ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE
|
|
|
- Maja Bonde
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014
2 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde. Via læsning, erfaringer og foredrag har vi samlet følgende materiale som værende gode argumenter og inspiration for teamsamarbejdet. Ordet team dækker noget forskelligt på skolerne - nogle steder er lærerne organiseret i afdelingsteam, andre steder i årgangsteam og atter andre i klasseteam - og er et fagteam også at betragte som teamsamarbejde? Sæt selv jeres betegnelse ind Undervisningsministeriets publikation Fra teamsamarbejde til teamlæring 2002 definerer teamsamarbejdet som Et længerevarende og forpligtende samarbejde, hvor en gruppe af lærere ud fra en klart defineret målsætning og en række tilhørende aktiviteter arbejder med elevernes faglige og personlige læreprocesser, ligesom teamet af lærere bevidst arbejder med egen kultur og indbyrdes relationer. Gennem de sidste par år har AHL hørt fra medlemmer, at teamsamarbejdet til tider er svært og utilfredsstillende, men også udfordrende og mægtigt givende. Enelærerens tid er forbi, og teamsamarbejdet skal fungere. Derfor er det vigtigt, at der på skolen udarbejdes retningslinjer for teamdannelser og for, hvordan lærerteams skal handle i forbindelse med opståede samarbejdsproblemer. 2
3 Alle lærere i Allerød og Hørsholm arbejder i selvstyrende teams Begrebet selvstyre er relateret til det pædagogiske råderum, der gives teamet i forbindelse med undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse, efterbehandling og evaluering. Teamet fordeler opgaver og ansvar imellem sig og udøver i øvrigt den kompetence, der er tillagt dem, og fastsætter selv den konkrete tilrettelæggelse af deres arbejde inden for deres professionelle råderum. Da arbejdet beregnes som en årsnorm, giver tilrettelæggelsen af arbejdet mulighed for en langt større fleksibilitet i den enkeltes arbejdstid. At være en del af et team stiller krav til den enkelte og forudsætter: At den enkelte har ansvarsfølelse, der omfatter mere end den pågældendes eget arbejde At problemer opfattes som vores og ikke som mine eller dine At den enkelte selv følger med i de andres arbejde for at kunne drage nytte af det At man selv beder om hjælp, selv søger assistance At man kan acceptere andres henvendelser, kritik og forslag At den fælles ansvarlighed for teamet indebærer gensidig undervisning og læring Et selvstyrende team er en gruppe af lærere og eventuelt børnehaveklasseledere, der inden for de givne rammer og i samarbejde med skolens ledelse har råderet over undervisningen. 3
4 Fordele ved det forpligtende teamarbejde Det dyberegående kollegiale samarbejde, som teamorganiseringen omfatter, åbner en vifte af muligheder for den enkelte medarbejder fx: Oplevelse af et godt og nært arbejdsfællesskab Positiv indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø Fælles refleksion og udvikling både fagfagligt og pædagogiskfagligt Aflastning og reducering af det mentale pres, der ellers ofte ligger på den enkelte lærer/pædagog Væsentlig kilde til reduktion af psykiske belastninger Fælles ansvar om skole-hjemsamarbejdet, herunder vanskelige samtaler Bedre mulighed for fordybelse for både børn og voksne Elevernes læringsaktiviteter kan tilrettelægges på større eller mindre hold inden for den enkelte klasse eller på tværs af årgangen Muligheder for undervisningsdifferentiering øges Reelt professionelt samarbejde om den pædagogiske planlægning og evt. gennemførelse Åben dialog udvikles De nære relationer til andre mennesker er kilde til personlig vækst samt glæde og meningsfuldhed Eleverne oplever et team af forskellige voksne mennesker, der professionelt arbejder sammen. 4
5 Indhold og struktur af teammøderne Samarbejde mellem mennesker sker på mange forskellige måder og niveauer. Det er væsentligt, at der er aftalt en fælles platform og struktur for samarbejdet. Teamet skal være et sted, hvor den enkelte kan føle sig tryg nok til at tydeliggøre egne forventninger til det fælles arbejde og samtidig få indsigt i andres. Her drejer det sig både om værdier, forventninger og holdninger til pædagogik, til arbejdsformer, til hinanden som mennesker og til skolens udvikling som helhed. Erfaringsmæssigt viser det sig, at dér hvor tingene rykker for alvor, er i de team, hvor man begynder at åbne for disse drøftelser og viser tilsvarende mod til at gå tæt på hinanden i en takt, der er tilpasset kulturen. Teamets løbende drøftelser af indhold, struktur og proces giver et godt grundlag for en konstruktiv udvikling. Teamets funktion i praksis er bestemt af, at teamstrukturen, opgavernes indhold og formen på arbejdsprocessen spiller godt sammen. For at kunne få overblik over status og udvikling af teamarbejdet er det vigtigt at se på de tre elementer hver for sig, men også på samspillet mellem disse. Overordnet handler indholdet af teamsamarbejdet om, hvad det giver mening for teamet at samarbejde om. Den drøftelse i teamet er vigtig. For de fleste team vil det centrale være undervisningen med planlægning, evaluering og målsætning som omdrejningspunkt. Strukturen i teamet handler om, hvornår og hvordan man mødes i teamet. Processen og relationerne i teamet kan forekomme som det sværeste element at håndtere. 5
6 Roller og ressourcer i teamet Ethvert team består af en række fagligt kompetente personer. Men et teams medlemmer besidder desuden nogle færdigheder, som har betydning for, hvordan samarbejdet i teamet fungerer. I team, hvor evnen til samarbejde, kommunikation og planlægning er nøglefærdigheder, er det vigtigt at sammensætte teamene, således at de omfatter forskellige personligheder. Så udover de faglige kompetencer er det vigtigt for et effektivt samarbejde, at teamet består af mennesker med forskellige personlige kompetencer og behov, og at disse forskelle er erkendte. Ofte er team på en skole ikke sammensat ud fra, hvilke samarbejdskompetencer eller behov de enkelte teammedlemmer besidder. Derfor vil det ofte gavne samarbejdet at sætte fokus på de forskellige roller og ressourcer, teamet som helhed besidder. Et team, som sætter fokus på, hvilke roller og ressourcer teamet omfatter, vil kunne opleve et styrket og mere effektivt samarbejde. Når et team skal løse en opgave sammen, vil de forskellige teammedlemmer indtage én eller evt. flere roller. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en person både tager og får roller. Det er de forskellige roller i teamet i samspil, der udgør teamets samlede samarbejdsressource. Hvis rollefordelingen sker tilfældigt, vil nogle personers ressourcer ikke blive udnyttet optimalt. Men det er ikke ensbetydende med, at det er de roller disse personer fungerer bedst i, eller at det er det mest optimale i forhold til teamets samarbejde. Det er vigtigt at udnytte hvert teammedlems ressourcer bedst muligt både set i forhold til den enkeltes egne behov og set i forhold til de samlede behov for teamets samarbejde. 6
7 En god arbejdsgang Beslut først: teamorganisering, evt. teamledelse mødefrekvens, mødeledelse dagsorden, referat, m.v. redskaber for planlægning evaluering af elevernes læring og undervisning metoder og arbejdsformer for faglig udvikling og samarbejde Diskuter dernæst: procesarbejdet udvikling af teamets refleksion og interne kommunikation afklaring og justering af roller og gensidige forventninger bearbejdning af interne konflikter og kollegiale magtpositioner Husk også: samarbejde om elever undervisningsforløb og udvikling af undervisningspraksis fleksibel planlægning arbejdsdeling kollegial faglig sparring og kollegial supervision 5 vigtige spørgsmål at stille sig før et møde Hvad skal vi tale om? Hvorfor skal vi tale om det? Hvordan skal vi tale om det? Hvor længe skal vi tale om det? Hvem afslutter og følger op på det, som vi har talt om? Læs mere om Møder, der skaber klarhed BAR/ tema Stress på vor hjemmeside under undervisning. 7
8 Udfordringer ved det forpligtende teamarbejde Der er flere om at sætte dagsordenen, så samarbejdsformen skal struktureres Erfaringer, ideer og ambitioner skal gå op i en højere enhed Samarbejdsredskaber og -struktur tilpasses hvert enkelt team Flere kollegers skepsis ved ændring af arbejdets organisering Ingen enkle løsninger Teamets medlemmer forventes at deltage i åben dialog Teamets arbejde skal give mere psykisk energi og arbejdsglæde, end det tager. Hyppigt sete forhindringer for det gode teamarbejde Mangel på fælles mål i skoledistriktet vedr. teamsamarbejde Mangel på klarhed om teamkoordinatorens rolle og opgaver Mangel på klarhed om ledelsens rolle i forhold til teamarbejdet Mangel på kvalifikationer til at tackle teamarbejdet Mangel på engagement i forhold til teamarbejde Mangel på struktur i teamarbejde Tilfældig sammensætning af team Mangel på forventningsafstemning blandt teamets medlemmer. Vi henviser til Allerød - Hørsholm Lærerforenings hjemmeside, hvor I kan læse mere om teamsamarbejdet, og hvor der ligger link til ideer samlet fra de forskellige skoler. Vi opfordrer teams/skoler til fortsat at maile os gode ideer, så vi hermed får oprettet en vidensbank om teamsamarbejde. God fornøjelse med det videre teamsamarbejde fra Allerød - Hørsholm Lærerforening. Kærvej 8, 3450 Allerød
Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole
Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier
Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen
Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Rammebetingelser for teamsamarbejde Skolen udarbejder egne rammer for teamsamarbejde, som skal være v klart defineret og anerkendt. Rammerne skal indeholde: Etiske
TEAM - I UDVIKLING - NÅR DET ER MERE END SAMARBEJDE..
TEAM - I UDVIKLING - NÅR DET ER MERE END SAMARBEJDE.. Opgave Hvorfor er det egentlig, at vi vil eller allerede organiserer os i teams på skolen? Dagsprogram Team-baggrund Teamniveauer Synergi og læring
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Teamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Fælles forståelse af lærernes arbejdstid
Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for
Lokal arbejdstidsaftale for skoleåret
Lokal arbejdstidsaftale for skoleåret 2013-2014 Aftalen er indgået mellem Hørsholm Kommune og Danmarks Lærerforening, Kreds 29 på baggrund af Aftale om arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere i
Kompetenceprofil og udviklingsplan
profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at
Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Uddannelsesplan Dronninglund Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer.
Uddannelsesplan Dronninglund Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer. Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så de
Teamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2.
Teamorganisering En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser Temaeftermiddag d. 2. maj, 2012 Hvad er meningen? Skolens leder sammensætter for hvert grundforløbsklasse
Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence
Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk
Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence
Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk
Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014
Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse
Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:
Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,
Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds,
Værdigrundlag for samarbejde mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, BUPL, FOA og Fagenheden Skole Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Værdier... 3 Ordentlighed... 3 Fællesskab...
4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Skoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål
SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Allerød Lærerforening
Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team
DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus)
VUC Erhverv Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus) Arbejdet med anerkendelse tager udgangspunkt i evnen til at se og handle ud fra tingene, som de er. Derfor er anerkendende kommunikation
Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen
Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere
Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport lærere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse EVA gennemførte
Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder
Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder Kære medlem af Ishøj Lærerkreds Ishøj, april 2015 Lov 409 er stadig gældende, hvorfor der stadig ikke,
Den teamorganiserede undervisning
Den teamorganiserede undervisning Danskuddannelse til voksne udlændinge April 2005 Den teamorganiserede undervisning Danskuddannelse for voksne udlændinge April 2005 Den teamorganiserede undervisning Danskuddannelse
Temaaften om status og udvikling
Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling
PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Teams der vinder! - Samarbejde, der rykker
Teams der vinder! - Samarbejde, der rykker De gør de på håndboldlandsholdet. De gør det i guldkajakken. Og de gør det mange andre steder i sportens verden de vinder ved at samarbejde effektivt. De udnytter
PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.
MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece
Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007
Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin
Mellem lighed og ledelse
Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts
Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?
Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer
1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Ny Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012
Ny Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012 1 Indholdsmæssige udfordringer Bedre resultater (95% målsætning mv.) Styrket effektivitet Stærkere fokus på den enkeltes resultater Inkludere
EVA s personalepolitik
EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA
Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde
Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse
1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget
Team/AtS Tjek på teamet Side 1 Tjek på teamet er et teamudviklingsværktøj lavet med det formål at hjælpe team til at blive mere velfungerende og effektive. Med Tjek på teamet kan team og teamleder afklare
Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler
Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,
Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18
Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18 Indledning Dette dokument er udarbejdet med afsæt i Lov 409 (LBK nr. 409 af 26/04/2013), overenskomst mellem
Mønsted Skole & Den samdrevne institution i Sparkær. Sammen er vi et hak bedre! -håndbog for selvstyrende teamarbejde på Mønsted/Sparkær skole
-håndbog for selvstyrende teamarbejde på Mønsted/Sparkær skole Sammen er vi et hak bedre! Mønsted Skole & Den samdrevne institution i Sparkær Version 2.1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse/Vision...
Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Workshop om Stressforebyggelse.
Workshop om Stressforebyggelse www.stressfrihverdag.dk/forebyg-stress Plan Om de 10 værktøjer Smagsprøve på et værktøj Spørgsmål og dialog Lad os gå stille og roligt frem, Vi når det vi når Stressforebyggelsen
INSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER
FOKUSSAMTALE INSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER Teamet er centrum for arbejdet med at skabe virkningsfulde og synlige resultater
Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Teamstruktur og netværksledelse - Lemvig Kommune 2014
Teamstruktur og netværksledelse - Lemvig Kommune 2014 Om mig Henrik Schelde Andersen Chefkonsulent COK hsa@cok.dk, 21 56 01 56 Formål Hvorfor? Teamstruktur og netværksledelse Skærpe fokus på ledelse af
Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE
Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet
Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Forståelsespapir for skoleåret 2015/16
Indledende bemærkninger: Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 Nærværende Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 er første skridt på vejen mod endnu bedre samarbejde mellem Vordingborg Kommune og Kreds
Koncern Personalepolitik
Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til
Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold.
HOLMEGÅRDSPARKEN MÅL & VÆRDIER Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold. Forudsætningen for Det gode plejehjemsophold er at alle arbejder for målsætningen
Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:
Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;
1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Uddannelsesplan Brårup Skole
Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Brårup Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor
Inkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
TJEK PÅ TEAMET TJEK PÅ TEAMET ER ET TEAMUDVIKLINGSVÆRKTØJ LAVET MED DET FORMÅL AT HJÆLPE TEAMS TIL AT BLIVE MERE VELFUNGERENDE OG EFFEKTIVE.
TJEK PÅ TEAMET TJEK PÅ TEAMET ER ET TEAMUDVIKLINGSVÆRKTØJ LAVET MED DET FORMÅL AT HJÆLPE TEAMS TIL AT BLIVE MERE VELFUNGERENDE OG EFFEKTIVE. WWW.ATTRACTOR.DK TJEK PÅ TEAMET ER ET TEAMUDVIKLINGS- VÆRKTØJ
Personalepolitik. Frederikssund kommune
Personalepolitik Frederikssund kommune Vi har fokus på opgaven I Frederikssund Kommune er vi ca. 4.500 medarbejdere og ledere, der skal samarbejde om at løse opgaverne professionelt og samtidigt arbejde
HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF
HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige
praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet
Spørgeskemaundersøgelse - II del - i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Anden del sætter fokus på: Din arbejdsuge Din kompetenceudvikling Din skole Hensigten med denne
Skole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Pædagogisk ledelse i praksis. Lederens kommunikation er afgørende for, at skolens strategier udleves
Lederens kommunikation er afgørende for, at skolens strategier udleves Poul Sørensen - EUC Sjælland poso@eucsj.dk Jeg vil gerne inviterer til dialog så bryd gerne ind og kom med jeres erfaringer og input
T eamarbejde. i sk len
T eamarbejde i sk len p s y k i s k a r b e j d s m i l j ø p å s k o l e r K R O G H S F O R L A G Teamarbejde i skolen 2004 Branchearbejdsmiljørådet, Undervisning & Forskning, BAR U&F H.C. Andersens
Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn
Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 En læringsforståelse Hvad skal der til
På vej mod folkeskolereformen marts 2014
Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK
Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold
2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune
2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for
Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
FAGLIG LEDELSE OG STYRING
FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION
2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger
Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg
Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg 1 Indledning Denne kvalitetsaftale fastsætter fælles retningslinjer for, hvordan praktikforløb for elever på social- og sundhedsuddannelserne
