Vejledning til og erfaringer med anvendelse af kunstige kyllingemødre i opdrætsperioden hos gulvopdræt af økologiske æglæggende høner.
|
|
- Bente Markussen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BEDRE FRA START med kunstige kyllingemødre Vejledning til og erfaringer med anvendelse af kunstige kyllingemødre i opdrætsperioden hos gulvopdræt af økologiske æglæggende høner. Projektet Bedre fra start med kunstige kyllingemødre er støttet af Fjerkræafgiftsfonden og Erhvervsudviklingsordningen under Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet. 1
2 Hvorfor kunstige kyllingemødre I naturen vil kyllinger søge ind under deres hønemor, hvis de mangler ly, varme og hvile. En kunstig kyllingemoder vil også kunne bidrage med ly, varme og hvile, så derfor er kunstige kyllingemødre tænkt som en mulig løsning på, at give kyllingerne en mere naturlig start på livet og herved øge kyllingernes velfærd i opdrætsstalden. Kyllinger i en traditionel opdrætsstald har ikke mulighed for at søge ly under en kyllingemoder, hvis de bliver skræmte. Frygtsomme dyr kan føre til en øget risiko for fjerpilning. Ved at anvende kunstige kyllingemødre vil kyllingerne have mulighed for at søge ly fra eventuelle farer, og derved forventes det, at kyllinger fra opdræt med kunstige kyllingemødre er mindre frygtsomme end kyllinger fra et traditionelt opdræt. Ud over at mindske risikoen for at udvikle fjerpilning, så vil en rolig flok have mindre tendens til at klumpe sig sammen. Klumpning kan resultere i skader med forhøjet dødelighed til følge. Derfor vil brug af kunstige kyllingemødre også forventes at reducere tendensen til klumpning i hele hønens levetid. I den opvarmede opdrætsstald er det muligt for kyllingen at holde varmen, idet rum og gulvtemperaturen styres og holdes på grader de første dage. Ved at indføre en kunstig kyllingemoder og regulere temperaturen i stalden således at rumtemperaturen er markant lavere end temperaturen under kyllingemødrene, vil kyllingerne selv kunne regulere deres kropstemperatur ved at bevæge sig ind under den kunstige kyllingemoder, når de har behov for varme. Herved vil de kunstige kyllingemødre bidrage til at kyllingerne får mulighed for at udføre en mere naturlig adfærd. Kyllingernes hvile- og aktivitetsperioder er korte i begyndelsen af deres liv. I opdrætsstalde har kyllingerne en lang lysperiode og korte mørkeperioder i begyndelsen. Derfor kan kyllingerne have svært ved at synkronisere deres hvile og aktivitetsperioder. Når trætte kyllinger hviler, og der samtidig er kyllinger i gang med fødesøgning, vil disse hurtigt kunne rette deres hak mod de hvilende individer. Dette kan føre til prægning på fjer som føde- og støvbadningsmateriale, hvilket på længere sigt kan udvikles til fjerpilning og endda kannibalisme. Opstår der fjerpilning eller kannibalisme i opdrætsperioden vil denne adfærd føres videre, når hønnikerne kommer til æglæggerstalden. Ved at lade kyllingerne opdele sig i aktive kyllinger uden for de kunstige kyllingemødre og hvilende individer under de kunstige kyllingemødre vil vi forvente, at der er mindre risiko for, at fjerpilning opstår i opdrætsperioden, og dermed mindske risikoen for fjerpilningen æglægningsperioden. Brystbensskader er ikke et nyt fænomen, men det er først for nylig, man er blevet bevidst om omfanget af denne type skader. Brystbensskader findes hos de fleste æglæggende høner. Årsagen til skaderne kan eksempelvis være, at hønerne 2
3 lander forkert eller flyver ind i inventar. 1 Forskere fra Aarhus Universitet har samlet den eksisterende viden om, hvordan disse skader påvirker hønernes velfærd. Litteraturen viser i næsten alle tilfælde, at frakturer på brystbenet har velfærdsmæssige konsekvenser for hønerne. Blandt andet er æglægningsprocenten lavere hos høner med brystbensskader, og samtidig er den naturlige adfærd (hoppe op på siddepinde, brug af redekasser) også påvirket. Der er tale om et velfærdsmæssigt problem, som der forskes i, for at finde muligheder for at undgå eller reducere brystbensskaderne fremadrettet. Vi forventer, at brystbensskaderne vil være mindre eller færre hos høner fra opdræt med kunstige kyllingemødre. Dette skyldes, at frygtsomheden forventes 1) Anja B. Riber, Teresa M. Casey-Trott and Mette S. Herskin: The influence of keel bone damage on welfare of laying hens. Frontiers in Veterinary Science. 5:6. fvets /full mindre, hvorfor hønerne er mere rolige og derved ikke får skader ved stød mod inventar eller hinanden. Andre har fremsat hypoteser om, at brystbensskader på de nederste 4-5 cm af brystbenet kommer indefra pga. overanstrengelser i forbindelse med æglægningen. Disse skader kan de kunstige kyllingemødre ikke forhindre. Resultater fra undersøgelser og målinger, vi foretog i projektet, findes i bilagene 1 til 6. Andre observationer i projektperioden er anført i bilag 7. Note vedrørende resultaterne: Da der er tale om et demonstrationsprojekt med et lille datagrundlaget, skal resultaterne tages med forbehold for, at der ikke er regnet statistisk på data. Projektet skal ses som en erfaringsindsamling og resultaterne som tendenser. 3
4 Design De kunstige kyllingemødre er udformet som kasser med låg og måler 2,5 x 0,6 m. Der er i projektet placeret fire varmelegemer i/under låget samt et styresystem til temperaturregulering på toppen af låget. Der er to temperatursensorer i låget, som måler temperaturen på gulvet under kyllingemoderen. Temperaturen kan reguleres manuelt udefra via styresystemet på låget, men vil også regulere sig automatisk, hvis temperaturen overskrider den valgte starttemperatur under kyllingemoderen. Erfaring: Isoleringen i låget var i første omgang ikke god nok, så der er siden hen lagt et ekstra lag flamingo på for bedre at kunne holde varmen inde i kyllingemoderen. Kasserne står på fire justérbare ben, som manuelt kan reguleres i højden. Nederst på kyllingemoderen er der sat presenningstykker på, som er klippet ca. 5 cm op og med ca. 5 cm s mellemrum. Erfaring: De daggamle kyllinger havde svært ved at skubbe presenningen til side. Der er derfor klippet 5x5 cm presenningstykker af med mellemrum for at skabe huller og dermed lette adgangen til kyllingemødrene. Den kunstige kyllingemoder set indefra. Her ses varmelegemerne i låget. De kunstige kyllingemødre består af kasser med aftagelige låg. På låget ses styresystemet til temperaturen. Nederst på kasserne ses den røde presenning, som hér er foldet op nogle steder for at gøre adgangen til kyllingemødrene lettere. 4
5 Staldens indretning Kyllingemødrene er anvendt til opdræt på gulv. I en stald til kyllinger blev der placeret 13 kyllingemødre mellem vand og foder. De blev placeret i én række à fire kyllingemødre og tre rækker à tre (se figur 1). Der blev taget hensyn til, at det skulle være muligt at have hejsbare slats under de tre vandingsstrenge. Stalden med de kunstige kyllingemødre. Her kan man se fordelingen af vand og foder. Der er også opsat en vægtplade og sat en balle med lucerne, som kyllingerne hakker i. FIGUR 1: Staldens indretning med de 13 kunstige kyllingemødre. Imellem hver række af kyllingemødre var der skiftevis vand og foder. 5
6 Klar, parat start Dagen før kyllingerne ankommer, placeres kyllingemødrene i stalden, og temperaturen sættes til grader på styringsenheden oven på kyllingemødrene. Efter en rum tid tjekkes temperaturen inden i kyllingemødrene via styringssystemet og ved at måle med håndholdt temperaturmåler eller et gammeldags termometer, som med mellemrum placeres på gulvet forskellige steder i kyllingemoderen. Rumtemperaturen i stalden skal være grader. Erfaring: Temperaturen under kyllingemødrene skal være et par grader varemere end den almindelige rumtemperatur i en opdrætsstald, som normalt er grader. Dette gøres for at kompensere for eventuel spildvarme, som siver ud under kyllingemoderen. Erfaring: Det er vigtigt at der er stor forskel på staldtemperatur og temperaturen under kyllingemødrene. Hvis rumtemperatur og temperaturen under kyllingemoderen er for tæt på hinanden, søger kyllingerne ikke ind under kyllingemoderen men lægger sig i stedet udenfor. Erfaring: Måske skal der et tyndt lag papir eller lignende afskærmning omkring kyllingemoderen for at holde kyllingerne inde i et par minutter efter, at alle kyllinger er blevet fordelt i kyllingemødrene og der er kommet lidt ro på. Herefter kan papiret fjernes og kyllingerne kan selv komme ind og ud. Dette er ikke afprøvet endnu, men tænkt som en mulighed for at holde kyllingerne inde under kyllingemoderen i begyndelsen. Erfaringen er, at selvom kyllingerne placeres i kyllingemødrene, bliver de ikke der men søger i stedet ud med det samme, hvilket kan gøre, at de bliver kolde i den lave rumtemperatur. Alder Temperatur (Celsius) Dag Dag Dag Uge Uge Uge Uge TABEL 1: Temperaturen under den kunstige kyllingemoder begynder på grader, hvorefter temperaturen gradvis sænkes med kyllingens stigende alder. Når rumtemperaturen og temperaturen under kyllingemødrene er optimal, kan strøelsen tilføres. Dette kan gøres på selve ankomstdagen. Nu kan kyllingerne ankomme. Ved ankomst åbnes lågene på kyllingemødrene og kyllingerne sættes ned i kyllingemoderen, hvorefter låget sættes på. Herefter søger kyllingerne ud til vand og papiret med foder på. Låget kan nemt tages af, så det er let at tilse kyllingerne. 6
7 Opdrætsperioden Vægten er fast i stalden og giver et indblik i kyllingernes tilvækst over tid. Det er vigtigt at der løbende tjekkes for døde kyllinger under kyllingemødrene. Samtidig skal det observeres, om dyrene kommer ud og får vand og foder. Ved at opsætte en vægt i stalden kan man holde øje med kyllingernes vægt og derved holde øje med, om de følger normkurven for tilvækst. Kyllingemødrene vil senere anvendes af kyllingerne som siddested, og de vil herved træne deres hoppe- og flyvefærdigheder, når de hopper op og ned af kyllingemødrene. Opdræt med hejsbare slats samt kunstige kyllingemødre giver kyllingerne erfaringer med det tredimensionelle rum, hvilket er vigtigt i en æglæggerstald med etageanlæg. Når kyllingerne er fuldfjerede, er det på tide at fjerne kyllingemødrene. På dette tidspunkt er rumtemperaturen og temperaturen i kyllingemødrene den samme, og idet fjerdragten er fuldt udviklet, vil kyllingen selv kunne holde varmen. Kyllingemødrene fjernes fra stalden og rengøres. Herefter kan de stables og være klar til næste hold. Erfaring: Det vil være en fordel, hvis man kan gøre kyllingemødrene hejsbare. Når kyllingerne er fuldfjerede vil man kunne hejse kyllingemødrene op under loftet. Rengøringen vil så ske, når hønnikerne er flyttet til æglæggerstalden. 7
8 Bilag 1: Resultater for vægt Målemetode 100 høner af typen Lohmann Brown-Lite (50 høner opdrættet med kunstige kyllingemødre og 50 høner opdrættet uden) er vejet individuelt på en hængevægt i leveuge 1, 7, 16, 36 og 45. Gennemsnitsvægt og ensartethed er beregnet i alle måleperioder. Resultat Leveuge Mål (g) Aktuelt gennemsnit kyllingemødre (g) Aktuelt gennemsnit kontrol (g) TABEL 2: I management guiden til æglæggende høner (Lohmann Brown-Lite) findes en idealvægt for kyllingerne (mål) og senere hønerne ved forskellig alder. Vi vejede dyrene i leveuge 1, 7, 16, 36 og 45. I leveuge 1 og 7 ligger kyllingerne lidt under målvægten, som er taget fra management guiden til Lohmann Brown-Lite i alternative systemer 2. Til gengæld ligger de lidt over målvægten i 16. leveuge, men i leveuge 36 og 45 ligger de inden for idealvægten for hønetypen. Gennemsnitsvægten ligger tæt på hinanden ved de to hold. Der er dog generelt lidt tungere kyllinger/høner fra opdrættet med kunstige kyllingemødre. Ensartetheden har været bedst i stalden uden kyllingemødre gennem hele opdræts-perioden. Til gengæld er billedet helt anderledes for perioden i æglæggerstalden. Her er ensartetheden højere hos hønerne fra opdræt med kyllingemødre. Scoren for ensartethed: Over 85 % = meget god Mellem 80 og 85 % = god Mellem 70 og 80 % = ok Under 70 % = ringe FIGUR 2: Ensartetheden (homogeniteten) for vægten hos de to hold i leveuge 1, 7, 16, 36 og 45. Jo højere score desto bedre ensartethed. 2) Lohmann Tierzucht, Management guide alternative systems; Management recommendations for deep litter, perchery and free-range systems. Body weight development of Lohmann Brown-Lite, side 48. 8
9 Bilag 2: Resultater for dødelighed Målemetode Dødelighed blev registreret hver dag. Dødeligheden er udregnet for hhv. opdrætsperioden og æglægningsperioden. Resultater I opdrætsperioden var dødeligheden en smule højere hos kontrolgruppen i forhold til kyllinger, som havde kyllingemødre. Det omvendte billede viste sig i æglæggerstalden, hvor dødeligheden var højest hos de høner, som havde haft kyllingemødre i opdrætsstalden. Forskellen er dog ikke stor og dødeligheden har generelt været lav i begge hold. I æglægningsperioden har dødeligheden været meget svingende fra uge til uge i begge hold, men den har ikke på noget tidspunkt været i nærheden af at nå de 1,2 %, der tolereres i økologiske besætninger. FIGUR 3: Dødelighed i %. I opdrætsperioden blev der sat 3000 kyllinger ind i stalden med kunstige kyllingemødre og 3000 kyllinger ind i stalden uden. Ved opgørelsen af dødeligheden i æglægningsperioden er antallet af døde kyllinger i opdrætsperioden fratrukket inden beregningerne. 9
10 Bilag 3: Resultat for gulvæg Målemetode Gulvæg blev noteret løbende i æglæggerstalden. Antallet af gulvæg udregnes pr. uge gennem observationsperioden. Resultater I begyndelsen af æglægningsperioden er der en tydelig forskel mellem antallet af gulvæg i de to hold. Hønerne opdrættet med kyllingemødre har en bemærkelsesværdig lavere andel af gulvæg i forhold til hønerne opdrættet på traditionel vis. Forskellen mellem antallet af gulvæg i de to hold reduceres hen mod hønernes leveuge 39, hvor niveauet er nogenlunde det samme resten af æglægningsperioden. FIGUR 4 Grafen indeholder det gennemsnitlige antal gulvæg for hver leveuge i hele æglægningsperioden. 10
11 Bilag 4: Resultat for frygtsomhed Målemetode Frygtsomheden hos dyrene blev målt ved hjælp af Novel Object -metoden. Metoden går ud på, at kyllingerne (senere hønerne) præsenteres for et objekt, de aldrig før har set. Dette objekt placeres blandt dyrene, hvorefter et stopur startes. Hvert 20. sekund i tre minutter registreres det hvor mange dyr, der nærmer sig objektet eller kommer i direkte kontakt med det. Proceduren gentages flere steder i samme stald og gentages hver dag i begge hold i hver måleperiode. Resultater Figuren viser det gennemsnitlige antal tilnærmelser til et ukendt objekt, hønerne har gjort i uge 1, 7, 36 og 45. Der er anvendt forskellige objekter i alle uger, så hønerne har ikke oplevet samme objekt to gange. I første leveuge er det flokken uden kyllingemødre (kontrol) som har haft flest tilnærmelser til objektet. I uge 7, 36 og 45 Her ét af de objekter, som dyrene blev udsat for. Der er brugt et nyt objekt for hver måleperiode. er det omvendt, da det her er flokken med kyllingemødre, som har haft flest tilnærmelser til objektet. Dette tyder på, at kunstige kyllingemødre under opdrætsperioden mindsker frygtsomheden gennem det meste af hønens levetid. FIGUR 5: Måling af frygtsomhed ved hjælp af Novel Object metoden. Gennemsnitlige antal tilnærmelser til et ukendt objekt er registreret i leveuge 1, 7, 36 og 45. Et højt antal tilnærmelser tyder på mindre frygtsomhed. 11
12 Bilag 5: Resultat for fjerdragt Hønens fjerdragt undersøges for fjerpilning. Målemetode Der er taget udgangspunkt i Bilcik og Keelings metode 3 til at bedømme fjerdragten hos høns. Denne metode går ud på at hønens krop opdeles i 11 regioner, hvorefter hver region bedømmes på en skala fra 0 til 5, hvor 0 er bedste score (se tabel 3). Fjerdragten blev bedømt hos i alt 200 høner, 100 i leveuge 36 og 100 i leveuge 45, hvor der blev bedømt fjerdragt på 50 høner fra opdræt med kunstige kyllingemødre og 50 høner uden. 3) B. Bilcik and L.J. Keeling: Changes in feather condition in relation to feather pecking and aggressive behaviour in laying hens. Resultater Der er ikke fundet stor forskel på fjerdragten hos de to hold. Dog er der en smule lavere score i begge måleperioder hos hønerne, som har været opdrættet med kunstige kyllingemødre. Fjerdragten har været flot hos begge hold, og der har ikke været udbrud af nævneværdig fjerpilning hos nogen af holdene. Det har primært været fjerene på hoved, hale og svingfjer, der har været skader på. Den højeste score, der er givet, er scoren 3 og det har endda været i få tilfælde (under fire pct. af alle bedømmelser). 12
13 Opdeling af hønen i 11 regioner. Fjerdragten er bedømt i hver region. Flotte høner med flotte fjerdragter. FIGUR 6: Fjerdragtbedømmelse ud fra en score mellem 0 og 5. Scoren er sammenlagt for hvert hold med/ uden kunstige kyllingemødre ved målinger i leveuge 36 og 45. En lav score indikerer færre eller mindre alvorlige skader på fjerdragten Score Beskrivelse 0 intakte fjer 1 Nogle fjer pjuskede (op til tre manglende fjer) 2 Flere beskadigede fjer (>tre manglende fjer) 3 Skaldede pletter (<5 cm i diameter/ under 50 % af området) 4 Skaldede pletter(<5 cm i diameter/over 50 % af området) 5 Helt nøgent område TABEL 3: Bedømmelse af fjerdragten foretages ud fra denne tabel. Hver af de i alt 11 regioner (billede 8) bedømmes. 13
14 Bilag 6: Resultat for brystbensskader Målemetode Da brystbensskader er et emne med ny bevågenhed, mente vi, det kunne være interessant at undersøge forekomsten i dette projekt. Vi anvendte en skala, som vi selv har udarbejdet, hvor score fra 0 til 3 blev givet alt efter brystbensskadernes alvorlighed (se tabel 4). Ved leveuge 36 hhv. 45 blev der tilfældigt udvalgt 50 høner fra begge hold (i alt 200 høner). Hver høne blev grundigt undersøgt med fingrene langs med brystbenet for at føle efter ujævnheder, afvigelser eller brud. Resultater Ved første måling var der en smule højere score hos hønerne opdrættet med kunstige kyllingemødre. Til gengæld er der større forskel ved næste måling, hvor billedet er omvendt, idet der her blev fundet den højeste score hos høner opdrættet uden kunstige kyllingemødre. FIGUR 7: Vurdering af brystbensskader ud fra en score mellem 0 og 3 (tabel 4). Scoren er sammenlagt for hvert hold (med/uden kunstige kyllingemødre) ved målinger i leveuge 36 og 45. En lav score betyder færre eller mindre alvorlige brystbensskader. Score Beskrivelse 0 Ingen mærkbare skader ujævnheder langs med brystbenet ujævnheder langs med brystbenet eller en afvigelse af brystbenet 3 Over 5 ujævnheder på brystbenet eller mærkbare brud på brystbenet TABEL 4: Bedømmelse af scoren for brystbensskaderne er vurderet ud fra denne tabel. Bedømmelsen er foretaget i leveuge 36 og
15 Bilag 7: Andre observationer Klumpning Efter projektperioden blev der på ny sat kyllinger ind i staldene. Dermed var der endnu et hold med og uden kunstige kyllingemødre i opdrætsperioden. Disse to hold havde en anderledes og mere flyvsk adfærd i forhold til projektholdene, så hér blev det tydeligt at de kunstige kyllingemødre havde en reducerende effekt på frygtsomhed. I de to nye hold var der problemer med klumpning på grund af frygtsomme dyr. Klumpningen opstod da ventilationen på taget skulle tilses. Der var massiv klumpning hos begge hold, men holdet opdrættet med kunstige kyllingemødre spredte sig hurtigere ud igen efter klumpningen, hvilket betød, at der ikke var forhøjet dødelighed på grund af klumpningen. Hos holdet uden kunstige kyllingemødre tog det lang tid, før kyllingerne faldt til ro, selvom lyset blev dæmpet. Desværre var der senere i forløbet igen bøvl med ventilationen, så den derfor måtte tilses fra taget, hvilket gav samme resultat som første gang, og der var stor dødelighed hos kyllingerne uden kunstige kyllingemødre. Fjerpilning Andre projekter har også vist tegn på, at fjerpilning kan reduceres ved anvendelse af kunstige kyllingemødre i opdrætsperioden. I projektet Grøn vækst ved opdræt af levekyllinger med kyllingemødre udført af Aarhus universitet og SEGES i perioden 2012 til 2016 oplevede man udbrud af fjerpilning hos begge hold. Her var der dog stor forskel på omfanget af fjerpilning. Holdet, der var opdrættet med kunstige kyllingemødre, havde markant mindre udbrud af fjerpilning i forhold til holdet, der var opdrættet uden. 15
16 Projektet Bedre fra start med kunstige kyllingemødre er støttet af Fjerkræafgiftsfonden og Erhvervsudviklingsordningen under Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet. Projektet er gennemført af Økologisk Landsforening i i samarbejde med ØkologiRådgivning Danmark, Økologi Innovation Seges, Aarhus Universitet, JBT Maskinværksted og vært økologisk landmand Henrik Christensen. Forfatter: Tina Bøje Clausen, ØkologiRådgivning Danmark Redaktionsgruppe: Niels Finn Johansen, SEGES; Anja B. Riber, Aarhus Universitet; Christina Udby Hansen, Økologisk Landsforening 16
Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten
Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten V. Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES Sammendrag I efteråret 2014 blev der
Læs mereDyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd
Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Kriterier for niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for æglæggende høns Dyrevelfærdsmærkning for æg baserer sig på principperne beskrevet i
Læs mereGødningsfordeling og normtal
Gødningsfordeling og normtal I etageanlæg 2011 Af: Niels Provstgård Projektet er støttet af Fjrekræafgiftsfonden vfl.dk Gødningsfordeling og normtal i etageanlæg SIDE Indhold Formål... 3 Sammendrag...
Læs mereHjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ
Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ I forbindelse med udarbejdelsen af en handlingsplan for, hvordan fjerpilning i besætninger med æglæggende høns eventuelt kan undgås, kan nedenstående
Læs mereLyngflis som rodemateriale til økologiske slagtesvin
Lyngflis som rodemateriale til økologiske slagtesvin af: Merete Studnitz, SEGES Økologi og Lars Lambertsen, Økologisk Landsforening Lyngflis er et affaldsprodukt fra hedepleje, som kan anvendes som rode-
Læs mereDyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd
21. oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for Slagtekyllinger Dyrevelfærdsmærkning for kyllinger baserer sig på principperne beskrevet i
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Særlige dyrevelfærdsmæssige udfordringer ved produktion af skrabeæg.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Særlige dyrevelfærdsmæssige udfordringer ved produktion af skrabeæg. Fødevarestyrelsen
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereMads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013
EUC SYD HTX 1.B Projekt kroppen Fysik Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 Indhold Indledning/formål... 2 Forventninger... 2 Forsøget... 2 Svedekassen... 2 Fremgangsforløb... 2 Materialer...
Læs mereOpstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne
Tirsdag, d. 28. februar 2017 Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne JETTE SØHOLM PETERSEN BAGGRUND Mange producenter spørger: 1) Hvilken opstarts temperatur er optimal for kyllingerne?
Læs mereIndholdsfortegnelse. Økologisk hønsehold - Aktivitetscentre til æglæggende høner. Projektets baggrund og målsætning...3
Indholdsfortegnelse Økologisk hønsehold - Aktivitetscentre til æglæggende høner Projektets baggrund og målsætning...3 Projektets gennemførelse...3 Projektets resultater...4 Resultater vedr besøgsfrekvens
Læs mereØkoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre
Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre 2012 vfl.dk 0 Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre Udgivet: Marts 2013 Rapporten er
Læs mereFjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde
Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde
Læs mereog nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,
Læs mereForord. Henvendelser angående rapporten rettes til i, Tlf.:
Forord Denne rapport er udarbejdet i foråret 214 af medlemmer af Visual analysis of People Laboratory, Aalborg Universitet, www.vap.aau.dk. Tak til de medarbejdere på idrætsanlæg og skoler, der har hjulpet
Læs mereJakob Skovborg Sørensen Christian Dohrmann Mette Lunding Nielsen Lucas Paulsen
. Side 1 af 11 06/09 2013 Indhold Indledning/formål... 3 Hvordan måler vi?:... 3 Hvordan virker kassen?... 3 Forventninger... 4 Eksempel af måleserie... 4 Forsøget:... 4 Beregning af energiomsætning...
Læs mereNyhedsbrev marts 2016 LVK Fjerkrædyrlægerne
Nyhedsbrev marts 2016 LVK Fjerkrædyrlægerne Slagtekyllingeproduktionen lige nu Vi er inde i en roligere periode lige nu sammenlignet med sidste år på samme tid, men vi ser stadig infektioner i både første,
Læs mereHandlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse
Handlingsplan Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse Huldstyring Der skal gennemføres konsekvent huldstyring, og huldet skal ensrettes mere inden søerne sættes i løsdrift. Dårligt
Læs mereHEALTHY HENS ( )
16 NOVEMBER 2011 HEALTHY HENS (2011-14) JAN TIND SØRENSEN INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AU præsen TATION 1 HEALTHYHENS Formål: At udvikle management strategier som fremmer sundhed og velfærd hos europæiske
Læs mereGrovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner
Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner Grovfoder fremmer hønernes velfærd Grovfoder gør hønsene rolige Grovfoder reducerer fjerpilning og kannibalisme Grovfoder reducerer ph
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs mereSådan får I en kropsvenlig salon - om indretning og ergonomi på frisørsaloner -
Sådan får I en kropsvenlig salon - om indretning og ergonomi på frisørsaloner - Indhold Sådan får I en kropsvenlig salon 3 Aflastning og variation 3 Fleksibel arbejdshøjde 3 Gode pladsforhold 4 Korte rækkeafstande
Læs mereProduktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion
DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske
Læs mereRapport 22. februar 2019
Rapport 22. februar 2019 Projektnr. 2006266-18 Validering af retningslinjer for god håndtering af hangrise 2007085-19 på slagtedagen Init. HDLN/MDAG/MT Velfærd, kvalitet og udbytte ved stop for kastration
Læs mereBoksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger af afstamningen Ross 708
Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger af afstamningen Ross 708 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger
Læs mereMiljø- og fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen EU- og erhverv 4. december 2017
Miljø- og fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen EU- og erhverv 4. december 2017 Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v., j. nr. 17-12130- 000002. Økologisk Landsforening
Læs mereBekendtgørelse om beskyttelse af æglæggende høner 1)
BEK nr 32 af 11/01/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 23. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer
Læs mereSådan træner du efter operation af brud på kravebenet
Sådan træner du efter operation af brud på kravebenet Du er blevet opereret for et brud på kravebenet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen hele tiden, dog ikke under træning eller ved bad og påklædning.
Læs mereSUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset?
SUSET Når det drejer sig om højder, har vi tit grænser, der skal overvindes. Overvinder vi disse grænser, kan vi få et sug i maven, fordi vi gør noget, som vi ikke troede, vi turde. Også selv om det ikke
Læs mereZappBug Oven 2. Brugermanual. Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE
ZappBug Oven 2 Brugermanual Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE 1 ! Vigtige oplysninger om sikkerhed Information Alle sikkerhedsoplysninger skal overholdes, når
Læs mereMave- og rygtræningsøvelser
Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen
Læs mereSengebåse til ungdyr KVÆG. indretning og funktion. FarmTest nr Brug de anbefalede mål for sengebåse* ANBEFALING
FarmTest nr. 41 2009 Sengebåse til ungdyr ANBEFALING Brug de anbefalede mål for sengebåse* Sengebåsene skal passe til ungdyrenes størrelse Homogene hold mht. dyrenes størrelse Dyrene flyttes løbende til
Læs mereFrostsikring af udhuse
Frostsikring af udhuse Under den kraftige kulde vi havde vinteren 2011/12, havde flere beboere problemer med frosne vandrør i udhusene. Derfor har bestyrelsen besluttet at udarbejde denne guide, som forhåbentligt
Læs mereVarme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:
Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan
Læs mereBusiness Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg
Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning
Læs mereFacadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Tabel 1. Beskrivelse af element 9 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs mereKropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.
Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen
Læs mereSådan skal du træne, når du har et brud på skulderen
Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil
Læs mereRygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma
Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende
Læs merestærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn
Læs mereIndfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,
Læs mereFacadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs mereVarme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:
Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan
Læs mereNår der skal vælges nye drikkenipler -opsummering af boksforsøg 98, 100 og 101
Når der skal vælges nye drikkenipler -opsummering af boksforsøg 98, 100 og 101 Udført for Dansk Slagtefjerkræ i 2007 / 2008 Camilla Fisker og Simon Bahrndorff Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mereSådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet
Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Du er blevet opereret for et brud på kravebenet. I begyndelse skal du bruge armslyngen hele tiden, men når smerterne aftager, kan du bruge slyngen
Læs mereFacadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Tabel 1. Beskrivelse af element 7 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs mereBoksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011
Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne
Læs mereBoksforsøg nr Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden.
Boksforsøg nr. 110 Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Juni 2010 Udarbejdet af Malene Jørgensen og Karen Margrethe Balle Sammendrag
Læs mereLars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne
Lars Holdensen, L&F, Økologi Slagtekyllinger og økologireglerne Økologilovgivningen EU økologiforordninger Rådets Forordning Nr. 834/2007 og Kommissionens Forordning 889/2008 Bekendtgørelse om økologisk
Læs mereIntroduktion til Måling af fysisk form hos børn 4-12 år
1 HVAD vil vi teste? Introduktion til Måling af fysisk form hos børn 4-12 år NB! Testpersonerne gennemfører øvelserne med sko på Fysisk form er en variabel, der er sammensat af mange forskellige egenskaber.
Læs mereØvelser for gravide i vand
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide i vand Patientinformation www.koldingsygehus.dk I løbet af graviditeten er det vigtigt, at du holder dig i god form. Det er en god idé at træne 1
Læs mereFacadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg Tabel 1. Beskrivelse af element 17 udefra og ind. Facadebeklædning Type Puds 5 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs mereLøse søer i farestalden
Løse søer i farestalden Janni Hales, Product Manager, MSc, PhD Mange typer farestier til løse søer Kassesti Kombisti JLF 14/model 3000 Kombisti JLF15 Løsdriftssti Løsdriftssti m/boks JLF10 SWAP Løsdriftssti
Læs mereØvelser til dig med morbus Bechterew
Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det
Læs mereUdviklingen i da bstallene siden 1990
Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,
Læs mereTEKNIK TIL AFGRÆSNING
22. NOVEMBER 2013 TEKNIK TIL AFGRÆSNING GUDP projekt, 3 år Partnere: Aarhus Universitet, ENG AGRO Økologisk Landsforening Lely Allflex NCC Joost Oppers Webstech AgroTech Og Værterne, landbrug som har samarbejdet
Læs mereUdsætning af fasaner. vfl.dk
Udsætning af fasaner 2011 vfl.dk Udsætning af fasaner Udgivet: Marts 2012 Rapporten er udarbejdet af: Susanne Kabell, Dyrlæge, ph.d. Videncentret for Landbrug Fjerkræklinikken, Koldkærgaard Agro Food Park
Læs mereVAS Skala. Ikke OK. Da du var til informationsmøde hos fysioterapeuten, fik du en forklaring på, hvorfor
Kvit knæsmerterne Hvornår kan du roligt vende tilbage til sport Efter de første 8 uger med nedsat belastning, er det vigtigt at du starter langsomt op. Du skal følge nedenstående fremgangsmåde, og du må
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog
Læs mereRETHINK. BYENS FUGLE tiden til? Hvad bruger. Med på en kigger. Viden om: Tips til undervisningen. TIL LÆREREN Formål:
Med på en kigger Fugle i flok eksempel med gråspurv og skovspurv Der går ikke mange dage, uden vi ser en gråspurv eller en skovspurv, der jo lever tæt knyttet til mennesker. De optræder ofte sammen i flok,
Læs mereKendskabsmåling af Væksthusene
Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 9, juni 2011 Juni 2012 Hovedkonklusioner & Anbefalinger Kendskab og brug 3 6 Brugeroplevelsen 9 Ikke-brugernes opfattelse 17 Væksthusets
Læs mereFleksibilitets, balance og styrke screening:
Fleksibilitets, balance og styrke screening: Nedenfor er gennemgået en enkelt kropsscreening test. Den tester din basale fleksibilitet, stabilitet, balance og styrke. En grundig screening kræver op mod
Læs mereFjerpilningsnøgle. Arbejdet er finansieret af: Fjerkræafgiftsfonden og Fonden for økologisk landbrug. Fotos: Jørgen Kjær og Jørgen Nyberg Larsen
Fjerpilningsnøgle 2013 Udarbejdet af: Niels Finn Johansen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ og Jørgen Kjær, Avian Research, i samarbejde med Sybille Kyed, Økologisk Landsforening og Jørgen Nyberg Larsen,
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereIndregulering af PI(D) regulator i en NBE pillebrænder.
ndregulering af (D) regulator i en NBE pillebrænder. praksis er opvarmningsprocessen i en centralvarmekedel så langsom at D-leddet i en Dregulator ikke giver nogen mening, derfor tager denne vejledning
Læs mereEr der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?
Side 1 af 6 Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? 14. december 2017 af: Lene J. Pedersen, Sarah-Lina Aa. Schild, Marianne Bonde og Tove Serup Ny forskning peger mod, at
Læs mereFacadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 6 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa
Læs mereSådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge
Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravebenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen
Læs mereBoksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave
Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet
Læs mere!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt
af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det
Læs mereForbedret sundhed og velfærd i økologisk ægproduktion
HealthyHens Forbedret sundhed og velfærd i økologisk ægproduktion Anbefalinger til at sikre sundhed og velfærd i økologisk ægproduktion Introduktion Økologisk produktion har potentiale for at opnå et højt
Læs mereSkrevet af stud. geom. Martin Hedegaard, Aalborg Universitet, virksomhedspraktikant
Laserscanning af Boy Skrevet af stud. geom. Martin Hedegaard, Aalborg Universitet, virksomhedspraktikant hos AAKJAER Landinspektører. Kunstværket Boy blev skabt af den australske kunstner Ron Muecks i
Læs mereSådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge
Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen
Læs merestærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria
Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE
FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE 1 INDHOLD 01 Introduktion 02 Læsevejledning 03 Samlede resultater 04 Resultater på tværs 05 Prioriteringskort 06 Metode 2 01. INTRODUKTION Forældretilfredsheden
Læs mereSådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge
Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen
Læs mereBekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger
BEK nr 1112 af 21/11/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 08-0116-000002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereDriftsøkonomiske konsekvenser af eventuelle dyrevelfærdsmæssige bestemmelser vedrørende opdræt af hønniker Jensen, Mikkel Vestby; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Driftsøkonomiske konsekvenser af eventuelle dyrevelfærdsmæssige bestemmelser vedrørende opdræt af hønniker Jensen, Mikkel Vestby; Schou, Jesper Sølver Publication
Læs mereSådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne
Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Du er blevet opereret i skulderen, hvor dit knoglebrud er blevet opereret med en aluminiumsskinne, en såkaldt Philosskinne.
Læs mereListe over væsentlige ændringer i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2018
Liste over væsentlige ændringer i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2018 Generelt: Afsnittene er nu struktureret i en mere logisk rækkefølge: Afsnit 1 10: Omhandler det at omlægge til økologi
Læs mereDe nationale tests måleegenskaber
De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.
Læs mereSlikbaljer, -spande og -sten
Slikbaljer, -spande og -sten Slikbaljer og -spande Slikbaljer og -spande bør placeres et sted i folden, hvor dyrene ofte kommer f.eks. i nærheden af drikkevandsforsyningen. Det er vigtigt, at produktet
Læs mereForord. Jan Tind Sørensen
Forord Økologisk ægproduktion har bidt sig fast som en af Danmarks største økologiske fødevaresucceser målt som andel produceret og solgt økologisk. Økologisk ægproduktion er efter økologisk mælkeproduktion
Læs mereHovedpunkter How to prevent feather pecking
How to prevent feather pecking Fjerpilning, hvordan kan det forebygges? W. Bessei* and J. Kjaer** *University of Hohenheim **Institute of Animal Protection, FLI, Celle Fjerkrækongres 2013 6. - 7. Februar
Læs mereFlere små selvstændige kører med underskud
FSR ANALYSE / APRIL 2017 Flere små selvstændige kører med underskud De større selskaber klarer sig fortsat godt 2016 blev det første år siden 2012, hvor andelen af selskaber med underskud er steget. Stigningen
Læs mereENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE
ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1133 To besætninger afprøvede tildeling af glukose og varme til små nyfødte pattegrise. Der var tegn på højest dødelighed efter behandling i den første
Læs mereFlyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert
Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har
Læs mereEndelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S.
Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S. Indhold Opstillede mål:... 4 Testbetingelser:... 4 Afprøvningssted... 4 Minimumstemperatur for ventilation
Læs mereFacadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Tabel 1. Beskrivelse af element 8 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs mereAsger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder
Asger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder Historien om Asger, Arthur og Pilegården Gårdejer Asger Winther Petersen, Pilegården, Møgeltønder. Opdrætter ca. 250.000 økokyllinger pr år gens. 2200
Læs merePåske Kyllinger med skal - Små
Påske Kyllinger med skal - Små Materialer: Hæklenål nr. 2,5 Rainbow Cotton 8/4 2 sæt sikkerhedsøjne 6 mm 4 træperler 12 mm Bamsefyld Plastgranulat Mål: Ca. 10 cm høj Forbrug ca.: Pr sæt. Gul: 50g Orange:
Læs mereHEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS
HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS Innovative solutions designet og udviklet i Danmark FREEDOM FOR COWS COW-WELFARE COW-WELFARE FLEX STALLS EN WIN-WIN LØSNING Flex Stalls er udviklet til at fremme både dyrevelfærden
Læs mereØkologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver
Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Niels Finn Johansen Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N Tlf. 21717768 E-mail: nfj@vfl.dk Næringsstofindhold
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mereBoksforsøg nr. 87 Sammendrag
Boksforsøg nr. 87 Sammendrag Betydningen af smuldret foder for slagtekyllingers vækst Udført for Dansk Slagtefjerkræ August 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Udkærsvej
Læs mere7. Statistik fra E-kontrollen og KIK
7. Statistik fra E-kontrollen og KIK Tabel 7.1.1 Udvikling i dækningsbidrag 2008-2012 For konsumægshøner pr. indsat høne pr. år og for slagtekyllinger pr. netto m 2 pr. år (nye/gamle huse) Konsumæg 2008
Læs mereFitness-øvelser. Anvendelse. RISIKO for personskader. Tchibo GmbH D Hamburg 96134HB44XVIII
Fitness-øvelser Sikkerhed Læs nedenstående sikkerhedsoplysninger omhyggeligt igennem, og brug kun produktet som beskrevet i denne vejledning for at undgå skader på personer eller ting. Gem denne vejledning
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mere