Metoder Vekslen mellem klasseundervisning (med oplæg, gæster fra branchen) og større, selvstændige journalistiske opgaver, selvlæsning og feedback.

Transkript

1 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Journalistuddannelsen Undervisningsplan Efterår 2012 Medierum 3 7. semester Varighed: 17,5 ECTS Workshop: Skribent Give de studerende indsigt i og erfaring med avanceret journalistisk fortælleteknik i artikelform med særlig vægt på fortællende journalistik (narrative journalism) og den personligt prægede artikel - f.eks. essay eller feature. De studerende skal arbejde med formidling af komplekse problemstillinger og have øget deres bevidsthed og faglige kunnen om et levende, personligt, kreativt sprog. Indhold - Indføring i fortællende journalistik og træning i at arbejde med fortællende journalistik via en større selvstændig opgave. - Indføring i feature-journalistik og træning i samme via en selvstændig opgave. - Diskussion af etik og journalistens rolle i fortællende journalistik og feature. - Analyse og diskussion af eksemplariske journalistiske tekster. Metoder Vekslen mellem klasseundervisning (med oplæg, gæster fra branchen) og større, selvstændige journalistiske opgaver, selvlæsning og feedback. Der lægges vægt på personlige egenskaber som mod, lyst til at eksperimentere, engagement, arbejdsdisciplin, evne til at ideudvikle, få overblik, prioritere og samarbejde. Efter forløbet skal de studerende - Kende grundbegreber i fortællende journalistik og selv professionelt arbejde med fortællende journalistiske artikler. - Kunne arbejde bevidst og kvalificeret med komplekse problemstillinger og med fortælleteknik og sprog i lange artikel-formater. - Kunne beskrive og reflektere over den journalistiske fortællers positionering og rolle i feature-journalistik. Obligatorisk litteratur Virkelighedens fortællere af Ole Sønnichsen og Mark Kramer, Ajour 2002 Fascinerende fortælling af Mikkel Hvid, Ajour 2002 Roy Peter Clark: Skriveredskaber Materialesamlinger 1

2 Supplerende litteratur Reportasjen af Jo Bech-Karlsen, Universitetsforlaget Oslo 2002 Telling True Stories redigeret af Mark Cramer og Wendy Call, Plume 2007 Åpen eller skjult af Jo Bech-Karlsen, Universitetsforlaget 2007 De levende billeders dramaturgi (1 & 2) af Peter Harms Larsen, DR-Multimedie 2004 Workshop: Kommunikation Set fra den professionelle kommunikatørs perspektiv indgår journalistik og journalistiske kompetencer som én del af løsningen af en større palet af kommunikationsfaglige opgaver, som private såvel som offentlige virksomheder og organisationer typisk står med. Denne workshop har derfor til formål at supplere din journalistiske værktøjskasse med nogle af den professionelle kommunikatørs andre og mest anvendte metoder og redskaber, så du i højere grad bliver i stand til at udfylde den rolle, som journalister på lige fod med andre formidlere i stigende grad skal konkurrere om. En rolle, der groft sagt udvider journalistens klassiske producentrolle(håndværkeren) til at omfatte yderligere to roller, nemlig strategens og rådgiverens. Fokus er derfor på de vigtigste og mest udbredte kommunikationsdiscipliner, teorier og opgaver, som en professionel kommunikationstilling kræver et minimum af erfaring med. Nogle overskrifter for workshoppens program er branding, krisekommunikation, medier og målgrupper, PR, storytelling og forandringskommunikation. Retorik og organisationsteori hører også med i kommunikatørens bagage, og er derfor også en del af pakken. Indhold Workshoppen er bygget op med skiftevis 2-3 dages undervisning inkl. øvelser og mindre praksisarbejde og 2-3 dages selvstændig gruppearbejde, hvor der fx skal udarbejdes brandingoplæg, krisekommunikationsstrategier og interne kommunikationsplaner. Indimellem ligger nogle få virksomhedsbesøg og en håndfuld læsedage. Undervisningen inddrager i vid udstrækning cases fra både store og mindre virksomheder, organisationer, kommuner, politiske partier og personer. Metode Metoden er baseret på teoretiske oplæg, fælles analyser og diverse øvelser af både skriftlig og mundtlig karakter. Du vil skulle forberede dig mere via teori og litteratur, end du er vant til på journalistuddannelsen, og du skal være indstillet på at engagere dig i de akademiske analyser og diskussioner. Det selvstændige gruppearbejde giver dig mulighed for at prøve teorierne og de kommunikationsmæssige udfordringer af i praksis, og giver dig samtidig en masse øvelse ift. den afsluttende semesteropgave. Udpræget analytisk sans Organisationsforståelse 2

3 Løsnings- og helhedsorienteret Strukturelt og processuelt overblik Sproglig kreativitet og argumentatorisk gennemslagkraft Efter forløbet skal de studerende kunne: Identificere kommunikationsmæssige udfordringer ved givne problemstillinger Foretage relevante analyser og udarbejde overordnede strategier ift. til udvalgte målgrupper og medier Danne sig et overblik over en aktørs mange forskellige hensyn og interessenter Vise forståelse for kulturelle og organisatoriske forhold og tænke dem ind i de kommunikationsmæssige løsninger Kunne planlægge og til dels udføre et bredt spektrum af kommunikationsopgaver Om semesterprojektet Semesterprojektet skal afspejle den treenighed af roller, som den professionelle kommunikatør typisk skal varetage. Med udgangspunkt i en konkret kommunikationsudfordring for en selvvalgt case skal opgaven rumme en mængde analyser, som leder frem til et bud på en kommunikationsstrategi som svar på udfordringen. Opgavens anden del indeholder diverse kommunikationsprodukter, som udspringer af strategien, og hvor opgaveløseren bevæger sig fra den strategiske, rådgivende funktion over i den produktive og håndværksmæssige. Kommunikationsprodukterne kan være alt fra pressemeddelelser, web-tekst, manus til viral markedsføring, artikler, blogindlæg, brochuretekster m.m. Den tredje og mindste del af opgaven er en arbejdsrapport, hvori bl.a. indgår en analytisk redegørelse for produkterne (valg af budskab, vinkel, målgruppe, retorik m.m.). Litteratur Grundbogen Strategisk kommunikation af Mie Femø Nielsen samt diverse materialesamlinger. Underviser Trine Vendelboe Juul + gæstelærere Workshop: Digital journalist Workshoppen beskæftiger sig med digitale og sociale medier og tjenester, og de studerende løser journalistiske opgaver med ny, kreativ brug af teknologi. Den studerende lærer at træffe hensigtsmæssige valg i planlægning, udformning, eksekvering og udbredelse af et journalistisk digitalt produkt. Produktet kan være et website, et webtema, datavisualiseringer, en app, en service eller en kombination af disse elementer. Der lægges særlig vægt på datajournalistik på denne workshop. Den studerende skal desuden i løbet af workshoppen bringe sin journalist-faglige identitet i spil i relevante sociale medier samt benytte sin tilstedeværelse i sociale 3

4 medier på et strategisk fagligt niveau. Der indgår et væsentligt element af udvikling i workshoppen, og i den forbindelse trænes den studerende til selv finde nye løsninger samt at kunne forestå udviklingsprojekter. Indhold Der vil som hovedregel være et eller flere medie-udviklingsprojekter indlagt i workshoppen, hvor de studerende deltager sammen med underviserne samt eksterne partnere (fx mediepartnere, arrangører af en begivenhed, forskere, andre studerende eller konsulenter). Planlægning, udførelse og afrapportering af disse udviklingsprojekter er obligatorisk og udgør hovedandelen af de studerendes workshop-indsats. Under workshoppen modtager de studerende blandt andet instruktion i (i nogle tilfælde i form af onlinevejledninger til selvlæring): Anerkendte redskaber indenfor datajournalistik (fx Google Fusion Tables) Søgemaskineoptimering Skriv til digitale medier, inklusiv brug af Storify Mojo-teknik (mobil journalist med smartphone) Informationsarkitektur/målgruppeanalyse Opsætning af websites/web apps (fx. WordPress) Professionel brug af Twitter Professionel overvågning af sociale medier (fx. Hootsuite) Om semesterprojektet Arbejdet med det afsluttende semesterprojekt indledes allerede fra starten af workshoppen. Som hovedregel vælger de studerende sig ind på et af en række foruddefinerede semesterprojekter. Nysgerrighed og åbenhed overfor nye metoder Ansvarlighed, generøsitet og positiv tilstedeværelse i fælles opgaveløsning Lyst og disciplin til altid at deltage aktivt og konstruktivt i udforskende fællesdiskussioner Frem for alt: Et utrætteligt gå-på-mod i forhold til problemløsning. Metoder Event-dækning med eksterne partnere (hands on) Medansvar for planlægning af projekter Workshops med support Online manualer Fælles evaluering og plenumdiskussioner Individuel feedback og vejledning. Efter forløbet skal de studerende: Kunne formidle sikkert og brugervenligt til web og mobil i tekst og multimedie-elementer Kunne anvende datajournalistiske redskaber og omsætte behandlet data til brugervenlig webformidling Kunne maksimere digitalt indhold til synlighed på søgemaskiner Kunne operere personligt og journalistfagligt i sociale medier på et højt niveau 4

5 Kunne integrere sociale medier i opgaveløsning på et strategisk niveau Kunne anvende de metoder og termer som bringes i spil under workshoppens udviklingsprojekter. Obligatorisk litteratur Steve Krug: Don't make me think, Second Edition, New Riders Clay Shirky: Here comes everybody, Penguin Books, Workshop Tv tilrettelægger De studerende har ved udgangen af semestret kendskab til tilrettelæggelse af længere journalistiske TV programmer, både teknisk og indholdsmæssigt. De studerende har færdigheder i fortælleteknik ud fra et bevidst lyd- og billedsprog, og har kendskab til mediets særlige udtryksmuligheder og tekniske produktionsform. De studerende har kendskab til idéudvikling og den redaktionelle proces i forbindelse med længerevarende journalistiske Tv-programmer. Metode Indlæringen foregår gennem teoretiske oplæg i tv-sprog, journalistiske og fortælletekniske discipliner, eksempler, selvstændige produktioner og evalueringer. Semestret tager udgangspunkt i dramaturgi. Alle opgaver i semestret løses med refleksioner over den anvendte fortælleteknik og overvejelser om alternativer. Efter forløbet skal de studerende: Kende og beherske de dramaturgiske virkemidler. Kunne arbejdde med bevidst styring af ydtryk på billed-, lyd- og redigerings-siden Kende målgruppetænkning og være bevidst om egne værdiers indflydelse Kende de forskellige fakta genrer indenfor tv Kende værktøjer til at opnå troværdighed i formidlingen på tv. Kunne tilrettelægge længere journalistiske tv-programmer. Kende forskellige dokumentar former og dele af dokumentarflmens historie. Være bevidste om balancen mellem form, stil og indhold. Forholde sig kritisk til egne og andres produkter. Litteratur De levende billeders dramaturgi 1 + 2, Peter Harms Larsen Alene med et kamera Kristian Frederiksen Udleverede arbejdspapirer: En SUM analyse af Gøgereden v/ Henrik Laier, En SUM analyse af Er du mors lille dreng? v/ Thomas Pallesen, Dokumentarens rolle og tilrettelæggerens synspunkt redigeret af Henrik Laier. 5

6 Workshop: Radiofortælling Undervisningen skal give de studerende indsigt i og erfaring med: at forberede, tilrettelægge og gennemføre en interessant formidling af interviewpersoners handlinger, oplevelser, følelser og holdninger. at tilrettelægge længere journalistiske radioprogrammer om komplekse problemstilinger mediets særlige udtryksmuligheder og tekniske produktionsform Metode Workshoppen vil køre som en vekselvirkning mellem hold-undervisning, selvstudium, coaching, selvstændige produktioner og evalueringer. Der lægges vægt på personlige egenskaber som mod, stringens, vedholdenhed, lyst til at eksperimentere, engagement og høj arbejdsdiciplin. Efter forløbet skal de studerende kende de enkelte elementer i interviewprocessen og bevidst kunne bruge disse elementer som styringsredskaber kunne arbejde bevidst og kvalificeret med komplekse problemstillinger i længere journalistiske programmer beherske dramaturgiske virkemidler kunne skabe kreative lyduniverser med brug af f.eks. reallyd, musik og flersporsredigering analysere egne og andres produkter Bruge analyse af målgrupper, argumentanalyse, diskursanalyse og andre teoretiske redskaber i praksis på de journalistiske opgaver. Litteratur Thorkild Ellerbæk: Radiobogen, Ajour, 2002 (for studerende uden radioerfaring) Anders Kinch-Jensen: Forankring fryder; Ajour (uddrag) Kurt Strand: Interview for journalister, 2004, DR Multimedie (uddrag) Peter Harms Larsen: De levende billeders dramaturgi, bind 2, ; DR Multimedie; 2003 Christopher Vogler: The writers journey, Mythic structure for writers, ; Vogler, 3rd edition 2007 Andrew Crisell : Understanding Radio (2nd ed.), pages 42-63; Routledge, 1994 Martin Shingler and Cindy Wieringa: On air: Methods and Meanings of Radio; chapter 2 pages 30-50; Arnold; 1998 Prøveform Medierum 3 bedømmes ved 7. semesterprojektet. Det er en forudsætning for indstilling til semesterprojektet, at forløbets opgaver er rettidigt afleveret og godkendt. Den studerende skal have været aktiv og opfyldt kravene om møde- og deltagelsespligt. 6

7 Semesterprojekt Medierum 3 afsluttes med et semesterprojekt, som munder ud i et journalistisk produkt og en refleksionsrapport, der prøves ved en mundtlig eksamination. Prøveform Projektet bedømmes ved eksamen med ekstern censur efter 7-trins-skalaen. Om betingelsen for at deltage i semesterprojektet, se prøveform under Medierum 3. ECTS: 7,5 7