Forord. Virksomhedsplanen er bygget op om:

Transkript

1 Virksomhedsplan 2015

2 Indhold 3 Forord 4 Rammer for Aarhus Vand 7 Mission, vision og værdier 8 Samarbejdet med Aarhus Kommune udvikles 9 Årshjul for Målstyring 11 Virksomhedsmål og målepunkter 12 Strategi fokus på vækst, produktivitet og opfindsomhed 17 Internationalisering - fokus på USA, Sydøstasien og Zambia 19 Klimatilpasning - operatør af hele vandkredsløbet 21 Fælles indkøb giver millionbesparelser 22 Vi styrker kundedialogen 24 Budget for Takster for Organisation 29 Beskrivelse af opgaverne i afdelingerne

3 Forord virksomheder i Business Region Aarhus har potentiale til at indgå i mere globalt orienterede værdikæder, og hvis dette understøttes, kan det have en positiv effekt på både den lokale og den regionale erhvervsudvikling og vækst. VELKOMMEN til Aarhus Vands virksomhedsplan for Virksomhedsplanen fortæller i ord og billeder om den spændende udvikling, selskabet er inde i og om vores forventninger til resultaterne i Vi har etableret et godt og solidt fundament for Aarhus Vands videre udvikling. Det er helt afgørende, for de ydre rammer om selskabet er konstant under forandring. Klimatilpasning, ændret lovgivning, stram økonomisk regulering og en aktuel revision af hele vandsektorloven er faktorer, der kræver reaktion og tilpasning. Samarbejdet med vores vigtigste interessenter - kunderne, vores ejer og vores myndigheder - er udbytterigt, og vi vil i 2015 i fællesskab afstemme forventningerne til vores roller og ansvar. I vores arbejde med at realisere Aarhus Vands Strategi 2020 vil vi i 2015 fokusere på vækst, produktivitet og opfindsomhed. Dette skal give os endnu bedre muligheder for at forme fremtidens vandselskab i Aarhus. Regeringen har med sin vækstplan for vand, bio- og miljøløsninger lagt op til at styrke dialogen mellem vandselskaber, vidensinstitutioner, industri og teknologileverandører med henblik på at fremme innovation og eksport inden for de eksisterende rammer i vandsektoren. Det forventes, at det samlede vandmarked vil vokse med godt 6 procent om året de næste fem år, mens en række nye teknologiområder forventes at vokse med op til 20 procent om året. Det internationale marked for vandteknologi er i 2011 vurderet til at udgøre ca mia. kr., hvilket er ca. 3 gange større end vindmølleindustrien (Grontmij 2011). En tredjedel af Danmarks vandindustri er placeret i Business Region Aarhus, som er hjemsted for en række markedsledende virksomheder inden for vandområdet. Den stigende globale efterspørgsel efter vandteknologi rummer meget store muligheder for yderligere vækst i Business Region Aarhus. Der er imidlertid behov for en mere samlet og strategisk indsats på tværs af kommunerne, så udnyttelsen af det erhvervsmæssige potentiale inden for vandområdet sikres bedst muligt. Mange lokalt orienterede Som et af de største vandselskaber i Danmark vil vi forpligte os til at støtte op om vandindustrien. Vi har en stor viden med hensyn til at drifte anlæg, opbygge organisationer, analysere, udbyde, projektere, projektstyre, gennemføre træning og indkøre anlæg. Ved at se ud over landets grænser kan vi bidrage med viden og støtte til dansk eksport. Samtidig kan der høstes ny viden til os og branchen, som medfører optimering og udvikling af vores processer og arbejdsgange og derved forbedring af hele virksomheden. På medarbejdersiden vil det gøre Aarhus Vand mere attraktiv som arbejdsplads, hvis selskabets aktiviteter får en international dimension. Internationalt kan der hentes ny viden til vandselskaberne og branchen, som kan medføre optimering og udvikling af vores processer og arbejdsgange til forbedring af vores virksomheder. Aarhus Vand vil gerne levere og være med til at tage ansvar for en øget dansk eksport på vandområdet. Virksomhedsplanen beskriver i øvrigt Aarhus Vands mission, vision og mål i forhold til de ydre rammer, som vores ejer og lovgivningen har sat for selskabets virke. Den fortæller også om, hvordan vi organiserer arbejdet, om vores værdier og om selskabets strategi for de kommende år. Den behandler desuden væsentlige forudsætninger for at nå vores vision som for eksempel at have dygtige medarbejdere, gode partnerskaber og en sund økonomi. Virksomhedsplanen er bygget op om: Rammer for Aarhus Vand A/S Aarhus Vands mission og vision Vores målstyring Strategihuset 2015 Økonomiske rammer for 2015 Organisation og ressourcer God læselyst. Med venlig hilsen Lars Schrøder Direktør 3

4 Rammer for Aarhus Vand AARHUS VAND ER ET AKTIESELSKAB, der er hundrede procent ejet af Aarhus Kommune. Selskabets virksomhed omfatter håndtering af regnvand (herunder klimatilpasningsprojekter), produktion og distribution af drikkevand, transport og rensning af spildevand, tømning af private spildevandstanke samt sikring af et balanceret og sundt vandkredsløb. Vi indvinder, behandler og distribuerer mere end 15 mio. m 3 drikkevand og renser mere end 30 mio. m 3 spildevand om året fordelt på ni vandværker og ni renseanlæg. Selskabet har 197 dygtige og engagerede medarbejdere. Aarhus Vands indtægter er baseret på brugerbetaling i form af tilslutningsbidrag, faste afgifter, vejbidrag, variable vand- og afledningsafgifter samt afgift på tømning af private spildevandstanke. I henhold til vandforsyningsloven og loven om betalingsregler for spildevand skal indtægterne finansiere selskabets årlige produktions- og administrationsomkostninger, finansielle poster og investeringer. Forsyningssekretariatet har til opgave at regulere selskabets økonomi efter et prisloft med udgangspunkt i selskabets historiske priser, omkostningsudvikling og effektiviseringskrav. Revidering af vandsektorloven Vandsektorloven er under revision, og Deloittes evaluering af den gældende vandsektorlov konkluderer: Om den økonomiske regulering: Den centrale udfordring ved den nuværende reguleringsmodel er, at reguleringen helt overordnet er baseret på vanskeligt forenelige elementer i form af den samtidige indførelse af prisloftregulering og skattepligt sammen med det eksisterende hvile-i-sig-selv-princip. Disse reguleringsmekanismer repræsenterer hver især hensyn i forhold til at begrænse vandselskabernes mulighed for at udnytte monopolmagt samt begrænse effekten af eventuel indtjening. Tilsammen udgør de imidlertid grundlaget for en restriktiv, administrativt tung regulering, 4

5 der unødigt begrænser vandselskabernes handlefrihed, effektiviseringsincitamenter, innovationskraft og samarbejdsmuligheder med vandsektoren. Om hvile-i-sig-selv : Reducerer vandselskabernes incitamenter til effektiviseringer. Deloitte finder, at det ikke vil være en fordel at forhindre private kommercielle aktører i at investere i danske vandselskaber. Tværtimod må involvering af private kommercielle aktører forventes at medvirke til at sætte skub i en øget konsolidering af vandsektoren, der rummer store økonomiske potentialer og en højere grad af udlicitering af driftsopgaver. Om konsolidering: Vandsektorloven og den relaterede regulering indebærer en række barrierer for konsolidering af den danske vandsektor. Disse barrierer er: Forbud mod differentierede spildevandstakster. Omkostninger til fusioner og sammenlægninger skal afholdes inden for vandselskabernes prislofter, hvilket presser vandselskabernes økonomiske råderum. Små vandselskaber ønsker ikke at blive omfattet af vandsektorloven som følge af fusioner. Risikoen for beskatning ved overførsel af værdier som følge af fusioner mellem vandselskaber. Begrænsning af kommunernes indflydelse i forhold til de kommunalt ejede vandselskaber. Myndighedsansvar deles mellem forskellige kommuner ved fusioner mellem kommunalt ejede vandselskaber. Usikkerhed om den økonomiske regulering i forbindelse med fusioner mellem lovomfattede og ikke-lovomfattede vandselskaber. Kommuner risikerer modregning i bloktilskud ved fusioner mellem kommunalt ejede vandselskaber som følge af bestemmelser i stoploven. Om opgavefordeling: Bestemmelserne om indholdet af spildevands- og vandforsyningsplaner understøtter ikke i fuldt omfang adskillelsen af myndigheds- og driftsansvaret, der var tiltænkt med selskabsudskillelsen af de kommunalt ejede forsyningsaktiviteter. Opgave- og ansvarsfordelingen på klimatilpasningsområdet opleves ikke som værende hensigtsmæssig. I forhold til kommunernes udmøntning af ejerrollen kan der konstateres uhensigtsmæssigheder i forhold til især bestyrelsernes sammensætning, der potentielt resulterer i interessekonflikter mellem kommunernes myndighedsrolle og bestyrelsernes forpligtelse til at varetage vandselskabernes interesser. Disse uhensigtsmæssigheder vil kunne håndteres via et større fokus på, at bestyrelsesmedlemmerne har de rette kompetencer og en bevidst stillingtagen i kommunerne i forhold til at sikre sammensætning af deltagerne i vandselskabernes bestyrelser, så risikoen for interessekonflikter minimeres og samtidig håndteres professionelt i de tilfælde, hvor de opstår. Forsyningssekretariatet overflødiggør kommunernes rolle som godkender af de kommunalt ejede vandselskabers takster. Kommunernes godkendelse af vilkårene for forbrugernes betaling af takster og anlægsbidrag indebærer desuden en ikke-hensigtsmæssig mulighed for at påvirke vandselskabernes likviditet. Om innovation: Den nuværende prisloftregulering reducerer vandselskabernes økonomiske kapacitet til at efterspørge ny teknologi. Prisloftreguleringen giver ikke incitament til at levere resultater i forhold til miljø-, klima- og servicemål udover de reguleringsmæssige krav. De danske og internationale erfaringer viser, at det i særlig grad er de store vandselskaber, der engagerer sig i teknologiudvikling og erhvervsfremme, og at det særligt er disse selskaber, der er interessante samarbejdspartnere for vandteknologileverandører og rådgivere. Det vurderes, at vandsektorloven i denne sammenhæng indeholder flere indirekte barrierer for vækst og erhvervsfremme, eftersom reguleringen begrænser konsolideringen i den danske vandsektor. Vandselskabernes mulighed for at engagere sig i tilknyttede aktiviteter, der ligger i naturlig forlængelse af deres forsyningsvirksomhed, vurderes at være et hensigtsmæssigt tiltag til at få vandselskaberne til at engagere sig i udviklingsprojekter og erhvervsfremme. De eksisterende omsætningsgrænser vurderes dog at være stærkt begrænsende for selskabernes engagement. I denne sammenhæng må det erkendes, at de eksisterende muligheder for at øge omsætningen fra tilknyttede aktiviteter gennem 60/40-selskaber, hvor en privat aktør ejer 60 % af aktierne, ikke har levet op til hensigten. Denne selskabsform er hverken attraktiv for vandselskaberne eller vandteknologivirksomhederne. 5

6 Bestyrelsen Hans E. Pedersen Camilla Fabricius Ellen M. Basse Ango Winther Lars B. Mathiesen Formand Director of Customer Innovation, AarhusKarlshamn. Næstformand Medlem af Aarhus Byråd for Socialdemokraterne. Professor, dr. jur. & jur. dr. (h.c.) Professor i miljøret på Aarhus Universitet. Medlem af Aarhus Byråd for Socialdemokraterne. Medlem af Aarhus Byråd for Liberal Alliance. Bjørn Rohde Henrik Frier Mads Thomsen Henning Møller Bestyrelsesmedlem valgt af medarbejderne. Bestyrelsesmedlem valgt af medarbejderne. Bestyrelsesmedlem valgt af medarbejderne. Bestyrelsesmedlem valgt af forbrugerne. 6

7 Mission, vision og værdier Mission Selskabets formål er at tilbyde og udvikle ressourceeffektive ydelser i hele vandets kredsløb, der skaber et klimatilpasset, sundt miljø samt vækst og eksport til gavn for kunder og interessenter. Vision Aarhus Vand vil være Danmarks førende vandselskab. Aarhus Vand vil fokusere på at udvikle et værdiskabende vandselskab med kendetegn som: Miljørigtig, ressourceeffektiv, energineutral, veldrevet, innovativ, og partnerskabs-fremmende. Aarhus Vand har et godt udgangspunkt for at skabe helhedsløsninger og for at disponere bæredygtigt i forhold til det samlede vandkredsløb. Hver især har henholdsvis vand- og spildevandsdelen betydelige styrker og potentialer. Ved at samordne kompetencerne kan vi opnå en unik position. Samtidigt er der skabt gode muligheder for at effektivisere driften ved optimal udnyttelse af synergi på en lang række områder. En fortsat udvikling af produktionsapparatet, kombineret med aktiv deltagelse i forskningsprojekter og et højt kompetence- og uddannelsesniveau hos medarbejderne, vil medvirke til, at vi og vores omgivelser ser Aarhus Vand som Danmarks førende vandselskab. De to væsentligste forudsætninger for selskabets succes er, at alle medarbejdere i Aarhus Vand individuelt og i fællesskab vil arbejde for de mål, vi har sat, og at vi i vores daglige virke hele tiden har kunderne i fokus. Værdier Vi er i Aarhus Vand ikke kun styret af mål - vi er også værdistyret. Og vores fire VAND-værdier - vi-følelse, ansvarlighed, nyskabelse og dialog - er en del af vores DNA. Til værdierne knytter der sig nedenstående udsagn, som skal være retningsgivende for den måde, vi lever op til værdierne på. VI-FØLELSE Vi vil hinandens bedste Vi giver plads til forskellighed Vi er gode kollegaer og styrker fællesskabet Vi er sammen om at skabe den bedste arbejdsplads ANSVARLIGHED Vi holder, hvad vi lover, og står ved det, vi laver Vi tager ansvar for vores omgivelser Vi udbygger vores kompetencer Vi tager initiativ NYSKABELSE Vi giver plads til kreativitet Vi tør gå forrest Vi har kort vej fra idé til handling Vi udfordrer måden at gøre tingene på DIALOG Vi er ærlige og respektfulde Vi er åbne og viser tillid Vi giver og modtager ros og ris Vi deler viden og erfaringer 7

8 Samarbejdet med Aarhus Kommune udvikles AARHUS KOMMUNES EJERSTRATEGI FASTLÆG- GER, hvad kommunen vil med selskabet på kortere og længere sigt. Kommunens rolle som ejer og myndighed er placeret i henholdsvis Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø. Byrådet vælger på en generalforsamling i foråret den bestyrelse, der skal varetage ejerens og selskabets interesser. Aarhus Vand har i overensstemmelse med Aarhus Kommunes ejerstrategi et konstant fokus på at drive selskabet med en meget høj forsyningssikkerhed og på et økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt grundlag. Aarhus Kommunes planer som fx vandforsyningsplan, spildevandsplan, miljøhandlingsplan og klimatilpasningsplan sætter rammerne for Aarhus Vands opgaver i de kommende år. For at understøtte kommunens klimaplan og miljøhandlingsplan laver vi løbende tiltag til reduktion af vores energiforbrug og CO 2 -udledning. Og vi har gennem flere år øget kapaciteten af kloaksystemerne og tilpasset dem til klimaændringerne. I de kommende år vil vi desuden tage fat på at tilpasse vores anlæg til den forøgede nedbørsmængde, som vi forventer vil komme. Vi har blandt andet fokus på at etablere separatsystemer og lokal håndtering af nedbør ved eksempelvis nedsivning, forsinkelse og fordampning. Både i eksisterende fælleskloakerede områder og i nye byggemodningsområder, hvor vi i overensstemmelse med Aarhus Kommu- nes planer arbejder med bæredygtige løsninger til gavn for hele vand- kredsløbet. I forhold til kommunens miljøhandlingsplan gennemfører vi skovrejsning, og vi understøtter kommunens ønsker om mere vand i bybilledet ved blandt andet at etablere en række regnvandsbassiner udformet som små søer. Disse søer indpasser vi i det omgivende miljø, og vi etablerer dem både i forbindelse med nye byggemodningsområder og i bebyggede områder. For at skabe et bedre vandmiljø gennemfører vi en lang række tiltag, der bidrager til en forbedret vandkvalitet i vores vandløb, i søer og i Aarhus Bugt. Og Aarhus Kommune kan som en af landets første kommuner konstatere, at indsatsen med etablering af forbedret spildevandsrensning i det åbne land er gennemført, og at Aarhus Vand har reduceret de regnvandsbetingede udledninger af opspædet spildevand, så vi opfylder kommunens mål fra miljøhandlingsplanen. Aarhus er dermed blandt de kommuner, der er længst fremme på dette område. De ændrede klimaforhold med bl.a. monsterregn har givet nye udfordringer for vores byer, hvor det i langt højere grad er blevet nødvendigt at tøjle og styre vand- og spildevandsmasserne for at mindske opstuvning og oversvømmelse. Ved skybrud kommer der vand fra mange forskellige kilder, og vand fra vejene løber via vejbrønde til kloakkerne. Det samme gælder vand fra ejendommene i de ramte områder. Når søer og vandløb går over deres bredder, løber vandet i mange tilfælde til kloakkerne, og når grønne områder, græsplæner mv. er mættede med vand, søger vandet hen mod de laveste områder. Vandet kender ikke til grænser og kan ikke skelne mellem, om det hører til i kloakken, i vandløbet eller i kældre og viadukter. Vandet løber hen, hvor det går nedad, og det giver os nogle store og dyre udfordringer som vandselskab. Løsningen på disse udfordringer er at øge kapaciteten af kloaksystemet og vandløbene mod havet. Det gør vi på flere, forskellige måder. Nogle steder etablerer vi større kloakledninger og udvider vandløbene, andre steder etablerer vi kanaler og tunneler til de store vandmasser ved skybrud. Og endelig leder vi vandet til opmagasinering i parker, på grønne områder og andre steder, hvor det ikke gør skade.

9 Årshjul for 2015 ÅRSHJUL for samarbejdet med Aarhus Kommune Måned Hvem inddrages Borgmesteren orienteres om selskabets virke Januar Bestyrelsesformand, direktør, borgmester og stadsdirektør Økonomiudvalget orienteres om og drøfter selskabets årsrapport Byrådsbehandling: Forelæggelse af årsrapport Godkendelse af evt. revideret ejerstrategi Maj Maj Bestyrelsesformand, direktør og økonomiudvalget Hele byrådet Generalforsamling Maj Borgmesteren og Borgmesterens Afdeling Virksomhedsstrategi Marts Bestyrelse, direktion, ejer og myndighed ÅRSHJUL for bestyrelsen Måned Bemærkning Nytårskur Januar 1. bestyrelsesmøde 2015 Februar Strategiworkshop med Aarhus Kommune Marts Med deltagelse af ejer og myndighed 2. bestyrelsesmøde 2015 April Årsregnskab 2014 Bestyrelsesseminar Maj 3. bestyrelsesmøde 2015 August 4. bestyrelsesmøde 2015 November Budget 2016 DANVA årsmøde Maj 9

10 Målstyring I AARHUS VAND ØNSKER VI at måle og dokumentere resultaterne af vores indsats. Det sker i høj grad via vores akkrediterede ledelsessystem, der fokuserer på dokumentation, evaluering og forbedring. De mange opsatte mål indgår i vores målstyringsmodel, som skaber overblik og sammenhæng i arbejdet med mål for virksomheden. Modellen har forenklet vores målstyring ved at erstatte en række andre måleredskaber, og den giver et klart fokus på de vigtigste opgaver, vi skal arbejde med i årets løb. Modellen integrerer samtidigt de krav til målstyring, rapportering osv., der følger af aktieselskabslovgivningens krav og bestemmelser. Processen i arbejdet med vores målsætning går fra mission over vision til dimensioner og videre fra virksomhedsmål til målepunkter i de enkelte afdelinger. Dette understøttes dels af konkrete formuleringer af mål og målepunkter - dels af handleplaner og analyse af kritiske succesfaktorer. 10

11 Virksomhedsmål og målepunkter AARHUS VANDS FORRETNINGSSTRATEGI frem mod 2020 har tre fokusområder: Vækst, produktivitet og opfindsomhed. Fokusområderne udpeger de tre vigtigste overordnede områder, hvor virksomheden skal udvikle sig i de kommende år. Inden for de tre områder er der opsat virksomhedsmål for 2015 (se figuren nedenfor). Fokusområderne og de dertil hørende virksomhedsmål bygger oven på vores ni delstrategier: Det samlede vandkredsløb, marked og kunder, effektivitet og kvalitet, energi og CO 2, finansiering, it, kompetence, internationalisering samt partnerskaber og konsolidering. Derudover skal målene nås gennem en række øvrige opgaver og projekter, der understøtter virksomhedens mission, vision og Strategi Sammenhængen fremgår af nedenstående illustration, der er en ramme for, hvor Aarhus Vand ønsker at bevæge sig hen. Ud fra nedenstående ramme har vi udarbejdet en række afdelings- og funktionsmålepunkter, der tilsammen udgør indholdet og styringsparametrene i Aarhus Vands målstyringsmodel. Vision Aarhus Vand vil være Danmarks førende vandselskab strategi: Fokuserer på at udvikle et værdiskabende vandselskab med kendetegn som: Miljørigtig, ressourceeffektiv, energineutral, veldrevet, innovativ og partnerskabsfremmende VÆKST Mål: Øges med 20 % frem mod 2020 PRODUKTIVITET Mål: Øges med 20 % frem mod 2020 OPFINDSOMHED Mål: Måles på effekten af produktivitet og vækst 2015 Øge bruttoomsætningen med 15 mio. kr. Øge produktiviteten med 2 % Fem nye produkter/serviceydelser markedsføres Delstrategier: Det samlede vandkredsløb, Marked og kunder, Effektivitet og kvalitet, Energi og CO 2, Finansiering, It, Kompetence, Internationalisering, Partnerskaber og konsolidering Fundament Værdier: Vi-følelse, ansvarlighed, nyskabelse og dialog. Mission: Tilbyde og udvikle ressourceeffektive ydelser i hele vandets kredsløb, der skaber et klimatilpasset, sundt miljø samt vækst og eksport til gavn for kunder og interessenter. Figur: Aarhus Vands forretningsstrategi frem mod

12 Strategi fokus på vækst, produktivitet og opfindsomhed MED DE TRE FOKUSOMRÅDER vækst, produktivitet og opfindsomhed ønsker vi at styrke fokuseringen i vores strategiarbejde frem mod 2020 og gøre det enklere at se sammenhængen mellem de ni delstrategier, der ligger til grund for den overordnede strategi. Fokuseringen er samtidigt udtryk for, at vi ønsker at skabe udvikling for os selv og samfundet ved at understøtte de trends, der er i tiden om at skabe vækst, eksport, produktivitet og kreativitet i Danmark. Vi ønsker altså at hægte Aarhus Vand på denne samfundsudvikling. Derudover er det et krav fra Forsyningssekretariatet - og fra os selv - at vi forbedrer os løbende og effektiviserer. Men i Aarhus Vand ser vi gerne, at det at reducere udgifter og ressourceforbrug i produktionen opvejes af vækst. Det er sundt for en virksomhed både at effektivisere og vækste. Men en konsekvens af at producere mere for færre udgifter og være mere effektive er, at vi dermed også bliver færre medarbejdere. Det ønsker vi ikke. Vores mål er, at vi som minimum bevarer Aarhus Vand i den nuværende størrelse. Derfor har vi sat os et mål om at skabe en vækst, som opvejer den reduktion af virksomheden, som øget produktivitet vil medføre. Vi skal altså vækste med den samme volumen, som vi produktivitetsmæssigt minimerer os med. Det tredje fokusområde er opfindsomhed, som er et gammelt ord for innovation, men som mere handler om kreativitet, at få ideer og skabe rammer for at være innovativ. Opfindsomhed skal være grundlaget for produktivitet og skal pege på områder, hvor vi kan vækste. Vi arbejder bl.a. med opfindsomhed i et ideforum på vores intranet, vi udarbejder handleplaner om opfindsomhed, laver workshops og inviterer eksterne ind for at udfordre os på særligt vigtige områder. Derudover er opfindsomhed et meget vigtigt element i vores kunde- og markedsstrategi, hvor vi har fokus på at udvikle nye produkter og nye produktmuligheder. Vi ansætter i 2015 en forretningsudvikler, som bl.a. får til opgave at identificere nye produkter og services, gøre dem salgbare og markedsføre dem. Det skal alt sammen bidrage til at gøre det enklere for os at udvælge de rigtige produkter år for år til gavn for Aarhus Vand og dermed for vores kunder. Vi har fastlagt specifikke mål for 2015 inden for hvert område: Vi skal øge bruttoomsætningen med 15 mio. kr. via nye tiltag, vi skal øge produktiviteten med 2 procent, og vi skal markedsføre 5 nye produkter eller services. Men fokusområderne rækker frem mod 2020, og her er målene at øge produktiviteten med 20 procent, 12

13 at øge væksten med 20 procent og at måle på effekten af vores produktivitet og vækst. Ved at øge produktiviteten med 20 procent frem mod 2020 skaber vi råderum til vækst og opfindsomhed, hvilket skal bidrage til øget produktivitet. Ved ligeledes at øge væksten med 20 procent frem mod 2020 øger vi blandt andet omsætningen med 120 mio. kr. og skaber dermed grundlag for op mod 50 arbejdspladser. For opfindsomhed måles der på effekten af produktivitet og vækst. Indikatorer er fx omfang af - og deltagere i udviklingsprojekter. På de to følgende sider ses de fokusområder for 2015, vi har udvalgt for Aarhus Vands ni delstrategier, der hver ledes af en programleder. Fokusområderne vil løbende blive prioriteret på programledermøder hen over året. Her åbnes der for nye projekter, og andre vil falde bort i takt med, at rammerne ændrer sig bl.a. på grund af den revidering, der sker af vandsektorloven. - De tre fokusområder vækst, produktivitet og opfindsomhed skærer ind til benet og giver en tydelig retning for, hvordan vi skal effektivisere virksomheden. Fokusområderne findes allerede i vores ni delstrategier, men er en udkrystallisering af de fire foregående års arbejde med Strategi Claus Homann, strategisk chef 13

14 DET SAMLEDE VANDKREDSLØB Mål: At sikre et - menneskeligt påvirket - men bæredygtigt og helhedsorienteret vandkredsløb. Fokusområder: I projektet om adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen/Vorrevangen at udvikle nye produkter og serviceydelser, bl.a. servicepakker til beboerne, LAR-løsninger på egen grund som en Aarhus Vand-ydelse samt gratis råd og vejledning. At udvikle nye driftsaktiviteter som fx overtagelse af drift og ejerskab af slusen ved havnen fra Aarhus Kommune. At afklare om måling/monitering i det samlede vandkredsløb skal være en del af Aarhus Vands ydelser. At afdække mulighederne for, at Aarhus Vand er driftsoperatør og har ansvaret for det samlede vandkredsløb og dermed også ansvaret for at sikre implementering af de samfundsøkonomiske og miljømæssige mest optimerede løsninger såvel over som under terræn. MARKED OG KUNDER Mål: At sætte en ramme for at vælge til og fra i alle de kommende muligheder. Fokusområder: Styrket kundeinvolvering bl.a. gennem udvikling af kundemøder, afdækning af behov for rådgivning og service, udvikling af vores kundepanel, etablering af et kundeforum og dialog med boligforeninger og virksomheder. Produktudvikling bl.a. gennem opdatering af produktkatalog og ansættelse af forretningsudvikler. Øge markedsforståelse og segmentering. EFFEKTIVITET OG KVALITET Mål: At bidrage til opfyldelse af Aarhus Vands mål om 20 procents effektivisering i Fokusområder: Videreudvikling af Aarhus Vands strategivæg, der med en enkel visuel model viser resultater af vores strategiarbejde. Finde nye metoder og værktøjer, der kan hjælpe os med effektivitet i forhold til kvalitets- og omkostningsniveau, fx Asset Management samt udvikle anvendelse af resultaterne af benchmarking i Danva og Forsyningssekretariatet. ENERGI OG CO 2 Mål: At Aarhus Vand er energi- og CO 2 -neutral senest i Fokusområder: Præcisere det overordnede formål med energi- og CO 2 -strategien. Sikre yderligere reduktion af energi og CO 2 ved drifts- og anlægsarbejder. Øge energiproduktion fra biogas og sikre bedre udnyttelse af overskudsvarme. Undersøge nye muligheder for substitution af CO 2 ved indkøb og genanvendelse Undersøge potentialer ved binding af CO 2 ved skovrejsning m.m. FINANSIERING Mål: At udnytte de finansieringsmuligheder, der sikrer, at vi fortsat har et økonomisk råderum til at gennemføre strategisk udvikling gennem de øvrige delstrategier. Fokusområder: Definere rammerne og indholdet i finansieringsstrategien Udvikling af business-case model herunder afklaring af regulatoriske usikkerheder Undersøge behov for justering af måden vi registrerer vores økonomiske data på. Styrke samarbejde med andre selskaber - herunder Shared - om regnskab, regulering og økonomi. Vurdere behovet for en opgradering af vores økonomisystem for derved at skabe mulighed for samarbejde med andre selskaber samt vurdere behovet for anskaffelse af en business intelligence-løsning. 14

15 IT Mål: At styre retningen for it-arbejdet i Aarhus Vand henimod at blive et digitalt vandselskab. Fokusområder: Udarbejde it-organisationsanalyse med henblik på at tilpasse den tværgående it-organisering til en fælles it-kultur i Aarhus Vand. Forberede os til fremtiden vi kalder det konsolidering af it som betyder, at vi arbejder hen imod at højne kvaliteten af It-services interne virke i Aarhus Vand. Konkret arbejdes der med it-aktiviteterne: Leverandøroverblik, systemejerroller, SLA-aftaler, beredskabsplaner for it, sikkerhedspolitik og overvågning af kritiske systemer. Udvikle it-arkitektur med udgangspunkt i Aarhus Vands DDV-reol (Det Digitale Vandselskab). Gennemføre projekter under Strategi for digital kommunikation herunder udvikling af nyt website. KOMPETENCE Mål: At skabe en samlet strategi for Aarhus Vands kompetenceudvikling, som sikrer, at de rette kompetencer er til stede, bliver rekrutteret og udviklet. Fokusområder: Som hovedaktivitet gennemføres i 2015 kompetence-workshops for alle funktioner i Aarhus Vand. De nødvendige og kritiske kompetencer for opfyldelse af strategien skal fastlægges. Ligeledes måder, hvorpå kompetencerne kan udvikles. Fokus vil være på udvikling gennem dialogen mellem leder og medarbejder. Fortsat udvikle MUS-materiale med fokus på kompetenceudvikling og Aarhus Vands model for roller og karriereveje. Udarbejde strategi for rekruttering med henblik på effektive rekrutteringsprocesser og sikre, at der tænkes strategisk i relation til ansættelser. INTERNATIONALISERING Mål: Gennem et strategisk samarbejde i 3VAND - HOFOR, Vandcenter Syd og Aarhus Vand - at fremme udvikling og eksport af dansk vandteknologi og samtidig hente ny viden. Fokusområder: Lave aftaler med entreprenører og rådgivere med henblik på samarbejde om udlandsopgaver. Etablere samarbejde med ambassader med henblik på at fremme og støtte udvikling af eksport og udbredelse af dansk vandteknologi, bl.a. gennem udstationering. Samarbejde med venskabsbyer, bl.a. Harbin i Kina. Udveksle erfaringer med internationale forsyningsselskaber. PARTNERSKABER OG KONSOLIDERING Mål: At udvikle vores kompetencer og viden, så vi fokuserer på optimale løsninger. At forberede Aarhus Vand på at vokse, så vi er et af de selskaber, der også eksisterer i Fokusområder: Delstrategien har allerede udmøntet sig i en række tiltag og resultater, der bidrager til konsolidering, nye partnerskaber og vækst - og som er sat i drift. Det gælder fx etableringen af det fælles serviceselskab Shared. Derfor hviler strategien indtil videre, men vil blive aktiveret, når der er behov for nye tiltag. 15

16 Organisering af strategiarbejdet i 2015 Med udgangspunkt i vores tre strategiske fokusområder vækst, produktivitet og opfindsomhed vil vi i 2015 arbejde med en lang række projekter, der dels ligger inden for et af de tre områder - og dels kører på tværs af områderne. Vi vil arbejde med en organisering, hvor en programchef for hver af de tre fokusområder er ambassadør for virksomhedsmålene og har ansvar for at holde fokus på, at vi når målene. Programcheferne skal desuden sikre, at vækst, produktivitet og opfindsomhed indgår i afdelingernes handleplaner for 2015 og understøtter sammenhængen mellem de ni delstrategier. De ni delstrategier udgør rygraden i Aarhus Vands Strategi I spidsen for hver delstrategi står en programleder, der sammen med en række nøglemedarbejdere skal drive delstrategierne og projekterne under disse. Programlederne skal koordinere aktiviteterne med hinanden og med programcheferne. Aarhus Vands tre afdelingschefer understøtter programcheferne i at definere mål og skabe resultater. Den strategiske chef skaber kurs, koordinering og engagement i ledergruppen og er sparringspartner for den adm. direktør og resten af chefgruppen i forhold til strategiudvikling og implementering. Den strategiske chef understøtter desuden, at strategiarbejdet understøttes af en organisatorisk udvikling i Aarhus Vand. I 2015 vil vi i forhold til den enkelte leder og medarbejder sikre fokus på strategiarbejdet ved at integrere delstrategierne tydeligere eller mere ind i organisationen, så det i højere grad er en naturlig del af det daglige arbejde. Ansvaret for strategi-implementeringen skal derfor fortsat bredes ud, så man som medarbejder kan identificere sig med indholdet. 16

17 Internationalisering fokus på USA, Sydøstasien og Zambia VORES STRATEGISKE SAMARBEJDE i 3Vand med Hofor og Vandcenter Syd har fokus på fire specifikke områder: Klimatilpasning, grundvandsbeskyttelse, forskning og udvikling samt internationalisering. Aarhus Vand indgår i dette samarbejde for at udvikle virksomheden, for at understøtte en udvikling i vandsektoren i Danmark og for at understøtte det eksportpotentiale, der er i dansk vandteknologi. Det sker i tæt samarbejde med danske virksomheder, der ønsker at arbejde for eksportfremme. Vores rolle er bl.a. at sælge knowhow og stille demonstrationsanlæg til rådighed. Ved at være til stede i Chicago får vi opbygget et netværk, hvor vi kan udveksle viden. Vi kommer tæt på teknologier, der i nogle sammenhænge er længere fremme, end vi er i Danmark. I 2015 underskriver vi en aftale med Chicago Water, som bl.a. går ud på, at vi gensidigt forpligter os til at udveksle viden på specifikke områder. Og på at udveksle medarbejdere, så de også sender medarbejdere til Danmark. Derudover er det planen, at vi underskriver en lignende aftale med et eller flere amerikanske vand- og spildevandsselskaber. Målet er, at vi 2015 får sat gang i 2 3 projekter i USA, hvor danske virksomheder deltager. I 2015 ønsker vi i 3Vand at styrke det internationale fokus. Gennem vores internationale arbejde høster vi ny viden, som medvirker til at optimere og udvikle vores processer og arbejdsgange, og derved forbedrer vi virksomhederne. På medarbejdersiden vil det gøre vores virksomheder mere attraktive som arbejdspladser, når vi kan tilegne os en international dimension. I 2015 vil vi i 3Vand især fokusere vores internationale indsats i USA (Chicago), Sydøstasien (Singapore og Harbin) og Zambia. Chicago Som led i vores samarbejde om internationalisering i 3Vand har vi i Aarhus Vand i 2014 og 2015 udlånt projektleder Flemming B. Møller til at arbejde i Chicago hos Eksportrådet, som er en del af Udenrigsministeriet. Firmaerne DHI, Nissen, Landia, Danfoss og AVK deltager i handelsalliancen Water Technology Alliance ved at bidrage til finansieringen af udstationeringen, og Eksportrådet og Naturstyrelsen støtter alliancen med ca. 1 mio. kr. Flemming Møller skal være med til at udbrede viden om, hvad vi kan i Danmark med hensyn til effektiv vandforsyning og spildevandsrensning. I USA har man ikke tidligere haft fokus på at reducere energiforbruget på renseanlæggene, og på det område har vi kompetencer og erfaringer, som amerikanerne kan bruge. Herefter er det hensigten, at danske virksomheder og rådgivere tager over og forhandler aftaler på plads. Vi har også selv brug for ny viden også fra udlandet for at blive bedre i Aarhus Vand. - Jeg skal være med til at gå de danske virksomheders ærinde. Jeg skal være med til at udbrede viden om, hvad vi kan i Danmark, og så er det virksomhederne og rådgiverne, der skal tage over herfra og forhandle aftaler på plads. Flemming Møller, projektleder og udlånt som Senior Technical Advisor til Eksportrådet 17

18 - Projektet i Zambia har stor betydning for at udvikle samarbejdet i vandbranchen i Danmark. For 3Vand betyder det, at vores mål for internationalisering og tilstedeværelse i Afrika, i Sydøstasien og i USA er tæt på at være opfyldt. Claus Homann, afdelingschef Singapore Den danske ambassade i Singapore ønsker i lighed med generalkonsulatet i Chicago at bidrage til eksport af dansk knowhow og vandteknologi. Ambassaden ser 3Vand som en sidestillet organisation, der repræsenterer det offentlige Danmark, da samarbejdet ikke er direkte forbundet med virksomheder. Ambassaden ser derfor gerne, at 3Vand udstationerer en teknisk rådgiverprofil i området til at understøtte ambassaden og øvrige initiativer. Modellen kunne være den samme som i Chicago, hvor Aarhus Vand har en medarbejder udstationeret. Ambassaden ser også muligheder for, at en medarbejder kan understøtte de øvrige ambassader i Sydøstasien på vandteknologiområdet. I 2014 har Aarhus Vand i 3Vand-regi derfor deltaget i flere delegationer med DHI, Grundfos, og AVK til Singapore. Singapore Water, som er en forsyningsvirksomhed, der opererer på et meget højt fagligt niveau, har også besøgt 3Vand og er meget åben for et samarbejde. I Singapore sker der en intensiv rensning af spildevandet, og dele af det anvendes som drikkevand. På baggrund af vores dialog er bl.a. disse emner relevante: Energiproduktion af spildevand, optimering af spildevandsrensning, udnyttelse af grundvandsressourcer, effektiviseringsværktøjer vedr. vandproduktion samt bæredygtighed. Vi ser i Aarhus Vand en mulighed for at spille en rolle som water utility ambassadør i området. En uvildig rolle, hvor vi repræsenterer det, vi gør i Danmark, og formidler kendskab til de danske virksomheder, der har den nødvendige knowhow og de nødvendige produkter. Derudover kan vi have en rolle som networker, der kan facilitere samlede danske løsninger, som kan afprøves og danne reference i regionen. Zambia 3Vand har i 2014 forhandlet en træningskontrakt i Zambia på plads, som gennemføres i Krüger og Veolia har vundet opgaven med at renovere og udbygge en række vand- og spildevandsanlæg, som er finansieret af danske midler i det såkaldte Kafubu Sustainable Water and Sanitation Improvement Project. Aarhus Vands udsendte medarbejdere vil arbejde i flere korte perioder i Zambia med at træne de lokale medarbejdere i at stå for drift og vedligehold af afløbs- og distributionssystem, vandbehandling og tilknyttede aktiviteter på anlæggene. Træningen omfatter 69 kursusdage på skolebænken og 353 dage, som gennemføres ved on-the-job-training. Det understøttes af en omfattende oplæring af trænere, som vil videreføre opgaverne til nye og kommende medarbejdere. Harbin Byen Harbin er Aarhus Kommunes venskabsby i Kina, og her understøtter vi kommunens initiativer og hjælper mod betaling danske virksomheder som Grundfos og AVK med støtte til deres projekter i området. Blandt andet fortæller vi om den danske model, hvor kommunalt ejede vandselskaber samarbejder med private leverandører om fx energioptimering og grundvandsbeskyttelse. 18

19 Klimatilpasning operatør for hele vandkredsløbet VANDSEKTORREFORMEN I 2010 har på den ene side medført, at vandselskaberne på grund af effektiviseringskrav fra staten i stigende omfang må fokusere på kerneopgaverne. På den anden side har reformen givet muligheder for en friere rolle for vandselskaberne, hvor nye opgaver kan indgå i selskabernes portefølje - i det omfang lovgivningen og den økonomiske regulering giver mulighed for det. I Aarhus Vand ønsker vi at udnytte muligheden for at overtage ansvaret for driftsopgaverne i forbindelse med vandets kredsløb. Vi er som vandselskab grundlæggende en driftsorganisation og udfører i forvejen en række driftsopgaver på vandområdet. Ved at overtage nye driftsopgaver kan vi skabe helheder og synergier i vandkredsløbet, og det vil samtidigt skabe en entydig indgang for kunderne, når det drejer sig om håndtering af vand. Myndigheden for vandområdet bør fortsat være stat og kommune. Men vandkredsløbet er et sammenhængende system. Derfor bør der være én operatør, der varetager den operative håndtering af det samlede vandkredsløb, og som sikrer implementering af de samfundsøkonomiske og miljømæssige mest optimerede løsninger både over og under terræn. Dette er ikke mindst vigtigt, fordi vi i Danmark står over for store udfordringer på vandområdet. To af de væsentligste er at sikre vores drikkevand og at håndtere ekstremregn. Vores rolle som operatør for det samlede vandkredsløb skal dække opgaverne planlægning, anlæg og drift. Vandkredsløbet omfatter indvinding af grundvand, vandforsyning, herunder også alternative former for forsyning som fx sekundavand (tagvand, overfladevand, renset spildevand m.v.), samt afledning og rensning af spildevand og regnvand til recipienten. Afledning af regnvand kan i større eller mindre omfang påvirke arealanvendelsen i byerne, og der er dermed en tæt sammenhæng til den fysiske planlægning, der varetages af kommunerne. Sammen med Hofor, Biofos og Vandcenter Syd vil vi derfor i 2015 intensivere det strategiske arbejde for, at vi som vandselskaber bliver operatører for det samlede vandkredsløb. Det ønsker vi, fordi det samfundsøkonomisk er billigere at løse opgaver inden for regnvand (hydrauliske opgaver inden for overfladevand) ved at tildele forpligtigelse og økonomi til vandselskaberne - frem for som nu, hvor ansvaret er delt i fællesskab mellem vandselskaber (via takst), kommuner (via skat) og forbrugere (via egenfinansiering). Eksempler på, hvordan Aarhus Vand kan udfylde rollen som operatør af vandkredsløbet: Brabrand Sø Aarhus Å sluse ved Aarhus havn: Aarhus Vand udnytter Aarhus Å som forsinkelsesbassin ved større regnhændelser for at sikre borgerne mod oversvømmelse. Slusen fungerer som regulator for tilbageholdelse af vandet, og det tilhørende pumpeanlæg sørger for, at vandet til enhver tid kan pumpes ud i bugten, når der er højvande. Ny vandkanal i Lystrup: Aarhus Vand etablerer en ny vandkanal ved siden af det eksisterende vandløb for at kunne håndtere regnhændelser, der overstiger servicemålet. Det eksisterende vandløb er højt målsat og skal beskyttes under kraftig regn. - Vi tror på, at man med den samlede forpligtigelse placeret i vandselskaberne kan lave de samfundsøkonomiske og miljømæssige mest optimale løsninger. Og at vi kan sikre, at opgaverne bliver udført i det omfang, det er nødvendigt for at sikre en fremtidig håndtering af klimaudfordringerne. Claus Møller Pedersen, afdelingschef 19

20 Måling/monitering i vandområder: Det kan fx være ved at styre tilbagepumpning af renset vand i Giber Å systemet og udføre målinger, der dokumenterer effekten af det, vi laver. Aarhus Vand forventer i 2015 at indgå en kontrakt med Aarhus Kommune om drift af slusen ved havnen. Driftsudgifterne vil årligt udgøre ca kr. Herudover arbejdes der sideløbende på at overdrage ejerskabet af slusen til Aarhus Vand. Aarhus Vands igangværende og planlagte klimatilpasningsprojekter: Drift af slusen (ca. 0.7 mio. kr. pr. år). Syv klimatilpasningsprojekter i Lystrup (Udgifter i alt ca. 18 mio. kr. fordelt med 6 mio. kr. hvert af årene 2014, 2015 og 2016). Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Kreativ brug af vand i Frederiksgade (Udgifter ca. 10 mio. kr. formentlig i 2017). Indretning af Marselisborg-parken til rekreativt område med LAR. Et klimatilpasningsprojekt i Skejby, der fastlægges nærmere i Herudover vil der i de kommende år komme en række klimatilpasningsprojekter i forbindelse med gennemførelse af adskillelse af regn- og spildevand, som løbende identificeres, men som endnu ikke er specifikt nævnt i klimatilpasningsplanen. 20