Forløbet inddrager elementer fra det sproglige og det mediemæssige stofområde.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forløbet inddrager elementer fra det sproglige og det mediemæssige stofområde."

Transkript

1 FORLAG Diskursanalyse DISKURSANALYSE AF AVISARTIKLER Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld Introduktion En af avisernes fremmeste opgaver er at informere læsere (og dermed borgere) om nyheder og om hvad der foregår i den løbende samfundsdebat. Principielt skal den enkelte journalist forholde sig neutralt og videreformidle informationer og andres synspunkter. Journalisterne er imidlertid (og naturligvis) nødt til at formidle i det sprog der foreligger, og det sprog er ikke neutralt. Man er nødt til at bruge ord og vendinger der allerede rummer konnotationer og betydninger. Desuden skriver man når man behandler forskellige emner, inden for forskellige diskurser. Fx formulerer man sig om sundhed inden for en allerede fastlagt sundhedsdiskurs. Endvidere foregår der (ikke mindst politisk) diskursive kampe hvor man kæmper om hvilken sprogbrug der skal bruges om forskellige emner. Var skuddrabene i København i februar 2015 terror eller ej? Svaret på dette afgiver forskellige handlemuligheder for det danske samfund. Mål Diskursforløbet vil kort introducere til diskursteori og diskursbegrebet (bilag 1), det vil give forskellige analysebegreber, og det vil pege på hvilke begreber fra stilistikken, retorikken og argumentationsanalysen der kan suppleres med. Forløbet rummer desuden et forslag til en konkret gennemgang og opgave. Endvidere rummer forløbet en konkret diskursanalyse til inspiration (bilag 2). Forløbets overordnede mål er at bevidstgøre om hvilken betydning det har når forskellige diskurser anvendes inden for forskellige områder. Det vil sige at en ren sproglig bevidstgørelse er i fokus og en bevidstgørelse om at sproget aldrig (eller stort set aldrig) er neutralt. Forløbet inddrager elementer fra det sproglige og det mediemæssige stofområde. Følgende læreplansmål indbefattes af forløbet: demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster i alle medier analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen DANSKLÆRERFORENINGENS HUS A/S CVR RATHSACKSVEJ FREDERIKSBERG C DANSKLF.DK TLF.:

2 Side 2 af 18 sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik argumentationsanalyse retorisk analyse kommunikationsanalyse. Forslag til opbygning af forløbet 1. Intro til diskurser og diskursteori Man kan starte med at introducere til diskurser og diskursteori. Man kan evt. informere om Foucault og nogle af hans konkrete diskursanalyser (om fx galskab, fængselsvæsen, seksualitet). Bilag 1 rummer en kort introduktion til diskurser og diskursanalyse. 2. Intro til diskursanalysebegreber Der introduceres til en håndfuld centrale begreber der skal bruges i de konkrete analyser. (Se side 3-7) 3. Konkrete diskursanalyser Der fremlægges og gennemgås konkrete eksemplariske analyser. Man kan her gennemgå analysen om sundhedsdiskurs i bilag 2. Et forslag er at man kan tage udgangspunkt i den artikel der analyseres (kan findes på Infomedia) og derefter gennemgå analysen med henblik på at vise anvendelsen af begreber til diskursanalyse. (se side 14-17) 4. Kampen om diskurser På en række områder ikke mindst inden for politik og reklamer foregår der en diskursiv kamp. Det er ofte en kamp der får direkte betydning fx inden for den politiske debat og i lovgivningen. Det kan være en ide at finde eksempler på ordvalg fra den diskursive kamp. Eksempler kan være: Ældrebyrde, Tryghedsgaranti, cafépenge m.v. Eksempler vil kunne findes i interview med politikere, i læserbreve og debatindlæg m.m. Man vil også kunne finde eksempler i reklamer. 5. Diskursanalyse på klassen Det konkrete opgaveforslag (side 8-10) tager udgangspunkt i flygtningedebatten. Vi regner med at det er et emne der i efteråret (og sikkert også længere ud i fremtiden) afgiver artikler i forskellige aviser således at det ikke vil være vanskeligt at finde materiale. 6. Fremlæggelser Diskursanalyserne vil kunne fremlægges på klassen i forskellig form. Vi vil foreslå at fremlæggelserne rummer citater fra de tekster der analyseres således at analyserne bliver konkrete og tekstnære.

3 Side 3 af 18 Diskursanalyse til læreren Arbejdet med diskurser og diskursanalyse kan godt virke vanskeligt, idet man skal kunne se på dagligsproget og elementer i sproget ud fra historisk og samfundsfaglig viden. Det er derfor vigtigt med en grundig introduktion til diskursteori og diskursanalyse. Det er endvidere vigtigt med relativt få analysebegreber der gør en konkret analyse håndterlig. I det følgende vil vi give en sådan introduktion, og vi vil endvidere henvise til litteratur på området. Man kan evt. stimulere forforståelsen ved at informere om Michel Foucault og nogle af hans konkrete diskursanalyser (om fx galskab, fængselsvæsen, seksualitet). Man kan som optakt til læsning af den eksemplariske diskursanalyse af materiale om fedme vise klip fra modelverdenen eller andre kendte mainstreampersoner der er meget tynde. Og man kan lave en indledende repræsentativ diskursanalyse sammen med klassen, før man går i gang med aviserne. Man kan også lade sig inspirere af litteraturlisten. BEGREBER TIL DISKURSANALYSE Begreberne uddybes og konkretiseres i analysen side En diskursanalyse vil bygge på en række begreber fra diskursteorierne, som vil blive ridset op og defineret nedenfor. Desuden vil begreber fra stilistikken, retorikken, argumentationsanalysen og sproghandlingsteorien være relevante og nødvendige i en uddybende analyse. Disse begreber vil kort blive nævnt men i øvrigt forudsættes kendt. Diskurs: Udtrykket kommer fra fransk discours 'tale, samtale' af latin discursus. En diskurs er en bestemt måde at italesætte et emne på, og man kan sige at det er et bestemt tankesæt der omgiver emnet. Inden for en diskurs har man et bestemt perspektiv på et givet emne, og de ord og begreber man bruger ses i dette perspektiv. Man kan tale om en liberalistisk diskurs, en arbejderklassediskurs, en feministisk diskurs, en forretningsdiskurs osv. Nodalpunkt: Nøgleord i en tekst der vælges som udgangspunkt for en diskursanalyse, fx fedme, rygning, sundhed, flygtninge. Ækvivalenskæde: En kæde af ord og udtryk der i en tekst samlet set giver nodalpunktet en ensartet værdiladet betydning. I artiklen Vi er nødt til at anerkende, at alle kroppe er gode 1 kan man tage udgangspunkt i nodalpunktet fedme. I artiklen kan man se en ækvivalenskæde gennem ord og udtryk som kropshad, selvforskyldt, skamme sig, usund, en farlig kage, fede idiot, et tabu i Danmark, dum og doven. Nodalpunkt og ækvivalenskæde danner tilsammen en negativt ladet fedmediskurs. I samme tekst kan man se en antagonistisk (modsat) diskurs gennem ord og udtryk som et positivt syn på deres krop, kropspositive aktivister, dekonstruere mediebilledet af skønhedsideal. 1 Information, 25. juli 2015

4 Side 4 af 18 Diskursiv kamp med antagonismepar: I den samfundsmæssige kontekst (i den sociale praksis) foregår der en diskursiv kamp. Det vil sige en kamp om hvilke ord, begreber og betegnelser der bliver de dominerende og dermed del af den herskende diskurs. Et oplagt eksempel på dette er spørgsmålet om hvordan vi skal betegne personer der kommer til Danmark. Er det indvandrere, flygtninge, asylansøgere, fremmede, nydanskere, perkere eller? Der er ikke et neutralt ord, og dermed vil enhver betegnelse implicere nogle konnotationer der videre kan være grundlag for politisk handling. Den diskursive kamp kan bl.a. belyses ud fra en række antagonismepar: - Oppe nede: Et modsætningspar i et samfundshierarkisk perspektiv. Fx den liberalistiske diskurs over for arbejderklassens diskurs. - Ude inde: Et modsætningspar mellem at være ingroup eller outgroup i forhold til en majoritet. Fx sundhedsdiskursen som i nutiden er herskende i samfundet. - Før efter: Et tidsligt modsætningspar. Fx at hvid og bleg hud i den borgerlige periode blev forbundet med noget positivt (man var ikke en fattig markarbejder), mens det at være brun overvejende italesættes positivt i nutiden. - Andre mulige antagonismepar der udspringer af konteksten Hegemoni: Herskende diskurs Flydende betegner: Plusord i ækvivalenskæden der i sig selv er tomt, og som først får sin reelle betydning i den konkrete ækvivalenskæde. Ordet er et alment accepteret positivt ord der kan knyttes til mange diskurser, fordi de erfaringsmæssigt virker i sig selv. Derfor kan konkurrerende diskurser indeholde den samme flydende betegner deraf navnet. Ordet er samtidig tilpas abstrakt til at det let kan bruges i flere diskurser. Det kan være ord som frihed, ligestilling, demokrati, normal, anerkendt, retfærdig, lighed, sund, naturlig, vækst, forandring, hjælpsomhed, humanisme, tolerance. Fx kan udtrykket frihed være en flydende betegner i både en sundhedsdiskurs og dens antagonistiske fedmediskurs: I sundhedsdiskursen fordi sund levevis kan forbindes med frihed fra tyngde og sygdom, og i en fedmediskurs fordi idéen om frihed kan knyttes til at følge sin lyst til mad og oprør mod selvkontrol og samfundets normer. Alle vil nok sige at de går ind for frihed, og begrebet vil kunne findes i forskellige diskurser, fx også politiske. Det er først når man er konkret og forklarer hvad man mener med frihed at begrebet får reel betydning. 2 2 Se Hans-Jørgen Schanz 2012 for en interessant analyse af begrebet frihed.

5 Side 5 af 18 Faircloughs tredimensionelle model Norman Faircloughs diskursteori lægger særligt vægt på samspillet mellem diskurser og den samfundsmæssige kontekst. Han er inspireret af marxismen. Modellen er anvendelig som konkret analyseredskab når man skal analysere en given tekst og dens anvendelse af diskurs(er). Tekst: Den konkrete tekst vi analyserer. Vi kan her kigge på hvordan teksten er udformet, og vi kan inddrage elementer fra diskursanalyse, grammatisk analyse, stilistik, retorik og argumentationsanalyse til at påvise den diskursive praksis (se nedenfor) teksten er gennemstrømmet af. Diskursiv praksis: Vi ser på den tekst der er produceret. Her er det vigtigt at kigge på hvilken genre den pågældende artikel tilhører: er det en nyhedsartikel, et interview, en baggrundsartikel, en leder, en reklame, en rubrik eller andet? Det er vigtigt at fastslå genren idet den enkelte genre sætter nogle rammer for hvad skribenten kan skrive. Samtidig har læseren nogle genreforventninger som er medvirkende til at skabe den enkelte artikels betydning. Fx rummer en leder holdninger hvilket vil afspejle sig i en holdningspræget sprogbrug. En baggrundsartikel vil have et mere neutralt og beskrivende sprog der ikke vil rumme ord og formuleringer man vil møde i en sensationspræget nyhedsartikel. Endvidere undersøger vi de eksisterende diskurser teksten formidler/ italesætter. Vi undersøger altså hvordan teksten trækker på allerede eksisterende diskurser. Det vil her være vigtigt med et vist kendskab til eksisterende diskurser. Hvad rummer sundhedsdiskursen, hvad er en liberalistisk diskurs eller en arbejderklassediskurs osv.? Det er fx vigtigt for at forstå betydningen af at Lars Løkke i sin nytårstale 2011 brugte ordet solidaritet og dermed trak på en arbejderklassediskurs. Og vi ser på forholdet mellem den producerede tekst og den modtagelse den får og hvordan den fortolkes og forstås af modtagerne.

6 Side 6 af 18 Social praksis: En tekst er altid en del af en større kontekst. Denne kontekst er bl.a. det samfund og den tid (historie) teksten er en del af. Det vil sige at en given diskurs påvirkes af politiske kræfter og af samfundsmæssige kræfter i bred forstand. Diskursive praksisser kan være med til at konstruere den måde vi ser og oplever verden på (verdensbilleder). Og diskurserne kan skabe sociale relationer og magtrelationer. Diskurser kan være med til at påvirke verden og dermed være med til at skabe nye former for politik. Når man fx i dansk politik taler om ældrebyrde og ældrebombe, skaber man en negativ diskurs der signalerer at ældre mennesker er et problem, og det åbner videre for at man kan skære på ældreområdet. Socialkonstruktionisme: En række psykologiske teorier, hvor man gør op med synet på mennesket som en afgrænset enhed med en selvstændig indre verden. Man gør op med Jean Piagets strukturalistiske teori om kognitive skemaer som indre mentale strukturer og med Sigmund Freuds psykoanalytiske teori om personligheden som en indre fast kerne eller struktur. Socialkonstruktionismen beskæftiger sig med hvordan holdninger og identitet udvikles gennem samspil med andre. Ifølge Fairclough er der en stadig vekselvirkning mellem diskurser og den sociale verden. Holdninger, tanker og identiteter konstitueres socialt og er samtidig konstituerende for det sociale (jf. Faircloughs sociale praksis). I socialkonstruktionismen er holdninger og identitet ikke-stabile. Mennesket vil vedvarende modtage, bruge og medvirke til ændring af eksisterende diskurser i sit syn på verden og sig selv. Mennesket vil i høj grad gøre det i gruppesammenhænge. Og sociale grupper vil igen være farvede af de herskende diskurser i den pågældende historiske periode og kultur. BEGREBER FRA ANDRE SPROGLIGE OMRÅDER Retoriske virkemidler: Komposition, appelformerne etos, logos og patos m.m. Stilistiske virkemidler: TROPER/billedsprog, herunder metafor, sammenligning, besjæling, ironi. FIGURER, herunder gentagelser (fx anafor), antiteser (fx modsætning, paradoks), dramatiske figurer (fx retorisk spørgsmål) m.m. SEMANTISK SKEMA: En række ord (ofte metaforer) med fælles betydning der kan samles under et overbegreb. Overbegrebet og hele det semantiske skema kan indgå i en ækvivalenskæde.

7 Side 7 af 18 Konnotation: Vigtig arbejdsmetode til at afdække, udvide og uddybe betydningen i metaforer, semantisk skema og ord og udtryk i en ækvivalenskæde. Argumentationsanalyse: Påstand, belæg, hjemmel/underliggende belæg, rygdækning, gendrivelse, styrkemarkører, ordvalgsargument (fx newspeak)autoritetsargument (ekspertargument), generalisering, stråmand, postulat m.m. Sproghandlinger: Selvfremstillende, informerende, regulerende m.m. Intertekstualitet: Dele af en tekst (skreven tekst, film, reklame etc.) findes ordret eller med tydelig reference til teksten i en ny tekst. Intertekstualitet er synlig for den der kender begge tekster. Diskursanalyse i klassen FLYGTNINGESPØRGSMÅLET I AVISEN Danmark er igennem de sidste årtier i stigende grad på vej til at blive et multikulturelt samfund, og det har ført til en løbende debat i alle medier og i samfundet. Hermed er der åbnet for nye diskursive kampe. Derfor kan det være interessant at undersøge hvad der egentlig er på spil i diskursen om den danske majoritetskultur set i forhold til diskursen om minoritetskulturerne. En diskursanalyse af Danmark som multikulturelt samfund kan forme sig som en nærmere undersøgelse af ord og udtryk der anvendes om Danmark, danskere og danskhed set i forhold til ord og udtryk om herboende ikke danske kulturer, befolkningsgrupper og værdier og til at se på antagonistiske diskurser inden for dette felt. Opgaverne nedenfor lægger op til en undersøgelse af diskurser om Danmark som multikulturelt land. Feltet indsnævres til Danmarks forhold til flygtninge, og opgaverne vil tage afsæt i nodalpunktet flygtninge. Opgaverne kan tilpasses andre nodalpunkter indenfor emnet Flygtninge eller helt andre emner og nodalpunkter med udgangspunkt i avisen.

8 Side 8 af 18 OPGAVER I skal først bruge minutter på at indsamle materiale og skabe overblik. A. En diskursanalyse forudsætter et tilpas stort sammenligningsmateriale. Derfor skal I indledende lave en søgning og indsamling af stof fra flere aviser ud fra et nodalpunkt. Vi vælger nodalpunktet flygtninge. Prøv at skimme flere forskellige aviser over flere dage ved at læse rubrik og manchet for at se om indholdet behandler nodalpunktet. For at stoffet skal være så dækkende som muligt er det også vigtigt at søgningen spreder sig over så mange artikelgenrer som muligt (nyhedsartikel, interview, leder, læserbrev, baggrundsartikel, Case -artikel, analytiske artikler, kommentarer, klummer etc.). Gem det materiale I har fundet. B. Prøv nu at gruppere det stof I har fundet i nogle underkategorier. Det kan fx være flygtninge i DK, flygtningestrømmen til Europa, politisk debat om flygtninge og andet. Begynd nu en indledende undersøgelse af sproget om flygtninge i det samlede materiale ved at fokusere på alle de overskrifter (rubrikker) og evt. manchetter I har i materialet. 1. Er der ord og udtryk der går igen? 2. Er der særligt karakteristiske plusord/minusord? 3. Er der tydelige antagonismepar (inde/ude, før/nu, oppe/nede, politisk for/imod) 4. Er nogle af jeres iagttagelser særligt udbredte inden for nogle af de underkategorier I fandt frem til under B.? 5. Er nogle af jeres iagttagelser særligt udbredte i bestemte aviser eller i bestemte avisgenrer? Det er nu tid til at indsnævre jeres felt. Hvis materialet er for stort, er det vigtigt at udvælge anvendeligt materiale, hvor I kan se mulighed for at finde ækvivalenskæder og gerne antagonistiske diskurser. I kan udvælge: én underkategori (se opgave B. ovenfor) to aviser over en periode to artikler der indeholder modsatte holdninger til samme spørgsmål en bestemt genre i flere aviser andet

9 Side 9 af 18 Begynd nu på en mere dybdegående analyse af det materiale I har udvalgt. Her skal I bruge begreber fra diskursanalyse s. 3-7, og I skal for at komme nok i dybden supplere med begreber fra andre sproglige emner som I har arbejdet med i klassen. Se Begreber fra andre sproglige områder s. 6. Indled med at se på den diskursive praksis Diskursanalyse 1) Få først en fornemmelse af den diskursive praksis ved at undersøge hvilke genrer jeres materiale er skrevet i. Hvad siger det om afsenderen og modtageren? 2) Undersøg dernæst nodalpunktet flygtninge og find ord og udtryk til en eller flere ækvivalenskæder. 3) Er der antagonistiske ækvivalenskæder? Bygger de på oppe-nede/ude-inde/førefter eller andre antagonismepar? 4) Er der sammenhæng mellem ækvivalenskæderne og den tekstens genre og den avis den er trykt i? 5) Er der flydende betegnere? 6) Hvis der er ord og udtryk der bliver gentaget mange gange i forhold til beslægtede eller modsatte ord og udtryk, kan det være en god idé at tælle gentagelserne op og tolke på betydningen af det. På baggrund af den indledende undersøgelse af den diskursive praksis: genre, avis og diskurser skal I nu undersøge den måde teksten fremstiller den/de centrale diskurser. Argumentationsanalyse 1. Argumenteres der med påstande, belæg, rygdækning og gendrivelse? 2. Er der styrkemarkører, og hvordan virker de? 3. Hvad er det underliggende belæg (hjemmel)? 4. Er der postulater, stråmænd usaglig argumentation? 5. Hvilken vægt har minusord eller plusord? 6. Hvordan står argumentationsmåden i forhold til de diskurser der er i teksten og genren? Retorisk analyse 1. Er der noget påfaldende i den måde diskursen præsenteres på og den måde teksten er bygget op på (kompositionen)? 2. Er der særlige appelformer der understøtter en diskurs? Stilistisk analyse 1. Er der i forbindelse med de valgte ækvivalenskæder særligt fremtrædende metaforer eller andet billedsprog? Er der et semantisk skema som forstærker et billedsprog omkring en ækvivalenskæde? 2. Konnoter på metaforer, semantisk skema og ord og udtryk i ækvivalenskæder. Dette er en meget vigtig del af analysen for at uddybe betydningen af diskursers ordvalg.

10 Side 10 af 18 Den sociale praksis skal nu inddrages for at se på forholdet mellem diskurs og magt. 1. Hvad er forholdet mellem de diskurser og ækvivalenskæder I har analyseret og den sociale kontekst teksten er skrevet i? Er der særlige historiske forhold på spil? Er der særlige politiske forhold på spil? Er der samfundsøkonomiske forhold på spil? Er der kulturelle forhold på spil? Er der tokulturelle forhold på spil? Er der forbrugsmæssige forhold på spil? Er der modestrømninger i spil? 2. Hvad fortæller de antagonistiske ækvivalenskæder om eventuelle konflikter i samfundet og om sammenhæng mellem diskurserne, konkrete handlinger, lovgivning, organisationer, foreninger, grupper etc.? 3. Diskuter på baggrund af hele analysen i hvor høj grad vi lader os forføre af sproget og diskurser i dagliglivet.

11 Side 11 af 18 BILAG 1 Kort intro til diskurser Populært sagt kan man sige at de ord de fleste bruger mest i samfundet er normdannende og dermed magtfulde. Den franske filosof Michel Foucault har skrevet en særlig type historiebøger hvor han har forfulgt et emne gennem flere historiske perioder, fx Galskabens historie (1961), Overvågning og straf (1975), Seksualitetens historie 1-3 (1976, 1984). Foucault baserer sine teorier på empiriske undersøgelser af diverse tekster (love, debatindlæg, breve etc.). Undersøgelserne viser at der er en tæt sammenhæng mellem den dominerende måde et givet felt, fx galskab, beskrives på og den sociale praksis der udvikler sig. Den dominerende måde at omtale og beskrive et felt på er det Foucault kalder diskurser. Sprog og magt En vigtig pointe hos Foucault er at diskurser er forbundet med magt. Diskurserne har magt og producerer magt i og med at de bruges. Diskurser er det sprog man benytter i en bestemt historisk og samfundsmæssig kontekst og alle deltager. Herved opstår der en diskursiv praksis i og med at tekster produceres af afsendere og bruges af modtagere. Derfor kan magten ikke kun tilskrives bestemte personer eller instanser i samfundet der har den udøvende magt. Det er klart at den teoretiske viden om diskursers store betydning kan føre til en øget udnyttelse af denne viden, fx med fænomenet spindoktorer, som er blevet udbredt i det senmoderne samfund. Men selv om nutidens spindoktorer bevidst producerer sprog med henblik på at manipulere med modtageren, ligger magten ikke hos den enkelte spindoktor eller det politiske parti han er ansat af. Spin formidles gennem medierne, den gentages og diskuteres i sammenhænge i kulturen som helhed, og alle der reproducerer sproget, reproducerer magten også selv om de ikke er bevidste om det. Fx indgik ordet løftebrud om Helle Thorning Schmidts regering fra valget i 2011 igen og igen i medierne. Ordet var lanceret som spin af oppositionen, og pressen reproducerede i stort omfang. På kort tid var befolkningen indforstået med dette spin, måske uden at vide hvorfra det kom og hvorfor. Det var blevet en almen sandhed man snakkede om. I dette tilfælde var oppositionen lykkedes med at påvirke diskursen om regeringen. Diskurser skabes ikke (kun) bevidst af enkeltstående personer med magt. Diskurser skabes løbende i samfundsudviklingen fra forskellige positioner. Diskurserne afspejler herskende idéer, viden og interesser og der er inden for et felt modstridende diskurser. Ernesto Laclau og Chantal Mouffes taler i forlængelse af Foucaults teori om en evig diskursiv kamp da sproget er levende, konstant arbejder, og da meninger strides. En diskurs vil til stadighed møde grænsefladen til en antagonistisk diskurs (modsat diskurs) og beslægtede diskurser, og i kontakten med andre diskurser vil den med tiden omformes. Diskurser kommer og går - og nogle dominerer Foucaults fortjeneste var at vise hvad der gjorde nye dominerende diskurser mulige, fx da liberalismen i anden halvdel af 1700-tallet voksede frem. Borgerskabet (handlende, embedsmænd m.m.) blev stadig stærkere og ønskede indflydelse på bekostning af adelen. Som idemæssig baggrund lå oplysningstidens tanker. I Amerika udformedes Den amerikanske

12 Side 12 af 18 uafhængighedserklæring (1776), og heri hedder det bl.a. at alle mennesker er skabt lige, og at mennesket har nogle umistelige rettigheder som liv, frihed og stræben efter lykke. I den franske menneskerettighedserklæring fra 1789 hedder det parallelt at mennesker fødes og forbliver frie og lige i rettigheder. Og det hedder at mennesket har nogle naturlige og umistelige rettigheder. Det er bl.a. frihed og ejendomsret. I den danske grundlov fra 1849 hedder det at ejendomsretten er ukrænkelig. Dette tankekompleks fra anden halvdel af 1700-tallet resulterede i liberalismen. Hermed skabes en ny diskurs hvor begreber som frihed, lighed, stræben efter egen lykke og ejendomsret er centrale. Før midten af 1700-tallet kunne man ikke forestille sig begreber som frihed, lighed og ukrænkelig ejendomsret. Oplysningstankerne og liberalismen skabte mulighedsbetingelserne for disse begreber og denne diskurs. Med arbejderklassens fremvækst i løbet af 1800-tallet skabes en ny modsatrettet diskurs. Man kan kalde den en arbejderklassediskurs eller socialistisk diskurs. Her er begreber som solidaritet og fællesskab centrale. I dag ser man at socialdemokratiet i nogen grad har andel i diskursen om liberalisme (fx med udtryk som fri konkurrence, udbud, privatisering ) og privat ejendomsret (middelklasens ønske om privat bolig). Samtidig kunne man i Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2011 opleve at han greb til en arbejderklassediskurs. Dette skete bl.a. ved en markant brug af begrebet solidaritet og en henvisning til at han selv var vokset op i en andelsboligforening. Dette diskursive greb kunne i talen tage sig ud som en måde at vinde velvilje over for forslaget om at afskaffe efterlønnen, som blev lanceret/præsenteret i talen. Der foregår således til stadighed en diskursiv kamp. I denne kamp kan politiske partier bevidst bruge udtryk fra diskurser de umiddelbart ikke deler, som det er tilfældet når Lars Løkke bruger begrebet "solidaritet". Man kan sige at skred i diskurser bl.a. sker ved denne form for intertekstualitet. Foucaults filosofi er en opfordring til altid at se kritisk på det herskende sprog om verden i en given kontekst. En dominerende diskurs er ikke sandheden om verden men en konstruktion gennem sproget der er gjort naturlig via regelmæssige gentagelser. Gentagelsen foretages af dem der bevidst og ikke-bevidst har en interesse i at fastholde denne sandhed, dvs. dem der fører sproget. De kender ikke hinanden fysisk, men de taler inden for samme diskurs. Diskurser påvirker menneskers relationer Ud over at beskrive verden sætter diskurser individer og grupper i forskellige positioner i forhold til hinanden. Foucault taler om subjektiviseringsmuligheder. Med borgerskabets position i samfundet opstår muligheden for at have en hjemmegående hustru der mest er til pynt, mens kogekoner, barneplejersker og hushjælp ansættes til at gøre det praktiske arbejde. Psykoanalysens fader Sigmund Freud modtager en række af disse borgerlige kvinder i sin klinik og observerer nogle karakteristiske symptomer, som indgår i hans neuroseteori fra omkring år 1900 med betegnelsen hysteri. Sygdomsbetegnelsen bragte kvinderne i en bestemt position i forhold til læger, psykiatere og psykoanalytikere, nemlig som patienter i forhold til lægerne der var eksperter i deres lidelser. Er man én gang placeret i en position som hysteriker er der bestemte muligheder og begrænsninger i forhold til livet, lægen, familien, ægtefællen og samfundet etc. Lægen (og det system han er en del af) har som

13 Side 13 af 18 eksperten den sproglige magt og dermed den egentlige magt. Subjektiviseringsmuligheden som skabes gennem sproget og praktiseres ud fra sproget sætter hysterikeren i et modsætningsforhold til lægen der har definitionsmagten. Lægens sprog er magtens sprog. Lægens diskurs er den hegemoniske diskurs (overlegne/herskende diskurs). Lægen er subjekt og hysterikeren er objekt i den sociale praksis. Over for denne praksis er det svært at komme igennem med en alternativ diskursiv praksis. Også i dag vil der være dominerende diskurser som placerer bestemte individer og grupper i bestemte positioner i forhold til hinanden. Sundhedsdiskursen som eksempel på en herskende diskurs i nutiden Man taler om en dominerende sundhedsdiskurs i det senmoderne samfund som positionerer de såkaldt sunde i forhold til de såkaldt usunde. Tænk på emner som løb, rygning, træning, mad, livsstil, fedme, depression, stress etc. der alle kan ses ud fra et sund-usund-perspektiv. Lovgivning, bøger, artikler, tv-udsendelser, samtaler mellem mennesker m.m. vedligeholder og udbygger denne diskurs, der har magt og producerer magt. Og den opfattes som sand i og med at den er hegemonisk. Derfor kan det undre en nutidig seer dybt at møde en rygende Karen Blixen i et tv-interview fra 1960 erne. Alle, der er optaget af at leve op til sundhedsidealet eller føler sig hæmmet af det, er med til at reproducere diskursens magt. Hvis man ser isoleret på fedmedebatten som en del af en sundhedsdiskurs, vil man få øje på at sprogbrug om fedme i nutiden forbindes med manglende sundhed. Det er så grelt at man i I USA har udtrykket fat shaming (mobning af fede mennesker/fedmeudskamning). En overvægtig amerikansk supermodel Tess Holliday og hjemmesiden Reddid 3 tager kampen op mod fat shaming. Tess Holliday taler imod stigmatisering af den overvægtige krop og har lanceret begrebet kropspositiv aktivisme. Her ses et eksempel på en diskursiv kamp, hvor der skal arbejdes intensivt med at italesætte en antagonistisk diskurs som går imod den hegemoniske diskurs. Kropspositive aktivister er en stigende global bevægelse, som ikke bare skriver, men som også i hverdagslivet kæmper for lige vilkår for alle kroppe. Eksemplet kan belyses ud fra Norman Faircloughs tredimensionelle model for kritisk diskursanalyse (se s. 5-6). Tess Holliday udtrykker sig bl.a. via sin Facebook-side. Siden er en tekst, hvor der løbende skrives, reflekteres og opdateres. Teksten læses, der reflekteres over den, den reproduceres og diskuteres af hjemmesidens følgere, som inspireres og engageres. I forbindelsen mellem afsender og modtager opstår der en diskursiv praksis. Eftersom hjemmesiden opfordrer til at handle aktivistisk ved fx at gøre opmærksom på ulige forhold for overvægtige, opstår der parallelt med den diskursive praksis en social praksis i samspillet mellem positive kropsaktivister og omverdenen. En dansk overvægtig kvinde, som følger Tess Holliday, handler aktivt ved selv at danne en gruppe på Facebook, og hendes handling inddrager igen andre personer. 3 Har I aldrig set en tyk pige i undertøj før? (Information, 31. juli 2015)

14 Side 14 af 18 Som det fremgår, er sproget ikke neutralt. Derfor kan danske aviser ikke undgå at medvirke i reproduktionen af de herskende diskurser eller dele af dem, selv om de på overfladen måske forholder sig kritisk til dem (se analysen bilag 2 side 14-17). Diskurserne toner frem gennem ordvalg, plusord, minusord, metaforer, sammenligninger, nysprog etc. De viser sig også gennem argumentationsmåder. Og de viser sig i subjektobjektpositioner, der kommer til udtryk igennem antagonistiske diskurser. BILAG 2 EKSEMPLARISK DISKURSANALYSE Information bragte i juli 2015 en serie artikler om emnet fedmehad og fordomme 4. Serien blev præsenteret i weekendsektionen på forsiden med følgende rubrik: Doven Sjusket Dum Udisciplineret Viljeløs Usund. Hvad tænker du? Allerede denne rubrik viser i sit ordvalg at overvægt sidestilles med det modsatte af sundhed og desuden forbindes med en række minusord der stritter i alle retninger. Ud fra nodalpunktet fedme udfoldes med andre ord en ækvivalenskæde af negative ord der udgør en del af fedmediskursen. Information sætter dette til debat gennem artikler der både er interviewartikler og diskuterende baggrundsartikler. Den direkte anledning til serien er den første overvægtige amerikanske model Tess Holiday på 130 kilo der aktivt kæmper imod samfundets kvindekropsidealer, bl.a. gennem Instagram med ca følgere og sin Facebook-side med tæt på 1 million likes. En baggrundsartikel tager afsæt i USA og Tess Holiday. Serien som helhed er et godt afsæt for en undersøgelse af fedmediskursen og dens antagonistiske diskurser. Man kan særligt se to antagonismepar i spil: ude (USA) og inde (DK), oppe (det accepterede skønhedsideal inden for modebranchen) og nede ( fede mennesker der udskammes). Den diskursive praksis som serien indgår i, skal for det første undersøges ved at se på afsenderen og produktionen af artiklerne. Information er en avis der sætter samfund og kultur i kritisk belysning. Man kan forvente at serien vil fremstille flere sider af fedmedebatten. Artiklerne viser at man vil have flere vinkler på emnet gennem interview og sammenligning mellem USA og DK. Allerede i manchetten til seriens første forsidevisning indgår ordene fordommene, diskrimination og fordømmelsen (af overvægtige). Vi formoder at den hegemoniske negative fedmediskurs her bevidst præsenteres for at sætte den til debat. Den viser magtens diskurs der sætter nogle (normalvægtige/tynde) over andre ( fede ). Dette understreges også i den diskuterende baggrundsartikel der har følgende rubrik: Synes du også at det er de tykkes egen skyld? Adverbialet også præsupponerer at mange synes dette altså et flertal - hvilket viser at diskursen er hegemonisk. 4 Artiklerne er nævnt i litteraturlisten.

15 Side 15 af 18 For det andet vil læserens reaktion og modtagelse (diskussioner med andre, delte artikler på de sociale medier etc.) spille en rolle for den diskursive praksis. Her kan man forvente en videbegærlig og reflekteret læsergruppe. Information trækker på dette ved at stille spørgsmål til læseren ( Synes du også?, Hvad tænker du? ). Men Informations læsere er også en selvbevidst læsergruppe der let kan være stærkt inspireret af sundhedsdiskursen. Den negative fedmediskurs er således tydeligt markeret i rubrikker og manchetter. En nærmere sproglig analyse vil afdække i hvor høj grad den er negativ og i hvor høj grad en antagonistisk diskurs kan komme til udtryk. For afgrænsningens skyld vil vi her kun undersøge tekstniveauet ved et nedslag i én interviewartikel med rubrikken Vi er nødt til at anerkende, at alle kroppe er gode 5. Som rubrikken viser, er der en antagonistisk diskurs i spil med vægt på anerkendelse af alle kroppe. Som læser vil man måske derfor forvente at artikel og interview hovedsageligt vil anvise veje til dette. Artiklen indledes også med et eksempel på hvordan den interviewede som kropsaktivist kæmper for lige rettigheder i hverdagen, også på demonstrative måder. Bl.a. ved at gøre opmærksom på at der ikke findes tøj der er stort nok i forretninger et tegn på at der ikke er lige forbrugsmuligheder. Der er andre eksempler på kropsaktivisme i artiklen. Den interviewede præsenteres som bevidst reflekteret og ønsker ikke en kamp mellem tykke og tynde m.m. Men det er påfaldende hvor mange ord og udtryk fra den negative fedmediskurs artiklen også præsenterer. Først i faktaboksen (journalisten og avisen som afsender) med overskriften Fedmeudskamning og i brødteksten: En fed amerikansk supermodel, stigmatiseringen af den overvægtige krop, synet af den fede krop, mobning af fede mennesker, fedmeudskamning, den tykke krop, Information sætter i denne serie fokus på fat shaming og positiv kropsaktivisme. Faktaboksen gentages med samme ordlyd ved alle artikler. Dermed gentages og understreges den negative diskurs. Noget tilsvarende sker i de udtalelser den interviewede citeres for: tykke mennesker, Når den tykke krop er så marginaliseret, idéen om at fedme er selvforskyldt., dagligdag for mange overvægtige, at de bliver udsat for fysisk eller psykisk vold., kunne fortælle om sine oplevelser uden at blive kaldt grimme ting. dæknavn træt af alle de overfusninger og grimme mails, som hendes aktivisme på nettet medførte., Fede idiot og tykke idiot bliver brugt uden omtanke.,... ikke bruge fede og tykke som skældsord., Går du i fitness, bliver du grinet af, og hvis du ikke gør, bliver du opfattet som dum og doven,, de strømninger, der får os til at hade vores kroppe, er så stærke, at ingen måske nogensinde bliver 100 % glade for deres krop. Til sammenligning præsenterer den diskuterende baggrundsartikel Synes du også, at det er de tykkes egen skyld flere forskellige ord for det at være overvægtig og ord og udtryk fra en antagonistisk og mere positiv diskurs: For det første præsenteres det amerikanske fænomen kropspositivistisk aktivisme af en dansk forsker der herefter giver eksempler på baggrunden herfor: fede kroppe, tykke britiske mand hånet på de sociale medier, fordi han dansede til 5 Information, 25. juli 2015

16 Side 16 af 18 en koncert, gå imod fedmeudskamningen, fedmehad, i populærkulturen den tykke figur noget farligt, der kræver kontrol og overvågning. For det andet kommer en anden forsker med en del modbilleder til fedme som noget udelukkende negativt: barokke malerier buttede figurer, overvægtig, ikke usundt at have fedt på kroppen hvis du i øvrigt er i form og bruger kroppen, faktisk kan det være decideret usundt at være tynd. Vender vi tilbage til artiklen Vi er nødt til at anerkende, at alle kroppe er gode, bliver et spørgsmål aktuelt. Hvorfor er der så mange ord og udtryk som vægter den negative fedmediskurs? Er det ikke i modstrid med artiklens anliggende? Et svar kan være at fedmediskursen som hegemonisk diskurs netop er så magtfuld, at den er svær at komme udenom, selv om man gerne vil. Der er mange måder at udtrykke det at være tyk på fra det mere positive/neutrale (buttet, overvægtig) til det mere negative (tyk, fed). Hvis man konnoterer på ordene, vil man opdage at der er en del negative medbetydninger til ordet tyk og usædvanlig mange negative medbetydninger til ordet fed. Citaterne ovenfor har allerede vist sammensætninger som fede idiot, tykke idiot. Tager man det i betragtning, er det påfaldende mange gange ordet fed er nævnt i faktaboksen, nemlig seks gange og fat-shaming derudover to gange. Tyk er nævnt en gang og overvægtig en gang. Det er muligt at fed kan være valgt i analogi med det engelske fat, da de er beslægtede ord. Men i en dansk kontekst er fed det mest negativt konnoterede udtryk. Man kan altså konstatere at den negative fedmediskurs har stor indflydelse i en artikel med det modsatte ærinde og titlen Vi er nødt til at anerkende, at alle kroppe er gode. Og man kan konstatere at avisen som afsender vælger at bruge det negativt ladede ord fed i langt højere grad end de mere neutrale ord tyk og overvægtig i faktaboksen til artiklen. Og tilmed genoptrykkes faktaboksen fire gange i serien! Man kan spørge hvorfor Information gør dette. Et svar kan være at Information bevidst spiller på den negative fedmediskurs og benytter sig af overdrivelse som virkemiddel. Et andet svar kan være at Information også er underlagt den hegemoniske fedmediskurs. Begge dele kan være tegn på at den hegemoniske negative fedmediskurs er meget magtfuld som samfundets skraldespand for alt det der falder uden for skønhedsindustrien: den kan tiltrække læsere og den kan forføre. Som nævnt i begyndelsen af analysen spiller seriens startartikel på en række negative konnotationer til fedme i rubrikken: Doven Sjusket Dum Udisciplineret Viljeløs Usund. Ordene i rubrikken viser hvordan diskursen får konkrete udtryk i den sociale praksis og indvirker på praksis. Kan man kalde overvægtige skældsord, kan man også udelukke og angribe dem fysisk. En fed er også dum, doven, uduelig, ulækker m.m. og måske en belastning for samfundet. Det betyder at andre borgere oplever at de er i deres ret til at behandle fede nedladende. Dermed virker den diskursive praksis og den sociale praksis ind på hinanden. Antagonismen mellem den dominerende sundhedsdiskurs og den negative fedmediskurs bliver også forstærket af forbrugskulturen og markedskræfter på den ene side og statens interesse i at mindske sundhedsudgifter på den anden side.

17 Side 17 af 18 Artiklerne formår ikke at fremsætte en moddiskurs. Andre ord end fed kunne være stor, buttet, trivelig, rund o.l. En brug af disse ord ville kunne skabe en moddiskurs til fedmediskursen. Det er sigende at selv en kritisk avis som Information ikke kan undslå sig for at være en del af den hegemoniske diskurs den sætter til debat. BILAG 3 Hvis man vælger forskellige avisgenrer (leder, interview, nyhedsartikel, baggrundsartikel m.v.) til eksamensspørgsmål i diskursanalyse, kan man i spørgsmålene vægte elementer fra retorik, stilistik og/eller argumentationsanalyse sammen med diskursanalyse. Det er med andre ord også vigtigt at være opmærksom på genre (argumenterende eller informerende) og graden af billedsprog m.v. når man udformer eksamensopgaver i diskursanalyse. Eksamensopgaver Man vil kunne lave eksamensopgaver i diskursanalyse både inden for det sproglige og det mediemæssige område. Vi giver her til inspiration et par bud på eksamensopgaver. 1. Stofområde: Sprog Materiale: En argumenterende avisartikel (evt. et par) om sundhed eller flygtningesituationen. Opgave: Giv en kort beskrivelse af hvad diskurs er. Med baggrund i beskrivelsen ønskes en diskursanalyse af artiklen. Som en central del af analysen skal nodalpunkt og ækvivalenskæde findes. På baggrund af diskursanalysen skal du give en tolkning med henblik på at vurdere effekten af diskursen. Du kan herunder komme ind på elementer fra argumentationsanalyse. 2. Stofområde: Medier Materiale: En avisartikel (evt. et par) om sundhed eller flygtningesituationen. Opgave: Giv en kort beskrivelse af hvad diskurs er og hvilken rolle diskurser spiller i aviser og i mediebilledet i det hele taget. Med baggrund i beskrivelsen ønskes en diskursanalyse af artiklen. Som en central del af analysen skal nodalpunkt og ækvivalenskæde findes. På baggrund af diskursanalysen skal du give en vurdering af hvilken rolle diskursen spiller i mediebilledet. 3. Stofområde: Sprog Materiale: En avisartikel (evt. et par) om sundhed eller flygtningesituationen. Opgave: Lav en sproglig analyse af artiklen hvor du især analyserer hvilken diskurs artiklen

18 Side 18 af 18 rummer og hvilke stilistiske virkemidler den benytter sig af. Giv endvidere en tolkning af hvilken effekt artiklens sprogbrug har. Opgaveformuleringerne kan genbruges med andre tekster. LITTERATURLISTE Fagbøger Aanes, Anne Sofie: Karikatursagen en diskursanalyse af fællesskab-konstruktioner i avisdebatten in Larsen, R.E; Seidenfaden, T. (red.): Karikaturkrisen. En undersøgelse i baggrund og ansvar (Gyldendal 2006) Darger, Birgitte, Hansen; Kasper Lezeuk, Kock, Christian: Sproget arbejder (Dansklærerforeningens Forlag & Systime, 2015) Jørgensen, Marianne Winther; Philips, Louise: Diskursanalyse som teori og metode (Samfundslitteratur. Roskilde Universitetsforlag, 1999) Græsborg, Anne Bornerup; Jørgensen, Mette Møller: Diskursanalyse i dansk. Sprog, magt og identitet (Dansklærerforeningens Forlag & Systime, 2014) Nilsson, Roddy: Michel Foucault (Hans Reitzels Forlag 2009) Schanz, Hans Jørgen: Frihed ( Tænkepauser 1 Aarhus Universitetsforlag 2012) Artikler Synes du også at det er de tykkes egen skyld? (Information, 18. juli 2015) Hvis man er tyk og holder af sin krop er man straks aktivist (Information, 22. juli 2015) Vi er alle nødt til at anerkende, at alle kroppe er gode (Information, 25. juli 2015) Har I aldrig set en tyk pige i undertøj før? (Information, 31. juli 2015)

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold F14 Vejen Business College HHX Dansk A Kasper Thomsen Danskhh1113-F14

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

Disposition til essay

Disposition til essay Disposition til essay Du skal være indstillet på et stort forarbejde, hvis du vælger essayet. Du SKAL også inddrage danskfaglig viden og danskfaglige begreber. Tekstlæsning Læs teksten igennem to-tre gange

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold.

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold. Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Flex hold VUC Vestegnen FLEX hf Psykologi C hold Kursisterne et såkaldt flex-hold. Holdet har ikke fulgt undervisning, men

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

SILKEBORG GYMNASIUM RETORIK DANSK-HISTORIE OPGAVE

SILKEBORG GYMNASIUM RETORIK DANSK-HISTORIE OPGAVE SILKEBORG GYMNASIUM RETORIK DANSK-HISTORIE OPGAVE Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Maj - Hvorfor?... 3 Talens indhold....3 Analyse af 1. Maj-Talen 2008... 3 Sammenligning med Anders Foghs Nytårstale

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Elevopgaver til: Multimediefortælling: Kunstens ensomhed

Elevopgaver til: Multimediefortælling: Kunstens ensomhed Elevopgaver til: Multimediefortælling: Kunstens ensomhed Målrettet 7.-9. klasse 1 ensomhed Elevopgaver til: Multimediefortælling: Kunstens ensomhed KORT 1: Med i eller uden for fællesskabet Opgave 1: Billedanalyse

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Livet i Familien. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse. Livet i Familien. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin MAJ/JUNI 12/13 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Psykologi C Niels Hornborg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

kampen om sproget 4:5

kampen om sproget 4:5 kampen om sproget 4:5 magtens sprog Før udsendelsen I Ordbog over det danske Sprog forklares magt-sprog sådan:»(jf. ænyd. mactsprock, ty. machtspruch) udtalelse, hvorved en hersker, magthaver i kraft af

Læs mere

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Ny skriftlighed Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 I dag: Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007 Indhold 1. Indledning.. 2 2. Kalaaleq.. 2 3. Teori. 5 3.1 Diskurs analysens tre tilgange... 6 3.2. Diskursteori 7 3.3 Kritisk diskursanalyse. 14 3.4 Diskurspsykologi 16 4. Metode 17 4.1 Procedure og data..

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 HTX

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Fag: Dansk C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) Hold: dansk C-niveau koncentreret Termin: Juni 2013 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Indhold. 1. Indledning. 4. Vinkling. 10. Reportage. 11. Interview 12. Medier og journalistik. avisens genrer. Velkommen på forsiden og hva så?

Indhold. 1. Indledning. 4. Vinkling. 10. Reportage. 11. Interview 12. Medier og journalistik. avisens genrer. Velkommen på forsiden og hva så? Indhold Medier og journalistik m m 1. Indledning Velkommen på forsiden og hva så? 4 2. 3. TEMA 1 Layout 7 Avistyper og pressehistorie En avis er ikke bare en avis 10 TEMA 2 Webaviser 18 Avisens indhold

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Ord, der skaber, hvad de nævner - hvad er diskursanalyse?

Ord, der skaber, hvad de nævner - hvad er diskursanalyse? Ord, der skaber, hvad de nævner - hvad er diskursanalyse? Skabelsesberetningen, 1 Mos 1,0-1 Mos 2,4 DET SJETTE OPHOLDSSTED Diskurs Diskursanalyse handler om at analysere måden, vi taler om et emne på.

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Diskurser i sexarbejde

Diskurser i sexarbejde DET SAMFUNDSVIDENSKABLIGE BASISSTUDIUM, RUC, 4 SEMESTER Diskurser i sexarbejde En diskursteoretisk undersøgelse af diskurser i sexarbejde. Marianne Andreasen, Nikolaj Vincentzen og Alexandra Rahbek Gertov.

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Det sproglige stofområde i dansk

Det sproglige stofområde i dansk Af Maja Bødtcher-Hansen, Skt. Annæ Gymnasium oplægsholder om det sproglige stofområde på det fagdidaktiske kursus i dansk & Susan Mose, fagkonsulent i dansk på stx og hf. i dansk er indlysende anvendeligt

Læs mere

KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation

KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation Etape 0 Kommunikationen er en del af jeres ansigt udadtil. Sørg derfor for at den stemmer overens med jeres foreningsstrategi. Mission: Hvorfor findes foreningen?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag C Lærer(e) Peter Hansen-Damm/

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

De grønne pigespejderes pressehåndbog

De grønne pigespejderes pressehåndbog PRESSEHÅNDBOG De grønne pigespejderes pressehåndbog - en opslagsbog i pressehåndtering og ekstern kommunikation Indhold: Formål med bogen s. 2 Kommunikationsstrategi s. 3 Hvem kommunikerer om hvad? s.

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere