INNOVATIVE VEJE TIL VÆKST OG VELFÆRD I LAND- OG YDERKOMMUNERNE UDARBEJDET FOR DANSK ENERGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INNOVATIVE VEJE TIL VÆKST OG VELFÆRD I LAND- OG YDERKOMMUNERNE UDARBEJDET FOR DANSK ENERGI"

Transkript

1 SEPTEMBER 2012 INNOVATIVE VEJE TIL VÆKST OG VELFÆRD I LAND- OG YDERKOMMUNERNE UDARBEJDET FOR DANSK ENERGI

2 SAMMENFATNING INDLEDNING LAND- OG YDERKOMMUNERNES DOBBELTE UDFORDRING Væksten forbigår land- og yderkommunerne Demografien modarbejder væksten og øger udgiftspresset Opsamling BREDBÅND SOM VÆKSTSKABER Vækstskabende infrastrukturinvesteringer Internationale erfaringer med bredbånd som vækstskaber Estimat for vækst- og beskæftigelseseffekten i land- og yderkommunerne Borgernes syn på nye teknologiske muligheder for arbejde og læring Opsamling DET OFFENTLIGE SOM AKTIV MEDSPILLER Flere kronikere og ældre i land- og yderkommunerne Forsøg med videobaserede sundheds- og omsorgsløsninger Ressourcemæssigt potentiale modelberegning Borgernes syn på videobaserede sundheds- og omsorgsløsninger Opsamling KONKLUSION BILAG 1: ANALYSENS GEOGRAFISKE FOKUS BILAG 2: ENGLISH SUMMARY... 44

3 SAMMENFATNING SAMMENFATNING Denne analyse fokuserer på de muligheder, som en udbygget bredbåndsinfrastruktur skaber for at løse centrale udfordringer vedrørende vækst, beskæftigelse og innovation i Danmarks mere tyndt befolkede landsdele. Analysens genstandsfelt er de 46 kommuner, der i Landdistriktsredegørelsen fra 2012 er defineret som enten yderkommuner eller landkommuner. Analysen omfatter således i alt godt to millioner borgere eller godt en tredjedel af Danmarks samlede befolkning. Land- og yderkommunerne er økonomisk, uddannelsesmæssigt og demografisk udfordrede i kraft af lavere økonomisk vækst, højere arbejdsløshed, flere ældre og højere andel af mennesker med kroniske sygdomme end resten af landet. Samtidig er der på grund af centraliseringen i den offentlige sektor geografisk set længere afstand til relevante offentlige services, herunder sundheds- og omsorgsydelser. Analysens hovedbudskaber er: Etableringen af næste generations højhastighedsbredbånd vil kunne bidrage positivt til at adressere de økonomiske, uddannelsesmæssige og demografiske udfordringer, som land- og yderkommunerne står overfor. Den offentlige sektor kan blive en aktiv medspiller ved selv at gå foran med innovativ brug af tjenester og services baseret på højhastighedsbredbånd. Etableringen af højhastighedsbredbånd estimeres til over en femårig periode at give en merbeskæftigelse i den private sektor på mellem 1,0 pct. og 1,4 pct. svarende til nye jobs i Danmarks 46 land- og yderkommuner. Væksten i antallet af virksomheder vurderes over en femårig periode at være mellem 0,5 og 1,2 pct. højere som følge af, at der etableres højhastighedsbredbånd Effektiviseringspotentialet ved øget brug af videobaserede sundheds- og omsorgsløsninger i Danmarks 46 land- og yderkommuner skønnes at være på mio. kr. alene i sparet transporttid. Potentialet ved øget brug af videobaserede sundheds- og omsorgsløsninger antages at være større end rapportens estimat, grundet mulighederne for mere effektiv arbejdstilrettelæggelse og en tættere opfølgning på patienter, således at behovet for indlæggelser og genindlæggelser kan nedbringes. Væsentlige dele af befolkningen er positive omkring øget brug af videobaserede kommunikationsløsninger og tilsvarende teknologier i en lang række sammenhænge fra uddannelse og efteruddannelse til sundhed og omsorg. Borgere, der er fortrolige med teknologi, er mere positive omkring de nye teknologiske muligheder. Set i det lys bidrager den hastige udbredelse af tv-apparater med internetadgang og tilsvarende forbrugerelektronik med at modne borgerne, så de digitale potentialer vil kunne realiseres hurtigere. 1

4 1. INDLEDNING 1. INDLEDNING Danmark er på mange måder et lille og relativt homogent land. Sætter man lup på levevilkår, vækst og aldersfordeling er der dog en række forskelle, som træder frem især mellem de større og mere tætbefolkede byer og de mere sparsomt befolkede landdistrikter. Landdistrikterne står sammenlignet med resten af landet over for en række udfordringer i kraft af lavere vækst og beskæftigelse. Ser man på Danmark med teknologiske briller tegner der sig imidlertid et andet billede. I mange landdistrikter er der gennem de seneste år foretaget en markant udbygning af fiberbaseret højhastighedsbredbånd, som i økonomisk og udviklingsmæssig forstand har rykket land og by tættere på hinanden og dette har givet nye muligheder for at vende den stagnerende udvikling i landdistrikterne til vækst: Hjemmearbejdspladser var for 20 år siden meget oppe i tiden. Alligevel er det først i dag, at den digitale infrastruktur for alvor har nået et niveau, der åbner nye muligheder for hjemmearbejde og lokalisering af virksomheder i Danmarks landdistrikter. Med cloud computing og højhastighedsbredbånd spiller den geografiske placering af virksomheder og medarbejdere ikke længere samme rolle som tidligere. Flytning af statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet er indtil nu som hovedregel faldet med henvisning til behovet for at være tæt på samarbejdspartnere. Men gennem de seneste år er der fremkommet en række eksempler på, at centraliseringen af opgaver netop ikke sker i København. Domstolene har således samlet tinglysningsopgaven i Hobro og ATP er i færd med at etablere fem regionale centre, der skal varetage en række borgerserviceopgaver for kommunerne. Også her spiller adgangen til højhastighedsbredbånd og borgernes voksende fortrolighed med digital selvbetjening en afgørende rolle. I politisk sammenhæng er landdistrikternes udfordringer og forskellene på tværs af forskellige landsdele blevet debatteret gennem en årrække, blandt andet med afsæt i en redegørelse, der hvert eller hvert andet år siden 1995 har gjort status over landdistrikternes tilstand 1. Men kun enkelte gange har disse redegørelser gjort status over den digitale udvikling i landdistrikterne, og muligheden for at skabe digital vækst har helt generelt ikke fyldt meget i den politiske debat om landdistrikternes situation. Flere internationale studier viser imidlertid, at netop adgang til en ny generation af højhastighedsbredbånd kan skabe grundlaget for en række innovative ydelser og services, der kan bidrage til økonomisk vækst i de pågældende områder 2. Men det vil kræve en generel samfundsmæssig opmærksomhed og ikke mindst en større politisk vilje end tidligere til at satse på de vækstmuligheder, der åbner sig med etableringen af en ny digital infrastruktur. 1 Seneste redegørelse er fra april 2012; Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012 regeringens redegørelse til Folketinget, april Se eksempelvis OECD, Network Developments in support of Innovation and User Needs, 2009; Brandi N. Guidry et al. (University of Louisiana at Lafayette), "Economic Implications of FTTH Networks: A Cross-Sectional Analysis" i Journal of Economic and Social Policy (#1 vol. 15), 2012; Micus Management Consulting for EU-kommissionen, The impact of broadband on growth and productivity, 2008; Sharon E. Gillet et al. for U.S. Department of Commerce, "Measuring the Economic Impact of Broadband Deployment",

5 1. INDLEDNING Denne analyse stiller skarpt på nogle af de muligheder, som en udbygget bredbåndsinfrastruktur skaber i forhold til at løse centrale udfordringer vedrørende vækst, beskæftigelse og innovation i Danmarks mere tyndt befolkede landsdele. Analysen fokuserer på de 46 kommuner, der i Landdistriktsredegørelsen fra 2012 er defineret som enten yderkommuner eller landkommuner (markeret med lys og mørk grøn på kortet; se bilag 1 for en uddybende beskrivelse af analysens geografiske fokus) 3. Analysen omfatter således i alt godt to millioner borgere, og et af analysens budskaber er, at vi i en tid, hvor der er meget 3 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012 regeringens redegørelse til Folketinget, april

6 1. INDLEDNING fokus på at hæve landets produktivitet og konkurrenceevne ikke har råd til at overse den tredjedel af landets befolkning, der har bosat sig i Danmarks land- og yderkommuner. Analysen forsøger således at give nogle bud på, hvordan næste generations højhastighedsbredbånd vil kunne bidrage til at skabe en geografisk set mere balanceret vækst i Danmark. Analysen falder i tre dele: Kapitel 2 giver et kort rids af de centrale økonomiske og demografiske udfordringer, som land- og yderkommuner står overfor. Kapitel 3 uddyber med afsæt i internationale erfaringer potentialerne for at skabe øget vækst og beskæftigelse gennem investeringer i en infrastruktur til næste generation af højhastighedsbredbånd. Kapitel 4 giver et eksempel fra sundheds- og omsorgsområdet på, hvordan det offentlige kan blive en aktiv medspiller ved selv at gå foran med innovativ brug af tjenester og services baseret på højhastighedsbredbånd. 4

7 2. LAND- OG YDERKOMMUNERNES DOBBELTE UDFORDRING 2. LAND- OG YDERKOMMUNERNES DOBBELTE UDFORDRING Dette kapitel redegør for den dobbelte udfordring, som land- og yderkommunerne står overfor med lav økonomisk vækst og en ugunstig demografisk udvikling. Kapitlet falder i to dele: Væksten forbigår land- og yderkommunerne Demografien modarbejder væksten og øger udgiftspresset 2.1. VÆKSTEN FORBIGÅR LAND- OG YDERKOMMUNERNE Ser man på den økonomiske udvikling i de seneste år tegner der sig et relativt entydigt billede af, at hovedparten af den økonomiske vækst koncentreres i hovedstadsregionen samt i det østjyske vækstbælte, mens land- og yderkommunerne i vid udstrækning forbigås. Således viser Danmarks Statistiks seneste regionale regnskab, at BNP voksede med hele 3 pct. i Region Hovedstaden i 2010, mens de øvrige regioners vækst lå omkring 1 pct. bortset fra Region Nordjylland, som havde negativ BNP-vækst i perioden. Nedenstående kort viser i forlængelse heraf, hvordan den årlige udvikling i den skattepligtige indkomst har været i landets kommuner i perioden Kommuner mærket med mørk grøn på kortet har haft den laveste vækst fulgt af kommuner mærket med lys grøn, mens kommuner mærket med grå har haft den højeste vækst. Som det fremgår af kortet er det i vid udstrækning land- og yderkommunerne, der i perioden har haft den laveste vækst i den skattepligtige indkomst, mens bykommunerne har haft den højeste vækst. 4 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012 regeringens redegørelse til Folketinget, april

8 2. LAND- OG YDERKOMMUNERNES DOBBELTE UDFORDRING Ser man på de konkrete tal er der også forskel. Den gennemsnitlige skattepligtige indkomst pr. år var i 2010 således omkring kr. pr. indbygger i yderkommunerne og omkring kr. pr. indbygger i landkommunerne. Til sammenligning var den gennemsnitlige skattepligtige indkomst pr. år for landet som helhed omkring kr. og i Danmarks bykommuner var den omkring kr. eller 20 pct. højere end i yderkommunerne. Den udeblevne vækst i land- og yderkommunerne skyldes en række faktorer, som gensidigt påvirker hinanden: 6

9 2. LAND- OG YDERKOMMUNERNES DOBBELTE UDFORDRING For det første har land- og yderkommunerne en erhvervsstruktur, som gør områderne særligt udsat for udflytning af industriarbejdspladser. Andelen af beskæftigede i industrien er henholdsvis 18,1 pct. i landkommunerne og 19,4 pct. i yderkommunerne mod en tilsvarende andel på kun 8,5 pct. i bykommunerne 5. For det andet er land- og yderkommunerne ramt af befolkningsafvandring mod bykommunerne. I perioden er der således netto fraflyttet omkring indbyggere fra land- og yderkommunerne til især bykommunerne. Afvandringen er stærkest i yderkommunerne, hvor befolkningstallet faldt med 2,7 pct. i perioden , mens befolkningstallet i samme periode steg med 2,8 pct. i Danmark som helhed 6. For det tredje er land- og yderkommunerne geografisk udfordrede med en mindre gunstig vej- og jernbaneinfrastruktur. Som kortet fra Infrastrukturkommissionens betænkning skematisk illustrerer, betyder placeringen af landets centrale infrastruktur, at der fra hovedparten af de 46 land- og yderkommuner er længere afstande til landets transportknudepunkter (jf. figur fra infrastrukturkommissionen) 7. Dette forhold er medvirkende til at bremse væksten i land- og yderkommunerne. Endelig er den beskæftigelses- og uddannelsesmæssige sammensætning af befolkningen i landog yderkommunerne kendetegnet ved en lavere andel af højtuddannede og en lavere beskæftigelse end på landsplan. I overensstemmelse hermed oplever mange virksomheder og offentlige myndigheder med hovedsæde i land- og yderkommunerne det som en generel udfordring eller barriere for fremtidig vækst, at det er svært at rekruttere højtuddannede medarbejdere. Således viser en landsdækkende undersøgelse udført for De Regionale Beskæftigelsesråd, at virksomheder i alle andre regioner end hovedstaden oplevede en stigning i antallet af forgæves rekrutteringsforsøg på over 50 pct. fra 2010 til I hovedstaden var stigningen på mere beskedne 14,9 pct. 8. Nedenstående kort viser fordelingen af højtudannede i Danmark. Kommuner markeret med mørk grøn har den laveste andel af højtudannede, og som det fremgår af kortet, er der i vid udstrækning tale om land- og yderkommuner 9. Flere studier peger da også på, at land- og yderkommunerne har særligt svært ved at tiltrække og fastholde højtuddannet arbejdskraft, fordi de af regionens unge, som vælger at videreuddanne sig, ofte flytter væk i forbindelse med 5 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012 regeringens redegørelse til Folketinget, april Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012 regeringens redegørelse til Folketinget, april Danmarks Transportinfrastruktur 2030, Infrastrukturkommissionen, Sammenfatning, Januar 2008, Betænkning Beskæftigelsesregion Syddanmark, Arbejdsmarkedsoverblik 1. halvår 2012, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012 regeringens redegørelse til Folketinget, april

10 2. LAND- OG YDERKOMMUNERNES DOBBELTE UDFORDRING studiestart og sjældent vender tilbage ved fuldført uddannelse. Eksempelvis har blot 2,5 pct. af indbyggerne i Langeland Kommune en lang, videregående uddannelse, mens 7,2 pct. af dem, der boede i kommunen som 15-årige, i dag har opnået en lang, videregående uddannelse 10. På tilsvarende vis har Region Syddanmark i 2010 haft en nettoafgang af flere end højtuddannede beboere Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Udkantsområder drænes for uddannet arbejdskraft, Jyske Vestkysten (business-sektionen), Kloge hoveder flytter fra regionen, 20. oktober

11 2. LAND- OG YDERKOMMUNERNES DOBBELTE UDFORDRING I forlængelse heraf viser en undersøgelse fra Danske Regioner, at afstanden til nærmeste uddannelsessted er en afgørende parameter for, i hvilket omfang en kommunes unge tager en ungdomsuddannelse. Således er afstanden til nærmeste uddannelsessted i den fjerdedel af kommunerne med færrest unge i færd med en ungdomsuddannelse over halvtreds procent større end i fjerdedelen af kommuner med flest unge under uddannelse 12. Den manglende adgang til højtuddannet arbejdskraft kan meget vel have ført til en lavere vækst, end hvad der ellers havde været muligt, ved at virksomheder i land- og yderkommunerne eksempelvis har måttet give afkald på at forfølge mere komplekse forretningsmuligheder eller har været mindre innovative. En evaluering af den offentlige videnpilotordning, som hjælper små- og mellemstore virksomheder til at ansætte højtuddannet arbejdskraft, peger således på, at virksomheder, der ansætter højtuddannede, oplever en større omsætningsvækst og en lavere konkursrate end virksomheder, der ikke ansætter højtuddannede 13. Skal erhvervslivet i land- og yderkommunerne have del i den udvikling og vækst, som virksomhederne i de mere tæt befolkede egne af landet oplever, tyder meget på, at en forbedring af adgangen til og tilgængeligheden af samfundets videnstilbud som eksempelvis uddannelse, vidensinstitutioner og efteruddannelse kan spille en afgørende forskel DEMOGRAFIEN MODARBEJDER VÆKSTEN OG ØGER UDGIFTSPRESSET Danmark står over for en udfordrende demografisk udvikling, hvor der bliver færre i de erhvervsaktive aldersgrupper og flere ældre. Det betyder, at de offentlige finanser på én gang vil blive presset af færre skatteindtægter og flere udgifter til ældreomsorg og sundhedsvæsen. Ifølge den seneste befolkningsprognose fra Danmarks Statistik vil befolkningstallet stige fra omkring 5,6 millioner i 2012 til godt 6 millioner i Stort set hele væksten forventes at ske i byområderne, mens antallet af indbyggere i land- og yderkommuner forventes at være uændret (se nedenstående figur) Danske Regioner, Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Effektmåling af videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder, Befolkningsfremskrivning 2012 efter kommune, alder og køn; Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel FRKM112: 15 Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel FRKM112 9

12 2. LAND- OG YDERKOMMUNERNES DOBBELTE UDFORDRING Befolkningsfremskrivning Danmark Byområder Land og yderkommuner Selvom land- og yderkommunerne forventes at have et stort set uændret befolkningstal, vil disse områder opleve, at der vil være langt flere uden for de erhvervsaktive aldersgrupper i fremtiden end i dag. Mens andelen af indbyggere uden for de erhvervsaktive aldersgrupper i 2012 udgør 37 pct. i land- og yderkommunerne i 2012 vil tallet stige til knap 46 pct. i På landsplan er de tilsvarende tal 35 pct. i 2012 og 42 pct. i 2040 (se nedenstående figur) 17. Procentvis andel af indbyggere uden for de erhvervsaktive aldersgrupper 48% 46% Danmark Byområder Land og yderkommuner 44% 42% 40% 38% 36% 34% 32% 30% Erhvervsaktive aldersgrupper er her defineret som årige 17 Egne beregninger baseret på Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel FRKM112 10

13 2. LAND- OG YDERKOMMUNERNES DOBBELTE UDFORDRING Afvandringen af mennesker i de erhvervsaktive aldersgrupper kan dels forklares med, at den lave økonomiske vækst i land- og yderkommunerne betyder færre muligheder for beskæftigelse, dels at den generelle udvikling trækker i retning af stigende centralisering i den fysiske lokalisering af offentlige serviceydelser. Den øgede geografiske centralisering af offentlige serviceydelser er blandt andet en konsekvens af strukturreformen i 2007, hvor en række kommuner blev sammenlagt og amterne blev nedlagt til fordel for de fem nuværende regioner. Seneste eksempel på centraliseringen er etableringen af Udbetaling Danmark, hvor en række kommunale opgaver samles i en landsdækkende enhed centraliseret i fem centre. Den demografiske og økonomiske udvikling i land- og yderkommunerne risikerer dermed at komme ind i en negativ spiral, hvor lav økonomisk vækst betyder afvandring af mennesker i de erhvervsaktive aldersgrupper samtidig med, at afvandringen forstærker tendensen til lav økonomisk vækst OPSAMLING Dette kapitel har givet et overblik over de centrale økonomiske og demografiske udfordringer, som land- og yderkommunerne står overfor. Kapitlets hovedpointer er: Lavere økonomisk vækst i land- og yderkommuner. Væksten koncentreres i landets bykommuner, mens såvel BNP som den gennemsnitlige skattepligtige indkomst er lavere i land- og yderkommunerne end i resten af landet. Færre erhvervsaktive i land- og yderkommuner. Den demografiske udvikling betyder, at selvom det samlede befolkningstal i land- og yderkommunerne frem mod 2040 forventes at være nogenlunde det samme, vil der i perioden blive markant færre mennesker i de erhvervsaktive aldersgrupper. Længere afstand til offentlige serviceydelser. Centraliseringen i den offentlige sektor betyder, at de tyndt befolkede egne af Danmark får fysisk længere afstand til relevante offentlige serviceydelser. De følgende kapitler sætter fokus på, hvordan øget brug af næste generations højhastighedsbredbånd vil kunne bidrage til at skabe en geografisk set mere balanceret vækst, idet de nye teknologiske muligheder åbner for, at land- og yderkommunerne kan overkomme nogle af de barrierer, der i dag virker som en bremse på væksten i disse områder. 11

14 3. BREDBÅND SOM VÆKSTSKABER 3. BREDBÅND SOM VÆKSTSKABER Dette kapitel uddyber med afsæt i internationale erfaringer potentialerne for at skabe øget vækst og beskæftigelse gennem investeringer i en infrastruktur til næste generation af højhastighedsbredbånd. Kapitlet falder i fire dele: Vækstskabende infrastrukturinvesteringer Internationale erfaringer med bredbånd som vækstskaber Estimat for beskæftigelseseffekten i land- og yderkommunerne Borgernes syn på nye teknologiske muligheder for arbejde og læring 3.1. VÆKSTSKABENDE INFRASTRUKTURINVESTERINGER Historisk har etableringen af infrastruktur haft stor betydning for lokalisering og økonomisk vækst. Udbygningen af jernbanenettet i det 19. og 20. århundrede åbnede f.eks. nye muligheder for erhvervsaktivitet gennem hurtig og billig godstransport. Stationsbyer oplevede vækst og øget erhvervsaktivitet. Også udbygningen af elektricitetsnettet havde en betydelig effekt på den økonomiske vækst. Det er et fælles kendetegn for alle de ovennævnte eksempler, at deres indflydelse på den økonomiske vækst og innovation spænder over flere generationer 18. En række internationale analyser og undersøgelser, herunder fra OECD og EU-Kommissionen, viser, at adgangen til internet på tilsvarende vis kan have afgørende indflydelse på et lands eller en regions økonomiske udvikling 19. Når de lokale erhvervsdrivende har mulighed for at kommunikere med potentielle kunder, leverandører og samarbejdspartner over internettet og får adgang til den nyeste viden om trends og tendenser inden for deres forretningsområde, giver det bedre forudsætninger for økonomisk vækst i land- og yderkommunerne. I takt med at infrastrukturen gør internetforbindelser med stadigt højere båndbredde tilgængelige for såvel borgere som virksomheder, åbner der sig desuden nye muligheder for at anvende internettet til at indføre nye arbejdsgange og forretningsmodeller, der kan tjene som kilde til vækst og økonomisk udvikling. Etableringen af næste generations højhastighedsbredbånd åbner eksempelvis for en større brug af hjemme- og fjernarbejdspladser. Det betyder, at man i langt højere grad kan bo i by- og landkommuner og samtidigt arbejde i byområderne uden at skulle pendle fem dage om ugen. Tilsvarende åbner adgangen til højhastighedsbredbånd for, at vidensarbejdspladser kan etableres uden hensyn til den fysiske lokalisering. Møder og kontakt med kunder og samarbejdspartnere kan i vid udstrækning håndteres via videomøder. 18 Canning & Pedroni, Infrastructure and long run economic growth, 1999; Brandi N. Guidry et al. (University of Louisiana at Lafayette), "Economic Implications of FTTH Networks: A Cross-Sectional Analysis" i Journal of Economic and Social Policy (#1 vol. 15), Just & Péronard, Bredbånds betydning for den regionale udvikling, 2008; OECD, Network Developments in support of Innovation and User Needs, 2009; Brandi N. Guidry et al. (University of Louisiana at Lafayette), "Economic Implications of FTTH Networks: A Cross-Sectional Analysis" i Journal of Economic and Social Policy (#1 vol. 15), 2012; Micus Management Consulting for EU-kommissionen, The impact of broadband on growth and productivity, 2008; Sharon E. Gillet et al. for U.S. Department of Commerce, "Measuring the Economic Impact of Broadband Deployment",

15 3. BREDBÅND SOM VÆKSTSKABER Ser man på de danske land- og yderkommuner i det perspektiv, viser status for udbygningen af fiberbaseret højhastighedsbredbånd, at der mange steder i landet allerede i dag er etableret den nødvendige infrastruktur. Som det fremgår af nedenstående kort, er billedet ikke ensartet, hverken på tværs af de 46 land- og yderkommuner eller på tværs af landet som helhed men der tegner sig dog et klart billede af, at man allerede i dag i mange land- og yderkommuner er kommet langt med at få infrastrukturen på plads til næste generation af højhastighedsbredbånd (se nedenstående figur; høj bredbåndsdækning er markeret med blå) 20. Status for etableringen af en infrastruktur til næste generation af højhastighedsbredbånd i Danmark kan perspektiveres yderligere ved at se på de internationale erfaringer. Mens man mange steder har valgt samme fremgangsmåde som i Danmark med decentrale beslutninger og en udrulning, der drives af kommercielle aktører på markedsvilkår, har man i eksempelvis Australien haft andre udfordringer, som har bevirket, at staten har sat sig for at etablere en nationalt dækkende infrastruktur til højhastighedsbredbånd baseret på fibernet. Det interessante er imidlertid ikke formen, men årsagen til, at Australien har kastet sig ud i det største infrastrukturprojekt i landets historie (se nedenstående tekstboks). Højhastighedsnet skal fremtidssikre Australien Australien har for nylig taget hul på det største infrastrukturprojekt i landets historie. Etableringen af et fiberbaseret højhastighedsnet skal understøtte samfundets digitale udvikling og bidrage til at skabe vækst, beskæftigelse og innovation i de kommende årtier. 20 Erhvervs- og Vækstministeriet, Bredbåndskortlægning 2011, marts

16 3. BREDBÅND SOM VÆKSTSKABER Gennem en årrække er Australiens digitale infrastruktur faldet bagud i forhold til andre lande, hvilket især blev klart under privatiseringen af landets offentlige internetudbyder Telstra i 00 erne. I stedet for at satse på ny teknologi søgte Telstra efterfølgende at fastholde dets nedarvede monopol på kobbernettet. Ifølge myndighederne betød den manglende fornyelse, at landets vækstpotentiale er blevet holdt nede, mens priserne er blevet holdt kunstigt oppe. Som en konsekvens af den manglende udvikling påbegyndte regeringen i slutningen af 00 erne arbejdet på The National Broadband Network. The National Broadband Network er et åbent fibernetværk, som skal sikre højhastighedsinternet på tværs af Australiens enorme distrikter herunder de mange yderområder. Selve infrastrukturen etableres af den australske stat, men alle internetudbydere kan frit købe plads på netværket og videresælge adgangen til privatpersoner. På denne måde håber man ved en offentlig indsats at kunne levere en bredere dækning og høste større samfundsmæssige gevinster, end markedet hidtil har været i stand til. Investeringerne i netværket anslås at løbe op i over 160 mia. kr. over en tiårig periode. Hensigten er, at fibernettet skal give 93 pct. af landets 7,6 millioner husstande adgang til en gigabitforbindelse, mens de resterende 7 pct. af befolkningen gennem en række andre teknologier får adgang til op til 12 megabit per sekund. Den digitale infrastruktur giver en lang række muligheder for den offentlige sektor og det private erhvervsliv. Tanken er, at interaktionen mellem stat, borger og virksomhed tilsammen vil skabe en synergieffekt som genererer nye jobs og øger landets produktivitet og innovation. Den offentlige sektor har allerede fremlagt ambitiøse projekter, som bygger på den kommende infrastruktur. Heriblandt om telemedicin, e-læring og offentlige selvbetjeningsløsninger. Det private erhvervsliv får samtidig adgang til en række nye digitale muligheder, som hidtil har været lukket land. I 2009 tog blot 27 pct. af de australske virksomheder imod internetordrer. Forventningen er, at digital kundekontakt, logistik og et større kundegrundlag vil generere nye erhvervsmuligheder på tværs af landets udstrakte geografi. Samtidig øger internettet virksomhedernes konkurrenceevne ved at give bedre adgang til det globale marked. I analysen The Internet Economy in the G20 fra Boston Consulting Group vurderes det således, at Australiens internetøkonomi vil vokse fra 41 mia $ i 2010 til 61 mia. $ i Modne anvendelsesområder for højhastighedsbredbånd Ser man på hvilke teknologier, der er afhængige af adgang til høj båndbredde, og som allerede i dag er tilgængelige og i bredere anvendelse, fremstår to-vejs streaming af video til eksempelvis afholdelse af møder, lægekonsultationer og andre former for telepresence, som det mest modne anvendelsesområde. Disse teknologier kan skabe mulighed for effektiviseringer, øget innovation og bedre uddannelsesmuligheder i land- og yderkommunerne og derved bidrage til gunstige rammevilkår for erhvervslivet: Effektivisering. En øget anvendelse af telepresence og videokommunikation i bred forstand er potentielt stærkt relevant i forhold til målsætningen om at styrke erhvervsudviklingen i land- og yderkommunerne. Videomøder kan potentielt mindske/ minimere betydningen af den fysiske afstand som en barriere for at kunne deltage i langt bredere netværk af erhvervs- og uddannelsesmæssig karakter 21. Tendensen ses allerede så småt i dag, hvor stadigt flere højteknologiske iværksættervirksomheder begynder at hverve medarbejdere uden skelen til deres fysiske bopæl. Innovation. Højhastighedsforbindelser i land-og yderområderne vil virke tiltrækkende på innovative virksomheder, for hvem den geografiske placering ikke er ligeså afgørende som 21 Just & Péronard, Bredbånds betydning for den regionale udvikling,

17 3. BREDBÅND SOM VÆKSTSKABER den digitale infrastruktur. En nystartet virksomhed kan let have ansatte i både USA, Egypten, Baltikum og Danmark. Koordinering via hjemmesider, deling af viden og data via intranet, wikier, dialogfora og videomøder gør det muligt for medarbejderne at arbejde på fælles projekter uden at dele kontor i fysisk forstand 22. Uddannelse. På tilsvarende vis tilbyder stadig flere uddannelsesinstitutioner muligheden for at tage en uddannelse via fjernundervisning. Eksempelvis er stadigt flere professionshøjskoler i færd med at udvikle målrettede efteruddannelsestilbud med særlig appel til borgere i landets mere tyndt befolkede dele INTERNATIONALE ERFARINGER MED BREDBÅND SOM VÆKSTSKABER Flere studier viser, hvordan øget udrulning og anvendelse af højhastighedsbredbånd på regionalt niveau har et betydeligt potentiale for at bidrage til økonomisk vækst og erhvervsudvikling. Tre eksempler skal nævnes her: I 2006 viste en rapport udarbejdet af det amerikanske universitet MIT for det amerikanske handelsministerium, at de lokalsamfund, der tidligt har haft adgang til bredbånd på kommercielle vilkår har oplevet en højere beskæftigelse og en højere vækst i antallet af vidensintensive virksomheder end lokalsamfund, som først senere oplevede bredbåndstilgængelighed. Den øgede vækst i beskæftigelsen lå i størrelsesordenen 1,0-1,4 procentpoint. Studiet viste samtidig, at væksten i antallet af virksomheder var mellem 0,5 og 1,2 procentpoint større i områder med tidlig adgang til bredbånd end i de øvrige dele af landet 24. Et studie fra 2012 viser en tilsvarende økonomisk effekt af etablering af Fiber-to-the-Home (FTTH). Konkret viser studiet, at beskæftigelsesprocenten gennemsnitligt var godt 4 pct. højere i 16 områder med FTTH-adgang sammenlignet med 16 områder uden. Studiet viser også, at den gennemsnitlige årlige husstandsindkomst i gennemsnit var dollars højere i områder med FTTH-adgang sammenlignet med kontrolområderne 25. Endelig viste et studie udarbejdet for EU-kommissionen i 2008, at den britiske yderregion Cornwall i perioden oplevede en markant højere stigning på hele 10 pct. i bruttoværditilvæksten inden for forretningstjenesteydelser sammenlignet med landet som helhed. Tilsvarende oplevede regionen en højere vækst i produktiviteten inden for samme sektor på 7 pct. sammenlignet med landet som helhed. Udviklingen skal ses i lyset af, at regionen i samme periode gennemførte en markant satsning på tilgængeliggørelse og 22 Just & Péronard, Bredbånds betydning for den regionale udvikling, Danmarks Evalueringsinstitut, E-læring og blended learning på VEU-området, Ifølge studiet Measuring Broadband s Economic Impact oplevede lokalsamfund med tidlig bredbåndstilgængelighed en øget vækst i beskæftigelsen på mellem 1,0 og 1,4 procentpoint i perioden , mens stigningen i antallet af etablerede virksomheder var mellem 0,5 og 1,2 procentpoint samme periode. Endvidere var den gennemsnitlige husleje i disse områder 6 pct. højere end i områder, hvor bredbånd ikke blev tidligt tilgængeligt; Sharon E. Gillet et al. for U.S. Department of Commerce, "Measuring the Economic Impact of Broadband Deployment", Brandi N. Guidry et al. (University of Louisiana at Lafayette), "Economic Implications of FTTH Networks: A Cross- Sectional Analysis" i Journal of Economic and Social Policy (#1 vol. 15),

IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland

IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland Nordkraft, 27. november, 2012 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940

Læs mere

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Skanderborg, 16. juni, 2013 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940 8747, Fax: +45 98151739 E-mail: mj(at)es.aau.dk

Læs mere

Hurtigere bredbånd gør landsdelen mere attraktiv for virksomheder og borgere

Hurtigere bredbånd gør landsdelen mere attraktiv for virksomheder og borgere Hurtigere bredbånd gør landsdelen mere attraktiv for virksomheder og borgere Tilgængeligheden af hurtigt bredbånd i Nordjylland ligger under gennemsnittet set i forhold til det meste af resten landet.

Læs mere

Har alle krav på bredbånd? Fiberbredbånd i Odsherred kommune

Har alle krav på bredbånd? Fiberbredbånd i Odsherred kommune Konference, 5. februar 2014: Bredbånd og mobildækning i ud- og vandkant; Tidsvarende infrastruktur til erhverv; fastboende & fritidsborgere i Odsherred Har alle krav på bredbånd? Fiberbredbånd i Odsherred

Læs mere

Notat. Ballerup Kommune bedre digital infrastruktur

Notat. Ballerup Kommune bedre digital infrastruktur IT OG DIGITALISERING Dato: 4. maj 2015 Tlf. dir.: 25353715 E-mail: jbd@balk.dk Kontakt: Jette Brøndum Sagsid: 85.11.08-P05-1-15 Notat Ballerup Kommune bedre digital infrastruktur Ballerup Kommunes behov

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012. Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi

Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012. Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012 Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi Ville du, ved valg af ny bolig, spørge ejendomsmægleren

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Telenor dækningskort

Telenor dækningskort 3 s dækningskort TDC dækningskort Telenor dækningskort Telia dækningskort Faste bredbåndsforbindelser Downloadhastigheder Faste bredbåndsforbindelser Uploadhastigheder Notat vedr. analyse af bredba ndstilgængelighed

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Lektor: - Små og mindre virksomheder risikerer at blive sat tilbage, hvis de ikke rider med på den digitale bølge I Danmark har vi i årevis bildt os selv

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Hele analysen eksklusiv bilag

Hele analysen eksklusiv bilag Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til 2020 Hele analysen eksklusiv bilag Marts 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

konklusioner erhvervsliv

konklusioner erhvervsliv Dette afsnit beskriver erhvervslivet og dets udvikling i kommunen. Erhververne påvirker i høj grad bosætningen og beskæftigelsen i kommunen, da 55% af borgerne bor i samme kommune, som de arbejder i. Erhvervsbrancherne

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

DIGITAL VÆKST OG VELFÆRD I LANDDISTRIKTER OG YDEROMRÅDER DISKUSSIONSPAPIR UDARBEJDET AF CEDI FOR MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER

DIGITAL VÆKST OG VELFÆRD I LANDDISTRIKTER OG YDEROMRÅDER DISKUSSIONSPAPIR UDARBEJDET AF CEDI FOR MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER APRIL 2013 DIGITAL VÆKST OG VELFÆRD I LANDDISTRIKTER OG YDEROMRÅDER DISKUSSIONSPAPIR UDARBEJDET AF CEDI FOR MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Digital vækst og velfærd i landdistrikter og yderområde

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

INDSPIL En ambitiøs vækstplan for IKT og digital vækst

INDSPIL En ambitiøs vækstplan for IKT og digital vækst INDSPIL En ambitiøs vækstplan for IKT og digital vækst DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Vækst med IKT og digitalisering

Vækst med IKT og digitalisering Vækst med IKT Jørgen Bardenfleth Formand for regeringens Regeringens vækstteam for IKT og digital vækst Vækstteamet for IKT er et af 8 vækstteams, der er nedsat som led i regeringens erhvervs- og vækstpolitik,

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

31. oktober 2011. Bredbånd I Region Nordjylland. Analyse af bredbåndsudbud og efterspørgsel i regionen. Center for NetværksPlanlægning, AAU

31. oktober 2011. Bredbånd I Region Nordjylland. Analyse af bredbåndsudbud og efterspørgsel i regionen. Center for NetværksPlanlægning, AAU 31. oktober 2011 Bredbånd I Region Nordjylland Analyse af bredbåndsudbud og efterspørgsel i regionen Center for NetværksPlanlægning, AAU Bredbånd I Region Nordjylland Analyse af bredbåndsudbud og efterspørgsel

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere