Forord. Virksomhedsplanen er bygget op om:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Virksomhedsplanen er bygget op om:"

Transkript

1 Virksomhedsplan 2015

2 Indhold 3 Forord 4 Rammer for Aarhus Vand 7 Mission, vision og værdier 8 Samarbejdet med Aarhus Kommune udvikles 9 Årshjul for Målstyring 11 Virksomhedsmål og målepunkter 12 Strategi fokus på vækst, produktivitet og opfindsomhed 17 Internationalisering - fokus på USA, Sydøstasien og Zambia 19 Klimatilpasning - operatør af hele vandkredsløbet 21 Fælles indkøb giver millionbesparelser 22 Vi styrker kundedialogen 24 Budget for Takster for Organisation 29 Beskrivelse af opgaverne i afdelingerne

3 Forord virksomheder i Business Region Aarhus har potentiale til at indgå i mere globalt orienterede værdikæder, og hvis dette understøttes, kan det have en positiv effekt på både den lokale og den regionale erhvervsudvikling og vækst. VELKOMMEN til Aarhus Vands virksomhedsplan for Virksomhedsplanen fortæller i ord og billeder om den spændende udvikling, selskabet er inde i og om vores forventninger til resultaterne i Vi har etableret et godt og solidt fundament for Aarhus Vands videre udvikling. Det er helt afgørende, for de ydre rammer om selskabet er konstant under forandring. Klimatilpasning, ændret lovgivning, stram økonomisk regulering og en aktuel revision af hele vandsektorloven er faktorer, der kræver reaktion og tilpasning. Samarbejdet med vores vigtigste interessenter - kunderne, vores ejer og vores myndigheder - er udbytterigt, og vi vil i 2015 i fællesskab afstemme forventningerne til vores roller og ansvar. I vores arbejde med at realisere Aarhus Vands Strategi 2020 vil vi i 2015 fokusere på vækst, produktivitet og opfindsomhed. Dette skal give os endnu bedre muligheder for at forme fremtidens vandselskab i Aarhus. Regeringen har med sin vækstplan for vand, bio- og miljøløsninger lagt op til at styrke dialogen mellem vandselskaber, vidensinstitutioner, industri og teknologileverandører med henblik på at fremme innovation og eksport inden for de eksisterende rammer i vandsektoren. Det forventes, at det samlede vandmarked vil vokse med godt 6 procent om året de næste fem år, mens en række nye teknologiområder forventes at vokse med op til 20 procent om året. Det internationale marked for vandteknologi er i 2011 vurderet til at udgøre ca mia. kr., hvilket er ca. 3 gange større end vindmølleindustrien (Grontmij 2011). En tredjedel af Danmarks vandindustri er placeret i Business Region Aarhus, som er hjemsted for en række markedsledende virksomheder inden for vandområdet. Den stigende globale efterspørgsel efter vandteknologi rummer meget store muligheder for yderligere vækst i Business Region Aarhus. Der er imidlertid behov for en mere samlet og strategisk indsats på tværs af kommunerne, så udnyttelsen af det erhvervsmæssige potentiale inden for vandområdet sikres bedst muligt. Mange lokalt orienterede Som et af de største vandselskaber i Danmark vil vi forpligte os til at støtte op om vandindustrien. Vi har en stor viden med hensyn til at drifte anlæg, opbygge organisationer, analysere, udbyde, projektere, projektstyre, gennemføre træning og indkøre anlæg. Ved at se ud over landets grænser kan vi bidrage med viden og støtte til dansk eksport. Samtidig kan der høstes ny viden til os og branchen, som medfører optimering og udvikling af vores processer og arbejdsgange og derved forbedring af hele virksomheden. På medarbejdersiden vil det gøre Aarhus Vand mere attraktiv som arbejdsplads, hvis selskabets aktiviteter får en international dimension. Internationalt kan der hentes ny viden til vandselskaberne og branchen, som kan medføre optimering og udvikling af vores processer og arbejdsgange til forbedring af vores virksomheder. Aarhus Vand vil gerne levere og være med til at tage ansvar for en øget dansk eksport på vandområdet. Virksomhedsplanen beskriver i øvrigt Aarhus Vands mission, vision og mål i forhold til de ydre rammer, som vores ejer og lovgivningen har sat for selskabets virke. Den fortæller også om, hvordan vi organiserer arbejdet, om vores værdier og om selskabets strategi for de kommende år. Den behandler desuden væsentlige forudsætninger for at nå vores vision som for eksempel at have dygtige medarbejdere, gode partnerskaber og en sund økonomi. Virksomhedsplanen er bygget op om: Rammer for Aarhus Vand A/S Aarhus Vands mission og vision Vores målstyring Strategihuset 2015 Økonomiske rammer for 2015 Organisation og ressourcer God læselyst. Med venlig hilsen Lars Schrøder Direktør 3

4 Rammer for Aarhus Vand AARHUS VAND ER ET AKTIESELSKAB, der er hundrede procent ejet af Aarhus Kommune. Selskabets virksomhed omfatter håndtering af regnvand (herunder klimatilpasningsprojekter), produktion og distribution af drikkevand, transport og rensning af spildevand, tømning af private spildevandstanke samt sikring af et balanceret og sundt vandkredsløb. Vi indvinder, behandler og distribuerer mere end 15 mio. m 3 drikkevand og renser mere end 30 mio. m 3 spildevand om året fordelt på ni vandværker og ni renseanlæg. Selskabet har 197 dygtige og engagerede medarbejdere. Aarhus Vands indtægter er baseret på brugerbetaling i form af tilslutningsbidrag, faste afgifter, vejbidrag, variable vand- og afledningsafgifter samt afgift på tømning af private spildevandstanke. I henhold til vandforsyningsloven og loven om betalingsregler for spildevand skal indtægterne finansiere selskabets årlige produktions- og administrationsomkostninger, finansielle poster og investeringer. Forsyningssekretariatet har til opgave at regulere selskabets økonomi efter et prisloft med udgangspunkt i selskabets historiske priser, omkostningsudvikling og effektiviseringskrav. Revidering af vandsektorloven Vandsektorloven er under revision, og Deloittes evaluering af den gældende vandsektorlov konkluderer: Om den økonomiske regulering: Den centrale udfordring ved den nuværende reguleringsmodel er, at reguleringen helt overordnet er baseret på vanskeligt forenelige elementer i form af den samtidige indførelse af prisloftregulering og skattepligt sammen med det eksisterende hvile-i-sig-selv-princip. Disse reguleringsmekanismer repræsenterer hver især hensyn i forhold til at begrænse vandselskabernes mulighed for at udnytte monopolmagt samt begrænse effekten af eventuel indtjening. Tilsammen udgør de imidlertid grundlaget for en restriktiv, administrativt tung regulering, 4

5 der unødigt begrænser vandselskabernes handlefrihed, effektiviseringsincitamenter, innovationskraft og samarbejdsmuligheder med vandsektoren. Om hvile-i-sig-selv : Reducerer vandselskabernes incitamenter til effektiviseringer. Deloitte finder, at det ikke vil være en fordel at forhindre private kommercielle aktører i at investere i danske vandselskaber. Tværtimod må involvering af private kommercielle aktører forventes at medvirke til at sætte skub i en øget konsolidering af vandsektoren, der rummer store økonomiske potentialer og en højere grad af udlicitering af driftsopgaver. Om konsolidering: Vandsektorloven og den relaterede regulering indebærer en række barrierer for konsolidering af den danske vandsektor. Disse barrierer er: Forbud mod differentierede spildevandstakster. Omkostninger til fusioner og sammenlægninger skal afholdes inden for vandselskabernes prislofter, hvilket presser vandselskabernes økonomiske råderum. Små vandselskaber ønsker ikke at blive omfattet af vandsektorloven som følge af fusioner. Risikoen for beskatning ved overførsel af værdier som følge af fusioner mellem vandselskaber. Begrænsning af kommunernes indflydelse i forhold til de kommunalt ejede vandselskaber. Myndighedsansvar deles mellem forskellige kommuner ved fusioner mellem kommunalt ejede vandselskaber. Usikkerhed om den økonomiske regulering i forbindelse med fusioner mellem lovomfattede og ikke-lovomfattede vandselskaber. Kommuner risikerer modregning i bloktilskud ved fusioner mellem kommunalt ejede vandselskaber som følge af bestemmelser i stoploven. Om opgavefordeling: Bestemmelserne om indholdet af spildevands- og vandforsyningsplaner understøtter ikke i fuldt omfang adskillelsen af myndigheds- og driftsansvaret, der var tiltænkt med selskabsudskillelsen af de kommunalt ejede forsyningsaktiviteter. Opgave- og ansvarsfordelingen på klimatilpasningsområdet opleves ikke som værende hensigtsmæssig. I forhold til kommunernes udmøntning af ejerrollen kan der konstateres uhensigtsmæssigheder i forhold til især bestyrelsernes sammensætning, der potentielt resulterer i interessekonflikter mellem kommunernes myndighedsrolle og bestyrelsernes forpligtelse til at varetage vandselskabernes interesser. Disse uhensigtsmæssigheder vil kunne håndteres via et større fokus på, at bestyrelsesmedlemmerne har de rette kompetencer og en bevidst stillingtagen i kommunerne i forhold til at sikre sammensætning af deltagerne i vandselskabernes bestyrelser, så risikoen for interessekonflikter minimeres og samtidig håndteres professionelt i de tilfælde, hvor de opstår. Forsyningssekretariatet overflødiggør kommunernes rolle som godkender af de kommunalt ejede vandselskabers takster. Kommunernes godkendelse af vilkårene for forbrugernes betaling af takster og anlægsbidrag indebærer desuden en ikke-hensigtsmæssig mulighed for at påvirke vandselskabernes likviditet. Om innovation: Den nuværende prisloftregulering reducerer vandselskabernes økonomiske kapacitet til at efterspørge ny teknologi. Prisloftreguleringen giver ikke incitament til at levere resultater i forhold til miljø-, klima- og servicemål udover de reguleringsmæssige krav. De danske og internationale erfaringer viser, at det i særlig grad er de store vandselskaber, der engagerer sig i teknologiudvikling og erhvervsfremme, og at det særligt er disse selskaber, der er interessante samarbejdspartnere for vandteknologileverandører og rådgivere. Det vurderes, at vandsektorloven i denne sammenhæng indeholder flere indirekte barrierer for vækst og erhvervsfremme, eftersom reguleringen begrænser konsolideringen i den danske vandsektor. Vandselskabernes mulighed for at engagere sig i tilknyttede aktiviteter, der ligger i naturlig forlængelse af deres forsyningsvirksomhed, vurderes at være et hensigtsmæssigt tiltag til at få vandselskaberne til at engagere sig i udviklingsprojekter og erhvervsfremme. De eksisterende omsætningsgrænser vurderes dog at være stærkt begrænsende for selskabernes engagement. I denne sammenhæng må det erkendes, at de eksisterende muligheder for at øge omsætningen fra tilknyttede aktiviteter gennem 60/40-selskaber, hvor en privat aktør ejer 60 % af aktierne, ikke har levet op til hensigten. Denne selskabsform er hverken attraktiv for vandselskaberne eller vandteknologivirksomhederne. 5

6 Bestyrelsen Hans E. Pedersen Camilla Fabricius Ellen M. Basse Ango Winther Lars B. Mathiesen Formand Director of Customer Innovation, AarhusKarlshamn. Næstformand Medlem af Aarhus Byråd for Socialdemokraterne. Professor, dr. jur. & jur. dr. (h.c.) Professor i miljøret på Aarhus Universitet. Medlem af Aarhus Byråd for Socialdemokraterne. Medlem af Aarhus Byråd for Liberal Alliance. Bjørn Rohde Henrik Frier Mads Thomsen Henning Møller Bestyrelsesmedlem valgt af medarbejderne. Bestyrelsesmedlem valgt af medarbejderne. Bestyrelsesmedlem valgt af medarbejderne. Bestyrelsesmedlem valgt af forbrugerne. 6

7 Mission, vision og værdier Mission Selskabets formål er at tilbyde og udvikle ressourceeffektive ydelser i hele vandets kredsløb, der skaber et klimatilpasset, sundt miljø samt vækst og eksport til gavn for kunder og interessenter. Vision Aarhus Vand vil være Danmarks førende vandselskab. Aarhus Vand vil fokusere på at udvikle et værdiskabende vandselskab med kendetegn som: Miljørigtig, ressourceeffektiv, energineutral, veldrevet, innovativ, og partnerskabs-fremmende. Aarhus Vand har et godt udgangspunkt for at skabe helhedsløsninger og for at disponere bæredygtigt i forhold til det samlede vandkredsløb. Hver især har henholdsvis vand- og spildevandsdelen betydelige styrker og potentialer. Ved at samordne kompetencerne kan vi opnå en unik position. Samtidigt er der skabt gode muligheder for at effektivisere driften ved optimal udnyttelse af synergi på en lang række områder. En fortsat udvikling af produktionsapparatet, kombineret med aktiv deltagelse i forskningsprojekter og et højt kompetence- og uddannelsesniveau hos medarbejderne, vil medvirke til, at vi og vores omgivelser ser Aarhus Vand som Danmarks førende vandselskab. De to væsentligste forudsætninger for selskabets succes er, at alle medarbejdere i Aarhus Vand individuelt og i fællesskab vil arbejde for de mål, vi har sat, og at vi i vores daglige virke hele tiden har kunderne i fokus. Værdier Vi er i Aarhus Vand ikke kun styret af mål - vi er også værdistyret. Og vores fire VAND-værdier - vi-følelse, ansvarlighed, nyskabelse og dialog - er en del af vores DNA. Til værdierne knytter der sig nedenstående udsagn, som skal være retningsgivende for den måde, vi lever op til værdierne på. VI-FØLELSE Vi vil hinandens bedste Vi giver plads til forskellighed Vi er gode kollegaer og styrker fællesskabet Vi er sammen om at skabe den bedste arbejdsplads ANSVARLIGHED Vi holder, hvad vi lover, og står ved det, vi laver Vi tager ansvar for vores omgivelser Vi udbygger vores kompetencer Vi tager initiativ NYSKABELSE Vi giver plads til kreativitet Vi tør gå forrest Vi har kort vej fra idé til handling Vi udfordrer måden at gøre tingene på DIALOG Vi er ærlige og respektfulde Vi er åbne og viser tillid Vi giver og modtager ros og ris Vi deler viden og erfaringer 7

8 Samarbejdet med Aarhus Kommune udvikles AARHUS KOMMUNES EJERSTRATEGI FASTLÆG- GER, hvad kommunen vil med selskabet på kortere og længere sigt. Kommunens rolle som ejer og myndighed er placeret i henholdsvis Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø. Byrådet vælger på en generalforsamling i foråret den bestyrelse, der skal varetage ejerens og selskabets interesser. Aarhus Vand har i overensstemmelse med Aarhus Kommunes ejerstrategi et konstant fokus på at drive selskabet med en meget høj forsyningssikkerhed og på et økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt grundlag. Aarhus Kommunes planer som fx vandforsyningsplan, spildevandsplan, miljøhandlingsplan og klimatilpasningsplan sætter rammerne for Aarhus Vands opgaver i de kommende år. For at understøtte kommunens klimaplan og miljøhandlingsplan laver vi løbende tiltag til reduktion af vores energiforbrug og CO 2 -udledning. Og vi har gennem flere år øget kapaciteten af kloaksystemerne og tilpasset dem til klimaændringerne. I de kommende år vil vi desuden tage fat på at tilpasse vores anlæg til den forøgede nedbørsmængde, som vi forventer vil komme. Vi har blandt andet fokus på at etablere separatsystemer og lokal håndtering af nedbør ved eksempelvis nedsivning, forsinkelse og fordampning. Både i eksisterende fælleskloakerede områder og i nye byggemodningsområder, hvor vi i overensstemmelse med Aarhus Kommu- nes planer arbejder med bæredygtige løsninger til gavn for hele vand- kredsløbet. I forhold til kommunens miljøhandlingsplan gennemfører vi skovrejsning, og vi understøtter kommunens ønsker om mere vand i bybilledet ved blandt andet at etablere en række regnvandsbassiner udformet som små søer. Disse søer indpasser vi i det omgivende miljø, og vi etablerer dem både i forbindelse med nye byggemodningsområder og i bebyggede områder. For at skabe et bedre vandmiljø gennemfører vi en lang række tiltag, der bidrager til en forbedret vandkvalitet i vores vandløb, i søer og i Aarhus Bugt. Og Aarhus Kommune kan som en af landets første kommuner konstatere, at indsatsen med etablering af forbedret spildevandsrensning i det åbne land er gennemført, og at Aarhus Vand har reduceret de regnvandsbetingede udledninger af opspædet spildevand, så vi opfylder kommunens mål fra miljøhandlingsplanen. Aarhus er dermed blandt de kommuner, der er længst fremme på dette område. De ændrede klimaforhold med bl.a. monsterregn har givet nye udfordringer for vores byer, hvor det i langt højere grad er blevet nødvendigt at tøjle og styre vand- og spildevandsmasserne for at mindske opstuvning og oversvømmelse. Ved skybrud kommer der vand fra mange forskellige kilder, og vand fra vejene løber via vejbrønde til kloakkerne. Det samme gælder vand fra ejendommene i de ramte områder. Når søer og vandløb går over deres bredder, løber vandet i mange tilfælde til kloakkerne, og når grønne områder, græsplæner mv. er mættede med vand, søger vandet hen mod de laveste områder. Vandet kender ikke til grænser og kan ikke skelne mellem, om det hører til i kloakken, i vandløbet eller i kældre og viadukter. Vandet løber hen, hvor det går nedad, og det giver os nogle store og dyre udfordringer som vandselskab. Løsningen på disse udfordringer er at øge kapaciteten af kloaksystemet og vandløbene mod havet. Det gør vi på flere, forskellige måder. Nogle steder etablerer vi større kloakledninger og udvider vandløbene, andre steder etablerer vi kanaler og tunneler til de store vandmasser ved skybrud. Og endelig leder vi vandet til opmagasinering i parker, på grønne områder og andre steder, hvor det ikke gør skade.

9 Årshjul for 2015 ÅRSHJUL for samarbejdet med Aarhus Kommune Måned Hvem inddrages Borgmesteren orienteres om selskabets virke Januar Bestyrelsesformand, direktør, borgmester og stadsdirektør Økonomiudvalget orienteres om og drøfter selskabets årsrapport Byrådsbehandling: Forelæggelse af årsrapport Godkendelse af evt. revideret ejerstrategi Maj Maj Bestyrelsesformand, direktør og økonomiudvalget Hele byrådet Generalforsamling Maj Borgmesteren og Borgmesterens Afdeling Virksomhedsstrategi Marts Bestyrelse, direktion, ejer og myndighed ÅRSHJUL for bestyrelsen Måned Bemærkning Nytårskur Januar 1. bestyrelsesmøde 2015 Februar Strategiworkshop med Aarhus Kommune Marts Med deltagelse af ejer og myndighed 2. bestyrelsesmøde 2015 April Årsregnskab 2014 Bestyrelsesseminar Maj 3. bestyrelsesmøde 2015 August 4. bestyrelsesmøde 2015 November Budget 2016 DANVA årsmøde Maj 9

10 Målstyring I AARHUS VAND ØNSKER VI at måle og dokumentere resultaterne af vores indsats. Det sker i høj grad via vores akkrediterede ledelsessystem, der fokuserer på dokumentation, evaluering og forbedring. De mange opsatte mål indgår i vores målstyringsmodel, som skaber overblik og sammenhæng i arbejdet med mål for virksomheden. Modellen har forenklet vores målstyring ved at erstatte en række andre måleredskaber, og den giver et klart fokus på de vigtigste opgaver, vi skal arbejde med i årets løb. Modellen integrerer samtidigt de krav til målstyring, rapportering osv., der følger af aktieselskabslovgivningens krav og bestemmelser. Processen i arbejdet med vores målsætning går fra mission over vision til dimensioner og videre fra virksomhedsmål til målepunkter i de enkelte afdelinger. Dette understøttes dels af konkrete formuleringer af mål og målepunkter - dels af handleplaner og analyse af kritiske succesfaktorer. 10

11 Virksomhedsmål og målepunkter AARHUS VANDS FORRETNINGSSTRATEGI frem mod 2020 har tre fokusområder: Vækst, produktivitet og opfindsomhed. Fokusområderne udpeger de tre vigtigste overordnede områder, hvor virksomheden skal udvikle sig i de kommende år. Inden for de tre områder er der opsat virksomhedsmål for 2015 (se figuren nedenfor). Fokusområderne og de dertil hørende virksomhedsmål bygger oven på vores ni delstrategier: Det samlede vandkredsløb, marked og kunder, effektivitet og kvalitet, energi og CO 2, finansiering, it, kompetence, internationalisering samt partnerskaber og konsolidering. Derudover skal målene nås gennem en række øvrige opgaver og projekter, der understøtter virksomhedens mission, vision og Strategi Sammenhængen fremgår af nedenstående illustration, der er en ramme for, hvor Aarhus Vand ønsker at bevæge sig hen. Ud fra nedenstående ramme har vi udarbejdet en række afdelings- og funktionsmålepunkter, der tilsammen udgør indholdet og styringsparametrene i Aarhus Vands målstyringsmodel. Vision Aarhus Vand vil være Danmarks førende vandselskab strategi: Fokuserer på at udvikle et værdiskabende vandselskab med kendetegn som: Miljørigtig, ressourceeffektiv, energineutral, veldrevet, innovativ og partnerskabsfremmende VÆKST Mål: Øges med 20 % frem mod 2020 PRODUKTIVITET Mål: Øges med 20 % frem mod 2020 OPFINDSOMHED Mål: Måles på effekten af produktivitet og vækst 2015 Øge bruttoomsætningen med 15 mio. kr. Øge produktiviteten med 2 % Fem nye produkter/serviceydelser markedsføres Delstrategier: Det samlede vandkredsløb, Marked og kunder, Effektivitet og kvalitet, Energi og CO 2, Finansiering, It, Kompetence, Internationalisering, Partnerskaber og konsolidering Fundament Værdier: Vi-følelse, ansvarlighed, nyskabelse og dialog. Mission: Tilbyde og udvikle ressourceeffektive ydelser i hele vandets kredsløb, der skaber et klimatilpasset, sundt miljø samt vækst og eksport til gavn for kunder og interessenter. Figur: Aarhus Vands forretningsstrategi frem mod

12 Strategi fokus på vækst, produktivitet og opfindsomhed MED DE TRE FOKUSOMRÅDER vækst, produktivitet og opfindsomhed ønsker vi at styrke fokuseringen i vores strategiarbejde frem mod 2020 og gøre det enklere at se sammenhængen mellem de ni delstrategier, der ligger til grund for den overordnede strategi. Fokuseringen er samtidigt udtryk for, at vi ønsker at skabe udvikling for os selv og samfundet ved at understøtte de trends, der er i tiden om at skabe vækst, eksport, produktivitet og kreativitet i Danmark. Vi ønsker altså at hægte Aarhus Vand på denne samfundsudvikling. Derudover er det et krav fra Forsyningssekretariatet - og fra os selv - at vi forbedrer os løbende og effektiviserer. Men i Aarhus Vand ser vi gerne, at det at reducere udgifter og ressourceforbrug i produktionen opvejes af vækst. Det er sundt for en virksomhed både at effektivisere og vækste. Men en konsekvens af at producere mere for færre udgifter og være mere effektive er, at vi dermed også bliver færre medarbejdere. Det ønsker vi ikke. Vores mål er, at vi som minimum bevarer Aarhus Vand i den nuværende størrelse. Derfor har vi sat os et mål om at skabe en vækst, som opvejer den reduktion af virksomheden, som øget produktivitet vil medføre. Vi skal altså vækste med den samme volumen, som vi produktivitetsmæssigt minimerer os med. Det tredje fokusområde er opfindsomhed, som er et gammelt ord for innovation, men som mere handler om kreativitet, at få ideer og skabe rammer for at være innovativ. Opfindsomhed skal være grundlaget for produktivitet og skal pege på områder, hvor vi kan vækste. Vi arbejder bl.a. med opfindsomhed i et ideforum på vores intranet, vi udarbejder handleplaner om opfindsomhed, laver workshops og inviterer eksterne ind for at udfordre os på særligt vigtige områder. Derudover er opfindsomhed et meget vigtigt element i vores kunde- og markedsstrategi, hvor vi har fokus på at udvikle nye produkter og nye produktmuligheder. Vi ansætter i 2015 en forretningsudvikler, som bl.a. får til opgave at identificere nye produkter og services, gøre dem salgbare og markedsføre dem. Det skal alt sammen bidrage til at gøre det enklere for os at udvælge de rigtige produkter år for år til gavn for Aarhus Vand og dermed for vores kunder. Vi har fastlagt specifikke mål for 2015 inden for hvert område: Vi skal øge bruttoomsætningen med 15 mio. kr. via nye tiltag, vi skal øge produktiviteten med 2 procent, og vi skal markedsføre 5 nye produkter eller services. Men fokusområderne rækker frem mod 2020, og her er målene at øge produktiviteten med 20 procent, 12

13 at øge væksten med 20 procent og at måle på effekten af vores produktivitet og vækst. Ved at øge produktiviteten med 20 procent frem mod 2020 skaber vi råderum til vækst og opfindsomhed, hvilket skal bidrage til øget produktivitet. Ved ligeledes at øge væksten med 20 procent frem mod 2020 øger vi blandt andet omsætningen med 120 mio. kr. og skaber dermed grundlag for op mod 50 arbejdspladser. For opfindsomhed måles der på effekten af produktivitet og vækst. Indikatorer er fx omfang af - og deltagere i udviklingsprojekter. På de to følgende sider ses de fokusområder for 2015, vi har udvalgt for Aarhus Vands ni delstrategier, der hver ledes af en programleder. Fokusområderne vil løbende blive prioriteret på programledermøder hen over året. Her åbnes der for nye projekter, og andre vil falde bort i takt med, at rammerne ændrer sig bl.a. på grund af den revidering, der sker af vandsektorloven. - De tre fokusområder vækst, produktivitet og opfindsomhed skærer ind til benet og giver en tydelig retning for, hvordan vi skal effektivisere virksomheden. Fokusområderne findes allerede i vores ni delstrategier, men er en udkrystallisering af de fire foregående års arbejde med Strategi Claus Homann, strategisk chef 13

14 DET SAMLEDE VANDKREDSLØB Mål: At sikre et - menneskeligt påvirket - men bæredygtigt og helhedsorienteret vandkredsløb. Fokusområder: I projektet om adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen/Vorrevangen at udvikle nye produkter og serviceydelser, bl.a. servicepakker til beboerne, LAR-løsninger på egen grund som en Aarhus Vand-ydelse samt gratis råd og vejledning. At udvikle nye driftsaktiviteter som fx overtagelse af drift og ejerskab af slusen ved havnen fra Aarhus Kommune. At afklare om måling/monitering i det samlede vandkredsløb skal være en del af Aarhus Vands ydelser. At afdække mulighederne for, at Aarhus Vand er driftsoperatør og har ansvaret for det samlede vandkredsløb og dermed også ansvaret for at sikre implementering af de samfundsøkonomiske og miljømæssige mest optimerede løsninger såvel over som under terræn. MARKED OG KUNDER Mål: At sætte en ramme for at vælge til og fra i alle de kommende muligheder. Fokusområder: Styrket kundeinvolvering bl.a. gennem udvikling af kundemøder, afdækning af behov for rådgivning og service, udvikling af vores kundepanel, etablering af et kundeforum og dialog med boligforeninger og virksomheder. Produktudvikling bl.a. gennem opdatering af produktkatalog og ansættelse af forretningsudvikler. Øge markedsforståelse og segmentering. EFFEKTIVITET OG KVALITET Mål: At bidrage til opfyldelse af Aarhus Vands mål om 20 procents effektivisering i Fokusområder: Videreudvikling af Aarhus Vands strategivæg, der med en enkel visuel model viser resultater af vores strategiarbejde. Finde nye metoder og værktøjer, der kan hjælpe os med effektivitet i forhold til kvalitets- og omkostningsniveau, fx Asset Management samt udvikle anvendelse af resultaterne af benchmarking i Danva og Forsyningssekretariatet. ENERGI OG CO 2 Mål: At Aarhus Vand er energi- og CO 2 -neutral senest i Fokusområder: Præcisere det overordnede formål med energi- og CO 2 -strategien. Sikre yderligere reduktion af energi og CO 2 ved drifts- og anlægsarbejder. Øge energiproduktion fra biogas og sikre bedre udnyttelse af overskudsvarme. Undersøge nye muligheder for substitution af CO 2 ved indkøb og genanvendelse Undersøge potentialer ved binding af CO 2 ved skovrejsning m.m. FINANSIERING Mål: At udnytte de finansieringsmuligheder, der sikrer, at vi fortsat har et økonomisk råderum til at gennemføre strategisk udvikling gennem de øvrige delstrategier. Fokusområder: Definere rammerne og indholdet i finansieringsstrategien Udvikling af business-case model herunder afklaring af regulatoriske usikkerheder Undersøge behov for justering af måden vi registrerer vores økonomiske data på. Styrke samarbejde med andre selskaber - herunder Shared - om regnskab, regulering og økonomi. Vurdere behovet for en opgradering af vores økonomisystem for derved at skabe mulighed for samarbejde med andre selskaber samt vurdere behovet for anskaffelse af en business intelligence-løsning. 14

15 IT Mål: At styre retningen for it-arbejdet i Aarhus Vand henimod at blive et digitalt vandselskab. Fokusområder: Udarbejde it-organisationsanalyse med henblik på at tilpasse den tværgående it-organisering til en fælles it-kultur i Aarhus Vand. Forberede os til fremtiden vi kalder det konsolidering af it som betyder, at vi arbejder hen imod at højne kvaliteten af It-services interne virke i Aarhus Vand. Konkret arbejdes der med it-aktiviteterne: Leverandøroverblik, systemejerroller, SLA-aftaler, beredskabsplaner for it, sikkerhedspolitik og overvågning af kritiske systemer. Udvikle it-arkitektur med udgangspunkt i Aarhus Vands DDV-reol (Det Digitale Vandselskab). Gennemføre projekter under Strategi for digital kommunikation herunder udvikling af nyt website. KOMPETENCE Mål: At skabe en samlet strategi for Aarhus Vands kompetenceudvikling, som sikrer, at de rette kompetencer er til stede, bliver rekrutteret og udviklet. Fokusområder: Som hovedaktivitet gennemføres i 2015 kompetence-workshops for alle funktioner i Aarhus Vand. De nødvendige og kritiske kompetencer for opfyldelse af strategien skal fastlægges. Ligeledes måder, hvorpå kompetencerne kan udvikles. Fokus vil være på udvikling gennem dialogen mellem leder og medarbejder. Fortsat udvikle MUS-materiale med fokus på kompetenceudvikling og Aarhus Vands model for roller og karriereveje. Udarbejde strategi for rekruttering med henblik på effektive rekrutteringsprocesser og sikre, at der tænkes strategisk i relation til ansættelser. INTERNATIONALISERING Mål: Gennem et strategisk samarbejde i 3VAND - HOFOR, Vandcenter Syd og Aarhus Vand - at fremme udvikling og eksport af dansk vandteknologi og samtidig hente ny viden. Fokusområder: Lave aftaler med entreprenører og rådgivere med henblik på samarbejde om udlandsopgaver. Etablere samarbejde med ambassader med henblik på at fremme og støtte udvikling af eksport og udbredelse af dansk vandteknologi, bl.a. gennem udstationering. Samarbejde med venskabsbyer, bl.a. Harbin i Kina. Udveksle erfaringer med internationale forsyningsselskaber. PARTNERSKABER OG KONSOLIDERING Mål: At udvikle vores kompetencer og viden, så vi fokuserer på optimale løsninger. At forberede Aarhus Vand på at vokse, så vi er et af de selskaber, der også eksisterer i Fokusområder: Delstrategien har allerede udmøntet sig i en række tiltag og resultater, der bidrager til konsolidering, nye partnerskaber og vækst - og som er sat i drift. Det gælder fx etableringen af det fælles serviceselskab Shared. Derfor hviler strategien indtil videre, men vil blive aktiveret, når der er behov for nye tiltag. 15

16 Organisering af strategiarbejdet i 2015 Med udgangspunkt i vores tre strategiske fokusområder vækst, produktivitet og opfindsomhed vil vi i 2015 arbejde med en lang række projekter, der dels ligger inden for et af de tre områder - og dels kører på tværs af områderne. Vi vil arbejde med en organisering, hvor en programchef for hver af de tre fokusområder er ambassadør for virksomhedsmålene og har ansvar for at holde fokus på, at vi når målene. Programcheferne skal desuden sikre, at vækst, produktivitet og opfindsomhed indgår i afdelingernes handleplaner for 2015 og understøtter sammenhængen mellem de ni delstrategier. De ni delstrategier udgør rygraden i Aarhus Vands Strategi I spidsen for hver delstrategi står en programleder, der sammen med en række nøglemedarbejdere skal drive delstrategierne og projekterne under disse. Programlederne skal koordinere aktiviteterne med hinanden og med programcheferne. Aarhus Vands tre afdelingschefer understøtter programcheferne i at definere mål og skabe resultater. Den strategiske chef skaber kurs, koordinering og engagement i ledergruppen og er sparringspartner for den adm. direktør og resten af chefgruppen i forhold til strategiudvikling og implementering. Den strategiske chef understøtter desuden, at strategiarbejdet understøttes af en organisatorisk udvikling i Aarhus Vand. I 2015 vil vi i forhold til den enkelte leder og medarbejder sikre fokus på strategiarbejdet ved at integrere delstrategierne tydeligere eller mere ind i organisationen, så det i højere grad er en naturlig del af det daglige arbejde. Ansvaret for strategi-implementeringen skal derfor fortsat bredes ud, så man som medarbejder kan identificere sig med indholdet. 16

17 Internationalisering fokus på USA, Sydøstasien og Zambia VORES STRATEGISKE SAMARBEJDE i 3Vand med Hofor og Vandcenter Syd har fokus på fire specifikke områder: Klimatilpasning, grundvandsbeskyttelse, forskning og udvikling samt internationalisering. Aarhus Vand indgår i dette samarbejde for at udvikle virksomheden, for at understøtte en udvikling i vandsektoren i Danmark og for at understøtte det eksportpotentiale, der er i dansk vandteknologi. Det sker i tæt samarbejde med danske virksomheder, der ønsker at arbejde for eksportfremme. Vores rolle er bl.a. at sælge knowhow og stille demonstrationsanlæg til rådighed. Ved at være til stede i Chicago får vi opbygget et netværk, hvor vi kan udveksle viden. Vi kommer tæt på teknologier, der i nogle sammenhænge er længere fremme, end vi er i Danmark. I 2015 underskriver vi en aftale med Chicago Water, som bl.a. går ud på, at vi gensidigt forpligter os til at udveksle viden på specifikke områder. Og på at udveksle medarbejdere, så de også sender medarbejdere til Danmark. Derudover er det planen, at vi underskriver en lignende aftale med et eller flere amerikanske vand- og spildevandsselskaber. Målet er, at vi 2015 får sat gang i 2 3 projekter i USA, hvor danske virksomheder deltager. I 2015 ønsker vi i 3Vand at styrke det internationale fokus. Gennem vores internationale arbejde høster vi ny viden, som medvirker til at optimere og udvikle vores processer og arbejdsgange, og derved forbedrer vi virksomhederne. På medarbejdersiden vil det gøre vores virksomheder mere attraktive som arbejdspladser, når vi kan tilegne os en international dimension. I 2015 vil vi i 3Vand især fokusere vores internationale indsats i USA (Chicago), Sydøstasien (Singapore og Harbin) og Zambia. Chicago Som led i vores samarbejde om internationalisering i 3Vand har vi i Aarhus Vand i 2014 og 2015 udlånt projektleder Flemming B. Møller til at arbejde i Chicago hos Eksportrådet, som er en del af Udenrigsministeriet. Firmaerne DHI, Nissen, Landia, Danfoss og AVK deltager i handelsalliancen Water Technology Alliance ved at bidrage til finansieringen af udstationeringen, og Eksportrådet og Naturstyrelsen støtter alliancen med ca. 1 mio. kr. Flemming Møller skal være med til at udbrede viden om, hvad vi kan i Danmark med hensyn til effektiv vandforsyning og spildevandsrensning. I USA har man ikke tidligere haft fokus på at reducere energiforbruget på renseanlæggene, og på det område har vi kompetencer og erfaringer, som amerikanerne kan bruge. Herefter er det hensigten, at danske virksomheder og rådgivere tager over og forhandler aftaler på plads. Vi har også selv brug for ny viden også fra udlandet for at blive bedre i Aarhus Vand. - Jeg skal være med til at gå de danske virksomheders ærinde. Jeg skal være med til at udbrede viden om, hvad vi kan i Danmark, og så er det virksomhederne og rådgiverne, der skal tage over herfra og forhandle aftaler på plads. Flemming Møller, projektleder og udlånt som Senior Technical Advisor til Eksportrådet 17

18 - Projektet i Zambia har stor betydning for at udvikle samarbejdet i vandbranchen i Danmark. For 3Vand betyder det, at vores mål for internationalisering og tilstedeværelse i Afrika, i Sydøstasien og i USA er tæt på at være opfyldt. Claus Homann, afdelingschef Singapore Den danske ambassade i Singapore ønsker i lighed med generalkonsulatet i Chicago at bidrage til eksport af dansk knowhow og vandteknologi. Ambassaden ser 3Vand som en sidestillet organisation, der repræsenterer det offentlige Danmark, da samarbejdet ikke er direkte forbundet med virksomheder. Ambassaden ser derfor gerne, at 3Vand udstationerer en teknisk rådgiverprofil i området til at understøtte ambassaden og øvrige initiativer. Modellen kunne være den samme som i Chicago, hvor Aarhus Vand har en medarbejder udstationeret. Ambassaden ser også muligheder for, at en medarbejder kan understøtte de øvrige ambassader i Sydøstasien på vandteknologiområdet. I 2014 har Aarhus Vand i 3Vand-regi derfor deltaget i flere delegationer med DHI, Grundfos, og AVK til Singapore. Singapore Water, som er en forsyningsvirksomhed, der opererer på et meget højt fagligt niveau, har også besøgt 3Vand og er meget åben for et samarbejde. I Singapore sker der en intensiv rensning af spildevandet, og dele af det anvendes som drikkevand. På baggrund af vores dialog er bl.a. disse emner relevante: Energiproduktion af spildevand, optimering af spildevandsrensning, udnyttelse af grundvandsressourcer, effektiviseringsværktøjer vedr. vandproduktion samt bæredygtighed. Vi ser i Aarhus Vand en mulighed for at spille en rolle som water utility ambassadør i området. En uvildig rolle, hvor vi repræsenterer det, vi gør i Danmark, og formidler kendskab til de danske virksomheder, der har den nødvendige knowhow og de nødvendige produkter. Derudover kan vi have en rolle som networker, der kan facilitere samlede danske løsninger, som kan afprøves og danne reference i regionen. Zambia 3Vand har i 2014 forhandlet en træningskontrakt i Zambia på plads, som gennemføres i Krüger og Veolia har vundet opgaven med at renovere og udbygge en række vand- og spildevandsanlæg, som er finansieret af danske midler i det såkaldte Kafubu Sustainable Water and Sanitation Improvement Project. Aarhus Vands udsendte medarbejdere vil arbejde i flere korte perioder i Zambia med at træne de lokale medarbejdere i at stå for drift og vedligehold af afløbs- og distributionssystem, vandbehandling og tilknyttede aktiviteter på anlæggene. Træningen omfatter 69 kursusdage på skolebænken og 353 dage, som gennemføres ved on-the-job-training. Det understøttes af en omfattende oplæring af trænere, som vil videreføre opgaverne til nye og kommende medarbejdere. Harbin Byen Harbin er Aarhus Kommunes venskabsby i Kina, og her understøtter vi kommunens initiativer og hjælper mod betaling danske virksomheder som Grundfos og AVK med støtte til deres projekter i området. Blandt andet fortæller vi om den danske model, hvor kommunalt ejede vandselskaber samarbejder med private leverandører om fx energioptimering og grundvandsbeskyttelse. 18

19 Klimatilpasning operatør for hele vandkredsløbet VANDSEKTORREFORMEN I 2010 har på den ene side medført, at vandselskaberne på grund af effektiviseringskrav fra staten i stigende omfang må fokusere på kerneopgaverne. På den anden side har reformen givet muligheder for en friere rolle for vandselskaberne, hvor nye opgaver kan indgå i selskabernes portefølje - i det omfang lovgivningen og den økonomiske regulering giver mulighed for det. I Aarhus Vand ønsker vi at udnytte muligheden for at overtage ansvaret for driftsopgaverne i forbindelse med vandets kredsløb. Vi er som vandselskab grundlæggende en driftsorganisation og udfører i forvejen en række driftsopgaver på vandområdet. Ved at overtage nye driftsopgaver kan vi skabe helheder og synergier i vandkredsløbet, og det vil samtidigt skabe en entydig indgang for kunderne, når det drejer sig om håndtering af vand. Myndigheden for vandområdet bør fortsat være stat og kommune. Men vandkredsløbet er et sammenhængende system. Derfor bør der være én operatør, der varetager den operative håndtering af det samlede vandkredsløb, og som sikrer implementering af de samfundsøkonomiske og miljømæssige mest optimerede løsninger både over og under terræn. Dette er ikke mindst vigtigt, fordi vi i Danmark står over for store udfordringer på vandområdet. To af de væsentligste er at sikre vores drikkevand og at håndtere ekstremregn. Vores rolle som operatør for det samlede vandkredsløb skal dække opgaverne planlægning, anlæg og drift. Vandkredsløbet omfatter indvinding af grundvand, vandforsyning, herunder også alternative former for forsyning som fx sekundavand (tagvand, overfladevand, renset spildevand m.v.), samt afledning og rensning af spildevand og regnvand til recipienten. Afledning af regnvand kan i større eller mindre omfang påvirke arealanvendelsen i byerne, og der er dermed en tæt sammenhæng til den fysiske planlægning, der varetages af kommunerne. Sammen med Hofor, Biofos og Vandcenter Syd vil vi derfor i 2015 intensivere det strategiske arbejde for, at vi som vandselskaber bliver operatører for det samlede vandkredsløb. Det ønsker vi, fordi det samfundsøkonomisk er billigere at løse opgaver inden for regnvand (hydrauliske opgaver inden for overfladevand) ved at tildele forpligtigelse og økonomi til vandselskaberne - frem for som nu, hvor ansvaret er delt i fællesskab mellem vandselskaber (via takst), kommuner (via skat) og forbrugere (via egenfinansiering). Eksempler på, hvordan Aarhus Vand kan udfylde rollen som operatør af vandkredsløbet: Brabrand Sø Aarhus Å sluse ved Aarhus havn: Aarhus Vand udnytter Aarhus Å som forsinkelsesbassin ved større regnhændelser for at sikre borgerne mod oversvømmelse. Slusen fungerer som regulator for tilbageholdelse af vandet, og det tilhørende pumpeanlæg sørger for, at vandet til enhver tid kan pumpes ud i bugten, når der er højvande. Ny vandkanal i Lystrup: Aarhus Vand etablerer en ny vandkanal ved siden af det eksisterende vandløb for at kunne håndtere regnhændelser, der overstiger servicemålet. Det eksisterende vandløb er højt målsat og skal beskyttes under kraftig regn. - Vi tror på, at man med den samlede forpligtigelse placeret i vandselskaberne kan lave de samfundsøkonomiske og miljømæssige mest optimale løsninger. Og at vi kan sikre, at opgaverne bliver udført i det omfang, det er nødvendigt for at sikre en fremtidig håndtering af klimaudfordringerne. Claus Møller Pedersen, afdelingschef 19

20 Måling/monitering i vandområder: Det kan fx være ved at styre tilbagepumpning af renset vand i Giber Å systemet og udføre målinger, der dokumenterer effekten af det, vi laver. Aarhus Vand forventer i 2015 at indgå en kontrakt med Aarhus Kommune om drift af slusen ved havnen. Driftsudgifterne vil årligt udgøre ca kr. Herudover arbejdes der sideløbende på at overdrage ejerskabet af slusen til Aarhus Vand. Aarhus Vands igangværende og planlagte klimatilpasningsprojekter: Drift af slusen (ca. 0.7 mio. kr. pr. år). Syv klimatilpasningsprojekter i Lystrup (Udgifter i alt ca. 18 mio. kr. fordelt med 6 mio. kr. hvert af årene 2014, 2015 og 2016). Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Kreativ brug af vand i Frederiksgade (Udgifter ca. 10 mio. kr. formentlig i 2017). Indretning af Marselisborg-parken til rekreativt område med LAR. Et klimatilpasningsprojekt i Skejby, der fastlægges nærmere i Herudover vil der i de kommende år komme en række klimatilpasningsprojekter i forbindelse med gennemførelse af adskillelse af regn- og spildevand, som løbende identificeres, men som endnu ikke er specifikt nævnt i klimatilpasningsplanen. 20

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

Hvordan matcher og styrer kommunerne de store selskaber? - Relationen mellem Aarhus kommune og Aarhus Vand - Konsolidering mod større selskaber

Hvordan matcher og styrer kommunerne de store selskaber? - Relationen mellem Aarhus kommune og Aarhus Vand - Konsolidering mod større selskaber Hvordan matcher og styrer kommunerne de store selskaber? - Relationen mellem Aarhus kommune og Aarhus Vand - Konsolidering mod større selskaber Politisk Forum 2013 KL's konference på teknik- og miljøområdet,

Læs mere

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION side 1 UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION 24. NOVEMBER 2014 Line Markert, advokat KAN VI BRUGE TAKSTFINANSIEREDE MIDLER TIL UDVIKLING AF VANDTEKNOLOGIER? side 2 DE JURIDISKE RAMMER I SKEMAFORM

Læs mere

Virksomhedsplan 2012 2013

Virksomhedsplan 2012 2013 Virksomhedsplan 2012 2013 Forord Nærværende virksomhedsplan er udarbejdet i forlængelse af Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012-2016, som blev vedtaget af bestyrelsen den 30. april 2012. Virksomhedsplanen

Læs mere

Energistyrelsen Att: Anne-Marie Madsen Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K

Energistyrelsen Att: Anne-Marie Madsen Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Ref.: HG/hg E-mail: hg@frinet.dk 1. oktober 2015 Energistyrelsen Att: Anne-Marie Madsen Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Journalnummer 65-651- 6506 Høringssvar fra Foreningen af Rådgivende

Læs mere

Rammen for Provas. Vision

Rammen for Provas. Vision Forretningsgrundlag Rammen for Provas Provas forretningsgrundlag tegner rammerne om vores virksomhed i det daglige arbejde. Det sammenfatter det strategiarbejde, vi har udført i 2009 og 2010 med vision,

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne:

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: Acadre 10 16395 Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: o Svendborg Forsyning A/S ( Vand og Affald ) o Svendborg Forsyningsservice A/S o Svendborg Vand A/S o Svendborg Spildevand A/S o Svendborg

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

UDKAST. Virksomhedsplan 2015 VI ØGER NYTTEN

UDKAST. Virksomhedsplan 2015 VI ØGER NYTTEN UDKAST Virksomhedsplan 2015 Forord Nærværende virksomhedsplan er nr. 3 i rækken, der er udarbejdet i forlængelse af Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012-2016. Virksomhedsplanen dækker selskaberne;

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

1. Indledning. Det nye serviceselskab etableres som et datterselskab af Greve Forsyning Holding A/S og af Solrød Holding A/S.

1. Indledning. Det nye serviceselskab etableres som et datterselskab af Greve Forsyning Holding A/S og af Solrød Holding A/S. Greve Kommune Solrød Kommune Ejerstrategi for alle de af Greve Kommune hhvs. Solrød Kommune hver for sig og i fællesskab stiftede selskaber inden for spildevand og renovation, herunder det fælles serviceselskab

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse www.pwc.dk Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse Orienteringsmøde med borgmestre, økonomiudvalg, selskabsbestyrelser og direktører 5. Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1.

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

KOMMISSORIUM. 1. Baggrund. Udfordringerne i vandsektoren

KOMMISSORIUM. 1. Baggrund. Udfordringerne i vandsektoren KOMMISSORIUM Undersøgelse af muligheder for sammenlægning af de kommunalt ejede vandselskaber i Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal i

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

Notat. Takstfastsættelse for 2014 samt kommunegaranti i forbindelse med låneoptagelse i Aarhus Vand A/S. Resume. Prisloft 2013

Notat. Takstfastsættelse for 2014 samt kommunegaranti i forbindelse med låneoptagelse i Aarhus Vand A/S. Resume. Prisloft 2013 Notat Emne: Takster for Aarhus Vand A/S 2014 samt kommunegaranti i forbindelse med låneoptagelse i Aarhus Vand A/S Den 14. november 2013 Takstfastsættelse for 2014 samt kommunegaranti i forbindelse med

Læs mere

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M.

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer 6-1-2014 2012-26903 2013-183605 Baggrund og afgrænsning Køge

Læs mere

Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014

Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014 Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014 www.kalundborgforsyning.dk Indhold: Kalundborg Forsyning Baggrund oversigtskort vandmængder vandkvalitet Teknisk totalløsning Forudsætninger Økonomi

Læs mere

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA notat Skanderborg, den 1. maj 2015 CEL/KBJ Vedr.: Udredning vedr. aftale om ny vandsektorlov DANVA giver med dette notat sine medlemmer en foreløbig udredning

Læs mere

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv.

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv. 28. februar 2011 Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Kommunes forsyningsvirksomheder mv. I Kommunes budget for 2011 er der afsat 1 mio. kr. til undersøgelse af muligheden for eventuelt

Læs mere

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

En mere effektiv vandsektor

En mere effektiv vandsektor En mere effektiv vandsektor - Vækst, effektivisering og udvikling. v. Direktør Carl-Emil Larsen, DANVA DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T: 7021 0055 E:danva@danva.dk www.danva.dk Kort om DANVA Brancheforening

Læs mere

Favrskov Spildevand A/S

Favrskov Spildevand A/S Favrskov Spildevand A/S Referat Mødedato 10. september 2012 Starttidspunkt 17:30 Mødested/mødelokale Hammel Administrationsbygning Afbud fra INDHOLD Favrskov Spildevand A/S 10. september 2012 Sagsnr. Side

Læs mere

Forligsparterne bag den gældende vandsektorlov indgik den 1. februar 2007 en aftale om en mere effektiv vandsektor.

Forligsparterne bag den gældende vandsektorlov indgik den 1. februar 2007 en aftale om en mere effektiv vandsektor. Den 29. april 2015 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en ny og forbedret

Læs mere

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed Middelfart Spildevand en moderne virksomhed 2 Middelfart Spildevand er en moderne virksomhed, som ejes af Middelfart Kommune. Det er vores opgave at håndtere spildevandet fra det løber fra grundejerens

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Job- og personprofil. Administrerende direktør KLAR Forsyning

Job- og personprofil. Administrerende direktør KLAR Forsyning Job- og personprofil Administrerende direktør KLAR Forsyning munikationen med forbrugerne, f.eks. ved at have velfungerende hjemmesider og tage nye medier i brug. Klimaændringerne udfordrer byerne, infrastrukturen

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Driftsaftale for Nordvand 2014

Driftsaftale for Nordvand 2014 Driftsaftale for Nordvand 2014 November 2013 1 Driftsaftale for Nordvand A/S 2014 Formål Formålet med denne driftsaftale er at de to ejerkommuner årligt overordnet sætter mål for opgaveløsningen i Nordvand

Læs mere

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012.

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Spildevand A/S Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Fast bidrag I budgettet er regnet med 18.144 stik.

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

Kravspecifikation til opgaven

Kravspecifikation til opgaven NOTAT Bilag 1 Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4600-00022 Ref. Torkil, BoJen Den 15. februar 2013 Kravspecifikation til opgaven Evaluering af vandsektorloven Formål Det overordnede formål

Læs mere

EN FÆLLES SPILDEVANDSKONCERN

EN FÆLLES SPILDEVANDSKONCERN Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 155078 UDKAST af 29 06 12 EN FÆLLES SPILDEVANDSKONCERN STRUKTUR, MODREGNING I BLOKTILSKUD, BESTYRELSENS FOR- HOLD OG

Læs mere

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Revision: 5 Side 1 af 10 Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Ikraft. November 2014 Proj. nr.: 108-0001 Ledelseshåndbog Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Ejerstrategi. Vejen Forsyning A/S

Ejerstrategi. Vejen Forsyning A/S Ejerstrategi Vejen Forsyning A/S 08.10.2013 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Bestyrelsen i selskaberne... 3 3. Mål for selskaberne... 4 4. Værdier... 4 5. Forsyningssikkerhed... 5 6. Miljøhensyn... 5 7. Energieffektivisering...

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 3. marts 2015 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

RAMMENOTAT OM ETABLERING AF EN RENSE-KONCERN

RAMMENOTAT OM ETABLERING AF EN RENSE-KONCERN Horten Advokat Rikke Søgaard Berth Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 156293 RAMMENOTAT OM ETABLERING AF EN RENSE-KONCERN NOTAT OM EJERAFTALE, FORANKRING AF EJERSKAB

Læs mere

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Partnering i Favrskov Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Favrskov Forsyning Favrskov Spildevand Ledningsnettet Fakta om ledningsnettet i Favrskov 827 km. ledning - heraf 173 km. fællesledninger

Læs mere

Fremmed boring Hvis golfklubben får ledningsført vand fra et fælles vandværk taler man om vand fra "fremmed boring".

Fremmed boring Hvis golfklubben får ledningsført vand fra et fælles vandværk taler man om vand fra fremmed boring. Marts 2012 VANDAFGIFTER Notatet beskriver generelt de per 1. januar 2012 gældende afgifter vedrørende vandforbrug og spildevand samt muligheder for godtgørelse og tilbagesøgning: A. Vandforbrug: Vandafgift

Læs mere

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Målsætning intelligente, billigere og smukkere løsninger PAGE 12 Hvordan får vi optimeret samspil

Læs mere

R E F E R A T. Bestyrelsesmøde. Administrationsbygningen, Th. Eriksens Vej 28, Farsø. TID: 10. juni 2014 kl. 14.00.

R E F E R A T. Bestyrelsesmøde. Administrationsbygningen, Th. Eriksens Vej 28, Farsø. TID: 10. juni 2014 kl. 14.00. R E F E R A T SAG: Bestyrelsesmøde. MØDESTED: Administrationsbygningen, Th. Eriksens Vej 28, Farsø. TID: 10. juni 2014 kl. 14.00. TILSTEDE VAR: Kirsten Moesgaard Jens Lauritzen Rasmus Vetter Karen Clausager

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast Fokus på forsyning SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. For det første er selskabernes investeringsniveau samt sammenhængen mellem alder og effekten af foretagne investeringer undersøgt.

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Birkerød Vandforsyning a.m.b.a. Att.: Irene Weithaler Biskop Svanes Vej 16 3460 Birkerød Den 22. august 2014 Sag nr. 14/03985 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Thomas Jensen Ingeniør i Rambøll og ekstern lektor på DTU Diplom - Ballerup Baggrund: Ingeniør (BS. Eng.

Læs mere

Disposition. 1. Omfanget af det fælles udbud. 2. Overordnet tidsplan for de 6 udbud. 3. Geografisk inddeling af de 3 forsyningsområder

Disposition. 1. Omfanget af det fælles udbud. 2. Overordnet tidsplan for de 6 udbud. 3. Geografisk inddeling af de 3 forsyningsområder Disposition 1. Omfanget af det fælles udbud 2. Overordnet tidsplan for de 6 udbud 3. Geografisk inddeling af de 3 forsyningsområder 4. Aftaleomfanget i de 3 forsyningsområder - mange rammetaler - én fælles

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Vandsektorloven startskuddet til en ny æra

Vandsektorloven startskuddet til en ny æra Vandsektorloven startskuddet til en ny æra DANVA artikel om den danske vandsektorlov fra d. 3. juni 2009. Efter en graviditet på næsten 6 år er der født tvillinger med en anselig vægt. Hvorledes børnene

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Referat: Bestyrelsesmøde d. 23.09.2014

Referat: Bestyrelsesmøde d. 23.09.2014 Referat: Bestyrelsesmøde d. 23.09.2014 For selskaberne Furesø Forsyning A/S, Furesø Spildevand A/S Knud Bro Alle 1, 3660 Stenløse, kl. 18.00 20.00. Deltagere: Susanne Mortensen (SMO) Per Brøgger Jensen

Læs mere

7 PARTS AFTALE. mellem

7 PARTS AFTALE. mellem 7 PARTS AFTALE mellem KØBENHAVNS KOMMUNE, FREDERIKSBERG KOMMUNE, GLADSAXE KOMMUNE, GENTOFTE KOMMUNE, HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S, FREDERIKSBERG KLOAK A/S, & NORDVAND A/S om koordinering af Fælles klimatilpasningsprojekter

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Godkendelse af Brøndby Kommune og Vallensbæk Kommunes indtræden i HOFOR Spildevand Holding A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Brøndby Kommune og Vallensbæk Kommunes indtræden i HOFOR Spildevand Holding A/S. 1. Transaktionen Dato: 19. december 2014 Sag: BITE-14/09801 Godkendelse af Brøndby Kommune og Vallensbæk Kommunes indtræden i HOFOR Spildevand Holding A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 24. november 2014

Læs mere

Bestyrelsesmøde 25. august 2014

Bestyrelsesmøde 25. august 2014 Bestyrelsesmøde 25. august 2014 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet den 12/5-2014 & 16/6-2014 3. Godkendelse af tegningsprotokollat 4. Beretning - Beretning

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Dagens menu 1. Dagens menu 2. Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? 3. EnergiMidt hvad er det? 4.

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

November 2013. Evaluering af vandsektorloven

November 2013. Evaluering af vandsektorloven November 2013 Evaluering af vandsektorloven Rapportens anvendelse Denne rapport er alene udarbejdet til Deloittes opdragsgiver ud fra det givne opdrag. Deloitte påtager sig intet ansvar for andres anvendelse

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus Centralisering af spildevandsrensning og kloakering af det åbne land Askø-Dannemare

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Fremtidens vandforsyning

Fremtidens vandforsyning Fremtidens vandforsyning v. Christian Rosen Balder, NIRAS Drivere, konsolidering, DDS, benchmarking, prisloft, professionalisering, udvikling på bekostning af miljø? Får vi et A og B hold? Baggrund for

Læs mere

Notat. Budget 2013 Middelfart Spildevand

Notat. Budget 2013 Middelfart Spildevand Notat Oprettelsesdato: 8. november 2012 Udarbejdet af: Jacob Støving Sagsnummer: [Journalnr.] Budget 2013 Middelfart Spildevand Budget 2013 for Middelfart Spildevand A/S indeholder anlægsinvesteringer

Læs mere

Fra septiktank til fælles kloak

Fra septiktank til fælles kloak Fra septiktank til fælles kloak Hvorfor kloakering i det åbne land? Køge Kommune har besluttet, at en række ejendomme i det åbne land skal sluttes til det fælles kloaksystem. Din ejendom er én af dem.

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense

Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense Vandselskab as 1994 Styringsgrundlaget i 1994 og indtil nu Erfaringer

Læs mere

Evaluering af regelsættet for klimatilpasning

Evaluering af regelsættet for klimatilpasning Evaluering af regelsættet for klimatilpasning August 2014 RAPPORT Forfatter: Susanne Krawack Rapporten er støttet af: Realdania Tel: +45 29 89 67 00 info@concito.dk www.concito.dk Indledning Efter voldsomme

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 KLIMATILPASNING Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 SØREN HANSEN HOFOR A/S REGN-SPILDEVAND PLANLÆGGER KLIMATILPASNING 2 VIRKSOMHEDEN I DAG Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

Ved du, KONCERNTANKER BAG INDKØBSPOLITIKKEN

Ved du, KONCERNTANKER BAG INDKØBSPOLITIKKEN INDKØBSPOLITIK VEDTAGET AF AARHUS BYRÅD D. 27. OKTOBER 2010 KONCERNTANKER BAG INDKØBSPOLITIKKEN at din viden er vigtig når vi laver indkøbsaftaler? Når vi laver et udbud på en vare eller en tjenesteydelse,

Læs mere