BYGGERIETS AFGIFTSMÆSSIGE STILLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYGGERIETS AFGIFTSMÆSSIGE STILLING"

Transkript

1 BETÆNKNING OM BYGGERIETS AFGIFTSMÆSSIGE STILLING UNDER EN ENGROSLEDSAFGIFT BETÆNKNING NR

2 Fi **/

3 FORORD Udvalget er nedsat af finansministeren den 2 0. november 1963 med den opgave at undersøge de tekniske muligheder for en omlægning af omsætningsafgiften på byggematerialer dels med henblik på at søge afgiftssystemet gjort mere neutralt over for anvendelsen af mere eller mindre bearbejdede byggematerialer (præfabrikeret contra traditionelt byggeri), dels med henblik på en forenkling af det nuværende godtgørelsessystem. Det blev endvidere pålagt udvalget at undersøge de tekniske muligheder for etablering af en ordning, hvorefter der gives refusion for afgift af materialer, der er anvendt til ombygninger og forbedringer samt reparationsog vedligeholdelsesarbejder på bygninger. Udvalget har følgende sammensætning: Fuldmægtig Poul Antonsen, udpeget af Industriraadet. Ekspeditionssekretær Ove Bang, Finansministeriet. Kontorchef Johs. Bastholm, Finansministeriet. Direktør S. Veng Christensen, udpeget af Den danske Handelsstands Fællesrepræsentation. Kontorchef T. H. Danielsen, udpeget af Entreprenørforeningen. Afdelingschef E. Alban Hansen, Finansministeriet, formand. Ekspeditionssekretær Ove Høeg, udpeget af Handelsministeriet. Arkitekt E. Laugsand, udpeget af Boligministeriet. Kontorchef Paul Lind, udpeget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Isenkræmmer P. Maegård Nielsen, udpeget af Butikshandelens Fællesraad. Fuldmægtig Jens G. Nissen, udpeget af De samvirkende danske Husmandsforeninger.

4 Fuldmægtig J. Broe Pedersen, udpeget af De samvirkende danske Landboforeninger. Direktør M. J. Rosenberg, udpeget af Håndværksrådet. Civilingeniør W. R. Simonsen, udpeget af Boligministeriet. Direktør H. Mygind Sørensen, udpeget af Landbrugsraadet (indtrådte den 7. oktober 1964 i stedet for fuldmægtig A. Vesten Pedersen). Fuldmægtig J. Ekhauge, Finansministeriet, sekretær for udvalget. Udvalget har afholdt 12 møder. Endvidere har et underudvalg, der har undersøgt spørgsmålet om godtgørelse for ombygninger m. v., afholdt 3 møder. Det bemærkes, at betænkningen er udarbejdet inden 1. april 1965, således at der ikke ved de talmæssige oplysninger er taget hensyn til den pr. denne dato stedfundne forhøjelse af afgiftssatsen fra 9 pct. til 12½ pct.

5 5 SAMMENFATNING AF UDVALGETS OVERVEJELSER OG KONKLUSIONER A. De gældende regler. 1. Ifølge bestemmelserne i lov om almindelig omsætningsafgift omfatter afgiftspligten alle varer, der ikke er særligt undtaget. Enhver, der erhvervsmæssigt fremstiller eller driver mellemhandel med afgiftspligtige varer, skal være registreret og svare afgift. Afgiftspligten omfatter ikke bygninger og anden fast ejendom. Heraf følger dels, at der ikke skal betales afgift af handel med fast ejendom, dels, at den, der opfører fast ejendom, ikke skal svare afgift af dette arbejde. Der skal derimod svares afgift af alle materialer, der anvendes til byggeri. Virksomheder, der fremstiller eller bearbejder byggematerialer eller bygningselementer, fabriksmæssigt eller værkstedsmæssigt, skal i overensstemmelse med de almindelige regler om varers afgiftspligt være registrerede for denne fremstilling og svare afgift af de fremstillede eller bearbejdede varer. Dette gælder, uanset om de fremstillede eller bearbejdede materialer m. v. udelukkende anvendes til byggearbejder, som den pågældende virksomhed selv udfører. Afgiften svares af varernes værdi ved udleveringen fra fabrik eller værksted. Denne værdi - salgsprisen eller en på tilsvarende grundlag kalkeleret pris - omfatter foruden de indkøbte materialers værdi også den værdiforøgelse, der tilføres materialerne ved den fabriks- eller værkstedsmæssige bearbejdning. 2. Disse beskatningsregler indebærer, at afgiftsbelastningen på det præfabrikerede byggeri bliver større end afgiftsbelastningen på det traditionelle byggeri.

6 6 Afgiften påhviler som nævnt byggematerialer og bygningselementer i den stand, hvori de forlader fabrik eller værksted, hvorimod den del af byggearbejdet, der udføres på selve byggepladsen, er en afgiftsfri ydelse. Afgiftsbelastningen vil derfor vokse med den grad af præfabrikation, der anvendes, idet præfabrikationen netop er karakteriseret ved, at omkostningerne ved byggeriet flyttes fra byggeplads til værksted eller fabrik. Afgiften påvirker derved konkurrenceforholdene mellem virksomhederne inden for byggesektoren og hæmmer byggeriets rationalisering. Der er på et begrænset område truffet særlige forholdsregler for at afbøde virkningerne af denne ulighed i beskatningen. For visse præfabrikerede bygningselementer af beton, tegl, lamineret træ og stålrør er der således administrativt gennemført en ordning, hvorefter afgiften beregnes med en reduceret sats. Denne afgiftssats er fastsat således, at den i princippet svarer til fuld beskatning af de afgiftspligtige materialer (f. eks. cement og jern), der indgår i de færdige bygningselementer. Særordningen for betonelementer er begrundet i det særlige forhold, at sand, grus og sten, der udgør en væsentlig bestanddel af betonvarer, er undtaget fra afgiftspligten. Afgiftsberegning efter lovens almindelige regler ville stille fabrikationen af betonelementer særlig ugunstigt i forhold til støbning af tilsvarende konstruktioner på selve byggepladsen. For de øvrige bygningselementer, der er omfattet af særordningen, er begrundelsen hovedsagelig, at disse elementer har samme anvendelse som de betonelementer, der omfattes af ordningen, og at de virksomheder, som fremstiller elementerne, derfor på grund af afgiftsforholdene ville blive stillet dårligt i konkurrencen med betonindustrien, såfremt ordningen med reducerede afgiftsprocenter ikke havde omfattet disse andre elementer. Visse andre fag mener stadig at have tilsvarende vanskeligheder. 3. Den gældende ordning indebærer den ulempe, at det ofte volder håndværkerne - navnlig snedker- og tømrervirksomheder - vanskelighed at opgøre værdien ab værksted af de fremstillede eller bearbejdede byggematerialer. Aftalen mellem håndværker og bygherre går normalt ikke ud på, at håndværkeren blot skal levere materialer til byggeriet, men gælder udførelsen af byggearbejdet, herunder levering af de fornødne materialer. Håndværkerens regning omfatter derfor også den afgiftsfri ydelse på selve byggepladsen og indeholder sædvanligvis ingen specifikation af værkstedsarbejde og udearbejde. For at lette bygningshåndværkernes regnskabsførelse og afgiftsberegning er der indført forskellige regnskabsmæssige særordninger. Snedker-

7 7 og tømrervirksomheder kan således få tilladelse til at berigtige den værkstedsmæssige fremstilling på grundlag af de samlede regningsbeløb for det udførte byggearbejde med fradrag af 25 pct. Fradraget svarer til de gennemsnitlige omkostninger, der påløber på selve byggepladsen. Ordningen har ikke kunnet gøres obligatorisk, men er en valgfri mulighed for de pågældende håndværkere. Virksomheder, der vælger denne form for afgiftsberegning, skal anvende metoden på alle nybygnings-, ombygnings- og reparationsarbejder på fast ejendom. 4. I loven om almindelig omsætningsafgift er der givet finansministeren bemyndigelse til efter forhandling med boligministeren at fastsætte regler vedrørende godtgørelse for afgift af materialer, der er anvendt til opførelse af bygninger. Det er som foran nævnt kun byggematerialer, der er afgiftspligtige, men ikke byggearbejdet som sådant. Da det derfor er vanskeligt at opgøre de faktisk erlagte afgiftsbeløb for det enkelte byggearbejde, er godtgørelsesreglerne udformet på en sådan måde, at godtgørelserne i langt det over- 2 vejende antal tilfælde ydes med faste beløb pr. m opført etageareal. For driftsbygninger til landbrug, håndværk og industri er der dog åbnet adgang til godtgørelse af den faktisk erlagte afgift, hvis denne over- 2 stiger et nærmere fastsat beløb pr. m. Pa grund af de nævnte vanskeligheder ved at opgøre den faktisk erlagte afgift er der tillige åbnet mulighed for godtgørelse på grundlag af de samlede håndværkerudgifter ved bygningens opførelse. Godtgørelsen ydes med 4 pct. af håndværkerudgifterne. Godtgørelsesreglerne har givet anledning til kritik. Det har således været kritiseret, at man først opkræver afgift af byggematerialerne og derefter betaler afgiften tilbage. Endvidere har der været anket over, at godtgørelsesreglerne kun omfatter nybyggeri, men ikke ombygning, vedligeholdelse og reparation af bestående ejendomme. Afgiftsbelastningen ved visse former for ombygningsarbejder kan være betydelig.

8 8 B. Udvalgets overvejelser. 1. Udvalget har foretaget en række undersøgelser af de tekniske muligheder for en omlægning af afgiftsreglerne inden for byggesektoren. Man har herved især søgt at finde frem til generelle systemer, der kunne ophæve eller formindske den afgiftsmæssige forskelsbehandling af forskellige byggemetoder og samtidig løse godtgørelsesproblemerne. Udvalget har samtidig haft for øje, at afgiftssystemet bør være indrettet således, at der påføres erhvervslivet mindst muligt besvær. Man finder det endvidere af væsentlig betydning, at afgiftssystemet, hverken i eller uden for byggesektoren, skaber forvridning i konkurrencevilkårene. Udvalgets undersøgelser skal her kort omtales, idet der i øvrigt henvises til de nærmere redegørelser i bilag II. Til brug for udvalgets arbejde har man indhentet oplysninger om byggeriets afgiftsmæssige stilling i andre lande; redegørelser herom findes i bilag IV. 2. Et af de generelle systemer, som udvalget har overvejet, er at undtage alle byggematerialer, herunder bygningselementer, fra afgiftspligten. De på en sådan liste (friliste) optagne varer skulle - uanset anvendelsen - være undtaget fra afgiftspligten på samme måde, som sand, grus og sten efter den gældende oms-lov er undtaget fra afgiftspligten. Frilisten skulle omfatte alle former for byggematerialer og bygningselementer lige fra egentlige råvarer til fuldt færdige bygningsdele og -elementer. Såfremt det var muligt at opstille en udtømmende liste over byggematerialer, der skulle være undtaget fra afgiftspligten, ville den afgiftsmæssige forskelsbehandling af forskellige former for byggeri være bragt til ophør, ligesom godtgørelser til byggeriet ville være overflødige. En friliste af denne karakter ville blive meget omfangsrig, og den måtte - hvis den skulle praktiseres på samme måde i virksomhederne - indeholde en detaljeret beskrivelse af hver enkelt afgiftsfri vare. På grund af det umådelige antal vidt forskelligartede råvarer og forarbejdede dele der anvendes i byggeriet, vil det i praksis være umuligt at opstille en sådan friliste for byggematerialer. Allerede af denne grund må en sådan tanke derfor opgives. 3. Udvalget har endvidere overvejet, om der ville opnås fordele ved at opstille en begrænset friliste over byggematerialer. En sådan liste skulle begrænses til alene at omfatte typiske og let definerbare byggematerialer,

9 9 såsom mursten, tagsten, cement, mørtel, groft tømmer, gulvbrædder, parketstave, bølgeblik, tagpap og andre tilsvarende grove byggematerialer. Som følge af, at mange typiske byggematerialer i vidt omfang anvendes uden for byggesektoren, ville selv en således begrænset friliste imidlertid medføre, at en del af afgiftsfritagelserne ville komme andre områder end byggeriet til gode, samtidig med, at der inden for byggesektoren ville ske en formindskelse og omfordeling af afgiftslempelserne. Lempelserne til nybyggeriet ville blive mindre end de er i dag, til gengæld ville reparations- og vedligeholdelsesarbejder blive begunstiget i forhold til de gældende regler. Opstilling af en sådan liste ville give anledning til stærke interessekonflikter, og frilistens begrænsning til alene at omfatte typiske byggematerialer ville ikke mindske diskriminationen, men tværtimod skabe en forøgelse af diskriminationen mellem traditionelt og præfabrikeret byggeri. For virksomheder, der afsætter byggematerialer, ville en friliste skabe nye regnskabsmæssige problemer; ved enhver fakturering skulle der holdes rede på, om den pågældende vare var omfattet af frilisten. Da en friliste ikke vil kunne give nybyggeriet afgiftslempelse i samme omfang, som gælder i dag, må det forudses, at der vil blive stillet krav om, at frilisten suppleres med en godtgørelsesordning. Skulle dette imødekommes, ville man ikke opnå nogen forenkling, men resultatet ville blive en kombination af fritagelser og godtgørelser, som er væsentligt mere kompliceret end den gældende ordning. 4. Som foran omtalt har man på et stærkt begrænset område (betonelementer m. v. ) afhjulpet diskriminationen imod det præfabrikerede byggeri. Udvalget har undersøgt de tekniske muligheder for at afskaffe den afgiftsmæssige forskelsbehandling af forskellige former for byggeri ved at etablere et system af reducerede beskatningsprocenter for præfabrikerede bygningsdele i almindelighed. Et sådant system måtte i princippet omfatte alle byggematerialer og bygningsdele, som leveres til byggepladsen i mere forarbejdet stand. end det er sædvanligt i traditionelt byggeri. Systemet ville derimod ikke omfatte byggematerialer og bygningsdele i den stand, hvori de normalt tilføres byggepladsen; for disse måtte afgiften berigtiges med lovens almindelige sats.

10 10 For at afskaffe diskriminationen for de varer, der kom ind under systemet, ville det ikke være tilstrækkeligt at fastsætte en enkelt reduceret sats, men varerne måtte opdeles i grupper med varierende afgiftsprocenter afhængig af forarbejdningsgraden. Afgiftsprocenterne måtte fastsættes således, at de var størst for de mindst forarbejdede varer og i øvrigt faldende med varernes forarbejdningsgrad. En fastsættelse af de reducerede afgiftssatser i forhold til forarbejdningsgraden kan imidlertid medføre forskellig afgiftsbelastning for konkurrerende varer af forskellige materialer, og i praksis ville det blive uhyre vanskeligt dels at opstille dels at administrere en opdeling af bygningselementerne på forskellige afgiftssatser. Selv om udvalget ikke vil se bort fra muligheden for at etablere yderligere særordninger for enkelte typer af bygningselementer, finder man ikke, at det ad denne vej er muligt at tilvejebringe en generel løsning af diskriminationsproblemet. Man må i denne forbindelse pege på, at etablering af særordninger for visse bygningselementer i sig selv kan skabe nye forskelle i afgiftsbelastningen over for elementer, der ikke kommer ind under særordningen. 5., Diskriminationen over for det præfabrikerede byggeri skyldes som nævnt det forhold, at der svares afgift af den fremstilling, der sker på fabrik eller værksted, men ikke af den fremstilling, der sker på byggepladsen. Såfremt man gennemførte afgiftspligt for byggevirksomhedernes arbejde på byggepladsen, ville alt byggeri blive beskattet på ensartet måde; afgiften ville blive beregnet af de samlede byggeomkostninger, uanset om en større eller mindre del af arbejdet foregik på byggepladsen. Diskriminationen over for det præfabrikerede byggeri ville hermed være afskaffet. Udvalget har derfor overvejet de tekniske muligheder for at gennemføre et system, hvorefter alt arbejde på fast ejendom i princippet skulle være afgiftspligtigt. Et sådant system vil i det følgende blive betegnet som registreringssystemet. Under registreringssystemet skal alle byggevirksomheder være registrerede og svare afgift af det samlede regningsbeløb for de udførte arbejder på fast ejendom. Man ville herved undgå de vanskeligheder, det nuværende system frembyder med hensyn til opgørelsen af den afgiftspligtige værdi af byggematerialer og bygningselementer, som håndværkere og andre byggevirksomheder fremstiller udelukkende til anvendelse ved egne byggearbejder.

11 11 Systemet forudsætter, at alt arbejde på fast ejendom inddrages under afgiftspligten; således måtte også anlægsarbejder samt reparations- og vedligeholdelsesarbejder på fast ejendom beskattes af det fulde regningsbeløb for det udførte arbejde. Systemet forudsætter endvidere, at de virksomheder, der leverer materialer til bygningshåndværkere m. fl. er registrerede. Det medfører en forøgelse af antallet af registrerede virksomheder med ca bygningshåndværkere og ca byggematerialeleverandører (detailhandlere). Antallet af registrerede virksomheder vil således stige med omkring 50 pct. i forhold til det antal virksomheder, der er registrerede under den nuværende engrosledsafgift. Man skal endvidere gøre opmærksom på, at det for at undgå en besværlig sondring mellem arbejde på fast ejendom og arbejde på løsøre, tillige vil være nødvendigt, at også arbejde på løsøre bliver omfattet af afgiftspligten. Afgiftspligt for arbejdsydelser på varer vil imidlertid meget dårligt kunne indpasses i et system, hvor afgiften opkræves i engrosleddet. 6. Udvalget har overvejet, om det i et system, hvor byggearbejdet i princippet er afgiftspligtigt, ville være muligt helt eller delvis at erstatte godtgørelse til byggeriet med regler om undtagelser fra afgiftspligten for visse former for byggeri. For de byggearbejder, der nu er omfattet af godtgørelsesreglerne, skulle byggevirksomhederne i så fald undlade opkrævning og indbetaling af afgift af såvel de anvendte materialer som af arbejdsydelser ved opførelse af bygningerne. Der vil imidlertid i forbindelse med de fleste byggearbejder blive udført anlægsarbejder og installation af inventar og driftsmidler, for hvilke der ikke efter de gældende regler vil kunne ydes afgiftsgodtgørelse eller afgiftsfritagelse. Disse arbejder skulle byggevirksomheden altså i givet fald til brug for afgiftsberegningen udskille fra det samlede regningsbeløb. Grænsen mellem på den ene side bygninger og sædvanligt bygningstilbehør og på den anden side anlægsarbejder og driftsmiddelinstallationer er så flydende, at den næppe kunne fastlægges efter så klare retningslinier, at bygningshåndværkerne ville være i stand til selv at foretage en sondring mellem den afgiftsfrie og den afgiftspligtige del af den pågældende entreprise. Kun hvor det drejer sig om boligbyggeri eller almindeligt kontorbyggeri ville det måske være muligt at fastsætte så klare regler for, hvad der hører med til selve bygningen, at man kunne overlade til virksomhederne selv at administrere en fritagelsesordning.

12 12 Der er således adskilligt, der taler for, at lettelserne for byggeriet i et registreringssystem måtte fortsættes som et godtgørelsessystem. 7. Da registreringssystemet vil medføre en hårdere beskatning af de bygge- og anlægsarbejder, som ikke bliver omfattet af fritagelses- eller godtgørelsesordninger, har man overvejet mulighederne for at fastsætte en reduceret afgiftsprocent for arbejde på fast ejendom. En reduceret beskatning af arbejde på fast ejendom forudsætter imidlertid ligesom de ovenfor omtalte fritagelsesordninger, at det er muligt på en enkelt og klar måde at fastsætte, hvad der kunne betragtes som arbejde på fast ejendom og tilbehør hertil, og hvad der skulle betragtes som arbejde på løsøre. Reglerne måtte fastsættes således, at bygningshåndværkerne selv kunne praktisere afgrænsningen. Den reducerede beskatning ville i givet fald kun omfatte de af bygningshåndværkerne i forbindelse med arbejde på fast ejendom anvendte varer og materialer, men ikke de varer, som en bygherre selv indkøbte. Et system med reduceret beskatning af arbejde på fast ejendom ville derfor medføre diskrimination over for de materialeleverandører, der ikke selv monterer varerne. 8. I det ovenfor omtalte system forudsatte man, at alt arbejde på fast ejendom skulle være afgiftspligtigt. Udvalget har også undersøgt mulighederne for etablering af et system, hvor arbejdet på byggepladsen ligesom efter den nuværende ordning skulle være fritaget for afgift, men hvor byggevirksomhederne skulle have bevilling til at købe materialer afgiftsfrit og anvende disse uden afgiftsberigtigelse til arbejder på fast ejendom eller i hvert fald til visse byggearbejder (bevillingssystemet). Hvis bevillinger af denne karakter kom til at omfatte enhver form for arbejde på fast ejendom, ville diskriminationen mod det præfabrikerede byggeri være afskaffet og godtgørelsesordningerne blive overflødige. Også dette system forudsætter, at det er muligt at give en så klar definition af bevillingernes omfang (arbejde på fast ejendom), at virksomhederne i praktisk taget alle tilfælde med sikkerhed selv kan bedømme, om et bestemt arbejde falder ind under bevillingen. Der findes ikke i dansk ret lovbestemmelser vedrørende begrebet fast ejendom, der opfylder dette krav om klarhed og enkelthed.

13 13 Under hensyn til de mange afgrænsningsproblemer, der vil opstå med hensyn til sondringen mellem fast ejendom og løsøre, er udvalget af den opfattelse, at det er meget vanskeligt at fastsætte regler, der kan danne grundlag for bygningshåndværkernes praktisering af bevillingssystemet. Systemet må derfor allerede af denne grund stærkt frarådes. 9. Udvalget har endvidere undersøgt, om det vil være muligt at etablere et system, der var begrænset på en sådan måde, at bevillingerne alene skulle omfatte sådanne byggearbejder, der er berettiget til godtgørelse under den gældende ordning, d. v. s. nybyggeri - eventuelt tillige visse ombygningsarbejder. Også her støder man imidlertid på vanskeligheder ved i praksis at foretage en afgrænsning mellem arbejde på fast ejendom og arbejde på løsøre og mellem forskellige former for fast ejendom. Kun hvor det drejer sig om boligbyggeri og almindeligt kontorbyggeri, foreligger der måske mulighed for at fastsætte så klare regler for, hvad der hører med til selve bygningen, at man kunne overlade til virksomhederne selv at administrere en fritagelsesordning. Kriterier for hvilke ombygningsarbejder en håndværker kunne udføre med ubeskattede materialer, ville det ligeledes være umuligt at opstille. Forskellen mellem det begrænsede bevillingssystem og et registreringssystem med fritagelser i et tilsvarende omfang, jfr. foran under punkt 6, ville alene vise sig i den forskellige afgiftsberigtigelse af de byggearbejder, der ikke kunne udføres afgiftsfrit. Under registreringssystemet er det håndværkernes samlede regninger, der er grundlag for afgiftsberigtigelsen af de ikke afgiftsfritagne byggearbejder, hvorimod det under det begrænsede bevillingssystem kun er de anvendte materialer, der skal afgiftsberigtiges i de tilfælde, hvor bevillingen ikke kan anvendes. For de ikke fritagne bygge- og anlægsarbejder ville bevillingssystemet derfor ikke medføre en afskaffelse af den bestående diskrimination over for præfabrikationen. Det forhold, at afgiftspligten - som under den bestående ordning - knyttes til materialerne, medfører som tidligere omtalt vanskeligheder med opgørelse af den afgiftspligtige værdi, idet denne ikke fremgår af en aktuel transaktion mellem håndværkeren og bygherren. Under et begrænset bevillingssystem ville bygningshåndværkernes regnskabsmæssige vanskeligheder endog blive større end tilfældet er under den gældende ordning.

14 14 Bevillingssystemet ville ligesom registreringssystemet medføre, at et stort antal materialeleverandører (isenkræmmere m. fl. ) måtte registreres, idet bevillingshaverne måtte have adgang til at indkøbe alle materialer i ubeskattet stand. Under et bevillingssystem måtte godtgørelse af afgift for de byggerier, der ikke var omfattet af bevillingerne, ligesom under den nugældende ordning ydes som en standardgodtgørelse på grundlag af etagearealets størrelse eller med en vis procentdel af håndværkerudgifterne, idet det ligesom nu sjældent ville være muligt at opgøre de faktisk erlagte afgiftsbeløb. 10. Da det viste sig, at det ville være forbundet med store praktiske vanskeligheder og ulemper for erhvervslivet at praktisere et bevillingssystem af den ovenfor omtalte karakter, har udvalget undersøgt, om man kunne løse problemerne ved at udstede bevillinger til bygherrer til afgiftsfrit indkøb af byggematerialer til konkrete bygningsarbejder, som forud var anerkendt af toldvæsenet som godtgørelsesberettigede. Den vanskelige bestemmelse af, hvad der kan anvendes afgiftsfrit, og hvad der skal beskattes, skulle således i det væsentlige overlades til toldkamrene. I forbindelse med sådanne konkrete bevillinger vil imidlertid opstå en række vanskeligheder og ulemper af samme karakter, som blev påpeget i forbindelse med de foran omtalte systemer. Det vil endvidere ligesom de foran omtalte registrerings- og bevillingssystemer forudsætte, at samtlige leverandører af byggematerialer registreres for at kunne levere afgiftsfrit. Hertil kommer, at systemet ville medføre en betragtelig meradministration for erhvervslivet derved, at udstedelsen af og kontrollen med bevillingerne måtte hvile på stærkt specificerede opgørelser eller fakturaer. Endvidere ville systemet medføre en forøgelse af den offentlige administration, idet toldkamrene måtte realitetsbehandle hver enkelt bevillingssag, hvorimod man under den gældende ordning kan anvise langt det største antal af godtgørelsesandragender til udbetaling med standardbeløb 2 pr. m alene pa grundlag af etagearealet. 11. Udvalget har foretaget en speciel undersøgelse af materialeforhandlernes afgiftsmæssige problemer såvel under den gældende ordning som under de systemer vedrørende byggesektorens afgiftsmæssige placering, som er omtalt i de foregående punkter.

15 15 Forhandlernes afgiftsmæssige problemer vil i det store og hele være de samme, uanset hvordan reglerne vedrørende byggeriets placering under loven om almindelig omsætningsafgift udformes. Dette hænger sammen med, at problemerne i virkeligheden ikke hidrører fra udformningen af reglerne vedrørende byggesektorens afgiftsmæssige stilling, men skyldes, at den gældende omsætningsafgift er en engrosledsafgift. Problemerne opstår under engrosledsafgiften, fordi der ikke inden for handelen eksisterer den klare opdeling mellem engros- og detailvirksomheder, som engrosledsafgiften egentlig forudsætter. 12. Udvalget har endvidere foretaget en speciel undersøgelse af mulighederne for under det gældende afgiftssystem at yde godtgørelse til visse ombygninger. Det er herunder undersøgt, hvorvidt administrationen af godtgørelse for ombygningsarbejder kan ske på grundlag af et system, hvorefter afgiftsgodtgørelserne knyttes til ligningsmyndighedernes kontrol med skatteydernes selvangivne indkomst og formue. Efter bestemmelserne for opgørelse af den skattepligtige indkomst kan udgifter til ombygning af fast ejendom ikke regnes som driftsomkostning og derfor ikke fradrages ved indkomstens opgørelse. Udgifterne til ombygning skal som en udgift til forbedring af ejendommen medregnes på kapitalkontoen (aktiveres). Tanken var herefter, at der skulle ydes afgiftsgodtgørelse med en vis procent af det beløb, som ved den årlige skatteligning ikke var godkendt som fradragsberettiget vedligeholdelsesudgift, men aktiveret i regnskabet. Det beløb, som således vil kunne oplyses af de skattelignende myndigheder, kan imidlertid i mange tilfælde ikke direkte anvendes som grundlag for beregningen af godtgørelsen. Der må derfor i mange tilfælde foretages en nærmere undersøgelse af godtgørelsesandragendet, og det skitserede system indebærer i øvrigt andre ulemper. Der vil derfor ikke ad denne vej kunne opnås administrative fordele i forhold til et godtgørelsessystem, der er udformet efter tilsvarende retningslinier som det for nybyggeriet allerede gældende. 13. Man finder det teknisk muligt at udvide det gældende godtgørelsessystem til også at omfatte visse ombygninger. Såfremt dette skal kunne ske inden for rammerne af det eksisterende administrative apparat, vil det være nødvendigt at begrænse udvidelsen

16 16 til at gælde egentlige ombygningsarbejder af væsentligt omfang af driftsbygninger til brug for landbrug, industri og håndværk. Derimod vil det ikke være praktisk gennemførligt at yde godtgørelse for alle slags ombygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder. Det vil ikke som for nybyggeriet være muligt at yde godtgørelsen 2 for ombygningsarbejder med standardbeløb pr. m etageareal, og heller ikke en godtgørelse af de faktisk betalte afgiftsbeløb vil kunne praktiseres. Derimod mener udvalget, at godtgørelsen vil kunne ydes med en nærmere fastsat procent af de samlede håndværkerudgifter ved ombygningsarbejdet. C. Udvalgets konklusioner. Efter de foretagne undersøgelser af de tekniske muligheder for en omlægning af afgiftsreglerne inden for byggesektoren mener udvalget at måtte konstatere, at der ikke inden for den bestående engrosledsafgifts rammer findes nogen udvej for at afskaffe den afgiftsmæssige diskrimination mellem traditionelt byggeri på den ene side og mere eller mindre præfabrikeret byggeri på den anden side. Det kan fastslås, at denne forskelsbehandling er uløseligt forbundet med et system, hvor afgiften alene er knyttet til byggematerialerne, medens arbejdet ved selve opførelsen af fast ejendom er en afgiftsfri ydelse. Det må erkendes, at den nuværende afgiftsform volder visse kategorier af bygningshåndværkere vanskeligheder i regnskabsmæssig henseende, men det må samtidig påpeges, at der ikke er nogen mulighed for at mindske disse vanskeligheder, så længe der i afgiftsmæssig henseende er forskel på, om et arbejde udføres på byggepladsen eller på fabrik og værksted. For at løse diskriminationsproblemet må man enten frigøre byggematerialerne fra afgiften eller inddrage hele byggevirksomheden - altså også den del af arbejdet, der udføres på byggepladsen - under afgiftspligten. Tanken om at frigøre byggematerialer fra afgiften har imidlertid måttet opgives. Det har således måttet konstateres, at det er umuligt at opstille en tilfredsstillende friliste over byggematerialer. Det har endvidere måttet konstateres, at en frigørelse fra afgiften derved, at byggevirksomhederne fik bevilling til afgiftsfri anvendelse af byggematerialer, van-

17 17 skeligt kan praktiseres og i bedste fald ville betyde en forøgelse af de regnskabsmæssige problemer, som allerede den gældende afgiftsordning for byggeriet medfører for bygningshåndværkerne. En inddragelse under afgiftspligten af hele byggevirksomheden er efter udvalgets opfattelse den løsning, som bedst vil kunne tilgodese byggesektorens interesser. Ved at udvide afgiftspligten til at omfatte alle former for bygge- og anlægsvirksomhed ville man således have tilvejebragt en fuldstændig ensartet afgiftsbelastning af alle former for byggeri og dermed have ophævet den tendens til forvridning af konkurrencen, som den nuværende omsætningsafgift giver anledning til. Man ville tillige få en ordning, der var enkel at administrere såvel for byggevirksomhederne som for myndighederne. Det beløb, hvoraf afgiften skulle beregnes, ville være håndværkerens samlede regning til bygherren. Systemet forudsætter imidlertid dels, at bygningshåndværkerne kan indkøbe materialerne uden afgift, dels at arbejdsydelser på varer ligesom arbejdsydelser på fast ejendom bliver afgiftspligtige. Ingen af disse forudsætninger kan opfyldes under en engrosledsafgift. Håndværkerne foretager i betydelig udstrækning indkøb gennem detailhandlere, der ikke er registrerede, og derfor selv indkøber materialer i beskattet stand. Disse detailhandlere er derfor ikke i stand til at levere håndværkerne materialer uden afgift. De vil heller ikke kunne oplyse håndværkerne om den ved indkøbet erlagte afgift, idet dette dels ville være praktisk uoverkommeligt, dels ville give kunderne oplysning om handelsavancen. Afgift af arbejdsydelser på varer kan ikke med rimelighed praktiseres under engrosledsafgiften, da mange af de arbejdsydelser, som i givet fald skulle være afgiftspligtige, præsteres af virksomheder, der ikke er registrerede under dette system. Tilsvarende vanskeligheder ville ikke forekomme under en detailledsafgift eller under en merværdiafgift, der omfattede alle produktionsog handelsled. Udvalget er opmærksom på, at bygge- og anlægsarbejder herunder reparation og vedligeholdelse ville blive hårdere afgiftsbelastet end tilfældet er nu, såfremt ikke alene de anvendte materialer, men også arbejdet på byggepladserne bliver omfattet af afgiftspligten. Gennemføres et sådant system, kan det derfor blive nødvendigt, at der gives godtgørelser til byggeriet efter højere satser, end tilfældet er idag, og at man for erhvervs-

18 18 mæssige investeringer i faste anlæg giver godtgørelser i videre omfang, end tilfældet er efter nuværende praksis. Udvalget finder, at merværdiafgiften - som udvalget i øvrigt ikke skal tage stilling til - i så henseende indebærer væsentlige praktiske fordele. Udvalget finder det teknisk muligt inden for den gældende afgiftslovs rammer at gennemføre en ordning, hvorefter der kan ydes godtgørelse for afgift af materialer, der anvendes ved ombygningsarbejder af et vist omfang på erhvervslivets driftsbygninger. Godtgørelserne vil kunne ydes som en nærmere fastsat procent af håndværkerudgifterne ved ombygningsarbejdet. Det vil derimod ikke være teknisk muligt at gennemføre en tilsvarende godtgørelsesordning for reparations- og vedligeholdelsesarbejder. Poul Antonsen Ove Bang Johs. Bastholm S. Veng Christensen T. H. Danielsen E. Alban Hansen Ove Høeg E. Laugsand Paul Lind Maegård Nielsen Jens G. Nissen J. Broe Pedersen M. J. Rosenberg W. R. Simonsen H. Mygind Sørensen /j. Ekhauge

19 19 Bilag I DE GÆLDENDE REGLER OG DERES BAGGRUND A. Afgiftspligt og reg i s t rer ings f o rho 1d. Byggematerialers afgiftspligt. 1. Ifølge bestemmelserne i lov om almindelig omsætningsafgift (lov nr. 211 af 16. juni 1962 som ændret ved lov nr. 391 af 11. december 1963) omfatter afgiftspligten alle nye og brugte varer, medmindre de udtrykkeligt er nævnt som afgiftsfri ifølge loven; dog kan finansministeren efter samråd med Nævnet vedrørende den almindelige Omsætningsafgift, og når ganske særlige omstændigheder taler derfor, meddele afgiftsfritagelser for andre varer. Følgende byggematerialer er ifølge loven undtaget fra afgiftspligten: - ubearbejdet træ, d. v. s. kævler og rundtømmer i ubearbejdet stand eller kun afbarket, afkortet eller tilspidset; bortset fra fremstilling af brænde bevirker enhver anden bearbejdning end afgrening, afbarkning, afkortning og tilspidsning, at træproduktet bliver afgiftspligtigt, - jord, sand, grus og sten i ubehandlet stand eller kun blandet, sorteret eller knust. Endvidere er følgende varer efter samråd med nævnet undtaget fra afgiftspligten: - fabriksfremstillede siloer til ensilering samt korn- og foderopbevaring, herunder også særlige byggeelementer til fremstilling af sådanne siloer, - kalk- og kridtprodukter, der er fremkommet alene ved knusning, tørring, formaling og sigtning af rå kalk og kridt, - standardiserede drænrør (uglasserede muffeløse lerrør), DS 403, drænrør af plast med slidser og standardiserede landbrugsrør af beton, DS , med diameter ikke over 100 cm.

20 2 0 Andre byggematerialer end de ovenfor nævnte er afgiftspligtige. 2. Afgiftspligten omfatter som nævnt kun varer. Loven anser ikke fast ejendom som en vare. Til fast ejendom hører selve grundstykket samt træer, avl på roden, hegn, brønde, bygninger, anlæg og bygningstilbehør, sålænge dette er fast anbragt på grunden eller bygningen. Arbejdsydelser er heller ikke omfattet af afgiftspligten, når disse ikke består i fremstilling af afgiftspligtige varer. Afgiftsfri er således f. eks. reparation, rengøring, fremstilling af afgiftsfri varer og opførelse af fast ejendom. Byggevirksomheders registreringspligt. 3. Ifølge loven skal enhver, der i erhvervsmæssigt øjemed fremstiller eller driver mellemhandel med afgiftspligtige varer, anmelde sin virksomhed til registrering hos toldvæsenet. De anmeldte virksomheder kan dog fritages for registrering, når de kun har en vis begrænset afgiftspligtig omsætning, jfr. nedenfor under punkt 8. Endvidere kan finansministeren fastsætte regler, hvorefter andre grupper af virksomheder fritages for registrering, jfr. afsnit B. Virksomheder, der registreres, skal betale afgift af deres afsætning af afgiftspligtige varer, medens ikke registreringspligtige virksomheder og virksomheder, der har opnået en registreringsfritagelse, kan foretage deres indkøb i afgiftsberigtiget stand. Virksomheder, der fremstiller byggematerialer, er registreringspligtige og skal svare afgift af deres afsætning. Byggematerialeforhandlere, der afsartter materialer til videresalg, er ligeledes registrerings- og afgiftspligtige for denne omsætning. De midlertidige regler før 1. marts 1963 om registreringsfritagelse for håndværksvirksomheder. 4. Det var af afgørende betydning for afgiftens placering i engrosleddet, at man herved kunne begrænse antallet af registrerede virksomheder. Ud fra samme ønske blev det ved lovens ikrafttræden bestemt, at bygningshåndværkere, der udelukkende udfører arbejde på fast ejendom herunder

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven) 1 I bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven), jf. bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006, som ændret ved bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om afgift af konsum-is

Bekendtgørelse af lov om afgift af konsum-is LBK nr 1248 af 05/10/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 16-0856595 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov

Læs mere

BETÆNKNING. vedrørende KOMMUNE-MOMSEN BETÆNKNING NR. 544 KØBENHAVN 1969

BETÆNKNING. vedrørende KOMMUNE-MOMSEN BETÆNKNING NR. 544 KØBENHAVN 1969 BETÆNKNING vedrørende KOMMUNE-MOMSEN BETÆNKNING NR. 544 KØBENHAVN 1969 Statens trykningskontor Fi 02-58 bet. Indholdsfortegnelse. Forord 5 I. De gældende lovregler vedrørende kommunernes afgiftspligt...

Læs mere

Vedtægter for DST s Garantiordning. 1. Formål. 2. Garantiordningens ledelse og administration. 3. Medlemskab og medlemsforpligtelser

Vedtægter for DST s Garantiordning. 1. Formål. 2. Garantiordningens ledelse og administration. 3. Medlemskab og medlemsforpligtelser Vedtægter for DST s Garantiordning 1. Formål Garantiordningens formål er at sikre og udbygge et tillidsfuldt forhold mellem forbrugere og snedker- og tømrervirksomheder, der er medlem af Danske Snedker-

Læs mere

Spørgsmål om afgiftsfri rustbeskyttelse af biler

Spørgsmål om afgiftsfri rustbeskyttelse af biler Spørgsmål om afgiftsfri rustbeskyttelse af biler Henstillet til ministeriet for skatter og afgifter, at ministeriet - i forbindelse med anden ændring af registreringsafgiftsloven - søger tilvejebragt en

Læs mere

BYG GARANTIORDNING vedtægter - gældende fra 1. januar 2003

BYG GARANTIORDNING vedtægter - gældende fra 1. januar 2003 BYG GARANTIORDNING vedtægter - gældende fra 1. januar 2003 til 31. maj 2003 1. - Baggrund Nærværende vedtægter er udarbejdet i lyset af oprettelsen af DANSK BYGGERI, og udgør en såkaldt kollektiv ordning,

Læs mere

Bekendtgørelse om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk

Bekendtgørelse om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk BEK nr 148 af 16/02/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 27-02-2009 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Gebyrpligt Kapitel 2 Tilskud til indsamling af dæk Kapitel 3 Administrative

Læs mere

I redegørelsen neden for omtales ikke spørgsmålet om forhandleres muligheder for at berigtige demobiler til forhandlernes indkøbspriser.

I redegørelsen neden for omtales ikke spørgsmålet om forhandleres muligheder for at berigtige demobiler til forhandlernes indkøbspriser. LETT Advokatpartnerselskab Artur Bugsgang Advokat J.nr. 281312-ARA 17. juni 2013 TIL HVILKEN PRIS KAN ET LEASINGSELSKAB A F- GIFTSBERIGTIGE BILER INDKØBT TIL UDLEJ- NING/LEASING? Bilbranchen og De danske

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

27. september 2010 EM 2010/29. Forslag til: Inatsisartut lov nr. xx af xx. xxxx 2010 om miljøafgift på produkter til energifremstilling

27. september 2010 EM 2010/29. Forslag til: Inatsisartut lov nr. xx af xx. xxxx 2010 om miljøafgift på produkter til energifremstilling 27. september 2010 EM 2010/29 Forslag til: Inatsisartut lov nr. xx af xx. xxxx 2010 om miljøafgift på produkter til energifremstilling Miljøfgift af energiprodukter med videre 1. Der betales miljøafgift

Læs mere

Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt

Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget Til Skatteministeriet Departementet Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Pioner Allé 1 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail:

Læs mere

Nr. 7. Marts 2009. Nye momsregler ved salg af varer og ydelser til interesseforbundne parter

Nr. 7. Marts 2009. Nye momsregler ved salg af varer og ydelser til interesseforbundne parter Nr. 7 Marts 2009 AP Nyt er et nyhedsbrev til klienter og forretningsforbindelser, hvor vi orienterer om nye regler og aktuelle emner inden for skat, selskabsret og regnskab. Ind imellem sætter vi desuden

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2009-711-0033 Udkast (1) 27. august 2009. Forslag. til

Skatteministeriet J. nr. 2009-711-0033 Udkast (1) 27. august 2009. Forslag. til Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 389 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-711-0033 Udkast (1) 27. august 2009 Forslag til Lov om ændring af energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift

Læs mere

Gaver og afgifter. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Gaver og afgifter. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Gaver og afgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Der kommer med jævne mellemrum spørgsmål om de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser ved gaver til børn. Der er på dette område flere

Læs mere

Regulativ. for parkeringspladser. i Thisted kommune

Regulativ. for parkeringspladser. i Thisted kommune Regulativ for parkeringspladser i Thisted kommune dok. 732048 Regulativ for anlæg af parkeringspladser i Thisted kommune. 1 Regulativets anvendelse. 1.1 Regulativet er gældende for det i kortbilaget angivne

Læs mere

Bekendtgørelse om gebyr og tilskud til genanvendelse af dæk

Bekendtgørelse om gebyr og tilskud til genanvendelse af dæk BEK nr 1485 af 25/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-7021-00009 Senere ændringer

Læs mere

05. november 2015 EM 2015/21. Ændringsforslag. til

05. november 2015 EM 2015/21. Ændringsforslag. til 05. november 2015 Ændringsforslag til Forslag til: Inatsisartutlov nr. XX af XX. XXX 2015 om ændring af inatsisartutlov om afgift på hellefisk og makrel i det havgående fiskeri Fremsat af Naalakkersuisut

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. juni 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. juni 2013 Sag 312/2012 (1. afdeling) A (advokat Michael Amstrup) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat David Auken) I tidligere

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.01.2002 KOM(2002) 19 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Grækenland til at træffe en foranstaltning, der fraviger artikel

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget (2. samling) L 42 - Svar på Spørgsmål 18 Offentligt J.nr. 2007-511-0012 Dato: 31. marts 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 42 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 202/2014 (2. afdeling) Viggo Larsen (advokat Eduardo Vistisen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 69 Bilag 8 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 69 Bilag 8 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 69 Bilag 8 Offentligt 14. december 2015 J.nr. 15-3097916 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 69 - Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgiftsloven (Nedsættelse

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 20 Folketinget 2009-10. Fremsat den 20. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 20 Folketinget 2009-10. Fremsat den 20. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) til Lovforslag nr. L 20 Folketinget 2009-10 Fremsat den 20. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om afgift af ledningsført vand

Bekendtgørelse af lov om afgift af ledningsført vand LBK nr 962 af 27/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-0193605 Senere ændringer til forskriften LOV nr 924 af 18/09/2012 LOV

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik Moms på administration af fast ejendom. Salg af nyopførte bygninger og byggegrunde bliver momspligtigt. Rejsebureauer bliver momspligtige

Læs mere

Bevis for anskaffelsessum - Gem udgiftsbilag vedrørende den faste ejendom

Bevis for anskaffelsessum - Gem udgiftsbilag vedrørende den faste ejendom - 1 Bevis for anskaffelsessum - Gem udgiftsbilag vedrørende den faste ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) For mange ejendomme skal fortjeneste ved et salg beskattes. Udgifter til forbedring

Læs mere

Bekendtgørelse om regnskab og revision efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

Bekendtgørelse om regnskab og revision efter lov om byfornyelse og udvikling af byer BEK nr 168 af 04/02/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 24. januar 2017 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2015-325

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0436 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0436 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0436 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.06.2004 KOM(2004)436 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Portugal til at

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om forskellige forbrugsafgifter

Bekendtgørelse af lov om forskellige forbrugsafgifter LBK nr 1484 af 30/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 14-1662877 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (Sagsbehandlingsbekendtgørelse) 1)

Bekendtgørelse for Færøerne om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (Sagsbehandlingsbekendtgørelse) 1) Nr. 454 28. april 2010 Bekendtgørelse for Færøerne om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (Sagsbehandlingsbekendtgørelse) 1) Kapitel 1 Anvendelsesområde

Læs mere

Punkterne 2, 3, 4,og 5 er ikke relevante, såfremt det besluttes helt at undlade opkrævning af gebyr.

Punkterne 2, 3, 4,og 5 er ikke relevante, såfremt det besluttes helt at undlade opkrævning af gebyr. Bilag 1: Notat - bemærkninger fra byggesagsafdelingen til 5 punkter. Gebyrfastsættelse - Byggesagsbehandling Planudvalget skal tage stilling til følgende 5 punkter 1. Skal kommunen opkræve byggesagsgebyrer,?

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om afgift af ledningsført vand

Bekendtgørelse af lov om afgift af ledningsført vand Side 1 af 6 LBK nr 639 af 21/08/1998 Gældende (Vandafgiftsloven) Offentliggørelsesdato: 04-09-1998 Skatteministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 380 af 02/06/1999 27 LOV nr 951 af 20/12/1999

Læs mere

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 28. maj 2009

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 28. maj 2009 Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 28. maj 2009 Kort overblik Moms på administration af fast ejendom. Salg af nyopførte bygninger og byggegrunde bliver momspligtigt. Rejsebureauer

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest

Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest - 1 Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Julen er hjerternes og gavernes fest. Med store gaver kan det også blive til skattevæsenets

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (registreringsloven) 1) Lovforslag nr. L 171 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (registreringsloven) 1) Lovforslag nr. L 171 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 171 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. marts 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (registreringsloven)

Læs mere

Vedtægter for BYG GARANTIORDNING gældende fra 1. juli 2005

Vedtægter for BYG GARANTIORDNING gældende fra 1. juli 2005 Vedtægter for BYG GARANTIORDNING gældende fra 1. juli 2005 Vedtægter for BYG GARANTIORDNING gældende fra 1. juli 2005 1. - Baggrund Nærværende vedtægter er udarbejdet i lyset af oprettelsen af Dansk Byggeri

Læs mere

STANDARDFORBEHOLD HP ANLÆG OG SØN

STANDARDFORBEHOLD HP ANLÆG OG SØN STANDARDFORBEHOLD HP ANLÆG OG SØN For alle aftaler, hvor HP Anlæg og Søn (HAS) udfører bygge- og anlægsarbejder og/eller leverer ydelser til bygge- og anlægsarbejder, gælder Almindelige betingelser for

Læs mere

2009/1 LSF 20 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016. Fremsat den 20. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2009/1 LSF 20 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016. Fremsat den 20. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2009/1 LSF 20 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-711-0033 Fremsat den 20. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

Forældrekøb efterfølgende afståelse

Forældrekøb efterfølgende afståelse - 1 Forældrekøb efterfølgende afståelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er efterhånden blevet udbredt. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond. Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden

Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond. Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden Ikast Brande Kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål og anvendelsesområde

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom - 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,

Læs mere

Direktionssekretariatet. Notat Multimediebeskatning

Direktionssekretariatet. Notat Multimediebeskatning Direktionssekretariatet Notat Multimediebeskatning Indholdsfortegnelse. 1. Indledning.... 1 2. De hidtidige regler... 1 2.1. Fri telefon (ligningslovens 16, stk. 3, nr. 3)... 1 2.2. Datakommunikation m.v.

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 64 Bilag 14 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 64 Bilag 14 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 64 Bilag 14 Offentligt 9. december 2014 J.nr. 14-2328147 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 64 - Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om afgift af

Læs mere

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige - 1 Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige forhold Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Den 30. juni 2012 omtalte jeg spørgsmålet om mulighederne for at foretage skattemæssige

Læs mere

Når firmabilen overgår til privat brug

Når firmabilen overgår til privat brug - 1 Når firmabilen overgår til privat brug Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ofte vil en dyr bil, der anvendes både erhvervsmæssigt og privat, blive placeret i virksomhedsskatteordningen eller

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 37 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 37 Offentligt Skatteudvalget L 207 - Bilag 37 Offentligt J.nr. 2009-231-0022 Dato: 26. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 207 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre

Læs mere

Fra den 1. april 2007 er museers indtægter fra forundersøgelser og arkæologiske undersøgelser

Fra den 1. april 2007 er museers indtægter fra forundersøgelser og arkæologiske undersøgelser Vejledning om de moms- og afgiftsmæssige konsekvenser i forbindelse med at museers indtægter fra forundersøgelser og arkæologiske undersøgelser er blevet momspligtige Fra den 1. april 2007 er museers indtægter

Læs mere

2013-5. Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt. 12. marts 2013

2013-5. Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt. 12. marts 2013 2013-5 Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt En mand ansøgte om at gå på efterløn pr. 16. januar 2009, hvilket var to år efter, at manden fyldte 60 år og havde modtaget

Læs mere

Juli 2002. Specielle regler for promsaftaler og rumvarme

Juli 2002. Specielle regler for promsaftaler og rumvarme Juli 2002 Specielle regler for promsaftaler og rumvarme Specielle regler for promsaftaler I dette bilag beskrives specielle regler for aftaler, der indgås på baggrund af promskriteriet. Beskrivelsen er

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97-128.153

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97-128.153 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97-128.153 (H.P. Rosenmeier, Per Holmgård Andersen, Jens Fejø) 22. januar 1998 K E N D E L S E Unitron Scandinavia A/S og Danske Svineproducenters Serviceselskab (advokat Jeppe

Læs mere

Vedtægter for KA Byggegaranti

Vedtægter for KA Byggegaranti V E D T Æ G T E R F O R K A B Y G G E G A R A N T I 1 Vedtægter for KA Byggegaranti KAPITEL 1 - MEDLEMSKAB 1 - Formål Stk. 1 For medlemmer af KA Byggegaranti gælder at: A. entreprenører skal levere veludført,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Skatteudvalget 2012-13 L 67 Bilag 6 Offentligt J.nr. 12-0173537 Dato: 5. december 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 67 Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven og forskellige

Læs mere

Salgs- og leveringsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser Salgs- og leveringsbetingelser Medmindre der foreligger anden skriftlig aftale, leverer ICS A/S, (herefter kaldet ICS) leverancer på følgende vilkår uanset eventuelle modstående eller afvigende bestemmelser

Læs mere

2. marts 2016 FM 2016/21

2. marts 2016 FM 2016/21 2. marts 2016 FM 2016/21 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Beskatning af indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) 1 I landstingslov

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

pwc Skattenyt* for rederier april 2008

pwc Skattenyt* for rederier april 2008 pwc Skattenyt* for rederier april 2008 Indholdsfortegnelse: Ændringer af tonnageskatteloven trådt ikraft Avancer på skibe Afskaffelse af reglerne om tyk kapitalisering Ændring af reglerne om nettofinansindtægter/udgifter

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012 Sag 73/2011 (1. afdeling) Rodmund Nielsen (advokat Bjørn á Heygum) mod TAKS (advokat Ingi Højgaard) og P/F Wenzel (advokat Christian Andreasen) og Sag

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Den 22. september 2005

Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Den 22. september 2005 Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Den 22. september 2005 Vedr. Vejledning om brug af nøgletal i det statslige byggeri Håndværksrådet har modtaget Erhvervs-

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Forslagets baggrund For motorkøretøjer, der er registreringspligtige i henhold til færdselsloven for Grønland skal der som udgangspunkt svares

Læs mere

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.10.2016 COM(2016) 645 final 2016/0315 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om ændring af beslutning 2007/884/EF om bemyndigelse af Det Forenede Kongerige

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 34 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2011-511-0082 Dato: 12. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 34 Forslag til lov om ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om forskellige

Læs mere

Kendelse i faglig voldgift (FV2015.0011) Fagligt Fælles Forbund. mod. Dansk Byggeri for Bredkærvejens Murer og Beton ApS

Kendelse i faglig voldgift (FV2015.0011) Fagligt Fælles Forbund. mod. Dansk Byggeri for Bredkærvejens Murer og Beton ApS Kendelse i faglig voldgift (FV2015.0011) Fagligt Fælles Forbund mod Dansk Byggeri for Bredkærvejens Murer og Beton ApS Sagen drejer sig om, hvorvidt der foreligger brud på eller omgåelse af overenskomsten

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for selskabets handel med egne værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør Del II, afsnit 3, kap. 2, 8 i oplysningsforpligtelser for udstedere på

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 30 af 1. december 2006 om skattemæssige afskrivninger med videre

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 30 af 1. december 2006 om skattemæssige afskrivninger med videre Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 30 af 1. december 2006 om skattemæssige afskrivninger med videre I henhold til 24, stk. 1, nr. 1, i landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat fastsættes:

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft)

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft) Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 123 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft (Tilpasning af det skrå

Læs mere

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.9.2016 COM(2016) 598 final 2016/0277 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om ændring af beslutning 2007/441/EF om bemyndigelse af Den Italienske Republik

Læs mere

Lov om ændring af lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love LOV nr 1386 af 21/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 22. august 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-511-0042 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1051 af 02/09/2010

Læs mere

Skærpede regler for 10-mands-projekter

Skærpede regler for 10-mands-projekter - 1 Skærpede regler for 10-mands-projekter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med et lovforslag fremsat den 14. december 2016 ønsker regeringen at stoppe skattetænkning i forbindelse med de

Læs mere

TotalErhverv Driftstabsforsikring. Forsikringsvilkår TE-DR-01

TotalErhverv Driftstabsforsikring. Forsikringsvilkår TE-DR-01 TotalErhverv Driftstabsforsikring Forsikringsvilkår TE-DR-01 Indholdsfortegnelse Hvad dækkes 1. Hvad dækkes ikke 2. Hvornår dækker forsikringen 3. Karenstid 4. Begrænsning af tab 5. Oplysninger 6. Forsikringssum

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del. Regnskab og økonomistyring. Eksamen. Årsregnskab. Torsdag den 3. januar kl. 9.00-13.

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del. Regnskab og økonomistyring. Eksamen. Årsregnskab. Torsdag den 3. januar kl. 9.00-13. SYDDANSK UNIVERSITET Side 1 af 6 Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen Årsregnskab Torsdag den 3. januar kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler er tilladt. Det betyder

Læs mere

I det følgende beskrives nærmere de principper, der gælder for erstatning efter stormflodsloven.

I det følgende beskrives nærmere de principper, der gælder for erstatning efter stormflodsloven. Regler pr. 24. februar 2011 Stormrådet Regler om erstatning i stormflods- og oversvømmelsessager 1 Indledning Ifølge 22, stk. 1, i lov nr. 349 af 17. maj 2000 om stormflod og stormfald, 2 stk. 4, i lov

Læs mere

Lønindkomst i selskabsregi

Lønindkomst i selskabsregi - 1 Lønindkomst i selskabsregi Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter en højesteretsdom fra 16. november 2015 bør man, f.eks. som konsulent, tænke sig grundigt om, før man beslutter sig for

Læs mere

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 19.3.2010 GKJ Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven 1. Indledning Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470

Læs mere

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

Nedsættelse af bevilget ungdomsydelse

Nedsættelse af bevilget ungdomsydelse Nedsættelse af bevilget ungdomsydelse Henstillet til amtsankenævnet for Vejle amt at undergive to sager vedrørende spørgsmålet om nedsættelse af bevilgede ungdomsydelser en fornyet behandling. Sagerne

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S. CVR nr

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S. CVR nr Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 1. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Fribolig udnyttelse af ret til fribolig en skattepligtig løbende ydelse TfS

Fribolig udnyttelse af ret til fribolig en skattepligtig løbende ydelse TfS 1 Fribolig udnyttelse af ret til fribolig en skattepligtig løbende ydelse TfS 39388 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret fandt ved en dom af 3/12 2008, jf. tidligere TfS 2007, 423

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 129 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og

Læs mere

Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden. til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret )

Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden. til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret ) Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret ) SIDE 3 l 8 Regulativ om tilskud fra Landsbyggefonden til forbedringsog opretnings arbejder mv.

Læs mere

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE 1. Fondslovændringen pr. 1. januar 1992 Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 187 af 23. marts

Læs mere

Sagen blev mundtligt forhandlet den 26. juni 2013 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand.

Sagen blev mundtligt forhandlet den 26. juni 2013 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand. Kendelse i faglig voldgiftssag FV2013.0058, afsagt den 12. juli 2013 Fagligt Fælles Forbund (konsulent Claus von Elling) mod Dansk Byggeri for Værum Byg & Montage ApS, Galten (konsulent Erling Olsen) Uoverensstemmelsen

Læs mere

K e n d e l s e. Klagen vedrører indklagedes virksomhed som revisor for selskaberne H ApS, CVR. nr. xx xx xx xx og I ApS, CVR nr. xx xx xx xx.

K e n d e l s e. Klagen vedrører indklagedes virksomhed som revisor for selskaberne H ApS, CVR. nr. xx xx xx xx og I ApS, CVR nr. xx xx xx xx. Den 13. februar 2014 blev i Sag nr. 94/2012 SKAT mod 1. Statsautoriseret revisor A. 2. B Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. afsagt sålydende K e n d e l s e Ved skrivelse af 19. november 2012 har

Læs mere

Bilag om bogføring. Indhold. 1. Indledning

Bilag om bogføring. Indhold. 1. Indledning Indhold 1. Indledning... 1 1.1 Generelt... 2 1.2 Definitioner... 2 1.2.1 Regnskabsmateriale... 2 1.2.2 Bilag... 2 1.2.3 Godkendelse... 2 2. Periodisering og transaktionsprincippet... 2 3. Konteringsprincip...

Læs mere

fastsat ved internationale konventioner om oprettelse af disse organer eller ved aftaler om hjemsted.

fastsat ved internationale konventioner om oprettelse af disse organer eller ved aftaler om hjemsted. Til lovforslag nr. L 12 Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 22. marts 2012 Forslag til Lov om ændring af lønsumsafgiftsloven, momsloven, opkrævningsloven, lov om offentligt

Læs mere

Afgørelse Tilbagekaldelse af tilladelse til udeservering

Afgørelse Tilbagekaldelse af tilladelse til udeservering Jensen s Bøfhus A/S Att.: Søren Wulff Michelsen swm@jensens-bofhus.dk 08. september 2015 Afgørelse Tilbagekaldelse af tilladelse til udeservering Afgørelse Vi tilbagekalder hermed permanent tilladelser

Læs mere

2010 14-1. Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen. 10. august 2010

2010 14-1. Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen. 10. august 2010 2010 14-1 Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen En handicappet borger fik af sin kommune afslag på tilskud til udskiftning af et udstødningsrør på sin bil. Det sociale

Læs mere

Aktindsigt i toldvæsenets materiale fra kontrolbesøg

Aktindsigt i toldvæsenets materiale fra kontrolbesøg Aktindsigt i toldvæsenets materiale fra kontrolbesøg Udtalt over for departementet for told- og forbrugsafgifter, at direktoratet for toldvæsenets faste praksis, hvorefter alle begæringer om aktindsigt

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

8.1. Generelle regler for registrering af aktiver

8.1. Generelle regler for registrering af aktiver Budget- og regnskabssystem for regioner 8.1 - side 1 Dato: 19. oktober 2007 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2007 8.1. Generelle regler for registrering af aktiver I aftalerne om kommunernes og amtskommunernes

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Råderetskatalog. Gældende for Afdeling 20 Marienlystvangen

Råderetskatalog. Gældende for Afdeling 20 Marienlystvangen Råderetskatalog Gældende for Afdeling 20 Marienlystvangen Afd. 20 Marienlystvangen Østjysk Bolig 19-10-2015 Indhold Råderetskatalog Hvad må du?... 3 Udvendigt arbejde... 4 Små / mindre bygninger... 5 Hvad

Læs mere

Ændringsforslag stillet den 11. juni 2013 uden for tillægsbetænkningen. Ændringsforslag. til 3. behandling af

Ændringsforslag stillet den 11. juni 2013 uden for tillægsbetænkningen. Ændringsforslag. til 3. behandling af Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Ændringsforslag stillet den 11. juni 2013 uden for tillægsbetænkningen Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere