Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger
|
|
- Kjeld Valdemar Dideriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7 Slagtekyllinger Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er defineret to staldtyper, hvor den eneste forskel er staldarealet (Samme belægningsgrad, 40 kg/m 2 ). Ammoniakudledningen fra de to staldtyper er beregnet med en produktionsperiode på 35 dage og med 8,5 hold kyllinger pr. år. Staldtype 1 med et nettoareal på m 2 og med en produktion på kyllinger pr. år har en ammoniakemission på kg NH 3 /år. Staldtype 2 med et nettoareal på m 2 og med en produktion på kyllinger pr. år har en ammoniakemission på kg NH 3 /år. Lugtemissionen ligger på 400 OU E /s pr kg kylling, hvilket er det estimat, som anvendes i programmet Husdyrgodkendelse.dk. Emission af miljøfremmede stoffer Ingen undersøgelser. Energi og ressourceforbrug Arbejdsmiljø Smitterisiko Dyrevelfærd Den største ressource er elforbrug til ventilation, dernæst anvendes en del varme til opvarmning i den første uge. Der er perioder med varme og støvede forhold, der er dog ikke behov for konstant ophold i staldrum, der kan benyttes åndedræts- og høreværn. Der er tale om en produktion med meget høj biosecurity 1, staldanlægget lukkes ved indsætning af nye dyr og åbnes først igen når dyrene er leveret til slagteri. Systemet har med den rette management høj dyrevelfærd, da dyrene går på dybstrøelse og har mulighed for at udføre naturlig skrabeadfærd. Affald og spildevand Ingen betydning. Miljøfremmede stoffer Der anvendes sæbe og andre rengøringsmidler i forrummet og ved indgang til staldanlægget. Efter hver vask desinficeres stald, forrum og fodersiloer. Oplagring af gødning Dybstrøelsen lagres i en markstak. Driftssikkerhed Etableringsomkostning Staldanlægget sikres mod ventilationssvigt. Strømsvigt er staldsystemets største trussel. Der er ingen risiko for udstrømmende gødning, da der er tale om dybstrøelse m 2 netto er beregnet til: , m 2 netto er beregnet til: ,- Dette system er referencestaldsystemet. Fastgulv med dybstrøelse er eneste staldsystem til slagtekyllingeproduktion i Danmark. Strøelsestype kan Referencestaldsystem variere (træspåner, halm, spagnum). Denne teknologiudredning er udarbejdet af AgroTech A/S for Miljøstyrelsen. 1 Biosecurity dækker over sikkerheden for at der ikke kommer fremmed smitte ind i anlægget. Des flere barrierer som skal passeres før der er direkte adgang til dyrene, jo højere biosecurity. Biosecurity er at holde flokken isoleret fra smitte. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk
2 Definitioner/forklaringer: Stald: bygning med vægge og tag som yder nødvendig beskyttelse for dyrene Forrum: rum hvorigennem der opnås adgang til staldrum. Service rum: rum som indeholder de nødvendige tekniske installationer til stalden Anlæg: stald og tilhørende inventar med evt. udearealer Gulvareal: staldens indvendige mål. Indvendige areal hvor inventar mm er placeret. Faktaboks Slagtekyllinger Belægning i stald maksimal belægning: 40 kg/m 2 i hver rotation Skrabeareal: hele det tilgængelige areal er med strøelse Gødningstype: 100 % dybstrøelse Beskrivelse af driftssystemet for slagtekyllinger Formålet med denne produktion er at levere slagteklare kyllinger til forarbejdning og konsum. Indretning af en slagtekyllingestald Slagtekyllingestalden består af et fast gulv. Inventaret består af foder- og vandstrenge, som er placeret på langs ned gennem stalden (Se figur 1 og 2). Ventilationssystemet er typisk undertryks- eller ligetrykventilation. Figur 1. Skitse af en slagtekyllingestald bestående af forrum og staldrum. I staldrummet er foder- og vandsystem illustreret. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 2
3 Figur 2. En slagtekyllingestald, hvor foder- og vandstrengenes placering kan ses (Foto: Videncentret for Landbrug, Fjerkræ). Vandsystemet kan enten være drikkenipler med eller uden spildbakke. Der er ligeledes to fodersystemer at vælge imellem: foderskåle og rendefodring (figur 3). Både foder- og vandstrengene hæves i takt med kyllingernes vækst gennem produktionsperioden. Figur 3. Billedet til venstre viser en foderstreng med foderskåle og billedet til højre viser fodersystemet rendefodring (Foto: Videncentret for Landbrug, Fjerkræ). Belægningsgraden for slagtekyllinger ligger på 40 kg kyllinger pr. m 2 netto (Lov om ændring af lov om hold slagtekyllinger, Lov nr. 714 af 25. juni 2010). I tabel 1 er to forskellige slagtekyl- Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 3
4 lingestalde angivet, de anvendes som referencer til teknologibladene beskrevet for miljøteknologier til slagtekyllingestalde: Tabel 1. Arealet for to staldtyper er angivet. Bruttoareal, m 2 Nettoareal, m 2 Antal dyr, stk. Slagtekyllingestald Slagtekyllingestald Beregning af etablerings- og driftsomkostninger er foretaget for to staldstørrelse på hhv og m 2 hvilket er størrelser der er optimale i forhold til inventar- og byggepriser. Produktionsperiode og den daglige drift Slagtekyllingeproduktionen foregår efter princippet alt ind alt ud. Længden af en produktionsperiode er ca dage fra indsættelse af de daggamle kyllinger til de leveres på slagteriet. Herefter følger en tomgangsperiode, som er ca. 8 dage. I tomgangsperioden er der ingen dyr på ejendommen. Der kan i gennemføres 8-8,5 hold slagtekyllinger pr. år i et hus. Efter hvert hold rengøres stalden grundigt med vand og desinficeres. Rengøringen starter med, at al strøelse fjernes fra stalden og køres til oplagring i for eksempel en afdækket markstak. Herefter vaskes stald og inventar. Specielt rengøres ventilationen udvendig og indvendig, ligesom udendørs fodersiloer tømmes. Stald, forrum og arealer ved udgange desinficeres. Efter tomgangsperioden, hvor stalden står tom og rengjort, gøres der klar til nye dyr. Klargøringen består blandt andet af: opvarmning og udtørring af stalde, inventaret samles og afprøves, der tilføres en ny strøelse i en passende mængde på gulvet. Der anvendes halm, spåner eller spagnum som strøelsesmateriale. Minimum 2 dage før de nye dyr skal indsættes i stalden øges opvarmningen til ca. 33 C. Det sikrer de daggamle kyllinger en blid overgang, når de bliver leveret direkte fra rugeriet. I den første del af produktionsperioden er varme vigtig. Det er desuden vigtigt med en vis fugtighed i stalden, for ellers får kyllingerne problemer med vandoptagelsen. I de første tre uger af produktionsperioden er det hensigtsmæssigt, at den relative fugtighed ligger mellem 60 til 70 %, mens den relative fugtighed i de resterende uger af produktionsperioden bør ligge mellem 40 til 60 %. I sidste del af perioden er det vigtigt der ikke er fugtigt i stalden. Dette er primært for at sikre en god strøelse. Definitionen af en god strøelse er, at den er tør og løs gennem hele produktionsperioden. Dette kan opnås ved at styre ventilationen efter både temperatur og den relative fugtighed i stalden. Foder og rent vand er vigtig, for at opnå en optimal produktivitet. I løbet af 2-3 uger sænkes temperaturen til C. Der anvendes lysprogrammer og foderfaser for at opnå den ønskede udvikling på den ønskede tid. Vand- og fodersystemer tilpasses hele tiden til dyrenes udvikling og størrelse. Den daglige pasning består i at tilse dyrene og at sørge for at foder, vand og klima er optimalt i forhold til dyrenes udvikling. Der indsamles døde dyr og der foretages inspektion mindst to gange daglig. Drikkesystemet efterses regelmæssig, så der altid er frisk drikkevand. Når kyllingerne er slagteklare indfanges og flyttes de ved hjælp af fangemaskiner og transportkasser til slagteriet. Indfangningen foregår normalt med maskiner, som fylder kyllingerne i kasser. Kasserne stables på lastbilen. Lastbilen er indrettet til transport af slagtekyllingerne, dvs. klimaet kan reguleres under kørslen, ligesom på og aflæsning foregår uden fare for dyrene. Når stalden er tømt skal den rengøres på ny og gøres klar til næste hold kyllinger. Tømning foregår indenfor nogle timer. Rengøring og vask af stalden foregår typisk i løbet af 1 2 dage. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 4
5 Gødningshåndtering Gødningshåndteringen består i fjernelse af hele gødningsmængden fra stalden efter hvert hold. Lagringen foregår som markstak eller ved direkte udkørsel af gødningen på marken. Der er tale om 100 % dybstrøelse. Der anvendes halm, spåner eller spagnum som strøelsesmateriale. Ammoniak Forsøg viser, at der først sker en ammoniakfordampning fra ca. dag 15 i produktionsperioden af slagtekyllinger (Hansen, 2008 ). I figur 4 er ammoniakemissionen afbilledet for et hold slagtekyllinger i perioden september/oktober. Figur 4. Ammoniakemissionen for et hold slagtekyllinger registreret i perioden september/oktober (Hansen, 2008). Der vil derfor være en periode på ca. tre uger (en tomgangsperiode på en uge samt de første to uger af produktionsperioden), hvor ammoniakkoncentrationen i afgangsluften er meget begrænset. Der er foretaget en beregning for, hvor stor ammoniakudledningen er for de to staldtyper. I beregningen er der taget udgangspunkt i en produktionsperiode på 35 dage og hvor der gennemføres 8,5 hold pr. år. Beregningen er baseret på normtal 05/06 for slagtekyllinger og resultatet kan ses i tabel 2. Tabel 2. Udledning af ammoniak fra de to staldtyper. Stald type Bruttoareal, m 2 Nettoareal, m 2 Stk. kyll./år Staldtab/ produceret dyr, kg NH 3 Producerede dyr/de NH 3 - fordampning, kg/år Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 5
6 Lugt Lugt opgøres som maksimum total masse dyr/stald, hvilket ofte er svarende til 40 kg kyllinger pr. m 2 ganget med staldens areal. Lugtemissionen ligger på 400 OU E /s pr kg kylling, hvilket er det estimat, som anvendes i programmet Husdyrgodkendelse.dk. Der findes undersøgelser som viser højere lugtemissioner (Gómez, 2008), men disse målinger stammer fra tre staldanlæg med en produktion, som ikke er repræsentativ for den danske slagtekyllingeproduktion. Der er store variationer i forsøget, hvor der udelukkende er målt på de to sidste uger af produktionsperioden. Resultaterne i dette forsøg ses der, derfor bort fra. Emission af miljøfremmede stoffer Ingen dokumenterede undersøgelser. Arbejdsmiljø Der er perioder med varme og støvede forhold. Der er dog ikke behov for konstant ophold i staldrummet. Der kan benyttes åndedræts- og høreværn. Dyrevelfærd Dyrene passes og opstaldes efter kravene i: Lov om hold slagtekyllinger, Lov nr. 336 af 16. maj 2001; Lov om ændringer af lov om hold slagtekyllinger, Lov nr. 714 af 25. juni 2010; Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion, Bekendtgørelse nr. 757 af 23. juni Energi og ressourceforbrug Der er i normtal for 2005/2006 angivet følgende foder- og vandforbrug for produktion af en 35 dages kylling (Plantedirektoratet, 2006): Foderforbruget ifølge normtal 2005/06, 2,98 kg/produceret kylling Vandforbruget ifølge normtal 2005/06, 5,4 L/produceret kylling Strøelse: 1 kg/m 2 staldareal for hver indsætning. Udbredelse af teknikken Denne staldtype er den eneste, som anvendes til slagtekylling produktion i Danmark. I udlandet findes systemer, hvor dyrene holdes i etager, disse er uden strøelse og har derfor ikke så stor dyrevelfærd som den danske model med gulvdrift. Udenlandsk produktion i systemer med gulvdrift gennemføres ofte uden udmugning mellem hold, hvorfor ammoniakniveauet vil være højere, og derfor kan resultater sjældent overføres direkte til danske forhold. Kravet til strøelsen og kontrol af trædepuder sikrer, at der forbliver fokus på dyrevelfærd gennem korrekt og optimal drift af produktionen. Helhedsvurdering af staldsystemet Staldene tilbyder gode forhold for dyrene. I starten opvarmes staldanlægget til en høj temperatur for at imødekomme kyllingens krav. I løbet af vækstperioden ændres klima og temperatur i forhold til dyrenes velbefindende. Der kan foretages udtynding i slutningen af produktionen, det er et tiltag som kan bruges for at optimere slagteriernes behov for råvarer. Hvis udtynding anvendes er der to tre dage mellem leverancerne. Det normale er alt ind alt ud, hvor alle dyr indsættes samtidig og leveres til slagt samme dag. Dyrenes krav til fodring og vandoptag optimeres hele tiden og med adgang til strøelse på gulvet er der også beskæftigelse til dyrene. Systemet vurderes at opfylde dyrenes behov, da dyrene holdes på dybstrøelse som tillader naturlig skrabeadfærd. Indretning, foder og vandsystemer sikre den optimale produktion, dødeligheden og sundheden er vigtige parametre, og det er vigtigt at kunne levere en ensartet kylling af høj kvalitet til slagt. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 6
7 Etableringsomkostninger Etableringsomkostningerne for de to staldtyper er beregnet til følgende: m 2 med en pris på kr., hvilket svarer til 2.708,- pr. m 2 netto m 2 med en pris på kr., hvilket svarer til 2.351,- pr. m 2 netto. Litteratur Bekendtgørelse nr. 757 af 23. juni 2010: Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion. Gómez, A. (2008): Ammoniak- og lugtemission fra slagtekyllingestalde. AgroTech A/S. Udredningsrapport udarbejdet for Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ. Hansen, M. J. (2008): Kemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald undersøgelse og demonstration af TLV-Ammon. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Lov nr. 336 af 16. maj 2001: Lov om hold slagtekyllinger Lov nr. 714 af 25. juni 2010: Lov om ændringer af lov om hold slagtekyllinger. Plantedirektoratet (2010): Vejledning om gødskning og harmoniregler. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 7
Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Rugeægsproduktion til slagtekyllinger
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Resumé Rugeægsproduktion til slagtekyllinger Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 rugeægshøner (årshøner) har en
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Ægproduktion, økologiske høner Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 frilandshøne (årshøne) har en ammoniakemission
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 6. Ægproduktion, beriget bur
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 6 Ægproduktion, beriget bur Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 burægshøne (årshøne) har en ammoniakemission
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er ikke dokumenteret nogen effekt
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereAMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport
AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udredningsrapport AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udarbejdet af Amparo Gómez, AgroTech, for Dansk Landbrugsrådgivnig, Landscentret,
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg
Erhverv, maj 2011 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg - æg fra fritgående høner Indhold Indledning... 2 Teknologiblade...
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte
Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke dokumenteret ammoniakreducerende effekt ved tilsætningen
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads
Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Køling af indblæsningsluft via kølepads Resumé Ammoniakfordampning Der er ingen dokumenteret effekt på ammoniakfordampning. Lugt fra stald Der
Læs mereGødningsfordeling og normtal
Gødningsfordeling og normtal I etageanlæg 2011 Af: Niels Provstgård Projektet er støttet af Fjrekræafgiftsfonden vfl.dk Gødningsfordeling og normtal i etageanlæg SIDE Indhold Formål... 3 Sammendrag...
Læs mereKemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald
Kemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald undersøgelse og demonstration af TLV-Ammon ************************************************************* Udarbejdet af Michael Jørgen Hansen, AgroTech, for
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gødningstørring i berigede bursystemer
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 7 Gødningstørring i berigede bursystemer Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Der er ikke foretaget undersøgelser af den ammoniakbegrænsende
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Gulvvarme-køling (Combideck)
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Gulvvarme-køling (Combideck) Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Emission af miljøfremmede stoffer Energi og ressourceforbrug Det er
Læs mereBoksforsøg nr Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden.
Boksforsøg nr. 110 Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Juni 2010 Udarbejdet af Malene Jørgensen og Karen Margrethe Balle Sammendrag
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Resumé Ammoniakfordampning Forsøg viser lavere fordampning fra svin i stier indrettet med metal og
Læs mereByggeblad til økologiske slagtekyllinger.
Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Indretning og flytning af mobile huse til slagtekyllinger S:\0000\5435\Bygg\070122_CAF Byggeblad.doc Formål Beskrivelse af produktionen Økologisk vs. konventionel
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)
Læs mereBoksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger af afstamningen Ross 708
Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger af afstamningen Ross 708 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger
Læs mereBoksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011
Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne
Læs mereBENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Læs mereFjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde
Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde
Læs mereAfbrænding af gødning
Teknologiudredning Version 1 Afbrænding af gødning Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Resumé Ammoniakfordampning Effekten er ikke dokumenteret. Afbrænding straks efter udmugning vil reducere ammoniaktabet fra
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer
6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...
Læs mereBilag 1: Lokalisering af husdyrbruget
Skødebjergvej8 Co pyrightbilun dko m m un e SDFE GST COWI Ko rtdataer kun vejleden de. Tekn iko gmiljø 0 255 510 Meter Em n e: ± Skødebjergvej8,6623V o rbasse - MÅ LFORHOLD: TEGNING NR.: 1:15.000. DATO:
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser viser lavere emission af ammoniak fra svin på
Læs mereOpsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer
Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer 2012 vfl.dk Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler,
Læs mereAnlæggets beliggenhed
Ansøgning om tillæg til eks. 11 godkendelse. Ansøger: AXEL MÅNSSON ØKO-ÆGGET ApS Grarupvej 15 7330 Brande Anlægget: Adresse: Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm Ejendomsnummer: 7560000864 Matrikelnummer:
Læs mereTilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 27-02- 2015 - Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens
Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev Tlf 74 34 34 34 Fax 74 34 23 34 landbrugssager@haderslev.dk www.haderslev.dk Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom
Læs mereBoksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten
Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten V. Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES Sammendrag I efteråret 2014 blev der
Læs mereBoksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1
Boksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1 Udgivet: August 2011 Rapporten er udarbejdet af: Malene Jørgensen Videncentret for
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Kan forventes reduceret, men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt
Læs mere8 Nøgletal for produktionsplanlægning
8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der
Læs mereBoksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2
Boksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2 2011 vfl.dk Boksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2 Udgivet: September 2011 Rapporten er udarbejdet af: Malene Jørgensen Videncentret for
Læs mereDirekte udbringning af dybstrøelse fra fjerkræbesætninger
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Fjerkræ (slagtekyllinger) Dato: 20.08.2011 Teknologitype: Udbringning - Direkte udbringning af dybstrøelse Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Direkte udbringning
Læs mereMandag d. 1. februar 2016 Jette Søholm Petersen, SEGES, MODELLER FOR ALTERNATIV / ØKOLOGISK KYLLINGEPRODUKTION
Mandag d. 1. februar 2016 Jette Søholm Petersen, SEGES, MODELLER FOR ALTERNATIV / ØKOLOGISK KYLLINGEPRODUKTION 2. februar 1... 2016 INDHOLD Muligheder for slagtning og afsætning af økokyllinger Produktionsomfang
Læs mereESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
Læs mere8. Nøgletal for produktionsplanlægning
8. Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der
Læs mereUNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE
UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE Af: Niels Provstgård, Landscentret, Fjerkræ og Amparo Gomez Cortina, AgroTech A/S December 2009 Sammendrag
Læs mereBoksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater
Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater 2012 vfl.dk Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på
Læs mereGødningstørring i stalde med gødningskumme gulvdrift - skrabeægsproduktion
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Skrabehøns Dato: 17.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Gødningstørring i stalde Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 6 Gødningstørring i stalde med gødningskumme
Læs mereForsøg med Easy-Strø
Forsøg med Easy-Strø Afprøvning af Easy-Strø, træspåner og halm som strøelsesmateriale til slagtekyllinger Easy Strø Træspåner Halm November 2009 v/ Karen Margrethe Balle Sammendrag Formålet med dette
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ
Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Kemisk luftrensning... 2 2.1 Anlægsinvesteringer... 3 2.2 Driftsomkostninger... 3 2.2.1
Læs mereSlutrapport for kampagnen Indfangning af slagtekyllinger
J. nr.: 2015-13-60-00117 08.02.2017 Slutrapport for kampagnen Indfangning af slagtekyllinger INDLEDNING Indfangning af slagtekyllinger I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt, hvoraf
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale
Læs mereBAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj
BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj Management Bedriften drives ud fra et højt fagligt niveau. Ejer deltager således i ERFA-gruppe med andre svineproducenter.
Læs mereOptimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid
Tema 12: Driv kvægbrug i en miljøtid Dansk Kvægs Kongres 2009 Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid Kvægpolitisk chef, Arne Munk Disposition Miljøgodkendelse af husdyrbrug Kvægbrugerens
Læs mereKHL Miljø - Kolding Herreds Landbrugsforening
KHL Miljø - Kolding Herreds Landbrugsforening Oplysningsskema til miljøansøgning for ejendommen: Søkærvej 33, 8722 Hedensted Indholdsfortegnelse: Ikke teknisk resume... 3 Kort beskrivelse og baggrund for
Læs mereAnsøgning om tillæg til miljøgodkendelse på ejendommen Ladegård Mark 53, 5560 Aarup.
KHL/LEA/2016-11-09 Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på ejendommen Ladegård Mark 53, 5560 Aarup. Der ansøges om tillæg ift. gældende miljøgodkendelse fra den 23. august 2010, samt tillæg fra den
Læs mereLavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning
Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning
Læs mereFjerkræ nr FarmTest. Måling af lys i slagtekyllingestalde
Fjerkræ nr. 5 2006 FarmTest Måling af lys i slagtekyllingestalde Måling af lys i slagtekyllingestalde Af Lars Harritsø og Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling
Læs mereHjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ
Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ I forbindelse med udarbejdelsen af en handlingsplan for, hvordan fjerpilning i besætninger med æglæggende høns eventuelt kan undgås, kan nedenstående
Læs mereProduktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion
DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske
Læs mereSådan reduceres staldemissionen billigst
Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier
Læs mereBilag 1. Lokalisering af husdyrbruget, samt aftale- og udbringningsarealerne.
Bilag 1. Lokalisering af husdyrbruget, samt aftale- og udbringningsarealerne. Bilag 2. Situationsplan med husdyrbrugets indretning Bilag 3. Tjekskema for på: Gilbjergvej 51 Tjekskema vedr. ansøgning efter
Læs mereKlimavenligt kød? Livscyklusanalyse og optimering af klimavenlig fjerkræproduktion. Jette Søholm Petersen og Tina Clausen, VFL Fjerkræ
Klimavenligt kød? Livscyklusanalyse og optimering af klimavenlig fjerkræproduktion Jette Søholm Petersen og Tina Clausen, VFL Fjerkræ Indhold Klimabelastningen fra drivhusgasser Projektet Opsummering af
Læs mereReducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde
Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser
Læs mereØkonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer
Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregning af de økonomiske forhold ved anvendelse af de beskrevne teknologier er
Læs mereFODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ
Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ ØKOLOGISK SLAGTEFJERKRÆ Kyllinger Ænder Pekingænder / Berberiænder Andre ænder Gæs Kalkuner Perlehøns
Læs mereLugtreducerende tiltag
Lugtreducerende tiltag Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Teknisk reduktion af staldlugtemission Hvis det kan dokumenteres, at en teknisk løsning kan reducere staldlugtemissionen, kan der foretages
Læs mereRevurdering af miljøgodkendelsen på Frederiksens Allé 4B, 5853 Ørbæk, CVR-nr.:
Revurdering af miljøgodkendelsen på Frederiksens Allé 4B, 5853 Ørbæk, CVR-nr.: 85224417 juni 2013 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3... 5 IKKE-TEKNISK RESUMÉ... 5 VILKÅR FOR GODKENDELSEN... 6 OFFENTLIGGØRELSE...
Læs mereGrøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember
Læs mereBoksforsøg nr. 98. Sammenligning af drikkenipler
Boksforsøg nr. 98 Sammenligning af drikkenipler Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Corti Stempel (stanset model), Impex 80 samt Lubing 4077. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober
Læs mereIndfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,
Læs mereGodkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES
Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES I den nye regulering beregnes emissioner på basis af staldtype og produktionsareal,
Læs mereUdkast til certificeringsprogram. for produktion af fjerkræ med mindre Campylobacter
Udkast til certificeringsprogram for produktion af fjerkræ med mindre Campylobacter Forord Dette program giver fjerkrævirksomheder og uafhængige auditeringsorganer en komplet liste over foranstaltninger,
Læs mereBoksforsøg nr. 105 og 106
Boksforsøg nr. 105 og 106 Sammenligning af drikkenipler og vandprogrammer - Hvad kan IB gøre ved et forsøg (BF 105) - Afprøvning af Corti Stempel (model 110 drejet) under to vandprogrammer og Impex (10025-2)
Læs mereUDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD
UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereBilag 1. Lokalisering af husdyrbruget
Bilag 1. Lokalisering af husdyrbruget Bilag 2. Situationsplan med husdyrbrugets indretning Bilag 2a. Indretningsplan for ny malkestald Bilag 3. Tjekskema for på: Kirkevej 51, 7250 Hejnsvig Tjekskema vedr.
Læs mereFaste drænede gulve med skraber og ajleafløb
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Malkekvæg Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Staldindretning Faste, drænede gulve Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Faste drænede gulve med skraber og ajleafløb
Læs mereUISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE
UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 422 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN UDGIVET: 18. MARTS 1999 Fagområde: Stalde smågrise, To-klimastier
Læs mereBoksforsøg nr. 75. Sammenhæng mellem vandtryk og trædepudekvalitet
Boksforsøg nr. 75 Sammenhæng mellem vandtryk og trædepudekvalitet November 23 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Det var formålet
Læs mereVores varmeveksler er mere end bare varm luft
Vi har fokus på klima og energi Vores varmeveksler er mere end bare varm luft rokkedahl-energi.dk Om Rokkedahl Energi 50% Vi går op i besparelser. Derfor kan du altid forvente op til 50% i energibesparelse
Læs mereOm fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010
73 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 54 49 5 10,7 Konsumæg, berigede bure 55 50 60 55 5 9,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 67 65 72 71 6 8,7 Konsumæg, skrabeæg
Læs mereStatus på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus
Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat
Læs mereNY MILJØLOV. Chefkonsulent Bent Ib Hansen. 22. september 2017 Munkebjerg, Vejle
NY MILJØLOV Chefkonsulent Bent Ib Hansen 22. september 2017 Munkebjerg, Vejle Ny husdyrregulering august 2017 Ændringslov ikke en ny lov Uændret beskyttelsesniveau Fleksibilitet (bedre kunne indrette sig)
Læs mereFOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER
FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til
Læs mereRevurdering af miljøgodkendelsen til husdyrproduktion på ejendommen Hesselbjergvej
Assens Kommune Rådhus Allé 5 5610 Assens Sendt til mail: Ove Johansen, jojoh@assens.dk Odense, den 8. februar 2017 Revurdering af miljøgodkendelsen til husdyrproduktion på ejendommen Hesselbjergvej 18,
Læs mereBilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12
Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret
Læs mereRevurdering af miljøgodkendelsen for Øster Grønninge Kyllingefarm Aps Øster Grønningevej 12, 7870 Roslev
Revurdering af miljøgodkendelsen for Øster Grønninge Kyllingefarm Aps Øster Grønningevej 12, 7870 Roslev efter 39 og 41 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 1486 af 4. december 2009 Meddelt
Læs mereSmittebeskyttelseplan for STOREGÅRD
Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD En svinebesætning med integreret produktion i.e. 1.500 søer + årlig produktion af ca. 30.000 slagtesvin. (1.600 DE) Gårdejer Mads Skjern Korsbæk Væsentlige områder af
Læs mereHandlingsplan om udvikling af slagtekyllingeproduktion med henblik på at opnå bedre dyrevelfærd
Handlingsplan om udvikling af slagtekyllingeproduktion med henblik på at opnå bedre dyrevelfærd 1. Målsætning Dyrenes Beskyttelse og Fjerkræraadet har netop gennemført Velfærdsmoniteringsprojektet. Konklusionen
Læs mereBilag 1: Lokalisering af husdyrbruget
Bilag 1: Lokalisering af husdyrbruget Bilag 2: Situationsplan med husdyrbrugets indretning Bilag 3: Kvægbrug - Checkskema for på: Fittingvej 19, 6623 Vorbasse Checkskema vedr. ansøgning om godkendelse
Læs mereAmmoniakfordampning fra husdyrstalde
Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund
Læs mereRevurdering. af miljøgodkendelse af slagtekyllingebrug på. I/S Jensen Knabervej 20 9620 Aalestrup v. Per Jensen
Revurdering af miljøgodkendelse af slagtekyllingebrug på I/S Jensen Knabervej 20 9620 Aalestrup v. Per Jensen Revurderingsdato 7. maj 2014 Revurdering af miljøgodkendelse af slagtekyllingebrug Knabervej
Læs mereOversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler
73 Oversigt over dækningsbidrag Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 52 48 53 48 1 1,6 Konsumæg, berigede bure 59 54 60 54 1 1,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 71 69 71 70
Læs mereDato Type Kommentar. 24-11-2011 Indskærpelser Indskærpelse vedr. dyrehold fastholdes.
Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev Tlf 74 34 34 34 Fax 74 34 23 34 landbrugssager@haderslev.dk www.haderslev.dk Tilsynsrapport til offentliggørelse efter
Læs mereBoksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (2)
Boksforsøg nr. 100 Sammenligning af drikkenipler (2) Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Corti Stempel (dobbelt-stanset model), Impex 10025-2 og Impex 10012. Udført for Dansk Slagtefjerkræ
Læs mereSTATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER
STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER Teamleder Anders Leegaard Riis, VSP Innovation, Miljøteknologi 6. maj 2015 MILJØSTYRELSENS TEKNOLOGILISTE Oversigt over teknologier og -teknikker til husdyrbrug www.mst.dk Dokumenteret
Læs mereRevurdering af miljøgodkendelsen til husdyrproduktion på ejendommen Voldtoftevej 71, 5620 Glamsbjerg
Assens Kommune Rådhus Allé 5 5610 Assens Sendt til mail: Ove Johansen, jojoh@assens.dk Odense, den 8. februar 2017 Revurdering af miljøgodkendelsen til husdyrproduktion på ejendommen Voldtoftevej 71, 5620
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Tilsætning af ph-reducerende stoffer til fjerkrægødningsmåtten
Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 6 Tilsætning af ph-reducerende stoffer til fjerkrægødningsmåtten Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser har vist, at tilsætning af
Læs mereKHL Miljø - Kolding Herreds Landbrugsforening
KHL Miljø - Kolding Herreds Landbrugsforening Oplysningsskema til miljøansøgning for ejendommen: Indholdsfortegnelse: Søkærvej 33, 8722 Hedensted 1 Grundoplysninger... 4 1.1 Ansøger og ejerforhold... 4
Læs mereBilag 1. Lokalisering af husdyrbruget
Bilag 1. Lokalisering af husdyrbruget Bilag 2. Situationsplan med husdyrbrugets indretning Bilag 3. Kvægbrug - Tjekskema for på: Ravlundvej 20, 7200 Grindsted Tjekskema vedr. ansøgning om godkendelse af
Læs mereAsger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder
Asger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder Historien om Asger, Arthur og Pilegården Gårdejer Asger Winther Petersen, Pilegården, Møgeltønder. Opdrætter ca. 250.000 økokyllinger pr år gens. 2200
Læs mereSAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION
SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION Bjarne Bjerg, Københavns Universitet 16.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab
Læs mereSkrabere i gangarealer i stalde med malkekvæg
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Malkekvæg Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Staldindretning Skrabere i gangareal Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 14 Skrabere i gangarealer i stalde med malkekvæg
Læs mere