overnatning Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "overnatning Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling"

Transkript

1 skovskolen københavns universitet Hæfter om friluftsfaciliteter nr. 4 overnatning Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling Niels Ejbye-Ernst, Søren Præstholm, Poul Hjulmann Seidler og Sandra Gentin 1

2 Kolofon Titel: Forfattere: Hæfter om friluftsfaciliteter nr. 4: Overnatning Niels Ejbye-Ernst, Søren Præstholm, Poul Hjulmann Seidler og Sandra Gentin Citeres: Seidler, P.H. Præstholm, S., Ejbye-Ernst, N. og Gentin, S. (2014) Hæfter om friluftsfaciliteter nr. 4, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Udgiver: Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet ISBN: Layout: Tegninger: Fotos: Inger Grønkjær Ulrich, Københavns Universitet Dorte Abrahamsen Forfatterne, hvor ingen andre er nævnt Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling ligger på Skovskolen, der hører under Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Publikationen kan downloades på 2

3 Indhold Kolofon 2 Indhold 3 Hæfterne om friluftsfaciliteter 4 Indledning 8 Baggrund og viden 9 Grundfaciliteter ved overnatning 10 Eksempler på friluftsfaciliteter til overnatning 12 Praktiske overvejelser 26 Litteratur 27 3

4 Hæfterne om friluftsfaciliteter Udviklingen af friluftsfaciliteter i Danmark er en spraglet blomst præget af mange menneskers gode intentioner, store arbejde, opfindelser, inspiration fra andre lande og innovativ nytænkning. Nogle typer af faciliteter bygger på en lang historisk tradition. Andre repræsenterer nye tendenser i et friluftsliv, der bliver stadigt mere mangfoldigt, og hvor der de senere årtier er sat politisk fokus på de mange forskellige positive effekter af friluftslivet: øget livskvalitet, sundhed, læring, sociale effekter, natur- og miljøforståelse, oplevelsesøkonomi mm. Dette er hæfte nr. 4 i en serie fra Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, der har til formål at medvirke til en forsat udvikling af mangfoldigheden og ikke mindst kvaliteten af friluftsfaciliteter i Danmark. Indenfor en række forskellige temaer søger hæfterne hver især at kvalificere overvejelser og beslutninger samt inspirere til konkrete udformninger af friluftsfaciliteter. Der gives både en generel introduktion til temaerne og vises en række konkrete eksempler med fotos og illustrationer. Foreløbigt findes følgende hæfter: 1. Friluftsfaciliteter læring 2. Friluftsfaciliteter leg 3. Friluftsfaciliteter motion og sundhed 4. Friluftsfaciliteter overnatning 5. Friluftsfaciliteter bålsteder 6. Friluftsfaciliteter oplevelse og opdagelse Temaerne har meget forskellig karakter. Nogle er meget brede, mens andre er fokuseret på en afgrænset aktivitet. Hæfterne varierer således i omfang og opbygning. Det er dog et gennemgående træk, at der er en historisk baggrund, forskningsforankret viden og vigtige overvejelser, som kan kvalificere argumenter og beslutninger. Dernæst findes en konkret del med masser af eksempler, som illustreres med fotos og tegninger. 4

5 Hæfterne henvender sig til en bred vifte af personer og grupper, der skal i gang med at overveje, planlægge eller etablere friluftsfaciliteter. Det kan eksempelvis være lokale borgergrupper, foreninger, planlæggere, lodsejere, friluftsvejledere og undervisere. En så bred målgruppe af læsere vil have forskellige behov. Derfor er hæfterne opbygget, så man let kan springe hen til de dele, man har en særlig interesse i og fx gå direkte hen til eksemplerne, hvis man ikke har behov for en mere generel redegørelse. Vi har tilstræbt en meget inkluderende tilgang uden afgrænsning i forhold til, hvad vi opfatter som friluftsliv og friluftsfacilitet. Ordet facilitet stammer fra det latinske facilis (at gøre let). Facilitet kan således forstås meget generelt som noget, der letter, understøtter eller, anvendt som verbum, faciliterer. Vi forstår her facilitet som noget stort som småt der tilføres et eksisterende landskab/område med netop det formål at facilitere de sider af friluftslivet, som de forskellige temahæfter handler om. Men det er naturligvis op til læseren at træffe egne valg. Selvom mange eksempler er hentet fra områder uden for byerne eller i større grønne områder i byerne, så er der ikke noget i vejen for, at dele af hæfterne kan inspirere til anlæg i en anden kontekst og til mange forskellige former for udendørs aktiviteter. Hæfterne er tilgængelige i pdf format og kan downloades fra Videncenter for Friluftsliv og Naturformidlings hjemmeside Vi vil gerne takke for hjælp og inspiration fra vores baggrundsgruppe bestående af Jakob Færch (Lokale- og Anlægsfonden), Torben Hoch (Naturstyrelsen Nordsjælland), Anders Bülow (Skovskolen), Jørgen Thorsø Pedersen og efterfølgende Casper Lindemann (Friluftsrådet), Mads Brodersen (Vends Natur og Motorikskole) og Jens Futtrup (Skoletjenesten i Esbjerg Kommune / Myrthuegård) samt tak til Friluftsrådet. Projektet er støttet med Tipsog Lottomidler til Friluftslivet. Hæfterne bygger på praksiserfaringer, diskussioner med baggrundsgruppen og inddragelse af undervisere fra Skovskolen. Herudover er der naturligvis en lang række aktører, som har bidraget til hæfterne. Det har de bl.a. med deres mange fantasifulde og innovative faciliteter, som vi videreformidler som eksempler under de forskellige temaer. Vi håber, at de enkelte hæfter og den samlede serie kan medvirke til den fortsatte udvikling af friluftsfaciliteter i Danmark. God fornøjelse. Hæfterne er udarbejdet af Niels Ejbye-Ernst, Søren Præstholm, Poul Hjulmann Seidler og Sandra Gentin Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, Skovskolen, Københavns Universitet 5

6 motion og sundhed leg læring 6

7 oplevelse og opdagelse bål overnatning 7

8 Indledning Friluftsliv er vokset i omfang i Danmark, og generelt er der sket en udvikling, hvor pædagogisk/institutionaliseret friluftsliv er vokset markant (Bentsen et al. 2009). Friluftsliv er i den danske debat fortolket på mangfoldige måder. En væsentlig pointe ved friluftsliv er at leve og være i naturområder over flere dage, og i den sammenhæng er overnatning et særligt og særdeles væsentligt element i friluftslivet. For år siden var der mest var behov for overnatning til små grupper af venner/familie. I dag kræver det institutionaliserede friluftsliv ofte større pladser, som kan rumme en skoleklasse, en højskolegruppe eller et friluftshold fra efterskolen. Derfor er der efterhånden etableret mange pladser rettet mod friluftsbrugere, der overnatter én til to dage på et sted. De fleste skovdistrikter har etableret pladser til store grupper med sheltere, bålplads og simple toiletforhold. Erfarne friluftsfolk har i dag mange muligheder for at finde overnatningsfaciliteter, idet der efterhånden findes mange steder, hvor familier eller smågrupper kan overnatte i det fri. Der findes mere end pladser i bogen Overnatning i det fri. Ved alle skovdistrikter i Danmark findes overnatningspladser (Boks 2, side 22), der kan bruges enten frit eller efter ansøgning. Der er desuden en del skove i Danmark, hvor der er fri teltning for smågrupper (Boks 2, side 22). Det er muligt at finde overnatningssteder via hjemmesiden I dette hæfte tilstræbes det at vise bredden af de danske overnatningsfaciliteter og koble disse sammen med de øvrige emner i Hæfter om friluftsfaciliteter. Når der skal planlægges faciliteter til overnatning, kan hæftet bidrage til at åbne planlæggere eller friluftsentusiasters øjne for de mange muligheder der findes, og dermed kvalificere valg og planlægning. Efter indledningen og et kort afsnit om baggrund og viden beskrives en række grundfaciliteter, som ofte indgår i en overnatningsfacilitet. Dernæst følger en række eksempler under følgende overskrifter: Teltpladser Bivuakpladser Shelterpladser Storsheltere Overnatningshuse Køjekredse hængekøje lader Sheltere på vandet Overnatning i sheltere i træer Fri overnatning i skove i telt eller bivuak. Til sidst gives en række praktiske overvejelser angående overnatning og ildsteder. 8

9 Baggrund og viden Det var først i 80 erne, at man påbegyndte at etablere overnatningsfaciliteter i Danmark. Med inspiration fra Norge og Sverige blev der bygget enkelte sheltere i skovene, og der blev etableret overnatningspladser/ teltpladser langs f.eks. Gudenåen. Siden hen har overnatningsfaciliteter gennemgået en stor udvikling fra mindre græsområder, hvor vandreren eller cyklisten kan sætte teltet op, til en broget mangfoldighed, som er under stadig udvikling. Friluftslivet fremhæves ofte særligt stærkt i perioder, hvor kroppen og sanseligheden har været fremhævet i den samfundsmæssige debat. Dette er af Eichberg & Jespersen (2001) fremstillet som grønne bølger. De grønne bølger, som Eichberg & Jespersen (2001) beskriver, er alle karakteriseret ved bevægelser tilbage til naturen. Den første grønne bølge mellem 1780 og 1820 var præget af overklassens natursværmeri, vandreture, bjergbestigning og f.eks. badeanstalter, romantiske haver og parkanlæg ved byerne. I den anden grønne bølge mellem 1890 og 1920 opstod ungdomsbevægelser, spejdere, idræt i naturen og starten på campingkulturen som simpelt friluftsliv ved skov og strand. Det var her, at den brune hud blev et symbol på sundhed og naturlighed ernes friluftsbevægelse dannede bl.a. Dansk Camping Union, og campingpladser over det ganske land blev ramme for danskere, der af sundhedsmæssige eller trivselsmæssige årsager søgte ud af byerne for at være tættere på naturen. I den periode var teltet den foretrukne overnatningsmetode, men også herberger de senere vandrerhjem blev efterhånden udbredt. Den tredje grønne bølge startede i 1970 erne med jogging, miljøbevægelser, økologi som fagområde og senere naturvejledere, naturskoler og stræben efter naturbevidsthed i formål indenfor uddannelse og dagtilbud. Det var i den tredje grønne bølge at miljøbevægelser som Noah og Greenpeace opstod. De nye, grønne tendenser afspejledes også inden for de frie skoler (højskole/ efterskole) med friluftslinjer, natur- og friluftsfag og friluftsliv indenfor de folkelige gymnastik- og idrætsforeninger. I slutningen af 1980 erne indførte Skov- og Naturstyrelsen et naturoplysnings- og oplevelsesprojekt med Naturvejlederordningen. Siden 1987 er der med Naturvejlederordningen uddannet ca. 400 naturvejledere, der formidler natur- og kulturlandskabet i enten stat, regioner, kommuner eller med afsæt fra museer og undervisningssektoren. I forbindelse med de fleste af naturvejledernes arbejdssteder er der oprettet overnatningsmuligheder for både institutioner/skoler og for familier og mindre grupper. Ligesom indenfor andre områder af friluftslivet er også overnatning blevet udviklet i mange forskellige retninger, med sigte på forskellige former for oplevelser og erfaringer. Hvor overnatningsfaciliteterne i 1920 erne var baseret på teltning, overnatning på stranden eller i bivuaker, er overnatningsfaciliteterne i dag ofte kombineret med hinanden, således at teltning eller bivuakering supplerer forskellige former for sheltere eller lukkede huse. 9

10 Grundfaciliteter ved overnatning Ligesom ved legepladser (Hæfte nr. 2 om friluftsfaciliteter) og læringsfaciliteter (Hæfte nr. 1 om friluftsfaciliteter) står overnatningsfaciliteter sjældent alene. For at en overnatningsfacilitet bliver attraktiv, skal der knyttes en række grundfaciliteter til den. Her fremhæves otte supplerende grundfaciliteter, som kan knyttes til overnatningsfaciliteter, alt efter behov. og dårligt nedgravet afføring. Ofte vil der ligge toiletpapir i buskene omkring pladserne, fordi folk uden mange erfaringer med udendørsliv ikke rigtigt ved, hvad de skal gøre i den uvante situation. Tilsvarende ser man f.eks. også toiletpapir og affald omkring motorvejsrastepladser i Danmark og i resten af Europa. Det er muligt at etablere et simpelt toilet (et såkaldt multtoilet ) med et lille hus placeret over et hul som langsomt fyldes op af jord, sand eller flis. Det er vigtigt at tale med kommunens tekniske forvaltning om hygiejniske og eventuelle miljømæssige hensyn inden etablering af et multtoilet på overnatningsplad- 1. Vand: Der vil ofte være behov for vand ved en overnatningsfacilitet eller henvisninger til, hvor der kan hentes vand. De fleste erfarne friluftsfolk medbringer selv vand, men en udendørs vandhane kan være betydningsfuld, hvis pladserne også skal benyttes i forbindelse med familieture, institutioner eller skoler. 2. Toilet: Der findes en del overnatnings pladser hvor der ikke er toiletfaciliteter. Her bruges spademetoden, hvor hver enkelt efter endt toiletbesøg graver afføringen ned i jorden. Ved pladser med ret få brugere er det en god løsning. Spademetoden forudsætter et ret stort opland til pladsen, og stor selvdisciplin af grupperne, der besøger stederne, for at nærområdet ikke bliver præget af toiletpapir Figur 1. Solmultens princip. De mørke plader på taget skaber varme og dermed en luftstrøm, og vindfanget øverst på taget bidrager til, at trækket øges gennem et undertryk 1. 1 Tegningen er lånt her: 10

11 ser. Hvis afføring graves ned, skal det ikke graves dybere end ca. 50 cm, da formuldningen foregår i de øverste jordlag. Det er også muligt at minimere lugtgener ved at opføre en solmult, hvor varme fra solen skaber en luftstrøm, der betyder at lugtgenerne trækkes væk fra toilettet. 3. Bålplads: Ved de fleste overnatningspladser er det også relevant at anlægge en bålplads eller et ildsted (Se hæfte 5 Friluftsfaciliteter bålsteder) 4. Håndtering af affald: Selv om det forventes, at brugerne udviser sporløs adfærd og forlader overnatningspladsen med alt deres affald, er affald ofte et problem. Hvis der opsættes affaldsstativer eller kildesortering, vil der også være behov for vedligehold og pasning og regelmæssig tømning. 5. Steder til ophold: Eksempelvis borde/bænke eller træstubbe understøtter f.eks. madlavning, undervisning og socialt samvær. 6. Bad: Det er sjældent, at der er bademuligheder ved overnatningspladser. Det er muligt at skabe et simpelt solopvarmet bad på pladser, hvor der er adgang til vand og en vandslange. 7. Cykelparkering: Mange kommer til overnatningspladser på cykel. 8. Opbevaring: Ved nogle overnatningspladser findes aflåselige beholdere, hvor overnattende kan låse ejendele inde. Opbevaringen forudsætter, at de besøgende selv medbringer låse. Figur 2. Simpelt multtoilet der flyttes, når hullet under toiletsædet er fyldt halvt op. 11

12 Eksempler på friluftsfaciliteter til overnatning Teltpladser Det fremgår af indledningen, at der har eksisteret teltpladser i Danmark i næsten 100 år. Mens campingpladser oftest er blevet store, kommercielle pladser med både mange faciliteter og fastliggende gæster, er en teltplads et mindre areal som udelukkende benyttes til primitiv overnatning i telt (Miljøministeriet, 2010). I guiden for overnatning i det fri beskrives teltpladsen som et mindre, afgrænset areal, hvor der til overnatning af kortere varighed (typisk 2 nætter) kan opstilles max 5-8 telte ad gangen. Benyttelsen af arealerne kan finde sted mod et mindre vederlag, men må ikke være erhvervsmæssigt. Der er kun adgang for gående, cyklende, ridende og sejlende. Af faciliteter findes der kun multlokum, evt. shelters og mulighed for vand (De Frie fugle, 2007). Det eneste en teltplads kræver et plant areal af varierende størrelse med græs, og kan derfor anlægges de fleste steder. Der skal helst være mulighed for at få pløkke i jorden, og plads til lidt afstand mellem teltene. Bivuakpladser Bivuakpladser stiller samme krav som teltpladser, og her er det en fordel, at der står lidt spredte træer til at sætte bivuaker op mellem. En bivuakplads ligger ofte godt i en åben skov med spredte træer. Figur 4. Forskellige former for bivuaker. 12

13 Det er som udgangspunkt ikke tilladt at overnatte i danske skove. I private skove er der adgang fra kl. 6 til solnedgang på veje og stier, men overnatning er altid betinget af tilladelse fra ejeren. I offentlige skove er der som udgangspunkt adgang hele døgnet rundt, undtagen i særligt beskyttede skove hvor der kan være nattefred. Adgangen betyder dog ikke, at man bare kan overnatte. Det kan man kun i skove med fri overnatning (se boks 2) På primitive overnatningspladser er det tilladt at sove, når man når frem, f.eks. ved nationale cykel- eller vandreruter. Mange steder er det muligt at booke overnatningspladsen på forhånd, nogle steder stilles der endda krav om bookning. Undersøg hvilke krav om brug af/overnatning på den plads du/i ønsker at benytte inden jeres tur. Naturbeskyttelsesloven kan findes via Boks 1. Fakta om adgang til overnatning Naturbeskyttelsesloven. Mange grupper kombinerer overnatning i bivuak under presenninger med overnatning i sheltere og telte. Shelterpladser Shelter er udviklet fra en nordisk prototype i rundtømmer og med knæktag til en stor variation i dag. Her fremhæves forskellige bygningsformers muligheder og begrænsninger. Bygningen af sheltere i Danmark er foregået gennem år, og byggestil og materialer er udviklet gennem perioden og vil til stadighed udvikles. Åbent eller lukket rum Shelteret har vundet stor udbredelse som overnatningsfacilitet for friluftslivet, og der er i dag etableret et stort antal sheltere i hele landet. Shelterne har i dag fået både lokale moderne- og eksperimenterende udformninger med det fællestræk, at der er tale om en lille ret åben bygning, hvor det er muligt at tage ophold eller overnatte. Der er variation i byggestil, design og materialevalg blandt shelterne. Shelteret minder i konstruktion om nogle former for bivuaker. Bivuakkerne er dog betydeligt mere fleksible, idet der ændres fra dag til dag efter vindretning og vejr. I shelteret er der ly og læ, og man er stadig i kontakt med vind og vejr, og hører og ser livet i naturen omkring shelteret. I teltet og hytten lukkes døren, mens shelteret og bivuaken skaber en kontakt med omgivelserne. Den åbne konstruktion kan på den måde give helt særlige oplevelseskvaliteter. Beskyttelse mod vind og vejr Et shelter skal give den nødvendige beskyttelse mod regn og blæst, og må Figur 5. Forskellige former for sheltere med diverse tagkonstruktioner. 13

14 Figur 6. Shelter med sadeltag. konstrueres, så det yder tilstrækkelig beskyttelse i forhold til de lokale forhold. Et shelter med en lille åbning giver generelt en god beskyttelse mod vind og vejr, men reducerer samtidig lysindfald, udsyn og kontakten til omgivelserne. Shelteret må derfor konstrueres i en balance mellem behovet for beskyttelse mod klimaet og ønsket om nærhed og kontakt til naturomgivelserne. Det er placeringen og de lokale forhold, der afgør, hvor lukket shelteret skal være, for at det giver tilstrækkelig beskyttelse mod klimaet. er fordele og ulemper ved begge løsninger. På figur 5 er der vist en række eksempler på shelters med forskellige tagkonstruktioner. Det rette tag giver god udsigt og godt lysindfald i shelteret, men det giver samtidig mindre læ og kræver et betydeligt udhæng for at undgå, at det regner ind. Hvis udhænget er for lille eller vinklen for høj, vil slagregn nå ind i Figur 7. Rillestenen. Shelter udformet som gravhøj. shelteret. En fordel ved ret tag er, at al tagvandet ledes bagud og væk, så pladsen foran shelteret holdes tør. Et sadeltag er et tag med tagryg (knæk på taget). Med sadeltaget kan der opretholdes god siddehøjde i shelteret samtidig med, at det er godt beskyttet mod regn og vind. Sadeltaget giver mindre lys og et mere huleagtigt præg. Ved kystnære områder og på åbne heder skal åbningen af shelteret vende væk fra den fremherskende vindretning. I skoven er der ofte meget læ. Her bliver de væsentligste overvejelser, hvordan der kan komme lys og luft til shelterpladsen. Udhæng og tagkonstruktion På de traditionelle små sheltere anvendes primært to forskellige tagkonstruktioner: ret tag eller sadeltag. Der Figur 8. Betonshelter i Syddjurs Kommune inspireret af et sneglehus. Foto: Brinkhav-kajak.blogspot. 14

15 Høj eller lavt Skal shelteret primært anvendes til overnatning, kan man med fordel lave en konstruktion med lav højde mellem gulv og loft, da det giver bedst beskyttelse mod vind og vejr, samtidig holder konstruktionen bedre på varmen. Skal shelteret også bruges til dagsophold, skal det konstrueres, så der er siddehøjde i en del af shelteret. Hvis shelteret er en del af en læringsfacilitet beregnet til gruppearbejde, vil det være en fordel med så stor højde, at 4-5 personer kan sidde derinde sammen. Det lokalt forankrede design og i dialog med omgivelserne. Flere steder i landet er der bygget sheltere, der er særligt integrerede i den lokale natur og kultur. Den lokale integration skaber variation og unikke faciliteter, der gør det spændende at besøge nye steder. rer, som kan rammesætte placering af faciliteter i hæfte 1 Friluftsfaciliteter læring. Figur 7, 8 og 9 illustrerer en række shelters som på hver sin måde er i dialog med omgivelserne enten som integreret del af naturen eller som i sit design skiller sig ud fra den omgivende natur. Kulturel integration Med afsæt i lokale kulturelementer kan en overnatningsfacilitet indgå i fortællingen om et bestemt sted, en kultur og en historie. Overnatningsfaciliteten kan med et særligt lokalt design være med til at udtrykke en lokal identitet og formidle en bestemt historie og lokal atmosfære. Neden for er der vist en række billeder, der illustrerer den store variation indenfor designet af sheltere. Figur 10 viser et shelter ved Vang Granitbrud på den nordvestlige del af Bornholm. Efter endt granitbrydning i 1996 mistede granitbruddet sin oprindelige funktion. Med støtte fra Realdania og Mulighedernes land har det været muligt at etablere denne shelter, og forvandle hele granitbruddet til et oplevelsescenter for natur og friluftsliv. Her findes både mountainbikeruter, klatrevæg og en del overnatningspladser. Når der anlægges en facilitet i et naturområde, påvirkes områdets karakter, og facilitetens integration i, eller dialog med omgivelserne får betydning for områdets oplevelsesmæssige kvaliteter. Det bør derfor overvejes i hvilken grad faciliteten med referencer til den omgivende natur skal falde i med naturen, eller om designet af shelteret gerne må skille sig ud og fremstå skulpturelt som en kommentar til den omgivende natur. Se desuden om overordnede karakte- Figur 9. Betonshelter ved Skovsnogen Artspace et udendørs galleri ved Kibæk i den sydligste del af Herning Kommune. Skovsnogen er en del af Friluftsrådets Naturrums projekt, der har til formål at skabe anderledes fysiske rammer for ophold, aktivitet og formidling i naturskønne områder. 15

16 Figur 10. Shelter ved Vang Granitbrud på Bornholm. Bemærk den lille luge bagerst i shelteret på billedet til højre. Den kan åbnes, og man kan sætte sin bagage ind ad bagvejen. Figur 11. I Ringkøbing-Skjern Kommune er der store muligheder for et rigt friluftsliv. Til dem, der ønsker mere end en enkelt eftermiddag, er der mulighed for at overnatte i det fri på en af områdets mange lejrpladser (fra folder om området). 16

17 Figur 12. Sheltere konstrueret som stakkede bundgarnspæle ved Stadil Havn i Vestjylland. Figur 11 viser sheltere der er udformet som gamle fiskehytter i Ringkøbing-Skjern Kommune. Overnatningshuse det lukkede rum. Det lukkede rum giver maksimal beskyttelse mod klimaet, men det lukker også naturen ude. I kombination med en brændeovn giver det lukkede rum gode muligheder for også at benytte faciliteten i vinterperioden. Der findes i dag en del bjælkehytter, skurvogne, blokhuse, historiske rekonstruktioner og fx efterligninger af samiske kåter, der alle er lukkede. De lukkede huse er ofte meget mørke og tunge bygninger. Det er muligt at lave stemningsfyldte overnatninger i bjælkehuse af kulturhistorisk tilsnit. Det store shelter De store sheltere er bygget til at kunne rumme store grupper, f.eks. en hel skoleklasse. Shelteret er ofte konstrueret, så det i tillæg til et stort antal Figur 13. Sheltere konstrueret på baggrund af overnatningshuse til fritgående svin. 17

18 Figur 14. Billederne viser overnatningshuse dels vikingehus ved Naturlegepladsen Eghjorten, dels overnatningshus nær Glenten Motionsplads, begge ved Hillerød. sovepladser også udgør et fælles opholdsrum. Det store shelter er derfor et socialt rum, og det bør overvejes, hvordan konstruktionen understøtter et godt socialt samvær. Shelteret kan være mere eller mindre åbent, hvilket har betydning for, i hvilken grad opmærksomheden rettes mod omgivelserne og kontakten til naturen, eller om fokus er på gruppen og det sociale fællesskab. Er shelteret konstrueret med en lille åbning, danner shelteret et intimt og huleagtigt rum, der egner sig godt til hygge og historiefortælling. Et mere åbent shelter giver luft og plads til støre armbevægelser og mulighed for mere perifer deltagelse i det sociale fællesskab. Det store shelter fungerer ofte som bålhus, hvilket har fordele og ulemper. Se mere i hæfte nr. 5 bålsteder. Alternativ til det store gruppeshelter er en samling af små sheltere med fælles bålplads eller bålhus, hvilket giver flere muligheder for at arbejde med både store og små sociale fælleskaber. Gruppefaciliteten bør altså konstrueres med opmærksomhed på målgruppens behov for det lukkede intime sociale rum eller det mere åbne miljø med mulighed for individuel frihed og perifer deltagelse. Figur 15. Gruppefacilitet med sheltere omkring et bålhus ved Skovskolen i Nødebo. 18

19 Figur 16. Forskellige eksempler på storsheltere eller sheltergrupper, der kan rumme en stor mængde mennesker. 19

20 Køjekredsen Køjekredsen er en særlig overnatningsfacilitet, hvor overnatningen foregår i hængekøjer. Idéen med at sove i hængekøje stammer fra Sydamerika, hvor hængekøjen især har været populær, fordi den i et varmt klima er en luftig og ventileret måde at tilbringe natten på. På vores breddegrader er det nødvendigt at fore hængekøjen med liggeunderlag eller lignende for at holde kulden på afstand, men det er en sjov og meget alternativ måde at tilbringe natten i det fri. Hængekøjeovernatning har også inspireret træklatrere til at lave overnatninger i høje træer. Her fungerer hængekøjerne som sovested med en overdækning af en presenning i tilfælde af regn. Selv om det tager lang tid at etablere en sikret hængekøjeovernatning, indgår det ind imellem i kurser i træklatring. Figur 17. Eksempel på en køjekreds ved Slette, Ved Silkeborg,, hvor ca. 25 personer kan sove i hængekøjer under tag. 20

21 Figur 18. Overnatning i hængekøje i et træ. Her kan grupper af erfarne klatrere sove i samme træ. 21

22 Boks 2: Fri overnatning i danske statsskove Det er i dag muligt at overnatte i mange forskellige statsskove uden at søge om tilladelse først. Et forsøg fra 2004 med at indføre fri teltning i nogle få skove betyder, at det i dag er muligt at overnatte frit i hele landet i 145 statsskove. Der er mange flere muligheder for at slå sit telt op og overnatte i den fri natur. Miljøministeren har øget antallet af skove med fri teltning fra 87 i september 2010 til nu omkring 150 skove (2014). Ordningen gælder kun Naturstyrelsens arealer og ikke i private skove. Få regler Reglerne for fri teltning er ganske enkle: Man må have 1 overnatning samme sted med højst 2 telte ad gangen og højest 3-personers telte. Det er gratis, og man behøver ikke at spørge om tilladelse først. Teltet skal være uden for synsvidde fra bygninger, campingpladser og bilveje. Brug af feltkøkken må kun ske, hvis man bruger stormkøkken som eks. Trangia. Åben ild er kun tilladt på bålpladser, som er indrettet i nogle af skovene. Efter endt brug skal man - som enhver skovgæst - naturligvis rydde op efter sig og tage sit affald med. Ved udvælgelsen af statsskove med fri teltning har Naturstyrelsen lagt vægt på, at belastningen af dyr og planter bliver så lille som mulig. Sheltere ved kysten Pga. kystbyggelinjen 1 kan det være problematisk at få lov til at lægge sheltere tæt ved kysten. Problemet er blevet løst fantasifuldt gennem forskellige konstruktioner, se figur 8. Et eksempel fra Friluftsrådets Naturrum projekt ligger ved Præstø Fjord. Her er der etableret fire bådshelterpladser. Bådshelterne er lavet ved at vende nogle både på hovedet, skære en åbning og lægge et gulv, se figur 9. Figur 19 viser også en betonbåd, som fungerer som shelter. Eksemplerne er et forsøg på at lave faciliteter, der ikke er i konflikt med kystbyggelinjen. Hvis du er usikker på, hvor du må telte og grænserne for teltningen, så kontakt Naturstyrelsens lokale enhed. Se mere om reglerne for friteltning og Naturstyrelsen på www. naturstyrelsen.dk/naturoplevelser Figur 19. Billedet til venstre: Betonbåd i Præstø Fjord. Her kan man overnatte i båden. Billedet til højre viser en omvendt båd med gulv, så den fungerer som shelter. 1 Kystbyggelinjen sikrer at de nærmeste omgivelser ved kysterne, og skal friholdes for bebyggelse eller andre væsentlige landskabelige indgreb. Denne og flere beskyttelseslinjer er sikret/beskrevet i Naturbeskyttelsesloven. 22

23 Sheltere i træer I de seneste år er der også blevet bygget overnatningssteder i træer. De er dog ofte enten forbeholdt klatrere eller en del af et kommercielt ophold. I Stockholm findes f.eks. det første hotel i en trætop (Hotel Flagspet), og også kursussteder eksperimenterer med faciliteten. Det skal fremhæves, at der endnu ikke er præcise regler for udformning og sikkerhed af disse faciliteter. Bålpladser og ildsteder ved overnatning De fleste overnatningsfaciliteter har en bålplads tilknyttet til madlavning, bålhygge og som varmekilde. Bålpladsen kan placeres i shelteret, så det fungerer som bålhytte, eller den kan placeres som selvstændig bålplads eller bålhytte i nærheden af shelteret. Selvstændig bålplads Det er tillokkende at placere en bålplads umiddelbart foran et shelter, så man kan nyde lyset og varmen fra bålet, mens man befinder sig i shelteret. Det er dog sjældent en god løsning. Dels giver bålet røggener i shelteret, dels bliver afstanden til bålet af sikkerhedsmæssige grunde nødt til at være så stor, at strålevarmen fra bålet ikke rækker hen til shelteret. Det er derfor en god ide at betragte shelteret og bålpladsen som adskilte og selvstændige faciliteter. (Se også hæfte 5 Friluftsfaciliteter bålsteder) En selvstændig bålplads giver de bedste muligheder for at indrette bålpladsen Figur 21. Trætophus ved Skovskolen i Nødebo. Figur 20. Trætopshus fra Kaløvig kursuscenter. Integreret bålhus og shelter En bålplads i shelteret kan være hyggelig og give mulighed for at tænde bål i regnvejr, men et bål i shelteret giver som regel også en del generende røg. De fleste sheltere, der har integreret bålsted, har et skorstenshul i tagkonstruktionen over bålstedet for at lede røgen væk, men i den halvåbne bygning vil der ofte være så meget turbulens i luftmasserne, at røgen fra bålstedet ikke stiger til vejrs, men i stedet bliver hængende i rummet. Det bør derfor overvejes, om bålsted og sovepladser i stedet bør være adskilt. 23

Referat fra møde i Brugergruppen for Mosely den 13. januar 2005

Referat fra møde i Brugergruppen for Mosely den 13. januar 2005 Referat fra møde i Brugergruppen for Mosely den 13. januar 2005 Dagsordenen var: 1. Velkomst 2. Status, herunder udgravning af mosen, parkeringsplads, formidling, shelter mm. 3. Plan for foråret 4. Etablering

Læs mere

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv Friluftsliv har altid fristet os mennesker. Vi kan tage på spændende ture overalt langt væk eller lige rundt om hjørnet. Vi kan tage på tur i flere uger, eller vi kan tage på tur en dag eller nogle timer.

Læs mere

Telt- og shelterpladser I Sydvestsjælland

Telt- og shelterpladser I Sydvestsjælland Telt- og shelterpladser I Sydvestsjælland Tlf.: 70 25 22 06 Nygade 7,4220 Korsør Købmandsgården Algade 11, 4230 Skælskør Løvegade 7, 4200 Slagelse Retningslinier for brug af lejrpladserne Teltplads Økofeen,

Læs mere

Unikke rammer for dit kursus helt ude i skoven

Unikke rammer for dit kursus helt ude i skoven Skov, Landskab, Park og Friluftsliv Unikke rammer for dit kursus helt ude i skoven Enestående kursusfaciliteter på Københavns Universitets skovcampus i Nordsjælland det natur- og biovidenskabelige fakultet

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning

Læs mere

- tid til natur og fællesskab

- tid til natur og fællesskab - tid til natur og fællesskab Indhold Danmarks smukkeste kanotur... 03 Stolte traditioner... 04 Det praktiske... 05 Planlæg din kanotur... 06 Lejrliv ved Gudenåen... 08 Udstyr til din kano... 09 Sådan

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Kortlæg jeres lokalområde til udeskole

Kortlæg jeres lokalområde til udeskole Kortlæg jeres lokalområde til udeskole Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Når skoler påbegynder undervisning

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv

Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv SØREN ANDKJÆR, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK RUM, FYSISK AKTIVITET OG SUNDHED SYDDANSK UNIVERSITET Temperatur??? Historisk

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Tønder kommunes kriterier for godkendelse af Kommunale dagplejere Dagtilbudslovens 21. stk. 2.

Tønder kommunes kriterier for godkendelse af Kommunale dagplejere Dagtilbudslovens 21. stk. 2. Tønder kommunes kriterier for godkendelse af Kommunale dagplejere Dagtilbudslovens 21. stk. 2. 21: Dagtilbud kan etableres i private hjem eller i andre lokaler i børnenes hjemlige miljø. 21 Stk. 2: Dagtilbud

Læs mere

sæt fokus på rilutsliv

sæt fokus på rilutsliv sæt fokus på rilutsliv sæt fokus på rilutsliv Kommunerne får med kommunalreformen en ny rolle i naturforvaltningen i Danmark og får øget ansvar for både naturbeskyttelse og friluftsliv. Det skaber nye

Læs mere

FDF Hvidovre Ingeborg

FDF Hvidovre Ingeborg FDF Hvidovre Ingeborg Lejrområde og indretning Udflugtsmål og seværdigheder Praktiske oplysninger Oplysninger om Ingeborg Lejrgrundens beliggenhed er helt unik og blev i 1942 udvalgt til lejrskolebrug,

Læs mere

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun BY DIN EEN SHELTER I BAHAVEN: Og kom helt tæt på naturen 28 Tekst og foto eert Mørk. Tegning: Christian Raun ør Det Selv 12/2003 Shelter betyder beskyttelse, og det er lige præcis, hvad du opnår, hvis

Læs mere

Det Grønne Motionsrum

Det Grønne Motionsrum Det Grønne Motionsrum - til friluftsliv, naturoplevelser og bevægelse Friluftsliv og naturoplevelser i Hillerød Kommune Hillerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland og rummer både by- og kulturliv

Læs mere

Næstved Kommune. Teknik og miljøforvaltningen. Ansøgning om landzonetilladelse og byggetilladelse i forbindelse med Mølleåhaven.

Næstved Kommune. Teknik og miljøforvaltningen. Ansøgning om landzonetilladelse og byggetilladelse i forbindelse med Mølleåhaven. Næstved Kommune Teknik og miljøforvaltningen Ansøgning om landzonetilladelse og byggetilladelse i forbindelse med Mølleåhaven. Pjojekt omfatter etablering af bålhus med integreret shelters, hæk mod Møllegårdsvej,

Læs mere

Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst.

Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst. Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst. Under optimale vejrforhold gik vi efter Fjällbacka skærgården, Väderöarna uden for, og Kosterøerne i nord ud for Strømstad. Start og slut: Heestrand,

Læs mere

VER-DI kursus i naturvejledning og naturformidling i Danmark.

VER-DI kursus i naturvejledning og naturformidling i Danmark. Nyhedsbrev VER-DI kursus i naturformidling fortsat side 2 Nye cykelruter og kort i Norge og Sverige side 3 Landsbymøde om Skjern Å side 5 Deltagerne fra Norge og Danmark havde et tætpakke skema i Nationalpark

Læs mere

FerieCamp. Danmarks sjoveste

FerieCamp. Danmarks sjoveste FerieCamp Danmarks sjoveste Lyst til femstjernet ferie i det fri? Så ta familien med på opdagelse i vandkanten på Camp Hverringe nær Kerteminde. Ikke langt fra godset, skoven, byen og en ægte øde ø med

Læs mere

Naturpark Åmosen Potentialer og inspiration Lokale og Anlægsfonden

Naturpark Åmosen Potentialer og inspiration Lokale og Anlægsfonden Naturpark Åmosen Potentialer og inspiration Lokale og Anlægsfonden Programmet Lidt om Lokale og Anlægsfonden Steder på ruten Støttepunkter (eksempler) Overnatning Strategisk overblik Naturrumsprojekter

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv?

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Vi ved, set ud fra et voksenperspektiv, at natur og udeliv er afgørende

Læs mere

Naturvejleder Faxe 2015. Kom med på tur!

Naturvejleder Faxe 2015. Kom med på tur! Naturvejleder Faxe 2015 Kom med på tur! Den levende natur i Faxe Kalkbrud 30. maj kl. 14-16 Mødested: Geomuseum Faxe, Østervej 2, 4640 Faxe Deltag i dagens arrangement hvor Naturvejleder Faxe og Danmarks

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om adgangsreglerne i naturbeskyttelseslovens kapitel 4 - j.nr. SNS-400-00098

Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om adgangsreglerne i naturbeskyttelseslovens kapitel 4 - j.nr. SNS-400-00098 Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Fremsendt pr. e-mail til sns@sns.dk og pve@sns.dk 15. december 2009 Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om adgangsreglerne i naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

DISC GOLF BANE I DIN KOMMUNE? Introduktion til disc golf (frisbee golf)

DISC GOLF BANE I DIN KOMMUNE? Introduktion til disc golf (frisbee golf) DISC GOLF BANE I DIN KOMMUNE? Introduktion til disc golf (frisbee golf) Introduktion til disc golf (frisbee golf) Spillets koncept er lettere at forstå, når det kaldes frisbee golf, men da navnet Frisbee

Læs mere

Retningslinier ved. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. Forebyggende afdeling. 1.

Retningslinier ved. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. Forebyggende afdeling. 1. Forebyggende afdeling Retningslinier ved Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. 1. udgave Juli 2009 Vagtcentral (døgnåben) Ådalsvej 52, 2970 Hørsholm. Telefon 4580 3355 Telefon 4580 3355

Læs mere

Ferielandet Danmark - camping

Ferielandet Danmark - camping Ferielandet Danmark - camping I skal nu udforske Danmark med campingbriller på. 3 familier eller venner skal på camping, og I skal finde ud af hvorhen, og så skal I også arrangere turen. De har hver især

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov også for mennesker med funktionshæmninger Af Sanne Jensen, socialpædagog med videreuddannelse i specialpædagogik, friluftslivsvejleder, gymnastik- og kano-/kajakinstruktør.

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

Pensionist- og nyttehaver

Pensionist- og nyttehaver Pensionist- og nyttehaver Herlev Kommune 2014 Et aktivt og socialt samvær I Herlev Kommunes 118 pensionisthaver og 272 nyttehaver, kan borgerne leje en have og dyrke blomster, urter og frugt. I haverne

Læs mere

Regler for afbrænding

Regler for afbrænding Regler for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Gældende for erhverv og private 3. udgave juni 2013 HAR DU TILLADELSEN I HUS? Miljøhensyn Enhver afbrænding af affald udenfor dertil godkendte

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012

Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012 Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012 Tlf.: 7649 6000 Tlf.: 7586 5533 Aktiv Familie Ferie... med sjove udfordringer & skønne natur- og friluftsoplevelser Drømmer I om at slippe hverdagens daglige gøremål,

Læs mere

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed KPN vintermøde 8. marts 2012 For alle midt imellem barndom og alderdom gælder, at naturkontakt har positiv betydning for humøret, for følelsen af overskud, velvære

Læs mere

dig&mig feriefornøjelser for

dig&mig feriefornøjelser for dig&mig feriefornøjelser for Lyst til femstjernet campingferie med udsigt til havet og fynsk idyl ad libitum? Så kom og nyd livet på Camp Hverringe. Her er hygge, fantastisk natur og andre voksne, der

Læs mere

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist

Læs mere

Struktur og klasserumsledelse i udeskole

Struktur og klasserumsledelse i udeskole Struktur og klasserumsledelse i udeskole Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Udeskole kræver ofte et skærpet

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Helle Larsen, Hune Bageri Merete Hansen, Hune Blokhus Cykeludlejning Baggrunden/opstarten på samarbejde med Naturstyrelsen Merete Startede samarbejde

Læs mere

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv Højfyns Frilu scenter - centrum for aktivt friluftsliv Indhold 1. Indledning... 3 2. Idé... 3 2.1 Fra spejderhytte til Højfyns Friluftscenter... 4 2.1.1 Højfyns Friluftscenter - Den centrale friluftsbase...

Læs mere

Statusnotat DGI Karpenhøj juni 2014

Statusnotat DGI Karpenhøj juni 2014 Statusnotat DGI Karpenhøj juni 2014 Faciliteter...1 Omsætning 2013...2 Budget 2014...2 Medarbejderstatus...2 Indhold...3 Mission...4 Aktiviteter...4 Overnatning på shelterplads og i lavo...5 Grejbank...5

Læs mere

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk Regulativ for afbrænding i Slagelse Kommune August 2009 Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk 1 1. GENERELT...3 Brandhensyn...3 Miljøhensyn...3 Hvad

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

PA FARTEN! Ledervejledning. VoVeHaLsEn. På farten! Niveau 1. Årstid: Primært sommer og forår. Lokation: Hvor det er muligt

PA FARTEN! Ledervejledning. VoVeHaLsEn. På farten! Niveau 1. Årstid: Primært sommer og forår. Lokation: Hvor det er muligt Årstid: Primært sommer og forår Lokation: Hvor det er muligt Forløbets varighed: 4 trin + en dag PA FARTEN! Ledervejledning Kan du lide fart og adrenalinsus, så vil du blive udfordret på begge dele i denne

Læs mere

Introduktion til færdighedsmærker Spejdere med færdighedsmærket bål kan følgende:

Introduktion til færdighedsmærker Spejdere med færdighedsmærket bål kan følgende: Bål Bål er en af de ting de allerfleste forbinder med at være spejder. Vi bruger bålet til madlavning og til hygge. Når vi laver mad på bål, er det en del af det at kunne klare sig uden de teknologiske

Læs mere

Side 1 udfyldes af arrangøren/foreningen

Side 1 udfyldes af arrangøren/foreningen Side 1 udfyldes af arrangøren/foreningen Dato for hvornår overnatningen finder sted Fra dato: Kl.: Til dato: Kl.: Overnatning ønskes på Skolens/hallens navn og adresse Antal overnattende Antal overnattende

Læs mere

PROJEKT#GRØNNE OPLEVELSER I SILLEBRO ÅDAL 2013

PROJEKT#GRØNNE OPLEVELSER I SILLEBRO ÅDAL 2013 Frederikssund Kommune har stort fokus på natur og sundhed. Vi vil derfor i samarbejde med en række foreninger skabe et unikt bynært multifunktions naturområde til gavn for borgere i alle aldre. Samtidig

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Grill, bål og ukrudtsbrænder

Grill, bål og ukrudtsbrænder Grill, bål og ukrudtsbrænder med omtanke Læs om, hvordan du håndterer grill, bål og ukrudtsbrænder, så hverken du eller andre kommer til skade. www.brs.dk Almindelige forsigtighedsbestemmelser: Hold afstand

Læs mere

Vejledning for midlertidig overnatning

Vejledning for midlertidig overnatning Anvendelsesområde Vejledningen er udarbejdet til anvendelse ved midlertidige overnatninger for mere end 10 personer, (max. 5 døgn) i bygninger som ikke, i henhold til bygningsreglementet er godkendt til

Læs mere

Friluftsrådet. Friluftsrådet. Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Oktober 2012

Friluftsrådet. Friluftsrådet. Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Oktober 2012 Friluftsrådet Friluftsrådet af en paraplyorganisation Præsentation af enpræsentation paraplyorganisation Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Oktober 2012 Friluftsrådets formål Friluftsrådets formål

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

LINDEHYTTEN DDS 3. Silkeborg Gruppe Ansøvej 4A 8653 Them

LINDEHYTTEN DDS 3. Silkeborg Gruppe Ansøvej 4A 8653 Them LINDEHYTTEN DDS 3. Silkeborg Gruppe Ansøvej 4A 8653 Them Denne folder indeholder relevante oplysninger om LINDEHYTTEN og dens omgivelser. POSTADR.: Lindehytten, Ansøvej 4 A, 8653 Them UDLEJNING: Jens Clausen

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Hvad er Møgelø og Juulsborg?

Hvad er Møgelø og Juulsborg? Hvad er Møgelø og Juulsborg? Måske Danmarks smukkest beliggende sommerlejr/lejrskole. Juulsborg har 55 indendørs sovepladser, køkken- og servicekapacitet til 100 pers. Udendørs teltpladser forefindes.

Læs mere

Skov- og naturtekniker

Skov- og naturtekniker Skov- og naturtekniker [ Skov- og naturassistent ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som skov- og naturplejer ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som natur- og friluftsformidler ] [ Skov- og naturtekniker

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Februar 2014. Bo- og rehabiliteringstilbuddet Orion. Husorden for Orion

Februar 2014. Bo- og rehabiliteringstilbuddet Orion. Husorden for Orion Februar 2014 Bo- og rehabiliteringstilbuddet Orion Husorden for Orion Husorden for Orion Husordenen er gældende for samtlige tilbud i Orion. Husordenens bestemmelser er fastsat af Lov om Social Service,

Læs mere

TRANERNE. Den Røde tråd gennem tiden som mikrospejder.

TRANERNE. Den Røde tråd gennem tiden som mikrospejder. Den Røde tråd gennem tiden som mikrospejder. Møderne starter med flaghejsning Møderne slutter med mikroråb, håndtryk og spejderbror Alle møder i uniform og tørklæde på møder og ture Sange: Flagsangen,

Læs mere

Viborg Kommune. Anlæg af bygninger og faciliteter ved. Himmerlandsstien i Skringstrup og Skals. Bygherre : Rådgiver :

Viborg Kommune. Anlæg af bygninger og faciliteter ved. Himmerlandsstien i Skringstrup og Skals. Bygherre : Rådgiver : Anlæg af bygninger og faciliteter ved Himmerlandsstien i Skringstrup og Skals Viborg Kommune Bygherre : Viborg Kommune Udviklingsafdelingen Rødevej 3 8800 Viborg Tlf 87 87 87 87 Rådgiver : Agroplan aps

Læs mere

Hvordan kan Friluftsrådets programmer og projekter anvendes som led i kredsenes friluftspolitiske arbejde?

Hvordan kan Friluftsrådets programmer og projekter anvendes som led i kredsenes friluftspolitiske arbejde? Hvordan kan Friluftsrådets programmer og projekter anvendes som led i kredsenes friluftspolitiske arbejde? De friluftsrelaterede temaer som vi ved at kommunerne i deres planstrategier og kommuneplaner

Læs mere

af haveaffald,kvas,bål og halm m.v.

af haveaffald,kvas,bål og halm m.v. Regler for afbrænding af haveaffald,kvas,bål og halm m.v. Teknik & Miljø Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Oktober 2011 Regler for afbrænding af haveaffald, kvas, bål og halm m.v. Gældende for erhverv

Læs mere

R O S K I L D E F J O R D B A D

R O S K I L D E F J O R D B A D I 2010 blev konkurrencen Vision Roskilde udskre vet, her var opgaven at komme med ideer til nye initiativer i Roskilde. 3.pladsen blev delt i mellem 5 deltagere, fælles for de 5 ideer var at de alle havde

Læs mere

Selvbetjenings-kursussted i smukke og afstressende omgivelser på Midtsjælland. Laurentziuslund

Selvbetjenings-kursussted i smukke og afstressende omgivelser på Midtsjælland. Laurentziuslund Selvbetjenings-kursussted i smukke og afstressende omgivelser på Midtsjælland Laurentziuslund Velkommen til Laurentziuslund Her har vi ro, her skaber naturen rammer for mennesker og ikke omvendt, og det

Læs mere

W W W. S T J E R N E S P E J D E R. D K

W W W. S T J E R N E S P E J D E R. D K Odense, 6. december 2009 Sommerlejr Apuseni (Transsylvanien) 2010 Tidspunkt: Afrejse fra Odense, tirsdag den 27. juli klokken 00:50. Fly fra København til Budapest, tirsdag den 27. juli klokken 6:30. Fly

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013 Indhold 1 Formål og metode 3 2 Sammenfatning 6 3 Segmenter 10 4 Nationalrute 1 og 9 13 5 Grafik fremstilling af alle spørgsmålene 16 2 1 Formål og metode

Læs mere

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012 Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning

Læs mere

PRIVAT OVERNATNING. i Hjørring og Sindal. Sov godt i

PRIVAT OVERNATNING. i Hjørring og Sindal. Sov godt i PRIVAT OVERNATNING i Hjørring og Sindal Sov godt i Velkommen til Hjørring og Sindal... Hvis du mangler et sted at sove, så er der i Hjørring og Sindal mange muligheder for privat indkvartering. Værter

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering 1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Online designguide. det danske uddannelsesbrand STUDY IN DENMARK. Page 01. Velkommen til CIRIUS online designguide til det danske uddannelsesbrand

Online designguide. det danske uddannelsesbrand STUDY IN DENMARK. Page 01. Velkommen til CIRIUS online designguide til det danske uddannelsesbrand Online designguide det danske uddannelsesbrand Velkommen til CIRIUS online designguide til det danske uddannelsesbrand I designguiden finder du en række redskaber, som kan benyttes i markedsføringen af

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Naturvejleder Faxe 2013. Kom med på tur!

Naturvejleder Faxe 2013. Kom med på tur! Naturvejleder Faxe 2013 Kom med på tur! I Kalkens rige 28. april, kl 14-16 Deltag i en spændende vandretur i Faxe Kalkbrud.Der bydes velkommen med en kort introduktion på Geomuseum Faxe, og derefter går

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Strategi for ejendomsområdet 2013-2018

Strategi for ejendomsområdet 2013-2018 Strategi for ejendomsområdet 2013-2018 Indledning Dette dokument udgør DDS' strategi for den langsigtede udvikling af ejendomsporteføljen. Formålet med dokumentet er at sikre gode langsigtede dispositioner,

Læs mere

Unger & udeliv Inspiration til friluftsliv med de yngste spejdere. Workshop for De grønne Pigespejdere 23. november 2013

Unger & udeliv Inspiration til friluftsliv med de yngste spejdere. Workshop for De grønne Pigespejdere 23. november 2013 Inspiration til friluftsliv med de yngste spejdere Workshop for De grønne Pigespejdere 23. november 2013 1 I kan forvente noget om Natur og friluftsliv er attraktivt Natur og friluftsliv styrker børns

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

Resen: Fysiske rammer: - Forsamlingshus - Efterskole (fri brugsret over til arrangementer og sportsarrangementer)

Resen: Fysiske rammer: - Forsamlingshus - Efterskole (fri brugsret over til arrangementer og sportsarrangementer) 2015-01-19_ Mødet omkring sundhedsindsats i Vestfjends Noter af Merethe Raundahl Bordet rundt med aktiviteter i de enkelte lokalsamfund: Kjeldbjerg - Olav - Cykleklub - Danseklub - Forsamlingshus o Fællesspisning

Læs mere

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren.

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. I sommerferien 2008 tog Inger Marie og jeg færgen fra Frederikshavn til Gøteborg. Krydsede (med bil ) østover og ramte den sydsvenske skærgård med

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Indhold Boligen Området Husorden Til-/fraflytning

Indhold Boligen Området Husorden Til-/fraflytning Indhold Boligen... 2 Afløb/toilet:... 2 Akutte skader:... 2 Antenne:... 2 Hvidevarer:... 2 Nøgler og låse:... 2 Skure:... 2 Særlige aftaler:... 3 Udluftning:... 3 Vandlåse:... 3 Vedligeholdelse af have:...

Læs mere

Nr.2 Djonni Skoubo Havnevej 19a+b, Snaptun 7130 Juelsminde

Nr.2 Djonni Skoubo Havnevej 19a+b, Snaptun 7130 Juelsminde Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Lene Stegemejer Dir: 79755683 Mob: e-mail: Lene.Stegemejer @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.00-P19-3-14 18.3.2015 Notat til bemærkninger i forbindelse med naboorientering

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere