Studieforløbsbeskrivelse: Læring og refleksion
|
|
- Lucas Gregersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Studieforløbsbeskrivelse: Ud fra den udleverede studiebeskrivelse over gruppens opstart, fremgang og gennemførsel, forstår vi denne opgave, som et led i at opnå større og mere kvalificeret viden. Denne større forståelse for opgaven er til for vores skyld og for at forbedre vores egen refleksivitet. Som det står nævnt i vores oplæg til denne studiebeskrivelse; Formålet med studieforløbsbeskrivelsen er som studerende fortløbende at reflektere over viden, færdigheder og kompetencer opnået gennem studiet, er vores opgave som studerende at være aktive læringsorganismer. Denne øvelse med at sætte den reflektive-jeg i centrum, er ikke kun med til at højne kvaliteten af ens bachelor eller overordnede studieforløb. Vi ser nemlig denne øvelse og denne specifikke fokus på forløbet, som et brugbart redskab til at lave vores første semester projekt. Den større bevidsthed omkring forløbet er altså med til, at give os en god og læringsrig opstart på projektet, og som dens formål også en længerevarende refleksion. Læring og refleksion Vi er 4 personer i vores gruppe omhandlende Kinas udvikling, og vi er fire individer som alle har truffet valget om at tage en videregående uddannelse på Roskilde University. Ingen af os havde bestemte intentioner eller specifikke projekter vi allerede fra start gerne ville arbejde med, vi havde dog alle en idé eller interesse indenfor bestemte områder/problematikker. Ingen af os var bekendte med hinanden eller vidste særlig meget om hinanden faglige og sociale kompetencer, men vi vidste alle hvad vi gerne ville skrive - og lave projekt omkring. Gruppens sammensætning af os fire individer med samme interesse, kan være en svær og måske til tider vanskelig situation, så det var meget vigtigt for os alle sammen, at vi havde samme intentioner. Vi mødtes ret ofte i starten for, at lære hinanden at kende og få en større bevidsthed omkring hinandens forventninger. Vi lavede allerede en forventningsafstemning fra start af, så vi kunne gå ind til dette gruppearbejde med en ren tavle; det vil sige at alles forventninger i gruppen blev fremsagt og balanceret i forhold til hinanden. Dette var en proces som vi ikke vidste hvordan ville udmunde sige, men vi er/var villige til at se hvordan denne afstemning kom til at fungere; både i og uden for gruppen. Denne aftale skulle nemlig både balancere internt i gruppen, og sikre alles meninger bliver anerkendt uden det bliver en stor pleasing gruppe. Aftalen skulle også sikre os hver sig uden for gruppen; fx hvis vi havde brug for en hjælpende hånd til ikke projekt-relaterede studier. Vores gruppe er derfor meget personlig og 1
2 2 intim anlagt; vores forventninger til hinanden går langt, og nogle gange ud over det der definerer projektets rammer. Vi mener alle at vores forventninger ligger ens og er blevet justeret i forhold til denne opgave som værende det vigtigste; Så det har været rigtig behageligt for os alle, at vide hvordan vi hver især har det med denne opgave. Vores gruppe deler samme holdning m.h.t. læringsprocessen og den viden vi opnår i forhold til denne opgave. Dette er jo vores første rigtige projekt, så det betyder rigtig meget at vi her fra start af for en basal og konstruktiv viden, om hvordan vi nu og i fremtiden skal gribe sådan en projekt opgave an. Det er overvejende sandsynligt, at vi på et tidspunkt kommer i andre grupper og møder andre individer med forskellige forventninger. Det er derfor vores intentioner, at lære så meget som muligt omkring information, skrivning og viden i forhold til denne første opgave. Vi har derfor også brugt hinanden som støtte og til at forstå det faglige bedre, så denne gruppe proces samarbejde har indtil videre bragt os stor hjælp, og en enorm stor tryghed i dette nye univers af medstuderende, universitet og eksamener. Overordnet set har vi fungeret som én enhed i dette nye ubekendte sted, og vores forventninger til dette samarbejde har været både været fagligt og også socialt orienteret. Vi er stadig undervejs i dette samarbejde/studieforløb, så vi kan ikke drage endegyldige konklusioner, om hvor vi havner i sidste emne; bibeholder vi denne gode tone og balance orden eller sidder vi med skjulte forventninger. Vi har heldigvis alle sammen været enige om dette forløb og hvad der er gået forud for projektet, derfor kan vi som en gruppe bestående af flere individer forsikre hinanden om, at vi kontinueret vil opretholde forventningsafstemningen. Så selvom vi ikke kan vide hvad fremtiden vil bringe os, har vi alle en fælles overbevisning om at dette forløb og gruppearbejde, fortsat vil have sin gang i gode og behagelige rammer. Så en delkonklusion i forhold til vores forventninger er, at de stadig stemmer overens med gruppens fælles bedste, og at vi har opnået vores ønske om et rart gruppearbejde. Vi har både haft forventninger til det faglige og sociale; en stor videns nysgerrighed har vi alle især tilegnet stor betydning, og det er kommet naturligt for os at tage det sammen med det sociale. 2
3 3 Projektarbejdet Vores projekt arbejde er en stadig proces, hvor vi stadig arbejde med vores nye store projektopgave og de dertilhørende forelæsninger og workshops. Men indtil videre har vi haft et godt samarbejde, hvor der kun været få gnidninger gruppemedlemmerne imellem. Den største udfordring i forbindelse med denne opgave har været opstarten, hvor alles forventninger skulle uddebatteres og lægges på bordet, og samles i én stor forventningspulje. Vi har som udgangspunkt alle været enige om hvad der skulle ske, men vi har haft vores diskussioner om hvordan det skulle ske. Vores gruppe er en sammensætning af fire personer, hvor vi alle har valgt på baggrund af interesse for emnet og ikke på baggrund af individerne. Så vi skulle først lære hinanden, at kende og se hinanden lidt an, men fordi vi alle er engageret i dette projekt falder vores samarbejde naturligt, og det er projektet som er i højsædet, ikke os. Vi havde ikke egentlige forventninger til dette gruppe samarbejde, udover vigtigheden af denne opgav, da vi jo på forhånd ikke kendte til vores individuelle forventninger. Vi skriver denne opgave som en gruppe, hvor vi alle nu har vores samme orientering, men i starten var vi alle nok ikke helt på samme side. Det har heldigvis været i bagatel afdelingen, og fordi vi netop har brugt studiet, RUC og andre medstuderende, har vi allerede fra start fået brugt nogle fornuftige redskaber til, at håndtere gruppearbejdet. Det har vi bl.a. selv været opsøgende på i samarbejde med univesitets store opmærksomhed herpå, der har været en stor uddeling fra universitets viden. Vores arbejde i gruppen har ikke taget nogle uventede retninger, da vi fra start var opmærksomme på at alt kunne i princippet ske, og fordi ingen af os helt var klar over hvad dette samarbejde skulle indebære. Vores gruppe arbejde fra lige fra start vigtigt at få til, at fungere optimalt og gnidningsfrit uden at blive monotomt. Så vi har også her gjort brugs af universitetets erfaring med grupper og studieforløb, ved at inddele diverse roller og funktioner internt i gruppen. Det har vi bl.a. gjort ved at lave en forventningsafstemning, og også ved at uddelegere ansvar i gruppen. Fx har vi i starten afprøvet forskellige roller, med en ordstyrer, referent etc. både for at se og lære af hinanden. Dette fungerede rigtig godt til, at finde hver vores plads i gruppen og få en større forståelse for gruppen. Vi bruger ikke denne øvelse længere med skiftevis at ændre roller i gruppen, da vi mere arbejde med faste mønstre for hvad der fungerer bedst for os. Dette kunne måske komme til at fungere, som en dårlig arbejdsproces men vi har derimod opnået større resultater ved at arbejde på denne måde. Det sikre nemlig, at vi på forhånd ved hvordan vi skal gribe gruppen an og hvordan vi skal komme med konstruktiv input. 3
4 4 I og undervejs i vores gruppe samarbejde har vi skematiseret vores tid og ressourcer til den overordnede projekt aflevering; vi har opdelt projektet i mindre opgaver og funktioner så vi løbende under forelæsningerne har kunnet arbejde med projektet, og stadig vægtet det højt. Indtil videre har vi fulgt vores tidsplan for projektet, og vores egen tidsskema har været en god tovholder på gruppen; vi har ikke taget projektet som en mulighed, men som en nødvendighed. Det blev også her foreslået af diverse vejledere, at vi selv planlage vores tid. Det har kun kommet os til gode at vi har fulgt rådene og vejledningerne til vores projekt, da vi tydeligt kan mærke vigtigheden heraf, fx med vores tidsskema. Vores tilgang til denne opgave, gruppen og det generelle studie har været på baggrund af universitetets retningslinjer og den overordnede problemorienterede tilgang. Det har kun været til stor gavn at vi har fulgt rådene heromkring, da vi kan se den fremdrift og vores eget engagement i arbejdet. Vi har alle også været enige om, at vi skulle arbejde sammen mod en fælles mål. Vi vidste ingenting om hvordan vi kom hen til det mål, men i takt med den store viden og læring vi har fået igennem gruppen, har vi formået at lave en arbejdsgang og aftale om hvordan vi skal gribe det an. Samarbejdet i gruppen Vores gruppe arbejde har lige fra start af været en vigtig del af dynamikken og hele dette studieforløb, vi havde alle forventninger om et værdifuldt samarbejde, hvor vi kunne hjælpe og bruge hinanden. Som sagt så var vi ikke bekendte med hinanden inden gruppesammensætningen, vi har derfor fra start af diskuteret forventninger til dette projektforløb. Kommunikation har været en væsentlig faktor i gruppen, og vi har fået skabt en tryg og behagelig sfære, for at alle skal kunne turde/ville sige hvad de tænker/mener. Vores forventningsafstemning som vi har formuleret i starten har fungeret som retningssnor, og har ikke været perfekt formuleret fra start af, men da vi undervejs i gruppen har diskuteret frem og tilbage, har det resulteret i en nyere version, og vi har så at sige lært af vores fejl undervejs. Vi påstår ikke at vores forventningsaftale er 100 % vandtæt, men fordi vi netop har en god sfære i gruppen, kan/vil vi fortsat udvikle og konstruktivt forbedre aftalen. Vores gruppe har været overraskende enige om disponeringen af tiden for projektopgaven, både hvordan vi strukturelt griber opgaven an og overholder deadlines, men også hvor meget tid vi gerne vil ligge i opgaven. Vi har gjort brug af universitets redskaber om skematisering af tiden, så vi har opdelt vores projekt 4
5 5 opgave i flere dele så som; metode, teori, afsnit, underafsnit osv. Det mener vi giver os en vældig fordel i forhold til arbejdet med projektet og vores indbyrdes forståelse for opgaven. Vi har indtil videre opfyldt vores egne krav/forventninger til opgaven og overholdt de deadlines vi har sat os selv, der har dog været lidt stres på i pressede tidsrum, men på grund af indbyrdes aftaler og samarbejde, har vi opnået et vellykket resultat. Studieforløbet og projektopgaven har gået forud for egne prioriteringer og andre ikke studie relaterede forehavende, og der er blevet meldt klart ud at vi alle prioriterer denne opgave højt. Det er ikke fordi vi slavisk skal arbejde hårdt igennem projektet, men vi vil gerne se et resultat som afspejler vores egne ambitioner. Vi har og prioriterer stadig denne opgave højt, og selvom mange andre ting frister og det måske i længden kan blive lidt ensformigt, kan vi heldigvis minde hinanden og os selv om hvor meget denne uddannelse betyder for os. Denne første opgave er en mulighed for, at bevise vores eget ambitionsniveau og vise vores værd i et anderledes/intenst gruppe arbejde. Rollefordelingen i gruppen har faldet meget naturligt; vi prøvede i starten diverse roller af som fx referent, ordstyrer og organisationsleder. Rollerne er gået på skift gruppemedlemmerne imellem, og det tog os trods alt lidt tid at finde os tilrette, da ingen af os førhen var vant til sådan et engageret gruppe samarbejde. Det har til tider været vanskeligt, at fået organiseret alle møderne til tiden og geografisk tilpasset. Vi arbejder derfor nu, med at have en ugentlig-leder som sørger for al den praktiske organisation i gruppen, og skal overordnet fungere som et skema. Vi har lavet denne leder post, da vi alle mente vi trængte til en bedre organisatorisk styring; det er som sagt et nyt tiltag, og noget vi har finjusteret flere gange. Indtil videre har resultaterne været strålende, og vi har alle slappet mere af og rystet unødige bekymringer af os. Den ugentlige leder får i 1 uge ansvaret for resten af gruppen mht deadlines, og skal give gruppen et kærligt skub i den rigtige retning. Denne leder post må ikke misforstås, som værende en diktatorisk styring af resten af gruppen, men et nyttigt redskab til at skabe tryghed og bevidsthed i gruppen. For netop også at undgå, et magtmisbrug har vi kun indsat denne styring skiftevis 1 uge af gangen. Den sværeste del i gruppen har været det svævende ansvar, hvor vi alle vidste vi havde deadline, men ingen rigtig tog det afgørende initiativ. Det har været vigtigt for os at løse dette problem, og vi mener alle at dette bliver afhjulpet af vores nye initiativ den ugentlige leder. 5
6 6 Samarbejde med vejleder Vi har fået tildelt vores egen vejleder til gruppen, som har kendskab og evnerne til at kunne vejlede i vores emne globaliseringen. Vi har haft et møde med vores vejleder indtil videre; den første gang i samspil med en anden gruppe, hvor vi skulle opponere og konstruktiv give ris/ros. Mødet med den anden gruppe og vejlederen som ordstyrer gav os en ordentlig start, og et nyt input i vores opgaveformulering. Efter mødet med gruppen havde vi aftalt et koncentreret gruppemøde uden opponent gruppen tilstede. Vi har haft en del besvær med at indsnævre vores emne som startede med at være Kina i en globaliseret verden, men gik hen og blev til Kinas udvikling. Dette har vi kæmpet med at få den store tragt indkogt til et konkret problem. Vores vejleder var enige i vores konklusion heraf, og gav os en ordentlig mængde litteratur/idéer til hvordan vi kunne problematisere emnet. Han henvise os til skolens bibliotek, og henviste os til at kigge på tidligere studenter rapporter, så vi kunne få et grundlæggende overblik over opgavens udformning. Vejlederen fik forklaret skabelonen til projektopgaven, og henvist os til litteratur som vi kun har fået gavn af. Vi har endnu ikke afholdt flere møder med vores vejleder, og det har været et bevidst valg at vente, da vi gerne selv vil finde emnet og udforme en problemformulering. Så vi forventer at bruge vejlederen mere i vores skrivning undervejs, og bruge ham når vi kommer i tvivl eller sidder fast. 6
Studieforløbsbeskrivelse
Studieforløbsbeskrivelse Refleksion og læring Da vi startede på vores første projekt her på RUC, var det med blandede forventninger. På den ene side var der et ønske om at en god karakter, men på den anden
Læs mereStudiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET
I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver
Læs mereBilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet
Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereArbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A312. 1 Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5
Arbejdsblad 27. maj 2010 A312 Indhold 1 Projektplanlægning 1 2 Samarbejdet i gruppen 3 3 Samarbejdet med vejlederne 5 1 Procesanalyse 1 Projektplanlægning I projektarbejdet har vi benyttet Google kalender
Læs mereVelkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland
Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland I kommer til at arbejde med en del øvelser i jeres egen gruppe. Derfor skal I opstille bordene så I kan sidde sammen gruppevis og så alle kan se tavlen
Læs mereSamarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde:
Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde: Hvad kendetegner det gode samarbejde? Fælles målformulering Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering
Læs mereMålet med denne kursusgang er at I får
Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde: Hvad kendetegner det gode samarbejde? Fælles målformulering Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering
Læs mereDet Samfundsvidenskabelige Fakultet
Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? det handler om det jeg laver! og jeg kan sætte teorierne på min dagligdag Jeg har kun deltaget på 2 af modulets 6 gange, derfor kan jeg ikke vurdere det i
Læs mereSUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester
Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser
Læs mereP0 erfaringsopsamling. Dagens læringsmål. HVAD er refleksion. Hvad er refleksion. P0-erfaringsopsamling
P0-erfaringsopsamling PV4 Efteråret 2012 Software, Datalogi, Bachelor i IT og Informatik Lone Stub Petersen Lars Peter Jensen lpj@es.aau.dk 1 Forelæsning om Refleksion Procesanalyse-skrivningskrivning
Læs mereREBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia
Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj
Læs mereEvaluering af Fællessemestret Gruppe- og vejlederevaluering E 2015
Navn på min vejleder (er sorteret alfabetisk efter fornavn) Navn på min vejleder (er sorteret alfabetisk efter fornavn) - Anden? Skriv navn NN og senere NN Spørgeskemaet er besvaret 1 Spørgeskemaet er
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Læs merePraktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for Børnehuset i Aabybro!
Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for Børnehuset i Aabybro! Dette er en beskrivelse af, hvad vi som praktiksted kan tilbyde vore studerende og hvilke krav vi stiller til os selv og de studerende.
Læs mereProcesanalyse. Projektstyring. Projektplanlægning
Procesanalyse Følgende procesanalyse vil beskrive specialeprocessen. Der vil igennem procesanalysen reflekteres over, hvilke elementer der kan videreføres til kommende arbejdsliv. Emnerne som procesanalysen
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereFAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende
FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik
Læs mereEvaluering, Offentlig styring, F15
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs merestatus Lever du livet eller lever livet dig?
Daisy Løvendahl Personlig rådgiver status Lever du livet eller lever livet dig? www.daisylovendahl.dk Vælg til og fra #1. tid til at tjekke ind Fælles for de mennesker, jeg arbejder med, er, at det, de
Læs mereLÆRINGSBAROMETER OG UDDANNELSESZOOM Maskinmester, prof.bach. på Aarhus Maskinmesterskole
LÆRINGSBAROMETER OG UDDANNELSESZOOM Maskinmester, prof.bach. på Tabelrapport Januar 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. UDBUDSSTED/SEMESTRE PÅ MASKINMESTER, PROF.BACH. 2 1 1. UDBUDSSTED/SEMESTRE PÅ MASKINMESTER,
Læs mereGode råd til praktikforløbet
Gode råd til praktikforløbet Dette papir er gode råd fra tidligere studerende som har været i praktik. Papiret er til inspiration for studerende der skal er i praktik. Forslag til vejledning og vejledningens
Læs mereSEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn
SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET 2014 Køn Jeg oplevede, at der var sammenhæng mellem semesterets forskellige undervisningsmoduler (fagområder, projekter m.m.) Bemærkninger/kommentarer til Studiemiljøet
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereSpørgsmål vedrørende modulets indhold og læringsudbytte - Har modulets læringsudbytte som helhed været tydeligt fra starten af modulet?
Evalueringsrapport modul 12, RAD109 Antal studerende på holde 25 Antal besvarelser 14 Svarprocent 56 % Spørgsmål vedrørende modulets indhold og læringsudbytte - Har modulets læringsudbytte som helhed været
Læs mereALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE
ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.
Læs mereProblemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.
Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler
Læs mereModul Evaluering. Spørgeskema til studerende. Du har nu afsluttet Sygeplejerskeuddannelsens Modul x og vi vil bede dig om at evaluere modulet.
Modul Evaluering Spørgeskema til studerende Evaluering af modul: For hold: Kære studerende på hold xxxx. Du har nu afsluttet Sygeplejerskeuddannelsens Modul x og vi vil bede dig om at evaluere modulet.
Læs mereRessourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1
Indhold Bilag 1 tabel: foreningsmedlemsskaber, aktivitetsformer og politisk effektivitetsfølelse: Goul Andersen,2004 s. 94 Tabel 4.2... 2 Bilag 2 tabel: sofavælgere: Goul Andersen,2004 s. 85 Tabel 5.6...
Læs merePersonligt Udviklingsforløb (PUF), E : Distributionsmail sendt til 41 respondenter : Rykkermail sendt til 35 respondenter
Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan vurderer du modulets pædagogiske indhold? 1 06.02.2016/Lis
Læs mereVedtægter for ST-rådet
0120321405 678977ÿÿ9ÿ 8222202820!"#$ %&'!( )*+,704!-.4)+7 020 Vedtægter for ST-rådet 1: Navn og hjemsted Foreningens navn er ST-rådet og har hjemsted på Aalborg universitets uddannelse Sundhedsteknologi/Biomedical
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereDen endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter.
PBL i studieordningen på KSA referat af 3 udgave - procespapir. Papiret indeholder: 1. en kort præsentation af PBL akademiets forståelse af PBL, og dermed hvad der skal indeholdes 2. en overordnet præsentation
Læs mereEvalueringsskemaer for kursusevaluering på Aarhus BSS
Evalueringsskemaer for kursusevaluering på Aarhus BSS Forår 2017 Skema A: Standardskema med 12 lukkede og 2 åbne spørgsmål: beregnet til forelæsning, seminar og lignende undervisning. Skema B: Standardskema
Læs mereEvalueringsskemaer for kursusevaluering på Aarhus BSS
Evalueringsskemaer for kursusevaluering på Aarhus BSS Efterår 2016 Skema A: Standardskema med 12 lukkede og 2 åbne spørgsmål: beregnet til forelæsning, seminar og lignende undervisning. Skema B: Standardskema
Læs mereEvaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed afviklet på AAU på 4. semester den
Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed afviklet på AAU på 4. semester den 25. 26.02.2015 Antal tilbagemeldinger: 131 ud af 138 mulige. 1: Har du fået den fornødne
Læs mereDet Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema PUF, Hold 2, MPG-uddannelsen, E11
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema PUF, Hold 2, MPG-uddannelsen, E11 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende
Læs mereEvaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det
Læs mereOrdstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Læs mereProblemorientering, Læring og Vejledning. Problemorientering, Læring og Vejledning
Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler
Læs mereDet er MIT bibliotek!
Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket
Læs mereEvaluering, Markedsgørelse af den offentlige sektor, F15
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereModel i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.
PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som
Læs mereAKADEMISK RÅD HEALTH. Møde den 12. April 2012
AKADEMISK RÅD HEALTH Møde den 12. April 2012 1 HVILKEN SLAGS AKADEMISK RÅD VIL VI VÆRE? OPSTART Hvad er vores opgave?/roller og ansvar Samarbejdet: Når vi mødes, hva så? Møder når de er værst! Lederskab
Læs mereEt modul består af 12 seminardage. Hvert seminar består af 3 dage. Hvordan vurderer du din egen forberedelse til undervisningen på seminarerne?
Hvor mange dage har du deltaget i undervisningen på modulet? Et modul består af 12 seminardage. Hvert seminar består af 3 dage. Hvad synes du om antallet af seminarer? Hvordan vurderer du din egen forberedelse
Læs mereEvaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den
Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereMål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne
Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne Læringsstrategier Læringsmål område Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Feedback træning og feedback feedback er hjælpsomt. Jeg kan
Læs mereForløbsbeskrivelser som læringsredskab i specialpædagogisk støtte
Forløbsbeskrivelser som læringsredskab i specialpædagogisk støtte Og så engang om året eller hvert halve år, så får man besked om at man skal lave en rapport som man skal sende ind og jeg har ingen idé
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs merePROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
Læs merePROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN
2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:
Læs mereembedsmænd fra KL, Danske Regioner, KTO, Sundhedskartellet og de kommunale
Motivationsspillet Vi er fem studerende på kommunikation, som har sat os som mål at lave et spil, der kan hjælpe nystartede grupper med at få dialogen i gang på en konstruktiv og konkret måde. Dette findes
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereEvaluering af 1. semester BA OID eftera ret 2014
Evaluering af 1. semester BA OID eftera ret 2014 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Forretningsudvalget (FU)...3 FU-møde: 19. november 2014...3 FU-møde: 27. februar 2015...4 Elektronisk semesterevaluering...5
Læs mereAt skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.
Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,
Læs mereWorkshop om kursuslederens rolle
Workshop om kursuslederens rolle Deltagernes noter Deltagerne i workshoppen flyttede rundt mellem 5 stationer, som hver behandlede et emne af betydning for kursuslederens rolle. Til hver station var der
Læs mereTAKEAWAY TEACHING TEMA: FEEDBACK. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: FEEDBACK Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM FEEDBACK PÅ TEKST I GRUPPER v. Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM Indholdselement
Læs mereReferat af patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI)
Referat af patientfeedbackmøde 25.4 2019 vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI) Møde: Patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser Dato: 25. april 2019 Kl.: 16.00 18.30 Sted: PC Nordsjælland,
Læs mere1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2
Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,
Læs mereWorkshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.
Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,
Læs mereKompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer
1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereFACILITATOR FOR STUDIEGRUPPER
Udarbejdet af studievejleder Anne Garcia & Bonnie Sørensen, november 2018 FACILITATOR FOR STUDIEGRUPPER OPSTART SEPTEMBER 2018 BAGGRUND Med baggrund i rapporten Fastholdelse af studerende i VIA Sundhed-
Læs mereINTERN UDDANNELSE. Afdelingsbestyrelsens opgaver og ansvar
INTERN UDDANNELSE Afdelingsbestyrelsens opgaver og ansvar Indledning En afdeling er en sammenslutning af enkeltmedlemmer, støttemedlemmer og kollektive medlemmer. En afdeling kan dække to eller flere kommuner
Læs merePraktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15
Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen
Læs mereP0 erfaringsopsamling
Program P0 erfaringsopsamling 8.15: Introduktion 9.00: Erfaringsudveksling i tværgrupper 11.00: Poster session i seminarrummet 11.45: Hvordan skriver man en procesanalyse? Efterfølgende skriver grupperne
Læs mereRelationsarbejde på Vejrup skole
Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er
Læs mere1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?
1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereGruppebaseret projekteksamen på SUND
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereRessourcen: Projektstyring
Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs merePÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG
PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.
Læs mereOpfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016
1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,
Læs mereEvaluering af din kliniske undervisningsperiode
Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering
Læs mereVORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mere3. Hvilken arbejdsform synes I, at I får mest ud af? Og hvorfor? (fx PBLøvelser. forelæsning.
Mundtlig evaluering modul 3.1 SOB15 basisgruppe 1 1. Hvordan oplever I at have opnået modulets/semesterets læringsudbytte? (læringsudbyttet findes frem) Umiddelbart fyldestgørende, til trods for at der
Læs mereOpfølgning på evaluering af :
Opfølgning på evaluering af : Modul 12 / forår 2016; HOLD 13II ABCD; opgjort august 2016 Evalueringens grundlag - svarprocent Skemaet er udsendt til 121 studerende 102 har helt eller delvist gennemført,
Læs mereKompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer
Årsplan i faget dansk for 8. klasse, 2019-20. Trelleborg Friskole. Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Læsning Fremstilling Fortolkning Eleven kan styre og regulere sin læseproces
Læs mereSamarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder
amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer
Læs mereGruppe: 2 Hold: MulB Årgang 2013 Lærere: Merete Geldermann Lützen & Jesper Hinchely
Bannerpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/bannerpage/ Landingpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/ René Skovgaard Andersen cph-ra73@cphbusiness.dk Stig Hamborg Nielsen cph-sn9@cphbusiness.dk
Læs mereSlutevalueringen dokumenterer desuden, at evalueringen er foretaget
Retningslinjer for evaluering af undervisning 3. udgave. Formål Evaluering af undervisningen består af to typer med hver sit formål. Midtvejsevaluering Evalueringen har til formål: Slutevaluering at sikre
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereVEJLEDNING TIL STUDERENDE. Samarbejde i grupper. Hvordan får vi gruppearbejdet til at lykkes?
VEJLEDNING TIL STUDERENDE Samarbejde i grupper Hvordan får vi gruppearbejdet til at lykkes? Januar 2018 1. Formålet med at arbejde i grupper Det er et krav, at alle sundhedsprofessionelle skal have gode
Læs mereHåndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København
Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereplaymaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Læs mereAssertiv kommunikation
Assertiv kommunikation Assertiv kommunikation Få dine budskaber ud med respekt for dig selv og andre Mere energi og større gennemslagskraft i kommunikationen Går dit budskab ikke altid igennem? Og bliver
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mere3. og 4. årgang evaluering af praktik
3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mere