Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ
|
|
- Kaare Nielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Maj 2015
2 Forord Den danske produktion af æg og kyllingekød har udviklet sig markant gennem årene. Fokus på at få mere ud af dyrene og nedbringe omkostningerne har skabt en stor og effektiv produktion, som i dag er en vigtig del af den danske fødevaresektor. I Danmark produceres årligt mere end 100 mio. slagtekyllinger, og cirka 3,2 mio. høner lægger 69 mio. kg æg. Næsten mennesker er beskæftiget inden for fjerkræsektoren i Danmark, og vi eksporterer æg og fjerkrækød for knap 3 mia. kroner om året. Det er derfor vigtigt, at vi værner om gode rammevilkår for fjerkræproduktionen. Samtidig er det vigtigt, at fjerkræproduktion sker på forsvarlig vis. Vi skal lægge stor vægt på, at vores produktion sker med ordentlige vilkår for dyrene. Vi har nemlig et særligt ansvar for at passe på de dyr, der giver os noget at leve af. Derfor skal vi i højere grad prioritere dyrenes velfærd. Erhvervet har allerede gjort et stort arbejde for at forbedre dyrevelfærden, og jeg ser gerne den udvikling fortsætte. For der er stadig plads til forbedringer. Sammen med fjerkræbranchen og dyreværnsorganisationerne har jeg derfor gennemført et servicetjek af fjerkræsektoren. Vi har set på, hvordan vi kan forbedre dyrevelfærden og samtidig bevare gode rammevilkår for fjerkræproduktionen. Der er brug for langsigtede løsninger, der balancerer dyrenes velfærd med ønsket om at bevare en dansk fjerkræsektor i verdensklasse. Det skal ske ved hjælp af tidssvarende lovgivning, målrettet rådgivning, styrket forskning og investeringer i moderne teknologi og produktionsformer, der giver mere plads og velfærd til dyrene. Denne handlingsplan omsætter resultaterne af servicetjekket til konkrete initiativer inden for fem områder: Fem indsatsområder 1) Øget omlægning af burægproduktionen 2) Lovgivning for opdræt af hønniker 3) Bedre velfærd for æglæggende høner 4) Bedre velfærd for slagtekyllinger 5) Optimeret kontrolindsats Der er en stigende interesse for dyrevelfærd blandt forbrugerne den interesse skal vi imødekomme ved at gøre det endnu nemmere at købe en kylling eller et æg fra en høne, der har haft det godt. Handlingsplanen udstikker retningen for, hvordan den danske fjerkræproduktion skal udvikle sig fremover. En retning, der sikrer dyrevelfærden i den danske fjerkræproduktion, samtidig med at branchen fortsat kan bidrage med vækst og arbejdspladser til det danske samfund. Fødevareminister Dan Jørgensen 2
3 1. Øget omlægning af burægproduktionen I Danmark er der 1,7 mio. burhøns, der årligt producerer 49 % af de æg, der sælges i detailhandlen. Men produktionen er kendetegnet ved mange høns på et meget lille område. Den begrænsede plads vanskeliggør hønernes naturlige adfærdsbehov. Derfor kan vi øge dyrevelfærden, hvis flere producenter omlægger til nye produktionsformer, hvor hønerne har mere plads. Det sker allerede, for forbrugerne efterspørger i stigende grad sådanne æg. Denne udvikling understøtter vi yderligere. Mål: Hold af høner i bur udfases på sigt Fødevareministeren giver i 2015 via Miljøteknologiordningen og den økologiske investeringsstøtte 40 mio. kr. i tilskud til producenter, der ønsker at omlægge til en produktionsform, hvor hønerne ikke går i bure. Burægproducenter, der ønsker at omlægge deres produktion, vil få tilbudt et omlægningstjek. Omlægningstjekket inkluderer blandt andet gennemgang af regler, tilskudsmuligheder og afsætningsmuligheder. Omlægningstjek er tidligere blevet anvendt inden for andre landbrugsområder med stor succes. Fødevareministeren går i dialog med en række aktører fra detailhandelen, som i marts 2015 underskrev et charter om, at de blandt andet vil arbejde for, at det bliver nemmere at købe produkter med et højt niveau af dyrevelfærd. I forbindelse med denne dialog og den generelle dialog med fjerkræbranchen vil der blive lagt vægt på indsatser, der øger efterspøgslen efter skrabe-, frilands- og økologiske æg. Tiltagene for at øge omlægningen af burægproduktionen indledes i
4 2. Lovgivning for opdræt af hønniker Inden en høne når en alder, hvor den kan lægge æg, opdrættes den i uger som en hønnike. I Danmark udruges der årligt cirka 2,9 mio. hønniker. Hverken i Danmark eller EU er der i dag specifik lovgivning, der gælder for opdræt af ikke-økologiske hønniker. Selvom branchen har udviklet retningslinjer for opdræt af hønniker, har myndighederne ikke i dag mulighed for at skride ind, hvis disse minimumsstandarder ikke overholdes. Mål: Hønniker sikres bedre velfærd gennem lovgivning Fødevareministeren indfører lovhjemmel til at fastsætte regler om opdræt af hønniker i dyreværnsloven og indfører lovgivning, som baseres på branchekoden for opdræt af hønniker, der suppleres med et forbud mod næbtrimning samt fastsættelse af grænseværdier for skadelige gasarter. Fødevareministeren arbejder for, at der indføres lovgivning for opdræt af hønniker på europæisk plan. Tidsplan: Forslag til ændring af dyreværnsloven ventes fremsat i januar Lovgivningen om hønniker forventes at træde i kraft i medio
5 3. Bedre velfærd for æglæggende høner Der er cirka 3,2 mio. æglæggende høner i Danmark inden for de fire produktionssystemer bur, skrab, friland og økologi. Systemerne er meget forskelligt indrettede. For eksempel har frilands- og økologiske høner både ude- og indearealer, mens burhøner har et mindre indendørs areal at bevæge sig på. Produktionssystemerne giver også anledning til forskellige dyrevelfærdsmæssige udfordringer, som handlingsplanen tager hånd om. Mål: Forebyggelse af brystbensfrakturer og -deformiteter samt af fodlidelser Der har i de senere år fra udlandet været rapporteret om en høj forekomst af brystbensbrud og -deformiteter, der forvolder dyret smerte. Høner med brud på brystbenet udgør et alvorligt dyrevelfærdsproblem, men der mangler viden om problemets forekomst i Danmark og den dyrevelfærdsmæssige betydning af deformiteter på brystbenet. Initiativet har til formål at undersøge og forebygge dette problem, der endnu ikke er dokumenteret i Danmark. Det er samtidig vigtigt at have fokus på mulige fodlidelser hos æglæggende høner, som kan være en konsekvens, hvis inventar i stalden er konstrueret forkert. Fødevareministeren igangsætter to forskningsprojekter på Aarhus Universitet, som skal afdække forekomsten og den velfærdsmæssige betydning af brystbensfrakturer, deforme brystben og fodlidelser hos æglæggende høner i de forskellige produktionssystemer. Projekternes resultater vil indgå i en vurdering af, om der skal indføres tiltag for at forebygge eller afhjælpe eventuelle problemer i Danmark. Tidsplan: Forskningsprojektet om forekomsten af brystbensfrakturer, deforme brystben og fodlidelser forventes afsluttet medio Forskningsprojektet om den velfærdsmæssige betydning forventes afsluttet medio
6 Mål: Harmonisering af arealkrav på EU-niveau i forhold til økologisk produktion I de fælles EU-regler for økologisk jordbrugsproduktion fremgår det, at der skal være et udendørsareal på 4 kvadratmeter per dyr for både slagtekyllinger og æglæggende høner samt krav om en tomgangsperiode, hvor vegetationen kan gro op. Denne bestemmelse er tolket forskelligt i EU s medlemsstater, hvilket skaber konkurrenceforvridning. Fødevareministeren vil arbejde for en ensartet tolkning i administrationen af arealkravene på EU-niveau i forhold til den økologiske fjerkræproduktion. Det skal ske med udgangspunkt i den danske fortolkning af reglerne og under hensyntagen til anbefalinger fra EU-Kommissionens ekspertgruppe EGTOP, der rådgiver om økologisk produktion. Der vil blive lagt vægt på vedvarende beplantning, således at det ikke er arealets størrelse, der alene afgør kvaliteten af udearealet. Tidsplan: Arbejdet med harmonisering af EU-reglerne i Økologiforordningen indledes i 2015 og forventes gennemført i Mål: Forbud mod næbtrimning af kyllinger, der skal lægge æg til konsum Næbtrimning er et indgreb, der reducerer omfanget af skader, når hønerne hakker hinanden. Næbtrimning af høner, der lægger æg til konsum, vurderes i dag ikke længere nødvendigt som følge af bedre avl og management, der forhindrer fjerpilning og kannibalisme. Næbtrimning er i dag forbudt i den økologiske produktion. Ligeledes er næbtrimning af æglæggende høner forbudt i Sverige. Fødevareministeren indfører et forbud mod at næbtrimme kyllinger, der skal lægge æg til konsum, for at fastholde branchens frivillige stop for næbtrimning. Tidsplan: Bekendtgørelse om opdræt af hønniker forventes at træde i kraft medio
7 Mål: Dødeligheden for æglæggende høner nedbringes Det er vigtigt at holde dødeligheden blandt høner lav både af hensyn til dyrenes velfærd og producentens økonomi. Opgørelser viser, at der er stor forskel på dødeligheden mellem de forskellige produktionsformer af æg, men også blandt producenter med samme type ægproduktion er der stor variation. Med udgangspunkt i nedenstående tiltag skal dødeligheden nedbringes på tværs af besætninger og produktionssystemer. Fødevareministeren indfører nye uddannelseskrav for blandt andet ægproducenter. Det skal løfte kompetenceniveauet generelt i branchen og forbedre management i ægproduktionen, herunder en reduktion af dødeligheden i de forskellige produktionssystemer. Fjerkræbranchen fortsætter igangværende aktiviteter med fokus på at nedbringe den samlede dødelighed blandt æglæggende høner. Der udvikles best practiceløsninger med udgangspunkt i erfaringer fra besætninger, der har en lav dødelighed. Fjerkræbranchen opfordrer til, at besætninger med æglæggende høner indberetter produktionsdata til branchens E-kontrol, herunder antallet af døde høner og formodet dødsårsag. Indsatsen skal sikre et validt talgrundlag, der kan danne udgangspunkt for en optimering af produktionen, herunder en reduktion af dødeligheden. Mål: Undgå aflivning af hanekyllinger I æglæggerproduktionen er det kun hønerne, der kan anvendes. Hanerne bliver aflivet straks efter udklækning, da de ikke kan lægge æg og ikke har værdi som slagtefjerkræ. Der aflives årligt 3,5 mio. hanekyllinger i Danmark. Udvikling af udrugningsteknologi er fremtidens løsning på at bestemme dyrets køn inden udklækning, så aflivning af daggamle hanekyllinger kan undgås. Fødevareministeren følger tæt op på udviklingen af tidlig kønsselektering med henblik på, at daggamle hanekyllinger, der ikke kan anvendes i æglæggerproduktionen, på sigt ikke aflives. Indsatsen skal følge op på udviklingen i Tyskland, hvor der arbejdes indgående med muligheder for tidlig kønsselektering. Tidsplan: Arbejdet med at følge udviklingen inden for tidlig kønsselektering er indledt. 7
8 4. Bedre velfærd for slagtekyllinger Der produceres årligt mere end 100 mio. slagtekyllinger i Danmark. Kyllingerne er avlet til at vokse hurtigere, end det er naturligt. Et af dyrevelfærdsproblemerne i slagtekyllingeproduktionen er ætsninger på kyllingernes fødder kaldet trædepudesvidninger. I ca. 25 % af alle slagtede kyllingeflokke konstateres der trædepudesvidninger, der udløser reaktion fra Fødevarestyrelsen. Problemet opstår, hvis kyllingerne går i fugtig strøelse. Trædepudesvidninger er et alvorligt dyrevelfærdsproblem, som derfor kræver stor opmærksomhed. Der er siden 2002 sket en væsentlig reduktion i forekomsten af trædepudesvidninger på danske slagtekyllinger. Denne positive udvikling skal fortsætte gennem målrettede tiltag, der også inkluderer økologiske slagtekyllinger. Mål: Antallet af trædepudesvidninger skal minimeres Fødevareministeren arbejder for at etablere en aftale med myndighederne i de EUlande, som slagter danske slagtekyllinger, så der systematisk følges op på problemer i de danske besætninger, der sender kyllinger til slagtning i udlandet. Ca. 10 % af dansk opdrættede slagtekyllinger sendes til slagtning i udlandet, hvor der ikke er det samme kontrolsystem for trædepuder som i Danmark. Fødevareministeren igangsætter to forskningsprojekter på Aarhus Universitet, der skal kortlægge forekomsten af og årsagerne til trædepudesvidninger hos økologiske slagtekyllinger. Der er konstateret et væsentligt højere antal trædepudesvidninger blandt økologiske slagtekyllinger, uden at det har været muligt at identificere årsagen til problemerne. Projekternes resultater vil indgå i en vurdering af, hvilke tiltag der kan indføres i økologiske slagtekyllingeproduktioner for at reducere forekomsten af trædepudesvidninger. De danske myndigheder vil arbejde på at ændre EU-lovgivningen i retning af den danske lovgivning om scoring af trædepudesvidninger og vurdering af andre dyrevelfærdsparametre på slagteriet. Indsatsen vil ske i forbindelse med kommende drøftelser af EU s slagtekyllingedirektiv. 8
9 Tidsplan: Etablering af aftale med andre EU-lande indledes i 2015 og evalueres medio Forskningsprojekterne om trædepudesvidninger hos økologiske slagtekyllinger forventes afsluttet medio Mål: Bedre dyrevelfærd gennem målrettet avl Avlen af æglæggende høner og slagtekyllinger har stor indflydelse på dyrenes velfærd. Gangproblemer og sultproblemer hos forældredyr er udfordringer, der ikke kan løses, med mindre de internationale avlsselskaber påvirkes til at ændre avlsmålene for dyrene. Fødevareministeriet indgår dialog med avlsselskaberne med henblik på at fremme avlsmetoder, der fokuserer på dyrenes velfærd. Dialogen med avlsselskaberne har følgende formål: Avlen skal i højere grad fokusere på, hvordan gangproblemer og sultproblemer hos forældredyr til slagtekyllinger kan nedbringes, blandt andet gennem avl for mindre intensiv vækst. Herudover skal der være øget fokus på avl, der fremmer dyrenes velfærd generelt både for slagtekyllinger og for æglæggende høner. Tidsplan: Dialogen med avlsselskaberne er indledt i Mål: Slagtekyllinger skal kunne gå ubesværet Tidligere undersøgelser har vist, at mindst 75 % af danske slagtekyllinger har varierende grader af unormal gang. Variationen går fra, at kyllingerne går lettere ujævnt, til at de er stærkt gangbesværede. Gangproblemerne vurderes i stor udstrækning at være forbundet med den hurtige tilvækst, som de internationale avlsselskaber har målrettet avlen efter. Kyllingernes ben er derfor dårligt rustet til at klare den vægt, kyllingerne i løbet af få uger opnår. Fødevareministeren igangsætter to forskningsprojekter på Aarhus Universitet. Et projekt skal kortlægge det nuværende omfang af gangproblemer hos danske slagtekyllinger. Et andet projekt skal undersøge, om kyllingerne lider af smerte som følge af gangproblemerne. Projekternes resultater vil indgå i en vurdering af, om der kan gennemføres tiltag for at nedbringe antallet af slagtekyllinger med besværet gang. Tidsplan: Forskningsprojekterne forventes afsluttet medio
10 Mål: Bedre miljø og leveforhold for slagtekyllinger Der er stigende efterspørgsel efter danske slagtekyllinger med høj dyrevelfærd. Fødevareministeren understøtter denne udvikling med tiltag, der skal forbedre forholdene for alle slagtekyllinger, uanset produktionsform. Fødevareministeren igangsætter to forskningsprojekter på Aarhus Universitet om berigelse i slagtekyllingestalde, der skal optimere dyrenes velfærd. Et projekt vil samle den eksisterende viden på området, mens det andet projekt vil undersøge, hvilke former for berigelse der er velegnet til slagtekyllinger. Resultaterne fra projekterne vil danne grundlag for en vurdering af, hvordan slagtekyllingerne bedst muligt sikres berigelse. Dette gælder også for opdrætsdyr og for økologiske producenter. Fødevareministeren igangsætter en undersøgelse på Aarhus Universitet, der skal afdække mulige alternativer til amputation på opdrætshaner. Der foretages i dag amputation af en del af tåleddet på opdrætshanekyllingerne i den konventionelle slagtekyllingeproduktion, da det skønnes nødvendigt af hensyn til dyrenes velfærd. Tidsplan: Forskningsprojekterne om miljøberigelse i slagtekyllingestalde forventes afsluttet i henholdsvis 2015 og Undersøgelsen om amputation på opdrætshaner forventes afsluttet i
11 5. Optimeret kontrolindsats En af de vigtigste forudsætninger for en sund og konkurrencedygtig dansk fjerkræproduktion er en høj fødevaresikkerhed. De eksisterende handlingsplaner for salmonella, campylobacter og fugleinfluenza sikrer en solid forebyggende indsats og et effektivt beredskab, når der sker tegn på sygdomsudbrud. Handlingsplaner og kontrolindsatser skal samtidig være fleksible i forhold til at sikre gode rammevilkår for produktion og salg af fjerkræ. Derfor igangsætter fødevareministeren en række indsatser, der optimerer kontrolindsatsen på fjerkræområdet. Fødevarestyrelsen gennemfører en informations- og kontrolkampagne med fokus på ulovlig indførsel af fjervildt. Fjervildt, som for eksempel fasaner, importeres typisk med henblik på udsættelse i jagtterræner. Ukontrolleret og ikke anmeldt indførsel af fjervildt udgør en væsentlig risiko for, at der importeres uønskede sygdomme. Indsatsen har til formål at opretholde den nuværende kontrollerede sygdomsstatus. Fødevareministeren lemper på reglerne for stalddørssalg af slagtefjerkræ, uden at fødevaresikkerheden forringes. Der er foretaget en risikovurdering på DTU af de nugældende regler, og på baggrund af vurderingen vurderes det fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarligt at ændre reglerne. Ændringerne vil betyde, at primærproducenter kan sælge åbnet fjerkræ og kød af fjerkræ ved stalddøren. Der åbnes samtidig op for, at kød fra fjerkræ, kaniner og vildt kan afsættes direkte til lokale detailvirksomheder. De nye regler forventes at træde i kraft ultimo Endvidere retter Fødevarestyrelsen fokus på ikke-registrerede stalddørssælgere af æg ved at gennemføre en kontrolindsats. Kontrolkampagnen indledes med en informationskampagne, der følges op med kontrolbesøg. Fødevareministeren justerer på overvågningsprogrammet for aviær influenza (fugleinfluenza) i fjerkræ på baggrund af en gennemført evaluering på området. Justeringen vil betyde, at testning af formeringsdyr og risikoområder udgår. Da indegående æglæggende høner udelukkende testes i risikoområder, vil ændringen medføre, at disse høner ikke længere vil blive testet. Justeringen forventes at medføre en mindre besparelse for erhvervet. Med justeringen vil Danmark fortsat have et opdateret og højt beskyttelsesniveau i forhold til fugleinfluenza. Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt forventes at træde i kraft d. 1. juli Opfølgning på handlingsplanen Fødevareministeren nedsætter en følgegruppe, der skal følge fremdriften i handlingsplanen og afrapportere til fødevareministeren om indsatsernes målopfyldelse. Fjerkræbranchen og dyreværnsorganisationer vil være repræsenteret. Følgegruppen vil ud over handlingsplanens konkrete indsatser også følge fremdriften i de øvrige elementer, der blev drøftet og indstillet i de arbejdsgrupper, der blev nedsat i forbindelse med servicetjek af fjerkræsektoren i juni Endelig vil følgegruppen koordinere handlingsplanens fremdrift med de allerede eksisterende handlingsplaner for campylobacter, salmonella og fugleinfluenza (AI). 11
12 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ISBN: Foto: Frida Gregersen, Lars Bahl og Colourbox Slotsholmsgade København K Tlf fvm@fvm.dk
Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 378 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 23. maj 2014 Tale til samråd den 23 maj 2014
Læs mereAnders Permin DVM, PhD DTU
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 265 Offentligt Anders Permin DVM, PhD DTU Fjerkræproduktion i Dk Muligheder & Udfordringer Fjerkræproduktionen i DK 2014 28 mio stk fjerkræ fordelt
Læs mereHandlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé
Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både
Læs mere3. Dyrevelfærd. 3.1 Politisk forlig på veterinærog dyrevelfærdsområdet
3. Dyrevelfærd Seniorkonsulent Christina Nygaard, Landbrug & Fødevarer Der er både i fjerkræbranchen og i samfundet stor fokus på dyrevelfærd. Der er en oplevelse af en øget interesse vedr. dyrevelfærd
Læs mereDanske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ
Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ jnl@lf.dk Mobil: +45 27 24 56 91 Dansk ægproduktion en god historie Dansk
Læs mereDanske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ
Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ jnl@lf.dk Mobil: +45 27 24 56 91 Danske Æg s formål Danske Æg s formål
Læs mereStalddørssalg af æg og fjerkræ. Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark
Stalddørssalg af æg og fjerkræ Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark Hvad er reglerne for stalddørssalg af æg? Stalddørssalg er salg direkte fra primærproducenten til den endelige forbruger. Stalddørssalg
Læs mereSlutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt.
J. nr.: 2015-13-60-00120 15-11-2016 Slutrapport for kampagnen om Ulovlig indførsel af fjervildt. INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i sommeren 2016 gennemført en kontrolkampagne med fokus på sporbarhed og
Læs mereMiljø- og fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen EU- og erhverv 4. december 2017
Miljø- og fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen EU- og erhverv 4. december 2017 Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v., j. nr. 17-12130- 000002. Økologisk Landsforening
Læs mereREGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER
Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER FJERKRÆVIRKSOMHED, REGISTRERING Besætninger med flere end
Læs mereVejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011
Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 9. marts 2011 FVM 875 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens
Læs mereBekendtgørelsen blev i udkast sendt i ekstern høring den 14. november 2017 med frist for afgivelse af høringssvar den 4. december 2017.
EU & Erhverv J.nr. 17-12130-000002 Ref. HJE/MORBLO Den 14. december 2017 Høringsnotat Udkast til bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. Bekendtgørelsen blev i udkast sendt i ekstern høring
Læs mereRapport fra underarbejdsgruppen om æglæggende høner
Rapport fra underarbejdsgruppen om æglæggende høner Oktober 2014 (korrigeret udgave, november 2014). Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Kolofon Rapport fra underarbejdsgruppen om æglæggende
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 72 Bilag 1 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 L 72 Bilag 1 Offentligt NOTAT Dyrevelfærd og Veterinærmedicin/ Kontrol og Data/Dyresundhed J.nr. 2017-15-30-00071 Ref. KISE/JKJ/SIBZU Dato: 07-09-2017 Notat om høringssvar
Læs mereLandbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika
Side 1 af 5 Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Vi skal fortsat være helt i front, når det handler om en ansvarlig brug af antibiotika. Derfor arbejder vi løbende på at reducere
Læs mereBeskyt vand, natur og sundhed
Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,
Læs mereNOTAT. Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr , Ref. GUSL Den 7. marts 2016
NOTAT Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr. 2015-28-31-00124, 2015-28-31-00125 Ref. GUSL Den 7. marts 2016 Notat om høringssvar til udkast til slagtefjerkræbekendtgørelsen og konsumægsbekendtgørelsen Ændringen
Læs mereRapport om kontrol i 2017 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen
Rapport om kontrol i 2017 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Februar 2018 Side 1 af 14 Indhold 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...
Læs mereJørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ
En verden med æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ jnl@lf.dk Mobil: +45 27 24 56 91 Europæisk ægproduktion - 1 Number
Læs mereOplæg om kontrol med fjervildt opdræt og kontrol med indførsel af fjervildt
Oplæg om kontrol med fjervildt opdræt og kontrol med indførsel af fjervildt Oplæg Vildtforvaltningsrådet 3. marts 2017. V/Stig Jessen, Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold Emner: Kampagnen mod ulovlig
Læs mereHvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen
Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen
Læs mereREVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 18. marts 2011 FVM 878 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereHandlingsplan mod fugleinfluenza
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 283 Offentligt Fødevarestyrelsen 13. oktober 2005 Handlingsplan mod fugleinfluenza Fugleinfluenza er en alvorlig sygdom hos fugle. Derfor
Læs mereRapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen
Rapport om kontrol i 215 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Juni 216 Side 1 af 15 Indhold 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...
Læs mereAftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden
København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 615 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 615 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K J.nr. Den 4. maj 2018 Miljø- og Fødevareministerens
Læs mereVedr. anmodning om udtalelse vedrørende hold af fjerkræ til produktion af æg og kød.
Det Dyreetiske Råd Grønnegårdsvej 8 Telefon: 3533 3075 1870 Frederiksberg C e-mail: sbc@sund.ku.dk Att.: Fødevareminister Dan Jørgensen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Slotsholmsgade 12
Læs mereTABELBILAG 2017 ERHVERVSFJERKRÆSEKTIONENS ÅRSMØDE DEN 27. FEBRUAR 2017 VIDEN - VÆKST - BALANCE
VIDEN - VÆKST - BALANCE TABELBILAG 2017 ERHVERVSFJERKRÆSEKTIONENS ÅRSMØDE DEN 27. FEBRUAR 2017 Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W
Læs mereRapport fra underarbejdsgruppen om slagtefjerkræ
Rapport fra underarbejdsgruppen om slagtefjerkræ Oktober 2014 (Korrigeret november 2014) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Kolofon Rapport fra underarbejdsgruppen om slagtefjerkræ nedsat i
Læs mereRapport om Kontrol i 2009 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød
Rapport om Kontrol i 29 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød Marts 21 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case kontrollen...3 3. Virksomhedernes ansvar...3
Læs mereDanske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ
Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ jnl@lf.dk Mobil: +45 27 24 56 91 mio. kg 80,00 Indvejninger i Danmark (mio.
Læs mereREVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 15. juni 2011 FVM 899 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereBekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)
BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften
Læs mere9 Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug
9 Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug Tabel 9.1.1. Antal Fjerkræbesætninger *) 2006 **) 2008 ***) Pr. 31. dec. 2011 ****) Burhøns, konventionelle bure 58 45 0 Burhøns, velfærdsberigede bure
Læs mereRapport om kontrol i 2010 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød
Rapport om kontrol i 2010 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød Marts 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case-kontrollen...3 3. Virksomhedernes ansvar...3
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - slagtekyllingebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - slagtekyllingebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd
Læs mereKattelov og mærkning af katte
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 125 Offentligt Kattelov og mærkning af katte Karina Ryborg Formand, Sektion Vedr. Hund, Kat og Smådyr Historien om katte 2002 - Lovfor
Læs mereListe over væsentlige ændringer i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2018
Liste over væsentlige ændringer i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2018 Generelt: Afsnittene er nu struktureret i en mere logisk rækkefølge: Afsnit 1 10: Omhandler det at omlægge til økologi
Læs merefødevarer vækst balance Den danske ægproduktion
fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion blandt de førende i verden Ægproduktionen i Danmark Den danske ægproduktion er blandt de førende i verden inden for fødevaresikkerhed, kvalitet og dyrevelfærd.
Læs mereKødkontrol. Fjerkrækongres Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
Kødkontrol Fjerkrækongres 2012 Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Kødkontrol hvorfor? Fødevaresikkerhed Dyresundhed Dyrevelfærd For at afgøre om det er sikkert for mig at æde din lever
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 6. oktober 2017 Sagsnummer: 2017-439./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat
Læs mereIndfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,
Læs mereAntibiotikaforbrug i fjerkræproduktionen
Side 1 af 6 Antibiotikaforbrug i fjerkræproduktionen 212 216 Til Dansk Slagtefjerkræ og Danske Æg Fra Mie Nielsen Blom Dato 6. februar 217 Nedenstående er en opgørelse over det indrapporterede antibiotikaforbrug
Læs mereEuropaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. juni 2005 Med henblik på
Læs mereVelfærd fisk. National og international lovgivninger og anbefalinger
Velfærd fisk National og international lovgivninger og anbefalinger Velfærd fisk Når man opdrætter et dyr er man forpligtiget til at behandle dyret velfærdsmæssigt korrekt. Dette gælder også fisk Velfærd
Læs mereFjerkræafgiftsfondens strategi
Fjerkræafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Fjerkræafgiftsfondens formål er at styrke fjerkræbranchens udvikling og konkurrenceevne. Formål Nyttevirkningen af Fondens
Læs mereBilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 6. december 2004
Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EUU alm. del - Bilag 82,FLF alm. del - Bilag 121 Offentlig Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer
Læs mereÆg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10
Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10 REFERAT fra udvalgsmøde: Onsdag den 22. september 2010 kl. 13.00 til 19.00 i Økologiens Hus Deltagere: Jan Volmer,
Læs mereOm stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>
Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?
Læs mereFjerkræafgiftsfonden - budget 2014
Fjerkræafgiftsfonden - budget 2014 Relativ fordeling af C i % Ændring i % B=>C 100*(C-B)/B A B C D E INDTÆGTER: Overført fra forrige år 5.089 4.061 1.103 6,2-72,8 1 Produktionsafgifter 10.424 10.089 10.374
Læs mereGMP-planens/branchekodens væsentligste lovgrundlag samt andet lovgrundlag for konsumægsproduktionen pr. 1. marts 2009
BILAG 1 GMP-planens/branchekodens væsentligste lovgrundlag samt andet lovgrundlag for konsumægsproduktionen pr. 1. marts 2009 1. Hygiejneforordningen 852/2004 ændret ved forordning 1019/2008. Konsolideret
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Økologi/DEP/Miljøenheden/ Enheden for EU og internationale forhold Sagsnr.: 11-60111-000001/Dep. sagsnr. 13790 Den 15. marts 2012 FVM
Læs mereØkologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version
Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Kort version 1 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling
Læs mereDansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt
Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,
Læs mereAftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om styrket indsats mod afrikansk svinepest i Danmark
Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om styrket indsats mod afrikansk svinepest i Danmark Marts 2018 Aftale om styrket indsats mod afrikansk svinepest Afrikansk Svinepest (ASP) er en alvorlig smitsom
Læs mereOm fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010
73 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 54 49 5 10,7 Konsumæg, berigede bure 55 50 60 55 5 9,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 67 65 72 71 6 8,7 Konsumæg, skrabeæg
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Særlige dyrevelfærdsmæssige udfordringer ved produktion af skrabeæg.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Særlige dyrevelfærdsmæssige udfordringer ved produktion af skrabeæg. Fødevarestyrelsen
Læs mereMiljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. U stillet af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg (Det talte ord gælder)
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 210 Offentligt Bilag til MOF alm. del spm. 210 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. U stillet af Folketingets
Læs mereRapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen
Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Marts 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case-kontrollen...3
Læs mereTale til åbent samråd AX og AY i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 30. marts 2011 Tale til åbent samråd AX og
Læs mereFORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020
FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,
Læs mereOversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler
73 Oversigt over dækningsbidrag Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 52 48 53 48 1 1,6 Konsumæg, berigede bure 59 54 60 54 1 1,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 71 69 71 70
Læs mereCampylobacter hvor står vi?
Campylobacter hvor står vi? Lene Lund Sørensen Seniorkonsulent Fjerkrækongres, Brædstrup, 2. februar 2012 Hvorfor er Campylobacter relevant? Antal humane tilfælde 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)
28.1.2017 L 23/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/151 af 27. januar 2017 om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår oplysningerne på listen over tredjelande,
Læs mereOrientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning
Oksekød Nr. 1/2014 Orientering 8. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. Indholdsfortegnelse
Læs mereTrædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd
Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011
Læs mereFODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ
Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ ØKOLOGISK SLAGTEFJERKRÆ Kyllinger Ænder Pekingænder / Berberiænder Andre ænder Gæs Kalkuner Perlehøns
Læs mereVelfærd fisk. National og international lovgivninger og anbefalinger
Velfærd fisk National og international lovgivninger og anbefalinger Velfærd fisk Når man opdrætter et dyr er man forpligtiget til at behandle dyret velfærdsmæssigt korrekt. Dette gælder også fisk Velfærd
Læs mereKritisk eftersyn af systemerne til overvågning og kontrol med Salmonella
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 9. marts 2009/JAM/- Kritisk eftersyn af systemerne til overvågning og kontrol med Salmonella Problem Danmark har i mange år haft systemer
Læs mereØkologisk Rugeægsproduktion i Danmark
Slutrapport G3 Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark 2. Projektperiode Projektstart: 01/2009 Projektafslutning: 12/2009 Der blev søgt om en forlængelse af projektet. Den reviderede periode er: Start:01/2009
Læs mereSucces med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP
Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1
Læs mereRegeringen indgik den 31. maj 2007 et tre-årigt forlig om fødevarekontrollen med alle Folketingets partier. Forliget udløber med udgangen af 2010.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 28. juni 2010 Fødevareforlig 2.0. Regeringen indgik den 31. maj 2007 et treårigt forlig om fødevarekontrollen med alle Folketingets partier. Forliget
Læs mereTale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 268 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Læs mereRegler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)
Albertslund 20. juni 2017 Erstatter version af 3. februar 2017 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger
Læs mere1 Det Danske Fjerkræraad
1 Det Danske Fjerkræraad 1.1 Formandens beretning Det Danske Fjerkræraad, Danske Æg og Dansk Slagtefjerkræ har gennem de senere år været en del af de organisationsændringer, der er foregået i landbrugets
Læs mereDyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd
Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Kriterier for niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for æglæggende høns Dyrevelfærdsmærkning for æg baserer sig på principperne beskrevet i
Læs mereStalddørssalg af æg og fjerkræ. Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark
Stalddørssalg af æg og fjerkræ Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark Gældende fra 1. januar 2019 Registrering som stalddørssælger Hvis man sælger æg ved stalddøren, skal man være registreret hos Fødevarestyrelsen.
Læs mereEuropaudvalget 2005 2676 - landbrug og fiskeri Offentligt
Europaudvalget 2005 2676 - landbrug og fiskeri Offentligt edlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere lag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 28. september 2005 Til underretning for Folketingets
Læs mereSlutrapport for kampagnen Indfangning af slagtekyllinger
J. nr.: 2015-13-60-00117 08.02.2017 Slutrapport for kampagnen Indfangning af slagtekyllinger INDLEDNING Indfangning af slagtekyllinger I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt, hvoraf
Læs mereLars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne
Lars Holdensen, L&F, Økologi Slagtekyllinger og økologireglerne Økologilovgivningen EU økologiforordninger Rådets Forordning Nr. 834/2007 og Kommissionens Forordning 889/2008 Bekendtgørelse om økologisk
Læs mereTALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 418 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 418 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 10. september 2008 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes
Læs mereSidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud
Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Diætistmøde i DMA den 25. 26. september 2008 Kontorchef Karin Breck, Kontor for mikrobiologisk
Læs mere- En produktion i rivende udvikling. v. Jette Søholm Petersen, SEGES
Jette Økokylling - En produktion i rivende udvikling v. Jette Søholm Petersen, SEGES Forbruget af fjerkrækød stiger i hele verden uanset indkomst fredag den 8. december 17 2... 120 100 80 60 40 Oksekød
Læs mereBekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE
Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr 1 I medfør af 4, stk.
Læs mereANBEFALINGER TIL ØGET DYREVELFÆRD VED PRODUKTION AF ØKOLOGISKE GRISE
ANBEFALINGER TIL ØGET DYREVELFÆRD VED PRODUKTION AF ØKOLOGISKE GRISE KAPITEL I 1. FORMÅL Disse frivillige anbefalinger supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion i forhold til økologiske grise.
Læs mereUdkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.
Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1 I bekendtgørelse nr. 1356 af 27. november 2015 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder
Læs mereVelkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013
Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt
Læs mereVelfærd for danske køer og kalve
Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes
Læs mereVelkommen til workshoppen: Øget afsætning af økologiske kyllinger hvad skal der til? 13. Maj 2015 Gothenborg MultiChick projektet
Velkommen til workshoppen: Øget afsætning af økologiske kyllinger hvad skal der til? 13. Maj 2015 Gothenborg MultiChick projektet Baggrund: Multichick Diversitet og troværdighed i økologisk slagtefjerkræ-produktion
Læs mereUdbredelse og bekæmpelse af fugleinfluenza. Veterinærdirektør Preben Willeberg. Møde i Fødevareudvalget den 1. marts 2006
Udbredelse og bekæmpelse af fugleinfluenza Veterinærdirektør Preben Willeberg Møde i Fødevareudvalget den 1. marts 2006 Fugleinfluenza i EU før 2005 Italien: 1999, 2000 og 2004 kalkuner LPAI (vaccineres
Læs mereVidens seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen
Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og
Læs mereOversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler
74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 37 34 31 28-7 -18,1 Konsumæg, berigede bure 44 40 37 34-7 -15,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 54 53 46 45-8 -15,0 Konsumæg, skrabeæg
Læs mereOm fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011
72 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 45 41-3 -6,5 Konsumæg, berigede bure 55 50 52 47-3 -5,7 Konsumæg, skrabeæg - brun 66 65 62 61-4 -6,0 Konsumæg, skrabeæg
Læs mereOm fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011
74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 43 40 46 42 3 6,1 Konsumæg, berigede bure 50 46 53 48 3 5,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 62 61 65 64 3 4,5 Konsumæg, skrabeæg -
Læs mereAftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.
FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor
Læs mereBeskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi
Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Proces og inddragelse af interessenter Der blev i foråret afholdt 4 workshops med inspiration til virkemidler Sprøjtemidler og sundhed (arbejdstagere
Læs mereCoops politik for Dyrevelfærd Coop Danmark November 2016
Coops politik for Dyrevelfærd Coop Danmark November 2016 Dokumentkontrol Godkendt dato: 07-12-2016 Godkendt af: CSR-Board Dokument ejer: Signe D. Frese/ CSR udvikling Filnavn: Dyrevelfærdspolitik 1 Baggrund
Læs mere