Masterplan. Fjerritslev

Transkript

1 Masterplan Fjerritslev

2 Introduktion Jammerbugt Kommune har en vision om at opbygge sin egen plankultur, hvor talrige planlægningsmæssige emner diskuteres. Som startskud på denne opbygning vælger Jammerbugt Kommunes Team Plan at udarbejde masterplaner for kommunens større byer. Det er kommunens ønske at få udviklet et værktøj, som kan anvendes af forvaltningen i planarbejdet med andre byer i kommunen. Værktøjet skal forankres bredt i forvaltningen og skabe en fælles byarkitektonisk forståelse af byen, så de efterfølgende planarbejder forvaltes ud fra en fælles platform. Denne rapport om planprincipper for Fjerritslev, udarbejdet i 2013 og 2014, indeholder en analyse af udfordringer og potentialer i Fjerritslev, og deraf overordnede udviklingsprincipper for byen. Kort Matrikelkort og Topografisk kortværk Kort- og Matrikelstyrelsen Ortofotos BlomInfo, COWI og Scankort 1 SIDE 4 2 SIDE 16 3 SIDE 42 Indhold Kontekstanalyse Her analyseres Fjerritslevs kontekst. Ved at kortlægge forskellige delelementer, eksempelvis topografi, infrastruktur, og bystruktur, er det målet at identificere de overordnede træk i oplandet, som har direkte fysisk indvirkning på byens udformning. Værdikortlægning Her registreres Fjerritslevs fysiske forhold. Målet med værdikortlægningen er at etablere et billede af byen, som efterfølgende kan ligge til grund for udvikling af planprincipper for Fjerritslevs fremtidige udvikling. Byens billeder Her opsummeres viden og erfaringer fra afsnit 1 og 2 i en serie samlende billeder af Fjerritslev. Billederne er konceptuelle diagrammer, som viser karakteristiske by- og landskabstræk, samt potentialer og udfordringer. Masterplan for Fjerritslev Sidetal: 88 Februar 2015 Jammerbugt Kommune 4 SIDE 50 Planprincipper Her vises principper for Fjerritslevs fremtidige udvikling, i såvel lille, mellem og stor skala. Planprincipper er ikke specifikke forskrifter for, hvordan et område skal udvikles, men overordnede retningslinjer for et område. 5 SIDE 78 Fokuspunkter Fokuspunkterne er udvalgte steder i byen, hvor der vurderes at være særlige udfordringer. Disse udfordringer beskrives og kommer med bud løsninger. 6 Helhedsplan 2017

3 1 K O N T E K S T A N A L Y S E 1 K ONTEKSTANALYSE 2 V ÆRDIKORTLÆGNING 3 BYENS BILLEDE 4 PLANPRICIPPER 5 FOKUSPUNKTER 5

4 Ferie/Fritid Hverdag Jammerbugten Pandrup Aabybro Thorupstrand Slettestrand V. Torup Klim Kollerup Fjerritslev Brovst Aalborg Hverdag Thisted Gøttrup Skerping Bonderup Limfjorden Fjerritslev Fjerritslev er den næststørste by i Jammerbugt Kommune med godt indbyggere. Byen er et lokalt knudepunkt med hovedveje mod syd, øst og vest. Etableringen af Bygholmvejlevej i 1970 erne betyder, at hovedinfrastrukturen mellem Aalborg og Thisted i dag passerer syd om byen. Flere mindre byer ligger nær Fjerritslev, hvor de største er de tidligere stationsbyer Bonderup og Klim. Bymønster Mini-købstad Den forholdsvise lange afstand til de større byer mod øst og vest gør, at Fjerritslev virker som en mini-købstad for de omkringliggende landsbyer. Byens beliggenhed og størrelse gør, at den fungerer som oplagt base for udvikling af detaihandel, erhverv og bosætning. Objektivt set er byerne og områderne nord for Fjerritslev beliggende i et ferie-/fritidsområde, mens de øvrige byer primært ligger i et hverdagsområde. Det betyder, at Fjerritslev fungerer som by, der både tjener turister og helårsbeboere på egnen. 6 MASTERPLAN FJERRITSLEV 1 KONTEKSTANALYSE 2 VÆRDIKORTLÆGNING 3 BYENS BILLEDE 4 PLANPRICIPPER 5 FOKUSPUNKTER 7

5 Flyvesand Morænebakker Ferie/fritid Natur/klitlandskab Sport/fritid Landsby Gl. havbund Lavbund Hovedlandevej Vådt Topografi På kanten af bakken Visuelt fremstår området øst og syd for Fjerritslev kuperet, mens det mod vest fremstår fladt. Fjerritslev ligger på overgangen mellem det gamle Stenalderhav (Litorina), klitlandskabet og morænebakkerne. Geologisk set består den gamle havbund mod vest af marint sand og ler, og klitlandskabet består af flyvesand. Morænebakkerne ved Fjerritslev består af moræneler samt smeltevandssand og -grus. Bystruktur Blandede funktioner I de nære omgivelser er byen omkranset af spredt landbrugsbebyggelse. Mod nord findes et større sammenhængende sommerhusområde, og mod nordvest findes landsbyen Kollerup. Nord for byen findes Kollerup Plantage, som mere eller mindre har direkte sammenhæng med Klim Klitplantage mod vest og Svinkløv Klitplantage mod nordvest. Fra Brøndumvej og mod vest bærer byen præg af, at der findes et større, sammenhængende sport- og fritidsområde i form af boldbaner, golf og motorsportsbane. Kollerup landsby ligger i umiddelbar tilknytning til Fjerritslev. Byens udvikling gik i stå i forbindelse med at jernbanens forløb blev flyttet til Fjerritslev. Hovedlandevejen mellem Aalborg og Thisted, Bygholmvejlevej, udgør en markant barriere mod sydøst. 8 MASTERPLAN FJERRITSLEV 1 KONTEKSTANALYSE 2 VÆRDIKORTLÆGNING 3 BYENS BILLEDE 4 PLANPRICIPPER 5 FOKUSPUNKTER 9

6 Klim Klitplantage Kollerup Plantage Hingelbjerg Thistedvej Brøndumvej Højgaardsvej Svinkløvvej Ålborgvej Fremtidig skovrejsning Fremtidig skovrejsning Aggersundvej Bygholmvejlevej Infrastruktur Veje og stier Omfartsvejen Bygholmvejlevej danner en markant afgrænsning af Fjerritslev mod syd og sydøst. Omfartsvejen er en stor barriere for byudvikling og bevægelse mod de rekreative oplevelser, der ligger syd for vejen. Der er gode muligheder for at komme til og fra byen, og infrastrukturen inde i byen bærer præg af, at der er god sammenhæng i vejnettet. Det er værd at bemærke, at det er muligt at komme til havet eller sommerhusområderne nord for byen uden at det er nødvendigt at køre ind i byen ved at benytte Højgaardsvej. Der er stier langs de overordnede veje ud af byen. Mod vest er der sti til Klim/V. Torup, mod øst til Ålegårds Mark, mod syd til Skerping og mod nord til Brøndum. Der er ingen direkte stiforbindelse til stranden, Løgstør og Brovst. Grønne områder Rekreative oplevelser Kollerup Plantage nord for byen udgør sammen med Klim Klitplantage et større sammenhængende skovareal mellem byen og kysten. Kollerup Plantage fungerer som rekreativ skov med flere vandreruter, trimstier/løbestier og cykelruter. De grønne områder umiddelbart vest for Fjerritslev har karakter af sporadisk granbeplantning på rester af klithede. Inde i byen og vest for byen har de grønne områder mere karakter af løvskov. Der er udpeget skovrejsningsområder øst for Kollerup og ved Ågård Skov. 10 MASTERPLAN FJERRITSLEV 1 KONTEKSTANALYSE 2 VÆRDIKORTLÆGNING 3 BYENS BILLEDE 4 PLANPRICIPPER 5 FOKUSPUNKTER 11

7 Plantage Stranden Plantage Aktiv fritid Rideskole Hingelbjerg Klim Bjerg Gl. Kongevej Sommerhusområde Skydebane Sport Kollerup Kirke Klim Kirke Motorbane Klim Valgmenighedskirke Ågård Herregård Skræm Kirke Kettrup Kirke Efterskole Gøttrup Kirke Gravhøje Husby Hole Rideskole Fiskepark Blå områder Vand Den blå struktur knytter sig til områdets geologi med byens beliggenhed på overgangen mellem den højereliggende moræne (øst) og lavereliggende tidligere havbund (vest). Landskabet vest for byen fremtræder mere vandlidende end øst for byen, og der findes mange grøfter/kanaler som leder vandet bort. Fjerritslev er ikke præget af søer eller større vandhuller. Der findes en mindre sø i anlægget midt i byen, og det omkringliggende engareal øst for anlægget fremstår meget vådt. Fortællinger Der er stor rekreativ værdi i byens beliggenhed nær plantager og strand mod nord. Desuden er der bynære udfoldelsesmuligheder på fodboldbanen, golfbanen, motorsportsbane, rideskoler eller skydebane. I plantagerne nord for byen er der et veludbygget mountainbike-spor. Der findes flere kulturspor ved Husby Hole, Hingelbjerg, Gl. Kongevej og Klim Bjerg, som vidner om aktivitet i området langt tilbage i tiden. 12 MASTERPLAN FJERRITSLEV 1 KONTEKSTANALYSE 2 VÆRDIKORTLÆGNING 3 BYENS BILLEDE 4 PLANPRICIPPER 5 FOKUSPUNKTER 13

8 Samlet analyse Fjerritslev By ligger på overgang mellem morænelandskabet og den tidligere havbund. Det betyder, at byen fremstår meget kuperet mod øst mens det mod vest er mere fladt. Overgangen mellem morænelandskabet og den tidligere havbund bevirker også, at arealerne i den syd-vestlige del af byen fremstår våde, og afvandes via grøfter og kanaler. Byen afgrænses mod syd af Bygholmvejlevej, mens plantage og overgang til fritidsområde udgør byens nordlige afgrænsning. Mod øst og vest er afgrænsningen mere diffus. Byen har nærrekreative arealer, primært mod nord hvor plantagerne rummer mulighed for rekreative oplevelser. Der findes flere stiforbindelser til byen, og i byen, og der er potentiale i at skabe bedre sammenhæng mellem disse. 14 MASTERPLAN FJERRITSLEV 1 KONTEKSTANALYSE 2 VÆRDIKORTLÆGNING 3 BYENS BILLEDE 4 PLANPRICIPPER 5 FOKUSPUNKTER 15

9 2 V Æ R D I K O R T L Æ G N I N G

10 IV IV VI III II I II V VII III Syv delområder Målet med værdikortlægningen er at etablere et billede af Fjerritslev, som efterfølgende kan ligge til grund for udviklingen af konkrete planprincipper. Værdikortlægning handler om at kortlægge eksisterende byarkitektoniske kvaliteter og svagheder, og derved også se muligheder for udvikling, omdannelse eller afvikling. Værdikortlægningen er blevet til på baggrund af registreringer foretaget på byvandringer i foråret Her blev byens fysiske forhold registreret og diskuteret, eksempelvis bebyggelsen, infrastrukturen, funktioner, rekreative muligheder mv. De syv delområder: I Bymidten II Den udvidede bymidte III Algade, Godthåbsvej IV Rugmarken, Havremarken, Hedevangen V Dalhøjen VI Brøndumvej VII Erhvervsområdet Værdikortlægningen af Fjerritslev er inddelt i 7 delområder. 1 2 V ÆRDIKORTLÆGNING 3 BYENS BILLEDE 4 PLANPRICIPPER 5 FOKUSPUNKTER 18 MASTERPLAN FJERRITSLEV KONTEKSTANALYSE 19

11 FAKTA ARK I BYMIDTEN Rammer i Helhedsplan13: 04.C1 04.O1 Historiske særpræg/spor Der er i bymidten tydelige spor fra fortiden, fx kirken, kroen, bryghuset. Den gamle handelsgade er delvist velbevaret, og mange bygninger er velbevaret. Ligledes er flere af byens ældre træer bevaret, og bidrager til det grønne islæt i bymidten. Studier af ældre kort viser, at byen ikke har flyttet sig over tid, og at byen er vokset indefra og ud. Fjerritslev Kirke Bebyggelsesstruktur Den centrale del af området har overvejende etagebebyggelse. Den gamle randbebyggelse findes på på begge sider af Østergade/Vestergade. Byggeriet i centerområdet er markant højere end bebyggelsen i de tilstødende områder. Områdekarakteristik Centerområdet er indrettet med parkeringspladser i anden række bag randbebyggelsen. Området er karakteriseret ved at Søndergade og den centrale del af Østergade/Vestergade bærer præg af etagebyggeri i 2-2½ etage med butik i stueetagen, og boliger i etagerne ovenover. Området indeholder størstedelen af byens udvalgsvarebutikker og detailhandelsbutikker. Desuden findes der indenfor området liberalt erhverv, offentlige funktioner, restauration, tankstationer, biograf og boliger. Den egentlige handelsgade strækker sig fra Østergade v/ Algade til Vestergade v/ Brøndumvej og ned ad Søndergade. Særlig karakteristisk er, at handelsgaden fungerer som sivegade, med ensartet flisebelægning og gadeinventar (lygtepæle, skraldespande mv.). Den forholdsvist stramme struktur gør, at bymidten leder tankerne hen på et egentligt gågade -forløb, som kendes fra større byer. Der er fravær af parkeringspladser langs sivegaden, og parkering foregår ved de større parkeringspladser ved Droobs Plads, Nørregade, Algade og kirketorvet. Det typiske Den sprøde detalje Kanten Detailhandelsbyggeri som fx SuperBrugsen, Eurospar og Aldi er opført i et plan med facader uden vinduer. Næsten al øvrig bebyggelse i området har facade mod vejene, som giver præg af karrébebyggelse. Vejstruktur Vejnettet i området er opbygget omkring vejene Østergade, Vestergade og Søndergade. En trafikomlægning i forbindelse med omdannelse af midtbyen, har ført til, at en del af trafikken ledes ad Brøndumvej, Sandagervej og Algade. Resten af bebyggelsen er orienteret omkring nordsydgående veje. Borups Alle Vestergade Kirketorvet Nygade Brøndumvej Jernbanegade Nørregade Søndergade Droobs Plads Parkvej Dalgasgade Søgade Sandagervej Algade Østergade Landskab Landskabet bærer præg af at være et befæstet midtbyområde, med befæstede gårde, der i stort omfang anvendes til parkering. Der findes grønne islæt i form af plæne ved Bryggertorvet og alletræer langs handelsgaden. Der er en meget klar grænse mellem det befæstede centerområde og anlægget mod øst. 1 2 V ÆRDIKORTLÆGNING 3 BYENS BILLEDE 4 PLANPRICIPPER 5 FOKUSPUNKTER 20 MASTERPLAN FJERRITSLEV KONTEKSTANALYSE 21

12 Skala Skalaen er mellem til stor. Størstedelen af bebyggelsen i området er mellem i skala. Fjerritslev Rådhus og de store dagligvarebutikker er stor i skala. Anvendelse/funktion Centerområde en blanding af butikker, erhverv, boliger samt offentlige formål. Andre forhold Det er vigtigt at indtænke sammenhæng mellem anlægget og bymidten. Vurdering Udviklingsområde. Området virker generelt meget styret med undtagelse af områderne ved f.eks. Droobs Plads og overgangen fra torvet til anlægget, hvor de forskellige funktioners orden kan virke lidt rodet Det er vigtigt at udviklingen underordner sig og støtter de eksisterende strukturer med bl.a. karrébebyggelse langes vejene. Mod sydøst afgrænses centerområdet meget skarpt mod anlæg/parken, og der ses umiddelbart inden sammenhæng eller overgang til anlæg/parken. Der skal fokuseres på etablering af en bedre overgang til anlæg/park. Trafiksystemet i området kan virke uoverskueligt, specielt ved dobbeltkrydset Aggersundvej, Søndergade, Droobsvej og Jernbanegade, samt området ved Droobsplads Udfyldt af JRM, KTM, KAG, KTJ 22 MASTERPLAN FJERRITSLEV

13 FAKTA ARK II DEN UDVIDEDE BYMIDTE Rammer i Helhedsplan13: 04.B1 04.B2 04.B4 04.B7 04.BE1 04.C1 04.E1 04.R3 04.R4 04.R5 Områdekarakteristik Området omkranser Fjerritslev Centrum, og fungerer som en ankomst til byens centerområde og overgang til byens erhvervsområde. Langs Vestergade består bebyggelsen primært af boligområder. Boligområderne er opstået langs Vestergade/Thistedvej, som udgør en del af den gamle hovedlandevej mellem Thisted og Aabybro. Den vestlige del af området afgrænses mod syd af det grønne areal, der er opstået i forbindelse med lukning af jernbanen (tidligere rangerareal). Den østlige del af området fungerer som overgang mellem det nye boligområde ved Dalhøjen og byens centerområde. Området rummer også byens park anlægget, som er etableret omkring et lavereliggende engareal midt i byen. Anlægget er omringet af store træer og har flere stier og opholdsteder. Anlægget fortsætter længere mod øst i et areal der har mere præg af åbent/land, og videre til et fredet område ved gravhøjen Troldens røv og det gamle stadion. Det typiske Kanten Den sprøde detalje 1 KONTEKSTANALYSE 2 VÆRDIKORTLÆGNING 3 BYENS BILLEDE 4 PLANPRICIPPER 5 FOKUSPUNKTER 23

14 Historiske særpræg/spor Bebyggelserne i områderne er typisk opstået mellem 1930 erne og 1950 erne og ligger som randbebyggelser langs de gennemgående veje. Det østlige område indeholder tidligere offentlige funktioner som tinghus, dommerkontor og arrest, som alle er fredet i dag. I det vestlige område ligger slagteriet, som stadig er i drift. Slagteriets placering var i umiddelbar nærhed til jernbanen. Landskab Størstedelen af området er privatiseret pga. de mange parcelhushaver, bortset fra de to sydlige større grønne områder, der er restarealer fra jernbanen og vandlidende arealer ved anlæg/parken. Derudover er der større privatejede grønne arealer ved Dalsgaard og dommerkontoret. Områderne er præget af ældre haver med store træer. Anlæg/parken er mod syd afgrænset af det tidligere banetrace. Tidligere dommerkontor Bebyggelsesstruktur Parcelhuse i 1-1½ plan i varierende stil og kvalitet. Typiske boligstørrelse er m². Typiske grundstørrelse er m². Små enklaver af tæt/lav bebyggelse ligger spredt i området, hvilket formentlig er udtryk for huludfyldning. Strukturen er finmasket, uden større huller, bortset fra de to grønne områder mod syd. Herudover er der i den østlige del få ubebyggede arealer. De nordlige bebyggelser på Godthåbsvej har tidligere haft sammenhæng med jernbanedriften. Skala Skalaen er lille, idet bebyggelsen er lille i højde og volumen. Dog er der enkelte bygninger i mellem skala f.eks. tinghus og dommerkontor. Slagteriet skiller sig ud, og er i stor skala. Anvendelse/funktion Området er ankomst til byen mod vest og øst. Området består primært af boliger, men indeholder også erhverv, fx slagteriet. Andre forhold På Jernbanegade ligger slagteriet, som i dag er omkranset af boligerne i byen. Vejstruktur Vestergade og Østergade gennemskærer områderne. Derudover forsynes områderne af nord- og sydgående veje. Vurdering Status quo/udvikling Parallelt med de gennemgående veje er der Borups Allé, Jernbanegade og Sandagervej. Thistedvej Starkærvej Vestergade Jernbanegade Borups Allé Godthaabsvej Nygade Sandagervej Parkvej Bakkevej Østergade Bygholmvejlevej Der kan på kanten mod erhvervsområdet være funktionsændringer i fremtiden, fx omdannelse af erhverv til boliger. Desuden er der potentiale i at udvikle grønne arealer. Udfyldt af JRM, KTM, KAG, KTJ 1 2 V ÆRDIKORTLÆGNING 3 BYENS BILLEDE 4 PLANPRICIPPER 5 FOKUSPUNKTER 24 MASTERPLAN FJERRITSLEV KONTEKSTANALYSE 25

15 FAKTA ARK III ALGADE, GODTHÅBSVEJ Rammer i Helhedsplan13: 04.B2 04.B11 04.O6 04.O7 Historiske særpræg/spor Bebyggelsesstrukturen i den nordlige del af området er præget af de gamle markskel. I nogle dele af områder er hver enkelt mark udbygget én, efter én. Udstykningsstrukturen har medført, at vejene i området primært er etableret, hvor de gamle læhegn stod førhen. Bebyggelsesstruktur Parcelhusbebyggelse, overvejende i 1-1½ plan, varierende i stil og kvalitet. Områderne har en finmasket struktur med klare linjer uden større huller, eks. friarealer. Områdekarakteristik Området er bestående af to uafhængige boligområder - et i den nordlige del af byen ved Algade og et i den sydlige del af byen ved Godthaabsvej. I området omkring Parkvej er der enklaver af tæt/lavt byggeri. Dette byggeri anvendes til aktivitetscentret, og den tæt/lave bebyggelse ved Parkvej anvendes til ældre. Parcelhusområderne er udbygget i erne. Hus ved hus på nogenlunde ens grunde. Ensartet boligtype med en grad af individuelle præg i materialer, detaljer og haverum. Det typiske Kanten Indenfor den sydlige del af området er der en vis variation, idet boligområdet nogle steder brydes af offentlige funktioner, fx plejehjem og tæt-lave boligenklaver i tilknytning til dette. Vejstruktur Skovbrynet Valmuemarken Den nordlige del, omkring Algade-kvarteret fremstår meget ensartet, og består udelukkende af boliger. Den sprøde detalje Områderne har en klar vejstruktur. I det nordlige område er vejstrukturen vifteformet. Op imod den nyere del af udstykningerne ved Rugmarken er der en adskillelse mellem bilerne, fodgængere og cyklister. I den sydlige del er vejene orienteret nord, syd, øst og vest. Vandværksvej Algade Rolighedsvej Kløvermarken Solsortevej Lærkevej Svalevej Mågevej Fasanvej Aggersundvej Parkvej Bygholmvejlevej 1 2 V ÆRDIKORTLÆGNING 3 BYENS BILLEDE 4 PLANPRICIPPER 5 FOKUSPUNKTER 26 MASTERPLAN FJERRITSLEV KONTEKSTANALYSE 27

16 Landskab Landskabet er privatiseret i form af de mange parcelhushaver som formes af udstykningsprincippet. Der efterlades små grønninger i bebyggelserne og større grønninger mellem bebyggelserne. Et større areal beliggende langs Bygholmvejlevej er friholdt for bebyggelse, pga. beskyttelseszone. Arealet anvendes til markdrift, græs og har umiddelbar forbindelse til kirkegården på Aggersundvej. Skala Skalaen er lille, idet størstedelen af området er kendetegnende ved bebyggelser, der er lille i fladen og højden typisk huse i ét plan. Anvendelse/funktion Enfamiliehuse og lejligheder boligområde. Plejehjem og aktivitetscenter ved Parkvej offentligt område. Andre forhold På Aggersundvej ligger kirkegården omkranset af parcelhusbyggeri. Vurdering Status quo. Ingen ændringer i områdernes funktioner. Udfyldt af JRM, KTM, KAG, KTJ 28 MASTERPLAN FJERRITSLEV

17 FAKTA ARK IV RUGMARKEN, HAVREMARKEN, HEDEVANGEN Rammer i Helhedsplan13: 04.B2 04.B5 04.B7 04.B9 Områdekarakteristik Bebyggelsen består hovedsagelig af parcelhuse, og langt størstedelen af bebyggelsen er opført i perioden fra Den typiske bolig er kendetegnet ved murstensvilla med svag tagrejsning og ofte kun i 1 plan. Områderne ved Rugmarken/Sandagervej og Skovgårdene er bebygget med tæt-lav boligbebyggelse (almen boligbebyggelse). Områderne ved Engoften og Skovbrynet er ligeledes opført som tæt-lave andelsboliger. Grundstørrelsen ligger på mellem m². Boligtypen er rimelig ensartet med en grad af individuel præg i materialer, detaljer og haverum. Det typiske Kanten Den sprøde detalje 1 KONTEKSTANALYSE 2 VÆRDIKORTLÆGNING 3 BYENS BILLEDE 4 PLANPRICIPPER 5 FOKUSPUNKTER 29

18 Historiske særpræg/spor Ubebygget landbrugsjord indtil starten af 1970 erne. Området har meget få spor. Udstykningsplanen i området følger de gamle markfelter og markveje. Rugmarken (stamvejen) ligger samme sted som en tidligere markvej. Bebyggelsesstruktur Parcelhusbebyggelse (åben-lav), overvejende i 1-1½ plan. Ensartet orientering af bebyggelse der relaterer sig til vejstrukturen i området. Landskab Landskabet er privatiseret i form af de mange parcelhushaver, som formes af udstykningsprincippet. Udstykningsprincippet har skabt mindre grønninger, næsten som restarealer, i tilknytning til de nærliggende/ omkringliggende boligområder. Flere af disse arealer anvendes som fællesarealer for de omboende. Området ved Rugmarken er præget af, at der findes store grønne arealer, nærmest som grønne kiler, der adskiller og skaber luft mellem boligområderne. Kilerne virker ekstensivt udnyttet. Boligområderne ved Rugmarken, Havremarken og Skovgårdene er afgrænset mod nord og øst af beplantningsbælter med afskærmede formål mod omgivelserne. Området nord for Skovgårdene har karakter af egentlig skov. Den typiske grundstørrelse er mellem m². Der findes enkelte større grunde i den nordlige del af Hedevangen. Områder med rækkehusbebyggelse (tæt-lav) ved Rugmarken/Sandagervej, Skovbrynet og Engtoften. Skala Lille skala Bebyggelsens skala er lille i fladen og højden overvejende i 1 plan med lav taghældning. Vejstruktur Ved Rugmarken er vejstrukturen overvejende bygget op omkring en stamvej (Rugmarken), som forbinder Sandagervej med Højgårdsvej. Fra stamvejen udgår de mindre boligveje mere eller mindre vinkelret på hinanden. Vejstrukturen er finmasket, lukket og orienteringen kan enkelte steder være komplekst. Anvendelse/funktion Boligområde Andre forhold Gennem planlægning skal det sikres, at stiforbindelser i området er sammenhængende. Havremarken er sidevej til Skovbrynet og er opbygget som en intern boligvej med blinde stikveje, som ligger vinkelret på hinanden. Hedevangen og Engtoften er interne boligveje fra Starkærvej, men vejene er udformet som bløde kurver hvorfra der udgår mindre blinde stikveje. Der findes et internt stisystem ved Rugmarken som har forbindelse til de offentlige områder ved Brøndumvej. Skovbrynet Rugmarken Vurdering Status quo Flere af områdets bebeyggelser kan udskiftes med nye bebyggelser, og flere grunde kan evt. lægges sammen, for derved at opnå større grunde. Hedevangen Starkærvej Udfyldt af Engtoften Sandagervej JRM, KTM, KAG, KTJ 1 2 V ÆRDIKORTLÆGNING 3 BYENS BILLEDE 4 PLANPRICIPPER 5 FOKUSPUNKTER 30 MASTERPLAN FJERRITSLEV KONTEKSTANALYSE 31

19 FAKTA ARK V Dalhøjen Rammer i Helhedsplan13: 04.B2 04.B3 Historiske særpræg/spor Ubebygget landbrugsjord indtil år Vejene og parcelhusudstykninger følger til dels de gamle læhegn og matrikelskel. Der ses stadig rester af de gamle læhegn i det nuværende område. Bebyggelsesstruktur Parcelhusbebyggelse, overvejende i 1-1½ plan. Punkthusene er opført i 2 etager. Områdekarakteristik Typiske boligstørrelse er på m 2. Størrelsen på parcelhusgrunde varierer fra ca m 2. Grund- og husstørrelsen stiger fra vest mod øst fra den tætte by ud mod det åbne land. Parcelhusområdet er udbygget i perioden 2003 og frem til idag. Der er stadig enkelte tomme byggegrunde i området. Bebyggelserne i området er meget varierende i byggestil og materialevalg. Det nye parcelhusområde er kendetegnede ved nytænkning mht. vejstruktur og grundudformning. Området fremstår med store grunde og tilsvarende store bebyggelser. Området er skånende mod syd og mod indkørslen til byen. Det skrånende terræn og områdets store parcelhuse virker som en markant indkørsel til byen. I den sydvestlige del af området findes der etageejendomme/punkthuse i to etager. Et større grønt område adskiller etabeboligerne fra Østergade. I den sydøstlige del af området (1/5 af området) ligger der en bondegårdsbørnehave. Børnehaven er indrettet i en tidligere landbrugsejendom. Det typiske Den sprøde detalje Kanten Punkthusene skiller sig ud fra den øvrige bebyggelse, bl.a. på udseende, højde og størrelse. Området bærer præg af, at det stadig ikke er fuldt udbygget. Børnehaven i områdets sydøstlige del har ikke sammenhænge med den øvrige del af området. Børnehaven er orienteret mod øst og mod Svinkløvvej. Vejstruktur Området har en facadeløs vej der forbinder Svinkløvvej med Østergade. Den facadeløse vej ligger parallelt med den ældre parcelhusbebyggelse mod nord. Den facadeløse vej gør at området ligger med ryggen til byen og den ældre bebyggelse mod nord. Områdets øvrige veje er blinde veje. For enden af de blinde veje er der stier, der fører rundet i området. Østergade Dalhøjen Svinkløvvej 1 2 V ÆRDIKORTLÆGNING 3 BYENS BILLEDE 4 PLANPRICIPPER 5 FOKUSPUNKTER 32 MASTERPLAN FJERRITSLEV KONTEKSTANALYSE 33

20 Landskab Landskabet er privatiseret i form af de mange parcelhushaver og udstykningsprincippet. Når området er fuldt udbygget vil det efterlade en mindre grønning i den vestlige del af området, samt et større grønt området ved børnehaven. Jf. områdets topografi er det beliggende på den vestlige skråning af en moræneflade. Skala Skalaen er lille til middel, idet den centrale del af område er lille i fladen og højden, men mod både øst og vest er bebyggelsen og grundstørrelsen større i både højde og omfang. Anvendelse/funktion Enfamiliehuse og lejligheder boligområde. Børnehave institutionsområde. Andre forhold Det er vigtigt at sikre sammenhængende stiforbindelser til nye boligområder mod nord samt midtby og skole- og fritidsområderne mod vest. Vurdering Status quo Der er ikke plads til forandringer, der ændrer området radikalt. Dog bør stiforbindelser kædes sammen og sammentænkes med adgang til midtby og skole- og fritidsområde mod vest. Udfyldt af JRM, KTM, KAG, KTJ 34 MASTERPLAN FJERRITSLEV

21 FAKTA ARK VI Brøndumvej Rammer i Helhedsplan13: 04.B8 04.O2 04.O3 04.O4 04.O5 04.O8 04.R2 Områdekarakteristik Området er kendetegnede ved én gennemgående vej, hvor der ligger forskellige offentlige funktioner ud til. Området er tættest mod bymidten i den sydlige del og mere diffus mod nord med mere spredte funktioner. Langs den vestlige side af Brøndumvej er den oprindelige vejbebyggelse klemt inde mellem vejen og offentlige funktioner. Det typiske Kanten Den sprøde detalje 1 KONTEKSTANALYSE 2 VÆRDIKORTLÆGNING 3 BYENS BILLEDE 4 PLANPRICIPPER 5 FOKUSPUNKTER 35

22 Historiske særpræg/spor Skole, hal og dyreskueplads har været etableret før 1950 erne. Efterfølgende er der sket en naturlig udvikling af området senest med etablering af gymnasiet 1980 erne. Landskab Området er præget af store grønne områder skov og boldbaner. Der er flere steder diffuse overgange til det åbne land. Bebyggelsesstruktur Der er fravær af bebyggelse mange steder i området. Bebyggelsen er koncentreret omkring Brøndumvej, dog ligger gymnasiet og hallen tilbagetrukket fra Bøndumvej. Bebyggelsen er præget af store bygninger og haller, dog med mindre boligbebyggelser langs Brøndumvej. Skala Skalaen er middel til stor. Landskabsskalaen er mellem, da skoven slutter helt tæt og danner en kant mod de omgivne områder. Skalaen vedr. bebyggelsen er stor, da området primært indeholder store bygninger. De primære bebyggelser i området er institutioner, der er store både i højde og volumen. Anvendelse/funktion Vejstruktur I området er der én nord-sydgående gennemgående vej Brøndumvej. Desuden er der Skovbrynet, hvor gymnasiet ligger. Skovbrynet er øst-vestgående. Offentligt område (gymnasie, skole, institutioner, og fritidsformål). Mindre del af området er udlagt til boligområde og til rekreativt område. Andre forhold Hallen og gymnasiet trafikbetjenes ad stikveje til Brøndumvej, hvorimod skolen betjenes direkte fra Brøndumvej. Brøndumvej Skovbrynet Det er vigtigt at indtænke trafikken til og fra skole og gymnasium. Optimere stiforbindelser til rekreative arealer nord for byen. Vurdering Sandagervej Udviklingsområde. Området skal blive ved med at være et området til offentlige formål, men området skal bygges mere sammen med byen. Skoven skal blive mere til en byskov, end den er dag, for på denne måde at integrere skoven mere i området og i byen generelt set. Udfyldt af JRM, KTM, KAG, KTJ 1 2 V ÆRDIKORTLÆGNING 3 BYENS BILLEDE 4 PLANPRICIPPER 5 FOKUSPUNKTER 36 MASTERPLAN FJERRITSLEV KONTEKSTANALYSE 37

23 FAKTA ARK VII Erhvervsområdet Rammer i Helhedsplan13: 04.E1 04.E2 04.E3 04.E4 04.E5 04.E6 04.E8 04.O9 04.R6 04.R8 Historiske særpræg/spor Toget til Thisted har kørt igennem Fjerritslev indtil Baneforløbet ses stadig i byen. Den ældste del af erhvervsområdet er placeret mellem Thistedvej og banen. Senere da Bygholmvejlevej blev etableret, er erhvervsområdet trukket længe mod sydøst, langs Industrivej. Bebyggelsesstruktur Erhvervsbebyggelse med stor variation i skala, fra meget store fabriksbygninger med stor højde og volumen og til små bygninger med håndværksvirksomheder og tilknyttede boliger. Områdekarakteristik Et større sammenhængende industriområde langs den sydvestlige kant af Fjerritslev By. Området er præget af blandet industribebyggelser med enkelte tungere industribebyggelser. Området ved Mågevej er håndværkerområde med boliger og værksteder. Området lige syd for Thistedvej er præget af detailhandel med større varegrupper og derudover mindre virksomheder. Området bindes sammen af Industrivej, der går fra Thistedvej til Aggersundvej. Industrivej er den nyeste del af erhvervsområdet, og der her i dag erhvervsudbygning, bl.a. den kommunale genbrugsplads. Afgrænset fra det øvrige område, på den østlige side af Aggersundvej, ligger områdets største virksomhed, Migatronic. Det typiske Kanten Vejstruktur De primære veje i området er Industrivej, Thistedvej og Jernbanegade. Der er tale om nærmest rene industriveje, der vejforsyner de enkelte virksomheder. Vejene er udlagt i stor bredde og de fleste steder uden fortov. Thisted Jernbanegade Industrivej Vestergaardsvej Mågevej Den sprøde detalje Industrivej Aggersundvej Bygholmvejlevej 1 2 V ÆRDIKORTLÆGNING 3 BYENS BILLEDE 4 PLANPRICIPPER 5 FOKUSPUNKTER 38 MASTERPLAN FJERRITSLEV KONTEKSTANALYSE 39

24 Landskab Området ligger på fladen sydvest for morænebakken, på grænsen til det flade, våde område mod sydvest. Udfyldt af JRM, KTM, KAG, KTJ Området syd for Thistedvej er præget af befæstede arealer uden grønne kiler. Længere mod øst har bebyggelsen karakter af parcelhusbebyggelser, og der er her flere grønne kiler mellem de enkelte bebyggelser. Langs Vestergaardsvej er området afgrænset mod boligområderne af et 100 meter bredt grønt område., som fungerer som en slags buffer mellem erhvervsområdet og boligområder. Skala Skalaen er mellem til stor. I området ved Mågevej er skalaen mellem, da der overvejende findes erhvervsbyggeri, der ligger tæt og ikke overstiger 1½ etage. I dette område er der ligeledes flere boliger. Bebyggelsen ved Thistedvej og Aggersundvej fremstår i stor skala, da bebyggelsen i dette område fremstår højt og med stor volumen. Anvendelse/funktion Erhvervs- og industriformål med en mindre andel af detailhandel, såsom tømmerhandel. Genbrugspladsen gør erhvervsområdet til en mere integreret del af byen. Andre forhold Enkelte boliger i området bør udfases og overgå til erhvervsformål. Vurdering STATUS QUO Området skal fortsat anvendes til erhvervsområde og skal løbende udbygges. Etablering af genbrugspladsen har potentiale til at styrke området i fremtiden. 1 2 V ÆRDIKORTLÆGNING 3 BYENS BILLEDE 4 PLANPRICIPPER 5 FOKUSPUNKTER 40 MASTERPLAN FJERRITSLEV KONTEKSTANALYSE 41

25 3 B Y E N S B I L L E D E 1 K ONTEKSTANALYSE 2 V ÆRDIKORTLÆGNING 3 BYENS BILLEDE 4 PLANPRICIPPER 5 FOKUSPUNKTER 43

26 Opsummering på analyse Målet med Byens Billede er at samle erfaringerne fra niveau 1 og 2. Essensen af kontekstanalysen og værdikortlægningen bliver her en række samlende billeder af Fjerritslevs karakteristiske by- og landskabstræk, samt potentialer og udfordringer. Disse billeder er opsummeret i seks diagrammer med hver deres overskrift: Byens akse Infrastruktur Forbindelser Bykant Attraktorer Bystruktur Byens akse Offentlige funktioner De offentlige funktioner i Fjerritslev (markeret med rødt) er primært orienteret omkring Aggersundvej og Brøndumvej. Den nord-/sydgående akse gennemskæres af handelsgaden Østergade/Vestergade/Brøndumvej, og de offentlige funktioner og attraktorer er dermed placeret centralt i byen. Der er potentiale i at placere evt. fremtidige offentlige funktioner langs denne nord-/sydgående akse. I den forbindelse vil det også være vigigt at indtænke gode adgangsforhold, også for de bløde trafikanter. 44 MASTERPLAN FJERRITSLEV 1 KONTEKSTANALYSE 2 VÆRDIKORTLÆGNING 3 BYENS BILLEDE 4 PLANPRICIPPER 5 FOKUSPUNKTER 45

27 Brøndumvej Algade!!!!! Sandagervej Parkvej/Søndegade/ Aggersundvej Infrastruktur Opløsning i bymidten Infrastrukturen i og omkring Fjerritslev er opbygget således, at det er nemt at komme til byen. Bygholmvejlevej/Aalborgvej skaber en nem adgang udenom byen, mens Aggersundvej, Thistedvej, Østergade/ Vestergade, Brøndumvej og Svinkløvvej skaber nem adgang ind til byen. Omkring bymidten er infrastrukturens hierarki lidt mere diffus, bl.a. fordi midtbyen består af forskellige typer af veje. Der er flere opmærksomhedspunkter i byen med hver deres udfordring. Opmærksomhedspunkterne er på kortet markeret med udråbstegn. Færdes man på Østergade fremstår det ikke umiddelbart klart, hvilken vej man som bilist skal vælge for at bevæge sig rundt i byen, især hvis man skal uden om handelsgaden. Ved Sandagervej og Algade er der behov for synliggørelse og orientering. Krydset ved Parkvej/Søndergade/Aggersundvej giver sammen med Droobs Plads et indtryk af, at området tilgodeser busser og biler i større grad end cyklister og fodgængere. Der bør fokuseres på en tydeligere adskillelse mellem de forskellige funktioner på Droobs Plads samt en tydeliggørelse af hierarki mellem bløde og hårde trafikanter. Brøndumvej genenmskærer et område med offentlige funktioner. Særligt i den sydlige ende omkring skolen og fritidscenteret er der behov for at tydeliggøre hierarkiet for henholdsvis de bløde og hårde trafikanter. Det skal være sikkert for fodgængere og cyklister at krydse Brøndumvej. Forbindelser Overgange mellem by og fritid Fjerritslev ligger tæt på et sommerhusområde mod nord og landsbyen Kollerup mod nordøst. Byen er adskilt fra disse områder med en stribe jord, der dyrkes landbrugsmæssigt. Det er vigtigt at Kollerup og sommerhusområdet er funktionsmæssigt adskilt fra Fjerritslev for at områderne kan udvikle deres egen identitet og unikke særpræg. For borgere i Fjerritslev er der rekreative oplevelsesmuligheder nord for byen, og for Kollerup-borgere og sommerhusejere er det byfunktioner inde i Fjerritslev, som tiltrækker. Derfor er der potentiale i, at fokusere på overgangen mellem de forskellige funktioner, og skabe nogle bedre forbindelser. Det er specielt interessant at fokusere på behovet for bedre, og flere, stiforbindelser mellem områderne. Derudover bør der fokuseres på selve funktionen og udformningen af det bælte, der adskiller by- og fritidslandskabet, og som er skitseret med den blå streg. Det er især vigtigt at fokuserer på overgangene/krydsninger af veje. 46 MASTERPLAN FJERRITSLEV 1 KONTEKSTANALYSE 2 VÆRDIKORTLÆGNING 3 BYENS BILLEDE 4 PLANPRICIPPER 5 FOKUSPUNKTER 47

28 Sommerhusområde Skov Beplantningsbælte Kollerup Sport og fritid!!! Fortidsminder!! Lavtliggende område Industriområde Bygholmvejlevej/ Aalborgvej Bykant Afgrænsning og barrierer Byen er afgrænset af forskellige funktioner, som skaber udfordringer for den videre udvidelse og udvikling af byen. Mod syd ligger Bygholmvejlevej/Aalborgvej som en markant afgrænsning af byen. Øst for anlægget, mod Aalborgvej, ligger et lavtliggende areal, som fremstår vandlidende. Arealet indeholder mulighed for at skabe oplevelser, der relaterer sig til vand. Industriområdet mod sydvest ligger i kanten af byen, og er forholdsvist skarpt afgrænset mod det åbne land af virksomhederne orienteret mod Industrivej/Fabriksvej. De nordlige boligområder er afgrænset mod nord af beplantningsbælter og et mellemliggende landbrugsareal op til sommerhusområdet og Kollerup. Beplantningsbælternes beskaffenhed og det dyrkede landbrugsareal gør, at adgangen til de rekreative værdier længere mod nord er begrænsede. Området nord for byen er i øvrigt præget af en større koncentration af fortidsminder i form af gravhøje. Attraktorer Bløde trafikanter i hverdagen De væsentligste attraktorer i byen er bymidten, anlægget, rutebilstation, skole-/fritidsområdet, Kulturcenter Tinghuset og gymnasiet. Disse funktioner anvendes dagligt af byens indbyggere, og i den sammenhæng er det vigtigt at sikre gode forbindelser for de bløde trafikanter, herunder de som kommer til byen med offentlig transport. Der er et veludbygget stisystem ved Rugmarken og Algade-kvarteret. Stisystemet slutter ved Sandagervej og Brøndumvej, og der er ikke en klar orientering mod bl.a. skole og boldbaner, som findes på vestsiden af Brøndumvej. Dette skaber nogle konfliktpunkter der, hvor hårde og bløde trafikanter mødes. Ligeledes er der manglende forbindelser for bløde trafikanter fra boligområder syd for Østergade/Vestergade til de offentlige funktioner langs Bøndumvej. Der findes flere adgange til byens anlæg, som har en forholdsvis central placering i byen. På trods af dette er det svært at fornemme nærheden til anlægget når man f.eks. står på torvet 48 MASTERPLAN FJERRITSLEV 1 KONTEKSTANALYSE 2 VÆRDIKORTLÆGNING 3 BYENS BILLEDE 4 PLANPRICIPPER 5 FOKUSPUNKTER 49

29 Rugmarken, Havremarken Brøndumvej Algade Hedevangen Dalhøjen Erhvervsområdet Den udvidede bymidte Godthåbsvej Bymidten Bystruktur Delområder Fjerritslev kan overordnet opdeles i syv relativt klart afgrænsede delområder. Et centerområde, fire boligområder, et område til offentlige formål og et erhversområde. Hvert område vil i fremtiden stå overfor egne udviklingsudfordringer. Bymidtens udfordring består i at fortætte bymidten, skabe rum til byliv og fastholde handlen i centrum af byen. Yderligere er der nogle trafikmæssige udfordringer omkring Droobs Plads. De ældre boligområder står overfor en transformation på grund af øgede energiafgifter og grundejeres ønske om større huse. Erhvervsområdet skal fastholde fokus på adskillelse af lettere og tungere erhvervsklasser. Derudover kræver udviklingen af området en nærmere diskussion af hvilke typer af erhverv der hører til i erhvervsområdet, og hvilke der skal bidrage til byens udvikling. Ufordringen ved Brøndumvej er at skabe muligheder for offentlige funktioners udvikling og sammenhæng med den øvrige by. Særlige udfordringer her er funktionen af skoven nord for dyrskuepladsen og Brøndumvejs gennemskæring af området. 50 MASTERPLAN FJERRITSLEV 1 KONTEKSTANALYSE 2 VÆRDIKORTLÆGNING 3 BYENS BILLEDE 4 PLANPRICIPPER 5 FOKUSPUNKTER 51

30 4 P L A N P R I N C I P P E R 1 K ONTEKSTANALYSE 2 V ÆRDIKORTLÆGNING 3 BYENS BILLEDE 4 PLANPRICIPPER 5 FOKUSPUNKTER 51

31 Offentlige formål Boliger Erhverv Planens elementer Med baggrund i Byens Billede udarbejdes en række planprincipper for Fjerritslevs fremtidige udvikling. Principperne omhandler de potentialer eller problemstillinger, som er identificeret i de gennemførte analyser og værdikortlægning Byudvikling Rekreative oplevelser Bymidte og detailhandel Vand i byen Byudvikling Udviklingsretninger Byens erhvervsområde ligger samlet i den sydvestlige del af byen, og det vil være naturligt at udvikle erhvervsområdet i samme retning. Den offentlige service er overvejende placeret langs den nord-/sydgående trafikakse gennem byen. De fremtidige udviklingsmuligheder ligger langs Brøndumvej, hvor de umiddelbart er mere plads mens området ved Aggersundvej er fuldt udbygget. Boligudviklingsmulighederne ligger primært i den nordøstlige del af byen. 52 MASTERPLAN FJERRITSLEV 1 KONTEKSTANALYSE 2 VÆRDIKORTLÆGNING 3 BYENS BILLEDE 4 PLANPRICIPPER 5 FOKUSPUNKTER 53

32 Eksempel på udvikling af boligområde vest for Brøndumvej set fra golfbanen B y u d v i k l i n g B o l i g u d v i k l i n g Byens beliggenhed ved hovedlandevej, sommerhusområde og våde arealer gør, at udlæg af nye boligområder i høj grad er styret af det omgivende miljø. Erhvervsområdets placering mod sydvest og hovedlandevejen mod syd og sydøst gør, at byens boligområder naturligt bør udvikles mod nord og nordøst. Ved udlæg af nye boligområder er det vigtigt at fokusere på tilgængelighed og adgang til offentlige funktioner. Samtidigt skal placeringen af nye boligområder respektere de naturmæssige og landskabelige kvaliteter, der findes omkring byen herunder også fortidsminderne mod nord. 54 Boligområderne i byen skal trækkes nærmere Svinkløvvej og Højgaardsvej uden at de får direkte sammenhæng med Kollerup eller sommerhusområdet. Dette sikres bl.a. ved at lave en ujævn kant mod de omkringliggende arealer. Ved en udbygning af boliger vest for Brøndumvej er det vigtigt at indtænke de omkringliggende idrætsfaciliteter i planlægningen. Mod boldbanerne er det vigtigt at der er en tæt og slørende beplantning, mens der mod golfbanen kan etableres kiler der trækker landskabet med indlandsklitter ind til boligområderne. MASTERPLAN FJERRITSLEV 1 K O N T E K S TA N A LY S E 2 V Æ R D I K O R T L Æ G N I N G 3 B Y E N S BILLEDE 4 PLANPRICIPPER 5 FOKUSPUNKTER 55

33 By møder land Mere åben Eksempel på udvikling af boligområder mod nord set fra sommerhusområdet nord for Højgaardsvej. Byens kant fremtræder mindre skarp og boligerne trukket længere ud mod Højgaardsvej. Tæt Byudvikling Kanter Byens kant mod nord er skarpt afgrænset med tæt og slørende beplantning, og der er ingen umiddelbar interaktion mellem byen og det omkringliggende landskab. Landskabet indbyder ikke til rekreativ ophold. Ved at skabe en ujævn bykant trækkes naturen længere ind i byen, og borgerne får lettere adgang til de rekreative landskaber. Kilestrukturen bryder også med det traditionelle planlægningsprincip om en skarp afgrænsning mellem land og by. Kilerne bør ikke virke dominerende og uanvendelige til rekreativ ophold, men princippet handler lige så meget om at få defineret hvor der skal bygges, som hvor der ikke skal bygges. Kilerne kan f.eks. anvendes til stiforløb, legearealer og forsinkelsesbassiner. Princip for overgang mellem boligområde og åben land Byudvikling Bebyggelsesstruktur Fjerritslev skal opleves som en lille købstad, og derfor er det vigtigt at byen fortættes mod centrum. Det er samtidig vigtigt at bykanten forholder sig til det omkringliggende landskab. Bebyggelsen opleves mere tæt og struktureret jo længere man kommer ind mod bymidten. Med brede grønne strøg ind i bebyggelsen ved overgangen til det åbne land over mere strukturerede parcelhusområder til byhuse på små grunde i stram struktur omkring bymidten. 56 MASTERPLAN FJERRITSLEV 1 KONTEKSTANALYSE 2 VÆRDIKORTLÆGNING 3 BYENS BILLEDE 4 PLANPRICIPPER 5 FOKUSPUNKTER 57

34 Princip for byudvikling ved Dalsgård inspireret af stilen på Nyvej Byudvikling Huludfyldning og omdannelse Der findes flere arealer i byen, der henligger som ubebyggede arealer, og som rummer potentialer til byfortætning. Fortætning af disse arealer skal ske i den kontekst arealerne er beliggende. F.eks. ligger der ved Dalsgård på Østergade et ubebygget areal som bør udvikles til boligformål i en forholdsvis tæt og stram struktur i lighed med den øvrige bebyggelse i området, f.eks. ved Nyvej. Det tidligere baneareals beliggenhed midt byen bør fastholdes til offentlige formål, idet det virker som en fornuftig buffer mod industriområdet mod vest, og samtidigt fungerer som en grøn forbindelse der giver luft til byen. Der er mulighed for at udvikle arealet med flere aktivitetsskabende elementer, f.eks. skater-, parkour- eller boldbane. Se også planprincippet om vand i byen. Byudvikling Fortætning Byen skal udvikles indefra og ud forstået på den måde, at byen skal fortættes omkring bymidten. Byggeriet i bymidten skal være højere og tættere, hvorimod kanten af byen skal præges af lavere og mere spredt bebyggelse. I erhvervsområdet kan byggeriet opføres til den funktion som bygningen skal tjene. Typisk vil byggeri her være i en større skala med god plads mellem bebyggelsen 58 MASTERPLAN FJERRITSLEV 1 KONTEKSTANALYSE 2 VÆRDIKORTLÆGNING 3 BYENS BILLEDE 4 PLANPRICIPPER 5 FOKUSPUNKTER 59

35 Bryggergården Apotek B y m i d t e o g d e t a i l h a n d e l B y m i d t e n Bymidten i Fjerritslev er orienteret omkring handelsgaderne Østergade, Vestergade og Søndergade. Bymidten undergik omkring årtusindskiftet en helhedsorienteret byfornyelse, hvor fortove og kørebaner blev anlagt i samme niveau, dvs. uden kantsten. Belægningen og inventar som lygter, bænke og skraldespande blev skiftet ud, og fik et udseende forskelligt fra den øvrige by. Der findes ikke meget kantstensparkering i byen, og parkeringen er i stedet henvist til større p-pladser ved Algade, Nørregade, Kirketorvet og Droobs Plads. 60 Bebyggelsen langs handelsgaderne er overvejende i 2 eller 3 etager med butik i stueplan og boliger ovenpå. Der er enkete undtagelser med byggeri i 1½ etage. Bygningerne er placeret i facadelinje mod vej. Princippet med at bygge højt og ud til facade mod vej skal fastholdes, især på strækningen langs Søndergade og på Østergade/Vestergade mellem Algade og Brøndumvej. Høj og tæt bebyggelse danner rum, og det skaber en fornemmelse af, at man færdes i midten af byen. Det er ligeledes med til at skabe en vis form for tryghed for de, som handler i byen. Koceptbutikker i et plan med parkering foran butikken vil være ødelæggende for bymidten. MASTERPLAN FJERRITSLEV B y m i d t e o g d e t a i l h a n d e l B a g a r e a l e r o g t o r v e Princippet med ensartet belægning og inventar skal fastholdes, og udvikles til også at omfatte arealer på norsiden af Vestergade og Østergade, f.eks. op ad Nørregade og ved apoteket. Bagarealer og -facader skal styrkes for at skabe en oplevelse af sammenhæng med midtbyen. 1 K O N T E K S TA N A LY S E 2 V Æ R D I K O R T L Æ G N I N G 3 B Y E N S Parkeringen foran apoteket kan rykkes længere væk fra facaden for at skabe mere plads for de bløde trafikanter, samtidigt med at midtbystrukturen med ensaratet belægning og inventar trækkes ind på arealet mellem Super Brugsen og apoteket. BILLEDE 4 PLANPRICIPPER 5 FOKUSPUNKTER 61

36 Eksempel på træer og torv bag Bryggergården og Vestergade B y m i d t e o g d e t a i l h a n d e l B e p l a n t n i n g Udover de større sammenhængende grønne arealer ved anlægget og dyrskuepladsen findes der i bymidten mange solitære træer, som er med til at give byen liv og et grønt islæt. Flere af disse store træer er udpeget som bevaringsværdige. Træer giver liv i byen, vidner om årets gang, fungerer som hjemested for fugle og andre af byens dyr samt fungerer som lægiver og skalaformidler Princippet med at have solitære træer langs handelsgaden skal fastholdes og udbygges omkring de offentlige rum. Udpegning af træer, grønne arealer og pladser i bymidten Træer bag ved Bryggergården 62 MASTERPLAN FJERRITSLEV 1 K O N T E K S TA N A LY S E 2 V Æ R D I K O R T L Æ G N I N G 3 B Y E N S BILLEDE 4 PLANPRICIPPER 5 FOKUSPUNKTER 63

37 Bymidte Særlig pladskrævende varegrupper (Tømmerhandel, biler etc.) 5 km/t 20 km/t 30 km/t 40 km/t 50 km/t B y m i d t e o g A f s t a n d d e t a i l h a n d e l t i l b y m i d t e En af kvaliteterne i Fjerritslev er af bymidten kan nås på under 5 minutter fra stort set alle områder inden for byskiltet, afhængigt af om transport sker til fods eller på cykel. For indbyggere i Kollerup og Skerping ligger bymidten under 5 minutter væk hvis transport sker i bil. Fra sommerhusområdet i Brøndum kan bymidten nås på under 10 minutter på cykel. Ovenstående illustration viser, hvor langt man kan nå ud af byen fra bymidten, med de angivne hastigheder. B y m i d t e o g d e t a i l h a n d e l D e t a i l h a n d e l Størstedelen af udvalgsvare- og dagligvareudbuddet i Fjerritslev findes i bymidten og er orienteret omkring Østergade, Vestergade og Søndergade. De særligt pladskrævende varegrupper findes i den vestlige del af erhvervsområdet. Her er fysisk plads og let tilgængelighed med anhængere/trailere. Byens størrelse, form og infrastruktur betyder, at bymidten bør udvikles inden for den udpegede bymidte uden at der er indbyggere i byen, der får en relativ lang afstand til de mange funktioner, som bymidten tilbyder. Bymidten skal fastholdes som handelscentrum for udvalgs- og dagligvarebutikker, og centrale offentlige funktioner bør placeres her. Nye butikker bør ikke placeres uden for bymidten. Fjerritslev har en størrelse, hvor det er vigtigt, at udnytte den synergi det giver, at butikkerne ligger 64 MASTERPLAN FJERRITSLEV 1 K O N T E K S TA N A LY S E 2 V Æ R D I K O R T L Æ G N I N G 3 B Y E N S samlet i bymidten. Ved at dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker ligger samlet er dagligvarebutikkerne med til at tiltrække handlende til de øvrige butikker i bymidten. Umiddelbart kan det virke attraktivt at etablere enkeltstående dagligvarebutikker i tilknytning til indkørslerne til byen, f.eks. ved det gamle stadion på Østergade eller ved Migatronic. En placering af enkeltstående dagligvarebutikker her vil betyde en mindre lokal handel med udvalgsvarer i bymidten. Herudover vil det betyde, at Fjerritslevs bymidte vil miste bykraft og således ikke virke som indkøbsmål for så stort et opland, som det er tilfældet i dag. BILLEDE 4 PLANPRICIPPER 5 FOKUSPUNKTER 65