Industrihamp. Etablering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Industrihamp. Etablering"

Transkript

1 Side 1 af 6 Industrihamp Interessen for hamp og hampedyrkning er stor mange steder i Europa. Det skyldes ikke mindst, at hamp har et stort udbyttepotentiale og mange anvendelsesmuligheder, som der er et stigende marked for i Europa. Hampefiberen, der sidder yderst på stænglen har en række unikke egenskaber, såsom: Høj styrke God isolerende evne God absorptionsevne (fugtigheden reguleres) Højt celluloseindhold og lavt indhold af lignin. Disse egenskaber gør fiberne interessante til anvendelse i en lang række industrielle produkter: Isoleringsmaterialer, lydisolering, geotekstiler i form af vækstmåtter og ukrudtsdække, til kompositter i bilindustrien, som anvendelse i forskellige typer af filtre til olieabsorption, rensning af spildevand, som fyld i madrasser, til fremstilling af papir og meget mere. Desuden bliver hamp anvendt til tekstiler, som er hovedanvendelsen i udlandet. Et væsentligt biprodukt er de træholdige skæver fra det inderste af stænglen, som er velegnede til hestestrøelse og som bioenergi. Endelig kan frøene anvendes til højværdiprodukter af f.eks. hampeprotein eller hampeolier. Hampeplanten bliver ofte mere end 2,5 meter høj. Hunplanterne er generelt mere kraftige og med tydelige anlæg for frø. Høst af industrihamp, aug ved Vittenbjerggård, Bjæverskov Hamp har en lang række anvendelsesmuligheder, og såvel fibre, skæver og frø kan anvendes. Etablering Betegnelsen hamp dækker en række botanisk set vidt forskellige tekstilplanter, hvis fibre finder samme anvendelse. Den egentlige hamp (Cannabis sativa L.) er den af hampetyperne, som trives godt i det danske klima, og som tidligere har udgjort en væsentlig fiberplante i Danmark. Hampafgrøden består af både han- og hunplanter. Hanplanterne er betydeligt mindre samt tidligere modne end hunplanterne. Frøet indeholder ca. 30 pct. olie, og kan udnyttes til samme formål som frø af oliehør, f.eks. maling, i lak og fernisindustrien m.v. Derudover anvendes hampeolie som tilsætning til cremer. Hampeolie (THC-lav) er også ernæringsmæssigt interessant. Presserester kan Hampefrø Foto: Bodil Pallesen

2 Side 2 af 6 anvendes i foderstofindustrien. Men generelt er det meget vanskeligt at dyrke hampfrø til modenhed pga. den sene modning. Ved skårlægning sidst i august, som anbefales er det sjældent muligt at opnå fuldt udviklede frø. Hampeplanten bliver ofte mere end 2½ meter høj. Hunplanterne er generelt mere kraftige og med tydelige anlæg for frø. Fibrene har et meget højt indhold af cellulose på 71,6 pct. af tørstoffet, til sammenligning indeholder fyrretræ 45 pct. Indholdet af hemicellulose er 17,9 pct., og ligninindholdet er 3,7 pct. Derudover indeholder hampefibrene 4 pct. især vandopløselige stoffer og voks. De sorter, der er godkendt på EUs sortsliste, har alle vanskeligt ved at udvikle frø under danske forhold. Jordbund Lerblandede sandjorder, sandblandede lerjorder og ikke svær lerjord er velegnede til dyrkning af hamp, hvis der ikke er risiko for forårsfrost. Reaktionstallet skal være passende for jordtypen. På lette sandjorder og uensartede jordtyper er det en forudsætning, at der kan vandes for at sikre en afgrøde, der er ensartet i højden. Det er af betydning, når der skal fremstilles fibre af god kvalitet til tekstile formål. Det er af mindre betydning for kvaliteten ved fremstilling af fibre til industrielle formål, som f.eks. fibermåtter, hvor grad af rødning, fiberudbytte og fiberstyrke er vigtigere. På lav humusrig jord udvikles hampen for sent og er derved vanskelig at bjærge rettidigt. Sædskifte Hamp stiller ingen særlige krav til sædskiftet. Hamp er god som vekselafgrøde i et kornsædskifte og i sædskifter med ærter, raps eller roer, der efterlader et stort indhold af tilgængelige næringsstoffer. På grund af den sene høst kan man ikke regne med at etablere en afgrøde om efteråret efter høst af hampen. Udsæd Det er kun tilladt at dyrke EU-godkendte sorter med lavt indhold af cannabinol. Cannabinolindholdet, der angives som indholdet i procent af det aktive stof tetrahydrocannabinol, THC, må i de godkendte sorter maksimalt være på ca. 0,2 pct., og er i nogle tilfælde væsentligt lavere. Det er vigtigt at anvende sund og velspirende udsæd. Plantetallet varierer fra planter pr. m2. En fin fiberkvalitet opnås ved et relativt højt plantetal, men til industrielle produkter som fibermåtter er et lavere plantetal fint. Laveste plantetal benyttes, hvis man sår på dobbelt rækkeafstand (25 cm) for at muliggøre radrensning. Udsædsmængden varierer fra mellem kg pr. ha ved en tusindkornvægt mellem g. Det anbefales at så 20 kg pr. ha. På lettere jorde er kg /ha tilstrækkeligt. Såbedstilberedning Hamp bør normalt dyrkes på efterårspløjet jord med jævn overflade. Hamp skal sås i en løs og bekvem jord, og der skal harves forholdsvis dybt umiddelbart forud for såning. Hvis arealet er meget ukrudtsbefængt, kan man forud opharve til et falsk såbed, således at en del ukrudtsfrø fremspirer inden den egentlige såbedsharvning. Såning Hamp er ømfindtlig over for forårsfrost og bør ikke sås på kolde jorde. Hamp kan sås fra først i april, så snart jorden er bekvem. Af hensyn til EU-støtte skal hamp sås senest den 15. juni. Jo tidligere såning, desto større chance er der for tidlig høst. Sådybden er 3-5 cm. Etablering af hamp, s biomark 2008 Foto: Søren Ugilt Larsen,

3 Side 3 af 6 Gødskning Gødning tilføres før såning. Hamp vokser hurtigt og skal gødes som vårbyg. Det er en afgrøde, der udnytter husdyrgødning optimalt. Tilførsel af 25 tons fast gødning pr. ha vil dække kravet til grundgødning. Hvis der anvendes gylle, vil der opnås en god effekt ved at nedfælde den før såning. Hamp har normalt behov for mellem kg N pr. ha afhængig af jordtype, forfrugt samt udbytteniveau. Kvælstofnormen for hamp er 132 kg N pr. ha for året 2007/2008. Se også resultater fra Landsforsøg med hamp Kvælstof Hamp har normalt behov for mellem kg N pr. ha afhængig af jordtype, forfrugt samt udbytteniveau. Kvælstofnormen for hamp er 133 kg N pr. ha for året 2008/2009. Landsforsøg i industrihamp med stigende kvælstofmængde, 2006 Foto: Bodil Pallesen Fosfor På jorder i normal gødningstilstand (Pt 2-4) er det passende at tilføre ca kg fosfor pr. ha. Kalium På jorder i normal gødningstilstand (Kt 7-10) er det passende at tilføre ca kg kalium pr. ha. Svovl Der bør tildeles kg S pr. ha. Ukrudt Hamp er en god konkurrent over for ukrudt, da den vokser meget hurtigt og normalt selv kan vokse over ukrudtet. Hampen skal derfor sikres optimale fremspiringsbetingelser i en løs og bekvem jord. Udsået på dobbelt såafstand er der mulighed for radrensning. Der findes ikke godkendte ukrudtsmidler, der må bruges i hamp i Danmark. Hurtig fremspiring forhindrer ukrudtet i at konkurrere. Kemisk bekæmpelse Der er ikke godkendt midler til kemisk ukrudtsbekæmpelse i hamp. Mekanisk bekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse er normalt ikke nødvendigt. Det vigtigste er at få hampen veletableret, så den hurtigt spirer frem og skygger for ukrudtet. Udsået på dobbelt såafstand er der mulighed for radrensning. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i hamp er normalt ikke nødvendigt. Sygdomme Hamp angribes kun i ringe grad af sygdomme eller skadedyr. Drueskimmel, rodfiltsvamp og kimskimmel kan ses som rodbrandlignende angreb på kimplantestadiet. Der skal derfor anvendes sund udsæd. Gråskimmel kan i visse år optræde ret udbredt i mange afgrøder og kan også angribe hamp. Specielt ses angreb af gråskimmel i frøstanden i fugtige år med sen

4 Side 4 af 6 afmodning. Knoldbægersvamp er også konstateret i hamp. Enkelte planter med gråskimmel kan findes i afgrøden især i fugtige år, men gråskimmel betyder normalt ikke noget for udbyttet. Skadedyr Hamp kan angribes af knoporme og smelderlarver. Vildtskade er ikke et problem pga. hampens stærke duft. Dog kan fugle gå efter frøene under afmodning. Høst Hamp må ikke høstes før 10 dage efter blomstringens afslutning, hvilket typisk er mellem august. Høsttidspunktet er i reglen, når hanplanterne er gule og har mistet bladene, hunplanterne er gullige til grønne. Høst blev tidligere foretaget med selvbinder, sat i neg og siden skættet på fabrik, svarende til skætning af hør. En alternativ mulighed er at skårlægge afgrøden. En hampeafgrøde bliver let 3 m høj, og det er derfor en voldsom afgrøde, der skal høstes. Ved at skårlægge afgrøden med specialskårlægger ved ca. 20 cm stubhøjde, opnås 60 cm lange stængler, og dermed en mere håndterbar afgrøde. Afhængig af anvendelsesformål gennemføres en dugrødning på marken, eventuelt vending af skåret og presning i f.eks. rundballer, når stænglerne er tilstrækkeligt tørre. Det anbefales at skårlægge afgrøden sidst i august for at kunne nå at bjerge en tør afgrøde efter rødning på marken. Satses der på et frøudbytte, er skårlægningstidspunktet lidt senere, når halvdelen af frøene er helt modne, dvs. hårde og gråbrune. Normalt opnås ikke frø under danske forhold. Rødningsprocessen er nødvendig, for at taverne (fibrene) kan frigøres fra de andre plantedele. En vending af hampen vil medføre en mere ensartet rødning. Rødningsperiodens længde er afhængig af, om afgrøden har været skårlagt og af vejrforholdene, men strækker sig ofte over 2 uger. Der skal fugtighed til at starte rødningsprocessen. Afgrøden skal være tør ved presning og opbevares tørt, indtil levering finder sted. Høst af industrihamp, anno 2008 Afgrøden skal skårlægges senest den 1. september for at kunne bjerges i tør tilstand. Skårlægning med specialskårlægger afkorter stænglerne i 60 cm stykker. Hampeafgrøde ca. 3 m ved høst Udbytte Udbyttet af hamp afhænger af, om der også satses på et frøudbytte. Typisk bliver fiberkvaliteten ringere, når der også satses på at høste modne frø. Satses der udelukkende på fiberudbytte, høstes der på det optimale tidspunkt for fibrene. I 2006 blev gennemført to landsforsøg med stigende mængder kvælstof til hamp ved to udsædsmængder. Forsøgene er opgjort ud fra plantebestand og plantehøjde ved høst. Resultaterne viser, at hamp betaler godt for stigende tilførsel af kvælstof. På sandjord er der opnået udbytter på 16 tons rødnet hamp pr. ha ved 140 kg kvælstof pr. ha, og på lerjord 9,7 tons rødnet hamp pr. ha ved 180 kg kvælstof. På

5 Side 5 af 6 sandjord er udsædsmængden ikke afgørende, mens den på lerjord ikke må være under 20 kg pr. ha. Resultatet af forsøgene har været medvirkende til, at kvælstofnormen i hamp er øget fra 100 til ca. 140 kg kvælstof pr. ha fra Fiberindholdet i procent er målt til mellem 22 og 26 procent på vandet sandjord og mellem 22 og 28 procent på lerjord. Se også Landsforsøg med hamp På Rønhave og Flakkebjerg er der i 1998 og 1999 opnået udbytter mellem tons tørstof pr. ha, og fiberudbytter fra 3-4,5 tons pr. ha. Danske avlere har ved skårlægning sidst i august bjerget 8-10 ton hamp pr. ha efter 14 dages markrødning ved en lavere kvæstofnorm. I udlandet er opnået udbytter på mellem tons tørstof pr. ha, med et fiberudbytte på ca. 2-3 tons. Der er dog meget store variationer i høstudbytterne. Frøudbyttet er i Rønhave og Flakkebjerg målt til ca. 700 kg pr. ha i 1998 og ca kg pr. ha i Frøene har dog ikke været helt udviklede. Frøudbyttet vurderes at være omkring kg pr. ha, men det forventes ikke, at alle sorter vil kunne sætte frø under danske forhold. EU-støtte - hamp Fremover kan du få enkeltbetaling på grundlag af arealer med hamp uden at indgå en kontrakt. Det gælder også arealer med hamp bestemt til brug på din egen bedrift (fx vildtager) eller til afsætning på det frie marked. Udbetaling af enkeltbetaling sker ved anvendelse af almindelige betalingsrettigheder. Energiafgrøder Du kan ud over enkeltbetaling på grundlag af betalingsrettigheder endvidere få støtte under ordningen for energiafgrøder. Kontrakten vedr. energiproduktion skal være indgået og modtaget i direktoratet senest på ansøgningsfristen for enkeltbetaling i dyrkningsåret, jf. vejledningen om energiafgrøder. Se også Vejledning om fællesskema 2010 Se også artikel om "Svenske erfaringer med høst af hamp til bioenergi" på LandbrugsInfos temasider om Bioenergi Vårhøst af hamp i Sverige er almindelig, og skårlægning og snitning af afgrøden foregår lettere i forårshøstet hamp end om efteråret, pga. fiberen ikke er så stærk på dette tidspunkt. Foto: Sven-Erik Svensson, Alnarp Generelle betingelser Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt, uanset om hampen dyrkes med kontrakt eller ej: Du skal have en tilladelse for at dyrke hamp i Danmark. Ansøgning om godkendelse til at dyrke hamp skal sendes til Plantedirektoratet. Vejledning og ansøgningsskema findes på eller fås ved henvendelse til Plantedirektoratet. Der må kun udsås frø af godkendte sorter. Udsæd til dyrkning af hamp skal være certificeret. Hvis hampen er bestemt til fiberproduktion, skal du senest 30. juni indsende de certificeringsmærkesedler fra frøpakningerne til Direktoratet for FødevareErhverv. Overholdes denne frist ikke, udbetales der hverken enkeltbetaling eller fiberstøtte. Udsædsmængden og sorten for hamp skal oplyses i forbindelse med ansøgning om godkendelse til dyrkning af hamp. Hamp må ikke høstes før 10 dage efter blomstringens afslutning. Støtten vil ikke kunne udbetales, hvis ikke alle betingelserne er overholdt. Kontrol af tilladelse til dyrkning af hamp.

6 Side 6 af 6 Plantedirektoratets kontrol er med til at sikre, at der ikke gives tilladelse til at dyrke hampesorter med højt indhold af euforiserende stoffer i Danmark. Kontrol Plantedirektoratet kontroller, om beliggenheden af de besigtigede arealer tilsået med hamp er identisk med beliggenheden af de arealer, som ansøger har godkendelse til at tilså. Arealer, der er tilsået med hamp, opmåles. Ved kontrollen afskæres 30 cm af skuddene på 50 planter. Plantematerialet sendes til vores laboratorium, hvor indholdet af det euforiserende stof delta-9- tetrahydrocannabinol (THC) bliver bestemt. Endvidere skal man give besked forud for skårlægning, således at Plantedirektoratet kan gennemføre kontrollen. Mere viden ved afd. for Biomaterialer, er involveret i en række projekter indenfor området plantefibre, der har til formål at skabe værditilvækst og et bedre miljø. Blandt andre projektet: "Høst og fraktionering af industrihamp via mobilt anlæg ", der har til formål at udvikle et effektivt høst- og forarbejdningskoncept, så afgrøden kan adskilles i fibre og trædele (skæver) allerede på marken. er også involveret i en række innovationsprojekter, der har til formål at anvende plantefiberafgrøder i nye produkter, og i nye anvendelsesformål. bidrager med forretningsudvikling og produktudvikling, og optimering af kæden fra mark til marked. Se mere på Dyrkningsvejledningen er udarbejdet af Bodil Pallesen, Innovationskonsulent, Hamp indgår i en lang række produkter lige fra bilkomositter, isolering til geotekstiler til bioenergi, her hampebriketter

Industrihamp * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * - SKABER VÆRDITILVÆKST OG ET BEDRE MILJØ!

Industrihamp * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * - SKABER VÆRDITILVÆKST OG ET BEDRE MILJØ! Industrihamp * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * - SKABER VÆRDITILVÆKST OG ET BEDRE MILJØ! * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

Læs mere

Spindhør. Etablering. Blomstrende hørmark Foto: Bodil E. Pallesen, AgroTech

Spindhør. Etablering. Blomstrende hørmark Foto: Bodil E. Pallesen, AgroTech Side 1 af 5 Spindhør Spindhør dyrkes først og fremmest for at udnytte fibrene til tekstilprodukter. Blår fra tekstilproduktionen kan også indgå i en række industrielle anvendelser, såsom isolering, papir

Læs mere

Vejledning til ansøgning om tilladelse til dyrkning af hamp

Vejledning til ansøgning om tilladelse til dyrkning af hamp Vejledning til ansøgning om tilladelse til dyrkning af hamp Marts 2013 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá= k~íìêbêüîéêîëíóêéäëéå= Kolofon Vejledning til ansøgning om tilladelse til dyrkning

Læs mere

Hamp til dyrkningsmedie og isolering

Hamp til dyrkningsmedie og isolering bdp@agrotech.dk Hamp til dyrkningsmedie og isolering Plantekongres 12. Januar 2010 Bodil Engberg Pallesen, AgroTech Center for Bioressourcer 20 års erfaring indenfor plantefibre Arbejder med: Produktudvikling

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Marknad för hampprodukter, Partnerskab Alnarp 28. Marts 2012 Bodil Engberg Pallesen, seniorkonsulent AgroTech, Center for Bioressourcer bdp@agrotech.dk

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Jordskok - en gammel dansk grønsag

Jordskok - en gammel dansk grønsag Havebrug nr. 152 September 2003 Jordskok - en gammel dansk grønsag Kaj Henriksen og Gitte Bjørn, Forskningscenter Aarslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Havebrug

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 Indhold Bedriften lige nu. Etablering af majs. Husdyrgødning til majs hvordan håndteres det? Efterafgrøder i majs. Bedriften lige nu Dette begyndende forår har budt på

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Økologiske majs- og hampeproteiner som højværdiprotein til fjerkræ og svin, som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Økologiske majs- og hampeproteiner som højværdiprotein til fjerkræ og svin, som er finansieret af: Økologiske majs- og hampeproteiner som højværdiprotein til fjerkræ og svin 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Økologiske majs- og hampeproteiner som højværdiprotein til fjerkræ og svin,

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Rådgivning hvor 1+1 =3 Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Emner Præsentation af bedriften Baggrund for deltagelse i grovfoderskolen Arrondering Mål og handlingsplan for grovfoderproduktion

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Af Tove Urup Madsen, Søren Søndergaard og Tove Holm Vistedsen September 2012 INDHOLD 1. Sammendrag...

Læs mere

Etablering Dyrkningsmetode

Etablering Dyrkningsmetode Side 1 af 7 Løg Det samlede dyrkningsareal med løg i Danmark udgør godt 1.400 ha (DFFE, 2009), hvoraf er 133 økologiske (Plantedirektoratet, 2008), hvilket svarer til knapt 10 pct. 2/3 af produktionen

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation

Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler Dyrkningsvejledning Avl af egne læggekartofler 2 Dyrkningsvejledning læggekartofler Indhold En krævende produktion...3 Lovens krav...4 Et sundt udgangspunkt...4 Før lægning...5 Lægning... 6 Speciel gødskning...

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Monsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful

Monsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful Monsanto Company Agriculture is our business Monsanto is focused 100% in agriculture We are only successful, if the farmer is successful -Hugh Grant, Monsanto CEO 1 Indlejring af olie i vinterraps Ditte

Læs mere

Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri

Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri Gulerødder dyrkes i Danmark primært til frisk konsum. Kun en mindre del afsættes til industri i Danmark og eksport. I Belgien, Holland,

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Eller: Har energiafgrøder en fremtid i Norge? Biomasseproduktion til energiformål Raps Sukkerroe

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

SIKAVILDTSELSKABET VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING

SIKAVILDTSELSKABET VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING Vildtageren fungerer som ekstra dækning og ekstra fødeudbud for vildtet. Desuden øger den områdets bæreevne, og er sammen med en række andre faktorer med til at sikre

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

To års demonstrationsdyrkning af økologisk quinoa

To års demonstrationsdyrkning af økologisk quinoa To års demonstrationsdyrkning af økologisk quinoa December 2010 Steffen Bertelsen Blume og Sven-Erik Jacobsen Forord Denne rapport er slutresultatet af projektet Succesfuld dyrkning af økologisk quinoa

Læs mere

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker.

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Leverandør: Autoriserede CBI Danmark isolatører Isolatørerne Dagens aviser Morgendagens isolering Klimatopmøde: fokus på CO₂ Klimatopmødet i 2009:

Læs mere

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med

Læs mere

CCM-majs (Corn Cob Mix)

CCM-majs (Corn Cob Mix) Side 1 af 11 CCM-majs (Corn Cob Mix) CCM-majs høstes med en mejetærsker og er en blanding af kerner + en større eller mindre del af spindelen, som formales før ensilering. CCM-majs kan benyttes som foder

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet Mikronæringsstoffer Planter i balance giver udbytte og kvalitet Næringsstoffer Næringsstoffer er nødvendige Tilførsel af plantenæringsstoffer er en nødvendig forudsætning for at skabe et højt udbytte og

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD NYE LØSNINGER PÅ DANSK JORD PLACÉR GØDNINGEN, OG DINE AFGRØDER VIL TAKKE DIG! dan GØDNING A/S Dan Gødning fordi Med flydende DanGødning

Læs mere

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Vi har dyrket 13 forskellige sorter 11 sorter af ærter og 2 sorter bønner. I kontrakten står 14 forskellige

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå v/ Jens J. Høy, AgroTech Der er i 2010 gennemført registreringer og målinger i forbindelse med høst og opbevaring af græs fra lavbundsarealerne langs Nørreå, billede

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Dag 2, udflugt til Piacentini

Dag 2, udflugt til Piacentini Dag 2, udflugt til Piacentini Dette område var tidligere kendt for hvide, mousserende og søde vine, men nu produceres også Cabernet, Chardonnay og Sauvignon. Den mest interessante vin er dog rødvinen,

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Kernemajs. Klima. Jordbund. Sædskifte. Sorter

Kernemajs. Klima. Jordbund. Sædskifte. Sorter Side 1 af 14 Kernemajs Kernemajs er majskerner høstet med en mejetærsker med plukkebord. Kernemajs kan opbevares med 30-40 pct. vand fra høst til opfodring som ensilage eller i gastæt silo. Kernemajs kan

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring Maskiner og planteavl nr. 106 2009 FarmTest Høtørring Titel: Høtørring Forfatter: Landskonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech, og kvægbrugskonsulent Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening Kilde: Jørgen

Læs mere

Spisekartoffel. Økologisk dyrkningsvejledning Ajourført den 28. marts 2008. www.landscentret.dk. Gødskning Lægning Nedvisning Kvalitetskrav

Spisekartoffel. Økologisk dyrkningsvejledning Ajourført den 28. marts 2008. www.landscentret.dk. Gødskning Lægning Nedvisning Kvalitetskrav 1 af 5 03-04-2008 09:18 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 3. april 2008 LandbrugsInfo

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Forsøgsplan fra Landscenter...Bilag. Reverering af FS. Kan det gøre Anderledes.. Tjek liste eller yderligere punkt opdeling hvor afkrydsning er mulig

Forsøgsplan fra Landscenter...Bilag. Reverering af FS. Kan det gøre Anderledes.. Tjek liste eller yderligere punkt opdeling hvor afkrydsning er mulig Indholdsliste VPnr. V20130011B... 3 VPnr. V20130030, NFTS-nr. 01-102-13-13... 4 VPnr. V20130041, NFTS-nr. 01-103-13-13... 5 VPnr. V20130021, NFTS-nr. 01-101-13-13... 6 Vinterraps Linier... Fejl! Bogmærke

Læs mere

Innovativ og robust tandsåteknik

Innovativ og robust tandsåteknik Innovativ og robust tandsåteknik HORSCH Sprinter. Klargøring af såbed, såning og gødskning i én arbejdsgang. HORSCH. Arbejder side om side med landmanden Specialisering, større bedrifter, fællesskaber:

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner FarmTest -Planteavl nr. 1-2001 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner Undersøgelse af pløjefri dyrkning på 15 bedrifter, hvor der enten benyttes en såmaskine med tandskær (Horsch CO med PPF

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK Vær med på den grønne revolution Dyrk hybridraps og få et sikkert merudbytte og en god rapsmark hvert år Hybridraps er blevet dyrket i danmark de

Læs mere

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING?

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? Adm. direktør Truels Damsgaard, DLF-TRIFOLIUM A/S Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Konference onsdag den 24. november

Læs mere

Forskningsplan for økologiske bær

Forskningsplan for økologiske bær Forskningsplan for økologiske bær Udarbejdet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug via projektet: Netværk for økologiske bær. Af seniorforsker Hanne Lindhard Pedersen 1 og chefkonsulent Hans Bach-Lauritsen

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Tilrettet dagsorden: 1. Nyt om ERFA-gruppen ved Bent K. Christensen a. Organisering af gruppen b. Forventninger til arbejdet c. Er IP også afsætning?

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

NCS 1100-2100-3100-4100-5100 CS-CSA

NCS 1100-2100-3100-4100-5100 CS-CSA NCS 1100-2100-3100-4100-5100 CS-CSA Demeter Classic CS Kongskilde Demeter Classic er en traditionel hjulsåmaskine med en arbejdsbredde på 3.0 og 4.0 m. Såmaskinen kan bruges alene eller i kombination med

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Afprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge

Afprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge VPnr. V20060011A, LCnr. 01-104-06-06 Afprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge Afd A: Målesorter:

Læs mere

Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget

Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget Seminar: Termisk omsætning af biomasse d. 30.01.2014 Seniorkonsulent Bodil E. Pallesen, AgroTech AgroTech AgroTech A/S er et Godkendt Teknologisk

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Oktober 2012 Indhold Sammendrag... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere