Kampen mod ghettoerne er slået fejl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kampen mod ghettoerne er slået fejl"

Transkript

1 Kampen mod ghettoerne er slået fejl De mange udsatte boligområder spiller en vigtig rolle for integrationen i Danmark. Trods regeringens mål om at nedbryde dem vokser antallet af ghettoer, og 26 nye boligområder er på vippen til også at være ghettoer. Regeringen vil med sit nye boligudspil øge trygheden og mindske kriminaliteten i boligområderne og der er masser af gode løsninger at lære fra. Velfærdsinnovation Mjølnerparken i. Vollsmose i. Gellerup i. De sidste 30 års indvandring af mennesker fra især Mellemøsten og Afrika har skabt en række særligt udsatte boligområder rundt omkring i hele landet populært kaldet ghettoer. Regeringen tog i sidste uge hul på de politiske forhandlinger om en ny boligaftale for at forbedre forholdene i de udsatte boligområder, mindske kriminaliteten og skabe større tryghed. Og der er nok at tage fat på. For trods regeringens mål om at halvere antallet af ghettoer i de kommende år, går udviklingen den forkerte vej. De sidste par år er antallet af udsatte boligområder steget, fremgår det af regeringens nationale integrationsbarometer. Og yderligere 26 boligområder er i farezonen for at komme på regeringens sorte liste. Indvandrere og efterkommere af indvandrere er overrepræsenteret i samtlige de udsatte boligområder. En stor andel af beboerne er arbejdsløse eller er i fare for at ende på samfundets sidelinje som langtidsledige eller kriminelle. Alle tre forhold er kriterier for at havne på ghettolisten. De mange udsatte boligområder og den boligsociale indsats spiller derfor en vigtig rolle i Danmarks samlede integrationsarbejde. I ghettoerne risikerer de sociale problemer at blive forstærket og gå i arv til nye generationer. Hvis antallet af udsatte boligområder skal nedbringes, er der brug for at sætte ind på en lang række forskellige fronter, konkluderer flere eksperter. Der er især behov for at få spredt de gode erfaringer fra de mest succesrige og effektive projekter til andre boligområder, og for Lær af de bedste Mentor som guide Stor arbejdsløshed, mangel på uddannelse og høj kriminalitet er nogle af de giftige problemer, som florerer mest i de udsatte boligområder. Og dem kan en mentor være med til at styre de unge udenom. En mentor kan være en slags rollemodel, der hjælper og guider indvandrere til at træffe de rigtige valg og undgå et liv på sidelinjen. Der findes mange forskellige mentorindsatser. Foreningen Nydansker har f.eks. et projekt for mentorfamilier, hvor medarbejdere i en række virksomheder hjælper nydanske medarbejdere og deres familier til at føle sig hjemme i Danmark. Og foreningens erhvervsmentorkorps med over 450 ledere og medarbejdere fra en lang række virksomheder støtter nydanskere i deres vej ind på det danske arbejdsmarked. Erfaringerne fra en anden mentorordning, Bryd unges ledighed nu, viser, at over 70 pct. af de udsatte unge enten kommer i praktik, job, uddannelse eller får læreplads. Ordningen er en videreførelse af projektet Dygtige Unge, som den tidligere OL-vinder i badminton Poul-Erik Høyer var med til at etablere i tre nordsjællandske kommuner. I dag har 22 kommuner taget ordningen til sig. Men det er ikke alle mentorprojekter, der er lige vellykkede. Det Kriminalpræventive Råd har påvist, at de mere succesfulde mentorindsatser som regel opfylder fire kriterier: Indsatsen skal vare mindst et år. Den unge skal mødes i flere timer mindst en gang om ugen med sin mentor. Mentor skal være engageret og anerkendende. Og så skal der sikres en god kemi i matchet mellem den unge og mentoren. 6 Innovation by Communication

2 PERSpektiv at indsatsen bliver målrettet, mener socialforsker Gunvor Christensen fra SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Hun efterlyser også en mere evidensbåret indsats, så man satser mest på metoder, som allerede har vist deres effekt. Der er også behov for mere social forebyggelse, så indsatsen ikke først bliver sat i værk, når skaden er sket. De gode projekter skal forankres i boligområdernes daglige drift. Fremover skal der også være mere fokus på sociale og tryghedsskabende indsatser, når der bliver afsat milliarder af kroner til fysiske renoveringer af boligområderne. Og endelig peger eksperterne på, at der er et stort behov for et bedre samspil mellem de forskellige aktører på området: Kommuner, boligselskaber, politi, frivillige organisationer og civilsamfundet. Nu har jeg været i det her felt i 20 år, og der har været skrevet tykke rapporter om, Integrationens frontløbere Denne analyse er den sidste i serien om Integrationens Frontløbere. Over de seneste måneder har ugebrevet sat fokus på integrationen, som efter mange års positiv fremgang er sat tilbage under krisen. Mandag Morgen har afdækket de store udfordringer og har fundet de gode eksempler på nytænkning, der får integrationen til at lykkes. Serien har bl.a. sat fokus på de stigende udgifter pga. fejlslagen integration, fundet de bedste kommuner og beskrevet hvordan belastede skoler har vendt udviklingen. hvor vigtigt det er med samarbejdet, siger Birgitte Mazanti, der leder Center for Boligsocial Udvikling. Hun uddyber: Nogle steder kører det rigtig godt. Men der kan godt være langt mellem snapsene. Man kan putte nok så mange boligsociale indsatser med gode effekter ned i et boligområde. Men hvis samarbejdet ikke fungerer, og man modarbejder hinanden, får man bare ikke en effekt, og der er stor risiko for, at det hele går tabt. Langt fra målet Regeringen har et mål om at reducere antallet af udsatte boligområder. Som det hedder i regeringens nationale integrationsbarometer: Disse områder skal være levende og attraktive og indbyde mange til at bosætte sig i dem. Målet er, at antallet af særligt udsatte boligområder skal være reduceret med mindst en fjerdedel i 2016 og halveret inden Men udviklingen går i den forkerte retning. For to år siden var der 33 udsatte boligområder. Det var steget til 40 sidste år. Den negative udvikling dækker over, at 9 nye områder var kommet på listen, mens 2 var gledet ud. Sidste år lavede regeringen, De Konservative og Liberal Alliance nye kriterier for de særligt udsatte boligområder. Når man bruger de nye kriterier, er der igen kun 33 boligområder på regeringens officielle liste over særligt udsatte boligområder. Se figur 1 på side 8 og 9. Men yderligere 26 boligområder er tæt på at kvalificere sig til ghettolisten. De opfylder to af de fem kriterier, og for at komme på listen skal de blot opfylde ét kriterium mere. Om det sker, bliver klart den 1. december, når regeringen offentliggør sin næste liste over de mest udsatte boligområder. I 2012 var 59 pct. af beboerne i de udsatte boligområder indvandrere og efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande. Det fremgår af rapporten fra regeringens Task Force om integration. 15 pct. af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande under 18 år boede i et af de særligt udsatte boligområder. Til sammenligning gjaldt dette kun for 0,5 pct. af børn og unge med dansk oprindelse. Og knap halvdelen af ghettobeboerne i den erhvervsaktive alder var uden tilknytning til arbejdsmarkedet. For at nå målet om færre udsatte bolig- Succes med fritidsjob Et fritidsjob til unge i udsatte boligområder er en af de succesrige veje til at øge uddannelses- og beskæftigelsesfrekvensen og bryde den sociale arv. En række boligselskaber og kommuner har i de senere år med stor succes formået at skaffe fritidsjob til tusindvis af unge. Jobcenter har f.eks. sammen med boligselskaber og virksomheder formidlet over fritidsjob siden Særlige fritidsjobkonsulenter hjælper de unge med at skaffe job og formidle kontakt til lokale virksomheder. Flere undersøgelser har dokumenteret, at et fritidsjob har positiv effekt for uddannelse og senere beskæftigelse blandt unge indvandrere og efterkommere. Specielt unge med svag familiebaggrund har stor fordel af et fritidsjob ved siden af skolen. Hotspot mindsker kriminalitet Lavere ungdomskriminalitet og større tryghed i boligområderne. Det er nogle af målene bag de såkaldte hotspot-projekter, som har kørt siden 2010 i otte udsatte boligområder i bl.a., og Aalborg. Mange boligområder har gang i forskellige projekter, som alle arbejder med samme målgrupper. Men det kan betyde tab af ressourcer og spild af viden. Strategien bag hotspot-projekterne er, at man skal blive bedre til at koordinere indsatsen og dermed styrke det kriminalpræventive arbejde. Hotspot-kommunerne har typisk etableret et særligt sekretariat i boligområdet med en handlekraftig koordinator, der har overblik, nyder stor tillid blandt beboerne og har de nødvendige beføjelser til at sætte indsatser i værk. De foreløbige erfaringer viser et fald i antallet af sigtelser blandt årige fra 71 til 50 på et år, og blandt de årige fra 338 til 273. En endelig evaluering af projekterne er klar til næste år. Mandag Morgen 27. oktober

3 Ghettolisten Listen over særligt udsatte boligområder ghettoer omfatter almennyttige boligområder med mindst beboere, som opfylder mindst tre ud af fem kriterier. De fem kriterier er: 1 Ledighed Andelen af årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. gennemsnit for de seneste 2 år. 4 Uddannelse Andelen af beboere i alderen år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe. 2 Indvandring Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct. 3 Kriminalitet Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på 18 år og derover gennemsnit for de seneste 2 år. 5 Indkomst Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. FIGUR 1 Det er ikke lykkedes at nedbringe antallet af udsatte boligområder, der lever op til de såkaldte ghettokriterier. Og nu viser en opgørelse fra regeringen, at 26 andre boligområder er lige på nippet til også at opfylde kriterierne. NOTE 1 Områder, der er med på listen pr. 1. februar 2014, NOTE 2 Områder, der kun opfylder 2 kriterier KILDE Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. 8 Innovation by Communication

4 Mandag Morgen 27. oktober PERSpektiv Kommune Beboere 1. jan 13 Mjølnerparken Agervang Ringparken Vollsmose Byparken/Skovparken Gellerupparken/Toveshøj Bispeparken Tåstrupgård Charlotteager Gadehavegård Stengårdsvej Sundparken Skovvejen/Skovparken Finlandsparken Aldersrogade Tingbjerg/Utterslevhuse Hedemarken Nivåhøj Rønnebærparken/Æblehaven Ladegårdsparken Motalavej Solbakken mv Nørager/Søstjernevej m.fl. Hedelundgårdparken Korskærparken Søndermarksvej Munkebo Løget By Glarbjergvej-området Højvangen Bispehaven Trigeparken Sebbersundvej mv Holbæk Slagelse Svendborg Høje-Taastrup Høje-Taastrup Høje-Taastrup Esbjerg Horsens Kolding Vejle Albertslund Fredensborg Roskilde Holbæk Slagelse Sønderborg Esbjerg Fredericia Fredericia Kolding Vejle Randers Skanderborg Aalborg ,5 52,3 47,5 54,3 59,2 51,1 36,1 36,4 41,2 42,7 46,2 55,1 46,1 47,5 38,0 33,4 40,3 41,1 43,0 43,1 48,7 49,0 50,3 46,5 49,4 46,7 47,0 50,6 49,5 43,4 45,4 45,2 48,2 85,5 57,1 55,2 66,8 53,1 78,6 58,1 66,9 52,6 55,5 63,7 63,8 59,6 71,4 73,3 70,2 52,6 47,7 44,3 29,2 39,8 47,3 59,3 25,7 46,6 23,2 57,5 45,0 27,4 28,4 67,1 35,3 20,2 3,08 3,40 3,19 3,69 3,55 4,57 3,02 3,14 3,18 3,69 3,12 2,67 2,71 2,85 2,75 2,31 1,70 2,79 3,15 3,02 2,82 2,95 3,49 3,04 2,86 2,78 1,67 2,76 2,84 3,21 3,06 3,16 3,98 54,7 59,9 57,0 57,2 62,0 56,1 50,9 66,4 58,7 57,5 59,4 59,5 53,7 56,1 40,9 56,4 56,2 56,4 52,5 55,0 62,4 52,5 45,1 58,6 51,0 57,3 51,4 58,1 54,3 51,7 46,2 54,2 60,9 44,9 53,7 53,2 52,8 49,3 52,7 56,9 55,6 54,8 51,8 59,0 61,7 55,5 57,4 57,6 61,3 61,4 67,4 61,3 59,8 58,9 63,2 56,2 59,1 59, Ghettoer1 Albertslund Ishøj Greve Køge Næstved Guldborgsund Esbjerg Aabenraa Horsens Herning Holstebro Randers Silkeborg Thisted Aalborg ,8 36,6 40,3 40,7 39,6 38,3 35,5 29,1 30,7 32,9 45,3 40,5 45,3 42,5 43,5 42,5 49,8 45,8 41,7 40,8 55,3 43,2 40,3 41,4 45,9 46,5 52,2 21,0 36,9 36,5 54,9 53,1 57,6 56,9 52,0 49,7 24,8 35,1 21,2 32,3 30,5 32,7 38,6 34,5 43,4 42,5 29,3 50,2 27,0 46,0 3,84 3,13 3,16 3,50 5,90 1,90 2,73 2,12 2,40 2,59 2,40 2,66 2,17 3,04 2,55 2,51 2,66 1,77 1,40 2,17 2,47 2,15 2,98 2,12 2,32 2,15 48,0 50,0 41,8 47,1 51,6 49,9 47,8 52,4 58,4 50,3 50,5 50,5 44,6 44,5 58,5 52,1 51,4 52,5 58,8 55,0 38,6 48,5 59,2 44,9 53,7 53,2 52,8 49,3 52,7 56,9 55,6 54,8 51,8 59,0 61,7 55,5 57,4 57,6 61,3 61,4 67,4 Kommune Beboere 1. jan 13 Lundtoftegade Sjælør Boulevard Glumsøparken mv Bispevænget mv Stærevej mv Degnegården mv Hørgården Albertslund Nord Vejleåparken Askerød Karlemoseparken Vandtårnsparken mv Lindholm Højemarksvej-kvarteret Korsløkkeparken - Øst Præstebakken/Syrenparken Høje Kolstrup Sønderbro Sønderager/Brændegårdsp. Trekanten Gl Jennumparken Resedavej/Nørrevang ΙΙ Vejlby Vest Langkærparken Havrevej Løvvangen I farezonen2 Mørkegrå baggrund markerer, at kriteriet er opfyldt

5 områder vil boligminister Carsten Hansen (S) bruge godt 12 milliarder kr. fra 2015 til 2020 til renovering af den almennyttige boligsektor og yderligere knap 2 milliarder kr. til boligsociale indsatser. Han lægger bl.a. op til at skærpe den boligsociale indsats ved at få de mange forskellige parter i den til at trække i samme retning. Der er rigtig mange gode projekter. Men der er også brug for, at vi i endnu højere grad sikrer, at de hænger sammen på tværs. Med udspillet til en ny boligaftale sørger vi for, at der er penge til både det fysiske løft og det mentale løft, som i lige så høj grad er nødvendigt, siger Carsten Hansen. Projekter har effekt Gennem årene er talrige boligsociale indsatser sat i gang for at skabe større tryghed i ghettoerne, mindske kriminaliteten og få flere i arbejde. Nogle boligselskaber har f.eks. ansat sociale viceværter til at hjælpe udsatte beboere med deres ofte meget tunge problemer som isolation, misbrug, gæld og vold. Nogle har også ansat såkaldte relationsmedarbejdere for at motivere områdets unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Lommepengeprojekter, fritidsjobkonsulenter og forskellige mentorordninger har bidraget til at hjælpe f.eks. unge indvandrere og efterkommere i gang med en uddannelse eller et job og dermed forhindret, at de havnede i en kriminel løbebane. De såkaldte bydelsmødre, hvor ressourcestærke indvandrerkvinder bliver uddannet til at hjælpe isolerede kvinder med børneopdragelse, sundhed, madlavning og det danske daginstitutionssystem, har stor succes med at hjælpe familier, som de offentlige myndigheder har svært ved at komme i kontakt med. Gadeplansmedarbejdere ansat af typisk det lokale boligselskab eller kommunen bidrager i høj grad til at skabe større tryghed i boligområderne og forhindre specielt unge drenge i at hænge ud på gaderne. Senest har s Vestegns Politi som den første politikreds i landet ansat socialpædagoger til i samarbejde med politifolk at få børn og unge væk fra bandemiljøer og kriminalitet. Administrerende direktør Jesper Nygård fra Realdania har stort kendskab til forholdene i den almene boligsektor fra 30 år som bl.a. direktør for boligorganisationen KAB, formand for Landsbyggefonden og medlem af regeringens task force for integration. Han mener, at mange af de boligsociale indsatser har stor effekt. Men han ser gerne, at de boligsociale projekter bliver mere forankret i den almindelige daglige drift. Udviklingen går i den rigtige retning. For mig er der ikke elementer af tvivl om, at de boligsociale indsatser har gjort en afgørende forskel. Det er klart. Hvis man bare havde puttet de samme midler ind i kommunen, var det ikke sket. Det her lykkes først, når man får integreret det boligsociale arbejde med den daglige drift. Og når man gør det i samarbejde. Det er en opgave i foreningerne, men også i kommunen, siger Jesper Nygård. Som eksempel fremhæver han et konkret samarbejde mellem boligselskaberne KAB, Landsbyggefonden og s Kommune, der sammen med bl.a. 7-Eleven og Kvickly har stor succes med at ansætte fritidsjobkonsulenter, der hjælper unge i udsatte boligområder med at finde et fritidsjob. Nogle af de unge er i fare for at ende på en kriminel løbebane, men disse første erfaringer på en arbejdsplads ender med at sende dem ind på arbejdsmarkedet i stedet. På bare fem år har 436 unge fået et fritidsjob med hjælp fra projektet. Nogle har Fodbold forebygger kriminalitet Fodbold og andre former for sport kan forhindre, at unge indvandrere og efterkommere i udsatte boligområder ender på den kriminelle glidebane. Når udsatte unge dyrker sport mindst to gange om ugen i et halvt år, mindskes risikoen for, at de havner i kriminalitet. De unge lærer at finde deres plads i et fællesskab, parere ordre og får positive rollemodeller. Det viser en rapport fra Center for Boligsocial Udvikling. Den bygger bl.a. på en undersøgelse blandt 158 børn og unge i de udsatte boligområder Gellerup og Toveshøj i, Vollsmose i, Kvaglund og Stengårdsvej i Esbjerg, Munkebo og Skovparken i Kolding, Gadehavegård og Tåstrupgård i Høje-Taastrup samt Ringparken og Motalavej i Slagelse. Tre ud af fire af de unge i undersøgelsen er indvandrere eller efterkommere. Sportsklubberne er en del af den såkaldte Get2sport-indsats under Danmarks Idræts-Forbund. Et andet eksempel er fodboldprojektet Arena Spartacus. Det er et tilbud fra Spillerforeningen til børn og unge i socialt udsatte boligområder om at få gratis fodboldtræning hver uge. Deltagerne bliver trænet af tidligere og nuværende topspillere og får flere gange om året overraskelser som besøg af profiler fra Superligaen eller ture til superligakampe. Projektet var en af årsagerne til, at Spillerforeningen sidste år vandt Socialministeriets integrationspris for årets frivillige forening. Brandmænd som rollemodeller Når brandmænd rykker ud til ildebrand i udsatte boligområder, bliver de ofte mødt af trusler, stenkast og tyveri fra brandbilerne. Nogle gange er brandfolkene nødt til at have politieskorte, før de kan slukke en brand i et kælderrum, en container eller en bil. Det forsøger Projekt Brandkadetter at råde bod på. Det er et rollemodelsprojekt, hvor unge i belastede boligområder uddannes til brandkadetter. De lærer f.eks. at skære en såret passager ud af en bil eller at slukke en truende ildebrand. Boligselskaberne kan være med til at udpege de unge, som kan blive brandkadetter. En række kommuner såsom Greve, Roskilde,, Slagelse og Fredensborg har gode erfaringer med brandkadetter. De unge får på den måde indblik i brandmændenes arbejdsdag. De lærer om sammenhold, regler, disciplin, tillid og fællesskab. Målet er ikke blot at motivere de unge til at lade være med at chikanere brandvæsnet og starte ildebrande i deres boligområde. Tanken er også at klæde de unge bedre på til at tage en uddannelse eller et job og dermed forebygge, at de havner i en kriminel løbebane. 10 Innovation by Communication

6 PERSpektiv fået flere fritidsjob, så projektet i alt har skaffet 586 job. Et sådant eksempel viser, at man kan noget helt særligt, når man samarbejder på tværs af sektorer. Ingen af parterne kunne have gjort det alene, men sammen har de skabt ret flotte resultater. Og der er heldigvis flere gode eksempler på vellykkede projekter, understreger Jesper Nygård. Bøvlet samarbejde En af de allervigtigste barrierer for at komme problemerne i de udsatte boligområder til livs er et styrket samarbejde mellem de mange aktører på området: Boligselskabet, kommunen, politiet, frivillige organisationer, sportsklubber og andre dele af civilsamfundet. Erfaringerne viser, at når disse vidt forskellige parter formår at samarbejde på tværs af sektorerne, kan der skabes unikke resultater. Men når det ikke lykkes, kan det både blive dyrt, ineffektivt og få den stik modsatte effekt. Regeringen lægger i sit udspil til en ny boligaftale netop op til at styrke samarbejdet mellem de forskellige parter. Der skal særligt fokus på kriminalitetsforebyggende projekter, som er målrettet en breds kreds af sårbare børn og unge i de udsatte boligområder. Der skal være et tæt samarbejde med politiet for at få styr på en lille hård kerne af uroskabende og ofte kriminelle unge. Og der skal oprettes et særligt udrykningshold, der kan træde til, hvis der opstår uro i et boligområde med afbrænding af containere eller hærværk. Når samarbejdet fortsat halter mange steder, skyldes det ifølge Birgitte Mazanti fra Center for Boligsocial Udvikling mange forskellige faktorer. Det er komplekse problemstillinger, som er samlet i de her boligområder, og som gør, at der er mange forskellige aktører, der skal samarbejde omkring løsningerne. Der er mange forskellige dagsordner, kulturer og systemer, som ofte clasher. Det udfordrer samarbejdet. Politiet er f.eks. en relativt ny og vigtig spiller på området, siger hun. Birgitte Mazanti mener, at kommuner og boligselskaber med stor fordel kan styrke deres såkaldte styringsdialog for at skabe større sammenhæng i indsatsen og kunne gribe hurtigt ind, hvis f.eks. uroen ulmer i et boligområde. Det vil gavne boligområderne rigtig meget, hvis denne styringsdialog blev styrket. Nogle steder gør man det rigtig godt. Men andre steder hænger man mere i selen, siger Birgitte Mazanti. Manglende evidens Seniorforsker Gunvor Christensen fra SFI er ved at evaluere den hidtidige boligsociale indsats via pengene fra Landsbyggefonden, og hun har derfor et stort indblik i området. Hun er enig i, at der er behov for bedre samarbejde mellem kommuner og boligforeninger, og hun er heller ikke i tvivl om, at de boligsociale indsatser gør en enorm forskel. Men hun ser et stort potentiale for, at indsatserne kan få en langt større effekt, hvis man i højere grad modnede og målrettede indsatserne. Der er stadig i høj grad brug for evidens, fremhæver hun. Det ville være et kvantespring, hvis der var nogle flere sociale eksperimenter inden for det område, siger Gunvor Christensen. Hvis man afsatte nogle af millionerne fra Landsbyggefonden til at lave evidensbaserede forsøg i områderne altså indsatser, hvis resultater blev målt og evalueret kunne man finde de bedste løsninger og sortere dem fra, der ikke virker. Den målrettede indsats mangler i dag, mener hun. Det er noget, der vidensmæssigt virkeligt ville rykke, som man jo netop gør på andre sociale områder. Men det har det boligsociale område ikke kastet sig over endnu, siger hun. Hun mener også, at finansieringen af de boligsociale initiativer giver problemer. Oftest er de finansieret med puljemidler for en 4-årig periode, og den korte finansiering bærer netop skylden for, at projekterne ikke bliver bedre forankret, og at mange ellers effektive projekter bliver skyllet ud med badevandet, når puljen slipper op. Fordi projekterne risikerer at falde mellem to puljer, så dør gode ting, eller de bliver ikke holdt fast. Og det er ærgerligt, hvis man først har fået fat i en målgruppe, som ellers kan være lidt svær at få fat i, siger hun Torben K. Andersen Rune Eklund Meidell twitter.com/rune_meidell ekstra X Belastede skoler har succes med integration 29. september 2014 Mens politikere taler for at lukke skoler med særligt mange indvandrerbørn, har en række af landets mest belastede skoler med stor succes selv taget hånd om deres udfordringer med integration. Danmark mangler en mønsterkommune 22. september år efter den første integrationslov kan ingen kommuner prale af at have knækket integrationskoden. Ofte bliver læren fra de succesrige integrationsprojekter ikke spredt. Det vil KL s formand ændre. Udgifter til indvandrere er eksploderet 15. september 2014 Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er steget med 35 pct. siden Integrationseksperter opfordrer til politisk handling, og De Radikales leder Morten Østergaard vil styrke integrationen.

Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier

Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier Dato: 1. oktober Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2011-5589 Sagsbehandler: kll Dok id: Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier Før sommerferien indgik regeringen en

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Liste over almene boligområder, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes pr. 1. oktober 2013

Liste over almene boligområder, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes pr. 1. oktober 2013 Dato: 1. oktober 2013 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2011-5589 Sagsbehandler: kll Dok id: Liste over almene boligområder, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes pr. 1. oktober 2013 I henhold

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Boligøkonomi J.nr. 2009-104 kll 3. oktober 2011

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Boligøkonomi J.nr. 2009-104 kll 3. oktober 2011 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Boligøkonomi J.nr. 2009-104 kll 3. oktober 2011 Liste over almene boligområder, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes pr 1. oktober 2011 Baggrund

Læs mere

BA10 - endelig aftale 8. november 2010

BA10 - endelig aftale 8. november 2010 Socialministeriet BA10 - endelig aftale 8. november 2010 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om styrket indsat i ghettoområderne og anvendelsen

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

VIDENS INDSAMLING BRANDKADET. Et rollemodelsprojekt for børn og unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING BRANDKADET. Et rollemodelsprojekt for børn og unge i udsatte boligområder VIDENS 03 INDSAMLING BRANDKADET Et rollemodelsprojekt for børn og unge i udsatte boligområder 1 1 Boligområdet Askerød i Greve har i perioder været plaget af påsatte brande - her en lastbilbrand i 2009.

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 2 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder er

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET. Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET. Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Kommunernes rolle i det boligsociale arbejde

Kommunernes rolle i det boligsociale arbejde Kommunernes rolle i det boligsociale arbejde V/ Mia Jauernik, boligsocial koordinator i Sønderborg Kommune & Kathrine Bek Nyboe, boligsocial konsulent i KL Hvad undrer dig? Er du i dit boligsociale arbejde

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM ASKERØD. Initiativaftale mellem Greve Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM ASKERØD. Initiativaftale mellem Greve Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM ASKERØD Initiativaftale mellem Greve Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund i Danmark

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Samfundet har brug for nye effektive måder at løse sociale opgaver på, når vores velfærdssamfund skal bevares og udvikles. Her spiller Center

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

DOKUMENTATION I BOLIGSOCIALT ARBEJDE

DOKUMENTATION I BOLIGSOCIALT ARBEJDE DOKUMENTATION I BOLIGSOCIALT ARBEJDE Bertil Michael Mahs, Sekretariatschef Det Boligsociale Fællessekretariat i Aarhus STAT, MARKED OG CIVILSAMFUND DET BOLIGSOCIALE FÆLLESSEKRETARIAT INDSATSOMRÅDER 2011-2015

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

FORLØBET NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE

FORLØBET NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE Nyt Netværk er et projekt til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet via en frivillig mentorordning. Projektets formål er at skaffe nydanskere i arbejde

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere SSP Odense Første evalueringsnedslag Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere Det første evalueringsnedslag Fokus på projektets første fase - Vidensgrundlaget for projektstart - Opsøgende metoder - Motivation

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Boligpakken. Boligsocialt m.v. Infrastruktur Nedrivning Ekstra ramme Renoveringer

Boligpakken. Boligsocialt m.v. Infrastruktur Nedrivning Ekstra ramme Renoveringer 1 Boligpakken 7000 6000 5000 4000 Boligsocialt m.v. Infrastruktur Nedrivning Ekstra ramme Renoveringer 3000 2000 1000 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2 Renoveringer 2.640 mill.kr.

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel. Sammenfatning, november 2008

Fra udsat boligområde til hel bydel. Sammenfatning, november 2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Sammenfatning, november 2008 Programbestyrelsen Programbestyrelsen for dialog og balance i udsatte boligområder Holbergsgade 6 1057 København K www.nyidanmark.dk/programbestyrelsen

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

En styrket integrationspolitik

En styrket integrationspolitik En styrket integrationspolitik November 2012 2 3 En styrket integrationspolitik Regeringen ønsker en integrationspolitik, der afspejler, at Danmark er et samfund, hvor indvandring skal bidrage positivt,

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Kommunernes velfærdsalliancer

Kommunernes velfærdsalliancer Kommunernes velfærdsalliancer KLs Ledertræf, 8. september 2011, Stine Carsten Kendal og Anne Kjær Skovgaard Sessionens program 10.30 Kommunernes velfærdsalliancer Social forebyggelse hvad er dit ansvar

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave Velkommen til Nivå Nu 2014-2017 Nivå er et dejligt sted at bo og i de næste fire år vil Nivå Nu arbejde på, at det bliver et endnu bedre sted at

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Anbefalinger til en bred boligsocial indsats i udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en bred boligsocial indsats i udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en bred boligsocial indsats i udsatte by- og boligområder KL Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf. 3370 3370 www.kl.dk Forord De udsatte boligområder dukker jævnligt op i medierne med

Læs mere

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Michael Gravesen Sekretariatschef i Vollsmose Sekretariatet Sekretariatsleder ved Center for inklusion i Børn og Ungeforvaltningen

Læs mere

HOTSPOT KOLDING NORD

HOTSPOT KOLDING NORD HOTSPOT KOLDING NORD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Kolding Nord Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551 F = for (forslaget indgår i prioriteringsrummet) I = imod (forslaget indgår ikke i prioriteringsrummet) U = undlader at stemme Center 2014 2015 2016 2017 A C BL V Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalgets

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Boligpolitisk Styregruppe, torsdag d. 12. september 2013 REFERAT. Referat BPS møde 12. september 2013

Boligpolitisk Styregruppe, torsdag d. 12. september 2013 REFERAT. Referat BPS møde 12. september 2013 Boligpolitisk Styregruppe, torsdag d. 12. september 2013 REFERAT Mødedato Mødested/lokale Mødetidspunkt kl. sluttidspunkt kl. Torsdag d. 12. september 2013 Mindegade 17A Kl. 16.00 17.30 Deltagere Arne

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE NYT NETVÆRK OG DIN VIRKSOMHED VIRKSOMHEDSMODELLEN

NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE NYT NETVÆRK OG DIN VIRKSOMHED VIRKSOMHEDSMODELLEN VIRKSOMHEDSMODEL NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE Nyt Netværk er et projekt til integration af veluddannede ledige nydanskere på arbejdsmarkedet via en mentorordning. Projektets formål

Læs mere

Guidelines for økonomisk rådgivning i almene boligorganisationer og kommuner

Guidelines for økonomisk rådgivning i almene boligorganisationer og kommuner Guidelines for økonomisk rådgivning i almene boligorganisationer og kommuner 1 2 Guidelines for økonomisk rådgivning i almene boligorganisationer og kommuner Den almene boligsektor bidrager til at løse

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere