4 Godkendelse af udmøntning af flygtninge millionen

Transkript

1 4 Godkendelse af udmøntning af flygtninge millionen Bilag: Budgetaftale for budgetåret 2016 DokumentID:

2 Budgetaftale for budgetåret 2016 og overslagsårene 2017, 2018 og Partierne Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og løsgængerne Leif Lund og Lars Munksø (fremover samlet benævnt: Parterne) indgår følgende aftale om Budgetforslag 2016 samt overslagsårene Indledning: Parterne er enige om den overordnede økonomi i budget 2016, herunder fordelingen mellem drift og anlæg. Partier og enkeltmedlemmer kan være uenige i prioriteringen af enkeltprojekter, men parterne konstaterer, at der er flertal både for det samlede anlægsbudget og for de enkelte projekter. Der er derfor enighed om at foretage følgende ændringer i Budgetforslag : Parterne er enige om at fravige den økonomiske politik, således at: Kommunen indfrier gæld i 2015, finansieret af kassen, i størrelsesordenen 46 mio.kr. Herved nedsættes den ikke-disponerede kassebeholdning til et aktuelt niveau på ca. 225 mio.kr. Det betyder, at afdrag på gælden nedsættes fra et nettoafdrag på 50 mio.kr. i 2016 til et nettoafdrag på afrundet 34 mio.kr. Økonomi- og Erhvervsudvalget udarbejder derfor forslag til en revideret økonomisk politik. Såfremt kommunen ved finansloven får tilbageført en andel af omprioriteringsbidraget, vil de tildelinger af budgetbeløb, der fremgår nedenfor, blive revurderet. Budgetbalance: Der er enighed om, at udgiftsniveauet fra 2017 og fremefter skal tilpasses for at sikre budgetbalance. Økonomi- og Erhvervsudvalget igangsætter i oktober 2015 opgaven med at udarbejde et forslag til at reducere driftsudgifter i overslagsårene For at sikre budgetbalance, skal der fremkomme et forslag om reduktioner i størrelsesordenen 150 mio.kr. Ordførende direktør har ansvaret for at koordinere arbejdet med forslag til reduktioner, der fremsættes til drøftelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget. Direktion og koncernledelse tilrettelægger en proces, som sikrer, at medarbejdere og ledere deltager i udarbejdelsen af forslag. Der kan hentes ekstern bistand til arbejdet. Økonomi- og Erhvervsudvalget lægger et forslag til reduktioner frem på byrådets målseminar i februar Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter i Oplæg til Målaftale (rammeudmelding), hvilke af de foreslåede reduktioner, der skal indarbejdes i forslag til budget. Sikrer de valgte forslag ikke balance i budgettet, vil Økonomi- og Erhvervsudvalget indarbejde en generel reduktion af fagudvalgenes budgetrammer. 1

3 DRIFT I nedenstående anføres alle beløb afrundet til millioner med 1 decimal. Midtjysk Brand og Redning: I 2016 afsættes en pulje på 2,0 mio.kr. til Midtjysk Brand & Redning, på bevilling 16 Tværgående aktiviteter. Heraf skønnet 0,8 mio.kr. til indfasning på driften og 1,2 til investeringer. Puljen udmøntes, når budgettet for beredskabet er endeligt vedtaget. Fremover nedlægges budgettet på bevilling 13 Brand og Redning samt afsat anlægsbudget og der indarbejdes i stedet for, under Økonomi- og Erhvervsudvalget, et budget til betaling af en årlig udgift pr. indbygger til Midtjysk Brand & Redning. Uddannelse arbejdsmarked og flygtninge Uddannelse: Silkeborg Kommune har en ambition om uddannelse til alle unge, og der sættes særligt fokus på udsatte unge. Hovedparten af de unge, der står uden job, har heller ikke en uddannelse, og uddannelse er første skridt på vejen til en fast plads på arbejdsmarkedet. Parterne ønsker udarbejdet en strategi med en beskrivelse af en vifte af sammenhængende og målrettede indsatser, som støtter flere udsatte unge i at komme i gang med - og gennemføre - en ungdomsuddannelse - eller et andet kvalificeret uddannelsestilbud, hvis ordinær uddannelse ikke er en mulighed. Strategien skal favne de eksisterende aktiviteter, der bør fortsætte, og give forslag til nye aktiviteter, der kan hjælpe flere i uddannelse. Aktiviteterne kan med fordel understøtte kommunens strategi om udvikling af gode faciliteter til udendørsaktiviteter og -sport. Strategiarbejdet forankres politisk i Arbejdsmarkedsudvalget, der samarbejder med eksterne parter og vidensaktører inden for unge- og uddannelsesområdet, herunder grundskolen, ungdomsuddannelserne, produktionshøjskolen, de særlige ungdomsuddannelser, faglige organisationer, erhvervsliv mv. Desuden indgår repræsentanter fra gruppen af udsatte unge i skabelsen af nye indsatser. Strategien fremlægges til politisk godkendelse i begyndelsen af 2016, og Arbejdsmarkedsudvalget orienterer Byrådet om status i midten af Til at sætte nye aktiviteter i gang afsættes på bevilling 66 Arbejdsmarked overførselsudgifter i ,0 mio.kr. STU Til særlig tilrettelagt undervisning (STU) på bevilling 74 Handicap - voksne tilføres 3,0 mio.kr., og modsvarende reduceres bevilling 66 Arbejdsmarked - overførsler med 3,0 mio.kr. 2

4 Flygtninge På baggrund af den stigende tilgang af flygtninge gennem de senere år ønsker Silkeborg Kommune at styrke indsatsen for at få flere nytilkomne flygtninge i arbejde. Der arbejdes med området i et samarbejde mellem Arbejdsmarkedsudvalget, Integrationsteamet, Integrationsrådet og eksterne samarbejds-/sparringspartnere. Der er tilført økonomiske midler til opnormering på det beskæftigelsesmæssige område med medarbejdere, der skal sikre, at de lovgivningsmæssige rammer overholdes, og at der koordineres med eksterne interessenter med det formål at sikre god integration, og dermed medvirke til at flere kommer hurtigere i beskæftigelse. Der er på baggrund af fagligt samarbejde, erfaringer på tværs og anden inspiration udarbejdet en strategi på området, som er forankret og vedtaget i Arbejdsmarkedsudvalget. Strategien indeholder relevante bud på tiltag, der skal medvirke til det fortsatte arbejde med at få flere flygtninge i arbejde. Målet er at øge andelen af flygtninge, der kommer i arbejde fra de nuværende 13 procent til 26 procent. Arbejdet med strategien fortsætter, og der etableres samarbejde omkring strategien med et bredt netværk af interessenter: Erhvervsfolk, frivillige organisationer, foreningslivet og andre, for at kunne operere på en bredere pallette af muligheder; etablering af kontakt til virksomheder, mentorstøtte (både i forhold til sociale og beskæftigelsesrettede indsatser), etablering af frivillige tilbud omkring økonomi og støtte til nydanske iværksættere med videre. Strategiplanen følges tæt og forelægges løbende Arbejdsmarkedsudvalget. Derudover planlægges opfølgning på temadagen i begyndelsen af 2016, hvor også erhvervsliv, faglige organisationer og borgere inddrages. Et Advisory Board forventes etableret. Arbejdsmarkedsudvalget orienterer Byrådet om status i midten af Der afsættes i 2016 på bevilling 61 Arbejdsmarked service 1,0 mio.kr. til igangsættelse af nye aktiviteter. Serviceområderne: Ældremilliarden, hvor Silkeborg Kommunes andel udgør 15,4 mio.kr., er desuden efter aftale mellem borgmesteren og udvalgsformænd tilført bevilling 73 Ældreområdet med 14,8 mio.kr. og bevilling 52 Sundhedsområdet med 0,6 mio.kr. Til ældreområdet på bevilling 73 Ældreområdet tilføres 5,0 mio.kr. til at imødegå særlige problemstillinger. Til familieområdet på bevilling 43 Børn og Familie tilføres 3 mio. kr. til delvist at imødegå budgetudfordringer. Til vederlagsfri fysioterapi på bevilling 52 Sundhedsområdet tilføres 2,0 mio.kr. til delvist at imødegå budgetudfordringer. Til bostøtte på bevilling 51 Social Service tilføres 3,0 mio. kr., og modsvarende reduceres bevilling 66 Arbejdsmarked - overførsler med 3 mio.kr. 3

5 I forbindelse med arbejdet med budgettet for 2017 revurderes den nuværende demografimodel for tildeling af midler til serviceområderne, ved ændringer i befolkningstallet. Modellen tilrettes med henblik på modernisering og gennemskuelighed. Udendørsaktiviteter og fritid: Svømmeanlæg Parterne tilkendegiver, at der på sigt skal bygges et svømmecenter med et 50 m bassin på Søholt, som afløser for Svømmecenter Nordvest. Frem mod budgetseminaret i august 2016 udarbejder Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget i dialog med svømmeklubben et konkret forslag, herunder om der skal være tale om et OPP-lignende projekt. Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget udarbejder forslag til at renovere de nuværende søbade ved Almind sø, så standarden på omklædningsfaciliteter og toiletforhold moderniseres og sikres mod hærværk og uønsket brug. Forslaget skal være klar i maj 2016, så det kan indarbejdes i oplægget til anlægsbudgettet. Direktionen igangsætter arbejde med en videre afklaring af de planmæssige, miljømæssige, vejtekniske, parkeringsmæssige og økonomiske forhold omkring etablering af et bynært vandaktivitetsområde (primært open water swimming og leisure aktiviteter) i forbindelse med parkeringspladsen nedenfor Jyske Bank. I den forbindelse skrinlægges det foreslåede søbad på Odden. Afklaringen fremlægges på budgetseminaret i august Parterne er enige om, at der ikke fra Silkeborg Kommunes side arbejdes videre med Multicenter Silkeborg på Sanistål-grunden (svømning, cykling, idrætsaktiviteter). Andre aktiviteter Der afsættes under Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget på bevilling 34 Kultur og Fritid en årlig pulje på 1,3 mio.kr. til senere udmøntning efter aftale mellem budgetforligspartierne. Motorvejens indvielse I forbindelse med Silkeborgmotorvejens åbning i 2016 afsættes 1 mio. kr. til aktiviteter. Beløbet afsættes til at markere åbningen og fejringen af, at et rekordstort anlægsarbejde nu afsluttes med succes, samt til at lancere nogle af de nye vækstmuligheder, som SilkeborgMotorvejen giver. Klima og miljø Silkeborg Kommune har fokus på klima og miljø og ønsker i de kommende år at arbejde videre med initiativer på området, der kan bidrage til et bedre klima. ANLÆG Nordre Skole: Parterne ønsker, at der bygges en 500 m2 rå-bygning (kulturhus), hvor Nordre Skole ligger i dag. Der gives i 2015 en anlægsbevilling på 12 mio. kr. på bevilling 34 Fritid og Kultur. Den nuværende Nordre Skole rives ned, og der disponeres et areal til nye boliger til voksne med svær udviklingshæmning (3x12 boliger), som opføres i Anlægsprojektet for boliger til 4

6 voksne med svær udviklingshæmning indgår i anlægsbudgettet. Den resterende grund søges solgt til byggeri af private boliger. Kulturhuset, der opføres i samarbejde med Lokalrådet, skal så vidt muligt rumme alle (foreningsaktiviteter) aktiviteter i Alderslyst. Det betyder, at Ny Kjærsgård nedlægges og sælges enten som bygning eller som byggemulighed. De aktiviteter, som i dag naturligt er placeret på Sølystskolen ventes at fortsætte. Det gælder også Rosengårdscenterets aktiviteter. Direktionen tager initiativ til at udarbejde en projektplan, der lægges frem for Økonomi- og Erhvervsudvalget. FINANSIERING Aftalens finansiering: Nettoeffekten af de tekniske ændringsforslag (på bevilling 16 Tværgående Aktiviteter) medgår til finansiering af denne aftale, 2016: xx mio. kr. Desuden medgår positiv bundlinje samt afsatte puljer, primært ældremilliarden, i budgetforslaget fra 1. behandlingen til finansiering. Herudover medgår budgetmidler fra 2015 til finansieringen. TILKENDEGIVELSER Parterne er enige om at stemme for de tekniske ændringsforslag og egne ændringsforslag, samt stemme imod alle andre ændringsforslag. Parterne er enige om, at Silkeborg Kommune skal yde sit bidrag til, at KL kan overholde økonomiaftalen med regeringen. Parterne er derfor enige om at foretage flytninger af beløb m.v., såfremt det bliver nødvendigt af hensyn til, at KL kan overholde økonomiaftalen med regeringen. Silkeborg, den xx. september 2015 Venstre Socialdemokraterne Dansk Folkeparti.. Det Konservative Folkeparti.. Socialistisk Folkeparti Radikale Venstre Liberal Alliance Leif Lund Lars Munksø.. 5

7 6 Drøftelse af proces for udvikling af STU Bilag: Orienteringsbrev om STU til kommuner og UU centre DokumentID:

8 Kommuner i Danmark Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal København K Tlf. nr.: stuk@stukuvm.dk CVR nr.: Orienteringsbrev om STU Indledning 20. juni 2016 Sags nr.:click here to enter text. Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) gives til unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Dermed ligestilles disse unge med andre unge, således at alle unge har mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Afgrænsning af målgruppen for STU Kommunalbestyrelsen skal, i forbindelse med undervisningspligtens ophør, sikre, at de unge, der formodes at være i målgruppen for en STU, bliver oplyst om deres mulighed for at deltage i STU. Hvis en ung herefter henvender sig til kommunalbestyrelsen med et ønske om at deltage i en STU, skal kommunen iværksætte en proces, som har til formål at afklare, om den unge reelt er i målgruppen, eller om den unge med den fornødne bistand ville kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. For en række af de unge vil der allerede foreligge undersøgelser og lign., som med en vis grad af sikkerhed placerer dem enten inden for eller uden for målgruppen. Har en ung gået i specialskole, vil det være en indikation af, at den unge er i målgruppen for STU. Men i afklaringsprocessen bør det indgå, at der på de fleste ordinære ungdomsuddannelser er mulighed for specialpædagogisk bistand (se nedenfor), så for de unge, der ligger i det øverste segment af STU-målgruppen, bør det overvejes og evt. afprøves, om de unge kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse med den rette støtte. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at den unge og forældrene/værgen får en grundig orientering om, hvad det indebærer at deltage i

9 en STU, herunder, at en STU ikke er kompetencegivende, som de fleste ordinære ungdomsuddannelser er. Det bør også pointeres, at en STU er beregnet for de unge, som ikke har mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. En STU er altid det sidste valg, hvis der ikke er andre ungdomsuddannelser, som den unge kan magte. Visitationsproceduren Inden en ung visiteres til STU, er det vigtigt at være opmærksom på mulighederne for inklusion i de ordinære ungdomsuddannelser og anvendelse af de muligheder for at yde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand eller fleksibel og individuel tilrettelæggelse af uddannelsen, der allerede findes i den gældende lovgivning, som et alternativ til STU. Det er også vigtigt at være opmærksom på muligheden for at søge ministeriet om tilskud til specialpædagogisk bistand, lige som det kan være hensigtsmæssigt at indtænke andre inkluderende tiltage, herunder fx Erhvervsuddannelseslovens 30 om social, personlig eller psykologisk rådgivning til elever, der har behov herfor, hvis den unge påbegynder en anden uddannelse end STU. I forbindelse med vejledningen af de unge om valg af ungdomsuddannelse og erhverv samt i forbindelse med vurderingen af, i hvilket omfang unge har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse (uddannelsesparathed) bør UU i højere grad være opmærksomme på de muligheder for at yde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, der allerede findes i gældende lovgivning, og gå i dialog med uddannelsesinstitutionerne om udnyttelse af disse muligheder. Endelig skal der gøres opmærksom på, at det kan være hensigtsmæssigt at placere visitationsproceduren i et permanent visitationsudvalg, som efterhånden kan opnå ekspertise på området. Uddannelsesplanen Når den unge er visiteret til STU, skal der udarbejdes en uddannelsesplan. Der gøres opmærksom på, at der fremover skal anvendes en skabelon ved udarbejdelse af uddannelsesplaner for STU-elever, og denne skabelon kan findes på uvm.dk. <link>. Skabelonen er vedhæftet en vejledning om, hvordan den skal udfyldes. Formålet med den obligatoriske anvendelse af skabelonen er at gøre uddannelsesplaner generelt sammenlignelige og anvendelige over hele landet, hvilket specielt kan have en betydning i de tilfælde, hvor en STU-elev flytter fra en uddannelsesinstitution til en anden, og eventuelt også flytter fra en kommune til en anden. 2

10 Bistandsmulighederne Til de ordinære ungdomsuddannelser, det vil sige erhvervsuddannelserne (EUD), det almene gymnasium (stx), uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), højere forberedelseseksamen (hf) og den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU) samt uddannelseselementer heraf, er det muligt at søge specialpædagogisk bistand (SPS). Der er ikke mulighed for at søge SPS til almen voksenuddannelse (AVU), forberedende voksenundervisning (FVU) eller produktionsskoler. Formålet med den specialpædagogiske bistand er at give elever og kursister med en funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder mulighed for at deltage i uddannelse på lige vilkår med deres klassekammerater /medkursister. Det er uddannelsesstedet, der søger tilskud hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til kompensation af den enkelte elev/kursist med et bistandsbehov. Eleven skal være bistandsberettiget. Det betyder, at eleven skal: være optaget på og gennemgå en bistandsberettigende uddannelse, være uddannelsesaktiv, og som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse have et fagligt velbegrundet behov for SPS, som kan kompensere funktionsnedsættelsen. Det skal desuden være praktisk muligt at anskaffe bistanden. Bistandsformerne Hjælpemidler og instruktion i brug heraf Personlig assistance og sekretærhjælp Bistandstimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse Særligt udformede undervisningsmaterialer Tegnsprogstolkning og skrivetolkning Der kan ikke ydes bistand til specialundervisning, lektiehjælp eller til personlige hjælpemidler. Der kan endvidere ikke ydes løntilskud til praktiksteder i forbindelse med praktik. Styrelsen er forpligtet til at indgå leverandøraftaler, og det vil derfor være et krav, at styrelsens leverandører benyttes som bistandsgivere. 3

11 Om specialpædagogisk bistand Der var i modtagere af specialpædagogisk bistand på ungdomsuddannelserne. Den største gruppe af SPS-modtagere er elever/kursister med læse- /skrivevanskeligheder. Blandt de typiske bistandsformer til denne målgruppe er kompenserende software til højtlæsning af elektroniske studietekster, ordforudsigelsesprogrammer til stavehjælp og instruktion i brug heraf. En anden gruppe, der i stigende omfang søges tilskud til, er elever/kursister med psykisk funktionsnedsættelse eller udviklingsforstyrrelse. Til disse elever/kursister søges ofte bistandspersonydelser eller faglige bistandslærere. Det er ofte uddannelsesstedets egne vejledere eller undervisere, der yder denne bistand. Blandt de øvrige bistandsformer er personlig assistance og sekretærhjælp, som oftest søges til elever/kursister med fysisk funktionsnedsættelse, undervisningsmaterialer på særlige medier til elever/kursister med synsvanskeligheder eller andre vanskeligheder med at læse trykt tekst, samt tegnsprogstolkning til elever/kursister med hørenedsættelse. SPS kan anvendes i forbindelse med uddannelsernes almindelige undervisning og ekskursioner, obligatorisk praktik som led i uddannelsen, og til uddannelsens prøver og eksaminer. Der kan ikke søges tilskud til specialundervisning eller sygeundervisning. I 2013 er der gennemført ændringer på SPS-området, så hjælpemidler følger eleven fra én SPS-berettigende uddannelse til en anden. Desuden kan styrelsen tildele et ungdomsuddannelsessted et beredskab af hjælpemidler, der midlertidigt kan udlånes til en elev eller kursist, hvis bistandsbehov først godtgøres kort før eller efter uddannelsens start. Hjælpemidler fra beredskabet kan anvendes, mens uddannelsesstedets ansøgning om tilskud behandles. Der er desuden sat frister for sagsbehandlingstiden på skoler og uddannelsesinstitutioner, så elever med funktionsnedsættelser ikke er så udsatte i sårbare perioder i overgangen mellem uddannelsesniveauer. Senest 14 dage efter, at elevens eller kursistens behov for specialpædagogisk bistand er godtgjort over for institutionen, skal der indgives ansøgning til styrelsen. For nærmere oplysninger om specialpædagogisk bistand henvises til vedlagte bilag (orienteringsbrev til ungdomsuddannelsesinstitutionerne). Hvad kan indgå i en STU En STU kan sammensættes af mange forskellige elementer, og behøver ikke at foregå på en bestemt institution/skole gennem hele forløbet. STU-en består af elementer af undervisning, træning og praktiske aktiviteter, og praktikken kan foregå på virksomheder eller institutioner. 4

12 For unge, der er afklarede med hensyn til deres ønsker og muligheder i forbindelse med deres deltagelse i en STU, udarbejdes uddannelsesplanen, når kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, at den unges ønske om en STU skal imødekommes. Hvis den unge er i tvivl om sine ønsker og muligheder i forbindelse med STU-en, kan den indledes med et afklaringsforløb af op til 12 ugers varighed. Afklaringsforløbet kan leveres af en efterskole, se nedenfor. Herefter udarbejdes den endelige uddannelsesplan. En STU kan foregå på en institution, der drives efter lov om specialundervisning for voksne, men kommunalbestyrelsen kan desuden indgå aftaler med andre institutioner om at levere delelementer til uddannelsen. Delelementerne kan komme fra: 1. Efterskoler i form af særligt tilrettelagte forløb og supplerende undervisningstilbud for unge, jf. lov om efterskoler og frie fagskoler. 2. Frie fagskoler og folkehøjskoler, jf. lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler. 3. Produktionsskoler, jf. lov om produktionsskoler. 4. Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. 5. Daghøjskoler, jf. lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet. 6. Værksteder og andre institutioner. Der kan indgås aftaler om tilrettelæggelse af praktik i virksomheder og institutioner. Det bemærkes, at STU-elever i praktik er dækket af statens erstatningsordning, hvis praktikken foregår under arbejdspladslignende forhold. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvor meget praktik der skal indgå i den enkelte unges uddannelsesplan, og der skal lægges vægt på den unges og forældrenes/værgens ønsker. Yderligere information Eventuelle spørgsmål til indholdet af dette brev kan rettes til fuldmægtig Henriette Nielsen, tlf , henriette.nielsen@stukuvm.dk Med venlig hilsen Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Kontor for Voksenuddannelse og overgange 5

13 6 Drøftelse af proces for udvikling af STU Bilag: Det gode liv for unge på STU - særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse DokumentID:

14 Billede fra galleri 2015 Lysbro Uddannelsescenter Ældre & Handicapudvalget august 2016 Det gode liv for unge på STU - særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

15 Indhold 1 Indledning Formålet med Udviklingsstrategien for STU Unge med særlige behov målgruppe for STU Udviklingen i antallet af unge på STU forløb Før og efter et STU forløb Økonomisk udvikling Visitationsprocessen Visitationsproces i Silkeborg Kommune Koordination og samarbejde med de professionelle aktører Klar ansvars- og rollefordeling Tværfaglig udviklingsmøder faglige forbilleder og koordination Overgangskonference Garantiskolen Uddannelsesplanen Serviceniveau på STU Silkeborg Kommunes STU tilbud Praktiktilbud inden start Afklaringsforløb ved opstart Undervisningstilbud og muligheder på Lysbro Uddannelsescenter Praktiktilbud via Lysbro Uddannelsescenter Udslusning den gode overgang fra STU STU tilbud hos andre aktører Befordring Kompetencebevis Udvikling af STU tilbud til unge med særlige behov i Silkeborg Kommune - Proces Samskabelsesproces - tilbud Administrativ proces indstilling og visitation Politisk proces Litteratur og referencer:

16 Det gode liv for unge på STU - særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse 1 Indledning Det gode liv er Silkeborg Kommunes strategi for udvikling af tilbud der understøtter borgere med særlige livsvilkår og behov. Strategien er udviklet i et bredt samarbejde med borgere, pårørende, interesseorganisationer og civilsamfundet i en samskabelsesproces. Formålet med strategien er, at målrette udviklingen af de kommunale tilbud til borgere med særlige vilkår og behov, i en retning der understøtter specialisering af bestemte tilbud, så borgerne bedst muligt understøttes i at mestre og leve Det gode liv, på trods af særlige livsvilkår og funktionsbegrænsninger. Strategien bygger på Silkeborg Kommunes Handicappolitik, hvor handicap ses som et samspil mellem funktionsnedsættelser og holdningsbestemte og/eller fysiske barrierer. Der skal arbejdes med at fjerne eventuelle barrierer eller kompensere for disse hvis de ikke kan fjernes. Udvikling af tilbud til borgere med særlige behov skal ske i et ligeværdigt samarbejde. I tilfælde hvor omfanget af funktionsnedsættelse hos borgere gør det relevant at etablere et mere specialiseret tilbud til den pågældende målgruppe, skal dette ske under hensyn til borgerne, og med størst mulig grad af medinddragelse i tilrettelæggelsen af tilbuddet. Ikke alle funktionsnedsættelser kan kompenseres fuldt ud, men søges kompenseret således, at den pågældende så vidt muligt sættes i stand til at leve og udfolde sig som andre, der ikke har funktionsnedsættelse, men som er i samme livssituation. Strategien identificerer fire pejlemærker: Plads til individet Sammenhæng Fællesskaber der giver mening Højt specialiserede tilbud til de svageste og fire fokuspunkter Flere muligheder for og med borgerne Bedre sammenhæng Bred vifte af tilbud i nærmiljøet Faglige forbilleder. Med afsæt i ovenstående foreslås der udarbejdet en strategi for at støtte unge med særlige uddannelsesbehov i at udfolde det gode liv i hverdagen, gennem en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Grundlaget for det gode liv er for alle lagt i barndommen. Efter grundskolen er det næste naturlige skridt at tage stilling til sin fremtid på arbejdsmarkedet, gennem uddannelse. For de fleste unge sker det gennem det almene uddannelsessystem, mens andre har behov for at forberede sig til at gennemføre en uddannelse. Der findes mange muligheder for støtte i det kompetencegivende uddannelsessystem, som skal være den primære strategi for unge, og medvirke til at opfylde Silkeborg Kommunes vision, om uddannelse til alle unge i Silkeborg. En begrænset gruppe unge har funktionsnedsættelser som gør dem ude af stand til, at gennemføre en ungdomsuddannelse, selv med megen støtte. Til disse unge blev der i 2007 oprettet muligheden for at 3

17 tage en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse som forberedelse til voksenlivet. Bekendtgørelsen er senest revideret i juni 2016 vil skulle udgøre en del af grundlaget for en udviklingsstrategi for STU tilbuddet i Silkeborg Kommune. 2 Formålet med Udviklingsstrategien for STU Et STU tilbud i Silkeborg Kommune skal være af en høj kvalitet indenfor de givne ressourcer, og være anerkendt både internt og eksternt. Tilbuddet skal have en høj grad af borgerinddragelse på individ niveau, i en rehabiliteringsoptik. Indholdet skal være gennemskueligt, så den unge og forældrene kan træffe et aktivt til- og fravalg af et STU forløb sammenholdt med andre muligheder. Udviklingsstrategien skal styrke fokus på visitationsprocessen og udvikling af undervisningstilbuddet så det retter sig mod ønsker fra de unge, forældre, samfundet og de politiske ambitioner i Silkeborg Kommune. 3 Unge med særlige behov målgruppe for STU Unge er i udgangspunktet forskellige, med individuelle personlige, sociale og faglige kompetencer, som er afgørende for deres valg af uddannelse og/eller erhverv som voksen. En mindre gruppe unge har særlige behov med afsæt i funktionsnedsættelser, som ikke giver dem mulighed for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Denne målgruppe er eksemplificeret af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling: unge med svære bevægelseshandicap multihandicappede unge unge med autisme unge med ADHD unge med andre psykiske lidelser unge med erhvervet hjerneskade Det er altid den unges individuelle kompetencer og funktioner, som er definerende for inklusion i målgruppen til en STU. En diagnose er i sig selv ikke begrænsende for, at den unge kan gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse, i sær med de støtteforanstaltninger som er mulige. Ministeriet har i et brev til kommunerne og Ungdoms Uddannelses Vejledningscentre i Danmark, præciseret at et STU forløb altid er det sidste valg, hvis der ikke er andre ungdomsuddannelser, som den unge kan magte. Det er afgørende at den unge og forældrene er bekendte med, at et STU forløb ikke er kompetencegivende og at der som udgangspunkt ikke forventes, at den unge efterfølgende kan tage en anden ungdomsuddannelse. Et STU forløb er ikke forberedende til anden ungdomsuddannelse, hertil bør anvendes andre tilbud som f.eks. den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU) eller tilbud efter Lov om Aktiv Beskæftigelse, der kan udvikle manglende faglige kompetencer til en anden ungdomsuddannelse, eller personlige kompetencer som f.eks. modenhed og motivation. Formålet med et STU forløb er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt, og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Sidstnævnte er dog ikke forventet på visitationstidspunktet, da videre uddannelse som om udgangspunkt ikke vurderes muligt ved indstilling til et STU forløb. Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov har et retskrav på et treårigt STU forløb, hvis de ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse. 4

18 3.1 Udviklingen i antallet af unge på STU forløb I forbindelse med, at kommunerne overtog ansvaret for den nyoprettede STU i 2007, hvor tilbuddet erstattede de amtslige ungdomsuddannelsestilbud efter Lov om Specialundervisning for Voksne, blev det vurderet, at der ville være et antal elever svarende til 2,3 % af en årgang eller 4092 årselever på landsplan. Det var ikke hensigten eller forventningen, at der ville ske en stigning i målgruppen i forbindelse med det nye kommunale STU-tilbud. Da et STU forløb som udgangspunkt er et ungdomstilbud i forlængelse af afslutning af grundskoleforløbet, er det naturligt at tage afsæt i 2,3 % af unge, der afslutter et grundskoleforløb efter 9. klasse. Silkeborg Kommune har som andre kommuner, siden etablering af det kommunale STU tilbud, oplevet en markant vækst i antallet af unge der søger optag på et STU forløb. Som det fremgår af tabel 1. ses en samlet støt vækst i antal årselever på et STU forløb. ( Årselever = det samlede antal elever for et tre-årigt forløb). Det skal oplyses til forståelse af tabellen, at det i forbindelse med overgangen, var muligt at afslutte eksisterende forløb, eller overføre eksisterende undervisningsforløb til den nye STU (derfor lave årselever de første år). Væksten fra udgjorde på landsplan 36 %, eller 33 % i forhold til det beregnede antal årselever på (EAK) Bestand Uoplyst/ukendt Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Total Tabel 1. Udviklingen i STU elever pr på landsplan. Kilde: statweb.uni-c.dk I Silkeborg Kommune ses en kraftig stigning allerede fra 2010 og igen en markant stigning fra 2015 og frem mod 2016, som det fremgår af nedenstående tabel. (EAK) Bestand Silkeborg Tabel 2. Udviklingen i STU elever pr i Silkeborg kommune. Kilde : statweb.unic.dk. Kilde : Silkeborg Kommune. I forhold til antallet af elever som afslutter grundskolen i Silkeborg Kommune udgør 2,3 % af en årgang på ca års elever, der vurderes ikke vil kunne tage en anden ungdomsuddannelse. Uden frafald udgør det maksimalt omkring 80 aktive års elever over en tre årig periode. Befolkningsprognosen for afgangsårgangen er stabil for de kommende fem år klassetrin * 2,3 % optag Tabel 3. Elever der går i grundskolen i Silkeborg Kommune : Kilde Danmarks Statistik : Kilde Silkeborg Kommunes UU *(2016 er pt. et skøn fra UU) I 2015 blev 22 elever godkendt til start på et STU forløb, mens der pr er tilbudt et forløb til 45 nye elever eller over 60 % flere i 2016 end et normaloptag. Nationalt har blot 1,2 % af afgangseleverne i 2016 ( kl.) søgt optagelse på de tre særlige ungdomsforløb STU, EGU og KKU. I Silkeborg Kommune er optaget - alene på STU, ca. 3,6 % af 9. klasse afgangseleverne i

19 Det forekommer at være en bekymrende tendens i forhold til det fremtidige arbejdsmarked, at så stor en andel af årgangen tilbydes en ikke kompetencegivende ungdomsuddannelse, uden udsigt til at tage en anden ungdomsuddannelse, der med større sandsynlighed kan medføre en forankring på det ordinære arbejdsmarked. Antallet af aktive STU elever i Silkeborg kommune udgør pr. august 2016 hele 88 elever. Landsforeningen LEV satte i maj 2016 fokus på STU i anledning af uddannelsens 10 års jubilæum. I resumeet skriver LEV følgende: Også spørgsmålet om hele hensigten med uddannelsen trænger sig meget på. Således har alle de interessenter, jeg har været i forbindelse med, nævnt, at der er en klar tendens til, at STU-uddannelsen i stigende grad anvendes som egentlig erhvervsafklaring og forberedelse til efterfølgende beskæftigelse, og at lovens intention om udvikling af personlige og sociale kompetencer nedtones. Tendenserne giver anledning til, på tværs af aktører, at se på visitationsprocessen så det sikres, at der ikke indstilles og tilbydes et STU forløb til unge der kan modnes eller kompetenceudvikles til at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Ministeriet har i juni 2016 skrevet til kommunerne, UU centre og Ungdomsuddannelsesinstitutionerne med henblik på, at gøre ekstra opmærksom på de støtteforanstaltninger, der kan understøtte unge i at tage en kompetencegivende uddannelse og har opfordret til at styrke informationen til unge og forældre om, at et STU forløb ikke er kompetencegivende og dermed som udgangspunkt det sidste valg, når der skal træffes afgørelse om en ungdomsuddannelse. Et STU forløb er ikke tænkt som et forberedende forløb til anden uddannelse, selvom muligheden kan udvikles hos enkelte elever, selvom dette ikke i forbindelse med optaget blev vurderet muligt. 3.2 Før og efter et STU forløb. Et STU forløb er et tilbud til unge med særlige behov, som vurderes ikke at være i stand til at tage en anden / kompetencegivende ungdoms/ erhvervsuddannelse. Det udelukker ikke, at den unge via et STU forløb udvikler sine kompetencer så meget, at der åbner sig muligheder for efterfølgende, at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Det er derfor vigtigt at den unge er afklaret og evt. har forsøgt uddannelsestilbud med relevant og mulig støtte, før der indstilles til et STU forløb. Epinion gennemførte i 2012 en evaluering af STU forløb, hvor det bl.a. blev undersøgt om og hvilke tilbud unge har forsøgt inden et STU forløb. Figur 2. viser en graf over fordelingen på antal tilbud inden et STU forløb. Figur 1. Andel af STU elever fordelt på aktiviteter forud for STU. kilde National Evaluering af STU 2012 Af hensyn til den fremtidige visitationsprocedure og model afklares det for øjeblikket hvordan billedet i Silkeborg Kommune ser ud i forhold til ovenstående. 6

20 Den nationale evaluering viser, at over halvdelen har gået i almindelig folkeskole og godt en tredjedel i specialskole. 16 % af eleverne har gået på produktionsskole og 9 % på en erhvervsskole. Det siger noget om i hvor høj grad den unge afprøver det ordinære uddannelsessystem forud for en STU, og det bør indgå i en visitationsmodel, som skal udvikles i 2016 på tværs af Ungeguiden, Jobcentret og VHC. Evalueringen i 2012 viste, at efter et STU forløb kommer 25 % i beskyttet beskæftigelse og 16 % i aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service. 12 % kommer i ordinær beskæftigelse på særlige vilkår og 6 % kommer i ordinær uddannelse. I Silkeborg Kommune afsluttede 14 unge STU forløbet i 2015 og af dem kom 50 % i tilbud efter Lov om Social Service, mens 35,7 % afklares i forhold til arbejdsmarkedet (fleksjob, ressourceforløb og afklaring via Lov om Aktiv Beskæftigelse). Det er en høj andel, taget i betragtning af målgruppen ikke forventes at kunne gennemføre anden ungdomsuddannelse, og tilsiger yderligere, at der bør arbejdes systematisk med udvikling af en ny visitationsmodel med særligt fokus på den unges ressourcer og mulighed for kompensation/støtte til anden ungdomsuddannelse på et tidligere tidspunkt jfr. henstilling fra ministeriet i juni En opgørelse af aldersfordelingen på årets STU optag i Silkeborg Kommune viser imidlertid, at 31 % af de 45 elever, der er visiteret i år, er under 18 år på starttidspunktet og hele 69 % er i alderskategorien år på starttidspunktet. Tallene fortæller ikke hvilke aktiviteter STU eleverne har afprøvet inden optag på STU, men deres unge alder indebærer en begrænsning. 4 Økonomisk udvikling Det er et kommunalt ansvar at tilbyde STU forløb, herunder finansieringen. STU forløb skal målrettes individuelt og som udgangspunkt leveres så effektivt som muligt, indenfor de givne ressourcer. I 2010 blev ressourcer tildelt kommunerne med afsæt i 6 elever pr. hold, og en forventet udslusning på 8 %, så de samlede udgifter til en årselever på STU inkl. transport og undervisningsmaterialer blev udmøntet til kommunerne med kr. 207.ooo (2010 niveau, excl. overhead) svarende til kr (2016-niveau). Silkeborg Kommune har oplevet en kraftig vækst på antallet af STU elever, jfr. afsnit 3. Budgettet for STU er tilpasset i flere omgange, ligesom budgettet gennem årene har været placeret på forskellige bevillinger og under forskellig politiske udvalg. Da STU tilbydes efter den skolepligtige undervisning, giver det for nogle elever umiddelbart mening at starte i umiddelbar forlængelse heraf, mens andre skal modnes eller som udgangspunkt afprøves i andre ungdomsuddannelses- eller beskæftigelsestilbud først. Da nogle unge derfor ikke er fyldt 18 år ved starten på STU, har budgetområdet i perioder været delt på børne- og voksenområdet. Fra 2017 samles budgetrammen på voksenhandicapområdet Budget voksen Budget børn Budget i alt Regnskab Voksen Regnskab børn Regnskab i alt Resultat Tabel 4. Oversigt over oprindeligt STU budget i kr. Resultat i minus er overskud. Takstudviklingen på kommunens eget STU tilbud fremgår af tabel 5. Prisen er oplyst i det aktuelle års prisniveau, og er ikke pristals fremskrevet. Fald i taksten i 2016, er på baggrund af en effektivisering forbundet med det akutelle antal elever i forhold til tidligere år. 7

21 Tabel 5. Årstakst Lysbro Uddannelsescenter STU uden prisfremskrivning (incl. overhead). I de oprindelige budgetforudsætninger arbejdes der med en forudsætning om et frafald på 8 % svarende til 2 elever pr. normaloptag eller 6 elever over en tre årig periode. Frafaldsprocenten i Silkeborg Kommune skal afdækkes og indgå i målsætninger for elevtallet fremadrettet. Enkelte elever kan vise sig at have bedre gavn af et aktivitets- eller samværstilbud efter Serviceloven, eller vise sig at have kompetencer til at gennemføre en anden ungdomsuddannelse i forløbet. Væksten i antallet af elever er påpeget som en udfordring i forbindelse med budgetlægningen for 2017: Som en konsekvens af ændring i Lov om Aktiv Beskæftigelse og øget fokus på, at alle unge skal have en uddannelse, skete der fra skoleåret 2014/2015 til skoleåret 2015/2016 en markant stigning i søgningen til STU i Silkeborg Kommune. Der er således i dag 64 elever indskrevet på uddannelsen fordelt på uddannelsens 3 årgange. Der blev i forbindelse med budgetlægningen for 2016 kompenseret for stigning via en budgetomplacering på 3 mio. kr. fra bevilling 66 til bevilling 74. Det står nu klart, at der igen til næste skoleår - skoleåret 2016/2017 vil være tale om en nettotilgang på 24 elever. Samlet bringer dette antallet af årselever (fordelt over de tre årgange) op på 88 elever. Opretholdelse af uændret serviceniveau med de 88 elever fra næste skoleår vil forudsætte en rammeudvidelse med 2,2 mio.kr. Alternativt skal serviceniveauet sænkes hvilket bl.a. vil indebære større hold. 5 Visitationsprocessen Silkeborg Kommunes visitationsproces skal være en smidig og koordineret proces af høj kvalitet med faglige forbilleder. En proces der understøtter høj grad af borgerinddragelse og forventningsafstemning. Modellen inddrager erfaringer fra egen praksis siden 2007 og andres erfaringer via eksempelsamling fra Ministeriet. Den gode visitationsproces er kendetegnet ved: Tæt samarbejde med og inddragelse af den unge og pårørende Gennemsigtighed på proces og muligheder Mulighed for at tilgodese individuelle behov og hensyn Forventningsafstemning af muligheder indenfor kommunens faglige, økonomiske og organisatoriske rammer Tæt samarbejde og koordination mellem de involverede professionelle Fleksibel og smidig proces Grundigt forarbejde med synliggørelse af alternative muligheder giver et godt beslutningsgrundlag Et helhedsorienteret perspektiv Der skal i visitationsprocessen være en ekstra opmærksomhed på situationer hvor der kan være et dilemma eller uoverensstemmelse mellem forskellige perspektiver: Den unge/forældrene ønsker en STU, men UU/Kommunen vurderer, at den unge har ressourcer til at gennemføre en anden ungdomsuddannelse Den unge/forældrene ønsker ikke en STU, selvom UU/Kommunen vurderer, at den unge er i målgruppen for en STU og ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. 8

22 Der er enighed om, at den unge er i målgruppen for STU, men den unge/forældrene ønsker (del)elementer i uddannelsen, som UU/Kommunen af faglige, økonomiske og/eller organisatoriske/politiske årsager ikke kan imødekomme. Silkeborg Kommunes ønske er, at flest muligt unge skal tage en kompetencegivende ungdomsuddannelse, der på sigt kan bidrage til selvforsørgelse og en plads på arbejdsmarkedet som voksen. Et STU forløb skal kun tilbydes unge, der ikke er eller kan bringes i stand til at tage en anden ungdoms/erhvervsuddannelse. Det er derfor vigtigt, at unge, som visiteres til et STU forløb, er afprøvet i det ordinære uddannelsessystem, med mindre det er åbenlyst, at det ikke kan blive muligt for den unge at gennemføre anden ungdomsuddannelse. 5.1 Visitationsproces i Silkeborg Kommune Afsnittet udvikles i efteråret 2016 i et tværgående samarbejde mellem relevante kommunale aktører fra Beskæftigelsesområdet, UU-vejledningen, Handicap og Psykiatri samt Børne og Familieområdet. Det beskrevne har karakter af oplæg til faglig drøftelse i efteråret Et STU tilbud til den unge er opdelt i flere trin som er reguleret ved lov. Den unge med særlige behov skal orienteres om uddannelsen, og det sker på det tidspunkt hvor den unge afslutter skolepligten, ved udgangen af 9. klasse. Denne orientering sker i Silkeborg Kommune ved UU-vejledningen efter gældende lovgivning Den unge retter henvendelse til Voksen Handicap Centret med anmodning om et uddannelsestilbud via et STU forløb. VHC anmoder UU-centret om at vejlede den unge og forældre og udarbejde indstilling om uddannelsestilbud, som fremsendes til VHC til behandling i visitationsudvalget. Visitationsudvalget afgør hvorvidt den unges ønske om uddannelsestilbud kan imødekommes Den unge/forældre modtager skriftlig begrundet afgørelse om den unges ønske om uddannelsestilbud kan imødekommes. 5.2 Koordination og samarbejde med de professionelle aktører For at sikre et tæt samarbejde mellem de forskellige aktører, så den unge og forældrene oplever et koordineret og sammenhængende forløb, er det faglige samarbejde beskrevet nedenfor Klar ansvars- og rollefordeling Skal beskrives klart og tydeligt i samarbejde med andre kommunale aktører, og der skal lægges vægt på tidlig og systematisk borgerinddragelse, høj grad af information til unge og forældre om alternativer til STU og mulig støtte i disse forløb Tværfaglig udviklingsmøder faglige forbilleder og koordination Uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet er komplekse områder i konstant bevægelse og udvikling. På begge områder ligger ansvar, kompetence og faglig indsigt i Beskæftigelsesafdelingen. Visitationskompetencen og ansvaret for drift af Silkeborg kommunes STU tilbud ligger i Voksen Handicap Centret, der har indsigt i udvikling i målgruppen, relevante støtte- behov og tilbud til voksne borgere med funktionsnedsættelser. Tilsammen har de to afdelinger et fælles ansvar for, at sikre sammenhængende og koordinerede indsatser til unge med funktionsnedsættelse. Samarbejdet mellem de forskellige faglige aktører er derfor afgørende for, at sikre gode afgørelser og tilbud til borgerne. Uddannelse (herunder STU) er blot ét af mange vigtige forhold i borgerens liv. Spørgsmål som bopæl, fritidsaktiviteter, transportmuligheder, samværsmuligheder osv. har betydning for den unge og forældrene ved valg af uddannelsestilbud. Kendskab til de forskellige muligheder i de forskellige afdelinger skal løbende udvikles på tværs. Det er ligeledes vigtigt hele tiden at udvikle Silkeborg Kommunes STU tilbud, så det kan understøtte de enkelte elevers individuelle behov og uddannelsesmål. 9

23 De gode faglige forbilleder udvikles i et tæt samspil mellem aktørerne via et halvårligt temamøde på tværs af UU-vejledningen, Jobcentret, Voksen Handicap, Lysbro Uddannelsescenter og Børne og Familiesektionen. Temamøder ligger i 3. og 1. kvartal med henblik på at inddrage erfaringer fra elever der har forladt grundskolen og er visiteret i forbindelse hermed, samt nye informationer som kan have betydning for det kommende skoleårs afslutning. Relevante emner for dialogmøderne kan være: Viden om eksisterende og potentielle uddannelsestilbud Viden om eksisterende alternativer til uddannelsestilbud modning, motivation m.m. Viden om STU tilbud og målgruppen Viden om støtteforanstaltninger efter Serviceloven, Lov om Specialundervisning for voksne Viden om udvikling i målgruppen nye typer funktionsnedsættelser og behov Viden om ny lovgivning og/eller politiske intentioner og visioner på tværs af faglige områder Overgangskonference For at sikre den gode overgang fra børne- og ungeområdet til voksenområdet, har Silkeborg Kommune etableret et tiltag der kaldes overgangskonference. I forbindelse med at den unge fylder 16½ år informeres andre afdelinger, af Børne og Familiesektionen, om unge med et særligt støttebehov. Dette giver mulighed for en rettidig dialog med den unge og familien om overgangen til voksenlivet og mulighederne efter det 18. år. Endvidere letter det monitoreringen af udvikling i målgrupper og responstid. Endeligt indebærer det bedre styrringsmuligheder for voksentilbuddene at tilgangen er kendt i god tid Garantiskolen I Silkeborg Kommune er der etableret et garantiskole samarbejde, hvor igennem unge med midlertidige behov for særlig støtte til at fastholde eller skifte ungdomsuddannelse, kan få rådgivning, vejledning og relevant støtte. Dette sker på tværs af uddannelsestilbuddene i Silkeborg Kommune. Her er det muligt at fastholde unge i anden ungdomsuddannelse end STU, hvis motivationen og øvrige forudsætninger er tilstede hos den unge. Kontakten går gennem UU-vejledningen i Silkeborg Kommune. 6 Uddannelsesplanen Et STU forløb hviler på tre kompetenceben, som alle i videst muligt omfang skal tilrettelægges individuelt og målrettes den unges kvalifikationer, modenhed og interesser, hvor progression er omdrejningspunktet. De tre kompetenceben er faglige, personlige og sociale kompetencer, som forbereder den unge på livet som aktivt deltagende samfundsborger og udgør en ny start i den unges liv i et ungdomsmiljø, et springbræt til voksenlivet. Når den unge er vurderet i målgruppen for et STU forløb, udarbejder UU vejlederen i samarbejde med den unge og forældrene et udkast til en individuel 3-årig uddannelsesplan der skal indeholde en beskrivelse af uddannelsesforløbet og plan for undervisningen. Der skal lægges betydelig vægt på den unge og forældres ønsker med hensyn til tilrettelæggelse af ungdomsuddannelsen, men Silkeborg Kommunes serviceniveau skal indgå i vejledning af den unge, så der forventningsafstemmes tidligst muligt, i forhold til ønsker som vil være svære at opfylde. Der anvendes en national godkendt skabelon til uddannelsesplanen. (bilag 1) Der skal tages afsæt i progressive og udviklende mål for den unge, hvor der fokuseres på de ressourcer, potentialer og ønsker den unge har for sin tilværelse som voksen. Ungdomsuddannelsen består af elementer af undervisning, træning og praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner. Siden udarbejdelse af den politisk besluttede servicedeklaration for STU i Silkeborg, er det jf. ændringer i Bekendtgørelsen blevet muligt for kommunalbestyrelsen at beslutte, hvorvidt et STU 10

24 forløb skal starte med et afklaringsforløb, inden den endelige uddannelsesplan udarbejdes. Politisk behandling og stillingtagen Det er muligt for Byrådet, at indgå aftaler med andre aktører om at tilbyde delelementer af undervisningen eller hele STU forløb. Konkret skal uddannelsesplanen indeholde: En almen dannende del, der retter sig mod den unges personlige og sociale udvikling. En specifik målrettet del, der skal støtte udvikling af den unges interesser, evner og færdigheder. Praktik i virksomheder og institutioner, hvor den unge får mulighed for at afprøve tilknytning til en arbejdsplads. 7 Serviceniveau på STU Socialudvalget i Silkeborg Kommune godkendte 14. juni 2011 en Servicedeklaration for Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU). Serviceniveauet indebærer, at unge, der skal tilbydes et STU forløb, tilbydes dette indenfor kommunens grænser og primært på kommunens eget STU tilbud Lysbro Uddannelsescenter (LUC), når ikke afgørende forhold tilsiger andet uddannelsestilbud. 7.1 Silkeborg Kommunes STU tilbud Et STU forløb skal mindst udgøre 840 timer årligt og undervisningstiden indgår med 60 minutters undervisning pr. time og udgør 28 x 45 minutter pr. uge i 40 uger. Ungdomsuddannelsen er en fuldtidsuddannelse, der ligger mellem kl og ma-to og fre inkl. pauser. Der tilbydes ikke pasningsordninger i forbindelse med STU forløb. Frokost kan købes på Lysbro Uddannelsescenter. LUC tilbyder et specifikt ungemiljø hvor der - jf. lovens intention - tilbydes en ny start som overgang til voksenlivet. Der arbejdes med at skabe relationer mellem de unge, og der er gode erfaringer med at de unge skaber venskaber og bekendtskaber på tværs. Der dannes relationer som også dyrkes i fritiden hvor der er besøg hos hinanden og hos nogle opstår kæresterelationer. De unge oplever identitetsfælleskaber med andre, der har lignende udfordringer, og oplever på den måde et mobbefrit miljø hvor fokus er på den enkeltes ressourcer. Det er personlige kompetencer som primært kan udvikles i større undervisningsmiljøer, og derfor et godt grundlag for at samle STU eleverne i ét undervisningsmiljø som LUC Praktiktilbud inden start Lysbro Uddannelsescenter tilbyder unge som er i tvivl om tilbuddet er det rette, at komme i praktik inden der tages stilling til uddannelseselement og sted. Gennem en uge får den unge indsigt i LUC og de undervisningstilbud og muligheder der er på stedet. Herefter kan den unges oplevelse indgå i drøftelse om STU forløb med UU vejleder og forældre Afklaringsforløb ved opstart Et STU tilbud i Silkeborg starter med et afklaringsforløb på 12 uger. Her afklares elevens ressourcer, interesser og forudsætninger med henblik på at tilrettelægge undervisningsplanen så den understøtter uddannelsesplanen mål. Et formål er også at gøre den unge bevidst om de fastsatte mål, og i forløbet evt. få målene justeret og tilpasset ressourcer som den unge ikke var opmærksom på, eller indsatser som der ikke var opmærksomhed på kunne udvikles. Evt. justering af uddannelsesplanen sker i samarbejde med den unge, forældre og UU-vejleder. Fra skoleåret 2016/2017 tilbydes undervisning tilrettelagt i tre spor som den unge vælger ud fra interesse og ressourcer. Alle de faglige spor fra definerede faglige, personlige og sociale 11