Metoder Forløbets læringsmetoder består af: Forelæsninger, workshops, manualer, instruktioner og selvlæring.

Transkript

1 Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2010 Medierum 3 7. semester Samlet varighed: 11 uger (19,5 ECTS) Online-intro Varighed: 2 uger De studerende skal erhverve sig et grundlæggende kendskab til onlinejournalistikkens basale redskaber og metoder samt til flermedialitet i nyhedsformidling. Forløbet er desuden tilrettelagt sådan, at den studerende kan tilegne sig viden, redskaber og metoder, som understøtter semestrets videre arbejde med projekter og researchsite. Metoder Forløbets læringsmetoder består af: Forelæsninger, workshops, manualer, instruktioner og selvlæring. Indhold Forelæsningerne omfatter blandt andet: Introduktion til at skrive til nettet, introduktion til aktuelle temaer inden for onlinejournalistikken og introduktion til sociale medier i en medieprofessionel sammenhæng. Der er desuden i forløbet fokus på flermediel nyhedsformidling. Forløbet introducerer til følgende onlineredskaber: Arbejdet med WordPress som webformidlingsplatform. Introduktion til optagelse, redigering, optimering og online-publicering af fotos, lyd og video. Nysgerrighed overfor nye og anderledes journalistiske arbejdsmetoder. Evne til at arbejde selvstændigt og ansvarligt. Efter forløbet skal de studerende Kunne formidle på nettet på et niveau, der hæver sig over amatørens - i WordPress eller lignende seriøse webformidlingsredskaber. Kunne skrive bevidst til nettet og anvende nettets særlige formidlingsstyrker (f.eks. links). Kunne optage, redigere, optimere og publicere digitale fotos. Kunne optage, redigere, optimere og publicere digital lyd. Kunne optage, redigere, optimere og publicere digital video. Kunne bruge tekst, billeder, lyd og video hver for sig og i hensigtsmæssigt samspil som onlinejournalistiske redskaber.

2 Have kendskab bredt til sociale medier og specifikt til blogs i en journalistfaglig sammenhæng. Have kendskab til udfordringer og muligheder i flermediel nyhedsformidling. Workshop: Fælles Fælles for alle workshops er et to ugers forløb, der skal kvalificere journalistens idéudvikling og vinkelvalg gennem en forbedret research. Det skal ske ved med inspiration fra videnskabelige metoder at give de studerende teoretisk baggrund for og metoder til at afdække et emne/en sag. Det indebærer også, at den studerende klædes på til og trænes i at analysere og reflektere over den journalistik, han/hun selv udfører og ser andre udføre. Temaer i undervisningen: Kildegrundlag og kildetyper: Hvordan kan journalisten få afdækket et emneområde? Kildernes videnskabelige udgangspunkt/vidensformer: Hvordan kan journalisten i sin research bruge en viden om vidensformer både ved kildeudvælgelsen og ved spørgsmål til ekspertkilderne? Læsning af journalistiske tekster: Hvordan får journalisten afdækket de vigtigste diskurser inden for et bestemt område? Argumentanalyse: Hvordan kan journalisten begrunde sin påstand? Metoder Forelæsninger, gruppearbejde, selvstændigt arbejde, selvlæsning, feedback. Efter forløbet skal de studerende Med udgangsspunkt i viden om vidensformer og kildegrundlag kunne beskrive forskellige indgange og konsekvenserne af dem - til et emne. Kunne lave en diskurs -analyse af et tekstmateriale og diskutere relevansen af resultaterne for journalistisk praksis. Kunne vurdere og redegøre for kvaliteten af andres og egne argumenter. Kunne redegøre for hvordan et emne hidtil er blevet dækket og på et solidt vidensgrundlag pege på nye tilgange til det emne. Med anvendelse af forløbets litteratur og undervisning at kunne reflektere over egen og andres journalistiske praksis. Litteratur Diverse materialesamlinger i alt omkring 300 sider. Workshop: Skribent Give de studerende indsigt i og erfaring med avanceret journalistisk fortælleteknik i artikelform med særlig vægt på fortællende journalistik (narrative journalism) og den personligt prægede artikel - f.eks. essay eller feature. De studerende skal arbejde med formidling af komplekse problemstillinger og have øget deres bevidsthed og faglige kunnen om et levende, personligt, kreativt sprog.

3 Indhold - Indføring i fortællende journalistik og træning i at arbejde med fortællende journalistik via en større selvstændig opgave. - Indføring i feature-journalistik og træning i samme via en selvstændig opgave. - Diskussion af etik og journalistens rolle i fortællende journalistik og feature. - Analyse og diskussion af eksemplariske journalistiske tekster. Metoder Vekslen mellem klasseundervisning (med oplæg, gæster fra branchen) og større, selvstændige journalistiske opgaver, selvlæsning og feedback. Der lægges vægt på personlige egenskaber som mod, lyst til at eksperimentere, engagement, arbejdsdisciplin, evne til at ideudvikle, få overblik, prioritere og samarbejde. Efter forløbet skal de studerende - Kende grundbegreber i fortællende journalistik og selv professionelt arbejde med fortællende journalistiske artikler. - Kunne arbejde bevidst og kvalificeret med komplekse problemstillinger og med fortælleteknik og sprog i lange artikel-formater. - Kunne beskrive og reflektere over den journalistiske fortællers positionering og rolle i feature-journalistik. Obligatorisk litteratur Virkelighedens fortællere af Ole Sønnichsen og Mark Kramer, Ajour 2002 Fascinerende fortælling af Mikkel Hvid, Ajour 2002 Roy Peter Clark: Skriveredskaber Materialesamlinger Supplerende litteratur Reportasjen af Jo Bech-Karlsen, Universitetsforlaget Oslo 2002 Telling True Stories redigeret af Mark Cramer og Wendy Call, Plume 2007 Åpen eller skjult af Jo Bech-Karlsen, Universitetsforlaget 2007 De levende billeders dramaturgi (1 & 2) af Peter Harms Larsen, DR-Multimedie 2004 Workshop: Kommunikation Set fra den professionelle kommunikatørs perspektiv indgår journalistik og journalistiske kompetencer som én del af løsningen af en større palet af kommunikationsfaglige opgaver, som private såvel som offentlige virksomheder og organisationer typisk står med. Denne workshop har derfor til formål at supplere din journalistiske værktøjskasse med nogle af den professionelle kommunikatørs andre og mest anvendte metoder og redskaber, så du i højere grad bliver i stand til at udfylde den rolle, som journalister på lige fod med andre formidlere i stigende grad skal konkurrere om. En rolle, der groft sagt udvider journalistens klassiske producentrolle (håndværkeren) til at omfatte yderligere to roller, nemlig strategens og rådgiverens.

4 Fokus er derfor på de vigtigste og mest udbredte kommunikationsdiscipliner, teorier og opgaver, som en professionel kommunikationstilling kræver et minimum af erfaring med. Nogle overskrifter for workshoppens program er branding, krisekommunikation, medier og målgrupper, PR, storytelling og forandringskommunikation. Retorik og organisationsteori hører også med i kommunikatørens bagage, og er derfor også en del af pakken. Indhold Workshoppen er bygget op med skiftevis 2-3 dages undervisning inkl. øvelser og mindre praksisarbejde og 2-3 dages selvstændig gruppearbejde, hvor der fx skal udarbejdes brandingoplæg, krisekommunikationsplaner og interne kommunikationskampagner. Indimellem ligger nogle få virksomhedsbesøg og en håndfuld læsedage. Undervisningen inddrager i vid udstrækning cases fra både store og mindre virksomheder, organisationer, kommuner, politiske partier og personer. Metode Metoden er baseret på teoretiske oplæg, fælles analyser og diverse øvelser af både skriftlig og mundtlig karakter. Du vil skulle forberede dig mere via teori og litteratur, end du er vant til på journalistuddannelsen, og du skal være indstillet på at engagere dig i de akademiske analyser og diskussioner. Det selvstændige gruppearbejde giver dig mulighed for at prøve teorierne og de kommunikationsmæssige udfordringer af i praksis, og giver dig samtidig en masse øvelse ift. den afsluttende semesteropgave. Udpræget analytisk sans Organisationsforståelse Løsnings- og helhedsorientering Struktureret og processuelt overblik Sproglig kreativitet og argumentatorisk gennemslagkraft Efter forløbet skal de studerende kunne: Identificere kommunikationsmæssige udfordringer ved givne problemstillinger Foretage relevante analyser og udarbejde overordnede strategier ift. til udvalgte målgrupper og medier Danne sig et overblik over en aktørs mange forskellige hensyn og interessenter Vise forståelse for kulturelle og organisatoriske forhold og tænke dem ind i de kommunikationsmæssige løsninger Kunne planlægge og til dels udføre et bredt spektrum af kommunikationsopgaver Om semesterprojektet Semesterprojektet skal afspejle den treenighed af roller, som den professionelle kommunikatør typisk skal varetage. Med udgangspunkt i en konkret kommunikationsudfordring for en selvvalgt case skal opgaven rumme en mængde

5 analyser, som leder frem til et bud på en kommunikationsstrategi som svar på udfordringen. Opgavens anden del indeholder diverse kommunikationsprodukter, som udspringer af strategien, og hvor opgaveløseren bevæger sig fra den strategiske, rådgivende funktion over i den produktive og håndværksmæssige. Kommunikationsprodukterne kan være alt fra pressemeddelelser, web-tekst, manus til viral markedsføring, artikler, blogindlæg, brochuretekster m.m. Den tredje og mindste del af opgaven er en arbejdsrapport, hvori bl.a. indgår en analytisk redegørelse for produkterne (valg af budskab, vinkel, målgruppe, retorik m.m.). Litteratur Grundbogen Strategisk kommunikation af Mie Femø Nielsen samt diverse materialesamlinger. Underviser Trine Vendelboe Juul + gæstelærere Workshop: Onlinejournalistik Undervisningen sigter på at sætte den studerende i stand til at bygge et fungerende website samt at anvende dette i en konkret journalistisk sammenhæng. Den studerende skal kunne træffe fagligt hensigtsmæssige valg i både planlægning, udformning og eksekvering af et journalistisk onlineprodukt. Endvidere skal den studerende kunne inddrage fagligt relevante aspekter af begreberne dialog og interaktion i sit arbejde med onlinejournalistikken. Åbenhed, nysgerrighed og evnen til at arbejde selvstændigt og ansvarligt. Lyst til at deltage aktivt i udforskende fællesdiskussioner. Metoder Forelæsninger, manual-gennemgange, workshops med support, fælles evaluering, plenumdiskussioner og vejledning. Efter forløbet skal de studerende: Webteknik: Kunne opsætte et funktionsdygtigt website ved hjælp af WordPress (eller et lignende avanceret, fleksibelt og dialogforberedt webpubliserings-redskab). Kunne publicere fotos, video, lyd og andre multimedielle elementer på en hensigtsmæssig facon på sit website. Kunne tilrettelægge website og webindhold til maksimal synlighed for eksempel ved hjælp af søgemaskineoptimering og rss-teknik samt ved at give brugerne mulighed for at udveksle indholdet via gængse delingsmetoder. Webformidling: Den studerende skal kunne formidle sikkert og brugervenligt til web i tekst og i brug af links, samt med brug af elementer som foto, lyd og video efter

6 behov. (Kendskab hertil forudsættes fra det grundlæggende introduktionsforløb til onlinejournalistik tidligere på 7. semester). Den studerende skal på en hensigtsmæssig og brugervenlig facon kunne tilrettelægge informationer, struktur og menuer på et website. Dialog og interaktion: Have viden om onlinefænomener som artikel-kommentarer, blogs, wikimedier og onlinetjenester som er baserede på deling og dialog mellem brugere. Den studerende skal have kendskab til disse fænomeners samspil med journalistikken og inddrage nogle af disse dialogredskaber i sin egen opgaveløsning. Obligatorisk litteratur Steve Krug: Don t make me think, Second Edition, New Riders Clay Shirky: Here comes everybody, Penguin Books, Supplerende litteratur Lisa Sabin-Wilson: WordPress for Dummies, 2nd Edition, Wiley Publishing Workshop Tv tilrettelægger De studerende har ved udgangen af semestret kendskab til tilrettelæggelse af længere journalistiske TV programmer, både teknisk og indholdsmæssigt. De studerende har færdigheder i fortælleteknik ud fra et bevidst lyd- og billedsprog, og har kendskab til mediets særlige udtryksmuligheder og tekniske produktionsform. De studerende har kendskab til idéudvikling og den redaktionelle proces i forbindelse med længerevarende journalistiske Tv-programmer. Metode Indlæringen foregår gennem teoretiske oplæg i tv-sprog, journalistiske og fortælletekniske discipliner, eksempler, selvstændige produktioner og evalueringer. Semestret tager udgangspunkt i dramaturgi. Alle opgaver i semestret løses med refleksioner over den anvendte fortælleteknik og overvejelser om alternativer. Efter forløbet skal de studerende: Kende og beherske de dramaturgiske virkemidler. Kunne arbejdde med bevidst styring af ydtryk på billed-, lyd- og redigerings-siden Kende målgruppetænkning og være bevidst om egne værdiers indflydelse Kende de forskellige fakta genrer indenfor tv Kende til systematisk konceptudvikling efter NABC metoden Kende værktøjer til at opnå troværdighed i formidlingen på tv. Kunne tilrettelægge længere journalistiske tv-programmer. Kende forskellige dokumentar former og dele af dokumentarflmens historie. Være bevidste om balancen mellem form, stil og indhold.

7 Forholde sig kritisk til egne og andres produkter. Litteratur De levende billeders dramaturgi 1 + 2, Peter Harms Larsen Alene med et kamera Kristian Frederiksen Udleverede arbejdspapirer: En SUM analyse af Gøgereden v/ Henrik Laier, En SUM analyse af Er du mors lille dreng? v/ Thomas Pallesen, Dokumentarens rolle og tilrettelæggerens synspunkt redigeret af Henrik Laier. Workshop: Radio Undervisningen skal give de studerende indsigt i og erfaring med: at forberede, tilrettelægge og gennemføre en interessant formidling af interviewpersoners handlinger, oplevelser, følelser og holdninger. at tilrettelægge længere journalistiske radioprogrammer om komplekse problemstilinger mediets særlige udtryksmuligheder og tekniske produktionsform Metode Workshoppen vil køre som en vekselvirkning mellem hold-undervisning, selvstudium, coaching, selvstændige produktioner og evalueringer. Der lægges vægt på personlige egenskaber som mod, stringens, vedholdenhed, lyst til at eksperimentere, engagement og høj arbejdsdiciplin. Efter forløbet skal de studerende kende de enkelte elementer i interviewprocessen og bevidst kunne bruge disse elementer som styringsredskaber kunne tilrettelægge og afvikle korte og lange direkte og redigerede interviews kunne arbejde bevidst og kvalificeret med komplekse problemstillinger i længere journalistiske programmer til en vis grad beherske dramaturgiske virkemidler kunne skabe lyduniverser med brug af f.eks. reallyd, musik og flersporsredigering være bevidste om egen stemme analysere egne og andres produkter Bruge analyse af målgrupper, argumentanalyse, diskursanalyse og andre teoretiske redskaber i praksis på de journalistiske opgaver. Litteratur Thorkild Ellerbæk: Radiobogen (for studerende uden radioerfaring) Anders Kinch-Jensen: Forankring fryder (uddrag) Kurt Strand: Interview for journalister, 2004, DR Multimedie De levende billeders dramaturgi, bind 2 (uddrag) Desuden en lang række eksempler på interviews, dokumentar og features.

8 Prøveform Medierum 3 bedømmes ved 7. semesterprojektet. Det er en forudsætning for indstilling til semesterprojektet, at forløbets opgaver er rettidigt afleveret og godkendt. Den studerende skal have været aktiv og opfyldt kravene om møde- og deltagelsespligt. ECTS: 17,5 Semesterprojekt Medierum 3 afsluttes med et semesterprojekt, som munder ud i et journalistisk produkt og en refleksionsrapport. Prøveform Projektet bedømmes internt efter 7-trins-skalaen. Om betingelsen for at deltage i semesterprojektet, se prøveform under Medierum 3. ECTS: 7,5