SEPTEMBER 2008 REACH OUT!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SEPTEMBER 2008 REACH OUT! WWW.KUM.DK"

Transkript

1 SEPTEMBER 2008 REACH OUT!

2 REACH OUT! INSPIRATION TIL BRUGERINDDRAGELSE OG INNOVATION I KULTURENS VERDEN Rapport fra Kulturministeriets tværgående projektgruppe Oktober 2008 Projektgruppen: Julie Haagen, Maya Arffmann, Mikkel Buchter, Mads Flyvholm og Line Brøgger, Kulturministeriet, Eline Sigfusson Paludan, Kunststyrelsen, Jakob N. Mortensen, Bibliotek og Medier, Jakob Hansen, Kulturarvsstyrelsen

3 2 REACH OUT! REACH OUT! Inspiration til brugerinddragelse og innovation i kulturens verden Udgivet i 2008 af: Kulturministeriet Nybrogade Kbh. K Design: Sangill Grafisk Produktion Tryk: Reklametryk Forsiden: Collective String Webs NYC i McCarren Park, Brooklyn, NYC, maj Fotograf, forsidefoto: Lindsay Clipner Oplag: ISBN, trykt udgave: ISBN, elektronisk udgave: Ophavsretten til denne publikation tilhører Kulturministeriet. Teksterne må imidlertid frit gengives med behørig kildeangivelse. Dog må teksterne ikke gøres til genstand for selvstændig kommerciel udnyttelse.

4 REACH OUT! 3

5 4 REACH OUT! INDHOLDSFORTEGNELSE Brugerinddragelse og innovation i kulturens verden Forord Indledning Brugerinddragelse og brugerdreven innovation begreber og metoder Introduktion til inspirationskataloget kulturpolitiske udfordringer Udfordring nr. 1: Nye brugergrupper Udfordring nr. 2: Oplevelsesøkonomi Udfordring nr. 3: Kvalitet Udfordringstrekanten Inspirationskatalog Nye brugergrupper C:NTACT på Betty Nansen Teatret Unges Laboratorier for Kunst u.l.k Unge og PlaySpots Design for hjemløse Mulighedernes Land på Frilandsmuseet Athelas Sinfonietta ud over rampen Oplevelsesøkonomi VEGA MyMusic.dk Det Danske Filminstitut: FILM X, DVOTED og CINEMATEKET DR og Unge... 50

6 REACH OUT! Esbjerg Kunstmuseum Nationalmuseet Arkitektfirmaet Mutopia Kollision brugercentreret design af service og identitet Kvalitet Sound-Tjek på spillestedet Gimle Camp X Mungo Park Virtual Moves Karoline H. Larsen Collective String Webs DYGONG Moonpain.nu Litteraturen på Scenen: Verbale Pupiller på Struer Museum Det hybride bibliotek på Statsbiblioteket Hovedbiblioteket i Århus Brugernes Bibliotek Kulturarvsstyrelsen On-Site projektet Litteraturliste

7 6 REACH OUT! FORORD FORORD Af kulturminister Carina Christensen Brugerinddragelse og brugerdreven innovation i kulturen hvad skal det til for, og hvorfor har Kulturministeriet lavet en hel bog om det? Sådan kunne spørgsmålet lyde fra en del af kulturens verden, der måske instinktivt har en smule skepsis over for brugerinddragelse, som noget der begrænser det professionelle kulturliv og blot handler om at give folk, hvad de vil have. Som ny kulturminister med en baggrund i erhvervslivet ser jeg utrolig mange spændende muligheder for et dansk kulturliv, der åbner op for brugerinddragelse og brugerdreven innovation. Så derfor vil jeg foreslå, at vi leger en gang med tanken om brugerinddragelse som en palet af nye muligheder for kulturlivet i stedet for en begrænsning. Brugerinddragelse i kulturen handler for mig at se om, at kulturen rækker ud og får fat i os, der hvor vi er og giver os et konstruktivt med- og modspil. Brugernes aktive deltagelse og inddragelse i kulturen er i dag en realitet og en nødvendighed, som store dele af kulturlivet enten allerede er eller gerne vil i gang med. Det fremgår tydeligt af dette inspirationskatalog, der i et kalejdoskopisk kig på hele kulturens verden viser os, hvordan brugerinddragelse og brugerdreven innovation i dag praktiseres af kulturlivet. Polfoto

8 FORORD REACH OUT! 7 Der er for mig at se tre gode grunde til, at kulturlivet skal tale med sine brugere, involvere dem i aktiviteterne og blive dygtigere til at skaffe sig viden om deres vaner, behov og præferencer. For det første er det vigtigt for kulturinstitutionerne at tiltrække nye brugergrupper, ikke mindst børn og unge, så vores mange institutioner også på sigt vil være relevante for publikum. Og der er unægtelig stadig nogle barrierer, der skal forceres, når f.eks. unge med indvandrerbaggrund skal i teateret, eller når håndværkerlærlinge fra Greve skal besøge Statens Museum for Kunst. Hvordan den udfordring tackles, er der gode bud på her i kataloget, hvor visionære kulturinstitutioner har taget utraditionelle midler i brug for at nå frem til dem, der ikke som en selvfølge benytter kulturens tilbud. For det andet er der oplevelsesøkonomiens udfordring til kulturinstitutionerne. Det handler om, hvordan kulturlivet appellerer til et bredt publikum og skaber oplevelser, som publikum gerne vil betale for. Det kræver bl.a., at vi kender, forstår og inddrager viden om brugernes tør jeg sige kundernes? behov, vaner og situation i arbejdet med at udvikle nye kulturtilbud. Den udfordring er der allerede en række kulturinstitutioner, der har taget op. De har taget professionelle metoder i brug i samarbejde med forskningen, erhvervslivet eller andre kulturinstitutioner. Det er meget lærerige eksempler, som jeg håber at se flere af med tiden. Den tredje grund til at vi skal beskæftige os med brugerdreven innovation i kulturlivet er, at det professionelle kulturliv kan tage samspillet med brugerne ind i en bevidst tilrettelagt kunstnerisk eller kulturfaglig kvalitetsudvikling. Det er vigtigt, fordi deltagelse, dialog og deling af oplevelser, tanker og viden i dag er blevet en selvfølge for mange brugere. På internettet kan vi kommunikere direkte med kunstnerne, vi kan skrive med på forfatternes bøger, vi kan sammensætte vores egne kunstudstillinger, og vi kan forslå nye bands til spillesteder. For det professionelle kulturliv er det en udfordring at håndtere, at brugerne på denne måde er kommet tættere på den kunstneriske eller kulturfaglige proces. Hvordan den balance findes, kan man ligeledes se bud på i kataloget. Brugerinddragelse handler om at række ud og være nysgerrig. Opfordringen gælder kulturinstitutionerne, som forhåbentlig kan lade sig inspirere af de mange eksempler på, hvordan andre kulturinstitutioner og kulturaktører har gjort: Den gælder også kulturens brugere og ikke-brugere. Det gælder os alle sammen. Brug kulturen, opsøg den, stil spørgsmål, og kræv at blive taget alvorligt. Reach out!

9 Foto: Roskilde Festival 8 REACH OUT! KAPITEL 1

10 INDLEDNING REACH OUT! 9 1. INDLEDNING Hvad er det, vi som publikum opsøger, når vi går til koncert, i teater eller på museum? Er det åndelig berigelse, oplevelse eller måske en smuk og anderledes ramme for at være sammen med familien, en ven eller kæreste? Det afhænger alt sammen af, hvem vi er, hvilke vaner og præferencer vi har, og hvilken situation vi står i. For kulturinstitutionerne er det vigtigt at vide, hvad kulturbrugerne søger, og hvorfor. Mange kulturinstitutioner står over for den udfordring på en gang at fastholde sine kernebrugere og samtidig være fornyende og opsøgende i forhold til dem, der i dag ikke bruger kulturtilbuddene. Kodeordene er bl.a. inddragelse og medbestemmelse fordi koncertgængere, teater- og biografpublikum, museumsgæster, biblioteksbrugere og besøgende på gallerier og kunsthaller m.v. i dag ikke længere kun er passive modtagere, men i stigende grad selv er aktive og medproducerende. Det samme gælder mennesker, der skal bo i arkitekternes huse og benytte designernes produkter, samt mediebrugere af såvel elektroniske som trykte medier. Det er en udfordring for hele den professionelle kulturverden at undersøge, hvad de aktive og medskabende brugere har at byde på ligesom det omvendt er en udfordring for brugerne at anerkende det kunstneriske værk, talentet og fagligheden i det professionelle kulturliv. Også på andre måder har relationen mellem kulturinstitutionerne og brugerne ændret sig. Blandt andet har den digitale udvikling for mange kulturinstitutioner betydet, at en stor del af kontakten med brugerne foregår over nettet, f.eks. formidling, informationssøgning, billetsalg, køb af musik m.v. Samtidig er det netop kulturens særkende og styrke, at den kan tilbyde autenticitet, nærvær og unikke kunstneriske eller kulturelle oplevelser, som måske nok kan støttes af ting på nettet men ikke erstattes af dem. Samspillet mellem den autentiske her og nu-oplevelse og de digitale medier giver en ny palet for kulturinstitutionerne at udfolde sig på i forhold til deres brugere. Det sker f.eks., når et rytmisk spillested forstærker og forlænger publikums koncertoplevelse ved at tænke i før og efter-tilbud på nettet. Eller når der finder kunstudstillinger, koncerter og kulturbegivenheder sted i det digitale univers Second Life, som er opbygget af brugerne selv. Brugerinddragelse og systematisk vidensindsamling om brugerne kan være et middel for kulturinstitutionerne til at komme på forkant med udviklingen og tænke innovativt for at gøre kulturtilbudene relevante og fremtidssikrede eller for at tiltrække nye brugergrupper. Formålet med dette inspirationskatalog er at vise, hvordan forskellige kulturinstitutioner og kulturaktører har valgt at opsøge nye brugergrupper og skabe nye former for oplevelser for brugerne gennem inddragelse og/ eller indsamling af viden om brugerne. Inspirationskataloget sætter fokus på de udfordringer, muligheder og begrænsninger, der er for brugerinddragelse og brugerdreven innovation i kulturens verden. Men eksemplerne skal også inspirere til at stille nye typer af spørgsmål til brugerne og til at nytænke måder at spørge på. Ideen er således, at kataloget skal være til gensidig inspiration for kulturinstitutioner og kulturaktører, der ønsker at engagere sig i brugerinddragelse og brugerdreven innovation på kulturens område. Hvad enten det sker ud fra en målsætning om at tiltrække nye brugergrupper, ud fra et ønske om at udnytte et oplevelsesøkonomisk potentiale eller for at udvikle kvaliteten af sit kunstneriske eller kulturfaglige produkt. Mange kulturinstitutioner er allerede i front, når det gælder brugerinddragelse og indsamling af viden om brugerne. Men endnu flere har brug for at vide mere om de muligheder, der ligger i brugerdrevet innovation for kulturlivet og for at blive inspireret af andres succeser.

11 10 REACH OUT! KAPITEL 2 Foto: Collective String Webs

12 KAPITEL 2 REACH OUT! BRUGERINDDRAGELSE OG BRUGERDREVEN INNOVATION BEGREBER OG METODER Brugerperspektivet indeholder mange begreber, som betydningsmæssigt ligger nær hinanden og derfor er med til at skabe en vis forvirring omkring terminologien. Begreber som brugerinddragelse, brugerdreven innovation og brugercentreret design anvendes ofte vilkårligt eventuelt suppleret af begreber som brugerorienteret approach, designantropologi, lead users, åben innovation eller radikal innovation. Det er ikke ambitionen her at udrede disse mange begreber og forklare nuanceforskellene imellem dem. Dette gøres bedre i den righoldige litteratur, der findes om brugerdreven innovation, hvoraf en del er vist i litteraturlisten. I stedet gives i dette kapitel en kort redegørelse for, hvilke dimensioner og metoder der indgår i brugerinddragelse og brugerdreven innovation i kulturen, således som de anvendes i dette inspirationskatalog. HVEM ER BRUGERNE? En relevant afgrænsning er at definere, hvem brugerne er. Umiddelbart tænkes der på slutbrugerne, dvs. de der bruger kulturprodukterne til daglig som f.eks. koncertgængere, teater- og biografpublikum, museumsgæster, biblioteksbrugere m.v. Slutbrugerne dækker imidlertid over mange forskellige aktører, og de er ofte et komplekst system af vidt forskellige og måske endda modsatrettede interesser. I de forskellige kunstarters værdikæder kan man således også identificere mange forskelligartede slutbrugere. F.eks. kan en institution som Kunststyrelsens slutbrugere være kunstnerne og de kunstneriske udvalg, mens kunstnernes slutbrugere kan være formidlerne og kunstforbrugere. Brugerrelationen afhænger af, hvilket produkt man ser på, og hvor i værdikæden man ser på det. Brugerdreven innovation stiller i denne forståelse ganske store krav til kulturinstitutionerne, idet forudsætningen er en metodisk grundighed og systematik. Det handler om systematisk at opsamle viden om brugerne og nok så meget om ikke-brugerne! Dertil kræves der en tværfaglig tilgang: kompetence til at finde de interessante brugere, kompetence til at kommunikere med brugere, kompetence til at analysere den opsamlede viden om brugerne og kompetence til at videreudvikle og omsætte viden til udvikling af nye kulturtilbud og/eller formidlingsformer. BRUGERDREVEN INNOVATION DELTAGELSE OG VIDEN Begrebet brugerdreven innovation er inspireret af erhvervslivet og er langt hen ad vejen udviklet ud fra en forretningsmæssig filosofi om, at man skal inddrage kunderne i produktudviklingen, hvis man vil ramme markedet rigtigt. Brugerdreven innovation drejer sig således om at udvikle nye produkter, serviceydelser og koncepter på grundlag af relevant viden om brugernes behov. Denne viden findes ved hjælp af systematiske og videnskabeligt baserede metoder, f.eks. inden for antropologi og sociologi samt ved at inddrage brugerne direkte. Begrebet er også relevant for den offentlige sektor, hvor en systematisk brug af metoder til brugerdreven innovation kan være redskab til at inddrage brugere, medarbejdere og andre i udviklingen af offentlige serviceydelser og derved skabe mere værdi for borgerne. Brugerdreven innovation indeholder to dimensioner: en vidensdimension med vægt på den systematiske indsamling af viden om brugernes præferencer, vaner og behov og en inddragelsesdimension med vægt på praksis, handling og deltagelse fra brugernes side. Disse begreber og metoder er naturligvis også relevante i kulturens verden. Brugerdreven innovation i kulturen kan f.eks. være inddragelsesprojekter, der gør brugerne til aktive deltagere og medproducenter og derved udnytter den idérigdom og den innovationsevne, som brugerne besidder eller det kan være brugercentrerede designprojekter, der har fokus på at generere ny viden om brugerne og deres liv og hverdag og skabe nye kulturprodukter eller formidlingsinitiativer på baggrund af denne viden. DELTAGERDIMENSIONEN Brugerinddragelse lægger vægt på handling og direkte deltagelse og aktivitet fra brugerne, dvs. på en deltagerdimension. Traditionen med at inddrage brugeren i udviklings- og designprocesser bunder i en særlig skandinavisk tradition ( the Scandinavian Approach ), hvor flade og åbne hierarkiske ledelsesstrukturer har banet vejen. Første registrerede eksempel på brugerinddragelse er fagforeningsstudier fra erne, hvor man ved at inddrage brugerne i udviklingen af et softwareprodukt tilstræbte mere demokrati og bedre forhold på arbejdspladsen. Senere fulgte andre studier internationalt med indlemmelse af antropolo-

13 12 REACH OUT! KAPITEL 2 ger i virksomheder og inddragelse af avancerede brugere de såkaldte lead users i givne virksomheder. Begrebet kan siges at være beslægtet med kulturelt demokrati, som ligeledes har fokus på at aktivere borgerne til aktiv deltagelse i såvel skabelse som forbrug af kultur. Som det vil fremgå af de udvalgte eksempler i inspirationskatalogets kapitel 4, er brugerinddragelse kraftigt afspejlet i de senere års innovationsprojekter på kulturområdet, idet mange af disse har fokus på brugerne som medproducenter, medformidlere m.v. VIDENSDIMENSIONEN Et andet væsentligt aspekt er systematisk, videnskabeligt funderet viden om brugere med henblik på design af nye produkter og serviceydelser. Der skal vel at mærke være tale om ny kontekstspecifik brugerviden, hvilket typisk kræver anvendelse af kvalitative metoder såsom deltagerobservation og andre former for antropologiske metoder, f.eks. deltagerfotos, videodagbøger m.v. I publikationen Brugercentreret design fra 2003 er brugercentreret design beskrevet som studiet af menneskers fysiske, psykiske, emotionelle, kognitive, sociale og kulturelle behov, begrænsninger og præferencer i forhold til den materielle omverden. Brugercentreret design er en struktureret udviklingsmetodologi drevet af 1) klart specificerede, og opgaverelaterede, forretningsformål, 2) anerkendelse af brugerens behov, begrænsninger og præferencer og 3) form, funktion og æstetiske betragtninger. Gennem brugercentreret design opnås: en dybdegående forståelse af forbrugeren, varetagelse af forbrugerens perspektiv i relation til produktudvikling, viden om de emotioner, der ligger bag menneskets adfærd. DANSK DESIGNTRADITION Designbranchen omfatter nogle af de pt. stærkeste kompetencer inden for feltet brugerinddragelse og brugerdreven innovation. Det skyldes, at det i praksis ofte er designere, der udtænker og gennemfører de løsninger, som de brugerdrevne processer peger hen imod. Brugerperspektivet er langtfra nyt i dansk designtradition, som siden 1930 erne været kendt for sin funktionelle og brugerorienterede formgivning. Opmåling, registrering og analyse af fysiske rum og brugeres bevægelsesmønstre er således en traditionel disciplin på arkitektskolerne. Men hvor der tidligere var tale om en meget detaljeret registrering og analyse ud fra en forudsætning om, at brugernes vaner holdt sig nogenlunde konstant over tid, er tilgangen i dag mere dynamisk, hvor vægten læges på kontekstspecifik brugerviden, fleksibilitet og midlertidighed. Inspireret af den internationale udvikling på området (ikke mindst fra USA) har designbranchen i løbet af de senere år rettet fokus mod en mere eksplicit og systematisk inddragelse af brugeroplevelsen i produkt og forretningsudviklingsprocessen. IDEO amerikansk inspiration Det amerikanske designfirma IDEO fra Silicon Valley (bl.a. kendt for at have opfundet computermusen) har igennem de seneste mange år været en vigtig inspiration til brugercentreret design og brugerdreven innovation - også i Danmark. IDEOs særkende er en analytisk og observationsbaseret tilgang til design. Hvis virksomheden har fået til opgave at udvikle et nyt produkt, observerer man lignende produkter blive brugt og registrerer ulemper, irritationsmomenter og konsekvenser for omgivelserne. Ideen er, at man skal observere hverdagen. Se, hvad der virker, og hvad der irriterer. Herefter udvikles ideerne gennem kollektiv idéudvikling/brainstorming og hurtige mock-ups eller prototyper. Ideerne skal konkretiseres tidligt i produktionsfasen, så man hele tiden har noget konkret at tage stilling til. IDEO forlader således den konceptuelle udviklingsfase meget tidligt og går i gang. Det betyder, at det kreative arbejde kontinuerligt drives frem via noget konkret, og at fejl kan opdages og rettes tidligt i forløbet. Metoden er naturligvis oplagt inden for produktdesign men har også været en inspiration inden for andre fag og brancher, bl.a. organisationsudvikling og design af arbejdsprocesser samt undervisning, medieproduktion m. m. Se også: Tom Kelley: The Art of Innovation Lessons in Creativity from IDEO. 307 sider. 2001, Currency Books, Random House.

14 KAPITEL 2 REACH OUT! 13 Det sker ved bl.a. at integrere flere faglige discipliner i innovationsprocessen, f.eks. antropologi og socialpsykologi, samt interaktivt design (eksempler herpå følger nedenfor i kapitel 4). Den nye form for brugerorienteret tilgang til design åbner tilsvarende nye muligheder for designbranchen. Virksomheder henvender sig i stigende grad til designvirksomheder for at få hjælp til at foretage innovationer med afsæt i brugerne. Den øgede fokusering på innovation betyder, at designbranchen har fået udvidet sine arbejdsfelter og dermed også indtjeningsmuligheder. Hvor designere tidligere hovedsagelig deltog i den afsluttende formgivning af nye produkter og ydelser, er designernes rolle fremover udvidet til at omfatte hele virksomheden og dens måde at arbejde på: fra observation, analyse og idégenerering til æstetisk formgivning. Heraf kommer begreber som servicedesign og conceptdesign, som betyder design af serviceydelser og processer i lige så høj grad som fysiske produkter og faciliteter. Design af Borgerservice i Århus I Århus Kommune har man indrettet det nye Borgerservicekoncept i samarbejde med to designfirmaer. De to designfirmaer analyserede brugernes behov og samlede erfaringer fra området for at komme frem til 10 typiske brugerprofiler, som derefter dannede baggrund for interviews og rollespil med rigtige brugere. Rollespillene tydeliggjorde, hvad der var på spil i en typisk sagsbehandlingsproces. Resultaterne blev brugt til at indrette Borgerservicebutikken, så der både bliver taget hensyn til borgernes og de ansattes behov. METODER Som følge af at brugerdreven innovation indeholder to dimensioner, dels en deltagerdimension dels en vidensdimension, er der i disse år særlig fokus på to overordnede sæt af metoder, hvor brugerne henholdsvis observeres eller spørges på nye måder og inddrages via utraditionelle processer. Ud fra en skelnen mellem forskellige grader af inddragelse af brugerne (fra passiv til aktiv) og mellem inddragelse af henholdsvis få og mange brugere, kan der overordnet identificeres fire sæt af metoder, der kan benyttes til at forstå brugernes behov og drage nytte af deres viden, jf. figur 2. Få brugerne som medudviklere, f.eks. ved at udvikle kulturprodukter i et interaktivt fællesskab mellem brugerne og kulturformidlerne eller ved at identificere brugere, som gennemfører deres egen innovation af kulturforbruget (lead users) Mange brugere som medudviklere, f.eks. via eksperimenter og forsøg, der involverer et større antal brugere, og som har til formål, på et systematisk grundlag, at afprøve innovative ideer til styrket service eller via aktivering af brugerne i forbindelse med større webprojekter Få brugere som videnleverandører, f.eks. via forskellige typer af kvalitative tilfredshedsundersøgelser eller antropologiske feltstudier Mange brugere som videnleverandører typisk via spørgeskemaer. Den nye designtilgang bygger således i et vist omfang videre på den danske designtradition. En tradition, der er kendetegnet ved at balancere æstetik i forhold til brugerbehov og funktionalitet. Forskellen i forhold til tidligere praksis på området er, at der nu er endnu stærkere og mere systematisk fokus på brugernes behov, og at design samtidig anvendes tværdisciplinært og på helt nye forretningsområder. Denne udvikling gør brugerdreven innovation til et tilsvarende naturligt forsknings- og udviklingsområde for arkitekt- og designuddannelserne.

15 14 REACH OUT! KAPITEL 2 FIGUR 1. FIRE METODESÆT Aktiv udvikler 1. UDVALGTE BRUGERE SOM MEDUDVIKLERE Brugertest Lead users Brugerworkshop 2. MANGE BRUGERE SOM MEDUDVIKLERE Brugerbestyrelser Høringer Åben innovation Eksperimenter Få brugere 3. INDIVIDER SOM VIDENLEVERANDØRER Kvalitative interviews Fokusgrupper Observation Feltstudier Mange brugere 4. MANGE BRUGERE SOM VIDENLEVERANDØRER Brugertilfredsheds-undersøgelser (kvantitative, fx surveys) Passiv leverandør af viden Modeller er inspireret af Bason 2007, p. 221 AD 1. UDVALGTE BRUGERE SOM MEDUDVIKLERE I kategorien udvalgte brugere som medudviklere, hvor brugerne er direkte involveret i innovationsprocessen, skelnes der typisk mellem test eller brugerdialog, hvor brugerne eller virksomheder vurderer den nuværende ydelse, og lead users, hvor brugerne selv er de innovative eksperter. Ved test kender brugerne typisk deres egne behov, men ikke de løsninger, der kan imødekomme disse behov. Eksempelvis er en del offentlige digitale løsninger i dag udviklet i samarbejde med borgere eller virksomheder. Ved brug af lead users er brugerne derimod i første omgang udviklere og senere i forløbet meduviklere sammen med den organisation, der efterspørger deres innovation. Brugerne modificerer eller opfinder altså selv nye løsninger. Lead users på et givent område er som regel forholdsvis få, det kan f.eks. være de første, der bruger et produkt eller en service. Alternativt er det brugere, der har helt særlige behov, som gør, at de innoverer på produktet eller serviceydelsen. I den private sektor kan lead users eksempelvis være brugere, der selv modificerer og forandrer deres computersoftware og dermed skaber mere radikal innovation, end virksomhedernes egne forskningsenheder er i stand til. Inden for kulturens verden er lead users typisk de meget engagerede og avancerede brugere. Det kan være publikum, der er særligt aktive i forhold til at udvælge bands til et rytmisk spillested. Eller den unge computerekspert, som hjælper kunstnere med at producere værker i Second Life. Det væsentlige spørgsmål er ofte, hvordan man identificerer ægte kultur-lead users og udløser de potentialer, som deres løsninger rummer.

16 KAPITEL 2 REACH OUT! 15 AD 2. MANGE BRUGERE SOM MEDUDVIKLERE Man kan pege på mindst tre perspektiver, når det handler om at involvere store grupper af borgere mere systematisk i brugerdreven innovation: høringer og råd systematiske forsøg og eksperimenter digitale fora for brugercentreret innovation. Især på nettet er der gode muligheder for at have mange brugere som medudviklere. Eksempler på dette er det brugerskabte leksikon Wikipedia, videositet You Tube og større online computerspil. AD 3. INDIVIDER SOM VIDENLEVERANDØRER Brug af borgere som informanter eller videnleverandører baseres på antropologiske metoder. Det kan enten ske via aktiv deltagelse, hvor brugere indgår i et samspil med observatøren, eller via ren observation, hvor brugeren udelukkende observeres i brugssituationen. AD 4. MANGE BRUGERE SOM VIDENLEVERANDØRER Kvantitative spørgeskemaundersøgelser har været brugt gennem mange år som input til offentlige beslutningstagere. Derfor er det måske naturligt, at den offentlige sektor i disse år er tilbøjelig til at gå uden om disse værktøjer. Der kan på den anden side være en risiko for, at man glemmer at bruge de kvantitative metoder der, hvor de har deres styrke. Et eksempel inden for dette er elektroniske borgerpaneler, som bl.a. kendes fra målinger af seer- og lyttertal til tv og radio. ANEX Kulturpanelet Medieforskningsmetoder til kulturbrug. Pooling af kulturinstitutioners brugerdatabaser Anex er et analyse- og konsulentfirma, der laver brugerundersøgelser og tilbyder rådgivning til kultur- og oplevelsesvirksomheder. En af metoderne er sammensætning af brugerpaneler på tværs af kultursektorer ved at samle f.eks. teatres og biografers publikumsdatabaser til en og dermed tilbyde nye muligheder for såvel kvantitative som kvalitative brugerundersøgelser.

17 Foto: Camp X 16 REACH OUT! KAPITEL 3

18 KAPITEL 3 REACH OUT! INTRODUKTION TIL INSPIRATIONSKATALOGET KULTURPOLITISKE UDFORDRINGER Inspirationskataloget indeholder i alt 29 udvalgte eksempler fra et bredt udsnit af kulturens verden. Der er projekter fra bl.a. musik, teater, billedkunst, litteratur, film, medier, museer, biblioteker, idræt, arkitektur og design og fysisk kulturarv. Der er projekter fra såvel store som små institutioner og aktører, ligesom der er eksempler på såvel rene inddragelsesprojekter (deltagerdimensionen) som rene vidensindsamlingsprojekter. De 29 projekter er alle konkrete bud på, hvordan kulturlivet kan tackle nogle af de udfordringer, som brugerne i dag stiller kulturlivet over for. F.eks. er det i stigende grad blevet vigtigt for kulturinstitutioner at tiltrække nye brugergrupper såsom børn og unge. Dertil kommer den udfordring, som oplevelsesøkonomien stiller til kulturinstitutionerne: at appellere til et bredt publikum og skabe oplevelser, som publikum/brugerne gerne vil betale for. Brugerne kan i dette tilfælde også være erhvervslivet, som kulturen samarbejder med i form af sponsoraftaler, firmarrangementer og -tilbud, eller det kan være turister fra ind- og udland, som kulturlivet udvikler tilbud til. Det kræver, at man kender, forstår og inddrager publikum. En tredje tendens er, at brugerne er blevet mere aktive og medskabende, samtidig med at kunstnerne ofte arbejder tværmedielt og i langt mere åbne processer. Det giver kunstnere og kultur- og medieaktører nogle nye muligheder for at benytte, facilitere og orkestrere interaktionen med brugerne bevidst i en kunstnerisk eller faglig udviklingsproces med henblik på at skabe bedre kvalitet. Men det er naturligvis også en udfordring for de professionelle kunstnere og kulturaktører, at brugerne på en anden måde end tidligere er kommet tæt på og har indflydelse på de beslutninger, der tidligere eksklusivt var forbeholdt kunstnere og fagfolk. UDFORDRING NR. 1: NYE BRUGERGRUPPER Ifølge kulturstatistikken er den typiske kulturbruger forholdsvis veluddannet, økonomisk velstillet, bosiddende i hovedstadsområdet og som oftest over 40 år undtagen når det gælder rytmiske koncerter eller biografbesøg, hvor der er flest brugere i aldersgruppen år. Med hensyn til sammenhængen mellem kulturforbrug og alder viser f.eks. nedenstående tabel en klar overvægt af brugere i alderen år inden for områder som teater, kunstudstillinger og klassiske koncerter, mens der omvendt er flest i aldersgruppen år inden for biografbesøg og rytmiske koncerter. Med hensyn til ikke-brugerne viser kulturstatistikken, at andelen af befolkningen, der aldrig benytter sig af kulturtilbud, altså kulturens ikke-brugere, ligger på TABEL 1. Voksnes deltagelse i udvalgte kulturaktiviteter efter alder, Procent år år år år år 70- år Teater inden for det seneste år Kunstudstilling inden for det seneste år Klassisk koncert inden for det seneste år Rytmisk koncert inden for det seneste år I biografen inden for det seneste år Kilde: Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004

19 18 REACH OUT! KAPITEL 3 omkring 20 %, hvilket er uændret siden Relativt mange pensionister, arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, selvstændige og lønmodtagere på grundniveau hører til i ikke-brugergruppen, som også er overrepræsenteret af folk fra landkommunerne og af nydanskere. Blandt andet med udgangspunkt i Kulturvaneundersøgelsens resultater formulerede kulturministeren i 2006 en række fokusområder for Kulturministeriets mål- og resultatstyring. Et af disse er Nye publikumsgrupper, som drejer sig om initiativer henvendt til og evt. i samspil med særlige målgrupper i henseende til køn, alder og etnisk herkomst med henblik på at tiltrække nye publikumsgrupper og reducere skævheder i brugen af de nationale kulturinstitutioner. Fokusområdet lægger bl.a. op til, at kulturinstitutionerne bør arbejde systematisk med formidlingsformer, der gør det muligt at opfylde forskellige publikumsgruppers forskellige behov og ønsker. I det følgende vises nogle eksempler på mere specifikke udfordringer fra forskellige kulturområder i relation til nye brugergrupper. Teater 39 % af danskere har været i teatret inden for det seneste år. Tallet er forholdsvis uforandret siden 1987, hvor 40 % havde set teater inden for det seneste år. Derudover konkluderer Kulturvaneundersøgelsen, at den typiske teatergænger er kvinde, bor i hovedstadsområdet og har mellemlang eller lang videregående uddannelse. Samt at sandsynligheden for, at personen har været i teatret, stiger i takt med den personlige indkomst. Der er altså mange ikke-brugere af teater i Danmark, hvorfor yderligere fokus på publikumsudvikling og innovation af teatrets tilbud til brugerne synes ønskelig, hvis flere danskere i fremtiden skal forbruge teater. Tilsvarende gælder inden for den klassiske musiks område, hvor tendensen er, at brugertallet stagnerer, og at brugerne i høj grad tilhører det traditionelle kulturbrugersegment. Klassisk musik 14 % af befolkningen var i 2004 til klassisk koncert, hvilket er et fald i forhold til 1987, hvor det tilsvarende tal var 17 %. Også for bibliotekerne er det en væsentlig udfordring at opsøge nye brugergrupper og tilpasse sig brugernes ændrede vaner og forventninger. Det gælder både det fysiske bibliotek, som i stigende grad er under forandring fra ren udlånscentral og læsesal til tværmedielt mødested og værested, og bibliotekernes tilbud på internettet, hvor udviklingen går i retning af, at brugerne selv finder materialet via de store søgemaskiner og derefter bruger bibliotekernes bestillingsservice at lånerne altså i stigende grad betragter landets biblioteker som ét stort bibliotek, som de har adgang til via nettet. Biblioteker Faldende bogudlån, flere downloads: Bogudlånet er faldet med 10 % fra 2000 til 2006 mens antallet af downloads er i kraftig vækst. Forklaringen er bl.a., at internettet har gjort det let at søge, finde og bestille biblioteksmateriale. Færre børn og unge på bibliotekerne: Andelen af børn og unge, der aldrig benytter et folkebibliotek, er i perioden steget fra 45 % til 61 %. Flere nydanskere: Benyttelsen af biblioteket er højere blandt nydanskere, hvilket antages at skyldes bibliotekets rolle som indgang til såvel det danske samfund som til en forbindelse til hjemlandet. Udfordringen fra Google: 79 % af de voksne brugere over 15 år anvender sjældent eller aldrig bibliotekernes hjemmesider til informationssøgning. Derimod anvendes dk i vidt omfang til elektronisk bestilling af bøger og andre biblioteksmaterialer. Udfordringen på museumsområdet er dels at øge det absolutte besøgstal, dels at få flere forskellige grupper af befolkningen på museum, blandt andet ved at imødekomme nye typer brugere, som aldrig besøger museerne. En højere grad af brugerinddragelse og anvendelse af brugerdrevet innovation kan være en nøgle til at skabe øget demokratisering i brugen af museernes tilbud og dermed gøre kulturarven mere tilgængelig.

20 KAPITEL 3 REACH OUT! 19 Museer 30 % af befolkningen har været på kunstmuseum inden for det seneste år, 30 % kommer der aldrig. De kultur- og naturhistoriske museer har haft besøg af 32 % af den danske befolkning, 28 % kommer aldrig på denne type museum. Museerne besøges af flere ældre end yngre, af flere kvinder end mænd, og har en relativ overvægt af folk fra moderne livsstilssegmenter og med længere udannelser. UDFORDRING NR. 2: OPLEVELSESØKONOMI For mange kulturinstitutioner er oplevelsesøkonomi 1 en positiv udfordring, forstået på den måde, at man gerne vil henvende sig til et bredt publikum og skabe oplevelser, som publikum/brugerne gerne vil betale for. Brugerne kan i dette tilfælde også være erhvervslivet, som kulturen samarbejder med i form af sponsoraftaler, firmaarrangementer og -tilbud, eller det kan være turister fra ind- og udland, som kulturlivet udvikler tilbud til i samarbejde med f.eks. folkeoplysningsorganisationer eller turisme- og rejsebranchen. Det kræver, at man kender, forstår og inddrager publikum. Uanset om det drejer sig om rytmiske koncerter, store teaterforestillinger, arkitektur og design eller udvikling af nye mediekoncepter, er brugerinddragelse og brugerdreven innovation derfor blevet en nødvendighed. Det er ikke længere nok at foretage en brugerundersøgelse en gang om året eller at få foretaget en segmentanalyse af brugerne, for hvor brugerne tidligere meldte sig ind i f.eks. teater- og musikforeninger eller tegnede abonnement til en hel sæsons begivenheder, orienterer de sig i dag på nettet og vælger selektivt de kulturtilbud ud, som interesserer dem netop nu, og som forventes at give den bedste oplevelse. Den vil man til gengæld som bruger også gerne betale for og/eller stå i kø for. Unikke oplevelser er i høj kurs. Der er derfor i kulturlivet i dag i høj grad fokus på, hvordan man kan skabe nye og gode oplevelser for brugerne. Kulturområder som rytmisk musik, musicals og opera, film, computerspil og arkitektur-design regnes normalt for de mest relevante i forhold til oplevelsesøkonomien. Et eksempel er Roskildefestivalen, der årligt besøges af ca unge, heraf mange fra andre lande. ROSKILDE FESTIVAL ww gæster (2007-tal), heraf fra Danmark fra Norge og Sverige fra andre lande Publikums gennemsnitsalder: 24 år Målsætning: At være den førende aktuelle og fremadrettede musikfestival for den rytmiske musik. Kilde: Roskilde Festival 1 Ifølge professor i erhvervsøkonomi Jon Sundbo fra Roskilde Universitetscenter indgår der i begrebet oplevelsesøkonomi følgende fire diskurser: 1. Kunst og kultur: Hvordan skaber man oplevelser (design)? Hvad betyder teknologien? Vil oplevelsesdiskursen ødelægge kunstnernes frihed og deres rolle som samfundskritikere? 2. Stedsmæssig erhvervsudvikling: Hvordan kan lokalområder, regioner og lande få en erhvervsmæssig udvikling, når meget industri og serviceproduktion forsvinder? 3. Erhvervsøkonomisk: Hvordan skaber virksomheder større overskud ved at levere oplevelser? Hvordan kan man markedsføre produkter og serviceydelser gennem oplevelser? 4. Civilsamfundslivet: Hvorledes vil oplevelsesøkonomien påvirke folks adfærd, fritid, kulturforbrug og andre adfærdsformer? Hvilke nye adfærdsformer og sociale mønstre skaber teknologier, der kan bruges til at distribuere oplevelser, såsom mobiltelefoner og internettet? Se nærmere Begrebet oplevelsesøkonomi omfatter således langt flere aspekter end blot kulturlivets kommercielle aktiviteter, sponsoraftaler, samarbejde med turisme og erhvervsliv m.v. I denne sammenhæng er der imidlertid fokuseret på den udfordring, kulturlivet står over for i forbindelse med oplevelsesøkonomien, hvorfor fokus i denne rapport er snævret noget ind i forhold til, hvordan begrebet oplevelsesøkonomi anvendes inden for forskningen.

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni 2012 for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommune er begunstiget med et stærkt kulturliv, der rummer en mangfoldighed af engagerede kulturaktører.

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012 Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Spørgeskemaundersøgelse. Spurgt mere end 12.000 Besvarelser

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftalen er indgået den 3. november 2015. Det Kongelige Teater og Kapel er Danmarks nationalscene. Teatret producerer et alsidigt repertoire af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 Aftale af 16. november 2011 Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 1. Indledning Der er enighed mellem regeringen og Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. Marts 2013 Rammeaftale 2013-2016 for JazzDanmark 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. JazzDanmark er en selvejende institution,

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Unges brug og ikke-brug af museer. Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S

Unges brug og ikke-brug af museer. Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S Unges brug og ikke-brug af museer Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S Hvorfor er der såmeget fokus i dansk kulturpolitik påden sværeste gruppe af museumsbrugere?

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. NOTAT 03-09-2015 Principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 København har som hovedstad en forpligtelse til at sikre et mangfoldigt kultur- og teaterliv, som tilgodeser byens forskellige befolkningsgrupper

Læs mere

VISIONER DANSK LIVE 1

VISIONER DANSK LIVE 1 DANSK LIVE VISIONER 1 DANSK LIVES VISIONER Fokus- og indsatsområder for Dansk Live i generalforsamlingsperioderne 2016/17, 2017/18 og fremadrettet Dansk Live er en ledende og samlende aktør i den danske

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Et rigt og udviklende kulturliv

Et rigt og udviklende kulturliv Et rigt og udviklende kulturliv Kulturpolitik for Region Midtjylland 2016 SAM SPIL VIKLING VÆRK SYN TALENT OG NET KREATIVITET Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Ny kulturpolitik for Region

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Brugercentreret innovation i den offentlige sektor Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Slide 1 Indhold 1 2 3 Innovationsproblemet i den offentlige sektor Brugercentreret innovation

Læs mere

Aabenraa Kommunes. Bibliotekspolitik. Biblioteket i videnssamfundet

Aabenraa Kommunes. Bibliotekspolitik. Biblioteket i videnssamfundet Aabenraa Kommunes Bibliotekspolitik Biblioteket i videnssamfundet Biblioteket gennemløber i disse år den største forandring i 50 år. Det gælder rammevilkår, indholdselementer, faglige kompetencer og service.

Læs mere

få din idé til at spille

få din idé til at spille få din idé til at spille Slip idéerne løs Hos Gramex kan store og små idéer med musik blive realiseret. Når du vil spille musik offentligt og kopiere musik fra et medie til et andet, skal du henvende dig

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Jammerbugt Kommunes. Kultur- og fritidspolitik

Jammerbugt Kommunes. Kultur- og fritidspolitik Jammerbugt Kommunes - og fritidspolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 8. oktober 2009 Vi udvikler gennem samarbejde! Jammerbugt Kommune betragter et levende kultur- og fritidsliv som en motor for

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Landsmødevedtagelse om medier og kultur

Landsmødevedtagelse om medier og kultur Vedtagelse fra DSUs Landsmøde oktober 2004, Slagelse Landsmødevedtagelse om medier og kultur Indledning For DSU handler kulturpolitik ikke kun om, hvorledes man skal støtte de forskellige kunstformer,

Læs mere

Kulturpolitik i Kolding

Kulturpolitik i Kolding Kolding Kommunes Kulturpolitik 2016-2017 Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen, Kulturområdet Kulturpolitik i Kolding 2016-2017 - kulturdynamik og fællesskab Forord...2 Kultur i Kolding...3 Kulturpolitiske

Læs mere

FORMIDLING UDEN UDLÅN. 1. Møde i udviklingsforløbet Gentofte Centralbibliotek Den 25.2.2013

FORMIDLING UDEN UDLÅN. 1. Møde i udviklingsforløbet Gentofte Centralbibliotek Den 25.2.2013 FORMIDLING UDEN UDLÅN 1. Møde i udviklingsforløbet Gentofte Centralbibliotek Den 25.2.2013 Kort check in Korte møder omkring: 1. Hvad hedder du, og hvilket bibliotek kommer du fra? 2. Hvad håber du på

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Udvalget om den fremtidige offentlige

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Statens Kunstråds handlingsplan

Statens Kunstråds handlingsplan Statens Kunstråds handlingsplan 2011-15 NETVÆRKSDANNELSER EKSPERIMENT KUNST RÅDGIVNING DIGITAL FORMIDLING MANGFOLDIGHED BØRN & UNGE INTERNATIONALT Redaktion Statens Kunstråd H.C. Andersens Boulevard 2

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

S.Y.N.C. - morgendagens virtuelle bibliotek målrettet de 13-19 årige

S.Y.N.C. - morgendagens virtuelle bibliotek målrettet de 13-19 årige S.Y.N.C. - morgendagens virtuelle bibliotek målrettet de 13-19 årige BAGGRUND Danske Biblioteker har haft svært ved at lokke ungdommen til og mister en del af brugerne i overgangen mellem børne- og voksenbiblioteket.

Læs mere

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger Børnekultur politik Indhold Indledning 3 Vision 4 Udfordringer 5 Ambitioner 6 Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger 2 6 7 8 Børneinstitutioner, skoler og institutioner for unge 8 Museerne 8 Musikskolen

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

Det aktive byrum Status 2013

Det aktive byrum Status 2013 Det aktive byrum Status 2013 KulturMetropolØresund Det aktive byrum er et ud af ni projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet.

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016.

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016. 28. august 2014 Til Kultur og fritidsudvalget i Københavns kommune Emne: Ansøgning om medfinansiering til Øresundsregionalt projekt - KULTURPAS ØRESUND - om publikumsudvikling under EU støtteprogrammet

Læs mere

IVA København 24.November 2010

IVA København 24.November 2010 IVA København 24.November 2010 Hovedbiblioteket Aarhus Jannik Mulvad Overvejelser for brugerinddragelse Konkrete eksempler på metoder til brugerinddragelse og brugerdreven innovation Materialer og værktøjer

Læs mere

Nye tendenser i biblioteksrummet

Nye tendenser i biblioteksrummet Nye tendenser i biblioteksrummet Idékatalog udarbejdet af Signe Foght Hansen og Anne Pørksen Danmarks Biblioteksskole 2009 Introduktion Det senmoderne samfund er præget af en hastig udvikling forårsaget

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Kulturaftale

Kulturaftale Kulturaftale 2009-2011 mellem KULTURMINISTERIET OG KULTURREGION ØSTJYSK VÆKSTBÅND med kulturen som løftestang Kulturministeriet har indgået en treårig kulturaftale med Kulturregion Østjysk Vækstbånd, der

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

De næste tre år arrangerer vi tre store kulturprojekter for og med unge mellem 13 og 20 år

De næste tre år arrangerer vi tre store kulturprojekter for og med unge mellem 13 og 20 år Hygge Factory er en non profit organisation, der laver kunst og kulturprojekter med unge i København. Vi tager unge seriøst som aktive kulturskabere, og udfordrer deres kreative potentialer igennem procesog

Læs mere

Puppet Junior Hermed fremsendes fondsøgning til. Ansvarlig for ansøgningen Conni Humeniuk M: T:

Puppet Junior Hermed fremsendes fondsøgning til. Ansvarlig for ansøgningen Conni Humeniuk M: T: Hermed fremsendes fondsøgning til Puppet Junior 2016 Forestillinger og publikum på den Røde Plads i 2014 Børnekulturformidler og leder af Børnekulturhuset Sokkelundlille Utterslev Torv 9 2400 Kbh. NV Puppet

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Formateret: Skrifttype: (Standard) Arial, Kontroller ikke stavning eller grammatik KulturKANten Kulturaftale 2013-2016 Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Kulturstrategi for Odense / Visioner Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

SERVICE design. Et lynkursus i servicedesigns fordele & forløb. Dansk Design Center

SERVICE design. Et lynkursus i servicedesigns fordele & forløb. Dansk Design Center SERVICE design Et lynkursus i servicedesigns fordele & forløb Dansk Design Center SERVICEdesign et lynkursus i servicedesigns fordele & forløb Udgivet af: Dansk Design Center HC Andersens Boulevard 27

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Kultur og erhvervsseminar

Kultur og erhvervsseminar KULTURRÅDET INVITERER 16.APRIL 2013 Kultur og erhvervsseminar Udarbejdet af Sarah Kloster 2013 Med kulturen i centrum KAPITEL 1 Forord Ved Marianne Folkersen, Odder bibliotek Kulturrådet er et af de fire

Læs mere

Dit bibliotek. sammen kan vi mere.

Dit bibliotek. sammen kan vi mere. Dit bibliotek sammen kan vi mere Koldingbibliotekernes Vision 2014-2017 Dit bibliotek sammen kan vi mere Det er Koldingbibliotekernes vision at være en lokal nøglespiller og et nationalt forbillede i forhold

Læs mere

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger Børnekultur politik Indhold Indledning 3 Vision 4 Udfordringer 5 Ambitioner 6 Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger 2 6 7 8 Børneinstitutioner, skoler og institutioner for unge 8 Museerne 8 Musikskolen

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Temadrøftelse 11.04.12...2 3. KF- Ansøgning

Læs mere

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland Version 0.0 kulturkanten Kulturaftale Nordjylland 2013 2016 Indhold 3 Introduktion 5 Den store satsning 6 Nye Indsatser 7 Talentudvikling 8 Det overraskende møde 9 Alternative arenaer 11 Det etablerede

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012

Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012 Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012 I forbindelse med at Kulturvaneundersøgelsen 2012 er lagt i Statistikbanken, er der for en række af tabellerne sket en ændring i tabelleringsformen.

Læs mere

Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker

Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker Katrine Winther Adelsparre, Leder Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken Søren Mørk Petersen, Udviklingschef Albertslund

Læs mere

KULTUR OG FRITIDSPOLITIK I SAMSØ KOMMUNE

KULTUR OG FRITIDSPOLITIK I SAMSØ KOMMUNE KULTUR OG FRITIDSPOLITIK I SAMSØ KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE Værdier 2 Overordnede Kulturpolitiske formål 3 FORMÅL FOR OMRÅDERNE 5 BIBLIOTEK 5 MUSEUMSOMRÅDET 5 MUSIK 6 TEATER 6 FILM OG BIOGRAF 7 LOKALRADIO

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere