LITTERATURGUIDE. til Oscar K. og Dorte Karrebæks Idiot! KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LITTERATURGUIDE. til Oscar K. og Dorte Karrebæks Idiot! KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT"

Transkript

1 LITTERATURGUIDE til Oscar K. og Dorte Karrebæks Idiot! KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT

2 Litteraturguide til Oskar K. og Dorte Karrebæk: Idiot! Karen Lise Søndergaard Brandt og Høst & Søn / Rosinante & Co, København udgave, 1. oplag, 2009 Omslagstegning: Dorte Karrebæk Grafisk tilrettelæggelse og omslagsdesign: Mette Plesner Produktion: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2009 Indhold 4 Indledning 5 Litteraturguiden 6 Åben litteratursamtale 8 Forslag til elevaktiviter Høst & Søn er et forlag i Rosinante&Co Købmagergade 62, 4. Postboks 2252 DK-1019 København K 9 Billedbogen 11 Litteraturarbejde med billedbogen 13 Forslag til elevaktiviter 15 Fortællingen 17 Forslag til elevaktiviter 18 Nonsens 19 Forslag til elevaktiviter 21 Perspektivering

3 4 Indledning Hva ska du vær når du bli r stor? Det er første strofe fra Halfdan Rasmussens kendte børnerim, der slår tonen an i Oscar K. s og Dorte Karrebæks billedbog om Tossi-August. Men August skal hverken være kattekonge, klodsmajor eller glad som en gris, for August er I-DI-OT! Det er Augusts ven, plastikposen Mit lille Uhyre, der spørger, og August selv, der svarer, og den lille ordveksling, som rummer både legende drilleri og brutal virkelighed, er sigende for billedfortællingen. Også bogens første billedopslag virker som et lille koncentrat af hele fortællingen. August kommer gående i fire udgaver. Først som lille barn, siden som voksen, hvor han vinker farvel til Lille Uhyre. Allerede på bogens første side åbnes døren altså til et helt særligt univers. Man fornemmer, at en anden logik er på spil i denne bog, og at vores forestillinger om både normalitet og billedbøgers sædvanlige opbygning og fortælleform skal parkeres før den videre læsning. Fortællingen følger August, hans mor og Lille Uhyre gennem en tur i byen, gennem én enkelt dag, gennem skiftende årstider og gennem hele Augusts liv. På én gang. Vi er med på kirkegården hvor Frøken Holm hviler sig og Farfar Lakridsmand bor nede under jorden. Vi er med, når børnene med skoletaskerne råber efter August: Hallo idiot! Normal kalder. Vi er med på toilettet, hvor der tisses med spreder, på café med englehunden Henning og på torvet med Frygt og Grønt. Og til sidst på den bænk, hvor Augusts mor giver sin søn piller, mens englen venter ved lygtepælen. Alt sammen skildret gennem Augusts særlige blik på verden. Illustrationerne er med til at skabe en form for sammenhæng og kontinuitet i tekstens kalejdoskopiske virvar af tankestrøm, dialog og brudstykker af børnesange, remser, ordspil og salmer. Det er i illustrationerne, vi finder et egentligt narrativt forløb, organiseret i tid og rum. På den måde fortolker billederne teksten og bliver et holdepunkt, når August slår revner i logikken. Litteraturguiden Idiot! er en billedbog, der både udfordrer, provokerer og inviterer. Den særlige fortælleform og den barske tematik kan umiddelbart give indtryk af utilgængelighed, men ligesom fortællingen giver rum til det skæve og mærkelige, giver den også plads til forskellige læsninger og læsemåder. Den inviterer læseren til at digte med, og til at bruge sin personlige oplevelse af teksten til at skabe mening med. Billedbogen rummer mange lag og har didaktisk potentiale på flere niveauer. Elever fra klasse vil udover at få en unik læseoplevelse, kunne arbejde med billedbogen som genre, fortællingens stiltræk og særlige fortælleform, ligesom bogens tematik lægger op til diskussion og stillingtagen til etiske problemstillinger. Fortællingen er både brutal, dybt provokerende og meget smuk. Den komplekse fortælling giver eleverne stof til at diskutere, hvad kunst er og kan gøre ved os. Litteraturguiden gennemgår centrale fokusområder i Idiot! Billedbogen er kompleks i form og indhold, og klassens reaktion er afgørende for, hvor litteraturarbejdet skal føre hen. Litteraturguiden er derfor ikke opbygget som en trin-for-trin vejledning, men som et oplæg til den lærerfaglige fordybelse, der ligger til grund for litteraturarbejdet. 5

4 6 Der kan arbejdes med et eller flere af fokusområderne, som indeholder forslag til lærerens videre læsning og forslag til elevaktiviteter, der vil hjælpe eleverne til en dybere forståelse af tekstens mange lag. Litteraturarbejdet med Idiot! kan være med til at opfylde flere af slutmålene for 9. klassetrin (Nye Fælles Mål 2009), hvor eleverne blandt andet skal: udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed demonstrere et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer. Åben litteratursamtale Litteraturarbejdet kan indledes med, at eleverne selv læser bogen, eller en fælles oplæsning, hvor alle har mulighed for at følge billederne. Teksten rummer mange stemmer og lag, så oplæsningen bør være grundigt forberedt enten af læreren eller eleverne. Den første selv- eller oplæsning kan følges af en fri samtale, der giver plads til elevernes umiddelbare reaktioner på teksten, og giver læreren en pejling om, hvilke områder, der skal arbejdes videre med. Aidan Chambers fire grundspørgsmål (Chambers 2002) er et godt udgangspunkt for den indledende litteratursamtale: 1. Var der noget, du godt kunne lide ved bogen? 2. Var der noget, du ikke kunne lide ved bogen? 3. Var der noget, der undrede dig? 4. Var der mønstre, du lagde mærke til, eller var der noget, der mindede dig om andre bøger eller film? Spørgsmålene er enkle, men gode til at forbinde førstehåndsoplevelsen med teksten. Idiot! vækker følelser, og det er vigtigt, at eleverne kan begrunde deres umiddelbare indtryk ud fra teksten. Der er rigtig meget at undre sig over i denne tekst, også meget, der ikke findes endegyldige svar på, men det vigtige er, at eleverne trænes i at spotte det mærkelige og begrunde hvorfor teksten virker på dem, som den gør. Alle elever skal føle sig trygge ved at sætte ord på den første, vigtige oplevelse. Her lægges grundlaget for det at læse litterært, det vil sige med blik for, hvad teksten siger (indhold/ tema), hvordan den siger det (æstetik/formsprog), og hvorfor jeg tænker om den, som jeg gør (litteraturoplevelse og -erfaring). I den frie litteratursamtale er det lærerens rolle at hjælpe eleverne til at sætte ord på deres oplevelse, samtidig med, at fokus på teksten hele tiden fastholdes. Olga Dysthe skelner i Det flerstemmige klasserum (Dysthe 1997) mellem tre begreber, der kan hjælpe læreren til at inddrage elevernes bidrag og samtidig fastholde retning og formål med samtalen: 7

5 1. Autentiske spørgsmål: drejer sig ofte om elevens subjektive oplevelse, hvor svaret på spørgsmålet ikke er givet på forhånd (fx grundspørgsmål 1 og 2). 2. Optag (efter engelsk uptake ): indebærer, at læreren indarbejder elevudsagnet i det følgende spørgsmål, typisk ved at spørge ind til en begrundelse for den reaktion, der kom til udtryk gennem svaret på det autentiske spørgsmål. 3. Høj værdsætning: indebærer, at elevens udsagn bliver værdsat ved at blive brugt i den videre undervisning. Det betyder, at læreren skal kunne fravige sin planlægning og give plads til, at elevernes forskellige blikke på teksten kan åbne nye døre. Faglitteratur om litteratursamtalen Chambers, Aidan: Böcker inom oss om boksamtal. Rabén & Sjögren (1993) 2002 Dysthe, Olga: Det flerstemmige klasserum: skrivning og samtale for at lære. Klim 1997 Moos, Ingelise og Karen Vilhemsen: Men først skal bogen læses. Litteratursamtalen som litteraturpædagogisk arbejdsform. L&R Uddannelse 2002 Eleverne arbejder først med grundspørgsmålene individuelt (5-10 minutters summen er nok), hvorefter deres svar skrives op på tavlen og gøres til genstand for fælles refleksion. Målet er, at eleverne får en fornemmelse for, at en litterær tekst kan give helt forskellige oplevelser, og at det væsentlige er at sætte ord på og begrunde sin oplevelse gennem nedslag i teksten. Det gælder også (og måske især), når teksten vækker undren eller modstand. Netop her er der mulighed for, at eleverne bliver bevidste om den bagage af fortællinger, de har med sig. De kender mange fortællinger både fra bøger, film, computerspil mm., som vil udgøre et sammenligningsgrundlag, når de præsenteres for fortællinger, der i form og indhold afviger fra det, de er fortrolige med. Gennem litteratursamtalen kan eleverne blive bevidste om både de traditionelle fortællingers typiske træk og de komplekse fortællingers brud. Eleverne kan med fordel gemme deres summe-svar og noter fra den fælles diskussion i deres portfolio. Når eleverne har arbejdet videre med fortællingen, kan de vende tilbage til den første oplevelse af teksten og se udviklingen. Billedbogen 8 Forslag til elevaktiviteter Den første samtale om bogen er et fælles projekt for lærer og elever, og har til formål at åbne fortællingens univers for eleverne og give læreren indblik i, hvor der er grobund for det videre litteraturarbejde. Fortællingen vil føre til mange spørgsmål, som den gode litteratursamtale kan give rum til men ikke nødvendigvis svar på! Billedbogen forbindes ofte med småbørnsbøger. Det lille barn genkender, peger og bruger måske billederne som støtte og udgangspunkt for en egen fortælling eller samtale med den voksne medlæser. Selv om udbuddet af billedbøger til små børn er varieret, har der alligevel været så mange lighedstræk i fortælleform og indhold, at man har talt om billedbogen som en selvstændig genre. Men billedbogen er under udvikling. Målgruppen kan ikke begrænses til små børn, men også større 9

6 børn, unge og voksne, ligesom der både i form og indhold er en langt højere grad af kompleksitet, end tidligere. Idiot! er eksempel på en billedbog, der på alle måder er grænsebrydende. Det narrative forløb, selve fortællingen, er ikke enkelt og cirkulært (hjemme-ude-hjem), som i den klassiske billedbog, men abrupt og mangetydigt. Illustrationerne begrænser sig ikke til at understøtte det skrevne, men fortolker tekstens tomme pladser og skaber selv nye. Tematisk bryder fortællingen tabuer: dels ved at handle om og benytte sig af idioten som synsvinkelbærer og identifikationsfigur, dels ved at lade hovedpersonen dø, oven i købet for sin egen mors hånd! Billedbogsforskeren Ulla Rhedin beskriver i artiklen På rejse i barndommen. Om billedbøger for børn og voksne (Rhedin 2000), hvad hun kalder det poetiske eller ekspressive billedbogskoncept. Hun bruger termen for at indkredse en nyere type billedbøger, som adskiller sig fra den klassiske småbørnsbilledbog ved at have en åben struktur med mange lag. Den poetiske eller ekspressive billedbog forklarer og formidler ikke, men udtrykker emner, som kan være urovækkende og provokerende i et ofte mere symbolsk og poetisk formsprog end den mere realistiske og pædagogisk forklarende billedbog. Det væsentlige er, at den poetiske/ekspressive billedbog kommunikerer på flere niveauer. Den kan henvende sig til læsere i forskellige aldre, men også til forskellige typer læsere indenfor samme aldersgruppe, og måske allervigtigst: til forskellige lag i den enkelte læser. Den nye billedbog taler til følelserne før intellektet det stiller krav til læseren (og læreren!), men frisætter samtidig læsningen, fordi den ikke stiller krav til nogen rigtig forståelse eller tolkning. Faglitteratur om billedbøger: Nina Christensen: Den danske billedbog (Roskilde Universitetsforlag 2003) Maria Nikolajeva: Billedbogens puslespil (Høst & Søn 2004) Ulla Rhedin: På rejse i barndommen. Om billedbøger for børn og voksne (i: Anne Mørch-Hansen (red.): Billedbøger & Børns billeder, Høst & Søn 2000) Litteraturarbejde med billedbogen Billedbøger giver mulighed for at arbejde med litteratur på en ny måde. Det, at teksten understøttes og fortolkes af illustrationerne (og omvendt), er med til at konkretisere og synliggøre, at litteratur ikke bare er historier, men fortællinger, der er tilrettelagt og organiseret på en måde, der stiller krav til, at læseren aktivt bruger sit personlige og narrative beredskab, og skaber med. I billedbogslæsningen skal eleven kunne navigere mellem de to udtryksformer: tekst og billede, forstå samspillet mellem dem, og nå frem til en helhedsoplevelse af billedbogen. For at få udbytte af genrens didaktiske potentiale, er det derfor vigtigt ikke at opretholde et skel mellem tekst- og billedanalyse, men at forholde sig til samspillet mellem udtryksformerne. Det er først, når billedbogen anskues som et hele, at genren bliver meningsfuld i undervisningssammenhæng. Maria Nikolajeva skriver i Billedbogens puslespil om billedbo- 10 gens særlige potentiale: 11 Uanset, om vi begynder med teksten eller med tegningen, skabes der forventninger til den anden del, som på sin side giver

7 nye erfaringer og nye forventninger. Læseren pendler frem og tilbage mellem det verbale og det visuelle, mens forståelsen bliver stadig bredere og dybere. (Nikolajeva 2004) Nikolajeva skelner mellem fem forskellige typer tekst-billedrelationer, der spænder fra fuldstændig overensstemmelse mellem tekst og billede til den modstridende/ambivalente tekst-billedrelation, hvor tekst og billede fortæller helt forskellige historier: Samtidig bevidstgøres eleverne om, at tekst/billede-relationen styrer læserens pendlen mellem det verbale og det visuelle udtryk, og giver en særlig dynamik, som er forskellig fra skønlitteratur uden billeder. Arbejdet med billedbogen kan på en enkel måde give eleverne indsigt i, at forskellige tekster kræver forskellige læsemåder. Forslag til elevaktiviteter: 12 Symmetrisk billedbog: Tekst og billede fungerer parallelt, de spejler hinanden ved at fortælle samme historie gennem to forskellige udtryksformer, og skaber på den måde redundans (overflødig information). Kompletterende billedbog: Tekst og billede står i et kompletterende forhold til hinanden, hvor de hver især kompenserer for hinandens huller eller manglende information. Ekspanderende eller forstærkende billedbog: Billederne forstærker og understøtter teksten, som ikke er forståelig uden billederne. Forholdet kan også være omvendt, så teksten forstærker billederne. Kontrapunktisk billedbog: Tekst og billede står i et kontrapunktisk forhold til hinanden, hvor de ikke kan forstås uafhængigt. Modstridende eller ambivalent billedbog: Tekst og billede fortæller forskellige historier, modsiger hinanden, og skaber usikkerhed om læsemåde og tolkning. Det kan være svært at skelne mellem de forskellige tekst/billedrelationer, og det er da heller ikke nødvendigt, at eleverne præcist kan definere, hvad forholdet er. Det væsentlige er, at eleverne får en forståelse af, at tekst og billeder taler sammen, og at denne dialog kan have vidt forskellige udtryk. Eleverne medbringer eller præsenteres for småbørnsbilledbøger, hvor kompositionen er enkel og cirkulær (hjemme-ude-hjem), tekst og billede symmetrisk (de fortæller samme historie), fortællerstemmen tydelig og budskabet klart (pædagogisk sigte). En gennemgang af den klassiske billedbogs typiske træk kan skabe forståelse for, hvordan den ekspressive/poetiske billedbog afviger fra denne grundform og tvinger læseren til en anden læsemåde og et mere komplekst fortolkningsarbejde. Ved at sammenligne forskellige billedbøger, kan eleverne opleve, hvordan de eksperimenterende billedbøger er fulde af huller eller tomme pladser, hvor det er op til læseren selv at skabe mening og sammenhæng. Lad eleverne arbejde gruppevis, først med en eller to småbørnsbilledbøger, dernæst med et par sider fra Idiot! Sammenlign og diskutér forholdet mellem tekst og billeder hvor er der størst overensstemmelse, hvor og hvordan tolker tekst og billeder hinanden, og hvor er noget ufortalt, så der stilles krav til læseren om at digte med. Når eleverne har nået en forståelse af forskellen på den klassiske og den komplekse billedbog, kan der arbejdes videre med en mere dybdegående analyse af Idiot! Billederne kan analyse- 13

8 res for sig selv ved hjælp af den klassiske billedanalyses grundbegreber: Fortællingen Komposition (central-, symmetrisk, trekants- eller diagonal komposition, det gyldne snit osv.) Rum (forgrund, mellemgrund, baggrund) Synsvinkel (normal-, frø- eller fugleperspektiv) Bevægelse (statisk, dynamisk, rytmisk) Lys (naturligt lys, belysnings lys, symbolsk lys, lysmængde, hårdt eller blødt lys osv.) Farver (grundfarver, farveharmonier, farvesymbolik) Figurernes udformning, kropssprog og placering i billedet Fortælling bruges som samlebetegnelse for en bred vifte af genrer: noveller, spøgelseshistorier, krimier og ungdomsromaner er alt sammen fortællinger. Vi bruger begrebet helt selvfølgeligt, og fortællingens grundstruktur med begyndelse, midte og slutning, sidder dybt i os i vores kulturs fortællinger og i vores forventninger til tekster, når vi læser. Det er især i bruddene, i de anderledes fortællinger, at vi lægger mærke til, at det ellers selvfølgelige har et andet udtryk. Man kan tale om tre helt grundlæggende træk ved fortællingen: 14 I billedanalysen er billedplanets kommunikation i fokus. Billedanalysen bør imidlertid ikke stå alene, men relateres til teksten. Det kan ske ved at spørge ind til den måde, billederne fortæller med på: Hvad viser billedet? Hvordan bringer billedet det narrative forløb videre? Hvordan beskærer billedet fortællingen og zoomer ind? (Indblik) Hvordan zoomer billedet ud? (Overblik) Hvad fortæller billedet, som teksten ikke fortæller? (Udblik) Er tekst og billede symmetriske? (Viser de det samme?) Er billedet kontrapunktisk i forhold til teksten? (Viser billedet noget helt andet end teksten?) Viser billedet hovedpersonen, eller ser vi situationen med hovedpersonens øjne? (Synsvinkel) (Med inspiration fra: Ingelise Blom Hansen: Jeg læser, jeg ser i: Iversen/Hansen (red.): Byggesten til danskundervisningen, Academica 2008) Fortællingen har en fortæller. Hvad enten der er tale om en åben/eksplicit eller skjult/implicit fortæller, er fortælleren til stede som en slags ordnende princip eller tilrettelægger af det fortalte. Fortællingen har afstand mellem fortælletid og fortalt tid. Fortælletiden er fortællingens egen tid, mens den fortalte tid er den sammenhængende, kronologiske fortælling, læseren underforstår på baggrund af det fortalte. Fortællingen er et forløb i tid. Fortællingen vil altid omhandle en form for udvikling, en bevægelse fra begyndelsen, over midten til slutningen. Idiot! er en kompleks fortælling, som på afgørende områder adskiller sig fra normen. Derfor er det spændende at tage fat i den som fortælling. Fortælleren lader sig ikke identificere som én stemme i fortællingen, men fremstår som et kor af forskellige stemmer, tanker og dialog (polyfoni). Samtidig fortæller både tekst og billeder og ikke altid samme historie. Billedsiden kan benytte talebobler, men også skabe hhv. indblik eller udblik ved at fokusere på dele eller helhed. 15

9 16 Allerede på første tekstside præsenteres vi for forskellige fortælleniveauer eller stemmer : Morens direkte tale: Og huen, August, godt ned om ørerne, en 3. personfortællers kommentar: Han hører ikke noget, gengivelsen af Augusts tanker: Snøresko. Brune kager! Jul! og Augusts direkte tale: Hurra! Hurra! Hurra! Han sikrer sig et gavekort. Endelig er dialogen mellem August og Mit lille Uhyre markeret grafisk med farveskift: Skal du ikke med i byen, lille Uhyre? Helst ikke i den mundering. Det kan være mere end vanskeligt at holde rede på de mange fortællerstemmer i ord og billeder, som yderligere præges af Augusts særlige måde at tale og tænke på. August citerer, kopierer og karikerer, ofte taler han ikke til nogen, men synger, fabulerer og tænker tossede tanker. Han er ikke det faste holdepunkt, som fortælleren normalt vil udgøre. Afstanden mellem fortælletid og fortalt tid og fortællingen som et forløb i tid er også helt særligt for denne fortælling. Fortælletiden er fortællingens egen tid, som kan komprimere en lang tidsperiode i en kort fortælling (panoramisk fremstilling), eller lade et øjeblik udfolde sig detaljeret over mange sider (scenisk fremstilling). Den fortalte tid er den tidsperiode, fortællingen handler om, og hvor læseren selv skal udfylde huller og tidslommer med logik og sammenhæng. Fortælletiden i Idiot! er forholdsvis kort, der bliver ikke brugt mange sider på at fortælle Augusts livshistorie (den fortalte tid). Det er først og fremmest billedsiden, der skaber et forløb i fortællingen. Det er her, vi kan se, at omgivelserne ændrer sig fra dag til nat, fra sol til sne og at August udvikler sig og ændrer sig fysisk fra lille dreng til ranglet skaldepande. Den skrevne fortælling er præget af, at August taler og tænker i her-og-nu-tid. Modsat moren, reflekterer August ikke (udtalt) over, hvad der er sket, hvad der sker og hvad der skal ske: August, August. Hvad skal der blive af dig, når jeg ikke er her mere sukker moren. Hvabehar? Ikke noget Frygt og Grønt. Men hun er her jo, moren. Idiot! er altså fuld af tomme pladser, som aktiverer læseren til at pendle mellem tekst og billede for at skabe sammenhæng og logisk forløb i fortællingen. Faglitteratur om fortællingen Ayoe Quist Henkel (red.): Stjernebilleder. Børnelitteratur analyse og fortolkning. Dansklærerforeningens forlag 2009 Forslag til elevaktiviteter For at give eleverne en fornemmelse af de tre grundtræk ved fortællingen (fortæller, afstand mellem fortælletid/fortalt tid og fortællingen som et forløb i tid), kan der igen arbejdes sammenlignende med en mere enkelt fortælling, en novelle eller et eventyr. Eleverne kan par- eller gruppevis identificere de grundlæggende træk ved fortællingen ud fra disse arbejdsspørgsmål: Hvilken type fortæller er der i teksten (jeg-fortæller/tredje person-fortæller/flere fortællertyper)? 17

10 18 Hvordan er afstanden mellem fortælletid og fortalt tid? Er en længere tidsperiode komprimeret til en kort fortælling, eller er en kort tidsperiode foldet ud over længere tid? Kan teksten opdeles i begyndelse, midte og slutning, og kan man tale om, at fortællingen og måske hovedpersonen udvikler sig fra start til slut? Anvend de samme spørgsmål på Idiot!, og diskutér, hvad forskellene er. Igen er det vigtigt at tage fat i de steder, der virker svære, fordi det netop er her, fortællingen bryder med de kendte fortællemønstre, og der dermed er grundlag for at diskutere, hvad det er, den komplekse fortælling gør ved læseren. Der kan spørges ind til: hvad de mange forskellige fortællerstemmer og -lag betyder for fortællingen og for læseoplevelsen hvordan tekst og billeder fortæller på forskellige måder hvordan det opleves, at fortællingen ikke er logisk i forløbet, og at August fx vokser fysisk på billederne, uden at det forklares i teksten om eleverne kender andre eksempler på tekster, der bryder med den normale fortællestruktur. Nonsens Nonsens (af latin non-sensus: uden mening) er en stilart eller særlig skrivemåde, der er meget udbredt i børnelitteraturen. Når nonsens er særligt fremtrædende i børnelitteraturen, har det at gøre med slægtskabet med børns egne fortællinger og deres måde at lege med sproget på. Med rødder i bl.a. Lewis Carrolls Alice i Eventyrland fra 1865 har forfattere som Halfdan Rasmussen, Benny Andersen, Louis Jensen og Jens Martin Strid brugt og videreudviklet nonsens som udtryksform. Anna Skyggebjerg skriver i artiklen: Nonsens i aktuel dansk børnelitteratur (Skyggebjerg 2001), at nonsens er en slags spil eller leg, som vender op og ned på den traditionelle virkelighedsfremstilling, logikken og sproget. Anna Skyggebjerg gennemgår en række karakteristika for nonsens, bl.a. at nonsens: redefinerer det normale har en egen logik udfordrer kategorier som tid og rum henleder opmærksomheden på sproget og teksten, fx ved at metaforer bogstaveliggøres eller ved at danne nye ord og prioritere det lydlige over det meningsfulde (lydord, bogstavrim mm.) giver stemme og sprog til fx dyr, genstande og maskiner, som tillægges menneskelige egenskaber Idiot! har tydelige nonsenstræk. Teksten redefinerer det normale, både hvad angår indhold og form. August er tosset, og det præger hans måde at opleve verden på, hans sprog og dermed hele fortællingen. Læseren låner Augusts blik og får en fornemmelse af den tilværelse, som er normal for ham. August har sin egen logik i stort og småt, som når han forklarer, at det er Gud, der syr alle engle ( ) Og alle mennesker i hele verden, når en tyk pige beskrives som tvungen på vægtskålen, eller når den varme kakao ånder. Fortællingen udfordrer kategorier som tid og rum, når den lader et livsforløb udspille sig over en enkelt dag, eller når illustrationerne viser August, Lille Uhyre og alle de engle, der er gået op i syningen dinglende ned fra skyerne. August tillægger plastikposen Lille Uhyre menneskelige egen- 19

11 skaber, men også de umiddelbare omgivelser får liv, som når Vandet løber væk med et papirsskib, eller når August pænt spørger: Goddav, rive! Ku jeg hente dig lidt?. Gennem Augusts særlige måde at bruge sproget på, henleder fortællingen konstant opmærksomheden på sproget og teksten. Der er bogstavrim: Det sner og sludrer! Snot og snue. Snøft!, masser af tvistede ordspil: filuren hare, verden er af lava, og intertekstuelle referencer til eventyr, remser, sange og salmer. Det er tit skægt og finurligt, men også rørende og poetisk. Ikke mindst da August til slut skal sidde på Guds højre hånd og drømme levende og døde. Når fortællingen bruger nonsens som udtryksform, understreger det på den ene side, at August er særlig. Fortællingens univers er mærkeligt, fordi August er, som han er. Det er hans logik, hans blik, hans sprog. Men nonsens er ikke bare tosseri. Ved at se på verden gennem Augusts øjne, bliver vi tvunget til at reflektere over både normalitet og sprog. Nonsens sætter spørgsmålstegn ved de normer både i sproget og i livet som vi ellers regner som selvfølgelige. Faglitteratur om nonsens: Anna Skyggebjerg: Nonsens i dansk børnelitteratur i Bogens Verden nr. 3, 2001 Forslag til elevaktiviteter Lad eleverne søge efter nonsens på nettet og på biblioteket. Eksemplerne kan bruges til højtlæsning og til at få en fornemmelse af, hvad nonsens er. Efter en gennemgang af nonsens som stiltræk og udtryksform kan eleverne gå på jagt efter nonsenstræk i Idiot! Det vil være forskelligt, hvor mange af de intertekstuelle referencer, eleverne kan genkende, men der er mulighed for at byde ind på mange forskellige niveauer fra mærkelige ord til brudstykket fra trosbekendelsen. Skriv op på tavlen og diskuter resultaterne fra sprogjagten. Hvad virker som ren sprogleg og hvor ligger der mere alvor bag? Frygt og grønt er August bange? Må man godt sige negersmør? Hvordan får man næsen på komedie? Og kan man sidde på Guds hånd? Igen egner teksten sig bedst til en litteratursamtale, der er drevet af elevernes iagttagelser og umiddelbare indtryk. Diskutér, hvad nonsenstrækkene gør ved teksten og ved læseoplevelsen. Eleverne kan parvis arbejde med at normalisere teksten ved at genfortælle handlingen for hinanden og derefter diskutere, hvordan deres normale fortællinger afviger fra Augusts tossede tankeverden. Perspektivering 20 I gennemgangen af de lærerfaglige fokuspunkter i Idiot! er det fremgået, hvordan bogen bryder grænser: som billedbog, som fortælling og som sprog. Men fortællingen er i høj grad også 21

12 grænsebrydende i indhold og budskab, og den giver rig mulighed for stillingtagen til de etiske aspekter, som er et af danskfagets kerneområder. Oscar K. har sagt om sit forfatterskab: Jeg tror, det er vigtigt for os alle sammen, at tyste mennesker kommer til orde. At vi indlever os i anderledes bevidstheder. Som forfatter af billedbøger har jeg sammen med Dorte Karrebæk og Lilian Brøgger forsøgt at give stemme til forskellige stille eksistenser: en bedemand, der gør døde børn i stand, en autist til halv pris, en neger ved navn William, tre burkaklædte kusiner, en flok hjemløse aborter og andre outsidere. Ikke for at udstille, fordømme eller grine af dem, men for at le og græde med dem og respektere dem som de mennesker, de er. Og til det hører et mere præcist og nuanceret billede af børns og voksnes verden. En virkelighed, som mange voksne mener, vi bør skåne børnene for i det mindste i bøgerne. En sympatisk tanke. Og lidt forløjet, når man tænker på, hvad børn udsættes for dagligt og i tv, på film og på nettet. Men hvad mener I? Skal vi hellere tie de fåmælte ihjel? Fjerne de anderledes fra plakater og forsider? Lade de tavse uhørte og de usynlige usete? Og så overlade virkeligheden til blachmanner, journalister og cyberspace? (citeret fra Politikens blog om Astrid Lindgrens Ur-Pippi). Få adgang til nyheder og tilbud fra Høst & Søn: Tilmeld dig vores elektroniske nyhedsbrev via hjemmesiden: under nyhedsbrev På hjemmesiden kan du på Lærerværelset finde litteraturguider til følgende bøger: Ronnie Andersen: Date med en engel af Inger Lise Lund Neil Gaiman: Coraline. Graphic novel af Karen Lise Søndergaard Brandt Bent Haller: Knut og køter af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Bent Haller & Lars Vegas Nielsen: Grænsebørn af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Kamilla Hega Holst: Metilies underjordiske rejse af Karen Lise Søndergaard Brandt Peter Mouritzen & Søren Jessen: Danser med djævle af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Peter Mouritzen: Hekseringe historier om det usynlige af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Oscar K.-citatet kan fungere som udgangspunkt for en diskussion af etiske problemstillinger, dels af almen karakter: handicappedes vilkår, medlidenhedsdrab, politisk korrekt sprogbrug, dels af litterær karakter: hvad er det, litteraturen skal? Underholde? Oplyse? Opdrage? Eller vælte vores verdensbillede en lille smule? Dorthe de Neergaard & Els Cools: To ting man aldrig kan vide af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen 22 23

13 Oscar K. og Dorte Karrebæk tør, hvor andre tier og griber med Idiot! endnu en gang fat i et tabubelagt område og hylder det anderledes. Sammen har de skabt en billedbog, der med stor nænsomhed indlever sig i en anderledes bevidsthed. For den udenforstående kan det være svært at følge Augusts tankespring fra en replik over en sang til indre billeder og dialoger, men rejsen er umagen værd. Så tag og følg idioten på hans tur gennem byen og gennem livet. Idiot! Er en billedbog for store børn. Det er en kompleks bog med mange betydningslag og tolkningsmuligheder. Karen Lise Søndergaard Brandt giver her en række bud på, hvordan bogen kan anvendes i undervisningen og ideer til, hvordan der også kan arbejdes med andre billedbøger i de store klasser. Denne og andre litteraturguider kan downloades gratis på Høst & Søn

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

LITTERATURGUIDE. til Kamilla Hega Holsts Metilies underjordiske rejse KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT

LITTERATURGUIDE. til Kamilla Hega Holsts Metilies underjordiske rejse KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT LITTERATURGUIDE til Kamilla Hega Holsts Metilies underjordiske rejse KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT Litteraturguide til Kamilla Hega Holsts Metilies underjordiske rejse Karen Lise Søndergaard Brandt og

Læs mere

LITTERATURGUIDE. Et mærkeligt skib. til Anita Krumbachs SOFIA ESMANN

LITTERATURGUIDE. Et mærkeligt skib. til Anita Krumbachs SOFIA ESMANN Litteraturguide_Et.qxd 1/8/10 12:46 PM Page 1 LITTERATURGUIDE til Anita Krumbachs Et mærkeligt skib SOFIA ESMANN 148,49 mm Litteraturguide til Anita Krumbachs Et mærkeligt skib Sofia Esmann og Høst & Søn

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Udgangspunkt for projektet: Baggrunden for dette projekt er treleddet: For det første er der i disse år en uddannelsespolitisk

Læs mere

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Der arbejdes med at stimulere læse- og skrivelyst og oparbejde gode

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

Der skal være detaljer, vi ikke forstår

Der skal være detaljer, vi ikke forstår Der skal være detaljer, vi ikke forstår Hvorfor skal tosprogede læsere på forhånd frarøves muligheden for at møde den komplekse børnelitteratur på grund af indgroede forestillinger om, hvad der er passende

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

>>Det er li som med Lynet McQueen<<

>>Det er li som med Lynet McQueen<< >>Det er li som med Lynet McQueen

Læs mere

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Underviser: Susan Højgaard Jensen Årsplanen er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for danskfaget herunder trinmål http://www.faellesmaal.uvm.dk/ og fagets

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere

LITTERATURGUIDE. til Bent Hallers Grænsebørn. med illustrationer af Lars Vegas Nielsen INGELISE MOOS OG KAREN VILHELMSEN

LITTERATURGUIDE. til Bent Hallers Grænsebørn. med illustrationer af Lars Vegas Nielsen INGELISE MOOS OG KAREN VILHELMSEN LITTERATURGUIDE til Bent Hallers Grænsebørn med illustrationer af Lars Vegas Nielsen INGELISE MOOS OG KAREN VILHELMSEN Lærervejledning til Bent Hallers Grænsebørn Ingelise Moos og Karen Vilhemsen og Høst

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

LITTERATURGUIDE. Trine May. Oscar K. og Dorte Karrebæk Knokkelmandens Cirkus

LITTERATURGUIDE. Trine May. Oscar K. og Dorte Karrebæk Knokkelmandens Cirkus LITTERATURGUIDE Trine May Oscar K. og Dorte Karrebæk Knokkelmandens Cirkus 1 Litteraturguide til Oscar K. og Dorte Karrebæk: Knokkelmandens Cirkus Trine May og Høst & Søn/rosinante & co, København 2014

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Uger 32-33 Fag: Dansk Hold:25 Lærer:RB Undervisnings-mål 9/10 klasse Gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Flere gode bøger 18 måneder

Flere gode bøger 18 måneder Flere gode bøger 18 måneder Lån dem på biblioteket. Køb dem i boghandlen. På nettet. I supermarkedet. Børn elsker bøger En sandwich med 10 lag Af Annette Herzog og Kamilla Christiansen En tællebog med

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Undervisningsplan dansk 10.klasse

Undervisningsplan dansk 10.klasse Undervisningsplan dansk 10.klasse (Underviser: Liliane Dahl Nielsen og Thomas Karlsen) Formål Formålet er undervisningen i dansk 10. klasse på Gribskov Efterskole er at opøve elevernes færdigheder indenfor

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin

Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin Grundlaget for undervisningen er en sproglig bevidsthed samt de danskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhæng og deres betydning for elevernes personlige, sociale og

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Årsplan for dansk i 2.årgang Merete Kornbech, VNIF

Årsplan for dansk i 2.årgang Merete Kornbech, VNIF Trinmål for faget dansk efter 2. klasse Det talte sprog Årsplan for dansk i 2.årgang Bruge talesproget til samtale og samarbejde Fortælle, hvad du er optaget af (egne oplevelser). Udtrykke dig i genrer

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk

Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 mandag Skoleopstart kl. 16-18 Min sommerferie Jeg er ikke nogen kanin om personkarakteristik

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

Årsplan dansk 2015-16

Årsplan dansk 2015-16 Årsplan dansk 2015-16 Læsning Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Den nye billedbog er oftest til børn, men det kan være svært at vurdere

Den nye billedbog er oftest til børn, men det kan være svært at vurdere Den nye billedbog er oftest til børn, men det kan være svært at vurdere - En undersøgelse af henvendelsen i 44 nyere, danske billedbøger I billedbogen IDIOT! (2009) af Oscar K. og Dorte Karrebæk følger

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk FOKUS PÅ ESSAYET Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk PROGRAM 1. Opsamling fra sidst litteratursamtalen og billedromaner 2. Skriveøvelse erindringer omkring ungdommens glæder (og sorger)

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 3.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 39 (29.- 30. Sept.) Ryste sammen TUR At børnene tlegner sig sociale

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Årsplan for 6. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk, KS/MV

Årsplan for 6. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk, KS/MV Årsplan for 6. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk, KS/MV Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Onsdag: opstart med feriesnak, planlægning af klassens dag, årsplaner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010-august 2011 Institution Københavns tekniske skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Skole200 Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Udviklet af Folkekirkens Skoletjeneste Gentofte Et samarbejde mellem kirke og kulturmedarbejder Helle Hentzer & Karen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Kan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet. Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04.

Kan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet. Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04. Kan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet Fortolkning Kommunikation Fremstilling Læsning Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04.2015, Lone Nielsen Kan man

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere