heller ikke en ordentlig forklaring på, hvorfor jeg ikke producerer ceruloplasmin, noget leverlægen på Helsingør sagde, at han aldrig før havde set. Jeg følte, at Rigshospitalet mente, at kollegerne på Helsingør ikke var dygtige nok?? Man/jeg kom ikke videre her. Søgen udenfor systemet I 2012 og 2013 forsøgte jeg hos diverse læger og går i ambulant konsultation. Jeg bliver tilset hver gang, jeg bliver lam med lægernes kommentar om, at JA, det ser godt nok mærkeligt ud. Jeg kan ikke bære at være SÅ syg uden at blive taget alvorligt. Jeg sender nu desperat egne blodprøver til Tyskland for at udrede mig selv. Jeg er ind imellem så syg, at jeg kun kan ligge på sofaen af ren udmattelse, så det er meget svært at igangsætte noget som helst, lammelserne tager til, og jeg er gul i både øjne og hud. Min læge gør alt, hvad han kan, og da Mai-Britt har haft kæmpe støtte i hendes kæreste Søren. Foto: Privat

10 10 PORTRÆT Mai-Britt (forrest i midten) med sine korkolleger. Foto: privat mit helbred stadig er dårligt og på grund af de gamle undersøgelser, der bl.a. viste problemer med leveren, bliver jeg i januar 2014 henvist til Rigshospitalets leverafdeling. Men de skriver tilbage, at man ikke kan gøre noget for mig, fordi levertallene er normale, og de mener at have testet for så mange forskellige ting. Først da vi kommer igennem til Gentofte Hospital, senere i 2014, videresender de mig (igen) til Kennedy Centeret og Rigshospitalet, da der er tale om mange cyster. Kennedy påstår hårdnakket, at der ikke findes en polycystisk leversygdom. Da jeg påpeger, at den findes i Centogene s katalog over tests, siger lægen, at de jo ikke er læger? Kennedy afslutter mig i marts 2015 med en bemærkning om, at min sygdomshistorie ikke er arvelig. Rigshospitalet afslutter deres udredning med igen at henvise til Kennedy, da det synes arveligt?? Her står jeg i dag - igen udenfor stystemet. Jeg er SÅ forvirret og forstår ikke, hvad der foregår - eller ikke foregår - på og mellem hospitalerne. Store udgifter og angst Jeg har de seneste år selv brugt over kroner for at få et svar. Jeg har bl.a. været i Tyskland med blodprøver til analyse af arvelige sygdomme, har konsulteret Arresødal Hospital samt Hamlet. Uden held i.f.t. at finde en diagnose. Heldigvis har jeg fundet ud af, at jeg ikke kan tåle protein og ved således at indtage minimale mængder af protein, ja så har jeg lidt mere førlighed. Desværre hjælper det ikke på kramperne, muskelsmerterne og den udtalte træthed. Min største angst er, at mine børn bliver syge, før jeg har fået diagnosen. Min datters symptomer bekymrer mig. De klarer sig heldigvis virkeligt godt. Min datter, Mia, på 22 er lige blevet færdig som jurist. Min søn Daniel på 19 år er i lære som vvs er. De bor stadig i London, så jeg ser dem ikke så tit, som jeg gerne ville, fordi jeg skal have en ledsager med mig for at rejse. Det skal med, at den smerte og sorg, vi alle har følt, fortsat er til stede i vores samvær. Jeg håber en diagnose vil kunne gøre dette lettere at leve med. Megen hjælp men også uretfærdighed Der er da rigtig megen hjælp at hente i dag, men sygdommen har også lært mig om uretfærdighed i velfærdsdanmark, og om lægernes manglende evne til at diagnosticere, hvis det ikke ligger indenfor deres fag- og interessefelter, og samarbejde på tværs af sygehuse/fagområder. I forhold til det hele er gået galt i min sag tror jeg de mange neurologiske symptomer forvirrer lægerne, og at jeg selv har presset på og kommet med bud på diagnoser via private læger. Men det har jo været nødvendigt, fordi jeg IKKE har været i et koordineret udredningsforløb. Lige som nu, bliver jeg bare afsluttet uden 100% viden om, hvorfor jeg har alle disse symtomer. Men det er som om, at lægerne læser sidste læges vurdering og ikke tør tænke uden for boksen eller har tid/ressourcer? Fire år uden økonomisk hjælp Desværre er jeg for syg til at arbejde, hvilket også er hårdt for mig at se i øjnene. Så Hvad mener du om Mai-Britts situation? siden marts 2011 har jeg stået uden nogen form for økonomisk hjælp. Kommunen har gennem to jobprøvninger erklæret mig for uarbejdsdygtig, men siger at jeg SKAL have en diagnose for at få økonomisk hjælp?? Min egen læge er rasende over kommunens beslutning om at erklære mig uarbejdsdygtig og så nægte at give mig en førtidspension. Den har han skrevet under på, at jeg bør have, mange gange. Så oven i smerter og alvorlig sygdom, så har jeg et stort økonomisk pres. Jeg har bedt om udsættelse af ejendomsskatterne, men har fået afslag? Gudskelov har min bank lånt mig penge i mit hus. Det ryster mig, at jeg som ufrivilligt syg ingen hjælp kan få? Interesser holder mig i gang Jeg synger i Gilleleje-koret sammen med nogle vidunderlige kvinder. Sammenholdet og vores humoristiske tilgang løfter mit liv. Jeg nyder udstillinger, klassiske koncerter og en god film i biografen sammen med min dejlige kæreste, Søren. Derudover vinterbader jeg og på gode dage står den på motion, bl.a. fitness boks. Jeg har altid været meget fysisk aktiv, og uden min gode form var jeg nok bukket under for sygdommen. Desværre er jeg meget ofte træt og har meget lidt overskud til at være så aktiv, som jeg gerne ville være. Leverforeningen har også været en stor hjælp, fordi det at møde andre mennesker, der også slås med sygdomme, og det, der følger med, giver et perspektiv og nogle nye vinkler til at takle sygdommen. Stærk, taknemmelig og har håb Hver dag mærker jeg efter, hvad jeg kan, og siger til mig selv, at ja i dag kan du ikke gå, men så kan du læse en bog. Jeg er et psykisk meget stærkt menneske, derfor kæmper jeg - vil ikke give op. Den styrke er jeg taknemmelig for at have. Jeg er også taknemmelig for mine to børn og alle de år, jeg havde hos British Airways. Og så har jeg fået en vidunderlig kæreste, Søren, der forstår at få mig til at føle mig som verdens mest vidunderlige kvinde. Og det er mit håb, at det en dag vil være muligt at diagnosticere og helbrede de fleste sygdomme. - støtter Leverforeningen økonomisk

11 ARRANGEMENT 11 Kom til EFTERÅRSMØDE med to utrolig spændende foredrag Lørdag d. 19. september kl Hotel Hedegården, Valdemar Poulsensvej 4, 7100 Vejle Dagens program: Kl Kl Kl Kl Kl Ankomst og formiddagskaffe Foredrag v/helle Haubro Andersen, Centerleder for Dansk Center for Organdonation. Emnet er om centerets arbejdsområder - seneste har de overtaget opgaverne fra Oplysning om Organdonation.. Buffet og hyggeligt samvær Foredrag af frivillige fra foreningen Danske Hospitalsklovne. Foreningen er landsdækkende og har eksisteret siden De vil fortælle om deres arbejde med at sprede glæde blandt børn, der er indlagt på de danske hospitaler, og et pusterum for de pårørende. Hospitalsklovnenes vigtigste opgave er at observere, lytte og leve sig ind i hvert enkelt barns reaktioner og følelser. Vi hører om, hvordan de bruger humoren og fantasien for at løsne op for de mange følelser, barnet oplever og i forsøget på at styrke barnets selvværd. Eftermiddagskaffe, socialt samvær og afslutning. Efterårsmødet er fortsat gratis for medlemmer. Medlemmer, der betaler enkeltkontingent, kan i alt deltage med 2 personer gratis. Medlemmer, der betaler familiekontingent, kan i alt deltage med 4 personer gratis. Af hensyn til hotellet skal vi have tilmelding til arrangementet senest fredag den 4. september til Anna Lise Thomsen på tlf (hverdage 9-17) tilmeldingen er bindende.. Fotos: Dansk Center for Organdonation og Danske Hospitalsklovne Vi i bestyrelsen håber på en rigtig hyggelig dag med stor tilslutning. Leverforeningens bestyrelse Kontaktformidler og næstformand Anna Lise Thomsen Krogen 4, Hjordkær, 6230 Rødekro Foreningens tlf.: Tlf.tid hverdage kl Kasserer Nuria Ebbesen Enev. Sørensens Vej 10, 6000 Kolding Tlf.: Fundraiser Kæthe Jørgensen Hvedholmvænget 8, 5230 Odense M Tlf.: Landsformand Lone McColaugh Åløkkehaven 30, 5000 Odense C Tlf.: Sekretær Morten Frederiksen Gøgevænget 13, 3390 Hundested Tlf.: Suppleant og administrator på Facebook Hanne Dica Trøstrup Gadekær 15, 6200 Aabenraa Tlf.: Suppleant og redaktør af Levernyt Per Baltzersen Knudsen Karlslunde Strandvej 10, 2690 Karlslunde Tlf.:

12 Julearrangement Reservér allerede nu lørdag den 21. november til Leverforeningens hyggelige julearrangement. Vi holder det igen på det stemningsfulde Tøystrup Gods ved Ringe på Fyn. Se mere udførlig omtale i næste nummer af Levernyt ultimo oktober. Opstart af pårørendegruppe i Leverforeningen Af Hanne Trøystrup og Lone McColaugh I maj startede vi den nye pårørendegruppe i Leverforeningen. Vi har dannet gruppen af pårørende med formål at støtte og hjælpe, når det brænder på blandt Leverforeningens medlemmer. På det første møde, hvor vi var otte personer, gennemgik vi vores historie og erfaringer som pårørende til enten en søn, mand eller kone, som er leversyge og/eller transplanterede. Vi har alle haft udfordringer på forskellig vis i forhold til sygdomsforløbene og har hver især erhvervet en del viden, som vi gerne vil hjælpe andre pårørende videre med. Det gælder bl.a. oplevelser og udfordringer i forhold til det sociale liv med familie og venner, økonomiske muligheder og begrænsninger, tilknytning til arbejdsmarkedet og erfaringer med lægehuse og sygehusvæsenet. I samme båd og ikke alene Det var en rigtig god oplevelse og samtidig en lettelse at dele erfaringerne med hinanden. Det er altid godt at vide, at vi er flere i samme båd, og at vi ikke står helt alene i verden. Noget af det, som har undret os mest, er den uvidenhed, vi som pårørende har stået overfor i forbindelse med en leverkoma. De færreste - eller ingen af os - har fået oplysninger om den skræmmende tilstand, som vores leversyge børn, mand eller kone kunne blive udsat for. Hvad er leverkoma? Hvordan opstår den? Kan vi på nogen måde forhindre den? Hvor lang tid bliver det ved? Ta r hjernen skade og bliver vores familiemedlem nogensinde normal igen? Alle disse spørgsmål kunne være rigtig godt at få svar på, så snart man får diagnosen Levercirrose. Angsten som følgesvend Uanset hvor godt vores familiemedlem klarer sig og har klaret sig igennem sygdomsforløbet, så har vi alle fået en ekstra følgesvend i livet og det er angsten. Angsten for at det kan ske igen og angsten for at miste. Men vi er også blevet stærkere som mennesker. Vi har lært at leve livet, og at få det bedste ud af de muligheder, som vi har. Pårørendegruppen vil gerne medvirke til at støtte andre pårørende og udbrede kendskabet til forskellige former for komplikationer, der kan opstå i kølvandet på et svært sygdomsløb. Gerne i samarbejde med sygehusvæsenet. En ny undersøgelse, foretaget af organisationen Pårørende i Danmark, viser, hvor vigtigt det er at tage hånd om de pårørende. Undersøgelsen viser også, at stress og udbrændthed blot er nogle af konsekvenserne ved at være pårørende til en alvorligt eller kronisk syg. B Plads til flere eller har du brug for hjælp Pårørendegruppen består p.t. af 8 medlemmer, og vi har plads til flere. Er du interesseret, så kontakt Formand Lone McColaugh på Har du brug for hjælp, kontakt os også på eller tlf støtter Leverforeningen økonomisk Astellas Pharma a/s, Kajakvej 2, 2770 Kastrup, Tlf.: Leverforeningen Afsender: Leverforeningen, Krogen 4, Hjordkær, 6230 Rødekro

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.

Læs mere

LEVERNYT ANEMONE HEPATICA. Leverforeningen

LEVERNYT ANEMONE HEPATICA. Leverforeningen LEVERNYT ANEMONE HEPATICA Leverforeningen Nr. 1 - Februar 2012 Leverforeningens bestyrelse Landsformand Lone McColaugh, Åløkkehaven 30 5000 Odense C Tlf.: 6614 7005 Email: formand@leverforeningen.dk Kasserer

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Vedtægter for Leverforeningen April 2014

Vedtægter for Leverforeningen April 2014 Vedtægter for Leverforeningen April 2014 NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Foreningens navn er: Leverforeningen. Landsforeningen for leversyge, levertransplanterede og deres pårørende. Landsforeningens hjemsted

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Kampagnen Opgør med tabuet

Kampagnen Opgør med tabuet Kampagne: Opgør med tabuet Landsforeningen har i begyndelsen af 2014, i ugerne 5 til 8, sat en mindre kampagne i værk på facebook og hjemmesiden. Kampagnen Opgør med tabuet handler om at give hjælp til

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 A N D H E D E N O MH O L I T I KH E A L I N G R A MU J E N E N Indhold Om forfatteren 3 Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 jæl 28 Reinkarnation 29 Tidligere

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste D O N O R K O R T www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? Et nyt organ kan redde eller forlænge livet for patienter med kronisk

Læs mere

Hvor godt synes du, at du kender begrebet organdonation og transplantation?

Hvor godt synes du, at du kender begrebet organdonation og transplantation? Hvor godt synes du, at du kender begrebet organdonation og transplantation? Meget dårlig 1,2% 0,7% 12 8 0,7% 0,5% Dårligt 3,3% 3,5% 33 39 1,1% 1,1% Hverken godt eller dårligt 24,1% 22,1% 243 250 2,6% 2,4%

Læs mere

Mandag den 10. januar

Mandag den 10. januar 2011 6 Mandag den 10. januar Har du set de mennesker, der sidder ret op og ned med åben mund og sover i bussen? Det var mig i morges. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, for jeg bør jo være helt udhvilet

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

LYLE Patientforening for Lymfekræft & Leukæmi

LYLE Patientforening for Lymfekræft & Leukæmi Nyheder fra LYLE: FOKUS PÅ LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI 15. SEPTEMBER 15. september er den dag, vi i Danmark sætter særlig fokus på LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI. 15. september er den internationale dag for lymfekræft

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

ANEMONE HEPATICA. Leverforeningen

ANEMONE HEPATICA. Leverforeningen LEVERNYT ANEMONE HEPATICA Leverforeningen Nr. 3 - August 2013 Leverforeningens bestyrelse Landsformand Lone McColaugh, Åløkkehaven 30, 5000 Odense C Tlf.: 6614 7005 E-mail: formand@leverforeningen.dk Kasserer

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler Dilemmakort Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende Vejledning og udvalgte eksempler Januar 2013 Version 1.02 Kontakt os vi modtager gerne feedback:

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 En utrolig smuk dag Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Af Jane W. Schelde "Du må godt give slip,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

En professionel Networkers historie

En professionel Networkers historie En professionel Networkers historie Hele mit liv har jeg set, hvordan mine forældre har Networket som en naturlig del af deres hverdag - både privat og erhvervsmæssigt. For mig er det derfor kommet meget

Læs mere

Indsamlerevaluering 2012

Indsamlerevaluering 2012 Indsamlerevaluering 2012 Generelt matcher svarene fra 2012 svarene i både 2010 og 2011. Hvis man skal fremhæve noget er det at: - 52 % vælger at gå sammen med en anden på ruten. - Folk er glade for at

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013 ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013 ErhvervsKvinder Herning er kommet godt fra start i dette nye år. Hvad kan lokke friske og aktive kvinder ud i sne, frost, kulde og... fra en håndboldkamp? - Det kunne

Læs mere

Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre

Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre Dato: Den 23. februar 2012 kl. 09.30 14.00 Sted: Referenter: Deltagere: Handelsfagskolen i Skåde Tina Rindahl Petersen, Jane

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Personlige erfaringer med kræft

Personlige erfaringer med kræft August 2003 29-årig kvinde fortæller om, hvordan hun som 19-årig mistede sin mor på grund af kræft i lungerne og hjernen. Jeg begyndte, at blive væk fra skole, men ikke for at passe min mor. Jeg tog af

Læs mere

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Det er ikke legende let Jeg kan godt mærke, at det sidder i mig endnu. Chokket altså. Fra de gange jeg er faldet ned på togskinnerne. Det kommer jeg mig

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

ANEMONE HEPATICA. Leverforeningen

ANEMONE HEPATICA. Leverforeningen LEVERNYT ANEMONE HEPATICA Leverforeningen Nr. 4 - November 2012 Leverforeningens bestyrelse Landsformand Lone McColaugh, Åløkkehaven 30, 5000 Odense C Tlf.: 6614 7005 Email: formand@leverforeningen.dk

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev September 2011 Fredag den 30. fejres frivilligheden Politiker i praktik Røde Kors indsamlingen nærmer sig Cathrine Lindberg Bak Frivilligt PR-team klar til landsindsamlingen

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere