Forord Læservejledning... 13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord... 11 Læservejledning... 13"

Transkript

1 Indhold Forord Læservejledning Del MUSIKKEN OG DET KREATIVT MUSISKE Kapitel 1 ELSEBETH KIRK: Musik og pædagogik i historisk perspektiv.. 19 Friedrich Fröbel Maria Montessori De tre pionerer: Astrid Gøssel, Bernhard Christensen og Sven Møller Kristensen Anden generation: Jytte Rahbek Schmidt, Grethe Agatz og Lotte Kærså Litteratur Kapitel 2 ELSEBETH KIRK: Musik og pædagogik tendenser i begyndelsen af det 21. århundrede Kulturelle tendenser Musikalsk opdragelse gennem musikalsk inddragelse Musikken og dansen som det fælles tredje Fremtidsmusikken Litteratur Kapitel 3 ELSEBETH KIRK: Musikalitet skal udvikles Klassisk musikalitetsforskning og musikalitetstests Musikalitet, kognition og intuition Udvikling af musikalsk identitet Musikalitet og begrebet kunst Litteratur

2 Kapitel 4 KJELD FREDENS: Børn er ikke kreative Hvad er kreativitet? Domæne, individ og felt Kreativitet er noget børn skal lære pædagogens rolle Den kreative tænkning Talentfulde børn Den kreative udvikling og småbørnsdidaktik Litteratur Kapitel 5 BENEDICTE RIIS: Sangen og livsmusikken Hvad er livsmusik? De musiske kanaler Farlig og dejlig livsmusik Sangens natur Alle kan synge Sangen og dit foster Den spæde sang Spontansangen Den første sangbog Sangen i skolealderen Ungdommens sang Den voksnes sang Den sidste sang Finale Litteratur Kapitel 6 SVEN-ERIK HOLGERSEN: Musikalsk leg og deltagelse om at se børns leg og deltagelse Legens kendetegn Lasse og Laura danser skomagerpolka Hvordan udvikles evnen til at lege? Musiklegens udtryksformer Leg og læring Leg og musikalitet Deltagelse Julias dansende deltagelse

3 Fra deltagelse til deltagerstrategier Litteratur Kapitel 7 SVEN-ERIK HOLGERSEN: Musik, sprog og krop Samspil med musik og sprog Musik, sprog og betydning Sprog, klang og melodi Fra mumlen til rim og remser Bevægelse, sprog og melodi Rytme og sekvens Opsummering Litteratur Kapitel 8 KIRSTEN FREDENS: Musikken i den personlige udvikling Gardners teori som analyseredskab Teorien om de mange intelligenser Sansning og viden Analyse af forskellige musikforløb Hvor meget skal pædagogen kunne synge og spille? Sammenfatning Litteratur Kapitel 9 KJELD FREDENS: Den musikalske formidling og det musiske menneske Det musiske øre Vejen til barnets bevidsthed Et barn har hundrede sprog Mozarteffekten Udvikling som dialog Tavs viden Demonstration og imitation Pas på sproget De mange muligheder Musikken en nøgle til fremtiden? Litteratur

4 2. del PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER OVER MUSIKAKTIVITETER Kapitel 10 KIRSTEN FREDENS: Musikken i læreplanerne Nationale læreplaner og musikaktiviteter Hvorfor er musikken vigtig? Musikfaget i dannelsesteoretisk belysning Musikken især som mål Musikken især som middel Læreprocesser Syv pædagogiske overvejelser (didaktik) Syv didaktiske overvejelser i forbindelse med musik Resumé og konklusion Litteratur Kapitel 11 ELSEBETH KIRK: Sprogstøtte gennem musikaktiviteter i arbejdet med tosprogede børn Når det dominerende sprog er børnearabisk Sprog og musik Børnenes forudsætninger Det handler om gentagelser Det musikalsk læringsrum Musikkulturen skal være lystfyldt Musikaktiviteternes socialiserende effekt Om at gå systematisk til værks Sprog skal opleves og sanses Sangenes sproglige kvaliteter Sangbog og tegning som portfolio Om at arbejde med fokuspunkter Eksempel på et musikforløb Afrunding Litteratur

5 Kapitel 12 INGRID IRGENS-MØLLER: Musikterapi for børn med handicap 184 Om musikterapi Musik støtter udvikling Musik som sprog Musik bevæger sig i tid Musik og følelser Musik og struktur Musik som samvær Alle kan noget! Tilrettelæggelse af en musikterapitime Det tværfaglige samarbejde Afsluttende bemærkninger Litteratur Kapitel 13 ELSEBETH KIRK: Fra krop og stomp til musikforståelse Rytmer og takter skal ikke kun tælles de skal også mærkes 194 Musikalsk grounding Hand n feet Gummistøvledans Bodypercussion Vocussion: stemmen som musikinstrument Rap Human beatboxing Dagens ret: musikalsk ruskomsnusk serveret på dvd Spil på hverdagsting: stomp/skraldejam Fra musikalsk skaben og musikudøvelse til musikforståelse 205 Kroppen er musikforståelsens bredbåndsnet Afsluttende bemærkninger Litteratur Kapitel 14 LENA DICH: Musik i fritidshjem, SFO og fritidsklubber At starte en musiktradition Den akustiske musik Dansen Den elektriske musik

6 (Køns)fordelingen og valg af musikinstrumenter Musik som samværsform Hjemmelavede sange eller kopinumre? Ud at optræde At kunne selv og kunne sammen Pædagogens rolle Litteratur Kapitel 15 PER EBDRUP: Elektronisk musik og pædagogik En ny børnemusikkultur Musikanalyse via egenkomposition Cd en som pædagogisk redskab Udviklingen af (lokale) kvalitetskriterier Børns tekster Eksempel fra et fritidshjem Musikken breder sig og der danses til Om at komme i gang og lærerens/pædagogens forudsætninger Afsluttende bemærkninger Litteratur Kapitel 16 OLE HUMMELGÅRD: Musik og arbejdet med personlighedsafvigere Hvorfor musik som behandlingsværktøj? Musikkørekortet De forskellige elementer i musik-hverdagen Vægring mod musik Mange års erfaringer Musik og dramatik Den pædagogiske musical Afsluttende bemærkninger Litteratur Kapitel 17 JAN THOMSEN: Musik med udviklingshæmmede Vil de udviklingshæmmede spille musik?

7 Kan de udviklingshæmmede spille musik? Skal de udviklingshæmmede spille musik? Eksempel på musik som aktivitetstilbud Vil, kan og skal de udviklingshæmmede spille musik? Litteratur Kapitel 18 SVEND EEG: Musik og samvær med ældre Musikopfattelse psykologiske aspekter Musikaktivitet Symptomer på demens Improvisation At være med Menneskelige behov i musikalske udtryk At lytte til musik De ældres oplevelse i musiksessionerne Generelle overvejelser aktivitetspersoners strategi Afsluttende bemærkninger Litteratur Forfatterregister

8 Forord Denne 2. udgave af Musik & pædagogik er blevet til på grundlag af erfaringer med 1. udgaven. Ved en gennemgribende revidering er den ført ajour og forbedret med udvidelser af nogle kapitler og udskiftninger af andre samt tilføjelser af helt nye kapitler. Dermed håber jeg, bogens nytteværdi er steget, så denne udgave i endnu højere grad end førsteudgaven kan medvirke til at skabe en større forståelse for sammenhængen mellem almenpædagogiske mål og kreativt musisk arbejde med musik. I en bog af dette omfang kan man ikke forvente, at alt omkring emnet musik og pædagogik er dækket eller uddybet. Det er heller ikke meningen. Målet er at vise, at musikaktiviteter både kan være et mål i sig selv og samtidig være et godt redskab i en pædagogisk sammenhæng. At være sammen om at synge og spille er først og fremmest dejligt og livsbekræftende, men derudover rummer en veltilrettelagt og velovervejet musikaktivitet et væld af muligheder for pædagogisk refleksion og handlen. Pædagogiske handlinger er styret af et formål, der bygger på pædagogisk viden og indsigt. Almenpædagogisk faglighed er derfor vigtig i arbejdet med musik for ikke at skabe usikkerhed om, hvilket formål og dermed hvilken status musikaktiviteten tillægges. Et godt udgangspunkt for at iværksætte pædagogiske musikaktiviteter er derudover gode musiktekniske færdigheder kombineret med viden og indsigt i musikkens virkemidler samt musikarbejdets mål, midler og metoder. Hensigten med denne antologi er derfor først og fremmest at give nogle bud på sammenhængen mellem mål i den pædagogiske praksis og arbejdet med musikaktiviteter. At koble pædagogikkens hvad og hvorfor sammen med et musisk-kreativt bud på hvordan gennem en beskrivelse af, hvordan pædagogisk refleksion og begrundelse kan følges op af en kreativ musisk handlekompetence. Musik & pædagogik henvender sig først og fremmest til pædagogstude- Forord 11

9 rende, pædagoger, lærerstuderende og lærere, der enten er i gang med at arbejde med musik i en pædagogisk praksis, eller som ønsker at indføre musik og sang i et kommende pædagogisk arbejde. Som sådan er bogen både en lærebog og en inspirationsbog. Men også andre kan få glæde af bogen. At skabe rammerne for et kvalifi ceret pædagogisk musikarbejde i eksempelvis en daginstitution kræver bl.a. det øvrige personales opbakning. Da der i denne bog findes meget få musikfaglige vendinger, kan den læses af alle og være et godt udgangspunkt for den faglige debat om målene med at arbejde med musik. For at sikre at bogen kommer til at videregive størst mulig erfaring og viden inden for de valgte områder, behandles de forskellige temaer af forfattere, der alle har udvist stor kompetence i formidlingen/arbejdet med området. Der er ikke i redigeringen tilstræbt hverken enighed eller ensartethed i beskrivelserne. Kapitlerne kan læses uafhængigt af hinanden, men det bedste udbytte af bogen vil man dog uden tvivl få ved en fortløbende gennemlæsning. Tak til bogens forfattere for velvilligt at have leveret bidrag til bogen og til de mange musikundervisere på pædagog- og lærerseminarierne, der har givet mig tilbagemeldinger på førsteudgaven og idéer til, hvad der kunne berige bogen ved en revidering. Også en stor tak til min søn, Niels Kirk, for støtte og opmuntrende bemærkninger under arbejdet med bogen. Risskov, januar 2006 Elsebeth Kirk 12 Forord

10 Læservejledning I bogens 1. del, Musikken og det kreativt musiske, præsenteres læseren for forskellige overordnede indfaldsvinkler til sammenhængen mellem musik og pædagogik. Jeg lægger selv for med tre kapitler. I kapitel 1, Musik og pædagogik i historisk perspektiv gives en kort historisk redegørelse for, hvordan musikaktiviteter siden tyskeren Friedrich Fröbel ( ) er koblet sammen med almenpædagogiske overvejelser. I kapitel 2, Musik og pædagogik tendenser i begyndelsen af det 21. århundrede peges der bl.a. på, hvordan musik og musisk-kreative aktiviteter som et fælles tredje kan styrke udviklingen af det enkelte individ i et produktivt samvær, der opleves som meningsfyldt. Men er vi alle så musikalsk begavede, at vi vil kunne indgå i en pædagogisk tilrettelagt musikaktivitet? Spørgsmålet er kompliceret, men vi får et svar i kapitel 3, Musikalitet skal udvikles. Her peges der på, at vi alle er født med musikalske potentialer, men at vi skal tilbydes gode betingelser for at udvikle musikalitet og beriges af denne arv. I kapitel 4, Børn er ikke kreative, gør Kjeld Fredens opmærksom på de mange dogmer om kreativitet: at børn er født kreative, at kreativitet er for de få udvalgte, at kreativitet handler om at klippe, klistre, male og tegne, osv. I et opgør med disse opfattelser ser han nærmere på begrebet kreativitet og viser, hvordan kreativitet udvikles i et kompliceret samspil mellem et vidensområde, et individ og de personer, der omgiver individet. Benedicte Riis har skrevet kapitel 5, Sangen og livsmusikken. Livsmusikken er livsvigtig, mener hun, og børn, som ikke kender livsmusikken, er børn, der ikke har lyst til at lege, synge eller fortælle. Men børn ejer livsmusikken i sig, og den skal bruges som akkompagnement til at vokse, lege og synge. Sven-Erik Holgersen skildrer i kapitel 6, Musikalsk leg og deltagelse om at se børns leg og deltagelse, hvorledes børns leg og deltagelse i musikalske aktiviteter fremtræder forskelligt alt efter, hvem der iagttager legen, og ud fra hvilket perspektiv iagttagelsen sker. Han tager bl.a. fat på, hvordan man kan opfatte og forstå børns leg og deltagelse Læservejledning 13

11 som meningsfuld, og hvordan voksne både gennem sprog og adfærd kan påvirke børns selvopfattelse såvel positivt som negativt. I kapitel 7, Musik, sprog og krop skriver Sven-Erik Holgersen om, hvordan mennesker fødes ind i musikalske og sproglige fællesskaber. Både musikalske og sproglige udtryk rummer imidlertid betydninger, der er bundet til sociale og kulturelle aspekter. Gennem praktiske eksempler viser Holgersen, hvordan sprog og musik er forbundne og dog adskilte udtryksformer og peger på, at man med musikalske aktiviteter kan rette opmærksomheden mod sproglig udvikling. Kirsten Fredens slår i kapitel 8, Musikken i den personlige udvikling Gardners teori som analyseredskab til lyd for, at kvaliteten af det pædagogiske arbejde kan højnes betragteligt, hvis pædagogen arbejder bevidst og reflekterende også når det gælder musikaktiviteter. Howard Gardners teori om de mange intelligenser kan kaste lys over, hvilke læreprocesser der muligvis sættes i gang, når der arbejdes med musik. I kapitel 9, Den musikalske formidling og det musiske menneske gør Kjeld Fredens opmærksom på, at der er forskel på at være musikalsk og at være musisk. Det musikalske er et udsagn om, i hvilken udstrækning en musiker kan sit håndværk, kan synge eller spille på et instrument, mens det musiske går på personligheden bag instrumentet. Men, spørger han, lærer børnene så hurtigt, mens de er små, fordi de har et musisk forhold til deres omverden? Hvad kan i så tilfælde fremme og hæmme den musiske udvikling? I bogens 2. del, Pædagogiske og didaktiske overvejelser over musikaktiviteter, gives læseren mulighed for at se på og reflektere over forskellige måder at arbejde med musik på. Der er lagt vægt på en bred indfaldsvinkel til det pædagogiske musikarbejde, ligesom forfatterne bygger deres musikpraksis på relevante pædagogiske refleksioner. Kirsten Fredens indleder denne del med i kapitel 10 at pege på, Musikken i lærerplanerne, at musik i dag er udskilt fra hverdagslivet, og at den musikalske udvikling derfor ikke foregår automatisk. I dagtilbuddenes læreplaner er musikkens rolle desuden reduceret til et middel til at udnytte og bruge sanserne. Men musik kan både være et middel og et mål i sig selv. Musikaktiviteter bør derfor stå centralt i arbejdet med læreplanerne, så man forebygger den negative sociale arv, at mange børn bliver musikalske analfabeter. Hvilke muligheder har de tosprogede børn i 0-6 års institutioner for at 14 Læservejledning

12 lære at tale dansk? I kapitel 11, Sprogstøtte gennem musikaktiviteter i arbejdet med tosprogede børn, er temaet musikaktiviteter som middel til udvikling af disse børns sproglige færdigheder. Jeg gør her rede for, at det ikke er nok at synge sange, hvis det overordnede mål er, at børnene skal kunne forstå ordene og lære at tale sproget. De musikalske aktiviteter skal give barnet mulighed for at udvikle en kropslig, billedlig og symbolsk viden om sproget og dét, ordene/lydene repræsenterer. Mennesker oplever verden gennem sanserne, skriver Ingrid Irgens- Møller i kapitel 12, Musikterapi for børn med handicap. For et handicappet barn, der oplever mange begrænsninger i sit liv, kan musikterapi give nye muligheder for kontakt, kommunikation og oplevelse af fællesskab. Kapitlet indeholder en beskrivelse af musikterapi med handicappede børn, og hvordan en musikterapeut tilrettelægger sit arbejde i samarbejde med andre fagpersoner. I kapitel 13, Fra krop og stomp til musikforståelse hævder jeg, at kroppen fundamentalt set er et (musik)instrument, hvorigennem vi kan få svar på mange spørgsmål om, hvad musik er. Når kroppen er udgangspunktet for musikalsk skaben og musikudøvelse, handler udvikling af musikalske færdighed ikke så meget om, hvem der kommer fra et hjem med klaver. Arbejdes der f.eks. i skolens musikundervisning med bodypercussion, rap, stomp (spil på hverdagsting) osv., er der mulighed for at lagre rytmisk-musikalsk viden i et kæmpe stort og uopslideligt bredbåndsnet af kropsligt erfarede helhedsoplevelser. Lena Dich redegør i kapitel 14, Musik i fritidshjem, SFO og fritidsklubber, for, hvordan pædagoger i disse institutioner får en enestående chance for at komme tæt på børnene gennem arbejdet med musik. Det kendskab, man derved får til dem, kan bruges som redskab i det pædagogiske arbejde. Men hvordan starter og gøder man en musiktradition, hvad får børnene ud af at optræde med musik, og hvad kræves der af en musikmedarbejder? Det er bl.a. disse spørgsmål, der søges besvaret i kapitlet. Computeren er flyttet ind i børnenes verden, men hvad kan vi bruge dette medie til, når vi taler musik i skole, fritidshjem og SFO? Og hvordan griber man det an? Per Ebdrup placerer i kapitel 15, Elektronisk musik og pædagogik, computeren som et medie for musikpædagogisk evolution, for computeren er et eminent redskab for børn til at øve sig i at være komponister, medkomponister, tekstforfattere, sangere, musikere og producenter. Læservejledning 15

13 I kapitel 16, Musik og arbejdet med personlighedsafvigere beretter Ole Hummelgård om et musisk integreret arbejde med såkaldt uanbringelige unge. Stedet er Skolen for Musik og Teater, der er sidste station for mange af disse unge. Skolen har valgt, at tilbud og struktur skal være forskellig fra de tilbud, eleverne før har fået. Det fælles omdrejningspunkt er musik, musisk skaben og musiske handleplaner. Udviklingshæmmede lytter til og spiller musik ligesom alle andre mennesker, hævder Jan Thomsen i kapitel 17, Musik med udviklingshæmmede. Udøvelsen af musik og tilrettelæggelsen af musikalsk samvær med udviklingshæmmede har både et pædagogisk og et musikalsk mål. Men hvordan skal man som musikmedarbejder arbejde for at tilgodese begge disse dannelsesområder? Og under hvilke forudsætninger vil, kan og skal udviklingshæmmede spille musik? Det er disse spørgsmål, der søges besvaret. Afslutningsvis beskriver Svend Eeg i kapitel 18, Musik og samvær med ældre, hvordan musik kan virke positivt på os, og at netop dette er centralt for musikterapeuternes arbejde. I kapitlet tages der fat om erfaringerne med musikterapeutiske gruppeforløb med ældre og ældre demente, hvilke kvaliteter sådanne forløb kan have, og hvad der er kendetegnende for forløbene. På baggrund af hans musikterapeutiske arbejde på et plejehjem fremhæves en række idéer til, hvordan man som såvel musikterapeut som pædagog kan skabe sin egen rolle og struktur i dette arbejde.

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36 Indhold Forord 11 Del 1 Om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder 15 1 Tidlig indsats 17 2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26 4 Den sproglige udvikling

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Uge 6 16 Linjefagsdage, UMD, UNDERVISNINGSPLAN

Uge 6 16 Linjefagsdage, UMD, UNDERVISNINGSPLAN Uge 6 16 Linjefagsdage, UMD, UNDERVISNINGSPLAN Læringsmål: Kære studerende på hold F14-UMD Velkommen til UMD-linjefags-ugeforløbet, som strækker sig fra uge 6 til og med uge 16. Vi glæder os til at arbejde

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.

Læs mere

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse Dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Hvad er en dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Dagplejeren er særligt uddannet og har praktisk erfaring i at arbejde med rytmik og bevægelse med de mindste

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:

Læs mere

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER Stestrup Børnegård Stestrupvej 45-47 4360 Kr. Eskilstrup INTRODUKTION TIL STESTRUP BØRNEGÅRD OG LÆREPLAN 2010. Læring har intet fast startpunkt

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

Ta musikken i hånden

Ta musikken i hånden Ta musikken i hånden Om børn, musik og fælleskab Bachelor projekt, 14. januar 2013 Pædagoguddannelsen VIA University College, Horsens Vejleder: Marta Padovan-Özdemir Anslag: 75.281 Pædagoguddannelsen i

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg

LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg Forskolen (0-9 år) Formål. side 2 Grundsyn. side 3 Mål for undervisningen i forskolen. side 3 Faglige mål og fagligt indhold - At styrke barnets umiddelbare musikglæde.

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Vuggestuen som læringsmiljø

Vuggestuen som læringsmiljø Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø Af Ole Henrik Hansen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Ole Henrik Hansen Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013

Læs mere

Eksempler på aktiviteter, som styrker dette område er:

Eksempler på aktiviteter, som styrker dette område er: Sproglig kompetence Udvikling af den sproglige kompetence er med til at sikre, at erkendelse kan udtrykkes og formidles. Både over for sig selv og andre. I fritidspædagogikken arbejdes der med udvikling

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Ud i det blå. - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige. Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen

Ud i det blå. - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige. Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen Ud i det blå - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen Ud i det blå er et musik- og teaterprojekt for dagplejere og deres børn i Aarhus Kommunes Dagpleje. Projektet er kendetegnet

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 Pædagogiske læreplaner. 6. TEMA: Kulturelle udtryksformer og værdier. Bandholm Børnehus 2011 Kulturel viden er det ubevidste blik, mennesker møder verden med. Først i mødet med de andre og det anderledes,

Læs mere

Læseplan for valgfaget musik

Læseplan for valgfaget musik Læseplan for valgfaget musik Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Musikudøvelse 4 Musikforståelse 6 Indledning Faget musik som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. FAGPLAN. FAG: Musik KLASSE: 1 kl. ÅR:

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Digital handleplan for område Tønder

Digital handleplan for område Tønder Digital handleplan for område Tønder Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Overordnede mål for 0-klasse Undervisningen i 0.klasse er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med barnets alsidige personlige udvikling, ved at give

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

Daginstitutionen Ejbyvang

Daginstitutionen Ejbyvang Daginstitutionen Ejbyvang Pædagogiske mål og værdier: At barnet forlader Ejbyvang med så mange kompetencer som muligt, til at klare sig videre i livet Nærvær: Gennem anderkendelse, respekt, udfordring

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

SFO - rammer for Mål og Indhold

SFO - rammer for Mål og Indhold SFO - rammer for Mål og Indhold Redigeret juli 2011 1 Indhold Forord... 3 Oversigt over SFO er i Nyborg Kommune... 4 Retningslinjer for processen på skoler/sfo er... 4 Overgange/sammenhæng... 5 Samarbejde...

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven

Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven Pædagogisk praksis- og handleplan 2012 0 Pædagogiske principper og pædagogiske læreplaner Vores målsætning er at understøtte barnets udvikling, læring og

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Læreplaner for Hals Kommunes børnehaver

Læreplaner for Hals Kommunes børnehaver Læreplaner for Hals Kommunes børnehaver Formålet med læreplaner i børnehaverne er at sætte fokus på læring for derigennem at bidrage til at ruste alle børn i endnu højere grad til livet i et moderne samfund.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer: Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Børnehuset ved Søerne arbejder ud fra love og regler, fastsat af stat og kommune. Overordnet er vores formål at opfylde de krav, der er formuleret i Lov Om Dagtilbud:

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Musik

UVMs Læseplan for faget Musik UVMs Læseplan for faget Musik Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Den indeholder en angivelse af undervisningens progression i den obligatoriske musikundervisnings

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag

GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag Hovedfag GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING - ALMEN At den studerende: - tilegner sig metoder, der er fremmende for arbejdet med musik samt skabelse af musik for børn i alderen 0-11 år med fokus på motivation,

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15

Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15 Indhold Forord 11 Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15 1. Musik og menneske en teoretisk model 15 2. Hvad er musik? ifølge Sloboda, Ruud og Bruscia 18 3. Slobodas model 21 4. Ruuds model

Læs mere

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

3. Sprog. 3.1 Vores sammenhæng og vores forudsætninger

3. Sprog. 3.1 Vores sammenhæng og vores forudsætninger 3. Sprog Ved du hvorfor det er vigtigt at læse højt, synge og fortælle historier i børnehaven? Fordi: Det styrker børns sproglige udvikling. Børn lærer at bruge sproget til at udtrykke følelser, tanker

Læs mere

Jamen, hvorfor nu det?

Jamen, hvorfor nu det? Jamen, hvorfor nu det? Hvem har dog fundet på sådan noget? Er det den tilbagevendende snak om den musikalske fødekæde? Er det, fordi der et eller andet sted står, at det er noget, vi skal? Og har vi for

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere