LITTERATURGUIDE. til Oscar K. og Dorte Karrebæks Idiot! KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LITTERATURGUIDE. til Oscar K. og Dorte Karrebæks Idiot! KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT"

Transkript

1 LITTERATURGUIDE til Oscar K. og Dorte Karrebæks Idiot! KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT

2 Litteraturguide til Oskar K. og Dorte Karrebæk: Idiot! Karen Lise Søndergaard Brandt og Høst & Søn / Rosinante & Co, København udgave, 1. oplag, 2009 Omslagstegning: Dorte Karrebæk Grafisk tilrettelæggelse og omslagsdesign: Mette Plesner Produktion: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2009 Indhold 4 Indledning 5 Litteraturguiden 6 Åben litteratursamtale 8 Forslag til elevaktiviter Høst & Søn er et forlag i Rosinante&Co Købmagergade 62, 4. Postboks 2252 DK-1019 København K 9 Billedbogen 11 Litteraturarbejde med billedbogen 13 Forslag til elevaktiviter 15 Fortællingen 17 Forslag til elevaktiviter 18 Nonsens 19 Forslag til elevaktiviter 21 Perspektivering

3 4 Indledning Hva ska du vær når du bli r stor? Det er første strofe fra Halfdan Rasmussens kendte børnerim, der slår tonen an i Oscar K. s og Dorte Karrebæks billedbog om Tossi-August. Men August skal hverken være kattekonge, klodsmajor eller glad som en gris, for August er I-DI-OT! Det er Augusts ven, plastikposen Mit lille Uhyre, der spørger, og August selv, der svarer, og den lille ordveksling, som rummer både legende drilleri og brutal virkelighed, er sigende for billedfortællingen. Også bogens første billedopslag virker som et lille koncentrat af hele fortællingen. August kommer gående i fire udgaver. Først som lille barn, siden som voksen, hvor han vinker farvel til Lille Uhyre. Allerede på bogens første side åbnes døren altså til et helt særligt univers. Man fornemmer, at en anden logik er på spil i denne bog, og at vores forestillinger om både normalitet og billedbøgers sædvanlige opbygning og fortælleform skal parkeres før den videre læsning. Fortællingen følger August, hans mor og Lille Uhyre gennem en tur i byen, gennem én enkelt dag, gennem skiftende årstider og gennem hele Augusts liv. På én gang. Vi er med på kirkegården hvor Frøken Holm hviler sig og Farfar Lakridsmand bor nede under jorden. Vi er med, når børnene med skoletaskerne råber efter August: Hallo idiot! Normal kalder. Vi er med på toilettet, hvor der tisses med spreder, på café med englehunden Henning og på torvet med Frygt og Grønt. Og til sidst på den bænk, hvor Augusts mor giver sin søn piller, mens englen venter ved lygtepælen. Alt sammen skildret gennem Augusts særlige blik på verden. Illustrationerne er med til at skabe en form for sammenhæng og kontinuitet i tekstens kalejdoskopiske virvar af tankestrøm, dialog og brudstykker af børnesange, remser, ordspil og salmer. Det er i illustrationerne, vi finder et egentligt narrativt forløb, organiseret i tid og rum. På den måde fortolker billederne teksten og bliver et holdepunkt, når August slår revner i logikken. Litteraturguiden Idiot! er en billedbog, der både udfordrer, provokerer og inviterer. Den særlige fortælleform og den barske tematik kan umiddelbart give indtryk af utilgængelighed, men ligesom fortællingen giver rum til det skæve og mærkelige, giver den også plads til forskellige læsninger og læsemåder. Den inviterer læseren til at digte med, og til at bruge sin personlige oplevelse af teksten til at skabe mening med. Billedbogen rummer mange lag og har didaktisk potentiale på flere niveauer. Elever fra klasse vil udover at få en unik læseoplevelse, kunne arbejde med billedbogen som genre, fortællingens stiltræk og særlige fortælleform, ligesom bogens tematik lægger op til diskussion og stillingtagen til etiske problemstillinger. Fortællingen er både brutal, dybt provokerende og meget smuk. Den komplekse fortælling giver eleverne stof til at diskutere, hvad kunst er og kan gøre ved os. Litteraturguiden gennemgår centrale fokusområder i Idiot! Billedbogen er kompleks i form og indhold, og klassens reaktion er afgørende for, hvor litteraturarbejdet skal føre hen. Litteraturguiden er derfor ikke opbygget som en trin-for-trin vejledning, men som et oplæg til den lærerfaglige fordybelse, der ligger til grund for litteraturarbejdet. 5

4 6 Der kan arbejdes med et eller flere af fokusområderne, som indeholder forslag til lærerens videre læsning og forslag til elevaktiviteter, der vil hjælpe eleverne til en dybere forståelse af tekstens mange lag. Litteraturarbejdet med Idiot! kan være med til at opfylde flere af slutmålene for 9. klassetrin (Nye Fælles Mål 2009), hvor eleverne blandt andet skal: udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed demonstrere et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer. Åben litteratursamtale Litteraturarbejdet kan indledes med, at eleverne selv læser bogen, eller en fælles oplæsning, hvor alle har mulighed for at følge billederne. Teksten rummer mange stemmer og lag, så oplæsningen bør være grundigt forberedt enten af læreren eller eleverne. Den første selv- eller oplæsning kan følges af en fri samtale, der giver plads til elevernes umiddelbare reaktioner på teksten, og giver læreren en pejling om, hvilke områder, der skal arbejdes videre med. Aidan Chambers fire grundspørgsmål (Chambers 2002) er et godt udgangspunkt for den indledende litteratursamtale: 1. Var der noget, du godt kunne lide ved bogen? 2. Var der noget, du ikke kunne lide ved bogen? 3. Var der noget, der undrede dig? 4. Var der mønstre, du lagde mærke til, eller var der noget, der mindede dig om andre bøger eller film? Spørgsmålene er enkle, men gode til at forbinde førstehåndsoplevelsen med teksten. Idiot! vækker følelser, og det er vigtigt, at eleverne kan begrunde deres umiddelbare indtryk ud fra teksten. Der er rigtig meget at undre sig over i denne tekst, også meget, der ikke findes endegyldige svar på, men det vigtige er, at eleverne trænes i at spotte det mærkelige og begrunde hvorfor teksten virker på dem, som den gør. Alle elever skal føle sig trygge ved at sætte ord på den første, vigtige oplevelse. Her lægges grundlaget for det at læse litterært, det vil sige med blik for, hvad teksten siger (indhold/ tema), hvordan den siger det (æstetik/formsprog), og hvorfor jeg tænker om den, som jeg gør (litteraturoplevelse og -erfaring). I den frie litteratursamtale er det lærerens rolle at hjælpe eleverne til at sætte ord på deres oplevelse, samtidig med, at fokus på teksten hele tiden fastholdes. Olga Dysthe skelner i Det flerstemmige klasserum (Dysthe 1997) mellem tre begreber, der kan hjælpe læreren til at inddrage elevernes bidrag og samtidig fastholde retning og formål med samtalen: 7

5 1. Autentiske spørgsmål: drejer sig ofte om elevens subjektive oplevelse, hvor svaret på spørgsmålet ikke er givet på forhånd (fx grundspørgsmål 1 og 2). 2. Optag (efter engelsk uptake ): indebærer, at læreren indarbejder elevudsagnet i det følgende spørgsmål, typisk ved at spørge ind til en begrundelse for den reaktion, der kom til udtryk gennem svaret på det autentiske spørgsmål. 3. Høj værdsætning: indebærer, at elevens udsagn bliver værdsat ved at blive brugt i den videre undervisning. Det betyder, at læreren skal kunne fravige sin planlægning og give plads til, at elevernes forskellige blikke på teksten kan åbne nye døre. Faglitteratur om litteratursamtalen Chambers, Aidan: Böcker inom oss om boksamtal. Rabén & Sjögren (1993) 2002 Dysthe, Olga: Det flerstemmige klasserum: skrivning og samtale for at lære. Klim 1997 Moos, Ingelise og Karen Vilhemsen: Men først skal bogen læses. Litteratursamtalen som litteraturpædagogisk arbejdsform. L&R Uddannelse 2002 Eleverne arbejder først med grundspørgsmålene individuelt (5-10 minutters summen er nok), hvorefter deres svar skrives op på tavlen og gøres til genstand for fælles refleksion. Målet er, at eleverne får en fornemmelse for, at en litterær tekst kan give helt forskellige oplevelser, og at det væsentlige er at sætte ord på og begrunde sin oplevelse gennem nedslag i teksten. Det gælder også (og måske især), når teksten vækker undren eller modstand. Netop her er der mulighed for, at eleverne bliver bevidste om den bagage af fortællinger, de har med sig. De kender mange fortællinger både fra bøger, film, computerspil mm., som vil udgøre et sammenligningsgrundlag, når de præsenteres for fortællinger, der i form og indhold afviger fra det, de er fortrolige med. Gennem litteratursamtalen kan eleverne blive bevidste om både de traditionelle fortællingers typiske træk og de komplekse fortællingers brud. Eleverne kan med fordel gemme deres summe-svar og noter fra den fælles diskussion i deres portfolio. Når eleverne har arbejdet videre med fortællingen, kan de vende tilbage til den første oplevelse af teksten og se udviklingen. Billedbogen 8 Forslag til elevaktiviteter Den første samtale om bogen er et fælles projekt for lærer og elever, og har til formål at åbne fortællingens univers for eleverne og give læreren indblik i, hvor der er grobund for det videre litteraturarbejde. Fortællingen vil føre til mange spørgsmål, som den gode litteratursamtale kan give rum til men ikke nødvendigvis svar på! Billedbogen forbindes ofte med småbørnsbøger. Det lille barn genkender, peger og bruger måske billederne som støtte og udgangspunkt for en egen fortælling eller samtale med den voksne medlæser. Selv om udbuddet af billedbøger til små børn er varieret, har der alligevel været så mange lighedstræk i fortælleform og indhold, at man har talt om billedbogen som en selvstændig genre. Men billedbogen er under udvikling. Målgruppen kan ikke begrænses til små børn, men også større 9

6 børn, unge og voksne, ligesom der både i form og indhold er en langt højere grad af kompleksitet, end tidligere. Idiot! er eksempel på en billedbog, der på alle måder er grænsebrydende. Det narrative forløb, selve fortællingen, er ikke enkelt og cirkulært (hjemme-ude-hjem), som i den klassiske billedbog, men abrupt og mangetydigt. Illustrationerne begrænser sig ikke til at understøtte det skrevne, men fortolker tekstens tomme pladser og skaber selv nye. Tematisk bryder fortællingen tabuer: dels ved at handle om og benytte sig af idioten som synsvinkelbærer og identifikationsfigur, dels ved at lade hovedpersonen dø, oven i købet for sin egen mors hånd! Billedbogsforskeren Ulla Rhedin beskriver i artiklen På rejse i barndommen. Om billedbøger for børn og voksne (Rhedin 2000), hvad hun kalder det poetiske eller ekspressive billedbogskoncept. Hun bruger termen for at indkredse en nyere type billedbøger, som adskiller sig fra den klassiske småbørnsbilledbog ved at have en åben struktur med mange lag. Den poetiske eller ekspressive billedbog forklarer og formidler ikke, men udtrykker emner, som kan være urovækkende og provokerende i et ofte mere symbolsk og poetisk formsprog end den mere realistiske og pædagogisk forklarende billedbog. Det væsentlige er, at den poetiske/ekspressive billedbog kommunikerer på flere niveauer. Den kan henvende sig til læsere i forskellige aldre, men også til forskellige typer læsere indenfor samme aldersgruppe, og måske allervigtigst: til forskellige lag i den enkelte læser. Den nye billedbog taler til følelserne før intellektet det stiller krav til læseren (og læreren!), men frisætter samtidig læsningen, fordi den ikke stiller krav til nogen rigtig forståelse eller tolkning. Faglitteratur om billedbøger: Nina Christensen: Den danske billedbog (Roskilde Universitetsforlag 2003) Maria Nikolajeva: Billedbogens puslespil (Høst & Søn 2004) Ulla Rhedin: På rejse i barndommen. Om billedbøger for børn og voksne (i: Anne Mørch-Hansen (red.): Billedbøger & Børns billeder, Høst & Søn 2000) Litteraturarbejde med billedbogen Billedbøger giver mulighed for at arbejde med litteratur på en ny måde. Det, at teksten understøttes og fortolkes af illustrationerne (og omvendt), er med til at konkretisere og synliggøre, at litteratur ikke bare er historier, men fortællinger, der er tilrettelagt og organiseret på en måde, der stiller krav til, at læseren aktivt bruger sit personlige og narrative beredskab, og skaber med. I billedbogslæsningen skal eleven kunne navigere mellem de to udtryksformer: tekst og billede, forstå samspillet mellem dem, og nå frem til en helhedsoplevelse af billedbogen. For at få udbytte af genrens didaktiske potentiale, er det derfor vigtigt ikke at opretholde et skel mellem tekst- og billedanalyse, men at forholde sig til samspillet mellem udtryksformerne. Det er først, når billedbogen anskues som et hele, at genren bliver meningsfuld i undervisningssammenhæng. Maria Nikolajeva skriver i Billedbogens puslespil om billedbo- 10 gens særlige potentiale: 11 Uanset, om vi begynder med teksten eller med tegningen, skabes der forventninger til den anden del, som på sin side giver

7 nye erfaringer og nye forventninger. Læseren pendler frem og tilbage mellem det verbale og det visuelle, mens forståelsen bliver stadig bredere og dybere. (Nikolajeva 2004) Nikolajeva skelner mellem fem forskellige typer tekst-billedrelationer, der spænder fra fuldstændig overensstemmelse mellem tekst og billede til den modstridende/ambivalente tekst-billedrelation, hvor tekst og billede fortæller helt forskellige historier: Samtidig bevidstgøres eleverne om, at tekst/billede-relationen styrer læserens pendlen mellem det verbale og det visuelle udtryk, og giver en særlig dynamik, som er forskellig fra skønlitteratur uden billeder. Arbejdet med billedbogen kan på en enkel måde give eleverne indsigt i, at forskellige tekster kræver forskellige læsemåder. Forslag til elevaktiviteter: 12 Symmetrisk billedbog: Tekst og billede fungerer parallelt, de spejler hinanden ved at fortælle samme historie gennem to forskellige udtryksformer, og skaber på den måde redundans (overflødig information). Kompletterende billedbog: Tekst og billede står i et kompletterende forhold til hinanden, hvor de hver især kompenserer for hinandens huller eller manglende information. Ekspanderende eller forstærkende billedbog: Billederne forstærker og understøtter teksten, som ikke er forståelig uden billederne. Forholdet kan også være omvendt, så teksten forstærker billederne. Kontrapunktisk billedbog: Tekst og billede står i et kontrapunktisk forhold til hinanden, hvor de ikke kan forstås uafhængigt. Modstridende eller ambivalent billedbog: Tekst og billede fortæller forskellige historier, modsiger hinanden, og skaber usikkerhed om læsemåde og tolkning. Det kan være svært at skelne mellem de forskellige tekst/billedrelationer, og det er da heller ikke nødvendigt, at eleverne præcist kan definere, hvad forholdet er. Det væsentlige er, at eleverne får en forståelse af, at tekst og billeder taler sammen, og at denne dialog kan have vidt forskellige udtryk. Eleverne medbringer eller præsenteres for småbørnsbilledbøger, hvor kompositionen er enkel og cirkulær (hjemme-ude-hjem), tekst og billede symmetrisk (de fortæller samme historie), fortællerstemmen tydelig og budskabet klart (pædagogisk sigte). En gennemgang af den klassiske billedbogs typiske træk kan skabe forståelse for, hvordan den ekspressive/poetiske billedbog afviger fra denne grundform og tvinger læseren til en anden læsemåde og et mere komplekst fortolkningsarbejde. Ved at sammenligne forskellige billedbøger, kan eleverne opleve, hvordan de eksperimenterende billedbøger er fulde af huller eller tomme pladser, hvor det er op til læseren selv at skabe mening og sammenhæng. Lad eleverne arbejde gruppevis, først med en eller to småbørnsbilledbøger, dernæst med et par sider fra Idiot! Sammenlign og diskutér forholdet mellem tekst og billeder hvor er der størst overensstemmelse, hvor og hvordan tolker tekst og billeder hinanden, og hvor er noget ufortalt, så der stilles krav til læseren om at digte med. Når eleverne har nået en forståelse af forskellen på den klassiske og den komplekse billedbog, kan der arbejdes videre med en mere dybdegående analyse af Idiot! Billederne kan analyse- 13

8 res for sig selv ved hjælp af den klassiske billedanalyses grundbegreber: Fortællingen Komposition (central-, symmetrisk, trekants- eller diagonal komposition, det gyldne snit osv.) Rum (forgrund, mellemgrund, baggrund) Synsvinkel (normal-, frø- eller fugleperspektiv) Bevægelse (statisk, dynamisk, rytmisk) Lys (naturligt lys, belysnings lys, symbolsk lys, lysmængde, hårdt eller blødt lys osv.) Farver (grundfarver, farveharmonier, farvesymbolik) Figurernes udformning, kropssprog og placering i billedet Fortælling bruges som samlebetegnelse for en bred vifte af genrer: noveller, spøgelseshistorier, krimier og ungdomsromaner er alt sammen fortællinger. Vi bruger begrebet helt selvfølgeligt, og fortællingens grundstruktur med begyndelse, midte og slutning, sidder dybt i os i vores kulturs fortællinger og i vores forventninger til tekster, når vi læser. Det er især i bruddene, i de anderledes fortællinger, at vi lægger mærke til, at det ellers selvfølgelige har et andet udtryk. Man kan tale om tre helt grundlæggende træk ved fortællingen: 14 I billedanalysen er billedplanets kommunikation i fokus. Billedanalysen bør imidlertid ikke stå alene, men relateres til teksten. Det kan ske ved at spørge ind til den måde, billederne fortæller med på: Hvad viser billedet? Hvordan bringer billedet det narrative forløb videre? Hvordan beskærer billedet fortællingen og zoomer ind? (Indblik) Hvordan zoomer billedet ud? (Overblik) Hvad fortæller billedet, som teksten ikke fortæller? (Udblik) Er tekst og billede symmetriske? (Viser de det samme?) Er billedet kontrapunktisk i forhold til teksten? (Viser billedet noget helt andet end teksten?) Viser billedet hovedpersonen, eller ser vi situationen med hovedpersonens øjne? (Synsvinkel) (Med inspiration fra: Ingelise Blom Hansen: Jeg læser, jeg ser i: Iversen/Hansen (red.): Byggesten til danskundervisningen, Academica 2008) Fortællingen har en fortæller. Hvad enten der er tale om en åben/eksplicit eller skjult/implicit fortæller, er fortælleren til stede som en slags ordnende princip eller tilrettelægger af det fortalte. Fortællingen har afstand mellem fortælletid og fortalt tid. Fortælletiden er fortællingens egen tid, mens den fortalte tid er den sammenhængende, kronologiske fortælling, læseren underforstår på baggrund af det fortalte. Fortællingen er et forløb i tid. Fortællingen vil altid omhandle en form for udvikling, en bevægelse fra begyndelsen, over midten til slutningen. Idiot! er en kompleks fortælling, som på afgørende områder adskiller sig fra normen. Derfor er det spændende at tage fat i den som fortælling. Fortælleren lader sig ikke identificere som én stemme i fortællingen, men fremstår som et kor af forskellige stemmer, tanker og dialog (polyfoni). Samtidig fortæller både tekst og billeder og ikke altid samme historie. Billedsiden kan benytte talebobler, men også skabe hhv. indblik eller udblik ved at fokusere på dele eller helhed. 15

9 16 Allerede på første tekstside præsenteres vi for forskellige fortælleniveauer eller stemmer : Morens direkte tale: Og huen, August, godt ned om ørerne, en 3. personfortællers kommentar: Han hører ikke noget, gengivelsen af Augusts tanker: Snøresko. Brune kager! Jul! og Augusts direkte tale: Hurra! Hurra! Hurra! Han sikrer sig et gavekort. Endelig er dialogen mellem August og Mit lille Uhyre markeret grafisk med farveskift: Skal du ikke med i byen, lille Uhyre? Helst ikke i den mundering. Det kan være mere end vanskeligt at holde rede på de mange fortællerstemmer i ord og billeder, som yderligere præges af Augusts særlige måde at tale og tænke på. August citerer, kopierer og karikerer, ofte taler han ikke til nogen, men synger, fabulerer og tænker tossede tanker. Han er ikke det faste holdepunkt, som fortælleren normalt vil udgøre. Afstanden mellem fortælletid og fortalt tid og fortællingen som et forløb i tid er også helt særligt for denne fortælling. Fortælletiden er fortællingens egen tid, som kan komprimere en lang tidsperiode i en kort fortælling (panoramisk fremstilling), eller lade et øjeblik udfolde sig detaljeret over mange sider (scenisk fremstilling). Den fortalte tid er den tidsperiode, fortællingen handler om, og hvor læseren selv skal udfylde huller og tidslommer med logik og sammenhæng. Fortælletiden i Idiot! er forholdsvis kort, der bliver ikke brugt mange sider på at fortælle Augusts livshistorie (den fortalte tid). Det er først og fremmest billedsiden, der skaber et forløb i fortællingen. Det er her, vi kan se, at omgivelserne ændrer sig fra dag til nat, fra sol til sne og at August udvikler sig og ændrer sig fysisk fra lille dreng til ranglet skaldepande. Den skrevne fortælling er præget af, at August taler og tænker i her-og-nu-tid. Modsat moren, reflekterer August ikke (udtalt) over, hvad der er sket, hvad der sker og hvad der skal ske: August, August. Hvad skal der blive af dig, når jeg ikke er her mere sukker moren. Hvabehar? Ikke noget Frygt og Grønt. Men hun er her jo, moren. Idiot! er altså fuld af tomme pladser, som aktiverer læseren til at pendle mellem tekst og billede for at skabe sammenhæng og logisk forløb i fortællingen. Faglitteratur om fortællingen Ayoe Quist Henkel (red.): Stjernebilleder. Børnelitteratur analyse og fortolkning. Dansklærerforeningens forlag 2009 Forslag til elevaktiviteter For at give eleverne en fornemmelse af de tre grundtræk ved fortællingen (fortæller, afstand mellem fortælletid/fortalt tid og fortællingen som et forløb i tid), kan der igen arbejdes sammenlignende med en mere enkelt fortælling, en novelle eller et eventyr. Eleverne kan par- eller gruppevis identificere de grundlæggende træk ved fortællingen ud fra disse arbejdsspørgsmål: Hvilken type fortæller er der i teksten (jeg-fortæller/tredje person-fortæller/flere fortællertyper)? 17

10 18 Hvordan er afstanden mellem fortælletid og fortalt tid? Er en længere tidsperiode komprimeret til en kort fortælling, eller er en kort tidsperiode foldet ud over længere tid? Kan teksten opdeles i begyndelse, midte og slutning, og kan man tale om, at fortællingen og måske hovedpersonen udvikler sig fra start til slut? Anvend de samme spørgsmål på Idiot!, og diskutér, hvad forskellene er. Igen er det vigtigt at tage fat i de steder, der virker svære, fordi det netop er her, fortællingen bryder med de kendte fortællemønstre, og der dermed er grundlag for at diskutere, hvad det er, den komplekse fortælling gør ved læseren. Der kan spørges ind til: hvad de mange forskellige fortællerstemmer og -lag betyder for fortællingen og for læseoplevelsen hvordan tekst og billeder fortæller på forskellige måder hvordan det opleves, at fortællingen ikke er logisk i forløbet, og at August fx vokser fysisk på billederne, uden at det forklares i teksten om eleverne kender andre eksempler på tekster, der bryder med den normale fortællestruktur. Nonsens Nonsens (af latin non-sensus: uden mening) er en stilart eller særlig skrivemåde, der er meget udbredt i børnelitteraturen. Når nonsens er særligt fremtrædende i børnelitteraturen, har det at gøre med slægtskabet med børns egne fortællinger og deres måde at lege med sproget på. Med rødder i bl.a. Lewis Carrolls Alice i Eventyrland fra 1865 har forfattere som Halfdan Rasmussen, Benny Andersen, Louis Jensen og Jens Martin Strid brugt og videreudviklet nonsens som udtryksform. Anna Skyggebjerg skriver i artiklen: Nonsens i aktuel dansk børnelitteratur (Skyggebjerg 2001), at nonsens er en slags spil eller leg, som vender op og ned på den traditionelle virkelighedsfremstilling, logikken og sproget. Anna Skyggebjerg gennemgår en række karakteristika for nonsens, bl.a. at nonsens: redefinerer det normale har en egen logik udfordrer kategorier som tid og rum henleder opmærksomheden på sproget og teksten, fx ved at metaforer bogstaveliggøres eller ved at danne nye ord og prioritere det lydlige over det meningsfulde (lydord, bogstavrim mm.) giver stemme og sprog til fx dyr, genstande og maskiner, som tillægges menneskelige egenskaber Idiot! har tydelige nonsenstræk. Teksten redefinerer det normale, både hvad angår indhold og form. August er tosset, og det præger hans måde at opleve verden på, hans sprog og dermed hele fortællingen. Læseren låner Augusts blik og får en fornemmelse af den tilværelse, som er normal for ham. August har sin egen logik i stort og småt, som når han forklarer, at det er Gud, der syr alle engle ( ) Og alle mennesker i hele verden, når en tyk pige beskrives som tvungen på vægtskålen, eller når den varme kakao ånder. Fortællingen udfordrer kategorier som tid og rum, når den lader et livsforløb udspille sig over en enkelt dag, eller når illustrationerne viser August, Lille Uhyre og alle de engle, der er gået op i syningen dinglende ned fra skyerne. August tillægger plastikposen Lille Uhyre menneskelige egen- 19

11 skaber, men også de umiddelbare omgivelser får liv, som når Vandet løber væk med et papirsskib, eller når August pænt spørger: Goddav, rive! Ku jeg hente dig lidt?. Gennem Augusts særlige måde at bruge sproget på, henleder fortællingen konstant opmærksomheden på sproget og teksten. Der er bogstavrim: Det sner og sludrer! Snot og snue. Snøft!, masser af tvistede ordspil: filuren hare, verden er af lava, og intertekstuelle referencer til eventyr, remser, sange og salmer. Det er tit skægt og finurligt, men også rørende og poetisk. Ikke mindst da August til slut skal sidde på Guds højre hånd og drømme levende og døde. Når fortællingen bruger nonsens som udtryksform, understreger det på den ene side, at August er særlig. Fortællingens univers er mærkeligt, fordi August er, som han er. Det er hans logik, hans blik, hans sprog. Men nonsens er ikke bare tosseri. Ved at se på verden gennem Augusts øjne, bliver vi tvunget til at reflektere over både normalitet og sprog. Nonsens sætter spørgsmålstegn ved de normer både i sproget og i livet som vi ellers regner som selvfølgelige. Faglitteratur om nonsens: Anna Skyggebjerg: Nonsens i dansk børnelitteratur i Bogens Verden nr. 3, 2001 Forslag til elevaktiviteter Lad eleverne søge efter nonsens på nettet og på biblioteket. Eksemplerne kan bruges til højtlæsning og til at få en fornemmelse af, hvad nonsens er. Efter en gennemgang af nonsens som stiltræk og udtryksform kan eleverne gå på jagt efter nonsenstræk i Idiot! Det vil være forskelligt, hvor mange af de intertekstuelle referencer, eleverne kan genkende, men der er mulighed for at byde ind på mange forskellige niveauer fra mærkelige ord til brudstykket fra trosbekendelsen. Skriv op på tavlen og diskuter resultaterne fra sprogjagten. Hvad virker som ren sprogleg og hvor ligger der mere alvor bag? Frygt og grønt er August bange? Må man godt sige negersmør? Hvordan får man næsen på komedie? Og kan man sidde på Guds hånd? Igen egner teksten sig bedst til en litteratursamtale, der er drevet af elevernes iagttagelser og umiddelbare indtryk. Diskutér, hvad nonsenstrækkene gør ved teksten og ved læseoplevelsen. Eleverne kan parvis arbejde med at normalisere teksten ved at genfortælle handlingen for hinanden og derefter diskutere, hvordan deres normale fortællinger afviger fra Augusts tossede tankeverden. Perspektivering 20 I gennemgangen af de lærerfaglige fokuspunkter i Idiot! er det fremgået, hvordan bogen bryder grænser: som billedbog, som fortælling og som sprog. Men fortællingen er i høj grad også 21

12 grænsebrydende i indhold og budskab, og den giver rig mulighed for stillingtagen til de etiske aspekter, som er et af danskfagets kerneområder. Oscar K. har sagt om sit forfatterskab: Jeg tror, det er vigtigt for os alle sammen, at tyste mennesker kommer til orde. At vi indlever os i anderledes bevidstheder. Som forfatter af billedbøger har jeg sammen med Dorte Karrebæk og Lilian Brøgger forsøgt at give stemme til forskellige stille eksistenser: en bedemand, der gør døde børn i stand, en autist til halv pris, en neger ved navn William, tre burkaklædte kusiner, en flok hjemløse aborter og andre outsidere. Ikke for at udstille, fordømme eller grine af dem, men for at le og græde med dem og respektere dem som de mennesker, de er. Og til det hører et mere præcist og nuanceret billede af børns og voksnes verden. En virkelighed, som mange voksne mener, vi bør skåne børnene for i det mindste i bøgerne. En sympatisk tanke. Og lidt forløjet, når man tænker på, hvad børn udsættes for dagligt og i tv, på film og på nettet. Men hvad mener I? Skal vi hellere tie de fåmælte ihjel? Fjerne de anderledes fra plakater og forsider? Lade de tavse uhørte og de usynlige usete? Og så overlade virkeligheden til blachmanner, journalister og cyberspace? (citeret fra Politikens blog om Astrid Lindgrens Ur-Pippi). Få adgang til nyheder og tilbud fra Høst & Søn: Tilmeld dig vores elektroniske nyhedsbrev via hjemmesiden: under nyhedsbrev På hjemmesiden kan du på Lærerværelset finde litteraturguider til følgende bøger: Ronnie Andersen: Date med en engel af Inger Lise Lund Neil Gaiman: Coraline. Graphic novel af Karen Lise Søndergaard Brandt Bent Haller: Knut og køter af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Bent Haller & Lars Vegas Nielsen: Grænsebørn af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Kamilla Hega Holst: Metilies underjordiske rejse af Karen Lise Søndergaard Brandt Peter Mouritzen & Søren Jessen: Danser med djævle af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Peter Mouritzen: Hekseringe historier om det usynlige af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Oscar K.-citatet kan fungere som udgangspunkt for en diskussion af etiske problemstillinger, dels af almen karakter: handicappedes vilkår, medlidenhedsdrab, politisk korrekt sprogbrug, dels af litterær karakter: hvad er det, litteraturen skal? Underholde? Oplyse? Opdrage? Eller vælte vores verdensbillede en lille smule? Dorthe de Neergaard & Els Cools: To ting man aldrig kan vide af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen 22 23

13 Oscar K. og Dorte Karrebæk tør, hvor andre tier og griber med Idiot! endnu en gang fat i et tabubelagt område og hylder det anderledes. Sammen har de skabt en billedbog, der med stor nænsomhed indlever sig i en anderledes bevidsthed. For den udenforstående kan det være svært at følge Augusts tankespring fra en replik over en sang til indre billeder og dialoger, men rejsen er umagen værd. Så tag og følg idioten på hans tur gennem byen og gennem livet. Idiot! Er en billedbog for store børn. Det er en kompleks bog med mange betydningslag og tolkningsmuligheder. Karen Lise Søndergaard Brandt giver her en række bud på, hvordan bogen kan anvendes i undervisningen og ideer til, hvordan der også kan arbejdes med andre billedbøger i de store klasser. Denne og andre litteraturguider kan downloades gratis på Høst & Søn

litteraturguide Lejren til Oscar K. og Dorte Karrebæk karen lise søndergaard brandt

litteraturguide Lejren til Oscar K. og Dorte Karrebæk karen lise søndergaard brandt litteraturguide til Oscar K. og Dorte Karrebæk Lejren karen lise søndergaard brandt Litteraturguide til Oscar K. og Dorte Karrebæk: Lejren Karen Lise Søndergaard Brandt og Høst & Søn / Rosinante&Co, København

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Årsplan 9.x. dansk 2013-2014 TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33-34 Forberedelser til skolerejsen 35

Årsplan 9.x. dansk 2013-2014 TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33-34 Forberedelser til skolerejsen 35 Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33-34 Forberedelser til skolerejsen 35 Skolerejse Barcelona 36-37 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - Tove Ditlevsen: Det første møde - demonstrere

Læs mere

Årsplan 9.x. dansk 2014-2015 TG. Skolerejse

Årsplan 9.x. dansk 2014-2015 TG. Skolerejse Uge Indhold Materialer, tekster, mm. 33-34 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - Tove Ditlevsen: Det første møde 35-36 Forberedelser til skolerejsen FællesMål - demonstrere et analytisk beredskab

Læs mere

Årsplan 9.x. dansk 2011-2012 TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Grammatik Sådansk 34-35 Forberedelser til skolerejsen 36

Årsplan 9.x. dansk 2011-2012 TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Grammatik Sådansk 34-35 Forberedelser til skolerejsen 36 Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Grammatik Sådansk 34-35 Forberedelser til skolerejsen 36 Skolerejse Rom 37-38 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - demonstrere et analytisk

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

LITTERATURGUIDE. til Kamilla Hega Holsts Metilies underjordiske rejse KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT

LITTERATURGUIDE. til Kamilla Hega Holsts Metilies underjordiske rejse KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT LITTERATURGUIDE til Kamilla Hega Holsts Metilies underjordiske rejse KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT Litteraturguide til Kamilla Hega Holsts Metilies underjordiske rejse Karen Lise Søndergaard Brandt og

Læs mere

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Udgangspunkt for projektet: Baggrunden for dette projekt er treleddet: For det første er der i disse år en uddannelsespolitisk

Læs mere

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

LITTERATURGUIDE. Et mærkeligt skib. til Anita Krumbachs SOFIA ESMANN

LITTERATURGUIDE. Et mærkeligt skib. til Anita Krumbachs SOFIA ESMANN Litteraturguide_Et.qxd 1/8/10 12:46 PM Page 1 LITTERATURGUIDE til Anita Krumbachs Et mærkeligt skib SOFIA ESMANN 148,49 mm Litteraturguide til Anita Krumbachs Et mærkeligt skib Sofia Esmann og Høst & Søn

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8.

Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. årgang FRA FÆLLES MÅL Kompetencemål, læsning: Eleven kan styre og

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

Pædagogisk vejledning

Pædagogisk vejledning Pædagogisk vejledning Sara Sejrskild Rejsenhus september 2013 Indhold Information til læreren... 3 Gå på opdagelse.... 4 Når litteraturen bliver digital... 4 Symmetri og kontrapunkt i fortællingen....

Læs mere

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse Gyldendal 1995 Handling Ludvig er en dreng på 12, som flittigt øver på flygelet i Henningsens klaverbutik hver dag efter skoletid. Han skal snart deltage i en stor musikkonkurrence, så det er vigtigt,

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt Årsplan Dansk 1. klasse 2015/2016 1. Fortolkning temaer gennem samtale Oplevelse og indlevelse lege sprog, billeder og enkel poetisk sprogbrug og billeder Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Uge Indhold Litteratur Fælles mål

Uge Indhold Litteratur Fælles mål Årsplan 2014/15 sprog Fag Dansk FS10 Gymnastikefterskolen Stevns Lærer Lene Møller Årgang 2014/15 Uge Indhold Litteratur Fælles mål 34 Introduktion - To sandheder og en løgn - Litteraturquiz - Spørgeskemaer/elevmål

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til Pædagogisk vejledning til Udarbejdet af pædagogiske konsulenter Sara Sejrskild og Hanne Schriver Indholdsfortegnelse Viden til læreren 3 Til læreren om de faglige mål, som bygger på Fælles Mål 2009 3 Retfærdighed

Læs mere

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Der arbejdes med at stimulere læse- og skrivelyst og oparbejde gode

Læs mere

færdigheds- og vidensområde

færdigheds- og vidensområde Fælles mål Forløbet om ensomhed tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Dansk (efter 2. klasse) Eleven kan forberede læsning

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde

Læs mere

B-prøven - En lærerhåndbog

B-prøven - En lærerhåndbog B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Årsplan i dansk for Klasse 34 skoleåret 2014-2015 Signe Søe Kongsvold

Årsplan i dansk for Klasse 34 skoleåret 2014-2015 Signe Søe Kongsvold Klasse 34 har 9 lektioner dansk ugentligt. Derudover er der 30 minutters læse- eller skrivebånd dagligt. Aktiviteterne i læse- og skrivebånd kan ses herunder: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Læsebånd

Læs mere

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons: Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor, Aarhus Universitet

Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor, Aarhus Universitet Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor, Aarhus Universitet Forskningsprojekter vedrørende genreformationer i tekster for børn Refleksioner over det udvidede tekstbegreb i børnelitteratur- og literacyforskning

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem kreative og skabende fremstillinger. Ved at producere,

Læs mere

Fagplan for billedkunst

Fagplan for billedkunst FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Årsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17 Tema: Identitet Uge 32-39 32 styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer til

Læs mere

Årsplan Dansk 3. klasse 2015/2016

Årsplan Dansk 3. klasse 2015/2016 Årsplan Dansk 3. klasse 2015/2016 1. læse faglig viden Afkodning læse ord i tekster til klassetrinnet sikkert og hurtigt. sammensætning af ord. Forberedelse strukturere sin baggrundsviden. metoder til

Læs mere

Årsplan for 3. klasse dansk

Årsplan for 3. klasse dansk Årsplan for 3. klasse dansk På følgende sider er min oversigt over danskundervisningen i 3. klasse i skoleåret 2013/2014. Da jeg anser det for vigtigt, at der er plads til elevernes interesse, samt pludselige

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Vi tager på lejrskole d. 28.-30. August. Helt ærligt H.C.A. forløb At give et indblik i og overblik over, hvad

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Anna Karlskov Skyggebjerg, Lektor, Aarhus Universitet

Anna Karlskov Skyggebjerg, Lektor, Aarhus Universitet Fagbøger for børn Anna Karlskov Skyggebjerg, Lektor, Aarhus Universitet Udgangspunkt Fagbøgerne findes og udgør en stor del af børnelitteraturen (1/5-1/4 1/4 del af titlerne), men de opfattes ikke altid

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Natur Krop Kreativitet Sprog Tryllefløjten Årshjul 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Vi har som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde fokus på fire temaer i ovennævnte periode. Temaer der er en

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Periode Emne Beskrivelse Mål

Periode Emne Beskrivelse Mål Årsplan for Dansk for 5. Klasse 2012-13 Bogsystem: Alle tiders dansk 5. klasse, oplevelsesbog Alle tiders dansk 5. klasse, aktivitetsbog Der anvendes desuden supplerende materialer, til ekstra arbejde

Læs mere

Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF,

Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF, Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF, Jonas og 27 andre unge ankommer til en sommerlejr, der er noget anderledes end de fleste af den slags lejre. Ingen fælles arrangementer og pligterne

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt.

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt. Haubro Friskole Fagplan for faget dansk. Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse af sproget, som det væsentligste middel til at knytte os sammen

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Flere gode bøger 18 måneder

Flere gode bøger 18 måneder Flere gode bøger 18 måneder Lån dem på biblioteket. Køb dem i boghandlen. På nettet. I supermarkedet. Børn elsker bøger En sandwich med 10 lag Af Annette Herzog og Kamilla Christiansen En tællebog med

Læs mere

3. Læringsmål og elevmål

3. Læringsmål og elevmål Forløb Skønlitteratur Kompetencemål: fortolkning, 4. klasse med afsæt i læremidlet Fandango 1. Elevernes læringsforudsætninger Eleverne i 4.y har i 3.klasse arbejdet med skønlitterære tekster i lærebogssystemet

Læs mere

Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a

Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a Fagformål Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Der skal være detaljer, vi ikke forstår

Der skal være detaljer, vi ikke forstår Der skal være detaljer, vi ikke forstår Hvorfor skal tosprogede læsere på forhånd frarøves muligheden for at møde den komplekse børnelitteratur på grund af indgroede forestillinger om, hvad der er passende

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Årsplan dansk - 3. klasse

Årsplan dansk - 3. klasse M 13.08 20.08 27.08 03.09 Kunst Sommer- Læsekursus oplevelser 3.-4. O Norsk svensk Pennevenner F 10.09 17.09 24.09 01.10 8.10 Læsekursus Palle Faglig læsning Drenge- Pige emne 33 34 35 36 37 38 39 40 41

Læs mere

Titel: Blæsten har så travlt i dag. Tema: Rim og remser Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling

Titel: Blæsten har så travlt i dag. Tema: Rim og remser Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling Titel: Tema: Rim og remser Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling Søren Eppler har i denne musikvideo sat musik til Halfdan Rasmussens tekst: BLÆSTEN HAR SÅ TRAVLT I DAG I musikvideoen følger vi en dreng gennem

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Helt ærligt Reklamer: trykte og digitale At give et indblik i og overblik over, hvad grundbogen vil byde på i løbet

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere