Forløbet inddrager elementer fra det sproglige og det mediemæssige stofområde.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forløbet inddrager elementer fra det sproglige og det mediemæssige stofområde."

Transkript

1 FORLAG Diskursanalyse DISKURSANALYSE AF AVISARTIKLER Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld Introduktion En af avisernes fremmeste opgaver er at informere læsere (og dermed borgere) om nyheder og om hvad der foregår i den løbende samfundsdebat. Principielt skal den enkelte journalist forholde sig neutralt og videreformidle informationer og andres synspunkter. Journalisterne er imidlertid (og naturligvis) nødt til at formidle i det sprog der foreligger, og det sprog er ikke neutralt. Man er nødt til at bruge ord og vendinger der allerede rummer konnotationer og betydninger. Desuden skriver man når man behandler forskellige emner, inden for forskellige diskurser. Fx formulerer man sig om sundhed inden for en allerede fastlagt sundhedsdiskurs. Endvidere foregår der (ikke mindst politisk) diskursive kampe hvor man kæmper om hvilken sprogbrug der skal bruges om forskellige emner. Var skuddrabene i København i februar 2015 terror eller ej? Svaret på dette afgiver forskellige handlemuligheder for det danske samfund. Mål Diskursforløbet vil kort introducere til diskursteori og diskursbegrebet (bilag 1), det vil give forskellige analysebegreber, og det vil pege på hvilke begreber fra stilistikken, retorikken og argumentationsanalysen der kan suppleres med. Forløbet rummer desuden et forslag til en konkret gennemgang og opgave. Endvidere rummer forløbet en konkret diskursanalyse til inspiration (bilag 2). Forløbets overordnede mål er at bevidstgøre om hvilken betydning det har når forskellige diskurser anvendes inden for forskellige områder. Det vil sige at en ren sproglig bevidstgørelse er i fokus og en bevidstgørelse om at sproget aldrig (eller stort set aldrig) er neutralt. Forløbet inddrager elementer fra det sproglige og det mediemæssige stofområde. Følgende læreplansmål indbefattes af forløbet: demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster i alle medier analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen DANSKLÆRERFORENINGENS HUS A/S CVR RATHSACKSVEJ FREDERIKSBERG C DANSKLF.DK TLF.:

2 Side 2 af 18 sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik argumentationsanalyse retorisk analyse kommunikationsanalyse. Forslag til opbygning af forløbet 1. Intro til diskurser og diskursteori Man kan starte med at introducere til diskurser og diskursteori. Man kan evt. informere om Foucault og nogle af hans konkrete diskursanalyser (om fx galskab, fængselsvæsen, seksualitet). Bilag 1 rummer en kort introduktion til diskurser og diskursanalyse. 2. Intro til diskursanalysebegreber Der introduceres til en håndfuld centrale begreber der skal bruges i de konkrete analyser. (Se side 3-7) 3. Konkrete diskursanalyser Der fremlægges og gennemgås konkrete eksemplariske analyser. Man kan her gennemgå analysen om sundhedsdiskurs i bilag 2. Et forslag er at man kan tage udgangspunkt i den artikel der analyseres (kan findes på Infomedia) og derefter gennemgå analysen med henblik på at vise anvendelsen af begreber til diskursanalyse. (se side 14-17) 4. Kampen om diskurser På en række områder ikke mindst inden for politik og reklamer foregår der en diskursiv kamp. Det er ofte en kamp der får direkte betydning fx inden for den politiske debat og i lovgivningen. Det kan være en ide at finde eksempler på ordvalg fra den diskursive kamp. Eksempler kan være: Ældrebyrde, Tryghedsgaranti, cafépenge m.v. Eksempler vil kunne findes i interview med politikere, i læserbreve og debatindlæg m.m. Man vil også kunne finde eksempler i reklamer. 5. Diskursanalyse på klassen Det konkrete opgaveforslag (side 8-10) tager udgangspunkt i flygtningedebatten. Vi regner med at det er et emne der i efteråret (og sikkert også længere ud i fremtiden) afgiver artikler i forskellige aviser således at det ikke vil være vanskeligt at finde materiale. 6. Fremlæggelser Diskursanalyserne vil kunne fremlægges på klassen i forskellig form. Vi vil foreslå at fremlæggelserne rummer citater fra de tekster der analyseres således at analyserne bliver konkrete og tekstnære.

3 Side 3 af 18 Diskursanalyse til læreren Arbejdet med diskurser og diskursanalyse kan godt virke vanskeligt, idet man skal kunne se på dagligsproget og elementer i sproget ud fra historisk og samfundsfaglig viden. Det er derfor vigtigt med en grundig introduktion til diskursteori og diskursanalyse. Det er endvidere vigtigt med relativt få analysebegreber der gør en konkret analyse håndterlig. I det følgende vil vi give en sådan introduktion, og vi vil endvidere henvise til litteratur på området. Man kan evt. stimulere forforståelsen ved at informere om Michel Foucault og nogle af hans konkrete diskursanalyser (om fx galskab, fængselsvæsen, seksualitet). Man kan som optakt til læsning af den eksemplariske diskursanalyse af materiale om fedme vise klip fra modelverdenen eller andre kendte mainstreampersoner der er meget tynde. Og man kan lave en indledende repræsentativ diskursanalyse sammen med klassen, før man går i gang med aviserne. Man kan også lade sig inspirere af litteraturlisten. BEGREBER TIL DISKURSANALYSE Begreberne uddybes og konkretiseres i analysen side En diskursanalyse vil bygge på en række begreber fra diskursteorierne, som vil blive ridset op og defineret nedenfor. Desuden vil begreber fra stilistikken, retorikken, argumentationsanalysen og sproghandlingsteorien være relevante og nødvendige i en uddybende analyse. Disse begreber vil kort blive nævnt men i øvrigt forudsættes kendt. Diskurs: Udtrykket kommer fra fransk discours 'tale, samtale' af latin discursus. En diskurs er en bestemt måde at italesætte et emne på, og man kan sige at det er et bestemt tankesæt der omgiver emnet. Inden for en diskurs har man et bestemt perspektiv på et givet emne, og de ord og begreber man bruger ses i dette perspektiv. Man kan tale om en liberalistisk diskurs, en arbejderklassediskurs, en feministisk diskurs, en forretningsdiskurs osv. Nodalpunkt: Nøgleord i en tekst der vælges som udgangspunkt for en diskursanalyse, fx fedme, rygning, sundhed, flygtninge. Ækvivalenskæde: En kæde af ord og udtryk der i en tekst samlet set giver nodalpunktet en ensartet værdiladet betydning. I artiklen Vi er nødt til at anerkende, at alle kroppe er gode 1 kan man tage udgangspunkt i nodalpunktet fedme. I artiklen kan man se en ækvivalenskæde gennem ord og udtryk som kropshad, selvforskyldt, skamme sig, usund, en farlig kage, fede idiot, et tabu i Danmark, dum og doven. Nodalpunkt og ækvivalenskæde danner tilsammen en negativt ladet fedmediskurs. I samme tekst kan man se en antagonistisk (modsat) diskurs gennem ord og udtryk som et positivt syn på deres krop, kropspositive aktivister, dekonstruere mediebilledet af skønhedsideal. 1 Information, 25. juli 2015

4 Side 4 af 18 Diskursiv kamp med antagonismepar: I den samfundsmæssige kontekst (i den sociale praksis) foregår der en diskursiv kamp. Det vil sige en kamp om hvilke ord, begreber og betegnelser der bliver de dominerende og dermed del af den herskende diskurs. Et oplagt eksempel på dette er spørgsmålet om hvordan vi skal betegne personer der kommer til Danmark. Er det indvandrere, flygtninge, asylansøgere, fremmede, nydanskere, perkere eller? Der er ikke et neutralt ord, og dermed vil enhver betegnelse implicere nogle konnotationer der videre kan være grundlag for politisk handling. Den diskursive kamp kan bl.a. belyses ud fra en række antagonismepar: - Oppe nede: Et modsætningspar i et samfundshierarkisk perspektiv. Fx den liberalistiske diskurs over for arbejderklassens diskurs. - Ude inde: Et modsætningspar mellem at være ingroup eller outgroup i forhold til en majoritet. Fx sundhedsdiskursen som i nutiden er herskende i samfundet. - Før efter: Et tidsligt modsætningspar. Fx at hvid og bleg hud i den borgerlige periode blev forbundet med noget positivt (man var ikke en fattig markarbejder), mens det at være brun overvejende italesættes positivt i nutiden. - Andre mulige antagonismepar der udspringer af konteksten Hegemoni: Herskende diskurs Flydende betegner: Plusord i ækvivalenskæden der i sig selv er tomt, og som først får sin reelle betydning i den konkrete ækvivalenskæde. Ordet er et alment accepteret positivt ord der kan knyttes til mange diskurser, fordi de erfaringsmæssigt virker i sig selv. Derfor kan konkurrerende diskurser indeholde den samme flydende betegner deraf navnet. Ordet er samtidig tilpas abstrakt til at det let kan bruges i flere diskurser. Det kan være ord som frihed, ligestilling, demokrati, normal, anerkendt, retfærdig, lighed, sund, naturlig, vækst, forandring, hjælpsomhed, humanisme, tolerance. Fx kan udtrykket frihed være en flydende betegner i både en sundhedsdiskurs og dens antagonistiske fedmediskurs: I sundhedsdiskursen fordi sund levevis kan forbindes med frihed fra tyngde og sygdom, og i en fedmediskurs fordi idéen om frihed kan knyttes til at følge sin lyst til mad og oprør mod selvkontrol og samfundets normer. Alle vil nok sige at de går ind for frihed, og begrebet vil kunne findes i forskellige diskurser, fx også politiske. Det er først når man er konkret og forklarer hvad man mener med frihed at begrebet får reel betydning. 2 2 Se Hans-Jørgen Schanz 2012 for en interessant analyse af begrebet frihed.

5 Side 5 af 18 Faircloughs tredimensionelle model Norman Faircloughs diskursteori lægger særligt vægt på samspillet mellem diskurser og den samfundsmæssige kontekst. Han er inspireret af marxismen. Modellen er anvendelig som konkret analyseredskab når man skal analysere en given tekst og dens anvendelse af diskurs(er). Tekst: Den konkrete tekst vi analyserer. Vi kan her kigge på hvordan teksten er udformet, og vi kan inddrage elementer fra diskursanalyse, grammatisk analyse, stilistik, retorik og argumentationsanalyse til at påvise den diskursive praksis (se nedenfor) teksten er gennemstrømmet af. Diskursiv praksis: Vi ser på den tekst der er produceret. Her er det vigtigt at kigge på hvilken genre den pågældende artikel tilhører: er det en nyhedsartikel, et interview, en baggrundsartikel, en leder, en reklame, en rubrik eller andet? Det er vigtigt at fastslå genren idet den enkelte genre sætter nogle rammer for hvad skribenten kan skrive. Samtidig har læseren nogle genreforventninger som er medvirkende til at skabe den enkelte artikels betydning. Fx rummer en leder holdninger hvilket vil afspejle sig i en holdningspræget sprogbrug. En baggrundsartikel vil have et mere neutralt og beskrivende sprog der ikke vil rumme ord og formuleringer man vil møde i en sensationspræget nyhedsartikel. Endvidere undersøger vi de eksisterende diskurser teksten formidler/ italesætter. Vi undersøger altså hvordan teksten trækker på allerede eksisterende diskurser. Det vil her være vigtigt med et vist kendskab til eksisterende diskurser. Hvad rummer sundhedsdiskursen, hvad er en liberalistisk diskurs eller en arbejderklassediskurs osv.? Det er fx vigtigt for at forstå betydningen af at Lars Løkke i sin nytårstale 2011 brugte ordet solidaritet og dermed trak på en arbejderklassediskurs. Og vi ser på forholdet mellem den producerede tekst og den modtagelse den får og hvordan den fortolkes og forstås af modtagerne.

6 Side 6 af 18 Social praksis: En tekst er altid en del af en større kontekst. Denne kontekst er bl.a. det samfund og den tid (historie) teksten er en del af. Det vil sige at en given diskurs påvirkes af politiske kræfter og af samfundsmæssige kræfter i bred forstand. Diskursive praksisser kan være med til at konstruere den måde vi ser og oplever verden på (verdensbilleder). Og diskurserne kan skabe sociale relationer og magtrelationer. Diskurser kan være med til at påvirke verden og dermed være med til at skabe nye former for politik. Når man fx i dansk politik taler om ældrebyrde og ældrebombe, skaber man en negativ diskurs der signalerer at ældre mennesker er et problem, og det åbner videre for at man kan skære på ældreområdet. Socialkonstruktionisme: En række psykologiske teorier, hvor man gør op med synet på mennesket som en afgrænset enhed med en selvstændig indre verden. Man gør op med Jean Piagets strukturalistiske teori om kognitive skemaer som indre mentale strukturer og med Sigmund Freuds psykoanalytiske teori om personligheden som en indre fast kerne eller struktur. Socialkonstruktionismen beskæftiger sig med hvordan holdninger og identitet udvikles gennem samspil med andre. Ifølge Fairclough er der en stadig vekselvirkning mellem diskurser og den sociale verden. Holdninger, tanker og identiteter konstitueres socialt og er samtidig konstituerende for det sociale (jf. Faircloughs sociale praksis). I socialkonstruktionismen er holdninger og identitet ikke-stabile. Mennesket vil vedvarende modtage, bruge og medvirke til ændring af eksisterende diskurser i sit syn på verden og sig selv. Mennesket vil i høj grad gøre det i gruppesammenhænge. Og sociale grupper vil igen være farvede af de herskende diskurser i den pågældende historiske periode og kultur. BEGREBER FRA ANDRE SPROGLIGE OMRÅDER Retoriske virkemidler: Komposition, appelformerne etos, logos og patos m.m. Stilistiske virkemidler: TROPER/billedsprog, herunder metafor, sammenligning, besjæling, ironi. FIGURER, herunder gentagelser (fx anafor), antiteser (fx modsætning, paradoks), dramatiske figurer (fx retorisk spørgsmål) m.m. SEMANTISK SKEMA: En række ord (ofte metaforer) med fælles betydning der kan samles under et overbegreb. Overbegrebet og hele det semantiske skema kan indgå i en ækvivalenskæde.

7 Side 7 af 18 Konnotation: Vigtig arbejdsmetode til at afdække, udvide og uddybe betydningen i metaforer, semantisk skema og ord og udtryk i en ækvivalenskæde. Argumentationsanalyse: Påstand, belæg, hjemmel/underliggende belæg, rygdækning, gendrivelse, styrkemarkører, ordvalgsargument (fx newspeak)autoritetsargument (ekspertargument), generalisering, stråmand, postulat m.m. Sproghandlinger: Selvfremstillende, informerende, regulerende m.m. Intertekstualitet: Dele af en tekst (skreven tekst, film, reklame etc.) findes ordret eller med tydelig reference til teksten i en ny tekst. Intertekstualitet er synlig for den der kender begge tekster. Diskursanalyse i klassen FLYGTNINGESPØRGSMÅLET I AVISEN Danmark er igennem de sidste årtier i stigende grad på vej til at blive et multikulturelt samfund, og det har ført til en løbende debat i alle medier og i samfundet. Hermed er der åbnet for nye diskursive kampe. Derfor kan det være interessant at undersøge hvad der egentlig er på spil i diskursen om den danske majoritetskultur set i forhold til diskursen om minoritetskulturerne. En diskursanalyse af Danmark som multikulturelt samfund kan forme sig som en nærmere undersøgelse af ord og udtryk der anvendes om Danmark, danskere og danskhed set i forhold til ord og udtryk om herboende ikke danske kulturer, befolkningsgrupper og værdier og til at se på antagonistiske diskurser inden for dette felt. Opgaverne nedenfor lægger op til en undersøgelse af diskurser om Danmark som multikulturelt land. Feltet indsnævres til Danmarks forhold til flygtninge, og opgaverne vil tage afsæt i nodalpunktet flygtninge. Opgaverne kan tilpasses andre nodalpunkter indenfor emnet Flygtninge eller helt andre emner og nodalpunkter med udgangspunkt i avisen.

8 Side 8 af 18 OPGAVER I skal først bruge minutter på at indsamle materiale og skabe overblik. A. En diskursanalyse forudsætter et tilpas stort sammenligningsmateriale. Derfor skal I indledende lave en søgning og indsamling af stof fra flere aviser ud fra et nodalpunkt. Vi vælger nodalpunktet flygtninge. Prøv at skimme flere forskellige aviser over flere dage ved at læse rubrik og manchet for at se om indholdet behandler nodalpunktet. For at stoffet skal være så dækkende som muligt er det også vigtigt at søgningen spreder sig over så mange artikelgenrer som muligt (nyhedsartikel, interview, leder, læserbrev, baggrundsartikel, Case -artikel, analytiske artikler, kommentarer, klummer etc.). Gem det materiale I har fundet. B. Prøv nu at gruppere det stof I har fundet i nogle underkategorier. Det kan fx være flygtninge i DK, flygtningestrømmen til Europa, politisk debat om flygtninge og andet. Begynd nu en indledende undersøgelse af sproget om flygtninge i det samlede materiale ved at fokusere på alle de overskrifter (rubrikker) og evt. manchetter I har i materialet. 1. Er der ord og udtryk der går igen? 2. Er der særligt karakteristiske plusord/minusord? 3. Er der tydelige antagonismepar (inde/ude, før/nu, oppe/nede, politisk for/imod) 4. Er nogle af jeres iagttagelser særligt udbredte inden for nogle af de underkategorier I fandt frem til under B.? 5. Er nogle af jeres iagttagelser særligt udbredte i bestemte aviser eller i bestemte avisgenrer? Det er nu tid til at indsnævre jeres felt. Hvis materialet er for stort, er det vigtigt at udvælge anvendeligt materiale, hvor I kan se mulighed for at finde ækvivalenskæder og gerne antagonistiske diskurser. I kan udvælge: én underkategori (se opgave B. ovenfor) to aviser over en periode to artikler der indeholder modsatte holdninger til samme spørgsmål en bestemt genre i flere aviser andet

9 Side 9 af 18 Begynd nu på en mere dybdegående analyse af det materiale I har udvalgt. Her skal I bruge begreber fra diskursanalyse s. 3-7, og I skal for at komme nok i dybden supplere med begreber fra andre sproglige emner som I har arbejdet med i klassen. Se Begreber fra andre sproglige områder s. 6. Indled med at se på den diskursive praksis Diskursanalyse 1) Få først en fornemmelse af den diskursive praksis ved at undersøge hvilke genrer jeres materiale er skrevet i. Hvad siger det om afsenderen og modtageren? 2) Undersøg dernæst nodalpunktet flygtninge og find ord og udtryk til en eller flere ækvivalenskæder. 3) Er der antagonistiske ækvivalenskæder? Bygger de på oppe-nede/ude-inde/førefter eller andre antagonismepar? 4) Er der sammenhæng mellem ækvivalenskæderne og den tekstens genre og den avis den er trykt i? 5) Er der flydende betegnere? 6) Hvis der er ord og udtryk der bliver gentaget mange gange i forhold til beslægtede eller modsatte ord og udtryk, kan det være en god idé at tælle gentagelserne op og tolke på betydningen af det. På baggrund af den indledende undersøgelse af den diskursive praksis: genre, avis og diskurser skal I nu undersøge den måde teksten fremstiller den/de centrale diskurser. Argumentationsanalyse 1. Argumenteres der med påstande, belæg, rygdækning og gendrivelse? 2. Er der styrkemarkører, og hvordan virker de? 3. Hvad er det underliggende belæg (hjemmel)? 4. Er der postulater, stråmænd usaglig argumentation? 5. Hvilken vægt har minusord eller plusord? 6. Hvordan står argumentationsmåden i forhold til de diskurser der er i teksten og genren? Retorisk analyse 1. Er der noget påfaldende i den måde diskursen præsenteres på og den måde teksten er bygget op på (kompositionen)? 2. Er der særlige appelformer der understøtter en diskurs? Stilistisk analyse 1. Er der i forbindelse med de valgte ækvivalenskæder særligt fremtrædende metaforer eller andet billedsprog? Er der et semantisk skema som forstærker et billedsprog omkring en ækvivalenskæde? 2. Konnoter på metaforer, semantisk skema og ord og udtryk i ækvivalenskæder. Dette er en meget vigtig del af analysen for at uddybe betydningen af diskursers ordvalg.

10 Side 10 af 18 Den sociale praksis skal nu inddrages for at se på forholdet mellem diskurs og magt. 1. Hvad er forholdet mellem de diskurser og ækvivalenskæder I har analyseret og den sociale kontekst teksten er skrevet i? Er der særlige historiske forhold på spil? Er der særlige politiske forhold på spil? Er der samfundsøkonomiske forhold på spil? Er der kulturelle forhold på spil? Er der tokulturelle forhold på spil? Er der forbrugsmæssige forhold på spil? Er der modestrømninger i spil? 2. Hvad fortæller de antagonistiske ækvivalenskæder om eventuelle konflikter i samfundet og om sammenhæng mellem diskurserne, konkrete handlinger, lovgivning, organisationer, foreninger, grupper etc.? 3. Diskuter på baggrund af hele analysen i hvor høj grad vi lader os forføre af sproget og diskurser i dagliglivet.

11 Side 11 af 18 BILAG 1 Kort intro til diskurser Populært sagt kan man sige at de ord de fleste bruger mest i samfundet er normdannende og dermed magtfulde. Den franske filosof Michel Foucault har skrevet en særlig type historiebøger hvor han har forfulgt et emne gennem flere historiske perioder, fx Galskabens historie (1961), Overvågning og straf (1975), Seksualitetens historie 1-3 (1976, 1984). Foucault baserer sine teorier på empiriske undersøgelser af diverse tekster (love, debatindlæg, breve etc.). Undersøgelserne viser at der er en tæt sammenhæng mellem den dominerende måde et givet felt, fx galskab, beskrives på og den sociale praksis der udvikler sig. Den dominerende måde at omtale og beskrive et felt på er det Foucault kalder diskurser. Sprog og magt En vigtig pointe hos Foucault er at diskurser er forbundet med magt. Diskurserne har magt og producerer magt i og med at de bruges. Diskurser er det sprog man benytter i en bestemt historisk og samfundsmæssig kontekst og alle deltager. Herved opstår der en diskursiv praksis i og med at tekster produceres af afsendere og bruges af modtagere. Derfor kan magten ikke kun tilskrives bestemte personer eller instanser i samfundet der har den udøvende magt. Det er klart at den teoretiske viden om diskursers store betydning kan føre til en øget udnyttelse af denne viden, fx med fænomenet spindoktorer, som er blevet udbredt i det senmoderne samfund. Men selv om nutidens spindoktorer bevidst producerer sprog med henblik på at manipulere med modtageren, ligger magten ikke hos den enkelte spindoktor eller det politiske parti han er ansat af. Spin formidles gennem medierne, den gentages og diskuteres i sammenhænge i kulturen som helhed, og alle der reproducerer sproget, reproducerer magten også selv om de ikke er bevidste om det. Fx indgik ordet løftebrud om Helle Thorning Schmidts regering fra valget i 2011 igen og igen i medierne. Ordet var lanceret som spin af oppositionen, og pressen reproducerede i stort omfang. På kort tid var befolkningen indforstået med dette spin, måske uden at vide hvorfra det kom og hvorfor. Det var blevet en almen sandhed man snakkede om. I dette tilfælde var oppositionen lykkedes med at påvirke diskursen om regeringen. Diskurser skabes ikke (kun) bevidst af enkeltstående personer med magt. Diskurser skabes løbende i samfundsudviklingen fra forskellige positioner. Diskurserne afspejler herskende idéer, viden og interesser og der er inden for et felt modstridende diskurser. Ernesto Laclau og Chantal Mouffes taler i forlængelse af Foucaults teori om en evig diskursiv kamp da sproget er levende, konstant arbejder, og da meninger strides. En diskurs vil til stadighed møde grænsefladen til en antagonistisk diskurs (modsat diskurs) og beslægtede diskurser, og i kontakten med andre diskurser vil den med tiden omformes. Diskurser kommer og går - og nogle dominerer Foucaults fortjeneste var at vise hvad der gjorde nye dominerende diskurser mulige, fx da liberalismen i anden halvdel af 1700-tallet voksede frem. Borgerskabet (handlende, embedsmænd m.m.) blev stadig stærkere og ønskede indflydelse på bekostning af adelen. Som idemæssig baggrund lå oplysningstidens tanker. I Amerika udformedes Den amerikanske

12 Side 12 af 18 uafhængighedserklæring (1776), og heri hedder det bl.a. at alle mennesker er skabt lige, og at mennesket har nogle umistelige rettigheder som liv, frihed og stræben efter lykke. I den franske menneskerettighedserklæring fra 1789 hedder det parallelt at mennesker fødes og forbliver frie og lige i rettigheder. Og det hedder at mennesket har nogle naturlige og umistelige rettigheder. Det er bl.a. frihed og ejendomsret. I den danske grundlov fra 1849 hedder det at ejendomsretten er ukrænkelig. Dette tankekompleks fra anden halvdel af 1700-tallet resulterede i liberalismen. Hermed skabes en ny diskurs hvor begreber som frihed, lighed, stræben efter egen lykke og ejendomsret er centrale. Før midten af 1700-tallet kunne man ikke forestille sig begreber som frihed, lighed og ukrænkelig ejendomsret. Oplysningstankerne og liberalismen skabte mulighedsbetingelserne for disse begreber og denne diskurs. Med arbejderklassens fremvækst i løbet af 1800-tallet skabes en ny modsatrettet diskurs. Man kan kalde den en arbejderklassediskurs eller socialistisk diskurs. Her er begreber som solidaritet og fællesskab centrale. I dag ser man at socialdemokratiet i nogen grad har andel i diskursen om liberalisme (fx med udtryk som fri konkurrence, udbud, privatisering ) og privat ejendomsret (middelklasens ønske om privat bolig). Samtidig kunne man i Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2011 opleve at han greb til en arbejderklassediskurs. Dette skete bl.a. ved en markant brug af begrebet solidaritet og en henvisning til at han selv var vokset op i en andelsboligforening. Dette diskursive greb kunne i talen tage sig ud som en måde at vinde velvilje over for forslaget om at afskaffe efterlønnen, som blev lanceret/præsenteret i talen. Der foregår således til stadighed en diskursiv kamp. I denne kamp kan politiske partier bevidst bruge udtryk fra diskurser de umiddelbart ikke deler, som det er tilfældet når Lars Løkke bruger begrebet "solidaritet". Man kan sige at skred i diskurser bl.a. sker ved denne form for intertekstualitet. Foucaults filosofi er en opfordring til altid at se kritisk på det herskende sprog om verden i en given kontekst. En dominerende diskurs er ikke sandheden om verden men en konstruktion gennem sproget der er gjort naturlig via regelmæssige gentagelser. Gentagelsen foretages af dem der bevidst og ikke-bevidst har en interesse i at fastholde denne sandhed, dvs. dem der fører sproget. De kender ikke hinanden fysisk, men de taler inden for samme diskurs. Diskurser påvirker menneskers relationer Ud over at beskrive verden sætter diskurser individer og grupper i forskellige positioner i forhold til hinanden. Foucault taler om subjektiviseringsmuligheder. Med borgerskabets position i samfundet opstår muligheden for at have en hjemmegående hustru der mest er til pynt, mens kogekoner, barneplejersker og hushjælp ansættes til at gøre det praktiske arbejde. Psykoanalysens fader Sigmund Freud modtager en række af disse borgerlige kvinder i sin klinik og observerer nogle karakteristiske symptomer, som indgår i hans neuroseteori fra omkring år 1900 med betegnelsen hysteri. Sygdomsbetegnelsen bragte kvinderne i en bestemt position i forhold til læger, psykiatere og psykoanalytikere, nemlig som patienter i forhold til lægerne der var eksperter i deres lidelser. Er man én gang placeret i en position som hysteriker er der bestemte muligheder og begrænsninger i forhold til livet, lægen, familien, ægtefællen og samfundet etc. Lægen (og det system han er en del af) har som

13 Side 13 af 18 eksperten den sproglige magt og dermed den egentlige magt. Subjektiviseringsmuligheden som skabes gennem sproget og praktiseres ud fra sproget sætter hysterikeren i et modsætningsforhold til lægen der har definitionsmagten. Lægens sprog er magtens sprog. Lægens diskurs er den hegemoniske diskurs (overlegne/herskende diskurs). Lægen er subjekt og hysterikeren er objekt i den sociale praksis. Over for denne praksis er det svært at komme igennem med en alternativ diskursiv praksis. Også i dag vil der være dominerende diskurser som placerer bestemte individer og grupper i bestemte positioner i forhold til hinanden. Sundhedsdiskursen som eksempel på en herskende diskurs i nutiden Man taler om en dominerende sundhedsdiskurs i det senmoderne samfund som positionerer de såkaldt sunde i forhold til de såkaldt usunde. Tænk på emner som løb, rygning, træning, mad, livsstil, fedme, depression, stress etc. der alle kan ses ud fra et sund-usund-perspektiv. Lovgivning, bøger, artikler, tv-udsendelser, samtaler mellem mennesker m.m. vedligeholder og udbygger denne diskurs, der har magt og producerer magt. Og den opfattes som sand i og med at den er hegemonisk. Derfor kan det undre en nutidig seer dybt at møde en rygende Karen Blixen i et tv-interview fra 1960 erne. Alle, der er optaget af at leve op til sundhedsidealet eller føler sig hæmmet af det, er med til at reproducere diskursens magt. Hvis man ser isoleret på fedmedebatten som en del af en sundhedsdiskurs, vil man få øje på at sprogbrug om fedme i nutiden forbindes med manglende sundhed. Det er så grelt at man i I USA har udtrykket fat shaming (mobning af fede mennesker/fedmeudskamning). En overvægtig amerikansk supermodel Tess Holliday og hjemmesiden Reddid 3 tager kampen op mod fat shaming. Tess Holliday taler imod stigmatisering af den overvægtige krop og har lanceret begrebet kropspositiv aktivisme. Her ses et eksempel på en diskursiv kamp, hvor der skal arbejdes intensivt med at italesætte en antagonistisk diskurs som går imod den hegemoniske diskurs. Kropspositive aktivister er en stigende global bevægelse, som ikke bare skriver, men som også i hverdagslivet kæmper for lige vilkår for alle kroppe. Eksemplet kan belyses ud fra Norman Faircloughs tredimensionelle model for kritisk diskursanalyse (se s. 5-6). Tess Holliday udtrykker sig bl.a. via sin Facebook-side. Siden er en tekst, hvor der løbende skrives, reflekteres og opdateres. Teksten læses, der reflekteres over den, den reproduceres og diskuteres af hjemmesidens følgere, som inspireres og engageres. I forbindelsen mellem afsender og modtager opstår der en diskursiv praksis. Eftersom hjemmesiden opfordrer til at handle aktivistisk ved fx at gøre opmærksom på ulige forhold for overvægtige, opstår der parallelt med den diskursive praksis en social praksis i samspillet mellem positive kropsaktivister og omverdenen. En dansk overvægtig kvinde, som følger Tess Holliday, handler aktivt ved selv at danne en gruppe på Facebook, og hendes handling inddrager igen andre personer. 3 Har I aldrig set en tyk pige i undertøj før? (Information, 31. juli 2015)

14 Side 14 af 18 Som det fremgår, er sproget ikke neutralt. Derfor kan danske aviser ikke undgå at medvirke i reproduktionen af de herskende diskurser eller dele af dem, selv om de på overfladen måske forholder sig kritisk til dem (se analysen bilag 2 side 14-17). Diskurserne toner frem gennem ordvalg, plusord, minusord, metaforer, sammenligninger, nysprog etc. De viser sig også gennem argumentationsmåder. Og de viser sig i subjektobjektpositioner, der kommer til udtryk igennem antagonistiske diskurser. BILAG 2 EKSEMPLARISK DISKURSANALYSE Information bragte i juli 2015 en serie artikler om emnet fedmehad og fordomme 4. Serien blev præsenteret i weekendsektionen på forsiden med følgende rubrik: Doven Sjusket Dum Udisciplineret Viljeløs Usund. Hvad tænker du? Allerede denne rubrik viser i sit ordvalg at overvægt sidestilles med det modsatte af sundhed og desuden forbindes med en række minusord der stritter i alle retninger. Ud fra nodalpunktet fedme udfoldes med andre ord en ækvivalenskæde af negative ord der udgør en del af fedmediskursen. Information sætter dette til debat gennem artikler der både er interviewartikler og diskuterende baggrundsartikler. Den direkte anledning til serien er den første overvægtige amerikanske model Tess Holiday på 130 kilo der aktivt kæmper imod samfundets kvindekropsidealer, bl.a. gennem Instagram med ca følgere og sin Facebook-side med tæt på 1 million likes. En baggrundsartikel tager afsæt i USA og Tess Holiday. Serien som helhed er et godt afsæt for en undersøgelse af fedmediskursen og dens antagonistiske diskurser. Man kan særligt se to antagonismepar i spil: ude (USA) og inde (DK), oppe (det accepterede skønhedsideal inden for modebranchen) og nede ( fede mennesker der udskammes). Den diskursive praksis som serien indgår i, skal for det første undersøges ved at se på afsenderen og produktionen af artiklerne. Information er en avis der sætter samfund og kultur i kritisk belysning. Man kan forvente at serien vil fremstille flere sider af fedmedebatten. Artiklerne viser at man vil have flere vinkler på emnet gennem interview og sammenligning mellem USA og DK. Allerede i manchetten til seriens første forsidevisning indgår ordene fordommene, diskrimination og fordømmelsen (af overvægtige). Vi formoder at den hegemoniske negative fedmediskurs her bevidst præsenteres for at sætte den til debat. Den viser magtens diskurs der sætter nogle (normalvægtige/tynde) over andre ( fede ). Dette understreges også i den diskuterende baggrundsartikel der har følgende rubrik: Synes du også at det er de tykkes egen skyld? Adverbialet også præsupponerer at mange synes dette altså et flertal - hvilket viser at diskursen er hegemonisk. 4 Artiklerne er nævnt i litteraturlisten.

15 Side 15 af 18 For det andet vil læserens reaktion og modtagelse (diskussioner med andre, delte artikler på de sociale medier etc.) spille en rolle for den diskursive praksis. Her kan man forvente en videbegærlig og reflekteret læsergruppe. Information trækker på dette ved at stille spørgsmål til læseren ( Synes du også?, Hvad tænker du? ). Men Informations læsere er også en selvbevidst læsergruppe der let kan være stærkt inspireret af sundhedsdiskursen. Den negative fedmediskurs er således tydeligt markeret i rubrikker og manchetter. En nærmere sproglig analyse vil afdække i hvor høj grad den er negativ og i hvor høj grad en antagonistisk diskurs kan komme til udtryk. For afgrænsningens skyld vil vi her kun undersøge tekstniveauet ved et nedslag i én interviewartikel med rubrikken Vi er nødt til at anerkende, at alle kroppe er gode 5. Som rubrikken viser, er der en antagonistisk diskurs i spil med vægt på anerkendelse af alle kroppe. Som læser vil man måske derfor forvente at artikel og interview hovedsageligt vil anvise veje til dette. Artiklen indledes også med et eksempel på hvordan den interviewede som kropsaktivist kæmper for lige rettigheder i hverdagen, også på demonstrative måder. Bl.a. ved at gøre opmærksom på at der ikke findes tøj der er stort nok i forretninger et tegn på at der ikke er lige forbrugsmuligheder. Der er andre eksempler på kropsaktivisme i artiklen. Den interviewede præsenteres som bevidst reflekteret og ønsker ikke en kamp mellem tykke og tynde m.m. Men det er påfaldende hvor mange ord og udtryk fra den negative fedmediskurs artiklen også præsenterer. Først i faktaboksen (journalisten og avisen som afsender) med overskriften Fedmeudskamning og i brødteksten: En fed amerikansk supermodel, stigmatiseringen af den overvægtige krop, synet af den fede krop, mobning af fede mennesker, fedmeudskamning, den tykke krop, Information sætter i denne serie fokus på fat shaming og positiv kropsaktivisme. Faktaboksen gentages med samme ordlyd ved alle artikler. Dermed gentages og understreges den negative diskurs. Noget tilsvarende sker i de udtalelser den interviewede citeres for: tykke mennesker, Når den tykke krop er så marginaliseret, idéen om at fedme er selvforskyldt., dagligdag for mange overvægtige, at de bliver udsat for fysisk eller psykisk vold., kunne fortælle om sine oplevelser uden at blive kaldt grimme ting. dæknavn træt af alle de overfusninger og grimme mails, som hendes aktivisme på nettet medførte., Fede idiot og tykke idiot bliver brugt uden omtanke.,... ikke bruge fede og tykke som skældsord., Går du i fitness, bliver du grinet af, og hvis du ikke gør, bliver du opfattet som dum og doven,, de strømninger, der får os til at hade vores kroppe, er så stærke, at ingen måske nogensinde bliver 100 % glade for deres krop. Til sammenligning præsenterer den diskuterende baggrundsartikel Synes du også, at det er de tykkes egen skyld flere forskellige ord for det at være overvægtig og ord og udtryk fra en antagonistisk og mere positiv diskurs: For det første præsenteres det amerikanske fænomen kropspositivistisk aktivisme af en dansk forsker der herefter giver eksempler på baggrunden herfor: fede kroppe, tykke britiske mand hånet på de sociale medier, fordi han dansede til 5 Information, 25. juli 2015

16 Side 16 af 18 en koncert, gå imod fedmeudskamningen, fedmehad, i populærkulturen den tykke figur noget farligt, der kræver kontrol og overvågning. For det andet kommer en anden forsker med en del modbilleder til fedme som noget udelukkende negativt: barokke malerier buttede figurer, overvægtig, ikke usundt at have fedt på kroppen hvis du i øvrigt er i form og bruger kroppen, faktisk kan det være decideret usundt at være tynd. Vender vi tilbage til artiklen Vi er nødt til at anerkende, at alle kroppe er gode, bliver et spørgsmål aktuelt. Hvorfor er der så mange ord og udtryk som vægter den negative fedmediskurs? Er det ikke i modstrid med artiklens anliggende? Et svar kan være at fedmediskursen som hegemonisk diskurs netop er så magtfuld, at den er svær at komme udenom, selv om man gerne vil. Der er mange måder at udtrykke det at være tyk på fra det mere positive/neutrale (buttet, overvægtig) til det mere negative (tyk, fed). Hvis man konnoterer på ordene, vil man opdage at der er en del negative medbetydninger til ordet tyk og usædvanlig mange negative medbetydninger til ordet fed. Citaterne ovenfor har allerede vist sammensætninger som fede idiot, tykke idiot. Tager man det i betragtning, er det påfaldende mange gange ordet fed er nævnt i faktaboksen, nemlig seks gange og fat-shaming derudover to gange. Tyk er nævnt en gang og overvægtig en gang. Det er muligt at fed kan være valgt i analogi med det engelske fat, da de er beslægtede ord. Men i en dansk kontekst er fed det mest negativt konnoterede udtryk. Man kan altså konstatere at den negative fedmediskurs har stor indflydelse i en artikel med det modsatte ærinde og titlen Vi er nødt til at anerkende, at alle kroppe er gode. Og man kan konstatere at avisen som afsender vælger at bruge det negativt ladede ord fed i langt højere grad end de mere neutrale ord tyk og overvægtig i faktaboksen til artiklen. Og tilmed genoptrykkes faktaboksen fire gange i serien! Man kan spørge hvorfor Information gør dette. Et svar kan være at Information bevidst spiller på den negative fedmediskurs og benytter sig af overdrivelse som virkemiddel. Et andet svar kan være at Information også er underlagt den hegemoniske fedmediskurs. Begge dele kan være tegn på at den hegemoniske negative fedmediskurs er meget magtfuld som samfundets skraldespand for alt det der falder uden for skønhedsindustrien: den kan tiltrække læsere og den kan forføre. Som nævnt i begyndelsen af analysen spiller seriens startartikel på en række negative konnotationer til fedme i rubrikken: Doven Sjusket Dum Udisciplineret Viljeløs Usund. Ordene i rubrikken viser hvordan diskursen får konkrete udtryk i den sociale praksis og indvirker på praksis. Kan man kalde overvægtige skældsord, kan man også udelukke og angribe dem fysisk. En fed er også dum, doven, uduelig, ulækker m.m. og måske en belastning for samfundet. Det betyder at andre borgere oplever at de er i deres ret til at behandle fede nedladende. Dermed virker den diskursive praksis og den sociale praksis ind på hinanden. Antagonismen mellem den dominerende sundhedsdiskurs og den negative fedmediskurs bliver også forstærket af forbrugskulturen og markedskræfter på den ene side og statens interesse i at mindske sundhedsudgifter på den anden side.

17 Side 17 af 18 Artiklerne formår ikke at fremsætte en moddiskurs. Andre ord end fed kunne være stor, buttet, trivelig, rund o.l. En brug af disse ord ville kunne skabe en moddiskurs til fedmediskursen. Det er sigende at selv en kritisk avis som Information ikke kan undslå sig for at være en del af den hegemoniske diskurs den sætter til debat. BILAG 3 Hvis man vælger forskellige avisgenrer (leder, interview, nyhedsartikel, baggrundsartikel m.v.) til eksamensspørgsmål i diskursanalyse, kan man i spørgsmålene vægte elementer fra retorik, stilistik og/eller argumentationsanalyse sammen med diskursanalyse. Det er med andre ord også vigtigt at være opmærksom på genre (argumenterende eller informerende) og graden af billedsprog m.v. når man udformer eksamensopgaver i diskursanalyse. Eksamensopgaver Man vil kunne lave eksamensopgaver i diskursanalyse både inden for det sproglige og det mediemæssige område. Vi giver her til inspiration et par bud på eksamensopgaver. 1. Stofområde: Sprog Materiale: En argumenterende avisartikel (evt. et par) om sundhed eller flygtningesituationen. Opgave: Giv en kort beskrivelse af hvad diskurs er. Med baggrund i beskrivelsen ønskes en diskursanalyse af artiklen. Som en central del af analysen skal nodalpunkt og ækvivalenskæde findes. På baggrund af diskursanalysen skal du give en tolkning med henblik på at vurdere effekten af diskursen. Du kan herunder komme ind på elementer fra argumentationsanalyse. 2. Stofområde: Medier Materiale: En avisartikel (evt. et par) om sundhed eller flygtningesituationen. Opgave: Giv en kort beskrivelse af hvad diskurs er og hvilken rolle diskurser spiller i aviser og i mediebilledet i det hele taget. Med baggrund i beskrivelsen ønskes en diskursanalyse af artiklen. Som en central del af analysen skal nodalpunkt og ækvivalenskæde findes. På baggrund af diskursanalysen skal du give en vurdering af hvilken rolle diskursen spiller i mediebilledet. 3. Stofområde: Sprog Materiale: En avisartikel (evt. et par) om sundhed eller flygtningesituationen. Opgave: Lav en sproglig analyse af artiklen hvor du især analyserer hvilken diskurs artiklen

18 Side 18 af 18 rummer og hvilke stilistiske virkemidler den benytter sig af. Giv endvidere en tolkning af hvilken effekt artiklens sprogbrug har. Opgaveformuleringerne kan genbruges med andre tekster. LITTERATURLISTE Fagbøger Aanes, Anne Sofie: Karikatursagen en diskursanalyse af fællesskab-konstruktioner i avisdebatten in Larsen, R.E; Seidenfaden, T. (red.): Karikaturkrisen. En undersøgelse i baggrund og ansvar (Gyldendal 2006) Darger, Birgitte, Hansen; Kasper Lezeuk, Kock, Christian: Sproget arbejder (Dansklærerforeningens Forlag & Systime, 2015) Jørgensen, Marianne Winther; Philips, Louise: Diskursanalyse som teori og metode (Samfundslitteratur. Roskilde Universitetsforlag, 1999) Græsborg, Anne Bornerup; Jørgensen, Mette Møller: Diskursanalyse i dansk. Sprog, magt og identitet (Dansklærerforeningens Forlag & Systime, 2014) Nilsson, Roddy: Michel Foucault (Hans Reitzels Forlag 2009) Schanz, Hans Jørgen: Frihed ( Tænkepauser 1 Aarhus Universitetsforlag 2012) Artikler Synes du også at det er de tykkes egen skyld? (Information, 18. juli 2015) Hvis man er tyk og holder af sin krop er man straks aktivist (Information, 22. juli 2015) Vi er alle nødt til at anerkende, at alle kroppe er gode (Information, 25. juli 2015) Har I aldrig set en tyk pige i undertøj før? (Information, 31. juli 2015)

Forløbet inddrager elementer fra det sproglige og det mediemæssige stofområde.

Forløbet inddrager elementer fra det sproglige og det mediemæssige stofområde. FORLAG Diskursanalyse DISKURSANALYSE AF AVISARTIKLER Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld Introduktion En af avisernes fremmeste opgaver er at informere læsere (og dermed borgere) om nyheder og om hvad

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til? Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår

Læs mere

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget

Læs mere

EU et marked uden grænser - Elevvejledning

EU et marked uden grænser - Elevvejledning EU et marked uden grænser - Elevvejledning Dette delemne handler om argumenter, tidslinjer og ideologier. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge argumenter og arbejde

Læs mere

Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi

Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi Bilag B Problem Virkning Årsag Løsning Bilag C TOULMINS MODEL FOR ARGUMENTATION BELÆG PÅSTAND Han har ikke læst lektier Peter dumper til eksamen HJEMMEL ARGUMENT En

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

GYMNASIELÆRERPRAKTIK PÅ ORDRUP GYMNASIUM

GYMNASIELÆRERPRAKTIK PÅ ORDRUP GYMNASIUM GYMNASIELÆRERPRAKTIK PÅ ORDRUP GYMNASIUM Af: Ruben Kattner (56587), Jeppe Smaug Rasmussen (56845), Mathilde Sofie Madsen (45393) og Rania Warde (56550) Ved vejleder: Anne Marie Heltoft Semester: Forår

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Dansk C Ingeborg

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution ErhvervsGymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Dansk A Hans-Arne

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold F14 Vejen Business College HHX Dansk A Kasper Thomsen Danskhh1113-F14

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

NONFIKTION: ARTIKELANALYSE

NONFIKTION: ARTIKELANALYSE NONFIKTION: ARTIKELANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Artiklen Flemming er rejst væk er fra BT den 3. april 2010. Den er skrevet af journalist Berit Hartung. GENRE Artiklen er nonfiktion og er

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Dansk C Christina

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Digitale krænkelser på skemaet

Digitale krænkelser på skemaet Digitale krænkelser på skemaet Undervisning om digitale medier i forhold til køn, krop og seksualitet på gymnasiet Morten Emmerik Wøldike, projektleder og sociolog, mew@sexogsamfund.dk Program 1. Sex &

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold.

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold. Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Flex hold VUC Vestegnen FLEX hf Psykologi C hold Kursisterne et såkaldt flex-hold. Holdet har ikke fulgt undervisning, men

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Medier, magt og meningsdannelse

Medier, magt og meningsdannelse Medier, magt og meningsdannelse Af Anders Hassing, Ørestad Gymnasium Forløbet er gennemført i 2. g, samfundsfag A- niveau med fokus på læreplansmålet om at undersøge processer om magt og politisk meningsdannelse.

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster)

Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster) Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster) Indledning 1.0 2.0 Brug indledningsmodellerne, se bilag 1 Præsentation af teksten Redegørelse for tekstens fokus og emne Analyse af argumentationen

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP

DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP Gruppeopgave MÅL At eleverne bliver opmærksomme på og reflekterer over handlemuligheder i relation til digital mob - ning og chikane med sexistisk indhold. At eleverne arbejder

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløb efterår 2009 Studieretning forår 2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Lærervejledning til tema om ensomhed

Lærervejledning til tema om ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed 1 ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed DR Skoles undervisningsmateriale om ensomhed er målrettet undervisningen i fagene dansk og klassens tid, 6.-9. klasse.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Christine Madeleine Léturgie (CL) Forløbsoversigt

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

Fedme i et antropologisk perspektiv

Fedme i et antropologisk perspektiv Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Dansk C Mads Krogh Lemminger

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag C Lærer(e) Kasper Mogensen

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2012 og studieretningen forår 2013 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere