Forord Læservejledning... 13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord... 11 Læservejledning... 13"

Transkript

1 Indhold Forord Læservejledning Del MUSIKKEN OG DET KREATIVT MUSISKE Kapitel 1 ELSEBETH KIRK: Musik og pædagogik i historisk perspektiv.. 19 Friedrich Fröbel Maria Montessori De tre pionerer: Astrid Gøssel, Bernhard Christensen og Sven Møller Kristensen Anden generation: Jytte Rahbek Schmidt, Grethe Agatz og Lotte Kærså Litteratur Kapitel 2 ELSEBETH KIRK: Musik og pædagogik tendenser i begyndelsen af det 21. århundrede Kulturelle tendenser Musikalsk opdragelse gennem musikalsk inddragelse Musikken og dansen som det fælles tredje Fremtidsmusikken Litteratur Kapitel 3 ELSEBETH KIRK: Musikalitet skal udvikles Klassisk musikalitetsforskning og musikalitetstests Musikalitet, kognition og intuition Udvikling af musikalsk identitet Musikalitet og begrebet kunst Litteratur

2 Kapitel 4 KJELD FREDENS: Børn er ikke kreative Hvad er kreativitet? Domæne, individ og felt Kreativitet er noget børn skal lære pædagogens rolle Den kreative tænkning Talentfulde børn Den kreative udvikling og småbørnsdidaktik Litteratur Kapitel 5 BENEDICTE RIIS: Sangen og livsmusikken Hvad er livsmusik? De musiske kanaler Farlig og dejlig livsmusik Sangens natur Alle kan synge Sangen og dit foster Den spæde sang Spontansangen Den første sangbog Sangen i skolealderen Ungdommens sang Den voksnes sang Den sidste sang Finale Litteratur Kapitel 6 SVEN-ERIK HOLGERSEN: Musikalsk leg og deltagelse om at se børns leg og deltagelse Legens kendetegn Lasse og Laura danser skomagerpolka Hvordan udvikles evnen til at lege? Musiklegens udtryksformer Leg og læring Leg og musikalitet Deltagelse Julias dansende deltagelse

3 Fra deltagelse til deltagerstrategier Litteratur Kapitel 7 SVEN-ERIK HOLGERSEN: Musik, sprog og krop Samspil med musik og sprog Musik, sprog og betydning Sprog, klang og melodi Fra mumlen til rim og remser Bevægelse, sprog og melodi Rytme og sekvens Opsummering Litteratur Kapitel 8 KIRSTEN FREDENS: Musikken i den personlige udvikling Gardners teori som analyseredskab Teorien om de mange intelligenser Sansning og viden Analyse af forskellige musikforløb Hvor meget skal pædagogen kunne synge og spille? Sammenfatning Litteratur Kapitel 9 KJELD FREDENS: Den musikalske formidling og det musiske menneske Det musiske øre Vejen til barnets bevidsthed Et barn har hundrede sprog Mozarteffekten Udvikling som dialog Tavs viden Demonstration og imitation Pas på sproget De mange muligheder Musikken en nøgle til fremtiden? Litteratur

4 2. del PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER OVER MUSIKAKTIVITETER Kapitel 10 KIRSTEN FREDENS: Musikken i læreplanerne Nationale læreplaner og musikaktiviteter Hvorfor er musikken vigtig? Musikfaget i dannelsesteoretisk belysning Musikken især som mål Musikken især som middel Læreprocesser Syv pædagogiske overvejelser (didaktik) Syv didaktiske overvejelser i forbindelse med musik Resumé og konklusion Litteratur Kapitel 11 ELSEBETH KIRK: Sprogstøtte gennem musikaktiviteter i arbejdet med tosprogede børn Når det dominerende sprog er børnearabisk Sprog og musik Børnenes forudsætninger Det handler om gentagelser Det musikalsk læringsrum Musikkulturen skal være lystfyldt Musikaktiviteternes socialiserende effekt Om at gå systematisk til værks Sprog skal opleves og sanses Sangenes sproglige kvaliteter Sangbog og tegning som portfolio Om at arbejde med fokuspunkter Eksempel på et musikforløb Afrunding Litteratur

5 Kapitel 12 INGRID IRGENS-MØLLER: Musikterapi for børn med handicap 184 Om musikterapi Musik støtter udvikling Musik som sprog Musik bevæger sig i tid Musik og følelser Musik og struktur Musik som samvær Alle kan noget! Tilrettelæggelse af en musikterapitime Det tværfaglige samarbejde Afsluttende bemærkninger Litteratur Kapitel 13 ELSEBETH KIRK: Fra krop og stomp til musikforståelse Rytmer og takter skal ikke kun tælles de skal også mærkes 194 Musikalsk grounding Hand n feet Gummistøvledans Bodypercussion Vocussion: stemmen som musikinstrument Rap Human beatboxing Dagens ret: musikalsk ruskomsnusk serveret på dvd Spil på hverdagsting: stomp/skraldejam Fra musikalsk skaben og musikudøvelse til musikforståelse 205 Kroppen er musikforståelsens bredbåndsnet Afsluttende bemærkninger Litteratur Kapitel 14 LENA DICH: Musik i fritidshjem, SFO og fritidsklubber At starte en musiktradition Den akustiske musik Dansen Den elektriske musik

6 (Køns)fordelingen og valg af musikinstrumenter Musik som samværsform Hjemmelavede sange eller kopinumre? Ud at optræde At kunne selv og kunne sammen Pædagogens rolle Litteratur Kapitel 15 PER EBDRUP: Elektronisk musik og pædagogik En ny børnemusikkultur Musikanalyse via egenkomposition Cd en som pædagogisk redskab Udviklingen af (lokale) kvalitetskriterier Børns tekster Eksempel fra et fritidshjem Musikken breder sig og der danses til Om at komme i gang og lærerens/pædagogens forudsætninger Afsluttende bemærkninger Litteratur Kapitel 16 OLE HUMMELGÅRD: Musik og arbejdet med personlighedsafvigere Hvorfor musik som behandlingsværktøj? Musikkørekortet De forskellige elementer i musik-hverdagen Vægring mod musik Mange års erfaringer Musik og dramatik Den pædagogiske musical Afsluttende bemærkninger Litteratur Kapitel 17 JAN THOMSEN: Musik med udviklingshæmmede Vil de udviklingshæmmede spille musik?

7 Kan de udviklingshæmmede spille musik? Skal de udviklingshæmmede spille musik? Eksempel på musik som aktivitetstilbud Vil, kan og skal de udviklingshæmmede spille musik? Litteratur Kapitel 18 SVEND EEG: Musik og samvær med ældre Musikopfattelse psykologiske aspekter Musikaktivitet Symptomer på demens Improvisation At være med Menneskelige behov i musikalske udtryk At lytte til musik De ældres oplevelse i musiksessionerne Generelle overvejelser aktivitetspersoners strategi Afsluttende bemærkninger Litteratur Forfatterregister

8 Forord Denne 2. udgave af Musik & pædagogik er blevet til på grundlag af erfaringer med 1. udgaven. Ved en gennemgribende revidering er den ført ajour og forbedret med udvidelser af nogle kapitler og udskiftninger af andre samt tilføjelser af helt nye kapitler. Dermed håber jeg, bogens nytteværdi er steget, så denne udgave i endnu højere grad end førsteudgaven kan medvirke til at skabe en større forståelse for sammenhængen mellem almenpædagogiske mål og kreativt musisk arbejde med musik. I en bog af dette omfang kan man ikke forvente, at alt omkring emnet musik og pædagogik er dækket eller uddybet. Det er heller ikke meningen. Målet er at vise, at musikaktiviteter både kan være et mål i sig selv og samtidig være et godt redskab i en pædagogisk sammenhæng. At være sammen om at synge og spille er først og fremmest dejligt og livsbekræftende, men derudover rummer en veltilrettelagt og velovervejet musikaktivitet et væld af muligheder for pædagogisk refleksion og handlen. Pædagogiske handlinger er styret af et formål, der bygger på pædagogisk viden og indsigt. Almenpædagogisk faglighed er derfor vigtig i arbejdet med musik for ikke at skabe usikkerhed om, hvilket formål og dermed hvilken status musikaktiviteten tillægges. Et godt udgangspunkt for at iværksætte pædagogiske musikaktiviteter er derudover gode musiktekniske færdigheder kombineret med viden og indsigt i musikkens virkemidler samt musikarbejdets mål, midler og metoder. Hensigten med denne antologi er derfor først og fremmest at give nogle bud på sammenhængen mellem mål i den pædagogiske praksis og arbejdet med musikaktiviteter. At koble pædagogikkens hvad og hvorfor sammen med et musisk-kreativt bud på hvordan gennem en beskrivelse af, hvordan pædagogisk refleksion og begrundelse kan følges op af en kreativ musisk handlekompetence. Musik & pædagogik henvender sig først og fremmest til pædagogstude- Forord 11

9 rende, pædagoger, lærerstuderende og lærere, der enten er i gang med at arbejde med musik i en pædagogisk praksis, eller som ønsker at indføre musik og sang i et kommende pædagogisk arbejde. Som sådan er bogen både en lærebog og en inspirationsbog. Men også andre kan få glæde af bogen. At skabe rammerne for et kvalifi ceret pædagogisk musikarbejde i eksempelvis en daginstitution kræver bl.a. det øvrige personales opbakning. Da der i denne bog findes meget få musikfaglige vendinger, kan den læses af alle og være et godt udgangspunkt for den faglige debat om målene med at arbejde med musik. For at sikre at bogen kommer til at videregive størst mulig erfaring og viden inden for de valgte områder, behandles de forskellige temaer af forfattere, der alle har udvist stor kompetence i formidlingen/arbejdet med området. Der er ikke i redigeringen tilstræbt hverken enighed eller ensartethed i beskrivelserne. Kapitlerne kan læses uafhængigt af hinanden, men det bedste udbytte af bogen vil man dog uden tvivl få ved en fortløbende gennemlæsning. Tak til bogens forfattere for velvilligt at have leveret bidrag til bogen og til de mange musikundervisere på pædagog- og lærerseminarierne, der har givet mig tilbagemeldinger på førsteudgaven og idéer til, hvad der kunne berige bogen ved en revidering. Også en stor tak til min søn, Niels Kirk, for støtte og opmuntrende bemærkninger under arbejdet med bogen. Risskov, januar 2006 Elsebeth Kirk 12 Forord

10 Læservejledning I bogens 1. del, Musikken og det kreativt musiske, præsenteres læseren for forskellige overordnede indfaldsvinkler til sammenhængen mellem musik og pædagogik. Jeg lægger selv for med tre kapitler. I kapitel 1, Musik og pædagogik i historisk perspektiv gives en kort historisk redegørelse for, hvordan musikaktiviteter siden tyskeren Friedrich Fröbel ( ) er koblet sammen med almenpædagogiske overvejelser. I kapitel 2, Musik og pædagogik tendenser i begyndelsen af det 21. århundrede peges der bl.a. på, hvordan musik og musisk-kreative aktiviteter som et fælles tredje kan styrke udviklingen af det enkelte individ i et produktivt samvær, der opleves som meningsfyldt. Men er vi alle så musikalsk begavede, at vi vil kunne indgå i en pædagogisk tilrettelagt musikaktivitet? Spørgsmålet er kompliceret, men vi får et svar i kapitel 3, Musikalitet skal udvikles. Her peges der på, at vi alle er født med musikalske potentialer, men at vi skal tilbydes gode betingelser for at udvikle musikalitet og beriges af denne arv. I kapitel 4, Børn er ikke kreative, gør Kjeld Fredens opmærksom på de mange dogmer om kreativitet: at børn er født kreative, at kreativitet er for de få udvalgte, at kreativitet handler om at klippe, klistre, male og tegne, osv. I et opgør med disse opfattelser ser han nærmere på begrebet kreativitet og viser, hvordan kreativitet udvikles i et kompliceret samspil mellem et vidensområde, et individ og de personer, der omgiver individet. Benedicte Riis har skrevet kapitel 5, Sangen og livsmusikken. Livsmusikken er livsvigtig, mener hun, og børn, som ikke kender livsmusikken, er børn, der ikke har lyst til at lege, synge eller fortælle. Men børn ejer livsmusikken i sig, og den skal bruges som akkompagnement til at vokse, lege og synge. Sven-Erik Holgersen skildrer i kapitel 6, Musikalsk leg og deltagelse om at se børns leg og deltagelse, hvorledes børns leg og deltagelse i musikalske aktiviteter fremtræder forskelligt alt efter, hvem der iagttager legen, og ud fra hvilket perspektiv iagttagelsen sker. Han tager bl.a. fat på, hvordan man kan opfatte og forstå børns leg og deltagelse Læservejledning 13

11 som meningsfuld, og hvordan voksne både gennem sprog og adfærd kan påvirke børns selvopfattelse såvel positivt som negativt. I kapitel 7, Musik, sprog og krop skriver Sven-Erik Holgersen om, hvordan mennesker fødes ind i musikalske og sproglige fællesskaber. Både musikalske og sproglige udtryk rummer imidlertid betydninger, der er bundet til sociale og kulturelle aspekter. Gennem praktiske eksempler viser Holgersen, hvordan sprog og musik er forbundne og dog adskilte udtryksformer og peger på, at man med musikalske aktiviteter kan rette opmærksomheden mod sproglig udvikling. Kirsten Fredens slår i kapitel 8, Musikken i den personlige udvikling Gardners teori som analyseredskab til lyd for, at kvaliteten af det pædagogiske arbejde kan højnes betragteligt, hvis pædagogen arbejder bevidst og reflekterende også når det gælder musikaktiviteter. Howard Gardners teori om de mange intelligenser kan kaste lys over, hvilke læreprocesser der muligvis sættes i gang, når der arbejdes med musik. I kapitel 9, Den musikalske formidling og det musiske menneske gør Kjeld Fredens opmærksom på, at der er forskel på at være musikalsk og at være musisk. Det musikalske er et udsagn om, i hvilken udstrækning en musiker kan sit håndværk, kan synge eller spille på et instrument, mens det musiske går på personligheden bag instrumentet. Men, spørger han, lærer børnene så hurtigt, mens de er små, fordi de har et musisk forhold til deres omverden? Hvad kan i så tilfælde fremme og hæmme den musiske udvikling? I bogens 2. del, Pædagogiske og didaktiske overvejelser over musikaktiviteter, gives læseren mulighed for at se på og reflektere over forskellige måder at arbejde med musik på. Der er lagt vægt på en bred indfaldsvinkel til det pædagogiske musikarbejde, ligesom forfatterne bygger deres musikpraksis på relevante pædagogiske refleksioner. Kirsten Fredens indleder denne del med i kapitel 10 at pege på, Musikken i lærerplanerne, at musik i dag er udskilt fra hverdagslivet, og at den musikalske udvikling derfor ikke foregår automatisk. I dagtilbuddenes læreplaner er musikkens rolle desuden reduceret til et middel til at udnytte og bruge sanserne. Men musik kan både være et middel og et mål i sig selv. Musikaktiviteter bør derfor stå centralt i arbejdet med læreplanerne, så man forebygger den negative sociale arv, at mange børn bliver musikalske analfabeter. Hvilke muligheder har de tosprogede børn i 0-6 års institutioner for at 14 Læservejledning

12 lære at tale dansk? I kapitel 11, Sprogstøtte gennem musikaktiviteter i arbejdet med tosprogede børn, er temaet musikaktiviteter som middel til udvikling af disse børns sproglige færdigheder. Jeg gør her rede for, at det ikke er nok at synge sange, hvis det overordnede mål er, at børnene skal kunne forstå ordene og lære at tale sproget. De musikalske aktiviteter skal give barnet mulighed for at udvikle en kropslig, billedlig og symbolsk viden om sproget og dét, ordene/lydene repræsenterer. Mennesker oplever verden gennem sanserne, skriver Ingrid Irgens- Møller i kapitel 12, Musikterapi for børn med handicap. For et handicappet barn, der oplever mange begrænsninger i sit liv, kan musikterapi give nye muligheder for kontakt, kommunikation og oplevelse af fællesskab. Kapitlet indeholder en beskrivelse af musikterapi med handicappede børn, og hvordan en musikterapeut tilrettelægger sit arbejde i samarbejde med andre fagpersoner. I kapitel 13, Fra krop og stomp til musikforståelse hævder jeg, at kroppen fundamentalt set er et (musik)instrument, hvorigennem vi kan få svar på mange spørgsmål om, hvad musik er. Når kroppen er udgangspunktet for musikalsk skaben og musikudøvelse, handler udvikling af musikalske færdighed ikke så meget om, hvem der kommer fra et hjem med klaver. Arbejdes der f.eks. i skolens musikundervisning med bodypercussion, rap, stomp (spil på hverdagsting) osv., er der mulighed for at lagre rytmisk-musikalsk viden i et kæmpe stort og uopslideligt bredbåndsnet af kropsligt erfarede helhedsoplevelser. Lena Dich redegør i kapitel 14, Musik i fritidshjem, SFO og fritidsklubber, for, hvordan pædagoger i disse institutioner får en enestående chance for at komme tæt på børnene gennem arbejdet med musik. Det kendskab, man derved får til dem, kan bruges som redskab i det pædagogiske arbejde. Men hvordan starter og gøder man en musiktradition, hvad får børnene ud af at optræde med musik, og hvad kræves der af en musikmedarbejder? Det er bl.a. disse spørgsmål, der søges besvaret i kapitlet. Computeren er flyttet ind i børnenes verden, men hvad kan vi bruge dette medie til, når vi taler musik i skole, fritidshjem og SFO? Og hvordan griber man det an? Per Ebdrup placerer i kapitel 15, Elektronisk musik og pædagogik, computeren som et medie for musikpædagogisk evolution, for computeren er et eminent redskab for børn til at øve sig i at være komponister, medkomponister, tekstforfattere, sangere, musikere og producenter. Læservejledning 15

13 I kapitel 16, Musik og arbejdet med personlighedsafvigere beretter Ole Hummelgård om et musisk integreret arbejde med såkaldt uanbringelige unge. Stedet er Skolen for Musik og Teater, der er sidste station for mange af disse unge. Skolen har valgt, at tilbud og struktur skal være forskellig fra de tilbud, eleverne før har fået. Det fælles omdrejningspunkt er musik, musisk skaben og musiske handleplaner. Udviklingshæmmede lytter til og spiller musik ligesom alle andre mennesker, hævder Jan Thomsen i kapitel 17, Musik med udviklingshæmmede. Udøvelsen af musik og tilrettelæggelsen af musikalsk samvær med udviklingshæmmede har både et pædagogisk og et musikalsk mål. Men hvordan skal man som musikmedarbejder arbejde for at tilgodese begge disse dannelsesområder? Og under hvilke forudsætninger vil, kan og skal udviklingshæmmede spille musik? Det er disse spørgsmål, der søges besvaret. Afslutningsvis beskriver Svend Eeg i kapitel 18, Musik og samvær med ældre, hvordan musik kan virke positivt på os, og at netop dette er centralt for musikterapeuternes arbejde. I kapitlet tages der fat om erfaringerne med musikterapeutiske gruppeforløb med ældre og ældre demente, hvilke kvaliteter sådanne forløb kan have, og hvad der er kendetegnende for forløbene. På baggrund af hans musikterapeutiske arbejde på et plejehjem fremhæves en række idéer til, hvordan man som såvel musikterapeut som pædagog kan skabe sin egen rolle og struktur i dette arbejde.

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Deltagerstrategier og den levede krop

Deltagerstrategier og den levede krop Deltagerstrategier og den levede krop Sven-Erik Holgersen Det overordnede spørgsmål i denne artikel er, hvordan kroppen kan være meningsskabende for børn, der deltager i musikalske aktiviteter. I det følgende

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

BØRNS MANGE EVNER. om arbejdet med forskellige intelligenser i Toftegårdens Børnehave

BØRNS MANGE EVNER. om arbejdet med forskellige intelligenser i Toftegårdens Børnehave Udgivet af Toftegårdens Børnehave, marts 2005 1.oplag Tryk: Møllegårdens Grafisk Grafik: Charlotte Eltang Foto: PF Lars Skaaning Tekst: Toftegårdens Børnehave redigeret af journalist Connie Mikkelsen om

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE DEN MUSISKE DIMENSION I SKOLEDAGEN

GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE DEN MUSISKE DIMENSION I SKOLEDAGEN i skoledagen Med reformen sker der ændringer i den praktisk-musiske fagrække. Bl.a. vil elever i 1. og 5. klasse få flere undervisningstimer i musik. I dette kapitel kan du læse om 17 skolers erfaringer

Læs mere

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

Djurslandsskolen. Specialister. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Specialister. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Specialister En kommunal specialskole Djurslandsskolens Specialistteam Det tværfaglige team består af tale-hørelærer, fysioterapeuter, psykolog og musikterapeut. Vi samarbejder med forældre

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Kære forældre Vi ønsker alle et godt nytår Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Tak for Jeres til- og frameldinger til vinterferien. Bedst som vinteren

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 -

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? Regnbuen

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læreplan i dagplejen 2009

Læreplan i dagplejen 2009 Pædagogiske læreplaner 2009 1 Læreplan i dagplejen 2009 I Haderslev kommunale dagpleje har vi p.t 873 Dagplejen har ca. 873 indskrevne børn i alderen 0-3 år. Nogle børn har særlige behov: 2-sprogede, for

Læs mere

Workshop 3 Musik i andre fag

Workshop 3 Musik i andre fag Workshop 3 Musik i andre fag Panel: Lektor Inger Ubbesen, Viauc Aarhus, læge/hjerneforsker Kjeld Fredens, kulturskoleleder Jan Rohde Petersen; lektor v. DPU Sven-Erik Holgersen Workshopleder: Jan Liin

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Formål for den private daginstitution Bikuben

Formål for den private daginstitution Bikuben Formål for den private daginstitution Bikuben Ved at etablere en førskolegruppe vil vi gerne gøre overgangen fra børnehave til skole og SFO så let som mulig. Det vil vi bl.a. gøre ved at introducere børnene

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015 Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud KL Den 1. september 2015 Dagsorden Hvorfor DAG-intra? Meget kort gennemgang af systemet Kommunikation Komme/gå Foto plancher (DAP) Fordele

Læs mere

DIN SPROGVERDEN I SYDSLESVIG

DIN SPROGVERDEN I SYDSLESVIG SPROGFOLDER 0-6 ÅR DIN SPROGVERDEN I SYDSLESVIG handler om glæden ved at tale, skrive, læse og fællesskabet, der udspringer af det Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. Sprog & LÆSNING I DAGINSTITUTIONEN

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 MÅLGRUPPE Pædagoger, lærere og andre med mellemlang, videregående uddannelse eller

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring...

www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... Pædagogisk analyseredskab kortlægger elevens potentiale I hver skoleklasse sidder der gennemsnitligt fem elever,

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent en indsigt i at skabe optimeret læring og befordre personlig social udvikling for barnet en udvikling af dine egne pædagogiske modeller, så du til dine

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet Inspirationshæfte Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Indledning...

Læs mere

Daginstitution Stensballe Pædagogisk læreplan 2014 2016

Daginstitution Stensballe Pædagogisk læreplan 2014 2016 Daginstitution Stensballe Pædagogisk læreplan 2014 2016 Pædagogisk læreplan Side 1 Indledning: I Daginstitution Stensballe definerer vi os som Højkvalitetsdagtilbud, udfra en bevidsthed om, at forskningsresultater

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Troldblomst 2013. Leder: Dorte Dam Jensen

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Troldblomst 2013. Leder: Dorte Dam Jensen Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Børnehaven Troldblomst 213 Leder: Dorte Dam Jensen Talfakta Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal børn i specialgruppe

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere

Jamen, hvorfor nu det?

Jamen, hvorfor nu det? Jamen, hvorfor nu det? Hvem har dog fundet på sådan noget? Er det den tilbagevendende snak om den musikalske fødekæde? Er det, fordi der et eller andet sted står, at det er noget, vi skal? Og har vi for

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

THE ARTIST 1-ÅRIG EFTERUDDANNELSE FOR MUSIKALSKE, KUNSTNERISKE OG KREATIVT UDØVENDE

THE ARTIST 1-ÅRIG EFTERUDDANNELSE FOR MUSIKALSKE, KUNSTNERISKE OG KREATIVT UDØVENDE THE ARTIST 1-ÅRIG EFTERUDDANNELSE FOR MUSIKALSKE, KUNSTNERISKE OG KREATIVT UDØVENDE 1-årig etterutdannelse THE ARTIST FOR MUSIKALSKE, KUNSTNERISKE OG KREATIVT UDØVENDE THE ARTIST HANDLER OM DIG SOM KUNSTNER.

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN 3 år DET EKSISTENTIELLE Kulturelle udtryk personlige Natur videnskab Overordnet læreplan 3 år KULTUR OG VÆRDIER sociale sproglige NATUREN Dagtilbud 0-6 år Krop og bevægelse SUNDHED DET EKSISTENTIELLE Kulturelle

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Lotte Salling Snakkepakker sprogudviklende aktiviteter til hele året Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Illustrationer af Marie Zeuthen Andersen og Lene Sørensen Lotte Salling

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Formålet med uddannelsen Musikpædagogiske uddannelser, der retter sig mod skoler, gymnasier, institutioner og den frivillige musikundervisning samt uddannelse af professionelle

Læs mere