Kampen mod ghettoerne er slået fejl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kampen mod ghettoerne er slået fejl"

Transkript

1 Kampen mod ghettoerne er slået fejl De mange udsatte boligområder spiller en vigtig rolle for integrationen i Danmark. Trods regeringens mål om at nedbryde dem vokser antallet af ghettoer, og 26 nye boligområder er på vippen til også at være ghettoer. Regeringen vil med sit nye boligudspil øge trygheden og mindske kriminaliteten i boligområderne og der er masser af gode løsninger at lære fra. Velfærdsinnovation Mjølnerparken i. Vollsmose i. Gellerup i. De sidste 30 års indvandring af mennesker fra især Mellemøsten og Afrika har skabt en række særligt udsatte boligområder rundt omkring i hele landet populært kaldet ghettoer. Regeringen tog i sidste uge hul på de politiske forhandlinger om en ny boligaftale for at forbedre forholdene i de udsatte boligområder, mindske kriminaliteten og skabe større tryghed. Og der er nok at tage fat på. For trods regeringens mål om at halvere antallet af ghettoer i de kommende år, går udviklingen den forkerte vej. De sidste par år er antallet af udsatte boligområder steget, fremgår det af regeringens nationale integrationsbarometer. Og yderligere 26 boligområder er i farezonen for at komme på regeringens sorte liste. Indvandrere og efterkommere af indvandrere er overrepræsenteret i samtlige de udsatte boligområder. En stor andel af beboerne er arbejdsløse eller er i fare for at ende på samfundets sidelinje som langtidsledige eller kriminelle. Alle tre forhold er kriterier for at havne på ghettolisten. De mange udsatte boligområder og den boligsociale indsats spiller derfor en vigtig rolle i Danmarks samlede integrationsarbejde. I ghettoerne risikerer de sociale problemer at blive forstærket og gå i arv til nye generationer. Hvis antallet af udsatte boligområder skal nedbringes, er der brug for at sætte ind på en lang række forskellige fronter, konkluderer flere eksperter. Der er især behov for at få spredt de gode erfaringer fra de mest succesrige og effektive projekter til andre boligområder, og for Lær af de bedste Mentor som guide Stor arbejdsløshed, mangel på uddannelse og høj kriminalitet er nogle af de giftige problemer, som florerer mest i de udsatte boligområder. Og dem kan en mentor være med til at styre de unge udenom. En mentor kan være en slags rollemodel, der hjælper og guider indvandrere til at træffe de rigtige valg og undgå et liv på sidelinjen. Der findes mange forskellige mentorindsatser. Foreningen Nydansker har f.eks. et projekt for mentorfamilier, hvor medarbejdere i en række virksomheder hjælper nydanske medarbejdere og deres familier til at føle sig hjemme i Danmark. Og foreningens erhvervsmentorkorps med over 450 ledere og medarbejdere fra en lang række virksomheder støtter nydanskere i deres vej ind på det danske arbejdsmarked. Erfaringerne fra en anden mentorordning, Bryd unges ledighed nu, viser, at over 70 pct. af de udsatte unge enten kommer i praktik, job, uddannelse eller får læreplads. Ordningen er en videreførelse af projektet Dygtige Unge, som den tidligere OL-vinder i badminton Poul-Erik Høyer var med til at etablere i tre nordsjællandske kommuner. I dag har 22 kommuner taget ordningen til sig. Men det er ikke alle mentorprojekter, der er lige vellykkede. Det Kriminalpræventive Råd har påvist, at de mere succesfulde mentorindsatser som regel opfylder fire kriterier: Indsatsen skal vare mindst et år. Den unge skal mødes i flere timer mindst en gang om ugen med sin mentor. Mentor skal være engageret og anerkendende. Og så skal der sikres en god kemi i matchet mellem den unge og mentoren. 6 Innovation by Communication

2 PERSpektiv at indsatsen bliver målrettet, mener socialforsker Gunvor Christensen fra SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Hun efterlyser også en mere evidensbåret indsats, så man satser mest på metoder, som allerede har vist deres effekt. Der er også behov for mere social forebyggelse, så indsatsen ikke først bliver sat i værk, når skaden er sket. De gode projekter skal forankres i boligområdernes daglige drift. Fremover skal der også være mere fokus på sociale og tryghedsskabende indsatser, når der bliver afsat milliarder af kroner til fysiske renoveringer af boligområderne. Og endelig peger eksperterne på, at der er et stort behov for et bedre samspil mellem de forskellige aktører på området: Kommuner, boligselskaber, politi, frivillige organisationer og civilsamfundet. Nu har jeg været i det her felt i 20 år, og der har været skrevet tykke rapporter om, Integrationens frontløbere Denne analyse er den sidste i serien om Integrationens Frontløbere. Over de seneste måneder har ugebrevet sat fokus på integrationen, som efter mange års positiv fremgang er sat tilbage under krisen. Mandag Morgen har afdækket de store udfordringer og har fundet de gode eksempler på nytænkning, der får integrationen til at lykkes. Serien har bl.a. sat fokus på de stigende udgifter pga. fejlslagen integration, fundet de bedste kommuner og beskrevet hvordan belastede skoler har vendt udviklingen. hvor vigtigt det er med samarbejdet, siger Birgitte Mazanti, der leder Center for Boligsocial Udvikling. Hun uddyber: Nogle steder kører det rigtig godt. Men der kan godt være langt mellem snapsene. Man kan putte nok så mange boligsociale indsatser med gode effekter ned i et boligområde. Men hvis samarbejdet ikke fungerer, og man modarbejder hinanden, får man bare ikke en effekt, og der er stor risiko for, at det hele går tabt. Langt fra målet Regeringen har et mål om at reducere antallet af udsatte boligområder. Som det hedder i regeringens nationale integrationsbarometer: Disse områder skal være levende og attraktive og indbyde mange til at bosætte sig i dem. Målet er, at antallet af særligt udsatte boligområder skal være reduceret med mindst en fjerdedel i 2016 og halveret inden Men udviklingen går i den forkerte retning. For to år siden var der 33 udsatte boligområder. Det var steget til 40 sidste år. Den negative udvikling dækker over, at 9 nye områder var kommet på listen, mens 2 var gledet ud. Sidste år lavede regeringen, De Konservative og Liberal Alliance nye kriterier for de særligt udsatte boligområder. Når man bruger de nye kriterier, er der igen kun 33 boligområder på regeringens officielle liste over særligt udsatte boligområder. Se figur 1 på side 8 og 9. Men yderligere 26 boligområder er tæt på at kvalificere sig til ghettolisten. De opfylder to af de fem kriterier, og for at komme på listen skal de blot opfylde ét kriterium mere. Om det sker, bliver klart den 1. december, når regeringen offentliggør sin næste liste over de mest udsatte boligområder. I 2012 var 59 pct. af beboerne i de udsatte boligområder indvandrere og efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande. Det fremgår af rapporten fra regeringens Task Force om integration. 15 pct. af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande under 18 år boede i et af de særligt udsatte boligområder. Til sammenligning gjaldt dette kun for 0,5 pct. af børn og unge med dansk oprindelse. Og knap halvdelen af ghettobeboerne i den erhvervsaktive alder var uden tilknytning til arbejdsmarkedet. For at nå målet om færre udsatte bolig- Succes med fritidsjob Et fritidsjob til unge i udsatte boligområder er en af de succesrige veje til at øge uddannelses- og beskæftigelsesfrekvensen og bryde den sociale arv. En række boligselskaber og kommuner har i de senere år med stor succes formået at skaffe fritidsjob til tusindvis af unge. Jobcenter har f.eks. sammen med boligselskaber og virksomheder formidlet over fritidsjob siden Særlige fritidsjobkonsulenter hjælper de unge med at skaffe job og formidle kontakt til lokale virksomheder. Flere undersøgelser har dokumenteret, at et fritidsjob har positiv effekt for uddannelse og senere beskæftigelse blandt unge indvandrere og efterkommere. Specielt unge med svag familiebaggrund har stor fordel af et fritidsjob ved siden af skolen. Hotspot mindsker kriminalitet Lavere ungdomskriminalitet og større tryghed i boligområderne. Det er nogle af målene bag de såkaldte hotspot-projekter, som har kørt siden 2010 i otte udsatte boligområder i bl.a., og Aalborg. Mange boligområder har gang i forskellige projekter, som alle arbejder med samme målgrupper. Men det kan betyde tab af ressourcer og spild af viden. Strategien bag hotspot-projekterne er, at man skal blive bedre til at koordinere indsatsen og dermed styrke det kriminalpræventive arbejde. Hotspot-kommunerne har typisk etableret et særligt sekretariat i boligområdet med en handlekraftig koordinator, der har overblik, nyder stor tillid blandt beboerne og har de nødvendige beføjelser til at sætte indsatser i værk. De foreløbige erfaringer viser et fald i antallet af sigtelser blandt årige fra 71 til 50 på et år, og blandt de årige fra 338 til 273. En endelig evaluering af projekterne er klar til næste år. Mandag Morgen 27. oktober

3 Ghettolisten Listen over særligt udsatte boligområder ghettoer omfatter almennyttige boligområder med mindst beboere, som opfylder mindst tre ud af fem kriterier. De fem kriterier er: 1 Ledighed Andelen af årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. gennemsnit for de seneste 2 år. 4 Uddannelse Andelen af beboere i alderen år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe. 2 Indvandring Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct. 3 Kriminalitet Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på 18 år og derover gennemsnit for de seneste 2 år. 5 Indkomst Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. FIGUR 1 Det er ikke lykkedes at nedbringe antallet af udsatte boligområder, der lever op til de såkaldte ghettokriterier. Og nu viser en opgørelse fra regeringen, at 26 andre boligområder er lige på nippet til også at opfylde kriterierne. NOTE 1 Områder, der er med på listen pr. 1. februar 2014, NOTE 2 Områder, der kun opfylder 2 kriterier KILDE Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. 8 Innovation by Communication

4 Mandag Morgen 27. oktober PERSpektiv Kommune Beboere 1. jan 13 Mjølnerparken Agervang Ringparken Vollsmose Byparken/Skovparken Gellerupparken/Toveshøj Bispeparken Tåstrupgård Charlotteager Gadehavegård Stengårdsvej Sundparken Skovvejen/Skovparken Finlandsparken Aldersrogade Tingbjerg/Utterslevhuse Hedemarken Nivåhøj Rønnebærparken/Æblehaven Ladegårdsparken Motalavej Solbakken mv Nørager/Søstjernevej m.fl. Hedelundgårdparken Korskærparken Søndermarksvej Munkebo Løget By Glarbjergvej-området Højvangen Bispehaven Trigeparken Sebbersundvej mv Holbæk Slagelse Svendborg Høje-Taastrup Høje-Taastrup Høje-Taastrup Esbjerg Horsens Kolding Vejle Albertslund Fredensborg Roskilde Holbæk Slagelse Sønderborg Esbjerg Fredericia Fredericia Kolding Vejle Randers Skanderborg Aalborg ,5 52,3 47,5 54,3 59,2 51,1 36,1 36,4 41,2 42,7 46,2 55,1 46,1 47,5 38,0 33,4 40,3 41,1 43,0 43,1 48,7 49,0 50,3 46,5 49,4 46,7 47,0 50,6 49,5 43,4 45,4 45,2 48,2 85,5 57,1 55,2 66,8 53,1 78,6 58,1 66,9 52,6 55,5 63,7 63,8 59,6 71,4 73,3 70,2 52,6 47,7 44,3 29,2 39,8 47,3 59,3 25,7 46,6 23,2 57,5 45,0 27,4 28,4 67,1 35,3 20,2 3,08 3,40 3,19 3,69 3,55 4,57 3,02 3,14 3,18 3,69 3,12 2,67 2,71 2,85 2,75 2,31 1,70 2,79 3,15 3,02 2,82 2,95 3,49 3,04 2,86 2,78 1,67 2,76 2,84 3,21 3,06 3,16 3,98 54,7 59,9 57,0 57,2 62,0 56,1 50,9 66,4 58,7 57,5 59,4 59,5 53,7 56,1 40,9 56,4 56,2 56,4 52,5 55,0 62,4 52,5 45,1 58,6 51,0 57,3 51,4 58,1 54,3 51,7 46,2 54,2 60,9 44,9 53,7 53,2 52,8 49,3 52,7 56,9 55,6 54,8 51,8 59,0 61,7 55,5 57,4 57,6 61,3 61,4 67,4 61,3 59,8 58,9 63,2 56,2 59,1 59, Ghettoer1 Albertslund Ishøj Greve Køge Næstved Guldborgsund Esbjerg Aabenraa Horsens Herning Holstebro Randers Silkeborg Thisted Aalborg ,8 36,6 40,3 40,7 39,6 38,3 35,5 29,1 30,7 32,9 45,3 40,5 45,3 42,5 43,5 42,5 49,8 45,8 41,7 40,8 55,3 43,2 40,3 41,4 45,9 46,5 52,2 21,0 36,9 36,5 54,9 53,1 57,6 56,9 52,0 49,7 24,8 35,1 21,2 32,3 30,5 32,7 38,6 34,5 43,4 42,5 29,3 50,2 27,0 46,0 3,84 3,13 3,16 3,50 5,90 1,90 2,73 2,12 2,40 2,59 2,40 2,66 2,17 3,04 2,55 2,51 2,66 1,77 1,40 2,17 2,47 2,15 2,98 2,12 2,32 2,15 48,0 50,0 41,8 47,1 51,6 49,9 47,8 52,4 58,4 50,3 50,5 50,5 44,6 44,5 58,5 52,1 51,4 52,5 58,8 55,0 38,6 48,5 59,2 44,9 53,7 53,2 52,8 49,3 52,7 56,9 55,6 54,8 51,8 59,0 61,7 55,5 57,4 57,6 61,3 61,4 67,4 Kommune Beboere 1. jan 13 Lundtoftegade Sjælør Boulevard Glumsøparken mv Bispevænget mv Stærevej mv Degnegården mv Hørgården Albertslund Nord Vejleåparken Askerød Karlemoseparken Vandtårnsparken mv Lindholm Højemarksvej-kvarteret Korsløkkeparken - Øst Præstebakken/Syrenparken Høje Kolstrup Sønderbro Sønderager/Brændegårdsp. Trekanten Gl Jennumparken Resedavej/Nørrevang ΙΙ Vejlby Vest Langkærparken Havrevej Løvvangen I farezonen2 Mørkegrå baggrund markerer, at kriteriet er opfyldt

5 områder vil boligminister Carsten Hansen (S) bruge godt 12 milliarder kr. fra 2015 til 2020 til renovering af den almennyttige boligsektor og yderligere knap 2 milliarder kr. til boligsociale indsatser. Han lægger bl.a. op til at skærpe den boligsociale indsats ved at få de mange forskellige parter i den til at trække i samme retning. Der er rigtig mange gode projekter. Men der er også brug for, at vi i endnu højere grad sikrer, at de hænger sammen på tværs. Med udspillet til en ny boligaftale sørger vi for, at der er penge til både det fysiske løft og det mentale løft, som i lige så høj grad er nødvendigt, siger Carsten Hansen. Projekter har effekt Gennem årene er talrige boligsociale indsatser sat i gang for at skabe større tryghed i ghettoerne, mindske kriminaliteten og få flere i arbejde. Nogle boligselskaber har f.eks. ansat sociale viceværter til at hjælpe udsatte beboere med deres ofte meget tunge problemer som isolation, misbrug, gæld og vold. Nogle har også ansat såkaldte relationsmedarbejdere for at motivere områdets unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Lommepengeprojekter, fritidsjobkonsulenter og forskellige mentorordninger har bidraget til at hjælpe f.eks. unge indvandrere og efterkommere i gang med en uddannelse eller et job og dermed forhindret, at de havnede i en kriminel løbebane. De såkaldte bydelsmødre, hvor ressourcestærke indvandrerkvinder bliver uddannet til at hjælpe isolerede kvinder med børneopdragelse, sundhed, madlavning og det danske daginstitutionssystem, har stor succes med at hjælpe familier, som de offentlige myndigheder har svært ved at komme i kontakt med. Gadeplansmedarbejdere ansat af typisk det lokale boligselskab eller kommunen bidrager i høj grad til at skabe større tryghed i boligområderne og forhindre specielt unge drenge i at hænge ud på gaderne. Senest har s Vestegns Politi som den første politikreds i landet ansat socialpædagoger til i samarbejde med politifolk at få børn og unge væk fra bandemiljøer og kriminalitet. Administrerende direktør Jesper Nygård fra Realdania har stort kendskab til forholdene i den almene boligsektor fra 30 år som bl.a. direktør for boligorganisationen KAB, formand for Landsbyggefonden og medlem af regeringens task force for integration. Han mener, at mange af de boligsociale indsatser har stor effekt. Men han ser gerne, at de boligsociale projekter bliver mere forankret i den almindelige daglige drift. Udviklingen går i den rigtige retning. For mig er der ikke elementer af tvivl om, at de boligsociale indsatser har gjort en afgørende forskel. Det er klart. Hvis man bare havde puttet de samme midler ind i kommunen, var det ikke sket. Det her lykkes først, når man får integreret det boligsociale arbejde med den daglige drift. Og når man gør det i samarbejde. Det er en opgave i foreningerne, men også i kommunen, siger Jesper Nygård. Som eksempel fremhæver han et konkret samarbejde mellem boligselskaberne KAB, Landsbyggefonden og s Kommune, der sammen med bl.a. 7-Eleven og Kvickly har stor succes med at ansætte fritidsjobkonsulenter, der hjælper unge i udsatte boligområder med at finde et fritidsjob. Nogle af de unge er i fare for at ende på en kriminel løbebane, men disse første erfaringer på en arbejdsplads ender med at sende dem ind på arbejdsmarkedet i stedet. På bare fem år har 436 unge fået et fritidsjob med hjælp fra projektet. Nogle har Fodbold forebygger kriminalitet Fodbold og andre former for sport kan forhindre, at unge indvandrere og efterkommere i udsatte boligområder ender på den kriminelle glidebane. Når udsatte unge dyrker sport mindst to gange om ugen i et halvt år, mindskes risikoen for, at de havner i kriminalitet. De unge lærer at finde deres plads i et fællesskab, parere ordre og får positive rollemodeller. Det viser en rapport fra Center for Boligsocial Udvikling. Den bygger bl.a. på en undersøgelse blandt 158 børn og unge i de udsatte boligområder Gellerup og Toveshøj i, Vollsmose i, Kvaglund og Stengårdsvej i Esbjerg, Munkebo og Skovparken i Kolding, Gadehavegård og Tåstrupgård i Høje-Taastrup samt Ringparken og Motalavej i Slagelse. Tre ud af fire af de unge i undersøgelsen er indvandrere eller efterkommere. Sportsklubberne er en del af den såkaldte Get2sport-indsats under Danmarks Idræts-Forbund. Et andet eksempel er fodboldprojektet Arena Spartacus. Det er et tilbud fra Spillerforeningen til børn og unge i socialt udsatte boligområder om at få gratis fodboldtræning hver uge. Deltagerne bliver trænet af tidligere og nuværende topspillere og får flere gange om året overraskelser som besøg af profiler fra Superligaen eller ture til superligakampe. Projektet var en af årsagerne til, at Spillerforeningen sidste år vandt Socialministeriets integrationspris for årets frivillige forening. Brandmænd som rollemodeller Når brandmænd rykker ud til ildebrand i udsatte boligområder, bliver de ofte mødt af trusler, stenkast og tyveri fra brandbilerne. Nogle gange er brandfolkene nødt til at have politieskorte, før de kan slukke en brand i et kælderrum, en container eller en bil. Det forsøger Projekt Brandkadetter at råde bod på. Det er et rollemodelsprojekt, hvor unge i belastede boligområder uddannes til brandkadetter. De lærer f.eks. at skære en såret passager ud af en bil eller at slukke en truende ildebrand. Boligselskaberne kan være med til at udpege de unge, som kan blive brandkadetter. En række kommuner såsom Greve, Roskilde,, Slagelse og Fredensborg har gode erfaringer med brandkadetter. De unge får på den måde indblik i brandmændenes arbejdsdag. De lærer om sammenhold, regler, disciplin, tillid og fællesskab. Målet er ikke blot at motivere de unge til at lade være med at chikanere brandvæsnet og starte ildebrande i deres boligområde. Tanken er også at klæde de unge bedre på til at tage en uddannelse eller et job og dermed forebygge, at de havner i en kriminel løbebane. 10 Innovation by Communication

6 PERSpektiv fået flere fritidsjob, så projektet i alt har skaffet 586 job. Et sådant eksempel viser, at man kan noget helt særligt, når man samarbejder på tværs af sektorer. Ingen af parterne kunne have gjort det alene, men sammen har de skabt ret flotte resultater. Og der er heldigvis flere gode eksempler på vellykkede projekter, understreger Jesper Nygård. Bøvlet samarbejde En af de allervigtigste barrierer for at komme problemerne i de udsatte boligområder til livs er et styrket samarbejde mellem de mange aktører på området: Boligselskabet, kommunen, politiet, frivillige organisationer, sportsklubber og andre dele af civilsamfundet. Erfaringerne viser, at når disse vidt forskellige parter formår at samarbejde på tværs af sektorerne, kan der skabes unikke resultater. Men når det ikke lykkes, kan det både blive dyrt, ineffektivt og få den stik modsatte effekt. Regeringen lægger i sit udspil til en ny boligaftale netop op til at styrke samarbejdet mellem de forskellige parter. Der skal særligt fokus på kriminalitetsforebyggende projekter, som er målrettet en breds kreds af sårbare børn og unge i de udsatte boligområder. Der skal være et tæt samarbejde med politiet for at få styr på en lille hård kerne af uroskabende og ofte kriminelle unge. Og der skal oprettes et særligt udrykningshold, der kan træde til, hvis der opstår uro i et boligområde med afbrænding af containere eller hærværk. Når samarbejdet fortsat halter mange steder, skyldes det ifølge Birgitte Mazanti fra Center for Boligsocial Udvikling mange forskellige faktorer. Det er komplekse problemstillinger, som er samlet i de her boligområder, og som gør, at der er mange forskellige aktører, der skal samarbejde omkring løsningerne. Der er mange forskellige dagsordner, kulturer og systemer, som ofte clasher. Det udfordrer samarbejdet. Politiet er f.eks. en relativt ny og vigtig spiller på området, siger hun. Birgitte Mazanti mener, at kommuner og boligselskaber med stor fordel kan styrke deres såkaldte styringsdialog for at skabe større sammenhæng i indsatsen og kunne gribe hurtigt ind, hvis f.eks. uroen ulmer i et boligområde. Det vil gavne boligområderne rigtig meget, hvis denne styringsdialog blev styrket. Nogle steder gør man det rigtig godt. Men andre steder hænger man mere i selen, siger Birgitte Mazanti. Manglende evidens Seniorforsker Gunvor Christensen fra SFI er ved at evaluere den hidtidige boligsociale indsats via pengene fra Landsbyggefonden, og hun har derfor et stort indblik i området. Hun er enig i, at der er behov for bedre samarbejde mellem kommuner og boligforeninger, og hun er heller ikke i tvivl om, at de boligsociale indsatser gør en enorm forskel. Men hun ser et stort potentiale for, at indsatserne kan få en langt større effekt, hvis man i højere grad modnede og målrettede indsatserne. Der er stadig i høj grad brug for evidens, fremhæver hun. Det ville være et kvantespring, hvis der var nogle flere sociale eksperimenter inden for det område, siger Gunvor Christensen. Hvis man afsatte nogle af millionerne fra Landsbyggefonden til at lave evidensbaserede forsøg i områderne altså indsatser, hvis resultater blev målt og evalueret kunne man finde de bedste løsninger og sortere dem fra, der ikke virker. Den målrettede indsats mangler i dag, mener hun. Det er noget, der vidensmæssigt virkeligt ville rykke, som man jo netop gør på andre sociale områder. Men det har det boligsociale område ikke kastet sig over endnu, siger hun. Hun mener også, at finansieringen af de boligsociale initiativer giver problemer. Oftest er de finansieret med puljemidler for en 4-årig periode, og den korte finansiering bærer netop skylden for, at projekterne ikke bliver bedre forankret, og at mange ellers effektive projekter bliver skyllet ud med badevandet, når puljen slipper op. Fordi projekterne risikerer at falde mellem to puljer, så dør gode ting, eller de bliver ikke holdt fast. Og det er ærgerligt, hvis man først har fået fat i en målgruppe, som ellers kan være lidt svær at få fat i, siger hun Torben K. Andersen Rune Eklund Meidell twitter.com/rune_meidell ekstra X Belastede skoler har succes med integration 29. september 2014 Mens politikere taler for at lukke skoler med særligt mange indvandrerbørn, har en række af landets mest belastede skoler med stor succes selv taget hånd om deres udfordringer med integration. Danmark mangler en mønsterkommune 22. september år efter den første integrationslov kan ingen kommuner prale af at have knækket integrationskoden. Ofte bliver læren fra de succesrige integrationsprojekter ikke spredt. Det vil KL s formand ændre. Udgifter til indvandrere er eksploderet 15. september 2014 Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er steget med 35 pct. siden Integrationseksperter opfordrer til politisk handling, og De Radikales leder Morten Østergaard vil styrke integrationen.

Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier

Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier Dato: 1. oktober Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2011-5589 Sagsbehandler: kll Dok id: Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier Før sommerferien indgik regeringen en

Læs mere

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. februar 2014

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. februar 2014 Dato: 30. januar 2014 Kontor: Boligøkonomi/Almene Boliger Sagsnr.: 2011-5589 Sagsbehandler: kll/ior Dok id: Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. februar 2014 I henhold til almenboligloven beregner

Læs mere

Listen omfatter almene boligområder med mindst beboere, der opfylder mindst 3 af følgende fem kriterier:

Listen omfatter almene boligområder med mindst beboere, der opfylder mindst 3 af følgende fem kriterier: NOTAT Dato J. nr. [dato] [j.nr.] Liste over ghettoområder pr. 1. december 2016 I henhold til almenboligloven beregner og offentliggør transport-, bygnings- og boligministeren hvert år den 1. december en

Læs mere

Liste over almene boligområder pr. 1. december 2015, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes.

Liste over almene boligområder pr. 1. december 2015, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes. Liste over almene boligområder pr. 1. december 2015, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes. I henhold til almenboligloven beregner og offentliggør udlændinge-, integrations- og boligministeren

Læs mere

Analyse 8. januar 2014

Analyse 8. januar 2014 8. januar 2014 Øget koncentration af økonomisk fattige i særligt udsatte boligområder Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette

Læs mere

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. oktober 2013

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. oktober 2013 Dato: 1. oktober 2013 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2011-5589 Sagsbehandler: kll Dok id: Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. oktober 2013 I henhold til almenboligloven beregner og offentliggør

Læs mere

Liste over almene boligområder pr. 1. december 2014, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes

Liste over almene boligområder pr. 1. december 2014, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes Dato: 1. december 2014 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2009-104 Sagsbehandler: kll Dok id: 564841 Liste over almene boligområder pr. 1. december 2014, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes I

Læs mere

Liste over almene boligområder, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes pr. 1. oktober 2013

Liste over almene boligområder, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes pr. 1. oktober 2013 Dato: 1. oktober 2013 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2011-5589 Sagsbehandler: kll Dok id: Liste over almene boligområder, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes pr. 1. oktober 2013 I henhold

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Boligøkonomi J.nr. 2009-104 kll 3. oktober 2011

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Boligøkonomi J.nr. 2009-104 kll 3. oktober 2011 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Boligøkonomi J.nr. 2009-104 kll 3. oktober 2011 Liste over almene boligområder, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes pr 1. oktober 2011 Baggrund

Læs mere

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i 2014 Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende November 2016 Opsummering 2 Opsummering Stadig store udfordringer i udsatte

Læs mere

PROBLEMORIENTERET POLITIARBEJDE

PROBLEMORIENTERET POLITIARBEJDE CFBU EFFEKTMÅLING06 PROBLEMORIENTERET POLITIARBEJDE Metode til kriminalprævention i udsatte boligområder 1 1 I mere end 10 år har politiassistent Henning Bøtcher Jensen arbejdet med børn og unge i boligområdet

Læs mere

Som en del af den nuværende boligsociale helhedsplan, er der etableret et områdekontor i Rønnebærparken/ Æblehaven.

Som en del af den nuværende boligsociale helhedsplan, er der etableret et områdekontor i Rønnebærparken/ Æblehaven. Velfærd Sekretariat Sagsnr. 239821 Brevid. 1694709 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Boligsociale indsatser i Roskilde Kommune 14. august 2013 Baggrund Morten Gjerskov (S) har

Læs mere

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK MARTS 15 TAK Rigspolitiet takker Peter

Læs mere

BA10 - endelig aftale 8. november 2010

BA10 - endelig aftale 8. november 2010 Socialministeriet BA10 - endelig aftale 8. november 2010 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om styrket indsat i ghettoområderne og anvendelsen

Læs mere

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose 1 Integrationschef Birgitte Vinsten, Odense Kommune Mail: bmvc@odense.dk, mobil 23629501 Indsatser

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 66 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 66 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2016-17 UUI Alm.del Bilag 66 Offentligt Liste over almene boligområder pr. 1. december 2016, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes. I henhold til

Læs mere

Højvangen styrket boligsocial indsats. Byrådets temamøde d. 24. april 2014

Højvangen styrket boligsocial indsats. Byrådets temamøde d. 24. april 2014 Højvangen styrket boligsocial indsats Byrådets temamøde d. 24. april 2014 Tag politisk ejerskab og lederskab Styrk den kommunale kernedrift i de udsatte by- og boligområder Styrk samarbejdet med de almene

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 Del: Danmarks største kommuner håber på bedre integration, når flygtninge

Læs mere

Socialministeriets konference. Liv i boligområderne. Vollsmose Kulturhus 22. november 2010 Oplæg ved borgmester Anker Boye

Socialministeriets konference. Liv i boligområderne. Vollsmose Kulturhus 22. november 2010 Oplæg ved borgmester Anker Boye Socialministeriets konference Liv i boligområderne Vollsmose Kulturhus 22. november 2010 Oplæg ved borgmester Anker Boye Odenses vision for almene boliger Visionen: Odense skal være landskendt for attraktive

Læs mere

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen. Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012

Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen. Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012 Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012 Børneliv i ghettoer Der er to dimensioner Børneliv Ghettoer kontekst for børnelivet Mit indlæg Hvilke betydning

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01.

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01.2016

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Udarbejdet af Sekstanten 0 Januar 2015 Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Opfølgning på indsatsen i de særligt udsatte boligområder 1. halvår Koncernstyring

Opfølgning på indsatsen i de særligt udsatte boligområder 1. halvår Koncernstyring Opfølgning på indsatsen i de særligt udsatte boligområder 1. halvår 2016 Koncernstyring September 2016 Anmeldelser per 1.000 indbyggere SUB i alt Udvikling 32,1 29,5 24,2 23,0 28,6 Balance (foregående

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DECEMBER 16 INDHOLD 1.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. 2010/1 LSF 60 (Gældende) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin. j.nr. 2010-7278 Fremsat den 17. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 1. februar 2016 Kontor: Politikontoret

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Kolding B: Næstved C: Svendborg D: København E: Odense F: Helsingør G: Frederikshavn H: Aarhus I: Herning J: Ålborg K: Silkeborg L: Randers M: Fredericia N: Hillerød O: Køge P: Horsens

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Køge B: Holstebro C: Ålborg D: Frederikshavn E: Vejle F: Horsens G: Viborg H: Aarhus I: Silkeborg J: Hillerød K: Herning L: Sønderborg M: Næstved N: Roskilde O: Kolding P: Helsingør Q:

Læs mere

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,

Læs mere

WORKSHOP 1 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS

WORKSHOP 1 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS WORKSHOP 1 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS KAMPEN MOD GHETTOER UDSATTE BOLIGOMRÅDER 2015 Kriterier for udsatte boligområder Udviklingen i Gadehavegård, Tåstrupgård og Charlottekvarteret

Læs mere

Indstilling. Strategi for brug af kombineret udlejning. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 13.

Indstilling. Strategi for brug af kombineret udlejning. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 13. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 13. december 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Strategi for brug af kombineret udlejning Forslag til brug af kombineret udlejning for

Læs mere

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Løvvangen Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1.

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1. Kirkeudvalget 2009-10 KIU alm. del Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Dato: 16. november 2009 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 09/09368 Sagsbeh.: ETA Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Get2Ed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Rasmus Brandt Lauridsen E-mail: rabla@aarhus.dk Telefon: 41857299 Arbejdssted:

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Politiets Tryghedsindeks

Politiets Tryghedsindeks Politiets Tryghedsindeks En måling af trygheden i Danmark, i de 12 politikredse, i de fem største byer og i 34 særligt udsatte boligområder. RIGSPOLITIET November 2013 Politiets Tryghedsindeks - En måling

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Håndbog: MENTOR- I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

Håndbog: MENTOR- I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Håndbog: MENTOR- INDSATSER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PERSONLIG VEJLEDNING DER VIRKER En dominerende antagelse inden for arbejdet med udsatte og kriminalitetstruede unge er, at vi gennem opsøgende dialog og

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

VEJLE DEN MANGFOLDIGE BY VEJLE. den mangfoldige by. Kommunaldirektør Niels N. Ågesen Vejle Kommune. Konference om udsatte boligområder 15.

VEJLE DEN MANGFOLDIGE BY VEJLE. den mangfoldige by. Kommunaldirektør Niels N. Ågesen Vejle Kommune. Konference om udsatte boligområder 15. VEJLE den mangfoldige by Kommunaldirektør Niels N. Ågesen Vejle Kommune Konference om udsatte boligområder 15. april 2013 Ghetto! Ghetto? Vejle i billeder Byens ansigt Bydelenes identitet / egenart Menneskelig

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte udpeget i 2014 Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende November 2016 Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte udpeget i 2014 Udviklingen

Læs mere

Partnerskab for Tingbjerg

Partnerskab for Tingbjerg BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab

Læs mere

Forum for Koordination og Udvikling - Referat d. 5. februar 2012

Forum for Koordination og Udvikling - Referat d. 5. februar 2012 Forum for Koordination og Udvikling - Referat d. 5. februar 2012 Mødedato 5. februar 2013 Mødested / lokale Skolegade, lok. 2325 Mødetidspunkt Kl. 13 Sluttidspunkt Kl. 15 Deltagere Niels Ågesen, Tommy

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Sundparken Horsens Kommune

Sundparken Horsens Kommune Sundparken Horsens Kommune 1 Karakteristika ved Sundparken Mange børn fleste 7 17-årige Få midaldrende (50 64-årige) Meget få gamle (65+-årige) Mange husstande med Enlige forsørgere Par med børn Mange

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Forankring og vidensoverførelse

Forankring og vidensoverførelse Forankring og videnoverførelse Afslutningskonference for kvarterløft den 12. oktober 2007 Jesper Nygård Administrerende direktør i KAB og formand for Landsbyggefonden Forankring og vidensoverførelse 10

Læs mere

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens Bilag 5 Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens 1 Byen vokser og indbyggerne har det bedre 2 66.000 flere indbyggere i KK Antal indbyggere 580.000 570.172 560.000 540.000 520.000 500.000 480.000

Læs mere

Fra boligområde til bydel

Fra boligområde til bydel En ambitiøs helhedsplan skal ændre de socialt udsatte boligområder Gellerup og Toveshøj i Århus til en attraktiv bydel med arbejdspladser, specialbutikker en befolkningssammensætning, der afspejler kommunens

Læs mere

NY BOLIGSOCIAL INDSATS UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE. billede MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016.

NY BOLIGSOCIAL INDSATS UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE. billede MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016. NY BOLIGSOCIAL INDSATS 2017-2020 billede UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016 Version 2 TIL DIG, DER BOR I AAB S AFDELING 50 billede Boligforeningen

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Udsatte boligområder: Udvikling eller afvikling?

Udsatte boligområder: Udvikling eller afvikling? Udsatte boligområder: Udvikling eller afvikling? Erfaringer fra 24 kommuner Lars A. Engberg, SBi Disposition Undersøgelsen Det generelle billede Hvad gør kommunerne? Ønsker til forbedring af indsatserne

Læs mere

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Kontor for Attraktive Bydele Gitte Brødsgaard Vesti Sociale og boligsociale indsatser Organisatoriske rammer Bydele i balance Fysiske forandringer

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 2 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder er

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SUNDPARKEN. Initiativaftale mellem Horsens Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SUNDPARKEN. Initiativaftale mellem Horsens Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM SUNDPARKEN Initiativaftale mellem Horsens Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Statusopgørelse 2015 for fire almene boligområder i Slagelse Kommune med boligsocial indsats

Statusopgørelse 2015 for fire almene boligområder i Slagelse Kommune med boligsocial indsats 2015 Statusopgørelse 2015 for fire almene boligområder i Slagelse Kommune med boligsocial indsats 0 Statusopgørelse 2015 for fire almene boligområder i Slagelse Kommune med boligsocial indsats Motalavej

Læs mere

Programleder til Ringparken og Motalavej trygge boligområder Slagelse Kommune

Programleder til Ringparken og Motalavej trygge boligområder Slagelse Kommune Programleder til Ringparken og Motalavej trygge boligområder Job- og personprofil Denne job- og personprofil indeholder: Den korte introduktion Organisationen og jobbet Personen Rekrutteringsprocessen

Læs mere

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen Punkt 8. Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen 2016-045554 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender:

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM CHARLOTTEKVARTERET. Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM CHARLOTTEKVARTERET. Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM CHARLOTTEKVARTERET Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med

Læs mere

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte udpeget i 214 Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende November 216 Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte udpeget i 214 Udviklingen i

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer POLITIAFDELINGEN januar 2011 Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune November 2009 Holbæk Byråd har på møde d. 25. november 2009 vedtaget til Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune. Strategien har været fremlægget

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Vejledning til ansøgningspuljen: Tilskud til helhedsorienteret boligsocial indsats 14.51.56.

Vejledning til ansøgningspuljen: Tilskud til helhedsorienteret boligsocial indsats 14.51.56. Vejledning til ansøgningspuljen: Tilskud til helhedsorienteret boligsocial indsats 14.51.56. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Puljens formål... 3 3. Partnerskaber om en helhedsorienteret indsats...

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov 1 Fakta om Fredensborg Kommune Der bor ca. 40.000 borgere

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere