Topplacering til DTU. Fra grønlandsk haj til biogas

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Topplacering til DTU. Fra grønlandsk haj til biogas"

Transkript

1 Internettet skal udskiftes Topplacering til DTU Dean Martin og Dean Martin Verden over snurrer elmålerne, og brugerne bliver utålmodige på grund af en alt for lav båndbredde. Forklaringen er, at internettet er forældet. På DTU Fotonik arbejder et forskerhold på at finde internettets afløser. 4 Den anerkendte Leiden Ranking har placeret DTU på en femteplads blandt Europas 100 største universiteter. Rankingen fra Leiden Universitet er det tætteste, man kommer på en videnskabelig ranking af universiteter. 6 I januar udnævnte DTU to nye dekaner begge med navnet Martin. Eller på engelsk Dean Martin. Begge dekaner kommer fra stillinger på DTU, henholdsvis Institut for Kemiteknik 10 og Institut for Matematik. DTUAVISEN 2 2. februar 2009 FOTO National Geographic I fremtiden kan den dovne grønlandske haj gøre nytte til bioforgasning, der kan gøre de grønlandske lokalsamfund selvforsynende med energi, og dermed mere bæredygtige. Fra grønlandsk haj til biogas Center for Arktisk Teknologi på DTU undersøger, om den grønlandske haj kan gøre nytte som ressource til bioforgasning. Bæredygtig energi I en trækasse i et kølerum i bygning 119 ligger en 150 kg tung, gråmeleret grønlandshaj og venter på at blive skåret i mindre stykker med en slagterkniv af Marianne Willemoes Jørgensen. Hun er ph.d.-studerende ved DTU Miljø og Center for Arktisk Teknologi. Derefter skal kødet blandes med spildevand og makroalger til en fiskefars, der kan fungere som biomasseressource til produktion af biogas og dermed bidrage til at gøre de grønlandske lokalsamfund selvforsynende med energi og mere bæredygtige. I Grønland er der tradition for at lede urenset spildevand både fra befolkningen og industrien direkte ud i havet ud fra den antagelse, at spildevandet opblandes med vandmasserne i en grad, der ikke har indvirkning på miljøet. Men undersøgelser har dokumenteret negative miljøeffekter af udledningen af spildevand fra husholdninger og rejeproduktion såvel som fra de årlige tons spildevand fra hellefiskeproduktionen, der er Grønlands hovederhverv. side 2 DTU Systembiologi DTU Byg DTU Fotonik DTU Transport DTU Aqua DTU Fødevareinstituttet DTU Fysik DTU Informatik DTU Management DTU Kemi DTU Kemiteknik DTU Matematik DTU Mekanik DTU Miljø DTU Veterinærinstituttet DTU Elektro DTU Space DTU Nanotek Risø DTU DTU Cen DTU Danchip DTU Bibliotek

2 2 Marianne Willemoes Jørgensen Marianne Willemoes Jørgensen har arbejdet med biogasproduktion i masterprojektet Affald fra fiskeri og fangst i Arktis og i ph.d.-afhandlingen Optimering af biogasproduktion under Arktiske forhold under hovedvejleder professor Irini Angelidaki ved DTU Miljø. Projektet er en del af det større projekt Clim-ATIC under professor Arne Villumsen ved Center for Arktisk Teknologi, som har til formål at skabe bæredygtige og økonomiske løsninger, der kan gøre de små lokalsamfund i bygderne selvforsynende. Projektet er delvis finansieret af Uummannaq Kommune. Haj med brændevin Forgiftninger kan undgås, hvis hajkødet behandles på den rigtige måde. Det beskrev den grønlandske læge Ove Bøje helt tilbage i Kødet skal hænges til tørre i perioder med vekslende tø og frost, så saften drypper fra. I Island nydes havkalen sammen med rigelige mængder brændevin. Forud for den årlige midvinterfest, Thorrablot, begraves havkalen i sand, hvor den ligger og gærer i flere måneder. Derefter bliver kødet presset og er klar til servering i moderate mængder, for at undgå TMA-forgiftning. Marianne Willemoes Jørgensen satte sig derfor for at finde en alternativ udnyttelse af restprodukterne fra fiskeriet i Uummannaq Kommune i Nordvestgrønland, der kan være til gavn både for havmiljøet og for lokalsamfundene i Grønland. I den forbindelse viste den store grønlandske haj, også kaldet havkalen, sig undtagelsesvis fra sin nyttige side. Den dovne haj Som den ligger der, ubevægelig og livløs, ligner havkalen langt fra den glubske og skånselsløse dræbermaskine, som vi normalt forbinder med hajer. Alligevel er den passive krop et godt billede på virkelighedens havkal. For Somniosus microcephalus, den søvnige med det lille hoved, er doven og konform grænsende til det viljeløse. Når den bider på de grønlandske fiskeres langliner, kæmper den sig ikke fri med glubske tænder, men affinder sig med situationen og lader sig upåvirket hale i land. Havkalen, der kan blive over syv meter og veje op til 700 kg, er stor og doven, men først og fremmest er den i vejen. Dens kød er uegnet til at spise, den æder de fredede isfjordshellefisk fra fangernes langliner, ødelægger linerne og bider selv på krogene i et omfang, der betød, at de grønlandske fiskere tidligere fik 200 kr. i dusør af kommunen for et indleveret hajhjerte for at holde bestanden nede. Den søvnige haj kan, når det kommer over den, udvise mere traditionel glubsk adfærd. Efter sigende er der fundet hele olietønder, halve sæler og et rensdyr i dens maveindhold, og den er sågar mistænkt for at spise isbjørne. Hajfuldesyge Slædehunde i Grønland, der fodres med frisk kød fra havkalen, får ofte maveforgiftning med diarre, kramper og vejrtrækningsbesvær, der resulterer i død. Årsagen til forgiftningen har i mange år været ukendt, fordi det ikke har været muligt at isolere et giftstof fra hajen. I dag ved vi, at havkalen indeholder store mængder urinstof i blodet, men også over 1% trimethylaminoxid (TMAO). Mens urinstoffet destabiliserer, har TMAO den modsatte effekt den stabiliserer enzymer. De to forbindelser ophæver hinanden, og derfor fungerer hajens stofskifte perfekt ved de lave temperaturer på omkring 1-12 C, som den lever i. TMAO er ikke giftigt. Men visse bakterier kan reducere TMAO til det giftige trimethylamin (TMA), som findes i fordøjelseskanalen hos både mennesker og slædehunde. Symptomerne på TMA-forgiftning ligner præcis dem, man finder hos personer, der er blevet forgiftet af havkalen hajfulde kalder grønlænderne dem. Forskning i fiskefars Derfor har anvendelsen af kødet fra havkalen hidtil været til at overse, og havkalen udgør over 50 % af de samlede affaldsmængder i Uummannaq Kommune. Men Marianne Willemoes Jørgensen har fundet ud af, at de store mængder fedtstof i det giftige kød er velegnet til produktion af bio-olie og til bioforgasning. De indledende undersøgelser af anvendelsesmuligheder for organisk affald, primært fra fiskeri og fangst i Uummannaq Kommune, har vist et lovende potentiale for produktion af biogas. Biogas vurderes at være den mest hensigtsmæssige løsning på denne type affald, først og fremmest fordi det er muligt at anvende alt det organiske affald til produktion af el og varme ved en CO 2 -neutral produktionsmetode. Det kan på sigt føre til mere bæredygtige lokalsamfund i Grønland, som i dag får forsyninger fløjet ind med helikopter, fortæller Marianne om sine undersøgelser og fortsætter: Andre metoder end biogas ville kræve, at de forskellige typer affald holdes adskilt, og der vil være restaffald. En anden fordel ved biogasproduktion er, at muligheden for at blande sort (latrinært) spildevand i biomassen til biogasanlægget holdes åben, hvorved endnu et problem vil kunne løses på sigt. Indtil videre er det organiske affald blevet undersøgt i forhold til sammensætning og teoretisk biogaspotentiale. Undersøgelserne vi- Biogas vurderes at være den mest hensigtsmæssige løsning på denne type affald, først og fremmest fordi det er muligt at anvende alt det organiske affald til produktion af el og varme ved en CO 2 -neutral produktionsmetode. Det kan på sigt føre til mere bæredygtige lokalsamfund i Grønland, som i dag får forsyninger fløjet ind med helikopter. Marianne Willemoes Jørgensen, Ph.d.-studerende, DTU Miljø og Center for Arktisk Teknologi Ph.d.-studerende Marianne Willemoes Jørgensen med den omkring 150 kg tunge havkal, som er fragtet med containerskib til DTU fra Illorsuit i Grønland. ste, at affaldsmassen har et højt indhold af fedt og protein, hvilket regnes for gode energikilder. I forhold til det samlede årlige energiforbrug i Uummannaq Kommune kan biogasproduktion af det organiske affald supplere kommunen med 13 % af det samlede energiforbrug. Hvis affaldsblandingen er for proteinholdig, er den mindre velegnet til bioforgasning. Og der er meget lidt landbrug og kun få planter i Grønland, som kan bidrage med kulhydratholdigt affald til biogasblandingen. En del af Mariannes projekt er derfor også at kigge på tang fra søsalaten som alternativ kilde til kulhydrat. Fremtidige undersøgelser indebærer test af de teoretiske biogaspotentialer i praksis. Herudover vil det blive undersøgt, om makroalger kan indgå i biomassen og dermed bidrage med kulhydrat, som forventes at være en mangelvare under de givne omstændigheder. Makroalgerne analyseres i forhold til biogasproduktion, og sideløbende undersøges mulighederne for at dyrke alger ved at udnytte næringsstofferne i den afgassede biomasse fra biogasproduktionen med henblik på at skabe en helhedsløsning i de enkelte små samfund i Uummannaq Kommune, forklarer Marianne om de bæredygtige perspektiver af hendes forskning. Morten Dahl FOTO Thorkild Amdi Christensen DTUAVISEN Udgiver DTU Avisen udgives af Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Anker Engelunds Vej 1, 2800 Lyngby. DTU kan kontaktes på tlf og via Redaktionen kan kontaktes på tlf Mail Udkommer DTU Avisen udsendes den første mandag i hver måned, dog ikke i sommerperioden. Deadline for næste nummer 9. februar Udsendelse 2. marts Ansv. redaktør Tine Kjær Hassager. Redaktør Christisan Østergaard Redaktion Lotte Krull, Marie Dinesen, Morten Dahl, Anne Hansen, Charlotte Welin Annoncer Ida Bangert. Mail: design & tryk Datagraf Oplag ex.

3 3 LEDER Danmark tilbage på vidensporet Dansk Industri (DI) offentliggjorde for nylig en interessant rapport: DANMARK tilbage på vidensporet. Den indeholdt en lang række interessante konklusioner, hvoraf to var specielt vigtige, og en enkelt synes lidt irriterende. De vigtige var: at forskningen i dansk erhvervsliv ulykkeligvis er stagneret de seneste år, idet flere og flere virksomheder flytter forskningsinvesteringerne til udlandet, og at denne udvikling må vendes. at den offentlige forskning i for ringe udstrækning prioriteres efter virksomhedernes primære interesseområder, nemlig grundforskning og strategisk forskning inden for teknisk videnskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab samt organisation og ledelse. Og med teknisk videnskab som det relativt mest underprioriterede, også set i sammenligning med f.eks. Sverige og Finland. Man påpeger også, at universiteterne har en vigtig rolle specielt fremhæves det, at verdensklasse er afgørende. Dette retter jo ret klart pilen mod DTU, der som Danmarks store tekniske universitet altså ønskes yderligere oprustet. Vi erklærer os ved denne som andre lejligheder rede hvis nogen skulle være i tvivl til at løfte en endnu større opgave end i dag. Stadig flere forskningsevalueringer, indikatorer og ratings konfirmerer, at vort niveau er i international topklasse; og DI tilføjer nu, at DTU s forskningsområde er det, som danske industrivirksomheder giver første prioritet til vækst. Den lidt irriterende konklusion var, at skønt vi i 2008 satte ny rekord med virksomhedsaftaler (nu 845), opfatter mange af DI s medlemmer, at DTU er svær at samarbejde med! Hvad enten dette er en realitet eller en vandrehistorie, agter vi at lytte, så kommunikation og samarbejde kan blive endnu bedre. Vi vil tage interne initiativer, vi vil tage kontakt til regionernes vækstfora, og vi vil samarbejde yderligere med DI om at finde løsninger, så vi også på det punkt bliver rated højt. Lars Pallesen, Rektor Fik du læst? Udpluk fra DTU indgår i international forskningsalliance for sundere fødevarer Et nyt dansk-amerikansk konsortium har set dagens lys. I konsortiet indgår forskere fra universiteter i Danmark og Californien, som vil arbejde sammen i kampen for sundere fødevarer og mod fedme. En af dem er Anne Meyer, professor på DTU Kemiteknik. Hun arbejder med teknologier til fremstilling af kostfibre og naturlige antioxidanter fra biomasse. Fibrene har en gavnlig virkning på tarmfloraen, og de kan derfor anvendes som funktionelle, sundhedsfremmende ingredienser i fødevarer. I konsortiet kobles fødevareforskning sammen med medicinsk forskning. Risø DTU bidrager til ny specialrapport fra FN s klimapanel To forskere fra Risø DTU er ledende forfattere på klimapanelet IPCC s (Intergovernmental Panel on Climate Change) kommende specialrapport om vedvarende energi. I perioden mellem de store hovedrapporter tager IPCC udvalgte områder op i specialrapporter som denne om vedvarende energi, der får titlen: Renewable Energy Sources and Climate Change Mitigation. Cirka 130 forskere er inviteret til det første ledende forfattermøde. Forfatterne er indstillet af deres lande og/eller organisationer og er efterfølgende udvalgt af IPCC s bestyrelse. Blandt dem er John Møbjerg Christensen og Peter Hjuler Jensen fra Risø DTU. De to forskere fra DTU er de eneste danskere, der er inviteret med som forfattere på rapporten. Forskning med nytteværdi fremhæves I en ny bog, Fra idé til virkelighed, fremhæves 12 danske forskningsprojekter, der har vist sig brugbare i erhvervslivet, og de forskere, der står bag resultaterne. Blandt dem er tre forskere fra DTU, der fortæller om deres projekter. De tre projekter, der spænder så vidt som fra mund- og klovesyge til computerchips, kommer med teknologiske løsninger på faglige problemer inden for hvert sit felt. Fra idé til virkelighed er udgivet af det nationale netværk for teknologioverførsel, der i bogen fokuserer på forskningen som samfundsudviklingens kreative drivkraft og dermed på den forskning, der kan udnyttes af samfundet ved at blive kommercialiseret. Jubilæum på DTU Følgende medarbejdere kunne fejre jubilæum i januar 2009: Jan Erik Johnsson DTU Kemiteknik 40-års-jubilæum den 1. januar 2009 Per Knudsen DTU Space 25-års-jubilæum den 1. januar 2009 Marianne Kemner Adgangskursus 25-års-jubilæum den 1. januar 2009 Lene Hogg DTU Informatik 25-års-jubilæum den 20. januar 2009 Gunhild Larsen DTU Fødevareinstituttet 25-års-jubilæum den 25. januar 2009

4 4 Internettets afløser Da telefonnettet blev utilstrækkeligt, tog internettet over. Nu har internettet problemer med hastigheden, og en forskergruppe på DTU Fotonik er derfor i gang med at udvikle en afløser. Kommunikationsteknologi Internettets knudepunkter har svært ved at følge med, når brugernes båndbredde hele tiden skal forøges. Det betyder, at brugerne ikke får den båndbredde, de har betalt for, og at de overbelastede systemer sluger strøm som aldrig før. Systemet skal gøres simplere og mere effektivt for at kunne nedsætte strømforbruget og øge hastigheden. På DTU Fotonik er et forskerhold på sporet af en løsning, men udsigterne til en internet-revolution er stadig lange. Nettet skal lære af postvæsenet Et af internettets store problemer i dag er strømforbruget. Overalt i verden står servere, hubs og switches og får elmålere til at snurre. For få uger siden fortalte de danske medier om, hvordan en tredjedel af den strøm, der bruges, når du surfer på internettet, bruges uden for hjemmets fire vægge. Det er dette skjulte strømforbrug, der kan skæres kraftigt i. Strømforbruget skyldes, at internettets knudepunkter, i form af hubs og switches, i dag er forældede. De er bygget til en tid, hvor det i sig selv var en bedrift at få sendt data fra et sted til et andet, og hvor hastigheden ikke betød det store. I dag er hastigheden vigtig, og derfor må de gammeldags apparater køre på højtryk. Det resulterer i flaskehalse på båndbredden og et stort forbrug af elektricitet. Internettets gamle knudepunkter gør med andre ord arbejdet for omstændeligt. Professor Lars Dittmann, der leder projektet, forklarer: På internettet håndterer man hver enkelt lille konvolut hver for sig. Selv postvæsenet har jo fundet ud af, at hvis man har meget, der skal det samme sted hen, så skal det ned i en stor sæk med en label på, hvor der for eksempel står Århus eller London. På internettet stopper man ved hvert eneste vejkryds og tømmer sækken for at se, hvilken retning hvert enkelt brev skal. Derfor bruges der meget unødig tid og energi på internettet i dag. Vi skal finde en løsning, der kan pakke vores data i en sæk og sende hele sækken den rigtige vej. Hastighed æder strømbesparelse Lars Dittmann er tilbageholdende med at love de store strømbesparelser, når en ny type netværk kommer til at køre. Forventningen er nemlig, at behovet for båndbredde vil blive ved med at stige, og jo hurtigere nettets knudepunkter skal arbejde, jo hurtigere får de elmåleren til at snurre. Det kan betyde, at internettet på trods af fornyelsen bruger den samme mængde elektricitet som i dag, bare med en højere båndbredde. Det svarer til at udskifte sin bil med en mere brændstoføkonomisk model for derefter at give den nye bil et ekstra tryk på speederen, så brændstoffet stadig bliver brugt. Gradvis internetrevolution Umiddelbart efter årtusindeskiftet begyndte professor Lars Dittmann fra DTU Fotonik sammen med sit forskerhold at lede efter en ny måde at strukturere internettet på. Forskerholdet så snart, at de måtte foreslå en reel udskiftning af det eksisterende internet. Lars Dittmann forklarer: Vi prøvede at gøre et kvantespring, der vil- le simplificere netværket meget. Det faldt på et tidspunkt, hvor folk ikke havde ressourcer til at tænke særlig langsigtet. Derfor fokuserer vi nu på at gå ad mellemvejen og komme med nogle måder, vi kan simplificere det eksisterende netværk på. Det eksisterende netværk kan blandt andet gøres simplere ved at nedsætte antallet af store knudepunkter. I Danmark kan det for eksempel betyde, at antallet af store knudepunkter i internettets struktur skal nedsættes fra de nuværende 5000 til bare 500. Det er endnu ikke muligt at lave en total udskiftning af internettet, men allerede i dag findes der teknologier, der kan gøre internettet mere effektivt. Lars Dittmann uddyber: Al transmission i denne her slags netværk foregår i dag som optiske signaler, men i dag skal signalet gøres elektrisk i hvert enkelt knudepunkt, for at det kan analyseres og sendes videre. Man bruger utrolig meget energi på at konvertere de optiske lysglimt til elektriske signaler, men vi kan endnu ikke gøre hele netværket optisk, for der mangler stadig en masse pålidelige optiske komponenter. Når internettets centrale knudepunkter bliver erstattet med optiske dele, og antallet af knudepunkter bliver reduceret, vil det betyde en forenkling af systemet. Det vil gavne strømforbruget, øge hastigheden og endelig gøre netværkets fysiske dele mere stabile. Princippet er, at et mere simpelt netværk sjældnere bryder ned. Internettets fremtidige udvikling er dog endnu ukendt, da en fornyelse kræver satsninger fra industrien, internationalt samarbejde og politisk vilje. Lars Dittmann anslår, at de første ændringer tidligst kan være klar om ti år. Til den tid anslår han, at de nye teknologier vil kunne halvere internettets strømforbrug. Christian Østergaard På internettet håndterer man hver enkelt lille konvolut hver for sig. Selv postvæsenet har jo fundet ud af, at hvis man har meget, der skal det samme sted hen, så skal det ned i en stor sæk med en label på, hvor der for eksempel står Århus eller London. På internettet stopper man ved hvert eneste vejkryds og tømmer sækken for at se, hvilken retning hvert enkelt brev skal. Professor Lars Dittmann, DTU Fotonik DTU s institutter sat på formel DESIGN DTU fik som bekendt opdateret sin visuelle identitet sidste år, og i den forbindelse blev den velkendte, farverige frise med tal og tegn en del af DTU s måde at præsentere sig for omverdenen på. Frisen er et dekorationselement, der viser en strøm af tanker, idéer og løsninger og således illustrerer den kreativitet og nytænkning, der er karakteristisk for DTU. DTU s institutter har hver især fået mulighed for at tilføje en formel, som har særlig betydning for deres faglige virkefelt, til frisen. Frisen med den udvalgte formel kan så benyttes til at præsentere det enkelte institut. I denne serie beskriver vi baggrunden for de enkelte institutters valg af formel. I dette nummer DTU Veterinærinstituttet. DTU Veterinærinstituttet DTU Veterinærinstituttet har valgt at indsætte Rogan Gladen-estimatoren i sin udgave af frisen. Rogan Gladen-estimatoren, der er opkaldt efter sine ophavsmænd, bruges til at bestemme udbredelsen af en sygdom i en population af dyr, og den udtrykker således væsentlige elementer af DTU Veterinærinstituttets kerneområder: diagnostik af alvorlige smitsomme sygdomme hos husdyr og vildt samt veterinær epidemiologi. Det særlige ved formlen er, at den tager højde for, at de resultater, der fremkommer ved diagnostiske undersøgelser, ikke altid er korrekte. Undersøger man en gruppe dyr for en given sygdom fx ved analyser af blodprøver kan nogle af de dyr, der bliver testet raske, i virkeligheden være syge, og nogle af de raske dyr kan blive testet positive, uddyber Claes Enøe, sektionsleder ved DTU Veterinærinstituttet. Rogan Gladen-estimatoren virker på den måde, at den korrigerer de resultater, der er fremkommet i laboratoriet, til et faktisk resultat. Det kan lade sig gøre, når man ved, hvor mange af de syge dyr, der rent faktisk bliver testet positive, og hvor mange af de raske dyr, der bliver testet negative. Der ligger ganske særlige overvejelser bag DTU Veterinærinstituttets valg af denne formel: Vi har valgt formlen, fordi den illustrerer, hvordan vi opnår konkrete og anvendelige resultater gennem vores arbejde. Det, der står til venstre for lighedstegnet, symboliserer det resultat, vi gerne vil opnå, nemlig et udtryk for udbredelsen af sygdomme hos dyr. Det, der står til højre, symboliserer laboratorium- og forskningsdelen af vores arbejde, forklarer Claes Enøe. - MARIE DINESEN Rogan gladen-estimatoren På fagsprog kaldes den faktiske andel af syge dyr i en gruppe for prævalensen (P), og den prævalens, der er fremkommet via diagnostiske undersøgelser, kaldes den tilsyneladende prævalens (AP). Hvis den diagnostiske metode ikke er perfekt, kan der være væsentlig forskel på den tilsyneladende prævalens og den faktiske prævalens, og Rogan Gladen-estimatoren konverterer netop en tilsyneladende prævalens til en faktisk prævalens. Det lader sig gøre, når man kender metodens sensitivitet (Se) og specificitet (Sp). Sensitiviteten er andelen af syge dyr, der er testpositive, mens specificiteten er andelen af raske dyr, der er testnegative. Læs mere om Rogan Gladen-estimatoren her: abstract/107/1/71

5 5 er på vej Lars Dittmann arbejder på at videreudvikle den måde, internettet er koblet sammen på. Hele netværket skal simplificeres for at spare energi og øge brugernes hastighed på internettet. FOTO Thorkild Amdi Christensen Rogan Gladen-estimatoren tager højde for, at resultater fremkommet via diagnostiske undersøgelser ikke altid er korrekte.

6 6 Topplacering til DTU på den anerkendte Leiden Ranking DTU har opnået en placering som nummer fem på den anerkendte Leiden Ranking over de 100 største europæiske universiteter. Leiden Ranking er det tætteste, man kommer på en videnskabelig ranking af universiteter. Hitliste Meningsmålinger skal tages med forbehold, men det er de færreste, der kan vurdere hvilke. Derfor har kritikere af meningsmålinger, som på skift udgøres af dem, der ikke favoriseres, held med at påstå, at man kan få meningsmålinger til at vise hvad som helst. Uanset om de har ret eller ej. Det har skabt dårlige betingelser for at formidle, hvad meningsmålinger rent faktisk kan vise. Troværdige sammenligninger Det samme er ved at ske for metoder til ranking af universiteter, der er blevet et vigtigt kort i konkurrencen om at tiltrække de bed- CWTS CWTS har mere end 20 års erfaring med udvikling af kvantitative indikatorer til brug for forskningsevaluering og benchmarking. Centret beskæftiger i dag omkring forskere. Via selskabet CWTSbv udføres opgaver for en lang række universiteter og myndigheder i såvel Holland som i udlandet. En stor del af arbejdet med Leiden Ranking er finansieret af EU Kommissionen. ste forskere og studerende. Typiske rankings skal ses i den kontekst, at der er forskel på vidensmiljøer som ingeniør- og samfundsvidenskaber, forskel på mono- og tværfakultære universiteter og forskellig citationspraksis inden for forskellige forskningsområder. Mens traditionelle rankings på denne måde er øvelser udi kunsten at sammenligne pærer med bananer, er Crown Indicator som ligger til grund for Leiden Ranking resultatet af et omfattende forskningsarbejde, der gør det muligt at foretage en kvalificeret sammenligning af pærer med pærer og bananer med bananer. Og intet andet. Tilnærmelsesvist objektiv Forskere ved Centre for Science and Technology Studies (CWTS) på Leiden Universitet har udviklet den såkaldte Crown-indikator for at kunne sammenligne forskning på store og små universiteter inden for forskellige forskningsområder. Metoden ser alene på gennemsnitligt antal citationer per publikation i tidsskrifter inden for det omfattende Web of Science sammenlignet med verdensgennemsnittet inden for hvert af de områder, som universitetet publicerer og forsker inden for. Derfor er Crown Indicator det bedste bud på en enkel, videnskabelig og tilnærmelsesvis objektiv metode til sammenligning af universiteter på tværs af kulturelle, institutionelle og forskningsmæssige forskelle. Grund til stolthed På Leiden Ranking 2008 er DTU placeret som nummer fem på top 100-listen og nummer otte på top 250-listen. Listerne omfatter de henholdsvis 100 og 250 største europæiske universiteter baseret på antal Web of Sciencepublikationer i perioden DTU s topplaceringer på Leiden Ranking 2008 ligger umiddelbart efter ETH Zürich, der af mange anses som Europas fremmeste tekniske universitet. DTU s samarbejdspartnere TU Eindhoven og TU München ligger også højt på listerne. Metodens høje videnskabelige status giver DTU et solidt grundlag for at være særligt stolte af topplaceringen, der understøtter DTU s målsætninger om at være blandt de førende tekniske universiteter i Europa. Læs mere om Leiden Ranking 2008 på www. cwts.nl/ranking/leidenrankingwebsite.html Morten Dahl Crown IndiCator Crown-indikatoren for et universitet er et udtryk for universitetets citationsimpact i netop de forskningsområder, universitetets forskere publicerer inden for, sammenlignet med verdensgennemsnittet for de samme forskningsområder. Internationalt anses Crown Indicator for den for tiden mest robuste indikator, når man ønsker at benchmarke universiteter på tværs af fagområder. Ud fra en omfattende liste med Web of Science emneområder, udtager forskerne ved Centre for Science and Technology Studies, Leiden Universitet (CWTS) alle tidsskrifterne inden for hvert af de emneområder, som det enkelte universitet forsker og publicerer inden for. Derefter beregnes et gennemsnitligt citationsantal per publikation i disse tidsskrifter. Det universitets-specifikke citationsgennemsnit (CPP) sættes derefter i relation til verdenscitationsgennemsnit for det pågældende forskningsområde (FCSm): CPP (citations per publication): Gennemsnitligt antal citationer per publikation for universitetet. FCSm (field citation score): Gennemsnitligt antal citationer per publikation for alle tidsskrifter samlet set inden for de områder, universitetet forsker i. CI=CPP/FCSm FOTO Thomas Nielsen Placeringen som nummer fem på top 100 over de førende europæiske universiteter på den anerkendte Leiden Ranking 2008 giver DTU et solidt grundlag for at holde fast i målsætningen om at være blandt de førende tekniske universiteter i Europa.

7 7 FOTO Corbis/Polfoto Bakterieslægten Listeria består af seks forskellige arter, men kun én er sygdomsfremkaldende; Listeria monocytogenes. Desinficér uden kemikalier Hos DTU Aqua arbejder et forskerhold med at undersøge metoder til at desinficere uden kemikalier. Desinfektion Bakterien Listeria monocytogenes forekommer naturligt i verden omkring os. Bakterien kan i sjældne tilfælde forårsage sygdommen listeriose, der kan være dødelig. På Institut for Akvatiske Ressourcer på DTU har et hold forskere i samarbejde med flere private virksomheder set på, hvordan det er muligt at dræbe bakterierne, når de har fundet vej ind i store, komplicerede fødevareanlæg for på den måde at mindske antallet af bakterier i vores madvarer. Forskerne har dels undersøgt kendte desinfektionsmetoder baseret på sæbe og kemi, til dels nyere metoder, der bygger på fysiske principper. Listeria bekæmpes på fabrikker Listeria monocytogenes kan, fordi den er så almindelig, nemt komme ind på fabrikker, Tre typer fysisk desinfektion der fremstiller fødevarer. Her kan den overleve i små kroge af produktionsanlægget og på den måde sprede sig til madvarerne. Under rengøring og desinfektion må man ofte omhyggeligt skille maskiner og anlæg ad for at være sikker på at komme af med den hårdføre bakterie. Forskerholdet fra DTU Aqua har arbejdet med at skabe det videnskabelige grundlag for en lang række nye desinfektionsmetoder. Det skal gøre det lettere for virksomheder at udnytte flere forskellige metoder, når de skal bekæmpe Listeria-bakterier i deres produktionsanlæg. Undersøgelserne har både omfattet de kemiske metoder, der er kendt i dag, og en række nyere metoder, der er baseret på fysiske principper. I disse nye metoder bliver der blandt andet brugt ozon i gasform, UV-C-bestråling og en kombination Sonosteam Instrumentet SonoSteam kombinerer damp og ultralyd. Den varme damp slår mikroorganismer ihjel, mens ultralyden øger effektiviteten af dampen ved at ryste organismerne løs. Ozongas Gassen dræber bakterierne og opløses derefter til vand og luft. På den måde dræbes bakterierne uden risiko for, at der er rester af kemikalier i produktionsanlægget. Ultraviolet stråling UV-C-bestråling dræber bakterierne og kan stå tændt for eksempel i nattetimerne eller i weekenderne, når produktionen står stille. Listeria forekommer naturligt overalt i naturen og kan derfor findes i råvarer til alle typer af madvarer. Det er ligegyldigt, om der er tale om fisk, kødpålæg eller salat. Lone Gram, forskningsprofessor på DTU Aqua af ultralyd og damp. De fysisk baserede metoder har det til fælles, at de fungerer uden brug af kemiske rengøringsmidler, som bakterierne måske på længere sigt kan blive tolerante over for. Ofte er problemet i industrien, at det udstyr, hvor bakterierne etablerer sig, er vanskeligt at rengøre uden at skille det ad. Det er netop her de fysiske desinfektionsmetoder er interessante, fordi de i mange tilfælde kan nå ind til bakterierne, uden at produktionsanlægget skal skilles helt ad. Forskerholdet har i samarbejde med en række virksomheder testet de nye metoder både i laboratorie-modeller og i virksomhederne. Listeria er udbredt Bakterien Listeria monocytogenes er en kendt bakterie blandt fødevareproducenter. Den vil ofte forekomme i små, ufarlige koncentrationer, men den kan give problemer, hvis den får mulighed for at formere sig i et fødevareanlæg eller i en vare, der ikke kræver tilberedning. Listeria forekommer naturligt overalt i naturen og kan derfor findes i råvarer til alle typer af madvarer. Det er ligegyldigt, om der er tale om fisk, kødpålæg eller salat, forklarer Lone Gram, som er forskningsprofessor på DTU Aqua. Hun har sammen med Birte Fonnesbech Vogel, som er seniorforsker samme sted, ledet forskningsprojektet. Eksemplet fra den canadiske fødevarevirksomhed Maple Leaf Foods viser, at bekæmpelse af Listeria er vigtig verden over. Her var listeriabakterier skyld i over et dusin dødsfald. I Danmark har problemerne med listerioseinfektioner heldigvis ikke været så store. Alligevel er der blevet tilbagekaldt fødevarer seks gange i 2008 på grund af mistanke om for høje niveauer af Listeria monocytogenes. Bakterien har været at finde i så forskellige varer som laks, medister og kødpålæg, men kun omkring 40 danskere smittes hvert år med sygdommen listeriose. Sygdommen er således langt mere sjælden end for eksempel en salmonellainfektion. Til gengæld resulterer hvert fjerde tilfælde af listeriose i, at den inficerede dør af infektionen. Christian Østergaard

8 8 FOTO Thorkild Amdi Christensen Helle Rootzén (DTU Informatik) og Ann Marie Eilersen (DTU Miljø) står i spidsen for hver deres e-læringsprojekt på DTU. Projekterne går i luften til efterårssemestret Tid til e-læring Computerstøttet undervisning bliver mere og mere udbredt, også på DTU, hvor to nye projekter er ved at blive skudt i gang. Undervisning I dag foregår de fleste kurser ved hjælp af en kombination af holdundervisning, forelæsninger, øvelser og gruppearbejde, men nu melder en femte spiller sig på banen. Den computerstøttede undervisning, også kaldet e-læring, er begyndt at udvikle sig på landets universiteter, og DTU har gennem de seneste år haft flere kurser, der benytter sig af e-læring. Fra efterårssemesteret 2009 Differentieret undervisning ved skærmen Udtrykket e-læring dækker over en lang række undervisningsformer, der alle benytter sig af computeren. Der findes i dag platforme på internettet, hvor man kan udvikle kurser af forskellig art. De kan indeholde alt fra almindelige dokumenter og præsentationer til film og små spil, der kan hjælpe underviseren med at differentiere sin undervisning i endnu højere grad, end det er muligt i et klasselokale. Fakta om kurserne vil den nye type undervisning brede sig over endnu flere kurser på DTU. Et digitalt supplement E-læring har gennem længere tid været brugt til efteruddannelse, men først for nylig er arbejdsmetoderne og teknikken blevet så god, at flere danske universiteter for alvor vælger at kaste sig over undervisningsformen. På Kurserne på DTU er startet med støtte fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, der i forbindelse med den nationale strategi for e-læring, der blev lanceret i juni 2007, har uddelt projektstøtte til e-læringsprojekter, blandt andet på universiteterne. Planlægningsfasen startede 1. september I foråret skal kurserne udvikles, så de er klar til at gå i luften til efterårssemestret DTU er to projekter blevet sat i gang for at udvikle e-læringsmoduler til i alt fem forskellige kurser. Projekterne er støttet af Videnskabsministeriet som en del af den nationale e-læringsstrategi. DTU har fået bevilget 2,8 millioner fra universiteternes samlede e-læringspulje på 7,5 millioner. De kurser, der har fået støtte på DTU, er meget forskellige. Nogle er udelukkende efteruddannelseskurser, mens andre er en hjælp til nye studerende, der skal have suppleret deres viden eller lappet huller fra gymnasietiden. I dag kan vi bruge computeren til at fremme læring på mange måder. For eksempel ved at optage undervisning på video eller at give de studerende nogle træningsmoduler til de områder, de har svært ved. E-læring kan være med til at gøre undervisningen mere spændende, forklarer Linda Sendrup, der er e-læringskonsulent i LearningLab DTU. Undervisningen bliver individuel Hvad enten e-læring bruges selvstændigt som fjernundervisning eller som en del af et samlet undervisningsforløb, er metodens største force netop dens alsidighed. E-læring tilpasses i høj grad efter den enkeltes behov og er derfor ideel til at fylde huller ud, men også flere læringsstile imødekommes. I vores projekter har vi for eksempel tænkt os at gøre brug af lyd, videoklip og animationer, alternative forklaringer og selvfølgelig også noget tekst. Vi udvikler endda noget, der ligner spil, og som skal bruges som en slags alternativ form for test af de studerendes viden. På den måde har vi mulighed for at tilgodese mange forskellige læringsstile ved at bruge e-læring i forhold til, hvad der kan tilgodeses for eksempel under en forelæsning, siger Linda Sendrup. E-læringen kommer til DTU Et af de fem forskellige kurser, der skal udvikles e-lærings-moduler til, er DTU s grundlæggende matematikkursus, Matematik 1. Her skal e-læringen supplere de eksisterende elementer i kurset. Docent Helle Rootzén fra projektgruppen fortæller: Kurset er i forvejen smaddergodt, men vi har lyst til at lave nogle nye tiltag på kurset for at ramme de studerende lidt bredere. De, der kommer ind på kurset, er meget forskellige. Dels har de forskelligt niveau, og dels har de forskellige læringsstile. Det er vigtigt for os, for nogle lærer bedst ved at se video, nogle gennem lyd og andre ved at læse i en bog. Og det er lige præcis det, vi gerne vil udbygge et kursus som Matematik 1 med. Projektgruppen består af repræsentanter fra DTU Matematik, DTU Informatik og LearningLab DTU. En del af projektet bliver at udvikle en metode, der skal give de studerende bedre overblik over de forskellige læringselementer i kurset og udvikle elementer, der kan fungere som en slags løbende test af de studerendes viden. Ligesom på Matematik 1, skal e-læring også bruges på et af de indledende fysikkurser, Fysik 1. På dette kursus, er netop fleksibiliteten i e-læring nødvendig på grund af de studerendes meget forskellige forudsætninger fra gymnasiet. Det samme gør sig gældende i de tre andre kurser, der planlægges på DTU. De finder sted på DTU Miljø, og er efteruddannelseskurser i Water Education-programmet. Også denne type kurser kan drage nytte af e-læringens største force, fleksibiliteten. I begge typer kurser er det vigtigt, at de studerende både tilbydes metoder til at opsøge den viden, de har brug, for samtidig med at der tages højde for det, de selv kommer med, fortæller e-læringskonsulent Linda Sendrup. Christian Østergaard I dag kan vi bruge computeren til at fremme læring på mange måder. For eksempel ved at optage undervisning på video eller at give de studerende nogle træningsmoduler til de områder, de har svært ved. E-læring kan være med til at gøre undervisningen mere spændende. Linda Sendrup, e-læringskonsulent, LearningLab DTU

9 9 Foto Rigmor Mydtskov Historisk stor bevilling til DTU En af danmarkshistoriens største projektbevillinger tilfaldt i december et nyt forskningscenter på DTU med professor Jens Kehlet Nørskov i spidsen. Med UNIK-bevillingen kan vi opbygge et forskningscenter, hvor nogle af de dygtigste danske og udenlandske forskere kan arbejde sammen om at udvikle nye katalysatorer. Det vil sikre en stærk dansk position inden for denne vigtige teknologi. Samtidig kan vi yde et betydningsfuldt bidrag til forsøget på at skaffe tilstrækkelig, billig og miljøvenlig energi både i Danmark og globalt. Professor Jens Kehlet Nørskov, DTU Fysik Professor Jens Kehlet Nørskov står i spidsen for et nyt forskningscenter, der fik bevilget 120 millioner kroner fra de nye UNIK-midler. Forskningsbevilling Kort før jul modtog DTU 120 mio. kr. fra videnskabsminister Helge Sander. De mange penge skal bruges til at udvikle bedre og billigere katalysatorer til omdannelse af sollys til brændstoffer. Beløbet er en af de største offentlige projektbevillinger nogen sinde, og det nye forskningscenter med Professor Jens Kehlet Nørskov i spidsen skal bidrage til at sikre Danmark en førende rolle inden for bæredygtig energi. To af de store udfordringer i verden lige nu er den høje CO 2 -udledning og de begrænsede fossile brændstoffer. Hvis vi ønsker at erstatte fossile brændstoffer med vedvarende energikilder som sol og vind, er det nødvendigt at udvikle helt nye teknologier. Professor Jens Kehlet Nørskov fra DTU Fysik modtog i december 120 mio. fra en ny forskningspulje under Videnskabsministeriet, den såkaldte UNiversitetsforskningens InvesteringsKapital (UNIK). Sammen med forskere fra DTU Kemi, DTU Kemiteknik, DTU Cen, DTU Nanotek samt Risø DTU skal DTU Fysik bruge de mange penge til at opbygge et forskningscenter, der skal udvikle den manglende teknologi. Vi har sjældent oplevet, at der er blevet givet så store enkeltbevillinger til dansk forskning, og det store beløb giver os mulighed for at planlægge en bred og langsigtet forskningsindsats, udtaler Jens K. Nørskov. meget vigtig fordel ved kemisk bundet energi i brændstoffer er, at energitætheden er meget større. Det vil sige, at der kan gemmes meget mere energi i et brændstof, end der kan i eksempelvis et batteri af tilsvarende vægt. Tværfaglig forskningsindsats En af styrkerne ved det nye forskningscenter er, at det involverer forskergrupper fra hele DTU med hver deres indgangsvinkel og styrke. Således dækkes en række trin i jagten på nye og bedre katalysatorer, lige fra teoretiske beregninger og fremstilling af materialer til afprøvning og karakterisering af de muligt egnede katalysatorer. Anne Hansen UNIK UNiversitetsforskningens InvesteringsKapital (UNIK) er en ny pulje forskningsmidler, der uddeles i konkurrence mellem universiteterne. Fire ansøgninger, herunder DTU s nye forskningscenter, fik tildelt topkarakter af det internationale bedømmelsesudvalg og vil hver modtage i alt 120 mio. kr. for perioden Grafik Grethe Kofoed, Artcome med billeder fra NASA og Colourbox Vedvarende energikilder ustabile I udnyttelsen af vedvarende energikilder spiller solen hovedrollen. Solenergi findes ikke blot i solens stråler. Den bliver også omdannet til både vind- og bølgeenergi samt gennem fotosyntese til biomasse. To af problemerne ved vedvarende energikilder er imidlertid, at vi dels kun kan udnytte dem, når de er der, for eksempel når solen skinner, og dels at meget af energien går tabt, fordi den skal omdannes flere gange for at blive til elektricitet eller brændstof. Det medfører en ustabil og utilstrækkelig energiforsyning. En af de vigtigste årsager til disse problemer er manglen på katalysatorer, der kan omdanne solenergien direkte til den ønskede form. I dag findes der simpelthen ikke teknologi, der kan erstatte fossile brændstoffer ved effektivt og billigt at omdanne solenergi til kemisk form. Hvis vi ønsker et samfund baseret på bæredygtig energi, er vi derfor nødt til at udvikle nye katalysatorer, der dels er mere effektive og dels baseret på grundstoffer, der er billige, og som findes i store mængder, forklarer Jens K. Nørskov og fortsætter: Med de rigtige katalysatorer kan vi enten omdanne solenergien direkte til kemisk energi, eller vi kan omdanne den kemiske energi bundet i biomasse til en anden type kemisk energi, eksempelvis brint, alkoholer eller andre brændstoffer. Fordelen ved brændstofferne er, at vi kan opbevare dem, til vi får brug for dem, og at vi kan transportere brændstoffet derhen, hvor der er brug for det. En anden FOTOELEKTROKATALYSE ELEKTROKATALYSE KATALYSE METHANOL ETHANOL HYDROGEN KULBRINTER AMMONIAK Sollys spiller en vigtig rolle i udnyttelsen af vedvarende energikilder. Energien fra solen kan omsættes direkte til brændstof i en fotoelektrokatalytisk celle, der samler optagelsen af sollys og den elektrokemiske omdannelse. Solenergi kan desuden omdannes indirekte via produktion af elektricitet fra solceller, bølgekraftværker og vindmøller. Elektriciteten bruges efterfølgende til katalytisk fremstilling af brændstoffer. Endelig indgår solenergi i planternes fotosyntese, og den dannede biomasse kan nedbrydes først til cellulose og dernæst til eksempelvis ethanol.

10 10 Foto Bettmann/Corbis n DTU udnævnte i januar universitetets to nye dekaner: Martin og Martin på engelsk Dean Martin og Dean Martin. Og DTU-avisen udnytter sin måske eneste chance nogensinde for at klemme et billede ind af den oprindelige Dean Martin. Velkommen til. Internationalisering er en gevinst for alle Et internationalt DTU styrker både studerende og forskere, mener professor Martin P. Bendsøe, der i januar blev udnævnt til dekan for kandidat- og ph.d.-uddannelserne samt internationalisering. Visioner Vi skal ikke gøre DTU mere internationalt for internationaliseringens skyld. Vi gør det, fordi det er vigtigt for DTU, men sandelig også for vores medarbejdere og studerende. På det personlige plan vil det være en gevinst for alle, for der er ingen tvivl om, at folk om ti år vil arbejde mere internationalt og mere multikulturelt. DTU s nye dekan for kandidat- og ph.d.- uddannelserne samt internationalisering, Martin Bendsøe, taler højt, klart og tydeligt og tøver ikke et sekund, når han skal forklare, hvilke visioner og mærkesager han vil arbejde med i sit nye job. Professor, cand.scient., dr.techn. Martin Philip Bendsøe kommer fra en stilling som institutdirektør ved Institut for Matematik på DTU og har siden 1979, hvor han blev tilknyttet universitetet, selv stået på skuldrene af et internationalt miljø, som han udtrykker det. Forskning har altid været internationalt. Men det har været afhængigt af forskernes personlige kontakter. DTU kan arbejde endnu mere strategisk og formelt med de internationale kontakter. Det bliver min opgave at udvide og formalisere DTU s internationale samarbejde, siger Bendsøe. Synergi mellem faglige miljøer Dekanen har også visioner om at bringe de faglige miljøer på DTU sammen, som ikke har tradition for at samarbejde. Det tror jeg, at vi kunne få sjove ting ud af. Det kan medføre flere kreative og skæve ideer. Det kunne fx ske ved at bruge vores institutledere og medarbejdere i nogle tænketanke til korte, kreative processer, forklarer dekanen. I jobbeskrivelsen står også, at Bendsøe skal arbejde med at øge rekrutteringen til kandidat- og ph.d.-uddannelserne, og her tænker dekanen også internationalt men igen, ikke for internationaliseringens egen skyld. Vi skal rekruttere fra de lande og universiteter, som kan være med til at give DTU et løft. Vores danske studerende på DTU skal Vi skal have fat i de udenlandske talenter, så vores danske studerende på DTU føler, at de bevæger sig i et internationalt miljø på et højt fagligt niveau. Martin P. Bendsøe, dekan for kandidat- og ph.d.-uddannelserne samt internationalisering føle, at de bevæger sig i et internationalt miljø på et højt fagligt niveau. Ingen kan være tjent med udenlandske studerende, som ikke fungerer, forklarer Bendsøe. Bendsøe vil bl.a. satse på markedsføring af DTU uden for landets grænser, og her ser dekanen også en måde, hvorpå DTU kan udnytte sine formelle kontakter til andre universiteter. Den største fare, som DTU står over for, er at hvile på laurbærrene, mener Bendsøe. Det går godt for universitet i disse år. Men vi må ikke henfalde til selvtilfredshed, og vi må aldrig holde op med at være selvkritiske. Vi skal hele tiden være på forkant med udviklingen, både fagligt og organisatorisk. Min drøm er, at når vi engang i fremtiden skal overlevere DTU til en ny generation, så afleverer vi et universitet, der er i lige så god stand og helst endnu bedre. Lotte Krull Dekan Martin Bendsøe ønsker et internationalt kollegium på DTU, så universitetet kan tiltrække flere udenlandske talenter til kandidat- og ph.d.-uddannelserne. FOTO THORKILD AMDI CHRISTENSEN FOTO THORKILD AMDI CHRISTENSEN Hvad bliver der egentlig af jyderne? Hvorfor er der så få jyder på DTU? Som den nye bachelordekan skal Martin Etchells Vigild bl.a. arbejde med rekruttering til DTU s bacheloruddannelser for både diplom- og civilingeniører. Bacheloruddannelser DTU er hele Danmarks tekniske universitet. Vi skal finde ud af, hvorfor vi ikke får så mange jyske studerende længere. Sådan lyder Martin Vigilds første svar, da han skal fortælle om sine mærkesager som DTU s nye dekan for studiemiljø og bachelorstudierne på diplom- og civilingeniøruddannelserne. Dekan Martin Vigild glæder sig til at gå i spidsen for at optimere forholdene for både undervisere og studerende på DTU. Vi skal vide, hvor de unges opmærksomhed er henne, og hvor de søger deres informationer. DTU skal sørge for at være til stede der, hvor de unge er. Martin E. Vigild, dekan for bachelorstudierne på diplom- og civilingeniøruddannelserne samt studiemiljø Vigild mener, at det er ærgerligt, at lyse hoveder i for eksempel. Jylland går glip af et spændende studium på DTU. Samtidig skal han sikre, at DTU fortsat er synlig i de landsdele, hvorfra universitetet sædvanligvis rekrutterer godt. Vi skal vide, hvor de unges opmærksomhed er henne, og hvor de søger deres informationer. DTU skal sørge for at være til stede der, hvor de unge er. Målet er, at alle unge mellem 15 og 19 år i Danmark kender til DTU, siger Vigild, der selv iagttager sine to børn på 12 og 15 år og deres medieforbrug. Når den nye dekan skal finde ud af, hvad der i øvrigt rører sig hos ungdommen, vil han også trække på universitetets undervisere, der i dagligdagen er tæt på de studerende. Ligesom han selv var, indtil han skiftede docentstillingen på DTU Kemiteknik ud med dekanjobbet. Siden 2000 har Vigild undervist og forsket på DTU, og hele to gange har de studerende nomineret ham til listen hvorfra årets underviser blev valgt. Vigild mener, at DTU ikke kun skal tilpasse sig de unges foranderlige medievaner, men og- så deres efterspørgsel efter moderne, relevante uddannelser. DTU skal til alle tider være samfundets tro tjener og uddanne ingeniører med den viden, der er brug for. Kunsten er at få DTU til at blive dét sted, hvor både samfundets og de unges behov smelter sammen, forklarer Vigild. Han var med til at indføre CDIO-konceptet (Conceive-Design-Innovate-Operate) på DTU s diplomingeniøruddannelser. Konceptet indebærer bl.a., at de studerende får undervisning i systematiske, praktiske rammer, som giver dem erfaring med deres fag. Men Vigild kan se, at der fortsat skal gøres en indsats for at trille CDIO hjem, som han siger. Vi skal hele tiden sikre, at de enkelte undervisningsaktiviteter bidrager til at opfylde målene, og at de indgår i den kæmpe mosaik, der udgør uddannelsen. Sådan bliver de studerende til dygtige ingeniører i den anden ende. Slips og forandringer På spørgsmålet om, hvad der bliver den største forandring for ham selv med det nye dekanjob, løfter Vigild skælmsk slipset. Dette, smiler han, men tilføjer mere alvorligt: Det bliver, at jeg ikke skal forske og undervise længere. Jeg har altid holdt meget af mit fag, og jeg har brændt for at give god undervisning. Men det er et privilegium, at jeg nu kan fordybe mig i netop dette område og medvirke til, at de studerende får den bedste undervisning her på DTU. Jeg håber at være med til at sikre, at der aldrig er tvivl om, at DTU udbyder knaldgode ingeniøruddannelser. Lotte Krull

11 11 Med vandtanken som kraftværk Et forskningsprojekt på DTU Miljø har fået registreret en mikrobiel brændselscelle som patent nr. 2 mio. i det europæiske patentsystem. Nu skal brændselscellen videreudvikles for at øge effektiviteten. Bæredygtig energi To af videnskabens drømme i en tid med fokus på klima og miljø er at komme af med spildevand uden at forurene og at finde nye kilder til bæredygtig energi. Et forskningsprojekt på DTU Miljø arbejder på at løse begge problemer på en gang. Et forskerhold på instituttet har udviklet en ny type mikrobiel brændselscelle, der kun ved hjælp af ilt kan omdanne spildevand til elektricitet og rent vand. Den nye type brændselscelle har en langt højere effektivitet end de tidligere kendte typer og har desuden den fordel, at den fungerer med kun et enkelt kammer til forskel fra de tidligere kendte mikrobielle brændselsceller, der fungerer ved hjælp af to kamre. Forskerholdet har nu fået bevilget midler til at udvikle en ny måde at sætte den mikrobielle brændselscelle sammen, så dens effektivitet bliver endnu højere. Milepæl for patentsystemet Den mikrobielle brændselscelle fra DTU Miljø er det europæiske patentkontor, EPO s patentansøgning nummer to millioner siden kontorets oprettelse i Ansøgningen blev afleveret til patentkontoret i sommeren 2007 og har nu ventet de obligatoriske 18 måneder på godkendelse. Det er ikke kun blandt projektets bagmænd på DTU Miljø, at projektet vækker begejstring. Også EPO ser positivt på DTU Miljøs patent. Det glæder EPO at se, at dette symbolske patentnummer tilfalder et europæisk universitet og inden for så relevant en teknologi, udtaler EPO s direktør, Alison Brimelow. Patentkontoret betragter selv jubilæet som en milepæl, der samtidig viser, hvor stort et behov patentkontoret i dag udfylder. Kontoret rundede patent nr. en million i år 2000 og har således registreret halvdelen af alle sine patenter inden for de sidste otte år. Det kunne tolkes som en kraftig fremgang for innovationen i de europæiske lande. Patentkontorets direktør, Alison Brimelow, maner dog til besindighed i en pressemeddelelse udsendt fra EPO. Man bør holde sig for øje, at et højt antal patentansøgninger ikke nødvendigvis er lig med et højt innovationsniveau, men snarere er en konsekvens af den øgede globale konkurrence blandt udbydere af teknologisk viden, påpeger hun. Fra spildevand til energi Mikrobielle brændselsceller bruges til at omdanne biologisk materiale til elektricitet, og udviklingen på området har været stor gennem de seneste år. På DTU Miljø har professor Irini Angelidaki, Post doc Booki Min og en række studerende på intsituttet arbejdet med forskningsprojektet, der er mundet ud i en simplere tilgang til den kendte mikrobielle brændselscelle. Brændselscellen fra DTU Miljø udmærker sig ved at bestå af et enkelt kammer, katodekammeret, der kan nedsænkes i et iltfrit (anaerobt) miljø, hvor det organiske materiale bliver omdannet til elektricitet. Normalt består en mikrobiel brændselscelle af to kamre, anodekammeret og katodekammeret. Med DTU Miljøs brændselscelle fungerer den anaerobe spildevandstank som anodekammer. Det betyder at den mikrobielle brændselscelle uden videre kan fungere, når den nedsænkes i en allerede eksisterende spildevandstank. I den anaerobe spildevandstank findes bakterierne på brændselscellens elektroder og frit i spildevandet. Her nedbryder de det organiske materiale og udløser elektroner og protoner i vandet. Bakterierne adskiller elektronerne fra protonerne og udskiller dem begge, men membranen i brændselscellen tillader kun protonerne at komme direkte ind i katodekammeret. Elektronerne derimod bevæger sig op gennem elektroden på grund af en spændingsforskel mellem katodekammeret og den omgivende, anaerobe spildevandstank. Dermed er der udvundet elektricitet fra spildevandet samtidig med, at det organiske materiale i vandet er fortæret af bakterierne. I katodekammeret strømmer protoner ind gennem membranen, og elektronerne kommer ned i kammeret gennem elektroden. Når der tilføres ilt, betyder det, at der opstår rent vand på denne side af membranen. På den måde bliver spildevandet langsomt omdannet til rent vand og elektricitet. Sandwich-teknologi Holdet bag brændselscellen har fået bevilget cirka to millioner kroner fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen til at videreudvikle deres opfindelse. Det indebærer, at den mikrobielle brændselscelle skal udvikles, så den bliver mere effektiv og billigere at fremstille. Projektet betyder, at opfindelsen skal testes i pilotanlæg, så der kan skabes et bedre vi- Vand ind Vand ud Ilt ind Sandwichkonstruktionen gør den mikrobielle brændselscelle langt mere effektiv end sine forgængere. Vand ud Katodekammer Sandwich-konstruktion med membran og elektroder denskabeligt grundlag for opfindelsen, så den i fremtiden kan bruges i stor skala. Udviklingsprocessen har blandt andet betydet at holdet har fundet på at placere membraner og elektroder på begge sider af katodekammeret som en slags sandwich, så processerne kan foregå på begge sider af kammeret. En anden del af optimeringsprocessen handler om at finde frem til de helt rigtige bakterier. Irini Angelidaki forklarer: Vi bliver også nødt til at lave lidt grundforskning og se på, hvilke bakterier der sætter sig på vores membran. På den måde kan vi udvælge de gode bakterier. De fleste bakterier gennemgår de rigtige processer, men mange af dem bruger elektronerne selv. Vi kan kun bruge dem, der udskiller bakterierne, dem man kalder exo-elektrogeniske bakterier. Når sammensætningen af brændselscellen og udvælgelsen af bakterierne er optimeret, håber forskerholdet at brændselscellen er blevet så effektiv, at den kan rense tyndt spildevand, der i dag ikke kan udnyttes på andre måder. Christian Østergaard Elektrode indvendigt i kammeret Membran Elektrode udvendigt på kammeret Figur BOOKI MIN FOTO THORKILD AMDI CHRISTENSEN Professor Irini Angelidaki fra DTU Miljø står i spidsen for forskerholdet bag den mikrobielle brændselscelle, der kan omdanne spildevand og ilt til rent vand og elektricitet.

12 12 Fremtidens ingeniører tuner den praktiske sans FOTO Charlotte Welin Det første semester af diplomingeniøruddannelsen på DTU, som er baseret på det internationale CDIO-princip, er afsluttet. Det nye uddannelseskoncept skal give fremtidens ingeniører en række praktiske og erhvervsrettede færdigheder, som bedre matcher erhvervslivets behov. Rikke Sejer Nielsen er en af de første studerende på diplomingeniøruddannelsen, som er undervist efter CDIO-konceptet. Hun er sammen med sine medstuderende gået til opgaven med virkelyst og fantasi og har udstyret sin model med swimmingpool, stakit og flagstang. Praktisk erfaring De sidste uger i november har en skov af små huse kæmpet for at holde varmen på græsset bag bygning 119. Husene er opført i finerplader, flamingo og klinker og er modeller af gængse danske enfamiliehuse, som vi kender dem fra parcelhuskvartererne. Modelhusene i målestoksforholdet 1:20 er bygget af de førsteårsstuderende, som efter sommerferien begyndte på uddannelsen som diplombygningsingeniør på DTU. De er ikke kun startet på en ny uddannelse, de er også, som de første studerende, blevet præsenteret for et helt nyt uddannelseskoncept, CDIO, der fra 1. september er indført på DTU. Som et led i den nye uddannelse har de studerende i løbet af efteråret limet, hamret og banket den lille landsby sammen med det formål at kombinere teoretisk viden om energiberegning og -optimering med praktiske hverdagserfaringer. Eller sagt med andre ord: De studerende skal lære at analysere et givent problem, designe løsningsforslag, implementere dem og sluttelig kontrollere, om deres løsning virker i praksis. I dette tilfælde har de studerende skullet planlægge og bygge et hus med gode energiegenskaber. Efterfølgende har de målt, hvor meget energi der skulle til for at holde en konstant temperatur på 20 grader i huset og sammenlignet med det teoretiske forbrug, de i mellemtiden har lært at beregne. Mere spændende end forventet DTU Avisen har sat fire studerende stævne i den lille landsby for at høre deres erfaringer med det nye uddannelseskoncept. Jesse Pörzgen, Rasmus Steensbro, Jonas Arnkjær og Tim Hemmingsen er bygherrer for et af de 21 modelhuse og skal denne dag foretage de sidste målinger. Dagens øvelse går ud på at sætte Det har været sjovt at få hands on, og at det ikke kun har været teoretisk, men også praktisk undervisning. Jesse Pörzgen, studerende på DTU Byg tape for vinduerne for at undersøge, om det betyder noget for bygningens energiforbrug. I dette tilfælde hvordan det manglende solindfald påvirker husets energiregnskab. De fire studerende er enige om, at forløbet har været sjovt og også mere spændende, end de havde forventet. Det har været sjovt at få hands on, og at det ikke kun har været teoretisk, men også praktisk undervisning, fortæller Jesse Pörz gen. Og hans begejstring deles af de øvrige tre studerende, som alle synes, at det har været nyttigt at se, at det, de går og roder med til daglig i undervisningen, kan omsættes og bruges i praksis. Jonas Arnkjær fremhæver, at den praktiske fase har lært dem, at selvom man lærer om kuldebroer i designfasen og tegner et topisoleret hus, er der alligevel forhold i den virkelige verden, der gør, at teoretiske beregninger og formodninger ikke altid holder i praksis. Bedre praktisk forståelse Lektor Egil Borchersen, som har undervist de første studerende efter CDIO-konceptet, er også tilfreds med forløbet af første semester. Han oplyser, at formålet med det nye koncept først og fremmest er at gøre op med den forholdsvis teoretisk funderede uddannelse ved at inddrage flere praktisk elementer i undervisningen. Det er en ny og spændende måde at undervise på, og den feedback, vi får fra de studerende, tyder på, at de også er begejstrede. Jeg tror, at det skyldes, at de studerende får en bedre forståelse af sammenhæng mellem teori og praksis, siger Egil Borchersen. Institutdirektør Jacob Steen Møller, DTU Byg, fremhæver, at DTU med CDIO har gennemført en fornyelse af diplomuddannelsen, som svarer til de krav, der stilles til ingeniører i erhvervslivet. Evnen til at se helheden og integrere specialviden i et projekt, samtidig med at fokus stadig er på den faglige dybde, er kompetencer, som erhvervslivet efterspørger i den løbende dialog, vi har med aftagerne af vores kandidater, siger Jacob Steen Møller. Og de 21 små modelhuse, som nu har tjent deres formål? Ja, de har endt deres dage i DTU s børnehave Drivhuset, hvor de måske vil inspirere kommende generationer til en uddannelse som bygningsingeniør på DTU! Charlotte Welin Hvad er CDIO? Førsteårsstuderende Jesse Pörzgen, Rasmus Steensbro, Jonas Arnkjær og Tim Hemmingsen er fremtidens ingeniører, som har lært at omsætte deres viden og faglige kompetencer til brugbare løsninger i virkelighedens verden. FOTO Charlotte Welin CDIO er et koncept for udvikling og kvalitetssikring af ingeniøruddannelse. I sin grundsubstans tager konceptet udgangspunkt i den professionelle ingeniørs virkelighed, og bogstaverne CDIO karakteriserer den cyklus, som ingeniørens problemløsning gennemgår, nemlig de engelske ord: conceive, design, implement og operate. Kilde: CDIO på DTU s diplomingeniøruddannelser, handlingsplan

13 13 30 studerende fra USA på DTU UDVEKSLING Ved vinterens semesterstart indleder 30 studerende fra Rensselaer Polytechnic Institute i USA et udvekslingsophold på DTU. Det sker som en del af REACH-programmet (Rensselaer Engineering Education Across Cultural Horizons), hvor Rensselaer og DTU har indgået et formaliseret samarbejde om udveksling af studerende. Samarbejdet mellem netop Rensselaer og DTU skyldes, at de to universiteter har meget kompatible kurser, hvilket gør det muligt for de studerende at lade et udlandsophold ligge i naturlig forlængelse af deres igangværende studieforløb. 1:1 Det er første gang, at så mange studerende fra USA kommer til DTU på en gang. Normalt har vi to til fire studerende fra USA per semester, men med REACH er udvekslingen blevet sat ind i faste rammer, hvilket har gjort det muligt at udveksle flere studerende, udtaler Elizabeth Tromer, leder af Internationalt Samarbejde. Tanken bag REACH er, at de studerende udveksles i forholdet 1:1, således at universiteterne modtager lige så mange studerende, som de sender ud. På den måde bliver opholdet vederlagsfrit for de studerende. Mens den frie bevægelighed gælder inden for EU, er det normalt langt sværere at få et studieophold i USA i stand, så aftalen er en stor mulighed for vores studerende, pointerer Elizabeth Tromer. Boost til CV et På sigt skal der udveksles 25 studerende hvert semester. Dette semester er ni studerende fra DTU draget til Rensselaer, der ligger i New York State en togtur fra New York og derved giver de studerende mulighed for at opleve en af USA s kulturelle metropoler, samtidig med at de giver deres CV et boost. Både DTU og Rensselaer vægter den internationale udveksling højt. Rensselaer har det som et erklæret mål, at alle deres studerende i 2015 skal have en international oplevelse FOTO Thorkild Amdi Christensen fx ved at studere eller tage i praktik i udlandet for at de kan lære at begå sig i en multikulturel dagligdag. Elizabeth Tromer fremhæver i forlængelse heraf, at REACH-programmet både er en gevinst for de studerende, der rejser ud, og for de studerende, der bliver hjemme: Begge parter får mulighed for at samarbejde på tværs af nationaliteter og får opøvet sociale såvel som sproglige kompetencer. Et orienteringsmøde for studerende på DTU om studieophold på Rensselaer er under planlægning og vil blive annonceret på Portalen inden længe. MARIE DINESEN Grant, Chris og Heather var de første studerende fra Rensselaer, der ankom til DTU. Det er anderledes, men spændende at være her. Jeg har været meget spændt på, hvordan det ville være, men alle har været meget hjælpsomme, siger Chris Coates (i midten). FOTO Thorkild Amdi Christensen Jeg har allerede haft glæde af netværket, da jeg ville undersøge, hvordan man kommer til udlandet i studietiden. Elisabeth Haarsted Graversen, medstifter af Hypatia Signe Schløer (tv.) og Elisabeth Haarsted Graversen (th.) er medstiftere af Hypatia, og de håber at få endnu flere kvindelige ingeniører både studerende og færdiguddannede med i netværket. Kun for kvinder Hypatia er et nyt netværk for kvindelige ingeniører og studerende på DTU. Netværket har stiftende generalforsamling i februar. Sparring Bliver nyuddannede kvindelige ingeniører opfattet som tikkende barselsbomber? Hvor meget kan man kræve i løn efter to års ansættelse? Og er der nogen, der ved noget om softwareteknologi? Svarene på disse spørgsmål kan du få, hvis du kender nogen, du kan spørge. Det kræver et netværk, mener flere kvindelige DTU-studerende, heriblandt Elisabeth Haarsted Graversen og Signe Schløer, som derfor har været med til at stifte netværket Hypatia. Hypatia women in engineering, som er netværkets fulde navn, er åbent for alle kvindelige ingeniører og kvindelige ingeniørstuderende, som har en tilknytning til DTU. Det er et tilbud til de kvinder på DTU, som savner faglig eller social sparring med deres eget køn. Vi vil bruge Hypatia til at hjælpe hinanden fagligt, udveksle erfaringer og informationer. For eksempel har jeg allerede haft glæde af netværket, da jeg ville undersøge, hvordan man kommer til udlandet i studietiden. Men vi vil også bruge hinanden socialt, fortæller 24-årige Elisabeth Haarsted Graversen, som til daglig studerer Design og Innovation. Kvinder har andre bekymringer Elisabeth uddyber, at de tanker og bekymringer, som kvinderne bakser med, kan de ikke altid få vendt med mændene, fordi de ganske enkelt ikke bekymrer sig om disse ting endnu, som hun smilende tilføjer. Hun fortæller, at lige så snart kvinderne er samlet, så dukker der straks emner op, som handler om noget andet end ingeniørfaget, og som man aldrig taler med sine mandlige medstuderende om. Medstifter af Hypatia Signe Schløer forklarer: Barsel kommer altid på banen, for selvom det måske ikke er aktuelt lige nu og her, så fylder det allerede meget i hovederne hos mange kvinder. For eksempel om det er rigtigt, at man bliver sat flere år bagud i sin karriere, fordi man får børn, uddyber 25-årige Signe Schløer, der studerer til bygningsingeniør. Nye venskaber Men én ting er fag og arbejde noget andet er det sociale. For hvordan får man overhovedet et netværk, hvis mændene kun snakker om fodbold i frokostpausen, når man selv slet ikke interesserer sig for, hvilket hold der rykker op i Superligaen? Allerede dér kan pigerne blive hægtet af og så kommer vi ikke lige med, når der bliver drukket en øl efter arbejdstid. Og hvordan skal vi tackle det, når vi en dag befinder os på en mandearbejdsplads? spørger Signe, der håber, at hun også kan få glæde af Hypatia, når hun er færdiguddannet. Hypatia kan også skabe genveje til venskaber mellem kvinder på tværs af uddannelserne på DTU, hvilket både Signe og Elisabeth allerede selv har erfaret. Så er der nogen at gå i fredagsbaren med, selvom ens egen gruppe ikke lige gider, som de siger. Selvom Hypatia kun er for kvinder, så er Elisabeth og Signe ikke i tvivl: Mænd er fantastiske, og de er sjove at arbejde sammen med. Men nogle gange savner man altså pigeselskab på DTU. Lotte Krull Hypatia Hypatia er opkaldt efter den første kvindelige matematiker, som levede i Egypten i 400-tallet. Hypatia women in engineering blev dannet i foråret 2008 på initiativ af to kvindelige ingeniører fra konsulentvirksomheden Accenture, begge tidligere DTU-studerende. Accenture har sponseret opstarten. Netværket er for kvindelige ingeniører og kvindelige studerende med tilknytning til DTU. Hypatia havde ved årsskiftet ca. 80 medlemmer og er åbent for flere. Netværket holder stiftende generalforsamling den 11. februar Tidl. DR-studievært Vibeke Hartkorn holdt foredrag i efteråret på foranledning af Hypatia. Netværket håber at få mindst to arrangementer på benene i løbet af foråret. Man kan læse mere og tilmelde sig netværket på

14 14 Gymnasieelever giver FOTO Christian Østergaard Kamilla Thomsen fra Hjørring Gymnasium er glad for at arbejde i laboratoriet. Før besøget havde hun aldrig hørt om DTU, men nu er det med i hendes overvejelser om fremtidig studieretning. Det har været rigtig skægt En glad og rørt bestyrelsesformand takkede for otte sjove, men hårde år som bestyrelsesformand for DTU. FOTOS Thorkild Amdi Christensen Afsked Venner, kolleger, samarbejdspartnere og en minister kom forbi Mogens Bundgaard-Nielsens afskedsreception i december for at takke for de otte år, han har siddet som formand for DTU s bestyrelse. I talerne fra prorektor, rektor og videnskabsminister Helge Sander lød der et enstemmigt tak til den afgående bestyrelsesformand. Ministeren formulerede det således. DTU har spillet en ganske central rolle i de syv år, hvor jeg har været minister. I lagde Du har været en krævende formand. Altid ambitiøs på universitetets vegne. Der skulle skabes resultater, ingen udenomssnak og bortforklaringer. Rektor Lars Pallesen for, og i dag har vi efterhånden udviklet det til, at alle landets universiteter har en bestyrelse med eksternt flertal og ekstern formand. Det har været en spændende udvikling, og DTU har været toneangivende. I har en lys fremtid foran jer, fordi samfundet er så afhængigt af det, der sker på universiteterne. Kære Mogens, tusind tak for et fremragende samarbejde, sagde Helge Sander. En krævende formand I den afgående formands egen tale lød der også tak, for han ville ikke tage hele æren for ministerens rosende ord. Det har været skægt rigtig skægt. Det har været spændende at udbygge DTU til det, det er i dag. Det er ikke min fortjeneste på nogen måde, det er den daglige ledelse, der har formet DTU til det, vi ser i dag. Alligevel har Bundgaard-Nielsen spillet en afgørende rolle som bestyrelsesformand, kunne rektor afsløre i sin tale. Du har været en krævende formand. Altid ambitiøs på universitetets vegne. Der skulle skabes resultater, ingen udenomssnak og bortforklaringer. Og så har du altid ydet opbakning også i modvind. Du er så afgjort den bedste chef, jeg nogensinde har haft, afsluttede Lars Pallesen, der udbragte et længe leve for Mogens Bundgaard-Nielsen. Bundgaard-Nielsen er afløst af Sten Scheibye, der i januar blev udpeget som formand for DTU s nye bestyrelse. Lotte Krull Mogens Bundgaard-Nielsen morede sig under prorektor Knut Conradsens tale. Da Mogens kom ind som formand, blev vi helt forkølede af alle de friske vinde, der pludselig blæste, lød det i prorektors tale.

15 15 dafnier hårvask DTU Miljø har satset på gymnasiebesøgene og har på et år tidoblet antallet af besøgende gymnasieklasser på instituttet. Det gælder om at give et realistisk billede af uddannelsen, for hvis vi oversælger den, risikerer vi et kæmpe frafald, og det ville jo være en katastrofe for os og for de studerende. Kåre Press-Kristensen, PR-koordinator, DTU Miljø Rekruttering Hvor kunne spildevand ellers stamme fra? spørger Kåre Press-Kristensen ud i undervisningslokalet. Der kommer ikke noget svar, og Kåre fortsætter med at fortælle, hvordan spildevandet påvirker naturen: Spildevand er skyld i mutationer og alverdens ting. Man kan faktisk finde fisk med to hoveder! Klassen griner, men de godt 20 gymnasieelever kan ikke komme på flere kilder til spildevand. Flere gumler på det uddelte wienerbrød, mens andre leder efter svaret i de udleverede papirer. Kåre Press-Kristensen, der underviser klassen, ender med at afsløre, at spildevand også kan stamme fra regn og sne. Han er PRkoordinator på DTU Miljø og står blandt andet for gymnasiebesøgene på instituttet. I dag har han besøg af eleverne fra Hjørring Gymnasiums linje med idræt og biologi. De er kommet til København for at få indblik i uddannelsesmulighederne på DTU. Målsætningen er, at 500 gymnasieelever lægger vejen forbi DTU Miljø i dette studieår. Det er en fordobling i forhold til sidste år, hvor Kåre Press-Kristensen begyndte at bruge tid på gymnasiebesøgene. Vi er gået fra en periode at have fire besøg om året til at have fire om måneden. Det er jo en kæmpe fremgang, men det har faktisk ikke krævet så meget af os. Jeg bruger cirka en til to dage om ugen på det. Det samme gælder laboranterne, som er en uvurderlig hjælp i forbindelse med forsøgene. Det er ikke meget, synes jeg. Vi kan faktisk få det til at løbe rundt økonomisk, hvis det bare kan give os en enkelt studerende om året, fortæller han og tilføjer: Men vi skulle gerne få væsentligt flere end det. Klogere på fremtiden For gymnasieeleverne handler besøget ikke kun om at lære DTU at kende. De bruger det også til at blive klogere på, hvilken retning de kan gå i deres fremtidige uddannelse. Anne Sofie Bach, der læser på Hjørring Gymnasiums linje med biologi, idræt og matematik, fortæller: Vi har fået lov til at se, hvordan man arbejder i et laboratorium, og så har vi fået et indtryk af, hvad DTU kan tilbyde. Det har været rigtig godt at få lov til at prøve det hele af, men jeg tror hellere, jeg vil have en uddannelse med mere biologi, end der er i miljøingeniøruddannelsen. På den måde har jeg fundet ud af, at det nok ikke var lige præcis det, jeg ville, selv om det var spændende at være her. Hos DTU Miljø skaber det ikke bekymring, at elever som Anne Sofie vælger en anden retning end miljøingeniøruddannelsen. Vi er rigtig glade for den store interesse for besøgene, men vi er selvfølgelig klar over, at det ikke er alle, der vil søge ind bagefter. Vores delmål er, at vi vil have øget optaget i september 2010 med 50 % i forhold til 2008, så alle pladser på miljøretningen bliver udnyttet. Men det gælder om at give et realistisk billede af uddannelsen, for hvis vi oversælger den, risikerer vi et kæmpe frafald, og det ville jo være en katastrofe for os og for de studerende, siger Kåre Press-Kristensen. Hans håb er, at hver tiende af de besøgende gymnasieelever kunne forestille sig at blive miljøingeniører, og at hver tyvende rent faktisk søger ind på uddannelsen. Indtil videre viser evalueringerne, at tallene går fint i spænd med instituttets forhåbninger. Lærerne er første udfordring I begyndelsen har det været nødvendigt at bruge op mod 20 timer om ugen på gymnasiebesøgsordningen. Den store opgave har været at få kontakt til gymnasielærerne. Kåre Press-Kristensen siger: Man bliver nødt til at sætte tre til fire måneder af til at starte projektet og finde ud af, hvilke klasser der skal opsøges, hvilke netværk der findes og så videre. Størstedelen af lærerne tager deres klasser med til DTU, fordi de har hørt om besøget fra en kollega, eller fordi de har talt med mig på et af de gymnasienetværksmøder, hvor jeg er dukket op. Ud over Kåre er en række laboranter med til at planlægge undervisningen for gymnasieeleverne. De hjælper for eksempel eleverne med at udføre de forsøg, der også er en del af besøgene på DTU Miljø. Netop det er eleverne fra Hjørring Gymnasium i gang med. De har hver medbragt en shampoo, som de vil teste giftigheden af. Det gør de ved at udsætte små dafnier for shampoo. Anne Sofie Bachs klassekammerat Kamilla Thomsen er glad for kombinationen af forsøg og teoretisk undervisning. Hun fortæller: Det var rigtig god undervisning, hvor vi arbejdede i grupper og hørte foredrag. Jeg havde regnet med, at det var meget langtrukkent, men det var det slet ikke. Det bedste var forsøgene. De var spændende og gav os mulighed for noget, vi ikke kan gøre hjemme på gymnasiet. Isen skal brydes Når Kåre bruger så meget tid på at få lærerne til at tage deres elever med på tur til DTU Miljø, er det for at gøre dem opmærksomme på, at der findes en miljøuddannelse på DTU, men det er selvfølgelig de færreste gymnasieklasser, der udelukkende består af kommende miljøingeniører. Derfor går en del af de besøgende gymnasieelevers tid også med at høre noget mere generelt om DTU. Det gælder om at bryde DTU-isen og motivere dem, der har ingeniør-genet til at læse herude. Når vi har fået en gymnasieklasse herud, gør vi, hvad vi kan for at være ambassadører for hele DTU. På den måde kan institutterne jo hjælpe hinanden. Selv om det er en udmattet klasse, der sætter sig ind i toget mod Hjørring, er Kåre Press-Kristensen sikker på, at nogle af de unge mennesker har fået øjnene op for DTU. Det gælder blandt andet Kamilla Thomsen. Før jeg kom på besøg, vidste jeg slet ikke, at der var noget, der hed DTU. Jeg ved stadig slet ikke, hvad jeg vil læse, men nu giver jeg i hvert fald DTU en tanke, når jeg skal finde ud af det, siger hun. Christian Østergaard DTU Explore forskningsformidling til børn & unge Forskningsformidling til børn & unge og deres undervisere er med til at gøre unge opmærksomme på DTU som uddannelsesinstitution, og hvad det vil sige at læse til ingeniør. DTU Explore er et nyt tilbud fra DTU. Det hjælper de unge videre i deres søgen efter naturvidenskabelig viden, blandt andet gennem den nye webportal På portalen vil de unge og deres undervisere nemt kunne finde informationer om de mange besøgsmuligheder på DTU såsom Matematicum, Kemiinspiratoriet eller kunne booke et DTU Scienceshow til at komme ud på et gymnasium eller htx. Det er ambitionen, at portalen bliver et spændende sted for de natur og teknik-interesserede unge, hvor de får et indblik i det at uddanne sig til ingeniør og gerne skulle have lyst til at besøge sitet løbende efter behov. DTU Explore gik i luften den 26. januar DTU Explore kan kontaktes på: hotline: , Rejse stipendier fra Topdanmark Du kan med god samvittighed sige, at du har været med i den periode, hvor der skete rigtig meget. Du har været med, da DTU blev endnu bedre, lød det i videnskabsminister Helge Sanders tale til Mogens Bundgaard-Nielsen. STIPENDIER Tre bygningsingeniørstuderende kan nu komme ud at rejse med penge fra Topdanmark. Forsikringsselskabet var i slutningen af 2008 en af modtagerne af Realkredit Danmarks Kloge m² Pris. Prisen uddeles til innovative arbejdspladser, der gør en indsats for at reducere virksomhedens CO 2 -udslip. Med prisen fulgte kr., som Topdanmark har valgt at give videre til DTU i form af tre rejsestipendier a kr. Rejsestipendierne kan søges af bygningsingeniørstuderende, der vil gå i dybden med forskning i energibesparelser og CO 2 -reduktion ved et anerkendt udenlandsk universitet. Vi har ledt efter en måde, hvorpå vi kunne sende pengene ud at arbejde for en bredere samfundsmæssig betydning end blot internt i Topdanmark, siger Topdanmarks kommunikations- og IR-direktør Steffen Heegaard. Ansøgningsfristen for rejsestipendierne er 26. februar. Ansøgningsskema findes på Portalen. - MARIE DINESEN

16 WHAT S MISSING IN THIS EQUATION? You could be one of our future talents MAERSK INTERNATIONAL TECHNOLOGY & SCIENCE PROGRAMME Are you about to graduate as an engineer or geoscientist? Or have you already graduated? If so, there may be an exciting future for you with A.P. Moller - Maersk. We offer a 2-year programme for graduates seeking an international career in a dynamic and challenging environment. Triple challenge During the programme you will work in one of our business units. We will challenge you in up to three different technical positions, giving you hands-on experience with the support of experienced colleagues. Combined theory and practice You will gain an overall perspective by alternating between your job and advanced theory training modules. The modules include innovation, entrepreneurship, project management, process management, operational technology, finance, commercial understanding, communication, business ethics and career development. Challenging Opportunities Successful completion of the programme will ensure you a position with high responsibility and challenging opportunities as well as give you the foundation for becoming a future leader in the global A.P. Moller - Maersk Group. Focus and ambition You have the courage to challenge us. You are committed to excellence, ambitious, result-oriented and competitive. You are focused, innovative, self-motivated and you like to take responsibility. Find out more about the programme and how to apply. Today! _equation_20x373_DTU_ indd 1 22/01/08 14:03:54

17 DTUAVISEN 2.SEKTION 2 2. februar 2009 DTU IN ENGLISH PHOTO Thomas Nielsen As number five of the leading 100 European universities on the respected Leiden Ranking 2008 list, DTU has a sound basis for maintaining its goal of being one of the leading technical universities in Europe. High ranking of DTU in the respected Leiden Ranking DTU has been nominated number five on the respected and scientific Leiden Ranking of the 100 largest European universities. Crown Indicator Hit list Reservations should be made when observing opinion polls, but it s hard to know which ones to be wary of. That s why critics of opinion polls those taking their turn out of favor are fond of claiming that you can get a poll to show whatever you like. Whether they are right or not, that has created a bad atmosphere for establishing what opinion polls can actually show. Reliable benchmarks The same is happening for the methods used to rank universities, which have been an important trump card in the struggle to attract The Crown Indicator is an expression of a university s citation impact in the precise research areas where the university s researchers publish their results, compared with the global average for the same research areas. Internationally, the Crown Indicator is perceived as currently the most robust indicator for those wishing to benchmark universities across subject areas. CWTS has more than 20 years experience in developing quantitative indicators for evaluating research and benchmarking. Based on a list of a total of 170 Web of Science subject areas, the researchers study all the scientific journals from within the subject areas where the individual university conducts research and publishes results, and calculates an average citation index per publication in these scientific journals. The citation average for the specific university is then benchmarked with the global citation average for the research area in question. A large amount of the work on Leiden Ranking is funded by the EU Commission. the best researchers and students. Typical rankings should be seen in the context that there are differences in scientific communities such as engineering and social sciences, differences in mono- and multi-faculty universities and a variety of citation practices within the various research areas. Whereas traditional rankings are demonstrations of the art of comparing pears and bananas, the Crown Index, on which the Leiden Ranking result is based, is a comprehensive research project that enables the qualified comparison of pears with pears and bananas with bananas. And nothing more. Approaching objectivity Researchers at the Centre for Science and Technology Studies (CWTS) at Leiden University have developed the Crown Indicator to help benchmark large and small universities within different research areas. The method focuses solely on the average number of citations per publication in scientific journals within the comprehensive Web of Science, compared with the global average within each of the areas in which the university publishes and researches. The Crown Indicator is therefore the best choice in terms of a simple, scientific and almost objective method for benchmarking universities across cultural, institutional and research differences. Reason to be proud The Leiden Ranking 2008 places DTU as number five on the top 100 list and number eight among the top 250. The lists cover the 100 and 250 largest European universities, respectively, based on the number of Web of Science publications during the period DTU s top place in the Leiden Ranking 2008 list comes close on the heels of ETH Zürich, which is seen by many as Europe s foremost technical university. DTU s cooperation partners TU Eindhoven and TU München also occupy solid positions on the list. The method s high scientific status gives DTU healthy grounds for being especially proud of its top place, which reinforces DTU s goal of being one of the leading technical universities in Europe. Read more on Leiden Ranking 2008 at Site.html Morten Dahl

18 2 DTU IN ENGLISH 30 US students at DTU EXCHANGE As the winter semester kicks off, 30 students from Rensselaer Polytechnic Institute in the USA are beginning their exchange visit at DTU. This is part of the REACH program (Rensselaer Engineering Education Across Cultural Horizons), in which Rensselaer and DTU have entered into a formal student exchange program. This is the first time that so many students from the USA have visited DTU at the same time. Normally, we have two to four students from the USA per semester, but REACH has put the exchange scheme in a set framework that enables more exchange students to take part, says Elizabeth Tromer, Head of International Cooperation. The idea behind REACH is that students are exchanged at a ratio of 1:1, so that the universities receive as many students as they send out. That keeps costs down for the students. In the long term, 25 students are to be exchanged every semester, and both DTU and Rensselaer give the international exchange program high priority. Rensselaer has a set goal for all its students to have an international experience in 2015, e.g. through students gaining work experience abroad, and Elizabeth Tromer highlights that REACH benefits both the students who visit other countries and for the students who remain behind: Both parties have the chance to enjoy teamwork across nationalities and enhance their social and language skills. - MARIE DINESEN Grant Boucher (far left), Chris Coates and Heather Lautman are three of the students from Rensselaer. PHOTO ThoRkild Amdi Christensen Decorative new formulas for DTU s departments DESIGN DTU updated its visual identity last year and introduced a colorful frieze of numbers and symbols as part of DTU s image to the outside world. The frieze is a decorative element that reflects a flow of thoughts, ideas and solutions and therefore illustrates the creativity and innovation that characterize DTU. DTU s departments have each been invited to add to the frieze a formula of particular importance to their profession. The frieze with the chosen formula can then be used to represent the individual department. In this series, we ll be describing the background for the individual departments choice of formula. This issue features DTU National Veterinary Institute. DTU National Veterinary Institute DTU National Veterinary Institute has chosen to add the Rogan Gladen estimator to its version of the frieze. The estimator is used to determine the spread of an illness in a population of animals, and it therefore expresses important elements of DTU National Veterinary Institute s core areas: Diagnostics of serious infectious diseases in pets and game, as well as veterinary epidemiology. The formula s special feature is that it takes into account that the results achieved through diagnostic surveys are not always correct. If you examine a group of animals for a given disease e.g. by analyzing blood samples some of the animals tested as healthy can actually be ill and some of the healthy animals can test positive, explains Claes Enøe, section leader, DTU National Veterinary Institute. The Rogan Gladen estimator corrects the results achieved in the laboratory in order to produce a realistic result. This is possible when you know how many of the sick animals are actually tested positive, and how many of the healthy animals are tested negative. Very special considerations prompted DTU National Veterinary Institute to choose this formula: The formula illustrates how our work generates concrete and useful results. The left- The Rogan Gladen estimator takes into account that the results achieved through diagnostic research are not always correct. hand side of the equation symbolizes the result we wish to achieve, i.e. an expression of the spread of the disease in animals. The right-hand side symbolizes the laboratory and research part of our work, explains Claes Enøe. - MARIE DINESEN

19 3 From shark to biogas PHOTO ThoRkild Amdi Christensen The Center for Arctic Technology is investigating whether Greenlandic sharks can be a useful resource for biogasification in the future. Sustainable energy In a cold storage room in building 119 a mottled-grey 150-kg Greenlandic shark lies waiting to be cut up into smaller pieces. The meat will then be mixed with wastewater and macroalgae to form a fish mince that can be used to produce biogas and help make local Greenlandic communities self-sufficient in terms of energy, and thereby more sustainable. Research shark The research has documented negative environmental effects from the emission of unclean waste water in the ocean from households and prawn production as well as from the 14,000 tons of waste water a year from Greenland halibut production, which is Greenland s main industry. Marianne Willemoes Jørgensen, a PhD student at DTU Environment and Center for Arctic Technology, has discovered that the poisonous Greenland shark, which comprises over 50% of all waste in Uummannaq Municipality, contains large amounts of fat that is suitable for producing bio-oil and for biogasification. Initial research into the potential applications for organic waste, primarily from fishing and catches, has shown promising potential for the production of biogas. Biogas is thought to be the best solution for this type of waste, mainly because all the organic waste can be used to produce power and heat using a CO 2 -neutral production method. In the long term, this could lead to more sustainable local communities in Greenland, which currently receive supplies flown in by helicopter, says Marianne about her research and adds: Another benefit of biogas production is that the scope for mixing sewage into biomass destined for a biogas plant remains open, which could solve yet another problem in the long term. The lazy shark As it lies there immobile and lifeless, the Greenland shark seems anything but the fierce and ruthless killing machine that we normally associate with sharks. Yet a passive body is a realistic picture of a Greenland shark. Because Somniosus microcephalus the sleeper with a small head is lazy and conformist to a point that borders on the helpless. Greenland sharks, which can be more than seven meters long and weigh up to 700 kg, are big and lazy but first and foremost, they are in the way. Its meat is poisonous and inedible, it eats the protected Greenland halibut from the fishermen s longlines in fjords, destroys the lines and gets caught on the hooks to an extent that meant the Greenlandic fishermen once received DKK 200 in reward money from the municipality for a shark heart an initiative to keep shark numbers down. Sustainable local communities To date, investigations of the organic waste have revealed a high content of fat and protein, which are thought to be good sources of energy. In relation to the total annual energy consumption in Uummannaq Municipality, biogas production based on organic waste could supplement 13% of the municipality s total energy consumption. If the waste mixture contains too much protein, it is less suitable for biogasification. Part of Marianne s project is therefore to also study sea-lettuce seaweed as an alternative source of carbohydrates. Future research will involve testing the theoretical biogas potentials in practice. The research will also include whether macroalgae can be used for biomass and thereby contribute with carbohydrates, which are expected to be in short supply in the given circumstances, with a view to creating an overall solution for the small individual communities in Uummannaq Municipality, says Marianne as she explains about the sustainable perspectives of her research. - Morten Dahl Biogas is thought to be the best solution for this type of waste, primarily because all the organic waste can be used to produce power and heat through a CO 2 -neutral production method. Marianne Willemoes Jørgensen, PhD student, DTU Environment and Center for Arctic Technology Marianne Willemoes Jørgensen Marianne Willemoes Jørgensen has worked with biogas production during her master s project and PhD thesis under her chief supervisor Professor Irini Angelidaki at DTU Environment. The project is part of a larger project entitled Clim-ATIC under Professor Arne Villumsen at the Center for Arctic Technology, which aims to create sustainable, economical solutions that can make the small local communities in villages self-sufficient. The project is co-funded by Uummannaq Municipality. PhD student Marianne Willemoes Jørgensen with the 150-kg Greenland shark that was transported by container ship to DTU from Illorsuit in Greenland.

20 4 Meddelelser Ph.d.-forelæsninger Den 6. februar 2009 kl holder ph.d.-stude rende Kresten Egeblad en fore læsning over emnet Chemical design of functional nano-materials i auditorium 31, bygning 306, Danmarks Tekniske Universitet. Forsknings arbejdet er udført ved DTU-Kemi med docent Rasmus Fehrmann som hoved vejleder og direktør, professor Claus Hviid Christensen som medvejleder. Som censorer medvirker lektor Kenny Ståhl, professor Bo Iversen og assoc. professor Bert Chandler. Ordstyrer er assoc. professor Anders Riisager. Den 13. februar 2009 kl holder ph.d.-stude rende Anne Kathrine Kattenhøj Overgaard en fore læsning over emnet Coupling of Active Components to Synthetic Polymers i auditorium 38, bygning 306, Danmarks Tekniske Universitet. Forskningsarbejdet er udført ved Institut for Kemiteknik med professor Søren Hvilsted som hovedvej leder og director Hanne Everland, Coloplast A/S og senior scientist Jakob Vange, Coloplast A/S som medvejledere. Som censorer medvirker lektor Peter Szabo, Institut for Kemiteknik, DTU, professor Eva Malmström, Kungliga Tekniska Högskolan, Stockholm og professor Klaus Bock, Carlsberg Laboratorium. Ordstyrer er forskningslektor Katja Jankova, Institut for Kemiteknik, DTU. Tildelte ph.d.-grader ved DTU for perioden 1. oktober december 2008 Mikael Rørdam Andersen har den 19. december forskningsarbejdet Systems Biology Studies of Aspergilli - From Sequence to Science. Projektet er udført ved Institut for Systembiologi, med Jens Bredal Nielsen som hovedvejleder. Søren Prip Beier har den 19. december 2008 ved Dynamic Microfiltration Critical Flux and Macromolecular Transmission. Projektet er udført ved Institut for Kemiteknik, med Gunnar Eigil Jonsson som hovedvejleder. Thomas Bøvith har den 5. november 2008 ved Detection of Weather Radar Clutter. Projektet er udført ved Institut for Informatik og Matematisk Modellering, med Allan Aasbjerg Nielsen som hovedvejleder. Francesco Castellino har den 19. december forskningsarbejdet Deactivation of SCR Catalysts by Additives. Projektet er udført ved Institut for Kemiteknik, med Anker D. Jensen som hovedvejleder. Marianne Linde Damstrup har den 27. oktober forskningsarbejdet Process Development of Enzymatic Glycerolysis for Industrial Monoacylglycerol Production. Projektet er udført ved Fødevareinstituttet, med Jens Adler-Nissen som hovedvejleder. Tim Bjørn Dyrby har den 28. november 2008 ved Modelling Brain Tissue using Magnetic Resonance Imaging. Projektet er udført ved Institut for Informatik og Matematisk Modellering, med Lars Kai Hansen som hovedvejleder. Corinne D. Eenschooten har den 3. november forskningsarbejdet Development of soft nanocarriers from novel amphiphilic hyaluronic acid derivatives towards drug delivery. Projektet er udført ved Institut for Kemiteknik, med Georgios M. Kontogeorgis som hovedvejleder. Torsten H. Leth Elmkjær har den 24. november forskningsarbejdet Foundations of Active Control Active Noise Reduction Helmets. Projektet er udført ved Institut for Elektroteknologi, med Finn Jacobsen som hovedvejleder. Ling Feng har den 28. november 2008 ved Cognitive Component Analysis. Projektet er udført ved Institut for Informatik og Matematisk Modellering, med Lars Kai Hansen som hovedvejleder. Erik W. Hallgren har den 21. november 2008 ved Employee Driven Innovation; A Case of Implementing High-Involvement Innovation. Projektet er udført ved Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse, med Christian Clausen som hovedvejleder. Brian Brun Hansen har den 27. oktober forskningsarbejdet Crystallisation of Gypsum and Prevention of Foaming in Wet Flue Gas Desulphurisation (FGD) Plants. Projektet er udført ved Institut for Kemiteknik, med Søren Kiil som hovedvejleder. Martin Heller har den 23. december 2008 ved Numerical study of free surfaces and particle sorting in microfluidic systems. Projektet er udført ved Institut for Mikro- og Nanoteknologi, med Henrik Bruus som hovedvejleder. Per Hjalmarsson har den 19. december 2008 ved Strontium and nickel substituted lanthanum cobaltite as cathode in Solid Oxide Fuel Cells. Projektet er udført ved Institut for Kemi, med Rasmus Fehrmann som hovedvejleder. David Alberg Holm har den 5. november 2008 ved Monitoring angiogenesis using magnetic resonance methods. Projektet er udført ved Institut for Informatik og Matematisk Modellering, med Rasmus Larsen som hovedvejleder. Jakob Kjøbsted Huusom har den 24. november forskningsarbejdet Developments in the Iterative Feedback Tuning Framework. Projektet er udført ved Institut for Kemiteknik, med Sten Bay Jørgensen som hovedvejleder. Jesper Juul Højer-Pedersen har den 7. november 2008 ved DTU fået tildelt ph.d.-graden for forskningsarbejdet Metabolome analysis mass spectrometry and microbial primary metabolites. Projektet er udført ved Institut for Systembiologi, med Jens Bredal Nielsen som hovedvejleder. Jakob Haaber har den 21. november 2008 ved Discovery and molecular biology of the abortive infection phage resistance system AbiV from Lactococcus lactis. Projektet er udført ved Institut for Systembiologi, med Karin Hammer som hovedvejleder. Jesper Bevensee Jensen har den 24. november 2008 ved DTU fået tildelt ph.d.-graden for forskningsarbejdet Multilevel Modulation Formats for Optical Communication Systems. Projektet er udført ved Institut for Fotonik, med Palle Jeppesen som hovedvejleder. Betina Jørgensen har den 27. oktober 2008 ved Catalytic Conversion of Biofuels. Projektet er udført ved Institut for Kemi, med Rasmus Fehrmann som hovedvejleder. Jesper Kløverpris har den 21. november forskningsarbejdet Consequential Life Cycle Inventory Modelling of Land Use induced by Crop Consumption. Projektet er udført ved Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse, med Michael Zwicky Hauschild som hovedvejleder. Jakob Lemvig har den 5. november 2008 ved Wavelet Frames and Their Duals. Projektet er udført ved Institut for Matematik, med Ole Christensen som hovedvejleder. Wiktor Mazin har den 28. november 2008 ved Exploring the biological basis of affective disorders. Projektet er udført ved Institut for Fysik, med Erik Mosekilde som hovedvejleder. Piotr Tomasz Mitkowski har den 12. december forskningsarbejdet Computer aided design and analysis of reaction-separation and separationseparation systems. Projektet er udført ved Institut for Kemiteknik, med Rafiqul Gani som hovedvejleder. Hans Christian Hansen Mulvad har den 27. oktober 2008 ved DTU fået tildelt ph.d.-graden for forskningsarbejdet All-Optical Signal Processing for 640 Gbit/s Applications. Projektet er udført ved Institut for Fotonik, med Palle Jeppesen som hovedvejleder. Gudmundur Valur Oddsson har den 31. oktober 2008 ved DTU fået tildelt ph.d.-graden for forskningsarbejdet Indlejret produktkonfiguration hos Grundfos - Strukturering af produktviden. Projektet er udført ved Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse, med Lars Hvam som hovedvejleder. Kim Hougaard Pedersen har den 12. december forskningsarbejdet Application of Fly Ash from Solid Fuel Combustion in Concrete. Projektet er udført ved Institut for Kemiteknik, med Anker D. Jensen som hovedvejleder. Alex Landex Petersen har den 19. december forskningsarbejdet Methods to estimate railway capacity and passenger delays. Projektet er udført ved Institut for Transport, med Otto Anker Nielsen som hovedvejleder. Gilles Pigasse har den 23. december 2008 ved Deriving cochlear delays in humans using otoacoustic emissions and auditory evoked potentials. Projektet er udført ved Institut for Elektroteknologi, med Torsten Dau som hovedvejleder. Lena Poulsen har den 27. oktober 2008 ved DNA Microarray Based Assays Processed in Spatial Gradient Devices. Projektet er udført ved Institut for Mikro- og Nanoteknologi, med Hans Martin Dufva som hovedvejleder. Jens F. B. Rasmussen har den 24. november forskningsarbejdet Study of Fuels based on Renewable Energy for use in Fuel Cells. Projektet er udført ved Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi, med Anke Hagen som hovedvejleder. Jeppe Rass-Hansen har den 19. december forskningsarbejdet Fuel and Chemicals from Renewable Alcohols. Projektet er udført ved Institut for Kemi, med Rasmus Fehrmann som hovedvejleder. Anne Krogh Rovik har den 12. december forskningsarbejdet Nanomaterials for hydrogenation and dehydrogenation reactions. Projektet er udført ved Institut for Kemiteknik, med Ib Chorkendorff som hovedvejleder. Sarah Renée Ruepp har den 27. oktober 2008 ved Dynamic Protection of Optical Networks. Projektet er udført ved Institut for Fotonik, med Lars Dittmann som hovedvejleder. Kim Bang Salling har den 19. december 2008 ved Assessment of Transport Projects: Risk Analysis and Decision Support. Projektet er udført ved Institut for Transport, med Steen Leleur som hovedvejleder. Martin Skjødt har den 19. december 2008 ved Rapid Prototyping by Single Point Incremental Forming of Sheet Metal. Projektet er udført ved Institut for Mekanisk Teknologi, med Niels Bay som hovedvejleder. Rasmus Zink Sørensen har den 19. december forskningsarbejdet Metal Ammine Complexes as Hydrogen Storage Materials. Projektet er udført ved Institut for Kemi, med Rasmus Fehrmann som hovedvejleder. Kashif Virk har den 5. november 2008 ved System-Level Design Methodologies for Networked Multiprocessor Systems-on-Chip. Projektet er udført ved Institut for Informatik og Matematisk Modellering, med Jan Madsen som hovedvejleder. Guido Walther har den 5. november 2008 ved Methane oxidation on supported gold catalysts. Projektet er udført ved Institut for Fysik, med Sebastian Horch som hovedvejleder. Qi Zhang har den 23. december 2008 ved DTU fået tildelt ph.d.-graden for forskningsarbejdet Novel Concepts and Applications of Cooperative Wireless Networking. Projektet er udført ved Institut for Fotonik, med Villy Bæk Iversen som hovedvejleder. Vitaliy Zhurbenko har den 23. december forskningsarbejdet Design of Microwave Camera for Breast Cancer Detection. Projektet er udført ved Institut for Elektroteknologi, med Viktor Krozer som hovedvejleder.

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

DTU Maritime Center. Om DTU Forøget fokus på det maritime område Den maritime ingeniøruddannelse ved DTU DTU Maritime Center

DTU Maritime Center. Om DTU Forøget fokus på det maritime område Den maritime ingeniøruddannelse ved DTU DTU Maritime Center DTU Maritime Center Jørgen Juncher Jensen Ingrid Marie Vincent Andersen Oversigt Om DTU Forøget fokus på det maritime område Den maritime ingeniøruddannelse ved DTU DTU Maritime Center 2/13/2014 DTU Historisk

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Et medlemskab af SNU koster:

Et medlemskab af SNU koster: Et medlemskab af SNU koster: 200,- kr. for ordinære medlemmer 100,- kr. for studerende 500,- kr. for virksomheder Man kan melde sig ind i SNU på hjemmesiden www.naturvidenskab.net Kontingentet kan indbetales

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013 Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet Kort sagt 28. maj 2013 Syddansk Universitet Facts Oprettet i 1966 Indtægter: 2.800 mill. kr. 5 fakulteter: Det Tekniske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biologi-bioteknologi Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder Biologi-bioteknologi 1 2 LÆS BIOLOGI-BIOTEKNOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

Læs mere

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Universal Robots udvikler fleksibel og prisgunstig robotteknologi til industrien. Vi sætter slutbrugeren i centrum og gør teknologien let at bruge

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi ENERGY Leg og lær med vedvarende energi Hvordan sikrer vi, at vores bæredygtig generation? Vi har alle et ansvar over for vores klode. Naturens råstoffer er ikke uendelige, og vores beskyttende ozonlag

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Af Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør, Aalborg Universitet Præsentation af Aalborg Universitet København 1 af 31 Paradigmeskift:

Læs mere

NGG Studieretning X: MA-FY-KE

NGG Studieretning X: MA-FY-KE Studieretning NGG Studieretning X: MA-FY-KE Matematik A - Fysik B - Kemi B Disse sider indeholder en række links til uddannelsessteder og bekendtgørelser etc. Derfor ligger de også på skolens hjemmeside.

Læs mere

Skolernes EnergiForum

Skolernes EnergiForum Skolernes EnergiForum Kursus katalog 2011 Skolernes EnergiForum arbejder med energibesparelser, klima og vedvarende energi på undervisningsområdet. Skolernes EnergiForum har eksisteret siden 1997 og er

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011

Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011 Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011 Velkommen til Odense Tekniske Gymnasium side 1 Fysik Show side 2 Mordgåde side 3 Kemi i hverdagen side 4 Mikroskopisk liv side 5 PhysiQue Du Soleil

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft!

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! v/ Adm.Dir. Anne-Mette Ravn Hartmanns A/S KORT OM HARTMANNS Primære aktiviteter: Rekruttering til faste stillinger, Vikarassistance, Rådgivning af ledige, Karriererådgivning/Newplacement

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis!

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! I denne tid taler alle om svindende energi ressourcer, og hvordan fossile brændstoffer skaber problemer ikke dig!

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Ved Maria Theresa Norn Chefkonsulent, PhD DAMVAD 1 Hvad ville vi (og hvorfor) Udgangspunktet: Interdisciplinær

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM Program Tirsdag den 15. november 2011 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet Campus Service. Når FM skaber værdi Ledelseskommunikation i praksis illustreret gennem DTU cases

Danmarks Tekniske Universitet Campus Service. Når FM skaber værdi Ledelseskommunikation i praksis illustreret gennem DTU cases Danmarks Tekniske Universitet Campus Service Når FM skaber værdi Ledelseskommunikation i praksis illustreret gennem DTU cases Ballerup 12. maj 2014 v. Økonomi- og administrationschef Uffe Gebauer Thomsen

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

ENERGIOPTIMERING. Jørn Hansen

ENERGIOPTIMERING. Jørn Hansen Tak fordi jeg måtte komme i dag og fortælle lidt om vore ideer og tanker om ENERGIOPTIMERING. Jørn Hansen akademiingeniør Innovation er det internationale ord for at forny, nydannelse, forbedring, foryngelse

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere