Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde
|
|
- Randi Kjærgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT 10. marts 2006 Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde den 9. december 2005 vedrørende Den selvstændige skole Grupperne 1. Indledning Ungdomsskolens bestyrelse har på deres møde den 9. december 2005 besluttet, at bestyrelsen på deres første møde i 2006 skal have forelagt en redegørelse fra direktionen for otte punkter vedrørende DssG s organisatoriske indplacering, visitationsprocedure og ledelsesforhold. Direktionen har bedt Ledelsessekretariatet om at redegøre for følgende fem af de otte punkter: Organisatorisk indplacering 1) at undersøge fordele og ulemper der kan være forbundet med at Den selvstændige skole Grupperne forankres i et andet regi uden for ungdomsskolen 2) at der skal fremlægges forslag om, at Grupperne fortsat skal være en del af ungdomsskolen eller placeres organisatorisk anderledes i den kommende Børne- og Ungdomsforvaltning i overensstemmelse med de målgrupper, Grupperne retter sig mod 3) at præcisere og tydeliggøre omfanget af Gruppernes selvstændighed, hvis Grupperne fortsat skal være organisatorisk indplaceret i ungdomsskolens regi (kompetence, reference m.v.) og i forlængelse heraf vurdere mulighederne for en kontraktstyringsmodel Visitationsprocedure 4) at der sker en afklaring af spørgsmålet om, hvilket grundlag der overordnet skal lægges til grund for visitation til grupperne 5) at sørge for der tages politisk stilling til den visitationsproces, der skal være gældende i fremtiden, og at der træffes beslutning om den fremtidige rollefordeling mellem PPR og ledelsen af Grupperne. Lederen af DssG har bidraget med faktuelle oplysninger til redegørelsen for de fem punkter Anbefaling om fremtidig organisatorisk forankring af DssG På baggrund af redegørelsen anbefales det: at DssG fremadrettet organiseres som en et selvstændigt, bydækkende undervisningstilbud med en særlig profil, med folkeskolelovens almindelige bestemmelser som grundlag og med forankring i Børne- og Ungdomsforvaltningens kontor for Støtte og Rådgivning.
2 Side 2 af 9 Den forankring anbefales fordi: Organiseringen giver målgruppen mulighed for et alternativt undervisningstilbud indenfor folkeskolelovens almindelige bestemmelser og dermed mulighed for at opfylde undervisningspligten og tage afgangsprøve på lige fod med andre elever. Forankring i Støtte og Rådgivning kan bidrage til at sikre et fagligt miljø med mulighed for relevant sparring og udviklingsmuligheder i forhold til både det psykologfaglige område og specialundervisning og samtidig give en tættere formel relation til PPR. 2. Målgruppe, formål og lovgrundlag Da lovgrundlaget og målgruppen for DssG s virke har betydning for besvarelsen af disse fem punkter, bliver der indledningsvis redegjort for det. DssG s undervisningstilbud er det eneste af sin art i København og må betragtes som et tilbud, der er behov og grundlag for qua Københavns status som storby. Målgruppen for DssG s undervisningstilbud er elever, der skal opfylde deres undervisningspligt, men ikke vil eller kan være i den almindelige folkeskole. Som sådan er DssG s virke og undervisningstilbud vanskeligt at rubricere og elevmålgruppen ligger i en gråzone mellem den almindelige undervisning i folkeskolen og den egentlige specialundervisning. Det at DssG er et tilbud til elever, hvis behov ligger imellem de gængse tilbud, åbner op for forskellige muligheder for organisatorisk forankring af DssG i Børne- og Ungdomsforvaltningen. I det følgende er der derfor indledningsvis redegjort for grundlaget for den nuværende organisatoriske forankring og hvilket alternativt grundlag for DssG s virke, der kan tænkes DssG s nuværende elevmålgruppe, formål og lovgrundlag DssG er et undervisningstilbud til unge, der ikke vil eller kan være i folkeskolens regi, og derfor har brug for et alternativt tilbud om at opfylde deres undervisningspligt. Målgruppen er primært psykisk sårbare unge, der har været ude for alvorlige eksistentielle hændelser i løbet af deres opvækst. Det kan for eksempel være forældres dødsfald, skilsmisser, langvarig sygdom, mobning mv. De unge er som følge af disse hændelser ofte kommet bagud fagligt.
3 Side 3 af 9 Med udgangspunkt i dette formål og denne elevmålgruppe tilbyder DssG: et terapeutisk undervisningsmiljø uden for folkeskolens fysiske rammer individuelt tilrettelagt undervisning i folkeskolens fag med henblik på at tage folkeskolens afgangsprøver. intensiv afprøvning af erhvervsønsker og -muligheder og valg af de dertil knyttede uddannelser Heltidsundervisning i ungdomsskolen DssG er oprettet som et heltidsundervisningstilbud i Ungdomsskolen i henhold til Folkeskoleloven 33, stk. 3, hvor der står, at undervisningspligten efter det 7. klassetrin kan opfyldes ved deltagelse i heltidsundervisning i den kommunale ungdomsskole Lov om ungdomsskoler 3, stk. 2, nr. 2, hvor der står, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte heltidsundervisning. I bekendtgørelsen om ungdomsskolens virksomhed 4, stk. 2 står der, at heltidsundervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Undervisningen er ikke bundet af folkeskolens regler om deling på klassetrin, fagrække, læseplaner, timeopdeling mv. jf. dog folkeskolelovens 18, stk. 3, hvor det fremgår, at i de fag, hvor eleverne kan indstille sig til afgangsprøver, skal undervisningens indhold tilrettelægges, så kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes. Af lov om ungdomsskoler 3, stk.1, nr. 3 fremgår det videre, at Ungdomsskoletilbuddet skal omfatte specialundervisning, så heltidsundervisningen omfatter også specialundervisning Muligt alternativt grundlag for DssG s virke Hvis DssG forankres uden for ungdomsskolens regi vil lovgrundlaget være de almindelige bestemmelser i folkeskoleloven om formål, struktur, indhold, undervisningspligt mv Betydning af lovgrundlaget, formål og målgruppe Beskrivelserne af den nuværende målgruppe, formål og lovgrundlag for DssG og det mulige alternative grundlag for DssG s virke danner udgangspunkt for den efterfølgende besvarelse af de fem punkter vedrørende organisatorisk indplacering og visitationsprocedure.
4 Side 4 af 9 3. Organisatorisk indplacering Ungdomsskolens bestyrelse har ønsket at få en redegørelse for følgende tre punkter vedrørende DssG s organisatorisk indplacering: 1. at undersøge fordele og ulemper der kan være forbundet med at Den selvstændige skole Grupperne forankres i et andet regi uden for ungdomsskolen 2. at der skal fremlægges forslag om, at Grupperne fortsat skal være en del af ungdomsskolen eller placeres organisatorisk anderledes i den kommende Børne- og Ungdomsforvaltning i overensstemmelse med de målgrupper, Grupperne retter sig mod 3. at præcisere og tydeliggøre omfanget af Gruppernes selvstændighed, hvis Grupperne fortsat skal være organisatorisk indplaceret i ungdomsskolens regi (kompetence, reference m.v.) og i forlængelse heraf vurdere mulighederne for en kontraktstyringsmodel Punkt 1 og 2 er tæt forbundne og er i det følgende behandlet samlet Scenarier for organisatorisk placering i ungdomsskolen eller et andet sted Med det udgangspunkt i beskrivelserne i afsnit 2 om målgruppe, formål og lovgrundlag kan der tænkes følgende to scenarier for organisatorisk placering af DssG: a) Selvstændig enhed i Ungdomsskolen DssG kan indplaceres i Ungdomsskolen som en selvstændig enhed med reference til den overordnede ledelse af Ungdomsskolen. Ved en sådan forankring vurderes det at være hensigtsmæssigt at anvende kontraktledelse som redskab til at beskrive, styre og følge op på DssG s virke. Mulighederne for kontraktledelse er beskrevet nærmere i afsnit 3.3. b) Selvstændigt, bydækkende undervisningstilbud med en særlig profil DssG kan etableres som et selvstændigt, bydækkende undervisningstilbud med en særlig profil, som matcher målgruppen (elever, der skal opfylde deres undervisningspligt, men ikke vil eller kan være i den almindelige folkeskole). Det vil være et undervisningstilbud, som står mål med folkeskolens undervisning. Det anbefales i givet fald, at DssG forankres under det centrale kontor for Støtte og Rådgivning, hvor andre selvstændige undervisningstilbud som observationskoloni-
5 Side 5 af 9 er og dagbehandlingstilbud også er forankret med reference til kontorchefen Fordele og ulemper ved scenarierne Disse fordele og ulemper skitseret i tabel 1. Tabel 1 fordele og ulemper ved de to scenarier Fordele Selvstændig enhed i Ungdomsskolen Undervisningstilbud der står mål med folkeskolen men uden for folkeskolens fysiske rammer. Lovgrundlaget giver mulighed for kombinationen af heltidsundervisning og specialundervisning. Ulemper Der skal arbejdes med afgrænsning af selvstændigheden i forhold til den øvrige Ungdomsskole også udadtil i forhold til samarbejdspartnere Kun begrænset relevant vidensdeling og fælles udviklingsmuligheder Selvstændigt, bydækkende undervisningstilbud Samme forankring som de øvrige tilbud om heltidsundervisning. Hører under KKU s bestyrelse, så der ikke er krav om egen brugerbestyrelse. Tydelig selvstændighed Lettere at arbejde med DssG s identitet/profil udadtil. Forankring i Støtte og Rådgivning giver mulighed for relevant sparring og udviklingsmuligheder i forhold til både det psykologfaglige område og specialundervisning Tættere formel relation til PPR og Skolepsykiatrisk center. Hvis DssG skal fungere som selvstændigt undervisningstilbud skal det undersøges om der skal etableres en brugerbestyrelse og om der evt. skal søges om dispensation set i lyset af DssG s brugergruppe.
6 Side 6 af Den fremtidige organisering af hele Ungdomsskolen Som led i arbejdet med dannelsen af Børne- og Ungdomsforvaltningen skal der i 2006 gennemføres en analyse af den fremtidige organisering af Ungdomsskolens samlede virksomhed set i forhold til den administrative distriktsinddeling. Det vurderes, at scenario a) kan gennemføres uafhængigt af, hvordan Ungdomsskolens fremtidige organisering bliver, idet det forudsættes, at DssG forbliver en samlet organisation som hidtil, og at der vil være en overordnet ledelse af Ungdomsskolen, som DssG kan referere til Omfanget af DssG s selvstændighed Ved begrebet selvstændighed forstås i denne sammenhæng selvstændighed i forhold til: Driften herunder budget Ledelsesmæssige forhold herunder referencelinier til overordnet ledelse Indsatsområder og udviklingsarbejde Hvis DssG fremover skal være en selvstændig enhed i Ungdomsskolen, vurderes det at være hensigtsmæssigt, at DssG s selvstændighed beskrives og tydeliggøres i en kontrakt. Det vil betyde, at DssG s virke reguleres via en virksomhedskontrakt mellem DssG og den respektive ledelse i Ungdomsskolen, som de kommer til at referere til. Kontraktledelse er et ledelsesværktøj, som har til hensigt at kvalificere dialogen mellem parterne om udvikling, mål og resultater. Kontraktledelse kan tydeliggøre for brugere, ledere, medarbejdere og politikere, hvilke krav der stilles til kontraktenhedens mål og resultater, hvilke rammer der er for enhedens arbejde, hvordan der skabes udvikling og om enheden opfylder kravene. Borgerrepræsentationen har besluttet, at kontraktledelse skal bruges som et ledelsesværktøj i kommunens forvaltninger. En sådan virksomhedskontrakt vil typisk indeholde følgende hovedelementer: Beskrivelse af baggrunden for indgåelse af kontrakten Generel beskrivelse af kontraktenhedens formål, opgaveområder, ydelser og organisering Rammer for kontraktenhedens virke herunder økonomi, personale, fysiske rammer, lovgivning mv. Mål, resultatkrav og dokumentation Udviklingsindsatser
7 Side 7 af 9 Opfølgning og evaluering 4. Visitationsprocedure Ungdomsskolens bestyrelse har ønsket at få en redegørelse for følgende to punkter vedrørende visitationsprocedure til DssG: 1. at der sker en afklaring af spørgsmålet om, hvilket grundlag der overordnet skal lægges til grund for visitation til grupperne 2. at sørge for der tages politisk stilling til den visitationsproces, der skal være gældende i fremtiden, og at der træffes beslutning om den fremtidige rollefordeling mellem PPR og ledelsen af Grupperne Lovgrundlag for visitationsprocedure Lovgrundlaget for visitationsproceduren afhænger af, hvordan DssG fremover forankres og på hvilket grundlag. Følgende bestemmelser i folkeskoleloven vil dog gøre sig gældende uanset hvilken organisatorisk forankring, der besluttes: Det er skolens leder, der påser, at alle elever, der er optaget i skolen, deltager i undervisningen ( 39). Den bestemmelse er uddybet i bekendtgørelsen om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen, hvor det i 6, stk. 2 er præciseret, at hvis fravær skyldes, at eleven har svært ved at følge med i undervisningen eller har problemer med andre elever eller skolens personale, så skal skolen hurtigst muligt i samarbejde med eleven og forældrene kortlægge problemerne og udarbejde løsningsforslag. Skolen kan vælge at inddrage PPR i den proces. Det er skolens leder, der træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever ( 45, stk. 2) herunder beslutning om henvisning af en elev til specialundervisning eller andet undervisningstilbud. Som den ansvarlige for skolens virksomhed og som pædagogisk leder ( 45) kan lederen af en skole med en saglig og faglig begrundelse afvise at optage en elev Heltidsundervisning i Ungdomsskolen Hvis DssG forankres som heltidsundervisningstilbud i Ungdomsskolen, udgør lov om ungdomsskoler og bekendtgørelsen om ungdoms-
8 Side 8 af 9 skolens virksomhed også en del af lovgrundlaget - som beskrevet i afsnit 2.1. Det er i lov om ungdomsskoler og bekendtgørelsen om ungdomsskolens virksomhed ikke eksplicit beskrevet, hvordan henvisning til heltidsundervisning i ungdomsskolen skal foregå. Der er således ingen krav om, at optagelse i heltidsundervisning skal ske efter en pædagogisk-psykologisk vurdering, som det er tilfældet ved iværksættelse af specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand jf. 20 i folkeskoleloven Selvstændigt, bydækkende undervisningstilbud Hvis DssG organiseres som et selvstændigt, bydækkende undervisningstilbud med særlig profil gælder folkeskolens almindelige bestemmelser om optag af elever, men der vil være behov for at finde en model for henvisning og optag til sådan et undervisningstilbud Politisk beslutning om visitationsproces og rollefordeling mellem PPR og ledelsen af DssG Det er i forbindelse med Borgerrepræsentationens godkendelse af Københavns Kommunes Ungdomsskoles virksomhedsplan den 8. december 1997 besluttet, at visitations- og ledelseskompetencen for DssG skal adskilles, og at elevoptaget sker efter indstilling fra PPR. Ungdomsskolens bestyrelse har i juni 2004 behandlet og taget Den selvstændige skole Grupperne - et øjebliksbillede 2004 til efterretning. I den forbindelse har bestyrelsen også taget den nedenstående procedure for henvisning og optag af elever til DssG til efterretning: Alle elever visiteres inden optagelse i DssG. Visitationen sker efter henvendelse fra den enkelte skoleleder, socialcenter, PPR og institutioner. Henvendelsen formaliseres ved anvendelse af henvisningsskema, der rekvireres hos DssG og i udfyldt stand sendes tilbage hertil. Henvendelsen kan ske ved henvendelse direkte til lederen af DssG. Henvendelse kan i særlige tilfælde ske fra forældre. Beslutningen om indstilling træffes i et fælles visitationsudvalg bestående af en af de ledende skolepsykologer fra PPR og lederen af DssG, der er klinisk psykolog. Dette fælles visitationsudvalg mødes 1 gang om måneden eller efter behov. Alle forslag om indstilling skal forelægges visitationsudvalget.
9 Side 9 af 9 At fremsende disse forslag rummer også ansvaret for, at alle oplysninger er til rådighed for, at der kan træffes en velbegrundet beslutning om indstilling til optagelse. Der skal være enighed i visitationsudvalget, før en elev kan optages i DssG. I tilfælde af uenighed sendes sagen til PPR med en udtalelse og en anbefaling fra visitationsudvalget om alternativ placering af eleven. Administrationen af visitationen foretages af DssG." Hvordan der skal tages politisk stilling til den fremtidige visitationsprocedure vil afhænge af den organisatoriske forankring. Hvis DssG fremadrettet forankres i Ungdomsskolen vil det være Ungdomsskolens bestyrelse, som overfor direktionen kan indstille, at en given visitationsprocedure godkendes. Hvis DssG forankres uden for Ungdomsskolens regi, så vil det være Børne- og Ungdomsudvalget, der skal tage stilling til en given visitationsprocedure (evt. med indstilling videre til BR) Rollefordeling mellem PPR og ledelsen af DssG Der er ikke i lovgrundlaget for de to scenarier krav om, at der skal foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering af en elev forud for henvisning til DssG. Men DssG s målgruppe er typisk elever, der ligger i en gråzone mellem den almindelige undervisning i folkeskolen og specialundervisning jf. folkeskolelovens 20. Det betyder, at det er relevant og vigtigt, at der eksisterer et godt samarbejde med PPR, som dels kan anbefale skoleledere at henvise en elev til DssG og som dels kan indgå i den faglige vurdering af hvilke af de henviste elever, der kan profitere af DssG s undervisningstilbud.
Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.
Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud
Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 20, stk. 7 og 8, 22, stk. 6, 30 a,
Læs mereBørne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008. Brøndagerskolen
Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008 Brøndagerskolen Generelt om Brøndagerskolen Brøndagerskolen er en kommunal specialskole for børn og unge med autisme og generelle indlæringsvanskeligheder.
Læs mereVisitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes?
Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes? Jan Kirkegaard, Pædagogisk chef, PPR og Specialpædagogik Program 1. Præsentation 2. Dagens program 3.
Læs mereKommunalt grundlag for lokale specialgrupper
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet
Læs mereKvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs
Kvalitetsstandard For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Ungnorddjurs Åboulevarden 64 8500 Grenaa tlf : 89 59 25 50 www.ungnorddjurs.dk ung@ungnorddjurs.dk Heltidsundervisning i Ungnorddjurs Vision Heltidsundervisningen
Læs mereTil samtlige kommunalbestyrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen
Til samtlige kommunalbestyrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR
Læs mereFaxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22.
Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22. Om kvalitetsstandarder En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til
Læs mereVisitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for.
Unge- og Skoleafdelingen Iværksættelse af skoletilbud for dit barn. 23. august 2017 Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for. Afgørelse På baggrund af Psykologisk
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE
SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord
Læs mereInklusion og specialundervisning. 12. juni 2012
Inklusion og specialundervisning 12. juni 2012 1 Lov nr. L 103 Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning og tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende folkeskole. Loven
Læs mereMinisteriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen
Læs mereFormålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.
E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens
Læs mereSUPPLERENDE DOKUMENTATION I tillæg til indstillingsskemaet er der krav om følgende dokumentation, som sendes sammen med indstillingsskemaet
Randers Kommune Børn og Skole Indstillingsskema: Specialtilbud - skolebørn Randers Kommune Børn og Skole sekretariatet Laksetorvet DK-8900 Randers C Telefon 89 15 17 87 www.randers.dk bs.visitation@randers.dk
Læs mereNy visitationsmodel. Skoleudvalgsmødet den
Ny visitationsmodel Skoleudvalgsmødet den 17.01.2017 Opmærksomhedspunkter Barnets tarv i centrum Forældres inddragelse og rettigheder Samarbejde og sagsbehandling Kvalitetssikring af området Barnets tarv
Læs mereOverenskomst om specialundervisning mellem Haderslev Kommune og bestyrelsen for den selvejende institution Helsehjemmet
Overenskomst om specialundervisning mellem Haderslev Kommune og bestyrelsen for den selvejende institution Helsehjemmet Helsehjemmet (herefter kaldet institutionen) er en selvejende institution med hjemsted
Læs mereForslag til modeller for Københavns Kommunes revisionsordning, herunder Intern Revision og Revisionsudvalget
Forslag til modeller for Københavns Kommunes revisionsordning, herunder Intern Revision og Revisionsudvalget BESLUTNING Dagsordenspunkt 8: Forslag til modeller for Københavns Kommunes revisionsordning,
Læs mereKvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-
Læs mereFerslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.
Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan
Læs mereVordingborg Kommunes årshjul for arbejdet med visitation til specialpædagogisk bistand
Vordingborg Kommunes årshjul for arbejdet med visitation til specialpædagogisk bistand Årshjul for arbejdet med visitation er et arbejdsredskab til brug for Vordingborg Kommunes skoler der beskriver arbejds-
Læs mereBekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen
Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen BEK nr 356 af 24/04/2006 (Gældende) LBK Nr. 393 af 26/05/2005 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3
Læs mereÆndring af folkeskoleloven
Ændring af folkeskoleloven Begrundelse for lovændringen I begrundelsen for lovændringen anføres det i bemærkninger, at lovændringen primært har til formål at præciserer nogle ansvarsforhold vedrørende
Læs mereRetsgrundlaget for undervisning i opholdssteder og døgninstitutioner uden intern skole, ministeriets sagsnr. 17/15588
Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Retsgrundlaget for undervisning i opholdssteder og døgninstitutioner uden intern skole, ministeriets sagsnr. 17/15588 04-10-2018 1. Indledning
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af ny organisering for Aalborg10
Punkt 3. Godkendelse af 1. behandling af ny organisering for Aalborg10 2014-35882 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, at Aalborg10 fortsat drives af Aalborg Kommune at Aalborg10 organisatorisk
Læs mereNotat vedrørende folkeskolens varetagelse af elever med særlige behov, visitationsprocedure og beskrivelse af specialpædagogiske skoletilbud.
Børn & Kultur Notat vedrørende folkeskolens varetagelse af elever med særlige behov, visitationsprocedure og beskrivelse af specialpædagogiske skoletilbud. 1. Folkeskolens varetagelse af elever med særlige
Læs mereUdvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,
Læs mereLov om specialundervisning
Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om specialundervisning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål At afhjælpe eller begrænse virkningerne af deltagernes handicap (kompenserende specialundervisning).
Læs mereUndervisningsoverenskomst. Nærværende overenskomst er indgået mellem Rebild Kommune og Institutionen i Rold Skov
Undervisningsoverenskomst Nærværende overenskomst er indgået mellem Rebild Kommune og Institutionen i Rold Skov Indledning Overenskomsten er indgået i henhold til folkeskoleloven og specialundervisningsbekendtgørelsen.
Læs mereLæringslokomotivet INTENSIVE LÆRINGSFORLØB I UNGDOMSSKOLERNE
Læringslokomotivet INTENSIVE LÆRINGSFORLØB I UNGDOMSSKOLERNE STATUSMØDE TIRSDAG D. 10. OKTOBER 2017 Dagsorden Opfølgning på gennemførsel af Læringslokomotivet lokale oplæg Kapacitetscentre hvorfor og hvordan?
Læs mereProcedureretningslinje for indstilling, visitation og revisitering til specialpædagogisk bistand Jammerbugt Kommune
Procedureretningslinje for indstilling, visitation og revisitering til specialpædagogisk bistand Jammerbugt Kommune Indhold Indstilling til PPV og rådgivning... 2 Handlinger... 2 Lovgivning Indstilling...
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereUdkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse
Læs mere1. Baggrund for skoleplacering i et segregeret undervisningstilbud. Kort om baggrunden for at eleven fremsendes til skoleplacering/historik
Dato: Se vejledning s. 3 Elev: Cpr.: Nuværende skole: Nuværende dagtilbud: Distriktsskole: Klassetrin: Mor/værge: Far/værge: 1. Baggrund for skoleplacering i et segregeret undervisningstilbud. Kort om
Læs mereVisitation januar 2016
Visitation januar 2016 Et historisk rids Skoleår Antal indstillinger Antal visitationer 2010/11 165 1 2011/12 189 1 Inklusionsressourcen omlægges delvist 2012/13 146 1 2013/14 135 1 Inklusionsressourcen
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen
Lovforslag nr. L 96 Folketinget 2012-13 Fremsat den 29. november 2012 af børne og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Bemyndigelse til at fastsætte
Læs mereVisitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020
Visitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020 Hvem kan visiteres til et specialtilbud?... 2 Hvad skal Vejen Kommunes Folkeskoler og Friskoler gøre, når en elev skal visiteres til et specialtilbud?... 2
Læs mereHvad siger folkeskoleloven?
Hvad siger folkeskoleloven? af læsepædagog og jurist Niels Ole Sølberg, 20. maj 2000 Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Det står i grundlovens 76. Denne
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen
2012/1 LSF 96 (Gældende) Udskriftsdato: 25. april 2019 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 071.04L.391 Fremsat den 29. november
Læs mereBeskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex Et BUF-flextilbud gives til børn, som er i målgruppen
Læs mereLovændringens overordnede indhold er at præcisere en række bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen.
Ændringer af folkeskoleloven pr. 1.8.09 1. Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen mv. Undervisningsministeriet har foretaget en vurdering af behovet for at præcisere bestemmelserne i folkeskoleloven
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereSide / afsnit Nuværende formulering Handicaprådets kommentar Forvaltningens indstilling
Side / afsnit Nuværende formulering Handicaprådets kommentar Forvaltningens indstilling Handicaprådet Side 1 - Nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne Der lægges afgørende vægt på en vurdering af
Læs mereOversigt over kompetence og delegation på BUUs område
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT 29. november 2017 Oversigt over kompetence og delegation på BUUs område Efter Københavns Kommunes styrelsesvedtægt 16 varetager
Læs mereHøringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet.
Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 1220 København K 12/6 2014 Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Skole og Forældre takker for det tilsendte
Læs mereNorddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard
Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard 26. marts 2013 1 Norddjurs Familieundervisning Det overordnede formål med Norddjurs Familieundervisning er - i et aktivt samarbejde med forældre og skole
Læs mereVedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog
Hørsholm Kommune Rådhuset, Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk
Læs mereSpecialpædagogisk bistand. Odder Kommune.
Specialpædagogisk bistand I Odder Kommune. Formål, ansvar, kompetence, visitation og tilbud. Dato: 25.10.11 Doc: 2011-152077 Den specialpædagogiske bistands formål. I henhold til bekendtgørelse om folkeskolens
Læs mereVejledning til skoleledelsen. At skrive en. afgørelse. om specialundervisning
Vejledning til skoleledelsen At skrive en afgørelse om specialundervisning Afgørelser om specialundervisning Når en offentlig myndighed fastsætter, hvad der er eller skal være ret (eller ikke ret) for
Læs mereUdkast til. Undervisningsoverenskomst mellem Svendborg Kommune og Opholdsstedet Taurus. Skerningegårdsvej V.Skerninge Tlf.
Udkast til Undervisningsoverenskomst mellem Svendborg Kommune og Skolens navn Skoleleder Ejerforhold Bestyrelsesformand Formål Den samlede pædagogiske Indsats Skerningegårdsvej 13 5762 V.Skerninge jonas@opholdsstedet-taurus.dk
Læs mereGodkendt. Skolelederen skal indsende beslutningen om dispensation og hvordan øget DUS åbningstid finansieres til Skolechefen én gang årligt.
Punkt 16. Godkendelse af forslag stillet af Venstres byrådsgruppe om mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er tilstede i den fagdelte undervisning / flytning
Læs mereKvalitetsstandard for voksenspecialundervisning
Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: GM,JK,JH Dato: 21.november 2011 Sagsid.: bojoha Version nr.: 1 Sundhedsudvalget 17.oktober 2011 Kvalitetsstandard for: Navn Institutionen
Læs mereForslag til ny procedure for målgruppevurdering af elever til uddannelsesforberedende tilbud mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT 07-03-2013 Bilag 1 Forslag til ny procedure for målgruppevurdering af elever til uddannelsesforberedende tilbud mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne
Læs mereKolding Kommune Uddannelsesudvalget Sidenr. 1
Sidenr. 1 Organisering og økonomisk styring af særligt tilrettelagt specialundervisning J.nr.: 17.03.00.A00 Sagsid.: 10/2629 SAGSFREMSTILLING: Børne- og uddannelsesdirektøren fremsender forslag til organisering
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:
Læs mereHvidovre Kommune Hvidovrevej Hvidovre Hvidovre den 28. januar 2019
Høringssvar Godkendelse af tiltag til budgetoverholdelse på specialundervisningsområdet i 2019 Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Hvidovre den 28. januar 2019 Handicapra det har gennemgået
Læs mereTIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD
VISITATION TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD Pædagogisk Udvikling & Inklusion Center for Uddannelse Center for Børn og Familie Slagelse Kommune August
Læs mereKVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune
KVALITETSSTANDARD Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Opdateret 6. juni 2014 PPR 12/11813 *41810 Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Formålet med
Læs mereKAN- OG SKAL-OPGAVER PÅ Skoleområdet (Albertslund Ungecenter)
Analyse til Budget 2020 20. august 2019 KAN- OG SKAL-OPGAVER PÅ Skoleområdet (Albertslund Ungecenter) Baggrund I forbindelse med processen for budget 2019 har Kommunalbestyrelsen vedtaget en analyseplan
Læs mereDet nye bevillingsområde Dagtilbud vil gøre det muligt at lave en samlet opfølgning i forhold til forvaltningens forskellige dagpasningstilbud.
Bilag 1 Bevillingsstruktur Dagtilbud Det nye bevillingsområde Dagtilbud vil gøre det muligt at lave en samlet opfølgning i forhold til forvaltningens forskellige dagpasningstilbud. Dagtilbud 0510 Fælles
Læs mereServiceniveaubeskrivelse for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
Serviceniveaubeskrivelse for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Side / afsnit Nuværende formulering Handicaprådets kommentarer Forvaltningens indstilling s. 2 afsnit: PROCEDURE FOR
Læs mereFra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,
Læs mereKvalitetsstandard for voksenspecialundervisning
Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: Job og Aktiv Dato: 1. oktober 2012 Sagsid.: std Version nr.: 6 Kvalitetsstandard for Område Specialundervisning for voksne Kompenserende
Læs mereVisitationsprocedure på skoleområdet
Visitationsprocedure på skoleområdet Juni 2015 Visitationsprocedure på skoleområdet Notatet indeholder en procedure for, hvordan den fremtidige visitationsprocedure på skoleområdet i Ballerup Kommune tilrettelægges.
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereBilag 1: Handlemuligheder ift. nedbringelse af udgifterne på dagbehandlingsområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen NOTAT Bilag 1: Handlemuligheder ift. nedbringelse af udgifterne på dagbehandlingsområdet i BUF og SOF De to forvaltninger ser principielt
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereVisitationsprocedurer Vejen Kommune
Visitationsprocedurer Vejen Kommune Hvem kan visiteres til et specialtilbud?... 2 Hvad skal skolen gøre, når en elev skal visiteres til et specialtilbud?... 2 Visitationsproceduren i Dagtilbud & Skoleafdelingen...
Læs mereVisitation til specialundervisning 2010/2011
Ishøj Kommune PPR Center Ishøj - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning for Ishøj og Vallensbæk Visitation til specialundervisning 2010/2011 30. august 2010 Notatet er en justering af det tilsvarende notat
Læs mereForslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.
Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. I medfør af 15, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om
Læs mereBekendtgørelse af lov om ungdomsskoler
LBK nr 375 af 04/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 20. august 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 013.62S.391 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereUndersøgelse om specialundervisning i folkeskolen
Danmarks Lærerforening 28. september 2009 Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening har sammen med Megafon gennemført en undersøgelse om specialundervisning i perioden 25.-31.
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereNotat. BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune. Tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Børn og Unge-udvalget Orientering Kopi til
Notat Side 1 af 5 Til Børn og Unge-udvalget Til Orientering Kopi til Tilsyn med enhederne i Børn og Unge BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune Baggrund På byrådsmødet den 30. marts 2016 (sag
Læs mereKvalitetsstandard. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: PPR leder Jakob Vejlø Dato: 22. april 2010 Sagsid.: Version nr.: 2 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Kvalitetsstandard for
Læs mereOrganisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering
Læs mereKvalitetsstandard for voksenspecialundervisning
Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: GM,JK,JH Dato: 31.oktober 2011 Sagsid.: bojoha Version nr.: 1 Sundhedsudvalget 17.oktober 2011 Kvalitetsstandard for: Navn Institutionen
Læs mereAnbragte børn og unge. Visitation til specialtilbud på interne skoler og dagbehandlingstilbud samt til kommunale specialtilbud
Anbragte børn og unge. Visitation til specialtilbud på interne skoler og dagbehandlingstilbud samt til kommunale specialtilbud Vejledningsmateriale om god praksis i Lolland Kommune juni 2016 1/7 Indledning.
Læs mereUndervisningsoverenskomst mellem. Lolland Kommune. XXOpholdssted
Undervisningsoverenskomst mellem Lolland Kommune og XXOpholdssted 1. Overenskomstens grundlag Denne undervisningsoverenskomst er jfr. Folkeskolelovens 20 stk. 5 indgået imellem Lolland Kommune og opholdsstedet/anbringelsesstedet
Læs mereManual. Henvisning til dagbehandlingstilbud med intern skole. Indholdsfortegnelse 1. Indledning Målgruppe Sagsforløbet...
Manual Henvisning til dagbehandlingstilbud med intern skole Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Målgruppe...2 3. Sagsforløbet...3 3.1. Bekymringsfasen...4 3.2. Undersøgelsesfasen...5 3.4. Udmøntningsfasen
Læs mereForslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne
Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne 1. december 2010 behandlede Børne- og Ungdomsudvalget et notat vedrørende nye økonomiog styringsmodeller for specialundervisningsområdet. Udvalget
Læs mereSOCIALUDVALGET DAGSORDEN. for mødet den , kl. 15:30 i Rådhuset, 1. sal, værelse Behandlingsskolerne - FÆLLESMØDE SUD, BUU 1
SOCIALUDVALGET DAGSORDEN for mødet den 12.03.2014, kl. 15:30 i Rådhuset, 1. sal, værelse 103 8. Behandlingsskolerne - FÆLLESMØDE SUD, BUU 1 SOCIALUDVALGET 8. Behandlingsskolerne - FÆLLESMØDE SUD, BUU Besvarelse
Læs mereSTU - ungdomsuddannelse til unge med særlige
Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for STU - ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Lovgrundlag At den unge opnår personlige, sociale og faglige
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereHenvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud
Ankestyrelsens udtalelse til en organisation 2 0 1 4-1 7 2 5 7 8 Dato: 07-06-2017 Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud A nu B
Læs mereVIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER
VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereBilag 1 - Beskrivelse af den indstillede Model 1og den alternative Model 2
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Bilag 1 - Beskrivelse af den indstillede Model 1og den alternative Model 2 Notatet beskriver den nu indstillede model (Model 1) samt den
Læs mereFlersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe
BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens
Læs mere27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette
Læs mereEFFEKTIVISERINGSFORSLAG
EFFEKTIVISERINGSFORSLAG Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: Ændret tilrettelæggelse af undervisningen mv. på Center for Specialundervisning for Voksne Det foreslås
Læs mereUngdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012
Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner
Læs mereInformation til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Information til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole I forbindelse
Læs mereKommissorium for udbud i forbindelse med ekstern analyse af indsatsen for udsatte børn og unge
Børne og Ungdomsforvaltningen Støtte & Rådgivning NOTAT 06-06- /AFH Kommissorium for udbud i forbindelse med ekstern analyse af indsatsen for udsatte børn og unge Baggrund Den 6. april blev den flerårige
Læs mereVisitationsprocedure på skoleområdet. Vejledning Januar 2016
Visitationsprocedure på skoleområdet Vejledning Januar 2016 1 Indledning Dette er en vejledning i, hvordan proceduren omkring en til specialundervisning skal foregå. Hvad er specialpædagogisk bistand?
Læs mereGrundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Læs mereHeltidsundervisningen - Randers Ungdomsskole
Ansøgningsskema: Heltidsundervisningen - Randers Ungdomsskole (Afdelinger: Kompasset Projektskolen Heltidsskolen) Proces / arbejdsgang 1. Indstillende skole afholder netværksmøde med deltagelse af PPR.
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereFormål med guiden Organisering Visitationsudvalgenes rolle Visitation af supplerende undervisning på skolen (under 9 timer)...
august 2013 sguide Vedr. visitation til supplerende undervisning og specialpædagogisk bistand på skoleområdet Indhold Formål med guiden... 2 Organisering... 2 sudvalgenes rolle... 2 af supplerende undervisning
Læs mere