3 Drøftelse af ejendomsstrategi

Transkript

1 3 Drøftelse af ejendomsstrategi Bilag: 6298_Folder Ejendomsstrategi hæfte_internet DokumentID:

2 Ejendomsstrategi

3 Dynamiske ejendomme i en dynamisk kommune I Silkeborg Kommune vil vi give vores ejendomme større værdi for fællesskabet. Vi ønsker, at Silkeborg Kommunes bygninger skal bruges mere og bruges bedre, så de er til større glæde for flere. Vi ser vores ejendomme som en fysisk ramme omkring kommunens kerneopgaver, som for eksempel læring, omsorg, sundhed, kulturformidling og fritidstilbud. En ramme, der tilpasser sig opgaven og ikke omvendt. For at leve op til dette i fremtiden skal vi arbejde markant anderledes på to områder: Vi skal ruste vores ejendomme til konstant forandring i kerneopgaven. Vi skal styrke samarbejdet på tværs Konstant forandring Vi skal arbejde med forandring som en konstant faktor. Silkeborg Kommune er en dynamisk enhed, der hele tiden bevæger sig og ændrer sig. Vi finder nye og bedre måder at lede på, at lære på og at organisere os på. Befolkningssammensætningen ændrer sig. Nye samfundstendenser og ny teknologi banker på og ændrer vores behov. Derfor skal ejendomsporteføljen være dynamisk og til enhver tid tilpasse sig de aktuelle behov. i samspil med behovene i lokalsamfundene. Samarbejde på tværs At bygge den skole, der understøtter det pædagogiske arbejde bedst nu og på sigt, at ombygge et plejecenter, så det matcher en ny generation af ældre eller at bygge den sportshal, der skaber mest liv og samling i lokalområdet, kræver meget mere end blot mursten og byggeplaner. En bygning, der skaber værdi for brugerne, er bygget på viden og indlevelse. Derfor skal vi styrke samarbejdet mellem Ejendomme og kommunens øvrige afdelinger - og samarbejdet driftsafdelingerne imellem. Vi skal udvikle ejendomme i fælleskab og turde udfordre organisationsstrukturen og tænke på tværs. Derfor er kommunens ejendomsstrategi interessant og forpligtende for hele Silkeborg Kommune, lige fra politikere og ledelse til kommunens medarbejdere. En kommunal bygning bidrager kun til fællesskabet, hvis den understøtter kerneopgaven bedst muligt. Derfor er den kommunale kerneopgave omdrejningspunktet i Silkeborg Kommunes ejendomsstrategi. 2

4 Hvad er en ejendomsstrategi? Denne ejendomsstrategi giver Silkeborg Kommune et fælles sigtepunkt, som vi sammen kan pejle efter, når vi træffer bæredygtige beslutninger for kommunens ejendomme og dermed skaber rammerne for fremtidens kerneopgaver. Ejendomsstrategien er bygget op af: en mission og vision, som sætter retning for ejendomsporteføljens udvikling tre strategiske spor, der hver rummer en række indsatsområder, som vi har særligt fokus på i arbejdet med kommunens ejendomme handlinger, som sikrer, at vi opnår visionen Ejendomsstrategien er vigtig, fordi Silkeborg Kommunes ejendomme er vitale for kerneopgaven. Bygningerne udgør de fysiske rammer for kerneopgavens aktiviteter og udviklingsmuligheder. Derfor skal vi i fællesskab skabe langsigtede løsninger, så ejendomsporteføljen så vidt muligt er tilpasset kerneopgavens behov og samtidig skaber værdi i lokalsamfundet. Det gør vi ved at udvikle og gennemføre ejendomsstrategier, som understøtter kerneopgavens udviklingsstrategier. Samt ved altid at have kommunens overordnede mål for øje i styringen af ejendomsporteføljen. Det er vigtigt, at vi internt i Silkeborg Kommune forpligter os til at arbejde efter strategien, for at bevare gennemslagskraft og troværdighed. 3

5 Ejendomsporteføljen understøtter kommunens aktiviteter og værdier med fokus på de kommunale kerneopgaver Mission Missionen for ejendomsstrategien i Silkeborg Kommune er at understøtte kommunens aktiviteter og værdier altid med fokus på kerneopgaven. Derfor er det Silkeborg Kommunes overordnede vision for kerneopgaven, der er styrende for beslutninger vedrørende ejendomme. Det betyder, at udviklingen af ejendomsporteføljen rækker ud over afdelingen Ejendomme og er et arbejde, der inddrager hele kommunen. Kommunale ejendomme er intelligente, potentielle og bæredygtige. De understøtter kerneopgavens aktuelle behov med udgangspunkt i den demografiske udvikling og skaber god balance i lokalområder. Vision Visionen er vores fremtidsdrøm og et mål, vi drømmer om at nå. 4

6 [God balance i lokalområder] En kommunal ejendom er en vigtig del af sit lokale område, og denne dimension tager vi hensyn til i drift, udvikling og afvikling af kommunale ejendomme. [Udgangspunkt i demografisk udvikling] Demografien har stor betydning for kommunens kerneopgaver i fremtiden. Derfor tænker vi altid fremad og sørger for, at kommunens bygninger både under støtter aktuelle behov og er forberedt på fremtiden. [Potentiel] En ejendom med potentiale er en ejendom med overskud af muligheder. En ejendom som her og nu er multifunktionel, og som potentielt kan bruges til andre formål, og dermed understøtte den konstante forandring i kerneopgaven og være forberedt på fremtiden. En potentiel bygning er bygget til at løse en kerneopgave, men er indrettet til flere funktioner. Silkeborg Kommunes ejendomme forventes at kunne tilbyde denne variation. [Bæredygtig] I Silkeborg Kommune skal bygninger være bæredygtige. Både hvad angår teknologi, arbejdsflow og energiforbrug. [Intelligent] Intelligente ejendomme er bygninger, der gennem deres fysiske design og it-installationer er reaktive, fleksible og tilpassende i forhold til forskellige behov hos deres brugere. 5

7 Strategisk spor 1: Udvikling gennem dialog Vi skal styrke dialogen internt i kommunen og udvikle sammen. Udviklingen af Silkeborg Kommunes bygninger skal ske i samskabelse, hvor kommunale afdelinger, medarbejdere, eksperter og borgere bidrager med ekspertise og idéer på tværs. Det giver helhedsorienterede løsninger, fælles forståelse og ejerskab. Vi skal sammen sikre, at Silkeborg Kommunes ejendomsportefølje leverer de rette ressourcer på det rigtige sted til det rigtige tidspunkt og til det rette formål. Hvad er samskabelse? Samskabelse er en ny måde at samarbejde på. Det er en proces, hvor forskellige aktører sammen udvikler nyt. Hvor de organisatoriske søjler nedbrydes, så viden kan flyde frit. Hvor man sammen definerer problemet og udvikler handlinger. Et dynamisk rum, hvor flere deltager, bidrager og tager initiativ og ejerskab. Hvorfor? Bæredygtig udvikling af kommunens bygninger kræver stor viden om de aktuelle og fremtidige behov. Hvor bevæger den pædagogiske læring sig hen? Hvad betyder det i praksis? Et tættere og mere forpligtende samarbejde Et styrket samarbejde internt i kommunen mellem afdelingerne Et styrket samarbejde med innovative leverandører om intelligente løsninger Hvordan udvikler ældreplejen sig? Hvilke nye teknologier er på vej? Hvilken betydning har en kommunal bygning i lokalsamfundet? Denne viden ligger spredt i kommunen hos afdelinger, institutioner, eksterne eksperter og i lokalsamfundene og den viden skal vi have i spil gennem dialog. 6

8 Handlingsplan Tværkommunalt koncept Vi skal udvikle et tværkommunalt koncept for, hvordan vi sikrer dialog og samskabelse i udvikling af kommunens ejendomme. Anlægsprocedure Vi skal udvikle en moderne procedure for anlægsarbejde, som klarlægger nye roller og som har fokus på at understøtte samskabelse. Intern dialog og samarbejde Vi skal sikre, at vi kan se udover målene for vores egen funktion og fokusere på de mål, der er fælles på tværs af faglige funktioner og afdelinger. Vi skal handle klogt. Liv i lokalsamfundet Vi skal skabe balance i lokalsamfundene, så de kommunale ejendomme understøtter liv og vækst og er åbne for andet end kernefunktionen. 7

9 Strategisk spor 2: Bæredygtig bygningsdrift Vi skal arbejde bæredygtigt i både udvikling og drift af kommunens ejendomme. Bæredygtigt i bred forstand: Energiforbrug, design, arbejdsflow og vedligehold skal være så langtidsholdbart og intelligent som muligt. Vi tænker totaløkonomisk, så ejendommen understøtter både kommunens aktiviteter og værdier. Hvorfor bæredygtigt? En kommunal bygning er mere end mursten. Den er rammen om en kerneopgave, og derfor skal udviklingen og driften af den enkelte bygning tænkes i et totaløkonomisk perspektiv, hvor bygningen er en del af en dynamisk helhed. 8

10 Handlingsplan Totaløkonomi i driften Driften af bygningerne såvel som driften i bygningerne skal tænkes ind i det samlede økonomiske billede. Når vi bygger om eller bygger nyt, skal vi sikre, at vi indretter os som vi vil arbejde i Silkeborg Kommune både i forhold til bygningsdrift og i forhold til kerneopgavens drift. Vedligeholdelse Vi skal vedligeholde vores bygninger, så de ejendomme, der tilfører mest værdi til Silkeborg Kommunes kerneopgave, får mest opmærksomhed. Intelligent energi Bygninger skal være intelligente og indrette sig efter forskellig anvendelse. For eksempel skal lys og varme i en idrætshal kunne indrette sig efter, hvem der bruger lokalerne, hvor mange der er i bygningen, og hvordan klimaet er udenfor. Hvad betyder det i praksis? Arkitekturen skal både tage højde for sin beliggenhed i lokalsamfundet og for det arbejdsflow, der er i bygningen Arkitekturen skal være fleksibel og potentiel i forhold til fremtidige behov Driften og energiforbruget skal optimeres ved hjælp af intelli gente løsninger for optimal udnyttelse af ressourcerne Bygningsdrift og løbende ved lige hold skal være forebyggende og langtidsholdbart 9

11 Strategisk spor 3: Kloge kvadratmeter Vi vil være bedre til at udnytte vores kommunale bygninger smartere og skabe kloge kvadratmeter. Vi skal udvikle fleksible lokaler til multifunktionel anvendelse. Enhver kommunal ejendom er tilpasset sin kerneopgave, men skal samtidig have potentiale til at blive udnyttet fleksibelt, multifunktionelt og tværfagligt. Vi skal ændre fokus fra volumen til kvalitet. Hvorfor kloge kvadratmeter? Hver kvadratmeter koster dyre driftspenge og bruger ressourcer også selvom den kun bruges kort tid hver dag. Derfor vil vi bruge hver kvadratmeter bedre. Multifunktionelle kvadratmeter er samtidig mere bæredygtige kvadratmeter, fordi ressourcer udnyttes bedre. 10

12 Handlingsplan En ambition om at give kommunale bygninger flere funktioner og udnytte de eksisterende kvadratmeter bedre er en kulturændring. Det skal være en naturlig måde at tænke på for alle i kommunen. Derfor har dette strategiske spor ikke konkrete handlinger, der skal udføres i strategiperioden, men i stedet en række hensigter, som vi stræber efter. Silkeborg Kommune ejer bygninger til faste kerneopgaver lejer bygninger til tidsbegrænsede aktiviteter har færrest mulige tomme bygninger har færrest mulige udlejede bygninger opkøber ikke jord til bygninger før det er aktuelt Hvad betyder det i praksis? Vi skal tænke anderledes i udviklingen af kommunens ejendomme: Kan et lokale bruges af forskellige brugere på forskellige tidspunkter af døgnet? Kan flere funktioner samles i samme lokale? Kan vi undgå at bygge nyt ved at udvikle de kvadratmeter, vi allerede har? Kan vi lave en bygning, der kan flyttes alt efter, hvor i kommunen der er behov? Kan vi bruge intelligent teknologi til at give bygningerne flere funktioner og et bedre arbejdsflow? vedligeholder indvendigt når klimaskærmen er tæt optimerer ejendomsporteføljen 11

13 Fra strategi til resultater Denne ejendomsstrategi er første skridt mod at give de kommunale bygninger mere værdi for fællesskabet. At skabe en mere bæredygtig, intelligent og potentiel ejendomsportefølje kræver en ny kultur omkring udviklingen af ejendomme i Silkeborg Kommune. Det første vi skal have fokus på er at samarbejde, samskabe og snakke på tværs af afdelinger og fag. Vi skal løfte blikket fra egne kortsigtede målsætninger. Vi skal se, at alle afdelinger i kommunen har samme overordnede mål, og det mål skal vi stræbe efter i et nært samarbejde. Der udarbejdes et appendiks til ejendomsstrategien med konkrete handlinger. Appendiks indeholder ligeledes konkrete mål for de prioriterede strategiske spor og skal således medvirke til at strukturere arbejdet med ejendomsstrategien. Appendiks vil være forankret i Ejendomme. Silkeborg Kommune ejer, driver og servicerer ca m 2 - fordelt på ca. 400 bygninger. Layout: Ejendomme_

14 3 Drøftelse af ejendomsstrategi Bilag: Ejendomme på bevilling 74 - H&P DokumentID:

15 Bevilling 74 - ÆHU Aktivitetshuset Kernen Fabriksvej 1 Fabriksvej Kjellerup Aktivitetshuset Kernen Fabriksvej 2 Fabriksvej Kjellerup Bakkehuset Fuglemosevej Kjellerup Bomholtshus (Støttecenter) Borgergade Silkeborg Botilbud Arendalsvej Arendalsvej Silkeborg Botilbud Frydenslund Grønnegade Silkeborg Botilbud Horsensvej Horsensvej 3E 8653 Them Botilbud Tulipanvej 100 Tulipanvej Silkeborg Botilbud Tulipanvej Tulipanvej Silkeborg Botilbud Vesterbo Vestergade Silkeborg Den blå gård Ryvej Them H-huset Solbakkevej 20B Solbakkevej 20B-K 8600 Silkeborg Klosterhaven Klosterhaven Kjellerup Lysbro Uddannelsescenter Lysbrohøjen Silkeborg Multihuset Krabbesgade Kjellerup Solbakkevej Kernen/A-huset Solbakkevej 20A 8600 Silkeborg Bofællesskabet Grønnegade (Fælleshus) Grønnegade Silkeborg Bofællesskabet Bredhøjvej Bredhøjvej 24D 8600 Silkeborg Botilbud Fyrrevænget Fælleshus Fyrrevænget Kjellerup

16 3 Drøftelse af ejendomsstrategi Bilag: Ejendomme på bevilling 73 - S&O DokumentID:

17 Bevilling 73 - ÆHU Aldersrostiftelsen Aldersrovej Silkeborg Bakkegården Plejecenter Blichersvej Kjellerup Ballelund Plejehjem + DDM H.C.Branners Vej 1P 8600 Silkeborg Birkebo Hovedgaden Bryrup Birkely Birkelyvej Bryrup Fuglemosen Plejecenter Fuglemosevej Kjellerup Funder Plejecenter Funder Bygade 2B 8600 Silkeborg Fårvang Ældrecenter Lærkevej Fårvang Gødvad Plejecenter Kongsbergvej Silkeborg Hjemmeplejen Ingridsvej Ingridsvej Silkeborg Indmødested Hjememplejen m.m. Toldbodgade Karolinelundcentret Karolinelundsvej Gjern Kragelund Plejecenter Kragelund Møllevej Silkeborg Lysbro Plejecenter Lysbrogade Silkeborg Malmhøj Plejecenter Malmhøj Kjellerup Prøvebolig Bavnehøjvej Silkeborg Remstruplund Plejecenter Gudenåvej 1A 8600 Silkeborg Rødegård Plejecenter Skærbækvej 13A 8600 Silkeborg Sandgårdsparken Plejecenter Sandgårdsparken Kjellerup Sejs Plejecenter Lyngvej Silkeborg Solgården Plejecenter Solgården Kjellerup Søvangen Plejecenter Vestre Langgade Ans By Toftevang Plejecenter Silkeborgvej 31A 8653 Them Virklund Plejecenter Virklundvej 17C 8600 Silkeborg Ældreboliger Ballelund H.C.Branners Vej 1A- N 8600 Silkeborg Ældreboliger Fredensgade Fredensgade 59A 8620 Kjellerup Ældreboliger Præstemarken 10A-B Præstemarken 10A-B 8653 Them Ældreboliger Præstemarken 2A-8B Præstemarken 2A 8653 Them Ældreboliger Ægirsvej Ægirsvej 2A 8600 Silkeborg Ældreboliger Østervang Østervang 5-7A-C 8654 Bryrup

18 4 Orientering om boligstrategien på voksenhandicapområdet Bilag: Opfølgning på strategi for Fremtidens boliger til handicappede i Silkeborg kommune 2015 DokumentID:

19 Oktober 2015 Opfølgning på strategi for Fremtidens boliger til voksne med handicap i Silkeborg Kommune Baggrund Byrådet godkendte den 23. september 2013 en strategi for udviklingen af boliger til handicappede og psykisk syge i Silkeborg Kommune. Ældre- og Handicapudvalget blev den 3. april 2014 orienteret om boligstrategien for voksenhandicapområdet i Silkeborg Kommune samt status for implementering. Den 4. september 2014 drøftede og godkendte Ældre- og Handicapudvalget enkelte tilpasningsforslag i forhold til den oprindelige strategi. I forlængelse af vedtagelsen af Budget 2016, hvor der er sket tidsmæssige ændringer i områdets anlægsbudget, foretages nu mindre justeringer i boligstrategien. Opfølgning på den fysiske implementering af strategien Den oprindelige strategi rummer en række konkrete skridt for etablering af nye botilbud samt stillingtagen til hvilke boliger, der på sigt ikke ønskes anvendt. Idet den forventede kapacitetsudvidelse er udtryk for en udvidelse af andelen af egendrift (og dermed bedre styringsmuligheder og mindre omfang af eksternt køb) forventes der ikke driftsøkonomiske udfordringer. Konkret er der taget stilling til etableringen af tre nye botilbud: Etablering af Frydenslund Botilbud Etablering af Marienlund Plejecenter Etablering af nyt botilbud på voksenhandicapområdet Frydenslund blev taget i brug i november/december Borgerne, der i dag modtager botilbud på Frydenslund, kommer fra flere forskellige steder. Dels blev Botilbuddet Kejlstrupvej nedlagt i forbindelse med ibrugtagningen af Frydenslund, dels har en række borgere der var bosiddende udenfor kommunen valgt at flytte til Frydenslund, og dels har enkelte borgere ønsket at fraflytte andre botilbud i kommunen til fordel for en bolig på Frydenslund. Marienlund Plejecenter forventes at være etableret primo af de i alt 120 boliger er specialpladser til ældre udviklingshæmmede. Et nyt botilbud til unge og voksne med svær udviklingshæmning ønskes jf. Budgetaftalen for 2016 placeret hvor den nuværende Nordre Skole ligger. Botilbuddet forventes opført i Den fulde anlægsramme for botilbuddet indgår i Budgetforslag Opfølgning på den indholdsmæssige del af boligerne Hovedpunkterne i strategien er på et generelt plan, at:

20 1. Der ønskes botilbud der kan imødekomme borgernes behov i forskellige faser af livet. Det være sig ungdomslivet, voksenlivet og alderdom 2. Der ønskes botilbud i to geografiske områder 3. Der ønskes botilbud af en størrelse der muliggør en fornuftig drift fagligt og økonomisk Ad 1) Ønsket om at boligerne skal være tilpasset borgerens livsfaser, er godt på vej til at være opfyldt: I forhold til ungelivet er der i dag velfungerende ungemiljøer på Vesterbo, Frydenslunds ungeboliger og Bakkehuset, der har en ungegruppe med svære handicap. Disse tilbud følges særligt tæt, idet en del af disse borgere er i en meget positiv udvikling, der på sigt vil kunne lade dem varetage eget liv i egen bolig. Der er herudover påbegyndt et generationsskifte i flere af bofællesskaberne. Endelig giver forældre til børn med svære handicap udtryk for, at de meget imødeser det planlagte ungetilbud til borgere med stort behov for kompenserende fysisk indretning altså det nye botilbud til unge og voksne med svær udviklingshæmning, der er planlagt til opførelse fra I forhold til voksenlivet er dette en velkendt del af de eksisterende tilbud. I forhold til alderdom råder området allerede over tilbud til denne målgruppe på Klosterhaven, Solbakkevej og en del af Bakkehuset. I lyset af målgruppens stigende levealder er det generelt et område, der forventes at få særlig fokus fremover. De kommende plejeboliger på Marienlund vil til dels imødegå udviklingen på området. Ad 2) Historisk set har Silkeborg Kommunes tilbud til voksne med handicap været fordelt i overordnet set to geografiske områder koncentreret omkring Silkeborg og Kjellerup. Implementeringen af boligstrategien forventes ikke at ændre på denne balance. Ad 3) Strategiens mål om at have specialiserede botilbud af en vis størrelse er endnu ikke opnået, idet området stadig råder over botilbud med få beboere. Der er dog gode erfaringer med etableringen af det nye tilbud Frydenslund, hvor borgerne i høj grad trives i deres selvstændige boliger med mulighed for at leve et liv på egne præmisser, samtidig med at den nødvendige støtte kan gives med en høj faglig kvalitet. Omlægning og tomgangsleje Omlægningen til mere behovs- og tidssvarende boliger betyder, at flere eksisterende boliger ikke ønskes anvendt på sigt pga. dårlig bygningsmæssig kvalitet, utidssvarende boligstandard, perifer beliggenhed og/eller for små enheder. I forhold til de boliger som ikke ønskes anvendt i fremtiden, skelnes mellem boliger, der er opført efter Almenboligloven, og boliger der er opført efter Serviceloven. I sidstnævnte tilfælde hvor der er tale om kommunens egne boliger, kan det umiddelbart besluttes at nedlægge et helt tilbud. Borgerne bosiddende i tilbuddet vil fortsat have ret til et tilbud efter Serviceloven. For boliger efter Almenloven gælder andre regler. Her kan Silkeborg Kommune kun beslutte ikke at anvende boligerne i takt med, at disse bliver ledige og borgerne i disse tilbud skal selv have et ønske om at flytte til et andet tilbud. I forbindelse med implementeringen af boligstrategien kan der derfor i en overgangsfase forventes perioder med delvis tomgang (manglende husleje) i de enheder, der fraflyttes. Tomgangslejen kan komme til at udfordre de økonomiske rammer for bevilling 74 indtil bygningerne står helt tomme og kan anvendes til noget andet. Der arbejdes målrettet på at tilrettelægge en overgangsproces, der i videst mulig omfang minimerer tomgang. Side 2

21 Social bæredygtighed i kommende byggeri Med henblik på at understøtte social bæredygtighed i forbindelse med etableringen af boliger til udviklingshæmmede voksne er der indgået samarbejde om en afklarings-, visions- og samskabelsesproces med Teknologisk Institut. Projektet skal gennem konkrete aktiviteter skabe grundlag for formuleringen af en række sociale specifikationer, som skal indtænkes i det nye botilbud. Formålet er at sikre, at byggeriet ikke kun bliver teknisk, miljømæssigt og arkitektonisk velfungerende, men at det også skaber de optimale betingelser for rehabilitering, fremme af det gode liv og skabelse af social værdi hos beboerne og i lokalområdet. Samtidig indgår også en plan for den sociale vedligeholdelse af botilbuddet, der foreskriver, hvordan man fra et strategisk, ledelsesmæssigt og pædagogisk perspektiv understøtter det gode liv i botilbuddene og samspillet med lokalområderne, når byggeriet står færdigt. Side 3

22 5 Nedsættelse af Ide- og Programudvalg til nyt botilbud på voksenhandicapområdet Bilag: Kommissorium for Ide og Programudvalg til nyt botilbud på voksenhandicapområdet DokumentID:

23 Kommissorium for: Idé- og programudvalg for etablering af nyt botilbud på voksenhandicapområdet på arealet ved Nordre Skole, Silkeborg Baggrund I overensstemmelse med Budgetaftalen for Silkeborg 2016 samt den reviderede boligstrategi, som er præsenteret for Ældre- og Handicapudvalget d. 5. november 2015, nedsættes et Idé- og programudvalg med henblik på at forberede etableringen af nyt tilbud på voksenhandicapområdet til en gruppe af svært udviklingshæmmede samt borgere med senhjerneskade. Byggeriet placeres på den grund i Silkeborg, hvor Nordre Skole ligger i dag. Formål Idé- og programudvalgets formål er: 1) at fungere som styregruppe for en samskabelsesproces, der skal identificere behov, ressourcer, visioner og rammer ifm. det kommede byggeri 2) at udarbejde et byggeprogram/dispositionsforslag, som skal indeholde redegørelse for byggeriet i tekst/tegninger samt økonomisk overslag, der dokumenterer, at byggeriet kan gennemføres indenfor det afsatte budget. Det endelige byggeprogram/dispositionsforslag skal være så detaljeret, at det er muligt at påbegynde en projektering eller afholde en arkitektkonkurrence på baggrund af materialet. Vision Visionen udarbejdes i den indledende dialog/samskabelsesfase af projeket. Grundlæggende skal byggeriet dog efterleve boligstrategiens målsætninger om at: tilbyde borgerne i målgruppen en ramme for udfoldelse af det gode liv afstemt med borgerens aktuelle livssituation tilbyde tidssvarende og attraktivt beliggende boliger til borgerne i målgruppen Etablere fagligt robuste og bæredygtige miljøer for medarbejderne Idé- og programudvalg Idé- og programudvalget sammensættes af: Repræsentant for Ældre- og Handicapudvalget (formand for I&Pudvalget) Evt. flere repræsentanter fra Ældre- og Handicapudvalget Repræsentant for Danske Handicaporganisationer, Silkeborg Afdelingschef for Handicap- og psykiatri Centerleder for Voksenhandicapcentret (VHC) Områdeleder, VHC Afdelingsleder, VHC Arbejdsmiljørepræsentant, VHC Medarbejderrepræsentant, VHC Ejendomschef Sektionsleder, Ejendomme Stabsleder, Handicap- og psykiatri Stabskonsulent, Handicap- og psykiatri (sekretær)

24 Arbejdsgrupper Idé- og programudvalget kan nedsætte arbejdsgrupper til sikring af praktisk sparring og kvalificering af projektet gennem medarbejder- og brugerinddragelse. Tids- og procesplan (foreløbig) Ultimo november 2015 December 2015 Januar 2016 Ultimo januar 2016 Februar 2016 Marts/april møde i Idé- og Programudvalg (intro til proces) December 2015: Kortlægning af behov og ressourcer hos brugere, pårørende og medarbejdere v. Teknologisk Institut Inddragende visionsproces 2. møde i Idé- og Programudvalg (om vision) Kortlægning af behov og ressourcer i lokalmiljøet v. Teknologisk Institut Analyse og validering af input v. Teknologisk Institut Maj møde i Idé- og Programudvalget (afrapportering fra Teknologisk Institut + igangsætning af selve byggeplanlægningsfasen) Juni-Juli 2016 August 2016 August 2016 September 2016 Oktober 2016 Oktober 2016 Forprojektering 4. møde i Idé- og Programudvalget (1. udkast til byggeprojekt) Evt. arbejdsgrupper indgår i arbejdet med kvalificering af byggeprojekt 5. møde i Idé- og Programudvalget (præsentation af forslag til byggeprogram) Godkendelse af byggeprogram for Ældre- og Handicapudvalget Udbud af byggeprojekt 2017 Byggeri pågår Ultimo 2017 Indvielse af nyt botilbud til voksne med handicap

25 5 Nedsættelse af Ide- og Programudvalg til nyt botilbud på voksenhandicapområdet Bilag: Projektplan Nyt botilbud på voksenhandicapområdet DokumentID:

26 Social bæredygtighed i botilbud til voksne udviklingshæmmede Projektplan 30. oktober 2015

27 Baggrund Silkeborg Kommunes Handicap- og Psykiatriafdeling står i de kommende år over for to vigtige byggeprojekter: omdannelsen af Ballelund Plejecenter til et socialpsykiatrisk botilbud for borgere med almene psykiatriske problematikker og opførsel af et nyt botilbud til voksne udviklingshæmmede. Det er ønsket, at botilbuddene gennem deres indretning og aktiviteter skal skabe øget livskvalitet, dvs. at boligerne skal være tidssvarende og imødekomme borgernes behov samt skabe gode muligheder for et aktivt socialt liv. Specifikt for Ballelund er det endvidere vigtigt, at botilbuddet understøtter rehabiliteringsforløb og træning hen mod en mere selvstændig måde at bo på. For begge botilbud ønsker Handicap og Psykiatriafdelingen desuden at styrke et aktivt medborgerskab blandt beboerne, dvs. give beboerne mulighed for at indgå i samfundslivet i lokalområdet. Dette projekt skal gennem konkrete aktiviteter skabe grundlag for formuleringen af en række sociale specifikationer, som de udførende arkitekter skal indtænke i ombygningen/opførslen af de nye botilbud. De sociale specifikationer skal sikre, at byggeriet ikke kun bliver teknisk, miljømæssigt og arkitektonisk velfungerende, men at det også skaber de optimale betingelser for rehabilitering, fremme af det gode liv og skabelse af social værdi hos beboerne og i lokalområdet. Endelig indgår også en plan for den sociale vedligeholdelse af de to botilbud, der foreskriver, hvordan man fra et strategisk, ledelsesmæssigt og pædagogisk perspektiv understøtter det gode liv i botilbuddene og samspillet med lokalområderne, når byggerierne står færdigt. 2

28 Faser og aktiviteter Projektet er inddelt i fem faser, der ultimativt leder hen imod formuleringen af en række sociale specifikationer for botilbud til voksne udviklingshæmmede. Projektets faser er illustreret nedenfor. Botilbud til voksne udviklingshæmmede Plejehjem Fase 1: Forberedende arbejde Fase 2: Visionsfase Fase 3: Afdækning af det gode liv i botilbuddet Fase 4: Afdækning af samspil med lokalområdet Fase 5: Udledning af sociale specifikationer samt plan for social vedligeholdelse Nedenfor findes en detaljeret beskrivelse af projektets faser. Under hver fase optræder en boks indeholdende de konkrete aktiviteter i fasen samt en arbejdsfordeling mellem Teknologisk Institut og Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommune nedsætter både en arbejdsgruppe samt et Ide- og Programudvalg for botilbud til voksne udviklingshæmmede. Arbejdsgruppen står for den daglige koordinering af projektet i samarbejde med Teknologisk Institut eksempelvis indkaldelse til workshops, koordinering med ledere og medarbejdere på botilbuddene etc. Ide- og Programudvalget for botilbud til voksne udviklingshæmmede nedsættes i starten af november. Gruppen har politisk repræsentation og medvirker i afgørende faser af projektet dvs. i visionsworkshoppen samt den afsluttende valideringsworkshop, hvor der også udarbejdes en plan for den sociale vedligeholdelse af botilbuddet. 3

29 Fase 1: Forberedende arbejde I denne første fase skal der indledningsvis formuleres en detaljeret projektplan for byggeriet. Projektplanen udarbejdes på et arbejdsmøde mellem Teknologisk Instituts konsulenter og arbejdsgruppen for botilbuddet. Planen tager udgangspunkt i tilbuddet og indeholder en beskrivelse af de planlagte aktiviteter, en detaljeret tidsplan for hver aktivitet og en klar arbejdsfordeling. Formålet med tidsplanen er bl.a. at afstemme forventninger til den konkrete udførelse af de enkelte aktiviteter, at sikre, at der tages hensyn til samtlige af de involverede kommunale enheder, og at der fastsættes deadlines, der passer ind i de øvrige aktiviteter i kommunen og i byggeprocesserne. Efter udarbejdelsen af projektplanen skal det afklares, hvad der i forvejen eksisterer af viden om, hvad der virker i forhold til fremme af social bæredygtighed, når der bygges botilbud til udviklingshæmmede voksne (dels unge voksne (18-30 årige) med mange og/eller væsentlige funktionsnedsættelser, voksne (30-65 årige) med tilsvarende udfordringer samt borgere med senhjerneskade). Denne viden indhentes hhv. a) internt i Silkeborg Kommune og b) hos andre lignende botilbud i Danmark og udlandet. Den interne erfaring opsamles på et møde mellem Teknologisk Institut og relevante ledere og nøglepersoner fra tidligere byggerier i Silkeborg Kommune. Mødet ledes af Teknologisk Institut og varer ca. 2 timer. Teknologisk Institut står for at samle op på mødet. Den eksterne erfaring indsamles ved brug af desk research, hvor Teknologisk Institut trækker på sine erfaringer med omdannelser og nybyggeri af botilbud samt vores netværk inden for området. r. Aktivitet Kommunes rolle TI s rolle A1 Udarbejdelse af detaljeret projektplan og tidsplan Arbejdsgruppen mødes med TI, hvor projektplan og tidsplan udarbejdes i fællesskab Godkendelse af den endelige projektplan, hvorefter de øvrige aktiviteter igangsættes fra starten af november. Ledelse af projektplanens udarbejdelse 4

30 A2 Opsamling af interne og eksterne erfaringer Identifikation og indkaldelse af nøglepersoner Lokaler og forplejning Møde med relevante ledere og nøglepersoner fra tidl. byggerier i kommunen At skabe overblik over tidligere lignende projekter Ledelse af møde Opsamling på møde Udarbejdelse af katalog over eksterne erfaringer Identifikation af 5 botilbud i indeller udland, som er særligt innovative eller præsenterer inspirerende tilgange i forhold til den sociale dimension. Kort beskrivelse af hver ca. 1 side samt indhentning af læringserfaringer på en række på forhånd aftalte parametre Det er endvidere aftalt, at arbejdsgruppen bruger oktober på at forberede intern kommunikation om projektet og processen omkring botilbuddet. Fase 2: Visionsfase Efter erfaringsopsamlingen i fase 1 skal de sociale visioner for det kommende byggeri udvikles. Der skal sættes en kurs for, hvad det mere konkret er for et botilbud, der skal opføres, og hvad det skal kunne på den sociale dimension. Visionen udgør det endemål, som de sociale specifikationer ultimativt skal rettes mod at indfri. Konkret skal følgende to forhold afklares: 1. Hvad skal byggeriet kunne for at fremme beboernes livskvalitet? (F.eks. fremme et selvstændigt hverdagsliv?, afhjælpe konkrete sundhedsmæssige og/eller sociale problemstillinger?, få beboerne til at drage nytte af hinandens ressourcer?, fremme beskæftigelse blandt beboerne?, være et samlingspunkt i nærmiljøet? ) 2. Hvilke ord skal kendetegne botilbuddet, når det står færdigt? Der vil blive gennemført tre konkrete aktiviteter, som skal sikre, at der sker den fornødne afklaring i forhold til visionen for botilbuddet. Interview med relevante kommunale ledere Indledningsvist gennemfører Teknologisk Institut tre interview med relevante medarbejdere i kommunen. Formålet er at tilegne sig en fælles forståelse og eksplicitering af de tanker, der ligger bag botilbuddene, samt de professionelt funderede behov, der måtte være i forhold til byggeriet. Samtidig skal disse interview også være med til at give en indikation af hvilke typer af beboere, der kommer til at bo i byggeriet. Denne typologi skal i den følgende fase (3) anvendes for at sikre en repræsentativ udvælgelse af interviewpersoner blandt beboere og pårørende. 5

31 De konkrete interviewpersoner fastlægges i samarbejde med arbejdsgruppen. Mulige respondenter kunne tælle Handicap- og psykiatrichefen, relevante område- og afdelingsledere, en repræsentant fra Ejendomsstaben (for at sikre, at lokalplaner og fremtidige tanker for området inddrages i visionsudviklingen) og udvalgsformanden for Ældre- og Handicapudvalget. Gruppeinterview med beboere, pårørende og medarbejdere Parallelt med ovenstående afholdes tre gruppeinterview med følgende personer: 1. fremtidige beboere, 2. pårørende, 3. fremtidige medarbejdere på de eksisterende botilbud, som skal lukkes eller omdannes. Formålet med disse gruppeinterview er at afdække hvilke ønsker og visioner, beboergrupperne, beboergruppernes repræsentanter samt personalet har til det kommende botilbud. Visionsworkshops Endelig afholdes en visionsworkshop, hvor både repræsentanter fra Handicap- og Psykiatriafdelingen, Ejendomsstaben, repræsentanter for kommende beboere og medarbejdere, interesseorganisationer samt aktører fra lokalområderne inviteres. Ligeledes bør repræsentanter fra Ældre- og Handicapudvalget være til stede for at sikre den politiske forankring af visionen. Workshoppen faciliteres af Teknologisk Institut og skal primært tjene til at afdække botilbuddets fremtidige sociale funktioner og kendetegn. Det foreslås at afholde de workshoppen i botilbuddets lokalområde, så der er mulighed for en områdevandring som en del af programmet. På baggrund af de tre ovenstående aktiviteter udarbejder Teknologisk Institut et visionspapir for botilbuddet. Dokumentet beskriver på 1-2 sider, hvilke sociale formål byggeriet skal tjene, og hvad der skal kendetegne det, når det står færdigt. Visionspapiret skal guide den videre proces og udviklingen af de sociale specifikationer for botilbuddet. Nr. Aktivitet Kommunes rolle TI s rolle A3 Interview med relevante kommunale ledere (3) Send kontaktoplysninger til TI Book interview Forbered interview Gennemfør interview Rapportering af interview A4 Gruppeinterview med beboere, pårørende og medarbejdere (3) Send kontaktoplysninger til TI Koordinér med institutionsledere Lokaler og forplejning A5 Visionsworkshop (1) Udarbejdelse af lister over personer og organisationer, som skal inviteres til workshoppen Udarbejdelse og afsendelse af invitationer Lokaler og forplejning Varetagelse af områdevandringer Book interview Forbered interview Gennemfør interview Rapportering af interview Sparring i forbindelse med udvælgelse af deltagere Facilitering af workshop Opsamling på workshop 6

32 A6 Udarbejdelse af visionspapir (1) Kommentering og godkendelse af visionspapir Udarbejdelse af visionspapir på baggrund af interview, workshop og områdevandring Fase 3: Afdækning af det gode liv i botilbuddene Med afklaringen af visionerne for botilbuddet på plads, skal det herefter afklares, hvad der skaber et godt botilbudsliv for den konkrete gruppe af beboere samt en god arbejdsplads for de ansatte. I denne fase gøres der brug af antropologiske feltstudier på de botilbud, der i dag huser de beboere, der skal flytte ind i det nye botilbud. Følgende personer vil blive omfattet af besøgene: Beboere Pårørende Ansatte Institutionsledere Besøgene skal afdække hvilke livssituationer og hverdage, som botilbuddene skal passe ind i, samt hvilke behov de ansatte og lederne har i forhold til at skabe de optimale rammer for at kunne udføre det professionelle arbejde omkring borgerne. Feltstudierne vil rumme både observation, deltagelse og samtale og skal give konkrete billeder af de mennesker og liv, som skal kunne udfolde sig i det nye botilbud. Der foretages to besøg på hver institution á ½-1 dags varighed. Som en del af feltstudierne kan beboerne blive bedt om at fotografere ting og situationer, som de sætter særlig pris på i deres hverdag og derfor gerne vil tage med sig til de nye botilbud og modsat ting og situationer, som de gerne vil ændre på, når de skal flytte til et nyt botilbud. De enkelte beboere overdrager billederne til Teknologisk Instituts konsulenter, og sætter ord på, hvorfor de har fotograferet de pågældende ting, situation, stemning m.m. Den foto-antropologiske metode er særligt velegnet til de aktuelle beboergrupper, hvoraf en del af dem formodes at have vanskeligt ved at reflektere eller formulere sig klart i tale. På baggrund af besøgene udarbejder Teknologisk Institut en illustrativ folder med beboernes egne fortællinger og billeder, der beretter om det gode liv, og hvordan de fysiske og indholdsmæssige rammer kan være med til at fremme det. Nr. Aktivitet Kommunes rolle TI s rolle A7 Antropologiske feltstudier (6) Lav liste over beboere, pårørende, ledere og personale på institutionerne, der kunne være relevante at tale med Lav aftaler om besøg med disse Forbered besøg/interview Gennemfør besøg/interview Rapportering af besøg/interview A8 Udarbejdelse af illustrativ folder med fortællinger fra Kommentering og godkendelse af folder Udarbejdelse af folder med fortællinger fra botilbuddene på baggrund af besøg, antropologiske 7

33 botilbuddene interview og foto-dokumentation Fase 4: Afdækning af samspil med lokalområdet Efter kortlægningen af brugernes behov og livssituation vendes fokus i denne fase mod det lokalområde, som botilbuddet bliver en del af. Konkret undersøges det, hvordan lokalområdet kan inddrages i at skabe bedre liv for botilbuddets beboere, men også hvordan botilbuddet og deres beboere kan være med til at løfte det omkringliggende lokalsamfund. På baggrund af bl.a. områdevandringerne og den afholdte visionsworkshop i fase 2 identificeres 10 lokale interessenter (forretningsdrivende i lokalområdet, institutioner, foreninger f.eks. If Silkesind, frivillige borgere f.eks. besøgsvenner, det lokale menighedsråd m.fl.). Disse interviewes herefter for at afdække, hvordan de lokale interessenter kan bidrage til og/eller drage nytte af botilbuddet. Sammenholdt med planerne for området, der blev afdækket i fase 2, tegner dette et klart billede af, hvilket område botilbuddet skal passe ind i, og hvordan man kan indrette sig, så samspillet mellem botilbuddets beboere og lokalområderne fremmes. Det forventes, at yderligere lokale aktører og ildsjæle identificeres gennem de afholdte interview (snowballing). I så tilfælde er der plads til at udskifte de på forhånd planlagte respondenter med de nye, hvis det skønnes relevant. Det afgøres i samarbejde med arbejdsgruppen. Teknologisk Institut afrapporterer de enkelte interview i en matrice over mulige samspil, der ville kunne iværksættes mellem botilbuddet og lokalområdet. For hver samspilsmulighed beskrives samspillet, aktørerne, den forventede værdiskabelse, risici, samt påkrævede indsatser for at etablere de enkelte samspil. Vi kigger på samspilsmuligheder inden for følgende fire kategorier: Fælles aktiviteter på botilbuddet Fælles aktiviteter i lokalområdet Deling af lokaler og øvrige faciliteter Beskæftigelse i lokalområdet Nr. Aktivitet Kommunes rolle TI s rolle A9 Interview med aktører i lokalområderne (10) Lav liste over respondenter, der kunne være relevante at interviewe Valider og udvælg konkrete samspilsmuligheder Book interview Forbered interview Gennemfør interview Rapportering af interview Fase 5: Udledning af sociale specifikationer samt plan for den sociale vedlligeholdelse Efter at have indsamlet data omkring hvad der skal til for at fremme det gode liv på botilbuddet og et sundt samspil med lokalområdet, foretages der nu en tværgående analyse; en validering af de udledte fund og en endelig formulering af de sociale specifikationer, som byggeriet skal baseres på. 8

34 Tværgående analyser Den brede vifte af data, der er blevet indsamlet i faserne 2-4 (interview, workshops, feltstudier, besøg i lokalområdet, mv.) gøres nu til genstand for en tværgående analyse. Analysen munder dels ud i krav til de fysiske rammer, og hvordan disse kan understøtte det gode liv på botilbuddet samt et berigende og bæredygtigt samspil mellem botilbuddet og lokalområdet. Dels rummer de også anbefalinger til, hvordan de fysiske rammer fyldes ud i forhold til bl.a. ledelse, organisering og det pædagogiske arbejde, så disse forhold understøtter den fysiske indretning. De foreløbige fund sammenfattes i en PowerPoint præsentation. Validering Sammenfatningen af den tværgående analyse vil baseret på erfaring fra tidligere projekter sandsynligvis komme til at rumme en særdeles omfattende liste af muligheder, anbefalinger og krav til byggeriet på en række forskellige parametre. At implementere samtlige af disse vil rumme fare for overload af nye tiltag, at der implementeres løsninger, der er for dyre, fagligt uforsvarlige løsninger, løsninger der ikke fremmer den tilsigtede effekt, og løsninger, der ikke er byggeteknisk mulige. Det er derfor essentielt, at de indkomne fund valideres. Der afholdes derfor en halvdags valideringsworkshop med Ide- og Programudvalget samt relevante ledere, medarbejdere, arbejdsgruppen etc. Her præsenteres de for analysens foreløbige fund, og er med til at sortere, gruppere og kvalificere de mange anbefalinger. Efter workshoppen vil det hermed være sikret, at de tilbageværende anbefalinger er realistiske at implementere, at de hviler på et fagligt solidt grundlag, og at tiltagene passer ind i beboernes hverdag og livssituation. Udledning af sociale specifikationer Efter valideringen sammenfatter og beskriver Teknologisk Institut de konkrete sociale specifikationer, der inddeles i følgende kategorier: Overordnede krav til og principper for den fysiske indretning Specifikke krav til den fysiske indretning Hvordan det gode liv på botilbuddene kan fremmes via den daglige ledelse, styring, det pædagogiske arbejde, osv. Fremme af social synergi med lokalområderne Disse præsenteres i et kort notat (8-10 sider), som arbejdsgruppen kommenterer på ad én omgang. Ønskes yderligere justeringer aflønnes dette separat til kr./time. ekskl. moms. På valideringsworkshoppen lægges der ligeledes en plan for den sociale vedligeholdelse af botilbuddet. Denne skal bl.a. svare på, hvordan de sociale samspil iværksættes og hvornår, hvem der har hvilke roller i forhold til implementeringen, og hvordan der følges op på implementeringen og justeres på baggrund heraf. Planen for den sociale vedligeholdelse udarbejdes som et kort notat på cirka 5 sider, som Silkeborg Kommunes Handicap- og Psykiatriafdeling kan anvende som arbejdsdokument, når byggeriet står færdigt. 9

35 Nr. Aktivitet Kommunes rolle TI s rolle A10 Tværgående analyser og udledning af foreløbige anbefalinger (1) Tværgående analyse Udarbejdelse af præsentation af foreløbige anbefalinger A11 Valideringsworkshop (1) Indkalde til workshop Lokale og forplejning Ide- og Programudvalg og relevante ledere og medarbejdere deltager Facilitering af workshop Sammenfatning af workshop A12 Formulering og rapportering af endelige sociale specifikationer (1) Kommentering på sociale specifikationer og øvrige krav til den fysiske udformning af botilbuddet Udarbejdelse af endelige sociale specifikationer og øvrige krav til den fysiske udformning (8-10 sider) A13 Udarbejdelse af plan for den sociale vedligeholdelse (1) Samarbejde om udarbejdelsen Ledelse af udarbejdelsen 10

36 8 Drøftelse af Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Bilag: Notat STU DokumentID:

37 Notat vedr. Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (STU) Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov henvender sig til unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, herunder blandt andre Unge med svære bevægelseshandicap Multihandicappede unge Unge med autisme Unge med ADHD Andre psykiske lidelser Unge med erhvervet hjerneskade. Ungdomsuddannelsen er kun for de unge, der ikke formår at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv med evt omfattende specialpædagogisk støtte. Ifølge lovgivningen har unge med særlige behov krav på en 3-årig ungdomsuddannelse, efter at de har afsluttet grundskolen. Lov om Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov trådte i kraft 1. august 2007 og der er derfor tale om en forholdsvis ny uddannelse, der også i Silkeborg Kommune har udviklet sig siden etableringen. Formålet med uddannelsen Formålet med ungdomsuddannelsen er ifølge Undervisningsministeriet, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Ungdomsuddannelsen indeholder derfor både elementer af almen dannelse, udvikling af særlige evner og interesser samt møder med den praktiske virkelighed. Ungdomsuddannelsen udgør en ny start i den unges liv, hvor muligheder og færdigheder afprøves. Samtidig giver ungdomsuddannelsen den unge tilknytning til et ungdomsmiljø, hvor der kan gøres nye sociale erfaringer. I Silkeborg Kommune ønskes det generelt, at uddannelser gennemført som en STU er arbejdsmarkedsorienterede og at alle unge i løbet af deres STU arbejdsmarkedsprøves og - afklares i videst muligt omfang. Herved reduceres behovet for en efterfølgende afklaring af den unges arbejdsevne mest muligt og der sikres størst mulig sammenhæng i den unges udslusning fra STU. Servicedeklaration for Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Socialudvalget i Silkeborg Kommune godkendte i juni 2011 en servicedeklaration for STU. Servicedeklarationen blev udarbejdet på en baggrund, hvor der over kort tid var set en dramatisk udgiftsudvikling med bl.a. bevilling af STU i tilbud langt fra de unges hjem og med et deraf følgende behov for bevilling af botilbud, evt anden supplerende støtte i fritiden samt befordringsudgifter. Med servicedeklarationen blev der fastlagt et serviceniveau, hvor STU som udgangspunkt blev tilbudt i Silkeborg Kommune og hvor der som udgangspunkt ikke visiteres til tilbud som udløser / omfatter bodel. Servicedeklarationen fra 2011 er i sin helhed vedlagt sagen som selvstændigt bilag.

38 Procedure for bevilling af STU Jf. lovgivningen er det Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) der - i samråd med den unge og forældrene - skal indstille til kommunalbestyrelsen at en ung tilbydes en STU. I Silkeborg Kommune henhører STU under to fagudvalg: Børne og Ungeudvalget og Ældre og Handicapudvalget. Myndighedsopgaven og det organisatoriske og økonomiske ansvar varetages via Handicap- og Psykiatriafdelingen. Derfor får alle unge, der bevilges en STU, en STU-myndighedsrådgiver i Handicap- og Psykiatriafdelingen (Børnehandicapcenter (BHC) hvis den unge er under 18 år og Voksenhandicapcenter (VHC) hvis den unge er over 18 år). Behandlingen af indstillinger og selve visitationen varetages af et visitationsudvalg bestående af de to relevante myndighedsledere (fra hhv børnehandicap- og voksenhandicapområdet). Visitationsudvalget har formelt beslutningskompetencen i forhold til målgruppevurdering, tilsagn, afslag og indhold/ændringer i uddannelsesplanen i et STU-tilbud. Som forberedelse til visitation afholdes der sparrings- og orienteringsmøder med en bredere kreds herunder UU. Aktuelle tilbud til Silkeborg borgere Jf. Silkeborg kommunes serviceniveau tilbydes de fleste STU elever undervisning i Silkeborg kommune. Heraf størstedelen via Silkeborg Kommunes eget STU tilbud, der gives med udgangspunkt i Lysbro Uddannelsescenter (LUC). De fleste STU elever er i kortere eller længere perioder i praktikforløb ved offentlige eller private virksomheder. Bredden i de tilbud, der gives på LUC, udvikles løbende. Nogle elever får tilbud via ikke kommunale leverandører beliggende i Silkeborg kommune. Således benyttes både Produktionsskolen og Aktivitetsgården i Sorring til elever hvis ønsker og behov tilsiger det. Produktionsskolens tilbud fokuserer især på forskellige håndværk som ejendomsservice, byg og anlæg, metal, køkken og idræt. Siden 2011 har der fra Handicap- og Psykiatriafdelingen i Silkeborg Kommune været ca. 1-2 elever på Produktionshøjskolen. Dags dato er der ingen elever på Produktionsskolen fra Handicap- og Psykiatriafdelingen. Aktivitetsgården tilbyder også en række praktiske fag her med fokus på især natur og landbrug. Et uddannelsesforløb på Aktivitetsgården i Sorring er en individuelt tilrettelagt medhjælperuddannelse inden for områder som især køkken, ejendom, have/park, gartneri og dyrepleje afsluttende med input til afklaring af elevens fremtidige forsørgelsesgrundlag og beskæftigelsesmuligheder. P.t. er der 5 fuldtids STU-elever fra Handicap- og Psykiatriafdelingen på Aktivitetsgården. Derudover er der i 2. halvår af elever, der modtager STU i samarbejde med Aktivitetsgården (3 dage på Lysbro samt 2 dage på Aktivitetsgården). Enkelte elever visiteres til tilbud udenfor kommunen. Det sker i tilfælde hvor eleverne har så særlige behov at disse ikke kan imødekommes via tilbud indenfor kommunegrænsen. Overvejelser vedrørende den videre udvikling af tilbudsviften Silkeborg Kommune har oplevet en stigende søgning til og interesse for STU. Hertil kommer at en nyligt ændret praksis på arbejdsmarkedsområdet har medført en markant tilgang af STU-

39 elever (jf. dagsordenspunkt på Ældre- og Handicapudvalgets møde den 4. juni). Tilgangen indebærer bl.a., at en større andel af eleverne end hidtil har interesse for og magter en STU med erhvervsfaglige elementer. Tilgangen af elever fra arbejdsmarkedsområdet udgjorde umiddelbart en budgetmæssig udfordring, som der nu er taget højde for i forbindelse med vedtagelsen af Budget 16. Den resterende udfordring på STU-området handler nu om hvorledes tilbudsviften bør sammensættes for bedst muligt at imødegå bredden i målgruppernes behov aktuelt og på sigt. Dette har i løbet af året været drøftet i fagligt regi. Allerede i foråret pågik der drøftelser mellem Aktivitetsgården og LUC om muligheden for at lade kommunen leje Aktivitetsgården mhp mere fleksibelt at kunne drifte en vifte med flere mere erhvervsorienterede tilbud. Siden har der endvidere været overvejelser om mulighederne for i stedet at sikre bredden i tilbudsviften ved at lade Den Blå Gård (som aktuelt tilbyder beskæftigelse med især skovbrug og grønt vedligehold) indgå i STU med et egentligt undervisningsperspektiv. Endeligt er der overvejelser om indkøb af en bus, der kan fungere som et slags rullende klasseværelse. Der er med afsæt i disse drøftelser skitseret tre scenarier for en udvikling af STU tilbuddet i Silkeborg Kommune. Scenarie 1 aktivitetsudvidelse ved indgåelse af lejemål - Aktivitetsgården Silkeborg Kommune indgår lejemål med leje af Aktivitetsgården, Klintrupvej 15, 8641 Sorring. Dette scenarie vil i sin helhed svare til en videreførelse og udvidelse af de aktiviteter, der i dag er under Aktivitetsgården. Dog vil eleverne have deres udgangspunkt fra LUC. Aktivitetsgården vil blive benyttet til praktiske undervisningselementer såsom dyrehold, gartneri og landbrugsteknik for store dele af elevgruppen. Hidtidige drøftelser vedr evt indgåelse af lejemålet i Sorring Der har fra årets start været drøftelser mellem LUC og Aktivitetsgården om muligheden for at lade kommunen leje Aktivitetsgården og drifte aktiviteterne her som en del / satelit af LUC. Drøftelserne blev indledt på baggrund af henvendelse fra ejeren, der over en periode havde kunnet konstatere et fald i elevtallet bl.a. var der ikke længere henvendelser fra andre kommuner. Først på sommeren var disse drøftelser så langt, at der var enighed mellem parterne om at fremlægge et forslag om indgåelse af lejeaftale til politisk behandling. Imidlertid blev det på det tidspunkt klart, at der var massive budgetmæssige udfordringer på STU-området. Det blev derfor aftalt at afvente økonomisk afklaring inden videre drøftelser. Med vedtagelsen af Budget 16 er økonomien afklaret og den økonomiske situation blokerer ikke længere for en eventuel realisering af scenariet. Ejeren af Aktivitetgården er fortsat interesseret i at udleje. Han har tilkendegivet, at han ikke ønsker selv at drive Aktivitetsgården videre og under alle omstændigheder vil indstille aktiviteterne ved årets udgang.

40 Scenarie 2 aktivitetsudvidelse ved ændret af anvendelsen af Den Blå Gård mv Hen over sommeren er det konkret undersøgt, hvordan man ved en udvidet udnyttelse af de fysiske rammer på Den Blå Gård på Ryvej kan undervise i praktiske aspekter som grøn pleje og vedligehold (evt. i samarbejde med Grønt Udehold 1 ), skovbrug (evt. i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen), ejendomsvedligehold af kommunens bygninger og eventuelt videreudvikling af det eksisterende samarbejde mellem Den Blå Gård og Høgdal. Den nye tilbygning ved LUC rummer også mulighed for flere værkstedsaktiviteter og der rekrutteres undervisere med pædagogisk/erhvervsfaglige profiler. Scenarie 3 aktivitetsudvidelse ved indkøb af bus / rullende klasselokale Det er undersøgt, hvordan en ombygget stor bus vil kunne fungere, som et rullende klasseværelse. En bus vil give mulighed for at flytte temaer ud af skolens lokaler hvilket også vil give bedre plads til de elever, der modtager undervisning i de faste lokaler. Fagundervisningen vil for mange elever kunne understøttes ved, at der er mulighed for, at flytte faget ud, hvor det giver mening, fx biologi ved hav, søer og åer. Matematik, hvordan måler man det højeste træ rumfang og diameter. Idræt svømning osv. Kend din by/dit nærområde og præsenter de muligheder Silkeborg har at byde på. Elever med multible funktionsnedsættelser vil få bedre mulighed for, at deltage i ekskursioner. Der vil lettere kunne arbejdes med elevernes sundhed og motion, idet LUC i forvejen har en del aktivitetsudstyr. Med en bus vil kajakker, cykler, hængekøjer, klatre-, bål- og fiskegrej let kunne tages med ud i det store undervisningslokale. Skolen-i-naturen vil bygge på et tværfagligt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Naturen forærer mange muligheder for anderledes udfordringer og udfoldelsesmuligheder indenfor læring og træning, end dem eleverne kan få i klasseværelset. Herudover vil der være bedre muligheder for at besøge arbejdspladser og give eleverne mulighed for at se, hvad der måske på sigt kan blive til en kommende arbejdsplads for dem. Scenarie 3 kan evt. ses i kombination med et af de to øvrige (og iværksættes uafhængigt af hvilket scenarie (1 eller 2), der i øvrigt arbejdes videre med). ØKONOMI Det er forudsat at udgifter til fx fagpersonale, administration og transport er sammenlignelige ved scenarie 1 og 2. Scenarie 1) aktivitetsudvidelse ved indgåelse af lejemål - Aktivitetsgården Scenarie 1 vil medføre en løbende udgift til leje af ejendommen, driftsudgifter (vand, varme, el, rengøring mv.) og indvendig vedligeholdelse. Den årlige lejeudgift er opgjort til kr. årligt. Hertil skal der afsættes kr. årligt til driftsudgifter og indvendig vedligeholdelse. 1 Et team af borgere i beskyttet beskæftigelse, der foretager grønt og hvidt vedligehold på LUC, Botilbuddet Tulipanvej, Botilbuddet Solbakkevej og Frydenslund.

41 Ud over de løbende driftsudgifter skal der erhverves løsøre (maskiner, værktøj, materialer, dyr) svarende til ca kr. Vedligeholdelsen og plejen af løsøre estimeres til en årlig udgift på ca kr. I alt er der løbende udgifter knyttet til driften af bygninger og aktiviteter svarende til kr. årligt og en engangsudgift svarende til ca kr. Aktuelt afholder Silkeborg Kommune i vidt omfang allerede driftsudgifterne via betalingen for STU-forløb (der er aktuelt én elev med anden betalingskommune). Forventet engangsudgift Forventede årlige driftsomkostninger kr kr. Scenarie 2 aktivitetsudvidelse ved optimering af anvendelsen af Den Blå Gård mv Scenarie 2 kræver enkelte ændringer samt indkøb af materiel på Den Blå Gård estimeret til en engangsudgift på ca kr. Vedligeholdelsen af materiel forventes at indebære årlige merudgifter på ca kr. De fysiske rammer på både Lysbro og Den Blå Gård er finansieret allerede. Forventet engangsudgift Forventede årlige driftsomkostninger kr kr. Scenarie 3 - indkøb af bus/ rullende klasselokale Scenarie 3 vil medføre en løbende driftsudgift til en bus og yderligere aktivitetsudgifter i størrelsesorden kr. årligt. Indkøb og ombygning af bus vurderes til ca kr. såfremt bussen kan anskaffes afgiftsfrit. Muligheden for afgiftsfrihed er tvivlsom men beror på en konkret ansøgning til SKAT med afsæt i det specifikke formål. Såfremt bussen ikke kan anskaffes uden afgift, vil der være tale om en engangsudgift på kr. Forventet engangsudgift Forventede årlige driftsomkostninger kr kr.

42 8 Drøftelse af Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Bilag: STU Serviceniveau DokumentID:

43 Servicedeklaration for Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) Godkendt i Socialudvalget d. 14. juni

44 Servicedeklaration for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) Område Det specialiserede socialområde. Lovgrundlag Lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Bekendtgørelse nr. 974 af 19. juli 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Vejledningsmateriale til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov marts 2009 Målgruppe Målgruppen er: Unge fra 16 (eller fra undervisningspligtens ophør) til 25 år. Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov. Gruppen af unge med særlige behov omfatter blandt andet unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, unge med psykiske lidelser samt unge med erhvervet hjerneskade. Hvis den unge vil kunne gennemføre anden uddannelse, eventuelt med betydelig socialpædagogisk støtte vil den unge ikke være berettiget til STU. Formål med indsatsen Det overordnede mål er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig voksentilværelse som mulig og eventuelt kommer videre i uddannelse og beskæftigelse. Ungdomsuddannelsen skal udgøre en ny start i den unges liv, hvor mulighederne og færdigheder afprøves. Ungdomsuddannelsen skal desuden give den unge tilknytning til et ungdomsmiljø, hvor der kan gøres nye sociale erfaringer. Varighed Den unge i målgruppen har et retskrav på en 3-årig uddannelse. Det 3-årige uddannelsesforløb kan afbrydes af pauser, hvis det er hensigtsmæssigt for den unge. Uddannelsen skal dog afsluttes inden for 5 år fra starten. Uddannelsen skal påbegyndes senest inden den unge fylder 25 år. Visitation Ungdommens Uddannelsesvejledning vejleder og indstiller efter samråd med den unge og forældrene til kommunalbestyrelsen, om den unge kan optages på ungdomsuddannelsen. Indstillingen kan i fornødent omfang suppleres med udtalelser fra andre sagkyndige i kommunen eller i andre kommuner, herunder udtalelser fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og skoler, hvor den unge har været optaget. Indstillingen indeholder et udkast til en individuel uddannelsesplan. Det er kommunens visitationsudvalg, som har beslutningskompetencen i forhold til målgruppevurdering, tilsagn, afslag og 2

45 indhold i et STU-tilbud. Hvis kommunen tilbyder et andet uddannelsesforløb end det UU har indstillet, skal der ske inddragelse af den unge/forældrene forud for beslutningen. Den unge og forældrene eller værgen skal orienteres skriftligt om alle indstillinger og beslutninger om ungdomsuddannelsen. Klagemulighed Kommunalbestyrelsens afgørelse ved Visitationsudvalget om tilbud eller afslag på tilbud om en ungdomsuddannelse kan af den unge eller dennes forældre eller værge indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Det samme gælder udvalgets afgørelse om indholdet af ungdomsuddannelsen. Derudover kan afgørelser ikke indbringes for anden administrativ klageinstans. Der er ingen klagefrist. Indhold og kvalitetsmål Ungdomsuddannelsen indledes som udgangspunkt med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder, herunder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse. I forbindelse med afklaringsforløbet udarbejdes den unges uddannelsesplan. Uddannelsesplanen Uddannelsesplanen skal omfatte følgende: 1) En almendannende del, der retter sig mod den unges personlige og sociale udvikling kombineret med samfundsfag. Der kan heri indgå fag, der udvikler den unges kommunikation, viden og indsigt i samfundsforhold, boundervisning, selvstændig livsførelse, husholdning, økonomi og kendskab til offentlige tilbud samt anvendelse af hjælpemidler i forbindelse med uddannelsen. 2) En målrettet del, der skal støtte udviklingen af den unges interesser og evner samt særlige færdigheder. Der kan heri indgå fag, der støtter den unges fritids- og interessebetonede aktiviteter. Der kan også indgå fag, der forbereder til og giver træning i beskæftigelsesmæssige aktiviteter, herunder virksomhedsbesøg, undervisning i arbejdsmarkedsforhold og forberedelse og træning med henblik på praktik i virksomheder og institutioner. 3) Praktik i virksomheder og institutioner, der bidrager til at opfylde målene i uddannelsesplanen, og hvor den unge i praksis får mulighed for at afprøve tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er hensigten, at ungdomsuddannelsen sker i tilknytning til et ungdomsmiljø. Undervisningstimetal Undervisningstimetallet skal mindst udgøre 840 timer årligt. Efter Klagenævnets praksis er det ikke kun skemalagte timer med undervisning, som kan betragtes som undervisningsaktivitet, men også deltagelse i fx idrætsstævner, aftenarrangementer i form af koncerter, ekskursioner, hvor deltagelsen er arrangeret af uddannelsesstedet, hvis disse har til formål at fremme den unges personlige udvikling i forhold til deltagelse i samfundslivet, at indgå i 3

46 sociale sammenhænge, at få et fritidsliv eller til at udvikle kompetencer til brug i uddannelse eller arbejde. Andelen af praktiske aktiviteter, herunder praktik, kan højst udgøre 280 timer årligt. Dette kan efter anmodning fra den unge eller forældrene fraviges, når særlige grunde taler for, at det er den unges bedste. Kompetencepapir Ved ungdomsuddannelsens afslutning sørger kommunalbestyrelsen for, at der udstedes et kompetencepapir til den unge. Kompetencepapiret skal indeholde følgende oplysninger: 1) Den unges navn og personnummer. 2) Den unges mål med hele uddannelsen, 3) En beskrivelse af hver enkelt gennemført uddannelsesdel med angivelse af uddannelsesinstitution, varighed, omfang og indhold. 4) En beskrivelse af de gennemførte praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner, med angivelse af varighed, omfang og indhold. 5) En vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen, for de enkelte uddannelsesdele og for de praktiske aktiviteter, herunder de opnåede beskæftigelsesmæssige kompetencer. Forinden kompetencepapiret udstedes, sørger kommunalbestyrelsen for, at den unge indkaldes til en samtale om, hvordan uddannelsen er forløbet. Indkaldelse til samtalen skal normalt finde sted senest 14 dage efter, at uddannelsen er afsluttet. Hvis den unge ønsker det, kan den unge under samtalen bistås af forældre eller værge eller andre personer, som den unge har tillid til. Afbryder den unge ungdomsuddannelsen, sørger kommunalbestyrelsen for, at der udstedes et kompetencepapir for den delvist gennemførte uddannelse. Serviceniveau Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at lægge betydelig vægt på den unges og forældrenes ønsker med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet. Dette fører efter klagenævnets praksis ikke i alle tilfælde til at forældrenes og den unges ønske om et bestemt uddannelsestilbud skal følges. Der er ikke frit valg og der vil ofte være mere end én måde at tilgodese den unges ønsker på. Der er ikke krav om, at uddannelsesforløbet skal tilrettelægges og afvikles på en specialuddannelsesinstitution. Der visiteres som udgangspunkt til tilbud i Silkeborg Kommune. Der er ikke i lovgivningen bestemmelser om, at uddannelsesplanen skal påbegyndes straks efter meddelelsen om tilbuddet. Der er heller 4

47 ikke bestemmelser om, at uddannelsesstart kun kan ske i forbindelse med skoleårets begyndelse. Det er intentionen, at uddannelsen skal påbegyndes inden for et overskueligt tidsforløb. Det skal fremgå af uddannelsesplanen, hvornår uddannelseselementerne gennemføres. Som udgangspunkt visiteres der ikke til tilbud som forudsætter (har en integreret) bodel. Transport Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om art og omfang af befordringsbehovet på grundlag af en lægeerklæring eller anden sagkyndig udtalelse om den unges egen befordringsevne. Kommunalbestyrelsen sørger for befordring af unge med særlige befordringsbehov på den efter forholdene mest hensigtsmæssige måde. Hvis den unge selv ønsker at sørge for befordring, bidrager kommunalbestyrelsen hertil med et aftalt månedligt beløb. Hvis den unge ved hjælp af særligt hjælpemiddel selv kan befordre sig, kan kommunalbestyrelsen opfylde befordringspligten ved at afholde udgiften hertil. Den unge kan henvises til at benytte offentlige befordringsmidler i det omfang, vedkommendes handicap tillader det, og det ikke medfører urimelig lang befordrings- og ventetid. Om nødvendigt må der foranstaltes særskilt befordring mellem hjem, fast aflastningssted eller undervisningssted og nærmeste offentlige befordringsmiddel. Kommunalbestyrelsen afholder udgifter hertil. Hvis det er nødvendigt, at den unge ledsages under befordring, sørger kommunalbestyrelsen for en sådan ordning samt afholder udgifterne hertil. Til unge uden særligt befordringsbehov, der har en afstand fra hjem eller fast aflastningssted til undervisningssted og tilbage igen på 22 km. og derover, ydes der befordringsgodtgørelse. Ved befordring med offentligt befordringsmiddel godtgør kommunalbestyrelsen de faktisk afholdte udgifter og ved befordring med eget befordringsmiddel med en af kommunalbestyrelsen fastsat godtgørelse pr. km. Opfølgning Økonomi Uddannelsesplanen justeres efter behov og mindst en gang årligt. Dette sker i samarbejde med den unge/forældrene. Der foretages en vurdering af om STU fortsat er det rette tilbud. Herunder om der skal gives et andet tilbud eventuelt i en periode. Det er ikke en mulighed at modtage Statens Uddannelsesstøtte (SU). Forsørgelsesgrundlaget kan være fx kontanthjælp eller pension. Uddannelsesparathed Hvis den unge er midlertidigt ikke uddannelsesparat, kan der tilbydes forløb, der er rettet mod faglige, sociale eller personlige/helbredsmæssige problemer. En ung tilhører ikke nødvendigvis målgruppen for STU, fordi den unge er vurderet ikke uddannelsesparat til andre ungdomsuddannelser. 5

48 Afgrænsning Unge, der kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse eventuelt med betydelig støtte, er ikke omfattet af målgruppen for STU. Der skal samarbejdes med Jobcentret, så det vurderes om den unge f.eks. kan bevilges revalidering til anden uddannelse end STU. STU er en rettighed, hvis den unge er omfattet af målgruppen. Det er ikke en pligt. Hvis den unge/forældrene ønsker det, kan der tilbydes dagtilbud efter servicelovens 103 og 104, henholdsvis beskyttet beskæftigelse eller aktivitets og samværstilbud, hvor mange af de samme behov kan imødekommes. Det er også muligt, at det i samarbejde med den unge vurderes, at det er mere hensigtsmæssigt med et tilbud efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Der kan ikke bevilges botilbud eller bostøtte o.l. efter STU loven. Disse tilbud bevilges efter reglerne i serviceloven og betingelserne skal være opfyldte i de enkelte bestemmelser i serviceloven fx 85, 107 og 108 eller efter reglerne i serviceloven om anbringelse af børn og unge m.v. STU uddannelsesplanen skal omfatte en almendannende del, der retter sig mod den unges personlige og sociale udvikling. Der skal heri indgå boundervisning. Boundervisning er en del af STU-uddannelsen og skal beskrives i undervisningsplanen. Det kan f.eks. være et fag, hvor den unge lærer om pengenes værdi, man deltager i indkøb og madlavning, eller man har et værelse, hvor den unge f.eks. lærer at rede en seng. Der er tale om boundervisning, ikke botræning. 6

49 12 Godkendelse af procesplan for udarbejdelse af en ny om- og udbygnnigsplan på ældre- og sundhedsområdet Bilag: Procesplan for udarbejdelsen af om- og udbygningsplanen Bilag ÆHU 5 november 2015 DokumentID:

50 07. oktober 2015 Procesplan for udarbejdelsen af en ny om- og udbygningsplanen på ældre- og sundhedsområdet Nedenfor skitseres den overordnede procesplan for udarbejdelsen af om- og udbygningsplanen. Procesplanen løber fra oktober 2015 frem til april 2016, hvor om- og udbygningsplanen forventes godkendt i byrådet. Jf. Silkeborg Kommunes Sundheds- og Ældrepolitik er der et ønske om, at medborgerskab indgår som et element i processen. For at sikre dette indlægges der et miniseminar og et dialogmøde i processen, hvor relevante interessenter inddrages. Procesplanen er udarbejdet med forbehold for, at KLK med den relativ korte tidsfrist kan nå at udfærdige rapporten vedr. det fremtidige plejeboligbehov i Silkeborg Kommune. Om- og udbygningsplanen vil bestå af 4 hovedområder: Status - Hvordan benyttes pladserne i dag De politiske visioner - Fremtidige udfordringer og muligheder Udviklingstendenser - Borgernes behov fremadrettet og den raske restlevetid Tids og handleplan inklusiv en økonomisk oversigt Skøn på fremtidig kapacitet Oktober/november 2015: På udvalgsmødet den 5. november 2015 indstiller Sundheds- og Omsorgschefen til Ældre og Handicapudvalget, at KLs konsulentvirksomhed (KLK) udarbejder en rapport vedr. det forventede plejeboligbehov i Silkeborg Kommune. KLK har udviklet en model for beregning af plejeboligkapacitet, der udover udviklingen i antallet af ældre også inkluderer ændringer i middellevealder, udviklingen i antal raske leveår og den lokale sundhedstilstand. Dette vil give en mere retvisende vurdering af det fremtidige behov for plejeboliger i Silkeborg Kommune. Som bilag er vedlagt den plejeboligprognose, som KLK har udarbejdet for Vejle Kommune. Hvis udvalget godkender indstillingen vil KLK påbegynde analysen i november Procesplanen for om- og udbygningsplanen sendes til godkendelse i Ældre- og Handicapudvalget på udvalgsmødet den 5. november Ældre og Handicapudvalget afholder internt temamøde af 3 timers varighed vedr. de politiske visioner for om- og udbygningsplanen. På mødet drøftes, hvilke visioner, der skal danne grundlaget for den kommende om- og udbygningsplan. KLK deltager i mødet med et times oplæg om, hvilke faktorer de ser som afgørende for Silkeborg Kommunes kommende plejeboligprognose, herunder udviklingen af sundhedstilstanden samt behovet for midlertidige pladser. Channie Thusgaard Nielsen (23978) Direkte telefon: ctn@silkeborg.dk Sundheds- og Omsorgsafdelingen Søvej 3, 8600 Silkeborg Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

51 Den nuværende om- og udbygningsplan fra 2013 bygger på Sundheds- og Ældrepolitikken. Et af målene i politikken er, at skabe rammer for det gode hverdagsliv på plejecentre. Dette skabes gennem: Sikre åbne centerfunktioner på plejecentrene, som giver mulighed for fysisk udfoldelse og sociale aktiviteter og aktive frivillige. Bygge fremtidige plejeboliger som leve-bomiljøer, hvor borgeren har mulighed for på egne betingelser at leve et godt hverdagsliv, og hver der er rammer for madlavning Inddrage det nære netværk og de frivillige i det daglige liv, videreudvikle den gode indflytning og afstemme gensidige forventninger Indtænke ny teknologi i nybyggeri og modernisering af plejecentre. Ældre- og Sundhedsudvalget vil: At alle typer af plejeboliger har samme størrelse og skal have en størrelse på m2, hvilket giver stor fleksibilitet i forhold til at udnytte plejeboligerne til forskellige formål (midlertidige pladser, plejeboliger mv.). Boligarealet incl. fællesarealer bør maksimalt være 75 m2. Plejeboligerne bør som udgangspunkt være 2-rumsboliger, men med fleksible vægge/ skydedøre, så plejeboligen hurtigt kan ændres til en 1-rumsbolig. Tankegangen om leve-bomiljøer er grundprincippet for plejeboligerne. De enkelte leve-boenheder bør bestå af 12 plejeboliger. Plejeboligerne placeres hvor borgerne bor med en bred dækning i hele kommunen med plejecentre af en minimums størrelse på 24 boliger. Det betyder, at eksisterende plejecentre på mindre end 24 boliger ombygges til 24 boliger. Ved nybyggeri bygges der plejecentre med 24 boliger decentralt og plejecentre med boliger centralt i Silkeborg Kommune. Planen indebærer, at der frem mod 2020 bygges 2 nye plejecentre samt at en række plejecentre renoveres og ombygges, og ingen plejecentre således lukkes permanent. Antallet af midlertidig pladser, genoptræningspladser og døgngenoptræningspladser øges i 2016 med 26 pladser (fra 69 pladser til 95 pladser) i forbindelse med at Remstruplund åbner som genoptræningscenter og nyt plejecenter åbner på Stadiongrunden. Den præcise fordeling mellem nye midlertidige pladser, genoptræningspladser og døgngenoptrænings-pladser bestemmes ud fra det konkrete behov i Side 2

52 Gangarealer minimeres så meget som muligt. Der skal være personalefaciliteter af passende størrelse. Der kalkuleres i alt med 1 medarbejder pr. plejebolig. Alle medarbejdere er ikke på arbejde på samme tid. Der skal være udearealer, der har en oplevelsesmæssig værdi for beboerne. Udearealer kan eksempelvis forstås som altaner, grønt tag og hængende haver. Orangerier mv. Der skal være parkeringsmuligheder, som svarer til det faktiske behov (der er nye parkeringsstandarder under udarbejdelse). Tilstræbe en dækningsgrad på 17 % frem til udgangen af 2017, hvorefter dækningsgraden nedsættes til 16 %, hvilket begrundes i den aktuelle venteliste og længden på ophold i plejebolig, forventningerne til den forbedrede sundhedstilstand og den rehabiliterende tilgang samt bolig behov og antallet af daghjem og midlertidige pladser På udvalgets temamøde i november fastsættes endvidere de fokusområder der skal indgå i miniseminariet i januar og som vil være centrale for udarbejdelsen af den nye om- og udbygningsplanen. Mulige fokusområder til miniseminariet kunne være: Samspillet med frivillige Hverdagsliv på plejecentre i fremtiden Etablering af profilplejecentre (Københavns Kommune etablerer profilplejehjem, der er tiltænkt som et sted, hvor ældre kan mødes og danne fællesskaber på baggrund af særlige fælles interesser, ønsker og værdier.) Leve- bomiljø på plejecentre. Demensvenlige plejecentre Udvikling af sundhedstilstanden Tendenser i andre sammenlignelige kommuner Borgernes fremtidige ønsker og krav til en plejebolig, herunder også boliglovens krav Hvem flytter på plejehjem nu og i fremtiden Befolkningsprognoser Rehabiliteringsindsatser Velfærdsteknologi Nærhedsprincippet Side 3

53 November 2015 december 2015: Drøftelse af de politiske visioner for om- og udbygningsplanen Primo januar 2016: KLK fremlægger rapport vedr. plejeboligbehov i Silkeborg Kommune for Ældre- og Handicapudvalget Ældre- og Handicapudvalget afholder miniseminar om om- og udbygningsplanen med deltagelse af Ældrerådet, partnerskabssamarbejdet, frivillige, relevante ledere og medarbejdere samt andre relevante interesseorganisationer. Seminaret suppleres med indlæg af interne og eksterne oplægsholdere omhandlende specifikke fokusområder, der udvalgt på temamødet i november. Primo januar 2016 ultimo januar 2016: Udkast til om og udbygningsplanen udarbejdes. 4. februar 2016: Udkast til om- og udbygningsplanen behandles i Ældre- og Handicapudvalget. 5. februar marts 2016: 4 ugers høringsperiode for Ældrerådet og OmrådeMED. I perioden afholdes 3-4 dialogmøder med præsentation af om- og udbygningsplanen for Ældreråd, beboere, pårørende og medarbejdere. Medio marts 2016: Ældre- og Handicapudvalget afholder ekstraordinært møde, hvor udvalget behandler høringssvar og kommentarer fra dialogmødet, der indarbejdes i udkastet til om- og udbygningsplanen. Udmelding om dato kommer snarest muligt. 7. april 2016: Om- og udbygningsplanen godkendes i Ældre- og Handicapudvalget 18. april 2016: Om- og udbygningsplanen godkendes i Økonomi- og Erhvervsudvalget 25. april 2016: Om- og udbygningsplanen godkendes i byrådet. Side 4

54 12 Godkendelse af procesplan for udarbejdelse af en ny om- og udbygnnigsplan på ældre- og sundhedsområdet Bilag: Resume af plejeboligprognose Vejle DokumentID:

55 Vejle Kommune / Plejeboligprognose KL s Konsulentvirksomhed (KLK) -

56 Vejle Kommune / Plejeboligprognose KL s Konsulentvirksomhed (KLK) -

57 12 Godkendelse af procesplan for udarbejdelse af en ny om- og udbygnnigsplan på ældre- og sundhedsområdet Bilag: KLK rapport - Plejeboligkapacitet i Vejle Kommune pdf DokumentID:

58 Vejle Kommune Plejeboligprognose 24. marts 2015

59 Vejle Kommune / Plejeboligprognose 1. Resume KL s Konsulentvirksomhed (KLK) har for Vejle Kommune foretaget en su p- plerende analyse af forventet plejeboligbehov. Analysen ligger i forlængelse af kommunens allerede gennemførte skøn, hvortil KLK har suppleret med skøn på baggrund af forventninger til middellevealder og betydningen af udviklingen i antal raske leveår. Det konkluderes i analysen, at der også i Vejle Kommune er betydelig forskel på det forventede fremtidige plejeboligbehov afhængig af, hvorvidt fremskrivningen alene foretages på baggrund af demografiske oplysninger, eller der korrigeres for den forventede bedring i ældre borgeres sundhedstilstand. Vejle Kommune råder aktuelt over 878 boliger og har pt. 920 borgere i plejeboliger tallet er højere bl.a. pga. brugen af friplejehjem. I 2018 kan det forventede behov til kommunale plejeboliger opgøres til mellem 860 og 925. I 2028 kan det opgøres til mellem 966 og Tallene er skønnet ud fra forventet fremtidig middellevealder og forventet fremtidig sundhedsti l- stand. Beregningerne er lavet ud fra en uændret anvendelse af plejebolig ved et givet niveau for plejetyngde. Såfremt borgerne fremover i mindre grad ønsker at bo i plejeboliger, er de kommunale behov lavere. Det konkluderes endvidere, at Vejle Kommune råder over et relativt højt antal plejeboliger pr. +80-årig. Kommunen råder over 20,7 bolig pr. 100 borgere over 80 år. På landsplan er tallet 19,1 og gennemsnittet for kommunerne i Region Syddanmark er 18,6. Der går også kortere tid fra en borger, modtager hjælp i eget hjem til der sker visitation til en plejebolig end det er tilfældet på landsplan. Begge dele indikerer, at visitationen til plejebolig er mere lempelig i Vejle Kommune end på landsplan. Såfremt fremskrivningerne ikke tager afsæt i Vejle Kommunes aktuelle dækningsgrad men gennemsnittet på landsplan, skønnes det, at der i 2018 er behov for mellem 794 og 853 plejeboliger og i 2028 mellem 891 og 1051 plejeboliger. Igen er tallene skønnet ud fra forventet fremtidig middellevea l- der og forventet fremtidig sundhedstilstand og ikke korrigeret, for ændrede ønsker til boligvalg. Der er i alle ovennævnte beregninger forudsat en uændret anvendelsesgrad af friplejehjem på 5 %. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 2

60 Vejle Kommune / Plejeboligprognose Tabel 1: Resume af analyser Fremskrivning efter demografisk udvikling af +80-årige Beregninger på baggrund af aktuel visitationspraksis Plejeboligbehov beregnet efter demografi Kommunalt plejeboligbehov korrigeret for friplejehjem Fremskrivning efter forventet middellevealder Beregninger på baggrund af aktuel visitationspraksis Plejeboligbehov beregnet efter middellevealder Kommunalt plejeboligbehov korrigeret for friplejehjem Beregninger med afsæt i gns. dækningsgrad i Danmark Plejeboligbehov beregnet efter middellevealder Kommunalt plejeboligbehov korrigeret for friplejehjem Fremskrivning efter forventede raske leveår Beregninger på baggrund af aktuel visitationspraksis Plejeboligbehov beregnet efter forventede raske leveår Kommunalt plejeboligbehov korrigeret for friplejehjem Beregninger med afsæt i gns. dækningsgrad i Danmark Plejeboligbehov beregnet efter forventede raske leveår Kommunalt plejeboligbehov korrigeret for friplejehjem Kilde: Danmarks Statistik: HISBK, EU: Health Expectancy in Denmark, 2013, FN-forbundet: Globalis, Egne beregninger Det er samlet KLK s vurdering, at Vejle Kommune bør være overordentlig forsigtig ift. udbygning på plejeboligområdet. Baseres fremskrivningerne på kommunens aktuelle visitationspraksis er det KLK s skøn, at der om 10 år vil være behov for mellem 900 og 1050 pladser. Kommunen råder aktuelt over 878 pladser. Anvendes derimod dækningsgraden for plejeboliger på landsplan vil der i Vejle Kommune om 10 år være behov for mellem 825 og 950 plejeboliger. Såfremt en mindre andel af kommunens borgere med plejebehov ønsker at modtage plejen andre steder end i en plejebolig, er behovet for plejeboliger lavere end skitseret. KLK har foretaget en vurdering af folkesundheden i Vejle Kommune sammenlignet med nationale oplysninger. Ift. de målte faktorer er sundhedsti l- standen samlet ringere i Vejle Kommune end på landsplan, men dog ikke i et sådant omfang, at der bør korrigeres for det i fremskrivningerne. De fremtidige behov for plejeboliger er opgjort på centrebyniveau, hvilket fremgår af tabel sidst i rapporten. Rapporten afrundes med beskrivelsen af en række generelle udviklingstendenser på området. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 3

61 Vejle Kommune / Plejeboligprognose 2. Indledning og afgrænsning KLK har i analysearbejdet taget udgangspunkt i Vejle Kommunes egne demografiske fremskrivningsmodeller og koblet disse oplysninger med r e- levante nationale oplysninger. Oplysninger om plejeboligkapacitet og fo r- ventninger på centerbyniveau er ligeledes baseret på oplysninger fra kommunens befolkningsfremskrivningstabeller. Der er i analysen ikke foretaget særlige vurderinger inden for forskellige detailgrupper herunder demens, medicinske forløb, etc. Afgrænsningen af begrebet plejebolig er lagt som boliger for ældre, hvor pleje mv. leveres døgnet rundt fra servicefaciliteter i direkte forbindelse med boligen. Der er således tale om kommunens plejehjem 1 og plejeboliger, men ikke beskyttede eller almene ældreboliger. Oplysninger om kommunens borgeres anvendelse af plejeboliger i andre kommuner og i friplejehjem indgår i analysen. 3. Aktuel kapacitet, belægning og venteliste Der er i projektet indledningsvist lavet en afklaring af kommunens aktuelle kapacitet. Resultatet ses nedenfor korrigeret for antallet af plejeboligbeboere i friplejehjem og i andre kommuner. Tabel 2: Aktuel kapacitet og beregnet behov inkl. friplejehjem samt køb og salg til andre kommuner Antal boliger Plejeboliger i Vejle Kommune ekskl. friplejehjem 712 Demensboliger i Vejle Kommune 95 Aflastningsboliger i Vejle Kommune 71 Samlet antal plejeboliger i Vejle Kommune ekskl. Friplejehjem 878 Korrektion for faktisk belægning (Mål 98 %) -4 Borgere fra andre kommuner i Vejle Kommunes plejeboliger -67 Vejleborgere i andre kommuners plejeboliger 56 Samlet antal vejleborgere i kommunale plejeboliger 863 Vejleborgere på friplejehjem beliggende i Vejle Kommune 48 Vejleborgere på friplejehjem beliggende i andre kommuner 9 Samlet antal vejleborgere i plejeboliger inkl. aflastningsboliger 920 Kilde: Kommunens oplysninger og KLK s beregninger. 1 Vejle Kommune har ikke længere plejehjem men indgår alligevel i afgrænsningen for at sikre sammenlignelighed med kommuner, der stadig har plejehjem. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 4

62 Vejle Kommune / Plejeboligprognose Som det ses råder Vejle Kommune over samlet 878 pladser i egne plejeboliger. Det samlede antal vejleborgere, der bor i en plejebolig er på opgørelsestidspunktet 920 borgere. Beregningen beskrives nedenfor. Korrektioner I beregningen af det faktiske behov for plejecentre korrigeres i første omgang for tre forhold. For det første er det vurderingen, at der på samtlige plejecentre bør sættes et mål om en belægning på 98 %. Den aktuelle belægning varierer mellem plejecentrene fra 95,8 % til over 100 %. Indarbejdes en forventning om 98 % belægning kan kapacitetsbehovet reduceres med fire pladser. Dernæst korrigeres for antallet af borgere bosiddende på Vejle Kommunes plejecentre, men hvor en anden kommune betaler, og tilsvarende Vejle Kommunes borgere der er bosiddende i andre kommuners plejeboliger. De anførte tal er et øjebliksbillede medio januar 2015 med en netto udlejning til andre kommuner svarende til 1,2 % af kommunens samlede boligbehov. Det er oplyst, at det pågældende øjebliksbillede er dækkende og ligeledes er afspejlet i budgettet. På den baggrund lægges den aktuelle netto udlejningsandel til grund i fremskrivningerne. Forholdet er dog af minimal betydning. Slutteligt korrigeres for de borgere, der bor i boliger på friplejehjem uanset beliggenhed. Samlet udgør tallet 5 % af Vejle Kommunes plejeboligbeboere. Andelen forudsættes uændret i årene fremover altså nominelt stigende. På den baggrund er der i de fremadrettede vurderinger af kommunens eget kapacitetsbehov korrigeret med 5 %. Det samlede tal på 920 er således det samlede antal vejleborgere, der bor i en plejebolig. Tallet er inkl. 71 aflastningstilbud eller midlertidige boliger. Venteliste Vejle Kommune overholder plejeboliggarantien, der kræver, at den ældre senest to måneder efter godkendelse til plejebolig skal tilbydes en plejebolig. Garantien omfatter ikke ønsket om en specifik bolig. Opgørelsen af den kommunale venteliste er ved udgangen af november 2014 opgjort til 99 borgere heraf syv vejleborgere, der ønsker en plads i en anden kommune og 12 borgere fra andre kommuner, der ønsker en bolig i Vejle Kommune. Alle 80 vejleborgere, der ønsker en plads på Vejle Kommunes plejecentre, havde ønsker til specifikke plejeboliger enten som første eller anden prioritet. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 5

63 Vejle Kommune / Plejeboligprognose Ift. Vejle Kommunes plejeboligkapacitet kan det således konstateres, at der ikke er venteliste til en plejebolig borgeren modtager tilbud inden for plejeboliggarantien. Dette er i overensstemmelse med, at enkelte plejecentre har ledig kapacitet eller relativt lav belægning. Konklusion Den samlede plejeboligkapacitet i Vejle Kommune udgør 878 boliger. Korrigeret for belægningsgrad, anvendelsen af friplejeboliger samt køb og salg af plejeboliger fra og til andre kommuner svarer det til et teknisk beregnet plejeboligbehov på 920 pladser inkl. kapacitet i friplejehjem. Dette tal anvendes i de videre fremskrivninger. 4. Sammenligning af aktuelle tilbud Vejle Kommunes anvendelse af plejeboliger sammenlignes i det følgende med gennemsnittet for hele landet og kommunerne i Region Syddanmark. Antallet af plejeboliger i kommunerne sættes i forhold til indbyggere i kommunen over 80 år også kaldet dækningsgraden. Tabel 3: Sammenligning af plejeboligkapacitet 2014 Vejle Kommune Region Syddanmark Hele landet Plejeboliger (Plejehjem og plejeboliger fortrinsvist til ældre) Andel til midlertidigt ophold/aflastning 8 % 7 % 7 % Andel til demensborgere 11 % 15 % 13 % Dækningsgrad pr. +80-årig 20,7 % 18,6 % 19,1 % Kilde: Danmarks Statistik, RESP01, RESI01, FOLK1. Antal plejeboliger i Vejle Kommune er korrigeret efter kommunens oplysninger inkl. vejleborgere i friplejehjem for at sikre sammenlignelighed. Der er i opgørelsen inkluderet kommunens egen plejeboligkapacitet samt de plejeboliger i friplejehjem kommunen anvender til egne borgere. Ses der på Vejle Kommunes praksis i forbindelse med visitation til plejebolig, fremstår der i 2014 en praksis, der er mindre tilbageholdende end kommunerne i regionen eller i landet som helhed. Det kan skyldes, at befolkningen i Vejle Kommune er mere plejekrævende, at Vejle Kommune har valgt at yde en større del af ældreplejen i plejeboliger ift. i eget hjem eller at der sker en mere lempelig visitation end gennemsnitligt i de øvrige kommuner. KLK har bedt om en opgørelse over forskellen mellem borgerens første visitation til hjemmehjælp (i eget hjem) og førstegangsvisitationen til en pl e- jebolig. De borgere, der i januar 2015 blev visiteret til plejebolig, havde i gennemsnit deres første visitation til hjemmepleje 4,7 år tidligere. Tallene KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 6

64 Vejle Kommune / Plejeboligprognose fra Vejle Kommune repræsenterer alene en måned, hvilket selvsagt giver en vis usikkerhed. Senest tilgængelige oplysning på landsplan stammer fra 2012, hvor der i gennemsnit gik 10,5 år fra første visitation til hjemmepleje til borgeren vis i- teres til en plejebolig. At der går færre år fra borgeren vurderes til at have behov for pleje i hjemmet til borgeren visiteres til plejebolig, kan indikere at visitationen til plejebolig er mere lempelig i Vejle Kommune end på land s- plan. Aldersspredningen for modtagere af hjemmehjælp er undersøgt, og er nogenlunde identisk i Vejle ift. hele landet det handler altså ikke om, at Vejle Kommune blot visiterer senere til hjemmepleje. Konklusion I en samlet vurdering af Vejle Kommunes plejeboligkapacitet inddrages to forhold. For det første er kommunens dækningsgrad noget højere end i de øvrige kommuner i Region Syddanmark og også noget højere end landsgennemsnittet. Omregnet til plejeboliger er kapaciteten mellem 90 og 110 boliger højere. Dernæst indgår det i vurderingen, at aldersforskellen me l- lem visitation til pleje i eget hjem og visitation til plejebolig i den opgjorte periode er markant lavere i Vejle end på landsplan. Det samlede billede er, at plejeboligkapaciteten er høj i Vejle Kommune, og det indikerer at visitationspraksissen ligeledes er mere lempelig. På den baggrund suppleres fremskrivningerne af plejeboligkapaciteten i Vejle Kommune med en fremskrivning ud fra Vejles befolkning men med den landsdækkende gennemsnitlige dækningsgrad altså 19,1 %. 5. Vurdering af fremtidigt behov Model for betydende faktorer ift. plejeboliger I vurderingen af hvilke faktorer, der har betydning for, hvorvidt en borger har behov for en plejebolig indgår helbredstilstand og eventuel sygdom i langt højere grad end personens alder. På den baggrund er det også mindst lige så væsentligt at se på befolkningens helbredstilstand som den demografiske udvikling. Den enkelte borgers helbredstilstand og dermed behov for kommunal eller anden støtte og omsorg udvikler sig på baggrund af en lang række faktorer. Blandt de helt grundlæggende er forhold som gener, opvækstvilkår og alder. Koblet med en række sociale faktorer omkring uddannelse, etnicitet og økonomi samt levevilkår fx i form af boligforhold og socialt netværk kan der for en person eller befolkningsgruppe skitseres en række overordnede fo r- ventninger til personens helbredstilstand. Derudover påvirkes borgerens sundhedstilstand i væsentlig grad af den sundhedsadfærd der praktiseres KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 7

65 Vejle Kommune / Plejeboligprognose fx ift. rygning, motion og selvvurderet psykisk og fysisk helbred. Kobles disse tre overordnede elementer sammen, kan der skitseres en forventning til borgerens helbredssituation. Figur 1: Udviklingen af behov for plejebolig De tre elementers betydning beskrives i det følgende i tre særskilte afsnit. Når borgeren pga. sin helbredssituation bliver så plejekrævende, at en plejebolig kan komme på tale - og således indtræder i analysens målgruppe er omfanget og indretningen af de kommunale tilbud af meget væsentlig betydning for, hvordan borgerens plejebehov kan håndteres. Kan plejeb e- hovene reduceres? Hvordan og hvornår udvikler borgerens sygdomssituation sig? Disse forhold analyseres i det næstfølgende kapitel. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 8

66 Vejle Kommune / Plejeboligprognose Sammenligning af betydende faktorer ift. plejeboliger Grundlæggende faktorer Alder, køn, gener og opvækst er helt elementære forhold ift. borgerens forventede helbredstilstand. Det skyldes både en direkte indflydelse på en række sygdomsforhold og indirekte gennem borgerens egen sundhedsindsats samt tilgang til og håndtering af fysisk såvel som psykisk sygdom. Alder er dermed i sig selv et væsentligt forhold i bestemmelsen af et fremtidigt plejebehov og dermed også plejeboligbehovet. Men i takt med en generel øget sundhedstilstand også blandt ældre står det klart, at plejebehov ikke gennemsnitligt opstår ved en bestemt alder, men nærmere kan antages at følge en fast periode i slutningen af livet. Stiger befolkningen middellevealder fx fra 85 til 90 år vil den alder, hvor man gennemsnitligt flytter i en plejebolig, også kunne forventes at stige med fem år. Derfor suppleres KLK s fremskrivninger med udviklingen i befolkningens middellevealder 2. Det er samtidig vurderingen, at en lineær fremskrivning efter middellevealderen ikke kan stå alene, da befolkningens sundhedstilstand i forskellige aldersgrupper har ændret sig og også må forventes at ændre sig fremover. Således viser forskning, at den stigende middellevealder for en dansker fra 1999 til 2009 er blevet fulgt af en endnu større stigning i det antal år, man kan forventes at være rask. Således kan en borger, der fyldte 65 i 2009, forventes at leve 1,6 år længere end en borger, der fyldte 65 i Men borgeren, der fylder 65 i 2009, kan forventes at være rask 2,85 år længere end den ti år ældre borger. Omregnes dette, giver et ekstra middelleveår i befolkningen 1,78 ekstra år uden sygdom (Kilde: EU, Health Expectancy in Denmark, 2013). Analysens konklusioner omhandler udviklingen fra 1999 til 2009 og siger i sig selv ikke noget om den fremtidige udvikling. Omvendt er analysen den bedst dokumenterede indikation af udviklingen i forholdet mellem alder og sundhedstilstand og bør også give et billede af en forventet fremtidig udvikling. Sagt på anden måde vil effekten af de seneste 20 års forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats også forventes at have effekt for dem, der fylder 65 efter Teknisk kalkuleres på baggrund af forventet restlevetid for en vejleborger på 65 år ikke fra fødselsåret. Derved anvendes et mere aktuelt billede ift. kapacitet s- behovet de kommende år. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 9

67 Vejle Kommune / Plejeboligprognose Det skal videre understreges, at analysen ikke giver en direkte indikation på antallet af plejeboliger, men alene siger noget om borgernes oplevede sundhedstilstand. Jf. modellen ovenfor er helbredstilstanden et helt centralt parameter og på den baggrund vurderes det, at fremskrivninger af plejeboligkapacitet også bør suppleres med en fremskrivning korrigeret efter forventet sundhedstilstand. Samlet udarbejdes således en fremskrivning af Vejle Kommunes aktuelle plejeboligkapacitet på baggrund af kommunens demografi koblet med udviklingen i antal forventede leveår samt antallet af forventede raske leveår i befolkningen. Teknisk er det sket ved at fastholde dækningsgraden, men løbende justere aldersgruppen, således at udviklingen i gennemsnitsalderen for en plejehjemsbeboer følger den forventede udvikling i helbredssituationen. Parallelt med denne analyse er foretaget en traditionel demografisk fremskrivning. Tabel 4: Fremskrivning af plejeboligbehov efter udvikling i middellevealder og raske leveår jf. EU-data Forventet middellevealder 84,55 85,05 85,65 86,25 Befolkningstal: +80-årige korrigeret for middellevealder Plejeboligbehov beregnet efter middellevealder Dækningsgrad for +80-årige 21 % 20 % 18 % 15 % Kommunalt plejeboligbehov korrigeret for friplejehjem Ekstra raske leveår jf. EU-analyse ift. foregående periode 0 0,9 1,1 1,1 Befolkningstal: +80-årige korrigeret for raske leveår Plejeboligbehov beregnet efter forventede raske leveår Dækningsgrad for +80-årige 21 % 18 % 16 % 13 % Kommunalt plejeboligbehov korrigeret for friplejehjem Befolkningstal for over 80-årige Plejeboliger beregnet efter demografi Dækningsgrad for aldersgruppen dvs årige 21 % 21 % 21 % 21 % Kommunalt plejeboligbehov korrigeret for friplejehjem Kilde: Danmarks Statistik: HISBK, EU: Health Expectancy in Denmark, 2013, FN-forbundet: Globalis, Egne beregninger Sammenlignes beregningerne ud fra forventede raske leveår med den d e- mografiske fremskrivning ses markante forskelle. Allerede i 2018 er der en forskel på mellem 50 og 150 boliger afhængig af fremskrivningsmetode 3. En sådan reduktion må ikke ses som en reduktion af serviceniveau, men som en reduktion af behov. Således var dækningsgraden på landsplan i % mod 19 % i 2013, hvilket underbygger, at ældrebefolkningen boliger ved fremskrivning efter forventede raske leveår, 1034 ved fremskri v- ning efter forventet middellevealder og 1194 ved fremskrivning på demografi. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

68 Vejle Kommune / Plejeboligprognose senere og senere har behov for den pleje der kan tilbydes i en plejebolig (Kilde: Danmarks Statistik: RES6, RESI01, FOLK02 og egne beregninger). Beregningsmetoden tager alene højde for forventede ændrede behov, således at det plejebehov, der forudsætter en plejebolig, forudsættes uæ n- dret. Udover ændrede behov forventes det også, at ældres ønsker til bolig i fremtiden ændres, således at det ikke nødvendigvis er i en plejebolig, at man ønsker at modtage sin pleje og hjælp. Hvis befolkningens ønsker til bolig i alderdommen ændres, således at præferencen for en plejebolig fa l- der, vil de skitserede antal alt andet lige indikere et maksimalt behov. Ovenstående er baseret på nationale undersøgelser af befolkningens forventede udvikling i antal raske leveår. Men udviklingen i Vejle Kommune kan adskille sig fra nationale forhold, hvilket analyseres i det følgende. Sociale faktorer og levevilkår I ovennævnte beregninger anvender EU s vurdering af den generelle helbredsudvikling i Danmark. Men er helbredsudviklingen i Vejle Kommune gennemsnitlig? For at vurdere disse forhold ses nedenfor på først sociale faktorer og levevilkår og siden borgernes sundhedsadfærd. Den øjensynligt mest betydende enkeltfaktor er borgernes uddannelsesn i- veau. Uddannelsesniveau indikerer den sociale position i samfundet bl.a. pga. muligheden for at få bestemte typer af jobs og dermed indkomstniveau. Samtidig kan uddannelsesniveau være en indikator for borgerens evne til at tilegne sig viden og træffe hensigtsmæssige beslutninger i forbindelse med egen sundhed. En borger med en kort uddannelse kan således både forvente at leve kortere og få færre gode leveår end den borger, der har taget en universitetsuddannelse. Forskellen i forventet levetid mellem de kortest og længst uddannede er ca. seks år, og forskellen i forventede gode leveår er hele ni år. (Kilde: Sundhedsstyrelsen). En anden central indikator for forventet helbredstilstand er borgerens erhvervstilknytning. Eksklusion fra arbejdsmarkedet som følge af eksempelvis arbejdsløshed er en markant begivenhed, som kan føre til forringet helbred både pga. tab af indkomst og økonomisk råderum samt potentielt tab af sociale relationer og struktur i hverdagen. Udover faktorer som uddannelse, job og erhvervstilknytning betyder borgernes sociale tilhørsforhold eller mangel på samme meget for deres he l- bredssituation. Svage sociale relationer er en selvstændig risikofaktor for død på linje med andre veletablerede risikofaktorer som eksempelvis ryg- KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

69 Vejle Kommune / Plejeboligprognose ning og fysisk inaktivitet (Kilde: Holt-Lunstad/Smith/Layton: Social relationships and mortality risk, 2010). Omvendt har borgere med gode sociale relationer en lavere sygelighed og mindre risiko for hjertekarsygdomme, stress og psykiske lidelser (Kilde: Due/Holstein: Sociale relationer og sundhed, 2010). Forholdene omkring ensomhed mv. er særligt udtalte blandt ældre. Tabel 5: Befolkningens uddannelse, erhvervstilknytning og sociale aktivitet i 2013 Vejle Kommune Hele landet Andel m. videregående uddannelse 26 % 27 % Borgere under 65 år uden tilknytning til arbejdsmarkedet 12 % 12 % Andel indvandrere og efterkommere, ikke vestlige lande 6 % 7 % Borgere som mindre end én gang om måneden har kontakt til venner, familie, mv. 9,5 % 8,2 % Borgere som ofte er uønsket alene 4,5 % 5,7 % Kilde: Danmarks Statistik: KRHFU1, FOLK1, Sundhedsstyrelsen: Den nationale sundhedsprofil Som det ses af tabellen er befolkningen i Vejle Kommune nogenlunde svarende til en gennemsnitsborger i Danmark. På de sociale faktorer afviger tallene lidt, men de peger i hver sin retning. Forholdene kan ikke føre til en konklusion om en afvigende udvikling i antallet af raske leveår i Vejle Kommune. Sundhedsadfærd Udover de forhold som mere indirekte har betydning for borgernes sundhed har den enkelte borgers sundhedsadfærd stor og meget direkte indflydelse på den forventede helbredssituation. Det handler om bl.a. KRAM-faktorerne. Sunde madvaner har stor betydning for borgernes sundhed både i forhold til forebyggelse af overvægt og livsstilssygdomme såsom diabetes, hjertekarsygdomme, visse kræftformer og knogleskørhed (Kilde: Forebyggelseskommissionen: Kan vi leve sundere og længere, 2009). Der ses i det følgende på personer, der i Sundhedsstyrelsens undersøgelse af folkesundheden i 2013 kategoriseredes som havende meget usunde madvaner. Andelen af dagligrygere har været faldende fra 2007 til 2013, men rygning er dog stadig den vigtigste forebyggelige årsag til sygdom. Kræft, hjertekarog lungesygdomme er de mest alvorlige følgesygdomme ligesom rygere oftere har et ringere helbred og dårligere selvoplyst livskvalitet. Der ses både på antallet af daglige rygere vs. antallet af personer, der aldrig har røget. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

70 Vejle Kommune / Plejeboligprognose Også alkohol har stor indflydelse på befolkningens sundhed bl.a. gennem risikoen for alkoholisme og øget risiko flere sygdomme, heriblandt kræftsygdomme, mave- og tarmsygdomme, hjertekarsygdomme, leversygdomme, forhøjet blodtryk samt angst og depression (Kilde: Sundhedsstyrelsen: Forebyggelsespakke - Alkohol, 2012). Des større alkoholforbrug, des større risiko er der for udvikling af sygdom, hvorfor der i det følgende ses på andelen af befolkningen, der jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger har et stort forbrug - dvs. over 14 hhv. 21 genstande ugentligt. Hvor antallet af rygere er faldet fra 2007 til 2013 er andelen af borgere, der ikke bevæger sig nok ift. Sundhedsstyrelsens anbefalinger uændret. Manglende fysisk aktivitet påvirker både sundhed og livskvalitet bl.a. gennem en forøget risiko for kronisk sygdom som diabetes, hjertekarsygdomme, muskelskeletsygdomme og psykiske sygdomme (Kilde: Motions- og Ernæringsrådet: Fysisk inaktivitet - konsekvenser og sammenhænge, 2007). Udover de kendte KRAM-faktorer skitseret ovenfor påvirkes helbredstilstanden også direkte af borgerens valg ift. stress og overvægt. Således kan længerevarende stress medføre forhøjet risiko for hjertekarsygdomme og depression. Tilsvarende har overvægt som følge af manglende bevægelse og/eller højt kalorieindtag i maden betragtes som et tiltagende sun d- hedsproblem. (Kilde: Svendsen/Astrup/Hansen: Adipositas - sygdom, behandling og organisation, 2011). Både stress og overvægt er undersøgt i Sundhedsstyrelsens analyse fra 2013 og disse værdier gengives nedenfor. Tabel 6: Befolkningens sundhedsadfærd (Procent af befolkningen) Vejle Kommune Hele landet Borgere som har meget usunde madvaner 15,5 13,9 Borgere som ryger dagligt 19,3 17,1 Borgere som aldrig har røget 47,1 49,1 Borgere, som har et storforbrug af alkohol 7,3 8,5 Borgere som i fritiden er fysisk aktive med moderat til hård intensitet mindre end 30 minutter om dagen 26,7 29,2 Borgere som har et højt selvvurderet stressniveau 23,4 21,3 Borgere som er svært overvægtige 14,6 14,1 Kilde: Sundhedsstyrelsen: Den nationale sundhedsprofil Sammenlignes værdierne i Vejle Kommune med de gennemsnitlige tal på landsplan, der skal kobles med de generelle fremskrivninger af forventede raske leveår, ses et varierende resultat. Der må forventes en dårligere helbredssituation ud fra faktorer som madvaner, rygning, fysisk inaktivitet og overvægt. Omvendt drikker borgerne i Vejle Kommune mindre. Den samle- KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

71 Vejle Kommune / Plejeboligprognose de konklusion er øjensynligt en svag negativ påvirkning af helbredssituat i- onen for kommunens borgere. Samlet konklusion ift. fremtidige plejebehov Betydningen af sundhedstilstand i Vejle Kommune Der er via modellen lavet en overordnet vurdering af det fremtidige plejeboligbehov i Vejle Kommune. Som anført er den væsentligste indikator befolkningens helbredstilstand, der er forsøgt forudsagt på baggrund af internationale studier. Ses der specifikt på Vejle Kommunes befolkning har borgernes sundhedsadfærd en vis negativ påvirkning af den forventede helbredstilstand. Gennem samvejning af de forhold, der tyder på bedre sundhedstilstand i Vejle, og forhold der tyder på dårligere sundhedstilstand i Vejle, ses en overvægt af de negative forhold. Samvejningen af faktorerne skitseret i afsnittene ovenfor leder til det skøn, at der i Vejle Kommune vil være 5-10 % færre raske leveår end på landsplan. KLK har indarbejdet denne korrektion i beregningerne udført ovenfor, men kan konstatere, at det ikke leder til nogen signifikant ændring af resultatet. På den baggrund er yderligere analyser af forholdet udeladt. Betydningen af højere dækningsgrad Som anført er dækningsgraden for plejeboliger i Vejle Kommune noget højere end på landsplan helt konkret 20,7 % mod 19,1 %. Som anført kan flere forhold forklare denne forskel, men KLK finder forskellen markant og også relevant i en samlet vurdering af den fremtidige plejeboligkapacitet. Såfremt fremskrivningerne ikke tager afsæt i Vejle Kommunes aktuelle dækningsgrad men i gennemsnittet for landstallene på 19,1 ser fremskri v- ningen ud som følger: KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

72 Vejle Kommune / Plejeboligprognose Tabel 7: Fremskrivning af plejeboligbehov efter udvikling i middellevealder og raske leveår jf. EU-data med afsæt i landsdækkende dækningsgrad for over 80-årige Aktuel kapacitet = Forventet middellevealder (For en 65-årig) 84,55 85,05 85,65 86,25 Befolkningstal: +80-årige korrigeret for middellevealder Plejeboligbehov beregnet efter middellevealder Dækningsgrad for +80-årige 19% 18 % 16 % 14 % Kommunalt plejeboligbehov korrigeret for friplejehjem Ekstra raske leveår jf. EU-analyse ift. foregående periode 0 0,9 1,1 1,1 Befolkningstal: +80-årige korrigeret for raske leveår Plejeboligbehov beregnet efter forventede raske leveår Dækningsgrad for +80-årige 19% 17 % 14 % 12 % Kommunalt plejeboligbehov korrigeret for friplejehjem Kilde: Danmarks Statistik: HISBK, EU: Health Expectancy in Denmark, 2013, FN-forbundet: Globalis, Egne beregninger En udbygning efter ovenstående fremskrivninger forudsætter selvsagt en tilpasning af antallet af borgere, der tilbydes en plejebolig ift. det aktuelle niveau. Ønsker kommunen at nærme sig landsgennemsnittet må det de r- med også ske over en årrække op til omkring 5 år. De skitserede behov i 2018 kan således vanskeligt nås, men tallene fra 2023 og frem bør være realiserbare. At der i ovenstående tal ikke er tale om en servicereduktion, men alene en tilpasning til de fremtidige behov, indikeres af at Favrskov Kommune for et par år siden besluttede at reducere dækningsgraden til 12 %. Beslutningen var ikke begrundet i besparelser men i, at kommunen oplevede at plejeboligerne stod tomme. Bemærk at det i ovenstående forudsættes at dækningsgraden løbende reduceres fra 19 % til 12 % i Samlet konklusion Det er samlet KLK s vurdering, at Vejle Kommune bør være overordentlig forsigtig ift. udbygning på plejeboligområdet. Baseres fremskrivningerne på kommunens aktuelle visitationspraksis er det KLK s skøn, at der om 10 år vil være behov for mellem 900 og 1050 pladser. Kommunen råder aktuelt over 878 pladser. Anvendes derimod dækningsgraden for plejeboliger på landsplan vil der i Vejle Kommune om 10 år være behov for mellem 825 og 950 plejeboliger. Som anført tidligere er det i ovenstående forudsat, at anvendelsen af friplejehjem også fremover dækker 5 % af behovet. Det skal også gentages her, at der i beregningerne alene tages højde for ændrede behov pga. ændret sundhedstilstand. Såfremt en mindre andel af kommunens borgere med plejebehov ønsker at modtage plejen andre steder end i en plejebolig, er behovet for plejeboliger lavere end skitseret. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

73 Vejle Kommune / Plejeboligprognose 6. Vurdering på centerby-niveau I forlængelse af metoderne skitseret og anvendt ovenfor ses i det følgende på udviklingen fordelt på centerbyer. Fremskrivningerne er lavet på baggrund af Vejle Kommunes fremskrivninger fordelt på centerbyerne hvor til, er lagt det opland, der kan fordeles ud fra skoledistrikter. Dette giver en vis usikkerhed, men vurderes som mere relevant end en manglende fordeling af beboerne i landområderne. Forud for vurderingen er lavet en analyse af flyttemønstre for 60- til 69- årige over de foregående 10 år. Konklusionen på analysen er, at der i aldersgruppen er sket en betydelig flytning fra land til by. Det kan ud fra de tilgængelige oplysninger ikke vurderes om tilflytningen sker til den nærm e- ste centerby. Derimod kan det konkluderes, at der ikke kan ses mønstre ift. flytning mellem centerbyerne i aldersgruppen. Sagt med andre ord viser analysen ikke, at man 10 år før indflytning i en plejebolig flytter fra Give eller Jelling til Vejle eller Egtved (Kilde: Oplysninger fra Vejle Kommune samt KLK s beregninger). På den baggrund foretages ingen korrektioner ift. flyttemønstre i analysen. Det har derudover været forsøgt at skabe klarhed over, hvor beboerne på de friplejehjem, der er beliggende i kommunen, tidligere har boet i komm u- nen. Spørgsmålet er, om det hovedsageligt er tidligere lokale borgere eller borgere fra hele kommunen, der bor på friplejehjemmene. Hvis det antages at eksempelvis flere borgere fra Giveområdet bor på friplejehjemmet i byen, betyder det at behovet for kommunale plejeboliger i området er mindre end skitseret i tabellen nedenfor. Tallene har ikke kunnet tilvejebringes til an a- lysen. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

74 Vejle Kommune / Plejeboligprognose Tabel 8: Fremskrivning af plejeboligbehov efter udvikling i middellevealder og raske leveår jf. EU-data fordelt på centerbyer Børkop / Nuværende kapacitet 79 Befolkningstal: +80-årige korrigeret for middellevealder Plejeboligbehov beregnet efter middellevealder Kommunalt plejeboligbehov korrigeret for friplejehjem Befolkningstal: +80-årige korrigeret for raske leveår Plejeboligbehov beregnet efter forventede raske leveår Kommunalt plejeboligbehov korrigeret for friplejehjem Egtved / Nuværende kapacitet 114 Befolkningstal: +80-årige korrigeret for middellevealder Plejeboligbehov beregnet efter middellevealder Kommunalt plejeboligbehov korrigeret for friplejehjem Befolkningstal: +80-årige korrigeret for raske leveår Plejeboligbehov beregnet efter forventede raske leveår Kommunalt plejeboligbehov korrigeret for friplejehjem Give / Nuværende kapacitet 117 Befolkningstal: +80-årige korrigeret for middellevealder Plejeboligbehov beregnet efter middellevealder Kommunalt plejeboligbehov korrigeret for friplejehjem Befolkningstal: +80-årige korrigeret for raske leveår Plejeboligbehov beregnet efter forventede raske leveår Kommunalt plejeboligbehov korrigeret for friplejehjem Jelling / Nuværende kapacitet 48 Befolkningstal: +80-årige korrigeret for middellevealder Plejeboligbehov beregnet efter middellevealder Kommunalt plejeboligbehov korrigeret for friplejehjem Befolkningstal: +80-årige korrigeret for raske leveår Plejeboligbehov beregnet efter forventede raske leveår Kommunalt plejeboligbehov korrigeret for friplejehjem Vejle / Nuværende kapacitet 520 Befolkningstal: +80-årige korrigeret for middellevealder Plejeboligbehov beregnet efter middellevealder Kommunalt plejeboligbehov korrigeret for friplejehjem Befolkningstal: +80-årige korrigeret for raske leveår Plejeboligbehov beregnet efter forventede raske leveår Kommunalt plejeboligbehov korrigeret for friplejehjem Kilde: Danmarks Statistik: HISBK, EU: Health Expectancy in Denmark, 2013, FN-forbundet: Globalis, Egne beregninger KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

75 Vejle Kommune / Plejeboligprognose 7. Fremtidige udfordringer og muligheder Kommunale tilbud Medborgerskab, sundhed og det offentlige sundhedssystem spiller sammen på en ny måde i fremtiden. Borgeren er en ansvarstagende aktør, der bidrager til løsningen af sundhedsproblemet. Det har bl.a. medført, at kompenserende ydelser som fx hjemmehjælp erstattes af støttende ydelser som fx hverdagsrehabilitering. Nye opgaver De senere års tilpasninger på sundhedsområdet og det stigende antal borgere med kronisk sygdom har tilført nye opgaver til det kommunale ældreog sundhedsområde. Vejle Kommune har bl.a. ansvaret for den borgerrettede og patientrettede forebyggelse og rehabilitering af borgere med kr o- nisk sygdom. Samtidig har den øgede produktivitet på hospitalerne medført mere komprimerede behandlingsforløb og dermed flere komplekse plejeog behandlingsopgaver i kommunen. Parallelt her med opleves andre grupper af ældre, der har flere ressourcer. Disse vil som beskrevet i rapporten typisk kræve langt færre og/eller sen e- re plejeydelser fra kommunen. Der bliver altså tale om en større graduering nogle borgere ser kommunen aldring og andre bliver meget tunge. Nye løsninger Kommunens opgave er at yde omsorg, behandle og lindre. Efter den ændrede opgavedeling mellem det regionale og kommunale sundhedsvæsen er der flere borgere, der behandles, flere udskrives tidligere og den ambulante aktivitet i regionerne er øget. Dertil har de nye og bedre behandlingsmuligheder og behandlingsteknologier ændret de kommunale opgaver på ældre- og sundhedsområdet. Det stigende antal ældre og det stigende antal borgere med kronisk sygdomme betyder, at der skal tænkes i nye løsninger både i forhold til at imødekomme borgernes behov, deres ressourcer og de teknologiske muligheder. Et kommunalt rehabiliteringsparadigme på tværs af ældre-, social-, sundheds- og myndighedsområdet bør være omdrejningspunktet i de fremtidige kommunale tilbud. I Vejle Kommune vil det stille krav til samarbejdet mellem hjemmeplejen, den kommunale sygepleje og ikke mindst den kommunale myndighedsfunktion. Samtidig er samarbejdet mellem kommuner og regioner og praktiserende læger afgørende for de patienter, der har sværest ved selv at organisere et effektivt og sammenhængende patien t- forløb. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

76 Vejle Kommune / Plejeboligprognose Den ældre, medicinske patient Fremtidens borgere i den kommunale ældrepleje vil for en stor del være den ældre, medicinske patient, som er en person der har: svær sygdom flere samtidige sygdomme (komorbiditet), nedsat funktionsniveau fysisk og/eller cerebralt begrænset egenomsorgskapacitet multimedicinering (polyfarmaci) behov for kommunale støtteforanstaltninger eller sygehusindlæggelse Den ældre, medicinske patient fordrer, at visitationen i tæt samarbejde med den kommunale sygepleje udreder borgerens funktionsevne og inddrager og samarbejder med borgeren og de nærmeste pårørende i planlægningen af den samlede indsats, herunder opstilling af fagligt velfunderende, realistiske og opnåelige mål for indsatsen. Det betyder, at visitationen og sygeplejen vurderer, hvilken tidsramme der er nødvendig til opnåelse af de opstillede mål og leverer relevant indsats af høj faglig kvalitet. Indsatsen skal koordineres med andre både kommunale aktører som f.eks. hjemmeplejen eller genoptræningen og eksterne aktører som praktiserende læger og hospitaler, så borgeren oplever at de relevante, forskellige faglige indsatser iværksættes på det rigtige tidspunkt og i den rigtige rækkefølge. Det vil desuden være vigtigt, at de enkelte forløb følges op og evalueres, så der er sikkerhed for, at både kvaliteten og prisen for de enkelte forløb er i orden. Visitation I den kommunale ældrepleje har der været tradition for, at borgerne skulle være længst mulig i eget hjem. I de sendere år er der kommet fokus på de kommunale udgifter til det enkelte plejeforløb. Det betyder, at borgere motiveres til at flytte i en plejebolig, når udgiften til den kommunale pleje og omsorg overstiger et niveau, der svarede til udgifterne til en plejebolig. I fremtiden bør visitationens rolle i fremtiden være mere opsøgende og rådgivende overfor borgerne så der er sikkerhed for at borgeren modtager et tilbud der matcher borgerens ønsker og behov. Borgeren vil være en aktiv part i tilrettelæggelsen af forløbet, som måske vil indbefatte et midlertidigt eller permanent boligskift til en plejebolig i den sidste tid. Samtidig vil et tæt samarbejde med social- og sundhedsfaglige kommunale medarbejdere og hospitaler og praktiserende læger kunne bidrage til at give borge r- ne et alternativt forløb til en flytning til en plejebolig, hvis det er det, borgeren ønsker. Visitatorrollen vil således i fremtiden være mere formidlende og koordinerende frem for i dag med større fokus på rettigheder og afgørelser. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

77 Vejle Kommune / Plejeboligprognose Rehabilitering Rehabilitering handler om at give borgere med nedsat funktionsevne mulighed for at opnå samme grad af funktionsevne som tidligere eller den bedst mulige funktionsevne fysisk, psykisk, kognitivt og socialt samt mulighed for at leve et meningsfuldt og selvstændigt liv. Udgangspunktet er kroppens funktioner og anatomi og en evt. sygdom, som kan være årsag til funktionsnedsættelser. Den sundhedsfaglige indsats behandler sygdomme og symptomer, genoptræner mistede funktioner og færdigheder samt forebygger komplikationer og yderligere funktionsevnenedsættelse. KLK anbefaler generelt, at der arbejdes med at udvikle en fælles faglighed på tværs af de organisatoriske skel og at organisering, samarbejde og arbejdsgange tilpasses et fælles rehabiliteringsparadigme, hvor der arbejdes efter en fælles målsætning for det enkelte borgerforløb. Fremtidens borger i en plejebolig Den fremtidige borger i en plejebolig vil være en borger, der ikke kan bo i sit eget hjem, enten på grund af de fysiske rammer, manglende sociale netværk, hvis de sundhedsfaglige kompetencer ikke kan leveres i tilstrækkeligt omfang i hjemmet, eller ved behov for at være omgivet af sundhedsfagligt personale 24/7/365. I forhold til det fremtidige tilbud til plejebolig vil det være hensigtsmæssigt at borgerens rehabiliteringspotentiale er afdækket, inden der visiteres til en plejebolig, så det kun er borgere, der reelt har behov for en plejebolig, der står på ventelisten. KLK anbefaler, at der afholdes et tværfagligt møde med borger og familie, hvor behov, ressourcer, ønsker afdækkes inden borgerne kommer på en venteliste til en plejebolig. Formålet med mødet er at sikre, at borgeren tager beslutningen på et oplyst grundlagt og at alle andre rehabiliterende muligheder er udtømt. Borgere med særlige pleje- eller behandlingsbehov Borgere med særlig pleje eller behandlingsbehov, som f.eks. borgere der lider af alkoholskader, psykisk syge, borgere med hjerneskader, sklerose eller ALS, kan have behov for en særlig faglig indsats, specielle indretningsmæssige rammer eller hjælp på særlige tidspunkter af døgnet. I forbindelse med udviklingen af fremtidens plejeboligtilbud anbefaler KLK, at Vejle Kommune vurderer mulighederne for at målrette de fremtidige plejeboligtilbud til specifikke målgrupper, evt. i samarbejde med andre kommuner. Et alternativ til et traditionelt plejeboligtilbud til specifikke målgrupper kan være plejeboligfællesskaber, fx for yngre borgere med alkoholskader eller KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

78 Vejle Kommune / Plejeboligprognose socialt udsatte borgere, der har behov for et plejeboligtilbud. Et tilbud med en medarbejdersammensætning, der matcher målgruppen behov. Ved en gennemgang af belægningen på Vejle Kommunes midlertidige plejeboliger i uger 45 til 48 i 2014 viste det sig, at belægningen gennemsnitligt var 80 % og at der således var ledige pladser. Belægningen på midlertidige pladser vil være lavere end varige boliger, men 80 % er lavt. Måske kan det overvejes om Vejle Kommune kunne udnytte denne kapacitet hensigtsmæssigt? Et par bud kunne være: Akut, midlertidig plejebolig Der er borgere, der ikke har behov for en indlæggelse på hospital og som samtidig ikke kan være i eget hjem fx ved en akut forværring af en kronisk sygdom i forlængelse af et længeværende behandlingsforløb eller i forbindelse med en forebyggende indsats for at undgå hospitalsindlæggelse. Et akut og midlertidigt kommunalt tilbud, hvor der kan leveres omsorg, pleje og behandling skal ske i et tæt samarbejde med den behandlende læge. Et eksempel på et akut tilbud er Akutenheden i Københavns Kommune, hvor praktiserende læger og vagtlæger kan henvise borgere, som har akut behov for sygeplejefaglig eller terapeutfaglig behandling, pleje og omsorg. Formålet er at forebygge (gen)indlæggelser. Lægens henvisning til akutplejeenheden sker på baggrund af en individuel helhedsvurdering foretaget af lægen i borgerens hjem og tilbuddet er gratis. Palliation Der er mange administrative og praktiske opgaver forbundet med at flytte ind i en plejebolig - både for borgeren, de pårørende og kommunen. For nogle af de borgere, der kun forventes at leve ganske kort tid, og som ikke kan være hjemme i den sidste tid, ville et ophold i et midlertidig kommunalt tilbud være et godt alternativt tilbud. Der kan fokuseres intensivt på borgerens behov for omsorg, pleje og behandling i den sidste fase af livet. Vejle Kommune kan overveje om der kan etableres flere palliative tilbud i midlertidige plejeboliger til borgere, der har kort livsudsigt. Vurderingsophold Borgere, der har behov for observation, omsorg og pleje pga. akut svækkelse fx i forbindelse med en urinvejsinfektion eller lungebetændelse, kan have behov for et midlertidigt ophold i en plejebolig, indtil borgeren har generhvervet sine funktionsevner og kan være i eget hjem. Borgere, der ikke kan være i eget hjem, mens der sker en afdækning af deres fremtidig boligbehov og vurdering af rehabiliteringspotentialet, bør tilbydes en midlertidig bolig. Det kan fx være en borger, der har behov for at få hjælp til at få styr på behandlingen, økonomi og andre sociale forhold. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

79 13 Beslutning om kapacitetsændringer i plejecentrene Bilag: Statistik på plejeboliger og ældreboliger resultater 2015 DokumentID:

80 Ventelister til pleje- og ældrebolig i 2014 og 2015 Status på venteliste til plejeboliger i Silkeborg Kommune Plejeboliger 1. kvartal 2. kvartal kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal pr Antal borgere på venteliste ved udgangen af kvartalet Heraf borgere, der er omfattet af plejeboliggarantien Heraf borgere, der ønsker bolig i anden kommune Heraf borgere, der står på intern venteliste Gennemsnitlig ventetid i dage fra 1/1 til udgang af kvt For borgere der er omfattet af plejeboliggarntien For øvrige borgere Antal borgere, der er tilbudt bolig i perioden Borgere der er omfattet af plejeboliggarntien Øvrige borgere Antal borgere, der er tilbudt bolig i udenbys kommune ) Intern ventelsite = Borgere i plejebolig i Silkeborg Kommune, som ønsker en anden plejebolig i Silkeborg Kommune 2) Gennemsnitlig ventetid er beregnet på baggrund af de borgere, der har fået tilbudt en plejebolig i Silkeborg Kommune 3) Antal borgere der har sagt ja tak til en plejebolig i Silkeborg Kommune i det enkelte kvartal (måned) Status på venteliste til ældreboliger i Silkeborg Kommune Ældreboliger 1. kvartal 2. kvartal kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Antal borgere på venteliste ved udgangen af kvartalet Heraf borgere der ønsker bolig i anden kommune Heraf borgere, der står på intern venteliste Gennemsnitlig ventetid i dage Antal borgere, der er tilbudt bolig i perioden Antal borgere, der er tilbudt bolig i udenbys kommune ) Borger i ælrebolig som ønsker en anden ældrebolig 2) Gennemsnitlig ventetid er beregnet på baggrund af de borgere, der har fået tilbudt en ældrebolig i Silkeborg Kommune 3) Antal borgere der har sagt ja tak til en ældrebolig i Silkeborg Kommune i det enkelte kvartal (måned)

81 15 Analyse af Silkeborg Kommunes sundhedsindsats og sundhedsudgifter Bilag: Rapport Analyse af Silkeborg Kommunes sundhedsindsats og sundhedsudgifter DokumentID:

82 Analyse af Silkeborg Kommunes Sundhedsindsats og sundhedsudgifter 2015 Maja Borum Holm (23975) Søvej 3, 8600 Silkeborg Sagsnr.: EMN Silkeborg Kommune Søvej Silkeborg Tlf.:

83 Indhold 1. Resume Indledning Baggrund Formål Fokus Definitioner Sundhedsindsatsen i Sundhed og Omsorg, Silkeborg Kommune Baggrund - indledning til resultater af sundhedsindsatsen Udviklingen i aktivitetsbestemt medfinansiering Fordeling af kommunal medfinansiering på områder Resultater af sundhedsindsatsen Akutte genindlæggelser Delkonklusion Potentielt forebyggelige indlæggelser Delkonklusion Akutte medicinske kortidsindlæggelser Delkonklusion Henvisninger fra de praktiserende læger Konklusion Appendiks...52 Side 2

84 1. Resume Baggrunden for at igangsætte denne analyse af Silkeborg Kommunes sundhedsudgifter samt resultater af sundhedsindsatsen er offentliggørelsen af rapporten Indblik i sundhedsvæsenets resultater, udgivelse af nøgletal for 2014 på klynge- og kommuneniveau i Region Midtjylland samt prognosen for kommunal medfinansiering Her viste det dig, at Silkeborg Kommune på en række indikatorer er placeret i den midterste eller nedre del af alle kommuner. Det drejer sig om indikatorerne: Andel akutte genindlæggelser, potentielt forebyggelige indlæggelser, akutte medicinske kortidsindlæggelser samt somatiske færdigbehandlingsdage. Formålet med denne analyse er at blive klogere på, hvorfor Silkeborg Kommune placerer sig som den midterste eller nedre del af alle kommuner hvad angår akutte genindlæggelser, potentielt forebyggelige indlæggelser samt akutte medicinske kortidsindlæggelser med fokus på sundhedsindsatserne i Silkeborg Kommune. Analysen af Silkeborg Kommunes sundhedsindsats består af 4 dele: 1. En beskrivelse af sundhedsindsatser i Sundhed & Omsorg, Silkeborg Kommune, som forventes at kunne have indflydelse på antal indlæggelser for silkeborgborgere samt den aktivitetsbestemte medfinansiering hertil 2. En indledning til resultater af sundhedsindsatsen med en overordnet indføring i den aktivitetsbestemte medfinansiering samt indlæggelser 3. Resultater af sundhedsindsatsen med fokus på akutte genindlæggelser, potentielt forebyggelige indlæggelser samt akutte medicinske korttidsindlæggelser 4. Konklusion Overordnet ses det, at de samlede udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering er stigende, hvoraf somatikken udgør langt den største del af udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering. Den største kommunale medfinansiering er forbundet med borgere, som ikke er kendte af Silkeborg Kommune. Den del som Silkeborg Kommune har umiddelbar størst mulighed for at influere på, er ved de kendte borgere, som står for ca. 20 procent af alle indlæggelserne i 2014, svarende til en udgift på ca. 33 mio. kr. Her er det største potentiale blandt borgere, der er kendte i hjemmeplejen. Følgende sundhedsindsatser i Sundhed & Omsorg, Silkeborg Kommune, har til formål at forebygge og at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser: Akutteam, Akutpladser, TUE Tværsektoriel, Udrednings Enhed, TOBS tidlig opsporing, Callcenter (tværsektorielt projekt i Midtklyngen), Proaktiv visitation, Fleksibel indlæggelse, Sygeplejersker med specialeviden (sår, diabetes, hjerteog lunger, demens, palliation), Mestringsteam, Sundhedsfremmende og forebyggende tilbud samt Forløbsprogrammer. Af de oplistede sundhedsindsatser er projekt Callcenter samt Fleksibel indlæggelse startet i 2015, hvorfor der stadig ikke, i tallene i rapporten, kan ses den fulde effekt af projekterne. Side 3

85 Analysen af Silkeborg Kommunes sundhedsindsats og sundhedsudgifter viser, at Silkeborg Kommune i forhold til landsgennemsnittet ligger højt hvad angår: Akutte genindlæggelser samt den kommunale medfinansiering hertil Potentielt forebyggelige indlæggelser samt den kommunale medfinansiering hertil Akutte medicinske korttidsindlæggelser samt den kommunale medfinansiering hertil Det ses dog for kendte borgere af kommunen, hvad angår potentielt forebyggelige indlæggelser, akutte medicinske korttidsindlæggelser samt akutte genindlæggelser, at både antallet af indlæggelser og den kommunale medfinansiering er faldende, når der også ses på 2015 (1. halvår), og ikke kun hele år, sammenlignet med 1. halvår i 2014 og Noget tyder altså på, at sundhedsindsatsen i Silkeborg Kommune virker. I nedenstående beskrives de nærmere fund i rapporten, hvad angår akutte genindlæggelser, potentielt forebyggelige indlæggelser samt akutte medicinske korttidsindlæggelser. Akutte genindlæggelser: I forhold til akutte genindlæggelser ses det, at antal genindlæggelser samt udgifterne hertil er stigende for Silkeborg Kommune. En forklaring på dette kan være, at den gennemsnitlige indlæggelsestid i samme periode er faldende og at patientforløbene er accelererende. Kortere indlæggelsestid må alt andet lige betyde større sandsynlighed for genindlæggelse. Det viser sig, at kendte borgere står for henholdsvis 54,5 % og 61,1 % af genindlæggelserne i 2013 og Borgere, der modtager hjemme-/sygepleje mm., står for over 90 % af udgifterne til akutte genindlæggelser blandt kendte borgere. Skal man undgå genindlæggelser i kommunalt regi, kan indsatsen derfor med fordel målrettes borgere, der modtager hjemme-/sygepleje mm. Når der også ses på 2015, hvor 1. halvår sammenlignes med 1. halvår 2014 og 2013, ses der dog et fald i antal akutte genindlæggelser både fra 2013 til 2014 og fra 2014 til 2015 for kendte borgere, ligesom der er et fald i den kommunale medfinansiering dertil. Noget tyder altså på, at sundhedsindsatserne medvirker til at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser blandt kendte borgere. Potentielt forebyggelige indlæggelser: Silkeborg Kommune har relativt flere potentielt forebyggelige indlæggelser end de øvrige kommuner i Midtklyngen, når der ses på årene Langt størstedelen af de potentielt forebyggelige indlæggelser vedrører kendte borgere i hjemme- /sygepleje mm. Når der ses på 1. halvår af ses der en positiv udviklingen i Silkeborg Kommune, hvad angår potentielt forebyggelige indlæggelser, hvor antallet af indlæggelser er faldende. En forklaring kan være, at der i 2015 ses en effekt af sundhedsindsatserne, f.eks. projekt Callcenter. Det er relevant at se på denne udvikling igen, når året er afsluttet. KOL/bronkitis udgør en stor del af de potentielt forebyggelige indlæggelser, og det er her interessant, hvilken betydning projekt Fleksible indlæggelser vil få på antallet af indlæggelser for borgere med KOL, da pilotprojektet netop vedrører det område. En forklaring på, at Silkeborg Kommune ligger højt hvad angår potentielt forebyggelige indlæggelser må være, at Silkeborg Kommune fra ikke har oplevet samme fald i antal indlæggelser som Viborg og Skive Kommune. For 1. halvår 2015 ses der dog et fald både samlet set og for kendte borgere. Noget kunne altså tyde på, at Silkeborg Kommune i stedet for det fald i antal Side 4

86 potentielt forebyggelige indlæggelser, som Viborg og Skive Kommune oplevede fra 2013 til 2014, først oplever et fald fra 2014 til Akutte medicinske korttidsindlæggelser: I Silkeborg Kommune er der en forholdsvis stor stigning i antal akutte medicinske korttidsindlæggelser fra 2013 til En forklaring på dette kan være faldende gennemsnitlig indlæggelsestid pga. accelererende patientforløb. Det samlede antal indlæggelser er i samme periode ikke stigende. I Silkeborg Kommune er det blot omkring 20 % af de akutte medicinske korttidsindlæggelser, der vedrører kendte borgere, hvorfor det er begrænset, hvor stort potentiale der er i den kommunale indsats for at forebygge disse ved at fokusere på de kendte borgere i kommunen. Når der ses på 1. halvår af ses der en positiv udvikling i Silkeborg Kommune, hvad angår akutte medicinske korttidsindlæggelser, hvor antallet af indlæggelser er faldende. En forklaring kan, ligesom ved potentielt forebyggelige indlæggelser, være, at der i 2015 ses en effekt af sundhedsindsatserne, f.eks. Projekt Callcenter. Det er relevant, at se på denne udvikling igen, når året er afsluttet. En forklaring på, at Silkeborg Kommune ligger højt, hvad angår akutte medicinske korttidsindlæggelser kan ligesom ved akutte genindlæggelser være den faldende indlæggelsestid for silkeborgborgere, da kortere indlæggelsestid alt andet lige må betyde større sandsynlighed for genindlæggelse. Silkeborg Kommune ligger dog lavere end Viborg og Skive Kommune hvad angår akutte medicinske korttidsindlæggelser. I forhold til at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser, herunder akutte genindlæggelser samt potentielt forebyggelige indlæggelser samt akutte medicinske korttidsindlæggelser, er der allerede igangsat mange relevante sundhedsindsatser i Silkeborg Kommune. Her kan der særligt peges på Projekt Callcenter og Fleksible indlæggelser, som begge først er startet i løbet af Her er forventningen, at det kan betyde færre uhensigtsmæssige indlæggelser i 2015 samt fremover. Udviklingen vil blive fulgt i forhold effekten af sundhedsindsatserne. En stor del af indlæggelserne af silkeborgborgere sker på baggrund af henvisning fra de praktiserende læger, og det er væsentligt, at de praktiserende læger har kendskab til de kommunale sundhedsindsatser. Også her er Projekt Callcenter væsentligt, da de praktiserende læger her kan henvende sig, netop for at høre om kommunale sundhedsindsatser, som alternativ til indlæggelser. Det er det væsentligt, at de praktiserende læger kan henvise videre til kommunal sundhedsindsats i stedet for at indlæggelse. Det er en kulturændring der tager tid, i forhold til at borgere, pårørende praktiserende læger, medarbejdere m.fl. er og bliver opmærksomme på de kommunale sundhedsindsatser, som i nogle tilfælde kan forebygge indlæggelse eller være alternativ til indlæggelse. På baggrund af denne rapport forslås det, at der udarbejdes en skabelon for nøgletal vedrørende den aktivitetsbestemte medfinansiering og indlæggelser. Derefter vil Sundheds- og Forebyggelsesudvalget kontinuerligt blive præsenteret for nøgletal vedrørende aktivitetsbestemt medfinansiering. Side 5

87 For at kvalitetssikre sundhedsindsatsen i Sundhed & Omsorg, i forhold til at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser, vil også områdelederne blive præsenteret for nøgletal, hvor det vil være nøgletal vedrørende indlæggelser af kendte borgere. Der følges kontinuerligt op på nøgletallene. 2. Indledning 2.1. Baggrund Denne rapport indeholder en analyse af Silkeborg Kommunes resultater af sundhedsindsatsen samt omkostningerne forbundet hermed. Baggrunden for at igangsætte analysen af Silkeborg Kommunes sundhedsudgifter samt resultater af sundhedsindsatsen er offentliggørelsen af rapporten Indblik i sundhedsvæsenets resultater, udgivelse af nøgletal for 2014 på klynge- og kommuneniveau i Region Midtjylland samt prognosen for kommunal medfinansiering Rapporten Indblik i sundhedsvæsenets resultater viser, som det ses i figur 1, at Silkeborg Kommune på en række indikatorer er placeret i den midterste eller nedre del af alle kommuner. Det drejer sig om indikatorerne: Andel akutte genindlæggelser, potentielt forebyggelige indlæggelser, akutte medicinske kortidsindlæggelser samt somatiske færdigbehandlingsdage. Rapporten Indblik i sundhedsvæsenets resultater viser desuden, at det er i forhold til potentielt forebyggelige indlæggelser blandt ældre og akutte medicinske korttidsindlæggelser, at Silkeborg Kommune skiller sig ud både i forhold til landsplan og de kommuner, som Silkeborg Kommune er i klynge med (Viborg og Skive Kommune). På baggrund af nøgletal vedrørende indlæggelser og den kommunale medfinansiering godkendte Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i Silkeborg Kommune i august 2015 et kommissorium vedrørende analyse af Silkeborg Kommunes sundhedsudgifter samt resultater af sundhedsindsatsen, ligesom status på analyse af Silkeborg Kommunes sundhedsindsats og sundhedsudgifter blev drøftet i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i september Denne rapport præsenteres for Sundhedsog Forebyggelsesudvalget i Silkeborg Kommune i oktober Formål Formålet med analysen af materialet bag rapporten Indblik i sundhedsvæsenets resultater og de regionale nøgletal er at kaste lys over sundhedsindsatsen i Silkeborg Kommune. Virker sundhedsindsatsen som forventet? Hvordan er samarbejdet med hospitaler og praktiserende læger? Er det tilstrækkeligt og effektivt? Hvorfor har Silkeborg Kommune mange potentielt forebyggelige indlæggelser? Hvorfor har Silkeborg Kommune mange akutte medicinske korttidsindlæggelser? Side 6

88 2.3. Fokus I rapporten Indblik i sundhedsvæsenets resultater beskrives fire indikatorer, som belyser uhensigtsmæssige indlæggelser, som kan ses i tabel 1. Tabel 1: Indikatorer, der belyser uhensigtsmæssige indlæggelser Akutte genindlæggelser (Potentielt) forebyggelige indlæggelser blandt ældre Akutte medicinske korttidsindlæggelser Dage, hvor færdigbehandlede fortsat er indlagt (somatik) Dage, hvor færdigbehandlede fortsat er indlagt (psykiatri) Kilde: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Indblik i sundhedsvæsenets resultater 2015, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Det skal i den forbindelse bemærkes, at ikke alle indlæggelser og indlæggelsesdage indeholdt i disse indikatorer er uhensigtsmæssige og kan forebygges. Indikatorerne vurderes dog samlet set at være velegnede til at belyse regionernes og kommunernes resultater i forhold til forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser. I en sammenligning af indikatorer vedrørende indlæggelser for Silkeborg Kommune med de 2 øvrige kommuner i Midtklyngen, Region Midtjylland og landsplan viser det sig, at Silkeborg Kommune i 2014 især skiller sig ud i forhold til potentielt forebyggelige indlæggelser og akutte medicinske korttidsindlæggelser, som derfor vil være i fokus i denne rapport. Det viser nedenstående figur, som bygger på rapporten Indblik i sundhedsvæsenets resultater. Side 7

89 Figur 1. Silkeborg Kommune sammenlignet med Midtklyngen, Region Midtjylland og landsplan på udvalgte indikatorer Silkeborg Kommune Viborg Kommune Skive Kommune Region Midt Landsplan Kilde: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Indblik i sundhedsvæsenets resultater 2015, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2014-tal I denne rapport vil fokus være på somatik og herunder: (Potentielt) forebyggelige indlæggelser Akutte medicinsk korttidsindlæggelser Akutte genindlæggelser Akutte genindlæggelser er taget med, jævnfør figur 1, da Silkeborg Kommune også ligger højt her, dog ikke i forhold til Viborg og Skive Kommune, men i forhold til hele Region Midtjylland og landsplan, ligesom der formodes at være nogle genindlæggelser, som kan forebygges. Ovenstående indlæggelsestyper vil blive set på for borgere, som er kendte i Silkeborg Kommunes hjemmepleje eller har ophold i plejebolig. Da medarbejdere i kommunen jævnligt er i kontakt med disse borgere, kan de lave en forebyggende indsats i forhold til at undgå uhensigtsmæssige Side 8

90 indlæggelser. Dette vil blive set i forhold til, hvordan det ser ud samlet set for alle borgere, som Silkeborg Kommune medfinansierer ved indlæggelse, ligesom der vil blive sammenlignet med, hvordan det ser ud samlet set for alle borgere over 65 år, som Silkeborg Kommune medfinansierer ved indlæggelse. Foruden ovenstående vil der i denne rapport også indledningsvist blive set på indlæggelser i alt for Silkeborg Kommunes borgere og heraf kommunal medfinansiering. Det er relevant at sammenligne antallet af indlæggelser i alt og den kommunale medfinansiering med potentielt forebyggelige indlæggelser, akutte medicinske korttidsindlæggelser og akutte genindlæggelser for kendte borgere i kommunen, da det siger noget om potentialet i forhold til at forebygge og undgå uhensigtsmæssige indlæggelser af denne type i forhold til det samlede antal indlæggelser og den samlede kommunale medfinansiering. Fokus i rapporten vil i første omgang være på afsluttet år dvs. år 2014 sammenlignet med 2013 og Afslutnings vis vil der dog i de 3 afsnit (om akutte genindlæggelser, potentielt forebyggelige indlæggelser og akutte medicinsk korttidsindlæggelser) blive set på 2015, hvor 1. halvår vil blive sammenlignet med 1. halvår i 2014 og Definitioner I denne rapport vil der blive anvendt en række vigtige begreber. De vil her blive defineret. Det drejer sig om: Kendte borgere Potentielt forebyggelige indlæggelser Korttidsindlæggelser Akutte genindlæggelser Det er desuden væsentligt at nævne, at alle udgifter i rapporten er opgjort i løbende priser. Der er således ikke korrigeret for udviklingen i takster eller pris-/lønniveau. Kendte borgere er borgere i Silkeborg Kommune, der på indlæggelsestidspunktet har bopæl i en plejebolig eller har modtaget hjemmehjælp, hjemmesygepleje eller genoptræning og vedligeholdelsestræning senest 10 dage inden indlæggelsens begyndelse. Definitionen er hentet fra E-sundhed/KØS september Ikke-kendte borgere er borgere, som på indlæggelsestidspunktet ikke har bopæl i en plejebolig eller som ikke senest 10 dage inden indlæggelsens begyndelse har modtaget hjemmehjælp, hjemmesygepleje eller genoptræning og vedligeholdelsestræning. Dermed vil borgere, der modtager hjemmehjælp mm. figurere som ikke-kendte borgere, hvis det er mere end 10 dage siden, at de har modtaget hjemmehjælp, hjemmesygepleje eller genoptræning og vedligeholdelsestræning. En potentielt forebyggelig indlæggelse defineres som en indlæggelse, hvor borgeren er indlagt med en af følgende diagnoser: Blodmangel, blærebetændelse, forstoppelse, Gastro-enteritis(mave-tarminfektion), knoglebrud, KOL/Bronkitis, lungebetændelse, sociale og plejemæssige forhold, sukkersyge, tryksår eller væskemangel. For diagnosekoder se appendiks. Definitionen er hentet fra Side 9

91 E-sundhed/KØS september Der foreligger altså ikke en konkret vurdering af, hvorvidt den enkelte indlæggelse potentielt kunne have været forebygget, da definitionen udelukkende beror på ovenstående diagnosegrupper. Dette betyder, at potentialet for forbedringer i forhold til denne type indlæggelser bør tolkes med en vis forsigtighed. For at understrege, at det ikke er alle forebyggelige indlæggelser, der reelt kan forebygges, vil forebyggelige indlæggelser i denne rapport blive omtalt som potentielt forebyggelige indlæggelser. En korttidsindlæggelse defineres som når udskrivning enten finder sted på samme dag som indlæggelse eller dagen efter indlæggelse (én overnatning). Definitionen er beskrevet i Indblik i Sundhedsvæsenets resultater fra 2015, og er den definition som anvendes i Landspatientregisteret, Statens Serum Institut. En akut genindlæggelse defineres som en indlæggelse, der finder sted minimum fire timer og senest 30 dage efter seneste udskrivning og som starter akut. Nedenstående tabel 2 viser antal borgere i Silkeborg Kommune som er +65 år. Der hvor der i rapporten blive set på +65-årige per indbyggere, vil det samlede antal borgere i gruppen være det, der fremgår af nedenstående tabel. Tabel 2: Antal borgere på +65 år i Silkeborg Kommune Antal borgere +65 år I Silkeborg Kommune var der altså i perioden fra 2012 og frem til 2015 mellem borgere i gruppen 65+årige. Dette tal er steget siden 2012, og det forventes også fremover at være stigende. Kilder Hvor ikke andet er angivet er kilden til tal/grafer og tabeller Statens Serum Instituts system E- sundhed/køs, hvor der kan hentes data vedrørende den aktivitetsbestemte medfinansiering mm. Udtrækkene fra E-sundhed/KØS er foretaget i september/oktober Udtræk fra E-sundhed kan være behæftet med en vis usikkerhed. Det har vist sig, at der i rapporten kan være en lille overvurdering i antallet af kendte borgere. Usikkerheden skyldes formentlig, at kendte borgere også vil optræde som kendte borgere i det år de flytter i plejebolig eller får visse servicelovsydelser af kommunen inden de flytter i plejebolig eller får servicelovsydelser af kommunen. Denne usikkerhed vil dog ikke væsentligt ændre det billede, som rapporten giver i forhold til kendte borgere i kommunen. Side 10

92 3. Sundhedsindsatsen i Sundhed og Omsorg, Silkeborg Kommune Inden resultaterne af sundhedsindsatsen i Silkeborg Kommune beskrives, vil sundhedsindsatsen blive beskrevet. Det er en beskrivelse af de indsatser i Sundhed og Omsorg i Silkeborg Kommune, som har til formål at forhindre uhensigtsmæssige indlæggelser. Nedenstående tabel 3 beskriver kort sundhedsindsatsen i Sundhed og Omsorg Silkeborg Kommune, som kan forventes at have en effekt på indlæggelser og den kommunale medfinansiering. Tabellen beskriver indsatsernes, indsatsernes målgruppe, hvornår indsatserne startede samt hvilken effekt indsatserne forventes at have på indlæggelser. Side 11

93 Tabel 3: Beskrivelse af sundhedsindsatsen i Sundhed & Omsorg Silkeborg Kommune Indsats Beskrivelse af indsats Målgruppe Indsatsens start Mål med indsats i forhold til indlæggelser Akutteam Akutteamet er i funktion døgnet rundt alle ugens dage. De yder sygeplejefaglig observation, pleje og behandling til borgere i eget hjem, på plejecentre og på de midlertidige pladser, og de kan henvise borgere til kommunens midlertidige pladser udenfor Visitationens telefontid. Akutteamet har særlige kompetencer på det - Borgere, der har behov for akut sygepleje. - Borgere, der har behov for kompleks eller speciel/sjælden sygepleje. Opstartet i 2008, hvor det hed Udgående sygeplejefunktion. Indsatsens navn Reducere uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser akutte og instrumentelle sygeplejeområde. Formålet med akutteamet: Akutteamet skal medvirke til, at borgeren oplever en - Borgere med behov for et kommunalt midlertidigt ophold udenfor Visitationens telefontid. er ændret til Akutteam. sammenhængende indsats, der kan forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser. Maja Borum Holm (23975) Søvej 3, 8600 Silkeborg Sagsnr.: EMN Silkeborg Kommune Søvej Silkeborg Tlf.:

94 Akutpladser En akut indsats er defineret som en indsats, der Borgere, der har behov for 1. kvartal - Der ligger ingen etableres og leveres med kort varsel det vil sige akut/subakut sygeplejefaglig 2015 færdigbehandlede borgere indenfor få timer, og som kan iværksættes på alle tider observation, pleje og behandling en i sengene på hospitalerne af døgnet og alle ugens dage inklusiv søn- og helligdage væsentlig del af døgnet. - Ved udgangen af 2015 er antallet af potentielt Formålet med akutpladserne er: forebyggelige indlæggelser - At undgå indlæggelser/genindlæggelser, hvor der er hos kendte borgere opgaver, der kunne være håndteret i kommunalt regi reduceret med 20 % i - At der ikke ligger færdigbehandlede borgere på forhold til første halvår hospitalerne Rehabilitering, så borgeren helt eller delvist kan klare - Ved udgangen af 2015 er hverdagen i eget hjem. antallet af potentielt forebyggelige indlæggelser hos ukendte borgere reduceret med 10 % i forhold til første halvår TUE Tværsektoriel Udrednings Enhed TUE er et projekt der medvirker til at forebygge indlæggelser der ikke er til gavn for borgeren. Samarbejde mellem akutafsnittet på Regionshospitalet Silkeborg og Akutsygeplejen i Silkeborg Kommune. TUE er for sårbare medicinske patienter bosat i Silkeborg Kommune med behov for akut udredning, vurdering og behandling 4. kvartal % af de borgere som henvises til TUE kan sendes hjem uden indlæggelse, det vil sige til uden for hjemmet. Som egen bolig eller til en Formålet med TUE: udgangspunkt er der ikke behov for midlertidig døgnplads i - At give sårbare medicinske patienter et hurtigt, egentlig indlæggelse, og forventet kommunen. sammenhængende og målrettet patientforløb. hjemsendelse til egen bolig eller en - Effekt: 90 % af de - At forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser midlertidig døgnplads i kommunen borgere, der har kan ske hurtigt gennemgået et forløb i TUE er ikke blevet indlagt inden for 30 dage efter hjemkomst Side 13

95 TOBS tidlig opsporing TOBS er et skema, der giver en samlet vurdering af borgerens tilstand. Vurderingen foretages ud fra værdierne puls, bevidsthed, temperatur, respirationsfrekvens og systolisk blodtryk. Foruden Alle sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter skal bruge TOBS, når en borgers tilstand ændres over kort tid. 3. kvartal at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser. måling af vitale værdier indeholder TOBS også retningslinjer for, hvordan der skal reageres på afvigelser fra det normale. Formålet: - Iværksætte rettidig pleje og behandling. - Øge kvaliteten af omsorgen i hjemmeplejen og på plejecentrene. - Reducere risikoen for svære sygdomsforløb og funktionsnedsættelser. - Reducere antallet af indlæggelser og genindlæggelser. Side 14

96 Callcenter (Tværsektorielt projekt i Midtklyngen) Det nye Callcenter skal sikre, at vores kolleger blandt de praktiserende læger kan få kvalificeret rådgivning om de mange kommunale sundhedstilbud og de alternativer, der findes til en indlæggelse på Hospitalsenhed Midt. Praktiserende læger og vagtlæger samt forskellige afdelinger og centre på Hospitalsenhed Midt. 2. kvartal At reducere antallet af indlæggelser - At de alternative tilbud til indlæggelse i kommunerne bliver kendt og anvendt For de tre kommuner i projektet, Silkeborg, Viborg og Skive Kommune, er ambitionen at få sat større fokus på de mange kommunale sundhedstilbud. Kommunerne kan i dag bl.a. tilbyde antibiotikabehandling med drop i borgerens eget hjem, afrusningsforløb og blodprøvetagning, ligesom kommunerne kan bidrage til udredningen af patientens sygdom. På samme måde behøver patienterne ikke længere blive indlagt for at få nødvendig væske eller blive observeret for forværring af sygdom. Formålet: - At rådgive og vejlede praktiserende læger og vagtlæger om, hvilket behandlings- og plejetilbud i borgeren bopælskommune der i den givende situation er mest hensigtsmæssigt, og dermed kan og skal tilbydes borgeren - At reducere antallet af indlæggelser - At udbrede kendskabet til og anvendelsen af kommunale tilbud til borgeren. Side 15

97 Proaktiv visitation Proaktiv visitation har betydet, at: visitatorerne nu er fuldt tilgængelige i callcentret i dagtimerne på hverdage. visitatorerne nu har udskrivelsesmøder samme dag eller dagen efter på RH Silkeborg. Samarbejdspartnere omkring borgere med behov for indsatser fra blandt andet hjemmeplejen, sygeplejen, midlertidige pladser eller plejecentre. 3. kvartal Færre færdigbehandlingsdage - Reducere antallet af genindlæggelser visitatorerne tager fysisk ud til flere udskrivelsesmøder på RH Silkeborg i stedet for at gøre det telefonisk. visitatorerne har en hyppigere dialog med sygehuset om udvikling af den gode udskrivelse Fleksibel indlæggelse Dette projekt tager udgangspunkt i borgere fra Silkeborg Kommune, der pga. akut opblussen eller Borgere i Silkeborg Kommune med kronisk eller geriatrisk sygdom, der 3. kvartal at reducere akutte indlæggelser som følge af tilstand relateret til kronisk eller geriatrisk sygdom har i forvejen er kendt i Diagnostisk I starten kørte akut opblussen eller behov for sygehuskontakt. Dels gør projektet det muligt Center, Regionshospitalet Silkeborg indsatsen som tilstand relateret til kronisk for borger, hjemmepleje og egen læge at få kontakt til enten pga. tidligere indlæggelser et 6 ugers eller geriatrisk sygdom specialeafsnit med henblik på afklaring af behov for eller ambulante kontakter pilotprojekt, behandling/indlæggelse, og dels kan borgeren efter hvor aftale med specialeafsnit modtages direkte på det målgruppen specialeafsnit, der er relateret til deres kroniske kun var for sygdom. Udover patienter med kronisk sygdom, der borgere med allerede er kendt i Diagnostisk Center omfatter projektet KOL svær også kendte geriatriske patienter. lungelidelse. Formål: at udvikle et nyt tilbud for patienter/borgere i Silkeborg Kommune ved akut opblussen eller tilstand relateret til kronisk eller geriatrisk sygdom med henblik på at tilbyde det bedste og mest omkostningseffektive patientforløb, når de akutte symptomer påkræver kontakt til sekundær sektor. I projektet ønskes det, at implementere et alternativ til den måde, patienter med akut opblussen eller tilstand relateret til kronisk eller geriatrisk sygdom indlægges på i dag. Side 16

98 Sygeplejersker med specialeviden (sår, diabetes, hjerte- og lunger, demens, palliation) Sygeplejersker med specialfunktioner indenfor hjertekarsygdomme, KOL, diabetes, palliation, sårpleje og demens. Formål: - Supervisere og vejlede sundheds- og plejepersoner samt øvrige samarbejdspartnere efter aftale med Borgere med hjertekarsygdomme, KOL 2008 At forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser lokalleder - Gennem vidensdeling højne kvaliteten af- og udvikle sygeplejen til borgere i Silkeborg Kommune - Medvirke til at sikre at borgerens ressourcer udnyttes optimalt ud fra den rehabiliterende tilgang med inddragelse af borger og pårørende Side 17

99 Mestringsteam Mestringsteamets funktion er at yde en afklarende og - Borgere, der udskrives fra 2. kvartal At træne og vejlede rehabiliterende helhedsindsats på et tværfagligt hospital, og som aldrig tidligere er 2013 borgerne til at kunne grundlag. bevilget indsatser efter mestre dagligdagens Sundhedsloven 138 og gøremål længst muligt. Formål med Mestringsteamet: Serviceloven 83 og 86. Erfaringen viser, at når At yde en målrettet og tidsbestemt indsats, der - Borgere, der udskrives fra funktionsniveauet øges, inddrager borgeren og eventuelle pårørende, og som hospital, og som tidligere stiger livskvaliteten. Det gennem udredning, afklaring, gode læringsprocesser, udelukkende er bevilget indsats til giver samtidig en bedre træning og behandling støtter og styrker, at: rengøring, tøjvask og/eller mad. sundhed og sætter gang i - Borgeren opnår en større grad af mestring af - Borgere med behov for indsatser en positiv spiral. hverdagsaktiviteter i hjemmet. efter Serviceloven 832 og/eller - Borgeren helt eller delvist selv klarer praktiske 863, og som gennem en opgaver, personlig pleje og/eller sygepleje. kombination af gode læringsprocesser, træning og hjælpemidler kan bringes til helt eller delvist at mestre sine hverdags-aktiviteter. - Borgere med behov for indsatser efter Sundhedslovens 138, og som gennem en kombination af gode læreprocesser og træning kan bringes til helt eller delvist at mestre indsatsen selv. Side 18

100 Sundhedsfremm ende og forebyggende tilbud - KRAM forebyggende indsats - Stresshåndtering Alle borgere i Silkeborg Kommune der udsat på deres helbredstilstand. Kommunen tilbyder relevant sundhedsfremm e- og At forebygge, at en sygdom udvikler sig samt forebygge andre sygdomme i at opstå. Alle borgere der har en kronisk forebyggelsestil Dette forudsætter, at den lidelse bud. Kommunen enkelte borgers har i forbindelse kompetencer, viden og med færdigheder til at tage kommunalrefor vare på eget helbred og men i 2007 udøve god egenomsorg overtaget denne understøttes opgave efter amterne Forløbsprogram mer Forløbsprogrammer for: - KOL Alle borgere i kommunen som har KOL, Hjerte- karsygdom, Kommunen tilbyder At forebygge, at en sygdom udvikler sig - Hjerte- karsygdom diabetes, depression eller borgerrettet yderligere og begrænse - Diabetes Lænde/ryg forebyggelse af eller udskyde dens - Depression sygdomsspecifik eventuelle komplikationer - Lænde/ryg eller samt forebygge yderligere tværdiagnostisk sygdom i at opstå. Dette karakter. forudsætter, at den Kommunen har i enkelte borgers forbindelse med kompetencer, viden og kommunalrefor færdigheder til at tage men i 2007 vare på eget helbred og overtaget denne udøve god egenomsorg opgave efter understøttes. amterne. Side 19

101 4. Baggrund - indledning til resultater af sundhedsindsatsen Inden der bliver set på resultater af sundhedsindsatsen, vil der i dette afsnit blive givet en overordnet indføring i den samlede aktivitetsbestemte medfinansiering og hvilke indsatser den dækker over Udviklingen i aktivitetsbestemt medfinansiering Som det ses af nedenstående figur 2 har de kommunale udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering været stigende fra 2013 til 2015 (forventningen til 2015 bygger på en prognose). Udgifterne til den aktivitetsbestemte medfinansiering på bevilling 56 dækker over udgifter til stationær somatik, ambulant somatik, stationær psykiatri, ambulant psykiatri, praksissektoren samt genoptræning under indlæggelse. Figur 2: Udviklingen i udgifter på bevilling 56 aktivitetsbestemt medfinansiering, Silkeborg Kommune Indeks ,3 105, , * Forbrug aktivitetsbestemt medfinansering (2013 = indeks 100) *Tallet for 2015 bygger på en prognose fra Region Midtjylland, september 2015 De kommunale udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering steg fra 299 til 309 mio. kr. fra 2013 til 2014 og forventes på baggrund af en prognose udsendt fra Region Midtjylland i september 2015 at stige yderligere til 316 mio. kr. i I alt forventes der således en stigning i kommunale udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering på ca. 17 mio. kr. fra 2013 til 2015, svarende til en stigning på 5,6 %. Nedenstående figur, figur 3, viser den kommunale medfinansiering per borger i for henholdsvis Silkeborg Kommune, Skive Kommune, Viborg Kommune, Region Midtjylland og hele landet. Her ses det, at den kommunale medfinansiering for alle 5 enheder har været stigende i alle årene. I samme periode har den kommunale medfinansiering per borger i Silkeborg Kommune Maja Borum Holm (23975) Søvej 3, 8600 Silkeborg Sagsnr.: EMN Silkeborg Kommune Søvej Silkeborg Tlf.:

102 været lavere end i Skive og Viborg Kommune og under landsgennemsnittet, mens den har været højere end gennemsnittet for Region Midtjylland. Figur 3: Kommunal medfinansiering per borger Kroner Silkeborg Skive Viborg Region Midtjylland Hele landet Billedet bliver lidt anderledes, når man ser på medfinansieringen per borger på +65 år i figur 4. Her oversteg udgifterne i Silkeborg Kommune i 2014 de udgifter man havde i Skive Kommune og gennemsnittet i Region Midtjylland, mens udgifter til de +65-årige var lavere end i Viborg Kommune og under landsgennemsnittet. Årsagen til, at Skive Kommune samlet set har højere udgifter per borger, er formentlig, at andelen af ældre borgere er større i Skive end i de andre geografiske enheder. I 2014 udgjorde borgere +65 år ca. 21 % af borgerne i Skive Kommune, mens denne andel var ca. 18 % i de øvrige 4 geografiske enheder. Figur 4: Kommunal medfinansiering per borger på +65 år i Kroner Silkeborg Skive Viborg Region Midtjylland Hele landet Side 21

103 Figur 5 viser, at den kommunale medfinansiering per borger i 2015 forventes at være lavere for Silkeborg Kommune end for Skive Kommune og Viborg Kommune, mens den vil være højere end gennemsnittet for Region Midtjylland. Landsplan er ikke taget med, da nedenstående figur bygger på en prognose fra Region Midtjylland. Forventningen til kommunal medfinansiering i 2015 følger trenden fra de foregående år. Figur 5: Forventet kommunal medfinansiering per borger i 2015 Kroner Silkeborg Skive Viborg Region Midtjylland Kommunal medfinansiering - Forventet udgift per borger 2015 Opsummerende ses det, at Silkeborg Kommune har en lavere kommunal medfinansiering per borger end Skive Kommune og Viborg Kommune. Skive Kommune har dog en lavere kommunal medfinansiering per borger end Silkeborg Kommune, når man udelukkende ser på borgere +65 år, hvorfor den højere kommunale medfinansiering i Skive Kommune formentlig kan forklares med, at man har en større andel af borgere på +65 år end i Silkeborg Kommune. I en sammenligning af kommunal medfinansiering i Silkeborg Kommune med Viborg Kommune ses det, at Viborg Kommune har en højere kommunal medfinansiering per borger både samlet set og hvad angår +65-årige i 2013 og Som det blev vist i figur 1, ligger Silkeborg Kommune højere end Viborg Kommune hvad angår potentielt forebyggelige indlæggelser og medicinske korttidsindlæggelser. Der må altså være andre områder inden for den kommunale medfinansiering, hvor Viborg Kommune ligger højere end Silkeborg Kommune. F.eks. ligger Viborg Kommune højere end Silkeborg Kommune hvad angår medfinansiering til akutte medicinske kortidsindlæggelser. Alle kommuner i Midtklyngen har højere udgifter til kommunal medfinansiering per borger end gennemsnittet i Region Midtjylland. Dette skyldes i særdeleshed, at Aarhus Kommune har lavere udgifter til kommunal medfinansiering per borger og med sit høje indbyggertal er med til at trække regionsgennemsnittet væsentligt ned. En af forklaringerne på de lavere udgifter per borger i Aarhus Kommune kan være det høje antal unge. Side 22

104 4.2. Fordeling af kommunal medfinansiering på områder Nu vil der blive set på, hvordan den kommunale medfinansiering for Silkeborg Kommune fordeler sig på forskellige områder. Figur 6: Aktivitetsbestemt medfinansiering for Silkeborg Kommune i % 7% 5% Praksissektoren Psykiatri Somatik ambulant 45% 41% Somatik stationært Genoptræning under indlæggelse Samlet udgift: 309 mio. kr. Figur 6 viser, at 45 procent af den aktivitetsbestemte medfinansiering i Silkeborg Kommune går til stationære somatiske indlæggelser, 41 procent går til ambulante besøg inden for somatikken, mens de resterende 14 procent af medfinansieringen dækker over praksissektoren, psykiatri samt genoptræning under indlæggelse. Det er altså umiddelbart ved sundhedsindsatser i forhold til somatiske indlæggelser og ambulante besøg, at Silkeborg som Kommune har det største potentiale for at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser og besøg samt reducere i den kommunale medfinansiering. Silkeborg Kommune fuldfinansierer udgifter til hospiceophold samt færdigbehandlede patienter (somatik og psykiatri). Udgifterne til dette ligger på bevilling 52 Sundhedsområdet og ikke bevilling 56 Aktivitetsbestemt medfinansiering. Hospiceophold samt færdigbehandlede patienter er, som tidligere nævnt, ikke fokus her. Side 23

105 Figur 7: Aktivitetsbestemt medfinansiering for Silkeborg Kommune til somatik i % Andel 54% 52% 50% 48% 46% 44% 42% 40% 54,3% 53,4% 52,8% 52,1% 47,9% 47,2% 46,6% 45,7% * Somatik Ambulant Somatik Stationær Ovenstående figur 7 viser, at udviklingen i somatikken er, at andelen af ambulant behandling er stigende. I 2012 udgjorde ambulant behandling 45,7 % af den samlede medfinansiering til somatisk behandling, mens tallet i 2014 var steget til 47,2 % og tendensen ser ud til at fortsætte i 2015, hvor tallet efter årets første 7 måneder udgjorde 47,9 %. Dette er helt i tråd med, at sygehusene i mange år har omlagt behandling i sygehusvæsenet fra stationær til ambulant behandling. Formålet har været at få patienterne tilbage i eget hjem hurtigst muligt dels til gavn for patienterne selv, dels for at få mere sundhed for pengene. I denne rapport er det dog indlæggelser, der er fokus. Nedenstående figur 8 viser antallet af indlæggelser i Silkeborg Kommune fordelt på potentielt forebyggelige indlæggelser, akutte medicinske indlæggelser og øvrige indlæggelser i Cirka 2/3 af den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering udgøres af indlæggelser, der hverken kan karakteriseres som potentielt forebyggelige eller akutte medicinske indlæggelser. Side 24

106 Figur 8: Antal indlæggelser i Silkeborg Kommune fordelt på potentielt forebyggelige indlæggelser, akutte medicinske indlæggelser og øvrige indlæggelser, ; 11% Potentielt forbyggelige indlæggelser ; 67% ; 22% Akutte medicinske korttidsindlæggelser Øvrige indlæggelser Antal indlæggelser; andel af indlæggelser NB: Genindlæggelser og herunder akutte genindlæggelser er ikke indplaceret i ovenstående figur, da de kan indgå i alle tre kategorier Nedenstående figur 9 viser Silkeborg Kommunes medfinansiering ved potentielt forebyggelige indlæggelser, akutte medicinske korttidsindlæggelser og øvrige indlæggelser for Langt den største del af den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering udgøres af indlæggelser, der hverken kan karakteriseres som potentielt forebyggelige eller akutte medicinske korttidsindlæggelser. Potentielt forebyggelige indlæggelser samt akutte medicinske korttidsindlæggelser udgør 33 procent af alle indlæggelser i 2014, men kun 30 % af alle udgifter til indlæggelser, mens 67 procent af indlæggelserne var af øvrige typer, hvortil udgiftsandelen var 70 procent. Figur 9: Silkeborg Kommunes medfinansiering ved potentielt forebyggelige indlæggelser, akutte medicinske indlæggelser og øvrige indlæggelser, ; 13% 99 ; 70% 24 ; 17% Potentielt forbyggelige indlæggelser Akutte medicinske korttidsindlæggelser Øvrige indlæggelser Udgift i mio. kr.; andel af udgifter NB: Genindlæggelser og herunder akutte genindlæggelser er ikke indplaceret i ovenstående figur, da de kan indgå i alle tre kategorier. Side 25

107 Nedenstående figur 10 viser Silkeborg Kommunes medfinansiering ved kendte borgere i forhold til ikke-kendte borgere i kommunen. Den kommunale medfinansiering ved ¾ af alle indlæggelser i 2014 i Silkeborg Kommune var ved indlæggelser af ikke-kendte borgere, mens ¼ af medfinansieringen blev udgjort af indlæggelser af kendte borgere i kommunen. Ca. 10 procent af udgiften til den aktivitetsbestemte medfinansiering, for Silkeborg Kommune ved kendte borgere, var ved borgere, der bor i plejebolig. De sidste ca. 90 procent af udgifterne dækker over indlæggelser af kendte borgere, som får hjemmepleje, sygepleje, genoptræning eller vedligeholdelsestræning. Figur 10: Silkeborg Kommunes medfinansiering fordelt på kendte borgere og ikke-kendte borgere i kommunen, ; 23% Indlæggelser ved ikke kendte borgere Indlæggelser ved kendte borgere 108 ; 77% Udgift i mio. kr; andel af udgifter De ikke-kendte borgere, som udgør 77 procent af indlæggelser jævnfør figur 10, havde i alt indlæggelser i Mens de kendte borgere i 2014 i alt havde indlæggelser. De kendte borgere står for 20 procent af alle indlæggelserne i 2014, men udgør 23 procent af medfinansieringen hertil. De kendte borgeres indlæggelser er altså gennemsnitligt dyrere end for ikke-kendte borgere. 8 procent af alle indlæggelser medfinansieret af Silkeborg Kommune vedrører genindlæggelser i Knap halvdelen af alle udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering for Silkeborg Kommune er ved borgere, der er 65 år eller derover. I 2014 var der i alt i Silkeborg Kommune godt borgere, der var 65 år eller ældre. Nedenstående figur 11 viser på hvilke sygehuse silkeborgborgere indlægges. Figuren viser, at den største kommunale medfinansiering ved silkeborgborgere er ved indlæggelser/ambulant behandling i somatikken, som ikke er på Regionshospitalet Silkeborg eller Regionshospitalet Viborg. Den kommunale medfinansiering for Silkeborg Kommune er højere til borgere på Regionshospitalet Silkeborg end Regionshospitalet Viborg. Knap 2/3 af den kommunale medfinansiering ved silkeborgborgere er til Hospitalsenhed Midt. Side 26

108 Figur 11: Silkeborg Kommunes udgifter fordelt på hospital Udgift i 1000-kroner Øvrige (ikke Hospitalsenhed Midt) Regionshospitalet Hammel Neurocenter Regionshospitalet Viborg Regionshospitalet Silkeborg * *2015-tallene bygger på årets første 6 måneder. Tal oplyst af Hospitalsenhed Opsummering Opsummerende ses det, at de samlede udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering er stigende, hvoraf somatik udgør langt den største del af udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering. Den del af de udgifter, som Silkeborg Kommune umiddelbart har størst mulighed for at influere på, er ved de kendte borgere, som står for ca. 20 procent af alle indlæggelserne i 2014 svarende til en udgift på ca. 33 mio. kr. Den største kommunale medfinansiering er således ved borgere, som ikke er kendte af Silkeborg Kommune. Side 27

109 5. Resultater af sundhedsindsatsen I dette afsnit vil der blive set på resultater af sundhedsindsatsen. Fokus vil, som tidligere nævnt, primært være på borgere, som er kendte af Silkeborg Kommune enten i hjemmeplejen eller i plejebolig. I dette afsnit vil der først blive set på akutte genindlæggelser, dernæst potentielt forebyggelige indlæggelser, akutte medicinsk korttidsindlæggelser, og til sidst hvem der henviser borgerne til indlæggelse Akutte genindlæggelser Akutte genindlæggelser kan være udtryk for et uhensigtsmæssigt forløb og kan skyldes kvalitetsproblemer ved den ydede behandling og pleje under og efter indlæggelse. Genindlæggelser kan dog ikke i alle tilfælde undgås og er ikke nødvendigvis uhensigtsmæssige. Nogle genindlæggelser kan f.eks. være nødvendige som led i et patientforløb i eget hjem eller som led i den sidste livsfase for uhelbredeligt syge patienter (Indblik i sundhedsvæsenets resultater, 2015, KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse). Der vil nu blive set på akutte genindlæggelser, og hvordan Silkeborg Kommune placerer sig i forhold til resten af Midtklyngen, Region Midtjylland samt landsplan. Figur 12: Antal akutte genindlæggelser per 1000 borgere +65 år Antal indlæggelser Silkeborg Skive Viborg Region Midtjylland Hele landet Figur 12 viser, at antallet af akutte genindlæggelser er steget for Silkeborg Kommune, mens antallet er faldet i Skive Kommune, Region Midtjylland og hele landet. Viborg Kommune har desuden oplevet et fald fra 2013 til Side 28

110 Figur 13: Udgifter til akutte genindlæggelser per 1000 borgere +65 år i Kroner Silkeborg Skive Viborg Region Midtjylland Hele landet Det stigende antal indlæggelser i Silkeborg Kommune har desuden medført en stigende udgift til akutte indlæggelser (figur 13). Samtidig med det stigende antal indlæggelser har der desuden været stigende udgifter per indlæggelse, fra kr. i 2012 til kr. i Figur 14: Gennemsnitlig indlæggelsestid for akutte indlæggelser for borgere +65 år i ,00 4,90 Antal dage 4,80 4,70 4,60 4,50 Silkeborg Skive Viborg En forklaring på det stigende antal akutte genindlæggelser for Silkeborg Kommune kan være et fald i den gennemsnitlige indlæggelsestid, hvilket kan ses i figur 14. Det kan skyldes accelererende patientforløb og måske (for) tidlig udskrivelse. Figur 12 viser et fald i antal akutte genindlæggelser for Skive Kommune både fra 2012 til 2013 og fra 2013 til En forklaring på faldet i 2013 til 2014 for Skive Kommune kan være stigningen den gennemsnitlige indlæggelsestid. Side 29

111 Tabel 4: Silkeborg Kommune, Akutte genindlæggelser, kendte/ikke-kendte borgere +65 år Indlæggelser Udgifter Indlæggelser Udgifter Kendte borgere Ikke-kendte borgere I alt Andel kendte borgere 54,5% 57,5% 61,1% 64,3% Forebyggelsespotentialet for genindlæggelser må forventes at være størst i forhold til de borgere, kommunen jævnlig har kontakt til. Det viser sig, at kendte borgere tegner sig for henholdsvis 54,5 % og 61,1 % af genindlæggelserne i 2013 og 2014, hvilket ses af tabel 4. Figur 15: Antal akutte genindlæggelser fordelt på borgere på plejecentre/ der modtager Hjemme-/sygepleje mm Antal indlæggelser Plejeboliger Hjemme-/sygepleje mm. NB: Antallet af indlæggelser blandt kendte borgere i figur 15 overstiger antallet i tabel 4. Dette skyldes, at opdelingen på plejebolig og hjemme-/sygepleje mm. er forbundet med en vis usikkerhed. Figur 15 viser, at ud af de samlede antal indlæggelser for kendte borgere har borgere med ophold på plejebolig er under 10 %, mens borgere, der modtager hjemme-/sygepleje mm. udgør over 90 %. Dette er dermed ved borgere, der modtager hjemme-/sygepleje mm., hvor der er det største potentiale for at undgå genindlæggelser i kommunalt regi. Akutte genindlæggelser i 2015 Der vil nu blive set på antal akutte genindlæggelser i 2015 for at se på, om den sammenhæng vi har set for 2014 sammenlignet med 2012 og 2013 også gør sig gældende i 2015 nemlig at Silkeborg Kommune ligger højt hvad angår akutte genindlæggelser. Nedenstående figur 16 viser udviklingen i for akutte genindlæggelser i første halvår for henholdsvis Silkeborg, Skive og Viborg Kommune samt Region Midtjylland og landsplan. Side 30

112 Her ses det, at antal akutte genindlæggelser per borgere er faldet for Silkeborg Kommune fra 1. halvår 2013 til 2014 og så er steget fra 1. halvår 2014 til 1. halvår Viborg Kommune samt Region Midtjylland følger sammen udvikling som Silkeborg Kommune med først et fald i antal akutte genindlæggelser fra 2013 til 2014 og så en stigning fra 1. halvår 2014 til 1. halvår På landsplan samt for Skive Kommune er antallet af akutte genindlæggelser faldet i begge halvår. Selvom antallet af akutte indlæggelser er stigende fra 1. halvår i 2014 til 1. halvår i 2015 er antallet af indlæggelser i Silkeborg Kommune under niveauet i Viborg og Skive Kommune. En forklaring på stigningen i akutte indlæggelser kan være kortere gennemsnitlig indlæggelsestid. Figur 16: Akutte genindlæggelser per 1000 borgere 1.halvår halvår 2015 Antal indlæggelser per borgere 10,0 9,5 9,0 8,5 8,0 7,5 7,0 6,5 6,0 1. halvår halvår halvår 2015* Silkeborg Skive Viborg Region Midtjylland Hele landet * For 2015 kan der komme efterreguleringer Nedenstående tabel 5 viser antal akutte genindlæggelser blandt kendte borgere i Silkeborg Kommune. Her ses der et væsentligt fald i antal akutte indlæggelser blandt kendte borgere. Selvom antallet af akutte genindlæggelser er stigende for alle borgere i Silkeborg Kommune er det faldende for kendte borgere i Silkeborg Kommune, når der ses på 1. halvår i 2013, 2014 og 2015 endda med et væsentligt fald fra 1. halvår 2014 til Noget tyder altså på, at sundhedsindsatsen virker, når man ser på de kendte borger i Silkeborg Kommune, i forhold til at undgå uhensigtsmæssige akutte indlæggelser. Tabel 5: Akutte genindlæggelser - kendte borgere 1. halvår halvår halvår 2015* Antal indlæggelser Kommunal medfinansiering (kr.) *Grundet mulige efterkorrektioner skal tallene for 1. halvår 2015 tages med forbehold Delkonklusion Det ses, at antallet af samt udgifterne til akutte genindlæggelser er stigende for Silkeborg Kommune. En forklaring på dette kan være, at den gennemsnitlige indlæggelsestid i samme periode Side 31

113 er faldende, da kortere indlæggelsestid alt andet lige må betyde større sandsynlighed for genindlæggelse. Det viser sig, at kendte borgere står for henholdsvis 54,5 % og 61,1 % af genindlæggelserne i 2013 og Som ovenstående viste, står borgere der modtager hjemme- /sygepleje mm. for over 90 % af udgifterne til akutte genindlæggelser blandt kendte borgere. Skal man undgå genindlæggelser i kommunalt regi, kan indsatsen derfor med fordel målrettes borgere, der modtager hjemme-/sygepleje mm. Når der også ses på 2015, hvor 1. halvår sammenlignes med 2014 og 2013 ses der dog et fald i antal akutte genindlæggelser blandt kendte borgere både fra 2013 til 2014 og fra 2014 til 2015, ligesom der er et fald den kommunale medfinansiering dertil. Noget tyder altså på at sundhedsindsatserne er med til at forhindre uhensigtsmæssige indlæggelser blandt kendte borgere. Forebyggende indsatser blandt kendte borgere er f.eks. TOBS tidlig opsporing, sygeplejersker med specialviden samt mestringsindsatsen Potentielt forebyggelige indlæggelser Potentielt forebyggelige indlæggelser dækker som tidligere beskrevet over en række sygdomme og tilstande, der er hyppigere forekommende blandt ældre end den øvrige befolkning, og som Kommunerne sammen med sygehusene kan have en mulighed for at forebygge. Der vil først blive set på, hvordan denne type indlæggelser fordeler sig mellem aldersgrupperne 0-64 år og +65-årige, for at se i hvor høj grad disse er hyppigere forekommende blandt ældre. Nedenstående figur 17 viser antallet af potentielt forebyggelige indlæggelser i Silkeborg Kommune blandt henholdsvis 0-64-årige og +65-årige i 2013 og Figur 17: Antal potentielt forebyggelige indlæggelser i Silkeborg Kommune Antal indlæggelser Antal potentielt forebyggelige indlæggelser 0-64 år Antal potentielt forebyggelige indlæggelser 65+år Antallet af potentielt forebyggelige indlæggelser for alle borgere i Silkeborg Kommune, steg fra i 2013 til i Udviklingen kan forklares med en stigning i indlæggelser blandt årige, mens der faktisk fra 2013 til 2014 er et fald i antallet af potentielt forebyggelige indlæggelser Side 32

114 blandt de +65-årige. Der er ligeledes et lille fald i den kommunale medfinansiering til potentielt forebyggelige indlæggelser, som faldt fra 18,9 mio. kr. i 2013 til 18,8 mio. kr. i 2014, hvilket skyldes et fald i antallet af indlæggelser på stort set alle potentielt forebyggelige diagnoser for de +65-årige, hvilket kan ses i figur 22. Som det fremgår af nedenstående tabel 6 er de potentielt forebyggelige indlæggelser mere end 4 gange så hyppige blandt de +65-årige end blandt gruppen af borgere under 65 år, hvorfor der i det følgende vil blive fokuseret på denne aldersgruppe. Tabel 6: Silkeborg Kommune - Potentielt forebyggelige indlæggelser 2014 Antal indlæggelser Antal borgere Per 1000 borgere 0-64-årige årige Nedenstående tabel 7 angiver antallet af indlæggelser og udgifter forbundet hermed fordelt på henholdsvis kendte og ikke-kendte borgere. Denne tabel viser, at i 2013 og 2014 omfattede omkring hver tredje potentielt forebyggelig indlæggelse en kendt borger. Udgifterne til disse indlæggelser blandt kendte borgere beløb sig i begge år til cirka 7 millioner kroner, hvilket indikerer, at der er et vist potentiale forbundet med at forebygge denne type indlæggelser, blandt de borgere Silkeborg Kommune jævnligt har kontakt med. Tabel 7: Silkeborg Kommune, Potentielt forebyggelige indlæggelser, kendte/ikke-kendte borgere Indlæggelser Udgifter Indlæggelser Udgifter Kendte borgere Ikke-kendte borgere I alt Andel kendte borgere 34% 37% 31% 36% Side 33

115 Sammenligning af potentielt forebyggelige indlæggelser mellem kommuner Der vil nu blive set på antallet af potentielt forebyggelige indlæggelser i sammenligning med andre kommuner, Region Midtjylland og hele landet samt den kommunale medfinansiering. Figur 18: Antal potentielt forebyggelige indlæggelser per 1000 kendte borgere +65 år i 2014 Figur 18 viser et danmarkskort, der opdeler kommunerne i 5 grupper efter antallet af potentielt forebyggelige indlæggelser i den enkelte kommune. 60 % af landets kommuner har færre antal sygehus udskrivninger end Silkeborg Kommune, mens 20 % af landets kommuner har flere i Nedenstående er ved potentielt forebyggelige indlæggelser for kendte 65+ årige borgere per indbyggere: - Den første gruppe (20-procentsfraktilen) angiver intervallet med de 20 % af kommuner, som har det laveste antal sygehusudskrivninger. Kommunerne i den første gruppe har mellem 0 til 20 sygehusudskrivninger. - Den anden gruppe (40-procentsfraktilen) angiver intervallet med de 40 % af kommuner, som har det laveste antal sygehusudskrivninger, fratrukket de kommuner som er omfattet af (20-procentsfraktilen). Kommunerne i den anden gruppe har mellem 20 til 24 sygehusudskrivninger. - Den tredje gruppe (60-procentsfraktilen) angiver intervallet med de 60 % af kommuner, som har det laveste antal sygehusudskrivninger, fratrukket de kommuner, som er omfattet af 40-procentsfraktilen. Kommunerne i den tredje gruppe har mellem 24 til 29 sygehusudskrivninger. - Den fjerde gruppe (80-procentsfraktilen) angiver intervallet med de 80 % af kommuner, som har det laveste antal sygehusudskrivninger, fratrukket de kommuner, som er omfattet Side 34

116 af 60-procentsfraktilen. Kommunerne i den fjerde gruppe har mellem 29 til 34 sygehusudskrivninger. - Den femte gruppe angiver intervallet for de 20 procent af kommunerne, der har den højeste medfinansiering. Kommunerne i den femte gruppe har mellem 34 til 55 sygehusudskrivninger. I 2014 har Silkeborg Kommune 33 sygehusudskrivninger per 1000 indbyggere og ligger dermed i den fjerde gruppe. De to andre kommuner fra Midtklyngen, Viborg Kommune og Skive Kommune, hører til den gruppe af kommuner, som har det laveste antal sygehusudskrivninger per 1000 indbyggere. Figur 19: Kommunal medfinansiering ved potentielt forebyggelige indlæggelser per 1000 kendte borgere +65 år i 2014 Figur 19 viser et danmarkskort, der opdeler landets kommuner i 5 grupper efter summen af den kommunale medfinansiering ved potentielt forebyggelige indlæggelser blandt kendte borgere i den enkelte kommune i % af landets kommuner har en lavere kommunal medfinansiering end Silkeborg Kommune, mens 20 % af landets kommuner har en større kommunal medfinansiering. Nedenstående er ved potentielt forebyggelige indlæggelser for kendte borgere over 65 år per 1000 indbyggere: - Den første gruppe (20-procentsfraktilen) angiver intervallet med de 20 % af kommuner, som har den laveste kommunale medfinansiering. Kommunerne i den første gruppe har en kommunal medfinansiering under kr. - Den anden gruppe (40-procentsfraktilen) angiver intervallet med de 40 % af kommuner, som har den laveste kommunale medfinansiering, fratrukket de kommuner som er omfattet af (20-procentesfraktilen). Kommunerne i den anden gruppe har en kommunal medfinansiering fra kr. til kr. - Den tredje gruppe (60-procentsfraktilen) angiver intervallet med de 60 % af kommuner, som har den laveste kommunale medfinansiering, fratrukket de kommuner, som er omfattet Side 35

117 af 40-procentsfraktilen. Kommunerne i den tredje gruppe har en kommunal medfinansiering fra kr. til kr. - Den fjerde gruppe (80-procentsfraktilen) angiver intervallet med de 80 % af kommuner, som har den laveste kommunale medfinansiering, fratrukket de kommuner, som er omfattet af 60-procentsfraktilen. Kommunerne i den fjerde gruppe har en kommunal medfinansiering fra kr. til kr. - Den femte gruppe angiver intervallet for de 20 procent af kommunerne, der har den højeste kommunale medfinansiering. Kommunerne i den femte gruppe har en kommunal medfinansiering fra kr. til kr. Silkeborg Kommune havde i 2014 en medfinansiering per 1000 indbygger på kr. og ligger dermed i den dyreste ende af den fjerde gruppe. De to andre kommuner fra Midtklyngen, Viborg Kommune og Skive Kommune, hører til den gruppe af kommuner, som har den laveste kommunale medfinansiering per 1000 indbyggere over 65 år. Det ses altså, at Silkeborg Kommune ligger i den høje ende sammenlignet med landets øvrige kommuner, hvad angår potentielt forebyggelige indlæggelser blandt +65-årige kendte borgere. Det er derfor relevant at gå nærmere ind i udviklingen over de seneste år for potentielt forebyggelige indlæggelser blandt +65-årige kendte borgere i Silkeborg Kommune. Potentielt forebyggelige indlæggelser udviklingen over tid Der vil nu blive set på udviklingen i potentielt forebyggelige indlæggelser over tid for kendte +65- årige borgere. Først vil der blive set på årene sammenlignet med de 2 øvrige kommuner i Midtklyngen, Region Midtjylland og hele landet. Figur 20 og 21 viser udviklingen i antallet af og udgifterne til potentielt forebyggelige indlæggelser i Silkeborg Kommune, de 2 øvrige kommuner i Midtklyngen, Region Midtjylland og hele landet i Generelt for alle 5 geografiske enheder var antallet af indlæggelser samt udgiftsniveauet dertil i 2013 højere end i 2012 og Antallet af potentielt forebyggelige indlæggelser er faldet fra 2013 til 2014 for Silkeborg Kommune. Udgifterne til de potentielt forebyggelige indlæggelser i Silkeborg Kommune er dog ikke faldet tilsvarende fra 2013 til 2014, da det i 2014 ligger på samme udgiftsniveau som i Skive Kommune og Viborg Kommune har oplevet et markant fald i antal potentielt forebyggelige indlæggelser samt i udgifterne fra 2012 til 2014, mens der i Region Midtjylland og på landsplan også har været et fald i antal potentielt forebyggelige indlæggelser samt de samlede udgifter i 2014 sammenlignet med Udviklingen i Silkeborg Kommune følger udviklingen på landsplan og i Region Midtjylland. De samlede udgifter i Region Midtjylland er dog faldet mere i 2014 sammenlignet med Silkeborg og hele landet. Side 36

118 Figur 20: Antal potentielt forebyggelige indlæggelser per 1000 kendte borgere +65 år i Antal indlæggelser Silkeborg Skive Viborg Region Midtjylland Hele landet Figur 21: Udgifter til potentielt forebyggelige indlæggelser per 1000 kendte borgere +65 år i Kroner per 1000 borgere Silkeborg Skive Viborg Region Midtjylland Hele landet Potentielt forebyggelige indlæggelser fordelt på diagnosegrupper Det vil blive nu blive set på de potentielt forebyggelige indlæggelser blandt kendte borgere +65-år fordelt på diagnosegrupper. Figur 22 og 23 viser henholdsvis udviklingen i antal indlæggelser og udgifter til potentielt forebyggelige indlæggelser i Silkeborg Kommune fordelt efter diagnosegruppe i Side 37

119 Det fremgår af figur 22, at hovedparten af indlæggelserne er på diagnosegrupperne KOL/bronkitis, lungebetændelse og knoglebrud. Disse 3 grupper udgjorde i 2014 over 75 % af de samlede potentielt forebyggelige indlæggelser for kendte borgere på 65+ år, svarende til en udgift på over 5,1 millioner kroner(se tabel 8). Tabel 8: Silkeborg Kommune - Udvalgte diagnosegrupper for borgere +65 år Indlæggelser Udgift Indlæggelser Udgift Indlæggelser Udgift Potentielt forebyggelige indlæggelser - Heraf udvalgte diagnosegrupper* Andel udvalgte diagnosegrupper* 69,4% 76,1% 72,3% 76,6% 75,4% 78,6% *Udvalgte diagnosegrupper omfatter diagnoserne knoglebrud, KOL/bronkitis og lungebetændelse Både i Viborg Kommune, Skive Kommune, Region Midtjylland og i hele landet ligger udgiftsandelen på minimum 70 % samlet set for de 3 diagnosegrupper (Se figur 32 i appendiks). For diagnosegrupperne knoglebrud og KOL/bronkitis har Silkeborg Kommune fra 2012 til 2014 oplevet et fald i udgifterne, mens der for diagnosegruppen lungebetændelse er sket en stigning i udgifterne i samme periode. Grundet disse diagnosegruppers store andel af de samlede udgifter til potentielt forebyggelige indlæggelser, vil der blive fokuseret på disse i det følgende. Ovenstående vil nu blive sammenholdt med de 2 øvrige kommuner i Midtklyngen, Region Midtjylland samlet set og hele landet for henholdsvis 2012, 2013 og 2014 i nedenstående tre figurer. Side 38

120 Figur 22: Udviklingen i antal potentielt forebyggelige indlæggelser for kendte borgere i Silkeborg Kommune fordelt på diagnosegrupper Antal indlæggelser Figur 23: Udviklingen i udgifter til potentielt forebyggelige indlæggelser for kendte borgere i Silkeborg Kommune fordelt på diagnosegrupper Kroner Side 39

121 Figur 24 viser, at Silkeborg Kommune ved alle tre diagnosegrupper knoglebrud, KOL/bronkitis og lungebetændelse har flere udgifter til potentielt forebyggelige indlæggelser per 1000 borgere på +65 år end de 4 andre geografiske enheder, mens Skive Kommune har færrest udgifter. Figur 24: Potentielt forebyggelige indlæggelser per 1000 kendte borgere +65 år for udvalgte diagnosegrupper i Antal indlæggelser Knoglebrud KOL/Bronkitis Lungebetændelse Silkeborg Skive Viborg Region Midtjylland Hele landet Som det fremgår af tabel 9 havde Silkeborg Kommune i 2014, sammenlignet med de 4 andre geografiske enheder, den højeste kommunale medfinansiering til knoglebrud, KOL/bronkitis og lungebetændelse. Silkeborg Kommunes kommunale medfinansiering er dobbelt så stor som Viborg Kommunes og næsten fire gange større end Skive Kommunes. Udgiftsandelen i Silkeborg Kommune til de tre diagnosegrupper knoglebrud, KOL/bronkitis og lungebetændelse var i 2014 på 78,6 %. I alt brugte Silkeborg Kommune kr. per 1000 indbyggere på +65 år til potentielt forebyggelige indlæggelser, hvoraf kr. alene gik til diagnosegrupperne knoglebrud, KOL/bronkitis og lungebetændelse. At Silkeborg Kommune ligger højere end Viborg og Skive Kommune for antal indlæggelser indenfor knoglebrud, KOL/bronkitis og lungebetændelse blandt +65-årige følger den udvikling der ses generelt jævnfør figur 20, nemlig at Silkeborg Kommune kun har et lille fald i antal potentielt forebyggelige indlæggelser fra 2013 til 2014 per 1000 borgere for kendte borgere +65 år, hvor både Viborg og Skive Kommune har oplevet et markant fald. Projektet Fleksible indlæggelser, der retter sig mod borgere med KOL blev opstartet i 3. kvartal Dette projekt forventes at få en positiv effekt på antallet af potentielt forebyggelige indlæggelser (KOL) for årets sidste måneder i 2015 og efterfølgende. Side 40

122 Tabel 9: Potentielt forebyggelige indlæggelser og udvalgte diagnosegrupper 2014, udgifter opgjort per 1000 indbyggere +65 år Silkeborg Skive Viborg Region Midt Hele landet Udgift alle potentielt forebyggelige indlæggelser Udgift udvalgte diagnosegrupper* Udgiftsandel udvalgte diagnosegrupper* 78,6% 82,0% 73,7% 71,2% 70,8% *Udvalgte diagnosegrupper omfatter diagnoserne knoglebrud, KOL/bronkitis og lungebetændelse Potentielt forebyggelige indlæggelser i plejeboliger og hjemmepleje Nedenstående figur 25 viser, at antallet af potentielt forebyggelige indlæggelser for beboere i plejebolig steg fra 2013 til 2014, mens antallet af potentielt forebyggelige indlæggelser blandt beboere, der får hjemmepleje faldt i samme periode. Figur 25: Antal potentielt forebyggelige indlæggelser blandt borgere i henholdsvis plejebolig og hjemmepleje Antal indlæggelser Antal potentielt forebyggelige indlæggelser blandt beboere i plejebolig Antal potentielt forebyggelige indlæggelser blandt beboere der får hjemmepleje Nedenstående tabel 10 viser, at langt størstedelen af indlæggelserne blandt kendte borgere på +65 år finder sted blandt borgere, der modtager hjemme-/sygepleje mm. Dette ligger helt i tråd med den måde, de akutte genindlæggelser fordeler sig, hvorfor det også her vil være oplagt at målrette indsatsen mod borgere, der modtager hjemme-/sygepleje mm. Side 41

123 Tabel 10: Silkeborg Kommune, Potentielt forebyggelige indlæggelser fordelt på plejebolig og hjemme-/sygepleje mm Plejebolig - antal indlæggelser Hjemme-/sygepleje mm. - antal indlæggelser Plejebolig - andel 11% 14% Hjemme-/sygepleje mm. - andel 89% 86% Potentielt forebyggelige indlæggelser i 2015 Der vil nu blive set på antal potentielt forebyggelige indlæggelser i 2015 for at se på, om den sammenhæng vi har set for 2014 sammenlignet med 2012 og 2013 også gør sig gældende i 2015 nemlig at Silkeborg Kommune ligger højt, hvad angår potentielt forebyggelige indlæggelser. Nedenstående figur 26 viser udviklingen i potentielt forebyggelige indlæggelser i første halvår for henholdsvis Silkeborg, Skive og Viborg Kommune samt Region Midtjylland og landsplan. Her ses det, at antal potentielt forebyggelige indlæggelser per borgere er faldet for Silkeborg Kommune både fra 1. halvår 2013 til 2014 og fra 2014 til For Skive og Viborg Kommune, Region Midtjylland samt landsplan er antallet af potentielt forebyggelige indlæggelser steget i 1. halvår fra 2014 til 2015, mens der var et fald fra 1. halvår 2013 til Det går i den rigtige retning i Silkeborg Kommune hvor antallet af potentielt forebyggelige indlæggelser er faldende. Figur 26: Antal potentielt forebyggelige indlæggelser per borgere 14 Antal indlæggelser per borgere halvår halvår halvår 2015* Silkeborg Skive Viborg Region Midtjylland Landsplan For 2015 kan der komme efterreguleringer En forklaring på faldet i antallet af potentielt forebyggelige indlæggelser kan være de sundhedsindsatser som er i gang i Silkeborg Kommune, hvor Projekt Callcenter startede i marts Side 42

124 2015. Projekt Callcenter kan dermed være en af forklaringerne på reduktionen i potentielt forebyggelige indlæggelser, da der er i projektet findes alternative tilbud til indlæggelse i kommunerne. Der kan dog også være andre ting der spiller ind. Projekt Fleksible indlæggelser startede først i 3. kvartal 2015 som et pilotprojekt med fokus på borgere med KOL, og projektet kan derfor endnu ikke have fuld effekt på antal potentielt forebyggelige indlæggelser i Projektet kan få en positiv effekt på antallet af akutte indlæggelser som følge af akut opblussen af sygdom eller i relation til kronisk eller geriatrisk sygdom. Nedenstående tabel 11 viser antal potentielt forebyggelige indlæggelser blandt kendte borgere i Silkeborg Kommune. Her ses der et væsentligt fald i antallet af indlæggelser blandt kendte borgere. Tabel 11: Potentielt forebyggelige indlæggelser - kendte borgere 1. halvår halvår halvår 2015* Antal indlæggelser Kommunal medfinansiering (kr.) *Grundet mulige efterkorrektioner skal tallene for 1. halvår 2015 tages med forbehold Delkonklusion Silkeborg Kommune har relativt flere potentielt forebyggelige indlæggelser end de øvrige kommuner i Midtklyngen, når der ses på årene Langt størstedelen af de potentielt forebyggelige indlæggelser blandt kendte borgere vedrører borgere i hjemme-/sygepleje mm. En forklaring på, at Silkeborg Kommune ligger højt hvad angår potentielt forebyggelige indlæggelser, må være, at Silkeborg Kommune fra ikke har oplevet samme fald i antal indlæggelser som Viborg og Skive Kommune. Når der ses på 1. halvår af ses der en positiv udvikling i Silkeborg Kommune, hvad angår potentielt forebyggelige indlæggelser, da antallet af indlæggelser er faldende. En forklaring kan være, at der i 2015 ses en effekt af sundhedsindsatserne påbegyndt i 2015, f.eks. i forbindelse med projekt Callcenter. Det er relevant at se på denne udvikling igen, når året er afsluttet. Noget kunne altså tyde på, at Silkeborg Kommune i stedet for det fald i antal potentielt forebyggelige indlæggelser, som Viborg og Skive Kommune oplevede fra 2013 til 2014, først oplever et tilsvarende fald fra 2014 til Akutte medicinske kortidsindlæggelser Akutte medicinske korttidsindlæggelser er ikke-planlagte og øjeblikkelige indlæggelser på medicinske afdelinger, hvor patienten udskrives samme dag eller dagen efter indlæggelse. Ifølge rapporten Indblik i Sundhedsvæsenets resultater har analyser tidligere vist, at disse indlæggelser er særligt udbredte blandt ældre og borgere med kronisk sygdom, samt at ældre borgere ofte har kontakt til kommunen gennem pleje eller praktisk bistand eller kontakt til praktiserende læge kort forud for indlæggelsen. Der vil derfor blive set nærmere på denne type indlæggelser nedenfor. Side 43

125 Figur 27: Akutte medicinske kortidsindlæggelser , opgjort per 1000 borgere Antal indlæggelser Silkeborg Skive Viborg Region Midtjylland 2014 Hele landet Figur 27 viser udviklingen i antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser per 1000 borgere i de 5 geografiske enheder. Det viser sig, at antallet af denne type indlæggelser i rapporten Indblik i Sundhedsvæsenets resultater har været fejlbehæftet. Dette har betydet, at de faktiske tal for Skive Kommune og Viborg Kommune er langt højere end nævnt i rapporten (se også figur 1). Silkeborg Kommune har således færre akutte medicinske korttidsindlæggelser end de øvrige kommuner i Midtklyngen, mens antallet dog er større end for Region Midtjylland og hele landet. Figuren viser desuden, at antallet af indlæggelser er steget markant for alle geografiske enheder fra Figur 28: Akutte medicinske kortidsindlæggelser , opgjort per 1000 borgere +65 år Antal indlæggelser Silkeborg Skive Viborg Region Midtjylland Hele landet Figur 28 viser udviklingen i akutte medicinske korttidsindlæggelser blandt borgere +65 år. Figur 27 sammenlignet med figur 28 viser, at antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser er markant højere for +65-årige end for befolkningen som helhed. I Silkeborg Kommune steg antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser indlæggelser kraftigt fra hvilket afspejlede den stigning, der generelt var på landsplan. Side 44

126 Tabel 12: Silkeborg Kommune - Akutte medicinske indlæggelser Korttidsindlæggelse Ikke-korttidsindlæggelser Akutte medicinske indlæggelser i alt Korttidsindlæggelser - andel 46,9% 46,3% 52,1% Gns. Indlæggelsestid (dage) 4,1 4,0 3,6 Tabel 12 viser, at antallet af akutte medicinske indlæggelser steg fra i 2013 til i 2014, hvilket svarer til en stigning på over 20 %. Langt størsteparten af stigningen i denne type indlæggelser blev udgjort af korttidsindlæggelser, hvormed andelen af disse steg fra 46,3 % i 2013 til 52,1 % i Dette har også betydet et væsentligt fald i den gennemsnitlige indlæggelsestid i forbindelse med akutte medicinske indlæggelser fra 4,0 dage i 2013 til 3,6 dage i Tabel 13: Silkeborg Kommune - Indlæggelser i somatikken * Samlet antal indlæggelser Gennemsnitlig indlæggelsestid (dage) 3,62 3,72 3,46 3,28 Andel korttidsindlæggelser 54,0% 52,8% 55,0% 55,9% * Foreløbige tal for 2015 per 31. juli Sideløbende med den kraftige stigning i antallet af akutte medicinske indlæggelser, er det samlede antal indlæggelser for borgere i Silkeborg Kommune kun steget fra i 2012 til i 2014, svarende til en stigning på 0,8 % (Tabel 13). I tabel 13 ses det desuden, at den gennemsnitlige indlæggelsestid er faldende, mens andelen af korttidsindlæggelser er stigende. Det ser på ovenstående ud til, at tendensen fortsætter i 2015, omend tallene kan blive korrigeret, og derfor bør tolkes med forsigtighed. Generelt ser det ud til, at andelen af akutte medicinske korttidsindlæggelser og korttidsindlæggelser i det hele taget er stigende. Sammenholdes dette med, at det samlede antal indlæggelser ligger på et jævnt niveau, må dette betyde, at der relativt bliver færre længerevarende indlæggelser. Denne forskydning mellem længere- og korterevarende indlæggelser kan muligvis også medvirke til at forklare det stigende antal akutte genindlæggelser, der blev konstateret i et tidligere afsnit. Tabel 14: Silkeborg Kommune, Akutte medicinske korttidsindlæggelser, kendte/ikkekendte borgere Indlæggelser Udgifter Indlæggelser Udgifter Kendte borgere Ikke-kendte borgere I alt Andel kendte borgere 21 % 25 % 18 % 22 % Side 45

127 Af tabel 14 fremgår det, at blot omkring 20 % af de akutte medicinske korttidsindlæggelser vedrører kendte borgere, hvorfor det kan være begrænset, hvor stort potentiale der er i den kommunale indsats i forhold til at undgå disse ved at fokusere på kendte borgere i kommunen. Som ved de øvrige indlæggelsestyper vedrører ca. 90 % af indlæggelserne blandt kendte borgere, de borgere der modtager hjemme-/sygepleje (tabel 15). Tabel 15: Silkeborg Kommune, Akutte medicinske korttidsindlæggelser fordelt på plejebolig og hjemme-/sygepleje mm Plejebolig - antal indlæggelser Hjemme-/sygepleje mm. - antal indlæggelser Plejebolig - andel 11 % 12 % Hjemme-/sygepleje mm. - andel 89 % 88 % Akutte medicinske korttidsindlæggelser i 2015 Der vil nu blive set på antal akutte medicinske korttidsindlæggelser i 2015 for at se på, om udviklingen fra tidligere år fortsætter, hvor Silkeborg Kommune fra 2013 til 2014 oplevede en forholdsvis stor stigning i antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser per 1000 borgere. Nedenstående figur 29 viser udviklingen i akutte medicinske korttidsindlæggelser i første halvår for henholdsvis Silkeborg, Skive og Viborg Kommune samt Region Midtjylland og på landsplan. Her ses det, at antallet af denne type indlæggelser per borgere er stigende for alle 5 geografiske enheder i hele perioden. Silkeborg Kommune ligger fortsat under Viborg og Skive Kommune, men har til gengæld oplevet en kraftigere stigning end de øvrige kommuner. Figur 29: Antal akutte medicinske korttidsindlæggelser per borgere Antal indlæggelse per 1000 borgere halvår halvår halvår 2015 Silkeborg Skive Viborg Region Midtjylland Hele landet For 2015 kan der komme efterreguleringer Side 46

128 På trods af en samlet stigning i udgifterne til akutte medicinske korttidsindlæggelser, viser tabel 16, at det umiddelbart ser ud til, at udgifterne til kendte borgere er nogenlunde stabile eller i nogen grad faldende, når der tages forbehold for de foreløbige tal for Det kan således godt tyde på, at kommunens indsatser har virket i forhold til de kendte borgere. Tabel 16: Akutte medicinske korttidsindlæggelser - kendte borgere 1. halvår halvår halvår 2015* Antal indlæggelser Kommunal medfinansiering (kr.) *Grundet mulige efterkorrektioner skal tallene for 1. halvår 2015 tages med forbehold Delkonklusion I Silkeborg Kommune er der en forholdsvis stor stigning i antal akutte medicinske korttidsindlæggelser fra 2013 til En forklaring på dette kan være faldende gennemsnitlig indlæggelsestid pga. accelererende patientforløb. Det samlede antal indlæggelser var i samme periode ikke stigende. I Silkeborg Kommune er det blot omkring 20 % af de akutte medicinske korttidsindlæggelser, der vedrører kendte borgere, hvorfor det er begrænset, hvor stort potentiale der er i den kommunale indsats i forhold til at forebygge disse ved at fokusere på kendte borgere i kommunen. Det ser desuden umiddelbart ud til, at antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser blandt kendte borgere ikke er stigende, når der ses på 1. halvår Noget tyder altså på, at den forebyggende indsats blandt kendte borgere virker. Forebyggende indsatser blandt kendte borgere er f.eks. TOBS tidlig opsporing, sygeplejersker med specialviden samt mestringsindsatsen Henvisninger fra de praktiserende læger Hvad kan forklare, at Silkeborg Kommune ligger højt, hvad angår antal potentielt forebyggelige indlæggelser og akutte genindlæggelser? Der vil nu blive set på de praktiserende lægers rolle i forhold til somatiske indlæggelser. En forklaring på at Silkeborg Kommune ligger højt, hvad angår antal potentielt forebyggelige indlæggelser og akutte genindlæggelser kan være, at de praktiserende læger i Silkeborg Kommune oftere henviser silkeborgborgere til indlæggelse end praktiserende læger i andre kommuner. Denne forklaring vil blive undersøgt i dette afsnit. Figur 30 viser, at antallet af indlæggelser, der sker på baggrund af en henvisning fra almen praksis, er klart større i Silkeborg Kommune end i Viborg og Skive Kommune samt Region Midtjylland og på landsplan. Side 47

129 Figur 30: Indlæggelser foretaget på baggrund af henvisning fra almen praksis 2014 per 1000 borgere Antal indlæggelser ,1 98,0 93,7 96,9 78, Silkeborg Viborg Skive Region Midtjylland Hele landet Figur 31: Andelen af alle indlæggelser, foretaget på baggrund af henvisning fra almen praksis % 30% 25% 20% Andel 15% 10% 32,5% 23,1% 22,8% 24,9% 18,7% 5% 0% Silkeborg Viborg Skive Region Midtjylland Hele landet Figur 31 viser at andelen af indlæggelser, der sker på baggrund af henvisning fra almen praksis også er langt større i Silkeborg Kommune end i de øvrige geografiske enheder. Næsten hver tredje indlæggelse sker på baggrund af henvisning fra almen praksis, mens dette tal i de øvrige geografiske enheder er mellem 18,7 og 24,9 %. De 2 ovenstående figurer støtter dermed op om, at de praktiserende læger i Silkeborg Kommune oftere henviser silkeborgborgere til indlæggelse end praktiserende læger i andre kommuner. Det kan dermed være en forklaring på, at Silkeborg Kommune ligger højt, hvad angår antal potentielt forebyggelige indlæggelser og akutte genindlæggelser. Andre forklaringer kan dog ikke udelukkes. Side 48

130 Mulige forklaringer på, at det høje antal og andel af henvisninger til Silkeborg Sygehus, som kommer fra almen praksis kan være: At der er en større tilbøjelighed blandt de praktiserende læger i Silkeborg Kommune til at ringe til sygehuset og indlægge De praktiserende læger i Silkeborg kan henvise til Diagnostisk Center en udredningsenhed hvilket er en anderledes/forbedret henvisningsmulighed for de praktiserende læger. Diagnostisk Center giver de praktiserende læger mulighed for at henvise til tværfaglige udredningspakker, så patienter hurtigt kan få stillet en diagnose og begynde i behandling. De praktiserende læger i Silkeborg Kommune kan måske blive bedre til at henvise til kommunale tilbud Silkeborg Kommunes praksiskonsulent Beth Lindebjerg skriver om dette: Jeg tror ikke, at lægerne i Silkeborg har en anderledes henvisningskultur end i andre kommuner. Lægerne kan helt sikkert blive bedre til at henvise til kommunale tilbud. Den proces tager tid, men jeg fornemmer, at det er en kultur, som er ved at udbredes. Jeg synes, der er mange gode tiltag på vej, som Callcenter, TUE og fleksible indlæggelser. Det, man kan gøre, for at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser, er, at have kompetente visitatorer siddende ved telefonerne, som kan foreslå brug af kommunale tilbud, når det er relevant. Dette er i gang. Ligesom god og hurtig opfølgning fra hjemmeplejen efter udskrivelse er vigtigt, hvor det er nødvendigt. I projekt Callcenter ses der siden projektstart i marts 2015, at der er en stigning i antallet af henvendelser til Callcentret fra de praktiserende læger. Det ses at fra projektstart har der i alt været 444 henvendelser til Callcentret, hvoraf 208 af henvendelser fra de praktiserende læger har resulteret i en henvisning til et kommunalt tilbud. Tallene er samlet for Silkeborg, Viborg og Skive Kommune, da alle 3 kommuner indgår i projektet. I 67 af de 208 tilfældige vurderes der, at en indlæggelse af undgået, da et kommunalt tilbud er fundet som alternativ til indlæggelse. Det må forventes, at nogle af de 67 tilfælde vedrører borgere fra Silkeborg Kommune, og dermed at projektet er med til at reducere antallet af indlæggelser. Side 49

131 6. Konklusion Overordnet ses det, at de samlede udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering er stigende, hvoraf somatikken udgør langt den største del af udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering. Den del af de udgifter, som Silkeborg Kommune umiddelbart har størst mulighed for at influere på, er ved de kendte borgere, som står for ca. 20 procent af alle indlæggelserne i 2014 svarende til en udgift på ca. 33 mio. kr. Den største kommunale medfinansiering er således forbundet med borgere, som ikke er kendte af Silkeborg Kommune. I denne rapport blev der set på antal indlæggelser og kommunal medfinansiering ved: Akutte genindlæggelser Potentielt forebyggelige indlæggelser Akutte medicinske korttidsindlæggelser Fokus var især på kendte borgere i kommunen i forhold til, om der kan være et uudnyttet forebyggelsespotentiale. I forhold til akutte genindlæggelser ses det, at antallet af genindlæggelser samt udgifterne hertil er stigende for Silkeborg Kommune. En forklaring på dette kan være, at den gennemsnitlige indlæggelsestid i samme periode er faldende og at patientforløbene er accelererende. Kortere indlæggelsestid må alt andet lige betyde større sandsynlighed for genindlæggelse. Det viser sig, at kendte borgere udgør hhv. 54,5 % og 61,1 % af genindlæggelserne i 2013 og Som ovenstående viste, stod borgere der modtager hjemme-/sygepleje mm. for over 90 % af udgifterne til akutte genindlæggelser blandt kendte borgere. Skal man undgå genindlæggelser i kommunalt regi, kan indsatsen derfor med fordel målrettes borgere, der modtager hjemme-/sygepleje mm. Når der også ses på 2015, hvor 1. halvår sammenlignes med 2014 og 2013, ses der dog et fald i antal akutte genindlæggelser for kendte borgere både fra 2013 til 2014 og fra 2014 til 2015, ligesom der er et fald i den kommunale medfinansiering dertil. Noget tyder altså på, at sundhedsindsatserne er medvirkende til at forhindre uhensigtsmæssige indlæggelser blandt kendte borgere. Silkeborg Kommune har relativt flere potentielt forebyggelige indlæggelser end de øvrige kommuner i Midtklyngen, når der ses på årene Langt størstedelen af de potentielt forebyggelige indlæggelser vedrører kendte borgere i hjemme-/sygepleje mm. En forklaring på, at Silkeborg Kommune ligger højt hvad angår potentielt forebyggelige indlæggelser er, at Silkeborg Kommune fra ikke har oplevet samme fald i antal indlæggelser som Viborg og Skive Kommune. Når der ses på 1. halvår af ses der en positiv udvikling i Silkeborg Kommune, hvad angår potentielt forebyggelige indlæggelser for kendte borgere, hvor antallet af indlæggelser er faldende. En forklaring kan være, at der i 2015 ses en effekt af sundhedsindsatserne, der er påbegyndt i 2015, f.eks. Projekt Callcenter. Det er relevant at se på denne udvikling igen, når året er afsluttet. KOL/bronkitis udgør en stor del af de potentielt forebyggelige indlæggelser, og det er her interessant, hvilken betydning Projekt Fleksible indlæggelser vil få på antal indlæggelser for borgere med KOL, da pilotprojektet netop vedrører dette område. Noget kunne altså tyde på, at Side 50

132 Silkeborg Kommune med et års forsinkelse i 2015 oplever et fald i antal potentielt forebyggelige indlæggelser tilsvarende det, som Viborg og Skive Kommune oplevede fra 2013 til I Silkeborg Kommune er der en forholdsvis stor stigning i antal akutte medicinske korttidsindlæggelser fra 2013 til En forklaring på dette kan være faldende gennemsnitlig indlæggelsestid pga. accelererende patientforløb, da kortere indlæggelsestid alt andet lige må betyde større sandsynlighed for genindlæggelse. Silkeborg Kommune ligger dog lavere end Viborg og Skive Kommune. Det samlede antal indlæggelser er i samme periode ikke stigende. I Silkeborg Kommune er det blot omkring 20 % af de akutte medicinske korttidsindlæggelser, der vedrører kendte borgere, hvorfor det er begrænset, hvor stort potentiale der er i den kommunale indsats for at forebygge disse ved at fokusere på kendte borgere i kommunen. Når der ses på 1. halvår af ses der en positiv udvikling i Silkeborg Kommune, hvad angår akutte medicinske korttidsindlæggelser for kendte borgere, hvor antallet af indlæggelser er faldende. En forklaring kan, ligesom ved potentielt forebyggelige indlæggelser være, at der i 2015 ses en effekt af sundhedsindsatserne påbegyndt i 2015, f.eks. projekt Callcenter. Det er relevant, at se på denne udvikling igen, når året er afsluttet. I forhold til at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser, herunder akutte genindlæggelser, potentielt forebyggelige indlæggelser samt akutte medicinske korttidsindlæggelser, er der mange relevante sundhedsindsatser i gang i Silkeborg Kommune. Her kan der særligt peges på Projekt Callcenter og Fleksible indlæggelser, som begge først er startet i løbet af Her er forventningen, at det kan betyde færre uhensigtsmæssige indlæggelser i 2015 samt fremover. Udviklingen vil blive fulgt i forhold til at vurdere effekten af sundhedsindsatserne. En stor del af indlæggelserne af silkeborgborgere sker på baggrund af henvisning fra de praktiserende læger, og det er væsentligt, at de praktiserende læger har kendskab til de kommunale sundhedsindsatser. Projekt Callcenter er her væsentligt, da de praktiserende læger kan henvende sig hertil, for netop at høre om kommunale sundhedsindsatser, som alternativ til indlæggelser. Her er det væsentligt, at de praktiserende læger kan henvise videre til den kommunale sundhedsindsats i stedet for til indlæggelse. Dette forudsætter en kulturændring, der tager tid i forhold til at borgere, pårørende, praktiserende læger, medarbejdere m.fl. er og bliver opmærksomme på de kommunale sundhedsindsatser, som i nogle tilfælde kan forebygge indlæggelse eller være alternativ til indlæggelse. På baggrund af denne rapport forslås det, at der udarbejdes en skabelon for nøgletal vedrørende den aktivitetsbestemte medfinansiering og indlæggelser. Derefter vil Sundheds- og Forebyggelsesudvalget kontinuerligt blive præsenteret for nøgletal vedrørende aktivitetsbestemt medfinansiering. For at kvalitetssikre sundhedsindsatsen i Sundhed & Omsorg, i forhold til at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser, vil også områdelederne blive præsenteret for nøgletal, hvor det vil være nøgletal vedrørende indlæggelser af kendte borgere. Der følges kontinuerligt op på nøgletallene. Side 51

133 7. Appendiks Figur 32: Udviklingen i andelen af udgifter til de tre mest udgiftstunge diagnosegrupper under potentielt forebyggelige indlæggelser i ,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Silkeborg Skive Viborg Region Midtjylland Hele landet Definition: (Potentielt) forebyggelige indlæggelser Diagnoserne, der defineres som (potentielt) forebyggelige, omfatter følgende (jævnfør E- sundhed/køs definition september 2015): DD50 - Jernmangelanæmi DD51 - Anæmi forårsaget af vitamin B12-mangel DD52 - Anæmi forårsaget af folinsyremangel DD53 - Anæmier, andre ernæringsbetingede DK590 - Forstoppelse DE869 - Volumennedsættelse af plasma eller ekstracellulær væske Eller en diagnose i et af følgende diagnoseafsnit: DS22 - Fraktur af ribben, brystbenet og torakale rygsøjle DS32 - Fraktur af lumbale rygsøjle og bækken DS42 - Fraktur af skulder og overarm DS52 - Fraktur af albue og underarm DS62 - Fraktur af håndled og hånd DS72 - Fraktur af femur DS82 - Fraktur af knæ, underben og ankel DS92 - Fraktur af fod DA09 - An. gastroenteritis og colitis af infekt./ikke spec. årsag DJ12 - Virus-lungebetændelse IKA Side 52

134 DJ13 - Pneumokok-lungebetændelse DJ14 - Hæmofilus-lungebetændelse DJ15 - Anden bakteriel lungebetændelse IKA DJ16 - Lungebetændelse forårsaget af andre infektiøse agentia IKA DJ17 - Lungebetændelse ved anden sygdom klassificeret andetsteds DJ18 - Lungebetændelse f.a. ikke nærmere spec. mikroorganisme DJ40 - Bronkitis ikke specificeret som akut eller kronisk DJ41 - Kronisk bronkitis uden obstruktion DJ42 - Kronisk bronkitis ikke spec. DJ43 - Lungeemfysem DJ44 - Kronisk obstruktiv lungesygdom DJ45 - Astma DJ46 - Status asthmaticus DJ47 - Udvidelse af bronkier DE10 - Type 1-diabetes DE11 - Type 2-diabetes DE12 - Diabetes forårsaget af underernæring DE13 - Andre former for diabetes DE14 - Ikke spec. diabetes DL89 - Tryksår DZ59 - Problemer med boligforhold og økonomiske forhold DZ74 - Problemer ifm afhængighed af pleje DZ75 - Problemer ifm adgang til behandling og pleje Eller: DN30 - Blærebetændelse Med undtagelse af følgende aktionsdiagnose: (DN304 - Cystitis forårsaget af bestråling ) Side 53

135 16 Ændring - Politiske kontaktpersoner på plejecentre Bilag: Politiske kontaktpersoner november 2015 DokumentID:

136 13. marts 2014 Revideret juni 2014 Revideret nov Liste over kontaktpersoner på plejecentrene - Ældre- og Handicapudvalget Lene Fruelund Funder Plejecenter Kragelund Plejecenter Malmhøj Morten Høgh Fuglemosen Bakkegården Søvangen Lars Munksø Remstruplund og senere Marienlund Toftevang Birkebo/Skovly Hans-Jørgen Hørning Lysbro Plejecenter Sandgårdsparken Solgården Mia Schmidt Gødvad Plejecenter Virklund Plejecenter Rune Dreier Kristensen Rødegaard Karolinelundscentret Fårvang Ældrecenter Teresa Jørgensen Sejs Plejecenter Ballelund Ulla Vester Petersen (10337) Silkeborg Kommune Sundheds- og Omsorgsafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

137 19 Orientering om effekt af initiativer finansieret af Ældrepuljen Bilag: Ældrepuljeinitiativer 2015 DokumentID:

138 20. september 2015 Initiativer finansieret af Ældrepuljen 2015 Initiativ Formål Indhold Effekt Styrket rehabilitering i hjemmeplejen Mere praktisk hjælp Mere sammenhængende forløb for de mest plejekrævende At styrke borgernes selvstændighed og livsglæde, at give en mere helhedsorienteret tværfaglig indsats samt at styrke arbejdet med mestring og rehabilitering At hæve standarden for praktisk hjælp efter Serviceloven 83 At sikre en helhedsorienteret og sammenhængende indsats, der tager udgangspunkt i borgerens aktuelle ressourcer og behov samt forebygger uhensigtsmæssige indlæggelser Hjemmeplejen bruger primært den ekstra tid på aktiv og reel borgerinddragelse blandt andet ved at bruge redskabet Borgerhjulet i afklarende samtaler med borgeren. Alle nyvisiterede borgere til praktisk hjælp får nu automatisk praktisk hjælp hver anden uge. Ydelsen er den samme som den, der tidligere blev leveret hver tredje uge. Målgruppe 1 Indsatsen er rettet mod borgere, hvis tilstand er præget af angst og hyppige kontakter til blandt andet hjemmeplejen, sygeplejen og/eller hospitalerne. Hjemmesygeplejersker og trænende terapeuter er blevet opnormeret i forbindelse med indsatsen. Den mere kvalificerede afdækning af borgerens behov: Medvirker til at sætte struktur på opgaverne i hjemmet og lave fælles mål for det i samarbejde med borgeren Understøtter borgerens mestringsevne Giver mulighed for en mere koordineret indsats i forhold til andre faggrupper og overgange ved eksempelvis indlæggelse på hospital. Borgere, der er visiteret til praktisk hjælp, får ydelsen hver anden uge i stedet for hver tredje. Målgruppe 1 Medarbejderne er mere opsøgende og aflægger for eksempel oftere besøg hos borgere, der udskrives tidligt fra hospitalet. I forhold til borgere med angst arbejder medarbejderne med blandt andet med at forebygge angstanfald og derved at forebygge (gen)indlæggelser. Birthe Thoft Knudsen (22864) Silkeborg Kommune Sundheds- og Omsorgsafdelingen Søvej 3 Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.: