Medicin 8. semester, ny studieordning eksamen juni 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medicin 8. semester, ny studieordning eksamen juni 2005"

Transkript

1 Medicin 8. semester, ny studieordning eksamen juni 2005 Eksamen er delt i 4 grupper: 3 hovedspørgsmål og 20 korte spørgsmål. Hvert af de 3 hovedspørgsmål og gruppen af korte spørgsmål har samme vægt. Benyt kapitelinddelingen ved besvarelsen det letter retteopgaven

2 1 Hovedspørgsmål Hævede underekstremiteter 27 årig kvinde som er på vej hjem i fly fra forretningsmøde i Hong Kong. Tidligere rask og normalt blodtryk. Dyrker motion flere gange ugentlig i motionscenter. Ingen medicinsk behandling fraset p-piller. Familiært er der disposition til forhøjet blodtryk og type 2 diabetes mellitus. Under flyveturen bemærker hun tiltagende hævelse af begge underekstremiteter specielt det højre ben, som er ømt og spændt. To timer før landingen opstår pludselig respirationssynkrone smerter samt åndenød ledsaget af almen utilpashed. Efter landingen transporteres hun til nærmeste skadestue. Ved ankomst til skadestuen gøres følgende observationer: BT = 115/70 mmhg; puls 104; po2 = 0.94 (saturationsmåler); respirationsfrekvens 32; ingen cyanose. Tp 37,9 ºC. St.C. normal. Der er let blodtingeret opspyt. 1.1 Hvad er dine diagnostiske overvejelser? 1. Dyb venøs trombose (DVT) med sekundær lungeemboli. 2. Pneumoni 3. Spontan pneumothorax 4. Pleurit

3 25mm/ 1 mv 1.2 Beskriv EKG et ovenfor EKG viser sinusrytme med S-tak i I, Q-tak i III, negativ T-tak i III samt negative T-takker i V1-V3. EKG et er således foreneligt med lungeemboli.

4 1.3 Hvilke yderligere undersøgelser inklusiv blodprøver vil du foretage? Blodprøver: Hgb., elektrolytter, leucocytter, trombocytter, a-pkt., d-dimer. Andre undersøgelser: St.p., ultralyd af hø. underekstremitet (alternativ flebografi), rtg. thorax, ekkokardiografi, ventilations-perfusions-skintigrafi(alternativt CTskanning/MR-skanning). 1.4 På baggrund af de ordinerede undersøgelser er der intet holdepunkt for infektionssygdom. Hvilken akut medicinsk behandling vil du påbegynde? Nævn kontraindikationer for behandlingen. På mistanke om lungeemboli påbegyndes behandling med heparin. Kontraindikationerne er: Nylig cerebral blødning eller mistanke herom, pågående gastrointestinal/urologisk/gynækologisk blødning, svær trombocytose, ukontrolleret hypertension, hæmoragisk diastese. 1.5 Såfremt diagnosen er bekræftet, hvilken længerevarende medicinsk behandling vil du da opstarte? Nævn Kontraindikationer og risici ved behandlingen. Behandling med vitamin K-antagonist (warfarin = Marevan eller phenprocoumon = Marcoumar). Absolutte kontraindikationerne er: Nylig cerebral blødning eller mistanke herom, pågående gastrointestinal/urologisk/gynækologisk blødning, svær trombocytose, ukontrolleret hypertension, hæmoragisk diastese, graviditet i første trimester, manglende compliance (alkoholisme/demens) Relative kontraindikationer er: Tidligere gastrointestinal/urologisk/gynækologisk blødning, faldtendens hos patienten, endokarditis. 1.6 Hvad disponerer til den aktuelle sygdom? Immobilitet, behandling med østrogener (p-piller/klimakteriel substitutionsbehandling), maligne sygdomme, factor V Leiden mangel, protein C eller S mangel, antitrombinmangel, nedsat venøst flow (venøs obstruktion) 1.7 Beskriv de makroskopiske forandringer i lungevævet ved den aktuelle sygdom Lungeembolier (løstliggende tromber) i karene; kan være ledsaget af lungeinfarkter, som er nekrotiske, konsoliderede områder, typisk mørkrøde,

5 hæmorragiske og ofte trekantede/kileformede med basis mod pleura; på pleura fibrinbelægninger. 1.8 Et døgn efter indlæggelsen bliver patienten pludselig markant dårligere. BT falder til 90/50 mmhg og pulsen stiger til 140. Respirationsfrekvens 40. Trods nasalt ilttilskud viser a.pkt hypoxi, hypocapni og baseose. Klinisk er patienten chokeret. Hvilke diagnostiske overvejelser vil du gøre dig? Nye lungeembolier. 1.9 Hvilke parakliniske undersøgelser vil du foretage? Ekkokardiografi og ventilations-perfusions-skintigrafi (alternativt CT- eller MR skanning) (her skal ekkokardiografi nævnes). Pulmonal angiografi er ikke forkert, men er ikke førstevalg En af de parakliniske undersøgelser afslører, at trykket i lungekredsløbet er 50 mmhg. Hvilken akut behandlingen vil du iværksætte? Trombolyse Kirurgisk embolektomi er ikke første valg og anbefales generelt kun til patienter hvor der kan påvises betydende central lungeemboli, og hvor der samtidig foreligger kontraindikationer for eller manglende effekt af trombolyse 1.11 Nævn kontraindikationer og risici for behandlingen. Absolutte kontraindikationer: tidligere intrakraniel blødning, intrakraniel eller intraspinal tumor, nylig intrakraniel kirugi eller hovedtraume, nylig indre blødning. Relative kontraindikationer: større kirurgi / fødsel inden for 2 uger, ukontrolleret hypertension, graviditet, hæmostase defekter, cerebral trombose eller emboli inden for 3 måneder, organbiopsi inden for den sidste uge, pågående AK-behandling. Risici: ukontrolleret blødning.

6 1.12 Fire måneder efter indlæggelsen er patienten velbefindende i dagligdagen, fraset lettere træthed sidst på dagen. Har en måned tidligere genoptaget fitness, og har bemærket dyspnø ved hårdere fysisk anstrengelse som f.eks. løb, og kan aktuelt ikke anstrenge sig i samme grad som tidligere. Ved ekkokardiografi er der fundet et estimeret pulmonaltryk på 38 mmhg og ganske let dilatation af højre ventrikel. Hun skal igen på forretningsrejse til østen (Singapore). Hvilke forholdsregler skal hun tage mht. flyveturen? Undgå væsketab, dvs. rigeligt indtag af non-alkoholiske drikke. Undgå længere varende immobilisering, dvs. venepumpeøvelser samt gang i kabinen. Anvend kompressionsstrømper Beskriv kort principperne i lungeperfusions-ventilationsscintigrafi samt tolkningen heraf. Undersøgelserne anvendes i diagnostikken af lungeemboli. Perfusionsscintigrafi: Langsom i.v. indgift af radioaktivt mærket makroalbumin (technetium). Aktivitetsfordelingen svarer til lungernes perfusion. Aktiviteten afbildes vha. gammakamera med optagelse i flere forskellige projektioner. Ventilationsskintigrafi: Undersøgelsen afbilder lungernes relative ventilationsfordeling. Patienten inhalerer radioaktiv mærket gas. (krypton). Billeder optages på gammakamera i de samme projektioner som ved perfusionsscintigrafien. Tolkning af undersøgelserne: Normal perfusionsscintigrafi udelukker lungeemboli. Ved lungeemboli ses typisk perfusionsdefekt med normal ventilation ( mismatch ). Tolkningen kan være vanskelig ved samtidig lungeparenkymsygdom og tumorer.

7 2 Hovedspørgsmål - Mikrobiologi og patologi Infektioner hos immundefekte patienter En yngre mand indlægges på grund af Hodgkin lymfom. Der er mistanke om infektion men ingen sikre fokale symptomer 2.1 Hvad er Hodgkin lymfom.. Nævn de vigtigste histologiske undergrupper En malign B-celle sygdom kendetegnet ved forekomsten af Hodgkin celler sammen med et inflammatorisk infiltrat bestående af små lymfocytter, plamaceller, granulocytter og bindevævsdannelse. Lymphocyte predominance, nodular sclerose, mixed cellularity 2.2 Angiv hvilke prøver du vil sende til det mikrobiologiske laboratorium med henblik på at få diagnosticeret en eventuel infektion Bloddyrkninger, urindyrkning og evt. podning fra diverse mistænkte foci (fx candida i mundhulen og diverse kateter/drænsteder) 2.3 Efter indlæggelsen får patienten diaré og der sendes prøver til dyrkning for patogene tarmbakterier og parasitter. Nævn mindst 3 patogene tarmbakterier og mindst 2 protozoer som der undersøges for Salmonella bakterier, patogene E. coli, Campylobacter jejuni/coli, Yersinia enterocolitica, Cl. Perfringens, Shigella arter og Vibrio cholerae. Entamoeba histiolytica, Giardia lamblia, Cryptosporidium parvum. 2.4 Det viser sig at patienten har diaré forårsaget af Salmonella Typhimurium. Diskuter hvordan patienten højst sandsynlig er blevet smittet, herunder mulige smittekilder og smitteveje, hvilken behandling der bør iværksættes og hvilke forholdsregler, der skal tages på afdelingen for at hindre smittespredning Smittekilde kan være kvæg, svin og fjerkræ. Smittevejen er fæco-oral evt. smitte fra person til person. Behandlingen er ciprofloxacin. Der skal anvendes handsker ved berøring af patienten og dennes utensilier efterfulgt af håndvask. Patienten skal have eget toilet og instrueres i omhyggelig håndvask og hånddesinfektion efter toiletbesøg. Besøgende skal informeres om forholdsreglerne og undgå berøring af patienten Patienten retter sig på behandlingen for såvel den hæmatologiske lidelse som for gastroenteritten og udskrives. Nogle uger efter udskrivelsen udvikler han et forkølelsessår.

8 2.5 Angiv hvilket virus der er årsag til forkølelsessår, diskuter kort patogenesen og angiv behandlingen Herpes simplex virus der ofte reaktiveres fra ganglierne ved forskellige former for stress. Behandlingen er peroral aciclovir (zovirax) evt. valaciclovir eller penciclovir Patienten har tidligere haft et udbrud af helvedesild. 2.6 Angiv hvilket virus der er det ætiologiske agens til helvedesild og diskuter hvorfor lokalisationen ofte er så karakteristisk. Angiv behandlingen for helvedesild. Herpes Zoster (Varicella Zoster) virus der reaktiveres fra ganglierne og ofte bryder ud svarende til et ganglienerve segment. Behandles med aciclovir (zovirax) i større doser end ved banale herpes sår En 30 årig terminal hæmatologisk patient med terapirefraktær akut myeloid leukæmi har fået konstrateret lungeinfektion med Pneumocystis carinii 2.7 Beskriv de typiske mikroskopiske forandringer i knoglemarven ved akut myeloid leukæmi, nævn 3 hyppige symptomer Knoglemarven er hypercellulær, domineret af myeloblaster med fortrængning af det normale haematopoietiske væv. Træthed (anæmi), blødningstendens (trombocytopen), infektioner (granulocytopeni) 2.8 Angiv hvilken behandling der skal gives ved infektion med P. carinii. Sulfamethoxazol trimethoprim- (bactrim) Hæmatologiske afdelinger har antibiotika regimer til empirisk behandling af immunsupprimerede patienter mistænkt for sepsis. 2.9 Diskuter hvilke overvejelser der ligger til grund for valget af empirisk behandling til immundefekte patienter og giv mindst 2 bud på empiriske antibiotika sepsisregimer Behandlingen skal være bredspektret på grund af de bakterier der skal dækkes ind for dvs Gram-negative stave (tarmbakterier) og P. aeruginosa og Grampositive bakterier (S. aureus, S. pneumoniae). Antibiotika regimer kan være: bredspektret beta-lactam og aminoglycosid. Ell. bredspektret beta-lactam og quinolon ell. carbapenem og quinolon. Måske nogle vil diskutere svampebehandling, metronidazol og vancomycin behandling og det er OK

9 En hæmatologisk patient har fået diagnosticeret en infektion med cytomegalovirus Angiv et antiviralt middel mod infektion med cytomegalovirus Ganciclovir En terminal hæmatologisk patient har fået konstateret en candidæmi Angiv antibiotika behandlingen ved sepsis med Candida albicans Amphotericin B i.v. (evt. ambisome) evt. Caspofungin Der er på en hospitalsafdeling med AIDS patienter set et udbrud af infektion forårsaget af Cryptosporidium parvum 2.12 Angiv symptomerne på infektion med cryptosporidier, hvordan de smitter og diskuter hvordan infektionen behandles Symptomerne er diaré. Hos AIDS patienter ses vandig diaré af måndeders varighed, anorexia, mavesmerter og vægttab. Smitter fæco-oralt (udbruddet skyldtes inficeret vandbeholder). Behandlingen er ikke tilfredsstillende, evt. kan azithromycin anvendes sammen med væsketerapi På hæmatologiske afdelinger er drikkevandsbeholdere bandlyst Angiv mindst 2 mikroorganismer der har givet anledning til sygdomsudbrud på hospitaler (nosocomielle infektioner) pga inficerede vandreservoir og vandbeholdere Der er set udbrud af infektion med Legionella pneumophila, P. aeruginosa og cryptosporidier

10 3 Hovedspørgsmål Patient med vægttab En 55 årig patient henvender sig til egen læge fordi hun har tabt 10 kg i vægt gennem sidste 4 måneder og nu vejer 60 kg. Vægttabet er ikke tilsigtet. Samtidig har patienten bemærket nattesved og har haft behov for skift af sengetøj hver nat. 3.1 Hvilke overvejelse gør du dig om årsagerne til patientens tilstand? Infektionssygdom, malign sygdom, psykiatrisk sygdom, menopause, diabetes mellitus, thyreotoxicose, men anden endokrinologisk sygdom ikke sandsynlig. 3.2 Hvad vil du specielt være opmærksom på ved optagelse af sygehistorie? Feber?, Ekspositioner for smitte (udlandsrejser, nålestik). Tobak og spiritus forbrug, Dispositioner til mamma- og ovariecancer og til coloncancer. 3.3 Hvad vil du særlig være opmærksom på ved din objektive undersøgelse af patienten? Tumores i glandelregioner samt mammæ, rectum, mund og svælg, Pleuraexudat, Hepatosplenomegali, Øjenmuskel pareser, icterus, anæmi, hudblødninger. 3.4 Hvilke laboratorieundersøgelser vil være relevante uden yderligere kendskab til patientens grundliggende sygdom? Hgb, trombocytter, leukocyt+differential tælling, Alfa foetoprotein, LDH, ioniseret Ca 2+, alat, basiske fosfataser, bilirubin, creatinin, Na +, K +, CRP 3.5 Hvorledes kan resultaterne af disse undersøgelser afvige fra det normale hvis patienten har en ubehandlet lymfomsygdom? Begrund svaret for hver. Trombocytter, nedsatte ved lymfominfiltration i knoglemarven eller ITP, forhøjede som led i akut fase reaktion. Leukocytter: Der kan være nedsat leukocyttal med neutropeni hvis der i er lymfominfiltration i knoglemarven. LDH, kan være forhøjet på grund af henfald af lymfomceller

11 Ioniseret Ca 2+ kan væreforhøjet ved lymfominfiltration i knogler (hyppigst normal) Basisk fosfatase:forhøjet ved lymfominfiltration i lever (alat typisk normal), Creatinin: Kan være forhøjet som følge af CaFosfat eller urat udfældning i nyrerne eller som flg af afløbshindring ved tumortryk på ureteres. Dehydratio (dog vil nedsættelse af muskelmasse bidrage til at nedsætte Creatininværdien. K +, normal med mindre der er uræmi hvor den vil være forhøjet 3.6 Angiv årsager til sygdomsrelateret kreatininforhøjelse hos en patient med lymfomsygdom? Afklemning af ureteres (hydronefrose) Urat og CaFosfat udfældning i nyrerne Dehydratio Lymfocytinfiltration

12 4 20 korte spørgsmål 4.1 Redegør for acetylsalicylsyres toksiske effekt på ventrikelslimhinden. Acetylsalicylsyre (ASA) virker lokalirriterende på ventrikelslimhinden og kan fremkalde smerter i epigastriet og let øget blodtab med fæces, - efter langvarig behandling med risiko for udvikling af ulcus. Virkingsmekanismer: lokal irritation af mukosa og toksiske effekter, som skyldes, at ASA ved det lave ph diffunderer ind i og opkoncentreres i ventrikelvæggen. Systemisk virkning grundet hæmning af prostaglandin(pg)-syntesen (COX-1- hæmning) og hermed bortfald af visse PGers beskyttende virkning på ventrikelslimhinden (PGer regulerer såvel gennemblødningen af ventrikelvæggen som sekretion af mucin og bikarbonat, hvilket er essentielt for integriteten af den beskyttende mucøse barriere på ventrikelvæggen). 4.2 Beskriv virkningsmekanismen for de to antimetabolitter (cancerkemoterapeutika) methotrexat og fluoruracil. Begge virker ved at hæmme nukleinsyresyntesen og har derfor størst effekt på celler i vækst. Methotrexat: hæmmer dannelsen af tetrahydrofolsyre (den aktive form af coenzymet) ved binding til enzymet dihydrofolsyrereduktase, hvorved purin- og tymidin-syntesen forhindres og hermed tillige DNA- og RNA-syntesen. Fluoruracil er en pyrimidinanalog, som pga. substratlighed omdannes til nukleotid og hæmmer syntesen af tymidin og hermed DNA-syntese. Nukleotidet inkorporeres i RNA og forstyrrer herved dets funktion. 4.3 Redegør kort for behandlingen hypofysær og nefrogen diabetes insipidus Diabetes insipidus (DI) er en relativ sjælden tilstand med svær forhøjet diurese grundet manglende koncentreringsevne i nyrerne. Ved hypofysær DI er der manglende

13 vasopressin sekretion fra neurohypofysen. Ved nefrogen DI responderer nyrernes samlerør ikke på vasopressin. Hypofysær diabetes insipidus: Desmopressin (Minirin), som er en selektiv V 2 -receptor agonist. Stimulerer V2-receptorer i samlerørenes hovedceller, hvorved AQP2 translokeres til den luminale plasmamembran. Er et peptid og indgives nasalt. Nefrogen diabetes insipidus: Tiazid-diuretika p.o. Tiazider har en paradoksal antidiuretisk effekt ved diabetes insipidus, som skyldes kompensatorisk forøgelse af vandreabsorptionen i de proksimale tubuli. 4.4 Nævn mindst 3 årsager til forhøjet CRP CRP er forhøjet ved: - infektioner (bakterielle og visse virale) - inflammatoriske sygdomme (reumatoid artrit, mb Crohn..) - vævshenfald (nekrose forårsaget af iskæmi, traume, termisk el. kemisk påvirkning, tumorhenfald) - leversygdom (inkl. aktiv cirrhose, virusinfektioner 4.5 nævn de hyppigste årsager til faldtendens hos ældre? - balancesvigt centrale årsager: balance, sanser bearbejdning, bevægeapparat - cirkulatoriske årsager - polyfarmaci/alkohol - psykosociale årsager (ensomhed, angst for at falde) - øges alle ved akut sygdom og påvirket AT 4.6 Rotator cuff syndrom I epidemiologiske studier er der fundet en øget risiko rotator cuff syndrom for bestemte erhvervsgrupper. Nævn mindst tre erhverv, hvor der er påvist en høj risiko? Svejsere, pladesmede, slagteriarbejdere, syersker og bygningsmalere. Er alle rigtige svar.

14 4.7 Angiv nogle vigtige arbejdsrelaterede risikofaktorer for lænderygbesvær. Mange års tungt fysisk arbejde med tunge løft og/eller mange tungere løft evt. i kombination med akavede arbejdsstillinger med foroverbøjet eller roteret lænd, samt helkropsvibrationer, fx ved kørsel af store entreprenørmaskiner Angiv billeddiagnostiske undersøgelser, egnede til påvisning af cholecystolitiasis. Svar: Transabdominal ultralydsskanning. MRCP (magnetisk resonans cholepancreaticografi). 4.9 Nævnt fire galdestensudløste sygdomme og for hver sygdom relevante billeddiagnostiske undersøgelser. a: Galdestensanfald Ultralydskanning. b: Akut cholecystitis; UL skanning af abdomen, Koleskintigrafi, CT skanning af abdomen. c: Choledocholitiasis; MRCP, ERCP, UL skanning af abdomen, EUL (endoskopisk ultralydsskanning) Peroperativ kolangiografi. d: Galdestenspancreatitis; UL skanning af abdomen, MRCP ERCP CT skanning af abdomen. (e: Galdestensileus; O.over abdomen, CT af abdomen,

15 Tyndtarmspassage) Hvad er Mb. Crohn. Angiv lokalisation og prædilektionssteder. Beskriv de typiske mikroskopiske forandringer og nævn de hyppigste komplikationer. Mb. Crohn er en kronisk inflammatorisk tarmsygdom. Hele g-i kanalen, often terminale ileum, rectum, analkanal. Transmural inflammation med lymfocytter, plamaceller, epitheloidcelle granulomer, fibrose. Abscesser, fistler Beskriv tre billeddiagnostiske undersøgelser til påvisning af Crohns sygdom i tyndtarmen og metodernes svagheder og styrker. Svar: Rtg af tyndtarmen (tyndtarmspassage) Fordele: giver information om passageforhold; billig og let tilgængelig undersøgelse. Svaghed: Ringe sensitivitet, strålebelastende. MR skanning af abdomen. Fordel: Sensitiv også for extraluminal patologi. Svaghed: Begrænset tilgængelig undersøgelse, dyr, MR kontraindikationer (metalfremmedlegemer, klautrofobi). CT skanning af abdomen. Fordel: Rimeligt sensitiv også for extraluminal patologi, alment tilgængelig. Svaghed: Strålebelastende. Kapselendoskopi. Fordel: Meget sensitiv. Svaghed: Dyr, begrænset tilgængelig undersøgelse. Indkiling af kapsel i stenoser Redegør kort for principperne for meta-analyser Svar: Metaanalyser har til formål at skabe klarhed over alle de randomiserede forsøg, der foreligger om en given behandling. De baseres på en på forhånd udarbejdet protokol. Mhp. at reducere faren for publikationsbias er det nødvendigt at foretage en grundig søgning efter såvel publicerede som upublicerede forsøg, Når materialet er indsamlet foretages en samlet statistisk vurdering af resultaterne fra alle de indgåede forsøg.

16 4.13 Redegør kort for begreberne diagnostiske og nosografiske sandsynligheder Svar: En diagnostisk sandsynlighed er en betinget sandsynlighed, som angiver sandsynligheden for, at en patient har eller ikke har en given sygdom ud fra et testresultat. En nosografisk sandsynlighed er en betinget sandsynlighed, som angiver sandsynligheden for at en given test er positiv eller negativ hos patienter med og uden sygdom. I den praktiske klinik har man brug for at vide, hvor god testen er til hhv. at stille og at udelukke diagnosen, dvs. man har brug for de diagnostiske sandsynligheder. Da disse imidlertid afhænger af sygdommens prævalens, i den gruppe patienten tilhører, og af patientens placering i det kliniske spektrum, er det ofte svært at skaffe de relevante sandsynligheder. De nosografiske sandsynligheder har ringe relevans for klinisk praksis, men må tillægges vægt fx ved planlægning af screeningsprogrammer. Hvis man kender prævalensen af sygdommen, kan man beregne de diagnostiske sandsynligheder ud fra de nosografiske. Det kan enten ske ved, at man beregner det diagnostiske univers med brug af 2x2 tabeller eller ved brug af Bayes formel Nævn de 3 hovedfaser i sårhelingen og deres omtrentlig varighed: eksudative - iskæmiske fase 0-3 dage proliferative- katabole fase 4-7 dage reparative - anabole fase 8+ dage 4.15 Hvad forstås ved brandsår af grad I, grad II og grad III? grad I destruktion af epidermis med rødme og smerter grad II destruktion af epidermis og dermis med vabeldannelse rødme og smerter grad III destruktion af alle hudens lag med lividitet og anæstesi 4.16 Nævn 5 årsager til ulcus cruris. Kronisk arteriel insufficiens, kronisk venøs insufficiens, DM, vasculitis, traume og tumor Nævn 4 forskellige mulige behandlingsprocedurer ved ensidig 6 cm lang okklusion på overgangen mellem a. iliaka communis og externa hos en patient med invaliderende claudicatio intermittens. Oprensning (thrombendarterektomi; TEA) Ensidig bypass (iliako-femoral bypass) Overkrydsning fra den anden lyske (femoro-femoralis cross-over bypas)

17 Perkutan transluminal angioplastik; ballonbehandling (PTA) med eller uden stent 4.18 Nævn relevante analyser foretaget på blod ved mistanke om Dissemineret Intravaskulær Koagulation og angiv resultatet i forhold til normalværdi: Bloddyrkning (pos ved sepsis) APTT (forlænget) INR (forhøjet) D-dimer (forhøjet) Trombocytter (nedsat) Antitrombin III (nedsat) 4.19 På hvilke 2 forskellige måder kan måling af koagulationsfaktorerne II+VII+X udtrykkes? Hvordan anvendes disse i klinisk praksis? Som INR (International Normalized Ratio), der anvendes til at kontrollere AKbehandling med coumariner. Terapeutisk interval er 2,0-3,0 for de fleste indikationer; dog 2,5-3,5 ved visse hjerteklapper. Som relativ arbitrær stofkoncentration (dvs. som % af normalt; prothrombintid), der anvendes til at vurdere leverfunktion. Ved screening for koagulationsdefekt kan begge mål anvendes Definer screening, og nævn de fire mål der bruges til at beskrive en screeningundersøgelses validitet? Hvilket af disse mål for screeningens validitet er mest relevant i klinikken? Begrund svaret, og forklar hvordan dette mål afhænger af sygdommens prævalens? Screening defineres som undersøgelse af tilsyneladende raske mennesker for at identificere de med høj risiko for sygdom. En screeningsundersøgelses validitet beskrives med følgende mål: sensitivitet, specificitet, positiv prediktiv værdi og negativ prediktiv værdi. Den positive prædiktive værdi er mest relevant i klinikken, da dette mål angiver sandsynligheden for, at en test-positiv person har sygdommen. Blandt de test-positive skal man så tage stilling til, om patienten skal have lavet egentlige diagnostiske tests, eller evt. behandles. Man skal kende prævalensen af sygdommen for at kunne regne den positive

18 prædiktive værdi ud. Hvis prævalensen er lav, så vil den positive prædiktive værdi også være lav.

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

KLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE

KLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE CASE 3 Side 1 af 8 En 49-årig brandmand indlægges for første gang på hospitalet, pga. tiltagende svaghed, vægttab og udspilen af maven gennem 6 måneder. SYGEHISTORIE Patienten har været aktiv på sit job

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

En 62-årig mekaniker indlægges for første gang på hospital på grund af afkræftning, svimmelhed og konfusion.

En 62-årig mekaniker indlægges for første gang på hospital på grund af afkræftning, svimmelhed og konfusion. CASE 1 Side 1 af 8 En 62-årig mekaniker indlægges for første gang på hospital på grund af afkræftning, svimmelhed og konfusion. SYGEHISTORIE Patienten har været symptomfri indtil for et år siden. Her måtte

Læs mere

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virus infektioner Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virusinfektioner Er en alm. årsag til hudsygdom Lokaliseret til huden Systemisk viræmi som viser sig i huden Virusinfektioner Virus

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2014

Nordjysk Praksisdag 2014 Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

KLINISKE UNDERSØGELSER

KLINISKE UNDERSØGELSER CASE 2 Side 1 af 9 En 5-årig pige indlægges pga. tiltagende bleghed, appetitløshed og usædvanlig mange blå mærker. SYGEHISTORIE Barnet udviklede sig normalt og var sund og rask indtil for 3 uger siden,

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler

Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler Læs denne information godt igennem, før du begynder at bruge medicinen. Gem denne information, du får måske brug for at læse den igen. Kontakt læge eller apotek,

Læs mere

Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje

Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje Knoglemarvsfunktion Den bloddannende knoglemarv findes

Læs mere

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Ulrich Fredberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Regionhospitalet Silkeborg www.regionmidtjylland.dk Regionshospitalet Silkeborg Center of Excellence Akutplanen

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

Akut abdomen. Klinisk tilstand med akut opstået abdominal smerte timer til få dages varighed.

Akut abdomen. Klinisk tilstand med akut opstået abdominal smerte timer til få dages varighed. Akut abdomen Klinisk tilstand med akut opstået abdominal smerte timer til få dages varighed. Børn og unge: Appendicitis acuta Mesenteriel adenit Ældre: Divertikelsygdomme Ileus Galdevejssygdomme Cancerrelaterede

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 6-12 uger CRF 1. Dags Dato åå mm- dd 2. Patientens studieløbenummer 3.

Læs mere

Antikoagulantia: Præparatvalg, indikationer og dosering

Antikoagulantia: Præparatvalg, indikationer og dosering Antikoagulantia: Præparatvalg, indikationer og dosering Afdelingen anvender primært følgende præparater: 1. Farmaka der nedsætter dannelsen af normale koagulationsfaktorer: Marevan 2. Farmaka der øger

Læs mere

STANDARDICERET TIDSSTYRET PATIENTFORLØB. Uffe Holst

STANDARDICERET TIDSSTYRET PATIENTFORLØB. Uffe Holst STNDRDICERET TIDSSTYRET PTIENTFORLØB. Uffe Holst STP kirurgi. Visitation STP STP STP llergi/nafylaksi lmen utilpas Besvimelse* Bevidsthedssvækkelse* Blodsukkerafvigelse Diarre og opkast af formødet infektiøs

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Denne instruks/vejledning/actioncard er udarbejdet af Giftlinjen, Bispebjerg Hospital.

Denne instruks/vejledning/actioncard er udarbejdet af Giftlinjen, Bispebjerg Hospital. Denne instruks/vejledning/actioncard er udarbejdet af Giftlinjen, Bispebjerg Hospital. Anvendes af læger/personale på Bispebjerg Hospital i forbindelse med behandling af akut forgiftede patienter. Giftlinjens

Læs mere

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn

Læs mere

Sygdomslære Hånden på hjertet

Sygdomslære Hånden på hjertet Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose

Læs mere

Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009

Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009 Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009 Indledning I forbindelse med sidste overenskomstforhandling blev parterne enige om at etablere hurtigere og mere smidige moderniseringer af

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og kirurgi

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og kirurgi REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 032-12 Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

Spinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Spinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Spinal stenose i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Spinal stenose i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

46 DC-konvertere patienten til sinusrytme 47 Gennemblødningen stiger 48 Sarkoidose 49 Renovaskulær hypertension. 50 Det kan dreje sig om Amarusis

46 DC-konvertere patienten til sinusrytme 47 Gennemblødningen stiger 48 Sarkoidose 49 Renovaskulær hypertension. 50 Det kan dreje sig om Amarusis NR Det rigtige svar 1 Diuretika. 2 Variant angina pectoris/spasmeangina. 3 Man behøver ikke flere undersøgelser, da pt. har Løfgrens Syndrom, dvs. sarkoidose 4 Aortaklap substitution med indsættelse af

Læs mere

Videncenter For Sårheling. Dermatologisk-Venerologisk Afdeling Og Videncenter For Sårheling Bispebjerg Hospital 2009

Videncenter For Sårheling. Dermatologisk-Venerologisk Afdeling Og Videncenter For Sårheling Bispebjerg Hospital 2009 Videncenter For Sårheling Dermatologisk-Venerologisk Afdeling Og Videncenter For Sårheling Bispebjerg Hospital 2009 Susan Nørregaard Videncenter For Lymfødem BBH 2009 Oprettede 2007 Intern Lymfødem/Kompressionsklinik

Læs mere

Geriatri? Geras= gammel iatros =læge. Geriatri beskæftiger sig gamles særlige sygdomsbillede og behandlingsmuligheder

Geriatri? Geras= gammel iatros =læge. Geriatri beskæftiger sig gamles særlige sygdomsbillede og behandlingsmuligheder Geriatri? Geras= gammel iatros =læge Geriatri beskæftiger sig gamles særlige sygdomsbillede og behandlingsmuligheder Lidt om geriatri... Geriatri er det lægelige speciale som beskæftiger sig med ældres

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 12 måneder CRF 1. Dags dato åå mm-dd 2. Patientens studieløbenummer

Læs mere

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt)

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Spr. Dit svar Rigtigt svar 1 Du bestiller en ambulance kørsel 1 til patientens

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 30. januar 2014 1. Reumatoid artrit 1.1 Journal: Udredning Gennemgang af et antal journaler viste, at nydiagnosticerede

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Trombosecenter Aalborg, Funktioner Rådgivning Placering:

Læs mere

Sidst revideret d. 13-06-2012

Sidst revideret d. 13-06-2012 Renal denervering 2 Sidst revideret d. 13-06-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Renal denervering... 4 3. Generel information... 4 3.1 Forberedelse hjemmefra... 4 3.2 Medicin... 4 3.3 Rasering...

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er

Læs mere

FLOW SHEET (1. år, serie 4-6) DBCG 2009-b, -bt, -d, -dt: EC DOC DANISH BREAST CANCER COOPERATIVE GROUP. Uge nr. 9 10 11 12 13 14 15 16 17. Dag, md.

FLOW SHEET (1. år, serie 4-6) DBCG 2009-b, -bt, -d, -dt: EC DOC DANISH BREAST CANCER COOPERATIVE GROUP. Uge nr. 9 10 11 12 13 14 15 16 17. Dag, md. DBCG 2009-b, -bt, -d, -dt: DOC FLOW SHEET (1. år, serie 4-6) Navn CPR. nr. Sygehus, afd. Vejledning: Dette Flow Sheet anvendes som afdelingens behandlings- og undersøgelsesskema (på denne side) samt registreringsskema

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Zovir 200 mg, 400 mg og 800 mg tabletter Aciclovir Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix TS-kursus i gastropatologi 2016 Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix Dimensioner Længde normalt 5-12 cm (op til 20 cm) Diameter ca. 7 mm Lumen 1-2 mm Placering Ofte hvor de tre

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter. aciclovir

Indlægsseddel: Information til brugeren. Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter. aciclovir Indlægsseddel: Information til brugeren Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter aciclovir Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn TM Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn Brochure til patienter/forældre V2-1663-DK-Foraeldre pjece-oceana11.indd 1 23-09-2011 12:50:03 Forstå VUR Dit barn har en lidelse som kaldes Vesikoureteral refluks

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit

PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske

Læs mere

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient De fysiske grænser for dig og din medicinske patient Leif Skive - Korsika 2013 Rådgivningssituationer fra den daglige klinik Cases Sygehistorie 1 58årig kvinde med reumatoid artrit debuteret da hun var

Læs mere

Cases A-kursus 2014. Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox

Cases A-kursus 2014. Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox Cases A-kursus 2014 Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox Case 1 67-årig mand Sigmoideum-opereret for 1½ måned siden Oplæg til CT: Kvalme, opkastninger og stomistop gennem 2 døgn

Læs mere

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER Patientkort: Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve. Modul 3. S12Vy. Dato: 25.01.2013. Kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve. Modul 3. S12Vy. Dato: 25.01.2013. Kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

SPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011

SPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011 SPONDYLITIS Ebbe Stender Hansen Rygkirurgisk symposium 21/3 2011 Spondylitis infektion i Vertebrae Disci Paravertebralt Epiduralt M. psoas Patogenese 1 - bakteriæmi Sår, abcesser UVI Øvre luftveje Stiknarkomani

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning O SVAL II Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning Af Stud.med. Rasmus Broby Johansen Vejleder Overlæge, Ph.D. Karen-Lise Welling Maj

Læs mere

FORORD TVÆRSNIT NYRETRAUME

FORORD TVÆRSNIT NYRETRAUME OVERSIGT: FORORD NYRE/URETERSTEN UROLOGISK LOMMEBOG. Hyppigste urologiske tilstande i vagten. Oplæg til udredning/behandling. UVI/UROSEPSIS HÆMATURI/BLÆRETAMPONADE SKIFT/ANLÆGGELSE AF BLÆRE/TOP:KATETER

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Formålet med en billeddiagnostisk strategi Sikre en hurtig og fuldstændig

Læs mere

PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS LAPAROSKOPISK GASTRISK BYPASS JFL

PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS LAPAROSKOPISK GASTRISK BYPASS JFL PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS I DENNE PJECE FINDER DE INFORMATION OM DERES SYGDOM OG DEN KIRURGISKE BEHANDLING. Side 2 Generelt om fedme Side 3 Forudsætning

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Cytostatika asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Af Asma Bashir, stud med

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1

Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1 Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1 Smerter under graviditet Graviditetsrelateret Ikke graviditetsrelateret 30-10-2009 LH 2 Case 1 29-årig grav.1 Menostasi 9 uger + 6 dage Pletblødning Tiltagende

Læs mere

CMV- Infektion. Cymevene behandling. Patientinformation og til hjemmesygeplejersken

CMV- Infektion. Cymevene behandling. Patientinformation og til hjemmesygeplejersken Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk afdeling R Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C www.auh.dk CMV- Infektion Cymevene behandling Side 1 af 6 CMV-infektion CMV er en forkortelse af Cyto-Megalo-Virus,

Læs mere