overnatning Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "overnatning Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling"

Transkript

1 skovskolen københavns universitet Hæfter om friluftsfaciliteter nr. 4 overnatning Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling Niels Ejbye-Ernst, Søren Præstholm, Poul Hjulmann Seidler og Sandra Gentin 1

2 Kolofon Titel: Forfattere: Hæfter om friluftsfaciliteter nr. 4: Overnatning Niels Ejbye-Ernst, Søren Præstholm, Poul Hjulmann Seidler og Sandra Gentin Citeres: Seidler, P.H. Præstholm, S., Ejbye-Ernst, N. og Gentin, S. (2014) Hæfter om friluftsfaciliteter nr. 4, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Udgiver: Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet ISBN: Layout: Tegninger: Fotos: Inger Grønkjær Ulrich, Københavns Universitet Dorte Abrahamsen Forfatterne, hvor ingen andre er nævnt Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling ligger på Skovskolen, der hører under Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Publikationen kan downloades på 2

3 Indhold Kolofon 2 Indhold 3 Hæfterne om friluftsfaciliteter 4 Indledning 8 Baggrund og viden 9 Grundfaciliteter ved overnatning 10 Eksempler på friluftsfaciliteter til overnatning 12 Praktiske overvejelser 26 Litteratur 27 3

4 Hæfterne om friluftsfaciliteter Udviklingen af friluftsfaciliteter i Danmark er en spraglet blomst præget af mange menneskers gode intentioner, store arbejde, opfindelser, inspiration fra andre lande og innovativ nytænkning. Nogle typer af faciliteter bygger på en lang historisk tradition. Andre repræsenterer nye tendenser i et friluftsliv, der bliver stadigt mere mangfoldigt, og hvor der de senere årtier er sat politisk fokus på de mange forskellige positive effekter af friluftslivet: øget livskvalitet, sundhed, læring, sociale effekter, natur- og miljøforståelse, oplevelsesøkonomi mm. Dette er hæfte nr. 4 i en serie fra Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, der har til formål at medvirke til en forsat udvikling af mangfoldigheden og ikke mindst kvaliteten af friluftsfaciliteter i Danmark. Indenfor en række forskellige temaer søger hæfterne hver især at kvalificere overvejelser og beslutninger samt inspirere til konkrete udformninger af friluftsfaciliteter. Der gives både en generel introduktion til temaerne og vises en række konkrete eksempler med fotos og illustrationer. Foreløbigt findes følgende hæfter: 1. Friluftsfaciliteter læring 2. Friluftsfaciliteter leg 3. Friluftsfaciliteter motion og sundhed 4. Friluftsfaciliteter overnatning 5. Friluftsfaciliteter bålsteder 6. Friluftsfaciliteter oplevelse og opdagelse Temaerne har meget forskellig karakter. Nogle er meget brede, mens andre er fokuseret på en afgrænset aktivitet. Hæfterne varierer således i omfang og opbygning. Det er dog et gennemgående træk, at der er en historisk baggrund, forskningsforankret viden og vigtige overvejelser, som kan kvalificere argumenter og beslutninger. Dernæst findes en konkret del med masser af eksempler, som illustreres med fotos og tegninger. 4

5 Hæfterne henvender sig til en bred vifte af personer og grupper, der skal i gang med at overveje, planlægge eller etablere friluftsfaciliteter. Det kan eksempelvis være lokale borgergrupper, foreninger, planlæggere, lodsejere, friluftsvejledere og undervisere. En så bred målgruppe af læsere vil have forskellige behov. Derfor er hæfterne opbygget, så man let kan springe hen til de dele, man har en særlig interesse i og fx gå direkte hen til eksemplerne, hvis man ikke har behov for en mere generel redegørelse. Vi har tilstræbt en meget inkluderende tilgang uden afgrænsning i forhold til, hvad vi opfatter som friluftsliv og friluftsfacilitet. Ordet facilitet stammer fra det latinske facilis (at gøre let). Facilitet kan således forstås meget generelt som noget, der letter, understøtter eller, anvendt som verbum, faciliterer. Vi forstår her facilitet som noget stort som småt der tilføres et eksisterende landskab/område med netop det formål at facilitere de sider af friluftslivet, som de forskellige temahæfter handler om. Men det er naturligvis op til læseren at træffe egne valg. Selvom mange eksempler er hentet fra områder uden for byerne eller i større grønne områder i byerne, så er der ikke noget i vejen for, at dele af hæfterne kan inspirere til anlæg i en anden kontekst og til mange forskellige former for udendørs aktiviteter. Hæfterne er tilgængelige i pdf format og kan downloades fra Videncenter for Friluftsliv og Naturformidlings hjemmeside Vi vil gerne takke for hjælp og inspiration fra vores baggrundsgruppe bestående af Jakob Færch (Lokale- og Anlægsfonden), Torben Hoch (Naturstyrelsen Nordsjælland), Anders Bülow (Skovskolen), Jørgen Thorsø Pedersen og efterfølgende Casper Lindemann (Friluftsrådet), Mads Brodersen (Vends Natur og Motorikskole) og Jens Futtrup (Skoletjenesten i Esbjerg Kommune / Myrthuegård) samt tak til Friluftsrådet. Projektet er støttet med Tipsog Lottomidler til Friluftslivet. Hæfterne bygger på praksiserfaringer, diskussioner med baggrundsgruppen og inddragelse af undervisere fra Skovskolen. Herudover er der naturligvis en lang række aktører, som har bidraget til hæfterne. Det har de bl.a. med deres mange fantasifulde og innovative faciliteter, som vi videreformidler som eksempler under de forskellige temaer. Vi håber, at de enkelte hæfter og den samlede serie kan medvirke til den fortsatte udvikling af friluftsfaciliteter i Danmark. God fornøjelse. Hæfterne er udarbejdet af Niels Ejbye-Ernst, Søren Præstholm, Poul Hjulmann Seidler og Sandra Gentin Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, Skovskolen, Københavns Universitet 5

6 motion og sundhed leg læring 6

7 oplevelse og opdagelse bål overnatning 7

8 Indledning Friluftsliv er vokset i omfang i Danmark, og generelt er der sket en udvikling, hvor pædagogisk/institutionaliseret friluftsliv er vokset markant (Bentsen et al. 2009). Friluftsliv er i den danske debat fortolket på mangfoldige måder. En væsentlig pointe ved friluftsliv er at leve og være i naturområder over flere dage, og i den sammenhæng er overnatning et særligt og særdeles væsentligt element i friluftslivet. For år siden var der mest var behov for overnatning til små grupper af venner/familie. I dag kræver det institutionaliserede friluftsliv ofte større pladser, som kan rumme en skoleklasse, en højskolegruppe eller et friluftshold fra efterskolen. Derfor er der efterhånden etableret mange pladser rettet mod friluftsbrugere, der overnatter én til to dage på et sted. De fleste skovdistrikter har etableret pladser til store grupper med sheltere, bålplads og simple toiletforhold. Erfarne friluftsfolk har i dag mange muligheder for at finde overnatningsfaciliteter, idet der efterhånden findes mange steder, hvor familier eller smågrupper kan overnatte i det fri. Der findes mere end pladser i bogen Overnatning i det fri. Ved alle skovdistrikter i Danmark findes overnatningspladser (Boks 2, side 22), der kan bruges enten frit eller efter ansøgning. Der er desuden en del skove i Danmark, hvor der er fri teltning for smågrupper (Boks 2, side 22). Det er muligt at finde overnatningssteder via hjemmesiden I dette hæfte tilstræbes det at vise bredden af de danske overnatningsfaciliteter og koble disse sammen med de øvrige emner i Hæfter om friluftsfaciliteter. Når der skal planlægges faciliteter til overnatning, kan hæftet bidrage til at åbne planlæggere eller friluftsentusiasters øjne for de mange muligheder der findes, og dermed kvalificere valg og planlægning. Efter indledningen og et kort afsnit om baggrund og viden beskrives en række grundfaciliteter, som ofte indgår i en overnatningsfacilitet. Dernæst følger en række eksempler under følgende overskrifter: Teltpladser Bivuakpladser Shelterpladser Storsheltere Overnatningshuse Køjekredse hængekøje lader Sheltere på vandet Overnatning i sheltere i træer Fri overnatning i skove i telt eller bivuak. Til sidst gives en række praktiske overvejelser angående overnatning og ildsteder. 8

9 Baggrund og viden Det var først i 80 erne, at man påbegyndte at etablere overnatningsfaciliteter i Danmark. Med inspiration fra Norge og Sverige blev der bygget enkelte sheltere i skovene, og der blev etableret overnatningspladser/ teltpladser langs f.eks. Gudenåen. Siden hen har overnatningsfaciliteter gennemgået en stor udvikling fra mindre græsområder, hvor vandreren eller cyklisten kan sætte teltet op, til en broget mangfoldighed, som er under stadig udvikling. Friluftslivet fremhæves ofte særligt stærkt i perioder, hvor kroppen og sanseligheden har været fremhævet i den samfundsmæssige debat. Dette er af Eichberg & Jespersen (2001) fremstillet som grønne bølger. De grønne bølger, som Eichberg & Jespersen (2001) beskriver, er alle karakteriseret ved bevægelser tilbage til naturen. Den første grønne bølge mellem 1780 og 1820 var præget af overklassens natursværmeri, vandreture, bjergbestigning og f.eks. badeanstalter, romantiske haver og parkanlæg ved byerne. I den anden grønne bølge mellem 1890 og 1920 opstod ungdomsbevægelser, spejdere, idræt i naturen og starten på campingkulturen som simpelt friluftsliv ved skov og strand. Det var her, at den brune hud blev et symbol på sundhed og naturlighed ernes friluftsbevægelse dannede bl.a. Dansk Camping Union, og campingpladser over det ganske land blev ramme for danskere, der af sundhedsmæssige eller trivselsmæssige årsager søgte ud af byerne for at være tættere på naturen. I den periode var teltet den foretrukne overnatningsmetode, men også herberger de senere vandrerhjem blev efterhånden udbredt. Den tredje grønne bølge startede i 1970 erne med jogging, miljøbevægelser, økologi som fagområde og senere naturvejledere, naturskoler og stræben efter naturbevidsthed i formål indenfor uddannelse og dagtilbud. Det var i den tredje grønne bølge at miljøbevægelser som Noah og Greenpeace opstod. De nye, grønne tendenser afspejledes også inden for de frie skoler (højskole/ efterskole) med friluftslinjer, natur- og friluftsfag og friluftsliv indenfor de folkelige gymnastik- og idrætsforeninger. I slutningen af 1980 erne indførte Skov- og Naturstyrelsen et naturoplysnings- og oplevelsesprojekt med Naturvejlederordningen. Siden 1987 er der med Naturvejlederordningen uddannet ca. 400 naturvejledere, der formidler natur- og kulturlandskabet i enten stat, regioner, kommuner eller med afsæt fra museer og undervisningssektoren. I forbindelse med de fleste af naturvejledernes arbejdssteder er der oprettet overnatningsmuligheder for både institutioner/skoler og for familier og mindre grupper. Ligesom indenfor andre områder af friluftslivet er også overnatning blevet udviklet i mange forskellige retninger, med sigte på forskellige former for oplevelser og erfaringer. Hvor overnatningsfaciliteterne i 1920 erne var baseret på teltning, overnatning på stranden eller i bivuaker, er overnatningsfaciliteterne i dag ofte kombineret med hinanden, således at teltning eller bivuakering supplerer forskellige former for sheltere eller lukkede huse. 9

10 Grundfaciliteter ved overnatning Ligesom ved legepladser (Hæfte nr. 2 om friluftsfaciliteter) og læringsfaciliteter (Hæfte nr. 1 om friluftsfaciliteter) står overnatningsfaciliteter sjældent alene. For at en overnatningsfacilitet bliver attraktiv, skal der knyttes en række grundfaciliteter til den. Her fremhæves otte supplerende grundfaciliteter, som kan knyttes til overnatningsfaciliteter, alt efter behov. og dårligt nedgravet afføring. Ofte vil der ligge toiletpapir i buskene omkring pladserne, fordi folk uden mange erfaringer med udendørsliv ikke rigtigt ved, hvad de skal gøre i den uvante situation. Tilsvarende ser man f.eks. også toiletpapir og affald omkring motorvejsrastepladser i Danmark og i resten af Europa. Det er muligt at etablere et simpelt toilet (et såkaldt multtoilet ) med et lille hus placeret over et hul som langsomt fyldes op af jord, sand eller flis. Det er vigtigt at tale med kommunens tekniske forvaltning om hygiejniske og eventuelle miljømæssige hensyn inden etablering af et multtoilet på overnatningsplad- 1. Vand: Der vil ofte være behov for vand ved en overnatningsfacilitet eller henvisninger til, hvor der kan hentes vand. De fleste erfarne friluftsfolk medbringer selv vand, men en udendørs vandhane kan være betydningsfuld, hvis pladserne også skal benyttes i forbindelse med familieture, institutioner eller skoler. 2. Toilet: Der findes en del overnatnings pladser hvor der ikke er toiletfaciliteter. Her bruges spademetoden, hvor hver enkelt efter endt toiletbesøg graver afføringen ned i jorden. Ved pladser med ret få brugere er det en god løsning. Spademetoden forudsætter et ret stort opland til pladsen, og stor selvdisciplin af grupperne, der besøger stederne, for at nærområdet ikke bliver præget af toiletpapir Figur 1. Solmultens princip. De mørke plader på taget skaber varme og dermed en luftstrøm, og vindfanget øverst på taget bidrager til, at trækket øges gennem et undertryk 1. 1 Tegningen er lånt her: 10

11 ser. Hvis afføring graves ned, skal det ikke graves dybere end ca. 50 cm, da formuldningen foregår i de øverste jordlag. Det er også muligt at minimere lugtgener ved at opføre en solmult, hvor varme fra solen skaber en luftstrøm, der betyder at lugtgenerne trækkes væk fra toilettet. 3. Bålplads: Ved de fleste overnatningspladser er det også relevant at anlægge en bålplads eller et ildsted (Se hæfte 5 Friluftsfaciliteter bålsteder) 4. Håndtering af affald: Selv om det forventes, at brugerne udviser sporløs adfærd og forlader overnatningspladsen med alt deres affald, er affald ofte et problem. Hvis der opsættes affaldsstativer eller kildesortering, vil der også være behov for vedligehold og pasning og regelmæssig tømning. 5. Steder til ophold: Eksempelvis borde/bænke eller træstubbe understøtter f.eks. madlavning, undervisning og socialt samvær. 6. Bad: Det er sjældent, at der er bademuligheder ved overnatningspladser. Det er muligt at skabe et simpelt solopvarmet bad på pladser, hvor der er adgang til vand og en vandslange. 7. Cykelparkering: Mange kommer til overnatningspladser på cykel. 8. Opbevaring: Ved nogle overnatningspladser findes aflåselige beholdere, hvor overnattende kan låse ejendele inde. Opbevaringen forudsætter, at de besøgende selv medbringer låse. Figur 2. Simpelt multtoilet der flyttes, når hullet under toiletsædet er fyldt halvt op. 11

12 Eksempler på friluftsfaciliteter til overnatning Teltpladser Det fremgår af indledningen, at der har eksisteret teltpladser i Danmark i næsten 100 år. Mens campingpladser oftest er blevet store, kommercielle pladser med både mange faciliteter og fastliggende gæster, er en teltplads et mindre areal som udelukkende benyttes til primitiv overnatning i telt (Miljøministeriet, 2010). I guiden for overnatning i det fri beskrives teltpladsen som et mindre, afgrænset areal, hvor der til overnatning af kortere varighed (typisk 2 nætter) kan opstilles max 5-8 telte ad gangen. Benyttelsen af arealerne kan finde sted mod et mindre vederlag, men må ikke være erhvervsmæssigt. Der er kun adgang for gående, cyklende, ridende og sejlende. Af faciliteter findes der kun multlokum, evt. shelters og mulighed for vand (De Frie fugle, 2007). Det eneste en teltplads kræver et plant areal af varierende størrelse med græs, og kan derfor anlægges de fleste steder. Der skal helst være mulighed for at få pløkke i jorden, og plads til lidt afstand mellem teltene. Bivuakpladser Bivuakpladser stiller samme krav som teltpladser, og her er det en fordel, at der står lidt spredte træer til at sætte bivuaker op mellem. En bivuakplads ligger ofte godt i en åben skov med spredte træer. Figur 4. Forskellige former for bivuaker. 12

13 Det er som udgangspunkt ikke tilladt at overnatte i danske skove. I private skove er der adgang fra kl. 6 til solnedgang på veje og stier, men overnatning er altid betinget af tilladelse fra ejeren. I offentlige skove er der som udgangspunkt adgang hele døgnet rundt, undtagen i særligt beskyttede skove hvor der kan være nattefred. Adgangen betyder dog ikke, at man bare kan overnatte. Det kan man kun i skove med fri overnatning (se boks 2) På primitive overnatningspladser er det tilladt at sove, når man når frem, f.eks. ved nationale cykel- eller vandreruter. Mange steder er det muligt at booke overnatningspladsen på forhånd, nogle steder stilles der endda krav om bookning. Undersøg hvilke krav om brug af/overnatning på den plads du/i ønsker at benytte inden jeres tur. Naturbeskyttelsesloven kan findes via Boks 1. Fakta om adgang til overnatning Naturbeskyttelsesloven. Mange grupper kombinerer overnatning i bivuak under presenninger med overnatning i sheltere og telte. Shelterpladser Shelter er udviklet fra en nordisk prototype i rundtømmer og med knæktag til en stor variation i dag. Her fremhæves forskellige bygningsformers muligheder og begrænsninger. Bygningen af sheltere i Danmark er foregået gennem år, og byggestil og materialer er udviklet gennem perioden og vil til stadighed udvikles. Åbent eller lukket rum Shelteret har vundet stor udbredelse som overnatningsfacilitet for friluftslivet, og der er i dag etableret et stort antal sheltere i hele landet. Shelterne har i dag fået både lokale moderne- og eksperimenterende udformninger med det fællestræk, at der er tale om en lille ret åben bygning, hvor det er muligt at tage ophold eller overnatte. Der er variation i byggestil, design og materialevalg blandt shelterne. Shelteret minder i konstruktion om nogle former for bivuaker. Bivuakkerne er dog betydeligt mere fleksible, idet der ændres fra dag til dag efter vindretning og vejr. I shelteret er der ly og læ, og man er stadig i kontakt med vind og vejr, og hører og ser livet i naturen omkring shelteret. I teltet og hytten lukkes døren, mens shelteret og bivuaken skaber en kontakt med omgivelserne. Den åbne konstruktion kan på den måde give helt særlige oplevelseskvaliteter. Beskyttelse mod vind og vejr Et shelter skal give den nødvendige beskyttelse mod regn og blæst, og må Figur 5. Forskellige former for sheltere med diverse tagkonstruktioner. 13

14 Figur 6. Shelter med sadeltag. konstrueres, så det yder tilstrækkelig beskyttelse i forhold til de lokale forhold. Et shelter med en lille åbning giver generelt en god beskyttelse mod vind og vejr, men reducerer samtidig lysindfald, udsyn og kontakten til omgivelserne. Shelteret må derfor konstrueres i en balance mellem behovet for beskyttelse mod klimaet og ønsket om nærhed og kontakt til naturomgivelserne. Det er placeringen og de lokale forhold, der afgør, hvor lukket shelteret skal være, for at det giver tilstrækkelig beskyttelse mod klimaet. er fordele og ulemper ved begge løsninger. På figur 5 er der vist en række eksempler på shelters med forskellige tagkonstruktioner. Det rette tag giver god udsigt og godt lysindfald i shelteret, men det giver samtidig mindre læ og kræver et betydeligt udhæng for at undgå, at det regner ind. Hvis udhænget er for lille eller vinklen for høj, vil slagregn nå ind i Figur 7. Rillestenen. Shelter udformet som gravhøj. shelteret. En fordel ved ret tag er, at al tagvandet ledes bagud og væk, så pladsen foran shelteret holdes tør. Et sadeltag er et tag med tagryg (knæk på taget). Med sadeltaget kan der opretholdes god siddehøjde i shelteret samtidig med, at det er godt beskyttet mod regn og vind. Sadeltaget giver mindre lys og et mere huleagtigt præg. Ved kystnære områder og på åbne heder skal åbningen af shelteret vende væk fra den fremherskende vindretning. I skoven er der ofte meget læ. Her bliver de væsentligste overvejelser, hvordan der kan komme lys og luft til shelterpladsen. Udhæng og tagkonstruktion På de traditionelle små sheltere anvendes primært to forskellige tagkonstruktioner: ret tag eller sadeltag. Der Figur 8. Betonshelter i Syddjurs Kommune inspireret af et sneglehus. Foto: Brinkhav-kajak.blogspot. 14

15 Høj eller lavt Skal shelteret primært anvendes til overnatning, kan man med fordel lave en konstruktion med lav højde mellem gulv og loft, da det giver bedst beskyttelse mod vind og vejr, samtidig holder konstruktionen bedre på varmen. Skal shelteret også bruges til dagsophold, skal det konstrueres, så der er siddehøjde i en del af shelteret. Hvis shelteret er en del af en læringsfacilitet beregnet til gruppearbejde, vil det være en fordel med så stor højde, at 4-5 personer kan sidde derinde sammen. Det lokalt forankrede design og i dialog med omgivelserne. Flere steder i landet er der bygget sheltere, der er særligt integrerede i den lokale natur og kultur. Den lokale integration skaber variation og unikke faciliteter, der gør det spændende at besøge nye steder. rer, som kan rammesætte placering af faciliteter i hæfte 1 Friluftsfaciliteter læring. Figur 7, 8 og 9 illustrerer en række shelters som på hver sin måde er i dialog med omgivelserne enten som integreret del af naturen eller som i sit design skiller sig ud fra den omgivende natur. Kulturel integration Med afsæt i lokale kulturelementer kan en overnatningsfacilitet indgå i fortællingen om et bestemt sted, en kultur og en historie. Overnatningsfaciliteten kan med et særligt lokalt design være med til at udtrykke en lokal identitet og formidle en bestemt historie og lokal atmosfære. Neden for er der vist en række billeder, der illustrerer den store variation indenfor designet af sheltere. Figur 10 viser et shelter ved Vang Granitbrud på den nordvestlige del af Bornholm. Efter endt granitbrydning i 1996 mistede granitbruddet sin oprindelige funktion. Med støtte fra Realdania og Mulighedernes land har det været muligt at etablere denne shelter, og forvandle hele granitbruddet til et oplevelsescenter for natur og friluftsliv. Her findes både mountainbikeruter, klatrevæg og en del overnatningspladser. Når der anlægges en facilitet i et naturområde, påvirkes områdets karakter, og facilitetens integration i, eller dialog med omgivelserne får betydning for områdets oplevelsesmæssige kvaliteter. Det bør derfor overvejes i hvilken grad faciliteten med referencer til den omgivende natur skal falde i med naturen, eller om designet af shelteret gerne må skille sig ud og fremstå skulpturelt som en kommentar til den omgivende natur. Se desuden om overordnede karakte- Figur 9. Betonshelter ved Skovsnogen Artspace et udendørs galleri ved Kibæk i den sydligste del af Herning Kommune. Skovsnogen er en del af Friluftsrådets Naturrums projekt, der har til formål at skabe anderledes fysiske rammer for ophold, aktivitet og formidling i naturskønne områder. 15

16 Figur 10. Shelter ved Vang Granitbrud på Bornholm. Bemærk den lille luge bagerst i shelteret på billedet til højre. Den kan åbnes, og man kan sætte sin bagage ind ad bagvejen. Figur 11. I Ringkøbing-Skjern Kommune er der store muligheder for et rigt friluftsliv. Til dem, der ønsker mere end en enkelt eftermiddag, er der mulighed for at overnatte i det fri på en af områdets mange lejrpladser (fra folder om området). 16

17 Figur 12. Sheltere konstrueret som stakkede bundgarnspæle ved Stadil Havn i Vestjylland. Figur 11 viser sheltere der er udformet som gamle fiskehytter i Ringkøbing-Skjern Kommune. Overnatningshuse det lukkede rum. Det lukkede rum giver maksimal beskyttelse mod klimaet, men det lukker også naturen ude. I kombination med en brændeovn giver det lukkede rum gode muligheder for også at benytte faciliteten i vinterperioden. Der findes i dag en del bjælkehytter, skurvogne, blokhuse, historiske rekonstruktioner og fx efterligninger af samiske kåter, der alle er lukkede. De lukkede huse er ofte meget mørke og tunge bygninger. Det er muligt at lave stemningsfyldte overnatninger i bjælkehuse af kulturhistorisk tilsnit. Det store shelter De store sheltere er bygget til at kunne rumme store grupper, f.eks. en hel skoleklasse. Shelteret er ofte konstrueret, så det i tillæg til et stort antal Figur 13. Sheltere konstrueret på baggrund af overnatningshuse til fritgående svin. 17

18 Figur 14. Billederne viser overnatningshuse dels vikingehus ved Naturlegepladsen Eghjorten, dels overnatningshus nær Glenten Motionsplads, begge ved Hillerød. sovepladser også udgør et fælles opholdsrum. Det store shelter er derfor et socialt rum, og det bør overvejes, hvordan konstruktionen understøtter et godt socialt samvær. Shelteret kan være mere eller mindre åbent, hvilket har betydning for, i hvilken grad opmærksomheden rettes mod omgivelserne og kontakten til naturen, eller om fokus er på gruppen og det sociale fællesskab. Er shelteret konstrueret med en lille åbning, danner shelteret et intimt og huleagtigt rum, der egner sig godt til hygge og historiefortælling. Et mere åbent shelter giver luft og plads til støre armbevægelser og mulighed for mere perifer deltagelse i det sociale fællesskab. Det store shelter fungerer ofte som bålhus, hvilket har fordele og ulemper. Se mere i hæfte nr. 5 bålsteder. Alternativ til det store gruppeshelter er en samling af små sheltere med fælles bålplads eller bålhus, hvilket giver flere muligheder for at arbejde med både store og små sociale fælleskaber. Gruppefaciliteten bør altså konstrueres med opmærksomhed på målgruppens behov for det lukkede intime sociale rum eller det mere åbne miljø med mulighed for individuel frihed og perifer deltagelse. Figur 15. Gruppefacilitet med sheltere omkring et bålhus ved Skovskolen i Nødebo. 18

19 Figur 16. Forskellige eksempler på storsheltere eller sheltergrupper, der kan rumme en stor mængde mennesker. 19

20 Køjekredsen Køjekredsen er en særlig overnatningsfacilitet, hvor overnatningen foregår i hængekøjer. Idéen med at sove i hængekøje stammer fra Sydamerika, hvor hængekøjen især har været populær, fordi den i et varmt klima er en luftig og ventileret måde at tilbringe natten på. På vores breddegrader er det nødvendigt at fore hængekøjen med liggeunderlag eller lignende for at holde kulden på afstand, men det er en sjov og meget alternativ måde at tilbringe natten i det fri. Hængekøjeovernatning har også inspireret træklatrere til at lave overnatninger i høje træer. Her fungerer hængekøjerne som sovested med en overdækning af en presenning i tilfælde af regn. Selv om det tager lang tid at etablere en sikret hængekøjeovernatning, indgår det ind imellem i kurser i træklatring. Figur 17. Eksempel på en køjekreds ved Slette, Ved Silkeborg,, hvor ca. 25 personer kan sove i hængekøjer under tag. 20

21 Figur 18. Overnatning i hængekøje i et træ. Her kan grupper af erfarne klatrere sove i samme træ. 21

22 Boks 2: Fri overnatning i danske statsskove Det er i dag muligt at overnatte i mange forskellige statsskove uden at søge om tilladelse først. Et forsøg fra 2004 med at indføre fri teltning i nogle få skove betyder, at det i dag er muligt at overnatte frit i hele landet i 145 statsskove. Der er mange flere muligheder for at slå sit telt op og overnatte i den fri natur. Miljøministeren har øget antallet af skove med fri teltning fra 87 i september 2010 til nu omkring 150 skove (2014). Ordningen gælder kun Naturstyrelsens arealer og ikke i private skove. Få regler Reglerne for fri teltning er ganske enkle: Man må have 1 overnatning samme sted med højst 2 telte ad gangen og højest 3-personers telte. Det er gratis, og man behøver ikke at spørge om tilladelse først. Teltet skal være uden for synsvidde fra bygninger, campingpladser og bilveje. Brug af feltkøkken må kun ske, hvis man bruger stormkøkken som eks. Trangia. Åben ild er kun tilladt på bålpladser, som er indrettet i nogle af skovene. Efter endt brug skal man - som enhver skovgæst - naturligvis rydde op efter sig og tage sit affald med. Ved udvælgelsen af statsskove med fri teltning har Naturstyrelsen lagt vægt på, at belastningen af dyr og planter bliver så lille som mulig. Sheltere ved kysten Pga. kystbyggelinjen 1 kan det være problematisk at få lov til at lægge sheltere tæt ved kysten. Problemet er blevet løst fantasifuldt gennem forskellige konstruktioner, se figur 8. Et eksempel fra Friluftsrådets Naturrum projekt ligger ved Præstø Fjord. Her er der etableret fire bådshelterpladser. Bådshelterne er lavet ved at vende nogle både på hovedet, skære en åbning og lægge et gulv, se figur 9. Figur 19 viser også en betonbåd, som fungerer som shelter. Eksemplerne er et forsøg på at lave faciliteter, der ikke er i konflikt med kystbyggelinjen. Hvis du er usikker på, hvor du må telte og grænserne for teltningen, så kontakt Naturstyrelsens lokale enhed. Se mere om reglerne for friteltning og Naturstyrelsen på www. naturstyrelsen.dk/naturoplevelser Figur 19. Billedet til venstre: Betonbåd i Præstø Fjord. Her kan man overnatte i båden. Billedet til højre viser en omvendt båd med gulv, så den fungerer som shelter. 1 Kystbyggelinjen sikrer at de nærmeste omgivelser ved kysterne, og skal friholdes for bebyggelse eller andre væsentlige landskabelige indgreb. Denne og flere beskyttelseslinjer er sikret/beskrevet i Naturbeskyttelsesloven. 22

23 Sheltere i træer I de seneste år er der også blevet bygget overnatningssteder i træer. De er dog ofte enten forbeholdt klatrere eller en del af et kommercielt ophold. I Stockholm findes f.eks. det første hotel i en trætop (Hotel Flagspet), og også kursussteder eksperimenterer med faciliteten. Det skal fremhæves, at der endnu ikke er præcise regler for udformning og sikkerhed af disse faciliteter. Bålpladser og ildsteder ved overnatning De fleste overnatningsfaciliteter har en bålplads tilknyttet til madlavning, bålhygge og som varmekilde. Bålpladsen kan placeres i shelteret, så det fungerer som bålhytte, eller den kan placeres som selvstændig bålplads eller bålhytte i nærheden af shelteret. Selvstændig bålplads Det er tillokkende at placere en bålplads umiddelbart foran et shelter, så man kan nyde lyset og varmen fra bålet, mens man befinder sig i shelteret. Det er dog sjældent en god løsning. Dels giver bålet røggener i shelteret, dels bliver afstanden til bålet af sikkerhedsmæssige grunde nødt til at være så stor, at strålevarmen fra bålet ikke rækker hen til shelteret. Det er derfor en god ide at betragte shelteret og bålpladsen som adskilte og selvstændige faciliteter. (Se også hæfte 5 Friluftsfaciliteter bålsteder) En selvstændig bålplads giver de bedste muligheder for at indrette bålpladsen Figur 21. Trætophus ved Skovskolen i Nødebo. Figur 20. Trætopshus fra Kaløvig kursuscenter. Integreret bålhus og shelter En bålplads i shelteret kan være hyggelig og give mulighed for at tænde bål i regnvejr, men et bål i shelteret giver som regel også en del generende røg. De fleste sheltere, der har integreret bålsted, har et skorstenshul i tagkonstruktionen over bålstedet for at lede røgen væk, men i den halvåbne bygning vil der ofte være så meget turbulens i luftmasserne, at røgen fra bålstedet ikke stiger til vejrs, men i stedet bliver hængende i rummet. Det bør derfor overvejes, om bålsted og sovepladser i stedet bør være adskilt. 23

Overnatning Ejbye-Ernst, Niels; Præstholm, Søren; Seidler, Poul Hjulmann; Gentin, Sandra

Overnatning Ejbye-Ernst, Niels; Præstholm, Søren; Seidler, Poul Hjulmann; Gentin, Sandra university of copenhagen Københavns Universitet Overnatning Ejbye-Ernst, Niels; Præstholm, Søren; Seidler, Poul Hjulmann; Gentin, Sandra Publication date: 2014 Citation for published version (APA): Ejbye-Ernst,

Læs mere

Hvad ved vi om den danske befolknings turfriluftsliv og mulighederne herfor?

Hvad ved vi om den danske befolknings turfriluftsliv og mulighederne herfor? Hvad ved vi om den danske befolknings turfriluftsliv og mulighederne herfor? Frank Søndergaard Jensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning TURFRILUFTSLIV Sletten 14.-15. januar 2016 Institut for

Læs mere

Referat fra møde i Brugergruppen for Mosely den 13. januar 2005

Referat fra møde i Brugergruppen for Mosely den 13. januar 2005 Referat fra møde i Brugergruppen for Mosely den 13. januar 2005 Dagsordenen var: 1. Velkomst 2. Status, herunder udgravning af mosen, parkeringsplads, formidling, shelter mm. 3. Plan for foråret 4. Etablering

Læs mere

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv Friluftsliv har altid fristet os mennesker. Vi kan tage på spændende ture overalt langt væk eller lige rundt om hjørnet. Vi kan tage på tur i flere uger, eller vi kan tage på tur en dag eller nogle timer.

Læs mere

2012 Forlaget Atelier, Søborg Oversat af Henrik Reinvaldt ISBN Alle rettigheder forbeholdt

2012 Forlaget Atelier, Søborg  Oversat af Henrik Reinvaldt ISBN Alle rettigheder forbeholdt 2010 Berndt Sundsten och Jan Jäger samt B. Wahlströms Bokförlag, Forma Books AB 2012 Forlaget Atelier, Søborg www.atelier.dk Oversat af Henrik Reinvaldt ISBN 978-87-7857-894-5 Alle rettigheder forbeholdt

Læs mere

Unikke rammer for dit kursus helt ude i skoven

Unikke rammer for dit kursus helt ude i skoven Skov, Landskab, Park og Friluftsliv Unikke rammer for dit kursus helt ude i skoven Enestående kursusfaciliteter på Københavns Universitets skovcampus i Nordsjælland det natur- og biovidenskabelige fakultet

Læs mere

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen

Læs mere

Input til processen frem mod en friluftsstrategi for Silkeborg Kommune

Input til processen frem mod en friluftsstrategi for Silkeborg Kommune Input til processen frem mod en friluftsstrategi for Silkeborg Kommune Søren Præstholm Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Mange Muligheder

Læs mere

Unikke rammer for dit kursus helt ude i skoven

Unikke rammer for dit kursus helt ude i skoven Skov, Landskab, Park og Friluftsliv Unikke rammer for dit kursus helt ude i skoven Enestående kursusfaciliteter på Københavns Universitets skovcampus i Nordsjælland SKOVSKOLEN KØBENHAVNS UNIVERSITETS SKOVCAMPUS

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning

Læs mere

Telt- og shelterpladser I Sydvestsjælland

Telt- og shelterpladser I Sydvestsjælland Telt- og shelterpladser I Sydvestsjælland Tlf.: 70 25 22 06 Nygade 7,4220 Korsør Købmandsgården Algade 11, 4230 Skælskør Løvegade 7, 4200 Slagelse Retningslinier for brug af lejrpladserne Teltplads Økofeen,

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv

Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv SØREN ANDKJÆR, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK RUM, FYSISK AKTIVITET OG SUNDHED SYDDANSK UNIVERSITET Temperatur??? Historisk

Læs mere

Urbanister. Ledervejledning

Urbanister. Ledervejledning Årstid: Hele året Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Ledervejledning Formålet med dette mærke er, at pigerne lærer om og forstår begrebet urbanisering. Danmark, det danske samfund og pigernes

Læs mere

Idéer til nye shelters på Møn

Idéer til nye shelters på Møn Idéer til nye shelters på Møn Morten Sylvest Nøhr - Arkitekt April 2015 Side 1 Indtryk fra en gåtur gennem Danmark Mad, bål og overnatning i Tippie på Lolland Gennem en 1000 km. lang vandring i Danmark

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Aktivitetsog naturcenter HINDSGAVL

Aktivitetsog naturcenter HINDSGAVL HINDSGAVL RNATURVEJLEDE Aktivitetsog naturcenter HINDSGAVL FORENI NGEN Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl er en enestående facilitet, som frit kan bruges af lærere og pædagoger i Middelfart Kommune.

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

- tid til natur og fællesskab

- tid til natur og fællesskab - tid til natur og fællesskab Indhold Danmarks smukkeste kanotur... 03 Stolte traditioner... 04 Det praktiske... 05 Planlæg din kanotur... 06 Lejrliv ved Gudenåen... 08 Udstyr til din kano... 09 Sådan

Læs mere

Projekt Nye Veje Del 2: Liv på og ved Nissum Fjord 1.

Projekt Nye Veje Del 2: Liv på og ved Nissum Fjord 1. Projekt Nye Veje Del 2: Liv på og ved Nissum Fjord 1. Afsluttende Rapport. 01.06.2009-23.12.2011. Projektet er gennemført af Nissum Fjord Netværket, i partnerskab med Holstebro og Lemvig Kommuner. Styregruppen

Læs mere

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Kære medlem af Friluftsrådet Ineva og Alexandra Instituttet varetager

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

DISC GOLF BANE I DIN KOMMUNE? Introduktion til disc golf (frisbee golf)

DISC GOLF BANE I DIN KOMMUNE? Introduktion til disc golf (frisbee golf) DISC GOLF BANE I DIN KOMMUNE? Introduktion til disc golf (frisbee golf) Introduktion til disc golf (frisbee golf) Spillets koncept er lettere at forstå, når det kaldes frisbee golf, men da navnet Frisbee

Læs mere

Bilag 4 b. Skov- og naturtekniker. Oversigt over mål i specialet Natur- og friluftsformidler (15)

Bilag 4 b. Skov- og naturtekniker. Oversigt over mål i specialet Natur- og friluftsformidler (15) Bilag 4 b. Skov- og naturtekniker. Oversigt over mål i specialet Natur- og friluftsformidler (15) EUD fag nr. 6569 Formidling og publikumskontakt, 1 uge. Obligatorisk, alle specialer, Trin 1. Enkeltfagets

Læs mere

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen Transit EN LÆRERGUIDE TIL EN UDSTILLING om Menneskets forhold til naturen INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 19. februar til 17. marts kan du og din klasse opleve udstillingen TRANSIT. Med denne lærerguide

Læs mere

Gislinge Ruterne. Om Gislinge Ruterne. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel.

Gislinge Ruterne. Om Gislinge Ruterne. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Gislinge Ruterne Om Gislinge Ruterne Idéen bag Gislinge Ruterne opstod på et Dialogmøde i Gislinge, hvor Gislinge borgere fremkom med et ønske om,

Læs mere

Holbæk ruten. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Gislinge Ruterne

Holbæk ruten. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Gislinge Ruterne Holbæk ruten Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Gislinge Ruterne Gislinge Ruterne Oversigtskort Om Gislinge Ruterne Idéen bag Gislinge Ruterne opstod på et Dialogmøde i Gislinge, hvor

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Inviter borgerne på NATURENS DAG

Inviter borgerne på NATURENS DAG Inviter borgerne på NATURENS DAG Skab glæde, livskvalitet og oplevelser på Naturens Dag den 10. september 2017 Naturens Dag er den årlige mærkedag for naturoplevelser over hele landet Naturens Dag for

Læs mere

FerieCamp. Danmarks sjoveste

FerieCamp. Danmarks sjoveste FerieCamp Danmarks sjoveste Lyst til femstjernet ferie i det fri? Så ta familien med på opdagelse i vandkanten på Camp Hverringe nær Kerteminde. Ikke langt fra godset, skoven, byen og en ægte øde ø med

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

Masterkurser i Friluftsliv

Masterkurser i Friluftsliv det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.

Læs mere

Helhedsorienteret friluftsplanlægning. Når naturbeskyttelse og oplevelser går hånd i hånd

Helhedsorienteret friluftsplanlægning. Når naturbeskyttelse og oplevelser går hånd i hånd Helhedsorienteret friluftsplanlægning Når naturbeskyttelse og oplevelser går hånd i hånd Disposition 1. Friluftsplanlægning: - Hvorfor og hvordan? - Aktiviteter, faciliteter og formidling - Synergieffekter

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR INDRETNING AF UDEAREALER I DAGTILBUD

RETNINGSLINIER FOR INDRETNING AF UDEAREALER I DAGTILBUD FOR INDRETNING AF UDEAREALER I DAGTILBUD Leg Naturoplevelser Mangfoldighed Rumlig variation Fordybelse Risiko 1 FOR INDRETNING AF UDEAREALER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET INTRODUKTION Udearealerne for børnehusenes

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

Hvor skal stien føre hen og hvem skal bruge den? V/ Casper Lindemann, Friluftsrådet

Hvor skal stien føre hen og hvem skal bruge den? V/ Casper Lindemann, Friluftsrådet Hvor skal stien føre hen og hvem skal bruge den? V/ Casper Lindemann, Friluftsrådet 1 Disposition Formål Stiens forløb Analyser Stityper og valg af underlag Stiens dimensioner Faciliteter og støttepunkter

Læs mere

Friluftsliv på havnen

Friluftsliv på havnen Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 1-2 timer 6.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET FRILUFTSLIV PÅ HAVNEN Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i tre typer mennesker, der færdes på havnen: A) Familien,

Læs mere

4. NYTTIGE ADRESSER. Nyttige adresser

4. NYTTIGE ADRESSER. Nyttige adresser 4. NYTTIGE ADRESSER Børn og sundhed www.altomkost.dk www.boernemad og bevaegelse.dk www.doktorskrump.dk www.dgi.dk www.eventyrvaerkstedet.dk www.folkesundhed.dk www.folkesundhed.kk.dk www.frugtkvarteret.dk

Læs mere

Naturrum Vang Granitbrud

Naturrum Vang Granitbrud Naturrum Vang Granitbrud Revideret skitseforslag Naturrummet består af træflader der vinkler rundt fra ramper, dæk, plateauer, trin til tag, facader, udhæng, ryglæn, rækværk og trækkes ud til bænke og

Læs mere

Kortlæg jeres lokalområde til udeskole

Kortlæg jeres lokalområde til udeskole Kortlæg jeres lokalområde til udeskole Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Når skoler påbegynder undervisning

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2010

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2010 Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2010 Referencenummer: 19176 Naturvejleder: Michael Schack Arbejdssted: Gram Slot Adresse: Slotsvej 54 Postnummer/By: 6510 Gram Kort resumé af årets vigtigste begivenheder:

Læs mere

DET HANDLER OM DIG OG DIG OG DIG OG DIG OG DIG OG DIG ADVENTURE & FRILUFTSLIV RIDNING GOURMET PROJEKTLEDELSE SE MERE PÅ WWW.KORINTH-EFTERSKOLE.

DET HANDLER OM DIG OG DIG OG DIG OG DIG OG DIG OG DIG ADVENTURE & FRILUFTSLIV RIDNING GOURMET PROJEKTLEDELSE SE MERE PÅ WWW.KORINTH-EFTERSKOLE. DET HANDLER OM DIG ADVENTURE & FRILUFTSLIV RIDNING GOURMET PROJEKTLEDELSE SE MERE PÅ WWW.KORINTH-EFTERSKOLE.DK Korinth Efterskole tilbyder 9. og 10. klasse for dig som er vild med natur, friluftsliv, fællesskab,

Læs mere

Naturpark Åmosen Potentialer og inspiration Lokale og Anlægsfonden

Naturpark Åmosen Potentialer og inspiration Lokale og Anlægsfonden Naturpark Åmosen Potentialer og inspiration Lokale og Anlægsfonden Programmet Lidt om Lokale og Anlægsfonden Steder på ruten Støttepunkter (eksempler) Overnatning Strategisk overblik Naturrumsprojekter

Læs mere

Hvornår er turen: Fredag den 4. juli kl. 14.00- søndag den 6. juli kl. 15.00 eller kl. 17.00 (2 færgeafgange)

Hvornår er turen: Fredag den 4. juli kl. 14.00- søndag den 6. juli kl. 15.00 eller kl. 17.00 (2 færgeafgange) Vil du have en skøn oplevelse med familien? Så er chancen der nu. Museum Sydøstdanmark er, i samarbejde med Vordingborg Kommune, i gang med at udvikle en ny oplevelsesrute på Møn, Nyord og Bogø; Camønoen

Læs mere

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet

Læs mere

Spørgsmål og svar i forbindelse med borgermøde om vindmøller ved Binderup, den 4. juni 2014.

Spørgsmål og svar i forbindelse med borgermøde om vindmøller ved Binderup, den 4. juni 2014. Spørgsmål og svar i forbindelse med borgermøde om vindmøller ved Binderup, den 4. juni 2014. Omkring 200 borgere fra lokalområdet deltog i mødet sammen med både politikere, embedsmænd fra kommunen, eksperter

Læs mere

Visioner for daginstitutioners legepladser

Visioner for daginstitutioners legepladser Visioner for daginstitutioners legepladser 1 Visioner for daginstitutioners legepladser Legepladser er vigtige læringsrum for vores børn, da de i løbet af deres institutionsliv tilbringer en stor del af

Læs mere

bålsteder skovskolen Hæfter om friluftsfaciliteter nr. 5 Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling københavns universitet

bålsteder skovskolen Hæfter om friluftsfaciliteter nr. 5 Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling københavns universitet skovskolen københavns universitet Hæfter om friluftsfaciliteter nr. 5 bålsteder Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling Niels Ejbye-Ernst, Sandra Gentin, Søren Præstholm og Poul Hjulmann Seidler

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Guide: Sådan tænder du et bål

Guide: Sådan tænder du et bål Guide: Sådan tænder du et bål Af: Henrik Vang Christensen, indehaver af www.børninaturen.dk Hvad bruger du som tænd kilde til at få gang i bålet? Hvor lang tid går der, inden du kan lave snobrød? Hvad

Læs mere

REGULATIV FOR AFBRÆNDING AF HAVEAF- FALD

REGULATIV FOR AFBRÆNDING AF HAVEAF- FALD REGULATIV FOR AFBRÆNDING AF HAVEAF- FALD 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Lovgrundlag... 3 2 Gyldighedsområde... 3 3 Definitioner... 3 4 Formål... 3 5 Afgrænsninger... 4 6 Vilkår for afbrænding... 6 7 Klager...

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Nationalparker, naturparker og friluftspolitik Hvad betyder de for turfriluftslivet?

Nationalparker, naturparker og friluftspolitik Hvad betyder de for turfriluftslivet? Nationalparker, naturparker og friluftspolitik Hvad betyder de for turfriluftslivet? Søren Præstholm Specialkonsulent Turfriluftsliv? Skovskolen (Tur)friluftsliv? ophold og aktiviteter udendørs [og det]

Læs mere

1 KURSER FOR FRIVILLIGE I RED BARNET. Kursuskatalog 2012 - kurser for frivillige i Red Barnet

1 KURSER FOR FRIVILLIGE I RED BARNET. Kursuskatalog 2012 - kurser for frivillige i Red Barnet 1 KURSER FOR FRIVILLIGE I RED BARNET Kursuskatalog 2012 - kurser for frivillige i Red Barnet KURSUSKATALOG 2012 2 3 KURSER FOR FRIVILLIGE I RED BARNET Red Barnets kurser for frivillige Red Barnet udbyder

Læs mere

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser Fysiske omgivelser Indledning Ved Roskilde Tekniske Gymnasium overvejes pt. en bearbejdning af de fysiske rammer, således at disse i højere grad understøtter, afspejler og inspirerer et tidssvarende læringsmiljø.

Læs mere

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: Områder hvor Friluftsrådet har været aktivt med: 1: NATURRASTEPLADSEN VED HALSSKOV: Efter bygning af broen, var der et museum om byggeriet og spændende

Læs mere

SMID BØRNENE UD tæt på elementerne AVNØ NATURSKOLE

SMID BØRNENE UD tæt på elementerne AVNØ NATURSKOLE SMID BØRNENE UD tæt på elementerne I vandet I luften Ved ilden På jorden AVNØ NATURSKOLE AVNØ NATURCENTER mellem himmel & hav Naturvejleder KARI HALD Flyvervej 40, Avnø, 4750 Lundby T: 55 36 63 46 M: 22

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Plads for aktive borgere i Alken - et grønt partnerskab inden for bygrænsen

Plads for aktive borgere i Alken - et grønt partnerskab inden for bygrænsen Plads for aktive borgere i Alken - et grønt partnerskab inden for bygrænsen Indledning: Alken- borgerne har gennem mange år haft tradition for at skabe rammer og rum gennem fællesskaber. Med denne projektbeskrivelse

Læs mere

BKO CHARLOTTENLUND FORT GENTOFTE KOMMUNE

BKO CHARLOTTENLUND FORT GENTOFTE KOMMUNE BKO CHARLOTTENLUND FORT INTRODUKTIONSKURSER TEMAKURSER RETNINGSLINJER RESERVATION MEDLEMSSKAB MAJ 2013 Baggrund BKO Charlottenlund Fort er en udmøntning af Gentofte Kommunes Idrætsog Bevægelsespolitiks:

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Bilag D: Transskription af interview med kunde 3 Eric Wanscher

Bilag D: Transskription af interview med kunde 3 Eric Wanscher Bilag D: Transskription af interview med kunde 3 Eric Wanscher Han arbejder hos Deloitte, Viborg og står for at afholde kurser og andre events for medarbejderne. Ligeledes har han sit eget konsulentfirma

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj 2009. Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen

Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj 2009. Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj 2009. Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen Børnehaven SKOVTROLDEN Holmen 8, Bjerre, 8783 Hornsyld. Tlf 75681602 email: skovtrolden@hedensted.dk

Læs mere

Naturvejleder Faxe 2015. Kom med på tur!

Naturvejleder Faxe 2015. Kom med på tur! Naturvejleder Faxe 2015 Kom med på tur! Den levende natur i Faxe Kalkbrud 30. maj kl. 14-16 Mødested: Geomuseum Faxe, Østervej 2, 4640 Faxe Deltag i dagens arrangement hvor Naturvejleder Faxe og Danmarks

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi

Læs mere

Til dig, der bor ved kysten. - regler og love for kystområdet

Til dig, der bor ved kysten. - regler og love for kystområdet Til dig, der bor ved kysten - regler og love for kystområdet 2012 Forord Kysten i Fredericia Kommune er i særklasse, fordi kystlandskabet rummer store og meget forskellige natur- og landskabsværdier. Det

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser

Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser Retsinfo: Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde

Læs mere

Distrikts lejr 2015 (DL2015)

Distrikts lejr 2015 (DL2015) " En forudsætning for en god lejr " En forudsætning for en god lejr, er blandt andet at vi alle følger de almindelige regler for godt spejder arbejde. Dette betyder at vi er gode til at omgås og tager

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv Disposition Friluftsliv i nuværende kommuneplaner Friluftsstrategier - hvad er det og hvordan arbejder kommunerne med dem? Hvorfor lave en friluftsstrategi?

Læs mere

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Friluftspolitik Inspiration fra 3 kommuner Herning kommune Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Den nationale friluftspolitik har sat fokus på at styrke vores sundhed og livskvalitet.

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

VUMB 2013. Så er der ikke længe til starten på VUMB 2013. Naturen i Nationalpark Mols Bjerge. Opdateret liste på denne og næste side.

VUMB 2013. Så er der ikke længe til starten på VUMB 2013. Naturen i Nationalpark Mols Bjerge. Opdateret liste på denne og næste side. 19. januar 2013, Ebeltoft VUMB LØBSLEDELSE Lasse Petersen. Thomas Kjerstein. TELEFON 6165 7365 E-POST vumb2013@gmail.com WEB www.vumb.dk VUMB 2013 Kære Deltagere Så er der ikke længe til starten på VUMB

Læs mere

R e g u l a t i v f o r a f b r æ n d i n g a f h a v e a f f a l d

R e g u l a t i v f o r a f b r æ n d i n g a f h a v e a f f a l d R e g u l a t i v f o r a f b r æ n d i n g a f h a v e a f f a l d 1 Lovgrundlag 1.1 Dette regulativ er udarbejdet med hjemmel i: Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1634 af 13. december 2006 om affald.

Læs mere

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores

Læs mere

Pay and play golfbane ved Lindum

Pay and play golfbane ved Lindum Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

Analyse af handicappedes anvendelse af naturen

Analyse af handicappedes anvendelse af naturen Analyse af handicappedes anvendelse af naturen Støttet med tilskud fra Tips- og Lottomidler til friluftslivet. Indhold 1 Indledning... 1 2 Sammenfatning... 2 2.1 Adgang til naturområder... 2 2.2 Information

Læs mere

Privat institution. Profil

Privat institution. Profil Mariehønen 0 Privat institution Profil MARIEHØNEN HVAD ER VIGTIGT FOR OS? Det følgende beskriver nogle af de centrale værdier, som er omdrejningspunktet for hverdagen for børn, familier og personale i

Læs mere

Selvbetjenings-kursussted i smukke og afstressende omgivelser på Midtsjælland. Laurentziuslund

Selvbetjenings-kursussted i smukke og afstressende omgivelser på Midtsjælland. Laurentziuslund Selvbetjenings-kursussted i smukke og afstressende omgivelser på Midtsjælland Laurentziuslund Velkommen til Laurentziuslund Her har vi ro, her skaber naturen rammer for mennesker og ikke omvendt, og det

Læs mere

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist

Læs mere

Kan gøre noget for autocamperturisme!

Kan gøre noget for autocamperturisme! Kan gøre noget for autocamperturisme Få del i Europas hurtigst voksende turistsegment Af: www.autocamper-info.dk den 27. apr. 2015 JI/2015 Side 1 Der findes 1,7 millioner autocampere i Europa. Deraf er

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Udendørs opholdsarealer

Udendørs opholdsarealer Udendørs opholdsarealer Denne DCUM-vejledning handler om udendørs opholdsarealer på uddannelsessteder. en beskriver, hvorfor udendørs opholdsarealer er vigtige, hvordan de bør udformes og hvilken fordel

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

FRILUFTSLIV I RÅSTOFGRAVE. Billede fra: https://www.youtube.com/watch?v=l1bruvsy8le

FRILUFTSLIV I RÅSTOFGRAVE. Billede fra: https://www.youtube.com/watch?v=l1bruvsy8le FRILUFTSLIV I RÅSTOFGRAVE Billede fra: https://www.youtube.com/watch?v=l1bruvsy8le Udviklingen i befolkningens motionsvaner går i retning af mere motion i det fri, og det stiller stadig større krav til

Læs mere

Naturvejleder Faxe 2012. Kom med på tur!

Naturvejleder Faxe 2012. Kom med på tur! Naturvejleder Faxe 2012 Kom med på tur! Skovens Dag - Skovtur for hele familien 29. april, kl. 11.00-13.00 Mødested: P-pladsen ved Strandegård Dyrehave. Fra Faxe Ladeplads køres mod syd og ca. 500 m efter

Læs mere