4 At gøre noget ved hovedstadsområdets alvorlige trængselsproblemer.
|
|
- Nora Kjærgaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DET ARBEJDER VI FOR 2 At give stemme til hovedstadsområdet, så vi kan få saglighed i debatten og skabe forståelse for hovedstadsområdets udfordringer. 1 At borgere og virksomheder i hovedstadsområdet har samme muligheder og vilkår som i resten af landet. 3 At give modsvar til påstandene om, at Danmark er ved at knække over i et øst og et vest. Der er også udkantskommuner i hovedstadsområdet. 5 At mindske udligningen fra øst til vest, fordi vi har brug for at styrke hovedstadsområdets muligheder for at skabe udvikling og vækst. 4 At gøre noget ved hovedstadsområdets alvorlige trængselsproblemer. 7 At kræve fair udligningskriterier, som ikke hviler på et tilfældigt grundlag. 6 At udligningssystemet indrettes, så kommunerne får flere incitamenter til at klare sig selv og færre incitamenter til at være afhængig af støtte. At sikre yderligere infrastrukturinvesteringer 8 til hovedstadsområdet.
2 FAMILIEN I HOVEDSTADSOMRÅDET HAR FÆRRE PENGE TIL RÅDIGHED En familie i hovedstadsområdet, der bor i hus, har i gennemsnit kr. mindre til rådighed om året end den samme familie ville have, hvis den boede i Nordjylland KR. ER RIGTIG MANGE PENGE Det svarer til kr. hver måned, som kan bruges, når skatten og de faste udgifter er betalt. UNFAIR UDLIGNING Hovedstadsområdet sender hvert år, hvad der svarer til kr. for hver familie, til resten af landet som følge af landsudligningen. En familie i hovedstadsområdet, som bor i hus med to børn, og hvor far er håndværker, og mor er sygeplejerske, har KR mindre til rådighed om året end en tilsvarende familie i Nordjylland. Alligevel sender hovedstadsområdet i MIA. KR til resten af landet Det svarer til KR/MDR Kommunal udligning og generelle tilskud Penge & Privatøkonomis Kommuneguide 2014 (udarbejdet for Region Nordjylland). Rådighedsbeløbene er udregnet for en modelfamilie i hver kommune. Det nævnte beløb er forskellen mellem et vægtet gennemsnit for hvert af områderne. Betegnelsen hovedstadsområdet dækker over de kommuner, som er en del af hovedstadsudligningen.
3 SOCIALE UDFORDRINGER I HOVEDSTADSOMRÅDET Hovedstadsområdet har nogen af de mest socialt belastede kommuner i landet. Det betyder, at kommunerne i hovedstadsområdet løfter deres andel af de sociale udfordringer og mere til. ARBEJDSLØSHED PÅ SAMME NIVEAU I HELE LANDET Arbejdsløsheden er faldende i hele landet og ligger i hovedstadsområdet på niveau med arbejdsløsheden i resten af landet. Samtidig kæmper flere borgere i hovedstadsområdet med udfordringerne ved langtidsledighed. STØRRE ANDEL AF HJEMLØSE OG FATTIGE Kommunerne i hovedstadsområdet har bl.a. en markant højere andel af borgere, der har haft en lav indkomst i en årrække. Og også andelen af hjemløse, indvandrere og efterkommere og andelen af borgere i lavindkomstboliger er højere i hovedstadsområdet end i resten af landet. 6 ud af 10 borgere i hovedstadsområdet bor i en kommune med en social belastning over landsgennemsnittet ANDELEN AF BORGERE I KOMMUNER SOM ER MERE SOCIALT BELASTEDE END GENNEMSNITTET 45% Det gennemsnitlige socioøkonomiske udgiftsbehov er på 100 i hele landet. Det betyder, at f.eks. Brøndby med et udgiftsbehov på 165 har et socialt udgiftsbehov som er mere end 65 pct. større end i den gennemsnitlige danske kommune. Næsten 60 pct. af borgerne i hovedstadsområdet bor i en kommune, som er mere socialt belastet end landsgennemsnittet. I provinsen er det kun 45% af borgerne. 60% Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunal udligning og generelle tilskud 2019 samt Statistikbanken. Betegnelsen hovedstadsområdet dækker over de kommuner, som er en del af hovedstadsudligningen.
4 TRÆNGSEL KOSTER MILLIARDER I HOVEDSTADSOMRÅDET Staten bruger i dag hovedparten af sine investeringer i infrastruktur uden for hovedstadsområdet. Samtidig holder borgerne og de erhvervsdrivende i hovedstadsområdet i kø med store mængder spildtid, når de skal mellem bolig, arbejde og uddannelse. Der er derfor behov for at staten stopper med den skæve fordeling af statslige investeringer i veje og jernbaner mellem landsdelene. Staten skævdeler sine investeringer i infrastruktur Staten har siden 2009 anvendt langt hovedparten af sine investeringer i veje og jernbaner uden for hovedstaden. Således har staten kun brugt ca. 10 pct. af sine investeringer i hovedstaden selvom 32 pct. af Danmarks befolkning bor i hovedstaden. Konkret har staten brugt næsten tre gange så mange penge i Midtjylland pr. borger svarerende til kr. mod kr. pr. borgere i hovedstaden. Kroner Statslige investeringer i infrastruktur pr. indbygger Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Landsdækkende Der er akut behov for at staten opprioritere sine investeringer i infrastrukturen i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster årligt samfundet ca. 3 mia. kroner, fordi bilisterne spilder over 16,7 mio. timer på at sidde i kø. Udfordringerne vokser markant i de kommende år, når hovedstaden får over nye indbyggere. Mio 8,5 Daglige ture i hovestadsområdet 6 MIA I 2035 vil problemerne med trængsel omkring hovedstaden betyde, at bilisterne spilder ca. 33,4 mio. timer på at sidde i kø. Det svarer til, at samfundet årligt går glip af ca. 6,1 mia. kroner. 8,0 7,5 7,0 6,5 6, hvor i landet de vælger at bo. Kilder: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Region Hovedstaden, april Betegnelsen 'hovedstadsområdet' dækker over de kommuner, som er en del af Region Hovedstaden.
5 UDLIGNING OG UDGIFTSBEHOV Formålet med den nuværende lovgivning om udligning er at mindske forskellene i kommunernes indtægtsgrundlag sammenholdt med kommunernes udgiftsbehov. I debatten om udligningssystemet har det ofte været sagt, at de 34 kommuner i hovedstadsområdet har bedre muligheder for at levere et højt serviceniveau. Det er dog langt fra rigtigt. FÆRRE HÆNDER I 2018 var der i hovedstadsområdet 65 kommunalt ansatte pr borgere, mens tallet for resten af landet var 70. UDGIFTER TIL SERVICE Indenrigsministeriet beregner hvert år kommunernes serviceniveau. Et tal på 100 er udtryk for et landsgennemsnit. Kommunerne i hovedstadsområdet har i 2018 et serviceniveau på 99,1. Tallet for resten af landet viser et serviceniveau over landsgennemsnittet på 100,4. Kommunerne i hovedstadsområdet har således ikke et bedre serviceniveau end i resten af landet SERVICENIVEAUET I HOVEDSTADSOMRÅDET LIGGER I DAG UNDER LANDSGENNEMSNITTET Landsgennemsnit 100 Serviceniveauet i resten af landet i ,4 Serviceniveauet i hovedstadsområdet i ,1 Serviceniveauet angiver forholdet mellem kommunens faktisk udgifter og de udgifter, der kan forklares ud fra kommunens udgiftsbehov, som følger af kommunens aldersmæssige og socioøkonomiske sammensætning. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal og KRL. Betegnelsen hovedstadsområdet dækker over de kommuner, som er en del af hovedstadsudligningen.
6 SÅ MEGET BETALER HOVEDSTADS- OMRÅDET TIL LANDSUDLIGNINGEN I 2019 betyder landsudligningen, at hovedstadsområdet skal sende 14 mia. kr. til resten af landet. Det er en fordobling på 7 mia. kr. siden MIA. MERE FÆRRE PENGE TIL VELFÆRD Stigningen fra 2007 til 2019 på 7 mia. kr. svarer til 7,5 % af udgifterne til offentlig service i hovedstadsområdet. Ressourcer som kunne være brugt på de borgernær velfærdsområder som ældrepleje, daginstitutioner og skoler. I hovedstadsområdet svarer 7 mia. kr. til MEDARBEJDERE Hvis de skulle fordeles på de tre store velfærdsområder, ville det svare til: MIA. KR I 2019 skal hovedstadsområdet betale knap 7 mia. kr. mere til landsudligningen end i SOSU'ER 4400 LÆRERE PÆDAGOGER Kommunal udligning og generelle tilskud diverse år, KRL og Kommunalstatistiske meddelelser. Betegnelsen hovedstadsområdet dækker over de kommuner, som er en del af hovedstadsudligningen..
7 VÆKST I DANMARK FORUDSÆTTER OGSÅ VÆKST I HOVEDSTADEN I 2019 sender hovedstadsområdet knap 14 mia. kroner afsted til landets øvrige kommuner. Det tal er siden 2007 steget med 7 mia. kroner. Eller 100 pct. Den voldsomme stigning i udligning er blevet en barriere for vækst og udvikling i hele Danmark. 32 % af Danmarks befolkning bor i Region Hovedstaden, men hovedstaden har en langt større andel i Danmarks vækst. % KR. DE REGIONALE FORSKELLE ER SMÅ Danmark er det OECD-land med de mindste regionale forskelle. Det er positivt. For vi har brug for et homogent Danmark, og vi er afhængige af hinanden på kryds og tværs. Men udligningen må ikke tage overhånd, for så forsvinder incitamentet for at skabe vækst og beskæftigelse. BNP Inv. Arb. Eks. Pat. 40 % af Danmarks BNP, 50 % af Danmarks eksport og 75 % af Danmarks nye arbejdspladser skabes i hovedstaden. Hovedstaden tiltrækker 85 % af alle udenlandske investeringer i Danmark og 59 % af alle nationale patenter udtages i hovedstaden. Kr. pr. arbejdstime Landbrug mv Fremstilling Service I alt I Hovedstadsområdet skabes der flere værdier pr. arbejdstime end i resten af landet målt ved timeproduktiviteten, der er knap 18 pct. højere i Region Hovedstaden end i resten af Danmark. Timeproduktiviteten i både fremstilling og service, hvor den overvejende del af beskæftigelsen er, er højere i hovedstadsområdet end i resten af landet. Kun inden for landbrug mv., der udgør mindre end 0,5 pct. af beskæftigelsen i Region Hovedstaden, er produktiviteten højere uden for hovedstadsområdet. Region Hovedstaden Danmark (ekskl. RH) Kommunal udligning og generelle tilskud, Vækstforum Hovedstaden 2016, OECD Regions at a Glance 2016 og Danmarks Statistik. Betegnelsen 'hovedstaden' dækker over de kommuner, der er en del af Region Hovedstaden. Betegnelsen 'hovedstadsområdet' dækker over de kommuner, som er en del af hovedstadsudligningen.
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del Bilag 131 Offentligt FAKTA. om landsudligningsindsatsen
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 131 Offentligt FAKTA om landsudligningsindsatsen FAMILIEN I HOVEDSTADSOMRÅDET HAR FÆRRE PENGE TIL RÅDIGHED En familie i hovedstadsområdet,
Læs mereUdligningsreform Et Danmark i reel balance. Michael Ziegler
Udligningsreform Et Danmark i reel balance Michael Ziegler Udligningssystemets formål Det overordnede formål med udligningssystemet er at tilvejebringe nogenlunde ligelige økonomiske vilkår i alle kommuner.
Læs mereHvorfor hovedstadsudligningen?
Hvorfor hovedstadsudligningen? Ét sammenhængende byområde Ét arbejdsmarked Behov for stærkt vækstcenter / SIDE 1 Pendling er størst i hovedstaden Kilde: 6-byernes oplæg Vækst og byregioner fra 2013. /
Læs mereHVAD ER FORMÅLET MED KAMPAGNEN STOP FORSKELSBEHANDLING NU?
PI XI BOG I NFORMATI ONOM UDLI GNI NGSI NDSATSEN HVAD ER FORMÅLET MED KAMPAGNEN STOP FORSKELSBEHANDLING NU? Kampagnen har til formål at sikre en mere retfærdig landsudligning. I hovedstaden vil vi gerne
Læs mereOversigtsnotat med hovedbudskaber og argumenter i diskussionen om hovedstadsudligning
Den 18. marts 2016 Oversigtsnotat med hovedbudskaber og argumenter i diskussionen om hovedstadsudligning Arbejdsgruppen bag nærværende notat består af Albertslund, Rødovre, Høje-Taastrup, Ballerup, Egedal,
Læs mereLogo StopForskelsbehandlingen??
Logo StopForskelsbehandlingen?? Derfor er der ikke behov for mere udligning 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Udligningen er i forvejen alt for høj og tilmed stigende Familien i hovedstadsområdet har færre
Læs mereResultater af Megafonundersøgelse Gennemført for Stop Forskelsbehandlingen Nu den 12. februar til 8. april 2019
Resultater af Megafonundersøgelse Gennemført for Stop Forskelsbehandlingen Nu den 12. februar til 8. april 2019 01. Formålet med det kommunale udligningssystem er at udjævne forskellene mellem de enkelte
Læs mereØkonomiforvaltningen. FAKTAARK: Udligningsforslagets konsekvenser for Københavns Kommune
Økonomiforvaltningen FAKTAARK: Udligningsforslagets konsekvenser for Københavns Kommune Regeringen har offentliggjort fem modeller for en ny omfordeling af pengene mellem Danmarks kommuner. Dette faktaark
Læs mereBedre Balance. Fokus i offentligheden på skæv fordeling af velfærd! Drøftelse om udligning på KL s topmøde 2017:
Fokus i offentligheden på skæv fordeling af velfærd! Drøftelse om udligning på KL s topmøde 2017: KL s delegeretmøde opfordrer regeringen til hurtigst muligt at etablere et solidt fagligt grundlag til
Læs mereBedre Balance. - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance
Bedre Balance - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance Baggrund og anledning Anledning til initiativet var refusionsomlægningen i beskæftigelsesreformen,
Læs mereBedre Balance - de centrale pointer -
Bedre Balance - de centrale pointer - KORA-analyse Ressourcepres: Beregnet som forholdet mellem udgiftsbehov og ressourcegrundlag (inkl. udligning). Jo højere værdi kommunen har på dette indeks, desto
Læs merekatter samt tilskud og udligning
S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereBEDRE BALANCE: AFSKAF HOVEDSTADSUDLIGNINGEN...
BEDRE BALANCE BAGGRUNDSNOTAT 2016 1 BEDRE BALANCE: AFSKAF HOVEDSTADSUDLIGNINGEN... ELLER SAGT PÅ EN ANDEN MÅDE: BEDRE BALANCE VIL UDBREDE HOVEDSTADS- UDLIGNINGEN, SÅ DET HØJE UDLIGNINGSNIVEAU GÆLDER FOR
Læs mereRegionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler
November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mere2 Kommunal udligning
Kommunal udligning Kommunal udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (statstilskud) Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt
Læs mereUnder samme tag som svigermor
Under samme tag som svigermor Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 5 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i antallet og andelen af familier, der bor sammen med
Læs mereSkævheder i udligningsordningen mellem kommunerne har store konsekvenser for den enkelte borger
Skævheder i udligningsordningen mellem kommunerne har store konsekvenser for den enkelte borger Skævheder i beregningen af tilskud og udligning til kommunerne har store konsekvenser for den enkelte borger
Læs mereIndtægtsprognose
Indtægtsprognose 2018-2021 1. Ny indtægtsprognose 2018-2021 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud og udligning i juli 2017. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti
Læs mereKommunal udligning og rammevilkår
Kommunal udligning og rammevilkår 18-11-2015 1 Inspirationsspørgsmål Hvad genererer en førtidspensionist og øvrige udgiftsbehov på overførselsområdet? Hvordan bør udligningen tilpasses i lyset af, at refusionsvirkningerne
Læs mereBEDRE BALANCE: AFSKAF HOVEDSTADSUDLIGNINGEN...
BEDRE BALANCE BAGGRUNDSNOTAT 2017 1 BEDRE BALANCE: AFSKAF HOVEDSTADSUDLIGNINGEN... ELLER SAGT PÅ EN ANDEN MÅDE: BEDRE BALANCE VIL UDBREDE HOVEDSTADS- UDLIGNINGEN, SÅ DET HØJE UDLIGNINGSNIVEAU GÆLDER FOR
Læs mereBaggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014
Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereDEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mereSpilleregler. Betænkning nr. xx/2018 om spillet om mellemkommunal udligning i Danmark.
Spilleregler Betænkning nr. xx/2018 om spillet om mellemkommunal udligning i Danmark. Spillets formål: Tag på tur med udligningsbilen i det danske økonomiske landskab. Bilen trænger til et serviceeftersyn,
Læs mereEn ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.
N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at
Læs mereAlle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet
Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet I dag er der borgere med sociale udfordringer, som ikke tæller med i udligningen. Kriterierne bør passe til alle kommunetyper,
Læs mereTrafikken bliver værre og værre
Af Annette Christensen, Seniorchefkonsulent Anch@di.dk NOVEMBER 2017 Trafikken bliver værre og værre Over halvdelen af virksomhederne oplever, at trafikken er blevet værre de seneste fem år. Det gælder
Læs mereBilagsoversigt. Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu Beregnet på det lokale gennemsnit
Bilagsoversigt Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu 2008-2011 Beregnet på det lokale gennemsnit Bilag 2: Udligning og generelle tilskud Bilag 3 A: Landsudligningen - det samlede
Læs mereKatter, tilskud og udligning
S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereResume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.
Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.
Læs merePendleranalyse. Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019
Pendleranalyse 1 Pendleranalyse Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019 2 Indhold 4 Vi pendler 300 gange til Månen hver eneste dag 7 Udviklingen
Læs mereEtnicitet i advokatbranchen
Etnicitet i advokatbranchen Etniske kvinder stormer frem i advokatbranchen Danske Advokater har udarbejdet en særundersøgelse om diversiteten blandt jurister i Danmark. Der er undersøgt, ved hjælp af en
Læs mereBrøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen
Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 31. august 2016 UNDERBILAG C TIL BUDGETBILAG V Indtægter 2017 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget
Læs mereMødemarkedet. en vigtig del af dansk turisme, dansk erhvervsliv og de danske vidensmiljøer
Møder i Danmark Oktober 2018 Mødemarkedet en vigtig del af dansk turisme, dansk erhvervsliv og de danske vidensmiljøer Executive summary af VisitDenmarks rapport: Mødemarkedets økonomiske betydning i Danmark
Læs mereNotatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.
Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.
Læs mereVelkommen til verdens højeste beskatning
N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger
Læs mereKonkursanalyse procent færre konkurser i andet kvartal 2017
20 procent færre konkurser i andet kvartal 2017 Efter et rekordhøjt antal konkurser i 2016 er konkurstallet faldet med 20 procent fra andet kvartal 2016 til andet kvartal 2017. Antallet af konkurser er
Læs mereByinnovation Baggrund, fakta og kompetencer
Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereStatus på erhvervslivets udvikling i Ballerup Kommune
29. januar 2019 SagsID: 24.00.00-G01-16-18 Status på erhvervslivets udvikling i Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik Ballerup Kommunes Erhvervs- og Vækstpolitik har fire mål: 1. 1.000 nye private
Læs mereIndtægtsprognose
Indtægtsprognose 2014 1. Prognose for indtægter 2014 Økonomistaben har foretaget en beregning af indtægterne fra skatter og generelle tilskud for 2014 på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets
Læs merePresseresumé Budgetredegørelse 2010
Presseresumé Budgetredegørelse 1 Stort potentiale for frigørelse af ressourcer fra administration i kommuner og regioner Kommunerne har ikke reduceret udgifterne til administration siden 7, selv om kommunalreformen
Læs mereFordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år
Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere
Læs mereOrienteringsmøde om Stopforskelsbehandlingen.nu indsats i landsudligningsdebatten 17. januar 2017
Orienteringsmøde om Stopforskelsbehandlingen.nu indsats i landsudligningsdebatten 17. januar 2017 1 Velkommen Borgmester Steen Christiansen, Albertslund Kommune 2 Videoer hvad ved danskerne? 3 Status og
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereNotat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration.
Notat Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Dato: 25. februar 2010 Sags nr.: 09/24068 Sagsbehandler: MBM
Læs mereØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70
ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer
Læs mereNOTAT Udvikling i antal sygeplejersker ansat i regionerne
jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 jan-17 apr-17 jul-17 okt-17 jan-18 Dan Yu Wang Maj 2018 NOTAT Udvikling i antal sygeplejersker
Læs mereKun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen
Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet
Læs mereKommunaludvalget KOU alm. del Bilag 68 Offentligt. Vækst i Danmark - også kommunernes ansvar
Kommunaludvalget 2011-12 KOU alm. del Bilag 68 Offentligt Vækst i Danmark - også kommunernes ansvar 2 Udligning i nyt lys Forord Væksten i Danmark er næsten gået i stå. Det sætter udligningsdiskussionen
Læs mereFødevareingrediensbranchens betydning for Danmark. Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018
Fødevareingrediensbranchens betydning for Danmark Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018 Ingrediensbranchens betydning for Danmark 8.300 fuldtidsjobs Ingrediensbranchen står
Læs mereKapitel 2. Regionernes budgetter for 2008
Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2008 I efteråret 2007 vedtog de fem regioner deres andet årsbudget budgetterne for 2008. Alle budgetter blev vedtaget med meget brede flertal i regionsrådene. Og budgetterne
Læs mereKort om effekter af. vækstforum investeringer
Kort om effekter af vækstforum investeringer 2011-2015 11 22 Den regionale vækstindsats leverer resultater Regionerne investerer i vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Det giver positive resultater.
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereUdviklingen i de kommunale investeringer
Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur
Læs mereIndtægter statsgaranti eller selvbudgettering?
Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 15. september 2014 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2015 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget
Læs mereKommentarer til Afrapportering fra Finansieringsudvalget
0 Kommentarer til Afrapportering fra Finansieringsudvalget Notatet foretager en vurdering af Finansieringsudvalgets rapport om udligningssystemet, februar 2018 set i lyset af en rimelig udligning, som
Læs mereSagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-09-2015 Indtægtsprognose 2016 Økonomisk udvikling og sammenfatning I slutningen af august fremlagde Finansministeriet en konjunkturvurdering,
Læs mereNOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer
Læs mereRegionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler
January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereAlder i % 2013 Norddjurs Hele landet. 0-6 årige 6,4 7,8 7-16 årige 11,3 11,9 17-64 årige 60,6 62,1 Over 65 år 21,6 18,2 Kilde: AKF
Til Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Økonomi og Indkøb Dato: 04.08.2014 Reference: Maria M. Sølvkjær Direkte telefon: 89591840 E-mail: mms@norddjurs.dk Journalnr.:
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereDemografi giver kommuner pusterum i
Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i 21-12 Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales
Læs mereIndtægter statsgaranti eller selvbudgettering?
Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 19. september 2013 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2014 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget
Læs mereUdvikling i administrationsudgifter.
Udvikling i administrationsudgifter. Dato: 27. maj 2013 Til: Økonomiudvalget Vedrørende: Input til budgetovervejelser vedr. konto 6 politikområde 1 og 2 Nedenstående analyse er udarbejdet med udgangspunkt
Læs meregenn Indtægtsprognose
genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti
Læs mereSagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-03-2016 Til Økonomiudvalget Sagsnr. 2016-0042371 Dokumentnr. 2016-0042371-2 ØU budgetbidrag 2017 - finansposter Bilag Sagsbehandler Kristoffer
Læs mereRenter, tilskud, udligning, skatter mv.
Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide
Læs mereS T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET
S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt
Læs mereHolbæk Kommune Økonomi
BILAG I økonomiaftalen for 2013 blev det aftalt, at der i KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet fremadrettet ville have fokus på administrationsudgifterne. Økonomi- og Indenrigsministeriet har derfor
Læs mereRegional konjunkturanalyse, juni 2015
al konjunkturanalyse, juni 2015 AF KONSULENT MALTHE M. MUNKØE Erhvervslivet forventer økonomisk fremgang. Størst er optimismen i Hovedstaden, mens virksomhederne i Nordjylland og på Sjælland generelt set
Læs mereRanders Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007
Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september
Læs mereØkonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011
Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal
Læs mereLægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling
Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.
Læs mereFakta om advokatbranchen
Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har
Læs mereKommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter
Læs mereHvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen?
Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle er mere politiske,
Læs mereKonjunkturer i Region Midtjylland. 4. kvartal Region Midtjylland Regional Udvikling
Konjunkturer i Region Midtjylland 4. kvartal 2017 Region Midtjylland Regional Udvikling 1 Det seneste år er beskæftigelsen i Region Midtjylland steget med cirka.700 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere eller
Læs mereVirksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner
Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i
Læs mereKL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.
ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning
Læs mereOrientering til Økonomiudvalget vedr. Status på København januar 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Økonomiudvalget Orientering til Økonomiudvalget vedr. Status på København januar 2017 Til brug ved budgetseminaret januar 2017 udleveres
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering
UDKAST Fremsat den xx. januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Justering af opgørelse af det socioøkonomiske udgiftsbehov
Læs mereReform af refusionssystemet. - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation
Reform af refusionssystemet - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation Baggrund og disposition Bagom reform: Hvem (forligskreds), hvad (reformen), hvornår (ikrafttrædelse), hvorfor (transparens),
Læs merevi skaber værdi med data!
DE TO UDDANNELSESKRITERIER Hvordan manglende registreringer af uddannelsesforholdene for tilflyttende indvandrere har påvirket udredningen af udgiftsbehovet og vi skaber værdi med data! Indhold 1. INDLEDNING
Læs mereUdflytning af statslige arbejdspladser
Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal 2017 Forfatter: Anders Hedetoft 16-06-2017 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal
Læs mereStatus på København januar
1 Status på København Status på København er en opdatering af relevante nøgletal, som fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Status på København opdateres to gange årligt.
Læs mereGreater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed
Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen
Læs mereKonjunkturer i Region Midtjylland. 3. kvartal Region Midtjylland Regional Udvikling
Konjunkturer i Region Midtjylland 3. kvartal 2016 Region Midtjylland Regional Udvikling 1 Regionens beskæftigelse stiger og ledigheden falder. Omsætningen udvikler sig knap så positivt som tidligere, men
Læs mereBNP faldt for andet kvartal i træk
BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere
Læs mereValg mellem statsgaranti og selvbudgettering
Notat 27. september 2017 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering En kommune kan ved hvert budget vælge mellem et statsgaranteret indtægtsgrundlag eller et eget skøn for indtægtsgrundlaget,
Læs mereKonjunktur og arbejdsmarked
Konjunktur og arbejdsmarked Uge. marts 7. marts 9 Indhold: Nye nøgletal Størst stigning i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere Stabil men lav forbrugertillid Realkredit Danmark forudser et fortsat
Læs mereMange kommuner sænker afgift på virksomheder
Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner
Læs mereKvartalsstatistik nr
Kvartalsstatistik nr. 1 2017 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder
Læs mereFyns udvikling. - hvor skal vi hen?
Fyns udvikling - hvor skal vi hen? INTRODUKTION I kølvandet på den økonomiske krise der har ramt Danmark og andre dele af verden, er regioner, landsdele og kommuner såvel som nationer optaget af spørgsmålet
Læs mereFLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE
1. november 2008 af Sigrid Dahl og specialkonsulent Mie Dalskov tlf. 33 55 77 20 FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE Højkonjunkturen fra 2004 og frem har fået flere indvandrere og ind på arbejdsmarkedet.
Læs mereBrøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen
Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen Økonomiafdelingen Underbilag til Budgetbilag IV Kommunens indtægter 2014-2017 Siden Budgetbilag III fra juni 2013 er økonomiaftalen mellem KL og regeringen
Læs mereStatus på erhvervslivets udvikling i Ballerup Kommune
15. august 218 SagsID: 2.-G1-16-18 Status på erhvervslivets udvikling i Ballerup Erhvervs- og Vækstpolitik Ballerup s Erhvervs- og Vækstpolitik har fire mål: nye private arbejdspladser 75 flere Ballerupborgere
Læs mereEjerledede og familieejede en ejerform med stor betydning
Kathrine Lange, Seniorchefkonsulent kala@di.dk, 6136 5157 APRIL 18 Ejerledede og familieejede en ejerform med stor betydning Ejerledede og familieejede er antalsmæssigt helt dominerende i dansk erhvervsliv
Læs mere